Jak bladet nr 2 2008

Tidsskrift for bæredygtig økonomi · 78. årgang · Nummer 2 · april 2008

JAK AK AK

bladet

Jord · Arbejde · Kapital

USUND MAD GØR ONDT PÅ MILJØET

Temanummer

Sundt forår AT SKRIVE HISTORIE OM J.A.K.

Henrik Fode, der er forfatter til en ny bog om J.A.K.s historie, beretter her om historikerens betingelser for et objektivt resultat. Se side 4

Bøf og rødvin belaster miljøet mere end pasta med grøntsager og en øl. Hvis vi spiser sundt, vil det oftest også være det bedste for miljøet, viser ny undersøgelse.

Artikel af Af Henrik Saxe og Rico Busk Se side 15

HISTORIEN OM HAVREGRYN

En portion havregrød er en billig og sund måde at starte dagen på – eller kunne være det. Artikel af Ane Bodil Søgaard.

Se side 7

I

J.A.K. bladet J.A.K. medlemsblad for Landsforeningen Jord · Arbejde · Kapital Det er Landsforeningen J.A.K.s formål gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse – samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål.

Landsforeningens adresse er: Drejergårdsvej 4, 8600 Silkeborg Tlf./Fax 86 85 17 88 www.jak.dk E-mail: landsforeningen@jak.dk

N

D

H

O

3

Et sundt og frugtbart forår i J.A.K. Leder af Jakob Mikkelsen

5

At skrive historie – om J.A.K. Af Henrik Fode

7

Historien om havregryn Af Ane Bodil Søgaard

L

D

10

Et HELT liv med Økologien Af Karl Mørch Jensen

13

Fedme-epidemi og sundhedsbølge Af Mogens Werge

15

Usund mad gør ondt på miljøet Af Henrik Saxe og Rico Busk

18

Biodynamiske produkter med gastronomisk luft under vingerne Af Klaus Lohr-Petersen

20

Kort fra Foreningen af J.A.K. pengeinstitutter Af Peter Djurtoft

21

Haveforeningen Oigos Logos

22

“Hvad er det du spiser” Anmeldelse af bog fra Ane Bodil Søgaard

Ansvarshavende redaktør: Lis Poulsen

Redaktionsudvalg: Lis Poulsen. Tlf./fax 86 85 17 88 E-mail: jak-bladet@jak.dk Finn Bentzen. Tlf. 48 26 53 25 / fax 48 26 15 20 E-mail: finn@revisorlinien.dk Poul Busk Sørensen. Tlf./fax 36 70 82 30 E-mail: pbusks@mail.dk Uffe Madsen. Tlf. 86 82 94 94 E-mail: UffeMadsen@mail.tele.dk Peter Djurtoft. Tlf. 58 26 71 23 E-mail: djurtoft@andelskassen-jak-slagelse.dk Jakob Mikkelsen. Tlf. 75 27 12 70 E-mail:Jakob.Mikkelsen@mail.dk Niels Erik Bach Boesen. Tlf. 86 80 07 06 E-mail: neb@bachboesen.dk

Henvendelse til Landsforeningens ledelse: Formand: Jakob Mikkelsen, Broengvej 2, 6840 Oksbøl Tlf. 75 27 12 70 E-mail: Jakob.Mikkelsen@mail.dk Næstformand: Lars Fomsgaard Postboks 1420, 8220 Brabrand Tlf. 22 16 94 94 E-mail: lfomsgaard@mail.tele.dk Sekretær: Per Knud Oue Pedersen, Vesterbro 127, 3. sal, 307, 9000 Aalborg.

Tlf. 20 13 29 89 E-mail: peroue46@hotmail.com Kasserer: Kristen Stagstrup, Vestergade 21, Postbox 19, 9610 Nørager Tlf. 96 40 04 30 / fax 98 55 16 68 E-mail: Stagstrup@fdr.dk Bestyrelsesmedlem: Britha Brodersen, Tværgade 33, 5750 Ringe Tlf. 62 62 17 17 E-mail: britha@jak.dk

Layout: Niels Erik Bach Boesen, Nygade 39 B 8600 Silkeborg, Tlf. 86 80 07 06 E-mail: neb@bachboesen.dk Tryk: Green Graphic Trykt på 100% genbrugspspir

2

Deadlines

Henvendelse ang. medlemskab, abonnement, artikler og annoncer:

Nr. 3 udkommer primo juli 2008 Tema ” Hvor sundt kan det blive?”

Deadline 15. maj 2008 Nr. 4 udkommer primo oktober 2008 Tema ”?” Deadline 15. august 2008

J.A.K. bladet Redaktør Lis Poulsen, Drejergårdsvej 4, 8600 Silkeborg Tlf./fax 86 85 17 88 E-mail: landsforeningen@jak.dk

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

2 0 0 8

Et sundt og frugtbart forår i J.A.K. Leder af Jakob Mikkelsen, formand for Landsforeningen J.A.K. Endnu et J.A.K. blad er nået gennem den lange proces, det er at lave et blad, og endnu en gang er det blevet et rigtig godt blad. Vi er tak skyldig til de dygtige mennesker, der hver især har bidraget med vægtige og gennemarbejdede indlæg. Alle har skrevet ud fra et stærkt fagligt fundament og et stærkt engagement i en sag eller et område. Engagement, viden og viljen til at bidrage er ingredienserne i dette gode resultat.

Sådan må det også være i vor egen kreds. Det er med stor glæde og stolthed, vi i Landsforeningen ser frem til at kunne præsentere bogen om J.A.K.s historie ”J.A.K. – en bevægelse i og med tiden” af Henrik Fode, så levende fortalt som hans artikel i dette blad giver en god forsmag på. Bogens titel taler om én bevægelse om projektet J.A.K., og sådan har det også været for år tilbage, og sådan skal det være igen. Arbejdet i det af Landsforeningen nedsatte strukturudvalg vidner om, at det igen går den vej, ligesom samarbejdet mellem de forskellige grene i J.A.K. nærmer sig hinanden til gavn for arbejdet i alle dele af J.A.K. I begyndelsen af denne leder lægges vægt på kvalitet, viden og engagement. Også i J.A.K.s arbejde er dette nødvendigt, og det peger helt i den retning, når strukturudvalget lægger op til et fællesprojekt mel-

lem Landsforeningen og J.A.K. pengeinstitutterne om uddannelse af unge J.A.K.’ere, eller J.A.K. ambassadører kunne man måske ligefrem kalde dem. Ideen er at klæde et antal unge J.A.K.’ere godt på til fremtidens opgaver i J.A.K. Om det er som bestyrelsesmedlemmer et sted i J.A.K. bevægelsen, eller om det er noget andet, er ikke afgørende. Det afgørende er, at når man starter en sådan proces, så skaber man forhåbentlig også en dynamik til gavn for alle parter.

J.A.K. har brug for alle, der kan se sig selv i et arbejde for J.A.K. Nogle deltager ved at lave bestyrelsesarbejde, andre deltager ved at uddanne sig til fremtiden i J.A.K., andre deltager ved at uddanne disse unge mennesker, og andre igen melder sig og siger: Jeg vil gerne give en hånd med! Se, dette er frugtbarhed – når alle yder, hvad de kan for et fælles bedste. Lad os betragte J.A.K. som et stort sammenskudsgilde og hver især yde vort bedste. Hvilken fest kan det da ikke blive?

Landsforeningen lægger ud med, at alle i J.A.K. kan købe bogen til medlemspris, nemlig 100 kr. plus forsendelsesomkostninger. Vær dog opmærksom på, at bogen også vil kunne købes/bestilles i J.A.K. pengeinstitutterne. Køb den! Den er så rigeligt pengene værd – og god fornøjelse! ❏

Reception I anledning af overdragelsen af bogen om J.A.K.s historie ”J.A.K. - en bevægelse i og med tiden” holder Landsforeningen J.A.K. reception:

Lørdag den 5. april 2008 kl. 14.00 - Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, Odense Efter den officielle overdragelse vil bogens forfatter Henrik Fode, Århus fortælle om arbejdet med bogen.

Alle er velkomne, men tilmelding nødvendig af hensyn til arrangementet.

Tilmelding til: landsforeningen@jak.dk eller tlf. 86 85 17 88.

3

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

2 0 0 8

At skrive historie – om J.A.K. Af Henrik Fode

tetet, arbejdet med arkiver i næsten 40 år og skrevet en lang række bøger og artikler publiceret i ind- og udland samt regelmæssigt leveret artikler til dagspressen. Jeg har kort og godt gennem mange år arbejdet med formidling af historie, men alligevel står man altid famlende, når et nyt emne skal underkastes behandling.

Sådan var det også, da jeg fik opgaven med at skildre J.A.K. bevægelsen. Jeg har svært ved at sige, hvornår jeg første gang hørte om J.A.K. og ”manden fra Brande”, men det går nok helt tilbage til min gymnasietid, for jeg var allerede dengang levende optaget af historie, politik og samfundsforhold i øvrigt.

Historie er på mange måder et ”mærkeligt” fag.

En fortid skal sammentrænges på et vilkårligt antal sider – og det siger næsten sig selv, at det kan give problemer med stofvægtning og prioriteringer. Inden for faget bruger man ofte to begreber: Man taler om Historie 1 og Historie 2. Det første begreb dækker virkeligheden eller fortiden, sådan som den udspandt sig, mens det andet begreb ”historie 2” er rekonstruktionen af fortiden. Med andre ord historikerens bearbejdning og fortolkning af fortiden. En sådan er naturligvis præget af historikerens almene baggrund, faglige indsigt og evt. opdrag. Er opgaven henvendt til et fagligt forum – eller en bredere offentlighed?

Historie og historieformidling er med andre ord ikke helt så let at få ”hold på”, og det forklarer da også, at der ofte opstår uenighed, når det endelige produkt skal anmeldes og vurderes.

Jeg har fået til opgave at skrive om J.A.K. fra bevægelsens start frem til i dag. For at spille med åbne kort skal jeg oplyse, at jeg er magister i økonomisk historie, har undervist på universi4

Historie kræver kildemateriale, og som gammel arkivmand og arkivchef hører jeg nok til den kreds, der har mødt flest arkiver i dette land.

Er der noget som en uåbnet ”arkivpakke”, nej vel, men er der mange af dem, kan det trods alt virke trættende. For at skrive J.A.K. historien var det derfor afgørende at sikre, at der var kildemateriale til stede.

