NIELS JØRGEN THØGERSEN
MAJ Og alle dens 31 dage Niels Jørgen Thøgersen Maj har sit navn fra den romerske gudinde MAJA. Hun var gudinde for frugtbarhed og for naturen. I det gamle Rom holdt man den 1. i denne måned en stor fest, hvor en præst skulle ofre et drægtigt svin til ære for Maja. Maja var datter af Atlas ( ham der som straf bar himmelhvælvingen på sine skuldre ). Og hun var gift med Vulcan. De fik sammen sønner Merkur. I Norden blev denne måned i gamle dage også kaldt BLOMSTERMÅNED. Det skyldes, at netop i denne måned ”eksploderer naturen”. Alting spirer og gror. Helt tilbage i før-kristen tid bar måneden også navnet GØGE-MÅNED. Den måned, hvor gøgen vendte tilbage og bidrog til hverdagen med sin hyggelige kukken. Maj hedder stort set det samme på alle europæiske sprog: May ( engelsk ); Mai ( tysk, fransk og rumænsk ); Mayo ( spansk ); Maggio ( italiensk ); Máj ( tjekkisk ); Maj ( dansk, norsk og svensk ). Maj har gennem tiderne været kendetegnet ved, at der holdtes mange folkefester. I Norden valgte man ofte blandt stedets unge mænd en såkaldt ”Maj-Greve”. Han var en slags ceremonimester, der skulle arrangere festen. Børn født i maj anses i mange lande for noget særligt. I England anses de for mere pivede end børn født i andre måneder. I Norge mener man derimod, at alle maj-børn er lykkebørn. Gamle danske VEJRVARSLER siger om maj: • • • •
Maj måneds kulde, gør laderne fulde. ( kulde her forstået som regn ) Maj måneds frost giver en lille høst. En varm maj gør ikke bonden glad. Regn i maj måned varsler en god høst og en tør juni.
Du kan se meget mere om MAJ MÅNED på denne hjemmeside: http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Maj.htm
DEN 1. MAJ DAGENS NAVN: Dagen hedder PHILIPS OG JACOBS DAG. De var to af Jesu apostle, der efter apostlenes deling tog til Lilleasien ( det nuværende Tyrkiet ). Her blev de begge dræbt ca. år 100. I dag hedder også VALBORGS DAG. Eller VALBORGSMESSE – eller VOLDERMISSE. Det sidste navn blev især brugt i Danmark i gamle dage. Navnet kommer fra den engelske prinsesse Waltpurgis, der var nonne og abbedisse i Hildesheim i Tyskland. Her døde hun i år 779. Hendes relikvier blev i 871 overført til byen Eichstädt. Skikken med at fejre den 1. maj som arbejderbevægelsens internationale kampdag blev indført på den Socialistiske Internationales 2. kongres i 1889. Det var 100-året for starten af den franske revolution. Allerede i 1888 var arbejdere i USA gået i demonstration på denne dag for at forlange indførelse af en 8 timers arbejdsdag. Den første danske 1. maj demonstration fandt sted i 1890. I mange år var den 1. maj skiftedag for ansatte på landet. Den anden årlige skiftedag var den 1. november. Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til i dag: • Hvis rugen ikke i dag kan dække en lærke, bliver det dårligt vejr til sommer • Regn på Voldersmesse varsler tørvejr resten af måneden DAGENS BEGIVENHED: 1979: Grønlands hjemmestyre træder i kraft.
DAGENS SPØRGSMÅL: Sove på sit grønne øre - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Dette udtryk betyder, at man sover dybt og roligt, ligesom vendingen i øvrigt associeres med ting som fredeligt, tryg, stille og roligt. Hvem hvorfor forbindes farven grøn med dette? Selve ordet kommer fra verbet gro. Gro og grøn har fælles sproglige rødder. Som farve ligge grøn i spektret mellem gul og blå. Goethe kaldte i sin Farvelære grøn for farven i midten. Den er den farve, der forener modsætningerne gul og blå. Den er
formildende, beroligende, forfriskende, og grøn er som bekendt også håbets farve. Den udtrykker noget behageligt, positivt og håbefuldt. Derfor siger man, at man sover trygt og godt på sit grønne øre, for man kan bagefter se frem til at være frisk og udhvilet.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Luxembourg - vad kan man kort sige om det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Kald mig bare Chiquita! Det blev sagt af statsminister Poul Hartling, da han engang af journalister blev spurgt, om han i forhandliger var en hård banan. 2. Dagens citat: Jeg kan ikke holde det ud. Det gør mig helt fornuftig! Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1853: 1872: 1914: 1916: 1944:
Calamity Jane ( død 1903 ) Hugo Alfvén ( død 1960 ) Aage Stentoft ( død 1990 ) Glenn Ford ( død 2006 ) Rita Coolidge
4. Kendte døde på denne dag: 1860: 1873: 1904: 1945: 1965: 1973: 2004:
Anders Sandøe Ørsted ( 82 år ) David Livingstone ( 60 år ) Antonin Dvorak ( 63 år ) Joseph Goebbels ( 47 år ) Spike Jones ( 54 år ) Asger Jorn ( 59 år ) Ejler Bille ( 94 år )
DEN 2. MAJ DAGENS NAVN: I dag hedder ATHANASIUS DAG. Han levede i årene 293 – 373 i Egypten. Han var i mange år biskop i Alexandria, men måtte en stor del af tiden gemme sig i ørkenen for at undgå kejser Constantius’s kristenforfølgelser. Athanasius var en lille mand med en stor udstråling. Og han betragtes af alle kristne trosretninger som en af de store kirkefædre.
DAGENS BEGIVENHED: 1952: Det første jetfly indsættes i civil rutefart. Det var et Havelland Comet jetfly. Og ruten var London – Johannesburg.
DAGENS SPØRGSMÅL: Luxembourg - hvad kan man sige om det? Landet er halvt så stort som Chicago kirkegård – og dobbelt så kedeligt! Det er en hyppigt anvendt drilsk bemærkning om det lille land. Og som alt andet af den slags er den naturligvis ikke rimelig og retfærdig! Luxembourg er på 2586 kv.km – eller lidt mindre end Fyn. Der bor ca. 530.000 indbyggere i landet. Heraf er en meget stor del ikke født i landet. Det er faktisk 44 % af de fastboende, der er statsborgere i 170 andre lande. Så landet er meget internationalt præget. De 11.000 af dem arbejder for EU institutioner i landet (især Kommissionen, Parlamentet, EF Domstolen, Den europæiske Investeringsbank og EUs Revisionsret). Luxembourg blev selvstændigt i 1890 efter en del år i personalunion med Holland. Landet blev invaderet af Tyskland både under 1. og 2. verdenskrig. Hitler gik så vidt, at han gjorde det til en provins i Stortyskland under navnet Moselland. Det var direkte forbudt at bruge ordet Luxembourg. Derfor var unge mænd i Luxembourg naturligvis også tvunget til at være soldater i den tyske hær. Det var amerikanske tropper, der befriede Luxembourg i 1944-45. Den amerikanske general Omar Bradley havde sit hovedkvarter i den bygning på Place d’Armes, hvor EUs Kul og Stålunion startede i 1951. Der er en plade på bygningen den dag i dag. Nu er det en privat forsikringsbygning. En anden kendt amerikanske general, George Patton, blev så glad for landet, at han bosatte sig der efter krigen. Det kom dog ikke til at vare så længe, da han allerede i efteråret 1945 blev dødeligt kvæstet af en løbsk frugtvogn i byen Vianden, mens han gik på gaden. Han forlangte at blive begravet i Luxembourg. Når vi er ved personligheder, så skal det naturligvis nævnes, at en af EUs grundlæggere, Robert Schuman (1886-1963), er født i Luxembourg. Hans fødehjem er nu et museum, der kan besøges. Adressen er i bydelen Clausen i byen Luxembourg.
