Kontra magazine no10 13 by Kontra Magazine

/ NO.10 / MAJ / 2013 / EN DEL AF

NYT INITIATIV SKAL REDDE DANSKE TALENTER I DYBDEN MED SUPERLIGAENS BEDSTE ANGRIBERE DØDNINGEHOVEDET FLAGER OVER ST. PAULI FANKOORDINATORER – FRA KLUB TIL FANS MED ÉN MAND

24 08

Foto: fodboldlandsholdet.dk/Anders Kjærbye

INDHOLD 2

KONTRAMAGAZINE

08 18 24 38 48

NYT INITIATIV SKAL REDDE DANSKE TALENTER Ungdomstrænere skal tage bedre højde for, at unge spillere er på forskellige fysiske udviklingstrin. Med ‘futurelandsholdet’ vil DBU sætte fokus på de fysisk umodne talenter, som i dag overses. »HELD ER OFTE UNDERVURDERET« Ifølge Rasmus Ankersen, forfatter og coach, burde »The Special One« nærmere hedde »The Lucky One«. Han mener, at vi generelt undervurderer betydningen af held i fodbold. I DYBDEN MED SUPERLIGAENS BEDSTE ANGRIBERE eye4Talent og Ebbe Sand er gået sammen om at ﬁnde de bedst spillende superligaangribere over en række kampe i foråret. Læs hvem der scorer højest på de centrale MPI’er - hæng på, for det er ret nørdet! DØDNINGEHOVEDET FLAGER OVER ST. PAULI Professionel fodbold er gennemgået en voldsom kommercialisering, men hos særligt én klub vægter værdigrundlaget højere end pengene. Kontra har kigget nærmere på undtagelsen; FC St. Pauli. FANKOORDINATORER – FRA KLUB TIL FANS MED ÉN MAND Det er blevet en del af DBU’s licenskrav til superligaklubber, at de skal have én såkaldt fankoordinator. Hvor kommer ideen fra?

KONTRAMAGAZINE

REDAKTØR

Lasse From Jonassen lasse @ kontramag.dk @lassefrom

JOURNALIST

Tobias Matthiesen tobias @ kontramag.dk @tobimatthiesen

GRAFIKERE

Nico Dorfer nico @ kontramag.dk @ndorfer Sebastian Mads Bonsing sebastian @ kontramag.dk

SKRIBENTER

Stefan Mark Christensen @ChristensenStef Morten Nørgaard @ Morten_Norgaard

KONTRAMAGAZINE

Kære læsere,

Redaktøren

Kan du huske den lille lort i skolegården, der altid blev væltet omkuld af det mindste puf? Han var nok født i slutningen af året og havde derfor andre forudsætninger qua sin fysiske tilstand. Sådan er det faktisk også inden for ungdomsfodbold. I alt for mange år har vi i Danmark kasseret unge talenter, fordi deres fysik ikke gjorde dem konkurrencedygtige på den korte bane. Det er forhåbentlig slut nu.

gangspunkt i data, vil jeg vove den påstand, at Cornelius og Santin havde fået konkurrence fra en både bedre og billigere side. Der er altså penge at hente ved at tænke en anelse nyt hos klubberne, og det kan du blandt andet læse et udsnit af i denne måneds analyse.

Danmarks U16-træner, Per Holm, har været drivkraft bag ’futurelandsholdet’ og det er et nyt projekt, som inddrager netop de unge spillere, der bliver valgt fra til ungdomslandsholdene grundet manglende fysik. Ganske vist er projektet inspireret af andre lande, men evnen til at tænke lidt ud af boksen i talentudviklingen er kritisk for et lille land som Danmark. Hvem ved, måske ser vi en bølge af futurelandsholdsspillere dukke op i de kommende år? Jeg vil i hvert fald holde et vågent øje.

Dansk fodbold blev formelt set professionaliseret i 1979, men det er reelt først nu, at klubberne vrider sig løs af mavefornemmelser og amatørisme. Vores indhold er skrevet til fodboldpassionister af fodboldpassionister.

Go fornøjelse, Lasse From

Det er dog ikke kun landsholdet, der kan vinde på at tænke ud af boksen i forhold til talentudvikling. FC Københavns indkøb af ”Mos” og Diouf var på den grimme side af 20 millioner kroner. Havde de investeret bare en brøkdel i at scoute den danske (eller norske) talentmasse med ud-

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE

PANELET

Vi har samlet 10 betydende personer i det danske fodboldmedielandskab og spurgt dem, hvad de har lært af fodbolden den seneste måneds tid. Panelets deltagere kan skifte, men hver måned vil du få korte lærdomme med redaktøren ”på mål”.

Lasse From: …at jeg skal stoppe med at oddse på Champions League semiﬁnaler.

Zak Egholm: …(nok en gang) at overlevelsens farve er himmelblå. SønderjyskE kan bare det der med at præstere maksimalt, når der er hårdest brug for det. Selvfølgelig klarer de frisag i bunden igen igen igen.

Mette Cornelius: …at på et tilskuertomt stadion på Vestegnen erfarede jeg ikke bare, hvor meget fans på lægterne betyder, men hørte også alt for tydeligt, hvor meget ævl dommere skal høre på fra spillere og trænere i løbet af en kamp. Giv dem nu lidt arbejdsro.

KONTRAMAGAZINE

PANELET

Jesper Simo: …at man ikke skal investere sine penge i vindmøller.

Martin Davidsen: …at tålmodighed betaler sig. Som mangeårig fan og følger af tysk fodbold bliver man endelig belønnet i disse år. Til gengæld var man ganske alene i 90›erne.

Niels Harild: …at Dortmund endnu engang tog mig indenom. Fans vinder fodboldkampe. I den grad!

Thomas Lund Hansen: …at ligafodbold er ved at være lige så forudsigeligt som plottet i en sæbeopera. Tyskland, England, Spanien, Italien og selv i bette Danmark er turneringen stort set afgjort inden udgangen af april.

Michael Qureshi: …at Josep Guardiola nok så forkert, da han skrev kontrakt med Bayern München. Han havde ikke regnet med at overtage et hold, der var Europas bedste sæsonen forinden. Nu er han under et historisk pres.

JEG HAR LÆRT... Kian Fonoudi: …at man får en større karantæne af at bide en spiller end af at blive dømt for racisme. Det sørgelig er vel, at de to situationer, jeg tænker på, involverer samme spiller som forbryderen.

Andreas Kraul: …at fodbold (heldigvis) også stadigvæk er et fysisk spil, hvor selv ikke et hold som Barcelona kan ophæve behovet for minimum et par mand, der kan heade væk!

PANELET

KONTRAMAGAZINE

NYT INITIATIV SKAL REDDE DANSKE TALENTER Danmark går glip af potentielle stortalenter, fordi unge på samme årgang er på forskellige fysiske udviklingstrin og nogle derfor vælges fra. Et nyt initiativ, ’futurelandsholdet’, samler de fysisk umodne talenter op. Futureholdet har spillet sine to første kampe mod et belgisk udviklingshold.

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

TEKST: STEFAN MARK CHRISTENSEN

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

ictor Fischer, Pierre-Emile Højbjerg og Patrick Olsen. Helt unge danske talenter dukker i øjeblikket jævnligt op på den europæiske fodboldscene, hvor de høster frugten af et solidt, innovativt dansk talentarbejde. Succesen får dog ikke de talentansvarlige hos DBU til at læne sig tilfredse tilbage. Tværtimod. DBU har gennem ﬂere år kendt til problematikken omkring, at mange små spillere har svære vilkår i forhold til at slå igennem på eliteniveau, og det er baggrunden for, at man nu har valgt at fokusere på netop denne gruppe spillere. Formålet med initiativet er, at fastholde de unge spillere som fysisk modnes senere end deres jævnaldrende, men som besidder et større teknisk og taktisk potentiale. Manden bag initiativet er U16-landstræner, Per Holm, og ifølge ham er det vigtigt, at der bliver taget hånd om disse spillere, inden de ryger ud af fodboldsystemet. »Der er masser af de her spillere i ude i fodbolddanmark, som vi ikke får reddet, og det er en katastrofe for dansk talentudvikling. Vi mister masser af talen-

KONTRAMAGAZINE

ter på det her, hvis ikke vi gør noget«, siger Holm til Kontra. 15-årige Alexander Munksgaard fra FC Midtjylland er født i december måned 1997. Hans manglende fysik har i ﬂere tilfælde betydet, at han er blevet valgt fra til fordel for mere fysisk udviklede spillere. Med DBU’s nye initiativ, futurelandsholdet, sigter man efter at udvikle spillere som Munksgaard, der har et stort potentiale bag den ikke-færdigudvikede fysik. Alexander Munsgaard var en del af den trup, som netop har været i Belgien og spille to uofﬁcielle kampe mod et tilsvarende belgisk hold. Begge kampe blev vundet af det danske hold. Udtagelsen til futurelandsholdet har været stærkt motiverende på Munksgaard. »Jeg føler, det er et skulderklap, og det viser også, at de lægger mærke til mig, selvom jeg måske ikke er så fysisk stærk. Den følelse af at der også bliver sat fokus på mine andre kvaliteter end de rent fysiske, giver mig en masse blod på tanden og håb for at kunne gå hele vejen«, fortæller han til Kontra.

