NIELS JØRGEN THØGERSEN
NOVEMBER Og alle dens 30 dage Niels Jørgen Thøgersen
Navnet November kommer af ordet novem. Det er det latinske ord for tallet ni. Det skyldes, at denne måned var den niende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr. I den kalender var marts årets første måned. Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor November derfor er den 11. måned. Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700. I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SLAGTEMÅNED. Det skyldtes, at der nu var så koldt, at man trygt kunne slagte og nedsalte kødet til vinterens forråd. Og her er månedens vers: De rige nu fede gæs af mig køber jeg hugger ved, til ilden jeg løber til bad og ukyskhed vil jeg dig ikke råde at tage drik og årelade
Og et andet digt om denne måned: Henrik Nordbrandt har skrevet et digt, der bærer titlen “Året har 16 måneder” (fra Håndens skælven i november, 1986). Det lyder sådan her: “Året har 16 måneder: November december, januar, februar, marts, april maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.” I digtet har året faktisk 16 måneder. For november optræder fem gange. Ved gentagelsen får Nordbrandt meget enkelt og elegant udtalt essensen af denne mørke, kolde, regn- og stormfulde måned, samt sin egen oplevelse af den. For han har det ikke så godt med mørke, kulde og regn. Hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:
1919: 2006: 1993: 1989: 1902: 1969:
Koldeste november: + 0,7 grader i gennemsnit ( fra + 10,1 til – 16,1 grader ) Varmeste november: + 8,6 grader i gn.snit ( fra + 16,6 til – 6,7 grader ) Solfattigste november: 19 timer Solrigeste november: 162 timer Tørreste november: 13 mm Vådeste november: 155 mm
Hvis man vil læse mere om naturen i November kan man gøre det her: http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/november.htm
DEN 1. NOVEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder ALLE HELGENS DAG. Dagen blev indført engang i Middelalderen for at fejre de martyrer og andre hellige personer, som ikke havde fået deres egen navnedag. I den danske folkekirke falder denne kirkelige højtid på den første søndag i november. Denne dag kaldes også SKIFTEDAG. Det var ( og er ? ) i dag, at karle og piger på landet ofte skiftede til et nyt job på en anden gård eller i en anden husholdning. Gamle danske vejrvarsler for i dag:
Det bliver en lang kold vinter, hvis der er kulde og sne i dag Hvis de visne blade ikke er blæst af træerne på Alle Helgens Dag, bliver det en hård vinter
DAGENS BEGIVENHED: 1993: EUs Maastricht traktat træder i kraft. DAGENS SPØRGSMÅL: Madeira - hvad er der specielt ved denne atlantiske ø?
Som de fleste ved, er det en portugisisk ø, der ligger ca. 900 km vest-sydvest for Lissabon. Den er på 801 kv.km, dvs. ca. 2/3 af Lollands størrelse. Der bor i dag 267.000 mennesker på øen + alle turisterne! Madeira er en vulkan-ø, der er meget bjergrig og meget bevokset med skov. Ordet Madeira betyder faktisk på det lokale sprog skov. Og det udtales Madajra, hvis man vil sige det helt rigtigt som de indfødte. Romerne opdagede i sin tid øerne, men de opgav dem igen. Portugiserne kom ved en slags uheld til Madeira i 1418 i forbindelse med en storm, hvor et skib kom på afveje. Siden har de været der. Og fra 1976 har øerne dog fået hjemmestyre med egen lokalregering. Det regner en del på øen. Derfor er den så grøn. Den 20. februar 2010 var den helt gal. Der kom 53 liter vand pr. kvadratmeter i timen. Så der skete store ulykker. Vi var der ti dage senere, og da var det hele godt på vej til at være nogenlunde i orden igen. Og så er der den særlige Madeira-vin, kaldt Madeira, forresten. Den siges at kunne holde i 100 år - hvis man altså ikke drikker den! Og én interessant ting mere: Moderplanten til Madeira-vinen står i København. Her er historien: I Kuglegården på Kastellet i København står også en stor gammel vinstok, og denne omtales ofte som stammoderen til al vin fra Madeira (ø). Helt sand er historien nok ikke, men noget er der alligevel om den. Vinstokken blev faktisk hjembragt fra Madeira af nogle kadetter fra et af de skibe, der besejlede De dansk-vestindiske øer. Man lagde typisk ind til Madeira, for at proviantere og forsyne sig med vand. Kadetterne "lånte" vinstokken, og opbevarede den om bord i vådt sand. Da man ankom til København, blev en stikling plantet i Nyboder, en ved Nysø Gods og en altså ved Arsenalbygningen. I 1873 blev vinen på Madeira angrebet af vinpest også kaldet (vinlus), og mange af øens vinstokke blev ødelagt. En enkelte sort uddøde helt, og man måtte opgive at avle denne. En dansk diplomat i Funchal kunne imidlertid huske vinen hjemme i Nyboder, og podekviste fra vinstokken her og på Arsenaløen blev sendt til Madeira. Man kan altså med nogen ret hævde, at vinstokken på Holmen er stammoder til en del af den madeiravin, vi drikker i dag. Historien skulle være god nok. En del af vinstokkene på Holmen blev fjernet juli 2007, da Skolen for Moderne Dans i den gamle Exercerhal fjernede frugtbuske og andre planter på skolens grund.
SPØRGSMÅLET TIL NÆSTE GANG: Syv lange og syv brede - hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat:
Historien er den bedste læremester med de mest uopmærksomme skoleelever. Dette er et citat af den kyndige indiske premierminister Indira Gandhi, der blev myrdet af sin sikh sikkerhedsvagt. 2. Dagens citat: Vi er så at sige piccolofløjten i det internationale orkester. Kan du gætte, hvem af dagens personager, der er fadder til det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1778: 1798: 1880: 1931: 1938: 1941:
Kong Gustav 4. Adolf ( død 1837 ) Benjamin Lee Guinness ( død 1868 ) Alfred Wegener ( død 1930 ) Palle Fogtdal Ivar Hansen ( død 2003 ) Uffe Ellemann-Jensen
4. Kendte døde på denne dag: 1894: Alexander III ( 49 år ) 2006: William Styron ( 81 år ) DEN 2. NOVEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder ALLE SJÆLES DAG. I den katolske kirke fejres alle døde ved bl.a. at sætte lys på deres grave. Der bedes også for de døde i skærsilden. DAGENS BEGIVENHED: 1917: Den britiske udenrigsminister Lord Balfour meddeler, at Storbritannien ser med venlige øjne på, at der oprettes en jødisk nationalstat i Palæstina ( der indtil nu var under det osmanniske rige ). DAGENS SPØRGSMÅL: Hvad kommer udtrykket ubehøvlet fra? Og hvad betyder det? Behøvling var en gammel laugsskik ved optagelse i lauget. Man ”høvledes” ren for smuds gennem en række ceremonier. Disse udartede sig efterhånden sådan, at de blev afskaffet. Udtrykker ubehøvlet betød derfor dengang, at man ikke var optaget i lauget.
I dag betyder udtrykket, at man er uden manérer. Man ved ikke, hvordan man opfører sig. Man generer andre mennesker gennem sin ubeløvlede opførsel.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: At skære alt over én kam: hvor kommer det fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Vi er så at sige piccolofløjten i det internationale orkester. Alle har sikkert gættet, at dette er et af mange fyndige og sigende udtalelser af Uffe Ellemann-Jensen. 2. Dagens citat: Den, der har tandpine, anser alle, som har sunde tænder, for lykkelige. Den, der lider af fattigdom, begår den samme fejltagelse over for de rige. Hvem mon det citat stammer fra? 3. Kendte fødte på denne dag: 1755: 1858: 1865: 1910: 1913: 1936:
Marie Antoinette ( død 1793 ) Niels Skovgaard ( død 1938 ) Warren Harding ( død 1923 ) Lis Groes ( død 1974 ) Burt Lancaster ( død 1994 ) Christian Rovsing
4. Kendte døde på denne dag: 1340: 1887: 1924: 1950: 1950: 1978: 1996: 2004:
Niels Ebbesen ( 32 år ) Jenny Lind ( 67 år ) Kai Nielsen ( 42 år ) George Bernard Shaw ( 94 år ) Emil Holm ( 83 år ) Ib Henrik Cavling ( 60 år ) Eva Cassidy ( 33 år ) Theo van Gogh ( 47 år )
DEN 3. NOVEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder HUBERTUS DAG. Den er tilegnet biskoppen i Lüttich ( Liège ), der døde i år 727. Han var en ivrig jæger. Men da han ifølge legenden en dag så en hjort med et lysende kors mellem takkerne, besluttede han ikke længere at jage dyrene. Hubertus er jægernes skytshelgen. Og han har også lagt navn til Hubertus-jagten, der finder sted hvert år på den første søndag i november. DAGENS BEGIVENHED: 1992: Bill Clinton vinder en jordskredsejr over George Bush ved det amerikanske præsidentvalg. DAGENS SPØRGSMÅL: At skære alt over én kam: hvor kommer det fra? Og hvad betyder det? Den hollandske filosof og humanist Erasmus af Rotterdam (1466-1536) bruger talemåden: Gøre alle sko over én læst. Dette udtryk blev senere almindeligt i Tyskland. Her havde man samtidug vendingen: at skære over én kam. Det betød, at frisøren, når han klippede hår, løftede dette op med en kam og så klippede tværs over. I Danmark man vi vistnok fået begge vendinger fra tysk, og de er blevet blandet sammen. Så på den måde opstod udtrykket: at skære alt over én kam. Vor egen Peder Syv (1631-1702) bruger vendingen et sted i sine skriverier. I dag betyder udtrykket at skære alt over én kam, at man ser bort fra alle nuancer. Man generaliserer. Man ser alt på samme måde.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Rævesøvn - hvad er det? Og hvor kommer udtrykket fra? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Den, der har tandpine, anser alle, som har sunde tænder, for lykkelige. Den, der lider af fattigdom, begår den samme fejltagelse over for de rige. Fadderen til dette tankeværdige citat er den irske forfatter og dramatiker George Bernard Shaw.