Jeg havde tidligere mødt J.A.K. bladet, men aldrig hele den lange række, som Uffe Madsen præsenterede mig for. Jeg startede med Statsbibliotekets eksemplarer, der snart var registreret som fagblade, snart som dagblade. Det var besværligt, men afdækkede hurtigt netop det liv, der fandt sted i bevægelsen i de første år af 1930erne. Jeg fik fat i J.A.K. bladet ”Hver 2Dag” – og jeg var solgt. Sikke en verden, der udfoldede sig her. Hvilken energi, blev der ikke udvist hos K.E. Kristiansen – ”førstestyreren” og hans broder Frederik K. Kristiansen. Konstant var de på rejse, og konstant kommenterede de den aktuelle politik i stærke angreb på landets økonomiske politik. De udfordrede Nationalbanken med egne ”pengesedler”. De blev genstand for en selvstændig lovgivning, der endte med loven af 2. maj 1934, som forbød en række af bevægelsens initiativer. Det var spændende at følge.

Men – så opstår en af historikernes store problemer – perspektivet at undgå at blive fanget af detaljer samt at fastholde de store linier og overblikket. Der kunne sagtens skrives 200 sider

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

2 0 0 8

Bogen om J.A.K. er fyldt med illustrationer fra den spændende historie.

Her ses opslag fra bogen, hvor den venstre side viser foto fra et ungdomsstævne fra Middelfart.

På højre side gengives en af de mange plakater, der også blev lavet som små klistermærker. Begge er fra 1945/46.

Henrik Fode Født 1946.

Magister i historie 1973. Forfatter til en lang række bøger og artikler med emner af økonomisk- og social historisk indhold, publiceret i så vel ind- som udland.

Hertil et omfattende forfatterskab af byhistorisk karakter.

Gennem en årrække chef for Erhvervsarkivet i Århus. I dag ansvarlig for Byhistorisk Fond, der har adresse på Bymuseet i Århus.

om de første par år – men læsningen ville blive for en lille snæver gruppe, da temaet ville blive nationaløkonomi, diskussioner om guldstandard, penge og valutapolitik – for og imod en Nationalbank - og meget mere af den type.

Midt i det hele stod K.E. Kristiansen, der havde en uddannelse som landinspektør – altså langt fra nationaløkonomi, men alligevel udfordrede han de bedste nationaløkonomer og politikere i landet til duel i tale så vel som i skrift. I min fremstilling håber jeg trods alt at have fanget meget af den diskussion, så det også for en bredere læsergruppe står klart, at bevægelsen virkelig udfordrede det socialdemokratisk/radikale politiske system, personificeret i statsminister Thorvald Stauning, justitsminister K.K. Steincke og handelsminister Christen Hauge.

Konflikten betød imidlertid, at bevægelsen, der på det nærmeste var blevet landsdækkende, blev isoleret politisk. Ville man have indflydelse, måtte man alliere sig med andre grupper og bevægelser, der var utilfredse med den økonomiske og sociale udvikling. Set på baggrund af en senere udvikling var det næppe nogen skøn forening, men også det hører med til historien med fællesmøder med DNSAP, nazisterne, og LS, Landbrugernes Sammenslutning. Også det er en del af historien, og her tjener det J.A.K. til ære, at man ikke forsøger at bortviske den del af fortiden.

Historikerne taler også om ”drivkræfter”. Hvad driver historien frem, hvorfor handler vi, som vi gør? Også her er J.A.K. værd at lægge mærke til.

Det var ikke blot det økonomiske, der prægede bevægelsen, men også særlige ”livsværdier”. Her måtte jeg lære om Mazdaznan, om ”det rette styre”, siden også om vegetarisme og senere også om ”grøn økonomi”, for slet ikke at tale

om ”personligheder” med en karisma og energi, der langt overgår, hvad vi i dag kan forestille os. Jeg har søgt at skildre, hvordan Frederik K. Kristiansen rejste land og rige tyndt året rundt for at vise sine lysbilleder og propagandere for bevægelsen. Også under besættelsen foregik sådanne rejser, men nu i kolde tog med overnatning i uopvarmede kroværelser eller beskedne private hjem. Familien måtte lide afsavn i måneder, mens sådanne rejser stod på. Hvorfor gjorde han det? Her er det igen svært for historikeren at finde en forklaring. Den eneste synes at være, at han troede på bevægelsen, samt at hans hustru Anna Kristiansen støttede ham helt og holdent. J.A.K. var blevet en livsstil med en samlet ideologi, som familien helt og holdent støttede på trods af en svær privatøkonomi. Der var dengang ikke penge til en rejsesekretær, for det var i virkeligheden det, Frederik K. Kristiansen var. Han bandt de mange kredse og foreninger sammen om noget fælles. Han var bindeled mellem J.A.K.s ukronede ”førstestyrer”, broderen K.E. Kristiansen, og bevægelsens rødder. Det blev sagt, at man ”så op til K. E. Kristiansen, men broderen Frederik K. forstod man”.

Vi får som historikere ofte bebrejdelser for, at vi har ”magten” til at fælde dom over fortiden.

Selv føler jeg ofte, at man let kan virke ”bedrevidende”, når man i en fremstilling knytter vurderinger til et forløb. Men det er vel trods alt vores opgave, når det skal forklares, hvorfor noget gik galt. I 1930erne forsøgte J.A.K. sig med et stort anlagt ”afregningssystem”. Man handlede kort og godt på ”bog” i et stort bogholderi, hvorved man på det nærmeste undgik de forhadte Nationalbanksedler. Men det måtte gå galt.

Der lå ingen kalkulationer bag. Hvad kostede det at opretholde et sådant system? Dengang måtte alt håndteres manuelt, hvilket naturligvis krævede betydelige ressourcer. Det måtte gå 5

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

galt. Her er et eksempel på, at det er rimeligt, at historikeren fælder sin dom: For ambitiøst og naivt.

Læsning af J.A.K. bladet i besættelsesårene og de første efterkrigsår viser en bevægelse, der optrådte en smule famlende. En vis træthed kunne spores, men igen finder K.E.K. på noget nyt. Et nyt hjemsted i Middelfart samler bevægelsen, der også herfra sætter gang i en kursusvirksomhed for at fange de unge.

Efterkrigstiden og udviklingen i Østeuropa har Kristiansen svært ved at forstå – og fortsat er det ham, der udstikker retningslinierne.

Han står temmelig alene, efter at broderen var faldet bort i 1948. På en måde var han fascineret og på en måde skræmt af udviklingen med atombomber, NATO og Warszawa-pagten og Korea-krigen. For en historiker virker det, som om han ikke kunne følge med eller acceptere, at udviklingen fortsatte i et stadig højere tempo.

Hans bevægelse så hjælpeløst til. Der var kun ét at gøre for Kristiansen, som jeg skriver, at vende tilbage til de holdninger, som bevægelsen havde stået for i 1930erne: • Antimilitarisme • Antikapitalisme • Antikolonialisme Gennem alt var han gennemsyret af en dyb bekymring for civilisationens fremtid. Det var det rene, skære vanvid, det der foregik ude i den store verden.

6

2 0 0 8

at forklare ved hjælp af kilder og interviews. Al magt var centraliseret i hovedsædet, og da det går galt her, braser filialer og afdelinger naturligvis også sammen.

Det lærer J.A.K. af, og da bevægelsen genrejser pengeinstitutter i form af andelskasser, siden med en overordnet servicekasse i form af Folkesparekassen i Silkeborg, er det netop et udtryk for, at man har lært af historien, gjort en række erfaringer. Nu gælder det om, at den ikke bliver for stærk, som det siges rundt om. Men også her er der en bevægelse i gang. Kravene til pengeinstitutterne gør, at de må slå sig sammen, blive til større enheder. Det har imidlertid også betydet, at Fælleskassen i København ikke længer reklamerer med tilhørsforholdet til J.A.K., men i stedet har fået vedtægter, der er tilpasset den nye brancheorganisation.

De nye pengeinstitutter må naturligvis også adskille sig fra den øvrige pengeverden. Oprindelig var det rentefri konti, der var trækplasteret – og det er det sådan set fortsat – men i dag kræver kunderne ”full service” med tilbud om børneopsparingskonti – næppe uden renter – pensionsløsninger og meget mere.

Landsforeningen J.A.K. lever videre. Jeg har søgt at vise, hvordan den konstant søger at tilpasse sig vor egen tid. Den geografiske struktur er lavet om. Der er etableret velfungerende hjemmesider, hvor der er megen information at hente, herunder også J.A.K. bladet i digital form.

På de ”indre” linier så han imidlertid ikke udviklingen. Han var fortsat ”førstestyrer”, var på vej mod de 70 uden seriøst at have overvejet et generationsskifte. Også her har en historiker sin ret til at komme med sine bemærkninger og kommentarer. Hvad ville der være sket, hvis der var kommet friske kræfter til bevægelsen?

K.E.K. havde ganske vist fået sin søn Halfdan ind i J.A.K. allerede midt i 1930erne, men fortsat var det faders ord, der var lov.

Næsten 80 år med J.A.K. opsamlet på 3 A4 ark kan naturligvis ikke rumme hele ”sandheden”.

Det er en meget komprimeret fremstilling, og (som jeg udtrykte det indledningsvis) en komprimeret ”Historie 2”. For læsere og tilhørere imidlertid et godt eksempel på, hvor vanskeligt det kan være at formidle historien – her om J.A.K. Men heldigvis ligger der næsten 200 sider foran tilhørerne – god fornøjelse.

I 1958 skete der for alvor noget nyt i bevægelsen. J.A.K. Banken åbnede dørene i Middelfart.

Hurtigt blev den en forretningsmæssig succes med filialer og kontorer over det meste af landet. Historikeren spørger igen: Hvorfor denne succes, og siden da banken må lukke. Hvorfor?

Referater uden forsøg på analyser og forklaringer er på mange måder uinteressante ganske som kongerækker uden indhold. Jeg forsøger

Til slut vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke for den udviste tillid. En tak skal også lyde til de mange, der har brugt tid på mig, hvor jeg har stillet spørgsmål – og fået svar, der blot har resulteret i endnu en byge af nye spørgsmål.

