Kontra Magazine - NO7 - FEBRUAR by Kontra Magazine

/ NO.7 / FEBRUAR / 2013 / EN DEL AF

HAR PROFESSIONAL ISM MEDFØRT EN FØLELS EN ESMÆSSIG UDVANDRING? TID TIL TALENTLØFT I SERIE A DEN FØLELSESMÆSSIGE UDVANDRING… TAKTISK ANALYSE: TOPANGRIBERE SÅDAN FUNGERER FINANCIAL FAIRPLAY NORDAMERIKANSK TALENTUDVIKLING SKAL FINDE BEN AT STÅ PÅ

Støt det danske fodboldprojekt

Nakuru AllStars

Køb en målaktie for kun 200 DKK på www.nakuruallstars.com/maalaktie Vi trækker lod om en AllStars-trøje for hvert 10. mål førsteholdet scorer. Det er tilladt at have så mange aktier man vil, og aktier kan købes igennem hele sæsonen. Pengene går ubeskåret til vores arbejde i AllStars, der blandt andet sikrer udstyr til vores seks hold, der tæller spillere fra 8 år op til senior, samt skolegang til de dårligst stillede.

REDAKTØR

LASSE FROM JONASSEN LASSE @ KONTRAMAG.DK

JOURNALIST TOBIAS MATTHIESEN

TOBIAS @ KONTRAMAG.DK

@LASSEFROM

@TOBIMATTHIESEN

GRAFIKER

NICO DORFER

NICO @ KONTRAMAG.DK

@NDORFER

TEGNER

OLE GISSELBÆK

SEBASTIAN MADS BONSING SEBASTIAN @ KONTRAMAG.DK

@ SEB_BONSING

SKRIBENTER

AIDIN SARFARAZ @AIDINSARFARAZ PETER HOLST @PHOLST1971 HENRIK LØNNE @HENRIKLOENNE KASPER KURLAND @KASPERKURLAND ASGER ROMME ANDERSEN

KONTRAMAGAZINE

INDHOLD 4

KONTRAMAGAZINE

10 16 26 38 48

TID TIL TALENTLØFT I SERIE A Serie A-klubberne er (stadig) de dårligste i Europa til at opdyrke og avle talenter, der går hele vejen til tops i moderklubberne. De italienske krisetilstande er en god anledning til at sadle om. DEN FØLELSESMÆSSIGE UDVANDRING… Professionaliseringen af dansk fodbold har været nødvendig for at kunne konkurrere internationalt, men samtidig undermineres meningsfyldte fællesskaber omkring fodbolden. Følelserne er på udvandring. TAKTISK ANALYSE: TOPANGRIBERE Kasper Kurland har gjort brug af data fra eye4TALENT og analyseret nogle af Europas bedste angribere. Hvad er det, de gør rigtigt og tegner der sig et overordnet billede?

SÅDAN FUNGERER FINANCIAL FAIRPLAY Europæiske fodboldklubber skal for fremtiden udvise større økonomisk ansvar. Men hvad indebærer det helt konkret? Kontra giver dig en overskuelig guide til at forstå tiltaget.

NORDAMERIKANSK TALENTUDVIKLING Der er ﬂere børn i Nordamerika, der spiller soccer end football og ishockey, som ellers traditionelt har været de dominerende. Den store interesse afføder dog ikke de store talenter. Strukturerne i nordamerikansk fodbold er langt fra optimale. Læs hvorfor.

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE

REDAKTØREN Kære læsere,

I en tid, hvor dansk fodbold ligger stille og alle vi fodboldfans får stillet sulten med internationale ligaer og cupkampe, er fokus naturligvis primært rettet ud over landets grænser. Der sker nu engang en masse ting rundt omkring i fodboldverdenen og netop det internationale fokus er også gældende i denne måneds udgave af Kontra. Faktisk kigger vi ikke blot rundt i Europa, hvor Financial Fair Play begynder at fylde mere i bevidstheden hos fodboldens interessenter, men også tværs over Atlanten. For hvordan kan det

KONTRAMAGAZINE

REDAKTØREN

være, at et stort kontinent som det nordamerikanske ikke har produceret større fodboldtalenter hidtil? Svaret kan måske være at ﬁnde i uddannelsesstrukturen. Ligeledes er den italienske Serie A inde i en nedgangsperiode, hvad angår talentudvikling til egne rækker. Mange italienske stortalenter ryger udenlands og det har vi forsøgt at grave lidt i. Kontra udvikler sig hele tiden og ligeledes gør indholdet. Dog forsøger vi jævnligt at holde fast i nogle tilbagevænnende elementer, så du også

Fællesskaberne i fodboldklubber er i tidens løb blevet erstattet af noget, der i højere grad minder om en illusion.

denne gang kan læse både omkring fankultur og ikke mindst en faglig analyse fra Kasper Kurland. Den nørdede og analytiske vinkel har vist sig særdeles populær og interessant og derfor får du i denne udgave af Kontra et svar på, hvad det egentlig er, de bedste angribere gør rigtigt på en fodboldbane. Hovedhistorien er dog mere generel for fodbolden i denne måned. Professionalismens indtog har over en lang periode gjort noget ved fodbold, og fællesskaberne i fodboldklubber er i tidens løb blevet erstattet af noget, der i højere grad minder om en illusion. Lyder

det sært? Gør dig selv en tjeneste og læs om fodboldspilleres følelsesmæssige udvandren. Det vigtigste for os er dog, at du som læser får noget ud af at læse Kontra Magazine. Vi håber stadig at blive en fast del af din fodboldhverdag. Vores indhold er skrevet til fodboldpassionister af fodboldpassionister.

Go´ fornøjelse, Lasse From

REDAKTØREN

KONTRAMAGAZINE

PANELET

Vi har samlet 10 betydende personer i det danske fodboldmedielandskab og spurgt dem, hvad de har lært af fodbolden den seneste måneds tid. Panelets deltagere kan skifte, men hver måned vil du få korte lærdomme med redaktøren ”på mål”.

Lasse From: …at der åbenbart er vidt forskellige meninger om, hvilken klub der er den største i Skandinavien pt. Et par transfers medførte en debat, der pludselig indeholdt klubber som Brøndby (!) og Vålerenga (!!).

Mette Cornelius: …at bukke mig i støvet for Michael Laudrups håndværk i Swansea. De resultater han og co. har lavet, er fuldstændigt mageløse. Laudrup plejer dog at være bedst i sin første sæson i spidsen for en klub - så han skal nok slå til, når det store tilbud kommer lige om lidt.

Thomas Lund Hansen: …at Pep Guardiola er en fantastisk træner, der - ser det ud til - tænker på mere end lønsedlen, når han vælger job. Det bliver vildt spændende at følge Bayern.

KONTRAMAGAZINE

PANELET

Zak Egholm: …at man snildt både kan være meget tilgængelig for medierne OG være aktiv på Twitter, mens man er til en stor slutrunde. DBU bør skele til håndboldherrerne, hvad angår åbenhed og tilgængelighed.

Morten Crone: ...at selv det mest døde transfervindue alligevel bliver sjovt til sidst.

Niels Christian Frederiksen: ...at medierne bedrev kreativ bogføring, da de forsøgte at ophøje håndbold til nationalsport. Da AG København lukkede, stoppede al snak om klubben én uge efter. Omkring Brøndby advarer kommunens borgmester nu om, at en konkurs vil føre til øget kriminalitet i området. Eksemplet beviser to ting: Håndbold er i bedste fald et one night stand. Fodbold er en livsvarig forelskelse.

JEG HAR LÆRT... Andreas Kraul: …at engelsk fodbold er en essentiel del af universet, når man holder barsel i januar.

Gisle Thorsen: …at fodbold er et kollektivt spil, der bliver afgjort af individuel kvalitet. Selv til en pris på over 200 mio. kr. har Robin van Persie været et absolut røverkøb for Manchester United. Han sparker - nærmest ene mand - mesterskabet til Old Trafford.

Michael Qureshi: …at jeg sådan er helt oprigtigt begejstret over Viktor Fischer. Fra første dag jeg så ham i aktion for nogle år siden, spåede jeg, at han ville blive langt større end Eriksen. The sky›s the limit.

Martin Davidsen: …at livet som fodboldbums mangler noget indhold, når Superligaen ikke er i gang. Man savner charmen, nærværet og de kolde ture på stadion.

Kian Fonoudi: …at Dave Kitson med 99,9 procent sandsynlighed er The Secret Footballer.

PANELET

KONTRAMAGAZINE

TID TIL TALENT I SERIE Nok spillede »Azurri« sig til EM-ﬁnalen i 2012, men på de indre linjer er Serie A-klubberne stadig blandt de dårligste i Europa til at opdyrke og avle talenter, der går hele vejen til tops i moderklubberne. Hvordan kan det være? Og er de italienske krisetilstande ikke en god anledning til at sadle om?

KONTRAMAGAZINE

TLØFT EA TEKST: TOBIAS MATTHIESEN FOTO: JEAN-FRANÇOIS, FOOTBALL.UA

KONTRAMAGAZINE

spanske klubber kommer hver fjerde førsteholdsspiller fra egne rækker1 , mens det tilsvarende tal i Italien er omkring hver trettende (7,8 pct.). Kigger man i et europæisk perspektiv og inkluderer de 31 største ligaer, placerer Italien sig på den absolutte bundplads, når det kommer til at sætte spillere udviklet i egne rækker i aktion på

klubbens ﬂagskib. I en anden statistik over gennemsnitsalder placerer Italien sig til gengæld næsthøjest med 27,07 år. Billedet er hermed tegnet op: Det er i alt for få tilfælde, at italienske klubber udvikler talenter på egen hånd og konverterer hårdt talentarbejde til succes. Hvorfor så det?