Der er masser af de her spillere ude i fodbolddanmark, som vi ikke får reddet, og det er en katastrofe for dansk talentudvikling

ANALYSE

Støt det danske fodboldprojekt

Nakuru AllStars

Køb en målaktie for kun 200 DKK på www.nakuruallstars.com/maalaktie

Vi trækker lod om en AllStars-trøje for hvert 10. mål førsteholdet scorer. Det er tilladt at have så mange aktier man vil, og aktier kan købes igennem hele sæsonen.

Pengene går ubeskåret til vores arbejde i AllStars, der blandt andet sikrer udstyr til vores seks hold, der tæller spillere fra 8 år op til senior, samt skolegang til de dårligst stillede. ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

Nicolai Jørgensen slog først sent igennem som ungdomsspiller. Det er typer som ham, konceptet skal hjælpe.

Foto: fodboldlandsholdet.dk/Anders Kjærbye

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Nicolai J.: Var bange for at spille som junior Man behøver ikke lede længe for at ﬁnde en spiller, der skudsikrer Per Holms argumenter fra top til tå. FC Københavns Nicolai Jørgensen var en af de spillere, hvor den fysiske udvikling på ingen måde kunne følge med det tekniske potentiale. Som ungdomssspiller var han i en periode langt mindre end de modstandere, han stod overfor i weekenden, og det påvirkede den teknisk stærke spiller så meget, at han havde fodboldkarrieren oppe til overvejelse. »Jeg var rimelig bange. Jeg havde lidt frygt og angst for at spille fodbold, specielt da jeg blev junior, hvor der var nogle, der var meget større end mig selv. Og der var da et år, hvor jeg overvejede, om jeg skulle tage en pause fra fodbolden«, fortæller Jørgensen.

Et klubskifte og en snak med sin familie overbeviste Nicolai om, at en pause ikke var det rigtige for ham, og da han fyldte 17 år begyndte centimeterne og kiloene pludselig også at arbejde til hans fordel. Inden da måtte han se kammerater og medspillere udleve hans egen drøm om at blive udtaget til de første landsholdssamlinger. Først på U18-landsholdet lykkedes det ham at komme blandt de udvalgte, og det var sent for en spiller, der i mange år havde været bedre end de andre. Han føler dog, at den modgang han oplevede, har styrket ham. Derfor opfordrer han også unge spillere med samme problemer som ham selv om at klø på, selvom det kan være hårdt. »Selvtræn. Bliv ved med at selvtræne og forsøg at blive bedre, så skal fysikken nok komme. På et tidspunkt bliver alle voksne, og så udligner det sig. Man skal tage de slag, der kommer og blive ved med at bevare selvtilliden. Hvis man har talent, så skal det nok komme«, lyder rådet fra Nicolai Jørgensen.

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Inspireret af Belgien Futurelandsholdet er blevet til med inspiration fra det belgiske talentarbejde, der nyder stor anerkendelse i Europa. Konceptet går grundlæggende ud på at have et alternativ til det U16-landshold, vi kender, hvor de små spillere får mulighed for at konkurrere på mere retmæssige vilkår, end det er tilfældet i dag. Holdet første to uofﬁcielle kampe var som nævnt mod netop Belgien, der ved begge lejligheder hav-

de valgt deres spillere ud fra samme kriterier, som dem Per Holm lægger vægt på, når han udtager den danske trup. Truppen består hovedsageligt af spillere, som endnu ikke har fået debut i landsholdsregi, og det er der en årsag til. »I første omgang har jeg kigget på dem, som på en eller anden måde har været fysisk efter de andre. Jeg har på skift taget nogle med (på det rigtige U16landshold, red.), for at de kunne snuse til landsholdet. Hvis jeg har haft 18-20 mand med, så har jeg måske haft to-tre af future-spillerne med«, siger Per Holm om udtagelsen. Begrundelsen for kun at inddrage et par af de små spillere lyder, at spillerne vil få en dårlig oplevelse, hvis han stiller med 11 spillere, der alle er fysisk overmatchet. U16-træner Per Holm er drivkraft bag projektet

Foto: Privatfoto

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

Futurelandsholdstruppen til kampene mod Belgien Spiller

Klub

Født

Position

U16

Andreas Raahauge

AC Horsens

29/06/97

Må

3/0

Jonas Elkjær

FC København

05/06/97

Må

0/0

Adam Mansa

FC København

30/01/97

5/0

Alexander Munksgaard

FC Midtjylland

13/12/97

0/0

Jacob Hansen Niklassen

AGF

11/04/97

0/0

Jeppe Brendholdt-Pedersen

11/09/97

5/0

Nicklas Halse

Hvidovre IF

03/05/97

4/0

Casper Bruun

Vejle BK

28/09/97

0/0

Emil Welcher

Brøndby IF

01/02/97

0/0

Frederik Bay

FC København

06/08/97

0/0

Frederik Humlegaard

Næsby Boldklub

06/10/97

4/0

Jonatan Frimann

FC København

10/07/97

0/0

Lucas Simonsen

FC København

23/01/97

0/0

Oscar Hartkopf

22/05/97

4/0

Emre Mor

Lyngby BK

24/07/97

0/0

Magnus Christensen

AaB

20/08/97

0/0

Mikkel Duelund

FC Midtjylland

29/06/97

1/0

Sebastian Andersen

AaB

03/02/97

0/0

Kilde: DBU

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Ungdomstrænerne har et ansvar Ét er hvad DBU foretager sig. Noget andet er, hvad der sker ude i klubberne. Kritiken lyder, at spillerne på et alt for tidligt stadie udsættes for, at fokus er rettet mod resultaterne frem for udviklingen hos den enkelte. Derfor arbejder man fra DBU’s side på en strukturændring i turneringssystemet, som bl.a. vil styrke vilkårene for de spillere, som har svært ved at stå den fysiske distance. »Der er nogle af de turneringer, for de aldersgrupper der ligger under U16, som ikke er skruet sammen på en hensigtsmæssig måde i forhold til, at de her spillere får nogle ordentlige vilkår«, siger Per Holm.

Problemet er, at klubberne blandt andet indplaceres i de enkelte rækker på baggrund af tidligere resultater, og det øger naturligvis incitamentet til at fokusere på at vinde kampe. Det er dog ikke kun turneringsstrukturen, der bærer ansvaret for problematikken. Ifølge Per Holm har de ungdomstrænere, der vil vinde for enhver pris misforstået deres opgave, da det i sidste ende ikke kommer spillerne til gode. »Vi vil gerne have klubberne til at fokusere mere på potentiale end på præstation«. Man kan med andre ord tale om, at der er behov for en kulturændring i ﬂere danske klubber, så man tør gå på kompromis med de aktuelle resultater. Det vil planerne om en ny turneringsstruktur forhåbentlig bidrage til. Per Holm er glad for at der nu er blevet sat fokus på problemet, men han understreger vigtigheden af, at initiativet bliver fulgt op af lignende tiltag i fremtiden. DBU har ikke nogle konkrete kampe eller træningsture på programmet, men Per Holm forventer, at træningskampene mod Belgien bliver en tilbagevendende begivenhed.

Du kan læse mere om initiativet på DBU’s hjemmeside eller ved at klikke her.

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

FOTO: TSUTOMU TAKASU 18

KONTRAMAGAZINE

E T F O R E D L »HE UNDERVURDERET« Bygger Jose Mourinhos succes på unikt talent og benhårdt arbejde, eller skyldes det et sammentræf af held i afgørende øjeblikke? Ifølge forfatter og coach Rasmus Ankersen undervurderer vi generelt betydningen af held, og det gælder også for ”The special one”. Alt er dog ikke overladt til tilfældighederne - kunsten er at få et stort afkast på sit held.