Luxembourg har iøvrigt i årenes løb stillet med hele tre formænd for EU Kommissionen: Gaston Thorn (1981-85), Jacques Santer (1995-99) og Jean-Claude Juncker (fra 2014). Alle tre tidligere premierministre i landet. Luxembourg har tre officielle sprog: letzebürgisch (der er en slags tysk dialekt og som først i nyere tid er blevet gjort også til et skriftsprog), fransk og tysk. Landets største avis, Luxemburger Wort, er næsten udelukkende skrevet på tysk. Hovedstaden Luxembourg ligger meget smukt med store niveauforskydninger. De centrale dele af byen fra hovedbanegården og ned mod Place d’Armes og især på den anden side af kløften, hvor storhertugens palads bl.a. ligger, er særdeles hyggelige. Masser af fristende vandhuller, hvor en kold lokal Boefferding øl eller et glas køligt Mosel-vin ikke gør den store skade . Apropos storhertugen, så havde jeg i min tid som direktør i Kommissionen hans lillebror som praktikant en overgang. Han var en hyggelig, stille fyr. Jeg skulle iøvrigt også have haft kronprins Frederik som praktikant. Men han kom af forskellige grunde i stedet til FN i New York i en periode. EU institutionerne ligger for de flestes vedkommende oppe på Kirchberg, et højdedrag i den nordlige del af byen. Den imponerende Europa-Brügge / Pont de l’Europe fører direkte derover inde fra centrum. Man vil også hurtigt lægge mærke til, at landet er fyldt med flere hundrede banker. Dets banklovgivning har lokket dem til i årenes løb. Men efter forskellige uheldige afsløringer, er vilkårene blevet strammet, så bankernes rolle kommer helt sikkert til at spille en mindre rolle fremover. En meget kendt virksomhed i Luxembourg er Villeroy & Boch. En alvorlig konkurrent til bl.a. Den kongelige Porcelænsfabrik. Den laver i hvert fald flotte ting og sager. Resten af landet Luxembourg er et meget, meget flot land. Belagt med imponerende veje overalt. Man bør f.eks. begave sig selv med en tur ca. 10 km sydpå – til Mosel-floden. Den danner grænsen til Tyskland og længere vestpå til Frankrig. Den lille by Schengen ligger lige præcist, hvor de tre lande støder sammen. Og det var her EU-landene i 1985 på et skib på floden lavede Schengen-aftalen om de frie grænser fra og med 1995. Lidt længere mod øst langs den luxembourgske side af floden kan man finde den ene vingård efter den anden. Man kan endda uden store vanskeligheder snige sig ind på smagsprøver af den ædle drik. Herfra kan man køre nordpå, f.eks. til byen Echternach tæt på den tyske grænse. En imponerende domkirke – og igen, godt udstyret med små listige steder specialister i mundgodt af mange slags. Clairvaux længere mod nordvest er også en messe værd. Hvis man vil vide mere om det hyggelige, lille og meget europæiske land, så kan man kigge indenfor her: https://en.wikipedia.org/wiki/Luxembourg
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Spidsrod - hvad er det? Og hvor kommer ordet fra? _____________________________________________
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Jeg kan ikke holde det ud. Det gør mig helt fornuftig! Det blev sagt af den amerikanske komiker og skuespiller Spike Jones. 2. Dagens citat: Penge er ikke alt i denne verden. Men de hjælper én unægtelig til at holde kontakten med sine børn. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1729: 1810: 1892: 1912: 1920: 1936: 1942: 1975:
Katharina den Store ( død 1796 ) H.C. Lumbye ( død 1874 ) Manfred von Richthofen ( død 1918 ) Axel Springer ( død 1985 ) Preben Neergaard ( død 1990 ) Engelbert Humperdinck Jacques Rogge David Beckham
4. Kendte døde på denne dag: 1519: 1885: 1957: 1999: 2001:
Leonardo da Vinci ( 67 år ) Peter Ludvig Panum ( 65 år ) Joseph McCarthy ( 49 år ) Oliver Reed ( 61 år ) Poul Dalsager ( 72 år ) DEN 3. MAJ
DAGENS NAVN: Dagen i dag hedder KORSMESSE eller KORSMISSE. Dette navn kommer af, at dette var dagen, da man i gamle dage holdt en stor kirkefest for at mindes, at Konstantin den Stores mor, kejserinde Helene, i Jerusalem fandt Jesu kors. Det var i år 326. Legenden siger, at hun tvang en jøde til at udpege det sted, hvor korsfæstelsen havde fundet sted. Her fandt hun ialt tre kors. Men ved at lægge hvert kors ved siden af en død kvinde fandt hun det, der var Jesu kors, fordi kvinden blev vækket til live, da hun lå ved siden af netop dette kors. Nordisk bondetradition siger, at kornet bliver særlig godt, når det sås på vårens korsmissedag. Man siger også, at det er på denne dag, at svalerne kommer retur fra deres vintertræk.
Et andet gammelt dansk vejrvarsel siger, at sommeren bliver nogenlunde ligesom vejret i dag. I dag er også FNs internationale ”Verdensdag for Pressefrihed”.
DAGENS BEGIVENHED: 1960: EFTA træder i kraft. Det er frihandelssammenslutningen – også kaldet ”De Syv”: Storbritannien, Danmark, Norge, Sverige, Østrig, Schweiz og Portugal ).
DAGENS SPØRGSMÅL: Spidsrod - hvad er det? Og hvor kommer ordet fra? Dette var en soldaterstraf i Middelalderen. Den soldat, der skulle straffes, f.eks. fordi han var deserteret eller var udeblevet fra tjenesten. Han skulle med bar ryg og med bundne hænder løbe mellem to rækker af 300 soldater, der alle piskede løs på ham med hasselkæppe. Det vil sige, at soldaten fik 900 slag. For at sikre at alle deltog, stod der en officer bag ved hver soldat. Og hvis han ikke deltog i pryglene, fik han selv prygl af kæppeslag fra officeren. En strafudmåling på tre gange spidsrod mellem 300 mand var hyppig. Normalt ansås ni gange spidsrod for dødsstraf. Den 16. december 1709 blev to soldater ved Marineregimentet idømt 36 gange spidsrod imellem 3000 soldater (108.000 slag). Det var reelt dødsstraf. Under Frederik IV’s landmilits fra 1701 skulle karle og unge husmænd deltage i militsen fra de var 18 år til de var 45. Hver søndag skulle de møde til eksersits ved kirken efter gudstjenesten. Første gang de udeblev fra eksersitsen, blev de idømt 3 års ekstra tjeneste. Anden gang skulle de løbe 3 gange spidsrod. Tredje gang blev de henrettet eller fængslet på livstid. Straffen blev anvendt mange steder helt op i 1800-tallet. I Danmark var denne afstraffelse i den militære straffelov frem til 1846. I dag betyder udtrykket at løbe spidsrod, at man på grund af et eller andet bliver mundtligt angrebet fra alle sider.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Kroatien – hvad kan der kort siges om det land? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat:
Penge er ikke alt i denne verden. Men de hjælper én unægtelig til at holde kontakten med sine børn. Det blev engang sagt af den amerikanske sanger Bing Crosby. 2. Dagens citat: Jøderne opnår kun verdens medfølelse, når de er ofre for forfølgelse. Når de forsvarer sig og afviger fra billedet af den medynkværdige jøde, bliver folk rasende over dem. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1469: 1886: 1898: 1903: 1919: 1920:
Niccolò Macchiavelli ( død 1527 ) Marcel Dupré ( død 1971 ) Golda Meir ( død 1978 ) Bing Crosby ( død 1977 ) Pete Seeger ( død 2014 ) Sugar Ray Robinson ( død 1989 )
4. Kendte døde på denne dag: 1704: Heinrich Ignaz Franz von Biber ( 68 år ) 1942: Thorvald Stauning ( 68 år ) DEN 4. MAJ DAGENS NAVN: Dagens navn er FLORIANS DAG. Den har navn efter en af kejser Diocletians soldater. Han gjorde sig særligt bemærket ved at lade sig omvende til kristendommen. Derefter prøvede han at befri 40 kristne fra henrettelse. Men han blev opdaget og selv fanget. Derefter blev han tortureret og kastet i en flod med en møllesten bundet om halsen. Han døde ca. år 300.
DAGENS BEGIVENHED: 1924: OL åbner i Paris med 44 lande og 3.089 deltagere.
DAGENS SPØRGSMÅL: Kroatien – hvad kan der kort siges om det land? Dette er et land på Balkan i det sydøstlige Europa. Det har en lang historie og har været domineret af mange folk og mange lande. Illyrerne var de første folk, der boede der, så vidt vi ved. De blev senere besejret af oldtidens grækere, som oprettede kolonier i
området, og mange stednavne kan den dag i dag føres tilbage til græsk. Romerne var de næste, der overtog landet. En af deres kejsere, Diocletian, havde endda sit hovedkvarter i Split, som i dag er Kroatiens næststørste by. Da romerne forsvandt, kom der folkeslag østfra (som de andre slaviske folk). Det var de oprindelige kroater. Længere frem i tiden satte både ungarerne og østrigerne sig på magten. Efter 1. verdenskrig blev Kroatien en del af det nyoprettede kongerige Jugoslavien. Efter 2. verdenskrig blev det en del af det kommunistiske Jugoslavien. Og endelig blev landet selvstændigt i 1991, da Jugoslavien forsvandt. Det skete under de meget blodige krige mellem de forskellige folkeslag i de ex-jugoslaviske regioner. Hundreder af tusinde af kroater blev dræbt, såret eller fordrevet. Kroatien har et areal på 56.000 kv.km – omkring 20 % større end Danmark. Det omfatter mere end 1.000 større og mindre øer i Adriaterhavet. Det har en befolkning på 4,2 mill. indbyggere. Sproget er kroatisk, som ligger meget tæt på serbisk, der tales i Serbien. Religionen er romersk-katolsk, mens serberne er ortodokse. Kroatien blev medlem af NATO i 2009 og af EU i 2013. Det vigtigste erhverv er turisme.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Krudtugle - hvor kommer det ord fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Jøderne opnår kun verdens medfølelse, når de er ofre for forfølgelse. Når de forsvarer sig og afviger fra billedet af den medynkværdige jøde, bliver folk rasende over dem. Dette blev sagt af den israelske premierminister Golda Meir. 2. Dagens citat: Det er sædvanligvis nye sandheders skæbne at begynde som kætteri og ende som overtro. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1655: Bartolomeo Cristofori ( død 1731 ) 1825: Thomas Huxley ( død 1895 )
1928: 1929: 1936: 1939:
Hosni Mubarak Johan Otto van Spreckelsen ( død 1987 ) Audrey Hepburn ( død 1993 ) Amos Oz
4. Kendte døde på denne dag: 1776: Jacques Saly ( 59 år ) 1980: Josip Broz Tito ( 88 år ) 1990: Anders Boserup ( 50 år ) DEN 5. MAJ DAGENS NAVN: Dagens navn er GOTHARDS DAG. Han var en tysk bondesøn, der voksede op i et kloster. Da klosteret i 990 går over til Benediktinerordenen, bliver han prior og abbed. Fra 1022 bliver han biskop i Hildesheim. Han var også nær ven med kejser Henrik den Fromme. I sit virke stod han bag bygningen af 30 kirker, og han gjorde også en stor indsats for skole og kunst. Gothard døde den 5. maj 1038. Han blev helgenkåret i 1131, og senere blev der bygget et alter til ham i Alperne ved Skt. Gothard passet.
DAGENS BEGIVENHED: 1835: Den første jernbane på det europæiske kontinent indvies. Den gik mellem Bruxelles og Mechelen.
DAGENS SPØRGSMÅL: Krudtugle - hvor kommer det ord fra? Og hvad betyder det? Dette er oprindeligt et øgenavn i militæret for en artillerist. Det var én, der skød med kanonerne. I slang og i overført betydning står ordet også for "et livligt og foretagsomt barn, der ikke kan sidde stille ret lang tid ad gangen" ( "har krudt i røven"). I meget gamle dage, da søværnet brugte sejlskibe med kanoner, havde man et lignende udtryk for de 10-12 årige drenge, der skulle hente krudt til kanonerne nede i krudtkammeret på skibet. De kaldtes krudtaber. En krudtabe blev sjældent ret gammel :-(
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Det kan du tage gift på – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Det er sædvanligvis nye sandheders skæbne at begynde som kætteri og ende som overtro. Dette blev sagt af den britiske biolog Thomas Huxley. 2. Dagens citat: Ambassadører er i ordets sande betydning adelige spioner. Hvem har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1747: Leopold den 2. ( død 1792 ) 1813: Søren Kierkegaard ( død 1855 ) 1818: Karl Marx ( død 1883 ) 1863: Ole Olsen ( død 1943 ) 1866: Thomas B. Thrige ( død 1938 ) 1928: John Mogensen ( død 1977 ) 1943: Michael Palin 4. Kendte døde på denne dag: 1821: Napoleon Bonaparte ( 52 år ) 1977: Ludwig Erhard ( 80 år ) 2004: Kate Mundt ( 74 år ) DEN 6. MAJ DAGENS NAVN: I dag hedder JOHANNES DAG. Det gør den efter apostelen og evangelisten Johannes. Dagen er til minde om, hvordan han i år 95 e.Kr. uden for Roms byport blev kastet i kogende olie. Men legenden fortæller, at han bagefter rejste sig uskadt fra det varme bad.
