Kontra magazine no14 13

M A G A Z I N E / NO.14 / OKT / 2013 / EN DEL AF

P-TRÆNERENS EKSAMENSOPGAVE

TOPSCORER PÅ ET BUNDHOLD FODBOLDENS NØRDEMEDIER KLUBLÆGENS BORD – LÆGETJEK TIL EFTERSYN ANALYSE: KAN 4-4-2 KLARE EVOLUTIONEN OG MEGET MERE...

INDHOLD

14 32 PÅ SKOLEBÆNKEN MED P-TRÆNEREN Hvad skriver de nye trænere om og hvad kan vi lære af deres eksamensopgaver? Vi tog et kig i fire af de mere markante og talte med mændene bag.

4

KONTRAMAGAZINE

TOPSCORER PÅ ET BUNDHOLD Peter Graulund har altid været kendt for fede citater. Nu kommer bogen om den energiske angribers karriere. Vi bringer et ganske interessant uddrag fra bogen.

44 50 HØJE LØNBUDGETTER GIVER RØDE REGNSKABER Kontra har regnet på de danske fodboldregnskaber, og det afslørede både positive og negative forhold. Læs om, hvordan de høje personaleomkostninger er kritiske for klubbernes økonomi.

KONTRAMAGAZINE

GUIDE

NØRDEMEDIER Den gennemsnitlige fodboldfan har sine favorit-apps, tv-programmer, websites og andre medier. Læs en guide til fodboldnørder.

TEKST: LASSE FROM & SARA MARGREN

GUIDE

KONTRAMAGAZINE

KONTRAMAGAZINE

5

64 74 80 SUPERLIGAEN ER BLEVET SOCIALT ANSVARLIG Corporate Social Responsibility er en vigtig term i forretningslivet. Men hvad sker der,nårfodboldforretninger involverer det i strategien?

Læs om de danske klubbers sociale ansvarlighed.

6

KONTRAMAGAZINE

KLUBLÆGENS BORD Lægetjekket er en vigtig del af spillerhandlen og vi læser ofte om udfaldet af lægetjekket, når en stor transfer bliver fulgt tæt. Kom med ind på klublægens briks, hvor spillernes form og tilstand bliver testet.

NORDJYSK TALENTFILOSOFI I Aalborg har vi de senere år set flere talenter blomstre op. Men hvordan opnår den nordjyske klub sine resultater og hvem bliver de næste?

100116 ANALYSE: KAN 4-4-2 KLARE EVOLUTIONEN? Skal den klassiske taktik snart ende i fodboldens historiebøger? Kontra har undersøgt den tidligere så populære formation og dens rolle i moderne fodbold.

DET STORE SPRING Langt de fleste fodboldsspillere i Superligaen følges ad den samme vej for at tilspille sig en professionel kontrakt på højeste niveau. Kontra har talt med fire af de spillere, der tog det store spring.

KONTRAMAGAZINE

7

REDAKTØR

Lasse From Jonassen lasse @ kontramag.dk @lassefrom

JOURNALIST

Tobias Matthiesen tobias @ kontramag.dk @tobimatthiesen

GRAFIKERE

Nico Dorfer nico @ kontramag.dk @ndorfer Sebastian Mads Bonsing sebastian @ kontramag.dk

SKRIBENTER

Jacob Pedersen @JacobPedersen95 Jonas Lund @@jonaslund1990 Kasper Ørkild @Oerkild Mikkel Westermann @Pikkebasker Nicolai Johansen @91_Johansen Sara Margren @SaraMargren Simon E. Jørgensen @SIMONEJNER

TEGNER

OLE GISSELBÆK lirekassemand@hotmail.com

8

KONTRAMAGAZINE

Redaktøren Kære læser, Du har åbnet det første kvartalvise nummer af Kontra Magazine. Bag magasinet står fortsat fire frivillige fodboldnørder og en lang række frivillige skribenter. I denne omgang er vi stolte af, at præsentere den hidtil længste og forhåbentlig også bedste udgave i magasinets levetid.

En stor mængde frivillige skribenter henvender sig hver måned til os for at høre om muligheden for at bidrage. Det er skønt. Den åbne tilgang til indholdet er en del af magasinets natur. Men det er også et udtryk for en tendens i verden omkring fodbold. Vi er mange fodboldnørder og vi er mange, der elsker at beskæftige os med det.

Jeg ser tydeligt, at fodbolden ikke bare er et kulturelt samlingspunkt og en utroligt populær sport, men i højere grad også en hobby, der i et mediemæssigt perspektiv giver muligheden for en helt ny tilgang af forskellige tanker, holdninger og kommentarer.

Med en teknologisk fleksibilitet, dukker nye formidlende og analyserende medier op i landskabet.

Lysten til at bidrage til den store kage af viden og tanker om fodbold er større end nogensinde.

Det er befriende. I dag læser du Kontra, i morgen skriver eller taler du måske om fodbold i en anden forbindelse. Det betyder at vores fælles vidensbase, om end den kan være uoverskuelig, er på vej mod hidtil usete højder både hvad angår kvantitet og kvalitet.

Det imponerende i den udvikling er dog drivkraften bag. På et generelt plan kan forskellige faktorer drive folk frem.

Ofte af økonomiske årsager.

Men det er fascinationen af alt i fodboldens verden, der er den store drivkraft for os og jer, som bidrager på den ene eller anden måde. Så bliv ved med at dyrke fodbolden og lad den fortsætte som en drivkraft i sig selv. Det skaber værdi for os alle sammen.

Vores indhold er skrevet til fodboldpassionister af fodboldpassionister.

Go´ fornøjelse, Lasse From

KONTRAMAGAZINE

9

STAFETTEN

Når et arbejde indebærer at iagttage fodbold, bliver man naturligvis påvirket af spillet på den ene og den anden måde. Kontra har startet ’Stafetten’ op og giver dig fremover et indblik i, hvad disse personer gør sig af tanker omkring fodbold. Afslutningsvis vil de sende stafetten videre til en person efter eget valg.

Denne gang lagde vi ud med Andreas Kraul fra Danmarks Radio, der i et liv omgivet af fodbold, ofte er nødt til at sige fra.

Hvordan påvirker fodbold din hverdag på arbejde såvel som i privaten?

Kan du pege på en tendens i dansk og/ eller international fodbold?

Først og fremmest synes jeg egentlig, jeg er ret godt til at holde fri. Men jeg har hele tiden et øje på, hvad der foregår.

Jeg ser en masse halve fodboldkampe eller hører kampe mens jeg laver alt muligt andet fordi det glider lidt over hinanden. Specielt med de mange muligheder med mobiltelefoner, iPad osv., bliver det til virkelig meget fodbold. Så selvom jeg i princippet har en 37-timers arbejdsuge, så bliver det jo til meget mere. Jeg prøver at tænke en del over det, for jeg kunne jo fylde et helt liv ud med fodbold, som det er nu. Derfor skal man også huske lige at slå fra engang imellem og tænke, om det nu egentlig er så skide vigtigt at følge med i eksempelvis Horsens-Randers i DBU Pokalen.

Der er selvfølgelig nogle taktiske tendenser og mange kigger på det dér tremandsforsvar nu. Men jeg synes at se en tendens i, at mange klubber i højere grad prøver at bygge en form for identitet op omkring hvad de gør. Tidligere fulgte det måske mere træneren, hvor man fulgte hans idéer. Nu virker det mere som om, mange klubber vil have en tydeligere identitet og en fast måde at gøre tingene på, som kan gøre dem uafhængige af, hvilken træner de har. Eksempelvis kan vi jo se alt fra både FC Nordsjælland og Dortmund – og vel også FC Barcelona. I stedet for at sige, man vil have succes med alle midler, så fokuserer klubberne mere på at få succes med nogle mere definerede midler. Det bliver mere og mere udtalt rundt omkring,

10

KONTRAMAGAZINE

STATISTIK

at klubberne forsøger at skabe sig en form for selvforståelse ud fra, hvordan tingene skal gøres.

Det bedste eksempel herhjemme er jo FC Nordsjælland, da de vandt et mega overraskende dansk mesterskab. Selvfølgelig var der nogle gode spillere, der ramte et højt niveau, men man kunne også se det ud fra deres koncept. Nogle faste måder at gøre tingene på, som blev så automatiserede at det i nogle svære kampe, kunne vinde noget for dem. Det var jo én måde at gøre det på. Internationalt er der så også nogle klubber, der har fundet lidt de samme muligheder.

Hvilke elementer i fodboldens verden fylder dine tanker i øjeblikket?

meget i nuet, så i en Superligaweekend er det den, der fylder og et par dage efter fylder Champions League pludselig helt vildt meget.

Hvem skal have stafetten næste gang og hvad vil du spørge om?

Jeg tænker, at sende stafetten videre til Morten Bruun. Måske er der ikke så mange der ved, han er journalistuddannet og jeg har tidligere kommenteret nogle kampe med ham. Han har, med afstand, været den mest velforberedte medkommentator, jeg har prøvet at arbejde med. Det kunne være interessant at høre om hans arbejde og hans arbejdshverdag, når han nu skal spænde vidt med så mange forskellige kampe.

Omkring landskamppauser tænker jeg naturligvis meget på landsholdet. Vi har i et stykke tid været i en bølgedal med et uforløst potentiale og nogle spillere, der ikke har fået til at køre - personligt og sammen. Som Bendtner, der ikke har været til rådighed af åndssvage årsager, Christian Eriksen har ikke rigtigt fungeret på landsholdet og mange spillere har været skadet. Så det har jeg tænkt meget over, i forhold til fremtiden og om det egentlig ikke kunne fungere godt, hvis man satte dem rigtigt sammen? Skal der være ny landstræner eller ej? Når jeg skriver kommentarer til vores hjemmeside (dr.dk, red.) gør jeg mig jo hele tiden tanker om, hvad jeg egentlig selv mener om det. Men det er meget sæsonbaseret, hvilket emne der fylder. I radioen er jeg jo nødt til at være TEKST: LASSE FROM

STATISTIK

KONTRAMAGAZINE

11

KONTRA ANBEFALER

Her på redaktionen opdager vi fra tid til anden tiltag med relation til fodbold, som vi falder for. Siden sidst, er vi stødt ind i Tonsser. Det er fortsat et system under udvikling, som vil kunne gavne alle fodboldhold på amatørniveau.

Kontra gav holdet bag Tonsser, muligheden for at forklare om deres projekt: Opbyg dit eget fodbold CV Spillere og trænere får mulighed for at bygge, kontrollere og gemme deres egen fodboldidentitet. Tonsser samler og gemmer din fodboldhistorik på baggrund af virkelige resultater og stats fra de kampe, du spiller i løbet af sæsonen i ét samlet CV. Samtidig er det også muligt at sammenligne stats med medspillere og modspillere, samt løbende at tilgå din rækkes og andres topscorerliste, assistliste, bisseliste og øvrige kåringslister.

Sofistikeret redskab til kampforberedelse Tonsser arbejder på at gøre team-management tidsbesparende, intuitivt og sjovt, hvorfor vi har udviklet en interaktiv taktiktavle, som gør det enkelt og overskueligt at udtage og sætte hold til kamp. Du kan analysere kommende modstandere på baggrund af tidligere resultater og statistik, danne dig et overblik over din trup af tilgængelige spillere, vælge taktik, formation og udtage hold.

KONTRAMAGAZINE

Spillere som er blevet udtaget til kamp vil modtage en notifikation, der fortæller dem, at de er udtaget til kamp med dertilhørende praktisk information.

Let›s kick digitalism into football Med den vision in mente, vil Tonsser skabe en fælles internetbaseret fodboldplatform med et mål om blandt andet at løfte breddefodbold op på et højere niveau. Platformen sigter mod at forene fodbolden på tværs af klubber, hold og rækker for at skabe gennemsigtighed lokalt og globalt. Inspireret af det legendariske Championship Manager, tilbyder Tonsser et digitalt fodboldunivers, der gør oplevelsen hos den enkelte fodboldspiller og fodboldtræner mere professionel og sjovere. Uafhængigt af om du spiller serie 3, ungdomsfodbold eller divisionsfodbold i Portugal, så er Tonsser for fodboldnørden, der higer efter at digitalisere virkeligheden - med sig selv i midten.

Systemet er fortsat under udvikling, men hvis du vil vide mere, og evt. skrive dit hold på ventelisten, kan du klikke her.

FØLG OS PÅ FACEBOOK

Ikke de sædvanlige kedelige »facebook-firma-updates« Vi holder dig opdateret med billeder og tekst om vores indhold og bruger din feedback aktivt På den måde involverer vi jer derude, så magasinet bliver endnu bedre FACEBOOK.COM/KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE

PÅ SKOLEBÆNKEN MED

P-TRÆNEREN Hvordan ser en avanceret P-træneropgave ud, og hvad kan man lære af tendenser i fodbold ved at dykke ned i disse? Kontra gjorde forsøget og fandt frem til fire rapporter, der på hver deres vis gør os klogere på spillet.

14

KONTRAMAGAZINE

M

ange spillere går som bekendt trænervejen, når den aktive karriere er slut, men selvom de har lært fodbold at kende på banen, er det nødvendigt at sætte sig tilbage på skolebænken. I DBU-regi er P-træneruddannelsen det højeste niveau og her skrives opgaver så grundige, at selv nørdede fodboldfans må stå af engang imellem. Her bringer vi et summary af fire bemærkelsesværdige rapporter, der er gået igennem systemet inden for de seneste år, med en gengivelse af opgavernes konklusioner fra opgavernes forfattere.

TEKST: NICOLAI JOHANSEN

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE

15

»

Det er sindssygt vigtig, at 6’eren er tæt på sine midtstoppere.

»

Opgavetitel: 6’eren ved omstillinger Forfatter/Elev: Bo Henriksen (Cheftræner i Brønshøj)

Baggrund: Alle fodboldtrænere har en klar definition af, hvordan deres hold skal agere, når man bliver fanget i en omstilling.

Mens nogle har fokus på, at deres offensive spillere skal gå direkte i genpres, så har 6’eren altid været den vigtigste position i forbindelse med defensive omstillinger for Bo Henriksen. Derfor satte Brønshøjtræneren sig for at undersøge, om han var af den rigtige overbevisning. »Jeg

16

KONTRAMAGAZINE

kunne godt tænke mig evidens for, om det var rigtig, hvad jeg mente og troede.

Det vil jo være fuldstændig vanvittig at bruge så meget tid på den position på træningsbanen, hvis midterforsvaret var vigtigere end den position ved defensive omstillinger«, fortæller han til Kontra.

Selvom Henriksen i store træk fik bekræftet sine forventninger til 6’erens position ved omstillinger, blev han også taget på sengen undervejs i sit projekt.

Opgaven: Da Bo Henriksen er træner i Danmark, valgte han at forholde sig til to danske klubber for at komme frem til, hvordan 6’eren mest succesfuldt skal agere ved omstillinger. Valget blev på hans eget hold Brønshøj og Superliga-mandskabet Randers FC. Uden at skulle sammenligne Brønshøj og Randers var der ifølge Bo Henriksen nemlig flere forskellige lighedstegn mellem de to klubber, da han påbegyndte projektet. »Da jeg skulle til at

Foto: Vedmid Stanislav Bo Henriksen mener, at 6’erens vigtigste rolle er, at placere sig tæt på sine midtstoppere. Xabi Alonso kan være det internationale foregangsbillede

starte opgaven, havde Randers så vidt jeg kunne se den samme fodboldfilosofi og tilgang til spillet som os. De var også lidt i samme situation som os, hvor de var underdogs i Superligaen, mens vi var underdogs i 1. Division«.

Bo Henriksen analyserede således otte kampe fra både Randers og Brønshøj i efterårssæsonen 2012. Her fandt den tidligere Herfølge-bomber blandt andet frem til, hvor 6’eren var placeret, når der opstod chancer i mod ens hold, og hvor 6’eren var positioneret i forhold til boldtab. Bo Henriksen fik langt hen ad vejen bekræftet sine hypoteser gennem analyserne. »Jeg fandt ud af mange af de faktorer, som jeg godt vidste. 6’eren er utrolig kampafgørende i forhold til boldtab og i forhold til modstander, 6’eren skal være tæt på midtstopper og 6’eren skal dække af i rum«, fortæller Bo Henriksen. I enkelte tilfælde blev Brønshøjtræneren dog overrasket over virkeligheden. Han havde nemlig en forestilling

om, at det ville være smartere for 6’eren at falde ned og beskytte sit rum og sit forsvar ved boldtab. I stedet viste hans analyserede materiale - til stor overraskelse - en anden tendens. »Jeg var sådan set overrasket over, at det kunne være mere givtig og hensigtsmæssigt at gå i genpres, når man har tabt bolden end at falde. Når en omstilling opstår, så var der større succesrate på at undgå at implicere chancer i mod, hvis man gik direkte i genpres i forhold til, hvis man bare gik direkte tilbage og stillede sig og dækkede sine rum og sit mål af. Så det var sådan set det punkt, hvor jeg var mest overrasket«, fortæller Bo Henriksen.

Konklusion: Bo Henriksen har fået udvidet sin taktiske horisont angående 6’eren ved omstillinger, hvor det hovedsageligt har overrasket ham, at det er bedre at gå i genpres end at falde i en defensiv omstilling.

Selvom Brønshøj-træneren er blevet en

KONTRAMAGAZINE

17

klogere fodboldtræner, så lægger han ikke selv vægt på selve resultaterne af sine analyser. For ham er det immervæk det vigtigste for en træner, at han kan være klar og tydelig over for sine spillere, så de forstår, det man formidler. I den forbindelse henviser han til en interessant case i sin opgave. »Jeg spurgte min spiller, som har været min 6’er de sidste tre forgangne sæsoner, hvordan han opfattede min taktik, og hvad han troede, at jeg gerne ville have ham til. Og han

18

KONTRAMAGAZINE

sagde ikke helt det samme, som jeg gerne ville have ham til. Det var vanvittigt interessant. Det handler jo ikke om, at jeg siger det, men det handler om at videreføre budskabet til de mennesker, der skal udføre det«, fortæller Brønshøjtræneren. Projektet har derfor ikke kun haft til formål at nå frem til et svar på, hvordan 6’eren skal gøre i de forskellige situationer, men også hvordan træneren i virkeligheden skal udtrykke sig over for sine spillere. Opsummerende har projektet dog givet svar på, at 6’eren primært skal være tæt på sine midtstoppere. »Det er sindssygt vigtig, at 6’eren er tæt på sine midtstoppere. Det vigtigste er ikke, at han er oppe og støtte, hvor bolden er, men mere at han er tæt på sin forsvarskæde«, konkluderer Bo Henriksen.

»

Der er helt sikkert noget, der kommer til at blive ændret

»

Opgavetitel: 3-mandsforsvar – fortid eller fremtid?

Forfatter/Elev: Jesper Sørensen (Cheftræner i Silkeborg IF)

Baggrund: Jesper Sørensen var selv en del af de gode gamle 90’ere, hvor brugen af blot tre forsvarsspillere var meget udbredt i et velkendt 3-5-2-system. Siden årtusindskiftet har det dog været en fast definition, at man spiller med fire mand i det bagerste led. Faktisk skal man helt tilbage til år 1997 for at finde en Champions League-, EM- eller VM-vinder, der spillede med et 3-mandsforsvar. Dengang var det tyske Dortmund, som formåede at stå øverst på Champions League-skamlen med tre mand i bagerste kæde. For Silkeborgtræneren var det meget overraskende, at mange klubber har gjort det samme i så lang tid. »Det er jo interessant, at det har været fast definition i meget lang tid, at man spiller med firemandsforsvar. Jeg mener, at det er overraskende, at alle gør det samme i lyset af hvor kompleks fodboldspillet er«, fortæller Jesper Sørensen til Kontra. De seneste år har man

dog set en ny trend, som er ved at bryde frem i moderne fodbold. Det italienske mesterhold Juventus er med stor succes vendt tilbage til tremandsforsvaret.