TEKST: TOBIAS MATTHIESEN

KONTRAMAGAZINE

ar Jose Mourinho blevet verdens måske mest velansete manager, hvis ikke han var heldig med at gå videre i CL-kvartﬁnalen i 2004 mod Manchester United (bl.a. efter en afgørende dommerfejl, hvor Scholes ﬁk underkendt et mål)? F.C. Porto vandt som bekendt CL-titlen, og få måneder efter underskrev Mourinho en rekordstor kontrakt med Chelsea. Ifølge forfatter, foredragsholder og tidligere fodboldtræner, Rasmus Ankersen, er det langt fra givet, at Mourinho skulle ende, hvor han er i dag. »I løbet af årene er ”The special one” igen og igen blevet udnævnt til at være en fantastisk leder, et taktisk geni og en usædvanlig hårdtarbejdende træner, men faktum er, at Jose Mourinhos karriere bygger på andet end bare ”blod, sved og tårer”. Han har helt klart draget fordel af nogle forkerte dommerkendelser i nogle afgørende øjeblikke. Vi taler ikke bare om små tilfældigheder. Vi taler om afgørende heldige episoder, helt ude af hans hænder«, skriver Rasmus Ankersen på sin blog, thegoldmineeffect.com. Succes bliver sjældent forklaret med held Rasmus Ankersen understreger, at det ikke er et personligt angreb på Mourinho. »Min intention er ikke at forklejne Jose Mourinho og koge hans succes ned til et spørgsmål om held, men jeg tror,

KONTRAMAGAZINE

at “heldfaktoren” ofte er undervurderet, når man forsøger at forklare succes. Sådan er det også helt generelt. Vi er ikke glade for at tænke på, at det er held, som sikrer vores overlevelse«, skriver Rasmus Ankersen. Der er ikke lavet decideret forskning af held i fodbold, men ifølge ﬂere studier undervurderer vi generelt betydningen af held. Den engelske journalist og forfatter Ed Smith, som i 2012 skrev bogen ”Luck: What it means and why it matters”, mener, at held er en afgørende del af sportsverdenen. »Jeg mener, at man skal se sportsgrene som værende i et kontinuum mellem rent held, som man ser det i Roulette f.eks., til den anden ende af spektret med spil som skak, hvor man nærmest ikke kan tale om held. De ﬂeste sportsgrene ligger et sted i midten«, forklarede Ed Smith i et interview med tv-stationen ABC. »Jeg siger ikke, at held afgør hvem, der vinder i sport. Man bliver ikke bare Roger Federer ved at være heldigere end de andre spillere, men på en given dag kan held være en afgørende faktor«, fortæller Ed Smith.

FOTO: SUGARMELON.COM KONTRAMAGAZINE

Udnyt dit held! Mens vi ikke er herre over, hvilke tilfældigheder der rammer os, kan vi lære at få mest muligt ud af situationen, når vi er heldige. Ifølge Rasmus Ankersen handler det om at få et størst muligt afkast på sit held. Og her har Ankersen store roser til overs for José Mourinho. Mourinho viste senest sin evne til at få det maksimale ud af en heldig situation i returkampen af årets CL-kvartﬁnale mod United, da Nani som bekendt blev udvist i en stærkt tvivlsom dom. Kort efter udvisningen valgte han at skifte Luka Modric

KONTRAMAGAZINE

ind, og det viste sig at være en perfekt løsning i den givne situation. »Måske er det faktisk lige præcis dét, der gør ”The special one” til noget specielt. Han synes at have en unik evne til at kapitalisere på hans held. Det er så sandelig en speciel kompetence«, skriver Rasmus Ankersen. Er du enig i Ankersens analyse af heldige Mourinho? Debatten fortsætter på Facebook/Twitter. Læs Rasmus Ankersens fulde analyse her

nerer vi held

Hvordan deﬁ

Held er succes, som er tilvejebragt ved

og tilsvarende uheld når den går stolpe

tilfældigheder. Det står altså i modsæt-

ud? Som udgangspunkt nej, i den stren-

ning til succes, som er et resultat af egne

geste deﬁnition er held/uheld nemlig

handlinger.

kun et spørgsmål om faktorer, som er ude af ens egne hænder, dvs. fejlagti-

Hvad er så held i fodbold? Er det held

ge dommerkendelser, skader hos mod-

i fodbold, når en bold går stolpe ind –

standeren, etc…

er – heldet ramm Når heldet/u e!: reme tilfæld de mest ekst HSV nåede ikke ﬁnalen i UEFA-

Samme år var Sunderland

cuppen i 2009, da de tabte

godt heldige i en PL-kamp

3-1 i semiﬁnalens returkamp

mod Liverpool. Der var kun

mod Werder Bremen. Danske Michael

gået ﬁre minutter, da Darren Bent tryk-

Gravgaard ﬁk en uheldig hovedrolle,

kede til kuglen, som pludselig ændrede

da han i 83. minut skulle cleare en

retning, efter den ramte en rød bade-

bold. I skudøjeblikket blev bolden ramt

bold på banen. Pepe Reina var chan-

af et plastikkrus, så Gravgaard endte

celøs.

med at sende bolden bag baglinjen. Werder scorede på det efterfølgende

I midten af 1990’erne var Fru

hjørnespark.

Fortuna særligt venlig ved et mexicansk klubhold, der sparkede bolden højt op i luften. Langt over mål ramte bolden en due og ændrede retning, så det endte med en scoring.

KONTRAMAGAZINE

»HVIS HAN ER SÅ DYGTIG EN ANGRIBER Rubrikken er et citat fra en af de centrale scener i filmen Moneyball. Moneyball handler om Billy Beane fra Oakland Athletics og hans revolutionerende tilgang til baseball. Billy Beane, og hans team, ændrede måden, man arbejdede med data på i sportens verden. Dette fokus på spillestilspecifikke data er i eye4TALENT’s øjne »The Smoking Gun«, der kan være forskellen imellem succes og fiasko. I denne analyse analyserer vi Superligaens angribere med afsæt i kvantitativt data, der baserer sig på spillestilsrelateret færdigheder.

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Kriterierne og fastsættelse af Match Performance Indicators (MPI) er udtænkt af eye4TALENT og veriﬁceret ved Ebbe Sand. Al data er indsamlet med eye4TALENT´s Scouting & Analyse System. Analysen baserer sig på 70 Superligakampe (Runde 21 – 28), 12 angribere og + 200 timers live- og post-match analyse.

– HVORFOR AFSLUTTER HAN SÅ IKKE BEDRE?« – FORÅRETS DYGTIGSTE SUPERLIGAANGRIBER MÅLT PÅ MPI MED INPUT FRA EBBE SAND

TEKST: eye4TALENT

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

e får ofte mest opmærksomhed og er oftest centrum for fodboldsamtaler blandt fans. Angriberne. I denne analyse har vi i analytikerteamet hos eye4TALENT analyseret dem til bunds og bedømt dem ud fra de Match Performance Indicators (MPI’er), som er fastsat i samarbejde med landsholdets angrebstræner, Ebbe Sand. »Måden hvorpå eye4TALENT har valgt at bruge målebetegnelsen MPI, ﬁnder jeg rigtig spændende. Det er en interessant ny måde at arbejde på, og i dette tilfælde også til at vurdere angribernes evner med hjælp fra statistikker«, siger Ebbe Sand. Vi tog udgangspunkt i én startende angriber fra alle 12 superligahold. Dermed har vi set bort fra eksempelvis Ronnie Schwartz og Cesar Santin for i stedet at

fokusere på Nicolai Brock-Madsen og Andreas Cornelius. Skader har desuden medført en eksklusion af Jude Nworuh og Mate Vatsadze. For at sikre at analysen har den fornødne validitet er vi endt med at fokusere på de angribere, der har spillet minimum fem kampe. For at opnå så stor objektivitet og faglig tyngde som muligt, når man kaster sig ud i en af de mest detaljerede og dybdegående analyser, der er foretaget i dansk fodbold, har vi i eye4TALENTteamet allieret os med Ebbe Sand og sammen fastsat hvilke kriterier, det giver mening at måle angriberne på - ud fra MPI standarderne. Værdierne er fastsat til et niveau, der passer til en etableret superligaangriber, uanset spillestil og spillesystem. Dvs. at vi i vores analyse har udvalgt syv kriterier inden for kate-

Kriterie

Antal kampe Mål totalt Mål per kamp Afslutninger Afslutningspræcision Scoringsprocent