DAGENS BEGIVENHED: 1994: Mitterrand og Dronning Elizabeth II åbner EUROTUNNEL under kanalen.
DAGENS SPØRGSMÅL: Det kan du tage gift på – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?
Middelalderlig overtro fremkaldte mange prøver på en anklagets skyld eller uskyld. De hed ordalier eller gudsdomme. Mange husker den gamle danske bæreprøve – at bære gloende jernbyrd. Det vil sige, at en anklaget skulle bære gloende jern. Hvis han eller hun ikke blev forbrændt, var man uskyldig. I mange lande brugte man at lade den anklagede få en såkaldt hostietablet, dvs. et stykke brød i munden. Kunne man nedsvælge genstanden, var man uskyldig, og hvis maden blev siddende i halsen, var man skyldig. Vendingen Maden sidder mig i halsen, der findes på mange sprog, kommer deraf. En anden test var at lade den anklagede spise gift. Gjorde det ham ingen skade, var han frifundet. I modsat fald led han den fortjente straf. Deraf kommer vendingen: Det kan du tage gift på, når en påstands sandfærdighed eller korrekthed skal understreges. Også den findes på mange sprog.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Goddag mand – økseskaft - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Han elskede sig selv med en lidenskabeligt gengældt kærlighed. Det er skrevet af den russiske forfatter Vladimir Nabokov. 2. Dagens citat: Jeg hader fjernsyn ligeså meget som peanuts. Men jeg kan ikke holde op med at spise dem, når jeg først er kommet i gang. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1758: 1856: 1895: 1904: 1915: 1953:
Maxililien Robespierre ( død 1794 ) Sigmund Freud ( død 1939 ) Rudolph Valentino ( død 1926 ) Hal Koch ( død 1963 ) Orson Wells ( død 1985 ) Tony Blair
4. Kendte døde på denne dag: 1859: Alexander von Humboldt ( 90 år ) 1910: Edward VII ( 69 år ) 1992: Marlene Dietrich ( 91 år )
2002: Pim Fortuyn ( 54 år )
DEN 7. MAJ DAGENS NAVN: I dag hedder FLAVIAS DAG. Hun var en smuk romersk pige, der var kristen. Men da kejser Domitian og hans regime forfulgte alle kristne, blev hun på grund af sin tro forvist til øen Pandataria i havet sydvest for Rom. I dag hedder øen Ventotene, og den er kun 1,5 kv.km stor. Her døde hun i fangenskab i år 95 e.Kr.
DAGENS BEGIVENHED: 1948: Europarådet starter i Strasbourg.
DAGENS SPØRGSMÅL: Goddag mand – økseskaft - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?
Denne vending stammer fra engang, da en døv mand sad oppe i et træ. Han var ved at save en gren af, som han skulle bruge til at lave sig et økseskaft. Pludselig fik han øje på to mænd, der kom gående imod ham. Manden i træet ønskede ikke, at de to herrer skulle opdage, at han var døv. Derfor prøvede han at regne ud, hvad det første var, de to mænd ville sige til ham, når de nåede træet. Den døve mand blev enig med sig selv om, at de nok ville spørge, hvad han skulle bruge den gren til, han var ved at save af. De to herrer nåede nu træet og sagde: ”Goddag mand” Hvortil den døve mand svarede: ”Økseskaft!” Udtrykket bruges som bekendt stadig væk. Nu betyder det, at man svarer på noget helt andet, end der bliver spurgt om. Eller giver en kommentar, der ikke har noget med det at gøre, man diskuterer.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Griller i hovedet – hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Jeg hader fjernsyn ligeså meget som peanuts. Men jeg kan ikke holde op med at spise dem, når jeg først er kommet i gang. Dette blev engang sagt af den amerikanske skuespiller Orson Welles.
2. Dagens citat: Man kan ikke opbygge socialismen med bajonetter. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1833: 1840: 1892: 1901: 1919:
Johannes Brahms ( død 1897 ) Pjotr Tjajkovskij ( død 1893 ) Josip Broz Tito ( død 1980 ) Gary Cooper ( død 1961 ) Eva Peron ( død 1952 )
4. Kendte døde på denne dag: 973:
Otto den Store ( 61 år )
1825: Antonio Salieri ( 75 år )
DEN 8. MAJ DAGENS NAVN: Denne dags navn er STANISLAUS DAG. Den er opkaldt efter biskop Stanislaus i Krakow i det nuværende Polen. Han kritiserede kong Boleslaus for dennes utugtige og voldelige styre. Det gjorde kongen så vred, at han i år 1079 kløvede biskoppens hovedskal og huggede hans krop i mange stykker. Legenden fortæller, at efter drabet kom der fire ørne ned fra himlen og samlede Stanislaus’s sønderdelte krop. Dagen er nu Polens nationalhelgendag. I dag er også verdens RØDE KORS DAG. Den er nemlig den schweiziske grundlægger Henri Dunants fødselsdag.
DAGENS BEGIVENHED: 1858: Det første kabel under Atlanten indvies.
DAGENS SPØRGSMÅL: Griller i hovedet – hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det? Udtrykket at sætte nogen griller i hovedet stammer oprindelig fra tysk. Ordet griller kommer af det latinske ord gryllidæ, der betyder fårekyllinger. Man troede i gamle dage, at hvis man så disse insekter i sin have, så varslede det lig, altså at nogen døde. Det kunne også dengang forståes i overført betydning. Holberg lader i fortællingen
Barselsstuen Jeronimus snakke om, at jeg har fået Griller i Hovedet og tviler om min hustrues Troskab! I dag betyder udtrykket, at man har fået nogle tossede ideer. Man er røget ud af en tangent.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Ugler i mosen – hvor kommer det udtryk fra – og hvad betyder det? _______________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Man kan ikke opbygge socialismen med bajonetter. Det blev engang sagt af den jugoslaviske præsident Josip Tito. 2. Dagens citat: Hvis en politiker fortæller dig, at han er en ærlig mand, så skynd dig hjem og lås din dør. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1629: 1828: 1884: 1926: 1932:
Niels Juel ( død 1697 ) Henri Dunant ( død 1910 ) Harry S. Truman ( død 1972 ) David Attenborough Sonny Liston ( død 1970 )
4. Kendte døde på denne dag: 1794: Antoine Laurent de Lavoisier ( 50 år ) 1873: John Stuart Mill ( 67 år ) 1880: Gustave Flaubert ( 58 år ) 1903: Paul Gaugain ( 54 år ) 1960: Hugo Alfvén ( 78 år ) 1999: Dirk Bogarde ( 78 år ) 1999: Ole Søltoft ( 58 år )
DEN 9. MAJ DAGENS NAVN: I dag har 2 navne: CASPARS DAG. Og EUROPADAGEN. Navnet Caspar kommer efter al sandsynlighed fra den ene af de tre vise mænd fra Østerland. De kom som legenden fortæller til Bethlehem, da Jesus var blevet født. Man mener, de var astrologer fra Babylon. Caspar er ham uden skæg, og som var rødmosset. Han bragte røgelse til jomfru Marie og barnet. Navnet EUROPADAGEN skyldes, at det på denne dag i 1950, at den daværende franske udenrigsminister, Robert Schuman, i en tale i Paris foreslog, at man skulle starte et forpligtende samarbejde mellem de europæiske lande. Et samarbejde, hvor de deltagende stater overgav en del af deres nationale suverænitet til en fælles myndighed. Hvorfor? Fordi det ville en gang for alle stoppe enhver mulighed for krige imellem disse lande. De to centrale lande dengang var Frankrig og Tyskland. De havde udkæmpet utallige blodige krige imod hinanden – den seneste blot 5 år tidligere. Ideen til et sådant helt nyt og banebrydende samarbejde var udtænkt af franskmanden Jean Monnet. Og altså ført frem af den franske regering. Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg var straks med på planen. Og kun to år senere startede det første europæiske fællesskab – Kul- og Stålunionen. Dette unikke samarbejde er gået fremad lige siden og omfatter nu ialt 28 europæiske lande. Og flere står og banker på for at være med. Derfor fejrer vi EUROPADAGEN over hele vort kontinent. Derfor flager alle offentlige belgiske bygninger i dag med Europa-flaget. Og derfor gør flere og flere danske kommuner det samme.
DAGENS BEGIVENHED: 1950: Den franske udenrigsminister Robert Schuman foreslår oprettelsen af EU i en tale i det franske udenrigsministerium i Paris.
