NIELS JØRGEN THØGERSEN
JUNI Og alle dens 30 dage Niels Jørgen Thøgersen Måneden Juni har sit navn fra den romerske gudinde JUNO. Hun var datter af Saturn og gift med Jupiter. De fik sammen børnene Juventas, Mars og Vulcan. Juno var gudinde for ægteskabslykke, og derfor mente man tidligere, at juni var en god måned at blive gift i. Juno blev også kaldt Himlens og Jordens dronning. Og hun var Roms og Romerrigets gudinde og protektor. Det gamle danske navn for denne måned er SKÆRSOMMERNATSMÅNED. Det er afledt af ordet skær, som i dette tilfælde betyder lys. Der findes intet gammelt dansk vejrvarsel, der dækker hele måneden i sin helhed. Men man sagde dog: ”I juni varme og regn dertil Således bonden det have vil ” Hvis man vil vide meget mere om juni måned, kan man kigge her: http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juni.htm DEN 1. JUNI DAGENS NAVN: Dagens navn er NICOMEDES DAG. Han var en romersk soldat, der begravede martyren Feliculas lig. Derved afslørede han, at han også selv var kristen. Derfor blev han pisket til døde med blykugler. Til sidst blev hans lig smidt i en flod. Det skete år 300 e.Kr.
DAGENS BEGIVENHED: 1958: Charles de Gaulle bliver Frankrigs præsident.
DAGENS SPØRGSMÅL: Blod på tanden – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Denne vending stammer fra dyreverdenen. Det er nemlig sådan, at så snart et vildt dyr, f.eks. en løve, kan smage blod, så bliver den ekstra vild og glubsk og kaster sig over sit bytte med endnu større energi. Den overførte betydning af udtrykket flugter fint med oprindelsen. En person, der siges at have blod på tanden, får endnu mere energi til at gøre det færdig, som han eller hun er i gang med. Det kan være en opgave, en udfordring, en fristelse, og meget andet. På engelsk er det tilsvarende udtryk: To taste blood.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Fjer i hatten – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Hvis en film koster 5 mill. dollars og ser ud, som om den har kostet 10 mill. dollars, er den god. Hvis den ser ud, som om den kun har kostet 4 mill., er det galt. Det er sagt af den amerikanske filmmand og politiker Clint Eastwood. 2. Dagens citat: Krig er fortsættelsen af politik med voldelige midler. Hvem af dagens personer kan have sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1780: 1804: 1922: 1935:
Carl von Clausewitz ( død 1831 ) Mikhail Glinka ( død 1857 ) Povel Ramel ( død 2007 ) Norman Foster
4. Kendte døde på denne dag:
1943: Leslie Howard ( 50 år ) 1954: Martin Andersen Nexø ( 85 år ) 1962: Adolf Eichmann ( 56 år )
DEN 2. JUNI DAGENS NAVN: Dagens navn er MARCELLINUS DAG. Den er opkaldt efter den kristne romer Marcellinus Exorsista. Han blev på grund af sin tro halshugget i år 304 under kejser Diocletians styre. Da hans jordiske rester senere blev flyttet til Müllenheim, begynder ifølge legenden blinde, døve og halte at blive helbredt på stedet.
DAGENS BEGIVENHED: 1992: Ved en folkeafstemning i Danmark stemte 50,7 % nej og 49,3 % ja til EUs Maastricht-traktat.
DAGENS SPØRGSMÅL: Fjer i hatten – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Fjer har spillet en stor rolle langt tilbage i tiden. Allerede græske Æsop (620-564 f.Kr.) taler i en af sine fabler om lånte fjer. Det var en krage, der havde iført sig påfuglefjer for ”at gøre sig til”. I Romertiden før Kristi fødsel brugtes fjer i mange hjelme for krigerne. De skulle symbolisere, at krigerne kunne flyve ligesom fuglene. Efterhånden blev det skik og brug, at jo flere fjer man havde, desto finere var man. Man havde mange fjer i hatten. En engelsk talemåde fra et par hundrede år siden sagde, at ingen skulle bære en fjer, hvis han ikke havde dræbt en tyrk. Og Cyrano de Bergerac siger i en replik: Jeg bærer uden lyde og uden plet min fjer. Med andre ord: jeg er stolt af at have en fjer i hatten. I dag bruges udtrykket en fjer i hatten til at sige, at én har fået en hæder, som han eller hun kan være stolt af. Altså noget meget positivt. Derimod er udtrykket at have en fjer på noget helt andet. Baggrunden for det udtryk kommer for sig selv
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Købe på klods – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Krig er fortsættelsen af politik med voldelige midler. Dette er sagt af den prøjsiske officer og militæranalytiker Carl von Clausewitz. 2. Dagens citat: For at forstå et godt vers skal man selv kunne skrive et dårligt. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1740: 1857: 1904: 1940: 1946:
Marquis de Sade ( død 1814 ) Edward Elgar ( død 1934 ) Johnny Weissmuller ( død 1984 ) Kong Konstantin den 2. Inga Nielsen ( død 2008 )
4. Kendte døde på denne dag: 1882: Giuseppe Garibaldi ( 75 år ) 1974: Tom Kristensen ( 81 år ) 1990: Rex Harrison ( 82 år )
DEN 3. JUNI DAGENS NAVN: Dagens navn er ERASMUS DAG. Han var biskop i den græske by Antiochia i Mellemøsten i tiden under der romerske kejser Diocletian. På grund af kejserens voldsomme forfølgelse af de kristne, flygtede Erasmus op i Libanons bjerge og levede som eneboer. Senere vendte han tilbage til sin by og fortsatte med at omvende og helbrede folk. Han døde en naturlig død omkring år 300 e.Kr. I sen-middelalderen var en legende om Erasmus meget populær. Den fortalte, at han hele tre gange var blevet frygteligt tortureret af kejserens folk. Blandt skulle han have fået sine tarme trukket ud. Og både dengang og da han senere blev kastet i en gryde med flydende beg og svovl, tog han på grund af sin tro ingen skade. På grund af denne legende regnede folk med, at Erasmus gik i forbøn for alle mennesker med mavesmerter. Og han er også siden ofte blevet afbildet sammen med en gryde.
DAGENS BEGIVENHED: 1965: Astronauten Edward White laver menneskets første rumvandring.
DAGENS SPØRGSMÅL: Købe på klods – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Dette udtryk betyder som bekendt at købe på kredit – at man først betaler et stykke tid efter man han modtaget varen. Oprindelsen til udtrykket kommer fra gammelt nederlandsk (hollandsk). Her sagde man: Kopen op de klets. Klets betyder slag, ørefigen eller plask. Så udtrykket betyder i denne form at købe med et håndslag. Sådan handlede man ofte i gamle dage. Og det gør man fortsat på det årlige Hjallerup Hestemarked. Klask, siger det når de to håndflader mødes. Og så er den handel på plads.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Casanova – hvor kommer det ord fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: For at forstå et godt vers skal man selv kunne skrive et dårligt. Dette er sagt af den danske digter Tom Kristensen.
2. Dagens citat: Jeg tror, vi bør læse den slags bøger, der sårer og gennemborer os... En bog må være øksen til den frosne sø inden i os. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1808: 1906: 1925: 1937:
Jefferson Davis ( død 1889 ) Josephine Baker ( død 1975 ) Tony Curtis ( død 2010 ) Povl Kjøller ( død 1999 )
4. Kendte døde på denne dag:
1764: Hans Adolph Brorson ( 70 år ) 1875: Georges Bizet ( 37 år ) 1924: Franz Kafka ( 41 år ) 2001: Anthony Quinn ( 86 år )
DEN 4. JUNI DAGENS NAVN: Dagens navn er OPTATUS DAG. Han var biskop i Numidien i Nordafrika ( det nuværende Algeriet ) omkring år 400. Han var en lærd teolog, der kæmpede mod vranglære i kirken. Denne dag kaldes også Sakramentsdag. Og den er tillige FNs internationale dag for børn, der er blevet ofre for aggression og mishandling.
DAGENS BEGIVENHED: 1783: Brødrene Montgolfier demonstrerer for første gang offentligt deres varmluftsballon ( som nu hedder montgolfiere på fransk ).
DAGENS SPØRGSMÅL: Casanova – hvor kommer det ord fra? Og hvad betyder det? Giacomo Casanova (1725-98) var italiener fra Venezia. Han skrev i tataljer om livet i Europa i 1700-tallet. Men han er især kendt som en meget aktiv kvindebedårer. Derfor bruges hans navn i dag om ”womanizers”, der har magt over kvinder. Så du må selv bestemme, hvordan du tager det, hvis én siger til dig: Du er vist en værre casanova!