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

7 3 0,43 3,14 41% 14%

Tom m Bech y man n

Nico lai Broc kMad sen

Tabel 1: Mål og afslutninger

6 3 0,50 2,83 71% 18%

8 4 0,50 2,75 55% 18%

Gennemsnittet for de 10 angribere i de 70 kampe, vi har indsamlet data fra, er samlet 0,45 mål per kamp. Som det kan aﬂæses i tabellen ligger Morten Nordstrand i top med 0, 80 mål pr. kamp, og paradoksalt nok ligger Simon Makienok og Marvin Pourie på de to næste pladser til trods for, at de spiller for to bundhold. Efter det brede midterfelt ligger Darko

Mart i Brait n hwa ite Dark o Bo dul And rea Corn s elius Marv in Pour ie Simo n Mak ieno k

Nick las Hele nius

Som det ses i Tabel 1, ligger Morten Nordstrand i top for »Mål per kamp« og Martin Braithwaite i bund. Vi har markeret den højeste score inden for hvert område med grøn og den laveste score med rødt i alle tabellerne. Alle angriberne, med undtagelse af Morten Nordstrand, ligger faktisk under vores fastsatte MPI på 0,75 mål pr. kamp. Som nævnt i sidste måneds analyse har vi valgt at fastsætte MPI for mål med udgangspunkt i Danmarks placering på UEFAs koefﬁcientrangliste (p.t. nr. 15) samt Golden Boot–rangeringen, hvor et mål i Superligaen bliver ganget med faktor 1,5. I de fem store ligaer bliver mål ganget med

faktor 2. Så vores MPI for mål er vurderet ud fra, om angriberne i Superligaen ville kunne begå sig på A-landsholdet eller kunne gøre sig i en stærkere liga end Superligaen. Omregnet svarer 0,75 mål pr. kamp til 24,75 mål i 33 kampe. Faktisk er det Ebbe Sand, der selv har rekorden for ﬂest superligamål scoret i en sæson. 28 mål i 33 kampe sat tilbage i sæsonen 1997/98, som giver et imponerende snit på 0,84 mål pr. kamp.

8 1 0,13 4,13 55% 3%

8 2 0,25 2,13 65% 12%

8 4 0,50 4,38 57% 11%

7 4 0,57 3,00 76% 19%

7 4 0,57 2,63 59% 18%

Mort en Dun can Mort e Nord n stran d Supe rliga MPI

gorierne »afslutning og mål« og »styrke og bevægelse«. I denne analyse har vi valgt ikke at fastsætte MPI’er for »kreativitet« for afgrænsningens skyld.

6 2 0,33 2,17 58% 17%

ANALYSE

5 4 0,80 3,40 65% 24%

0,75 5,25 65% 25%

KONTRAMAGAZINE

Bodul lige over Martin Braithwaite, som runder listen af med blot ét mål i otte kampe. Mål og afslutninger Men hvorfor ligger de så næsten alle sammen under MPI for mål? Det får vi en del af svaret på, når vi kigger på de tre andre parametre i tabellen, nemlig antallet af afslutninger, afslutningspræcision og scoringsprocent.

dukke op på det rigtige sted og afgøre kampen med en af hans få afslutninger. Det er vores påstand, at Romario var en sådan type. Ofte bliver det interessante ved de angribere at se, om de kan klare at gøre det samme på næste niveau. Det giver vi et svar på sidst i artiklen.

Marvin Pourie har den højeste afslutningspræcision. Hele 76 % af hans afslutninger er inden for mål, hvilket må siges at være ganske flot set i forhold til For at vurdere angribernes evne til at scovores fastsatte MPI på 65 %. Også Tommy re må vi nødvenBechmann prædigvis inddrage sterer flot i denne Det vidner om, at disse disse afgørende måling med 70 fire angribere har indstillet kriterier for at for%, mens Darko sigtekornet rigtigt, men at stå det samlede Bodul og Morten lave antal mål. Nordstrand ligtre af dem laver for få mål MPI’en for antalger lige under. let af afslutninger per kamp er fastsat til Det vidner om, at disse fire angribere 5,25 eller 21 afslutninger i 4 kampe, som har indstillet sigtekornet rigtigt, men at igen er fastsat ud fra samme tankegang tre af dem laver for få mål, da de ikke som ved målene. Kun én spiller er i nærkommer frem til nok afslutninger. Deres heden af MPI’en, nemlig Andreas Corkvalitet er altså i top, men man kunne nelius med 4,38 afslutninger per kamp, antage at holdet ikke formår at sætte hvilket nok bliver svært for Cornelius at dem rigtigt op. I den anden ende af skaøge med den opmærksomhed, modlaen finder vi Nicolai Brock-Madsen, der standerne giver ham. Færrest afslutninmed en afslutningspræcision på blot 40 ger pr. kamp tilfalder Darko Bodul med % tydeligvis ikke har færdigudviklet sin 2,13. Det er meget lavt for en angriber, afslutningsteknik endnu. der i OB måske opererer mere som offensiv midtbanespiller (hængende anNår vi kigger på scoringsprocenten, liggriber) end egentlig angriber. Det venger Morten Nordstrand helt i top med en der vi tilbage til. scoringsprocent på 24 – altså lige under MPI’en på 25 % (1 scoring per 4 afslutninAfslutningspræcisionen (afslutninger inger). I bunden ligger Martin Braithwaite den for målrammen) er selvsagt en afmed en scoringsprocent på 3. Det kan gørende faktor for angribernes succes. være en del af forklaringen på, at EsVi kender alle sammen den angriber, der bjerg er det næstmindst scorende hold intet laver i løbet af en kamp for så at i denne sæson indtil videre. Der er altså

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

8 98 70% 13 46% 52 6,50 65%

8 107 60% 12 25% 17 2,10 47%

8 7 106 88 74% 64% 50 24 60% 54% 42 62 5,30 8,90 76% 48%

6 65 75% 46 48% 23 3,80 65%

5 62 68% 22 55% 15 3,00 60%

MPI

7 76 55% 49 76% 6 0,80 67%

Supe rliga

urie in Po Marv

Andr ea Corn s elius

Dark o Bod ul

Marti Brait n hwait e

Nickla s Helen ius 8 95 73% 20 40% 25 3,10 40%

Morte Nord n stran d

6 44 64% 22 59% 19 3,17 42%

Morte n Dunc an

7 130 52% 35 63% 15 2,14 40%

Simo n Makie nok

Antal kampe Bolde modtaget under pres Fastholdte bolde % Dueller i modstander felt total Dueller i modstander felt % Off. udfordringer i alt Off. udfordringer 1v1 per kamp Off. udfordring 1v1 vundet %

Tomm Bech y mann

Kriterie

Nico Brock lai -‐Mad sen

Tabel 2: Styrke og bevægelse

85% 50% 70%

Kom tættere på for at se tabellen... markant forskel på hvilke angribere, der er naturlige målscorere, og hvem der har specifikke udviklingsområder. Når antallet af afslutninger og afslutningspræcisionen øges, så øges scoringsprocenten rent statistisk også. At der så i praksis kan være udfordrende perioder for angriberne er noget andet. Over tid vil en angriber, der afslutter ofte og holder en høj afslutningspræcision, simpelthen øge antallet af mål per kamp. Cristiano Ronaldo er topscorer i Champions League med 12 mål og er også den spiller med flest afslutninger, hele 52, hvoraf 20 går forbi mål. Robert Lewandowski har scoret 10 mål på 22 forsøg inden for rammen og 15 forbi. Begge tilfælde bekræfter tesen om, at mange afslutninger og høj afslutningspræcision giver flere mål. Simpelt at sætte op på papir – sværere på græs... Styrke og bevægelse En anden del af angribernes opgaver er, at de ofte også skal indtage rollen som opspilsstation og oplægger. I Tabel 2 kan det næsten direkte aflæses, hvilken spillestil angriberen skal agere i, og tallene afslører store forskelle på

angriberrollerne, som ikke ses ved første øjekast, når man blot vurderer dem ud fra mål og afslutninger. For klubber og forbund, der »scouter« spillerne, er det klart nogle kriterier, der er vigtige at have med i den samlede vurdering. Derfor har vi og Ebbe Sand udvalgt tre kriterier og sat MPI på dem for at vurdere spillerne. Ser vi på evnen til at fastholde de bolde, der spilles op til angriberne under pres med ryggen til modstandernes mål, giver statistikkerne nogle klare fortællinger. Bedst til at fastholde boldene rent procentuelt er Morten ’Duncan’ Rasmussen med 75 %, hvilket er 10 % under vores fastsatte MPI for Superligaen på 85 %. Sammenligner man Duncan med Nicolai BrockMadsen, som ligger på 52 % fastholdte bolde, skal det tages med i ligningen, at Brock-Madsen får præcis dobbelt så mange bolde spillet op på sig, nemlig 130 i 7 kampe, hvor Duncan kun får 65 bolde op på sig i 6 kampe. Her ligger en stor del af forklaringen på de to divergerende tal. Det er alt andet lige en dobbelt så stor opgave for Brock-Madsen end for Duncan. Tommy