DAGENS SPØRGSMÅL: Ugler i mosen – hvor kommer det udtryk fra – og hvad betyder det? Dette er et gammelt udtryk, der oprindeligt (f.eks. hos Peder Syv) lød: Der er ulve i mosen. Det betød, at der var noget farligt eller noget lusket på færde. Men efter den sidste ulv (dengang) i Danmark blev skudt i 1752, begyndte man at ændre talemåden. Det kom ifølge gamle leksika muligvis også af, at man bl.a. i Sønderjylland blev ved med at sige: Der er uller i mosen. Det gled efterhånden – da ulven altså ikke var i landet længere – over til det nuværende udtryk: Der er ugler i mosen. Nu hvor ulven muligvis (og uheldigvis) er på vej tilbage til den danske natur, laver man måske udtrykket om igen
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Under tøflen - hvor kommer udtrykket fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Hvis en politiker fortæller dig, at han er en ærlig mand, så skynd dig hjem og lås din dør. Dette blev engang sagt af den amerikanske præsident Harry Truman. 2. Dagens citat: Ode til glæden - hvad er det? Og hvem har skrevet den af dagens personer? 3. Kendte fødte på denne dag: 1873: 1891: 1936: 1945: 1955:
Howard Carter ( død 1939 ) May Warden ( død 1978 ) Glenda Jackson Jupp Heynckes Anne-Sofie von Otter
4. Kendte døde på denne dag: 1707: 1805: 1967: 1976: 1978:
Dietrich Buxtehude ( 70 år ) Friedrich Schiller ( 46 år ) Svend Petersen ( 54 år ) Ulrike Meinhof ( 42 år ) Aldo Moro ( 62 år ) DEN 10. MAJ
DAGENS NAVN: I dag hedder GORDIANUS DAG. Han var en af kejser Julians tjenestefolk. I sit arbejde tvang han kristne til afgudsdyrkelse. Men senere blev han selv omvendt til kristendommen. Han blev på grund af dette fængslet, grusomt tortureret og til sidst halshugget. Det skete i år 362 e.Kr.
DAGENS BEGIVENHED: 1940: Winston Churchill bliver britisk premierminister.
DAGENS SPØRGSMÅL:
Under tøflen - hvor kommer udtrykket fra? Og hvad betyder det? Udtrykket stammer fra en gammel overtro, der gik ud på følgende: Hvis én af brudefolkene ved et bryllup trådte den anden på foden, betød det, at den, der trådte, ville få magten i ægteskabet. Derfor blev det sådan, at brud og brudgom for sjov sloges om at træde den anden på foden. I nutiden ved alle, at udtrykket bruges for at fortælle, at en gift person – normal manden ! – er helt eller delvis domineret af konen. Han er en tøffelhelt.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Syv – ni – tretten - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Ode til glæden - hvad er det? Og hvem har skrevet den af dagens personer? Dette er et digt af den tyske digter Friedrich Schiller. Og det er teksten til Europa-hymnen, hvor musikken er skrevet af Ludwig van Beethoven. 2. Dagens citat: Dans er et telegram til jorden med ønsket om ophævelse af tyngdekraften. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1850: 1878: 1899: 1910: 1938: 1960:
Thomas Lipton ( død 1931 ) Gustav Stresemann ( død 1929 ) Fred Astaire ( født Frederick Austerlitz) ( død 1987 ) Ebbe Rode ( død 1988 ) Bent Jensen Bono (fulde navn: Paul David Hewson )
4. Kendte døde på denne dag: 1774: 1775: 1977: 1996: 1999:
Ludvig XV ( 64 år ) Caroline Mathilde ( 24 år ) Joan Crawford ( 72 år ) Poul Borum ( 62 år ) Shel Silverstein ( 69 år )
DEN 11. MAJ DAGENS NAVN: Denne dag hedder MAMERTUS DAG. Den er opkaldt efter en biskop i Vienne i Gallien ( i det nuværende Sydfrankrig ). På hans tid led egnen af krig, pest, jordskælv og andre ulykker. Men efter at han indførte tre særlige bededage før Kristi Himmelfartsdag, aftog ulykkerne ifølge legenden. Han led martyrdøden i år 477 e.Kr. Mamertus blev siden de franske ammers skytshelgen.
DAGENS BEGIVENHED: 1949: Den sovjetiske blokade af Vestberlin ophæves.
DAGENS SPØRGSMÅL: Syv – ni – tretten - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Udtrykket er en overtroisk afsværgelsesformular. Den er i hvert fald kendt fra omkring år 1900, og man mener, at den er opstået trinvis: 7 regnedes for et heldigt tal, 9 for overvejende uheldigt. Deraf en vending fra midten af 1800-tallet: Hverken syv eller ni , dvs. hverken heldigt eller uheldigt. Hertil føjedes 13. Det skete måske under indflydelse af, at 13 også betragtes som et uheldigt tal, og almindelig overtro fra gammel tid påbyder at afsværge det onde ved at nævne det (den modsatte opfattelse var også almindelig). Andre forklaringer kunne være, at 13 ligesom 7 er et primtal. Eller måske er forklaringen, at man vil have afsluttet den åbne rytme 7-9 med 13, så det hele lyder mere mundret og afsluttet.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Sætte griller i hovedet på nogen – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Dans er et telegram til jorden med ønsket om ophævelse af tyngdekraften. Det er sagt af den amerikanske skuespiller og danser Fred Astaire. 2. Dagens citat: Hvis vi mangler kultur, kan vi sgu da købe én!
Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1720: 1783: 1888: 1892: 1904:
Baron von Münchhausen ( død 1797 ) Peter Willemoes ( død 1808 ) Irving Berlin ( død 1989 ) Margaret Rutherford ( død 1972 ) Salvador Dali ( død 1989 )
4. Kendte døde på denne dag: 1778: 1891: 1903: 1960: 1976: 1988: 2006:
William Pitt den ældre ( 70 år ) A.E. Becquerel ( 71 år ) Vilhelm Kyhn ( 84 år ) John D. Rockefeller ( 86 år ) Alvar Aalto ( 78 år ) Kim Philby ( 76 år ) Floyd Patterson ( 71 år ) DEN 12. MAJ
DAGENS NAVN: Dagens navn er PANCRATIUS DAG. Han var en gudfrygtig frygier, der led martyrdøden i år 304 e.Kr. Det skete under kejser Diocletians kristenforfølgelser. Frygien lå det det nuværende Tyrkiet. En anden Pancratius, som muligvis også har givet navn til denne dag, blev henrettet i år 896, da han bad for kejser Anufs sejr, da hans soldater indtog Rom. Gammelt dansk vejrvarsel: Kun hvis nattergalen synger denne dag, bliver vejret godt resten af foråret og sommeren.
DAGENS BEGIVENHED: 1797: Napoleon indtager Venezia.
DAGENS SPØRGSMÅL: Sætte griller i hovedet på nogen – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Udtrykket at sætte nogen griller i hovedet stammer oprindelig fra tysk. Ordet griller kommer af det latinske ord gryllidæ, der betyder fårekyllinger. Man troede i gamle dage, at hvis man så disse insekter i sin have, så varslede det lig, altså at nogen døde. Det kunne også dengang forståes i overført betydning. Holberg lader i fortællingen Barselsstuen Jeronimus snakke om, at jeg har fået Griller i Hovedet og tviler om min hustrues Troskab!
I dag betyder udtrykket, at man har fået nogle tossede ideer. Man er røget ud af en tangent.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Bermuda-trekanten - hvad er det? Og hvad knytter der sig til stedet? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Hvis vi mangler kultur, kan vi sgu da købe én! Det blev sagt af den amerikanske milliardær og filantrop John D. Rockefeller Jr. 2. Dagens citat: Høflighed betyder normalt, at man ikke siger til folk, hvad man tænker. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1496: 1820: 1907: 1928: 1940:
Gustav Vasa ( død 1560 ) Florence Nightingale ( død 1910 ) Katharine Hepburn ( død 2003 ) Burt Bacharach Lill Lindfors
4. Kendte døde på denne dag: 1182: 1884: 1982: 2005:
Valdemar den Store ( 51 år ) Bedrich Smetana ( 60 år ) Sejr Volmer-Sørensen ( 68 år ) Monica Zetterlund ( 68 år ) DEN 13. MAJ
DAGENS NAVN: I dag hedder INGENUUS DAG. Den har navn efter en romersk soldat, der tjente i kejser Decius’s legioner. Men efter at han lod sig omvende til kristendommen, blev han henrettet i år 250 e.K.
DAGENS BEGIVENHED: 1873: Tuborg bryggerierne grundlægges.
DAGENS SPØRGSMÅL: Under tøflen - hvor kommer udtrykket fra? Og hvad betyder det? Udtrykket stammer fra en gammel overtro, der gik ud på følgende: Hvis én af brudefolkene ved et bryllup trådte den anden på foden, betød det, at den, der trådte, ville få magten i ægteskabet. Derfor blev det sådan, at brud og brudgom for sjov sloges om at træde den anden på foden. I nutiden ved alle, at udtrykket bruges for at fortælle, at en gift person – normal manden ! – er helt eller delvis domineret af konen. Han er en tøffelhelt.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Tælle til tyve – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Ode til glæden - hvad er det? Og hvem har skrevet den af dagens personer? Dette er en hyldesttekst skrevet af den tyske forfatter Friedrich Schiller. Og den Teksten til den melodi af Ludwig van Beethoven, der i dag er Europahymnen. 2. Dagens citat: Det varmeste sted i helvede er reserveret dem, der under de store moralske kriser opretholder deres neutralitet. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1265: Dante ( død 1321 ) 1588: Ole Worm ( død 1654 ) 1717: Maria Theresia ( død 1780 ) 1907: Daphne du Maurier ( død 1989 ) 1930: Erik Moseholm (død 2012) 1940: Bruce Chatwin ( død 1989 ) 1943: Kurt Trampedach (død 2013) 1950: Stevie Wonder 4. Kendte døde på denne dag: 1871: Daniel Auber ( 89 år ) 1930: Fridjof Nansen ( 69 år )
1935: Ludvig Brandstrup ( 74 år ) 1961: Gary Cooper ( 60 år )
DEN 14. MAJ DAGENS NAVN: Dagens navn er KRISTIANS DAG. Bortset fra at navnet Kristian er direkte afledt af ordet kristen, kender man ikke oprindelsen til denne dags navn. Man ved dog, at det ikke er et helgen-navn. Og at det først kom ind i almanakken i 1738.
DAGENS BEGIVENHED: 1643: Ludvig 14. bliver konge af Frankrig – kun 4 ½ år gammel. Han regerer i 72 år. Tilnavn: Solkongen.
DAGENS SPØRGSMÅL: Tælle til tyve – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?