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Grundlovsdag den 5. juni – hvorfor netop den dag? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat:
Jeg tror, vi bør læse den slags bøger, der sårer og gennemborer os... En bog må være øksen til den frosne sø inden i os. Dette er sagt af den tjekkiske forfatter Franz Kafka. 2. Dagens citat: Jeg tror, jeg kunne slippe godt fra at udstille et penalhus og kalde det kunst. Folk ved ikke, at en farve er rød, før de får besked på det. Hvem af dagens personer kan have sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1867: 1912: 1924: 1944: 1971:
Carl Gustaf Mannerheim ( død 1951 ) Robert Jacobsen ( død 1993 ) Dennis Weaver ( død 2006 ) Eddie Scoller Joseph Kabila
4. Kendte døde på denne dag: 1798: Giacomo Casanova ( 73 år ) 1809: N.A. Abildgaard ( 66 år ) 1941: Kejser Wilhelm II ( 82 år ) 1942: Reinhard Heydrich ( 38 år )
DEN 5. JUNI DAGENS NAVN: Dagens navn er BONIFACIUS DAG. Han var en engelsk munk, der sammen med 50 præster forsøgte at omvende de invaderende frisere til kristendommen. Det lykkedes ikke, og i 755 e.Kr. blev han i stedet dræbt af dem. I Danmark er denne dag også udnævnt til at være FARS DAG. Denne tradition blev startet af Louise Smart ( gift Dodd ) i Spokane i staten Washington i USA i 1910. Hun ville hædre sin far. Under 1. verdenskrig blev denne amerikanske skik også populær i Europa. Og i Danmark indførtes den fra 1935. Den har ligget på forskellige tidspunkter. Men nu ligger den fast på den 5. juni hvert år. I de andre nordiske lande fejres Fars Dag på den anden søndag i november. Visse onde tunger har påstået, at dagen blev opfundet af cigar- og whiskey-producenterne. Men det er ikke korrekt. I dag er tillige FNs internationale Miljødag.
DAGENS BEGIVENHED: 1967: Seksdageskrigen mellem Israel og de arabiske lande starter.
DAGENS SPØRGSMÅL: Grundlovsdag den 5. juni – hvorfor netop den dag? Alle ved, at den 5. juni er Danmarks grundlovsdag. Måske også, at det var tirsdag den 5. juni 1849, at landets fik sin allerførste frie grundlov. Men ved du også, HVORFOR det netop blev den 5. juni ? Sikkert ikke. Det er sød historie. Og det skulle være ganske vist. Den grundlovgivende rigsforsamling med landets brave mænd ( ingen kvinder, naturligvis ) havde siden oprøret i foråret 1848 drøftet og debatteret, hvordan den nye grundlov skulle se ud. Der var mange synspunkter. Også nogen om, at det slet ikke var nogen god ide med en fri forfatning. Bl.a. salig Grundtvig forfægtede dette synspunkt. I foråret 1849 var et stort flertal blevet enige om en tekst. En tekst, der ligger tæt på den første belgieske grundlov fra 1830. Nu skulle den enevældige konge, Frederik den 7., så skrive den under. Det var ikke noget problem. Han ville gerne. Og han interesserede sig i det hele taget ikke så meget for rigets styrelse. Da datoen skulle fastlægges, tog hans elskede Louise Rasmussen, snart grevinde Danner, fat. Hun insisterede på, at han skulle skrive under den 5. juni. Hvorfor ? Fordi så var hun sikker på, at hele landet fremover ville flage på hendes søns fødselsdag. Han var nemlig født den 5. juni 1841. Godt tænkt! Men hvad var det nu for en søn ? Kongens søn? Ingenlunde. Faderen var kongens bedste ven, bogtrykker Johan Carl Ernst Berling. Arvingen til Berlingske Tidende. Han var siden 1830erne Louise Rasmussens faste elsker. Og han ville egentlig også gerne gifte sig med hende. Men det satte hans mor og hans søster sig voldsomt imod. Det ville efter deres opfattelse være langt under hans stand at gifte sig med en almindelig danser fra Det kgl. Teater. Alligevel kom der en søn ud af forholdet. Han hed Frederik Carl Christian Louis Berling. Han blev født diskret i Flakkebjerg i Vestsjælland. Senere kom han i pleje hos Ane Jacobsen i København under navnet Carl Christian Jacobsen. Som voksen flyttede han til England og fik en uddannelse på forskellige universiteter. I 1879 erhvervede han godset Waybread Hall i Suffolk. Og i 1894 blev han britisk statsborger. Han omkom ved en bilulykke i Ipswich i 1907 og efterlod sig to døtre. Dette er historien om HVORFOR DEN 5. JUNI. Så sig ikke, at Grevinde Danner ingen indflydelse havde på begivenhederne i landet dengang. Med virkning den dag i dag.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Fulde fem – at være ved sine fulde fem – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? ____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Jeg tror, jeg kunne slippe godt fra at udstille et penalhus og kalde det kunst. Folk ved ikke, at en farve er rød, før de får besked på det. Det er sagt af den danske billedhugger og maler Robert Jacobsen. 2. Dagens citat: Politik siges at være den næstældste profession i verden. Jeg har i hvert fald lært den ene ting, at den har meget til fælles med den ældste. Hvem af dagens personer har mon sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1723: Adam Smith ( død 1790 ) 1883: John Maynard Keynes ( død 1946 ) 1949: Ken Follett 4. Kendte døde på denne dag: 1826: Carl Maria von Weber ( 40 år ) 1963: Henrik Kaufmann ( 75 år ) 1984: Povl Sabroe ( ”Den Gyldenblonde” ) ( 87 år ) 2004: Ronald Reagan ( 93 år )
DEN 6. JUNI DAGENS NAVN: Dagens navn er NOBERTUS DAG. Han var søn af fornemme tyske forældre og levede ligesom dem et muntert og sorgløst liv. Da han var 35 år, blev han en dag på sin hest ramt af lynet. Det gjorde, at han besluttede at ændre sit liv. Han gik i kloster og blev senere ærkebiskop i Magdeburg. Han døde i år 1134. Dagen er også en af de 32 såkaldte Tycho Brahes dage. Det er dage, som den danske astronom Tycho Brahe i 1600-tallet ud fra sine beregninger anså for at være særligt uheldige ( sikke noget gammel sludder )
Og denne dag er også en af de såkaldte Tamperdage. Det var fire fastedage ( en i hvert kvartal ), som den katolske kirke holdt i gamle dage. Det var de dage, hvor Tamperretten arbejdede. Det var den Ret, som tog sig af ægteskabssager. Den bestod i årene 1542 – 1797.
DAGENS BEGIVENHED: 1944: De allierede går i land i Normandiet i Frankrig ( kodenavnet var D-Dagen eller Operation Overlord ).
DAGENS SPØRGSMÅL: Fulde fem – at være ved sine fulde fem – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? De fleste ved, at udtrykket han er vist ikke helt ved sine fulde fem betyder, at han ikke er helt tilregnelig. Han er ikke rigtig klog. Udtrykket en folkelig forenkling af det juridiske udtryk: at være ved sine sansers fulde brug. Det skal man nemlig være, når man skriver under på noget med juridisk gyldighed. Og det henviser til, at alle ens fem sanser fungerer, som de skal: syn, hørelse, smag, lugtesans og følesans. Så pas på, hvad du gør, hvis en af disse sanser er ude af drift På engelsk siger man kort og godt: to be in one’s senses.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Jante-loven - hvad var den oprindelige version? Og hvor kom den fra? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Politik siges at være den næstældste profession i verden. Jeg har i hvert fald lært den ene ting, at den har meget til fælles med den ældste. Dette blev engang sagt af den amerikanske præsident Ronald Reagan. 2. Dagens citat: Lægmændenes emancipation – det er demokrati. Hvem af dagens personaliteter har sagt det?
3. Kendte fødte på denne dag: 1799: 1869: 1875: 1931:
Alexandr Pushkin ( død 1837 ) Siegfried Wagner ( død 1930 ) Thomas Mann ( død 1955 ) Jesper Jensen ( død 2009 )
4. Kendte døde på denne dag: 1948: Louis Lumière ( 84 år ) 1968: Robert Kennedy ( 43 år ) 1991: Stan Getz ( 64 år ) DEN 7. JUNI DAGENS NAVN: Denne dags navn er JEREMIAS DAG. Han var en af de fire store profeter i det gamle testamente. Man kender meget til hans virke fra Jeremias Bog. Han forudså bl.a. Jerusalems ødelæggelse. Jeremias virkede i 40 år fra år 626 f.Kr.
DAGENS BEGIVENHED: 1979: Det første direkte valg til Europa-Parlamentet finder sted.
DAGENS SPØRGSMÅL: Jante-loven - hvad var den oprindelige version? Og hvor kom den fra? Denne ”lov” kommer fra den dansk-norske forfatter Aksel Sandemoses roman fra 1933: En flygtning krydser sit spor. Og den giver udtryk for hvad mange opfatter som en dansk-nordisk forsigtighed, mådehold og beskedenhed. ”Jante-lovens” ti bud lyder: 1. Du skal ikke tro at du er noget. 2. Du skal ikke tro du er lige så meget som os. 3. Du skal ikke tro du er klogere end os. 4. Du skal ikke bilde dig ind at du er bedre end os. 5. Du skal ikke tro du ved mere end os. 6. Du skal ikke tro du er mere end os. 7. Du skal ikke tro at du duer til noget. 8. Du skal ikke le ad os. 9. Du skal ikke tro at nogen bryder sig om dig. 10. Du skal ikke tro du kan lære os noget.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Hvad kunne en nutidig dansk Jante-lov være ? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Lægmændenes emancipation – det er demokrati. Dette er sagt af den tyske forfatter Thomas Mann. 2. Dagens citat: En mand, der elsker en kvinde, lægger ikke mærke til hendes kjole, men til kvinden. Begynder han at lægge mærke til hendes tøj, er hans kærlighed allerede aftaget. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1848: 1879: 1896: 1917: 1940:
Paul Gauguin ( død 1903 ) Knud Rasmussen ( død 1933 ) Imre Nagy ( død 1958 ) Dean Martin ( Dino Paul Crocetti) ( død 1995 ) Tom Jones
4. Kendte døde på denne dag: 1965: Judy Holliday ( 44 år ) 1970: E.M. Forster ( 91 år ) 1980: Henry Miller ( 89 år ) DEN 8. JUNI DAGENS NAVN: Dagens navn er MEDARDUS DAG. Han var biskop i St. Quentin ( i det nuværende Frankrig ) og i Tournai ( i det nuværende Belgien ). Han forærede al sin ejendom væk, da han døde i år 545 e.Kr. Medardus er skytshelgen for de franske vinmarker og for bryggerne. Gammelt dansk vejrvarsel: Som vejret er på denne dag, bliver det de næste otte uger
DAGENS BEGIVENHED: 1783: 20% af Islands befolkning omkommer ved vulkanudbrud.