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Tom my

Nico lai Broc kMad sen

Bechmann får kun 7,33 bolde op på efter høje og flade indlæg, 50/50 bolde sig i snit, og Brock-Madsen får hele 18 samt bolde der »hældes« ind i feltet fra bolde op på sig i snit per kamp. Tallene midten. Cornelius er tredjebedst med giver altså en tydelig indikation af hol60 % vundne efter Makienok og Brockdenes forskellige spillestile og dermed Madsen, og det giver jo fin mening at angriberens rolle. Måske er Colin Todd udnytte de tre herrers kompetencer i egentlig fint tilfreds med antallet af luftrummet og i duellerne. I den anden fastholdte bolde for BrockTabel 3: Kreativitet Madsen, hvis de mange bolde Kriterie mod ham er en strategi til at undgå Antal kampe 7 at tabe Nøgleaflevering – 1. assist til chance per kamp 1,00 bolden centralt i Nøgleaflevering – 2. assist til chance per kamp 0,43 opspillet Assist til mål 0 og i stedet få flyttet spillet op på modstandernes banehalvdel ende af skalaen finder vi Darko Bodul for derfra at sætte spillet. Nuancerne med kun 25 % vundne dueller i feltet. og ideerne bag tilgangen kender vi Han er også den angriber, der kommer i ikke, men hvis Brock-Madsen skal blive færrest dueller i feltet – kun 12 i 8 kampe, endnu mere attraktiv, er det et kritesom er med til at give et endnu mere rium, han kan forbedre. klart indtryk af, at han i højere grad er Det næste kriterium, vi har fastsat MPI for, offensiv midtbanespiller. Den opdagelse er vundne dueller i modstandernes strafer jo lige præcis, hvad spillestilsspecifikke fesparksfelt. Her klarer Brock-Madsen sig data kan være med til at klarlægge, for godt. Han vinder 63 % af sine dueller, som da OB købte ham, hed det sig, at han er 13 procentpoint højere end vores MPI var den næstmest scorende angriber i på 50 %, men også samme afstand unØstrig. Da havde jeg da forestillet mig der den stærkeste i denne disciplin, Sien anden type, end den tallene fortælmon Makienok (76 %). Makienok og Corler. Hvis vi vrider lidt mere ud af Darko nelius er de to angribere, der kommer i Bodul, så er han også kommet til færrest flest dueller i feltet, som oftest kommer nøgleafleveringer, hvor han har lagt sid-

1,5 0,5

8 2,25 0,38 1

8 1,63 0,63 2

8 0,88 0,50 2

ket. Simon Makienok ligger dog 2 % bedre end Braithwaite med 67 % vundne udfordringer per kamp - dog udfordrer han kun 0,8 gange i snit per kamp, hvorimod Cornelius udfordrer 5,3 gange og Martin Braithwaite har hele 6,5 udfordringer per kamp. Det viser den store forskel på angriberne som typer og understreger, at Simon Makienok har sine styrker andre steder end i 1v1 7 6 5 udfordrin1,57 1,00 2,60 gerne. Marvin 1,00 0,50 0,40 Pourie 0 2 3 udfordrer tæt på ni gange i hver kamp, men slipper kun godt fra det i halvdelen af tilfældene, hvilket vidner om en opportunistisk/selvisk angriber, der ikke er meget for at slippe bolden. Det faktum understøttes af hans lave antal assists og nøgleaﬂeveringer. Eksemplet med Marvin Pourie viser klart, hvor forskellige typer han og eksempelvis Simon Makienok er, selvom de begge har scoret ﬁre mål i de syv kampe.

And rea Corn s elius Marv in Pour ie Simo n Mak ieno k Mort en Dun can Mort e Nord n stran d

Mart i Brait n hwa ite Dark o Bo dul

Nick las Hele nius

man n

Bech

6 50 50 1

ste aﬂevering inden en afslutning fra en medspiller (nøgleaﬂevering – 1.assist). Sammenholdt med at han scorer næstlavest på offensive 1v1 udfordringer, vil jeg ikke karakterisere ham som en kreativ hængende angriber.

8 7 0,88 1,29 0,63 0,00 4 1

Netop 1v1 offensive udfordringer er det sidste kriterium, vi har sat MPI på. Sammen med Ebbe Sand mener vi hos eye4TALENT, at man som angriber i Superligaen skal vinde 70 % af sine 1v1 udfordringer. En betegnelse som dækker over de situationer, hvor bolden er på jorden mellem boldholderen og modstanderen. Andreas Cornelius, Martin Braithwaite og Simon Makienok ligger procentuelt helt i top. Andreas Cornelius og Martin Braithwaite har henholdsvis 76 % og 65 % vundne 1v1 udfordringer per kamp og er de angribere, der gør sig bedst bemær-

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

HVEM KAN HAMLE OP MED LEWANDOWSKI? For at perspektivere alle disse mange tal har vi i Tabel 4 taget de samme tal for mål og afslutninger fra tre angribere fra Premier League og Bundesligaen (Christian Benteke fra Aston Villam Nikica Jelavic fra Everton og Robert Lewandowski fra Dortmund). Andreas Cornelius bliver nok ikke aﬂøser i Dortmund, men han har været på tale til Everton, hvorfor vi også har ind-

Antal kampe Mål totalt Mål per kamp Scoringsprocent Afslutninger Afslutningspræcision

KONTRAMAGAZINE

31 27 33 15 23 7 0,48/0,73 0,85/1,28 0,21/0,32 14%/23% 26%/38% 9%/13% 3,20/4,80 3,30/4,95 2,40/3,60 46%/69% 54%/81% 41%/63%

ANALYSE

Supe rliga ang riber ne And rea Corn s elius Supe rliga MPI

Nikic a Jela vic

Kriterie

Rob ert Lew and owsk i

Kom tættere på for at se tabellen... Chris tian Bent eke

Tabel 4: Sammenligning

draget Nikica Jelavic fra Everton (187 cm, 87 kg, 7 mål). I henhold til vores tankegang om Golden Boot-skalaen og vurdering af Superligaens styrkeforhold målt op imod Premier League og Bundesligaen har vi ganget alle tre udenlandske spilleres tal med faktor 1,5 for at få et mere reelt statistisk billede af dem i Superligaen-regi. På den måde gives et bedre billede af Corne-

70 31 0,44 15% 3,11 59%

8 4 0,50 11% 4,38 57%

0,75 25% 5,25 65%

lius’ styrkeforhold målt op imod de tre andre – alene på tal. Det første, som er værd at bemærke, er, hvor fantastisk dygtig Robert Lewandowski er til at prikke bolden i kassen. Senest understreget med hans imponerende første CL-semifinalekamp mod Real Madrid. Det næste, der springer i øjnene, er Cornelius’ relativt høje afstand til Nikica Jelavic. Cornelius kommer dog til flest afslutninger af de to, men efter faktorforholdet, så afslutter han dårligere, men laver flere mål. Altså giver vores perspektiveringsudregning et billede af det store potentiale, som Andreas Cornelius besidder - stort nok til måske at kunne gå direkte ind i Premier League. Christian Benteke giver til gengæld Cornelius baghjul og er vel også at finde i en større klub efter sommerferien.

Klubberne bør følge med Hos eye4TALENT er vi overbeviste om, at man ved hjælp af et fælles sprog i klubberne og i forbundene kan bruge data og spillestilsspeciﬁkke analyser til enkelt og effektivt at optimere muligheden for succes. Vores analyse af angriberne ud

Nikica Jelavic har haft det betydeligt sværere i Premier League end i knap så stærke skotske og østrigske ligaer. Foto – Steindy.