Jesper Sørensen rettede derfor blikkede mod Torino-klubben, hvor han blev nysgerrig efter, hvilke fordele og ulemper der kunne ligge i at spille med tre forsvarsspillere. »Jeg synes, det var interessant med Juventus, fordi de er dygtige, og fordi de er så gode, at det måske er et hold, som kan starte en ny trend«, forklarer Jesper Sørensen.

Opgaven: Fra projektets begyndelse har det aldrig været et mål for Jesper Sørensen at analysere sig frem til, om det er bedst at spille med tre eller fire mand i forsvaret. I stedet har hovedpunkterne været at dække tre forskelige spilfaser og se på, hvad ulemperne og fordelene kunne være. »Jeg har set på tre forskellige spilfaser: Opbyg-

KONTRAMAGAZINE

19

ningsfasen, generobringsfasen/ defensiv omstillingsfase og etableret forsvarsspil«. For at kunne foretage en sammenligning mellem et tre- og firemandsforsvar har Jesper Sørensen haft fokus på både AGF og Juventus. Mens det er blevet til flere tilstedeværelser på NRGI Park fra Silkeborg-træneren, så har et stramt program desværre ikke tilladt en rejse til støvlelandet for at iagttage Den Gamle Dame i aktion. I stedet har Sørensen analyseret de zebrastribedes kampe hjemme fra dagligstuen, hvor dvd-afspilleren har været på overarbejde. Jesper Sørensen gør det klart, at det hele ikke knytter sig til et system. Forklaringen skal til genfæld findes i profil og stil. Ifølge Silkeborg-træneren kan man nemlig spille med tre i bagkæden på mange forskellige måder, og han henviser til forskellen mellem

20

KONTRAMAGAZINE

Juventus og SønderjyskE. »Hvor Juventus har en mere erobringsorienteret og højere midtbane, så falder SønderjyskE tidligt ned med fem mand. Der forsøger Juventus i mange tilfælde at holde tre i bagkæden. Så det er stil, mere end det er system, vil jeg sige«. Selvom det kan være svært at sammenligne SønderjyskE med Juventus, da der er stor forskel på, hvilke ressourcer de to klubber har til rådighed, ændrer det ikke på, at et tremandsforsvar fortsat handler mere om stil end om system. »Juventus spiller jo stadig med tre mand i forsvaret i Champions League mod Chelsea, selvom de har bedre ressourcer til rådighed«, uddyber Sørensen.

Jesper Sørensen fandt løbende frem til resultater, der pegede i samme retning, som han havde forventet. For Silkeborg-træneren var det således ikke overraskende, at der bliver trukket flere offsides med et firemandsforsvar end med et tremandsforsvar. »Modstanderen løber næsten aldrig offside mod Juventus, men modstanderne gjorde det tre gange per kamp mod AGF. Det var ikke så overraskende«, fortæller Jesper Sørensen. Årsagerne hertil skal primært findes i, at man kan dække banen bredere af med fire mand, mens det kan være sværere at overskue den bagerste linje i et tremandsforsvar. Et godt eksempel på dette kan blandt andet findes hos AC Milan. »Det var jo også en af årsagerne til, at Milan begyndte at spille zonespil i starten af 90’erne. På den måde kan de bruge offsidelinjen meget aktivt, hvilket de har gjort lige siden«, forklarer Sørensen.

Konklusion: Selvom Jesper Sørensen hovedsageligt fik bekræftet, hvad han havde forventet, så blev enkelte af Silkeborg-trænerens fordomme også gjort til skamme undervejs i projektet. Han havde nemlig en forventning om, at det var nemmere at komme til indlæg mod et tremandsforsvar, da man nemt bliver sårbar over for modstanderens back-overlap. Det viste sig dog ikke at være tilfældet. »Det viste sig så, at der i hvert fald ikke kommer flere indlæg ind ved Juventus per kamp, end der gør ved AGF. Det var overraskende for mig, opsummerer Jesper Sørensen, der også fandt frem til, at det er nemmere at spille opspil fra bagerste tre på siderum og bagrum, mens det med fire i bagerste kæde virker til at være nem-

mere at spille i mellemrum. Overordnet viser Silkeborg-trænerens observationer dog ikke et entydigt billede af, at han kan drage nogle signifikante konklusioner. Derfor er det stadig et åbent spørgsmål for Sørensen om 3-mandsforsvar er fortid eller fremtid. Til gengæld er han sikker på, at flere klubber i fremtiden vil gå væk fra den traditionelle firebackkæde. »Det kan godt være, at der er rigtig mange, der fremadrettet kommer til at spille med 3-mandsforsvar eller måske femmands. Det er svært at vide, men der er helt sikkert noget, der kommer til at blive ændret. Fordi hvis alle bare gør det samme, så vil det være sådan over tid, at dem med de bedste ressourcer altid vil vinde«, konkluderer Sørensen.

Foto: Elena Rybakov Paolo Maldini var i mange år en del af det Milan-hold, der brugte offsidelinjen meget aktivt, som Jesper Sørensen beskriver.

KONTRAMAGAZINE

21

»

Tag en god førsteberøring og læg den af

»

Opgavetitel: Den enlige spids Forfatter/Elev: Ebbe Sand (Angrebstræner på det danske landshold)

Baggrund: Når man som Ebbe Sand har scoret over 200 mål i sin aktive karriere for henholdsvis Brøndby IF, Schalke 04 og det danske A-landshold, og man til daglig træner de bedste angribere i landet, så ligger et emne til P-eksamen nærmest lige til højrebenet. Derfor var der heller ikke meget slinger i valsen, da Sand valgte den enlige spids som omdrejningspunktet for sit projekt. »Jeg har selv mine spidskompetencer omkring angrebsspillet, også med min baggrund som spiller, og jeg arbejder med det som angrebstræner.

Jeg synes derfor, det kunne være spændende at gå i dybden med det«, fortæller Ebbe Sand. Selvom han ikke havde svært ved at finde vej til netmaskerne, erkender den tidligere Brøndby-angriber, at det faktisk kan være svært at definere ordet målnæse og samtidig beskrive, hvad det kræver at score mål på allerhøjeste niveau. Netop derfor fandt

22

KONTRAMAGAZINE

han det interessant at analysere, hvad han kalder den enlige spids. »Nu har jeg så taget udgangspunkt i det, jeg kalder den enlige spids. Det ligger meget i det her med, at du ofte er alene deroppe, du står i hvert fald altid alene, tæt dækket op af to stærke midterforsvarer, og så er der måske endda også modstanderens defensive midtbanespiller. Det er altså et sted på banen, hvor der er meget lidt tid til at modtage bolden, og rummene er små«, forklarer Sand. Med Ebbe Sands erfaring var kufferten allerede solidt pakket med en stor viden inden projektets begyndelse, men undervejs i sine analyser stødte han på en interessant observation. Han har nemlig fundet forklaringen på, hvorfor Nicklas Bendtner ikke laver mål på samlebånd som eksempelvis Mario Gomez og Robin van Persie.

Opgaven: Ebbe Sands projekt er dybest set en kortlægning af den enlige spids’ bevægelsesmønster. Her har han kigget meget på, hvordan angriberen sætter sig selv i scene, hvad der sker inden boldmodtagelse, og hvad der sker under modtagelse. Derudover har han analyseret, hvor angriberen hyppigst modtager bolden fra, hvor på banen han modtager bolden og hvor han efterfølgende spiller den hen. I den forbindelse har han valgt angriberne i Danmarks dynamitpulje ved EM-slutrunden sidste sommer som analyseobjekt. »Jeg har taget udgangspunkt i vores pulje under slutrunden med Tyskland, Holland og Portugal, fordi alle nationer spiller samme spilsystem med kun én angriber. Men det er kun under slutrunden, at jeg har analyseret på dem«, fortæller Ebbe Sand.

På A-landsholdet – og generelt på hold med kun én angriber – vil man gerne have sin enlige spids til at bevæge sig centralt på modstanderens banehalvdel. Angriberen skal altså helst have hovedparten af sine aktioner i bredden af straffesparksfeltet. For at skabe et bedre overblik over, om dette også er tilfældet, har Ebbe Sand derfor inddelt banen i 18 felter. Tre i bredderetningen og seks i længderetningen. Her viste det sig tydeligt, at tyske Mario Gomez klart er den angriber med flest aktioner centralt på banen. »Gomez har 80 % af sine aktioner centralt i banen. Han rører heller ikke bolden så meget, men når han til gengæld rører den, så er han mange gange farlig og kommer til afslutninger«, forklarer Ebbe Sand og henviser til danske Nicklas Bendtner, som i en af kam-

pene under slutrunden kun havde sammenlagt 45 % af sine aktioner centralt i banen.

Et punkt han skal forbedre, hvis han vil score flere mål. Med to scoringer på seks afslutninger er Bendtner nemlig en effektiv afslutter. »Tænk nu, hvis han var endnu mere inde omkring feltet, så vil han komme til endnu flere afslutninger. Og med den effektivitet han har foran målet, så er det i hvert fald min påstand, at han vil komme til at lave flere mål«, uddyber Sand.

Til gengæld må man acceptere, at den dybe angriber stort set ikke kan tage del i det opbyggende spil, hvis han hovedsageligt skal opholde sig centralt på modstanderens banehalvdel. Her er Mario Gomez ligeledes et godt eksempel. »Gomez havde 15 boldberøringer i kampen mod Holland inden for de første 36 minutter, men der havde han altså scoret to mål. Så det er lidt det her, at hvis man vil have sin angriber centralt i banen, så er man også nødt til at acceptere, at han ikke kommer ret meget med i spillet, fordi det er utrolig svært at finde angriberen derinde«, forklarer Sand. Det kræver dog en utrolig mental styrke hos en angriber at være så lidt med i spillet og samtidig være så skarp, når chancerne opstår. Derudover skal man som portugisiske Helder Postiga også være mental stærk, når man i kampen mod Danmark løber hele 5,5 kilometer i første halvleg, men kun har 11 boldberøringer.

Til gengæld scorede han på sin tiende berøring. »Man skal satme brænde for at score mål, og du skal huske at nyde, når du så scorer, fordi at løbe 5,5 kilometer

KONTRAMAGAZINE

23

Foto: Fanny Schertzer Ebbe Sand er imponeret af Helder Postigas arbejdsiver, når han løber solen sort og venter på den mindste mulighed for at score.

og så kun røre bolden 10 gange.

Det er helt vildt«, fortæller Ebbe Sand.

Mens en type som Mario Gomez har det fint med at vente i boksen til chancen opstår, bliver det ifølge Ebbe Sand sværere og sværere at udvikle angribere, der kan acceptere at være så lidt med i det opbyggende spil.

Netop derfor kommer Robin van Persie tættest på den komplette enlige spids for den danske landsholdsangrebstræ-

24

KONTRAMAGAZINE

ner. »Med de kriterier jeg opsætter til den enlige spids, så synes jeg, at van Persie er den, som kommer tættest på. Du ser ham meget i opbygningspillet, men han er også en spiller, der altid er i feltet, når chancerne opstår. Han kommer frem til hele ti afslutninger på to kampe«, forklarer Sand.

Konklusion: Udover van Persies evner til at være med i det opbyggende spil og samtidig være

målfarlig, har Ebbe Sand også roser tilovers for den hollandske angriber på flere parametre. Igennem sine analyser har den danske angrebstræner nemlig fundet frem til, at United-angriberen er blandt de bedste i verden til at sætte sig selv i scene. »Det handler meget om bevægelsen, inden man modtager bolden. Du skal altså være dygtig til at sætte dig selv i scene. Her er timingen i løbet vigtig, og det var specielt van Persie rigtig dygtig til«, forklarer han. På et lavere niveau kan angriberen godt vente med at løbe til bolden er spillet, fordi forsvarsspilleren måske sover lidt, men ved en EM-slutrunde sidder de altså lige i haserne. Det bliver derfor altafgørende for angriberne at vinde tid, så de kan tage tempoet af deres løb, når de skal ned i banen for at modtage bolden.

Det var således meget tydeligt for Ebbe Sands resultater, at dem der taber færrest bolde også er dem, der har gjort sit forarbejde bedst. »Det er en position, hvor man altid er hårdt presset, og hvor det er alfa og omega at orientere sig, så man allerede ved, hvad man vil gøre med bolden, når man får den. Du skal hele tiden kigge et træk eller to frem for ikke at miste bolden«, opsummerer Ebbe Sand, der også fandt frem til, at hele 58 % af den enlige spids’ boldtab var på førsteberøringen. En del af forklaringen på den høje procentsats skal primært findes i, at angriberne simpelthen ikke får sat sig selv ordentlig i scene. »Hvis du kommer med fuld fart ned mod bolden, fordi du er hårdt presset bagfra, er det ligegyldig, hvor god teknik du har, så kan du ikke kontrollere den. Hvad der

sker sekundet forinden, du modtager bolden, er altså en kæmpe stor del af de mange boldtab«, uddyber Sand. En anden tendens, der har fanget Ebbe Sands opmærksom gennem analysen, er, at angriberne ofte mister bolden på førsteberøringen, da de eksempelvis forsøger at spille bolden blindt til siden i stedet for at tage en ekstra berøring. Netop denne viden har Sand taget med sig videre i træningen med angriberne på det danske A-landshold. »Selvfølgelig skal vi spille hurtigt, men mange gange er det ikke en ekstra berøring, der sænker spillet. Det handler ikke om at tage 3-4 berøringer, fordi det er der slet ikke tid til på den her position, men tag en god førsteberøring og læg den af. Risikoen ved at spille på førsteberøringen er altså bare rigtig stor«, konkluderer Ebbe Sand.

KONTRAMAGAZINE

25

»

Alle tre stoppere skal tage initiativet

»

Opgavetitel: Opspil med tre forsvarsspillere Forfatter/Elev: Michael Hansen (assistenttræner FC Vestsjælland)

Baggrund: Michael Hansen stod i spidsen for Skive IK i NordicBet Ligaen, da han påbegyndte P-træneruddannelsen. I netop denne periode var Skibonitterne ved at indføre et nyt spilkoncept med tre forsvarsspillere, og for den nuværende FC Vestsjællandassistenttræner var det derfor ikke svært at vælge et emne til Peksamen. »Jeg stod i en periode, hvor vi begyndte at spille med tre mand, og vi skulle

26

KONTRAMAGAZINE

have det her til at fungere både offensivt og defensivt. Det er klart, at når du skal starte noget nyt, så er det med at starte fra bunden, og derfor blev det opspil med tre stoppere og måske ikke afslutningsspillet med tre forsvarsspilere«, fortæller Michael Hansen. Et vigtig kriterium for Hansen var således, at projektet skulle være brugbart for hans fremtidige trænerarbejde, men han prioriterede også, at det skulle tænde en gnist i ham. »Når du skal vælge sådan et emne, som skal fylde så meget, så skal det selvfølgelig være noget, der interesserer dig og rører noget i dig. Og for det andet, når du så er cheftræner, og man skal bruge så meget tid og kræfter på at lave en opgave og undersøge noget specielt, så vil man jo også gerne have noget ud af det «, uddyber Hansen. Selvom flere italienske klubber, FC Nordsjælland og det danske landshold har indført opspil med tre forsvarsspillere, så forsøgte Michael Hansen igennem sin opgave at

finde sin egen måde gøre det på. Her blev den tidligere Skive-træner dog hurtig opmærksom på, at man ikke kun skal have fokus på sine forsvarsspillere. »Man skal have lige så meget fokus på alt det andet, der sker på banen. De relationelle færdigheder, der er op igennem banen, angribernes samarbejde, midtbanespillernes bevægelighed. Faktisk burde man i sådan et trænerteam – hvis man er nok – skrive en opgave om hvert samarbejde, der er på banen«, forklarer Hansen.

Opgaven: Selve Michael Hansens projekt handlede om, hvordan man starter angrebsspillet bedst muligt med tre forsvarsspillere.

Den daværende Skive-træner var således interesseret i at undersøge, hvordan man kunne opbygge spillet mest gunstigt, så man kom frem til det fodbold handler om - skabe chancer og lave mål. Men det er umiddelbart lettere sagt

end gjort. Adskillige faktorer må nemlig medtages, hvis man vil gøre sig klogere på opspillet med tre forsvarsspillere. »Hvilke mellemrum skal du finde, hvilke afleveringer kan du bruge, hvordan kan du træne det både specieltræning og holdtaktisk, hvilke placeringer og typer skal man bruge til det. Hvilke afleveringer slår fejl, hvilke kan være med til at skabe chancer, og hvilke kan være med til at give spillet flow, og hvilke skal fjernes helt, fordi de er ligegyldige. Det var det, opgaven handlede om«, fortæller Hansen.

Svarene på disse spørgsmål skulle findes i det italienske. Michael Hansen satte kursen mod Støvlelandet, hvor specielt Juventus og det italienske landshold blev nærstuderet. Undervejs i sit projekt fik Vestsjælland-assisten dog øjnene op for flere af de italienske klubber. »Der er jo mange, der spiller med tre dernede. Jeg var blandt andet nede og se Sampdoria træne og spille kampe. Genoa spiller med tre, og det viste sig jo, at Roma gør

KONTRAMAGAZINE

27

det, Parma gør det, Fiorentina gør det.

Jeg tror, at mindst halvdelen af holdene i Italien spiller med tre«, fortæller Hansen.

Selvom Michael Hansen hovedsagligt søgte på det italienske marked, så har han også fundet inspiration herhjemme.

FC Nordsjælland og det danske landshold er således blevet kigget efter i kortene. Ingen af holdene er dog blevet en del af Michael Hansens projekt, da hverken FCNs eller landsholdets måde at opbygge spillet med tre forsvarsspillere tiltaler Vestsjælland-assisten.

Ifølge Hansen kommer midtbanespillerne nemlig ikke til sin ret i Nordsjællands og landsholdets spilkoncept. »Jeg har selvfølgelig set rigtig mange kampe med Nordsjælland og landsholdet, men det var bare ikke det, der tiltalte mig. Det er mere, at det er tre fuldblodsforsvarsspillere som servicerer midtbanespillere, så de kommer til deres ret«, forklarer Mi-

28

KONTRAMAGAZINE

chael Hansen og henviser til Kasper Hjulmands opspilsstrategi med tre forsvarsspillere, hvor Stokholm ikke får udfoldet sine kvaliteter. »Jeg føler ikke, at Stokholms kvaliteter kommer i spil. For mig bliver han en forsvarsspiller, og det synes jeg ikke, han er god nok til. Jeg vil hellere servicere Stokholm i mellemrummene, så han kan slå sine rigtig fine afleveringer frem i banen og tage temperaturen ud af kampene«, uddyber Hansen.