2. Dagens citat: Den, der vil læse i fremtiden, må blade i fortiden. Hvem kan have sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1804: 1901: 1921: 1923: 1926: 1930: 1964:
Constantin Hansen ( død 1880 ) André Malraux ( død 1976 ) Charles Bronson ( død 2003 ) Astrid Villaume ( død 1995 ) Valdas Adamkus Niels Birger Wamberg Paprika Steen
4. Kendte døde på denne dag: 1954: Henri Matisse ( 85 år ) 1998: Bob Kane ( 83 år ) DEN 4. NOVEMBER DAGENS NAVN: Dagen i dag hedder OTTOS DAG. Den har sit navn fra biskop Otto af Bamberg i Bayern. Han blev født i 1062 i Schwaben og gik i kejser Henrik IV’s tjeneste. Mens han var biskop i Bamberg, foretog han også rejser til Pommern, hvor han omvendte i tusindvis af mennesker og byggede mange klostre og kirker. Derfor kaldes han også Pommerns apostel. Han døde i 1138. DAGENS BEGIVENHED: 1814: Norge forenes med Sverige, der lover at respektere den nye norske demokratiske grundlov, Eidsvoll-forfatningen. Formelt blev Norge (der hidtil havde været dansk) afstået til den svenske konge, ikke til Sverige. DAGENS SPØRGSMÅL: Rævesøvn - hvad er det? Og hvor kommer udtrykket fra? Når man siger, at nogen sover rævesøvn, så mener man, at de lader, som om de sover. De gør det ikke. Måske holder de det ene øje lidt på klem. Der er noget lumsk i det. De vil have folk til at tro, de sover og ikke hører eller ser noget. Men det gør de.
Hvorfor hedder det rævesøvn? Det gør det, fordi man anser ræven for at være meget snu. Den lader som om den ligger og sover. Og pludselig farer den i struben på en høne eller en fugl, der kommer tæt forbi den. Man taler også om haresøvn med nogenlunde samme betydning. Det er et kneb, en hare af og til bruger for ikke at blive opdaget. Af jægeren. Eller af ræven.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Et slag på tasken – hvad er oprindelsen? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Den, der vil læse i fremtiden, må bladre i fortiden. Dette er sagt af den franske forfatter og politiker André Malraux. 2. Dagens citat: Jeg er bekymret over alt det møg, der i dag bliver sendt i fjernsynet. Det meste af det er skandalejournalistik med inspiration hentet hos den skrevne tabloidpresse. Hvem af dagens personligheder kan tænkes at have sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1869: 1879: 1916: 1930: 1946: 1972:
Scott Joplin ( død 1917 ) Will Rogers ( død 1935 ) Walter Cronkite ( død 2009 ) John Hahn-Petersen ( død 2006 ) Laura Bush Luis Figo
4. Kendte døde på denne dag: 1847: 1972: 1983: 1995:
Felix Mendelsohn ( 38 år ) Johannes Meyer ( 88 år ) Henrik V. Ringsted ( 76 år ) Yitzhak Rabin ( 73 år )
DEN 5. NOVEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder MALAKIAS DAG. Han var en af mindre hebræiske profeter i det gamle testamente og levede omkring år 400 f.Kr.
DAGENS BEGIVENHEDER: 1605: Guy Fawkes ( 1570-1606 ) bliver fængslet midt i et forsøg på at sprænge det britiske parlament i luften. 1922: Howard Carter opdager indgangen til Tut Ankh Amons grav i Egypten. DAGENS SPØRGSMÅL: Et slag på tasken - hvor kommer det fra? Og hvad betyder det? I gammel tid var tasken i dette tilfælde en prangerpung. Det vil sige en særlig tilsnøret stor læderpung, hvor man havde sine penge. Blandt andet hestehandlere var kendt for at have en prangerpung. I stedet for at åbne den og møjsommeligt tælle efter kunne man slå på den og efter lyden af mønter og sedler hurtigt anslå, hvor meget der var i pungen. I visse tilfælde kunne der også være tale om en patrontaske. I dag betyder udtrykket et slag på tasken et gæt. Og det svarer meget godt til den oprindelige betydning. Der er af og til nogen, der siger et skud på tasken. Men det er en bevidst eller ubevidst en sammenblanding med en anden vending, et skud i tågen. Det betyder, at man gætter helt ud i det blå, det vil sige uden at have nogen basis for sit gætteri overhovedet. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: At tage på kridt - hvor kommer det fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Jeg er bekymret over alt det møg, der i dag bliver sendt i fjernsynet. Det meste af det er skandalejournalistik med inspiration hentet hos den skrevne tabloidpresse. Det blev sagt af den berømte og meget respekterede TV-anchorman på CBS, Walter Cronkite. Værd at tænke over.
2. Dagens citat: En dame bærer ikke tøj. Hun tillader tøj at blive båret af hende. Hvem mon det citat stammer fra? 3. Kendte fødte på denne dag: 1913: 1923: 1940: 1941: 1986:
Vivien Leigh ( død 1967 ) Rudolf Augstein ( død 2002 ) Elke Sommer Art Garfunkel Kasper Schmeichel
4. Kendte døde på denne dag: 1758: 1956: 1982: 1988: 1995: 1997: 2004: 2006:
Hans Egede ( 72 år ) Art Tatum ( 47 år ) Jacques Tati ( 74 år ) Claus Toksvig ( 59 år ) Grete Hækkerup ( 81 år ) Ib Drasbæk ( 66 år ) Poul Nyboe Andersen ( 91 år ) Bülent Ecevic ( 81 år ) DEN 6. NOVEMBER
DAGENS NAVN: Denne dag hedder LEONHARDUS DAG efter den franske eremit Leonard. Han blev døbt i år 496 og indtrådte i klosteret Micy nær Orléans.. Her blev han senere biskop. Senere overgik han til en eremittilværelse i skovene nær Noblac ikke langt fra Limoges. Her skal han bl.a. have forårsaget, at mange fanger blev sat fri. I dag er også en af de 32 såkaldte Tycho Brahes dage. Det var dage, som den danske astronom Tycho Brahe i 1600-tallet ud fra sine beregninger anså for at være særligt uheldige. Sikke noget gammelt sludder DAGENS BEGIVENHED: 1906: Nordisk Film oprettes af Ole Olsen. Det er verdens ældste filmselskab, som stadig producer film. DAGENS SPØRGSMÅL: At tage eller at få på kridt – hvad kommer det af? Og hvad betyder det?
Dette er et gammelt udtryk fra en købmandsskik i ældre tider. Købmanden noterede med kridt på en tavle, når han udleverede varer uden at få kontant betaling for dem. Ordet kridt er altså ikke, som det tit opfattes, en spøgefuld forkortelse for kredit. Selv om det i virkeligheden er det, ordet betyder. Nutildags bruges vendingen at tage eller at købe på kridt ikke så ofte mere. Men når den anvendes, betyder det at købe på kredit. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: At gå nedenom og hjem - hvor kommer det fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: En dame bærer ikke tøj. Hun tillader tøj at blive båret af hende. Dette blev engang sagt af den britiske skuespillerinde Vivien Leigh ( Borte med Blæsten, m.v.). 2. Dagens citat: Det tjener intet formål at drukne bekymringer i alkohol, for bekymringer er gode svømmere! Hvem kan være ophavsmand til denne evige sandhed? 3. Kendte fødte på denne dag: 1814: 1833: 1866: 1880: 1941: 1945: 1946: 1950: 1954:
Adolphe Sax ( død 1894 ) Jonas Lie ( død 1908 ) Johannes Jørgensen ( død 1956 ) Robert Musil ( død 1942 ) Grethe Fenger Møller Jodle Birge ( død 2004 ) Sally Field Torben Lund Kurt Thorsen
4. Kendte døde på denne dag: 1632: Gustav 2. Adolf ( 38 år ) 1796: Katarina 2. ( 67 år )
1893: 1908: 1960: 2006:
Pjotr Tjajkovskij ( 53 år ) Thorvald Krak ( 78 år ) Erich Raeder ( 84 år ) Jean-Jacques Servan-Schreiber ( 82 år ) DEN 7. NOVEMBER
DAGENS NAVN: I dag hedder ENGELBRECHTS DAG. Han var munk og blev senere biskop i Køln. Men til sidst blev han dræbt af den frafaldne grev Frederik af Isenburg. Det skete i året 1225. DAGENS BEGIVENHED: 1917: Lenin og hans revolutionære stormer Vinterpaladset. Dette er starten på Oktoberrevolutionen. Dagen var nemlig stadig oktober i den gamle russiske kalender. DAGENS SPØRGSMÅL: At gå nedenom og hjem – hvor kommer det fra? Og hvad betyder det i dag? Den islandske høvding og edda-skriver Snorri Sturlason (1178-1241) skrev i sin Edda, at nedover og nordefter ligger vejen til hel (helvede). Dette kan være ophav til udtrykket at gå nedenom og hjem. Meget senere (omkring 1781) forekommer udtrykket igen i en molbohistorie. Den handler om nogle mænd, der springer i vandet efter en gryde. Men de kommer ikke op igen. Så siger de andre til hinanden: Nå, vi vil ikke bie længere efter dem. De er gået nedenom og hjem for at komme hjem før vi andre. I dag betyder udtrykket, at man er gået fallit – at det er gået én ilde.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Græsenke – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Det tjener intet formål at drukne bekymringer i alkohol, for bekymringer er gode svømmere! Dette er sagt af den østrigske filosof Robert Musil.