ZOOM IND OG SE PROCENTDELEN Andel af hjemmeavlede spillere, pr. liga

Figur 1: Procentdel af spillere på førsteholdet, som har været i klubben i tre sæsoner i alderen 15-21 år. Det ses at den italienske liga ligger helt i bund med 7,8 pct.. Kilde: CIES Football Observatory

Spilleren har spillet i mindst tre sæsoner for klubben i alderen 15-21 år.

KONTRAMAGAZINE

Samfundstræk gør det svært for unge spillere »I mange år har man lidt hånet Italien for deres talentudvikling. Det er ikke fordi, man ikke udvikler talenter, men fordi man har været meget lidt tilbøjelige til at bruge dem i kamp. Man venter meget længere med at bruge spillerne sammenlignet med andre ligaer«, fortæller Asker Hedegaard Boye, journalist og forfatter med særlig kendskab til italiensk fodbold. Og netop dette hænger sammen med nogle generelle træk ved det italienske samfund. »Som det gælder i det italienske samfund, har der været en tradition for, at der skal en vis alder til for at have pondus«, fortæller han. Talenterne er der, hvis man ser på, hvordan de italienske ungdomslandshold og klubbernes ungdomshold klarer sig internationalt. Senest vandt Inters ungdomshold den prestigefyldte ungdomsturnering Next Gen Series. »Strukturen omkring talentudviklingen og rekrutteringen, som vi kender den fra herhjemme, Spanien, Holland osv., er sådan set på plads. Problemet er overgangen fra ungdomsfodbold til seniorfodbold. Talenterne er der, men det kniber med overgangen«, fortæller Asker Hedegaard Boye. Klubberne foretrækker billigere udlændinge Den italienske sportsjournalist, Guglielmo Cannavale, er enig i problemerne omkring overgangen fra ungdomsfodbold til Serie A. »Der er »Campianato Primavera« (ungdomsturnering for Serie A og Bklubber, red.) for de respektive klubbers

talenter, men ligaen er ikke stærk nok. Derfor bliver mange spillere i stedet udlånt til Serie B-klubber, før de får chancen på førsteholdet. Men i mange tilfælde når talenterne aldrig førsteholdet, fordi de ikke præsterer, når de er udlånt«, fortæller Cannavale til Kontra. Asker Hedegaard Boye har selv haft mulighed for at se ﬂere af disse ungdomskampe. »Det er en anden slags fodbold. Det er god talentfodbold, men uden den samme fysik og det samme tempo som i seniorkampene. Det er klart med til at gøre springet mere drastisk«, fortæller han. I forhold til Campianato Primavera har italienerne dog indset problemerne og har med virkning fra denne sæson valgt at sænke den maksimale alder til 18 år. »Det siger noget om, at man tager det her problem alvorligt. Hvis man er 19 år, skal man ikke spille ungdomsfodbold. Der skal man i gang med sin seniorkarriere«, siger Asker Hedegaard Boye. En anden tendens, som presser unge talenter ud af holdkortet, er den konstante tilførsel af udenlandske spillere. »Jeg tror, der er en tendens i Italien til at købe udenlandske spillere til en lavere pris. Italienske klubber køber især ind i Sydamerika - ikke bare i Brasilien, men også i Uruguay og Columbia - såvel som fra de lavere rangerede ligaer i Europa, fx den kroatiske og slovenske. Mange af de udenlandske spillere bliver så foretrukket frem for unge italienske talenter. Den trend ser man lige fra Siena i bunden til Juventus i toppen«, forklarer Cannavale. Det er almen kendt, at Italien står i en både fodboldmæssig og økonomisk

KONTRAMAGAZINE

I Paris kastede man i sommeren 2012 en stor sum penge efter det store talent Marco Verratti.

krise. De italienske klubbers budgetter er skåret drastisk ned, stadionerne forfalder og de største internationale superstjerner har tjekket ud. Dette har både positive og negative virkninger i forhold til talentudviklingen. Den negative effekt er, at de største talent-guldfugle bliver videresolgt, og det er ikke til italienske klubber. I sensommeren 2012 røg det unge midtbanetalent Marco Verratti eksempelvis til PSG for en pris i omegnet af 90 mio. kr.. Et skifte som ﬁk landstræner Cesare Prandelli helt op i det røde felt. »Vi skal investere i fremtiden. Det er skandaløst, at en spiller som Marco Verratti skifter til en udenlandsk klub«, udtalte han til La Gazetta dello Sport. Verrattis agent, Donato Di Campli, var også ude med riven efter de italienske klubber i den forbindelse. »Jeg mener, at de italienske klubber tænker for kortsigtet. Det er tydeligt, at unge spillere føler, det er svært at etablere sig i italiensk fodbold, om vi så taler Insigne i Napoli eller Verratti i en ny klub«, udtalte agenten til Radio CRC.

KONTRAMAGAZINE

Cannavale genkender det samme problem og peger på den 22-årige wingback Davide Santon i Newcastle som et andet eksempel. Han blev angiveligt blev solgt for omkring 50 mio. kr. fra Inter til Newcastle i 2011. Stadig masser af talentmasse Hvad betyder det så for italiensk fodbold generelt? »Det her fænomen er farligt for italiensk fodbold. I Italien taler alle om, at der skal flere italienske spillere i ligaen og flere unge spillere. Heldigvis for Italien er der stadig mange store talenter, El Shaarawy, Balotelli osv., så i modsætning til den omtalte tendens er landsholdet stadig succesfuldt. Det er altså mere et problem for Serie A end for landsholdet. I dag er de største Serie A-profiler spillere som Edinson Cavani, El Shaarawy og Erik Lamela, men mon ikke også de forlader Serie A inden for et par år, hvis der kommer store tilbud på bordet«, siger Cannavale. I lyset af de store udfordringer, som itali-

ensk fodbold står overfor - både sportsligt og økonomisk - er spørgsmålet om det netop nu ikke er på tide at turde satse mere på talentudviklingen, som potentielt kan give et både stort økonomisk og sportsligt afkast. »Jeg synes, der sker noget i disse år. Man er blevet tvunget til at tænke nyt. Der er spillere, som spiller i dag, der absolut ikke havde spillet for 10 eller 15 år siden på deres Serie A-klubhold. En spiller som Claudio Marchisio er det bedste eksempel på det. Han er i dag 26 år og har spillet fast hos Juventus siden han var 20 år. Han har været med fra starten af og er blevet skærpet i sit spil. Det ville ikke have sket hos Juventus for 10-15 år siden, der havde han været tredje eller fjerdeviolin. Han har spillet sig til den status, han har i dag«, fortæller Hedegaard Boye.

»Det er jo mørke år for italiensk fodbold, men det ser ud til, at man prøver at komme ud af krisen ved at tage andre midler i brug. Jeg tror helt klart, man vil se, at både de unge italienske fodboldspillere og de udenlandske talenter, som bliver hentet i en ung alder, vil få ﬂere chancer«, afslutter Hedegaard Boye.

Claudio Marchisio er et godt eksempel på en spiller, der har fået lang snor i Juventus siden ungdomsårene.

ZOOM IND OG SE PROCENTDELEN Gennemsnitsalder, pr. liga

Figur 2: Gennemsnitsalder pr. liga. Kilde: CIES Football Observatory

KONTRAMAGAZINE

De sidste 35 års professionalisering af dansk fodbold har været nødvendige for at kunne konkurrere internationalt, men samtidig undermineres meningsfyldte fællesskaber omkring fodbolden. Følelserne er på udvandring…

TEKST: ASGER ROMME ANDERSEN ILLUSTRATION: OLE GISSELBÆK

KONTRAMAGAZINE

or mange fodboldromantikere nåede dansk fodbold sit klimaks ved VM i Mexico i 1986. Det danske landshold spillede op med verdens bedste, og de spillede usædvanligt underholdende. Dertil blomstrede et varmt forhold mellem spillere og fans. Siden 1986 er der investeret milliarder af kroner i dansk topfodbold. Alt tyder på, at det har været en nødvendighed at professionalisere sporten for at kunne følge med i international konkurrence.

Denne skuffelse over vore dages topfodboldspillere og landsholdsspillere kan hænge sammen med, den måde fællesskaberne omkring fodbolden har ændret form, og ikke mindst hvordan fodboldspillernes rolle i fællesskaberne har ændret sig. For at forstå udviklingen kan man kigge på, hvordan fodboldspillere gennem tiden har oplevet deres deltagelse i fællesskaber i og omkring fodbolden.

Til trods for dansk fodbolds konkurrencedygtighed er det som om, at romantikken ikke længere er den samme. I sommeren 2011 var de to tidligere VM86-landsholdsspillere Preben Elkjær og Søren Busk eksempelvis ude med riven efter de nuværende landsholdsspillere. »De giver meget få kommentarer, man er bange og siger ikke ret meget. De kunne godt sige lidt mere, for det har befolkningen og deres fans krav på«, udtalte Søren Busk i den forbindelse til sporten.dk.

I årtierne op til indførelsen af betalt fodbold i Danmark i 1978 var »konkurrencesport« et kontroversielt tema, der kunne dele vandene. Det var for eksempel ikke tilladt for børn at spille klubfodbold, før de var 10 år gamle. Man mente simpelthen, at konkurrencen var skadelig for børn. Hvor unge i amatørdagene ikke skulle sætte næsen for højt op efter at udleve sig selv som konkurrencemennesker, så kunne den tidligere ynglingelandsholdsmålmand Henrik Juul eksempelvis fortælle om, hvordan han som dreng i 1960›erne kunne komme og gå i sin fodboldklub B93 hele dagen hver dag, og hvordan livet i og omkring klubben blev det, der fyldte hverdagen.