Det har været morsomt med den dialog med de levende kilder. Men heller ikke de må stå alene, for den levende kilde kan også snyde historikeren. ❏

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

2 0 0 8

Historien om havregryn Af Ane Bodil Søgaard, Egebjerg

Havre er på mange måder en enestående kornart. Den kunne få heste til at forholde sig i ro under hele kirketiden, med mulen dybt nede i muleposen gumlende på havre og hakkelse. Og ved at kigge på det fugleliv, der er omkring et havreneg ved vintertide, ja, da kan tiden stå helt stille hos ethvert barn, men så sandelig også for barnlige sjæle. For øvrigt er der intet som havresuppe, der kan lindre en stresset mave. Og endelig er havren den eneste kornart, alle med garanti kan kende fra de andre tre.

En portion havregrød er en billig og sund måde at starte dagen på – eller kunne være det.

Det exceptionelle ved havre er, at fedtstoffet i kernen har en usædvanlig god sammensætning. Mere end 40 % af fedtet er de eftertragtede polyumættede fedtsyrer, og næsten 40 % er monoumættede, og så indeholder havrekernen mere end dobbelt så meget fedt som de tre andre kornarter.

Fedtet er sundt både for heste, fugle og for os, men besværligt for fødevareindustrien, fordi fedtet kan blive harsk. Dækblade og yderavner på den hele kerne forhindrer, at luftens ilt får adgang til fedtstofferne. Men når havrekernen sønderdeles, som den jo bliver, når den ender som havregryn, kan havregrynene ikke uden videre bevare deres velsmag. Derfor bruger man en teknik, som gør, at havregrynene kan holde sig. Og det er så det, historien handler om.

For et par år siden var jeg på besøg hos nogle gode venner. De havde en meget smukt forarbejdet hånddrevet havregrynsvalse. Og tænk, de tog blot de afskallede havrekerner og puttede dem i valsen, og ud kom de fineste havregryn med en herlig smag af havre.

Enhver kan vel let forestille sig, at jeg anskaffede mig en sådan herlighed. Og med en pose afskallet havre under armen drog jeg

7

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

hjem. Herefter har det næsten været idyl og en æstetisk nydelse på flere planer. Havregrynsvalsen er smuk at se på. Havregrynene bliver flotte og utrolig velsmagende, hvis man altså kan li’ smagen. Mine børnebørn og andre havregrynsog grødspisende gæster er begejstrede. Jeg tror, jeg har solgt de første fem valser. Og jeg skal hilse og sige, at de ikke er helt billige – 1.400 kr.

Når jeg af og til henter mit ældste barnebarn i børnehaven, flokkes børnene om mig for at høre, om det virkelig er rigtigt, at jeg har en havregrynsmaskine. Så det giver altså point i den aldersklasse med sådan en valse.

Efter at have spist den pose havre, der fulgte med handelen, købte jeg mig en ny. Og tænk, den smagte helt anderledes. Måske ligesom et Filippa smager anderledes end et Skovfoged

2 0 0 8

æble. Så der var måske store sortsforskelle?

Hvem har nogensinde smagt, at der var forskel i smagen af havregryn? Nej vel. Al havre smager ens, og mest måske af ikke så meget, når kernerne først har været igennem det professionelle havregrynsmaskineri. Det kan i øvrigt bekræftes af en smagstest, der blev lavet for et års tid siden. Der var stort set ingen forskelle, men Dalby Mølles var de bedste til prisen.

Dampet havre Jeg fik arrangeret et besøg på Dalby Mølle, der laver 5.500 tons havregryn om året, bl.a. økologiske, for at se på fremstillingen af havregryn.

Det første, der sker, er, at kernerne bliver renset for ukrudtsfrø, og de mindste kerner bliver sorteret fra. Hos økologisk dyrket havre er spildproducenten ca. 5 % højere end i den konventionelle havre. Dels er skaldelene noget tykkere, dels er der flere ukrudtsfrø.

»

Havregrynsvalsen er smuk at se på. Havregrynene bliver flotte og utrolig velsmagende, hvis man altså kan li’ smagen.

«

Dernæst skal havren afskalles. Det sker i en slags centrifuge, som slynger kernerne udad, med spidsen forrest, mod en hård rem, som gør, at skallerne, det vil sige yderavner og dækblade, springer fra kernen. Skaldelene og andet smulder fra afskalningen sælges som foder og biobrændsel. Det indeholder ingen foderenheder, men fibrene er velegnede til kvægfoder.

Kernerne bliver nu kogt i damp 70-80 minutter ved en temperatur på omkring 100 grader. Herved bliver kernerne steriliseret og blødgjorte, så de kan skæres i mindre stykker, som de kalder grits. Gritsene tørres ned til 11 % vand og kan nu opbevares i siloer, indtil de skal valses til fintvalsede havregryn. Skal grynene være grovvalsede, bruger man hele, dampede kerner.

Inden gritsene, som hentes frem fra 8

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

siloerne, bliver valset til havregryn, opvarmes de igen med damp for at blive blødgjorte, inden de valses til de færdige havregryn. De tørres ligesom gritsene ned til 11 % vandindhold.

Men det var mig lidt at en gåde, hvorfor de kogte og tørrede havregrynene så meget. Var det virkeligt nødvendigt med en så energitung proces for at få lavet havregryn, når jeg selv blot kunne valse kernen? Jeg ville gerne besøge Lantmännen, der også laver økologiske havregryn, for at se, om de også gjorde det så omstændeligt.

Det gjorde de. Og dog – måske har det en betydning, at man her opvarmer havrekernerne ganske vist med damp, men i en darre, hvor kernerne ikke kommer i kontakt med vanddampen, men kommer ind i den ene ende af en høj søjle, og tre timer senere kommer de ud i den anden ende og er blevet opvarmet til omkring 100 grader. Først når havrekernerne skal valses eller skæres til grits, blødgør man kernerne ved at koge dem.

Men hvad så med Solgryn, som reklamerer med helt specielle kerneristede gryn? Trods ihærdige anstrengelser er det ikke lykkedes mig at vriste ud af dem, hvordan de laver deres gryn. Det er en fabrikationshemmelighed. Det nærmeste, jeg kunne komme, var, at kogningen er lidt anderledes, og tørringen også er lidt anderledes.

Det var så det – de verdenskendte kerneristede Solgryn.

Hos Saltå Kværn, hvis gryn også har den nøddeagtige smag, autoklaverer de grynene – og det er jo blot en anden måde at fortælle, hvordan man tørrer. Ved at tørre (opvarme) stivelse ved høje varmegrader vil der komme en lidt nøddeagtig smag eller en smag af dextrin (sukker).

Ved de højere temperaturer karamelliserer stivelsen, og det er højst sandsynligt det, der sker.

Og som de forklarede på Dalby Mølle: Hvis man koger længe, så stivelsen forklistrer, og derefter tørrer godt, vil den nøddeagtige smag blive tydelig – så mon ikke det er Solgrynenes hemmelighed? Til alt det må man bare sige, at med den ”nødde-proces” dannes det kræftfremkaldende stof acrylamid.

Sunde – ikke sunde?

Det er med andre ord en utrolig hårdhændet måde, havren bliver behandlet på, før den bliver til havregryn. Møllerne siger, det er for at undgå,

2 0 0 8

at grynene kommer til at smage dårligt, men det kan også være, for at de ikke skal smuldre på vej til forbrugerne. Jo mere forklistret stivelsen er, jo pænere vil grynene holde sig.

Spørgsmålet er så, om det går ud over grynenes ernæringsmæssige kvalitet. Har man én gang smagt de håndvalsede havregryn, ved man, at det i hvert fald går ud over smagen med al den dampen. På møllerierne siger man så, at smagen ville blive decideret ubehagelig uden dampning, fordi opvarmningen ødelægger de enzymer i havren, der får den til at smage dårligt. Et enzym som lipase ville f.eks. kunne danne frie fedtsyrer, og de smager temmelig ubehageligt og meget bittert. Et andet enzym, lipoxigenase, ilter de umættede og polyumættede fedtsyrer, så de harsker, og det smager heller ikke godt.

Det er meget tænkeligt, at de naturlige enzymer i fødevarerne spiller en rolle, når vi skal fordøje dem, og at det derfor er dårligt rent sundhedsmæssigt, at de bliver ødelagt ved forarbejdning. Men jeg kan ikke umiddelbart finde dokumentation for det. Jeg kan heller ikke finde dokumentation for, at de sunde mono- og polyumættede fedtsyrer er blevet ødelagt ved processen. Men vi ved, at de ikke tåler opvarmning, så det er mere end sandsynligt. Det er i hvert fald påfaldende, at havregrynsfabrikanterne ikke reklamerer med dem.

Historien om havregryn er altså endnu en historie om, hvordan et sundt og nærende produkt mister de fleste af sine gode egenskaber, når levnedsmiddelindustrien tager det under behandling. Så er det jo meget godt, at man kan lave sine havregryn selv, hvis man vil. ❏

Ane Bodil Søgård er lic.scient. og har forsket i planteforædling. I de senere år har hun været en meget brugt underviser og foredragsholder, bl.a. i forbindelse med offentlige og private storkøkkeners omlægning til økologi.

Troels V. Østergård er mag.scient. i geologi, og har arbejdet med økologisk jordbrug både teoretisk og praktisk. Han er især kendt for sine bøger om økologisk havebrug.

Ane Bodil Søgaard har sammen med Troels V. Østergaard skrevet ”Hvad er det du spiser?” - en bog om økologi, mad og sundhed.

Læs om bogen på side 22.

9

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

2 0 0 8

En pioner fortæller

Et HELT liv med Økologien Af Karl Mørch Jensen, tidligere butikschef i Kvickly, Silkeborg

»

I dag har enhver butikskæde erkendt, at et økologisk sortiment i kædens butikker er helt nødvendigt, hvis de skal fremstå som et troværdigt indkøbssted.

«

Karl Mørch Jensen er i dag økologisk forbruger.

Her er han fotograferet ved den store alsidige økologiske grøntafdeling i Silkeborg.

10

M

ennesker, der arbejder med/for økologi, eller blot støtter med tanken ved at købe øko varer, kan have forskellige indgange til tankegangen omkring økologi.

nok til at klare markarbejdet, hvor selvbinderen var den tungeste maskine.

Fra konventionelt til biodynamisk landbrug

Landbruget blev drevet tradionelt, med naturgødning tilsat den kunstgødning, som dengang var tilgængelig og i meget mindre mængder, end der senere blev almindeligt - giftsprøjten var ikke opfundet endnu. På et tidspunkt midt i 30erne var mine forældre blevet bekendt med den biodynamiske driftsform. Kendskabet kom sammen med kendskabet til J.A.K. bevægelsen og tanken om en rentefri økonomi.