Konklusion: Michael Hansen er altså fortaler for at opbygge spillet med tre fuldblodsforsvarsspillere, der kan servicere de kreative midtbanespillere. Derfor har hans opgave primært omhandlet, hvordan man både forsvarer og opbygger spillet med tre i bagkæden uden hjælp fra en midtbanespiller. Nogle vil måske mene, at det er mere offensivt at spille med et tremandsforsvar, men det er faktisk ikke, hvad Michael Hansen har analyseret sig frem til. »Det er interessant at se, at et tre mandsforsvars også er defensivt dækket ind. Nogle vil måske sige, at det er meget offensivt at spille med tre, men det er ikke udpræget offensivt. Der er nogle andre ting, hvor jeg faktisk synes, man står bedre med tre. Blandt andet defensive omstillinger, fortæller Hansen, som desuden kunne se sit mandskab lukke færre mål ind, da han implementerede tre mand i bagkæden.

Til trods for det ofte er mødt, at de to ude i siderne får de offensive afleveringer i et tremandsforsvar, blev det tydeligt for Hansen, at alle tre stoppere skal tage del i det fremadspillede spil. »Det nytter ikke noget, at man overlader det til

en eller to af dem. Alle tre skal byde ind med de offensive afleveringer. Midtermanden skal altså også tage initiativet frem i banen og være en, der kan lave fremadrettede afleveringer«, konkluderer Michael Hansen. Selvom det måske er indlysende, fandt Hansen også frem til, at en vigtig ingrediens for at opnå succes var at vende spillet og spille med få berøringer. »Det er vigtigt at spille med få berøringer. Hvis man ikke kan finde en aflevering frem i banen inden for få be-

røringer, så skal man have vendt spillet over midtermanden. Hvis han heller ikke kan tage initiativet, skal man have det videre over og bygge op derfra«, opsummerer Hansen. Den store konklusion for Hansens projekt lyder således på, at alle tre stoppere skal tage initiativet frem i banen, det skal være på få berøringer, og hvis der ikke kan spilles i mellemrum, så skal spillet vendes.

Foto: Vedmid Stanislav Juventus er det gode eksempel på et tophold, der har succes med at bygge spillet op med tre forsvarsspillere.

KONTRAMAGAZINE

29

FØLG OS PÅ TWITTER Vi tweeter om fodbold og vi tweeter med dig Vi bruger din feedback til at gøre magasinet endnu bedre Kom og følg os!

TWITTER.COM/KONTRAMAGAZINE

30

SKRIV FOR KONTRA! Sidder du med en god idé til indhold, der passer ind i Kontras univers?

Du skal ikke tøve med at henvende dig, hvis du har lyst til at bidrage.

Projektet drives af frivillige og hvis du kan formulere dig, tage billeder, lave grafik eller noget helt fjerde, så er vi meget åbne og vil gerne høre fra dig.

Skriv til os hvis du har lyst til at bidrage.

KONTRA@KONTRAMAG.DK

BOGUDDRAG

Denne tekst er et uddrag fra bogen »Jeg er nummer 11«, der er en kommende biografi om Peter Graulund skrevet af Søren Højlund Carlsen. Bogen udkommer gennem forlaget Turbine 25. oktober.

Uddrag fra bogen »Jeg er nummer 11«, der er en kommende biografi om Peter Graulund skrevet af Søren Højlund Carlsen. Vi kommer ind i bogen i 2007, hvor AGF lige er rykket op i Superligaen igen efter klubbens første nedrykning i 2006. Og selv om Peter Graulunds klub ligger i bunden og han får problemer med en amerikansk holdkammerat, så scorer angriberen stadig mål - og mange af dem.

32

KONTRAMAGAZINE

Foto: Scanpix/Turbine

TEKST: SØREN HØJLUND CARLSEN

KONTRAMAGAZINE

33

TOPSCORER PÅ ET BUNDHOLD “You want a piece of me?” Manden foran Peter Graulund er vred - meget vred.

Og han kan sådan set ikke gøre for, at han lyder som en dårlig amerikansk film.

For manden er amerikaner, og derover taler man åbenbart sådan, når man gerne vil slås. Og nu vil manden slås med Graulund. Så han har taget trøjen af og stillet sig i kamppositur, så han ligner en skurk fra en Bruce Lee-film.

Peter Graulund er sådan set ikke interesseret i at få et stykke af noget som helst, men hvis amerikaneren vil spille smart, så er han da med på den. Så han kaster sig over manden og inden længe ligger amerikaneren og danskeren på jorden.

Som drenge i skolegården, der er blevet uvenner over en pige, ligger der to voksne fodboldspillere på træningsbanen og bakser til hinanden.

Manden, der starter et slagsmål med Peter Graulund, hedder Jeremiah White.

En amerikansk spiller, der kom til AGF i vin-

34

KONTRAMAGAZINE

terpausen 2007, hvor AGF havde brug for nye kræfter, hvis oprykningen skulle sikres. Siden har han og Peter Graulund haft et dårligt forhold - et forhold, der nu kulminerer i en decideret slåskamp under træningen.

– Jeremiah White var en udspekuleret og manipulerende mand, der kun var sig selv nærmest. Han snakkede dårligt om andre, for selv at stå i et bedre lys. Han mente, han var Guds gave til fodbolden og tålte ikke kritik. Der var ingen, der kunne lære ham noget, mente han. Ingen af trænerne kunne lære ham noget - og det sagde han højt. Han lyttede slet ikke, og han vidste bedre selv - og den attitude kan jeg slet ikke med, så jeg kunne ikke holde ham ud. Et par uger efter han havde brækket kindbenet i en kamp, kom vi så i klammeri under træningen.

Han kommer ind i en duel med mig, og jeg slår albuen bag ud. Jeg ved godt han er der og jeg går efter at ramme

KONTRAMAGAZINE

35

Foto Jesper Zavho Elgaard

36

KONTRAMAGAZINE

ham. For nu har jeg fået nok af ham. Så jeg tænder også af, men jeg rammer ham ikke. Alligevel bliver han stiktosset over, at jeg er ved at ramme hans skrøbelige kind. Så han tager sin trøje af, står i bar overkrop og så vil han bare slås, hvilket faktisk var lidt skræmmende, for han var brølstærk og bindegal. Jeg har aldrig mødt en spiller, der var så eksplosiv og så fit som han. Han var – i hvert fald fra hovedet og nedad – et fysisk pragteksemplar. Det må man give ham. Men nu kan jeg jo ikke så godt løbe væk, for så ville jeg jo tabe ansigt.

Så vi ryger i totterne på hinanden, men ret hurtigt får vores holdkammerater skilt os ad, hvilket nok var mest til min fordel.

bekostning. På et tidspunkt sprang han også ud som genfødt kristen, fordi han ville bekende sine synder og få renset ud i sjælen eller sådan noget. Jeg har intet imod religiøse mennesker – det må de selv om.

Men i Whites tilfælde, så var det bare for meget. I sin egen verden var Jeremiah White det perfekte menneske, og det lagde han ikke skjul på, og da han så blev kristen, så fik den selvfedme lige en tand mere. Og det var bare for meget, når vi vidste, hvor dårligt et menneske han var. Man skal tage ansvar for sine handlinger og opføre sig ordentligt.

Det havde jeg godt nok ikke altid selv gjort, men jeg havde ændret mig og fået nogle nye værdier, som jeg tror, Jeremiah White stødte ind i. Men dybest set var han – i hvert fald i min bog – sådan set bare et gennemført dumt svin – et dårligt menneske.

Når Peter Graulund skal huske tilbage på AGF’s første sæson tilbage i Superligaen efter sæsonen i 1. division i 2006/2007, kommer han i tanke om slagsmålet med sin holdkammerat Jeremiah Sammenstødet »Så vil han bare slås, White. Derfor er med Jeremiah det blandt anWhite sætter en hvilket faktisk var lidt det forholdet til glidebane i gang skræmmende, for han var ham og slagsmåi Peter Graulunds brølstærk og bindegal.« let mellem de to forhold til cheftræholdkammeraner Ove Pedersen. ter, der præger Fra at have respekt minderne om for sin træner og den efterfølgende sæson, hvor AGF var rose ham offentligt, mener han, at Ove tilbage i Superligaen.

Pedersen håndterer Jeremiah White – Jeg synes, at Jeremiah White var et meget dårligt. gennemført dårligt menneske, der med – Ove Pedersen satte sig ikke igennem sin adfærd skabte splid og irritation over for White, når han for eksempel blandt sine holdkammerater. Han var bagtalte andre eller på anden vis skabfor eksempel ikke bleg for at bagtale te en dårlig stemning i truppen. Han fik andre og fremhæve sig selv på andres bare lov til at te sig, som han ville. Og det

»

»

KONTRAMAGAZINE

37

kunne jeg ikke forstå. Jeg forstod ikke, hvorfor vores træner ikke sagde fra over for sådan en opførsel – men det magtede Ove Pedersen ikke. Så jeg begyndte at miste respekten for ham, og det gjorde det jo så heller ikke bedre, at han ikke rigtig havde styr på vores fodboldkampe, og der tegnede sig et mønster, hvor Ove Pedersen måske nok kunne styre de unge danske spillere, men kom til kort, når det gjaldt de udenland ske spillere eller os mere rutinerede danskere. Og hvis man først ser sin træner begynde at vakle og gøre forskel på folk – så forsvinder respekten lynhurtigt.

Men inden Graulund og White kommer op at slås, skal AGF lige finde sig selv igen.

Efter et år væk fra Superligaen har holdet både posttraumatisk stress og granatchock og taber derfor en del af de første kampe i sæsonen. Men for Graulund personligt går Men inden Graulund og White kommer op og slås, så skal AGF lige finde sig selv igen. Efter et år væk fra Superligaen har holdet både posttraumatisk stress og granatchock, og taber derfor en del af de første kampe i sæsonen. Men for Graulund personligt går det fint. Han scorer således AGF›s første mål i den nye sæson, da klubben taber ude til AC Horsens med 1–2 med et hold bestående af Steffen Rasmussen, Michael Lumb, Ole Budtz, Kári Árnason, Lars Pleidrup, Jeremiah White og så fire nye spillere i Jerry Lucena, som Ove Pedersen har hentet i sin gamle klub Esbjerg, Alex Valencia, der er kommet til i sommerpausen fra den

38

KONTRAMAGAZINE

norske klub IK Start. Den tidligere FCK›er Kim Madsen, der er vendt hjem efter fem år i Tyskland, og endelig er også Ulrik Lindkvist et nyt navn, som Ove Pedersen kendte fra FC Midtjylland. Suppleret med unge navne som Anders Kure, Razak Salifu, Frederik Krabbe, Jens Gjesing og Mike Tullberg udgør det holdet, som AGF sætter sin lid til efter oprykningen.

Det skulle hurtig vise sig, at det ikke er et hold, der vil komme til at spille med i toppen af rækken. Tværtimod får AGF det rigtig svært i sæsonen 2007/2008. Efter fem runder er der kun kommet et eneste sølle lille point på tavlen ud for AGF, og Peter Graulunds to scoringer indtil nu har ikke gjort den store forskel.

Derfor er det et bundhold, der den 18. august tager til Brøndby for at møde et hjemmehold, som også halter lidt ind i sæsonsstarten. Men Brøndby på hjemmebane er - i hvert fald på dette tidspunkt - en mundfuld for de fleste hold. Så det er ikke lige dér, at AGF›erne regnede med at få noget med hjem.

Men ikke bare henter man en højest uventet 1-0-sejr - den permanent økonomiske trængte klub får også 7.5 millioner kroner med sig hjem. Det er nemlig den sum, som AGF›s målscorer Mike Tullberg efter kampen bliver solgt for til italienske Reggina, som er faldet for hans sejrsmål i overtiden i Brøndby. Her saksesparker Tullberg et indlæg i mål til tv-kommentatorernes store jubel. Således udråber 3+s fodboldkommentator Anders Lund allerede scoringen som Årets Mål i sæsonen til trods for, at vi endnu kun er i august.

Men glæden over sejren i Brøndby og det overraskende salg af Mike Tullberg varer lige så kort tid som de 7.5 millioner kroner slår til i en fodboldklub af AGF›s størrelse. For AGF fortsætter sin slingrekurs og taber blandt andet 0–2 ude mod Viborg. Det er et af de nederlag, der gør ondt i Aarhus og omegn.

– Det var sådan set et udmærket Superliga-hold, vi havde. Der var en god struktur og vi var mange, der havde spillet sammen et år eller mere. Så vi kendte hinanden godt og derfor var alle forudsætninger egentlig tilstede. Men vi fik begyndervanskeligheder i starten af

sæsonen og tabte en del tætte kampe - også kampe, hvor vi fører 1-0, men så taber 1-2. Det er især i defensiven vi har problemer og laver fejl. Det kan for det meste gå i 1. division, men i Superligaen bliver du straffet meget hårdt for de fejl du laver i forsvaret. Og jeg skal love for, at vi blev straffet, husker Peter Graulund, der hurtigt får sig en ny angrebsmakker efter Mike Tullbergs hurtige exit.

I den svenske klub BK Häcken finder AGF nemlig den liberiske angriber Dioh Williams, og ved hjælp af et player-sponsorat henter klubben ham som den dyreste spiller, AGF nogensinde har købt.

Foto Gunnar H.Nielsen KONTRAMAGAZINE

39

Det siger nu ikke så meget. Beskedne 6,5 millioner kroner skulle der til, før Dioh kom til Aarhus. »Jeg mener, at han har potentiale til at blive et af de bedste køb i dansk fodbold. Umiddelbart er han spinkel at se på, men han er faktisk meget fysisk stærk, samtidig med at han er hurtig og har et godt spark. Men det mest fantastiske er hans driblinger. Han kan lave nogle ting, som man ser meget sjældent i dansk fodbold. En slags ‹Henry-type› dog uden helt at nå hans niveau,« siger Dioh Williams› tidligere holdkammerat i Sverige, Stig Tøfting, til Århus Stiftstidende i forbindelse med præsentationen.

Kendere af aarhusiansk fodbold vil vide, at Dioh Williams bliver et trist og dyrt kapitel i den meget lange bog om håbefulde udenlandske spillere, der aldrig slår igennem i AGF. Men det ved man heldigvis ikke noget om, da Williams tager AGF-fansene med storm med en matchvinder-scoring i sin debutkamp ude mod lokalrivalerne fra Randers FC. Enhver der formår at hjælpe AGF til at vinde over Randers er som regel sikret heltestatus i Aarhus, men den status får Williams dog senere formøblet, da han et par år senere render ind i en scoringskrise, der antager groteske dimensioner.

Krise er AGF også på vej ind i efteråret 2007, og efter 12 runder er klubben placeret under nedrykningsstregen. Så er det en lidet trøst, at Peter Graulund er i gang med sin måske bedste periode som målscorer i AGF. Fra den 8. oktober

40

KONTRAMAGAZINE

Foto Jesper Zavho Elgaard

til 2. december scorer han i hver eneste kamp. I alt ti mål i seks kampe - blandt andet et mål ude mod Viborg i en sejr, der bringer klubben over netop Viborg på nedrykningspladserne. Senere scorer Graulund også hattrick på kun 27 minutter i en hjemmekamp mod FC Nordsjælland - dog uden, at det rækker til en sejr, da FC Nordsjælland til sidst udligner til 3–3.

Så da vinterpausen står for døren går det rigtig godt for Peter Graulund. Han

»

»Er der lige en sidste kontrakt, der ligger og lurer et sted? For skal man tjene de ekstra penge til pensionen, så skal det være nu.«

»

scorer mål som aldrig før og er topscorer i Superligaen, han er anfører, og han trives fint i Aarhus. Problemet er bare, at det ikke rigtig kører for hans hold. Først i den allersidste hjemmekamp inden julepausen formår AGF at vinde på hjemmebane det efterår, da FC Midtjylland bliver besejret 2–0. Her bliver Peter Graulund kåret som kampens spiller af den nu hedengangne Nyhedsavisen, der mener, at «anføreren var en konstant trussel foran FCM–målet. Og foruden målet, som cementerede han status som topscorer i Superligaen, havde han mange nærgående forsøg». Med sejren, der i øvrigt bliver slået fast via et selvmål af en meget

ung Simon Kjær, kan AGF holde jul med et pænt lille forspring ned til Lyngby og Viborg på bundpladserne. Fire point har AGF på 10. pladsen ned til Viborg under stregen. Her kan fansene også trøste sig med, at lige over AGF befinder rivalerne fra Brøndby sig på 9.-pladsen med 21 point mod AGF›s 18. »Det var ikke det comeback til Superligaen, vi havde håbet på, og vi har haft kniven for struben hele 2007. Alligevel har vi rejst os gang på gang og det er en fornøjelse at spille på så et homogent hold med en så stærk moral,« siger Graulund til Nyhedsavisen, inden holdet gik på vinterpause.

– Efteråret 2007 var en god tid. Der er harmoni på holdet. Godt nok vinder vi ikke så meget, men vi lader os ikke slå ud og ender jo så også heldigvis over stregen ved pausen. Men personligt har jeg succes - jeg er topscorer igen, og jeg spiller rigtig godt.

I sin juleferie tager Peter Graulund til Thailand. Her ligger han måske ved poolen under palmerne og spekulerer. For de mange mål hjemme i Danmark, der har gjort ham til topscorer, har fået tankerne ud at flyve. For godt nok mener landstræneren ikke, at Graulund skal med på ligalandsholdet, men derfor er 12 mål da garant for en vis kvalitet. Derfor begynder der sig så småt at materialisere sig en tanke i Graulunds vinterslidte hoved.

Mens han forsøger at glemme, at det er jul igen hjemme i Danmark, så kan han ikke slippe tanken om, at hans mange mål måske igen vil give ham muligheden for at komme af sted til udlandet.

Er der lige en sidste kontrakt, der ligger

KONTRAMAGAZINE

41

og lurer et eller andet sted? For skal man tjene de ekstra penge til pensionen, så skal det være nu.

– Selv om jeg er 31 år, så mener jeg, at jeg stadig har alderen til at komme ud en sidste gang. Så til trods for, at jeg bor sammen med Bettina og har det rigtig godt i Aarhus, så begynder jeg at tænke tanken igen. Måske man kunne være heldig, at der dukkede noget op i transfervinduet i januar eller februar. En Superliga-topscorer, der er anfører, kunne måske være interessant for nogen spændende klubber. Så når nu det gik godt på det personlige plan, fik jeg lyst til et nyt eventyr.

Hvorfor ville du dog det, når du ikke havde været heldig med dine sidste klubber? Nu havde du endelig fundet lidt fred i dit liv, og du var begyndt at score igen.

– Jeg var måske stadig lidt rastløs, og som fodboldspiller tænker man altid, om der rundt om hjørnet kunne være en ny og mere spændende kontrakt - også økonomisk. Sådan tænker fodboldspillere

42

KONTRAMAGAZINE

altid. Når man er 31 år ved man godt, at man kun har en afmålt periode tilbage af sin karriere, hvor man kan tjene de penge man skal, så måske man kunne lave den sidste store kontrakt. Men det blev ved tanken, for der kom aldrig nogen tilbud. Jeg var kun to år inde i en treårig kontrakt, så jeg skulle købes fri, hvis jeg skulle væk, og det var der aldrig interesse for.

Hvis Peter Graulund på sin ferie i Thailand var gået forbi en lokal spåkone, der kunne se ind i 2008, så ville han dog måske have gjort mere for at komme væk fra AGF i denne vinterpause. For oven på en af de bedste halvsæsoner i hans tid i AGF ventede en af de værste.

-----Dette var et uddrag af »Jeg er nummer 11«, der er en biograf om Peter Graulund. Bogen er skrevet af Søren Højlund Carlsen og udkommer den 25. oktober 2013 på forlaget Turbine. Se mere her: turbineforlaget.dk

VIND BOGEN! Hop på Twitter og skriv et tweet med hashtagget #GraulundBog. Forklar ganske kort i ét tweet, hvorfor du vil vinde bogen. Så simpelt er det.