Dette er et ældgammelt råd mod overilelse. Ludvig Holberg (1684-1754) brugte det i komedien Den politiske Kandestøber: Han lader Herman von Bremen gentage et råd, han har læst sig til: ”Når én bliver overvældet af vrede, skal man tælle til tyve, imidlertid går ofte vreden over!” . Før Holberg brugte den danske sprogforsker Peder Syv (16311702) det samme udtryk. Han mente, at det kom fra den græske historiker Plutarchos (4-120 e.Kr.). Peder Syv udvider sit råd mod vrede ved også at foreslå, at man nævner de 24 græske bogstaver eller at man læser Fadervor grundigt, før man hævner sig
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: En ræv bag øret – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Det varmeste sted i helvede er reserveret dem, der under de store moralske kriser opretholder deres neutralitet. Dette blev sagt af den store italienske forfatter Dante Alighieri i Middelalderen. 2. Dagens citat:
En kyniker er et menneske, der anser andre mennesker som så ringe, som han selv er. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1316: Karl den 4. ( død 1378 ) 1686: Gabriel Daniel Fahrenheit ( død 1736 ) 1805: J.P.E. Hartmann ( død 1900 ) 1897: Sidney Bechet ( død 1959 ) 1920: Knud Lundberg ( død 2002 ) 4. Kendte døde på denne dag: 1847: Fanny Mendelsohn ( 42 år ) 1912: Frederik VIII ( 69 år ) 1912: August Strindberg ( 63 år ) 1957: Thit Jensen ( 83 år ) 1959: Sidney Bechet ( 62 år ) 1998: Frank Sinatra ( 83 år )
DEN 15. MAJ DAGENS NAVN: I dag hedder SOFIES DAG. Den er opkaldt efter to forskellige Sofier: Den første var enken Sofie ( Sophie ), der drog til Rom med sine tre døtre Fides, Spes og Caritas ( der betyder tro, håb og kærlighed ). Her blev alle tre døtre henrettet på grund af deres kristne tro. Deres mor døde umiddelbart efter, at hun havde begravet sine piger. Det skete i år 120 e.Kr. Den anden Sofie var en romersk jomfru, der også på grund af sin kristne tro blev henrettet i år 300 e.Kr. under kejser Diocletians styre. Dagen er også FNs internationale familiedag.
DAGENS BEGIVENHED: 1948: De arabiske lande starter krig mod den nyoprettede stat Israel.
DAGENS SPØRGSMÅL:
En ræv bag øret – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?
Dette er et gammel udtryk fra Middelalderen. Det er baseret på en folkelig tro på, at meget udtående øren tydede på snuhed. Man brugte på tysk udtrykket: Etwas hinter den Ohren haben (have noget bag ørerne). Allerede i Oldtiden havde fabler beskæftiget sig med rævens snuhed. I løbet af 1600tallet blev ræven direkte et symbol på snuhed. Den danske folkeminde-samler Peder Syv (1631-1702) taler om at have en ræv i ærmet (datidens vide ærmer var gode til at holde noget skjult i). I Svend Grundtvigs værk Danske Folkeæventyr fra 1876 findes der et kort eventyr, hvor en virkelig ræv tager bo bag en mands øre og får syv hvalpe. I nyere tid brugte tegneren Alfred Schmidt (1858-1938) altid at tegne Venstre-lederen I.C.Christensen med en ræv bag øret. Det morede iøvrigt IC selv. Den dag i dag betyder udtrykket, at en person har en ræv bag øret, at vedkommende en snu og udspekuleret. Man skal tage sig i agt, når man har med ham eller hende at gøre.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: At være i kridthuset - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: En kyniker er et menneske, der anser andre mennesker som så ringe, som han selv er. Dette er sagt af den amerikanske entertainer Frank Sinatra. 2. Dagens citat: Da ingen af dagens personer er kendt for særlige citater, får I et mere af Frank Sinatra: Jeg anvender kun aviser til at lægge i bunden af mit papegøjebur! 3. Kendte fødte på denne dag: 1773: 1884: 1926: 1937: 1952:
Fyrst Metternich ( død 1859 ) Vilhelm Hammershøi ( død 1916 ) Lise Ringheim ( død 1994 ) Madeleine Albright Mike Oldfield
4. Kendte døde på denne dag: 1886: Emily Dickinson ( 55 år ) 1967: Edmund Hopper ( 85 år ) 2003: Rick van Steenbergen ( 79 år )
DEN 16. MAJ DAGENS NAVN: Denne dag hedder SARAS DAG. Den er opkaldt efter patriarken Abrahams kone ( fra det gamle testamente ). Hun var mor til Isak.
DAGENS BEGIVENHED: 1966: Kulturrevolutionen i Kina starter.
DAGENS SPØRGSMÅL: At være i kridthuset - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Igennem århundreder har de fleste mennesker haft små æsker med låg, hvor deres kridt blev opbevaret. Det brugte man til at skrive huskesedler på stuens loftsbjælker med. Æskerne blev ofte også brugt til at gemme små breve og sentenser fra ens elskede. ”Man var i kridthuset” – man var populær og elsket. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Bananrepublik – hvad kommer det ord af? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Jeg anvender kun aviser til at lægge i bunden af mit papegøjebur! Dette blev sagt af den amerikanske entertainer Frank Sinatra. 2. Dagens citat: Jeg læste en vittighed i en column om en, der spillede golf på Long Island. Den professionnelle spurgte ham om hans handicap, og han svarede: Jeg er sort, enøjet jøde – behøver jeg mere?
Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1889: 1905: 1919: 1955:
Marie Garland ( død 1961 ) Henry Fonda ( død 1982 ) Liberace ( død 1989 ) Olga Korbut
4. Kendte døde på denne dag: 1830: Joseph Fourier ( 62 år ) 1990: Sammy Davis, Jr. ( 65 år )
DEN 17. MAJ DAGENS NAVN: I dag hedder BRUNOs DAG. Den har sit navn efter biskop Bruno i Würzburg i Tyskland. Han var søn af den tysk-romerske kejser Konrad den 2. Bruno døde i år 1045 under et sammenstyrtet loft på sit slot. Han blev senere helgenkåret efter meldinger om mirakler ved hans grav. Denne dag er også FNs internationale Verdensdag for Telekommunikation. Og som de fleste ved er den Norges nationaldag. Det skyldes, at det var på denne dag i 1814, at landet fik sin første demokratiske forfatning, Eidsvoll Forfatningen, i forbindelse med selvstændigheden fra Danmark.
DAGENS BEGIVENHED: 1814: Den første frie norske grundlov underskrives – Eidsvoll-forfatningen.
DAGENS SPØRGSMÅL: Bananrepublik – hvad kommer det ord af? Og hvad betyder det? Dette er et slangudtryk, der bruges om et u-land, der er økonomisk ustabilt, og som har masser af korruption. Ofte ledes det af militæret. Udtrykket bruges på dansk siden 1954. Og dette år er ikke tilfældigt. Det hele har sit ophav i den mellemamerikanske stat Guatamala. Her havde det store amerikanske selskab United Fruit Company enorme bananplantager. Men efter at den folkevalgte præsident nationaliserede disse plantager, blev et modkup sat i gang af CIA, netop i 1954. Iøvrigt med gamle Wehrmacht-våben, der hemmeligt var blevet fragtet fra Tjekkoslovakiet til Guatamala på et svensk skib. I
de følgende mange år var der borgerkrig i landet. Den varede helt frem til 1996, og op imod 90.000 mennesker mistede livet, især Maya-indianere. Så ordet bananrepublik blev i starten brugt noget nedladende om forholdene i netop Guatamala. I virkeligheden blev det opfundet af den amerikanske forfatter William Sydney Porter (1862-1910), da han skrev en bog om den fiktive ”Republic of Anchuria”. Den var baseret på flere års ophold i Honduras, et andet bananproducerende mellemamerikansk land. I dag bruges vendingen Det er ved at blive en hel bananrepublik, når nogen mener, at udviklingen i et land er ved løbe helt løbsk og er næsten uden for kontrol.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Alfahan – hvad er det? Og hvad kommer ordet af? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Jeg læste en vittighed i en column om en, der spillede golf på Long Island. Den professionnelle spurgte ham om hans handicap, og han svarede: Jeg er sort, enøjet jøde – behøver jeg mere? Dette er sagt af den amerikanske entertainer Sammy Davies. 2. Dagens citat: Da ingen af dagens personer har gjort sig kendte på fyndige citater, får I et mere af den amerikanske entertainer Frank Sinatra: Det, man i undergrundsbanen kalder overfyldning, kalder man i en natklub behagelig intimitet. 3. Kendte fødte på denne dag: 1803: Martinus Rørbye ( død 1848 ) 1900: Ayatollah Khomeini ( død 1989 ) 1918: Birgit Nilsson ( død 2005 ) 1931: William Kisum 1957: Peter Høeg 4. Kendte døde på denne dag: 1727: Katharina den 1. ( 43 år ) 1973: Pedro Biker ( 48 år )
1987: Gunnar Myrdal ( 89 år ) 2004: Des Asmussen ( 90 år )
DEN 18. MAJ DAGENS NAVN: I dag hedder ERIKS DAG. Den har navn efter den svenske konge Erik den 9. ( den Hellige ), der blev halshugget i en kirke af den danske prins Magnus Eriksen på vej hjem fra korstog i Finland i 1160. Den dag i dag opbevares Erik den Helliges ben i domkirken i Uppsala.
DAGENS BEGIVENHED: 1936: Den spanske borgerkrig bryder ud. Den varer til 1939. Den koster mindst 500.000 døde.
DAGENS SPØRGSMÅL: Alfahan – hvad er det? Og hvad kommer ordet af? Det er betegnelsen på den førende han i en flok dyr (såsom gorillaer, chimpanser, løver og hunde). Han styrer det meste og får først adgang til at parre sig med hunnerne, får først mad og bestemmer normalt, hvor flokken skal opholde sig. Hos ulve ledes flokken både af en alfahan og en alfahun. De dyr har altså ligestilling Navnet kommer af, at bogstavet alfa er det første i det græske alfabet, så en alfahan er på samme måde ham, der står eller kommer først i rækken. Overført på mennesker betyder en alfahan en selvsikker mand med stærke lederevner – og én, der er populær hos kvinderne. Normalt er han også meget lidt samarbejdsvillig. Så at blive kaldt en alfahan er ikke udelukkende en ros.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Dødbider – hvad kommer det ord af? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Det, man i undergrundsbanen kalder overfyldning, kalder man i en natklub behagelig intimitet. Det er et udsagn fra den amerikanske entertainer Frank Sinatra.