Preben Elkjær fulgte op med en forklaring. »Man passer sit arbejde i dag, og det er bare det. Der kommer ikke så meget, fordi der er så meget pres. De er bange for den ballade, der følger med, hvis de siger et forkert ord«. Udviklingen af landsholdets sportslige standard kan man diskutere, men man kan konstatere en udbredt utilfredshed med interaktionen med landsholdsspillerne gennem medierne.

Forbudt for børn

»Vi havde en træner, der havde spillet på landsholdet – en gammel knag. Han sagde: »Drenge, I kan komme og træne hver dag«. Vi trænede hver dag – ti år der. Vi kom bare over – mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag. Det var alle mulige steder i parker og gader og sådan noget, man spillede. Det er der

KONTRAMAGAZINE

ikke helt så meget af i dag. Så kunne man gå over i Fælledparken, og så var der altid nogen, der rendte og spillede. Så det skete nogle gange – selv om man rendte og spillede fodbold hver dag, så spillede man fodbold ovre i Fælledparken bagefter. Og jeg tror, det er lidt forskelligt fra klubber i dag. Der var et meget større socialt liv dengang, tror jeg«. Hvor konkurrenceelementet blev nedprioriteret, kunne fodboldklubben således i stedet fungere som en social ramme for de lokale børn.

selv om man rendte og spillede fodbold hver dag, så spillede man fodbold ovre i Fælledparken bagefter

Højdepunktet for dansk ungdomsfodbold 25 år senere var Michael Kremer et af start-90›ernes største talenter i dansk fodbold. Han var anfører for det U17-landshold, der vandt EM-sølv i 1995 – en bedrift som nok stadig er dansk ungdomsfodbolds største. Desværre pådrog Kremer sig en alvorlig knæskade umiddelbart før slutrunden. Men med en lang genoptræning foran sig og med ﬂere tilbagefald de følgende år, ﬁk han nogle af udviklingens negative konsekvenser at føle i sin klub Brøndby IF.

KONTRAMAGAZINE

Michael Kremer var talentfuld, men i kraft af sin skade var han sportsligt uproduktiv for klubben, og det kunne mærkes på behandlingen fra den sportslige ledelse. Michael Kremer oplevede, at hans genoptræning i høj grad var overladt til ham selv, og at han mistede følelsen af at være en del af holdet, mens han var ukampdygtig. Efter nogle år ﬁk Kremers træner ham overtalt til, at det var på tide at skifte til en anden klub, hvilket han accepterede med blandede følelser. »Det eneste jeg ﬁk at vide, det var – »Nu kan vi ikke bruge dig i Brøndby længere«. »Okay – jeg har været i Brøndby hele mit liv – hvad så?« Brøndby var ligesom der, man spillede. Hvis man så kommer væk fra det – den klub man altid har spillet i, så føler man, at det går den forkerte vej. Selvom det alligevel går den rigtige vej i en anden klub«. Da Michael Kremer valgte at stoppe sin karriere som relativt ung fodboldspiller, var hans krop plaget af skader og følgeskader. Men han pegede også på, at han med årene distancerede sig fra fodboldklubbens fællesskab. Efterhånden som han ikke længere var følelsesmæssigt engageret i sit fodboldspil, valgte han at søge nye veje, og stoppede inden længe helt med at spille fodbold.

KONTRAMAGAZINE

Et nyt hierarki For både den konkrete fodboldklub og dansk fodbold generelt er det ærgerligt at miste en talentfuld fodboldspiller, mens det også er ærgerligt for fællesskabet at miste et dedikeret medlem. I det konkrete tilfælde kunne fodboldspilleren sikkert også have ønsket sig en smukkere afsked med fodbolden, men han fandt nu andre steder at realisere sig selv. Men hvad udspringer denne følelsesmæssige udvandring af?

Som ethvert andet ﬁrma, vil klubben skille sig af med de elementer, der ikke giver positivt afkast

Fodboldforeningerne har alle dage været præget af sociale hierarkier, men efter foreningerne er blevet forretninger, har de overtaget ﬁrmaets mere formaliserede hierarki. Her er myndigheden til at afgøre, hvem der er en del af fællesskabet, og hvem der ikke er, typisk placeret i toppen af hierarkiet – altså ved trænere og klubledelse, men ikke ved fodboldspillerne selv. Det kom til udtryk i Michael Kremers tilfælde. Hvis ikke fodboldspilleren er en sportslig succes, så skal han ikke regne med klubbens opbakning. Som ethvert andet ﬁrma, vil klubben skille sig af med de elementer, der ikke giver positivt afkast.

Med overgangen fra forening til forretning har fodboldklubberne også ændret social funktion. Førhen repræsenterede fodboldforeningen kun sine medlemmer, måske deres venner og familie og måske lidt til. Men de var i høj grad præget af, at fodboldholdets tilhængere kendte spillerne personligt i et eller andet omfang. Efterhånden blev det nødvendigt for klubberne at påtage sig at repræsentere større geografiske områder og flere socialklasser for at kunne skabe økonomi nok til at bevare eller udbygge sin konkurrencedygtighed. Konkrete og forestillede fællesskaber På et tidspunkt i denne proces blev E.B. 98 og Esbjerg Amatør Klub eksempelvis til Esbjerg forenede Boldklubber, B1903 og KB til FC København, osv.. Med de større geografiske afstande og større sociale skel inden for samme gruppe af tilhængere blev der færre af tilhængerne, der havde et personligt forhold til spillerne. Med historikeren Benedict Andersons ord er fodboldklubberne således gået fra at være konkrete fællesskaber til at være forestillede fællesskaber.

Symbolikken i fodboldspillerens handlinger bliver derfor meget vigtigere end hans personlige følelser og velbeﬁndende

KONTRAMAGAZINE

Medlemmerne af et konkret fællesskab vil oftest kende hinanden personligt (som eksempelvis i en mindre landsby). Heroverfor er et forestillet fællesskab kendetegnet ved, at det primært består som en idé om et fællesskab, der bliver holdt ved lige gennem en række ritualer og symboler. I denne sammenhæng bliver fodboldspillerne til det vigtigste symbol for fællesskabet, og derfor genstand for fællesskabets store opmærksomhed og anerkendelse. Men samtidig bliver spillerne som lønmodtagere (og ikke frivillige medlemmer af fællesskabet) ofte mødt med mistanke om ikke at være fuldt ud dedikerede til fællesskabet. Derfor bliver de nødt til at demonstrere deres tilhørsforhold til fællesskabet over for alle andre ved at udføre fællesskabets ritualer. Symbolikken i fodboldspillerens handlinger bliver derfor meget vigtigere end hans personlige følelser og velbeﬁndende. Forventningerne til disse ritualer kommer eksempelvis til udtryk, i den forargelse en fodboldspiller kan blive mødt med, hvis han bliver set med en øl før en kamp (uanset om man spiller godt eller dårligt i kampen). Ved at afholde sig fra livets glæder, demonstrerer fodboldspilleren nemlig sin dyd og tilhørsforhold overfor fællesskabet. Ingen sex, doping eller rock n› roll Så når man hører fodboldspillere fortælle om deres oplevelser, er der ingen

KONTRAMAGAZINE

sex, drugs & rock n› roll, ingen politiske ideer, ingen egeninteresser, ingen konflikter. Kort sagt intet af det der afslører et menneske under uniformen. Kun et individ, der i fællesskabets tjeneste udvisker sine egne karaktertræk overfor offentligheden. I forsøget på at nå stadigt større sociale og geografiske målgrupper udvandes indholdet i dette ritual efterhånden. Et symptom på denne udvikling kan man ane i en udmelding fra Viasats mediechef, Peter Nørrelund, fra oktober 2012. Nørrelund kræver live-tv fra omklædningsrummet i forbindelse med superligakampene som en del af den næste tv-pakke. Håbet er formentlig, at vi nede i omklædningsrummet kan finde ægte, følelsesmæssigt tilstedeværende mennesker – spontanitet frem for ritual. Hvis man spørger en fodboldspiller, vil han sikkert erklære sig enig i, at professionaliseringen af dansk fodbold har været nødvendig for at kunne konkurrere med udlandet, og udviklingen derfor er ønskelig. Men prisen for konkurrencedygtigheden er samtidig, at fodboldspilleren modsat hvordan det var engang, ikke kan regne med opbakning fra sin klub, hvis han spiller dårligt. Og samtidig skal han leve op til krav fra folk, han ikke kender, men som har store forventninger til spillerens dydige optræden.

Artiklen bygger på specialet ”Menneskefabrik – fodbold i det postindustrielle samfund” af Asger Romme Andersen (Roskilde Universitet 2012). Specialet er baseret på samtaler med blandt andre Michael Kremer og Henrik Juul.

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

JANUAR

SKARPESTE ANGRIBER? KONSULENT I EYE4TALENT KASPER KURLAND HAR NÆRSTUDERET 10 TOPANGRIBERE I EUROPA OG DERES PRÆSTATIONER I DEN FORGANGNE MÅNED. HVAD ER DE SENESTE TENDENSER, OG HVOR ADSKILLER DISSE TOPANGRIBERE SIG FRA HINANDEN?