Vi trækker lod og offentliggør tre vindere på dagen, hvor bogen udkommer 25. oktober.

KONTRAMAGAZINE

43

HØJE LØNBUDGE GIVER RØDE REGN For høje personaleomkostninger i forhold til omsætning skaber røde tal hos størstedelen af Superligaklubberne. Kontra har regnet på de danske fodboldregnskaber, og det afslører både positive og negative forhold.

44

KONTRAMAGAZINE

ETTER NSKABER

TEKST: TOBIAS MATTHIESEN

KONTRAMAGAZINE

45

D

er går en direkte linje mellem en sund fodboldforretning og et bæredygtigt forhold mellem lønudgifterne og omsætningen. Derfor er ratioen mellem lønudgifter og omsætning et godt pejlemærke for at vurdere fodboldvirksomheder. En ny undersøgelse foretaget af Kontra viser, at de største danske klubber gennemsnitligt brugte 62 pct. af omsætningen på personaleomkostninger i 2012. Der er stor varians mellem den laveste, FC Nordsjælland, som grundet ekstra høj omsætning fra europæisk deltagelse landede på bare 30 pct. og i den anden ende Silkeborg og FC Midtjylland som brugte hhv. 91 og 90 pct. af omsætningen på løn. »Undersøgelsen viser, at det generelt er en høj procentdel af omsætningen, som bliver brugt på lønninger. Generelt er det en branche, hvor det er svært at få tingene til at løbe rundt, fordi lønningerne udgør en så stor del af omsætningen. Men der er dog flere steder i Europa, hvor det ser værre ud«, siger sportsøkonom Kenneth Cortsen, og peger på engelske klubber som Blackburn og QPR som skrækeksempler.

Det kommer dog ikke som nogen overraskelse for Kenneth Cortsen, at tallene falder sådan ud. »Der er mange følelser forbundet med at drive fodboldvirksomhed. Man er i

46

KONTRAMAGAZINE

en situation, hvor mange satser på at gøre det godt, og dermed kommer der konkurrence om de stærkeste spillere.

Omkostningsniveauet bliver presset op, og klubberne overinvesterer for at være med. Drømmen er selvfølgelig at nå det forjættede land, Europa. Det har vi set med FC Nordsjælland, hvor det virkelig har givet et boost til økonomien at være med i Champions League«, forklarer Kenneth Cortsen.

FC Nordsjælland er således den klub, som udmærker sig med den bedste ratio: Et lønbudget på ca. 61 mio. kr. holdt op mod en omsætning på 206 mio. kr. giver en ratio på 30 pct. FC København udmærker sig som den ”næstbedste” klub i denne her stilling: Med en ratio på 41 pct. tyder det på, at Parken Sport & Entertainment driver fodboldklubben med en sikker margin.

I modsat ende ser det kritisabelt ud for Silkeborg og FC Midtjylland, som også begge måtte notere sig millionstore underskud på bundlinjen i 2012.

RATIO MELLEM LØNUDGIFTER OG OMSÆTNING HOS DE STØRSTE DANSKE KLUBBER. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

KONTRAMAGAZINE

47

Undersøgelsen siger ikke noget om udviklingen hen over de seneste år, men Kenneth Cortsen mener over ét at se fremgang rundt omkring i klubberne. »Man ser mere ansvarlighed i kølvandet på finanskrisen. Klubberne skærer mere ind til benet i forhold til kerneforretningen. Dortmund er med til at markere et paradigmeskifte, hvor de via et langsigtet sportsligt projekt bragte et relativt ungt og billigt fodboldhold til succes i Europa. Nordsjælland gjorde det samme herhjemme. Deres DM var også resultatet af en længere sportslig strategi, og det synes jeg er positivt fra en fodboldøkonomisk vinkel. Det har jo positive konsekvenser på forretningen, så de er jo et lysende eksempel på, at hvis man lykkes med det, er det godt både sportsligt og økonomisk«.

Klub: FC KØBENHAVN BRØNDBY IF FC MIDTJYLLAND FC NORDSJÆLLAND AGF AAB ESBJERG FB SILKEBORG AC HORSENS RANDERS FC VEJLE BOLDKLUB SØNDERJYSKE VIBORG FF

Kenneth Cortsen ønsker ikke at sætte tal på, hvad ratioen mellem lønudgifter og omsætning optimalt set bør være, da mange forskellige forhold kan spille ind i den vurdering. Men på det generelle plan mener han, at et snit på omkring 60 pct. er fornuftigt. »Når vi er nede på omkring 60 pct. i gennemsnit, synes jeg, det er relativ fornuftigt i forhold til mange europæiske topklubber. Det er positivt at klubberne er begyndt at kigge på omkostningerne, men der er absolut stadig forbedring at hente på indtægtssiden. Fodbold har en status i Danmark, hvor det rent sportsligt er det bedste ”show in town”. Der er en høj grad af følelsesmæssig tilknytning til forretningen, og det kan man godt blive endnu bedre til at udnytte«, fortæller Kenneth Cortsen.

Personaleomkostninger i 2012 121.372.000 79.000.000 66.300.000 61.214.923 44.740.000 41.277.000 37.226.000 34.800.000 32.673.494 28.571.000 22.248.000 21.247.924 9.377.493 Figur 2: Oversigt over personaleomkostninger.

48

KONTRAMAGAZINE

Metode: Der er inddraget 13 klubber i analysen fra Superligaen og 1. division. Data er hentet fra årsregnskaberne i kalenderåret 2012 eller regnskabsåret 2011/2012. Målet har været at inddrage de 15 største klubber. Det har ikke været muligt at specificere personaleomkostninger relateret til fodboldsegmentet hos Odense Sport og Event A/S. Derfor er er OB udeladt. Det har ikke været muligt at finde regnskab for FC Vestsjælland. Hos Brøndby IF har vi korrigeret i personaleomkostninger, idet Brøndby ekstraordinært har hensat penge i forbindelse med feriepengesagen. Dette er en stor engangspost (estimeret til 26 mio. kr.), som er modregnet i personaleomkostningerne.

KONTRAMAGAZINE

49

GUIDE

passion = nørd

NØRDEMEDIER Den gennemsnitlige fodboldfan har sine favoritapps, tv-programmer, websites og andre medier, som bidrager til en større viden og til god underholdning i forbindelse med at dyrke fodbold som hobby. Der findes tusindvis af fodboldmedier rundt omkring, men hvilke er guld værd for den danske fodboldnørd? Kontra forsøger at skabe overblikket – måske kender du dem, måske ikke.

Fælles for alle de følgende medier er dog, at de bidrager med noget til dig, som fodboldnørd.

50

KONTRAMAGAZINE

GUIDE

TEKST: LASSE FROM & SARA MARGREN

GUIDE

KONTRAMAGAZINE

51

Websites

zonalmarking.net Her har vi giganørden Michael Cox's projekt. Hvis man interesserer sig for taktik, formationer og spilmønstre og eksempelvis er nysgerrig på, præcis hvorfor en 3-5-2-formationen er blevet in igen, så er Cox's website det rene slaraffenland. Han slog for alvor igennem via Twitter og skriver nu for diverse aviser og fodboldsites. På zonalmarking.net opdaterer Cox ugentligt, når han analyserer weekendens største kampe. Her er tale om gedigen kvalitet frem for kvantitet.

Squawka.com Begrebet ’second-screen’ er om muligt enhver webredaktørs yndlings buzzord. Hvad laver du når du ser fodbold?

De fleste ser nemlig ikke fodbold. Faktisk burde begrebet referere til TV’et, som i høj grad ofte træder i baggrunden under fodboldkampe, når man falder over sider som Squawka. Her får du overblik, spillerstatistikker og kan se andre brugeres tanker. Det hele er præsenteret i simpelt design og med enkle grafiske elementer. Squawka fungerer super godt under Champions League- og Premier League-kampe, hvis du alligevel har en smartphone eller tablet ved hånden.

52

KONTRAMAGAZINE

GUIDE

Superstats.dk Det er ikke unormalt at google sig frem til at afslutte en fodbolddiskussion. Handler det om kolde facts, kan man ofte ende på superstats. dk, som de fleste nok kender. Websitet slår sig op på at tilbyde ’Superligaen i tal’ og det er netop det, man får. En stor mængde data ligger til grund for deres præsentation af statistik og det er ganske overskueligt at bevæge sig rundt på sitet. Mulighederne for at finde Superligaholdenes procentvise antal af udlændinge, tilskuergennemsnit, hvor ofte et hold spiller kampe med over/under 2,5 mål og meget mere, kan åbne op for nogle tanker i den helt fodboldnørdede ende af skalen.

GUIDE

KONTRAMAGAZINE

53

FourFourTwo (UK) Det klassiske engelske fodboldmagasin er i sig selv ikke det mest nørdede, men fortjener dog en plads i kraft i sin betydning. FourFourTwo har også et nyhedssite med daglige fodboldnyheder, men det månedlige magasin er anerkendt som et af de bedste i verden og har ofte eksklusive interviews med nogle af spillets største stjerner. Udover velkendte Jonathan Wilson, kan nævnes blandt andre Arsène Wenger, Sam Allardyce og Brian Clough, som bare et udpluk af de prominente navne, der tidligere har siddet bag pennen og bidraget til magasinets indhold. Som dansk fodboldnørd er det ganske tilgængeligt og selvom emnerne ofte kan være de mest åbenlyse, er underholdningsværdien betragtelig.

The Blizzard (UK) Så ramte vi det übernørdede segment. The Blizzard er noget helt særligt og må vel nok beskrives som Jonathan Wilsons lille barn. Magasinet er et must for enhver fodboldnørd. ‹Pay-what-you-like›-princippet bidrager med en fællesskabsfølelse omkring magasinet, der udgives ca. hver tredje måned. Forskellige journalister, bloggere og andre kloge fodboldhoveder fra hele verden bidrager med forskellige (lange) historier, som alle på hver deres måde er meget anbefalelsesværdige. Eksempelvis har danske Janus Køster-Rasmussen tidligere skrevet om landskampen mod Sovjet i 1985. Det første nummer, Issue Zero, har opnået kultstatus og står øverst på enhver fodboldhipsters ønskeseddel. The Blizzard (også Issue Zero) kan hentes til Kindle, andre tablets, læses som PDF eller bestilles i fysisk format.

54

KONTRAMAGAZINE

GUIDE

Offside (Sverige) Svenske Offside har det hele. Kombinationen af super spændende dybde og de små, lette anekdoter fra spillere og folk i fodboldverdenen. De ca.

150 sider i hvert nummer giver stof til eftertanke, et smil på læben og god gedigen underholdning – og så er det lille lommeformat bare nemt og lækkert at have i hånden. Man lærer altid noget nyt af at læse Offside og hvis der kan være problemer med at forstå det svenske sprog, er det værd at øve sig lidt på det, da man kan få nogle læseoplevelser, som ikke umiddelbart findes andre steder på dansk og engelsk.

r e n i s a g a M

GUIDE

KONTRAMAGAZINE

55

Fodboldmagasinet Når Henrik Fallesen om mandagen ved frokosttid åbner op for Fodboldmagasinet, er man næsten altid garanteret både indsigt og et godt grin. Det kommer ofte til udtryk, at paneldeltagerne kender hinanden godt – og det fungerer. De små anekdoter og skæve historier er bestemt ét af programmets kendetegn og den sproglige kreativitet får ofte et tak op, når DRs egen – nærmest folkekære radiokommentator – Andreas Kraul, beretter om oplevelser på danske og europæiske stadions. Der er naturligvis analyser og forklaringer på et fodboldfagligt plan at finde i Fodboldmagasinet, men når fodbolden bliver diskuteret, som man ville diskutere det med sine venner, bliver det hele meget let at gå til.

Fodbold FM Som læser af Kontra, har du nok mere interesse i fodbold end størstedelen af din omgangskreds. Dermed har du nok også stiftet bekendtskab med FodboldFM, det på struktureret vis bliver styret af Søren Klæstrup og til tider Morten Crone Sejersbøl. Programmets styrke ligger bestemt i dybden og detaljerne. Emnerne virker i stor grad udvalgt på baggrund af det sammensatte panel, der hver mandag snakker ’fodbold og kun fodbold’, og det giver noget tyngde bag ordene. Selvom der da ofte optræder grin og man som lytter kan fornemme en venskabelig tone mellem paneldeltagere og vært, er det gennemgående seriøst, analytisk og ofte meget konkret viden, man får serveret som lytter. Skulderklap og tacklinger tilføjer, på meget enkel vis, det interaktive element til programmet. Vi kan måske gå så langt, som at kalde det for akademikerens fodboldfix.

56

KONTRAMAGAZINE

GUIDE

Football Weekly (UK) The Guardian står bag dette meget spiselige podcast. Den nørdede vinkel for en dansk fodboldfan ligger i det britiske udsyn. Snakkes der om nye semi-ukendte Premier Leaguespillere og mindre europæiske klubber i Champions League, er det ikke nødvendigvis den store baggrund, vi får med, men det er særdeles interessant at høre klassisk britisk tilgang til nogle af de emner, vi også hører meget om herhjemme. Tonen er munter efter en lille times tid med James Richardson og co. i ørerne, har man ofte fået et nuanceret billede af især Premier League.

t s a c Pod

GUIDE

KONTRAMAGAZINE

57

Kanal Sport Her har vi ikke konkret at gøre med et program, men med et multimedie. Kanal Sport startede som en online fodbold-portal, men kom hurtigt til at integrere flere sportsgrene. I 2012 lanceredes Kanal Sport som tv-kanal i YouSee’s kanalpakke, men hele programfladen sendes også online – gratis. Fokus er primært på fodbold og især de hold og rækker, der ikke får megen medieomtale andetsteds. Dagligt kan man se indslag, interviews og sågar livekampe fra både divisionerne, reserveligaen og kvindernes 3F-Liga. Et tiltrængt og yderst dedikeret fokus på den fodbold, der står i skyggen af Superligaen, men som stadig har masser af spændende historier at fortælle.

TV-p

rogra

58

KONTRAMAGAZINE

GUIDE

mmer

Fodbold Uden Filter I debattens boldgade, findes også Fodbold Uden Filter, der også tilbyder fodboldnarcissisme af højeste rang.

Paneldeltagerne i FUF er af og til af mere kontroversiel karakter med den altid øretæveindbydende Fernando Olsen i spidsen. Hvad man mener om hans udmeldinger eller andre af paneldeltagerne, må stå usagt, men FUF-koneptet fungerer især godt i kraft af de skæve udmeldinger. Som seer bliver man tvunget til at tage stilling til den slags og programmet er god underholdning for de fleste fodboldfans.

Frispark Frispark er Canal 9’s debatprogram om fodbold. TV-kanalens værter styrer på skift tøjlerne over for fire fodboldpersonligheder, heraf kanalens to egne eksperter, Stig Tøfting og Erik Rasmussen, som faste deltagere. Frispark kører også en seerrunde, hvor udvalgte spørgsmål fra Twitter og Facebook besvares af panelet, hvilket på fin vis demonstrerer den meget åbne tone, holdet bag har lagt for dagen i forhold til både sociale medier og interaktion generelt. Den klassiske opsætning som fodbolddebatprogram fungerer ganske fint og selvom konceptet i sig selv ikke er banebrydende, er det underholdende og til tider lærerigt for fodboldfans.

GUIDE

KONTRAMAGAZINE

59

Sofabold Sofabold er egentlig verdens mest simple ide, men ikke desto mindre er konceptet blevet umuligt at leve uden for os fodboldfans.

Med den enorme dækning af fodbold fra hele verden på et hav af kanaler kan det være svært at bevare overblikket over sin fodbolddag foran TV’et. Sofabold er din komplette guide til fodbold i fjernsynet – og nu er Sofabold så også en app. Det er muligt at oprette en profil ved eksempelvis blot at synkronisere sin Twitter-profil, og derfra kan man nemt tilføje kampe til sin kalender på telefonen, hvilket er lidt af en genialitet. Den er især uundværlig i forhold til alle de europæiske kampe her i efteråret og især om søndagen, hvor man ofte får følelsen af, at antallet af kampe nærmest eksploderer.

Med Sofabold kan man endda ofte finde kampe, som man ikke anede blev vist. Eksempelvis divisions- og U19-kampe foruden de mere obskure venskabskampe.

LS Addicts LS Addicts, eller Livescore Addicts om man vil, er muligvis den bedste livescore-app på markedet i øjeblikket. Med data fra langt de fleste af verdens ligaer, tilbyder den push-beskeder til brugerens udvalgte hold. På den måde sikrer du dig en lynhurtig opdatering af alt fra holdopstillinger, kampspecifikke begivenheder, post-data og video. Sidstnævnte er en bemærkelsesværdig styrke for app’en, da links til mål i de større ligaer, opdateres i selve app’en løbende, så man ikke misser noget som helst. Man kan også holde sig opdateret med en live-stilling, som er supersmart, især når CL-, EL- og VM-kvalifikationen skal afgøres, og stillingen skifter flere gange undervejs i kampene.

60

KONTRAMAGAZINE

GUIDE

Statszone To repræsentanter i denne gennemgang har skabt et mobilt samarbejde. Opta leverer live-statistik til FourFourTwos app, Statzone. Her har vi med den nok mest omfattende app på markedet omkring fodboldstatistik og der er mulighed for at undersøge alt hvad hjertet begærer. Fra talmæssige kampanalyser med nøglebegivenheder over tidslinjer til oversigtskort og –lister på et et spillerspecifikt niveau. Hvis ikke du har stiftet bekendtskab med app’en, er der indlejret en udførlig guide i app’en og det er meget simpelt hele tiden at hive hjælpesider frem, så man forstår tallene. Er du den type fodboldnørd, som elsker at komme et lag dybere, kan du bruge app’en før, under og efter de store kampe til at blive klogere.

Apps

GUIDE

KONTRAMAGAZINE

61

@InfostradaDK Hollandske Infostrada Sports har Twitter-profiler på mange forskellige sprog og i flere lande. Fælles for dem alle er dog, at de leverer fodboldstatistik til Twitter-folket både før, under og efter kampene og gerne med en supernørdet vinkel. Den danske profil har yderligere en automatisk livescore-funktion for Superligaen, så det også hele tiden er muligt at se, hvilke kampe, statistikkerne hører til, hvis man bliver forvirret over sit Twitterfeed. Infostradas tweets om dansk fodbold spænder bredt og kan være alt fra de korte, faktuelle statistikker til mere livlige og kreative observationer.

@Danskfodboldcom Danskfodbold.com er kendt for deres nørdede og skæve vinkler, når det kommer til statistik. På Twitter giver deres #dennedag-trend dagligt et herligt gensyn med gamle og glemte momenter fra arkiverne med links til deres website (som i øvrigt også er et besøg værd). Under Superligakampe er de på pletten med statistik, ligesom de følger danske spillere i udlandet. Alt dette krydret med humor og glimt i øjet gør Danskfodbold.com til et must for en fodboldfan at følge på Twitter.