2. Dagens citat: Da heller ingen af denne dags personager har efterladt sig uforglemmelige citater, får I i stedet et udsagn fra den østrigske forfatter Robert Musil: En lille smule frygt for noget bestemt er godt. Det dæmper den langt større frygt for noget ubestemt. 3. Kendte fødte på denne dag: 1869: 1897: 1913: 1920: 1926:
Zar Nikolaj den 2. ( død 1918 ) Frank Capra ( død 1991 ) Charles Trenet ( død 2001 ) Johannes Paul den Anden ( død 2005 ) Dirch Passer ( død 1980 )
4. Kendte døde på denne dag: 1911: Gustav Mahler ( 51 år ) 1921: Martin Nyrop ( 72 år ) 1990: Jill Ireland ( 54 år ) DEN 19. MAJ DAGENS NAVN: Dagens navn er POTENTIANAS DAG. Hun var en ung romersk pige på 16 år. Hun led i år 160 e.Kr. sammen med sin søster Praxedis martyrdøden på grund af sin kristne tro.
DAGENS BEGIVENHED: 1536: Anne Boleyn, kong Henrik den 8.s anden dronning, bliver halshugget.
DAGENS SPØRGSMÅL: Dødbider – hvad kommer det ord af? Og hvad betyder det?
Det betyder i almindelig tale en sløv og kedelig person. På amerikansk taler man om, at en person er ”stuck in the mud”, altså en amerikansk dødbider. Og er man fynbo, så siges det fra pålidelig kilde, at ordet kan være meget nyttigt, hvis man er på en bar og tjeneren er meget langsom til at modtage ordrer. For siger man så til ham på syngende fynsk: Du er da vist en værre dø’bi’er, så langer han straks to øl over disken!
Ordet dødbider hed oprindelig døvbider. Det kaldte man en dårligt skærende kniv – en kniv, der ikke ”bider”. Tidligere betød ”døv”, at en ting ikke mere var skarp, f.eks. en le. Den var blevet ”døv” og skulle derfor slibes.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Gråt papir – at blive afskediget på gråt papir – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: En lille smule frygt for noget bestemt er godt. Det dæmper den langt større frygt for noget ubestemt. Det blev sagt af den østrigske forfatter Robert Musil. 2. Dagens citat: Jeg synes ikke, at kærlighed har særlig meget at gøre med stearinlys og roser. Det har ganske meget at gøre med, at man VIL kærlighed, at man satser på det. Bruger tid, gør sig umage. Hvem af dagens personer kan have sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1760: 1810: 1881: 1890: 1941:
Antoine Bournonville ( død 1843 ) Orla Lehmann ( død 1870 ) Kemal Atatürk ( død 1938 ) Ho Chi Minh ( død 1969 ) Ritt Bjerregaard
4. Kendte døde på denne dag: 1536: Anne Boloyn ( 35 år ) 1994: Jacqueline Kennedy ( 65 år ) 2003: Paul Hagen ( 83 år )
DEN 20. MAJ DAGENS NAVN: Denne dags navn er ANGELICAS DAG. Det er uvist, hvorfra navnet stammer. Det er ikke et helgennavn, og det kom først ind i Almanakken i 1727.
DAGENS BEGIVENHED: 1927: Charles Lindbergh starter den første solo-flyvning over Atlanten fra USA til Frankrig.
DAGENS SPØRGSMÅL: Gråt papir – at blive afskediget på gråt papir – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? At blive fyret på gråt papir vil sige at blive afskediget uden økonomisk kompensation, ansættelse i anden stilling, eller lignende. Man er faldet i unåde, måske på grund af uoverensstemmelser. Udtrykket kommer fra en skik inden for hæren op til år 1900. Hvis ens afskedigelse var skrevet på gråt papir betød det, at militæret var misfornøjet med den afskediges opførsel eller duelighed. Den normale afskedigelse blev skrevet på hvidt papir. Så det hverken var eller er særlig godt eller morsomt at blive afskediget på gråt papir.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Lige til øllet - hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Jeg synes ikke, at kærlighed har særlig meget at gøre med stearinlys og roser. Det har ganske meget at gøre med, at man VIL kærlighed, at man satser på det. Bruger tid, gør sig umage. Dette er sagt af den danske politiker og tidl. EU-Kommissær Ritt Bjerregaard. 2. Dagens citat: Den sande lykke finder man kun, hvis man tilpasser sig livets årstider akkurat som man tilpasser sig årets årstider. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1799: Honoré de Balzac ( død 1850 ) 1806: John Stuart Mill ( død 1873 ) 1882: Sigrid Undset ( død 1949 )
1908: James Stewart ( død 1997 ) 1915: Moshe Dayan ( død 1981 ) 1944: Joe Cocker ( død 2014 ) 4. Kendte døde på denne dag: 1506: Christopher Columbus ( 55 år ) 1834: La Fayette ( 83 år ) 1983: Clara Østø ( 72 år ) 2002: Hannah Bjarnhof ( 74 år )
DEN 21 MAJ DAGENS NAVN: Dagens navn er HELENES DAG. Den er opkaldt efter kejser Konstantin den Stores mor, Helene. Det var hende, der ved jøders hjælp fandt Jesu kors i Jerusalem. Hun lod sig døbe og byggede flere kirker, herunder Korskirken i Bethlehem og Apostelkirken i Konstatinopel ( i dag Istanbul ). Helene døde i år 329 e.Kr. I dag er også FNs internationale Verdensdag for kulturel mangfoldighed for dialog og udvikling.
DAGENS BEGIVENHED: 1851: Der er fundet guld i Australien.
DAGENS SPØRGSMÅL: Lige til øllet - hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det? Dette udtryk betyder, at det “lige løbet rundt”, at der “lige netop er nok” af et eller andet. Oprindelig betød vendingen, at man lige havde penge nok til at købe øl til sin daglige mad. Den danske skuespiller og dramatiker Th. Overshou (1798-1873) skrev i sine ”Comedier”: Man bliver gammel, gode herre.... Den smule Kost og Gage, man har, og så det man kan lappe sammen ved hjælp af Kone og Børn, det er lige til Øllet.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:
Prikken over i’et: Hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Den sande lykke finder man kun, hvis man tilpasser sig livets årstider akkurat som man tilpasser sig årets årstider. Dette blev engang sagt af den norske forfatter Sigrid Undset. 2. Dagens citat: En kvinde er ikke mere sikker på sin elsker, når skønheden har forladt hende, end en mand er sikker på sine venner, når han har mistet sin formue. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1527: 1688: 1904: 1921: 1947:
Kong Filip II ( død 1598 ) Alexander Pope ( død 1764 ) Fats Waller ( død 1943 ) Andrej Sakharov ( død 1989 ) Bjørn Nørgaard
4. Kendte døde på denne dag: 337:
Konstantin den Store ( 55 år )
1481: Christian I ( 55 år ) 1895: Franz von Suppé ( 74 år ) 1991: Rajiv Gandhi ( 47 år )
DEN 22. MAJ DAGENS NAVN: I dag hedder CASTUS DAG. Han var en ung kristen romer fra Karthago. Han var ligesom sin ven Aemilius kristen. Derfor blev de begge under kejser Decius’s kristenforfølgelser anklaget. I første omgang benægtede de deres tro. Men senere vedgik de den. Og så blev de begge brændt levende på bålet i Karthago. Det skete i år 250 e.Kr. Denne dag er FNs internationale dag for biologisk mangfoldighed.
DAGENS BEGIVENHED: 1892: Den amerikanske tandlæge Washington Sheffield opfinder tandpastatuben. Indtil da opbevaredes tandpasta i krukker.
DAGENS SPØRGSMÅL: Prikken over i’et: Hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? At sætte prikken over i’et betyder, at noget er fuldstændigt, fuldkomment, at man givet det en sidste finish. Udtrykket stammer fra fransk i det 11. århundrede, da prikken over i’et blev indført. Husk på, at alt blev skrevet i hånden dengang. Prikken skulle forhindre, at bogstavet blev forvekslet med andre buede bogstaver såsom m, n eller u. På samme måde havde man engang en streg over et u for at sikre, at det ikke blev forvekslet med et n eller et m. Så fra denne oprindelige meget praktiske grund til at sætte prikken over i’et, så er det altså gledet over til at betyde, at når prikken er sat (til sidst), så er alt godt.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Danaidernes kar – hvad er historien bag? Og hvad står det for? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: En kvinde er ikke mere sikker på sin elsker, når skønheden har forladt hende, end en mand er sikker på sine venner, når han har mistet sin formue. Dette er sagt af den britiske digter Alexander Pope. 2. Dagens citat: En klassiker er en forfatter, der endnu bliver citeret, men ikke længere læst. Hvem af dagens personer har mon sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1813: 1841: 1907: 1907: 1924: 1946:
Richard Wagner ( død 1883 ) Viggo Hørup ( død 1902 ) Lawrence Olivier ( død 1989 ) Hergé ( Georges Prosper Remi ) ( død 1983 ) Charles Aznavour George Best ( død 2005 )
4. Kendte døde på denne dag:
1885: Victor Hugo ( 83 år ) 1952: Liva ( Olivia ) Weel ( 55 år ) 1972: Margaret Rutherford ( 80 år )
DEN 23. MAJ DAGENS NAVN: Dagen hedder DESIDERIUS DAG. Den har navn efter to forskellige biskopper i Frankrig. De havde samme navn og blev begge henrettet. Den første var biskop i Viennes i Sydfrankrig og led martyrdøden i år 364 e.Kr. Og den anden biskop i Langres i Champagne blev stenet til døde på ordre fra dronning Brunhilde. Han havde kritiseret hende for hendes utugtige liv. Det skete i år 607.
DAGENS BEGIVENHED: 1949: Den tyske Forbundsrepublik træder i kraft med Bonn som hovedstad.