Jeg er født og opvokset på et landbrug i midt Vendsyssel, jeg husker de store sortbrogede kreaturer, den store tyr, svinene i stierne over for kvæget og stalden med heste, som var kraftige

Men tilbage til den biodynamiske driftsform.

Anden verdenskrig lukkede for fremskaffelse af kunstgødning, efterhånden som krigen tog til.

I det følgende vil jeg med årenes gang fortælle om frembringelse, forædling, salg og forbrug af økologiske varer ud fra mine personlige oplevelser.

J . A . K .

»

B L A D E T

A P R I L

2 0 0 8

Den biodynamiske driftsform blev et princip, man gik ind for, uanset om det kostede lidt i kroner

Det var jo en god anledning til prøve en anden driftsform af, og efter krigen fortsatte mine forældre så den egentlige biodynamiske driftsform.

Avlen faldt ca. 25 % i mængder. Det betød, at man var nødt til at se på dyreholdets størrelse og sammensætning. F. eks. husker jeg, at man sammenlignede antallet af høstakke på en mark før overgangen til den biodynamiske drift med antallet af høstakke efter overgangen til den biodynamiske driftsform.

Men som det siden er erkendt, er det ikke den kortsigtede penge økonomi, der tæller - det er skaderne af den intensive driftsform på langt sigt, der er interessant, det ses meget tydeligt i dag.

Tilpasning af dyr i forhold til mindre udbytte på markerne Kort fortalt skete der det, at de sortbrogede blev sat ud og erstattet med det mere nøjsomme Jersey kvæg (også en stor nyskabelse). Samtidig blev antallet af stykker kvæg reduceret lidt, og de store fedekalve var en saga blot.

Man fik ikke den merpris for biodynamisk/ økologisk produktion, som kan opnås i dag, men mælken fra Jersey køerne var meget fedtholdig, så fokus flyttede fra mængde til, hvor meget smørfedt mælken kunne give - og ikke mindst dengang var det ”smørret der gørret”.

Udgifterne faldt i form af mindre dyrlægeudgifter og ingen udgifter til kunstgødning, men opnå helt samme indtjening kunne man ikke. Den biodynamiske driftsform blev et princip, man gik ind for, uanset om det kostede lidt i kroner.

For os børn blev det et førstehånds kendskab til, hvordan man får en ”ren” produktion af fødevarer - en produktion som ikke var belastet af kunstig oppustning og pesticidrester - heller ikke dyrene var kunstigt påvirket i ydeevnen.

Det er en given ting, at en så omfattende ændring af driftsform, samt forståelsen af hvorfor, blev en lære for livet.

«

Min voksne tid har arbejdsmæssigt foregået i Brugsforeningsbevægelsen, og det var som varehuschef i Kvickly Silkeborg, jeg fik mulighed for at blive ”genforenet” med miljømæssigt og naturskånsomt fremstillede fødevarer.

Skaderne ved den intensive drift bliver synlige Det var skaderne efter det store medicin- og pesticidforbrug i landbrugsproduktionen, der stak sit hoved frem, især skaderne i vort dyrebare drikkevand fik alarmklokkerne til at ringe. Men også en ting som stråforkortere i kornproduktionen fik stor bevågenhed - forbrugerne var ikke sene til at forstå den direkte forbindelse til mel og havregryn.

Pressen var på tæerne ved at slå skaderne stort op (hvorfor er det altid den dårlige historie, der sælger?), men den meget presse fik salget i vejret; hylderne med økologiske kornprodukter blev ribbet. Det blev efterhånden sådan, at når der havde været en ny dårlig historie, styrtede disponenterne til telefonen for at sikre sig ekstra mængder af de omtalte varer.

Lidt varehistorie Ca. 1988 var der en økologisk produktion af de mest anvendte grønsager, som var stor nok, til at man kunne regne med et kontinuerligt salg i butikkerne. For mig var det en stor glæde at være med til at fremme den økologiske produktion, og da jeg fik frie hænder til at arbejde med øko-varerne i butikken, afprøvede vi alt det, der kom på markedet af økologiske varer.

Først i 90erne afprøvede vi salget af økologisk kød. Vi solgte det til indkøbsprisen for at holde en vis mængde, så producenterne kunne komme af med produktionen, men produktionen af økologisk fremstillede kødvarer har ikke før de sidste år været særlig stor.

Nu er der stor mangel på økologisk dansk fremstillet svinekød; også dansk fremstillet øko-kylling er en mangelvare.

Men de største varegrupper inden for økologi er grønsager og mejeriprodukter, og det er vel i grunden også det sundeste varevalg.

11

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

Erkendelse og forbrugerens magt over udviklingen I 1996 fik jeg efter 20 år på chefposten i Kvickly Silkeborg tilbudt at blive konsulent og indpisker for økologien i hele Kvickly-kæden. Den udfordring tog jeg imod, og de følgende to år gik med at oplyse om økologi og muligheden for salg af økologiske varer.

Især de unge medarbejdere var positive over for sundere fødevarer fremstillet på en mere dyrevenlig og for naturen mere skånsom produktion. Ledergruppen skulle ”lokkes” med en god avance og et omdømme som en ansvarlig butik i forhold til kvalitet og forbrugertryghed.

Allerede år forinden var det en opdagelse, jeg selv erfarede, nemlig at økologiske varer var med til at give et overordnet indtryk af ansvarlighed på alle områder.

Efter to år med undervisning og uddannelse af butikspersonalet var der skabt en platform for en naturlig udbygning af det økologiske varesortiment i butikkerne. Nu var det så op til producenterne at udbygge produktionen.

I dag har enhver butikskæde erkendt, at et økologisk sortiment i kædens butikker er helt nødvendigt, hvis de skal fremstå som et troværdigt indkøbssted.

Det er mere end nogensinde fru Hansens pengepung, der styrer afsætningen, og det ved enhver markedsføringsansvarlig.

Indkøbernes krav til leverandøren Som en del af mit arbejde som konsulent var også i samarbejde med indkøberne at opspore og besøge producenter og mindre forædlingsvirksomheder, og herved fik jeg kendskab til producenternes vanskeligheder med afsætning/ markedsføring, klargøring af varer til salg i butikker og i nogle tilfælde almindelig organisering af produktion og salg, samt fremskaffelse af kapital, budgettering osv.

Samtidig havde mange mindre økologiske virksomheder besvær med at trænge igennem til de store afsætningskanaler, f.eks. butikskæderne.

Det fik mig til at starte egen konsulentvirksomhed, hvor indsatsen skulle hjælpe med de ovennævnte problemstillinger. Det har ført til, at jeg har været ”på besøg” i snart alle produktionsformer inden for økologi. I øjeblikket gælder det udvikling af økologiske frugtplantager.

12

2 0 0 8

En hjørnesten i mange økologiske producenters strategi var at komme ind på de store butikskæders hylder. Var man først dér, kunne man koncentrere sig om produktionen - salget tog butikskæden sig af.

Men for at være dér var det nødvendigt, at man kunne dokumentere overholdelse af de økologiske regler, altså overholde de til det røde Ø-mærke hørende statskontrollerede regler for økologisk fremstilling.

Derefter en udførlig deklaration og endelig en ensartet klasse A vare. For salgsleddet er det vigtigt, at kunden kan være sikker på altid at vide, hvilken vare kunden køber i såvel smag, kvalitet og holdbarhed.

Indpakningen skal være godkendt: der skal være stregkoder og datomærkning, salgsenheder pr. kolli skal være aftalt, og forsendelsesmåde og bestillingscyklus skal være aftalt. Varer til tiden er meget afgørende for et godt samarbejde.

Men der er også en fare i at levere til store kæder, nemlig hvis et samarbejde ophører. Derfor er det vigtigt for leverandøren, at der leveres så mange steder som muligt - det har kostet økologiske virksomheder livet at binde sig for ensidigt.

Økologien og fremtiden De sidste 2-3 års fokus på miljøet, dyrevelfærden og folkesundheden har trukket stærkt i retning af øget økologi. Forhåbentlig vil forbrugernes interesse forblive usvækket, også hvis der kommer en økonomisk nedgang. Især forældrene til småbørn ser dog ud til at have en fast vilje omkring sund og næringsrig mad.

Men vi ved også, at hvis forbrugernes interesse for varerne svækkes, vil detailhandlen meget hurtigt sadle om. Økonomi og forbrugerinteresse styrer indkøb og markedsføring. Økologerne har åbnet mange gårdbutikker og leverer mange varer til institutioner, men den store varestrøm igennem detailhandlen kan ikke undværes.

Held og lykke med økologien fremover. ❏

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

2 0 0 8

Fedme-epidemi og sundhedsbølge Der er i øjeblikket to modsatrettede tendenser i de danske forbrugeres livsstil

Af Mogens Werge, forbrugerpolitisk direktør i Coop Danmark A/S

En stor del af befolkningen kæmper med større og større fedmeproblemer. De spiser forkert og for meget, og de motionerer for lidt.

Eksperter taler om en sand fedme-epidemi.

Men samtidig er der en anden del, typisk mere privilegerede, der lever stadig mere og mere sundt. I vores butikker kan vi se, at salget af frugt og grønt er i kraftig vækst. I 2007 solgte vi i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma flere end 10 millioner enheder frugt og grønt, end vi gjorde året før. Og besøger man butikkerne, kan man også se, at frugt og grønt afdelingerne vokser og får større betydning. Vi oplever altså samtidig med fedme-epidemien en sand sundhedsbølge.

Med op imod 5 millioner kunder om ugen i vores butikker og med 1,6 million danskere som ejere af vores virksomhed (i kraft af deres medlemskab af FDB eller brugsforening) føler vi et ansvar for, at flere danskere kan komme til at leve sundere.

I praksis betyder det, at vi har et stort udvalg af velsmagende produkter inden for frugt og grønt, fedtfattige varer, fisk, fjerkræ og mejeriprodukter. Og vi gør det ved at give information til kunderne, der giver dem kvalificeret grundlag til at træffe deres egne beslutninger. Det sidste har vi historisk tradition for - tænk blot på Madpyramiden, som vi lancerede i begyndelsen af 1970erne.

Mange veje til sundere varer Vores forskellige kæder gør på hver sin måde en indsats for at fremme sundheden: 13

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

• Fakta markedsfører sig som Danmarks sunde discountkæde med udvidet frugt og grønt udvalg, kampagner for udvalgte områder som citrus, tomater og fjerkræ, samarbejde med ”6 om Dagen” og med Fødevarestyrelsen om fuldkornsprodukter.