2. Dagens citat: Antisemitisme er en patologisk tilstand, en besynderlig for for seksuel perversion. Blandt alle skændige fænomener er den det mest ækle og afskyelige. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1867: 1879: 1913: 1918: 1926: 1929:
Marie Curie ( død 1934 ) Lev Trotskij ( død 1940 ) Albert Camus ( død 1960 ) Billy Graham Joan Sutherland ( død 2011 ) Benny Andersen
4. Kendte døde på denne dag: 1910: 1962: 1980: 1992: 2000:
Lev Tolstoy ( 82 år ) Eleanor Roosevelt ( 78 år ) Steve McQueen ( 50 år ) Alexander Dubcek ( 71 år ) Dronning Ingrid ( 90 år ) DEN 8. NOVEMBER
DAGENS NAVN: I dag hedder CLAUDIUS DAG. Den er ikke opkaldt efter den romerske kejser Claudius – han er af gode grunde ikke nogen kristen helgen Derimod har dagen sit navn efter en anden romer, billedhuggeren Claudius, der levede under kejser Diocletian ( 244 – 311 ). Han boede i den romerske provins Ponnonia, der er det nuværende vestlige Ungarn. Han led martyrdøden på grund af sin kristne tro. DAGENS BEGIVENHED: 1895: Wilhelm Röntgen opdager den særlige stråling, der får hans navn. DAGENS SPØRGSMÅL: Græsenke – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Udtrykkets oprindelse kendes ikke med sikkerhed. Forklaringerne er mange. Fra tysk og svensk har vi denne forklaring: en forført og forladt pige – specielt en pige, der er forført i det fri (på græs). Det samme siges om det tyske udtryk Strohwitwe. Danske Peder Syv (16311702) siger, at ”græsenke kaldes den, hvis mand har hængt sig”. Spøgefuldt har man på mange sprog kaldt en ægtemand, hvis kone er bortrejst, for græsenkemand. En betegnelse, der er
vendt tilbage til kvinden, så græsenke blev betegnelsen på en kvinde, hvis mand var bortrejst. I Norge kaldes en græsenkemand ofte græskar (kar=karl). I dag bruges betegnelsen græsenke stadig som betegnelse på en kvinde, hvor manden er midlertidigt bortrejst. For sømandskoner gælder den særlige skik, at en græsenke sætter to hvide kattefigurer af porcelæn i vinduet. Og kattene kigger udad. Hvis de står der og kigger indad i huset, så er manden hjemme. Så kan man selv fundere over, hvad en sømandsgræsenke på denne måde ønskede (og ønsker) at signalere!
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: At løbe spidsrod - hvor kommer det fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Antisemitisme er en patologisk tilstand, en besynderlig form for seksuel perversion. Blandt alle skændige fænomener er den det mest ækle og afskyelige. Det blev sagt af den russiske forfastter Lev Tolstoy. 2. Dagens citat: Mig skal de ikke pisse på! Hvem af nedenstående har mon sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1656: 1847: 1906: 1912: 1927: 1935: 1939:
Edmond Halley ( død 1742 ) Bram Stoker ( død 1912 ) H.C. Hansen ( død 1960 ) June Havoc ( død 2010 ) Jørgen Reenberg Alain Delon Henning Christophersen
4. Kendte døde på denne dag: 1890: César Franck ( 68 år ) 1908: Heinrich Hirschsprung ( 72 år ) 1986: Vjatseslav Molotov ( 96 år )
DEN 9. NOVEMBER
DAGENS NAVN: Dagens navn er THEODORS DAG. Han var en kristen romersk soldat, som satte ild til et hedensk afgudstempel for gudinden Kybeles. Derfor blev han martyrdræbt ved at blive pint og bagefter brændt i en gloende ovn. Det skete i år 290 e.Kr.
DAGENS BEGIVENHED: 1989: Berlin-muren falder – efter 28 år. DAGENS SPØRGSMÅL: At løbe spidsrod – hvor kommer det fra? Og hvad betyder det? Dette var en soldaterstraf i Middelalderen. Den soldat, der skulle straffes, f.eks. fordi han var deserteret eller var udeblevet fra tjenesten. Han skulle med bar ryg og med bundne hænder løbe mellem to rækker af 300 soldater, der alle piskede løs på ham med hasselkæppe. Det vil sige, at soldaten fik 900 slag. For at sikre at alle deltog, stod der en officer bag ved hver soldat. Og hvis han ikke deltog i pryglene, fik han selv prygl af kæppeslag fra officeren. En strafudmåling på tre gange spidsrod mellem 300 mand var hyppig. Normalt ansås ni gange spidsrod for dødsstraf. Den 16. december 1709 blev to soldater ved Marineregimentet idømt 36 gange spidsrod imellem 3000 soldater (108.000 slag). Det var reelt dødsstraf. Under Frederik IV’s landmilits fra 1701 skulle karle og unge husmænd deltage i militsen fra de var 18 år til de var 45. Hver søndag skulle de møde til eksersits ved kirken efter gudstjenesten. Første gang de udeblev fra eksersitsen, blev de idømt 3 års ekstra tjeneste. Anden gang skulle de løbe 3 gange spidsrod. Tredje gang blev de henrettet eller fængslet på livstid. Straffen blev anvendt mange steder helt op i 1800-tallet. I Danmark var denne afstraffelse i den militære straffelov frem til 1846. I dag betyder udtrykket at løbe spidsrod, at man på grund af et eller andet bliver mundtligt angrebet fra alle sider.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: En polsk rigsdag - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat:
Mig skal de ikke pisse på ! Det blev sagt af statsminister H.C.Hansen under arbejderdemonstrationerne i 1955 i anledning af et forligssammenbrud. 2. Dagens citat: Siger De, at den person er uundværlig? Min gode mand: kirkegårdene er fyldt med uundværlige personer! Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1773: 1818: 1888: 1918: 1948: 1974:
Thomasine Gyllembourg ( død 1856 ) Ivan Turgenjev ( død 1883 ) Jean Monnet ( død 1979 ) Spiro Agnew ( død 1996 ) Bille August Alessandro Del Piero
4. Kendte døde på denne dag: 1937: 1940: 1970: 1991: 2006:
Ramsay MacDonald ( 71 år ) Neville Chamberlain ( 71 år ) Charles de Gaulle ( 80 år ) Yves Montand ( 70 år ) Markus Wolf ( 83 år ) DEN 10. NOVEMBER
DAGENS NAVN: I dag hedder LUTHERS DAG. Den er opkaldt efter Martin Luther, der blev født på denne dato i 1483 i Eisleben i Tyskland. Han var katolsk munk, men tog som bekendt initiativet til reformationen. Den startede, da han i 1517 slog sine berømte 95 teser op på porten til domkirken i Wittenberg. Han døde som 63 årig i 1546 – iøvrigt 10 år efter at reformationen også var kommet til Danmark. Når i aften hedder Mortens Aften, har det ikke noget med Martin Luther at gøre. Den skyldes Morten Bisp – nærmere betegnet det hellige Martin af Tours i Frankrig. Han levede i årene 317 – 97 e.Kr. Da han for enhver pris ville undgå at blive udnævnt til biskop, gemte han sig i en gåsesti. Men da gæssene selvfølgelig skræppede op, blev han fundet og udnævnt til biskop. Og som straf blev de skræppende gæs hvert år siden spist netop på denne aften. Gamle danske vejrvarsler for denne dag og aften:
Hvis Mortens Aften er mild, er der stor sandsynlighed for hvid jul Hvis der er frost mellem Mortens Aften og Mortens Dag, bliver det en kold vinter Mortensgåsen kan også bruges til at tage varsel af vejret. Gør brystbenet rent. Hvis det er hvidt, kommer der sne og slud. Hvis det er brunt, kommer der kulde. Den øverste del af benet gælder tiden før jul. Den nederste del tiden efter jul.
DAGENS BEGIVENHED: 1871: Henry Stanley finder David Livingstone ved Tanganyika-søen. DAGENS SPØRGSMÅL: En polsk rigsdag – hvad kommer det af? Og hvad betyder det: Dette udtryk sigter til forholdene i Polen fra 1572 til 1795. I den periode herskede der i den polske rigsdag (der især havde adelige medlemmer) en sådan uenighed, at næsten intet kunne vedtages. Det kom bl.a. af, at der til beslutninger krævedes enstemmighed. Ethvert medlem af Rigsdagen kunne nedlægge veto (kaldet liberum veto = frit veto), hvorved en sag kunne standses. Udtrykket en polsk rigsdag hentyder i dag stadig væk til, at der hersker så stor uenighed, at intet vedtages. Man kan kalde det beslutningsmæssigt kaos. Det kan være, fordi der gælder en regel om veto, f.eks. for ethvert land – stort eller lille -, eller fordi partidisciplin eller grundige forberedelser lader meget tilbage at ønske. FN’s sikkerhedsråd med dets regel om veto til hvert af de permanente medlemmer lammes ofte og kan ikke tage beslutninger (f.eks. om krigen i Syrien). EU lammes på samme vis i mange tilfælde af, at meget fortsat skal vedtages i enstemmighed. Tænk på, hvor amerikansk politik ville være henne, hvis alle 50 stater skulle være enige, før en beslutning kunne træffes. Derfor er udtrykket en polsk rigsdag ikke noget positivt. Og det bør man tænke på, når man diskuterer, hvordan f.eks. EU bør udvikle sig og gøre sig mere beslutningsdygtig, så Europa ikke skal gå hen og bliver irrelevant og i stedet helt være underlagt hvad store lande rundt omkring i verden beslutter.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Højre- og venstrekørsel - hvad er den historiske forklaring på denne forskel? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 5. Gårsdagens citat: Siger De, at den person er uundværlig? Min gode mand: kirkegårdene er
fyldt med uundværlige personer! Det blev engang sagt af general og senere præsident Charles de Gaulle. 6. Dagens citat: Naturen har givet kvinden brede hofter og en stor bag, for at hun skal sidde stille og passe sit hjem. Hvem af dagens personer kan have sagt det? 7. Kendte fødte på denne dag: 1483: 1668: 1759: 1925: 1928:
Martin Luther ( død 1546 ) Francois Couperin (død 1733 ) Friedrich Schiller ( død 1805 ) Richard Burton ( død 1984 ) Asger Bonfils
8. Kendte døde på denne dag: 1860: 1891: 1938: 1982: 1983: 2001: 2015:
Søren Kanne ( 59 år ) Arthur Rimbaud ( 37 år ) Kemal Atatürk ( 57 år ) Leonid Brezhnev ( 76 år ) Carl Erik Soya ( 87 år ) Ken Kesey ( 66 år ) Helmut Schmidt ( 97 år ) DEN 11. NOVEMBER
DAGENS NAVN: I dag hedder MORTENs DAG eller MARTINs DAG. På dansk også kaldt MORTEN BISP. Den har navn efter biskop Martin af Tours i Frankrig. Han blev født i Pannonia ( det nuværende Ungarn ) ca. 316 og døde i Candes den 8.11. 397. Efter ophold i Pavia i Italien, rejste han rundt i Gallien ( Frankrig ) for at missionere. I Tours blev han så populær, at folk valgte ham til biskop. Det ville han ikke være og gemte sig derfor i et skur med gæs. Da de skræppede op, blev han opdaget. Derfor spiser man gås i Danmark på Mortens aften. Og hans begravelsesdag, den 11. november, blev i Frankrig officiel gåseslagtningsdag. Martin er skytshelgen for husdyr og for tiggere. Et gammelt dansk vejrvarsel for i dag siger, at ”hvis 3 sandskorn fryser sammen, så fryser alle nætterne sammen”, dvs. det bliver en streng vinter.