DAGENS SPØRGSMÅL: Danaidernes kar – hvad er historien bag? Og hvad står det for? Danaos eller Danaus var i den græske mytologi kongesøn fra Egypten. Han havde 50 døtre – kaldet danaiderne. De blev tvunget til at gifte sig med 50 mænd. Og da de 49 af dem på bryllupsnatten dræbte deres ægtemænd, blev de i underverdenen sat til at fylde et kar, der ingen bund havde. Og ifølge sagnet fortsætter de deres håbløse og uendelige arbejde den dag i dag. Med andre ord: en opgave, der aldrig slutter.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Espeløv – at skælve eller bævre som et espeløv - Hvor kommer dette udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat:
En klassiker er en forfatter, der endnu bliver citeret, men ikke længere læst. Dette er sagt af den britiske skuespiller Lawrence Olivier. 2. Dagens citat: Man skal miste meget for at få meget. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1707: 1834: 1848: 1891: 1933: 1940:
Carl von Linné ( død 1778 ) Carl Bloch ( død 1890 ) Otto Liljenthal ( død 1896 ) Pär Lagerkvist ( død 1974 ) Joan Collins Lone Dybkjær
4. Kendte døde på denne dag: 1886: Henrik Ibsen ( 58 år ) 1937: John D. Rockefeller ( 98 år ) 1945: Heinrich Himmler ( 45 år ) 1998: Ebbe Rode ( 88 år )
DEN 24. MAJ DAGENS NAVN: Dagens navn er ESTHERS DAG. Den er opkaldt efter den jødiske pige Esther, der giftede sig med den persiske konge Xerxes. Det gjorde hun ifølge det gamle testamente ( Esthers Bog ) for at frelse jøderne for persernes forfølgelser.
DAGENS BEGIVENHED: 1976: Concorde-flyet flyver for første gang mellem London/Paris og Washington DC.
DAGENS SPØRGSMÅL: Espeløv – at skælve eller bævre som et espeløv - Hvor kommer dette udtryk fra? Og hvad betyder det? Dette er et udtryk, vi har overtaget fra tysk. Oprindelig kommer det fra fransk: Il tremble comme la feuille. Espeløv er en gammel dansk betegnelse for ask. Men i
virkeligheden er det ikke det træ, der her er tale om. Det er derimod asp (poppel), hvor især bævreaspen hører til Danmarks oprindelige træbestand.. Man mener, det er Danmarks ældste skovdannende træ. Netop dette træs blade sidder på en fladtrykt stilk, og dennes form medfører, at bladene dirrer ved den mindste luftning. Det er derfor naturligt, at denne udenlandske vending her til lands er blevet knyttet netop til dette træ. I dag betyder vendingen at skælve, ryste eller bævre som et espeløv, at man enten er bange eller meget nervøs for noget. Eller at man fryser som en lille hund. Eller begge dele
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Fuld som en allike – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Man skal miste meget for at få meget. Dette er sagt af den svenske forfatter Pär Lagerkvist. 2. Dagens citat: Sommetider tror jeg, hele denne verden er én stor fængselsgård, nogle af os er fanger, resten af os er fangevogtere. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1686: 1819: 1913: 1925: 1941:
Gabriel Fahrenheit ( død 1736 ) Dronning Victoria ( død 1901 ) Haldor Topsøe ( død 2013 ) Mai Zetterling ( død 1994 ) Bob Dylan
4. Kendte døde på denne dag: 1212: Dronning Dagmar ( 26 år ) 1543: Nicolaus Kopernikus ( 70 år ) 1959: John Foster Dulles ( 71 år ) 1962: Kjeld Petersen ( 42 år )
1974: Duke Ellington ( 75 år )
DEN 25 MAJ DAGENS NAVN: I dag hedder URBANUS DAG. Den har navn efter pave Urbanus, der ”regerede” i årene 220-30. Han led martyrdøden i år 230. Han havde sammen med mange andre kristne gemt sig i katakomberne i Rom. Da han blev arresteret, ville han ikke fravige sin tro. Derfor blev han tortureret og til sidst halshugget.
DAGENS BEGIVENHED: 1901: Norge indfører som det første land i Europa valgret for kvinder.
DAGENS SPØRGSMÅL: Fuld som en allike – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? I virkeligheden hedder det: fuld som en alke(fugl). Det har sin naturligvis forklaring i, at disse fugle har en meget dinglende gang. Det skyldes deres meget oprette gang og meget korte ben. Men udtrykket er i tidens løb blevet til ”fuld som en allike”. Det har ikke samme grund. Måske er det en forvanskning. Eller også skyldes det, at alliker er meget tyvagtige og drukfældige. Hvad der i hvert fald er helt sikkert er, at det ikke er nogen udpræget ros, når en person får udtrykket heftet på sig.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Gå fløjten – hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Sommetider tror jeg, hele denne verden er én stor fængselsgård, nogle af os er fanger, resten af os er fangevogtere. Dette er sagt af den amerikanske sanger Bob Dylan. 2. Dagens citat: Uden begejstring er der aldrig blevet opnået noget stort. Hvem af dagens personer har sagt det?
3. Kendte fødte på denne dag: 1743: 1803: 1889: 1928: 1937:
Jean-Paul Marat ( død 1793 ) Ralph Waldo Emerson ( død 1882 ) Igor Sikorski ( død 1972 ) Pol Pot ( død 1998 ) Grethe Mogensen
4. Kendte døde på denne dag: 1776: Johann Georg von Langen ( 77 år ) 1972: Asta Nielsen ( 91 år )
DEN 26. Maj DAGENS NAVN: I dag hedder BEDAS DAG. Navnet kommer fra den missionærmunk og præst, som omkring år 700 virkede forskellige steder i England. Han blev født i Northumbria i år 672. Han startede i kloster allerede som 7-årig. Han var også forfatter og salmedigter, og det var ham, der foreslog, at vor tidsregning skulle begynde ved Jesu fødsel. Det er også Beda, der har nedskrevet meget om religionen i England før den kristne tid. Og så en lille pudsighed: Udtrykket ”at gyde olie på oprørte vande” stammer også fra ham. Han beskrev i en af sine bøger, hvordan havde rådet en ung præst til at gyde olie på vandene, hvis der var storm. Beda døde som 53 årig i 735 e.Kr.
DAGENS BEGIVENHED: 1924: USA begrænser indvandringen og udelukker bl.a. alle japanere.
DAGENS SPØRGSMÅL: Gå fløjten – hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det? Denne talemåde er af meget gammel oprindelse. Og den har ikke noget med at fløjte at gøre. Den stammer fra en ældgammel grov tysk talemåde: He schürde sin gat un gung fleiten. Det betød direkte oversat, at han strøg sin rumpe og gik fjertende. Eller i nutidens sprog: Han listede sig afsted uden at betale. Det plattyske udtryk fleuten gaan (højtysk: flöten gehn) er det samme ord som det engelske flit, der betyder at flytte og derefter liste sig hemmeligt bort.
Med andre ord kan man sige, at når man i dag bruger udtrykket at gå fløjten, så mener man, at en person eller snarere en mulighed er forsvundet – næsten uden at nogen har bemærket det.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Gå i hundene – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Uden begejstring er der aldrig blevet opnået noget stort. Dette blev sagt af den amerikanske essayist Ralph Waldo Emerson. 2. Dagens citat: Efter min mening har kvinder ret til at arbejde, hvor de vil, så længe middagsmaden bare er færdig, når jeg kommer hjem. Hvem af dagens personer kan have sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1810: 1886: 1907: 1926: 1968:
Christian Købke ( død 1848 ) Al Jolson ( død 1950 ) John Wayne ( død 1979 ) Miles Davis ( død 1991 ) Kronprins Frederik
4. Kendte døde på denne dag: 1762: Alexander Gottlieb Baumgarten ( 48 år ) 1976: Martin Heidegger ( 87 år ) 2001: Dea Trier Mørch ( 60 år )
DEN 27. MAJ DAGENS NAVN: I dag hedder LUCIANS DAG. Han var en from kristen, der sammen med flere andre troende led martyrdøden i Sortehavsbyen Tomis i år 200 e.Kr. Tomis lå, hvor den rumænske kystby Constanta ligger i dag – Rumæniens ældste by.
DAGENS BEGIVENHED: 1703: Byen Sankt Petersburg i Rusland grundlægges af zar Peter den Store.
DAGENS SPØRGSMÅL: Gå i hundene – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Udtrykket at gå i hundene stammer fra gamle dage, da man smed alt affald ud på gaden, og de løsgående og mere eller mindre vilde hunde kastede sig over det. Helt tilbage i det gamle testamente tales der om, at hundene skulle æde Jesabels kød på Israels ager”. På tysk siger man: Vor die Hunde kommen (altså at blive kastet for hundene). Så når man siger, at nogen er gået i hundene, så mener man, at de har et ligeså elendigt liv, som de hunde der må kaste sig over, hvad der smides ud på gaden. Og det er ikke rart
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Kaffe – hvad er dets historie? Og hvorfor hedder det kaffe? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Efter min mening har kvinder ret til at arbejde, hvor de vil, så længe middagsmaden bare er færdig, når jeg kommer hjem. Dette bev sagt (og ment ?) af den amerikanske skuespiller John Wayne. 2. Dagens citat: Et kompromis er kun retfærdigt, anvendeligt og varigt, når begge parter straks er utilfreds med det. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1894: 1911: 1923: 1928: 1975:
Louis-Ferdinand Céline ( død 1961 ) Hubert Humphrey ( død 1978 ) Henry Kissinger Tage Kaarsted ( død 1994 ) Jamie Oliver
4. Kendte døde på denne dag:
1564: Jean Calvin ( 55 år ) 1840: Niccolò Paganini ( 58 år ) 1936: H.P.Hanssen ( 74 år ) 1965: Jawaharlal Nehru ( 75 år )
DEN 28. MAJ DAGENS NAVN: Denne dag hedder VILHELMS DAG. Han var hertug af Gascogne og samtidig en af Karl den Stores nærmeste medarbejdere. De kæmpede sammen mod maurerne i Spanien. Senere blev han meget from og grundlagde et kloster. Han blev ifølge legenden så from, at han kunne gå ind i en gloende varm ovn uden at lide skade. Og da han døde i år 812, ringede klosterets klokker helt af sig selv.
DAGENS BEGIVENHED: 1987: Den 19-årige tysker Mathias Rust lander med sit Cessna-fly på Den røde Plads i Moskva.