62

KONTRAMAGAZINE

GUIDE

@OptaJoe The Godfather of statistics. Foruden at være en af verdens største medieleverandører af sportstatistik, har Opta Sports nogle særdeles populære Twitter-konti. Den største og mest generelle, @OptaJoe, samler det meste og fokuserer i høj grad på engelsk fodbold. Med over 400.000 følgere på verdensplan, sender Opta tweets i deres eget karakteristiske format, hvor der primært begyndes med et tal, forklares en tekst omkring dette og sluttes med et enkelt opsummerende ord. En decideret bedømmelse af statistik er svær at give, men Opta har regnet Twitter-formatet ud og leverer det hele på en gennemført måde.

pip pip

Twit ter prof iler

GUIDE

KONTRAMAGAZINE

63

SUPERLIGAEN ER BLEVET

SOCIALT ANSVARLIG

Hvad har et Jobakademi, røde klovnenæser og et værksted for udviklingshæmmede at gøre med fodbold? Forbindelsen er måske ikke lige til at se, men for flere danske Superligaklubber, er der en sammenhæng. Men hvordan hænger det nu lige sammen? For at finde frem til svaret, har Kontra allieret sig med Kenneth Cortsen fra University College Nordjylland, der til daglig forsker i sportsøkonomi og sportsbranding.

Foto: FCM

64

KONTRAMAGAZINE

TEKST: MORTEN NØRGAARD

KONTRAMAGAZINE

65

Corporate Social Responsibility (CSR) Den danske oversættelse er Virksomheders Sociale Ansvar eller virksomheders samfundsansvar, og betegnelsen dækker over den rolle, som moderne virksomheder frivilligt påtager sig i arbejdet med at forbedre miljø- og arbejdsmæssige forhold. Tanken bag CSR er, at det ikke kun er den offentlige sektor, men også private virksomheder, der er ansvarlige for social, miljømæssig og økonomisk udvikling.

Kontra har i samarbejde med UCN Sport Management været i kontakt med følgende Superligaklubberne, og undersøgt deres arbejde med CSR.

66

KONTRAMAGAZINE

»M

ange danske fodboldklubber har i dag svært ved at få deres forretning til at hænge sammen og er derfor begyndt at gå nye veje for at få økonomien til at balancere.

Her kommer CSR ind i billedet, da sammenhængen mellem sport og CSR konstant udvikler sig, eftersom der er mange kommercielle fordele ved at anvende CSR strategisk i sportsverdenen.

Her kan fodboldklubberne skabe opmærksomhed omkring en god sag igennem deres store fanappeal eller via den medieopmærksomhed, der følger klubberne. Herudover kan klubberne kommercialisere på dette ved, at de bliver mere interessante for sponsorer at blive associeret med, da man tager ansvar for det omkringliggende samfund«, påpeger Kenneth Cortsen.

En af de klubber som har haft stor succes med at etablere et strategisk CSR-koncept, er FC Midtjylland, som henover sommeren lancerede CSRnetværket ’The Locals’, som er et samarbejde mellem fodboldklub, kommuner og virksomheder. »Vi tvistede vores CSR-koncept derhen, at vi gerne ville samarbejde med de virksomheder i regionen, som i forvejen arbejdede med CSR. Vi konstaterede, at vi kunne kommunikere CSR ud lettere end virksomhederne, vi kunne koordinere CSR-indsatser med flere CSR-aktører, vi kunne øge målgrupper og træfsikkerhed på målgrupper og ikke mindst, kunne vi gøre det mere effektivt både økonomisk og personalemæssigt«, fortæller FC Midtjyllands Relation Manager Jan Lindegaard, som har været en af bagmændene bag udviklingen af The Locals.

Klovnenæser, arbejdsløse og kugler af stål Et eksempel på et tiltag, som FC Midtjylland fik meget omtale for, var deres ’klovne-event’ i forårets hjemmekamp mod FCK. Begge hold løb på banen iført klovnenæser i selskab med både bolddrenge og patienter fra Herning Sygehus.

Denne happening havde til formål at sætte fokus på Danske Hospitalsklovne og give klovnene et økonomisk bidrag til deres arbejde.

Længere nordpå, har Randers FC, etableret et Jobakademi. »Vi skal udvikle og skaffe arbejde til unge mennesker, som er på kontanthjælp, og det passer rigtigt godt at bruge det i forhold til vores sponsorer og det netværk og brand, vi har«, fortæller Randers’ direktør Jacob Nielsen til Kontra og fortsætter: »Så på den måde er der masser af synergi og værdier i det, og det er samtidig en forretning for os«. Netop forretningselementet som Jacob Nielsen nævner, er ifølge Kenneth Cortsen essentielt for arbejdet med CSR, da det økonomiske incitament danner grundlaget for at fodboldklubberne nu i højere grad er begyndt at tænke CSR ind i på et strategisk plan. »CSR har gennem årene fået stigende betydning på ledelsesgangene i mange virksomheder. Derfor er timingen god, hvad angår dét, at fodboldklubber nu indgår i en dialog omkring social ansvarlighed med disse virksomheder«, fortæller Kenneth Cortsen.

Netop klubbernes rolle i et netværk, kan være afgørende. »Sportsorganisationer har i Danmark altid spillet en stor rolle i forhold til at kunne løfte aktiviteter med snert af social ansvarlighed. At

Den nordjyske klub arbejder i øjeblikket på udformningen af en decideret CSR strategi.

På nuværende tidspunkt anvender klubben CSR igennem en række forskellige projekter, hvor man blandt andet har arbejdet med projektet fra Sport til job i amatør-regi. Det handler om at skaffe unge med indvandrebaggrund et job eller en uddannelse. Her udnytter AaB deres brand, som mange sponsorer har tillid til, og skaber derigennem en relationen mellem arbejdsmarkedet og de unge. Yderligere har man i samarbejde med to andre lokale klubber og DBU arbejdet på projektet Get2 Fodboldskole, hvor børn og unge der normalvis af økonomiske årsager ikke kan deltage på fodboldskoler, får mulighed for at være med.

AaB besøger endvidere jævnligt sine samarbejdsklubber, hvor der bland andet bliver uddelt billetter og goodiebags fra samarbejdspartnere, mens AaB ligeledes støtter Røde Kors’ årlige landsindsamling og donere trøjer til auktioner og indsamlinger for velgørende formål som Støt Brysterne og kampen mod prostatakræft.

KONTRAMAGAZINE

67

EfB har på nuværende tidspunkt ikke egentlige CSRprojekter, men er i gang med at integrere en CSR-profil på bestyrelsesniveau, hvor fokus vil være på at styrke klubbens nærområde.

idrætten har et styrkeområde i den henseende bør signaleres på en strategisk måde, så virksomhederne for alvor får øjnene op for, at idrætten kan være en god platform, hvorigennem virksomheder kan løfte opgaver, som skaber positive samfundsmæssige forandringer. Merværdien kan handle om sponsorkroner, styrket omdømme, image, brand og en styrket forståelse fra interessenter internt og eksternt, som kan munde ud i øget opbakning til aktiviteter i regi af klubben«, uddyber Kenneth Cortsen.

På Fyn inddrager OB blandt andet projektet ’Støt Kuglerne’ i deres strategi. Et beskyttet værksted for udviklingshæmmede i Odense har produceret en serie armbånd, hvorpå der er to metalkugler. Overskuddet fra salget gik til Kræftens Bekæmpelses kamp imod testikelkræft. I den forbindelse fik OB produceret en særproduktion

»

Merværdien kan handle om sponsorkroner, styrket omdømme, image, brand og en styrket forståelse fra interessenter internt og eksternt

»

med blå og hvide kugler, som blev solgt på stadion. »Her støttede vi et lokalt projekt, der var grundlagt af en gruppe idérige odenseanere, der selv har deres at slås med. Og med vores brand og den medieintensitet, der omgiver fodbolden, fik vi tiltrukket opmærksomhed til deres

68

KONTRAMAGAZINE

meget sympatiske projekt. På den måde gjorde vi en forskel, som værkstedet Camillagården var meget glade for – og som i sidste ende kom Kræftens Bekæmpelse til gode. Og det er i den kontekst, at vores foretrukne CSR-tiltag skal ses – vi støtter gerne Kræftens Bekæmpelse, men vi gør det helst lokalt, så vi hjælper gode fynske initiativer med at få bedre muligheder for at folde sig ud«, fortæller OB’s kommunikationsdirektør Peter Hørlüch.

Keep it real Selvom mange af de danske Superligaklubber arbejder målrettet og strategisk med CSR, så viser en ny CSR-undersøgelse foretaget af Responsiball fra 2013 dog, at klubberne i Danmark blot indtager en skuffende 11. plads ud af 16 undersøgte europæiske ligaer. »Danmark har masser af CSR-aktiviteter, men vi har ikke været gode til at kommunikere dem ud. Men det handler dog ikke bare om at blive bedre til at kommunikere, det handler snarere om at kommunikere de aktiviteter ud, som har en klar relation til klubbernes kernekompetencer. Det skal ikke bare være CSR-aktiviteter, som er ’sminket som et PR-stunt’, men som derimod er karakteriseret ved at gøre en positiv samfundsmæssig forskel på kontinuerlig basis, samtidig med at aktiviteterne kan relateres til klubbens kernekompetencer og bundlinje, og er omkranset af de ressourcer, som er nødvendige for, at tiltagene også af omverdenen bliver opfattet som troværdige og autentiske«, påpeger Cortsen.

Midtjyderne har udviklet CSRkonceptet The Locals, hvor man har etableret et samarbejde med de midtjyske virksomheder, som i forvejen arbejdede med CSR. FCM er med andre ord facilitator for virksomhederne. I praksis betyder det, at FCM kan mobilisere stor synlighed omkring en virksomheds CSR projekt, da FC Midtjylland har 157 samarbejdsklubber med 31.500 registrerede fodboldspillere, som alle er indenfor netværket.

Grundtanken bag The Locals er, at man sammen kan gøre det bedre, og herved få sine CSR-projekter mere effektivt ud. FC Midtjylland eksponerer i øvrigt The Locals via sine udebanetrøjer, som denne sæson har en karakteristisk lyngfarve, der symboliserer hedens farver, og som har klubbens 157 samarbejdsklubbers logoer indgraveret.

Foruden The Locals, har FC Midtjylland også haft stor succes med deres støttekampagne til Danske Hospitalsklovne, hvor klubben i samarbejde med Unibet, Viasat, fangruppen Black Wolves og FC København skabte opmærksomhed og samlede penge ind til Danske Hospitalsklovne.

KONTRAMAGAZINE

69

FC Nordsjællands arbejde med CSR går igennem deres 65 samarbejdsklubber, hvor klubben bidrager til både bredden og eliten. Herudover er FCN også et tæt samarbejde med Hillerød Hospital, hvor klubben blandt andet er i gang med at søsætte et projekt for en gruppe overvægtige børn og unge, som vil blive tilbudt et forløb, hvor FC Nordsjælland bidrager med faciliteter og relevant personale til undervisnings- og oplevelsessessioner.

Virker et projekt for overfladisk, er der risiko for at det falder til jorden. Derfor er netop troværdigheden afgørende for, at tiltagene virker. »I så fald kan det bedre integreres i den daglige forretningsdrift og være genstand for øgede sponsorindtægter, positiv medieeksponering, brandkapital og så videre. FC Midtjyllands strategiske og holistiske tilgang til CSR virker som et frisk pust i den danske fodboldøkonomi, ligesom Randers’ tilgang indenfor jobområdet også tegner lovende, fordi det er tilpasset klubbens kernekompetencer, som bl.a. omfatter gode evner centreret omkring lokal og regional netværksdannelse«, bemærker Cortsen.

Potentialet er større En anden forklaring på Danmarks placering er ifølge Kenneth Cortsen, at fodbolden er mere kommercialiseret i andre dele af Europa, og derfor er disse lande mere bevidste om den strategiske værdi af aktiviteterne. »CSR er i relation til sport og fodbold et nyt fænomen. Foreningerne og de professionelle klubber har i mange år løftet et socialt ansvar, hvor man tager hånd om eksempelvis sundhed og integration, men manglen ligger i at kommunikere aktiviteterne ud. I dag handler det om at anvende CSR strategisk, og det er noget forholdsvist nyt i dansk fodbold«, understreger Kenneth Cortsen.

70

KONTRAMAGAZINE

»

Frem for at gøre noget halvt skal de selvfølgelig gøre op, hvad de skal kaste sig i færd med og erkende, at en god CSRstrategi kan være vejen til øgede indtægtsstrømme

»

Cortsen giver endvidere sit bud på, hvad klubberne skal gøre fremadrettet for at blive bedre. »Først og fremmest har klubberne i Superligaen den udfordring, at de har været presset på ressourcer. Det er den virkelighed, som de har befundet sig i, og det har gjort det svært for alvor at rykke på CSR-området, som ofte er blevet nedprioriteret i den daglige drift. Det giver en situation med visse udfordringer, men frem for at gøre noget halvt skal de selvfølgelig gøre op, hvad de skal kaste sig i færd med og erkende, at en god CSR-strategi kan være vejen til øgede indtægtsstrømme - vel at mærke hvis det gøres rigtigt«, lyder det konkluderende fra Kenneth Cortsen, der anser CSR som et element, der er kommet for at blive hos Superligaklubberne.

Du kan læse mere om den nævnte europæiske undersøgelse fra Responsiball her.

OB anvender CSR igennem fodboldsamarbejdet Øens Hold, hvor OB giver sin ekspertise videre til mindre klubber, og herved hjælper dem med at udvikle sig. Det kommer blandt andet til udtryk gennem træner/lederkurser og ved, at Superligaspillerne besøger klubberne til gæstetræning med ungdomsspillere. Formålet med initiativet er, at skabe et stærkt fodboldsamarbejde, hvor man sammen styrker det sportslige og økonomiske fundament i klubberne.

Derudover har OB skabt opmærksomhed for et beskyttet værksted for udviklingshæmmede i Odense, som producerede en serie armbånd under navnet Støt Kuglerne, hvor overskuddet af salget gik til Kræftens Bekæmpelse kamp imod testikelkræft. OB etablerede et samarbejde med værkstedet, og man producerede en serie særligt fremstillede armbånd med to metalkugler i OBs blå og hvide farver, som blev solgt på stadion.

KONTRAMAGAZINE

71

I Randers arbejder man med CSR på flere niveauer. Her har man blandt andet oprettet en fond, kaldet Fodbold for alle, som har til formål at give mindre bemidlede i Randers Kommune nogle gode oplevelser igennem fodbold, som de ellers ikke ville have haft mulighed for. Det kan eksempelvis være gennem Randers’ fodboldskole, hvortil fonden tildeler 10 pladser til udvalgte ansøgere.

Desuden har Randers FC også et jobakademi, hvor klubben forsøger at udvikle og skaffe arbejde til unge mennesker som er på kontanthjælp, primært gennem klubbens netværk og sponsorer. Slutteligt arbejder Randers FC også med mere traditionelle CSR-projekter, hvor klubben blandt andet har været involveret i flere UNICEF-projekter.

72

KONTRAMAGAZINE

I Viborg har man udviklet en mentorordning i samarbejde med Viborg Kommune, hvor klubben er mentorer for en række unge mennesker, som trænger til støtte i sin overgang fra 9. klasse til de videregående uddannelser.

Her fungerer klubbens spillere som rollemodeller, og hjælper de unge med at nå sine mål.

Ligeledes støtter klubben op om arrangementer på eksempelvis sygehuse og skoler.

Note: FC København, Brøndby IF, SønderjyskE og FC Vestsjælland har ikke ønsket at deltage i undersøgelsen.

Vi tweeter om fodbold og vi tweeter med dig Vi bruger din feedback til at gøre magasinet endnu bedre Kom og følg os!

TWITTER.COM/KONTRAMAGAZINE

KONTRAMAGAZINE

KLUBLÆGENS BORD – INDEN KONTRAKTEN UNDERSKRIVES

L

ægetjekket er en vigtig del af spillerhandlen. og vi læser ofte om udfaldet af lægetjekket, når en stor transfer bliver fulgt tæt. Men udfaldet er ikke lægens beslutning. Kontra har undersøgt, hvordan lægetjekket foregår. Kom med ind på klublægens briks, hvor spillernes form og tilstand bliver testet.

BAGGRUND Jacob Astrup har været klublæge i AGF siden 2010. I første omgang som læge i ungdomsafdelingen, men det følgende år blev han tilknyttet Superligatruppen. Jacobs første lægetjek for klubben var Atle Roar Håland. Tidligere har han været holdlæge i Aarhus Fremad.

Jacob Astrup er til daglig gigtlæge og overlæge på Regionshospitalet i Silkeborg. Ved siden af det er han diplomlæge i idrætsmedicin.

74

KONTRAMAGAZINE

TEKST & FOTO: KASPER ØRKILD

KONTRAMAGAZINE

75

I

en professionel fodboldklub er lægen en vigtig del af holdet.

Han er i kontakt med alle spillerne, og han har styr på enhver skavank og fysisk svaghed. Det er også ham, der står for at tjekke klubbens indkøb, inden kontrakten underskrives. Hos AGF hedder han Jacob Astrup.

Kontrakten er ikke første underskrift Et lægetjek handler ikke kun om spillerens nuværende form og tilstand. En stor del af det består af baggrundsresearch på skadehistorik. Men ellers kommer en stor del af skadeshistorikken frem i samtale med spilleren.

Lægetjek er ikke en eksamen Vi læser tit i medierne, at en spiller har bestået lægetjekket, og handlen nu er ved at være afsluttet. Men lægetjekket er ikke en eksamen, hvor spilleren dumper eller består. Det forklarer Jacob Astrup, som er klublæge i AGF.

»Vi tager en snak med spilleren om hans skadeshistorik, og hvor lang tid han har været ude med skaderne. Men man skal huske, at spillerens interesse er at fremtræde så god så muligt. Modsat hvis du er til lægen, så kan du have interesse i at overdrive dine symptomer for at få hjælp«, forklarer Jacob Astrup.

»Formålet med et lægetjek er ikke, om spilleren dumper eller består, som det nogle gange bliver udlagt. Formålet med et lægetjek er at lave en undersøgelse for at kunne udtale sig om, hvor stor risikoen er, for at den givne spiller kan blive skadet det næste år eller længere«, siger han.

Da Emil Larsens skifte fra OB til Brøndby IF ikke blev en realitet gik overskrifterne på, at spilleren dumpede lægetjekket. Men lægetjekket indgår i en overvejelse, hvor pris og skadesrisiko holdes op mod hinanden. »Det er ledelsen, der beslutter, hvorvidt man vil tage risikoen i at tilslutte en spiller. Det gør de så ud fra vurderingen af spillerens skadesrisiko«, forklarer Astrup.

76

KONTRAMAGAZINE

Men klublægen tager ikke spilleren på ordet, når snakken går på skadeshistorik. Historikken er en vigtig faktor, når skadesrisikoen og handlen skal vurderes. Derfor skriver spillere under på et dokument, inden han skriver under på kontrakten. »Han skal skrive under på, at han har talt sandt. Hvis han siger, at der intet har været med korsbåndet, og der har været det, så vil det bevidst være at lyve. Der kan vi holde dem op på det ved at få dem til at underskrive et dokument. Så selvom jeg tror på det bedste i folk, så skal man ikke være naiv«, slutter Jacob Astrup.

KONTRAMAGAZINE

KNÆ: Knæene tjekkes for stabilitet. Er ledbåndene på begge sider, knæskalssenen og korsbåndene intakte? Ved hjælp af scanning kan man se ledbåndene på begge sider, meniskerne og senerne. Muskulaturen mærkes på, og den kan så scannes, hvis lægen er i tvivl om noget. Det er sjældent noget, som ikke kan håndteres med træning, men så har klubben købt en skadet spiller, og det vil ledelsen måske ikke gå med til.

HOFTE/LYSKEN: Lyske- og hofteregionen er et af de vanskeligste områder at have med at gøre. Det er historisk set et sted, hvor man har set mange skader, som er svære at komme sig over. Bevægeligheden testes, og knogler samt sener undersøges og scannes. Senerne langs hofter og lyske mærkes efter og scannes. Også hofteleddet scannes.