DAGENS SPØRGSMÅL: Hvad kunne en nutidig dansk Jante-lov være ?
Jante-loven – moderne udgave – nutidens Jante-lov
1. Du skal være bange. Man er ude efter dig. Det er farligt for dig. Livet, samfundet, madvarerne, sygehusene, trafikken, de fremmede 2. Du skal være misundelig. De andre har det bedre end dig. Og det er helt ufortjent. De har nok snydt sig til det
3. Du skal gå ud fra, at ”de andre er mærkelige”, i hvert fald dem fra andre lande
4. Du skal vide, at vi danskere er bedst til alt. Vi er verdensmestre i alting. Og hvis nogen antyder det modsatte, så er du i din gode ret til at blive meget fornærmet
5. Du skal altid gå efter at købe det allerbilligste, helst det med store rabatter. Og når du så finder ud af, at du ikke har købt det bedste, så bliver du naturligvis meget forarget – og klager
6. Du skal være vrissen. En rigtig ”Rasmus-modsat”. Der er ikke nogen, der skal komme og lære dig noget
7. Du skal ikke sige tak, når nogen holder døren for dig
8. Du skal ikke sige go’ morgen eller go’dag til nogen, du ikke kender personligt. Og hvis nogen gør det til dig, har du ret til at ligne én, der forundret siger: Men jeg har ikke gjort noget forkert!
9. Du skal forvente, at alle er enige i alting. Og hvis nogen ikke er det, så er de bare ”yt”Der skal være konsensus i det her land.
10. Du skal ikke interessere dig for andre mennesker og hvad de laver og oplever. Og slet ikke, hvis de kommer andre steder fra eller laver noget andet end dig
PS: Og hvis du bliver lidt fornærmet over disse ti nye Jante-love, så husk på, at hvis man slår med en pisk ind i en flok hunde, så er det dem, der bliver ramt, der hyler! ( ophavsmand: Niels Jørgen Thøgersen )
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Jante – loven: en ny udgave for cyber-folket. Hvad er dens 10 bud? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 5. Gårsdagens citat: En mand, der elsker en kvinde, lægger ikke mærke til hendes kjole, men til kvinden. Begynder han at lægge mærke til hendes tøj, er hans kærlighed allerede aftaget. Det er sagt af den amerikanske forfatter Henry Miller. 6. Dagens citat: Da ingen af dagens personer har efterladt vigtige citater, får I ét mere af Henry Miller: Feministernes største ærgrelse er mandens skæg. Det kan de virkelig ikke kopiere. 7. Kendte fødte på denne dag: 1671: 1877: 1930: 1940:
Tomaso Albinoni ( død 1751 ) Thorvald Aagaard ( død 1937 ) Bo Widerberg ( død 1997 ) Nancy Sinatra
8. Kendte døde på denne dag: 632: 1845: 1906: 2006:
Muhammed ( 62 år ) Andrew Jackson ( 78 år ) C.F.E. Hornemann ( 66 år ) Bjørn Wiinblad ( 88 år ) DEN 9. JUNI
DAGENS NAVN:
I dag hedder PRIMUS DAG. Han og hans bror Felicianus var kristne romere, der forsøgte at omvende mange flere til kristendommen. Samtidig nægtede han at ofre for kejseren – også da han fik flydende bly hældt ned i halsen. Han blev kastet for løverne og bjørnene. Men ingen af dem ville røre ham. Derfor var kejserens folk til sidst nødt til at halshugge ham. Det skete under kejser Diocletians kristenforfølgelser omkring år 300 e.Kr.
DAGENS BEGIVENHED: 1934: Anders And præsenteres for første gang. Det sker i filmen ”The Wise Little Hen”.
DAGENS SPØRGSMÅL: Jante-loven: En moderne udgave for cyber-folket. Hvad kunne dens 10 bud være? Min gode ven, Torben Riise i Arizona i USA, som jeg Goodwill Ambassador for København, har lavet denne helt nye JANTE-LOV møntet på livet i vor cyberworld: 1. Du skal ikke tro at din smartphone er bedre end min 2. Du skal ikke tro du har lige så mange Facebook venner som os. 3. Du skal ikke tro du sender flere texts end vi gør 4. Du skal ikke bilde dig ind at du har med båndbredde end os. 5. Du skal ikke tro du har flere aps end os. 6. Du skal ikke tro dine Blogs er interessante. 7. Du skal ikke tro dit web camera har flere pixels end vores. 8. Du skal ikke tro vi synes dine web pics er gode. 9. Du skal ikke tro at nogen “Like” dig på Facebook 10. Du skal ikke tro du kan lære os noget om Net-etikette. _________________________________________________________________________ SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Verdun 1916 – hvad er historien ? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Feministernes største ærgrelse er mandens skæg. Det kan de virkelig ikke kopiere. Det er sagt af den amerikanske forfatter Henry Miller. 2. Dagens citat:
Der er bøger, hvor ryggen og omslaget er langt de bedste dele. Hvem har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1672: 1849: 1865: 1893: 1904: 1934:
Peter den Store ( død 1725 ) Michael Ancher ( død 1923 ) Carl Nielsen ( død 1931 ) Cole Porter ( død 1964 ) Mogens Fog ( død 1990 ) Anders And
4. Kendte døde på denne dag: 68: Nero ( 31 år ) 1870: Charles Dickens ( 58 år ) 1964: Max Beaverbrook ( 85 år ) 1986: Karl Skytte ( 78 år ) DEN 10. JUNI DAGENS NAVN: I dag hedder ONUPHRIUS DAG. Den har navn efter en egyptisk fyrstesøn, der blev kristen, og som gav afkald på sin arv og levede ca. 60 år som eneboer i ørkenen. I den første periode levede han på vand og brød. Men i de sidste 20 år bragte en engel ham mad hver dag. Det skete omkring år 400 e.Kr.
DAGENS BEGIVENHED: 1947: Den første SAAB-bil ruller af samlebåndet.
DAGENS SPØRGSMÅL: Verdun 1916 – hvad er historien ? Dette var et af de helt store og meget blodige slag under 1. verdenskrig. Efter nederlaget til Tyskland i 1870-71 havde Frankrig bygget en række meget stærke forter på sin østgrænse for at kunne beskytte sig mod nye angreb. Et af de største af disse forter lå i Verdun – ved Meuse-floden i det nordøstlige Frankrig. I februar 1916 besluttede Tyskland at sætte et voldsomt angreb ind mod fortet i Verdun – for at give Frankrig så stort et nederlag, atd et forblødte. Det kom ikke til at ske. Frankmændene under marskal Pétain gjorde massiv modstand. Og i juli 1916 satte de britiske tropper en anden storoffensiv ind mod tyskerne i Somme. Dette skulle bl.a. svække de tyske tropper ved Verdun.
Kampene ved Verdun sluttede i november 2016 – med 400.000 døde og sårede tyske soldater og 400.000 døde og sårede franske. Tyskerne opnåede dermed ikke deres krigsmål på denne front. Men det blev sammen med slaget ved Somme de allerblodigste begivenheder på vestfronten under hele krigen. I maj 2016 holdtes der en stor mindehøjtidelighed i Verdun med deltagelse af præsident Hollande og forbundskansler Merkel. Og der er et nyt, moderne museum på stedet, der illustrerer den skrækkelige historie.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Kaiser Wilhelm II - hvad er kort fortalt de mest interessante sider af hans historie? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Der er bøger, hvor ryggen og omslaget er langt de bedste dele. Det blev engang sagt af den engelske forfatter Charles Dickens. 2. Dagens citat: I kærlighed skal man ikke sige alt, for en følelsesbinding har brug for noget uudtalt, hvorom samtalen kredser. Hvem af dagens personer hars agt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1819: 1921: 1922: 1923:
Gustave Courbet ( død 1877 ) Prins Philip Judy Garland ( død 1969 ) Robert Maxwell ( død 1991 )
4. Kendte døde på denne dag: 323 f.Kr: Alexander den Store ( 33 år ) 1190: Frederik Barbarossa ( 68 år ) 1949: Sigrid Undset ( 67 år ) 1967: Spencer Tracy ( 67 år ) 2001: Herdis Møllehave ( 65 år ) DEN 12. JUNI DAGENS NAVN:
Denne dags navn er BASILIUS DAG. Han var en kristen munk fra Kappadokien i Tyrkiet. Han led martyrdøden omkring år 300 e.Kr. under den romerske kejser Diocletians forfølgelser af de kristne. Han var bl.a. far til Basilius den Yngre, der var en fremtrædende kirkefader. I dag er også FNs internationale dag imod børnearbejde.
DAGENS BEGIVENHED: 1987: Ronald Reagan udtaler de berømte ord ved Muren ved Brandenburger Tor i Berlin: Mr. Gorbatjov, tear that wall down !