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

fra MPI handler om at stille de rigtige spørgsmål indadtil i organisationen og dermed få en tydelighed i klubben eller forbundets fælles forståelse og sprog. Eksempelvis er vi hos eye4TALENT helt enige om deﬁnitionen for kriteriet »boldfast«. I et lille land som Danmark er det indlysende, at identiﬁkation af eksterne kandidater og udvikling af egne spillere kan føre til en mere økonomisk bæredygtig model for de danske superligaklubber, end det vi ser i øjeblikket. Arbejdet med klarhed og tydelighed i spillestil og rekruttering er uden tvivl blevet et emne i bestyrelseslokalerne, som hænger uløseligt sammen med økonomisk

Deﬁnér fælles sprog og spillestil Identiﬁkation, rekruttering og udvikling af egne og eksterne spillere Hvilke spillere skal vi hente - og hvilke spillere skal vi sælge?

ansvarlighed. Fremtiden for de danske superligaklubber, og de spørgsmål de skal stille sig selv, ligger i nedenståendekriterier og parametre. Klubberne arbejder meget forskelligt på det her område, hvor beslutninger ofte berør sig på følelser og anbefalinger i miljøet - som kan føre til kortsigtede og knap så vidensbaserede beslutninger. Med vores MPI analyse af 10 superligaangribere har vi forsøgt at sætte en anden standard i dansk fodbold, og vi mener så afgjort, at det målrettede og vidensbaserede arbejde ofte vil lede til »The Smoking Gun«.

Har vi ham internt - eller bør vi analysere i dybden, ud fra vores spillestil på en ekstern kandidat? Hvor meget skal vi købe og sælge for? Hvornår er det rette tidspunkt at købe og sælge?

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

eye4TALENT har leveret analysen. eye4TALENT er et dansk cloud-baseret scouting- og analysesystem – overkommeligt for alle. Systemet giver mulighed for at scoute og analysere speciﬁkt ud fra selvdeﬁnerede kriterier, og er udviklet til sportsklubber og forbund. Systemet baserer sig på en App til iPhone og iPad, samt en internetkonto hvor data administreres.

Jesper Thyme Rasmussen Stifter og IT-specialist @JesperThyme

Claus Møller Henriksen Analytiker, salg og markedsføring @ClausMHenriksen

ANALYSE

Kasper Kurland Konsulent @KasperKurland

KONTRAMAGAZINE

VIDSTE DU, AT… …at AutoC Park i Randers er sæsonens kedeligste stadion. Blot 31 mål er der samlet scoret i Randers per 1. maj.

…at Vejle i 1998/1999 ﬁk tilkendt hele 12 straffespark på én sæson, hvilket er rekord. Dengang var Ole Fritsen træner og siden da har intet hold fået tilkendt ligeså mange.

…at runde 27 i denne sæson – bl.a. med syv mål i Herning - tangerede rekorden for den Superligarunde, med ﬂest mål (30). I 1997/1998 blev der også scoret 30 mål i runde 2. …at Brøndby og AaB i denne sæson har begået fem straffespark. Rekorden ligger dog tilbage i 1998/1999, hvor B93 begik hele 10 af slagsen.

KONTRAMAGAZINE

STATISTIK

…at svenskere har scoret 528 mål i Superligaen (eks. selvmål). Dermed er de den klart mest scorende nationalitet i Superligaen. Brasilien er nummer to med 299. …at FC København holder rekorden for ﬂest åbningsmål i én Superligasæson. I 2006/2007 scorede de første mål i 25 kampe. …at Martin Albrechtsen kun er to røde kort fra at slå rekorden for ﬂest røde kort i Superligaen nogensinde. Den holder Thomas Rytter fortsat (7).

…at Michael Krohn-Dehli stadig ligger nummer et på assistlisten i Superligaen samlet set over de seneste fem sæsoner. Han nåede 32 assists i Brøndby.

KILDE: INFOSTRADA SPORTS DATA: 1/5-2013

STATISTIK

KONTRAMAGAZINE

DØDNINGEHOVED FLAGER OVER ST. PAULI 38

KONTRAMAGAZINE

DET

TEKST: MORTEN NØRGAARD

KONTRAMAGAZINE

Professionel fodbold er gennemgået en voldsom kommercialisering, men hos særligt én klub vægter værdigrundlaget stadig højere end pengene. Kontra tog en snak med sportsøkonomen Kenneth Cortsen om undtagelsen; FC St. Pauli.

otenkopf, som klubben også kaldes, ligger side om side med det berømte og berygtede Reeperbahn-kvarter, som er kendt for sine mange stripklubber, sexbutikker og bordeller. Bydelen er fyldt med skæve eksistenser som de unge og kreative, punkere, besættere, indvandre og gamle havnearbejdere. Som et spejlbillede af denne diversitet ﬁnder man bydelens egen fodboldklub, FC St. Pauli, hvis identitet er skabt af dens fans og omgivelser. Pirater, der kæmper for de fattige FC St. Paulis overgang fra traditionel fodboldklub til kultklub tog sin begyndelse i 1980’erne, hvor venstreorienterede punkere, besættere, prostituerede og studerende begyndte at vinde indpas på tribunerne på Millerntor. Imens store dele af europæisk fodbold blev indblandet i racisme og vold, gik FC St. Paulis fans i en anden retning og medvirkede til, at klubben som den første lancerede anti-racistiske og anti-homofobiske kampagner længe før, det blev almindeligt i de europæiske klubber. I samme periode begyndte nogle enkelte besættere at medbringe sorte ﬂag med et motiv af et hvidt dødningehoved til FC St. Paulis kampe. Dette havde

KONTRAMAGAZINE

til at begynde med ikke egentlig politisk betydning, men spredte sig hurtigt til flere og flere af klubbens fans, og dødningehovedet blev et symbol for fansene, som begyndte at bruge flaget til at skabe stemningen - de fattige imod de rige. »Det er et symbol. Vi, de fattige, er oppe mod de rige klubber som Bayern München. Som pirater der kæmper for de fattige mod de rige«, fortalte Sven Brux, fankoordinator hos FC St. Pauli til CNN i 2010, hvor klubben blev udnævnt til ”the coolest club in soccer”. I dag er dødningehovedet med de krydsede knogler blevet et kendt varetegn for klubben, der tilmed officielt har taget symbolet til sig. Symbolet ses bl.a. på klubbens hjørneflag og er blevet et varetegn for hele Sankt Pauli-bydelen. Identitet frem for penge og resultater Kenneth Cortsen, der til daglig forsker i sportsøkonomi og sportsbranding ved University College Nordjylland, har ved flere lejligheder besøgt FC St. Pauli. Ifølge ham er stemningen til en FC St. Pauli-hjemmekamp helt unik. »Et besøg på Millerntor giver indtryk af fankulturens særlige natur. Det kan minde om indvielse i en religiøs sekt, når man som besøgende står omgivet af fans klædt i sorte

Bybilledet bærer ﬂere steder præg af en tæt tilknytning til FC St. Pauli Foto: EriFr

KONTRAMAGAZINE

Den nordlige tribune af Millerntor bliver ofte fyldt helt op selv til sm책 kampe som her i 2006. Foto: MgHamburg

KONTRAMAGAZINE

hættetrøjer med klubbens varemærke ’dødningehovedet’ påtrykt«, fortæller han. At symbolet i dag er blevet et kendt varetegn, er imidlertid lidt af et paradoks for denne venstreorienterede fodboldklub. I dag er symbolet blevet en kommerciel pengemaskine, hvilket ikke harmonerer med klubbens syn på sig selv som værende de fattige rebeller, der ikke ønsker at sælge ud af sine værdier. Med en anslået fanbase på 10 millioner globalt, og en kommerciel fanshop der årligt sælger for omkring 50 millioner kroner, kan man derfor sætte spørgsmålstegn, ved hvor antikommercielt klubben agerer. Alligevel mener Kenneth Cortsen, at dagsordnen i FC St. Pauli er meget anderledes i forhold til mange andre. »I andre professionelle fodboldklubber bevirker ønsket om hurtig sportslig succes ofte spekulative investeringer i kommercialiseringens skær. Klubrepræsentanter er derfor villige til at sælge deres sjæl for en blanko check fra pengemænd, der ønsker at bruge fodbolden som skueplads for egen vindings skyld«. Han mener ikke, at den høje omsætning er ensbetydende med, at man følger et kommercielt mønster. »Agendaen er anderledes i FC St. Pauli. Klubben arbejder strategisk med at varetage relationerne til fanskaren ved, at klubbens fans eksempelvis har været med på råd omkring stadionnavnet Millerntor, som i første omgang bevares og ikke sælges til højestbydende navnesponsor«, fortæller Cortsen.