• Irma har fjernet slik fra kasselinien, stoppet multisalg af sodavand og konfekture og har stort udvalg og salg af fisk, fjerkræ, frugt og grønt.

• SuperBrugsen har store frugt og grønt afdelinger, gennemfører en række kampagner for at fremme salget af økologiske varer og giver opskrifter på ernæringsrigtige retter.

• Kvickly udvider frugt og grønt afdelingerne, udvider udvalget af økologi, etablerer Danmarks største økologiafdelinger og sælger fitness-abonnementer.

• Dagli´Brugsen markedsfører det største udvalg af frisk frugt og grønt i lokalområderne og markedsfører det massivt i tilbudsaviserne.

del af befolkningen, der har færrest penge til rådighed, som lever mest usundt. Derfor vil en reduktion af momsen på frugt og grønt være en naturlig hjælp, så de sunde varer bliver billigere.

I de kommende år vil der komme endnu mere fokus på sundhed. Det vil ske med stadig mere debat i medierne, og detailhandelen vil i højere grad konkurrere på at profilere sig sundt.

Der er dem, der mener, at det er den enkelte, der er ansvarlig for, hvad man selv putter i munden.

Men jeg tror ikke, at det er klogt, hvis handlen placerer ansvaret alene hos forbrugeren.

Det kan virksomheder som vores ikke løse alene.

Her bør der sættes ind på to fronter fra samfundets side:

I Coop vil vi i hvert fald ikke begå samme fejl, som tobaksindustrien gjorde en lang periode, og fralægge os alt ansvar. Vi vil være i front, når det handler om at gøre det lettere for danskerne at leve sundere: Vi vil give kunderne information, så de har et kvalificeret grundlag at træffe deres egne valg på, når de handler i vore butikker. Vi vil sammen med vores leverandører udvikle nye og mere velsmagende frugt og grønt produkter som eksempelvis de små skrællede gulerødder, vi lancerede sidste år målrettet børn som sundt slik. Det er blevet en kæmpesucces, som viser, at der er stor forbrugerinteresse for sunde varer, der er nemme, og som smager godt.

1. Information. Indsatsen skal i højere grad målrettes mod den del af befolkningen, der har problemerne.

2. Priserne. Uden at det er videnskabeligt bevist, er der en social slagside. Det er altså den

Men staten må også gå ind og gøre en indsats og sænke momsen på de sunde varer, så den sociale skævvridning, der er det store problem nu, kan reduceres. Så bliver det sundt forår for alle. ❏

Der gøres altså meget på mange forskellige fronter for sundheden. Alligevel er der altså et voksende fedmeproblem hos en del af befolkningen.

Sænk momsen

14

2 0 0 8

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

2 0 0 8

Usund mad gør ondt på miljøet Bøf og rødvin belaster miljøet mere end pasta med grøntsager og en øl. Hvis vi spiser sundt, vil det oftest også være det bedste for miljøet, viser ny undersøgelse.

Af Henrik Saxe og Rico Busk

Hvad skal vi have til aften? Hvis miljøet var i stand til at svare på det spørgsmål, ville menuen komme til at stå på noget med grøntsager og fuldkornsbrød, måske en gang pasta, hanevand eller en øl i glasset og frugt til dessert.

Før maden ender i køleskabet og på middagsbordet, vokser ingredienserne op på marken, i svinestien eller bliver fløjet ind fra udlandet, og det er i den periode, at maden gør mere eller mindre ondt på miljøet. Fødevarerne belaster miljøet pga. en række forhold forbundet med produktion, transport, opbevaring, spild og affaldshåndtering. Men det vender vi tilbage til.

Lad os lige først se på de daglige valg.

Hver gang, vi går i supermarkedet, eller når vi går på restaurant, står vi over for valget: Hvad vil vi have at spise, og hvad drikker vi til?

Det, vi først og fremmest tænker på, er selvfølgelig, hvad vi har mest lyst til. Vi spørger smagsløgene til råds. Vores kostvalg er også præget af vaner, sociale normer og holdninger.

Måske skal kødet være halalslagtet, måske foretrækker vi vegetarmad, eller måske er vi på kur?

Nogle spiser økologisk af hensyn til dyrevelfærd og miljø. Andre synes, at økologisk mad smager bedre eller vil undgå tilsætningsstoffer.

Kostvalg handler også om sundhed. Måske har lægen eller din ægtefælle beordret dig til at tænke på dit helbred, før du adlyder smagsløgene? Måske er du overvægtig, har sukkersyge eller har problemer med hjertet?

Så vores beslutning om, hvad vi kommer i indkøbsvognen og siden hen på tallerkenen, bliver taget efter en række overvejelser. Vi skal kunne lide det, det skal være godt for vores helbred og eventuelt også godt for miljøet. Desuden må det gerne være billigt, for vi har jo også andet at bruge penge på.

Med en ny stor undersøgelse fra Institut for Miljøvurdering, der er en uafhængig institution under Miljøministeriet, er valget blevet en lille smule nemmere. Den sunde, den miljørigtige og den billige kostplan kan nemlig godt følges ad.

I den nye undersøgelse hedder de vigtigste konklusioner: • Mad og drikke udgør en væsentlig del af den samlede miljøbelastning forbundet med danskernes privatforbrug.

• Forbrugeren kan ved at vælge sund kost frem for gennemsnitlig dansk kost ikke blot øge sin egen sundhed, men også bidrage væsentligt til at reducere miljøbelastningen fra kosten.

• Forbrugeren kan ved at vælge sund kost frem for gennemsnitlig dansk kost opnå en besparelse på omkring 20 procent på sit kostbudget.

• Forbrugernes frie kostvalg påvirker samfundets udgifter til hospitaler og miljø, hvilket giver politikerne ansvar for at motivere forbrugeren til de mest samfundsgavnlige valg.

15

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

Sundere på alle måder Fødevarer påvirker miljøet både gennem produktion, distribution, opbevaring, spild og affaldshåndtering. I undersøgelsen fra Institut for Miljøvurdering sammenregnes sådanne miljøbelastninger fra fødevarernes produktion til og med levnedsmiddelindustrien som otte typer af miljøbelastning: 1. drivhuseffekten, der påvirker klimaet 2. nedbrydning af det beskyttende ozonlag i stratosfæren 3. forsuring af økosystemer og syrenedbrydning af materialer 4. næringsstofbelastning af økosystemer 5. dannelse af skadelig ozon i luften, vi indånder 6. giftvirkninger af pesticider, tungmetaller m.v. på naturen (økotoksicitet) 7. og på mennesker (human toksicitet) 8. arealbeslag, så naturarealer svinder, og artsrigdommen daler.

Institut for Miljøvurdering bruger de otte miljøbelastninger til at opgøre miljøeffekterne af vores kostvalg. Men også andre aktiviteter i familien – eksempelvis boligopvarmning og bilkørsel – gøres op efter de otte typer belastning.

De otte miljøbelastninger lægges ikke sammen til en fælles enhed, og man kan derfor ikke umiddelbart sammenligne den totale miljøeffekt af f.eks. boligopvarmning med miljøeffekten af den kost, man indkøber. Sammenligningen må ske på hver af de otte miljøbelastninger for sig – for de har hver deres særegne og væsentlige betydning for kvaliteten af vores miljø. Undersøgelsen viser, at valget af sund kost er mindre miljøbelastende end det, vi normalt spiser, målt på alle otte typer miljøpåvirkning. Det sunde kostvalg er altså bedre for miljøet på alle måder.

Hvordan belaster fødevarer miljøet?

Lad os nu vende tilbage til, hvor og hvordan vores fødevarer påvirker miljøet, når de bliver produceret, transporteret, opbevaret osv.

Fødevarerne er afhængige af maskiner, som pløjer, sår og høster markerne, opvarmning af 16

2 0 0 8

stalde, afkøling af lagerrum og transport. Alle de ting kræver fossilt brændsel, der giver udledning af kuldioxid.

Rismarker, husdyr og lossepladser afgiver store mængder metan. Jordbakterier afgiver lattergas. Kuldioxid, metan og lattergas er alle luftarter, der øger drivhuseffekten og ændrer jordens klima.

Brug af fossilt brændsel forurener med svovl og kvælstof, der forsurer og overgødsker naturens økosystemer. Marker gødes med kvælstof, der kan give iltsvind i søer og åer. Ved køling af fødevarer bruges freon-lignende gasser, der ved udslip fører til nedbrydning af ozonlaget, som beskytter os mod solens kræftfremkaldende UV-lys. Samtidig er ozon i den luft, vi indånder, giftig for dyr, mennesker og planter – og den dannes ved et samspil mellem bilers udstødning og sollys.

Landmandens brug af kunstgødning og pesticider forurener med tungmetaller og stoffer, der belaster naturen (økotoksicitet) og sandsynligvis også vores helbred (human toksicitet).

Jordbrug og dyrehold optager store landarealer, så naturarealer svinder, og arternes mangfoldighed daler. I USA anvender landbruget 50 procent af arealet og forbruger 80 procent af det tilgængelige ferskvand og 17 procent af det fossile brændstof.

Miljøvenlige fødevarer Institut for Miljøvurdering har sammenlignet miljøbelastningen fra almindelig dansk kost med miljøbelastningen fra anbefalet sund kost (se faktabokse).

Brød, kornprodukter, frugt og grøntsager viser sig at være de mest miljøvenlige fødevarer, mens kød (især oksekød), slik, te, kaffe, vin og alkohol hører til de mest miljøbelastende fødevarer. Det er intuitivt nemt at forstå, at kød er mere belastende for miljøet end grøntsager. En gris æder flere gange sin vægt i form af bl.a. byg, hvede, raps, soja og solsikke, før den bliver slagtet og serveret som menneskeføde. Meget af det, en gris spiser, er i princippet egnet til menneskeføde. Selv med en stigende effektivitet i produktionen, vil der altid være et tab forbundet med at fodre grisen med menneskeføde, før den bliver til flæskesteg eller skinke.

Nogle vegetabilske fødevarer er dog ligesom kød relativt miljøbelastende. Det handler dels om højt forarbejdede vegetabilske fødevarer, dels om grøntsager dyrket om vinteren i opvar-

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

mede drivhuse, og dels om frugt dyrket på den anden side af jorden transporteret til de danske forbrugere med fly.

Undersøgelsen viser som nævnt også, at det sunde kostvalg er 20 procent billigere end danskernes gennemsnitskost. Altså endnu et argument for at spise sundt. Men prisen skal tilsyneladende endnu længere ned, hvis flere skal lade sig lokke af det sunde og miljørigtige kostvalg.