DAGENS SPØRGSMÅL: Bonnie and Clyde – hvad er historien bag? Dette var et ungt amerikansk gangsterpar under den store depression i begyndelsen af 1930-erne. Clyde Barrow var den storrygende og vel-skydende bandit, der dræbte mindst 9 politifolk og mange civile. Og Bonnie Parker var hans forelskede ledsager, der ikke er set skyde nogen, men som var med i de fleste gangsteroverfald. Parret røvede masser af banker og små forretninger. De havde en særlig forkærlighed for at overfalde benzinstationer på landet. Politiet var konstant i hælene på dem. Og den 23. maj 1933 lykkedes det at indkredse dem. Og de omkom i et vildt skyderi med ordensmagten i Louisiana. Parret blev meget kendt gennem medier i deres samtid. Og en film ”Bonnie og Clyde” i 1967 gjorde dem yderligere kendte. På et tidspunkt var der en tendens til se se dem som en slags amerikanske Robin Hood, der stjal fra de rige for at give til de fattige. Men de gav kun til sig selv
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Fulde fem – at være ved sine fulde fem – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: I dag ser mange piger ud som mænd, der ser ud som piger. Det blev engang sagt af den amerikanske skuespiller John Wayne. 2. Dagens citat:
Hvis du har evnen, så har du også pligten. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1249: 1830: 1897: 1924: 1927: 1929:
Erik Klipping ( død 1286 ) Thorvald Krak ( død 1908 ) Anthony Eden ( død 1977 ) George Bush Paul Hammerich ( død 1992 ) Anne Frank ( død 1945 )
4. Kendte døde på denne dag: 1965: A.P. Møller ( 89 år ) 2003: Gregory Peck ( 87 år ) 2007: Guy de Rothschild ( 98 år ) DEN 13. JUNI DAGENS NAVN: Dagens navn er CYRILLUS DAG. Han var biskop i Alexandria og missionerede samtidig meget især blandt de slaviske folk. Han har lagt navn til deres alfabet, det kyrilliske. Cyrillus var også en stor kirkelærer. Han dør i år 444 e.Kr.
DAGENS BEGIVENHED: 1990: Den officielle fjernelse af Berlin-muren indledes.
DAGENS SPØRGSMÅL: Fulde fem – at være ved sine fulde fem – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? De fleste ved, at udtrykket han er vist ikke helt ved sine fulde fem betyder, at han ikke er helt tilregnelig. Han er ikke rigtig klog. Udtrykket en folkelig forenkling af det juridiske udtryk: at være ved sine sansers fulde brug. Det skal man nemlig være, når man skriver under på noget med juridisk gyldighed. Og det henviser til, at alle ens fem sanser fungerer, som de skal: syn, hørelse, smag, lugtesans og følesans. Så pas på, hvad du gør, hvis en af disse sanser er ude af drift På engelsk siger man kort og godt: to be in one’s senses.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Skylla og Kharybdis – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Politik siges at være den næstældste profession i verden. Jeg har i hvert fald lært den ene ting, at den har meget til fælles med den ældste. Dette blev sagt af den amerikanske præsident Ronald Reagan. 2. Dagens citat: När har du tid att fundera? Hvem sagde det til Jens Otto Krag, da han så dennes kalender? 3. Kendte fødte på denne dag: 1870: 1893: 1901: 1944:
Jules Bordet ( død 1961 ) Dorothy Sayers ( død 1957 ) Tage Erlander ( død 1985 ) Ban ki-moon
4. Kendte døde på denne dag: 1986: Benny Goodman ( 75 år ) 1992: Erik Paaske ( 59 år )
DEN 14. JUNI DAGENS NAVN: Dagens navn er RUFINUS DAG. Han var en kristen officer i den romerske hær under kejser Diokletian. Men da kejseren forfulgte alle kriste, blev Rufinus sammen med sin kollega Valerius dræbt omkring år 300 e.Kr. I dag er også den internationale bloddonor-dag. Den ligger på østrigeren Karl Landsteiners fødselsdag. Han fik Nobelprisen for sit arbejde med blodtyper.
DAGENS BEGIVENHED: 1907: De norske kvinder får valgret.
DAGENS SPØRGSMÅL: Skylla og Kharybdis – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Dette er navnene på to hav-uhyrer i græsk mytologi. Den ene, Skylla, bor i en grotte, og den anden, Kharybdis, bor lige overfor og sluger af og til al havvand og spytter det ud igen. I legenden tænkes der ofte på Messina-strædet mellem Sicilien og Calabrien. De to uhyrer sidder på hver sin side og gør livet farligt for enhver, der kommer forbi. Udtrykket bruges i dag til at beskrive to lige store farer. Det svarer til at skulle vælge mellem pest og kolera.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Slaraffenland – hvad kommer det ord af? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: När har du tid att fundera? Dette blev engang sagt af den svenske statsminister Tage Erlander til Jens Otto Krag. 2. Dagens citat: Humor er beretningens salt. Det middel, der kan gøre ethvert budskab – også det rystende – læseligt, vedkommende, uforglemmeligt. Hvem har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1868: 1871: 1917: 1928: 1943: 1962:
Karl Landsteiner ( død 1943 ) Jacob Elllehammer ( død 1946 ) Lise Nørgaard Che Guevara ( død 1967 ) Edith Guillaume ( død 2013 ) Stig Rossen
4. Kendte døde på denne dag: 1976: Arveprins Knud ( 76 år ) 1994: Henry Mancini ( 70 år )
DEN 15. JUNI DAGENS NAVN: I dag hedder VITUS DAG. Han var en romersk dreng, der blev opdraget i den kristne tro af sin amme og sin lærer. Han blev bl.a. kendt for at kunne helbrede folk. Da han ikke vill ofre til de hedenske guder, blev han som 12-årig sammen med sin mor udsat for grusom tortur, mens hans hedenske far så på. Da hans smerter var størst, blev både han og moderen bortført af en engel. Vitus var en af Middelalderens 14 såkaldte nødhjælpere – med epilepsi og kramper som speciale. I dag er det også Valdemarsdag. Det skyldes, at det var på denne dag i år 1219, at Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen under kong Valdemars slag ved Lyndanes uden for Tallinn i Estland. Og Valdemar vandt derfor slaget En skotsk bar i centrum af Tallinn har i dag sat et skilt op væggen i værtshuset med påstand om, at det var lige dér, at Dannebrog faldt ned. Det turde være en sandhed med store modifikationer – i hvert fald stedet.
DAGENS BEGIVENHED: 1920: Dagen hedder også Genforeningsdagen, da det var i dag, at Sønderjylland i 1920 blev genforenet med Danmark efter 56 år under tysk herredømme.
DAGENS SPØRGSMÅL: Slaraffenland – hvad kommer det ord af? Og hvad betyder det? Dette ord kommer af det tyske ord Schlaraffe, der betyder lediggænger eller dovendidrik. Det er dannet af ordene Slur, en dagdriver, og Affe, abe. Et slaraffenland er et eventyrland, hvor man intet behøver at bestille, hvor stegte duer kommer flyvende lige ind i munden, etc. Der findes spor af dette eventyr hos grækerne i Oldtiden. I de nordlige dele af Europe er det først kendt fra 1500-tallet. Og brødrene Grimm har det med i et af deres eventyr. På engelsk siger man i stedet: the land of milk and honey. ________________________________________________________________________ SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Slag på tasken – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1. Gårsdagens citat: Humor er beretningens salt. Det middel, der kan gøre ethvert budskab – også det rystende – læseligt, vedkommende, uforglemmeligt. Dette er sagt af forfatteren Lise Nørgaard. 2. Dagens citat: Moral er at kæmpe for det, som man synes er ret, og imod det, som man synes er uret – og politik er det samme. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1843: 1914: 1943: 1943: 1964:
Edvard Grieg ( død 1907 ) Jurij Andropov ( død 1984 ) Poul Nyrup Rasmussen Johnny Hallyday Michael Laudrup
4. Kendte døde på denne dag: 1995: Preben Lerdorff Rye ( 78 år ) 1996: Ella Fitzgerald ( 78 år ) 1997: Frode Jakobsen ( 91 år )
DEN 16. JUNI DAGENS NAVN: Dagens navn er TYCHOs DAG. Han var biskop på Cypern omkring år 400 og er blandt andet kendt for at bekæmpe den ikke-kristne Afrodite-kultur på stedet. Han fik også navnet Undergøreren, da der senere skete mange mirakler ved hans grav.
DAGENS BEGIVENHED: 1976: Blodbad i Soweto i Sydafrika, da politiet åbner ild mod en studenterdemonstration og dræber 556 mennesker.
DAGENS SPØRGSMÅL: Slag på tasken – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?