DAGENS BEGIVENHED: 1843: H.C. Andersens eventyr Den grimme Ælling offentliggøres for første gang. DAGENS SPØRGSMÅL: Højre- og venstrekørsel - hvad er den historiske forklaring på denne forskel? Som bekendt er der lande (de fleste), hvor trafikken kører i højre side. Og der er andre, hvor den kører i venstre side af vejbanen. Hvad er historien bag denne forskel? Historikere, der har studeret dette, mener, at det stammer fra Middelalderen, altså lang tid før moderne trafik. I lang tid var det kun tradition. Senere blev det vedtaget ved lov i hvert land. Højrekørsel findes i de lande, hvor det meste trafik i gamle dage skete med hestevogne eller diligencer. Her sad kusken altid til venstre på bukken, Derfor var det praktisk at holde til højre, når man mødte en anden vogn. Så kunne man se, hvor meget plads der var mellem vognene, så man ikke stødte sammen. Og den slags trafik brugte man især i lande med en relativ stor befolkning og ikke havde meget lange, øde strækninger. Danmark og landene i det kontinentale Europa havde og har altid haft højrekørsel. Venstrekørsel vandt indpas i lande, hvor man især red til hest over lange, ofte øde, strækninger. Eller man gik til fods. I disse tilfælde kunne man møde landevejsrøvere eller andet rak. Så var det vigtigt, at man havde "sabel-hånden" fri, dvs. højre hånd. Den kunne man i en fart snuppe sin sabel eller andet våben med og "gøre indhug" i de fjender, man måske mødte. Venstrekørsel blev reglen i lande som England, Sverige og Island. Og i de fleste lande,der blev britiske kolonier, dog ikke i USA. En lille interessant krølle på dette er, at togene også kører i henholdsvis højre- og venstre side, hvis der er dobbeltspor. Det skyldes naturligvis hverken kuskens/førerens behov for at se, om der er plads, eller behovet for at svinge sværdet. Det er snarere en tradition, som banerne overtog fra vejtrafikken. Men det betyder f.eks., at togene i Belgien fortsat kører i venstre side (modsat Danmark). Hvorfor det? Fordi de belgiske jernbaner i sin tid blev bygget af englænderne. Og i Sverige kører togene også fortsat i venstre side, selv om vejtrafikken smuttede over i højre side af vejen i 1967.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Hvad ved du om München? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Naturen har givet kvinden brede hofter og en stor bag, for at hun skal sidde stille og passe sit hjem.
Det var såmænd Martin Luther, der vovede sig ud i den påstand. Så han tænkte også på andet end det religiøse! 2. Dagens citat: For at gøre sandheden sandsynligere, må man ubetinget blande noget løgn ind imellem! Hvem kan have sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1821: 1849: 1869: 1885: 1920: 1929: 1945:
Fjodor Dostojevski ( død 1881 ) Martin Nyrop ( død 1921 ) Viktor Emmanuel 3. ( død 1947 ) George Patton ( død 1945 ) Roy Jenkins ( død 2003 ) Hans Magnus Enzensberger Daniel Ortega
4. Kendte døde på denne dag: 1210: 1561: 1855: 1945: 2004: 2010:
Knud 6. ( 47 år ) Hans Tausen ( 67 år ) Søren Kierkegaard ( 58 år ) Jerome Kern ( 60 år ) Yassir Arafat ( 75 år ) Baby Marie Osborn ( 99 år ) DEN 12. NOVEMBER
DAGENS NAVN: I dag hedder TORKILDs DAG. Dette navn er tilknyttet dagen siden 1725. Men ingen ved længere, hvad grunden er. Der findes ingen helgener med dette navn. DAGENS BEGIVENHED: 1859: Charles Darwin udgiver bogen ”Arternes oprindelse”. DAGENS SPØRGSMÅL: Hvad ved du om München?
München er en flot by. En hyggelig by. En livlig by. Og en moderne by. Tilmed en meget grøn by. Den har ialt 40 grønne parker. Vi må nok sige, at vi er meget positivt overrasket. Så vi agter at lokke vore forskellige rejsefæller med herned en anden god gang. Mange kalder München ”Italiens nordligste by”. Og det er helt klart, at der er et italiensk snit over byen. Ikke bare de hundreder af italienske restauranter her. Men også selve stemningen og mentaliteten kan føre én på italienske tanker. Byen er første gang nævnt i år 1158. Og dens navn kommer fra gammelt tysk, hvor det betød ”munkenes bosted”. Den ligger ved floden Isar – en ret livlig biflod til Donau. I dag bor der 1,4 millioner i byen. Under 2. verdenskrig blev 90 % af centrum ødelagt. Det er efter krigen opbygget helt som før efter gamle tegninger. Der er ingen spor af krigen mere. Bortset fra forskellige mindesmærker om holocaust, osv. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Hvad hedder de vigtigste europæiske højhastighedstog? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: For at gøre sandheden sandsynligere, må man ubetinget blande noget løgn ind imellem! Det er sagt af den russiske forfatter Fjodor Dostojevski. 2. Dagens citat: I det moderne samfund er kunstnerne næsten de eneste, der udfører deres arbejde med glæde. Hvem kan det stamme fra? 3. Kendte fødte på denne dag: 1684: 1833: 1840: 1866: 1929: 1961: 1971:
Edward Vernon ( ”Old Grog” ) ( død 1757 ) Alexander Borodin ( død 1887 ) Auguste Rodin ( død 1917 ) Sun Yat-sen ( død 1925 ) Grace Kelly ( død 1982 ) Nadia Comaneci Annette Heick
4. Kendte døde på denne dag:
1035: 1667: 1720: 1948: 1987:
Knud den Store ( 40 år ) Hans Nansen ( 69 år ) Peter Wessel Tordenskjold ( 30 år ) Umberto Giordano ( 81 år ) Cornelis Vreeswijk ( 50 år ) DEN 13. NOVEMBER
DAGENS NAVN: I dag hedder ARKADIUS DAG. Han var ifølge legenden en kristen, som blev dræbt af vandalerne på grund af sin tro. Det skete i år 437 e.Kr. Mere vides ikke om ham.
DAGENS BEGIVENHED: 1989: Tjekkoslovakiet åbner sine grænser få dage efter Berlin-murens fald. DAGENS SPØRGSMÅL: Hvad er de vigtigste high-speed tog i Europa? De fleste kender til de franske TGV-tog (trains de grande vitesse). De har været i drift siden 1970erne. Hele det franske high-speed network er i dag på 2.037 km. Det giver bl.a. muligheden for at rejse fra Bruxelles til Paris på 1 time og 20 minutter. Nye linjer er hele tiden under bygning. Europas længste high-speed tog netværk (og det næstlængste i verden efter Kina) er det spanske AVE (Alta Velocidad Espanioles). Det er på 3.100 km. AVE betyder også Fugl. Meget passende. I Tyskland hedder high-speed togene ICE (Inter City Express). De startede i 1991. Jeg kalder dem “Holiday on Ice” Og i Italien har man et high-speed network på 926 km. Det forbinder de fleste større byer fra Napoli og nordpå. Hvornår får vi high-speed tog i Danmark? Skal vi igen være de sidste i klassen ?! SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Hvad er forbindelsen mellem mine gamle fæller KIMBRERNE og de folk, der byggede VENEZIA ? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1. Gårsdagens citat: I det moderne samfund er kunstnerne næsten de eneste, der udfører deres arbejde med glæde. Dette blev sagt af den franske billedhugger Auguste Rodin (1840-1917) 2. Dagens citat: Fremtiden ser man ikke, men nok fortiden. Det er mærkeligt, for vi har jo ikke vore øjne i ryggen. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 354: 1485: 1768: 1850: 1944: 1969:
Augustin ( død 430 ) Skipper Clement ( død 1536 ) Bertel Thorvaldsen ( død 1844 ) Robert Louis Stevenson ( død 1894 ) Jesper Klein ( død 2011 ) Ayaan Hirsi Ali
4. Kendte døde på denne dag: 1319: 1460: 1868: 1973:
Erik Menved ( 45 år ) Henrik Søfareren ( 66 år ) Gioachino Rossini ( 76 år ) Professor Tribini ( 58 år ) DEN 14. NOVEMBER
DAGENS NAVN: Denne dag hedder FREDERIKS DAG. Det gør den til minde om, at det var på denne dag i 1665, at kong Frederik den 3. underskrev Kongeloven. Det var den lov, der indførte enevælden i Danmark. Den var udarbejdet af Peder Griffenfeldt og varede til 1849. I dag er også Verdens Diabetesdag.