Navn Kasper Kurland Alder 34 år Trænerlicens UEFA Pro-Licens Erfaring Startede som miniputtræner i 1993 Seneste trænerjob Cheftræner for 1. divisionsklubben AB Bonusinfo Har været ungdomstræner i New York Red Bulls i 2007. Derudover er Kasper paneldeltager i FodboldFM og medkommentator hos KanalSport. Twitterproﬁl @kasperkurland

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

TEKST: KASPER KURLAND STATISTIK: EYE4TALENT

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

iden starten af januar måned har jeg analyseret 10 udvalgte angribere ud fra et sæt af kriterier for at ﬁnde frem til hvem, der p.t. er farligst. Vi har kigget både i Premier League, La Liga og i Serie A, og vi har ikke skelet til forskelle i spillesystemer. De 10 angribere er Michu, Torres, Soldado, RvP, Giroud, Suárez, Cavani, Chicharito, Demba Ba og Falcao. Men hvorfor er Leo og Cristiano ikke med i analysen? Der er ingen tvivl om deres berettigelse, men de ødelægger det lidt for de andre angribere, når de i den grad skiller sig ud. Man kan sige, at de ikke er sjove at gå i klasse med. Og så kan man i øvrigt også argumentere for, at Ronaldo er kantspiller og Messi ikke er 9´er på samme måde som de spillere, vi har valgt. Samtidig er Bundesligaen udeladt, da der kun er spillet to kampe i januar.

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Vi har valgt at kigge på de nævnte angribere, for at se hvor gode de egentlig er, og om vi kan ﬁnde frem til nogle tendenser, hvor de adskiller sig markant fra hinanden. Vi har set dem i tre kampe hver for at danne et grundlag for artiklen, og vi har analyseret ud fra følgende kriterier: •

Mål i alt

•

Mål efter etablerede angreb

•

Mål efter omstillinger

•

Mål efter standarder

•

Mål fødder/header

•

Afslutninger i alt

•

Afslutninger efter etablerede angreb

•

Afslutninger efter omstillinger

•

Afslutninger efter standarder

•

Afslutninger direkte frispark/straffespark

•

Afslutninger fødder/header

•

Afslutninger indenfor/udenfor mål

•

Afslutningsberøringer

•

Antal dybdeløb

•

Antal 1v1 udfordringer i alt

•

Antal vundne 1v1 udfordringer i alt

•

Antal 1./2. Assist

•

Antal blindsideløb

To spaniere med problemer Analysen tegner først og fremmest et klart billede af, at Edinson Cavani er brandvarm i øjeblikket. Han er den mest scorende i sine tre kampe med hele fem mål. Dog ses det også, at Javier Hernández skal bruge færrest afslutninger per scoret mål, nemlig 2,75 mod Cavani og Demba Bas tre afslutninger per scoret

mål. Oliver Giroud og Demba Ba følger lige efter med ﬁre mål hver i deres udvalgte kampe. Fernando Torres og Michu har blot scoret et enkelt mål hver i de tre kampe, og de skulle hver bruge hele seks afslutninger til at score. De to spaniere er i øvrigt de angribere, der kommer til færrest afslutninger generelt. Cavani tegner sig for ﬂest afslutninger i de tre kampe med 15 af slagsen. Man begynder at forstå, hvorfor rygterne lyder på et prisskilt omkring de 400 mio. kr.! Han er en meget interessant angriber, som både kan score i etableret spil, på omstillinger og på standarder. Det gør ham vel nærmest komplet.

Afslutninger i alt 16

Kom tættere på for at se tabellen...

14 12 10 8 6 4

ld ad o C av an i

re s

em D

nd ez

ic hu

rn a

ca o

iro

Fa l

Rv P

Su ar ez

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

Samtidig må vi konstatere, at Michu er nede i en bølgedal rent scoringsmæssigt, måske som følge af en mindre skade

Med til historien hører det dog, at Suárez kun vinder otte ud af sine 31 udfordringer, altså kun omkring 25 %.

Der skal bruges mange ressourcer på ham, og det kan måske være med til at gøre Daniel Sturridge til et stort aktiv for Liverpool

Derimod stiller Suárez’ konstante udfordringer høje krav til modstanderens opmærksomhed i 90 minutter. Der skal bruges mange ressourcer på ham, og det kan måske være med til at gøre Daniel Sturridge til et stort aktiv for Liverpool, hvis Brendan Rodgers tør at spille med begge angribere samtidig. De mange udfordringer viser sig også i Suárez’ måde at afslutte på. Ud af hans 13 afslutninger kommer de 10 efter aktioner, hvor han har to berøringer eller ﬂere. Kun tre gange afslutter han på sin førsteberøring. Demba Ba ligger i bunden med ﬁre 1v1 udfordringer i alt, mens Robin van Persie er den mest effektive i sine udfordringer, da han vinder omkring 75 % af dem.

i det hårde juleprogram samt at kritikken af Torres er berettiget. Det er ikke godt nok at komme til 6 afslutninger i tre kampe, også selvom han ikke har spillet fuld tid i alle kampe. Måske er han mæt af oplevelser, eller også er det ikke det rigtige for ham at spille alene på toppen? Jeg mener, at han kan komme til endnu ﬂere afslutninger, hvis han har en angrebsmakker ved sin side, som kan tage duellerne med forsvaret og på den måde give ham bedre muligheder for at koncentrere sig om dybdeløb. Får han det i Chelsea? Jeg tror det ikke. Tornadoen Suárez Luis Suárez er i en kategori for sig selv, når det kommer til 1v1 udfordringer. I de tre analyserede kampe udfordrer han hele 31 gange, hvilket næsten er dobbelt så mange som den næstmest udfordrende, der overraskende nok var Torres!

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Løbemønstre kan være afgørende Når vi kigger på angribernes bevægelsesmønstre, er Demba Ba den spiller, der oftest ligger sig i forsvarsspillerens blindside, nemlig hele 35 gange fordelt på hans tre kampe. Derfra er han rigtig dygtig til at flytte rundt på sin direkte modstander, som oftest bliver i tvivl om hvor Demba Ba er placeret. Når de flade eller høje afleveringer sendes i retning af ham, er han skarp til at dukke op foran forsvarsspilleren og komme først på bolden, som han

gjorde det med sit andet mål i debutkampen mod Southampton.

Når de ﬂade eller høje aﬂeveringer sendes i retning af ham, er han skarp til at dukke op foran forsvarsspilleren og komme først på bolden

Hernandez laver ﬂest dybdeløb med 38 i alt, hvor hans angrebsmakker, van Persie, blot løber dybt 15 gange. Det giver et godt billede af deres relationelle arbejdsfordeling, som blot er én af mange konstellationer i United.

Kom tættere på for at se tabellen...

Antal 1v1 udfordinger i alt 16 14 12 10 8 6 4

an i

av C

ad So ld

To r

ba em D

ic hu

na nd

iro G

He r

lc ao Fa

Su ar

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

Spiller og kriterier

RvP

Suarez

Falcao

West Ham, Liverpool og Tottenham

Sunderland, United og Norwich

Getafe, Zaragoza og Betis

Mål i alt

Mål efter etableret spil

Mål efter omstillinger

Mål efter standarder

2/1

3/0

1/1

Mål direkte frispark/straffespark

Afslutninger i alt

Afslutninger efter etableret spil

Afslutninger efter omstillinger

Afslutninger efter standarder

Afslutninger direkte frispark

Afslutninger fødder/hovedet

10/2

10/3

7/3

Afslutninger indenfor/udenfor mål

9/3

11/2

7/3

Afslutningsberøringer 1 touch/ﬂere touch

6/6

3/10

7/3

Antal dybdeløb

Antal 1v1 udfordringer i alt

Antal vundne/tabte 1v1 udfordringer i alt

8/3

8/23

7/3

Antal 1. Assist til mål

Antal 2. Assist til mål

Antal blindsideløb

Modstandere

Mål fødder/hoved

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Giroud

Hernandez

Michu

Demba Ba

Torres

Soldado

Cavani

Chelsea, Brighton og West Ham

Wigan, West Ham og Fulham

Chelsea, Chelsea og Everton

Arsenal, Southampton og Swansea

Swansea, Arsenal og Brentford

Granada, Sevilla og Real Madrid

Roma, Fiorentina og Parma

4/0

1/0

4/0

1/1

3/2

11/2

10/1

4/2

10/2

5/1

8/2

12/3

9/4

7/4

2/4

7/5

4/2

8/2

10/5

9/4

6/5

2/4

7/5

3/3

6/4

7/8

8/2

10/5

3/3

3/1

11/6

4/3

9/5

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

Når det kommer til målgivende afleveringer til holdkammeraterne viser analysen, at de fleste er mest interesserede i at score selv. Samlet set laver spillerne kun otte assists i 30 kampe tilsammen. Det er ikke mange, men det er reelt heller ikke deres primære opgave. Suárez og Chicarito deler førstepladsen i denne kategori med to hver. Luftkongerne står måske for fald Giroud er måske for alvor ved at komme i gang i Arsenal. Fire mål til hans CV i denne måned, og når man kigger nærmere på ham, er han samtidig den angriber, der oftest afslutter på sin førsteberøring. Ni ud af 13 i alt. Ikke engang Falcao kan matche franskmanden på dette parameter. Sidste sæsons topscorer i Frankrig overrasker mig også på et andet parameter. Jeg antog, at han afsluttede meget mere med hovedet, end tilfældet er. Ud af hans 13 afslutninger er kun to af dem med hovedet. Det havde jeg ikke troet. I statur virker han ellers netop som en angriber, der med fordel kunne bruge sit hovedspil oftere end tilfældet var i de tre kampe. Cavani topper listen over flest hovedstødsafslutninger med tre af i alt 15. Når han topper listen med blot tre hovedstødsafslutninger fortæller det, at disse angribere oftest afslutter med fødderne. Faktisk er det kun 20 ud af de samlede 108 afslutninger, der er med hovedet. Det er under 20% og det kan virke en kende overraskende. United, Napoli, Arsenal, Liverpool, Atlético, Chelsea, Swansea og Valencia hø-

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

rer godt nok til blandt de mere possession-orienterede hold, men at tallene for angribernes afslutninger med hovedet i disse klubber var så relativt lavt, kommer bag på mig. For at opsummere: I de 30 kampe har de 10 angribere scoret 29 mål tilsammen. 11 af målene kom efter en omstilling, 10 mål efter etablerede angreb, seks mål efter standarder, et mål på straffe og et mål direkte på frispark. Til sammenligning scorede Leo og Cristiano syv mål tilsammen i den forgangne weekend… Data, data, data… Data af denne type er med til at give os et mere nuanceret billede af, hvilken type angriber vi har med at gøre. Disse stats giver et endnu bedre sammenligningsgrundlag for mig som træner og for klubberne, når de bl.a. skal hente en erstatning ind. I dag er det, især ud fra et økonomisk og fodboldfagligt perspektiv, blevet en vigtig øvelse at vide, hvilke typer man har brug for i forhold til sin spillestil og lige så vigtigt er det, at man er dygtig til at uddanne spillerne i klubben ud fra en klart defineret spillestil og pladsspecifikke kompetenceprofiler. Denne tilgang - mener jeg - vil give klubberne mulighed for at hente og uddanne spillere ud fra mere nøjagtige parametre, og det er min klare overbevisning, at det er et område, vi godt kan løfte os på i Danmark. Især når vi taler den forreste angriber, hvor vi ret beset kun har en skadet Nicklas Bendtner og en ung Cornelius i øjeblikket.