I gammel tid var tasken i dette tilfælde en prangerpung. Det vil sige en særlig tilsnøret stor læderpung, hvor man havde sine penge. Blandt andet hestehandlere var kendt for at have en prangerpung. I stedet for at åbne den og møjsommeligt tælle efter kunne man slå på den og efter lyden af mønter og sedler hurtigt anslå, hvor meget der var i pungen. I visse tilfælde kunne der også være tale om en patrontaske. I dag betyder udtrykket et slag på tasken et gæt. Og det svarer meget godt til den oprindelige betydning. Der er af og til nogen, der siger et skud på tasken. Men det er en bevidst eller ubevidst en sammenblanding med en anden vending, et skud i tågen. Det betyder, at man gætter helt ud i det blå, det vil sige uden at have nogen basis for sit gætteri overhovedet.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Syvsoverdag – hvor kommer det udtryk fra? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Moral er at kæmpe for det, som man synes er ret, og imod det, som man synes er uret – og politik er det samme. Dette er sagt af den danske frihedskæmper og senere politiker Frode Jakobsen. 2. Dagens citat: Af alt, hvad der sker, er det kun den yderste nød, som er frigjort fra misundelse. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1313: 1851: 1879: 1890: 1912:
Giovanni Boccaccio ( død 1375 ) P.A. Alberti ( død 1932 ) Sigurd Swane ( død 1973 ) Stan Laurel ( død 1965 ) Enoch Powell ( død 1998 )
4. Kendte døde på denne dag: 1958: Imre Nagy ( 62 år ) 1962: Hans Kirk ( 64 år ) 1977: Wernher von Braun ( 65 år ) 1986: Erlendur Patursson ( 72 år )
DEN 17. JUNI DAGENS NAVN: I dag hedder BUDOLFS DAG. Dette navn kommer fra benediktinermunken Bothulf, der i år 654 grundlagde et kloster i Lincolnshire i England. Byen ved klosteret fik navn efter ham og hed Bothulf Town. Senere har byens navn udviklet sig til nutidens Boston. Butholf døde i år 680 e.Kr. Et gammelt dansk folkemundheld siger, at ”regn på Budolfs dag giver en høst, der er bedre end kongens guld”. I dag er også FN’s internationale Verdensdag til bekæmpelse af tørke.
DAGENS BEGIVENHED: 1789: Den franske revolution starter.
DAGENS SPØRGSMÅL: Syvsoverdag – hvor kommer det udtryk fra? Det kommer fra en legende om syv kristne brødre, der gemte sig i en bjerghule for den romerske kejser Decius’s soldater. Da de alligevel blev opdaget, spærrede soldaterne indgangen til hulen med store sten for at brødrene kunne sulte ihjel. Da nogle hyrder to hundrede år senere ( i år 447 e.Kr. ) fandt brødrene, vakte den friske luft dem til live igen. Derefter kunne de dø ( igen ), da de glade fik at vide, at kristendommen i mellemtiden havde sejret. Gamle danske vejrvarsler for denne dag siger, at Regn på Syvsoverdag giver våd høst – og Solskin på Syvsoverdag er varsel om solskin de kommende uger.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Ræv bag øret – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Af alt, hvad der sker, er det kun den yderste nød, som er frigjort fra misundelse. Dette er sagt af den italienske forfatter i Middelalderen, Giovanni Boccaccio.
2. Dagens citat: I musikken som i kærligheden er lysten et affaldsprodukt af skabelsen. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1808: 1882: 1888: 1938: 1945: 1945:
Henrik Wergeland ( død 1845 ) Igor Stravinskij ( død 1971 ) Heinz Guderian ( død 1954 ) Grethe Ingmann ( død 1996 ) Ken Livingstone Eddy Merckx
4. Kendte døde på denne dag: 1957: Olaf Rude ( 71 år ) 1996: Thomas Kuhn ( 74 år )
DEN 18. JUNI DAGENS NAVN: I dag hedder LEONTIUS DAG. Den romerske kejser Vespesians tribun, Hypatius, blev sendt ud for at straffe de kristne. Men da han var blevet helbredt fra en alvorlig sygdom af munken Leontius fra Fønikien, lod han sig selv omvende til kristendommen.
DAGENS BEGIVENHED: 1815: Napoleons endelige nederlag ved Waterloo.
DAGENS SPØRGSMÅL: Ræv bag øret – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Dette er et gammel udtryk fra Middelalderen. Det er baseret på en folkelig tro på, at meget udtående øren tydede på snuhed. Man brugte på tysk udtrykket: Etwas hinter den Ohren haben (have noget bag ørerne). Allerede i Oldtiden havde fabler beskæftiget sig med rævens snuhed. I løbet af 1600tallet blev ræven direkte et symbol på snuhed. Den danske folkeminde-samler Peder Syv (1631-1702) taler om at have en ræv i ærmet (datidens vide ærmer var gode til at holde noget skjult i). I Svend Grundtvigs værk Danske Folkeæventyr fra 1876 findes der et kort eventyr, hvor en virkelig ræv tager bo bag en mands øre og får syv hvalpe. I nyere tid brugte tegneren Alfred Schmidt (1858-1938) altid at tegne Venstre-lederen I.C.Christensen med en ræv bag øret. Det morede iøvrigt IC selv.
Den dag i dag betyder udtrykket, at en person har en ræv bag øret, at vedkommende en snu og udspekuleret. Man skal tage sig i agt, når man har med ham eller hende at gøre.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: En bivuak – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad er det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: I musikken som i kærligheden er lysten et affaldsprodukt af skabelsen. Dettet er sagt af den russiske komponist Igor Stravinsky. 2. Dagens citat: Efter mangen samtale med mennesker nærer man ønske om at klappe en hund, smile til en abe og tage hatten af for en elefant. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1929: 1942: 1942: 1949:
Jürgen Habermas Paul McCartney Thabo Mbeki Lech Kaczynski (død 2010)
4. Kendte døde på denne dag: 1928: Roald Amundsen ( 56 år ) 1936: Maxim Gorkij ( 68 år ) 1982: Curd Jürgens ( 67 år )
DEN 19. JUNI DAGENS NAVN: I dag hedder GERVASIUS DAG. Ifølge legenden var han og tvillingebroderen Protasius sønner af St. Vitalis. Da deres forældre var døde, uddelte de alt deres jordiske gods til de fattige og levede resten af livet i bøn og faste. Som kristne blev de begge henrettet i Milano omkring år 300 e.Kr. af den romerske feltherrre Astasius.
DAGENS BEGIVENHED: 1991: Den sidste sovjetiske soldat forlader Ungarn efter mere end 45 års udstationering.
DAGENS SPØRGSMÅL: En bivuak – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad er det? Dette er en primitiv beskyttelse mod vejrliget for folk – især soldater og spejdere – der overnatter under åben himmel. En bivuak laves normalt af simple materialer, der er fundet på stedet, måske suppleret med en presenning eller nogle regnslag. Ordet kommer fra fransk bivouac, der igen kommer fra schweizertysk: bi-, der betyder ved siden af eller ekstra, og -wacht, der betyder vagt. Så rigtige mænd har naturligvis prøvet at sove i bivuak, måske endda i uvejr med regn, storm og torden!
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Bide i græsset – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Efter mangen samtale med mennesker nærer man ønske om at klappe en hund, smile til en abe og tage hatten af for en elefant. Dette blev sagt af den russiske forfatter Maxim Gorkij. 2. Dagens citat: Al opdragelse er hæmninger, der er blevet os påført, og hurra for nogle af de hæmninger! Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1861: 1907: 1941: 1945: 1945: 1947: 1957:
Douglas Haig ( død 1928 ) Stig Lommer ( død 1976 ) Vaclav Klaus Radovan Karadzic Daw Aung San Suu Kyi Salman Rushdie Anna Lindh ( død 2003 )
4. Kendte døde på denne dag: 1937: J.M. Barrie ( forfatter af Peter Pan ) ( 77 år ) 1953: Julius og Ethel Rosenberg ( 35 og 38 år ) 1980: Karl Bjarnhof ( 82 år ) 2006: Helle Gotved ( 94 år )
DEN 20. JUNI DAGENS NAVN: Denne dags navn er SYLVERIUS DAG. Han var pave i Rom omkring år 536 e.Kr. Men da kejser Justinian og hans kejserinde ville udnævne en ikke-kristen til biskop i Konstantinopel og Sylverius naturligvis var imod, så blev paven fordrevet til den ubeboede ø Palmarola, der ligger i havet ud for Rom og Napoli. Her blev han udsat for så mange mishandlinger, at han til sidst døde. Senere blev han udnævnt til helgen. Dagen i dag er også FNs internationale flygtningedag.
DAGENS BEGIVENHED: 1989: Den 25-årige Michael Laudrup laver kontrakt med FC Barcelona for mellem 25 og 30 millioner kr.
DAGENS SPØRGSMÅL: Bide i græsset – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Dette udtryk optræder første gang i Homér’s digt Iliaden (fra kort før 700 f.Kr.). Her bruger kongesønnen Agamemnon udtrykket at bide i jorden med tænderne om den, der er faldet i krig. I middelalderlig littatur er ordet jorden erstattet af ordet græsset. Og det er et meget brugt udtryk. Hos vor egen Saxo (1150-1220) bruges det i beretningen om Starkads (Stærkodders) død. Folkemindesamleren Axel Olrik mener i sin bog Danmarks Heltedigtning (1903-10), at Saxos fortælling henviser til en virkelig hændelse. På engelsk siger man bite the dust. Altså at bide i støvet. Det giver også god mening i den sammenhæng. I dag betyder udtrykket at bide i græsset, at man taber – at man overgiver sig, f.eks. i en diskussion.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Bruxelles eller Brussel – hvad kommer egentlig det bynavn af?