DAGENS BEGIVENHED: 1812: Napoleon rykker ind i det brændende Moskva. DAGENS SPØRGSMÅL:
Hvad er forbindelsen mellem mine gamle fæller KIMBRERNE og de gode folk, der byggede VENEZIA i 12.-13. århundrede? Forbindelsen er ikke direkte, men indirekte. Da kimbrerne til sidst blev slået af romerne i år 101 f.Kr. i Vercellae vest for Milano, lykkedes det en lille gruppe af kimbrerne og deres allierede at flygte op i Dolomitterne nord for Verona. Deres efterkommere (ca. 60 generationer senere!) bor stadig i området, som de selv kaldet Ljetsan, og som i dag på italiensk hedder Giazza. Efterkommere af de sydtyskere, der byggede Venezia 1300 år senere, bor i samme område. Derfor kan det sprog, der fortsat tales i området, spores tilbage til begge grupper tilflyttere. Sproget er fortsat officielt i visse kommuner sammen med italiensk og tysk. Vi besøgte iøvrigt området i 2004. Det var overmåde interessant. De har f.eks. stadig et museum, der viser kimbrernes togt fra Himmerland hele vejen ned til Italien. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Hvad ved du om VENEZIA? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Fremtiden ser man ikke, men nok fortiden. Det er mærkeligt, for vi har jo ikke vore øjne i ryggen. Dette blev engang sagt af den rumænsk-franske forfatter Eugene Ionesco. Som min gamle ven Niels Rossing opdagede i går, var Ionesco hverken født eller død i går. Derfor havde han uretmæssigt lusket sig ind med et citat. Det beklager den uopmærksomme redaktør, naturligvis Men snydes skal I naturligvis ikke, så her får I et citat fra den skotske forfatter Robert Louis Stevenson (1850-94) – han blev nemlig født i går: Bøger er gode nok på deres måde, men de er en blodløs erstatning for livet! 2. Dagens citat: Man kan ikke prygle noget ind i børn, men man kan klappe meget ud af dem. Hvem har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1719: Leopold Mozart ( død 1787 ) 1765: Robert Fulton ( død 1815 )
1779: 1840: 1889: 1907: 1935: 1948: 1954:
Adam Oehlenschläger ( død 1850 ) Claude Monet ( død 1927 ) Jawaharlal Nehru ( død 1964 ) Astrid Lindgren ( død 2002 ) Kong Hussein ( død 1999 ) Prins Charles Condoleezza Rice
4. Kendte døde på denne dag: 1263: 1831: 1832: 1973: 1983:
Alexander Nevskij ( 43 år ) Georg Friedrich Hegel ( 61 år ) Rasmus Rask ( 45 år ) Lulu Ziegler ( 70 år ) Hans Qvist ( 60 år ) DEN 15. NOVEMBER
DAGENS NAVN: Dagens navn er LEOPOLDS DAG. Han var en østrigsk markgreve ( dvs. bestyrede et grevskav på en grænseegn ). Han voksede op hos en biskop på klosteret i Melk. Senere giftede han sig med kejser Henrik V’s datter Agnes og fik 18 børn med hende. Han døde i år 1136, og legenden siger, at der siden skete mange undere ved hans grav. Han blev helgenkåret et par århundreder senere. DAGENS BEGIVENHED: 1956: ”Love me Tender” – den første Elvis Presley film – har premiere. DAGENS SPØRGSMÅL: Hvad ved du om VENEZIA? Byen Venezia er bygget for over 1000 år siden. Det var beboere inde på fastlandet, der blev jaget herud af andre folkeslag i området. De byggede deres by på ca. 100 øer herude i et sumpet område. Næsten alle huse blev og bliver stadig bygget på pæle. Der er i dag 140 broer, der forbinder de 100 øer. Og ind imellem går alle kanalerne. Der er ingen biler i byen. Al færdsel foregår til fods eller med båd. Venezia har i dag 59.000 faste indbyggere. Og byen bliver hvert år besøgt af ca. 30 millioner turister. Vejret kan være lunefuldt med store oversvømmelser af de centrale dele af byen. Der var f.eks. tilfældet den 15.11.2013. Det løses ved, at man sætter en halv meter høje gangbroer op overalt, hvor folk skal gå.
Venezia er på alle tider meget charmerende og helt unik. Midt om sommeren frarådes dog besøg, at turister går og står som sild i en tønde SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Hvorfor hedder Venezias lufthavn Marco Polo? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Man kan ikke prygle noget ind i børn, men man kan klappe meget ud af dem. Dette er et citat af den svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren. 2. Dagens citat: Pressen er som luften: en priviligeret libertiner. Hvem har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1708: 1864: 1891: 1905: 1932: 1936: 1940: 1942: 1954:
William Pitt ( død 1778 ) Sophus Falck ( død 1926 ) Erwin Rommel ( død 1944 ) Annunzio Mantovani ( død 1980 ) Petula Clark Wolf Biermann Ulf Pilgaard Daniel Barenboim Aleksander Kwasniewski
4. Kendte døde på denne dag: 1630: 1863: 1976: 2000: 2002:
Johannes Kepler ( 59 år ) Kong Frederik VII ( 55 år ) Jean Gabin ( 72 år ) Jens Jørgen Thorsen ( 68 år ) Kai Løvring ( 61 år )
DEN 16. NOVEMBER DAGENS NAVN:
I dag hedder OTHENIUS DAG. Den har sit navn efter Sankt Othmarus fra klosteret i Skt. Gallen i Schweiz. Han døde i år 759 e.Kr. DAGENS BEGIVENHED: 1869: Byggeriet af Suez-kanalen er slut. Det har kostet 120.000 arbejdere livet. DAGENS SPØRGSMÅL: Hvorfor hedder Venezias lufthavn Marco Polo Airport? Den er opkaldt efter bystaten Venezias store opdagelsesrejsende og storkøbmand, Marco Polo. Han levede i årene 1254-1324. I sine unge år tog han sammen med sin far på en opdagelsesrejse til Centralasien og Kina. De var væk i 24 år. Det siges, at Marco Polo på et tidspunkt var borgmester i Peking. Da de kom hjem, var Venezia i krig med Genova. Og Marco Polo kom i et af Genovas fængsler. Det var her, han dikterede sine rejseberetninger til en medfange. Man kan sige, at Marco Polo var inspirator for Christoffer Columbus, da han rejste afsted vestpå et par hundrede år senere. Han var i øvrigt født i Genova. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: En af Venezias store gader hedder Garibaldi. Hvorfor gør det det? Og hvad er der af helt særligt ved netop den gade? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Pressen er som luften: en priviligeret libertiner. Dette stammer fra den britiske premierminister William Pitt i 1700-tallet. 2. Dagens citat: Ordener hænger man på idioter! Ved I, hvem der er fadder til dette berømte citat? 3. Kendte fødte på denne dag: 42 f.Kr. Tiberius ( død 37 e.Kr. ) 1758: P.A.Heiberg ( død 1841 ) 1847: Prinsesse Dagmar ( død 1928 ) 1895: Paul Hindemith ( død 1963 )
1911: Edward Kofler ( død 2007 ) 4. Kendte døde på denne dag: 1831: 1960: 1965: 2006:
Carl von Clausewitz ( 51 år ) Clark Gable ( 59 år ) Johannes Brøndsted ( 75 år ) Milton Friedman ( 94 år ) DEN 17. NOVEMBER
DAGENS NAVN: Denne dag hedder ANIANUS DAG. Han var biskop i Orléans i Frankrig. Han kom ud af en adelig familie og levede et stille og gudfrygtigt liv. Han døde i år 453 e.Kr. Legenden fortæller, at der senere skete undere ved hans grav. DAGENS BEGIVENHED: 1903: Ruslands socialdemokratiske parti splittes i bolsjevikker og mensjevikker. DAGENS SPØRGSMÅL: En af Venezias store gader hedder Garibaldi. Hvorfor? Og hvilken særlig historie knytter der sig til den gade? Garibaldi var den mand, der samlede Italien til ét land omkring 1860. Han var født i Nizza (i dag Nice), der dengang var italiensk. Han betragtes den dag i dag som landets store frihedshelt, og der findes masser af gader, pladser og statuer over hele landet med hans navn. Derfor har Venezia naturligvis også en gade med hans navn. Men inden gaden fik dette navn, var den noget særligt. Den er bred og flot og har ikke nogen kanal. Hvorfor? Fordi Napoleon under sin besættelse af byen i begyndelsen af 1800-tallet syntes, at byen manglede en virkelig boulevard. En sådan hørte efter hans opfattelse til enhver by med respekt for sig selv. Derfor beordrede han kanalen på dette sted overdækket og en bred boulevard anlagt. Og sådan er situationen den dag i dag. Det er i øvrigt en hyggelig handelsgade lidt væk fra turisttumlen. Og især de lokale handler og hygger sig her. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Hvad står bogstaverne SPQR for? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1. Gårsdagens citat: Ordner hænger man på idioter! Det blev engang sagt af den danske digter P.A.Heiberg.
2. Dagens citat: Man kommer godt ud af det med mange kvinder før brylluppet og efter skilsmissen. Blot i mellemtiden klapper det ikke. Hvem af dagens personer kan have sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 9: 1759: 1887: 1901: 1922: 1925: 1938:
Vespasian ( død 79 ) Ludvig den 18. ( død 1824 ) Bernard Montgomery ( død 1976 ) Walter Hallstein ( død 1982 ) Emile Noel ( død 1996 ) Rock Hudson ( død 1985 ) Susse Wold
4. Kendte døde på denne dag: 1796: 1917: 2006: 2007:
Kejserinde Katarina II ( 67 år ) Auguste Rodin ( 77 år ) Ferenc Puskas ( 83 år ) Lars E. Christiansen ( 72 år )
DEN 18. NOVEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder HESYCHIUS DAG. Den er opkaldt efter soldaten Hesychius, der ikke ville ofre til afguderne. Han blev bundet til en sten og kastet i havet. Det skete ca. 300 e.Kr. Dagen er også er af de 32 såkaldte Tycho Brahesdage. Det er dage, som den danske astronom Tycho Brahe i 1600-tallet ud fra sine beregninger udpegede som særligt uheldige. Sikke noget gammelt sludder
DAGENS BEGIVENHED:
1626: Peterskirken i Rom indvies.