Vi bør som fodboldiagttagere være opmærksomme på de parametre, vi bedømmer og sammenligner spillere ud fra, og dette bør altid ske ud fra et overvejet grundlag. Det giver nogle analytiske udfordringer, men gevinsten er ikke til at tage fejl af, og det er på godt og ondt den vej, jeg fornemmer, at vindene blæser i øjeblikket i fodboldverden.

I statur virker han ellers netop som en angriber

Alle analyser, statistikker og kriterier er udarbejdet af P-licens træner Kasper Kurland i samarbejde med analytikere hos eye4TALENT, der ved brug af deres Scouting og Analyse system har indsamlet alt datamateriale.

Jesper Thyme Rasmussen Stifter og IT-specialist @JesperThyme

Claus Møller Henriksen Analytiker, salg og markedsføring @ClausMHenriksen

Kasper Kurland Konsulent @KasperKurland

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

VIDSTE DU, AT… ...at Christian Eriksen er den næstmest ivrige afslutter hos Ajax i denne sæson. Han er kun overgået af Siem de Jong. Det var i øvrigt det samme billede i 2011/2012-sæsonen.

...at Steven Fletcher udmærker sig særligt i Premier League. Ser vi på Top 10 på topscorerlisten, er skotten den spiller, der har brugt færrest afslutninger per mål. 3,9 afslutninger skal han bruge per mål.

..at Lionel Messi satte ﬂere rekorder i kampen mod Osasuna d. 27. Januar. Han blev den første spiller i La Liga til at score i 11 ligakampe i streg.

…at det ikke er nogen tilfældighed, at Édinson Cavani ligger øverst på topscorerlisten i Serie A. Uruguayaneren er den spiller, der har afsluttet betydeligt ﬂest gange (83) indtil videre i denne sæson.

KONTRAMAGAZINE

STATISTIK

...Viktor Fischer blev den første spiller siden Kenneth Perez, der scorede to mål i ’De klassieker’ i Æresdivisionen. ...at Jermain Defoe er lige modsat sin kollega i Sunderland, Steven Flethcer. Defoe er den angriber på topscorerlistens Top 10, som bruger ﬂest afslutninger (8,6) per mål.

...at Cristiano Ronaldo nu har scoret 11 mål mod Getafe. Dermed er lokalrivalen hans favoritmodstander.

....at Dortmund ikke har lukket et eneste Bundesligamål ind mod Nürnberg siden april 2006, hvor Marek Nikl scorede.

KILDE: INFOSTRADA SPORTS DATA: 29/1 - 2013

STATISTIK

KONTRAMAGAZINE

SÅDAN FUNGERER:

FINANCIAL FAIR PLAY Europæiske fodboldklubber skal for fremtiden udvise større økonomisk ansvar. Men hvad indebærer det så omdiskuterede Financial Fair Play-begreb helt konkret? Kontra giver dig en overskuelig guide til at forstå tiltaget.

TEKST: AIDIN SARFARAZ

KONTRAMAGAZINE

Fra og med sæsonen 2011/2012 gik UEFAs økonomiske udjævningsprincip, Financial Fair Play, ind i sin første fase efter at have ligget klar på tegnebrættet siden 2010. Men selvom paragrafferne har været undervejs i nogle år med udsigt til at træde i kraft fra og med sæsonen 2014/15, er kommentatorer og analytikere stadig noget usikre omkring regelsættets egentlige effekt og indﬂydelse. Denne artikel forsøger at udrede og samle nogle af trådene omkring de mere signiﬁkante punkter.

KONTRAMAGAZINE

1.UNDERSKUD SKAL BEGRÆNSES Det overordnede princip bag Financial Fair Play (FFP) ligger i, at klubberne ikke må registrere et større underskud over en periode på tre år. Det præcise grænsebeløb for nu er €5 mio., men i første omgang er det tilladt for klubberne at køre med underskud op til €45 mio., såfremt det kan dækkes af en storaktionær, klubejer m.v.. Denne tilføjelse kan i bund og grund betragtes som en opstartshjælp til

de klubber, hvis økonomi hænger allertungest på enkelte investorer (Man. City, Chelsea, PSG, Zenit osv.), der, som det står nu, ville dumpe ganske behændigt. Reglerne tiltræder som nævnt ovenfor med tre års tilbagevirkende kraft fra og med sæsonen 2014/15, og er baseret efter følgende skema:

Tilladt underskud for hver regnskabsperiode (sæson) 2011/11 – 2012/13 2011/12 – 2012/13 – 2013/14 2012/13 – 2013/14 – 2014/15 2013/14 – 2014/15 – 2015/16 2014/15 – 2015/16 – 2016/17

€45 mio. €45 mio. €30 mio. €30 mio. €30 mio.

Herefter har UEFA sat det maksimale, dækkede underskud til »mindre end €30 mio.« med udsigt til, at klubberne på kortere snarere end længere sigt som minimum skal køre i nul. Men hvorfor treårige perioder? »Fordi alle kan have ét dårligt år, hvor europæisk kval. glipper eller hvor der sker andre økonomiske til-

Gældende for sæsonen 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19

bagefald«, har UEFA’s generalsekretær Gianni Infantino udtalt ved en tidligere lejlighed. Dækningen af underskuddet skal registreres som et engangstilskud. Ejerne kan altså ikke låne klubben penge eller på anden vis investere beløbet; det er principielt penge, de ikke kan kræve igen.

KONTRAMAGAZINE

2.KONTRAKTUDGIFTER FRA FØR JUNI 2010 TÆLLES IKKE MED For regnskabssæsonen 2011/12 (altså den første) tælles omkostningerne berørende spillere, som underskrev kontrakt med deres klub før juni 2010, ikke med.

Spillere, som er blevet købt eller som har forlænget deres kontrakt efterfølgende, skal indregnes i det overordnede regnskab for året.

3.MANGE UDGIFTER UDELADES AF FFP-REGNESTYKKET Udgifter vedr. stadion, administration, træningsfaciliteter og fodboldakademi indgår ikke som en del af klubbernes FFPregnskab. Punktet her er den helt store debatpisker, og kritikken går primært på, at de rige klubber fortsat vil kunne lægge spenderbukserne ud ved blot at ﬂytte rundt på udgifterne internt. I stedet for kun at bruge klubbens genererede overskud på dens udgifter, kan pengemændene kaste mere eller mindre ubegrænsede summer efter et nyt træningsanlæg eller

KONTRAMAGAZINE

nye stadion- og administrationsfaciliteter og dermed frigøre regnskabsplads til andre formål som spillerkøb og kontrakter. Med andre ord: Hvor klubber uden rige ejere skal have deres overskud til at dække både ungdomsudvikling, facilitetsomkostninger og spillerhandler, og altså derfor er nødt til at prioritere kraftigt i, hvad de vil bruge deres overskud på, kan de hovedrige klubber bruge hele deres på handel og lønninger.

4.BEREGNING AF ØKONOMISK VÆRDI I FORBINDELSE MED SPILLERHANDEL Et andet af de mest betydningsfulde – og en anelse pudsige – punkter, er anførslen af overgangssummer. Til FFP-regnskabet skal overgangssummer nemlig anføres i forhold til kontraktens længde. Det vil sige, at hvis en klub køber en stjernespiller for €40 mio. på en fireårig kontrakt, skal udgiften bogføres som €10 mio. p.a. de følgende fire sæsoner. Men (!) i forhold til spillerens løbende værdi for det samlede regnskab, bogføres transfersummen som afbetaling. På den måde ville spilleren fra eksemplet ovenfor figurere som en udgift på €10 mio. p.a., men hvis han sælges efter to år, anslås spillerværdien til €20 mio., altså:

(købsværdi) – (årlig udgiftsværdi X antal fuldførte år af kontrakten) => €40 mio. – (2 x €10 mio.). Denne noget specielle værdiformular ville derfor bl.a. betyde, at hvis klubben, som købte spilleren for €40 mio., efter to år sælger denne videre for €25 mio., vil de dét år kunne bogføre spilleren som en overordnet gevinst på €5 mio. Ved kontraktforlængelse tages der ligeledes udgangspunkt i spillerens ”regnskabsværdi” på det tidspunkt, kontrakten underskrives. De kloge hoveder inden for branchen spår derfor, at klubberne først og fremmest vil forhandle gennemsnitligt længere kontrakter med spillere fremover - især i forbindelse med klubskifte. Derudover vil der sandsynligvis opstå et herrens kapløb om at sikre sig spillere på frie transfers, da udgangspunktet for indtjeningen fra et eventuelt videresalg bliver en nuludgift.