RYG: På ryggen ser man først, om man har normale krumninger og så på bevægelsen. Hvis man har ondt eller har haft noget i ryggen, så vil man kunne notere sig, at rygbevægelsen er indskrænket. Ryggen er ikke så kompliceret. Kan man spille fodbold og har gjort det mange år på det niveau, så kan ryggen også godt holde til det.

SENER: Seneskader kan være særdeles vanskelige at have med at gøre og har historisk gjort mange »sportsinvalide«. Tidlige stadier af seneskader kan ikke mærkes. Til gengæld kan dette meget nemt ses på scanning, og derfor scannes alle de store betydende sener i hofte/lyske, knæ og fod. En skadet akillessene vil medføre høj risiko for lange skadespauser, og det vil helt sikkert være en af de ting, man som ledelse gerne vil informeres om.

78

KONTRAMAGAZINE

HOVED/NAKKE: Man spørger ind til hovedskader. Spillere med mange hovedskader kan ofte få kroniske problemer.

Anklerne: Ankelskader er en af de hyppigste fodboldskader. Bevægeligheden testes, og man ser, om anklerne kan bøje lige langt op. Ankelleddet og knoglerne scannes, og leddet testes, om det er for løst.

Mange fodboldspillere har kroniske skader, så de får nedsat bevægelighed i anklen.

KONTRAMAGAZINE

79

TALENTER

KONTRAMAGAZINE

Foto: Jacob Pedersen

TEKST: JACOB PEDERSEN

KONTRAMAGAZINE

81

Efter flere år med både økonomisk og sportsligt uvejr besluttede AaB for en række år siden at sadle om på talentfronten. Resultatet har været, at klubben i dag har udviklet sig til et af landets førende og mest succesfulde talentmiljøer. Kontra har sat nordjydernes U19-træner og talentkoordinator i stævne for at blive klogere på succesen.

Jacob Friis, U19-træner i AaB Foto: Jacob Pedersen

82

KONTRAMAGAZINE

KONTRAMAGAZINE

83

D

er var engang, hvor løntunge udenlandske spillere flokkedes i hobetal på AaB’s anlæg i den østlige udkant af Aalborg. Hvor koordineret talentudvikling hørte fremtiden til, og spillere af egen avl oftest blev overskygget af udenlandsk spillermateriale.

Siden da er der dog løbet meget vand under Limfjordsbroen for det nordjyske fodboldflagskib. Med finanskrisen og fejlslåede økonomiske satsninger som kardinalpunkter er investeringerne i dyr udenlandsk arbejdskraft nu erstattet med en investering i klubbens eget talentarbejde, der i højere grad end tidligere skal sikre klubbens sportslige og økonomiske fremtid.

En historisk talentudviklingsklub Klubbens talentkoordinator, Jacob Larsen, anser motivet for satsningen på talentudviklingen som en naturlig del af klubbens DNA. »Jeg tror, at klubben i dens egen optik altid har været en talentudviklingsklub. I hele AaB’s elitehistorie har der været et fokus på talentudvikling. Hvis man f.eks. ser på sidst, vi var i Champions League, var det nærmest et halvt hold af egen avl. I takt med finanskrisen og nogle af klubbens økonomiske satsninger, der ikke er gået som ønsket, er man dog blevet nødt til at fokusere på det, der er bæredygtigt på den lange bane. I det øjemed er talentudviklingen blevet nævnt som et vigtigt punkt. Jeg tror, at den øgede satsning på talentudviklingen hænger tæt sammen med, at det på længere sigt er en økonomisk fornuftig ide. Rent sportsligt ligger der også nogle værdier i at opbygge et førstehold omkring spil-

84

KONTRAMAGAZINE

lere, der kender kulturen og har hjertet med i projektet«, fortæller Jacob Larsen til Kontra.

Selvom talentudvikling ikke tidligere var et fremmedord for klubben, var der alligevel tale om en intensivering af talentarbejdet, da man for syv-otte år siden for alvor begyndte at poste midler i klubbens talentudvikling. Ifølge Jacob Larsen hang talentsatsningen tæt sammen med de institutionelle skridt, som DBU begyndte at tage for en håndfuld år siden. »Det har noget med ressourcer at gøre. For seks-syv år siden var der ingen fuldtidsansættelser i AaB’s talentudvikling – udover Poul Erik Andreasen, der tog sig af de allerdygtigste og de nyoprykkede Superligaspillere. Så kom DBU’s licenskrav, der påkrævede fuldtidsansatte talenttrænere og endda også en fuldtidsansat talentchef. Kravene har ikke været den eneste katalysator, men DBU har med dem været en medvirkende årsag til danske klubbers talentarbejde, eftersom de har lavet nogle krav, man som klub har været nødt til at leve op til, hvis man ville være med i de bedste

KONTRAMAGAZINE

85

ungdomsrækker«, fortæller han og tilføjer: »Vi er dog så langt nordpå, at vi heller ikke vil have, at andre skal blande sig alt for meget, og det er ingen tvivl om, at den succes, som vi og andre danske talentmiljøer har haft, i lige så høj grad skyldes nogle virkelig dygtige trænere, ledere og spillere, som har fået det til at se godt ud. Men jeg tror, at de rammevilkår, som DBU med sine licenskrav har sat, har skabt en positiv udvikling i dansk talentfodbold«.

En gylden årgang Det første, der springer i øjnene, når man træder ind på Jacob Larsens kontor i klubbens administrationsbygning med udsigt til Superligaholdets træningsbane, er billeder af Thomas Enevoldsen og klubbens U19-hold fra forrige sæson.

Sidstnævnte, primært bestående af 1994-årgangen, nåede i den forgangne sæson semifinalen i Dallas Cup, der blev vundet af Fulham og havde deltagelse af talentdynastier som Fluminense, Eintracht Frankfurt og Manchester United.

Præstationen kan ses som et udtryk for, hvor succesfuld klubbens talentudvikling er. »Det var en kæmpe præstation.

Måske den største ungdomspræstation, som klubben har præsteret. Vi nåede længere end hold med væsentlig større talentbudgetter end vores«, fortæller Jacob Larsen.

Netop førnævnte 1994-årgang, der bl.a. indeholder Jacob Laursen og Lucas Andersen, der for et tocifret millionbeløb fløj fra reden til hhv. Juventus og Ajax, har spillet en afgørende rolle

86

KONTRAMAGAZINE

i klubbens talentarbejde. Inden denne havde man haft flere talentfattige årgange, der producerede få Superligaspillere og forøgede incitamentet til en ungdomsinvestering. »Retfærdigvis skal det siges, at der inden 1994-årgangen har været årgange, hvor der er kommet spillere gennem systemet – f.eks. årgang 1991 med spillere som Wichmann, Ahlmann, Helenius og Kusk. Hovedsagligt var årgangene forinden dog præget af ret få produkter til Superligatruppen, så der er ingen tvivl om, at det sats, som vi arbejder efter nu, blev søsat med netop 1994-årgangen«.

»

»

Jeg tror, at de rammevilkår, som DBU med sine licenskrav har sat, har skabt en positiv udvikling i dansk talentfodbold

Rekrutteringsprocessen Måden, hvorpå klubben støbte fundamentet til det talentfulde kuld, som ramte den spillemæssige overligger til Dallas Cup, afspejles i klubbens rekrutteringsproces, der involverer hele regionen i et tæt samarbejde med AaB som lokomotivfører. »Vi har 110 nordjyske samarbejdsklubber, som indstiller sine dygtigste spillere til fredagstræning på seks forskellige talentskoler fordelt i Nordjylland. Samtidig med at de unge spillere har træning og kamp i deres egne klubber, får de så muligheden for at få en ekstra ugentlig inspirationstræning. Når

vi allerede i U10-alderen på ugentlig basis får lov til at få drengene mellem hænderne og inspirere dem med nye øvelser, kan vi følge spillerne på nært hold og samtidig løfte den samlede nordjyske talentmasse«, forklarer Jacob Larsen om det store netværk. »Når spillerne når U13-alderen, samler vi de største talenter på AaB’s U13-hold. På det tidspunkt har vi i princippet allerede arbejdet struktureret med spillerne i tre år.

Det treårige forløb fra U10 til U13 er hele fundamentet for den videre talentudvikling, og hele talentskoleprojektet er en

KONTRAMAGAZINE

87

Jacob Larsen, talentkoordinator i AaB Foto: Jacob Pedersen

88

KONTRAMAGAZINE

af de ting, som vi her i klubben er meget stolte af. Ligesom tilfældet er hos mange succesfulde udenlandske talentmiljøer, tror vi på, at slutproduktet bliver bedre, hvis man samler toppen af kransekagen i en tidlig alder, så spillerne tidligt lærer at stå på tæer, mens de opkvalificerer deres tekniske færdigheder«.

Teknisk betonet træningsprocedure Ser man nærmere på, hvad der foregår på træningsbanerne på Hornevej, der huser AaB’s anlæg, er især den tekniske træning en hjørnesten i den træningsprocedure, som eliteholdene følger. En typisk uge for alle hold fra U13 til U19 består af to ugentlige morgentræninger, der kombineres med minimum tre eftermiddagstræninger inden kampen i weekenden.

Blandt klubbens ungdomstrænere er man af den opfattelse, at fodboldspillet mere end noget andet beror på den enkelte spillers evner på bolden. Derfor implementerer man først for alvor den fysiske og taktiske træning, når spillerne nærmer sig seniorniveau og bliver U17og U19-spillere. »Alle elitehold fra U13 til U19 følger en ugeplan med bestemte øvelser. Fra U13 til U15 er vi måske lidt naive ift. andre talentmiljøer, eftersom vi stort set ikke træner taktisk træning. I stedet lægger vi vægt på individuelle tekniske færdigheder, der gør, at spillerne, når de bliver U17-, U19- og seniorspillere, har et højt teknisk niveau. Det er først i U17-alderen, at træningen virkelig bliver fysisk og taktisk«, fortæller Jacob Larsen.

En af de personer, der har til opgave at kanalisere træningsproceduren ud i

praksis, er Jacob Friis, der er træner for U19-holdet. Mens Jacob Larsen er tovholder for projektet ved at have ansvaret for klubbens eliteungdomshold og talentskoler, skal Jacob Friis klargøre U19spillerne til Superligatruppen og livet som fuldtidsprofessionel. »Det gøres helt lavpraktisk ved at arbejde med spillerne på det mentale, fysiske, tekniske og taktiske niveau. Det er de fire knapper, som vi kan trykke på. Hvor spillerne fra U13- til U15niveau har haft fokus på teknisk øvelser, er U17-holdet startskuddet til, at man begynder at gå fra noget individuelt til noget kollektivt. Som U19-træner skal jeg så i højere grad end vores U17-træner, Lars Knudsen, sørge for, at træningen minder om en Superligatræning«.

Mens Jacob Friis bombarderer U19-spillerne med taktisk og fysisk træning, således at de er fysisk og mentalt rustet til at klare overgangen fra ungdoms- til seniorspiller gnidningsfrist, sørger trænerne længere nede i rækkerne for, at U13- til U15-spillerne bliver ramt af en byge af drible- og finteøvelser, når de betræder klubbens træningsbaner. Det er vigtigt fordi spillerne er mest modtagelige overfor input i netop U13-alderen, da flere nervebaner stadig er udannede. Det giver et større output på længere sigt. På den måde skabes der hos spillerne i en tidlig alder et solidt teknisk fundament. »Hele filosofien er, at de mindste spillere skal gøres teknisk stærke og fortrolige med bolden ved hjælp af et hav af tekniske øvelser, hvor det bogstaveligt talt er én spiller med én bold. Det gør, at spillerne er venner med bolden, når

KONTRAMAGAZINE

89

de som U19-spillere kommer i min varetægt. På den måde kan de spille i højere tempo, spille sig ud af pressede situationer, være gode på bolden og indgå i en boldbesiddende spilleorganisation, som er den, vi her i klubben sigter efter«, forklarer Jacob Friis.

»I modsætning til U15-træneren forsøger jeg i højere grad at tage hensyn til både modstanderen og den enkelte spillers udvikling. Et eksempel: I år har jeg i truppen en meget talentfuld, lille central midtbanespiller. Ham har jeg indtil videre ikke ladet starte inde, men i stedet har jeg sat ham ind til sidst, hvor Balancegangen mellem han flere gange har været med til at udvikling og resultat vende tingene til vores fordel. På den Som ungdomstræner i en Superligaklub, måde tager jeg hensyn til både holdet hvor det altoverskyggende mål med og spilleren ved lade spilleren talentudviklingen er at producere få værdifuld erfaring i økonomisk og sportsligt værU19 Ligaen, samtidig difulde spillere til klubbens med at jeg sørger førstehold, står man hele for, at holdet ikke tiden på en skillevej melknækker midt lem at være udviklingsover, fordi at Jeg tror, at de eller resultatorienteret. spilleren ikke rammevilkår, som DBU Det ene udelukker kan stå den med sine licenskrav dog ikke det andet, fysiske dihar sat, har skabt en ifølge Jacob Friis, der stance«. positiv udvikling i dansk fra sit kontor få meter Den røde fra Kent Nielsens ditto talentfodbold tråd giver et konkret eksem-

»

pel på, hvordan netop udvikling og resultat kan kombineres. »De to ting går hånd i hånd. Sejre og lykkefølelsen, der er forbundet hermed, afstedkommer også en øget udvikling på træningsbanen, da sejre giver en øget motivation og indlæringsvilje. Sammenligner man U19 med U15, er jeg dog tilbøjelig til at sige, at udviklingen i højere grad er i centrum på U15. Hvis vi kan se, at små spillere har talentet, vil vi tit lade de små, tekniske spillere starte inde, selvom modstanderen er fysisk stærk. Også på bekostning af resultat«, lyder det fra U19-træneren, der uddyber:

90

KONTRAMAGAZINE

»

I flere fodboldkredse er der gået sport i at bruge begrebet ’rød tråd’ så hyppigt som muligt. Nogle steder beskrives den med fine formuleringer, mens den andre steder hurtigt bliver diffus. Ifølge Jacob Larsen er det i AaB en model - der i øvrigt med stor succes er blevet praktiseret af Rosenborg - som er gennemsyrende for klubbens talentudviklingsarbejde. »Vi har til hudløshed diskuteret, hvad vores røde tråd er. Det, som kendetegner os, er blandt andet inspireret af en model, som Rosenborg praktiserede i 1990’erne«.

Modellen er beskrevet i bogen Godfoten af Niels Arne Eggen, der i flere år var en institution i Rosenborg og omkring årtusindeskiftet førte klubben til Champions League-deltagelse otte år i træk. »I bogen beskriver han, hvordan man kan opbygge en kultur i en klub – startende med nogle postulater, som praktiseres i og omkring klubben. Et af postulaterne gik på, at man i Rosenborg ikke kvalitetssikrede ved hjælp af skriftlige rammer, men i stedet ved hjælp af kommunikation på kryds og tværs af organisationen.

Fordi talentudvikling er så dynamisk et bekendtskab, tror vi som udgangspunkt ikke på overordnede, skriftlige rammer.

Den løbende kommunikation blandt dygtige trænere og fagfolk er i stedet, hvad vi vi synes fungerer for os, og vi synes i al beskedenhed, at vi har haft succes med den tilgang«.

For Jacob Larsen og resten af trænertemaet er det vigtigste derfor at skabe nogle fysiske rammer, hvor der hele tiden er mulighed for nye input og forandringer. »Det, som vi forsøger, er at samle de allerdygtigste trænere i et miljø, hvor de sammen danner en slags enhed, der hele tiden suger til sig og deler erfaringer på kryds og tværs. I vores optik er det en lige så fin tilgang som en snorlige tilgang til et talentkoncept«.

Fodbolddarwinisme Et tema, der inden for talentsektoren er lige så udtalt som procedurer på træningsbanen og gennemsyrende principper, er darwinismen inden for fodbold, hvor man tit udvælger dem, der er fysisk stærkest. I AaB mener man, at det

er vigtigt, at de dygtige spillere – uanset fysiske fortrin – får lov til at være en del af et træningsmiljø, hvor de hele tiden kan udvikle sig. »Den fysiologiske udvikling har især i teenagealderen så stor betydning, at det er svært at skelne mellem fysisk modenhed og talent. For os er det vigtigt, at de såkaldte futurespillere får lov til at være i miljøet, så de vænner sig til at klare sig på deres spilintelligens, teknik og mentale styrke. Når så de fysiske forskelle senere begynder at udligne sig, kan nogle af de her spillere stå meget stærkt«, forklarer Jacob Larsen og tilføjer: »Omvendt vil der også være nogle fysisk stærke spillere, der ved at have været i miljøet får lagt så mange tekniske lag på, at de i sidste ende står stærkt i billedet. Så der er mange veje til målet, og netop derfor har vi også svært ved at sætte i skriftlige rammer, hvad en AaBspiller skal kunne«.

Et fælles projekt Af hovedsagligt kommercielle årsager, omtaler man på flere platforme klubbens førstehold som Hele Nordjyllands Hold. I takt med at man graver i de rød- og hvidstribedes talentudvikling, bliver det dog tydeligt, at der er både pondus og mening bag klubbens markedsføringsslogan. Ifølge Jacob Larsen er samarbejdet med lokalklubberne en forudsætning for, at AaB kan indtage rollen som talentlokomotiv: »Hvis ikke vi havde støtte fra samarbejdsklubberne og dermed hele Nordjylland som baghave, var der ikke noget, der kunne hedde talentudvikling i AaB«.

KONTRAMAGAZINE

91

Netop samarbejdet på kryds og tværs mellem både klubber og trænere gør ifølge Jacob Friis, at man som træner føler en fælles glæde, når en tidligere spiller bryder igennem på klubbens førstehold. »Det er jo ikke kun min skyld, når en spiller som Nicolaj Thomsen bider sig fast på førsteholdet. Det fede ved jobbet er at være en del af et trænerteam, hvor vi sammen kan glade os over, at tidligere spillere slår igennem på førsteholdet, fordi at vi netop ved, at vi med vores strategi og løbende input til spillerne i talentsektoren alle har en anpart«.

En velsmurt talentmaskine I AaB’s førsteholdstrup er der i skrivende stund 15 spillere, der alle har betrådt klubbens græsbaner som ungdomsspillere. Det svarer til over halvdelen af truppen og ligeledes til målet om, at halvdelen af truppen skal være af egen avl.

Det behøver dog ikke være ensbetydende med succes ifølge Jacob Larsen. »Selvom vi har et mål om, at halvdelen af Superligatruppen skal være af egen avl, handler det mere om kvalitet end kvantitet. Vores fornemmeste opgave i talentsektoren er at sørge for, at de spillere, som vi sender igennem systemet, er så dygtige som muligt«.

Ved netop at spytte kvalitetsspillere ud af sit talentarbejde, er klubben desuden med til at tilbagebetale til mange af samarbejdsklubberne. Når det regner på præsten, drypper det nemlig på

92

KONTRAMAGAZINE

degnen. »Kvaliteten gavner ikke kun os, men også de nordjyske klubber, da mange spillere, der har været gennem vores system, returnerer til 1. eller 2. divisions-miljøer som Jammerbugt FC og Vendsyssel FF«.