_____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Al opdragelse er hæmninger, der er blevet os påført, og hurra for nogle af de hæmninger! Dette blev engang sagt af den danske gymnastikpædagog Helle Gotved. 2. Dagens citat: Det vigtigste ved al historieskrivning er kildekritikken. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1717: 1819: 1909: 1928: 1949:
J.F.J. Saly ( død 1742 ) Jacques Offenbach ( død 1880 ) Errol Flynn ( død 1959 ) Jean-Marie le Pen Lars von Trier
4. Kendte døde på denne dag: 1597: Willem Barents ( 47 år ) 1787: Karl Friedrich Abel ( 64 år ) 1930: Kristian Erslev ( 78 år )
DEN 21. JUNI DAGENS NAVN: I dag hedder ALBANUS DAG. Han kom oprindelig fra Norditalien og var kristen. Han blev af kirken sendt rundt i Europa for at missionere. Han var især aktiv i England. Senere blev han biskop i den tyske ny Mainz. Mens han var her mødte han en præst, der blev forfulgt af den romerske kejser Diokletian. Albanus forklædte sig som denne præst. Det resulterede i, at han blev fanget af de invaderende vandaler og halshugget foran alteret i sin kirke. Det skete omkring år 300 e.Kr. Hans relikvier kom senere til England. Herfra røvede den danske konge, Knud den Hellige, dem omkring 700 år efter hans død og tog dem med til Odense. Her findes de i dag i byens katolske kirke, Sankt Albani. I Odense bliver Albanus også ”mindet” af bryggeriet Albani, der blev grundlagt i 1859. Og i København hedder den engelske kirke St. Albans.
Dette er også årets længste dag på den nordlige halvkugle – og den korteste på den sydlige halvkugle. Hos os kalder vi også dagen sommersolhverv – selv om der er nogen, der påstår, at det var i går.
DAGENS BEGIVENHED: 1964: Prøveboringer under Nordsøen viser, at der er gas i undergrunden.
DAGENS SPØRGSMÅL: Bruxelles eller Brussel – hvad kommer egentlig det bynavn af? Langt tilbage i tiden var byen en lille landsby midt i et sumpet terræn. Un Hameau dans un marais, som en nyudkommen bog om Bruxelles hedder. Igennem området løb – og løber stadig – den lille flod Zenne. Og for at komme over til øen, lavede man på et tidspunkt en bro – en brug på det lokale sprog dengang. Brugzenne – altså broen over Zenne. Og det er med tiden blevet til Bruxelles (fransk), Brussel (flamsk), Brussels (engelsk), Brüssel (tysk) og Bryssel, som det officielle Danmark kalder byen.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Fata morgana – hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Det vigtigste ved al historieskrivning er kildekritikken. Det blev sagt af den danske historiker Kristian Erslev, kildekritikkens far. 2. Dagens citat: Stor beskedenhed finder altid sammen med fremragende karakterer. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1170: 1812: 1905: 1935: 1953: 1955:
Valdemar Sejr ( død 1241 ) Carl Wibroe ( død 1888 ) Jean-Paul Sartre ( død 1980 ) Francoise Sagan ( død 2004 ) Benazir Bhutto ( død 2007 ) Michel Platini
4. Kendte døde på denne dag: 1527: Niccolo Macchiavelli ( 58 år ) 1797: A.P. Bernstorff ( 62 år ) 1908: Nikolaj Rimskij-Korsakov ( 64 år ) 1970: Sukarno ( 69 år ) 1980: Bernt Kaempfert ( 57 år )
DEN 22. JUNI DAGENS NAVN: I dag hedder DE TI TUSINDE MARTYRERS DAG. Den har navn fra denne dag i år 303 e.Kr., da den romerske kejser Diocletian lod en sine hærfører, Achatius, og hans mere end 10.000 soldater korsfæste nøgne på bjerget Ararat, der ligger i det allerøstligste Tyrkiet. Hvorfor det ? Fordi de allesammen - ifølge legenden efter at have hørt en stemme fra himlen – havde ladet sig kristne. De blev udsat for alvorlige pinsler, men svigtede ikke deres nye tro. Derfor kom de alle på korset på denne dag for 1705 år siden.
DAGENS BEGIVENHED: 1812: Napoleon starter sit angreb på Rusland med sin Grande Armee.
DAGENS SPØRGSMÅL: Fata morgana – hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det? Dette udtryk kommer fra italiensk. Egentlig hed det ”feen morgana”. Det var et overnaturligt væsen, som mentes at fremkalde luftspejlinger. Man mente også, at hun var søster til Kong Arthur af det runde bord. Udtrykket betyder i dag stadigvæk luftspejlinger eller et synsbedrag (f.eks. i ørkenen). Det bruges også til at sige, at et forslag, f.eks. i politik, er helt hen i vejret.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Høstkællingen - hvad er det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat:
Stor beskedenhed finder altid sammen med fremragende karakterer. Dette er sagt af den italienske politiske filosof Niccolo Machiavelli i Middelalderen. 2. Dagens citat: Mange af vore dages instruktører laver film for nogle mennesker, der ser dem tre gange, i stedet for for millioner biografgængere, der ser dem én gang. Hvem har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1767: 1898: 1906: 1946: 1949: 1964:
Wilhelm von Humboldt ( død 1835 ) Erich Maria Remarque ( død 1970 ) Billy Wilder ( død 2002 ) Lykke Nielsen ( død 2006 ) Meryl Streep Dan Brown
4. Kendte døde på denne dag: 1917: 1969: 1978: 1987: 1990:
Kristian Zahrtmann ( 74 år ) Judy Garland ( 47 år ) Jens Otto Krag ( 64 år ) Fred Astaire ( 88 år ) Steen Eiler Rasmussen ( 92 år )
DEN 23. JUNI DAGENS NAVN: Denne dags navn er PAULINUS DAG. Han var født i en velhavende familie i Sydfrankrig og blev guvernør i den romerske provins Campania i Midtitalien. Han og hans spanske kone forlader det verdslige liv og slår sig ned i Spanien omkring år 390 e.Kr. Senere bliver han udnævnt til biskop i byen Nola, der ligger øst for Napoli. Ud over at bygge en stor basilika i byen er han forfatter til en række religiøse skrifter. Men i år 409 lider han martyrdøden på grund af sin tro. Hans legeme ligger i katedralen i Nola. I dag er også FNs internationale dag for offentlige tjenester. Men dagen er naturligvis mest kendt for, at Sankt Hans aften fejres i aften. Hvor stammer det fra? Ligesom juleaften er Sankt Hans aften et levn fra de forhistoriske nordeuropæiske hedenske skikke, hvor årets længste dag, Sommersolhverv, blev fejret. Kristne missionærer og præster fik efterhånden indfortolket de gamle skikke, så de kunne bruges til at tjene kristendommens udbredelse. Det hedder i dag spin. Sankt Hans er det
fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, der skulle være født den 24. juni. ( Sankt Hans Dag ). Ifølge nordisk tradition fejres højtider aftenen før. Dagen/aftenen fejres i dag i mange lande, hvor den karakteristiske lyse nordiske nat giver de optimale betngelser for en smuk aftenoplevelse.. Den fejres i lande som England, Irland, Rusland og Nordfrankrig. Dog mest i de nordiske og i de baltiske lande. Og hvad er det så med de hekse, der på en kost flyver til Bloksbjerg på Sankt Hans aften? Det er naturligvis også en overlevering fra ”de gode gamle dage” Hekse var ifølge folketroen mennesker, der stod i forbindelse med mørkets magter og derfor ofte skyld i naturkatastrofer og andre ulykker. Derfor er omkring 10 millioner påståede hekse ( næsten altid kvinder ) i århundredernes løb blevet brændt på bålet rundt omkring i Europa. Den første kendte danske heksebrænding fandt sted i Stege på Møn i 1540. Senere kender vi brændingen af Ribe-heksen Maren Splid i 1641. Prøven på om en kvinde virkelig var en heks, kunne tage mange former. En af dem var, at man bandt kvinden med reb og smed hende i vandet. Hvis hun gik til bunds og druknede, så var hun uskyldig. Hvis hun blev flydende på vandet, var hun skyldig og blev brændt Folketroen sagde også, at heksene rejste afsted på deres koste enten skærtorsdag, valborgsaften ( 30. april ) eller Sankt Hans aften. De tog til Bloksbjerg i Tyskland eller Hekkenfeld ( det er Hekla ) på Island. Her mødte de djævelen og hyldede ham ved at kysse ham bagi. De blev beværtet og forlystede sig med hver sin hore-djævel. Så tænk på alt dette i aften, når du ser heksen fare afsted. Og også hvis du selv er en af dem, der futter afsted mod Bloksbjerg Et gammelt dansk vejrvarsel siger, at Sankt Hans aftens regn er godt for præst og degn! Det vil sige, det bliver en god høst.
DAGENS BEGIVENHED: 1894: Den internationale Olympiske Komite IOC grundlægges på Sorbonne i Paris. Initiativtageren hed Pierre de Coubertin.
DAGENS SPØRGSMÅL: Høstkællingen - hvad er det? Dette er et gammelt udtryk fra høsttiden. Det blev især brugt på Fyn. Høstkællingen var det allersidste neg, der skulle bindes. Den pige, der gjorde det, skulle danse med det som den første dans ved høstgildet. Derfor ville alle piger helst undgå at binde netop dette neg.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Waterloo 1815 – hvad er historien omkring dette? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Mange af vore dages instruktører laver film for nogle mennesker, der ser dem tre gange, i stedet for for millioner biografgængere, der ser dem én gang. Dette blev engang sagt af den amerikanske filminstruktør Billy Wilder. 2. Dagens citat: At være rig er kun virkeligt skønt, når man er fattig. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1894: Kong Edward VIII ( død 1972 ) 1897: Ingvald Lieberkind ( 1972 ) 1903: H.C. Branner ( død 1966 ) 1910: Jean Anouilh ( død 1987 ) 1929: June Carter ( død 2003 ) 1972: Zinedine Zidane 4. Kendte døde på denne dag: 79:
Kejser Vespasian ( 70 år )
1965: Peter Malberg ( 77 år ) 1981: Zarah Leander ( 74 år ) 1989: Werner Best ( 86 år ) 1996: Andreas Papandreou ( 77 år ) 1998: Erik Mortensen ( 72 år )
DEN 24. JUNI DAGENS NAVN: Denne dag hedder SANKT HANS DAG. Den har navn efter Johannes Døberen, hvis navn på dansk er blevet til Hans. Johannes Døberen var et halvt år ældre end Jesus. Kristendommen fejrede hans og Jesu fødselsdage på de ”før-kristelige” festdage, der var knyttet til de to årlige solhverv. Dagen kaldes også Midsommerdag og Jønsmesse.