KONTRAMAGAZINE

5.KONSEKVENSER VED REGELBRUD Den formelle procedure foreskriver at klubberne, for at deltage i UEFA’s turneringer, skal søge om UEFA-licens, og det sker bla. ved at indberette FFP-regnskaberne, som UEFA også selv holder løbende øje med. Overholder tallene ikke retningslinjerne, vil klubben blive idømt en passende straf i henhold til følgende ottetrins-taksonomi: 1.

Reprimande/advarsel

Bødestraf

Pointfratrækning

Tilbageholdelse af UEFA-præmiesummer

Forbud mod at registrere nye spillere til UEFA-relaterede kampe

Indskrænkning af tilladte, registrerede spillere til UEFA-relaterede kampe

Diskvaliﬁkation

Udelukkelse fra turnering

På overﬂaden kan det godt virke som en blød, bureaukratisk proces, som ikke vil skræmme de magtfulde klubber værre

KONTRAMAGAZINE

end en smilende, løftet pegeﬁnger. Der er dog en del, der mener, at systemet vil kunne fungere som et markant incitament for klubberne til ikke at overskride begrænsningerne. Beløbene fra eventuelle bødestraffe (som vi sandsynligvis vil komme til at opleve en del af i opstartsperioden) vil UEFA nemlig bruge på alt fra investering i græsrodsorganisationer og diverse velgørende formål, til deltagelses- og præmiepenge i forbundets turneringer. Hvis vi derfor f.eks. forestiller os, at en klub som Chelsea en sæson overskrider det tilladte underskud med €35 mio. og som straf skal betale UEFA samme beløb, vil klubben i første omgang formentlig kunne betale sig fra bøden uden vanskeligheder. Men de €35 mio. vil UEFA kunne fordele ud over de andre deltagende klubber, og på den måde vil de dekadente rigmænd i praksis forstærke deres direkte konkurrenter økonomisk og dermed også sportsligt. Hvordan det helt præcist kommer til at fungere i praksis må vi vente lidt endnu med at blive vise på. UEFAs faktiske handledygtighed vil formentlig først komme til udtryk, hvis eller når en magtfuld klub, som står til FFP-straf, slæber forbundet med til domstolene.

HVAD BYDER FREMTIDEN?

En anden kritik af FFP går på, at de minofficielle dokumenter her. Det forventes dre velstillede klubber vil få svært ved at dog, at forbundets præsident, Michel trænge igennem til de respektive ligaers Platini, markant vil søge at sikre projektop både sportsligt og økonomisk. Med tets succes, da resultaterne vil blive afkravet om at bruge hvad man tjener, vil gørende for hans honnette ambitioner klubberne som bekendt ikke have muligom FIFA-præsidentposten. hed for at løbe nogen risici, som f.eks. ved at hente en (dyrere) storspiller til klubben, Indtil videre er det største forstyrrelseseleog det vil derfor være vanskeligere at ment i hele FFP-sagaen den konstante hæve sin sportslige konkurrencedygtigstrøm af modstridende udtalelser, vurdehed op på niveau med eliten. Dermed ringer og postulater om dens konsekvenstår de store klubber i udgangspunktet ser fra alle spillets geledder. Blandt nogle væsentligt stærkere end deres lettere klubber hyldes tiltaget som tidens store vægtige konsportslige og finankurrenter, om sielle frelser, mens Dermed står de store end hensigten den af andre klubmed reglerne bers talsmænd klubber i udgangsvar at ensarte fordømmes som punktet væsentligt spillereglerne en forfordelende stærkere end deres for alle på læncementering af lettere vægtige gere sigt. En grøften mellem mulighed for at de velhavende konkurrenter give de mindre og mindre velhaklubber bedre vende inden for vilkår her i opbranchen. Sålestartsårene kunne eksempelvis være at des har Arséne Wenger (fortaler for FFP) omproportionere (eller slet og ret fjerne) måttet stå model til en del hån, efter han, præmiesummerne til de højest placeved Arsenals nylige generalforsamling, rede hold, som kvalificerer sig til UEFA’s proklamerede, at fjerdepladsen i Preturneringer, og fordele dem ud over remier League er »som at vinde et trofæ«, sten af tabellen. FFP tæller derudover underbygget af klubbens bestyrelsesforselvsagt et hav af mindre detaljer og mand, Ivan Gazidis’ forhåbning om, at nuancer, du selv kan læse mere om i de den langsigtede, økonomiske stabilitet

KONTRAMAGAZINE

vil »tiltrække bedre ejerskab og dermed føre til yderligere vækst og en yderst spændende fremtid«, ifølge ESPN. Swanseas formand Huw Jenkins mener desuden, at indførslen af FFP på lokalt plan har en forenende kraft: »Det er godt, at alle kæmper for den samme sag. Det burde komme alle inden for fodboldmiljøet til gode”, udtaler han til ESPN. Andetsteds mener bl.a. Mourinho ikke, at FFP vil få den store indﬂydelse for de helt store stjernespillere: »Pengene er stadig vigtige, men mest for mellemrangerede spillere. De bedste spillere vil fortsat helst spille for de klubber, som har historie, europæiske trofæer og store fanskarer. Historie kan ikke købes«, har Mourinho udtalt til The Independent. UEFAs idé med FFP er på langt sigt at få klubberne til ikke at bruge ﬂere penge, end de indtjener. På papiret en simpel, nobel politik, men om den kommer til at

KONTRAMAGAZINE

fungere efter hensigten står dog stadig til livlig debat. Nogle mener, det er det eneste fornuftige for båden sporten og den globale økonomi, mens andre fastholder, at det blot er det seneste forsøg på at sløre den økonomiske favorisering af eksisterende topklubber. Vi må dog vente med at ﬁnde ud af hvilken udlægning, der rammer tættest til, at alle klubberne begynder at danse i takt i 2014. Læs mere om Financial Fair Play: Financialfairplay.co.uk Sportal.com.au BetHubb sports blog BBC Sport The Swiss Ramble 90 Minutes Up

SKRIV FOR KONTRA! Sidder du med en god idé til indhold, der passer ind i Kontras univers? Du skal ikke tøve med at henvende dig, hvis du har lyst til at bidrage. Projektet drives af frivillige og hvis du kan formulere dig, tage billeder, lave grafik eller noget helt fjerde, så er vi meget åbne og vil gerne høre fra dig. Skriv til os hvis du har lyst til at bidrage. KONTRA@KONTRAMAG.DK KONTRAMAGAZINE

NORDAMERIKANSK TALENTUDVIKLING SKAL FINDE BEN AT STÅ PÅ Modsat hvad de fleste måske tror, er soccer en virkelig populær sport i Nordamerika. I både USA og Canada er fodbold den sport, som flest børn og unge deltager aktivt i. Der er faktisk flere børn, der spiller fodbold end football og ishockey, som ellers traditionelt har været de mest dominerende. Men hvorfor medfører den store interesse ikke flere store talenter?

Henrik Lønne er fast ugentlig skribent på websitet soccernewsday.com og blogger om nordamerikansk fodbold på henrikloenne.blogspot.com

KONTRAMAGAZINE

TEKST: HENRIK LØNNE

KONTRAMAGAZINE

ed befolkninger på mere end hhv. 35 og 315 millioner skulle man synes, at det er et spørgsmål om tid, før begge lande vil markere sig mere på den globale fodboldscene. Det er naturligvis sundt med optimisme, men man må sande, at begge fodboldforbund har store udfordringer med talentudviklingen sammenlignet med deres latinamerikanske og europæiske kolleger. Dels nyder fodbold ikke høj status på trods af den store mængde af unge fodboldspillere, men den primære udfordring er, at der ikke er en foreningskultur som i Europa. Man bliver ikke meldt ind i en fodboldklub som lille dreng eller pige, hvor man kan udvikle sig igennem rækkerne. I stedet er det et virvar af forskellige interessenter, der har forskellige tilgange til børnene og deres fodbold. Både USA og Canada har rigtig mange piger, der spiller fodbold og begge lande har en anerkendelse af kvindefodbold, der på mange måder er beundringsværdig. Det

KONTRAMAGAZINE

ændrer dog ikke på, at problemet er det samme uanset køn. Det, der har gjort USA og Canada til en del af verdenseliten i kvindefodbold, er ikke et effektivt system, men ligegyldighed i resten af verden. De grundlæggende problemer er altså de samme. Ingen taktisk forståelse Når du som forælder skal sende din 6-årige knægt til fodbold for første gang, vil det i langt de fleste tilfælde være i en lokal klub, der kun har hold for børn og unge, hvor du skal betale deltagergebyr og ofte også købe egen uniform. Problemet med talentudviklingen starter som oftest her. I alt for mange klubber bliver resultater vægtet over spillerudvikling. Dette kan skyldes dårlige trænere, forældre der ikke til fulde forstår sporten og klubber der vil tiltrække flere spillere ved at fremvise gode resultater. Det betyder, at den fodbold, der bliver dyrket, minder om kick and rush og på ingen måde skaber grobund for en øget taktisk forståelse, fodboldintelligens eller teknisk kunnen. Der findes selvfølgelig klubber, der gør en god indsats, men disse er stadig i undertal.

Når spillerne når 14-års alderen og skal i high school, kommer der en ny konﬂikt. High school-holdenes fodboldsæsoner er ofte korte nok til, at spillerne fortsat kan spille på et andet hold, hvor fokus er mere på spillet end på de ofte mere sociale skolehold. Det betyder, at især de mest talentfulde spillere ikke får den optimale træning, da der ofte er alt for mange kampe i forhold til træningspas. Vennerne eller karrieren? Det amerikanske fodboldforbund USSF har anerkendt dette problem og har derfor valgt at ændre kalenderen for deres turnering for de 80 bedste akademier i landet, så den nu er længere, men dermed også overlapper high school-sæsonerne. Altså skal spillerne nu - groft sagt - vælge mellem deres venner på high school-holdet og deres potentielle karriere på et af akademiholdene. Denne ændring har været kontroversiel, men USSF har stået fast på dette for at sikre spillerne en mere ensartet træning af en højere kvalitet hos klubber, der lever op til deres krav og samtlige amerikanske MLS klubber har hold blandt de 80 akademier.