DAGENS SPØRGSMÅL: Kaffe er en meget gammel sag. Den går tilbage til 500-tallet, hvor en gedehyrde i Kaffe i Yemen i den sydligste del af den arabiske halvø opdagede et træ, der havde bær med en opkvikkende virkning, når gederne tyggede på dem. Findestedet gav for altid navn til det nyopdagede produkt. Men det var først omkring 800 år senere at nogen fandt på at riste kaffebønnerne og lave en drik ud af dem. Indtil da dyrkedes kaffen kun i det sydligere Arabien og i Ethiopien og eksporteredes fra havnebyen Mocha ved Det røde Hav. Senere eksporteredes kaffen til andre dele af verden såsom Sydamerika og med hollænderne til Java i Indonesien. Meget tidligt fik Kaffehuset - Caféen - en stor betydning som mødested. Ikke mindst i den Mellemøsten på grund af Islams forbud mod vin og alkohol. Det første europæiske kaffehus åbnede i Venedig i 1645, og de europæiske kaffehuse og caféer fik fra starten stor betydning som centrum for politiske, litterære og videnskabelige diskussioner. Kaffehuset var det sted, hvorfra de seneste nyheder spredtes, og mange af det britiske imperiums institutioner er direkte fremvokset på baggrund af uformelle møder i Londons kaffehuse. Så næste gang du er på Café, er det en god ide at tænke store tanker!
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Sandwich – hvad kommer det ord fra? Hvad er historien? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Et kompromis er kun retfærdigt, anvendeligt og varigt, når begge parter straks er utilfreds med det. Dette er sagt af den erfarne og navnkundige amerikanske politiker Henry Kissinger. Dagens citat: Da ingen af dagens personer har efterladt sig uimodståelige citater, får I i stedet ét mere af Henry Kissinger: Den kvinde, jeg drømmer om, har mere sex i øjnene end i hvilken som helst anden legemsdel. 2. Kendte fødte på denne dag: 1779: 1789: 1884: 1908: 1925:
Thomas Moore ( død 1852 ) B.S.Ingemann ( død 1862 ) Edvard Benes ( død 1948 ) Ian Fleming ( død 1964 ) Bülent Ecevit ( død 2006 )
3. Kendte døde på denne dag: 1787: Leopold Mozart ( 68 år ) 1805: Luigi Boccherini ( 62 år ) 2004: Mads Stage ( 82 år )
DEN 29. MAJ DAGENS NAVN: I dag hedder MAXIMINUS DAG. Den har sit navn efter biskop Maximus af Trier. Her residerede han i årene 330 – 352. Legenden fortæller, at under en rejse til Rom blev hans æsel ædt af en bjørn. Han lagde i stedet sadlen på bjørnen, og denne bar ham videre på rejsen. Maximinus døde i 352 efter et besøg i Konstantinopel, hvor han havde forsøgt at forlige den østlige og den vestlige kirke.
DAGENS BEGIVENHED: 862: Vikingehøvdingen Rurik ( vistnok jyde fra Hedeby ) grundlægger det første russiske fyrstedømme i Novgorod.
DAGENS SPØRGSMÅL: Sandwich – hvad kommer det ord fra? Hvad er historien? Vi ved alle, hvad en sandwich er: to stykker brød lagt oven på hinanden med noget godt (kød, ost, salet, etc) ind imellem. Men kender du også historien bag navnet? Den er lidt hyggelig. Jarlen af Sandwich (et sted i Kent i det sydøstlige England) hed engang John Montagu. Han var den 4. Jarl (Earl) af Sandwich og levede i årene 1718-92. Han var en meget kendt og respekteret politiker med flere ministerposter på sit CV. Men han var også en inkarneret kort-spiller. Han spillede kort med vennerne, så snart han kunne se sit snit til det. Og han var så ivrig en spiller, at han ikke ønskede at afbryde sit spil bare for noget så prosaisk som at spise. På den anden side ville han heller ikke tilsøle kortere med madrester af forskellig slags. Derfor bad han sin tjener om hver gang at lave én eller snarere flere sammenklappelige madder. Så kunne spisning og spil fint finde sted samtidig. Sandwich’en var opfundet. Folk, der ikke sætter så stor pris på kortspil, har opfundet et spin om, at det nok var, mens den gode Jarl arbejdede konstant på sit kontor, at han bad om en mellemmad, så han kunne spise uden at grise i kongens papirer
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Tobil – hvad er historien? Og hvad er det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Den kvinde, jeg drømmer om, har mere sex i øjnene end i hvilken som helst anden legemsdel. Dette er sagt af den ombejlede amerikanske politiker Henry Kissinger. 2. Dagens citat:
Propaganda er kunsten at træde andre over tæerne og selv skrige AV! Hvem af dagen personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1880: 1903: 1912: 1917:
Oswald Spengler ( død 1936 ) Bob Hope ( død 2003 ) Justus Hartnack ( død 2005 ) John F. Kennedy ( død 1963 )
4. Kendte døde på denne dag: 1259: Kong Christoffer I ( 40 år ) 1870: Emil Hornemann ( 61 år ) 1956: Johannes Jørgensen ( 90 år ) 1982: Romy Schneider ( 44 år ) 1994: Erich Honecker ( 82 år ) 1998: Barry Goldwater ( 89 år )
DEN 30. MAJ DAGENS NAVN: Denne dags navn er VIGANDS DAG. Han hed også den hellige Venantius af Arles ( i Sydfrankrig ). I sin ungdom havde han forsøgt at overtale sin bror til at forlade sin kristne tro. I stedet blev han selv omvendt og levede ”helligt” resten af sit liv. I år 370 endte det med, at han blev dræbt på grund af sin tro.
DAGENS BEGIVENHED: 1431: Den 19-årige Jeanne d’Arc bliver brændt af englænderne på bålet i Rouen efter at være blevet dømt som heks og kætter.
DAGENS SPØRGSMÅL: Tobil – hvad er historien? Og hvad er det? Den danske filmmand Ole Olsen (1863-1943) startede verdens første, stadig ekssisterende filmselskab. Det skete i 1906 og hed Nordisk Film. Han var i det hele taget en energisk initiativtager og havde mod på alt nyt. Også selv om hans egen skolegang var en katastrofe. Han gik reelt kun i skole indtil han var 10 år
gammel og var iøvrigt ordblind og havde svært ved at stave og læse. Men det hæmmede ikke hans gå-på-mod. At læse om ham og hans bedrifter er ikke kedeligt Han interesserede sig naturligvis også for en af sin tids allerstørste opfindelser: bilen. Eller automobilen, som den hed fra starten. Den selvkørende. Den første blev opfundet af tyskeren Karl Friedrich Benz i 1886. Starten på Mercedes-Benz evertyret. Så snart den kom til Danmark, var Ole Olsen en af de første ejere. Han elskede at køre i den. Han kørte vist nok ikke særlig godt. Men til gengæld kørte han hurtigt. Det er der mange udsagn om. Og når der kom en ny model, ja, så skulle Olsen selvfølgelig have den.. Men det helt sjove ved Ole Olsens forhold til biler var, at han konsekvent havde sit eget navn for dem: Han kaldte hver og én af dem for: TOBILEN. Han skulle i ét væk ud for at køre i Tobilen. Han havde villa i Hellerup og sommerbolig i Høve i Odsherred. Det var en fin tur i Tobilen. Om det så var hans ordblindhed, der spillede ham et puds omkring navnet, eller det simpelt hen var hans dybe overbevisning om, at det skulle ”dyret” altså hedde, det melder historien ikke noget om.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Ubehøvlet – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Propaganda er kunsten at træde andre over tæerne og selv skrige AV! Dette er sagt af den amerikanske entertainer Bob Hope. 2. Dagens citat: Alle en mands ræsonnementer opvejer ikke en kvindes instinkt. Hvem af dagens personer kan have sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1220: 1672: 1846: 1887: 1909:
Alexander Nevskij ( død 1263 ) Peter den Store ( død 1725 ) Carl Fabergé ( død 1920 ) Emil Reesen ( død 1964 ) Benny Goodman ( død 1986 )
4. Kendte døde på denne dag:
1431: Jeanne d’Arc ( 19 år ) 1640: Peter Paul Rubens ( 63 år ) 1778: Francois Voltaire ( 83 år ) 1912: Wilbur Wright ( 45 år ) 1960: Boris Pasternak ( 70 år ) 1971: Marcel Dupré ( 85 år ) 1993: Henry Heerup ( 85 år )
DEN 31. MAJ DAGENS NAVN: I dag hedder PETRONELLAS DAG. Hun var apostelen Peters datter ( i hvert fald hans åndelige datter ). Hun havde lovet aldrig at gifte sig. Da den fornemme romer Flaccus foreslog hende, at de giftede sig, bad hun om tre ugers betænkningstid. Efter at have nydt den hellige nadver sultede hun sig ihjel. Det skete i år 100 e.Kr.
DAGENS BEGIVENHED: 1915: Zeppelinere udfører nogle af de første angreb mod London. 28 omkommer og 60 såres. En af hovedbaserne for zeppelinere lå ved Tønder, der dengang var tysk. Der er i dag et Zeppelin-museum.
DAGENS SPØRGSMÅL: Ubehøvlet – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Behøvling var en gammel laugsskik ved optagelse i lauget. Man ”høvledes” ren for smuds gennem en række ceremonier. Disse udartede sig efterhånden sådan, at de blev afskaffet. Udtrykker ubehøvlet betød derfor dengang, at man ikke var optaget i lauget. I dag betyder udtrykket, at man er uden manérer. Man ved ikke, hvordan man opfører sig. Man generer andre mennesker gennem sin ubehøvlede opførsel.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Blod på tanden – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1. Gårsdagens citat: Alle en mands ræsonnementer opvejer ikke en kvindes instinkt. Dette blev sagt af den franske forfatter, historiker og filosof Francois Voltaire – én af Oplysningstidens vigtigste forfattere og filosoffer. 2. Dagens citat: Hvis en film koster 5 mill. dollars og ser ud, som om den har kostet 10 mill. dollars, er den god. Hvis den ser ud, som om den kun har kostet 4 mill., er det galt. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1923: Fyrst Rainier den 3. ( død 2005 ) 1930: Clint Eastwood 1945: Rainer Werner Fassbinder ( død 1982 ) 4. Kendte døde på denne dag: 1809: Joseph Haydn ( 77 år ) 1968: Preben Uglebjerg ( 37 år ) 1983: Jack Dempsey ( 88 år )