DAGENS BEGIVENHED: 1948: De vestallieredes luftbro til det belejrede Vestberlin starter.
DAGENS SPØRGSMÅL: Waterloo 1815 – hvad er historien bag dette? Det var i denne lille by 20 km syd for Bruxelles, at Napoleon i juni 1815 led sit endelige nederlag. Hans 200.000 franske Grande Armée mødte Wellingtons allierede hær, var på nippet til at slå den, indtil den prøjsiske general Blücher i sidste øjeblik kom Wellington til hjælp. Og de vandt. Kampene varene 3 dage, og de kostede 72.000 dræbte og sårede. Napoleon søgte om politisk asyl i England, men blev i stedet fanget og sendt til øen Skt. Helena i Sydatlanten, hvor han dødse 6 år senere. Han nåede dog at skrive sine erindringer. I juni 2015 blev slaget ”genopført” i Waterloo med 6.000 ”soldater” og 120.000 tilskuere over to dage.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Det går af Wandsbeck til – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: At være rig er kun virkeligt skønt, når man er fattig. Dette er sagt af den franske dramatiker Jean Anouilh. 2. Dagens citat: Your country needs you! Hvem af dagens personer er kendt for dette udtryk? 3. Kendte fødte på denne dag: 1801: 1850: 1895: 1929: 1969: 1988:
Jørgen Valentin Sonne ( død 1890 ) Horatio Kitchener ( død 1916 ) Jack Dempsey ( død 1983 ) Bent Melchior Sissel Kyrkjebø Lionel Messi
4. Kendte døde på denne dag: 1922: Walther Rathenau ( 55 år) 1973: Bent Werther ( 41 år )
DEN 25. JUNI DAGENS NAVN: Dagen hedder PROSPERS DAG. Han fødtes i den franske by Aquintanus og blev et af det 5. århundredes store kirkefædre. Han var biskop i Reggio Emilia i det nuværende Norditalien i 22 år, og han er stadig denne egns skytshelgen. Prosper døde den 25. juni 466 e.Kr.
DAGENS BEGIVENHED: 1950: Korea-krigen starter med angreb fra Nordkorea på Sydkorea.
DAGENS SPØRGSMÅL: Det går af Wandsbeck til – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Udtrykket ad Wandsbeck til er en talemåde fra tallotteriets tid. Dette lotteri blev startet af Struensee i 1771 og varede til 1851. Der var tre selvstændige og samtidige udtrækninger i tre danske byer: København, Altona og Wandsbeck (på dansk: Vandsbæk). De to sidste er tyske siden 1864 og begge er nu en del af stor-Hamburg. I lotteriets tid var det sådan, at udtrækningen i Wandsbeck ikke var ligeså ”fin” som de andre. Så hvis en vinder i Wandsbeck-udtrækningen ville indfri sin fortjeneste i København, fik han at vide, at sedlen gjaldt ”af Wandsbeck til” og kunne derfor ikke hæves i København. Udtrykket brugtes også i gamle dage af håndværkssvende på valsen. Når de kom f.eks til Hamburg og ville have lidt støtte (”Geschenk”) som tilskud til deres videre rejse, var der et problem, hvis de kun skulle til Altona (hvad mange skulle). Afstanden var for kort. Landsbyen Wandsbeck lå lidt længere væk, så de skrev Wandsbeck i deres vandrebog – og fik støtten. Når svendene så drog videre – til Altona – gik snakken imellem dem, at ”de havde en bog, der gjaldt ad Wandsbeck til.” Endelig er der en tredje betydning af udtrykket. Den danske konge Christian den 7. var som bekendt sindssyg, holdt vilde fester på Christiansborg, hvor han smed møblerne ud af vinduerne. Og til andre tider var han en meget aktiv deltager på byens mange bordeller. Her traf han den unge pige Anne Katrine Benthagen. Hun kom så tæt på ham, at hun begyndte at blande sig i regeringsanliggender. Da hun på et tidspunkt ville have en ledende embedsmand afskediget, sagde regeringen stop. Og hun blev sendt væk.
Hvortil? Til Wandsbæk, som var et af de steder, der lå længst væk fra København. Hun blev sendt ”ad Wandsbeck til”. Dog med en statslig apanage. Og hvad betyder udtrykket så i dag? Det betyder nærmest, at det ikke går godt. Eller, at det der foreslås ikke gælder. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Copenhagen ( en hest ) – hvad er historien bag ? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Your country needs you! Dette var den generelle opfordring, som den britiske forsvarsminister Lord Horatio Kitchener brugte for at mobilisere frivillige til den britiske hær under 1. verdenskrig. 2. Dagens citat: En revolutionær er blot en stræber med en bombe i lommen. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1852: 1900: 1903: 1909: 1963:
Antoni Gaudi ( død 1926 ) Lord Mountbatten ( død 1979 ) George Orwell ( død 1950 ) Marguerite Viby ( død 2001 ) George Michael
4. Kendte døde på denne dag: 1134: 1767: 1995: 1997:
Kong Niels ( 70 år ) Georg Philipp Telemann ( 86 år ) Erik Kjersgaard ( 64 år ) Jacques-Yves Cousteau ( 87 år )
DEN 26. JUNI DAGENS NAVN: I dag hedder PELAGIUS DAG. Han var en irsk munk og teolog, som især er kendt for sin afvisning af bl.a. kirkefaderen Augustins opfattelse af arvesynden. Pelagius mener, at mennesket fortsat kan vælge mellem det gode og det onde. Derfor afviser han at tale om arvesynd.
En anden Pelagius var en ung danserinde fra den mellemøstlige oldtidsby Antiochia. Hun levede i mange år forklædt som mand i Jerusalem. Denne dag er FNs internationale dag imod misbrug af og handel med narkotika Og den er også FNs støttedag for torturofre.
DAGENS BEGIVENHEDER: 1963: Kennedy udtaler under et besøg i Vestberlin de berømte ord: ” Ich bin ein Berliner ” OG: 1992: Danmark vandt EM i fodbold.
DAGENS SPØRGSMÅL: Copenhagen ( en hest ) – hvad er historien bag ? Det var navnet på den hingst, som Hertugen af Wellington red på under slaget ved Waterloo i 1815. Den var også hans favorithest i andre slag. Den blev født i 1808 og fik sit navn for at fejre englænderenes sejr i slaget ved København i 1807 (det var ved den lejlighed, de sejlede afsted med hele den danske flåde). Hingsten startede egentlig som væddeløbshest i England inden den kom i krigstjeneste. Og som ”pensionist” levede den videre på Wellingtons godt og døde som 28-årig i 1836. Der er sat et mindesmærke over dens grav på familiens besiddelser.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Ardennerne – hvad er det? Og hvad er det specielle ved dem? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: En revolutionær er blot en stræber med en bombe i lommen. Det blev sagt af den britiske forfatter George Orwell. 2. Dagens citat: Loyalitet skal ikke gå så vidt, at man stemmer mod sin overbevisning. Så bliver man mindre troværdig som politiker. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag:
1824: 1869: 1898: 1908: 1933: 1937:
Lord Kelvin ( død 1907 ) Martin Andersen Nexø ( død 1954 ) Willy Messerschmidt ( død 1979 ) Salvador Allende ( død 1973 ) Claudio Abbado (died 2014) Per Kaalund
4. Kendte døde på denne dag: 1810: Joseph Michel Montgolfier ( 70 år ) 1911: Vilhelm Bergsøe ( 76 år ) 1989: Thorkild Kristensen ( 90 år )
DEN 27. JUNI DAGENS NAVN: I dag hedder SYVSOVER DAG. Det kommer fra en legende om syv kristne brødre, der gemte sig i en bjerghule for den romerske kejser Decius’s soldater. Da de alligevel blev opdaget, spærrede soldaterne indgangen til hulen med store sten for at brødrene kunne sulte ihjel. Da nogle hyrder to hundrede år senere ( i år 447 e.Kr. ) fandt brødrene, vakte den friske luft dem til live igen. Derefter kunne de dø ( igen ), da de glade fik at vide, at kristendommen i mellemtiden havde sejret. Gamle danske vejrvarsler for denne dag siger, at Regn på Syvsoverdag giver våd høst – og Solskin på Syvsoverdag er varsel om solskin de kommende uger.
DAGENS BEGIVENHED: 1959: Svenskeren Ingmar Johansson bliver verdensmester i sværvægt i boksning ved sejr over Floyd Patterson.