Spis rigeligt med kornprodukter, grøntsager og frugt, spis færre fede mejeriprodukter og kød, og skær kraftigt ned på slik, kager, sodavand og alkohol. Sådan lyder opfordringen fra kostpyramiden, og sådan belaster man miljøet mindst.

Det, man skal spise lidt af, og det, man skal spise meget af for at bevare sin sundhed, stemmer altså meget godt overens med det, man skal spise lidt og meget af for at bevare et godt miljø.

Kostvalget betyder noget Undersøgelsen fra Institut for Miljøvurdering viser, at fødevarers miljøbelastning er betydelig, også set i forhold til andre af familiens aktiviteter, f.eks. kørsel i bil og boligopvarmning. Men vi kan jo ikke undvære mad og drikke, så hvis man skal tro på, at det er afgørende for miljøet, hvad man putter i munden, skal der være forskel på forskellige fødevarers miljøbelastning.

Og det skal være en forskel, der batter.

Og undersøgelsen viser faktisk, at det sunde kostvalg er bedre for miljøet end det, vi normalt spiser, målt på alle otte miljøbelastninger – fra drivhuseffekt til arealbeslag. Uanset værdien af den enkelte miljøbelastning er der altså ingen tvivl om, at det sunde kostvalg er godt for miljøet.

Målt på seks ud af de otte miljøpåvirkninger er det sunde kostvalg mellem 2 og 30 gange så effektivt et redskab til miljøbeskyttelse, som hvis man på samme tid sparer 10 procent på benzin til bilen og 10 procent på varme og elektricitet i hjemmet. Det sunde kostvalg er altså et udmærket redskab til at formindske miljøbelastningen.

Miljøminister, Connie Hedegaard, lagde for nylig i en stor kampagne vægt på det personlige ansvar for miljøet og på at inspirere den enkelte til at tage ansvar. Kostvalget blev i denne sammenhæng ikke nævnt. Men med denne undersøgelse i baghovedet er også vores madvaner blevet relevante, når vi diskuterer miljø og miljøbeskyttelse.

2 0 0 8

To slags kost Den almindelige kost i undersøgelsen er det, som gennemsnitsdanskeren spiser. Data stammer fra en kostundersøgelse af danskernes kostvaner udført af Danmarks Fødevareforskning. Den sunde kost bygger på de seneste kostanbefalinger konkretiseret af Danmarks Fødevareforskning til brug for IMVs undersøgelser. Den sunde kost kender du i store træk fra kostpyramidens anbefalinger: Spis rigeligt med kornspiser, grøntsager og frugt, spis færre fede mejeriprodukter og kød, og skær kraftigt ned på slik, kager, sodavand og alkohol.

Det politiske ansvar Rapporten fra Institut for Miljøvurdering påpeger, at selvom forbrugeren er fri til at vælge sin kost, så har usund og miljøbelastende mad og drikke konsekvenser for samfundet i form af udgifter til hospitaler og miljø. Politikerne har derfor ansvar for at påvirke forbrugernes kostvalg; og hvor kampagner svigter, dér virker afgiftsreguleringer. Rapporten slår fast, at fødevarers effekter på sundhed og miljø bør indregnes i prisen til gavn for sundhed, miljø og pengepungen. Med den rette afgiftsregulering bliver det endnu billigere at spise sig mæt i gode velsmagende produkter, mens usund og miljøskadelig mad bliver dyrere. Valget er stadig frit, og samfundet får gevinst på alle hylder – folkesundhed, miljø og økonomi, konkluderes der i undersøgelsen. ❏

Artiklen er skrevet af chefkonsulent, dr. Agro Henrik Saxo, Institut for Miljøvurdering, og Rico Busk AC-medarbejder på Institut for Miljøvurdering med tilladelse til optagelse i J.A.K. bladet.

Ligeledes har Samvirke givet tilladelse til gengivelse af artiklen trykt i Samvirke maj 2006.

17

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

2 0 0 8

Biodynamiske produkter med gastronomisk luft under vingerne Af Klaus Loehr-Petersen, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Det stærkt stigende salg af økologiske varer herhjemme og i alle andre vestlige lande smitter også af på interessen for biodynamiske produkter, og hvordan de bliver dyrket. Og ikke mindst for deres smag og duft. En særlig opmærksomhed kommer fra kokke og vinkendere og andre med smag for kvalitetsprodukter. De har i stort tal opdaget, at biodynamiske produkter ofte har ekstra gode gastronomiske kvaliteter. Mange af dem har fået øjnene – og smagsløgene – op for de biodynamiske varers fortræffeligheder ved at smage biodynamiske vine. Inden for toppen af vinavlere har den biodynamiske metode skabt nye høje standarder for kompleksitet og lokal-autencitet i vinens duft og smag. Vinfolk sammenfatter det i begrebet terroir, hvilket også omfatter vinmarkens jordbund, klima, sorten af vinen og den pleje, den får. Det er denne terroir-kvalitet, flere kokke siger, de også finder hos biodynamiske råvarer. Herhjemme er det ikke mindst toneangivende kokke som Rasmus Koefoed fra den biodynamiske restaurant Geranium i Kongens Have, Søren Ejlersen fra Årstiderne og Claus Meyer, der omtaler de biodynamiske produkter meget positivt.

Set fra den biodynamiske side er det interessant, at terroir-begrebet har mange fællestræk med det organisme-begreb, vi bruger til at beskrive en biodynamisk bedrift. I ’landbrugsorganismen’ udgør jord, planter, naturelementer, husdyr og mennesker en form for organer i denne organisme. Det højere mål er at skabe et landbrug med en sådan bevidsthed og fornuft, at man kan tale om en form for landbrugs-individualitet. I det arbejde er anvendelsen af de biodynamiske præparater til gødning og marker helt centrale midler.

18

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

De gastronomisk fine resultater fra vinens og madlavningens verden har de senere år betydet en markant større interesse fra medierne, såvel de skrevne som de æterbårne, for at fortælle om den biodynamiske ”variant” af det økologiske.

Det gør også indtryk, at Årstiderne har offentliggjort, at de er i gang med at omlægge deres tre jordbrug til biodynamisk dyrkning. Deres begejstring bliver bemærket, og i det seneste halve år har flere journalister fra aviser og magasiner skrevet om biodynamisk landbrug som en særlig kvalitetsorienteret del af den økologiske bevægelse. Nogle kalder det ”økologiens

2 0 0 8

superliga” eller ”et skridt videre end økologisk”.

Det bliver beskrevet som en metode, der bygger på en helhed, og som holder fast på principper om balance mellem jord, afgrøder og dyrehold, mens økologien i stigende grad bevæger sig mod specialisering og industrialisering og dermed bliver mere som det konventionelle landbrug.

Det er et meget forenklet billede af den reelle økologiske situation, men sådan kan medierne somme tider lide at tegne det. I den biodynamiske forening er vi meget opmærksomme på ikke at tegne med på dette stereotype billede, men nuancere det med reelle oplysninger om den økologiske udvikling og fortælle, at biodynamiske landbrug også kan være store og teknisk moderne, bl.a. i anvendelsen af de biodynamiske præparater.

Fra tosser til trendsættere og varemangel

»

en metode, der bygger på en helhed, og som holder fast på principper om balance mellem jord, afgrøder og dyrehold

«

Biodynamiske landmænd har gennem mange årtier været vant til at blive betegnet som tossede mystikere, der tror på, at biodynamisk dyrkning har noget særligt at byde på. De seneste 5-6 år er der sket en markant ændring, bl.a. takket være de fine resultater af langtidsforsøg med sammenligning af konventionel, økologisk og biodynamisk dyrkning med kvaliteten af deres produkter. Det spirituelle livssyn, der ligger til grund for den biodynamiske praksis, bliver nu betragtet som en spændende dimension, der passer i tidens søgen efter en dybere mening med tilværelsen.

Som trendekspert Henrik Byager siger til en artikel af journalist Marie Preisler om biodynamisk jordbrug og produkter til det helt nye fagblad ’Spis Bare’ fra Kost- og Ernæringsforbundet, ligger forklaringen på biodynamikkens succes imidlertid lige til højrebenet: Økologien er blevet mainstream, så trendsætterne er nødt til at udse sig en ny darling, og holisme og spiritualitet er nogle af de brancher, der vokser mest globalt.

- Tingene skal både være rene og fine og samtidig have en åndelig og æstetisk overbygning.

Og det har biodynamikken med dens fokus på planter og mineraler og kosmiske energier. Det er kvalitetsfødevarer med en vision, og det rammer en længsel hos forbrugeren, der oplever, at traditionelle fødevarer degenererer, siger han.

Samtidig har biodynamikken en lang og spændende historie og opleves ikke længere af forbrugerne som sekterisk.

19

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

- Det her er ikke designet i forgårs af Arlas udviklingsafdeling. Biodynamikken er en autentisk filosofi med 100 år gamle rødder og forbindes ikke længere med det sekteriske Rudolf Steinerunivers, siger trendeksperten.

Det er meget interessant og glædeligt for os i den biodynamiske bevægelse, at biodynamikere på ganske få år er blevet trendsættere for en dyrkning og fødevarekvalitet, der har meget at byde på i fremtiden.

Det kræver flere biodynamiske avlere, og heldigvis er der flere, der er i gang med en omlægning. De største biodynamiske grossister Solhjulet, Bageriet Aurion og Dansk Helios efterlyser

Kort fra Foreningen af J.A.K. pengeinstitutter J.A.K. Andelskasse Rødding har på deres generalforsamling enstemmigt valgt en sammenlægning med Folkesparekassen.

Rødding var blandt de mindre J.A.K. andelskasser og har gennem den sidste årrække mærket en stigende administrativ byrde, der i sidste ende har ført til en sammenlægning med Folkesparekassen.

Folkesparekassen forventes at have godkendt sammenlægningen på repræsentantskabsmødet d. 15. marts 20

2 0 0 8

flere produkter. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug arbejder derfor for at få flere økologer til at lægge om til biodynamisk. Selv om der er en merpris for Demeter-godkendte produkter, skal økonomien ikke være hovedmotivationen til en omlægning. Uden en seriøs interesse for den antroposofiske livsanskuelse, der ligger til grund for det den biodynamiske praksis, giver biodynamisk dyrkning næppe nogen mening og næppe heller den indre kvalitet i produkterne, som vi mennesker skal ernæres af fysisk, psykisk og åndeligt. ❏ Læs mere om biodynamisk jordbrug på: www.biodynamisk.dk

Peter Djurtoft, formand

2008. Derved er der i løbet af en kort årrække ”forsvundet” 5-6 J.A.K. andelskasser, der er lukket og fusioneret med andre J.A.K. pengeinstitutter. Fælleskassen i København har desværre i samme periode valgt at forlade Foreningen af J.A.K. pengeinstitutter og ved samme lejlighed fjernet omtale af J.A.K.s virke i sine vedtægter og informationsmateriale.