DAGENS SPØRGSMÅL: Hvad står bogstaverne SPQR for? Det er latinsk og betyder Senātus Populusque Rōmānus. Det betyder The Senate and People of Rome. Det har været indskrevet på mønter, offentlige bygninger og meget andet siden romernes tid. Og det bruges stadig af Roms kommune den dag i dag, f.eks. som indskrift på alle kloakdæksler i Rom.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: At gå på gravens rand – hvor kommer det udtryk fra? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Man kommer godt ud af det med mange kvinder før brylluppet og efter skilsmissen. Blot i mellemtiden klapper det ikke. Dette blev sagt engang af den amerikanske skuespiller Rock Hudson – også selv om han var kendt som homoseksuel. 2. Dagens citat: Krig er hjerneskadede edderkopper, der destruerer deres eget spindelvæv. Hvem mon det stammer fra? 3. Kendte fødte på denne dag: 1743: 1786: 1856: 1901: 1944: 1963: 1968:
Johannes Ewald ( død 1781 ) Carl Maria von Weber ( død 1826 ) Joakim Skovgaard ( død 1933 ) George Horace Gallup ( død 1984 ) Suzanne Brøgger Peter Schmeichel Owen Wilson
4. Kendte døde på denne dag: 1922: Marcel Proust ( 51 år )
1962: 1991: 2002: 2006:
Niels Bohr ( 77 år ) Gustav Husak ( 78 år ) James Coburn ( 74 år ) Lars Chemnitz ( 81 år ) DEN 19. NOVEMBER
DAGENS NAVN: Denne dags navn er ELISABETHS DAG. Hun var en ungarsk kongedatter, der som 14 årig blev gift med landgreve Ludvig IV af Thüringen. Da han døde tidligt i deres ægteskab – i 1227 – blev Elisabeth fordrevet, og hun levede resten af sit liv for at hjælpe de fattige og levede også selv fattigt. Hun dør allerede i 1231. Fire år senere bliver hun helgenkåret. DAGENS BEGIVENHED: 1977: Egyptens præsident Anwar Sadat er den første arabiske leder, der officielt besøger Israel.
DAGENS SPØRGSMÅL: At gå på gravens rand – hvor kommer det udtryk fra? Man sagde også tidligere: at stå med det ene ben i graven. Udtrykket stammer oprindelig fra græsk mytologi. Her fortæller man om færgemanden Charon, der i sin utætte båd sætter de døde over floden Acheron til Dødsriget. Erasmus af Rotterdam taler f.eks. i sine skrifter om, at alderdommen har det ene ben på Charons båd, og han rammer dermed tanken om, at man skridtvis nærmer sig Dødsriget. Fra at stå med det ene ben på Charons båd blev det efterhånden til at stå med det ene ben i graven. Men da gravskikken gjorde gravene dybere, krævede logikken, at man ikke havde det ene ben i graven, men gik på dens rand. Det indrettede udtrykket sig så efter. I dag betyder udtrykket at gå på gravens rand, at man nok ikke har så lang tid igen at leve i. Hvis man bor i Esbjerg, er der dog ofte en anden betydning af udtrykket. Det er nemlig det gængse navn for kroen i Jerne. Den ligger ( som mange gamle kroer gør ) lige over for kirken. Så hvis du er i Esbjerg, kan du jo foreslå en lokal, at I går et smut hen på Gravens Rand – og se, hvad der så sker!
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Murphys lov - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:
1. Gårsdagens citat: Krig er hjerneskadede edderkopper, der destruerer deres eget spindelvæv. Dette er sagt af ingen ringere end den danske forfatter Suzanne Brøgger. 2. Dagens citat: Demokratiets ånd kan ikke indpodes udefra. Den må komme indefra. Hvem af dagens personligheden kan have sagt dette?
3. Kendte fødte på denne dag: 1770: 1805: 1897: 1916: 1917: 1933: 1938: 1948:
Bertel Thorvaldsen ( død 1844 ) Ferdinand de Lesseps ( død 1894 ) Mogens Dam ( død 1979 ) Otto Hænning ( død 2004 ) Indira Gandhi ( død 1984 ) Larry King Ted Turner Mimi Jakobsen
4. Kendte døde på denne dag: 1828: 1975: 2003: 2005:
Franz Schubert ( 31 år ) Francisco Franco ( 83 år ) Hans Tabor ( 81 år ) Erik Balling ( 81 år ) DEN 20. NOVEMBER
DAGENS NAVN: Denne dag hedder VOLKAMARUS DAG. Kilden til navnes kendes ikke. Formentlig er det en ukendt helgen. DAGENS BEGIVENHED: 1945: Retssagen mod de nazistiske krigsforbrydere starter i Nürnberg. DAGENS SPØRGSMÅL: Murphys lov - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?
Dette udtryk stammer fra England. Man ved ikke præcist, hvem denne Murphy var. Men sikkert er det, at det hentyder til en irer (Murphy er et typisk irsk efternavn). Denne irer var elektriker. Og englænderne havde ingen fidus til hans tekniske evner. Tingene gik altid galt, når han lavede noget. Derved kom udtrykket Murphy’s lov til at betyde, at hvis noget kan gå galt, så går det galt. Dette er også betydningen den dag i dag. Det er uretfærdigt over for de gode irere. Men historie er som bekendt ikke altid retfærdig.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Galimathias – hvor kommer det fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Demokratiets ånd kan ikke indpodes udefra. Den må komme indefra. Dette blev naturligvis sagt af den indiske premierminister Indira Gandhi. 2. Dagens citat: Fred er det samme for riget, som sundheden er for legemet. Ja, hvem har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1858: 1889: 1902: 1912: 1923: 1925: 1948: 1959:
Selma Lagerlöf ( død 1940 ) Edwin Hubble ( død 1953 ) Erik Eriksen ( død 1972 ) Otto von Habsburg ( død 2011 ) Nadine Gordimer (død 2014) Robert F. Kennedy ( død 1968 ) Barbara Hendricks James Price
4. Kendte døde på denne dag: 1894: 1909: 1910: 1978:
Anton Rubinstein ( 65 år ) P.S. Krøyer ( 58 år ) Lev Tolstoj ( 82 år ) Jens August Schade ( 75 år )
1981: K.E. Løgstrup ( 76 år ) DEN 21. NOVEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder MARIÆ OFRINGSDAG. Det var den dag, hvor Maria som barn blev fremstillet i templet. DAGENS BEGIVENHED: 1995: I Dayton, Ohio, indgåes Dayton-aftalen, en fredsaftale for Bosnien-Herzegovina. DAGENS SPØRGSMÅL: Galimathias – hvor kommer det fra? Og hvad betyder det? Oprindelsen til udtrykket er usikker. Der er flere forklaringer. Den ældste, som vistnok er helt forladt nu, var, at der var tale om en genitiv-form af det latinske ord gallus, der betyder hane. I forbindelse med navnet Mathias betød det hanens Mathias. Det var nok en almindelig forsnakkelse for: Mathias’ hane. De seneste forklaringer er: en omdannelse af garrimantia, som Albertus Magnus (1193-1280) skal have dannet af det latinske ord garrire, at sludre. Eller: gallus kunne omkring 1500 betyde hane i den specielle betydning Kamphane i en disputats. Og sidste del af ordet kunne komme af græsk mathia, viden, altså ”disputatsviden”, ”akademisk mundsvejr” – kort sagt: vrøvl. I Danmark har Holberg brugt ordet i fortalen til Peder Paars. I dag betyder udtrykket galimathias, at noget er helt tosset – helt ude i hampen.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Marco Polo - hvem var det? Og hvilken historie knytter der sig til ham? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Fred er det samme for riget, som sundheden er for legemet. Dette er sagt af den store svenske forfatter Selma Lagerlöf.
2. Dagens citat:
For smed at rette bager: Hvor kommer det fra? Og betyder? Hvem har sagt dette? 3. Kendte fødte på denne dag: 1694: 1787: 1856: 1898: 1939: 1944: 1965:
Voltaire (egentl.: Francois-Marie Arouet) ( død 1778 ) Samuel Cunard ( død 1865 ) I.C. Christensen ( død 1930 ) René Magritte ( død 1967 ) Etta Cameron ( død 2010 ) Tom Bogs Björk (Gudmundsdottir)
4. Kendte døde på denne dag: 1695: 1896: 1916: 1927: 2006:
Henry Purcell ( 36 år ) Jens Christian Hostrup ( 74 år ) Franz Joseph I ( 86 år ) Lauritz Tuxen ( 74 år ) Pierre Amine Gemayel ( 34 år ) DEN 22. NOVEMBER
DAGENS NAVN: Dagens navn er CECILIEs DAG. Hun levede i det 2. årh. efter Kr. , født i Rom under navnet Caecilia. Hun kendes for at have omvendt sin brudgom til kristendommen i brudesengen. Derfor blev de begge dræbt af kejserens soldater og senere gjort til kristne martyrer. De blev myrdet på Sicilien. Cecilie er helgen for musikere, digtere og blinde. Denne dag er kendt for mange begivenheder i tidens løb. Kong Erik Klipping blev dræbt i Finderup Lade ved Viborg på Skt. Cæcilianat. I 1908 vandt Danmark en fodboldkamp over Frankrig med 17-1. Sofus ”Krølben” scorede ti af målene. Og på denne dag i 1922 åbnede den britiske forsker Howard Carter Tut Ankh Amons grav i Egypten. DAGENS BEGIVENHED: 1963: Attentatet på præsident John F. Kennedy i Dallas, Texas. DAGENS SPØRGSMÅL: Marco Polo - hvem var det? Og hvilken historie knytter der sig til ham?