KONTRAMAGAZINE

Social ansvarlighed betyder alt At FC St. Pauli har frasagt sig flere værdifulde sponsorater, heriblandt navnerettigheden til stadionnavnet, står i skærende kontrast til klubbens ærkefjende HSV. I 2009 solgte de navnerettighederne til deres hjemmebane for omkring 200 millioner kroner. »HSV er storebror, der står for fodboldens kommercialisering og kapitalistiske forretningsmetoder, mens FC St. Pauli, som den stolte, identitetstro opkobling skal forsøge at finde balance med de finansielle krav og måden, hvorpå disse krav indfries uden at ødelægge fanrelationerne eller klubbens særegne identitet«, forklarer Kenneth Cortsen. Udover at klubben er kendt som værende de rebelske pirater fra Reeperbahnkvarteret, så var klubben også den første i Tyskland, der i 2009 lancerede fem fundamentale principper, som skulle diktere, hvordan klubben skulle ledes på og uden for banen. Her var der især fokus på Corporate Social Responsibility (CSR), idet klubben agtede at sætte fokus på tolerance og respekt for andre minoritetsgrupper samt sikre befolkningens identitet i bydelen Sankt Pauli. Klubbens og fansenes fokus på social ansvarlighed har også dannet grundlaget for et sponsorat med danske Hummel. »Vi deler mange af de samme værdier og er begge meget fokuserede på, hvad der sker uden for fodboldbanen. Sport er en unik mulighed for at forene mennesker over hele verdenen«,

St. Pauli bydelens Reeperbahn er både berømt og berygtet. Foto: Dannyone

KONTRAMAGAZINE

forklarede Hummels ejer, Christian Stadil, ved sponsoratets offentliggørelse. Nedrykning? Perfekt! Fansene er ikke nødvendigvis drevet af sportslig succes. Det ses ved, at klubben aldrig har været at finde i toppen af tysk fodbold. Kun i kortere perioder har FC St. Pauli været at finde i Bundesligaen, hvor den længste periode var tre sæsoner fra 1988 til 1991. Sidste gang, der blev spillet Bundesligafodbold på Millerntor, var i 2010/2011-sæsonen, hvor klubben endte på en klar sidsteplads. Inden netop den sæson herskede der en del frygt blandt fansene, da de var bange for stigende billetpriser, hvilket på sigt kunne distancere klubben fra dens fans. Af hensyn til fansenes kerneværdier kom der kun en relativ prisstigning på billetterne den ene sæson, hvor klubben var at finde i Bundesligaen. Nedrykningen havde ikke den store betydning for fansene, da deres værdisæt ikke harmonerede med den kommercialiserede Bundesliga. Dette gør ligeledes FC St. Pauli til en af de få klubber i europæisk fodbold, som ikke er truet på sin eksistens ved en nedrykning - fansenes tilknytning følger ikke resultaterne. FC St. Pauli er derfor på mange måder en mønsterbryder, der går sine egne

KONTRAMAGAZINE

veje. Hvor mange andre klubber lever inden for de samme betingelser, hvor fundamentet for fanskabelse er en kombination af spændingen omkring resultaterne, kvalitet i spillet og et socialt tilhørsforhold, så lader det til, at det i FC St. Paulis tilfælde mest af alt handler om det sociale tilhørsforhold, hvor de politiske venstreorienterede værdier er i fokus. »Årsagen til den stærke fanloyalitet reﬂekteres i fænomenet ’tribal culture’. Fanloyaliteten stammer ikke primært fra fodbolden, men snarere fra en politisk ideologi, der deles af det store fællesskab, som karakteriserer klubbens fanskare. Den ekstreme politiske venstreorientering, den oprørske natur, behovet for at kunne udtrykke en alternativ originalitet, samt opgøret med voldelig hooliganisme styret af den yderste højreﬂøj binder klubbens fans sammen. FC St. Pauli er blevet sørøverskibet, hvorfra de rebelske pirater kan sætte deres præg på verden«, lyder det konkluderende fra Kenneth Cortsen om klubben, der er blevet netop den oase, som kan rumme alle de skæve eksistenser – ikke bare i Sankt Pauli-bydelen, men verden over.

SKRIV FOR KONTRA! Sidder du med en god idé til indhold, der passer ind i Kontras univers? Du skal ikke tøve med at henvende dig, hvis du har lyst til at bidrage. Projektet drives af frivillige og hvis du kan formulere dig, tage billeder, lave grafik eller noget helt fjerde, så er vi meget åbne og vil gerne høre fra dig. Skriv til os hvis du har lyst til at bidrage. KONTRA@KONTRAMAG.DK KONTRAMAGAZINE

FANKOORDINATORER

– FRA KLUB TIL FANS MED ÉN MAND

KONTRAMAGAZINE

TEKST: LASSE FROM

KONTRAMAGAZINE

I Danmark har DBU indført begrebet fankoordinator som en del af licenskravene til superligaklubberne. Hvor kommer idéen om det ofﬁcielle bindeled mellem klub og fans fra? Hvad er erfaringerne fra andre lande? Kontra satte sig for at undersøge fænomenet

KONTRAMAGAZINE

llerede op til sæsonen 1992/1993 så begrebet ’Fanbeauftragte’ dagens lys i Tyskland. Dengang indførte det tyske fodboldforbund et krav til, at alle klubber i Bundesligaen skulle registrere en person, der kunne fungere som bindeled mellem klubben og klubbens fans primært i forbindelse med sikkerhed. Efter udnævnelsen begyndte et læringsforløb, hvor alle fankoordinatorer deltog i kurser med en række undervisere, blandt andre fodboldforbundets sikkerhedschef, en pensioneret brandmand fra Düsseldorf og Thomas Schneider, der i dag er leder af fananliggender hos Deutsche Fussball Liga (DFL).

fra Tyskland inspirerede andre lande og organisationer. Også i Danmark er fankoordinatorer - eller ’Supporter Liaisons Ofﬁcers’ (SLO) som det hedder i internationalt UEFA-regi – blevet en mere eller mindre fast del af klubbernes aktiviteter. Alle klubber i Superligaen er således blevet pålagt et krav, som DBU har indført med de nyeste licensregler. »Idéen kom i første omgang til os fra UEFA, der har indført det som et krav, at klubber skal have en SLO ansat for at kunne deltage i de europæiske turneringer. Efter en workshop med UEFA besluttede vi så at skrive det ind i licensreglerne for hele Superligaen«, siger DBU’s sikkerhedschef, Henrik Kjær Jensen til Kontra.

Netop Schneider har siden været aktiv i udviklingen og han husker, hvordan de respektive koordinatorer var respekterede individer fra start. »Koordinatorene blev dengang valgt blandt eksspillere, ansatte i hele ”familien” omkring klubben eller udvalgte fans, der var meget kendt i miljøet for deres særlige engagement og dedikation til klubben«, beretter han og snakker videre om baggrunden. »Politikerne forventede, at fodbold skulle tage en større del den sociale uddannelse. Tyske politikere planlagde dengang et nationalt koncept for både sport og sikkerhed«, fortæller Schneider til Kontra med reference til den tyske ’Nationalen Konzepts Sport und Sicherheit’ (NKSS) fra 1992.

Henrik Kjær Jensen har selv fulgt udviklingen af SLO-rollen via sit arbejde i et sikkerhedsmæssigt perspektiv. Efterhånden har rollen dog vist sig at kunne afhjælpe ﬂere aspekter mellem klub og fans end blot sikkerhed. »Vi har da set eksempler på, at klubberne har fået et wake-up-call. Ofte producerer klubberne det merchandise, de selv tror deres fans vil have, men nu ser man også fankoordinatorer, der agerer som bindeled på andre områder. Klubberne får mulighed for at få den her tovejskommunikation, og det kan også gavne kommercielt«, fortæller Henrik Kjær Jensen.