Faktum er i hvert fald, at hvor klubbens talentarbejde for få år siden var stagneret, har man nu fået stablet et koncept, der virker, på benene. I de to foregående sæsoner og i starten af indeværende sæson har man således høstet frugterne af det arbejde, der blev igangsat, da man midt i finanskrisens økonomiske udfordringer opdagede, at det sportsligt såvel som økonomisk kunne betale sig at øremærke flere penge til klubbens talentudvikling – især med visheden om, at de økonomiske rammer ikke længere tillader en lind strøm af højtlønnede udenlandske profiler.

Når Jacob Larsen kaster et blik på klubbens førstehold og på, hvordan spillere som Nicolaj Thomsen, Lasse Nielsen, Kasper Kusk og tidl. Niklas Helenius har været med til at højne niveauet, giver det da også en følelse af, at talentsatsningen har båret frugt. »Når vi ser, at der er så stort et antal spillere i førsteholdstruppen, der har været gennem vores system, og vi samtidig kan ane, at mange af dem er dygtige, er det som det skal være. Så er vi lykkedes«.

MORGENDAGENS AAB-STJERNER - DISSE TRE SKAL DU HOLDE ØJE MED

På grund af spillermængden har man som dansk talentfabrik kun råd til få fejl, når udenlandske talentmonopoler begår ti. Det stiller store krav til måden, hvorpå man som dansk klub arbejder med sin talentudvikling - især i tider, hvor ressourcerne er små, og det tit er spillere af egen avl, der skal være med til at løfte klubben på flere parametre.

AaB er en de klubber, der har haft held med sit talentarbejde. Spillere som Kasper Kusk, Nicolaj Thomsen, Lucas Andersen, Lasse Nielsen og Nicklas Helenius er alle håndfaste beviser på det intensiverede og succesfulde talentarbejde, som klubben har investeret i inden for den seneste årrække.

Men hvem står på spring? Hvem bliver de næste, der skal få det nordjyske fodboldpublikum til at løfte øjenbrynene? Kontra giver dig her et bud på tre af de mest talentfulde spillere, som alle står klar ved affyringsrampen i AaB.

KONTRAMAGAZINE

93

Andreas Bruhn Position: Kantspiller Højde: 185 cm.

Vægt: 77 kg. Årgang: 1994

Foto: AaB

Et produkt af den 1994-årgang, som i flere lokale fodboldkredse er blevet eksponent for det nordjyske fodboldflagskibs succesbefængte talentudvikling.

Efter tidligere at have stået i skyggen af Lucas Andersen og Jacob Laursen, der nu permanent er tilknyttet henholdsvis Ajax og Juventus, har banen i de seneste sæsoner været kridtet for den dynamiske midtbanespiller, der med fart og glidende løb som følgesvende, er en mundfuld for de fleste modspillere. Evnerne foroven har indtil videre kastet en fuldtidskontrakt, Superligadebut og ungdomslandsholdskampe af sig og disse ævner står da ikke tilbage for egne og andres forventninger til fremtiden på fodboldbanen: »I denne sæson skal jeg fortsætte min udvikling, suge til mig og nærme mig startopstillingen. På sigt er målet at bide mig fast på holdet, mens drømmen er at

94

KONTRAMAGAZINE

komme ud at spille i en klub i én af de store ligaer«, fortæller Andreas Bruhn til Kontra. »Andreas er en kantspiller med nogle spændende offensive kvaliteter, samt en god fysik krydret med en stor løbekapacitet. Med det, som vi gennem flere år har set nede i talentsektoren, er der grund til optimisme«, siger Jacob Larsen om Bruhn.

Christian Rye

Position: Central midt.

Højde: 173 cm.

Vægt: 68 kg. Årgang: 1994

Foto: AaB

Endnu et produkt af klubbens højt besungne talentarbejde og førnævnte 1994-årgang, er Christian Rye. Inden for kridtstregerne begår han sig primært på den centrale midtbane, hvor han kombinerer teknik og flid i pasnings- og possesionsspil, der kalder på en reference til en krydsning mellem Xavi Hernandez og Rasmus Würtz.

På trods af sin lave højde har Christian Rye store ambitioner for sin fodboldfremtid. Selvom det i skrivende stund endnu ikke er blevet til debut i Superligaen for den teknisk velfunderede midtbanedynamo, tror han således på, at der i den kommende sæson venter spilletid på nogle af landets største stadions: »Min forventning og ambition for den kommende sæson er, at jeg skal have 5-10 kampe i Superligaen. På sigt er mit mål landsholdet og udlandet«.

Om Christian Rye, siger hans tidligere træner, Jacob Friis, således: »En teknisk dygtig midtbanespiller med en stor arbejdsiver og et tilsvarende løbepensum. Har et godt blik for spillet og er en god binding mellem opbygningsog afslutningsspillet«.

KONTRAMAGAZINE

95

Jakob Blåbjerg Position: Forsvarer Højde: 185 cm.

Vægt: 79 kg. Årgang: 1995

Foto: AaB

Mens Christian Rye og Andreas Bruhn givetvis afføder våde drømme hos lokale fans om fremtidens underholdningsværdi på Nordjyske Arena, giver sidste mand i talentrækken store løfter for den fremtidige stabilitet i de rød- og hvidstribedes bagerste geledder.

I Jakob Blåbjerg, der med fart, forudseenhed og teknik som forcer kan betragtes som en moderne forsvarsspiller, har AaB således næste skud på forsvarsstammen klar.

Især forårets Superligailddåb i en udekamp imod Silkeborg kaster et lyst skær over den venstrebenede forsvarsspillers fremtid. »Forventningen for den kommende sæson er at nærme mig kamptruppen. Ethvert minut på banen vil være en bonus.

På længere sigt er mit mål at bide mig fast i startopstillingen«.

Selvom fremtidsskudsmålet oser af beskedenhed, kan man ifølge Jacob Lar-

96

KONTRAMAGAZINE

sens udtalelser forvente sig meget af Jakob Blåbjerg: »Jakob er en dygtig, klog venstrebenet forsvarsspiller, der har en tillært evne og vilje til hele tiden at lære. Netop derfor har han også forudsætningerne for at nå langt med sin karriere«.

Vi tweeter om fodbold og vi tweeter med dig Vi bruger din feedback til at gøre magasinet endnu bedre Kom og følg os!

TWITTER.COM/KONTRAMAGAZINE

KONTRAMAGAZINE

VIDSTE ...at Fulham benyttede hele 16 forskellige nationaliteter på banen i de første fem spillerunder? Det er højest af alle hold i top5ligaerne på så kort tid.

…at FC Nantes nåede op på hele tre selvmål i deres fem første ligakampe. Det er mere end nogle andre hold i top5-ligaerne og eneste hold, der ”scorede” mere end ét selvmål i de fem første kampe.

…at Koke, Cesc Fàbregas og Francesco Totti har det tilfælles, at de alle havde lavet fire assists efter fem spillerunder i deres hjemlige ligaer? I de fem store ligaer, var det højest af alle.

98

KONTRAMAGAZINE

STATISTIK

DU… …at Luiz Gustavo, som den eneste i top5-ligaerne, nåede at blive præsenteret for hele to røde kort efter blot fem spillerunder?

…at Guingamp og Bayern München fik tildelt hele tre straffespark, som de eneste i top5-ligaerne, i de første fem spillerunder?

…at Tottenham og Roma var de eneste hold i Europas fem store ligaer, der klarede fire clean sheets i deres første fem spillerunder i den hjemlige liga?

…at FC Barcelona, ikke overraskende, var det mest scorende hold efter fem runder i top5-ligaerne i Europa efter fem spillerunder? 18 mål scorede de.

KILDE: INFOSTRADA SPORTS DATA: 30/9-2013

STATISTIK

KONTRAMAGAZINE

99

ANALYSE

KAN 4-4-2 KLARE EVOLUTIONEN? Den har været øverst på pensumlisten i manges introduktion til fodboldens taktiske spil, men fremover er det måske i fodboldens historiebøger, at vi kommer til at høre om den. 4-4-2-formationen befinder sig i disse år i en bemærkelsesværdig krise. Kontra har undersøgt den populære formation.

100

KONTRAMAGAZINE

TEKST: JONAS LUND

KONTRAMAGAZINE

101

H

ver måned siden 1994 har FourFourTwo, et engelsk fodboldmagasin, berettet om fodboldverdenens største begivenheder, nyeste tendenser og mest karismatiske hold, trænere og spillere.

Således har blandt andet Josep Guardiola, Lionel Messi, Arsenal og Dortmund prydet forsiden af det kendte magasin i løbet af de sidste to år. Men det er formentlig også et af de ganske få steder, at man inden for de seneste år ser disse markante fodboldskikkelser stå side om side med betegnelsen 4-4-2.

For tager man et blik på de bedste fodboldrækker i England, Italien og Spanien siden årtusindeskiftet, taler tallene et klart sprog, i hvert fald hvis man skal tro

den verdensomspændende, brugerdrevne database football-lineups.com: 4-4-2-formationen, den vel nok mest navnkundige og tidligere så udbredte fodboldformation, er ved at blive en taktisk sjældenhed, der tilsyneladende ikke rimer på høj boldbesiddelse, falsk 9’er, brudte linjer og andre af fodboldens øjeblikkelige modeord.

I tiki-taka-fodboldens vugge, Spanien, var 4-4-2 allerede marginaliseret i årene 2001-2004. Pr. sæson i de år var det ikke mere end to La Liga-hold, der spillede 4-4-2 i halvdelen eller flere af sine kampe, mens det tilsvarende tal for den italienske Serie A, fra 2000 til 2003, var ca. fire hold i gennemsnit pr. sæson. I den engelske Premier League var 4-4-2 imid-

Premier League - Udbredelsen af 4-4-2, 2000-2013 25

20

15 0-10 kampe 21-38 kampe 10

5

0

102

2000/2001

2001/2002

KONTRAMAGAZINE

2002/2003

2010/2011

2011/2012

2012/2013

lertid stærkt dominerende i 2000-2003, hvor kun 1-2 hold pr. sæson ikke spillede mere end halvdelen af sine kampe i den opstilling.

I dag ser billedet markant anderledes ud, særligt i England. I sidste sæson, 2012/2013, spillede 19 ud af 20 Premier League-hold således 10 kampe eller færre i 4-4-2, og det tilsvarende antal for La Liga og Serie A var henholdsvis 19 og 20.

set så meget til før. Det er små, hurtige teknikere, som har nemt ved at nedbryde en 4-4-2, som står i to lige linjer«, konstaterer han og nævner Andrés Iniesta, David Silva, Theo Walcott, Samir Nasri og Lionel Messi som de klareste eksempler på de nye spillertyper, der gør livet surt for 4-4-2-hold. Dertil bliver

Udfordret af nye spillertyper Den klassiske 4-4-2 er altså – i hvert fald på det højeste plan – blevet til en regulær fodboldtaktisk undtagelse, udkonkurreret af opstillinger som 4-3-3, 4-2-3-1, 3-5-2 og varianter herimellem.

En af hovedforklaringerne bag den udvikling er de spillertyper, som især Spanien har været med til at udklække, mener Claus Møller Henriksen, der er analytiker hos eye4TALENT.

En hurtig og teknisk stærk spillertype som David Silva kan være medårsag til at 4-4-2 bliver besværlig at holde fast ved, mener Claus Møller Henriksen.

Foto: Dmitry Neymyrok

»Overordnet set er der blevet udviklet nogle nye spillertyper, som vi ikke har

KONTRAMAGAZINE

103

de teknisk stærke spilleres kompetencer simpelthen bedst udnyttet i eksempelvis en 4-3-3 frem for i 4-4-2, mener Boye Habekost, der er ungdomstræner i SønderjyskE og for nylig har afsluttet DBU’s P-træneruddannelse med en eksamensopgave under titlen 4-4-2 vs.

4-3-3. »I 4-3-3 er kanterne og midtbanespillerne meget mere markante end i 4-4-2, hvor angriberne oftest har den største stjerne. Eksempelvis er kantspillerne i 4-4-2 primært indlægsspillere, som skal kunne gå forbi sin direkte modstander og servicere de to angribere. Men i et 4-3-3-system vil en kantspiller mere gå efter at komme til afslutning selv, eller alternativt kan han måske spille en

bold i dybden«, forklarer Boye Habekost.

Udviklingen af bestemte spillertyper kan også være en forklaring på, hvorfor tendensen med færre 4-4-2-hold først er ved at komme til Danmark nu. »I Superligaen er det stadig størstedelen af holdene, der spiller 4-4-2, og det kan blandt andet skyldes, at vi har haft tradition for at udvikle typer som Morten Skoubo, Morten Duncan Rasmussen, Peter Møller og Ebbe Sand. De fylder godt i landskabet og er udpræget boksangribere, som bliver fodret bedst i et 4-4-2-system. Men vi er måske på vej med nogle af de spillere, der er røget til Ajax (Viktor Fischer, Christian Eriksen

La Liga - Udbredelsen af 4-4-2, 2000-2013 20 18 16 14 12 0-10 kampe 10

11-20 kampe 21-38 kampe

8 6 4 2 0

104

2001/2002

2002/2003

KONTRAMAGAZINE

2003/2004

2010/2011

2011/2012

2012/2013

og Lucas Andersen, red.), samt Rasmus Falk, Nicolai Jørgensen osv.«, siger Claus Møller Henriksen.

Forsvarsmæssigt svag En anden forklaring på 4-4-2’s tilbagegang er ifølge Boye Habekost, at den på højeste plan ganske enkelt har vist sig at producere for få chancer og give for mange chancer væk. »Baseret på kampene fra EM-slutrunden i 2012 viste min undersøgelse, at 4-4-2-holdene konsekvent skabte for få chancer. Portugal lå med et snit på 16 chancer pr. kamp, mens England, der spillede 4-4-2, tilsvarende var nede på

at skabe ni. Samtidig havde Portugal 9,4 chancer mod sig, mens England havde 20 chancer imod sig. Det er også meget sigende, at de tre målmænd, der havde flest redninger under EM, spillede på de tre hold, der spillede en form for 4-4-2«, pointerer han. Også Claus Møller Henriksen bider mærke i, at 4-4-2 især har defensive kvaler. »4-4-2 kommer ofte i problemer forsvarsmæssigt, fordi man har de to fire-kæder, som kan være lidt for nemme at bryde igennem, hvis de står snorlige. Og moderne fodbold handler om at bryde linjer hele tiden, også forsvarsmæssigt«, siger han.

Endelig har en noget mere konkret begivenhed også bidraget til udviklingen, mener Claus Møller Henriksen. Før 1990 var en angriber offside, hvis han blot stod på linje med den bagerste forsvarsspiller, men i 1990 fik angriberen fordelen og var nu ikke længere offside, hvis han stod på linjen. Den ændring har ifølge Claus Møller Henriksen faktisk haft betydning for det taktiske spil.

Filippo Inzaghi var kendt for at lukrere på kanten af offside. Ændringen af offsidereglen kan have haft betydning for 4-4-2.

Foto: Delfort

»Du kunne før tillade dig at holde en højere forsvarslinje, og det fordrede et mere simpelt og kompakt system som 4-4-2. Men at angriberen har fået fordelen har været med til at præge spillet, fordi forsvarslinjen er blevet rykket lidt længere tilbage for at undgå at afgive det farlige bagrum bag forsvaret. Og for at nedbryde en lavere forsvarslinje har man behov for en anden type spillere«, forklarer han.

KONTRAMAGAZINE

105

R.I.P. 4-4-2?

Med udviklingen in mente er det nærliggende at få den tanke, at 4-4-2 i øjeblikket ikke bare er en taktisk bænkevarmer, men at den inden for en overskuelig fremtid kan tage plads på tribunen som en del af fodboldens forhistorie på linje med den 4-2-4, som formationen var en videreudvikling af. Hverken Boye Habekost eller Claus Møller Henriksen vil dog på nogen måde være med til at udstede en dødsdom over 4-4-2. Men vi vil komme til at se ændringer i måden, man spiller 4-4-2 på, forudser de begge. »Jeg tror, at den bliver modificeret på den måde, at du kan spille 4-4-2 offensivt, men at du defensivt vil ligge i en 4-5-1, og det er du nødt til for at kunne klare dig mod eksempelvis en tremandsmidtbane«, siger Boye Habekost. Og i

106

KONTRAMAGAZINE

Danmark har vi faktisk ifølge Claus Møller Henriksen lige nu et hold, der byder sig til med en aktuel form for 4-4-2, der er modstandsdygtig over for de moderne strømninger i fodboldens verden. »AaB spiller 4-4-2 på en ny og frisk måde, hvor de er meget i bevægelse. De klemmer deres kanter helt vildt meget ind og dropper én af deres angribere ned i banen, så de spiller med rigtig mange spillere centralt. De overbefolker faktisk det antal spillere, som 4-3-3-holdene har inde centralt. Spiller man det sådan, så synes jeg, at 4-4-2 i allerhøjeste grad sin berettigelse. Men det handler basalt set om, hvordan man bruger sine to angribere defensivt og offensivt, så de ikke bliver for stationære«, påpeger Claus Møller Henriksen.

Serie A - Udbredelsen af 4-4-2, 2000-2013 25

20

15 0-10 kampe 11-20 kampe 21-38 (34) kampe

10

5

0

2000/2001 (18)

2001/2002 (18)

2002/2003 (18)

2010/2011

2011/2012

2012/2013

KONTRAMAGAZINE

107

108

KONTRAMAGAZINE

4-4-2:

- 3 FOR OG 3 IMOD

De to angribere To angribere giver muligheden for at opbygge stærke makkerpar, der kender hinandens mønstre og supplerer hinanden godt.

Særligt kombinationen af en stor og fysisk stærk angriber med en mindre og mere bevægelig type kan være effektiv. For det første bliver en stor angriber bedst udnyttet i 4-4-2, hvor der som regel kommer mange indlæg fra kanterne. For det andet kan en stor angriber tiltrække sig så meget af modstanderforsvarets opmærksomhed, at det giver plads til den mindre angriber, der kan arbejde i de rum, der opstår.

Den centrale midtbane De to centrale midtbanespillere udgør en risiko i 4-4-2. For det første kan de risikere at blive overbefolket og udspillet, hvis man står over for et hold, der stiller med tre centrale midtbanespillere. For det andet åbner der sig store huller, hvis den ene centrale midtbanespiller trækker ud mod siden for at bakke en back eller kantspiller op i sit pres. Det kræver således kraftig sideforskydning for at lukke det hul, der kan opstå centralt på banen.

KONTRAMAGAZINE

109

110

KONTRAMAGAZINE

4-4-2:

- 3 FOR OG 3 IMOD

Overtal på kanterne I mange tilfælde vil 4-4-2 gå i afslutningsspil ved at skabe et overtal på kanterne, ved at backen trækker med op, så enten kantspilleren eller backen kan komme til indlæg. Har man således kantspillere og backs, der er hurtige, gode 1-mod-1 og slår gode indlæg, vil 4-4-2 være en oplagt formation. Det kræver så selvfølgelig igen, at man har de rette angribere til at møde indlæggene.

Afstanden mellem kæderne Spiller man 4-4-2 meget ufleksibelt, så bliver der nemt stor afstand mellem kæderne. Særligt området mellem forsvars- og midtbanekæden er sårbart, fordi der som i 4-3-3 ikke ligger en decideret 6’er med ansvar for det område, og de to centrale forsvarsspillere er for bundet af at beskytte det farlige bagrum til at kunne gå frem i pres.