KONTRAMAGAZINE

Landon Donovan er ĂŠn af de stĂ¸rste nordamerikanske fodboldstjerner. Som helt ung rykkede han dog til Bayer Leverkusen i Tyskland for at udvikle sig bedre. Foto: Jarrett Campbell

KONTRAMAGAZINE

Det canadiske fodboldforbund har også udfordringer. Mens ﬂere og ﬂere indser, at unge spillere skal have fokus på at udvikle sig frem for at vinde hver gang, er det svært for forbundet at søsætte tiltag, der skal sikre, at klubberne sætter fokus på dette. Hver enkelt canadisk delstat har sit eget fodboldforbund i stil med JBU, SBU, KBU osv. og det nationale fodboldforbund har kun begrænset autoritet over disse, hvorfor det er en lang, sej kamp at ændre denne struktur og skabe grundlag for reformer, der kan hjælpe trænere på tværs af landet med at udvikle unge spillere. De lange udsigter på dette område har ført til, at Vancouver Whitecaps og Montreal Impact fra MLS har valgt USSFs akademisystem frem for det canadiske og dermed er Toronto FC det eneste canadiske hold, der er forblevet i det canadiske udviklingssystem. Universiteterne er en stopklods Ved at drive egne akademier får MLS en fordel, idet spillere som har været tilknyttet disse vil kunne underskrive en kontrakt udenom draften og deres første kontrakt som homegrown-spiller vil derfor ikke blive medregnet i budgettet. Dog er ingen af talenterne på nogen form for kontrakt

med MLS-akademierne, og det er der en meget særlig grund til: Universitetet. Mens universiteternes sportssystem er en god udviklingsplatform for de andre sportsgrene i Nordamerika, passer det ikke godt ind i den globale fodboldverden. Universitetssæsonen varer fra slutningen af august til november med ﬁnaler i december, og resten af året spiller de talentfulde spillere for hold i Premier Development League - en amatørliga i den fjerdebedste række. Ligesom udfordringerne i high school-systemet betyder det en ujævn udvikling uden for eliteklubbernes påvirkning. MLS-klubberne kan selvfølgelig skrive kontrakt med spillerne direkte efter high school, men MLS har ikke deres egen ungdomsturnering, og i reserveligaen bliver der kun spillet 10 kampe. Altså er det ikke det optimale sted for en 18-årig at skrive kontrakt. Dertil kommer, at grundlønnen for unge spillere i MLS er $33.750, knap 200.000 danske kroner, om året. Tager du på universitet og studerer for derefter at ﬁnde et arbejde, vil mange jobs give dig en bedre løn.

KONTRAMAGAZINE

Canadiske Dwayne De Rosario (tv.) har, med undtagelse af et ophold i en mindre tysk klub, nydt stor succes i de nordamerikanske ligaer og p책 det canadiske landshold gennem sin karriere. Foto: Bo McMillan

KONTRAMAGAZINE

Foregangsklubber dukker op MLS-klubben Philadelphia Union har dog fundet en ny måde at omgås dette problem. De skrev i 2011 kontrakt med den kun 15-årige Zach Pfeffer, men han har naturligvis kun fået få kampe. Da han fyldte 18 den 6. januar 2013 blev han udlejet til Hoffenheim i Bundesligaen for et år, så han der kan spille for deres ungdomshold. På denne måde har Philadelphia sikret sig, at deres talent får de bedste muligheder for at udvikle sig. Canada og USA er altså langt bagefter, når det gælder om at have en talentudvikling, der er lige så effektiv som i Latinamerika eller Europa. Inden man river hele systemet fra hinanden, må man dog værdsætte, at fodboldspillerne til gengæld har større mulighed for at få en uddannelse. Hvor mange spillere i Premier League, La Liga, Bundesligaen, den brasilianske Série A eller bare i Superligaen har en universitetsuddannelse? Det ændrer bare ikke ved bundlinjen, nemlig at Nordamerika stadig halter langt efter og har stærkt brug for at opbygge nogle rammer og strukturer, som kan sikre udklækkelsen af morgendagens nordamerikanske fodboldstjerner.

KONTRAMAGAZINE

FANKULTUR

DEN FODBOLDGLADE FORSANGER Jens Unmack, forsanger i bandet Love Shop, vil om nødvendigt aﬂyse en koncert for en fodboldkamp. Kontra har sat den skaldede sanger i stævne på det klassiske værtshus 90’eren på Gammel Kongevej på Frederiksberg en fredag eftermiddag til en fodboldsnak, der bærer stærkt præg af hans glødende forhold til Liverpool.

TEKST: PETER HOLST FOTO: : JACOB NIELSEN

KONTRAMAGAZINE

FANKULTUR

Jens Unmack poserer til forsiden af bogen ’Det begyndte med Tipslørdag’ af Tommy Heisz. Du kan læse mere om den bog og/ eller købe den her

FANKULTUR

KONTRAMAGAZINE

De old-school brunlige omgivelser passer godt til snakken, også selvom der er cola i glassene. Det er især engelsk fodbold, som Unmack fascineres af og sangeren har en stor kærlighed til Liverpool. Der en ingen tvivl om, at manden på den anden side af bordet nyder at snakke fodbold. »Det startede egentlig, da mine forældre ﬂyttede til Jylland fra Roskilde. Der var ikke så meget at lave i Dollerup Bakker, syd for Viborg. Hvis man var en dreng, spillede man fodbold, og hvis man var pige, spillede man håndbold. Ellers begyndte man at bore knallerter tidligt, men det kunne jeg så ikke ﬁnde ud af. Så jeg begyndte at spille fodbold og se det i fjernsynet og gå op i det«, fortæller Unmack om den spæde start, der også blev præget markant af, hvad fjernsynet bød på.

I dag er det som at tænke tilbage på DDR - man var udsultet rent fodboldmæssigt

»Det var næsten ikke noget fodbold i fjernsynet andet end et sammendrag fra en landskamp. I dag er det som at tænke tilbage på DDR - man var udsultet rent fodboldmæssigt. Det var måske fem minutters sammendrag fra Randers Freja-KB, men der var ikke live-kampe, som vi kender det nu, andet end pokalﬁnalen. På den måde var man kriblende underernæret, så da tipsfodbolden startede op i oktober måned, var det jo himmelsk, for nu var der en kamp

KONTRAMAGAZINE

FANKULTUR

hver uge, hver lørdag kl. 16, indtil foråret. Og det var jo kun engelsk fodbold, der blev vist, så på den måde ﬁk jeg et alt for godt kendskab til Leicester City, Coventry City, Wolverhampton, alle de hold fra Midlands, som DR havde rettigheder til. Det var fantastisk at se frem til hver lørdag eftermiddag«, fortæller Jens Unmack om datidens tv-vaner og uddyber

Så tævede Liverpool dem 3-1, og jeg ﬁk så mange tæsk i skolen dagen efter, altså rigtige tæsk! Men det var helt i orden. Dem tog jeg gerne

efterfølgende. »Nogle gange fik man et glimt af husene bag stadion mellem tribunerne og det her trøstesløse Thatcher-England og mørkerøde murstenshuse og industri. Det var arbejdsklassen, der gik til fodbold dengang, og man kunne fornemme en næsten animalsk stemning på tribunerne. Der var ingen executive suiter, det var rent working-class. Jeg elsker stadig fodbold i dag, men det er jo blevet TVs og finansens fodbold og ikke folkets.« Rent fysisk fik Unmack sin kærlighed til Liverpool at føle, da han kom tilbage i skolegården i Viborg efter et af hans fodboldmæssige højdepunkter. »I Rom i 1977, UEFA Cup finalen Borussia Mönchengladbach mod Liverpool 1-3. Der var jeg helt oppe og ringe, for der havde nemlig været en hel måneds optakt i min skole, hvor mine kammerater sagde, at

Borussia og Allan Simonsen, en gang for alle, ville vise det engelske snothold jeg holdte med, hvor det bedste fodbold i Europa blev spillet. Så tævede Liverpool dem 3-1, og jeg fik så mange tæsk i skolen dagen efter, altså rigtige tæsk! Men det var helt i orden. Dem tog jeg gerne.« Turde ikke tage til Liverpool Unmack er glødende Liverpool-fan, men valget var en anelse tilfældigt. »Jeg begyndte at høre BBC-radio, og Liverpool var tit Live Commentary Match, dér i midten af 1970’erne, hvor de havde nogle gode sæsoner. Så begyndte jeg at høre om Keegan og Toshack og de dér. Og pass and move. I kioskerne inde i Viborg begyndte jeg at købe det engelske blad Shoot!, hvor Kevin Keegan havde en klumme. Jeg var så heldig at se dem i tv i FA Cup-finalen i 1973 mod Newcastle og andre finaler, hvor de var imponerende. De røde dragter så fantastiske ud på mine forældres sort/hvide tv med de små shorts og de store hvide numre på ryggen. Så blev det dem«, siger Unmack og fortæller samtidig om hans første møde med Anfield. Et møde, der skulle tilløb til. »Det var faktisk først i en sen alder, i det her årtusinde, fordi jeg simpelthen ikke turde. Jeg var bange for, at alle de forhåbninger jeg havde haft til hvordan det skulle være, lige siden min barndom, ikke kunne leve op til forventningerne, når jeg stod derovre - at magien ville blive ødelagt. Det billede, jeg havde, var, at det var noget næsten religiøst og spirituelt. En ånderig oplevelse af liv, lys og sammenhold. Byen Liverpool skulle også

være, som jeg håbede på, det skulle ikke være sådan som Gladsaxe, noget sterilt forstadsagtigt noget. Der var rigtigt meget, der kunne gå galt, og selvom jeg havde været meget i England, både i London og i nordengland, havde jeg holdt mig fra Liverpool. Da min søn fyldte 10 år synes jeg, at han skulle have en dannelsesrejse, så vi købte biletter og så først Liverpool spille en sen PL-kamp mod Arsenal og så en FA Cup kamp mod Manchester United om lørdagen.« De to første Liverpool-kampe gjorde et stort indtryk på sangeren, da han tydeligt mærkede den stemning, han havde forestillet sig i mange år. »Mod United sad vi tæt ved en politiafspærring mod Uniteds fans, og man kunne virkelig mærke hadet. Jeg havde fortalt min dreng om de der arvefjendeopgør såsom JuvetusInter, Betis-Sevilla, Real-Barca, og den infernalske stemning, hvor det ikke bare er fodbold mere. At fodbold betyder så meget selvom byerne ligger så tæt. Byerne Manchester og Liverpool har den selvforståelse, der udspringer af forskellighedsfølelsen fra hinanden, selvom de stort set kommer fra samme sted på kortet og udspringer af det samme 80’er Thatcher-armod.«