Han var bystaten Venezias store opdagelsesrejsende og storkøbmand, Marco Polo. Han levede i årene 1254-1324. I sine unge år tog han sammen med sin far på en opdagelsesrejse til Centralasien og Kina. De var væk i 24 år. Det siges, at Marco Polo på et tidspunkt var borgmester i Peking. Da de kom hjem, var Venezia i krig med Genova. Og Marco Polo kom i et af Genovas fængsler. Det var her, han dikterede sine rejseberetninger til en medfange. Man kan sige, at Marco Polo var inspirator for Christoffer Columbus, da han rejste afsted vestpå et par hundrede år senere. Han var i øvrigt født i Genova. Iøvrigt er Venezias lufthavn meget passende opkaldt efter ham. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Studehandel – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? ____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: For smed at rette bager: Hvor kommer det fra? Og betyder? Udtrykket kommer oprindelig fra den franske oplysningsfilosof Voltaire . Det blev videre brugt af den norsk-danske digter Johan Hermann Wessel (1742- 85). Han skriver i sit digt Smeden og Bageren (fra 1777) om en særlig begivenhed i en landsby. Digtet er skrevet for på humoristisk vis at kritisere retsvæsnet og manglen på fornuft i samfundet. Smeden havde forbrudt sig. Men da man i denne landsby kun havde én smed, men to bagere, henrettede man som straf den ene bager. Dommeren fandt ”intet i loven hvorved forbuden er for smed at rette bager”. En senere forkortet form af citatet er mere almindelig og helt forkert: at rette smed for bager. Det var jo ikke smeden, der blev henrettet i stedet for bageren. I dag betyder udtrykket for smed at rette bager, at det man gør eller foreslår at gøre er fuldkommen uretfærdig.
2. Dagens citat: Hvem kan regere et land, der har 400 forskellige oste? Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag:
1812: 1819: 1890: 1913: 1934: 1965: 1967:
Johanne Louise Heiberg ( død 1890 ) George Eliot ( pseudonym for Mary Ann Evans ) ( død 1880 ) Charles de Gaulle ( død 1970 ) Benjamin Britten ( død 1976 ) Östen Warnerbring ( død 2006 ) Mads Mikkelsen Boris Becker
4. Kendte døde på denne dag: 1286: 1916: 1933: 1963: 1963: 1963: 1980:
Kong Erik Klipping ( 37 år ) Jack London ( 40 år ) Ulrik Plesner ( 72 år ) John F. Kennedy ( 46 år ) Aldous Huxley ( 64 år ) C.S. Lewis ( 64 år ) Mae West ( 87 år ) DEN 23. NOVEMBER
DAGENS NAVN: I dag hedder CLEMENS DAG. Den er opkaldt efter pave Clemens, der var den 3. pave efter Peter. Han blev forfulgt for sin tro og idømt strafarbejde på Krim. Da dette ikke kuede ham, blev han bundet til et anker og kastet i havet. Han døde i år 107. Clemens er sten- og marmorarbejdernes skytshelgen. Og sammen med Nikolaj er han også søfolkenes særlige beskytter. DAGENS BEGIVENHED: 1890: Storhertugdømmet Luxembourg udskilles fra Nederlandene ( Holland ) i den forstand, at de to lande ikke længere har samme monark. Luxembourg blev et selvstændigt land i 1815, men havde den hollandke konge som formelt overhovet. Han tog ikke meget hensyn til det lille land forsøgte endda på et tidspunkt at sælge det til Frankrig. Men det satte Tyskland og England sig imod. DAGENS SPØRGSMÅL: Studehandel – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Dette udtryk bruges i dag især i betydningen politisk studehandel. Det oprindelige ord studehandel betegner en meget vigtig del af Danmarks økonomi fra omkring 1500 og en to-tre hundrede år frem. En stud er en kastreret tyr. Når bøndernes køer kælvede, slagtede de oftest kviekalvene og spiste dem på gårdene. Tyrekalvene blev kastreret og sat på græs i 4-5 år for at blive opfedet. Når de om sommeren var ude på græs, kaldtes de græsøksne. Når de om vinteren var inde i staldene, hed de fodernød. Når de efter 4-5 år var
store og tunge, solgte bønderne dem til en købmand eller en godsejer. Han sendte dem videre til kvægmarkeder ved Hamborg, hvor han solgte dem til storkøbmand. Her handlede og prangede man om prisen. Man lavede en studehandel. Studenes videre vej var enten til slagterierne i Hamburg eller videre til Oldenburg, Holland eller Brabant (det nuværende Belgien). Her kom de ofte på græs igen for at blive endnu større, inden de blev slagtet. Denne studehandel var meget omfattende. En opgørelse fra årene 1545-79 viser, at 40.000 stude på denne måde blev solgt på markederne i Tyskland. Det er iøvrigt interessant, at det tilsvarende tyske ord er Kuhhandel. Altså ko-handel. Og på engelsk siger man horsetrading. Det var især heste, man solgte på denne måde i England. I nyere tid taler man ofte om politisk studehandel. Dette er ikke handel med politikere! Men udtrykket er helt sikkert inspireret af prangeriet i studehandelen i gamle dage. Det er aftaler mellem politiske modstandere, hvor hver part giver afkald på nogle af deres overordnede ideologiske principper for hver især at opnå fordele på kort sigt. Det er ikke noget, der ses særligt positivt på af vælgerne. Men det er ofte en nødvendighed for at få ting aftalt og sat i gang.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Én svale gør ingen sommer: Hvor kommer den vending fra? Og hvad betyder den? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Hvem kan regere et land, der har 400 forskellige oste? Dette er et berømt citat af den franske præsident Charles de Gaulle. 2. Dagens citat: Jeg var samme slags far, som jeg var harpespiller – jeg spillede efter gehør! Hvem mon det citat stammer fra? 3. Kendte fødte på denne dag: 1838: 1859: 1860: 1888: 1913: 1956:
Otto Mønsted ( død 1916 ) Billy the Kid ( død 1881 ) Hjalmar Branting ( død 1925 ) Harpo Marx ( død 1964 ) Poul Nyboe Andersen ( død 2004 ) Lars Liebst
4. Kendte døde på denne dag: 1763: 1976: 1991: 2007:
Abbé Prevost ( 68 år ) André Malraux ( 75 år ) Klaus Kinski ( 66 år ) Per Wiking ( 76 år ) DEN 24. NOVEMBER
DAGENS NAVN: Denne dags navn er CHRYSOGONUS DAG. Han var en kristen, der led martyrdøden for sin tro under den romerske kejser Diocletians kristenforfølgelser. Legenden siger, at han blev smidt i havet, men at en fisk bragte ham i land igen. Det skete omkring år 300 i byen Aquileia i det nordøstlige Italien. DAGENS BEGIVENHED: 1642: Den hollandske opdagelsesrejsende Abel Tasman opdager Van Ditmens Land. Det omdøbes senere til Tasmanien. DAGENS SPØRGSMÅL: Én svale gør ingen sommer: Hvor kommer den vending fra? Og hvad betyder den? Dette udtryk stammer helt tilbage fra den oldgræske historie-fortæller (story-teller) Æsop. Han levede omkring 620 f.Kr. Han var muligvis en slave, som på grund af sin klogskab blev rådgiver for konger og for by-stater. Især hans mange fabler er meget kendte. De handler ofte om dyr, der taler, og som har menneskelige egenskaber. I fabel 304 fortæller han om en ung mand, der sælger sin kappe, da han ser forårets første svale. Derefter oplevede han at se, at svalen dør på grund af kulde. Udtrykket Én svale gør ingen sommer er senere brugt af mange tænkere og historiesamlere. Den græske filosof Aristoteles ( 384-322) var en af dem. Danske Peder Syv (1631-1702) var en anden. I dag bruges udtrykket stadig væk. Og det betyder, at man ikke skal blive overmodig og tro at noget er sikkert og vist, bare fordi man ser et enkelt tegn, der peger i den retning. Eller sagt med andre ord: Drag ikke for hurtige konklusioner. Spis brød til!
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: At falde i staver – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________
DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Jeg var samme slags far, som jeg var harpespiller – jeg spillede efter gehør! Dette blev en gang sagt af lurifaxen Harpo Marx. 2. Dagens citat: Amerika er den eneste nation i historien, som mirakuløst er gået fra barbarismen til degenerationen uden det sædvanlige interval med civilisation. Hvem af dagen personer kan have sagt og måske endda ment dette? 3. Kendte fødte på denne dag: 1632: 1811: 1864: 1868: 1919: 1935:
Baruch de Spinoza ( død 1677 ) D.G. Monrad ( død 1887 ) Henri de Toulouse-Lautrec ( død 1901 ) Scott Joplin ( død 1917 ) Morten Lange ( død 2003 ) Finn Ziegler ( død 2005 )
4. Kendte døde på denne dag: 1929: 1963: 1991: 2004:
Georges Clemenceau ( 88 år ) Lee Harvey Oswald ( 34 år ) Freddie Mercury ( “The Queen” ) ( 45 år ) Arthur Hailey ( 84 år ) DEN 25. NOVEMBER
DAGENS NAVN: Denne dag hedder CATHARINAS DAG. Det hedder den efter Catharina, der ikke ville gifte sig med den romerske kejser Maximilian. Derfor blev hun fængslet. Men i fængslet omvendte hun mange til kristendommen. Hun blev pint og plaget på et hjul med knive. En af hendes bødler blev dræbt af lynet, da han prøvede at rive hendes krop fra hinanden. Hendes lig blev ført bort af engle. Det skete omkring år 300 e.Kr. Hun har givet navn til Catharina-Klosteret i Sinai. Vejrvarsel: Frost eller sne natten til denne dag varsler frost eller sne de kommende 18 uger.
DAGENS BEGIVENHED: 1992: Tjekkoslovakiets parlament opdeler landet i Tjekkiet og Slovakiet fra 1.1.1993.