En idé med vokseværk I årene efter blev rollen som fankoordinator udviklet og de gode erfaringer

Til Hamborg for at lære Forskellen mellem store tyske Bundesligaklubber og lavere proﬁlerede hold i Superligaen kan synes enorm. Alligevel er Silkeborgs fankoordinator, Eyvind Arentoft, ikke sen til at drage sammen-

KONTRAMAGAZINE

ligninger. »Hvis man ser på regelsættet er der egentlig ikke den store forskel på at være koordinator i Bayern München og i Silkeborg«, forklarer han, men tilføjer dog, at størrelsesforholdet er anderledes. Eyvind Arentoft har som fankoordinator en daglig kontakt til fanklubben. »Man kan godt kalde mig en formidler. Mange af de sikkerhedsmæssige omstændigheder bliver dog klaret af sikkerhedschefen«. Foruden klubbens fans arbejder Eyvind Arentoft også en del med klubbens fanzone, som er en erhvervsgruppe. Han mener, at virksomhederne også bør

KONTRAMAGAZINE

anskues som fans og sammen arbejder de med forskellige initiativer, der kan bidrage til, at Silkeborg får ﬂere tilskuere og en bedre fankultur. De forskellige tiltag kommer blandt andet fra vidensdeling både med danske og udenlandske klubber. »I september var alle fankoordinatorer samlet hos DBU, hvor vi også havde nogle konstruktive snakke med politiet. Hedder man FCK eller Brøndby, er der dog nogle andre præmisser som fankoordinator i forbindelse med den del«, fortæller han og indskyder, at alle kan lære af alle. »I efteråret skal jeg en tur til Hamborg. Vi har været der før, og det er jo nogle helt andre rammer end

Dortmund har set en massiv udvikling på SLO-fronten. I 2006 havde de blot én deltidsansat fankoordinator. I dag har de ﬁre fuldtidsansatte. Foto: Peter Fuchs

i Silkeborg, men vi lærer noget af deres fanarbejde hver gang. Det er imponerende, hvordan de har udviklet fankulturen i Tyskland«. Tysk effektivitet Mens de spæde skridt er ved at blive taget i Danmark mod en enkelt fuldtidsansat SLO i Superligaklubber, er det en anden verden i Tyskland. Klubberne i de to bedste rækker er forpligtet til at have mindst én fuldtidsansat SLO, mens klubberne i den tredjebedste række og i de regionale ligaer skal have én deltidsansat. Gerald von Gorrissen, SLO hos det tyske fodboldforbund (DFB), er begejstret

for udviklingen. »Efter de gode erfaringer, især efter VM 2006, er arbejdet for SLO’er blevet udvidet. Vi ser nu, at de største klubber i Bundesligaen arbejder med tre eller endnu ﬂere fuldtidsansatte SLO’er«, siger von Gorrissen til Kontra og fortæller, at arbejdet efterhånden handler om mere end bare fodboldfans og fodboldklubber. »En koordinator kan sikre den korrekte kommunikation mellem ikke bare fans og klubber, men også lokale foreninger og offentlige institutioner«. Den hurtige udvikling kan dog også mærkes i Danmark. »Som sikkerheds-

KONTRAMAGAZINE

Overalt i Tyskland er konceptet velfunderet, som her i Hamburg, hvor koordinatorer også tager modstandernes ditto med på råd inden kampe. Foto: Oliver Deisenroth

chef synes jo, at det mest interessante er, at det højner sikkerheden. Der er langt lavere risiko for, at der opstår misforståelser og smågniderier ved at have den her tovejskommunikation«, siger Henrik Kjær Jensen, og tilføjer hvor stor en betydning koordinatorerne meget vel kan gå hen og få. »Målsætningen er, at man opretter et nationalt netværk. Men også på europæisk plan er det en meget interessant måde at fremme vidensdelingen. Det vil helt sikkert få en større betydning den kommende sæson. FCK havde eksempelvis ingen SLO, da de startede med at spille europæisk i denne sæson«.

KONTRAMAGAZINE

Udfordringerne venter forude Henrik Kjær Jensen lægger ikke ﬁngrene imellem, når han taler om, hvordan fans tidligere måske har været taget for givet. »Jeg må da sige, at helt ærligt, hvis vi ser nogle år tilbage, så har DBU og klubberne ikke været gode nok til at lytte til og inddrage fansene. Vi har nok ikke set dem som ligeværdige. Men det har ændret sig meget«, forklarer sikkerhedschefen og fortsætter: »I dag lytter man 100 procent til fansene, selvom det for DBU er lidt sværere på landsholdsplan. Der er fanmiljøet så anderledes end fanbasen omkring klubber. Langt størstedelen af

UEFAS DEFINITION AF SLO’ER SUPPORTER LIAISON OFFICERS/FANKOORDINATORER • Fankoordinatoren bygger bro mellem fans og klub og hjælper til at forbedre dialogen mellem disse parter. • Deres arbejde er uafhængigt af den information, de modtager fra begge sider og den troværdighed, de har i begge lejre. • Fankoordinatoren informerer fans om relevante beslutninger, klubbens ledelse tager og kommunikerer klubbens fans’ forslag og synspunkter til ledelsen. • Fankoordinatoren opbygger ikke blot relationer til de forskellige fangrupperinger men også til politiet og sikkerhedsceferne. • Fankoordinatoren samarbejder med modstanderklubbers fankoordinatorer inden kampe, for at bidrage til, at alle fans opfører sig efter de sikkerhedsmæssige retningslinjer.

Kilde: UEFA.com

KONTRAMAGAZINE

publikum tilhører ikke nogen gruppering. Men vi overvejer det og vil helt klart gøre det (ansætte koordinatorer, red.), hvis der bliver dannet ﬂere faste grupperinger omkring landsholdet.« Om fremtidsudsigterne i det tyske lægger både Gerald von Gorrissen og Thomas Schneider vægt på, at man ikke må blive tilfreds med situationen. SLOrollen skal udvikle sig i takt med samfundet. »Udfordringen bliver at balancere interesserne mellem fans og klubberne. Ingen af parterne skal eller vil tabe an-

sigt overfor hinanden. I enhver social proces skal fodbolden også udvikle sig. Både som sport og som en økonomisk eller social kraft«, lyder det noget filosofisk fra Schneider, som afslutter i samme spor. »Der vil blive skabt flere spændinger mellem klubber og fans i fremtiden, som skal modereres. Det er i denne svære grænseflade, SLO’er bliver mere og mere efterspurgte hvert år. Derfor skal organisationer som vores også forbedre vores struktur«.

Fankoordinatorer i Superligaen AC Horsens AGF Brøndby IF Esbjerg fB FC København FC Midtjylland FC Nordsjælland OB Randers FC Silkeborg SønderjyskE AaB

Eyvind Arentoft fankoordinator Silkeborg IF

KONTRAMAGAZINE

Gerald von Gorrissen SLO i DFB

Deltidsansat Fultidsansat Deltidsansat Fordelt på ﬂere Fultidsansat Fultidsansat Fultidsansat Fultidsansat Frivillig Frivillig Frivillig Fultidsansat

Henrik Kjær Jensen Sikkerhedschef DBU

Thomas Schneider Leder af fananliggender DFL.

FØLG OS PÅ TWITTER Vi tweeter om fodbold og vi tweeter med dig Vi bruger din feedback til at gøre magasinet endnu bedre Kom og følg os! TWITTER.COM/KONTRAMAGAZINE

KONTRAMAGAZINE

TOP 25

EURO CLUB INDEX Efter den tyske dominans i Champions League er Bayern München og Dortmund naturligvis med helt fremme på listen i denne måned. Tag et kig på listen – også den internationale – og se

TEKST: LASSE FROM FOTO: JON SMITH KILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

KONTRAMAGAZINE

TOP25

om dit favorithold har rykket sig. Findes det ikke på listen, kan du ﬁnde den fulde liste på euroclubindex.com, hvor du også kan ﬁnde kampodds, ligaodds med forudsigelser og meget mere.

EUROPA

SKANDINAVIEN

Barcelona (1)

FC København (1) [65]

Real Madrid (2)

FC Nordsjælland (4) [150]

Bayern München (4)

Malmö FF (5) [166]

Manchester United (3)

Rosenborg BK (3) [173]

Borussia Dortmund (5)

Molde FK (2) [179]

Manchester City (6)

FC Midtjylland (NY) [190]

FC Porto (9)

IF Elfsborg (8) [194]

Benﬁca (8)

Strømsgodset IF (10) [197]

Atlético Madrid (7)

Tromsø IL (9) [204]

Juventus (12)

AIK (7) [191]

Paris Saint-Germain (15)

Chelsea (11)

Signaturforklaring:

Arsenal (14)

Shakhtar Donetsk (13)

(#) Sidste måneds placerig (NY) Ny på listen [#] Placering på den samlede liste

AC Milan (12)

Valencia CF (16)

Tottenham (17)

Zenit St Petersburg (18)

Bayer Leverkusen (23)

Ajax Amsterdam (21)

Everton (22)

CSKA Moskva (19)

Schalke 04 (24)

Liverpool (NY)

Napoli (NY)

TOP25

KONTRAMAGAZINE

I denne måned tilegner vi pladsen til Ron Ulrich fra tyske 11 Freunde. Han hjalp helt ekstraordinært med formidling af kontakt, oversættelse og baggrundsviden ifm. artiklen om fankoordinatorer.

Dette er Kontras kærlighedsside. Her vil være en speciel tak til den eller de, der har bidraget med noget særligt til denne måneds magasin. Alle læsere har en fast plads i redaktionens hjerter, men oppe i hjertet er der dog en ekstra tak til én eller nogle.