Folkesparekassen valgte i 2007 at søge optagelse i foreningen. Dette blev imødekommet af andelskasserne med stor glæde, da dette længe har været et ønske fra andelskassernes side.

Optagelsen krævede mindre ændringer i foreningens virke og vedtægter, hvor bl.a. foreningens navn blev ændret fra ”… J.A.K. andelskasser” til ”J.A.K. pengeinstitutter”.

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

2 0 0 8

Haveforeningen Oigos Logos På et naturskønt område ned til Brabrandsøen i Århus har Haveforeningen Oigos Logos skabt et frirum for andelsforeningens deltagere. Området er på omkring 2 hektarer, og udgangspunktet for projektet er en interesse for fællesskab, frirum, økologiske tiltag såsom rodzone anlæg og muldtoilet m.v. Et anderledes byggeri – uden brug af trykimprægneret træ. Visionen er at skabe rammer for et godt socialt samvær, hvor fællesskab er grobund for nye idéer, og hvor der ikke er langt fra idé til handling.

Andelshaverne Det er en mangfoldig gruppe, som har fundet sammen om at etablere en anderledes andelsforening i Århus. Aldersmæssigt svinger de fra midten af 20’erne til starten af 60’erne og har meget forskellige baggrunde og uddannelser.

Alt fra smed, arkitekt, pædagog, pedel, musiker, lærer, ergoterapeut, lægestuderende og andet spændende.

Demokrati og arbejdsfællesskab Gruppen omkring projektet holder fællesmøde én gang om måneden for at drøfte praktiske anliggender, samt nutidige og fremtidige projekter. Beslutninger tages på demokratisk vis, hver andelshaver har 2 stemmer. Etablering af et smukt område og brugbare fællesarealer beror på fællesarbejdsdage, som alle deltager i.

Herudover har hver andelshaver et ansvarsområde i forbindelse med vedligeholdelse af fællesarealerne.

Byggeprojekter Hver andelshaver har 2 lodder, som tilsammen udgør ca. 650 m², og der kan bygges ét hus på 40 m² på hver lod. Materialevalg er op til én selv, og har man lyst, må man grave kælder.

Højden på huset må ikke overstige 4 m. Til gengæld må man bygge 15 m² overdækket terrasse og 10 m² skur. Man må gerne have en brændeovn og holde husdyr. Der er ikke mulighed for helårsbeboelse.

Økonomi Nye andelshavere skal betale et indmeldelsesgebyr til andelsforeningen på 1.800 kr. Herudover er der en fast månedlig omkostning, som for tiden er på 250 kr., til afholdelse af fællesudgifter, som strøm og vand til fælleshuset, samt ejendomsskat.

Folkesparekassens lokalråd Århus afholder årsmøde hos Haveforeningen Oigos Logos. Årsmødet afholdes søndag den 18. maj 2008, og flere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til Folkesparekassens Århus Afdeling. ❏

21

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

2 0 0 8

Andelskassen J.A.K. Slagelse afholder generalforsamling på Slagelse Vandrehjem.

ORDINÆR GENERALFORSAMLING I henhold til vedtægternes § 8 og § 9 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling Lørdag den 12. april 2008 kl. 13.00 DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning om Andelskassens virke i regnskabsåret.

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.

4. Behandling af indsendte forslag.

5. Forslag fremsat af direktion, bestyrelse og repræsentantskab.

6. Valg af medlemmer til repræsentantskabet 7. Valg af revisor 8. Eventuelt På Slagelse Vandrehjem, Bjergbygade 78, Slagelse *Andelskassens andelshavere vil modtage indkaldelse pr. brev med mulighed for tilmelding til buffet.

Klokken 15.00 vil Henrik Fode komme og fortælle om arbejde med den nye J.A.K. bog ” J.A.K. – en bevægelse i og med tiden”. Læs nærmere om Henrik Fode og bogudgivelsen i dette nummer af J.A.K. bladet. Bogen kan købes på generalforsamlingen for 100,00 kr.

Alle er velkommen til foredraget, der er gratis.

Andelskassen J.A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse, Telefon 58 50 47 70

www.andelskassen-jak-slagelse.dk 22

Anmeldelse: Ane Bodil Søgaard har sammen med Troels V. Østergaard skrevet ”Hvad er det du spiser?” - en bog om økologi, mad og sundhed.

Ane Bodil Søgård er lic.scient. og har forsket i planteforædling. I de senere år har hun været en meget brugt underviser og foredragsholder, bl.a. i forbindelse med offentlige og private storkøkkeners omlægning til økologi.

Troels V. Østergård er mag.scient. i geologi, og har arbejdet med økologisk jordbrug både teoretisk og praktisk. Han er især kendt for sine bøger om økologisk havebrug.

Citatet er fra ”Forbrug og livsstil” den 25. juli: ”Det er en helt suveræn bog, der for nylig er udgivet, og alle, der lever økologisk vil formentligt prise den til skyerne. Dog er bogen målrettet dem, der endnu ikke har fået øjnene op for økologien, og forfatterne lægger da heller ikke skjul på, at de har skrevet bogen for at få forbrugeren til at spise økologisk.

Forfatterne er økologen Troels Østergaard og fødevareforsker Ane Bodil Søgaard, der er rådgiver for fødevareministeren i Det rådgivende fødevareudvalg.

De fortæller om moderne landbrug og levnedsmiddelindustri, forklarer hvordan mange moderne fødevarer forringes, ligesom de sammenligner konventionelle produkter med økologiske og biodynamiske fødevarer.

Gensplejsning, sprøjte- og miljøgifte, civilisationssygdomme, hormonale forstyrrelser og tilsætningsstoffer er andre emner i bogen, der for nylig blev præsenteret hos økologi-fanatikeren Jytte Abildstrøm i Det økologiske Inspirationshus på Frederiksberg.

Det er ikke en bog, man skal bladre i, hvis man ikke har tid at sætte sig ned og læse den med det samme, for den fænger. På hver side. Den har stor appel, den er interessant, gennemarbejdet, stærkt subjektiv - og overbevisende”.

Hvad er det du spiser?

Ane Bodil Søgaard og Troels V. Østergaard Forlaget Hovedland Indbundet. 173 sider, 148 kr.

Biodynamisk – mad med livskraft Demeter-fødevarer dyrkes ud fra et større helhedssyn på muld, miljø, mad og mennesker.

De opfylder desuden strammere regler end økologiske varer: biodynamikere bruger belivende præparater, men f.eks. ikke konventionel gylle og afhorner ikke deres køer.

B L A D E T

A P R I L

2 0 0 8

Biodynamiske produkter er for mennesker, der foretrækker mad med både næringsstoffer og næringskræfter, der kan give næring til udvikling i krop, sjæl og ånd.

Spørg efter biodynamiske fødevarer i forretninger og netbutikker, der handler med kvalitetsprodukter.

Revisorerne

Hostruphus

Sejling Clausen Revision A/S Korsholm Revision A/S Hostrupsgade 41, 8600 Silkeborg

Hostrupsgade 41 8600 Silkeborg Telefon 86 81 10 33 Telefax 86 81 13 63 www.scrrevision.dk

Orla Korsholm

Registreret revisor FRR Partner

�

Strandgade 36 A, st. th.

1401 København Ø Tlf. 3295 9403 Fax. 3295 9409 Mobil 2120 9404 E-mail: elmebech@elmabech.dk

Beplantning – Træpleje – Beskæring – Fældning – Hegn – Rådgivning – Pleje og vedligeholdelse

Anders Matthiessen Anlægsgartnerfirma

•Service/reparation •Periodisk syn •Skader •Dæk •Person- og varebiler – alle mærker

Henning Bech Frederiksen Rådgivende Civiløkonom, HD

NSkønhed

Læs mere på www.biodynamisk.dk eller ring til Foreningen for Biodynamisk Jordbrug på 86 19 94 45

Læs mere på www.jak.dk

J . A . K .

Skudehavnsvej 17 A 2100 København Ø Tlf. 35 26 70 38

Tilsluttet Dansk Teknologisk Instituts Værkstedskontrol

Funder Auto Service Kurt Poulsen · Drejegårdsvej 4 · 8600 Silkeborg Tlf. 86 85 10 58

og velvære

med god samvittighed

Stort udvalg af Shangri-la kvalitetsprodukter på

www.shangri-la-butik6840.dk

23

J . A . K .

A P R I L

Statsautoriserede Revisorer

Universitetsparken 2 – 4000 Roskilde Telefon 46 36 11 99 – Telefax 46 32 18 32 Email: info@trekronerrevision.dk Revisor for Folkesparekassen og Andelskassen J.A.K. Slagelse Vi samarbejder med:

ØKONTO

FINN BENTZENS REVISIONSINSTITUT A/S

– og dine penge bliver økologisk aktive

Københavnsvej 37 – 3400 Hillerød Telefon 48 26 53 25 – Telefax 48 26 15 20

En fond der virker for J.A.K.s tanker

J.A.K. Fonden

24

2 0 0 8

TREKRONER REVISION A/S

Opret en

Læs mere på www.jak.dk

B L A D E T

– Rentefrie lån – Fremme af humanitet, tolerance og næstekærlighed i teori og praksis Donationer til fonden kan ske på mange måder. Bl.a. andels/garantibeviser der vil kunne udnyttes til at yde lavtforrentede lån til unge mennesker under uddannelse

Kresten Hyldahl Statsautoriseret revisor Torvet 4, 9240 Nibe

Tlf. 98 35 34 11

Hilsen fra en 25-årig Den 1. maj 2008 er det 25 år siden, at Folkesparekassen åbnede dørene for første gang.

Fødselsdagen fejrer vi • Mandag den 28. april i Odense Afdeling • Tirsdag den 29. april i Århus Afdeling • Onsdag den 30. april i hjemstedet i Silkeborg Der vil alle 3 dage være åbent hus i den pågældende afdeling www.folkesparekassen.dk og forskellige andre aktiviteter dagene igennem for at markere begivenheden.