DAGENS SPØRGSMÅL: Ardennerne – hvad er det? Og hvad er det specielle ved dem? De er et stort bjergområde, der dækker store dele af Belgien og især af Luxembourg, men også dele af Frankrig og Tyskland. De har deres navn fra romernes betegnelse for området: Arduenna Silva (silva betyder skov). Ardennerne er i meget stor grad dækket af skov, har et ujævnt terræn med bjerge og slugter – og de når op i en højde af 694 m. I det 18. og 19. århundrede var belgiske Wallonien og dermed Ardennerne det næstvigtigste industriområde i verden – efter England.
Ardennerne er også blev kendt, fordi en del af dem efter 1. verdenskrig blev taget fra Tyskland og givet til Belgien. Omkring 70.000 tysktalende belgiere bor i området i dag, tysk er et af de tre officielle sprog i Belgien, og de har deres eget lokale parlament. Området blev også kendt i 2. verdenskrig, fordi tyskerne ved juletid i 1944 startede en stor offensiv (kaldet Ardenner-offensiven) mod de allierede styrker. Den mislykkedes. I dag er Ardennerne især kendt som et meget populært ferieområde, ikke mindst for hollandske turister.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Napoleons-kage – hvad er det? Og hvad er historien? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Loyalitet skal ikke gå så vidt, at man stemmer mod sin overbevisning. Så bliver man mindre troværdig som politiker. Det blev sagt af den danske Venstre-politiker og senere OECD generalsekretær Thorkil Kristensen. 2. Dagens citat: Videnskaben har måske fundet en kur for de fleste onder, men den har ikke fundet et lægemiddel for det værste af dem alle – menneskenes apati. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1854: 1880: 1918: 1941:
Niels Neergaard ( død 1936 ) Helen Keller ( død 1968 ) Willy Breinholst ( død 2009 ) Krzysztof Kieslowski ( død 1996 )
4. Kendte døde på denne dag: 1844: 1949: 1980: 1999: 2001:
Joseph Smith ( 39 år ) Ludvig Brandstrup ( 57 år ) Børge Outze ( 68 år ) Georgios Papadopoulos ( 80 år ) Jack Lemmon ( 76 år )
DEN 28. JUNI DAGENS NAVN:
I dag hedder ELEONORAS DAG. Indtil omkring år 1800 hed den LEOs DAG ( efter pave Leo den 2., der døde i år 684 e.Kr. ). Hvorfor man i den danske almanak skiftede til Eleonora, er ikke helt klart. Man mener, at det kommer fra Caroline Amalie ( Eleonora ) – der levede 1796 – 1881 prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Hun blev i 1815 gift med den senere danske kong Christian den 8.
DAGENS BEGIVENHED: 1914: Ærkehertug Franz Ferdinand fra Østrig-Ungarn og hans kone bliver myrdet i Sarajevo. Dette er starten på 1. verdenskrig.
DAGENS SPØRGSMÅL: Napoleons-kage – hvad er det? Og hvad er historien? Dette er et højt, rektangulært stykke kage med mindst to lag butterdej, fyldt med kagecreme, flødeskum, hindbærsyltetøj og med glasur på toppen. Nogen påstår, at den stammer fra midten af 1800-tallet, og at dens navn kommer fra fransk Napolitain (altså fra Napoli). Der er dog ingen historiske beviser for, at kagen har noget med Napoli at gøre. Andre hælder snarere til, at kagen er opfundet af Napoleons berømte franske kok, Marie-Antoine Carême (1784-1833). Jeg vælger at holde på den forklaring. Han var vel også en slikmund, den lille kriger På andre sprog – f.eks. på fransk - hedder kagen Mille-feuille (altså tusind blade). Om englænderne har noget lignende er uklart.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Magna Carta – hvad er det? Og hvilken betydning har den haft ? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Videnskaben har måske fundet en kur for de fleste onder, men den har ikke fundet et lægemiddel for det værste af dem alle – menneskenes apati. Dette er sagt af den amerikanske døvblinde forfatter og politiske aktivist Helen Keller. 2. Dagens citat: Fornærmelser er de argumenter, som anvendes af folk, der har uret.
Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1491: Kong Henrik VIII ( død 1547 ) 1577: Peter Paul Rubens ( død 1640 ) 1712: Jean-Jacques Rousseau ( død 1778 ) 1912: Sergiu Celibidache ( død 1996 ) 1926: Mel Brooks 1947: Frede ”Fup” Norbrink 4. Kendte døde på denne dag: 1976: Stig Lommer ( 69 år ) 1994: Ulrik Neumann ( 76 år )
DEN 29. JUNI DAGENS NAVN: I dag hedder PETER OG PAULUS DAG. Det skyldes apostlene Peter og Paulus. De blev begge henrettet i Rom i år 64 af kejser Nero ( 37-68 ). Efter Roms brand fik alle kristne skylden og blev dødsdømt. Man mener, at det var kejseren selv, der havde forårsaget branden.
DAGENS BEGIVENHED: 1149: I slaget om det korstogs-besatte Antiochia lykkedes det den muslimske leder Nurad-Din at dræbe begge de kristne ledere, Raymond af Antiochia og Ali ibu-Wafa.
DAGENS SPØRGSMÅL: Magna Carta – hvad er det? Og hvilken betydning har den haft ? Denne gamle britiske traktat – også kaldet the Great Charter of the Liberties – blev underskrevet den 15. juni, 1215 af kong John og en gruppe oprørske adelsmænd. Teksten var skrevet af ærkebiskoppen af Canterbury. Formålet var at skaffe fred mellem den upopulære konge og adelen.
De vigtigste artikler gave beskyttelse til kirkens rettigheder, beskyttelse af adelen mod ulovlige anholdelser, adgang til hurtig retspleje, og begrænsninger i adlens betalinger til kronen. Med andre ord: det var en aftale mellem kongen og adelen. Den brede befolkning var ikke omfattet af den. Traktaten blev fornyet stort set ved indsættelsen af alle senere britiske konger og dronninger. Magna Carta anses af mange for starten på det parlamentariske demokrati – selv om det har meget lidt med situationen i dag at gøre. Den inspirerede mange senere initiativer såsom den amerikanske Uafhængighederklæring og dens frihedsrettigheder i 1787, den franske revolution fra 1789 og senere demokratiske forfatninger. Nu 800 år senere findes der stadig 4 eksemplarer af den oprindelige traktat – én af dem i Salisburys katedral, ikke langt fra stedet, hvor den blev underskrevet i sin tid. Og på god britisk vis laves der af og til store festligheder og processioner for at fejre traktatens og dens senere betydning.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Lade i stikken – hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Fornærmelser er de argumenter, som anvendes af folk, der har uret. Det blev sagt af den franske oplysningstids-filosof Jean-Jacques Rousseau. 2. Dagens citat: Hvad fremtiden angår, er din opgave ikke at forudse, men at gøre den mulig. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1798: 1868: 1886: 1900: 1929: 1946: 1963:
Giacomo Leopardi ( død 1837 ) George Hale ( død 1938 ) Robert Schuman ( død 1963 ) Antoine de Saint-Exupéry ( død 1944 ) Oriana Fallaci ( død 2006 ) Gitte Hænning Anne-Sophie Mutter
4. Kendte døde på denne dag: 1149: Raymond af Antiochia ( 34 år ) 1967: Jane Mansfield ( 34 år )
1969: Moise Tshombe ( 50 år ) 2003: Katherine Hepburn ( 96 år ) 2004: Grethe Thordahl ( 78 år )
DEN 30. JUNI DAGENS NAVN: Denne dags navn er LUCINAS DAG. Hun var en kristen romersk kvinde, tog sig meget af andre kristne, der var fængslet, bragte dem mad, osv. Og hun var også med til at begrave henrettede martyrer. Hun døde som 95 årig i år 365 e.Kr.
DAGENS BEGIVENHED: 1859: Franskmanden Charles Blondin krydser som den første Niagara-vandfaldene på line. Strækningen er på 300 meter, og han er 90 meter over faldene. 10.000 mennesker overværer bedriften.
DAGENS SPØRGSMÅL: Lade i stikken – hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det? Dette udtryk kan føres tilbage til riddertidens turneringer og konkurrencer. Ordet stikke havde dengang omtrent samme betydning som i dag i kortspil, nemlig at besejre. Når den ridder, der havde tabt i en turnering, måtte aflevere hest og våben til sejrherren, så kaldtes det at lade i stikken. Ludvig Holberg bruger udtrykket i den gamle betydning i sit værk Den pantsatte bondedreng. I dag betyder udtrykket at lade i stikken noget ganske andet. Det fortæller, at man har efterladt én og overladt ham eller hende til sig selv. Man har ikke hjulpet. Man har forladt en anden i nød og fare. Man har svigtet. Hvordan den evt. sammenhæng mellem den første og den anden betydning er, står – for mig – stadig hen i det uvisse. Jeg er ladt i stikken på det punkt.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Polsk rigsdag – hvad er historien bag dette udtryk? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat:
Hvad fremtiden angår, er din opgave ikke at forudse, men at gøre den mulig. Dette er sagt af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupéry. 2. Dagens citat: Ingen af dagens personer har bidraget med evigtgyldige citater. 3. Kendte fødte på denne dag: 1470: 1884: 1893: 1917: 1918: 1964:
Kong Karl den 8. ( død 1498 ) Georges Duhamel ( død 1966 ) Walter Ulbricht ( død 1973 ) Lena Horne ( død 2010 ) Susan Hayward ( død 1975 ) Grevinde Alexandra
4. Kendte døde på denne dag: 1971: Herbert Bibermann ( 71 år ) 2001: Chet Atkins ( 77 år ) 2001: Johannes Sløk ( 85 år )