KONTRAMAGAZINE

111

112

KONTRAMAGAZINE

4-4-2:

- 3 FOR OG 3 IMOD

Nem at strukturere Rollerne i 4-4-2 er enkle at afklare, og der er hele tiden to spillere, der understøtter hinanden på tværs af banen. Går en spiller i pres, er der altid en nærliggende spiller til at gå i opbakning. Det kræver dog en kraftig sideforskydning, så hele holdet bakker op ved at rykke mod den side, hvor bolden er i spil på modstandernes fødder.

De to angribere De er ofte en styrke i 4-4-2, men bliver de to angribere for stationære, kan det være en svaghed. Særligt i forhold til at bakke de to centrale midtbanespillere op defensivt er det afgørende, at en af de to angribere falder ned i banen og støtter midtbanen, når modstanderholdet er på bolden.

KONTRAMAGAZINE

113

Foto: www.fotograf-randers.com

4-4-2-TRÆNEREN - MANGE TRÆNERE HAR DET SVÆRT MED VORES MÅDE AT SPILLE PÅ

Randers FC’s cheftræner, Colin Todd, er om nogen i dansk fodbold indbegrebet af en træner, der er solidt skolet i en klassisk 4-4-2-formation. Spillestilen er dog ikke et spørgsmål om filosofi, men slet og ret et spørgsmål om dine spilleres kvaliteter, mener han.

114

KONTRAMAGAZINE

P

å topplan i international fodbold er 4-4-2 blevet mere og mere marginaliseret over de seneste år, men i Danmark kan du stadig finde hold, der holder fast i 4-4-2 og gør det med succes.

F.C. København har med udgangspunkt i 4-4-2 domineret dansk klubfodbold i mere end ti år, og i sidste sæson var oprykkeren Randers FC den store åbenbaring, da de tog Superligaens bronzemedaljer. Manden bag den succeshistorie, var engelske Colin Todd. En mand med erfaring fra flere årtier som spiller og træner i engelsk topfodbold, hvorfor man nemt kunne anklage ham for, at hans 4-4-2 er et udtryk for fodboldmæssig konservatisme og modstand mod taktisk evolution. Men spørger man ham selv, er det bestemt ikke tilfældet.

vi spiller på’. Det indrømmede de, og så tog jeg beslutningen om at gå tilbage til 4-4-2, hvor jeg vidste, de var tilfredse og kendte deres roller«, husker Colin Todd.

»Der er mange gode grunde til at spille 4-4-2, men jeg mener i bund og grund, at de spillere, jeg har i min klub, passer bedst til 4-4-2«, fastslår Colin Todd, der samtidig klart afviser at ændre sin formation og tilgang til spillet, blot fordi mange andre klubber har gjort det inden for de seneste år.

»En anden grund, til at jeg spiller 4-4-2, er, at vi har mange hurtige kantspillere og vi kan derfor hurtigt indlede kontraangreb, som altid er et vigtigt våben. Skulle jeg spille med tre centrale midtbanespillere, ville jeg miste de hurtige kantspillere,« siger han. Han indrømmer dog, at en svaghed ved 4-4-2 er, at den centrale midtbane ofte kan blive overbefolket, men at det er et af vilkårene.

I slutningen af 90’erne, hvor han stod i spidsen for Bolton og netop havde sikret holdet oprykning til Premier League, forsøgte han sig inden sæsonstarten med at skifte formation fra 4-4-2 til 3-5-2. Men reaktionen kom prompte fra spillerne. »Jeg kunne ud fra deres kropssprog og signaler se på spillerne, at de ikke var tilfredse. Så 1-2 uger før sæsonstarten fik jeg sat dem ned på træningsbanen og sagde: ’Måske tager jeg fejl, men I lader ikke til at bryde jer om den måde,

4-4-2 er stærk mod 4-3-3 Selvom spillerne altså er afgørende for ens spillesystem, så mener han stadig, at 4-4-2 i sig selv sagtens kan være modstandsdygtig over for eksempelvis den populære 4-3-3. »Jeg er overbevist om, at når du har bolden, vil 4-4-2 give 4-3-3 problemer. I 4-4-2 har du altid flere spilmuligheder, og på kanterne kan du nemt skabe overtalssituationer. Samtidig kan du hurtigt trække folk tilbage, og så har du de to angribere, som sammen kan udfordre modstanderen«, påpeger Colin Todd og fortsætter:

»Alle formationer har sine fordele, og måske jeg engang vil lave ændringer, men alt jeg kan sige er, at 4-4-2 har fungeret godt i Randers, mens jeg har været her. Ser man på resultaterne sidste sæson, var den jo også en succes, og jeg ved, at mange trænere i Danmark har det svært med den måde, som vi spiller på«, slutter Colin Todd.

KONTRAMAGAZINE

115

DET STORE SPRING

116

KONTRAMAGAZINE

Langt de fleste fodboldsspillere i Superligaen følges ad den samme vej for at tilspille sig en professionel kontrakt på højeste niveau.

Enten arbejder de sig op via ungdomsakademier, eller også viser de sit værd gennem solide præstationer på niveauet lige under stjernerne. Der findes dog også de spillere, som tager springet direkte fra det anonyme amatørstadie til det skinnende spotlight. En omvæltning som ikke blot medfører alvorlige ændringer i tempoet på banen, men som ændrer spillerens liv.

TEKST: MIKKEL WESTERMANN & SIMON E. JØRGENSEN

KONTRAMAGAZINE

117

DANIEL FLYGER For Daniel Flyger gik tingene stærkt.

Rigtig stærkt. Han havde i sidste sæson hjulpet Skanderborg med oprykning fra Danmarksserien til 2. division, og nu var de nået til vinterpausen.

»Jeg blev skiftet ind ni minutter før tid, men det føltes som 90 minutter, fordi jeg jagtede bolden så meget. Jeg blev mest overrasket over, hvor lidt tid jeg havde på bolden i forhold til 2. division«.

På bare én efterårssæson havde han scoret 17 mål i 15 kampe. Hans talent var ikke gået ubemærket hen. Både FC Midtjylland og Silkeborg IF havde haft Daniel til prøvetræning, og sidstnævnte inviterede ham med til træningslejr i Portugal.

Og det blev ved de korte indskiftninger.

Daniel fik kun 40 minutter samlet i superligaen, men formåede alligevel at score et mål. Efter en halvsæson skiftede Daniel tilbage til Skanderborg.

»Jeg gik fra at træne tre gange om ugen i Skanderborg til at træne 12 gange om ugen med Silkeborg på træningslejr.

Men jeg var aldrig usikker på, at jeg kunne følge med i tempoet«, siger Flyger til Kontra.

Efter en vellykket tur til Portugal kom den så. Kontrakten. Med en enkel underskrift stod der ikke længere 2. divisionsspiller på CV’et, men superligaspiller.

Alt var dog ikke fryd og gammen. Daniel kunne tydeligt mærke en forskel i især tempoet og fysikken og husker tydeligt sin første kamp i Superligaen mod AaB.

118

KONTRAMAGAZINE

»Det var mere et job i Silkeborg, hvor Skanderborg var træning med en masse kammerater. Jeg føler aldrig, jeg nåede så langt i Silkeborg, og uanset hvad jeg gjorde, kunne jeg ikke starte inde, fordi jeg simpelthen var lavere i hierarkiet«, fortæller Flyger.

Han tøver dog ikke med at opfordre spillere i lignende situationer til at gribe chancen. »Tag chancen, når du får den, men tænk over, hvem du gør det for. Gør det kun, hvis du er klar til at skifte«.

Tog springet fra FC Skanderborg til Silkeborg IF

Foto: Silkeborg IF

KONTRAMAGAZINE

119

JACOB SCHOOP »Så snart træningen var slut, gik jeg i bad og tog min cykel hjem«.

For Jacob Schoop havde fodbolden i FC Fyn indtil videre kun været en fritidsbeskæftigelse. En hobby. Var han blevet i klubben, skulle han næste sæson spille 2. division.

I stedet stod han pludselig i en OB-trøje med en hel by i ryggen, der forventede, at han præsterede i hver eneste kamp. »Jeg spillede ikke bare for min egen skyld mere. Nu var det for fansene, og det var et kæmpe pres at leve med. Nu var det ikke længere acceptabelt at spille flere dårlige kampe i streg. Hvis man ikke præsterede i én kamp, begyndte omverdenen at tvivle på en«, fortæller Jacob Schoop.

120

KONTRAMAGAZINE

Men det var ikke kun omverdenen, der tvivlede på Jacob Schoop. Han begyndte at tvivle på sig selv og sine evner, og fordi han var skadet det første halve år i OB, overvejede han at blive udlejet til en mindre klub for at lette noget af presset. Han blev dog ved med at kæmpe. »Selvom omgivelserne var ændret, betød det jo ikke, at jeg var en anden. Jeg overbeviste mig selv om, at jeg havde niveauet til at spille Superliga, og da jeg lærte mine medspillere bedre at kende, turde jeg også mere på fodboldbanen, og det bemærkede trænerne«.

Jacob mener, at alle spillere, der foretager et stort skifte i deres karriere, har brug for en tilvænningsperiode. Ifølge ham, tager det mindst et halvt år, men uanset hvad vil det være skræmmende i starten.

Tog springet fra FC Fyn til OB

»Det var en lidt skør fornemmelse at sidde i omklædningsrummet med erfarne spillere, hvor OB måske var et skridt tilbage i deres karriere. Det var intimiderende, men efter noget tid blev man lidt længere til træning, og det var pludseligt ikke bare en arbejdsplads længere«, siger han.

Jacob ved ikke, om hans karriere havde set anderledes ud, hvis han havde skiftet til en mellemstor klub først. Han kunne godt forestille sig selv i en mindre klub end OB, men troede på sine egne evner.

Det samme råd vil han give videre til spillere, der står i den situation, han stod i. »Der er altid en grund til at klubben har valgt en. Det vigtigste er at tro på sine egne evner«.

Foto: Odense Boldklub

KONTRAMAGAZINE

121

JEPPE HANSEN En tilfældig mandag i juli ringer Jeppe Hansens telefon. Nummeret er ukendt.

Uden en anelse om at dette opkald vil vende fuldkommen op og ned på hans liv og hverdag, trykker han svar på sin iPhone. Manden i den anden ende er OBs sportsdirektør, Jesper Hansen. Han inviterer Jeppe til samtale med ham og Troels Bech i Ådalen samme dag. Onsdag formiddag bliver Jeppe præsenteret som ny spiller i OB. Så hurtigt kan det gå. »›Da Jesper Hansen ringede til mig, tænkte jeg, om han havde fået fat i den rigtige, og om jeg i virkeligheden var god nok til Superligaen«.

Indtil den tilfældige mandag i juli, havde Jeppe Hansen aldrig for alvor snuset til livet som fuldtidsprofessionel. Han har altid været kendt som en notorisk målscorer i 2. Division, hvor han sjældent har lavet under 10 mål i én sæson, men det har aldrig ført noget større med sig. Selvom det ikke har ligget i kortene, at Jeppe skulle spille Superliga, begyndte han i en tidlig alder at hellige sig til den professionelle livsstil. En livsstil, som ifølge Jeppe, er altafgørende hvis man skal have chancen for at tage det store spring. »Jeg har ofret virkelig meget for at nå dertil, hvor jeg er i dag, og det var inden jeg vidste, om jeg overhovedet havde en chance for at komme til at spille Superliga. Allerede da jeg er 15 år, hvor man begynder at drikke alkohol og gå i

122

KONTRAMAGAZINE

byen. Det sagde jeg nej tak til. Derefter satte jeg alt ind på, at jeg en dag kunne nå rigtig langt. Og når man så løber ind på Odense Stadion eller Brøndby Stadion, så er alt arbejdet og alt afkald bare det hele værd. Gange 10.000«.

Jeppes indstilling har utvivlsomt gjort omvæltningen fra ambitiøs amatør til seriøs Superliga-spiller lettere. Det betyder dog ikke, at han ikke mærker efterdønningerne af det store spring. Både på og uden for banen har han skulle vænne sig til nye udfordringer. »Den klart største forskel er tempoet i kamp og træning. Meterne bliver løbet meget hurtigere i Superligaen end i 2.

Division. Rent mentalt har det været et boost at mærke, at man kan følge med.

Men mentaliteten i professionel fodbold er ikke så langt fra hvad jeg er vant til, for man går altid på banen for at vinde. Det gælder både i Superligaen, i 2. Division og i serie 5«, forklarer han. »Måden man lever på som professionel fodboldsspiller er selvfølgelig også vidt forskellig fra hvad jeg før har prøvet.

Man har lige pludselig en masse fritid, som man skal til at administrere. Jeg har været vant til at køre på arbejde kl.

7.15 om morgenen, og være hjemme igen kl. 20.15. Nu er jeg hjemme kl. 12.30 hver dag. I starten var det ikke noget problem, for der har jeg brugt al min tid på at sove. Kroppen har skullet bruge en del tid på at vænne sig til en hel an-

Tog springet fra Næsby Boldklub til OB den træningsmængde. Jeg overvejer dog nu, om jeg skal til at finde mig en hobby af en art, så jeg ikke bare ligger og ser tv, når jeg kommer hjem. Måske starter jeg på nogle madlavningskurser, for madlavning er ikke min stærke side«, lyder det med et grin fra Jeppe Hansen.

Med andre ord bringer springet til fuldtidsprofessionel en række forskellige udfordringer med sig. Som ny i gamet har Jeppe dog ikke mærket til den seriøse modgang, som springet, både sportsligt og menneskeligt, ofte er ensbetydende med. »De første par måneder har lidt været en dans på roser. Allerede efter 14 dage i klubben startede jeg inde for første gang, og yderligere 14 dage efter scorede jeg mit første mål. Det hele har bare været positivt for mig. Det er svært at sige hvor klar jeg er til at tackle den modgang, som nok kommer på et tidspunkt. Det er jo nemt nok at påstå, at jeg er mentalt klar til det, men ærligt talt ved jeg det jo ikke, før jeg står i det«. »Det har været ret nemt for mig at falde til, fordi jeg er, som jeg er. Jeg er en stille fyr uden alt for store armbevægelser, og så har jeg fundet en god balance mellem ikke at finde mig i for meget til træning, og så med at være ydmyg«.

Den første tid i stjernernes skær har i den grad været lutter lagkage for Jeppe, men opskriften på den lagkage består ikke udelukkende af søde ingredienser.

Foto: Odense Boldklub

»Når man starter op i sin nye klub, så er det bare med at give alt hvad man har til hver eneste træning og kamp. Det betaler sig i længden, det kan jeg mærke på mig selv. Det med at brænde sig selv helt af, det gør det også nemmere at komme hurtigt op på niveau med de andre. Hvis man virkelig har drømmen om at nå op på højeste niveau, så skal man gå helhjertet ind i det. Også selvom der er perioder, hvor man spiller på Næsbys andethold. Altså, da jeg i 9. klasse røg ud af Ekstra Bladets skoleturnering, troede jeg aldrig jeg ville få lov at spille i Parken. Det er bare med at gå 100% efter drømmen«.

Den drøm er så sandelig gået i opfyldelse for Jeppe Hansen, der med stor succes har taget det store spring.

KONTRAMAGAZINE

123

JEPPE MEHL I 2007 rendte en ung nordjyde rundt oppe i Thisted med drømmen om at tage det store spring. Hans navn var Jeppe Mehl. Det navn kunne de godt lide nede i sydvest, og pludselig gik den nordjyske knægt fra troubadour i Thisted til eliteudøver i Esbjerg. »Det var meget anderledes. Fodbold var bare en bibeskæftigelse i Thisted, og pludseligt var det bare fodbold hele tiden. Ikke kun halvanden time på banen et par gange om ugen. Det krævede masser af forberedelsestid, og det var jeg slet ikke vant til«, fortæller Jeppe Mehl.

Omstillingen var vanskelig for Jeppe, som for alvor mærkede omvæltningen på sin krop. Men han har aldrig fortrudt sit valg. »Jeg havde personligt svært ved at vænne mig til tempoet, forskellen er meget stor. Det medførte, at jeg fik nogle alvorlige skader i starten, som fik mig til at tvivle, om en professionel karriere virkelig var mig. Men jeg gav det chancen, og den dag i dag er jeg lykkelig«.

124

KONTRAMAGAZINE

Den professionelle karriere medfører naturligvis også et større pres. Det bruger Jeppe dog konstruktivt, og lader sig ikke gå på af det. »Jeg vil ikke sige, at man ikke lever for fodbolden i Thisted. Men i professionelle klubber som Esbjerg og Horsens er konkurrencen større, og hvis man ikke præsterer, står der en ny klar i kulissen, som er mere end klar til at give den fuld skrald.

Men det holder mig skarp hele tiden, og det har gjort mig stærkere«.

Han vurderer, at det er i dag nok er sværere at tage springet direkte fra de lavere rækker, men opfordrer alle drømmende til at gå benhårdt efter det. »De unge spillere i Superligaen får oftere chancen nu, fordi økonomien er som den er. Opstår chancen for dig, så er det med at gribe chancen og klø på. Det er måske smartere med en mellemstation, for det er et stort skifte og fodbold hver dag. For mit vedkommende var det dog enten eller. Det skulle være det store spring, ingen mellemvej«.

Tog springet fra Thisted FC til Esbjerg fB

Foto: Jesper Poulsen, bold.dk

KONTRAMAGAZINE

TOP 25

De store hold i Europa har så sandelig sparket sæsonerne i gang. På Euro Club Index kommer ændringerne til udtryk og de skiftende styrkeforhold kan ses. Tag et kig på listen og se om dit favorithold har rykket sig siden sidst.

FOTO: JON SMITH KILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

126

KONTRAMAGAZINE

TOP25

Findes det ikke på listen, kan du finde den fulde liste på euroclubindex.com, hvor du også kan finde kampodds, ligaodds med forudsigelser og meget mere.

EUROPA

SKANDINAVIEN

1

Barcelona (1)

1

FC København (1) [109]

2

Real Madrid (2)

2

FC Midtjylland (6) [143]

3

Bayern München (3)

3

Rosenborg BK (2) [151]

4

Manchester United (4)

4

Malmö FF (4) [154]

5

Atlético Madrid (10)

5

Esbjerg (NY) [165]

6

Arsenal (11)

6

Molde FK (8) [179]

7

Borussia Dortmund (5)

7

AIK (7) [172]

8

Manchester City (6)

8

Helsingborgs IF (3) [197]

9

Chelsea (7)

9

Strømsgodset IF (10) [199]

10

FC Porto (8)

10

11

Paris Saint-Germain (9)

12

Juventus (12)

13

Tottenham (17)

14

Benfica (13)

15

Shakhtar Donetsk (16)

16

Valencia CF (14)

17

AC Milan (15)

18

Zenit St Petersburg (20)

19

Bayer Leverkusen (18)

20

Napoli (24)

21

Everton (19)

22

Liverpool (22)

23

Schalke 04 (23)

24

CSKA Moskva (24)

25

Metalist Kharkiv (NY)

IF Elfsborg (9) [213]

Signaturforklaring: (#) Sidste måneds placerig (NY) Ny på listen [#] Placering på den samlede liste

TOP25

KONTRAMAGAZINE

127

Den store fodboldmæssige kærlighedserklæring herfra går ud til alle de folk, der på hver deres måde har bidraget til arbejdet med Kontra. Fra kilder i interviews over bold.dk til alle skribenterne og mange flere. Kontra fortsætter takket være den store opbakning og tilslutning til projektet.

Dette er Kontras kærlighedsside.

Her vil være en speciel tak til den eller de, der har bidraget med noget særligt til denne måneds magasin. Alle læsere har en fast plads i redaktionens hjerter, men oppe i hjertet er der dog en ekstra tak til én eller nogle.

128