Vi håber, at mange af vores kunder, forretningsforbindelser og venner af huset har lyst til at aflægge os et besøg og fejre dagen sammen med os.

Silkeborg Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 16 11

Odense Kronprinsensgade 7 B, 5000 Odense C Tlf. 66 11 22 31

www.folkesparekassen.dk

Århus Banegårdsgade 19, 8000 Århus C Tlf. 86 13 51 00

E-mail: folkesparekassen@folkesparekassen.dk

25

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

2 0 0 8

ere støtter J.A.K. tn ar sp jd be ar m sa og er Vore erhvervskund at I støtter dem. r, le fa be an Vi n. se as sk og Andel

J.A.K. Andelskasse Østervrå Vrængmosevej 1, 9750 Østervrå Telefon 98 95 20 88 Fax 98 95 20 31 www.jak-oestervraa.dk, e-mail:j.a.k@get2net.dk

Søren B. Sørensen

Karupgaard, Karupvej 90, Karup 9300 Sæby, Tlf. 40 61 58 19

Højen Urter Økologisk kvalitet

v/ Pia Bischoff, www.hojenurter.dk Over Kæret 15 Kaas, 9490 Pandrup mobil 20 74 47 15, fastnet tlf. 98 86 91 83 E-mail: hojen.urter@sol.dk

Har du en lys ide?

Hvis du går rundt med en god ide vil Lykkesmeden gerne være behjælpelig med at få den omsat til virkelighed!

Lykkesmeden - Morild Tlf. 98 95 80 19 / 21 22 95 64

Sæsing Vognmandsforretning v/Kim Jensen Sæby Landevej 395 9830 Tårs, Tlf. 40 56 80 70

26

OHO tømrer og snedker v/Oluf Hjortholm Olesen Lendumvej 15, Thorshøj 9750 Østervrå Tlf. 98 95 60 96 / 23 30 50 90

Thorvald Sørensen Grise- og kreaturhandel Børglum, Tlf. 21 78 06 49

J . A . K .

B L A D E T

A P R I L

2 0 0 8

J.A.K. pengeinstitutter J.A.K. Andelskassen Østervraa Vrængmosevej 1, 9750 Østervraa Tlf.: 98 95 20 88 / Fax: 98 95 20 31 www.jak-oestervraa.dk E-mail: j.a.k@get2net.dk Åbningstid: Mandag kl. 9.00 – 12.00 Torsdag kl. 15.00 – 18.00 Telefontid: Tirsdag – onsdag – fredag kl. 9.00 – 12.00 Thisted Andelskasse

Frederiksgade 6, 7700 Thisted Tlf.: 97 91 04 44 / fax 97 92 57 44 E-mail:thisted-andelskasse@mail.dk Åbningstid: Mandag og onsdag 10.00 – 12.00 Tirsdag og torsdag 15.00 – 17.00 Ebeltoft Andelskasse Østerallé 8 A, Postboks 56, 8400 Ebeltoft Tlf.: 86 34 09 00/Fax 87 52 53 64 E-mail: ebeltoft-andelskasse@post.tele.dk Åbningstid: Mandag til onsdag kl. 9.30 – 13.00 Torsdag kl. 9.30 – 18.00 Fredag kl 9.30 – 12.00 Lånesager ekspederes i ugens første fire dage fra kl. 9.30 – 16.00 Funder Fælleskasse Andelskasse Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf.: 86 81 15 44 www.jak.dk/~funder E-mail: funder.faelleskasse@mail.dk Åbningstid: Tirsdag kl. 9.30 – 12.00 Torsdag kl. 16.00 – 18.00

J.A.K. Andelskassen Brenderup Brenderupvej 12, 5464 Brenderup Tlf./Fax: 64 44 13 64 E-mail: andelskassen@jak-brenderup.dk Åbningstid: Tirsdag og torsdag kl. 18.30 – 19.30 Folkesparekassen, Silkeborg Herningvej 37, Postboks 169, 8600 Silkeborg www.folkesparekassen.dk E-mail: folkesparekassen@folkesparekassen.dk Tlf.: 86 81 16 11/Fax: 86 81 13 75 Åbningstid: Mandag – fredag kl. 9.30 – 16.00 Torsdag kl. 9.30 – 18.00 Folkesparekassen, Odense Kronprinsensgade 7 B, 5000 Odense C Tlf.: 66 11 22 31/Fax: 65 91 62 31 www.folkesparekassen.dk E-mail: folkesparekassen@folkesparekassen.dk Åbningstid: Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00 Torsdag kl. 10.00 – 17.30 Folkesparekassen Århus Banegårdsgade 19, 8000 Århus C Tlf. 86 13 51 00/ Fax 86 18 03 08 www.folkesparekassen.dk E-mail: folkesparekassen@folkesparekassen.dk Åbningstid: Mandag-onsdag 10.00 – 16.00 Torsdag 10.00 – 18.00 Fredag 10.00 – 15.00

J.A.K. Andelskasse Rødding På den ordinære generalforsamling onsdag den 27. februar 2008 besluttede andelshaverne i JAK Andelskasse Rødding fusion med Folkesparekassen i Silkeborg.

Baggrunden for ønsket om fusion er den stigende administrative byrde, der især mærkes i de mindste pengeinstitutter. Andelskassens bestyrelse og direktion foreslog fusio-

nen over for de 95 andelshavere. På generalforsamlingen var 83 andelshavere repræsenteret, og alle fremmødte andelshavere stemte for fusionen. Dermed er der sat punktum for den første J.A.K. andelskasse, idet Rødding Fælleskasse, der var forløberen for Andelskassen, blev startet som den første kasse i 1974.

Andelskassens kontor i Rødding nedlægges, og kunderne overføres til Silkeborg.

J.A.K. Andelskassen Varde Storegade 43, 6800 Varde Tlf. 75 22 53 93 / Fax: 75 22 53 99 www.jak-varde.dk E-mail: info@jak-varde.dk Åbningstid: Tirsdag kl. 13.30 – 15.30 Torsdag kl. 13.30 – 17.30 Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Tlf.: 58 50 47 70 / Fax: 58 50 12 57 www.andelskassen-jak-slagelse.dk E-mail: info@andelskassen-jak-slagelse.dk Åbningstid: Mandag kl. 12.00 – 16.00 Tirs-, ons- og fredag kl. 10.00 – 16.00 Torsdag kl. 10.00 – 18.00 Morsø Andelskasse afd.

Andelskassen J.A.K. Slagelse Jernbanegade 9, 7900 Nykøbing Mors Tlf. 97 71 01 44. Fax. 97 71 01 64 www.mors-andelskasse.dk E-mail: post@mors-andelskasse.dk Åbningstid: Mandag og onsdag kl. 12.30 – 15.30 Torsdag kl. 12.30 – 16.30 Fredag kl. 12.30 – 14.30 Telefonerne er lukket om fredagen, men der kan lægges besked, så ringer vi tilbage.

Foreningen af J.A.K. pengeinstitutter Jernbanegade 9, 7900 Nykøbing Mors Tlf.: 86 82 69 66 / Fax: 97 71 01 64 E-mail: andelskasseforeningen@jak.dk Kontortid: Tirsdag kl. 10.30 – 12.30 Fredag kl. 9.45 – 11.45

På fusionstidspunktet er der 132 kunder i Andelskassen med samlet indlån på 2,7 mill. kr. og udlån på 2,4 mill. kr. Egenkapitalen er på 1,9 mill. kr., hvoraf andelskapitalen er på 779.000 kr.

Folkesparekassen påtager sig at videreføre de rentefrie udlån, som er ydet i Andelskassen, samt yde de rentefrie lån, som kunderne har oparbejdet mulighed for i Andelskassen.

27

Afsender:

Returneres ved varig adresseforandring

Landsforeningen J.A.K. Drejegårdsvej 4 8600 Silkeborg

www.jak.dk Besøg J.A.K. på Internettet På ”www.jak.dk” kan du få en lang række oplysninger om Landsforeningen J.A.K. og regionerne samt om J.A.K. pengeinstitutterne. Nedenfor bringes et uddrag fra en af siderne.

Landsforeningen J.A.K. er talerøret over for offentligheden om bevægelsens langsigtede mål: Gennemførelse af det danske folks økonomiske frigørelse ved oprettelse af en rentefri samfundsbank. Landsforeningen udgiver J.A.K bladet, der stiller tidens økonomiske problemer under debat og anviser nye veje og midler til at løse problemerne.

J.A.K. regionerne varetager på det lokale plan »markedsføringen« af Landsforeningens ideer om det rentefri samfund og støtter det til enhver tid værende praktiske arbejde.

J.A.K. andelskasserne er pengeinstitutter, der inden for den danske lovgivnings rammer er et skridt på vejen mod det rentefri samfund. J.A.K.

Landsforeningen J.A.K. – for menneskelig og økonomisk frigørelse – ikke ved vold – ikke ved kunstgreb – men ved jævn sund fornuft.

Medlemskab af Landsforeningen J.A.K. Abonnement på J.A.K. bladet Blanketten indsendes til Landsforeningen J.A.K. Sekretariat: Drejegårdvej 4, 8600 Silkeborg, Telefon/telefax 86 85 17 88 E-mail: Landsforeningen@jak.dk

andelskassernes væsentligste virke er en »rentefri afdeling«, hvor rentefri indlån giver mulighed for rentefri udlån (til dækning af andelskassens omkostninger betales et administrations-bidrag, typisk 4-5% om året).

J.A.K. kan ikke løse denne store opgave alene.

Vi indbyder derfor til en dialog med andre bevægelser, foreninger og organisationer – ligesom J.A.K opfordrer ethvert menneske til at overveje, om der er brug for tanker om økonomisk og menneskelig frigørelse.

J.A.K. viser een vej og indbyder til samarbejde herom.

Undertegnede ønsker at tegne medlemskab af Landsforeningen J.A.K. og/eller abonnement på J.A.K. bladet: Sæt kryds ved det ønskede

❑ kr 400,00 for medlemskab af Landsforeningen J.A.K., incl. J.A.K. bladet ❑ kr 225,00 for medlemskab af Landsforeningen J.A.K., excl. J.A.K. bladet ❑ kr 225,00 for pensionister , incl. J.A.K. bladet ❑ kr 225,00 for studerende, incl. J.A.K. bladet ❑ kr 200,00 for abonnement på J.A.K. bladet uden medlemskab Navn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Adresse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Postnr. og by . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dato . . . . . . . . . . . . . . . . .