Byen Liverpool skulle også være, som jeg håbede på, det skulle ikke være sådan som Gladsaxe, noget sterilt forstadsagtigt noget

FANKULTUR

KONTRAMAGAZINE

Musik og fodbold hænger ikke sammen Som musiker ville det være åbenlyst at bruge sin store passion som inspiration med tanke på de mange følelser og oplevelser, fodbolden har givet Jens Unmack. Det er dog ikke sagen for ham. »Jeg bruger det ikke direkte, forbi jeg synes tit fodbold og musik bliver så ﬁrkantet og plat. Det er svært at indfange fodbold i musik, det bliver tit laveste fællesnævner, som »Det er Danmark, Det er Fodbold, Det er Sejt« med Big Fat Snake. Men New Order’s World in Motion er god og Baddiel og Skinners Three Lions, fordi den har en selvironi, og så er You’ll Never Walk Alone jo en fantastisk heldig sang at løbe ind i og annektere som sin egen, fordi den handler om at stå sammen og håbe på bedre tider.«

Det må du ikke sige… Så må koncerten blive udsat

Det store engagement kan betyde meget for en fodboldfans hverdag. Jens Unmack kan placeres i kategorien »svært afhængig fan«, hvor fodbolden prioriteres i aller første række. »Hvis jeg f.eks er inviteret til bryllup eller barnedåb, når Liverpool spiller, så aﬂyser jeg det, eller siger jeg kommer senere. Ellers ville jeg få marvesår. Jeg synes ikke mit engagement har aftaget med alderen, men det er måske fordi det går så skidt som det gør. Som en torn der gør ondt«, fortæller Unmack og bliver utilpas ved spørgsmålet om, hvad han ville gøre, hvis Liverpool spillede CL-ﬁnale samtidig med én af hans koncerter: »Det må du ikke sige… Så må koncerten blive udsat«.

KONTRAMAGAZINE

FANKULTUR

Jens Unmack er også en mand, der har mange meninger om tingenes tilstand i fodbold som eksempelvis FIFA: »Der er så meget pis i moderne fodbold, som FIFA der sidder dernede i Schweiz og snakker om financial fair-play, helt ærligt, når de så giver VM til Dubai og Rusland«, lyder det irriteret fra sangeren, som heller ikke har meget til overs for den danske tv-provinsialisme: »Som med Laudrup, hvor vi pludselige skal se dem hele tiden. I stedet for Arsenal-Chelsea, så skal vi se Swansea mod Aston Fucking Villa«. Samtidig er skuespil blandt spillerne heller ikke noget, der falder i Unmacks smag. Selv Liverpools egen Suarez er han ikke stor fan af: »Der er jo også mange Liverpoolfans, som ikke kan holde Luis Suarez’ evindelig brok og filmen ud, eller Nani som også er sådan en lille forkælet dreng, der skulle have et par flade. Spil nu spillet og prøv at holde dig oprejst og acceptér, at du blev tacklet fair og brug energien på at snyde modspilleren næste gang«.

Nani som også er sådan en lille forkælet dreng, der skulle have et par ﬂade

Hverdagen truer fodboldsnakken, og der er både børn, som skal hentes, og toge der skal nås. Unmack toner ud ad døren. Kærligheden til fodbolden er dyb, og Love Shops store hit, Love Goes on Forever, virker passende til at opsummere Jens Unmacks forhold til fodbolden.

FØLG OS PÅ FACEBOOK

Ikke de sædvanlige kedelige »facebook-firma-updates« Vi holder dig opdateret med billeder og tekst om vores indhold og bruger din feedback aktivt På den måde involverer vi jer derude, så magasinet bliver endnu bedre FACEBOOK.COM/KONTRAMAGAZINE FANKULTUR

KONTRAMAGAZINE

TOP 25

EURO CLUB INDEX Der er kun ganske kort tid til Champions League og Europa League atter starter op. Således er der nok større overraskelser i vente på Euro Club Index om en måned. Denne gang er det værd at bemærke, hvordan Paris Saint-Germain fortsætter

TEKST: LASSE FROM FOTO: JON SMITH KILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

KONTRAMAGAZINE

TOP25

turen op på listen. Tag et kig på listen og se om dit favorithold har rykket sig. Findes det ikke her, kan du ﬁnde den fulde liste på euroclubindex.com, hvor du også kan ﬁnde kampodds, ligaodds med forudsigelser og meget mere.

EUROPA

SKANDINAVIEN

Barcelona (1)

FC København (1) [63]

Real Madrid (2)

Molde FK (2) [132]

Manchester United (3)

FC Nordsjælland (3) [155]

Bayern München (4)

Rosenborg BK (4) [156]

Borussia Dortmund (5)

Malmö FF (5) [176]

Manchester City (6)

Helsingborgs IF (6) [183]

Atlético Madrid (7)

AIK (7) [184]

FC Porto (8)

IF Elfsborg (8) [194]

Chelsea (9)

Tromsø IL (9) [204]

Shakhtar Donetsk (11)

FC Midtjylland (10)[210]

Benﬁca (12)

Valencia CF (14)

Signaturforklaring:

Paris Saint-Germain (15)

Juventus (12)

(#) Sidste måneds placerig (NY) Ny på listen [#] Placering på den samlede liste

Arsenal (13)

Bayer Leverkusen (16)

Olympique Lyon (17)

AC Milan (20)

Zenit St Petersburg (18)

Tottenham (19)

Schalke 04 (21)

Olympiacos (23)

Everton (24)

Ajax Amsterdam (22)

CSKA Moskva (25)

TOP25

KONTRAMAGAZINE

BOGANMELDELSE

Mine 10 år i Premier League Forfatter: Wayne Rooney Forlag: Lindhardt og Ringhof Pris: 299,Udgivelsesdato: Medio februar Anmeldt af: Tobias Matthiesen

Allerede ved første ﬂøjt serverer Wayne Rooneys nye bog ”Mine 10 år i Premier League” en stærk og medrivende beskrivelse af følelsen af at score mål i et mesterskabsafgørende derby mod City på Old Trafford. At være på banen er ifølge Rooney som at være under vand - man kan høre råb og plasken, men det hele er uklart. At score er, at komme op og få luft og pludselig høre alle stemmerne og se fansene gå amok. Bogen er igennem sine 284 hurtigt læste sider velskrevet, og omend der med garanti står en ghostwriter bag, efterlader den et overraskende intelligent og sympatisk indryk af den rødhårede tidligere ungdomsbokser. Rooney tager os igennem hans første 10 år i Premier League med tilbageblik på både euforiske opture og dybe nedture, som ifølge ”Wazza” indtræffer hver gang han ender som taber. Fra han som 16-årig

KONTRAMAGAZINE

BOGANMELDELSE

Følelsen af at score et mål for Manchester United er ubeskrivelig stor, den er egoistisk og fuldstændig vild. Hvis jeg kunne hælde følelsen på ﬂasker, kunne jeg lave den bedste energidrik nogensinde

bliver solgt fra Everton FC til Man U, scorer hattrick i sin debut mod Fenerbache, og til han er med til at vinde flere titler hjem til United. Særligt forholdet til The Manager bliver beskrevet tæt, og det giver nogle læseværdige oplevelser. Bogen fremstår alligevel en smule (for) pæn. I modsætning til mange andre selvbiografier åbnes der ikke op for kontroverser, og ingen bliver trådt over tæerne. Biografien er utvivlsomt obligatorisk pensum for United-fans, mens den for alle os andre fodboldinteresserede mere er frivillig supplerende læsning (også for dem, som i lighed med undertegnede har alt andet end sympati for United). Der mangler dog mere kant, før Rooneys seneste litterære skud går direkte i mål.

FØLG OS PÅ TWITTER Vi tweeter om fodbold og vi tweeter med dig Vi bruger din feedback til at gøre magasinet endnu bedre Kom og følg os! TWITTER.COM/KONTRAMAGAZINE

BOGANMELDELSE

KONTRAMAGAZINE

Ole Gisselbæk, som flere gange har bidraget med illustrationer til Kontra!

Dette er Kontras kærlighedsside. Her vil være en speciel tak til den eller de, der har bidraget med noget særligt til denne måneds magasin. Alle læsere har en fast plads i redaktionens hjerter, men oppe i hjertet er der dog en ekstra tak til én eller nogle.