DAGENS SPØRGSMÅL: At falde i staver – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Udtrykket stammer fra bødker-verdenen. Her arbejder man som bekendt med tønder, kar og andre ting i træ. Disse tønder og kar er sammensat af staver, der holdes sammen af tøndebånd. Men hvis de står ubenyttede hen og bliver udtørrede, så falder de fra hinanden. Og der er kun staverne tilbage. Så når man siger til en person: Du skal ikke stå der og falde i staver, så betyder det, at han ikke bare skal stå der og gøre ingenting. For så ”falder han (eller hun) fra hinanden”. Bliver nærmest nytteløs. Og det er jo i grunden ikke så godt
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Parkinsons lov – hvor kommer den fra? Og hvad siger den? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Amerika er den eneste nation i historien, som mirakuløst er gået fra barbarismen til degenerationen uden det sædvanlige interval med civilisation. Dette blev engang sagt af den franske statsminister, bl.a. under 1. verdenskrig, Georges Clemenceau. Han blev også kaldt hvalrossen. 2. Dagens citat: Det er ingen skændsel at være rig. Men det er en skændsel at dø rig. Hvem fra dagens liste kan have sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1562: 1835: 1845: 1881: 1900: 1915: 1923: 1947:
Lope de Vega ( død 1635 ) Andrew Carnegie ( død 1919 ) Carl Aller ( død 1926 ) Pave Johannes den 23. ( død 1963 ) Rudolf Broby-Johansen ( død 1987 ) Augusto Pinochet ( død 2006 ) Mauno Koivisto Lars Lunderskov
4. Kendte døde på denne dag: 1686: 1907: 1950: 1974:
Niels Steensen ( 48 år ) Ludvig Mylius-Erichsen ( 35 år ) Johannes V. Jensen ( 77 år ) U Thant ( 65 år )
2005: George Best ( 59 år )
DEN 26. NOVEMBER DAGENS NAVN: Dagens navn er CONRADUS DAG. Den har navn efter biskoppen i Konstanz. Han døde år 975. DAGENS BEGIVENHED: 1942: Filmen Casablanca har premiere i Hollywood. DAGENS SPØRGSMÅL: Parkinsons lov – hvor kommer den fra? Og hvad siger den? Den britiske historiker Cyril Northcote Parkinson (1909-93) skrev i 1958 en bog, hvor han præsenterede sine love om, hvordan det offentlige nærmest helt automatisk vokser og vokser. En af dem var: en embedsmand ønsker at forøge antallet af sine underordnede, ikke af sine konkurrenter. En anden lov: embedsmændene skaber arbejde for hinanden. Derfor stiger antallet af beskæftigede progressivt, uanset at arbejdet ikke øges, ja selv om arbejdsområdet indskrænkes. Og en tredje af Parkinsons love: statsudgifterne stiger uden påviselig årsag lige så progressivt som de ansattes antal. Parkinsons lov er siden blevet et begreb, der betyder, at det offentlige knopskyder, dvs. automatisk bliver større og større. Det er ikke noget positivt begreb. Når nogen siger, at ”dette er helt Parkinsons lov”, så mener man, at tingene går for vidt. Og at der derfor bør gribes ind.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Julemærket – hvad er historien bag det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Det er ingen skændsel at være rig. Men det er en skændsel at dø rig. Dette blev sagt af den skotsk-amerikanske industrimangnat og velgører Andrew Carnegie. 2. Dagens citat: Vor tids kunst er for størstedelens vedkommende et pulterkammer, et
fortvivlelsens museum. Hvem har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1847: Kejserinde Dagmar ( død 1928 ) 1909: Eugène Ionesco ( død 1994 ) 1939: Tina Turner 4. Kendte døde på denne dag: 1855: 1952: 1956: 1959: 1964: 2009:
Adam Mickiewicz ( 57 år ) Sven Hedin ( 87 år ) Tommy Dorsey ( 51 år ) Povl Bang-Jensen ( 50 år ) Bodil Ipsen ( 75 år ) Lis Løwert ( 90 år ) DEN 27. NOVEMBER
DAGENS NAVN: Dagen hedder FACUNDUS DAG og er opkaldt efter spanieren Facundus, der blev tortureret og halshugget for sin tro. Det sket ca. år 300 e.Kr. DAGENS BEGIVENHED: 1895: Alfred Nobel laver i Paris sit testamente, der overfører størstedelen af hans formue til Nobelprisen. DAGENS SPØRGSMÅL: Julemærket – hvad er historien bag det? I gamle dage havde den danske almue den skik, at man i de 12 juledage fra den 25. december til den 5. januar dagligt tegnede et mærke på loftsbjælken. Dette tegn angav, hvordan vejret var den pågældende dag. Ud fra disse mærker mente man at kunne slutte, hvordan vejret ville blive de kommende 12 måneder. Hver dags vekslende vejr varslede, hvordan vejret ville blive hver af de kommende tolv måneder. Disse mærker kaldtes julemærker. Man er dog ret tidligt holdt op med at stole for meget på denne form for vejrprofeti. Den danske folkemindesamler Peder Syv (1631-1702) siger et sted: De passer nu ej så vel som fordum, og derfor har bonden dem sjældnere skrevet op på bjælken i stuen.
Julemærker betegnedes dengang også af og til som solemærker – selv om det i virkeligheden er noget helt andet. I dag bruges ordet Julemærke som bekendt om et særligt klæbemærke, der bruges ved juletid. Det startede i Danmark i 1904. Ophavsmanden var postmester Einar Holbøll. Det var et 2øres mærke, der solgtes på alle landets postkontorer fra den 1. december til den 5. januar. Det kunne bruges som en ekstrabetaling for alle postforsendelselse i denne periode. Og pengene gik til velgørende formål. Senere er ideen blevet brugt i mange andre lande verden over. Ikke mindst under 1. verdenskrig blev ordningen aktivt brugt for at skaffe midler til de millioner af nødlidende. I dag kan man i Danmark også købe et elektronisk julemærke, det såkaldte e-Julemærke – www.julemaerket.dk Pengene går til at hjælpe udsatte børn.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Solemærker – hvor kommer det fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Vor tids kunst er for størstedelens vedkommende et pulterkammer, et fortvivlelsens museum. Det blev sagt af den rumænsk-franske forfatter Eugene Ionesco. 2. Dagens citat: En diplomat er en mand, der skal forvandle statsmændenes paukeslag til harpeklange. Hvem blandt denne dags personager har sagt dette?? 3. Kendte fødte på denne dag: 1701: 1874: 1921: 1921: 1942:
Anders Celsius ( død 1744 ) Chaim Weizmann ( død 1952 ) Alexander Dubcek ( død 1992 ) Ole Sarvig ( død 1981 ) Jimi Hendrix ( død 1970 )
4. Kendte døde på denne dag: 8 f.Kr.: Horats ( Quintus Horatius Flaccus ) ( 57 år ) 511: Klodevig 1 ( 45 år ) 1895: Alexandre Dumas ( 71 år )
1953: Eugene O’Neill ( 65 år ) 1994: Per Federspiel ( 89 år ) DEN 28. NOVEMBER DAGENS NAVN: Dagen hedder SOPHIE MAGDALENES DAG. Den er opkaldt efter kong Christian 6.’s dronning, der blev født på denne dag. Modsat traditionen dengang fik Christian af sin far, kong Frederik den 4., lov til selv at finde sin hustru. Han rejste rundt i Europa for at finde sin udkårne. Det blev den tyske prinsesse Sophia Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. Hun levede fra 1700-1770. Hun var ud af den kendte Hohenzollern-slægt ( som Tysklands sidste kejser, Wilhelm II også tilhørte ). Hun var meget religiøs ( pietistisk ). Og samtidig levede hun meget ekstravagant. Den samtidige Solkonge i Frankrig havde gjort sin indflydelse. Hun oprettede bl.a. Vallø Kloster for ugifte adelsfrøkener. Men hun var ikke nogen populær dronning. Alligevel blev denne dag opkaldt efter hende. DAGENS BEGIVENHED: 1520: Den portugisiske sømand Ferdinand Magellan når Stillehavet gennem det stræde, der senere får hans navn. DAGENS SPØRGSMÅL: Solemærker – hvor kommer det fra? Og hvad betyder det? Udtrykket et solemærke kommer fra ældre dansk juridisk sprog. Det var betegnelsen for et døgn. Inden trende solemærker, står der i Danske Lov fra 1683. Det vil sige tidsrummet inden for de to tidspunkter, hvor solen stod i samme position (ved samme mærke). Betegnelsen solemærke blev af og til også brugt om julemærke (se dette). De var mærker, bonden satte på sin loftsbjælke hver af de 12 juledage for at ”vide”, hvordan vejret (solen) blev hver af de kommende måneder. Derfra kommer udtrykket: efter alle julemærker at dømme. Det er senere blevet forvansket til: efter alle solemærker at dømme.
SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Black Friday - hvad er det? Og hvad er historien bag? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: En diplomat er en mand, der skal forvandle statsmændenes paukeslag
til harpeklange. Det er sagt af den amerikanske forfatter Eugene O’Neill.
2. Dagens citat: At generalisere er det samme som at være idiot! Hvem af dagens folk har sagt det engang? 3. Kendte fødte på denne dag: 1598: 1647: 1700: 1757: 1820: 1881: 1898: 1941: 1943:
Hans Nansen ( død 1667 ) Constantin Marselis ( død 1699 ) Sophie Magdalene ( død 1770 ) William Blake ( død 1827 ) Friedrich Engels ( død 1895 ) Stefan Zweig ( død 1942 ) Erika Voigt ( død 1952 ) Jesper Thilo Kristen Bjørnkjær
4. Kendte døde på denne dag: 1680: 1891: 1954: 1968: 1981:
Giovanni Lorenzo Bernini ( 81 år ) Christen Berg ( 62 år ) Enrico Fermi ( 53 år ) Enid Blyton ( 71 år ) Arthur Jensen ( 84 år ) DEN 29. NOVEMBER
DAGENS NAVN: I dag hedder SATURNINUS DAG. Han blev af kirken udnævnt til missionær i Toulouse i Sydvestfrankrig, og her blev han senere biskop. I år 250 e.Kr. blev han dræbt af de lokale ikke-kristne ved at blive bundet til benene på en tyr, som de derefter jog ned ad trapperne fra byens capitol. På dette sted blev der senere opført en kirke, der hedder Notre-Dame-du-Taur. DAGENS BEGIVENHED: 1814: Avisen The Times i London starter. DAGENS SPØRGSMÅL:
Black Friday - hvad er det? Og hvad er historien bag? Dette udtryk kommer oprindeligt fra USA. Det er dagen efter Thanksgiving Day – der hvert år er den 4. torsdag i november. Denne fredag er officiel fridag i 24 af USAs enkeltstater. Og den betragtes siden 1930erne som starten på julehandelen. Man mener, at udtrykket startede i Philadelphia, hvor det henviste til, at der på denne dag var ekstra megen trængsel i byen, både af biler og af fodgængere. Senere er betydningen gledet over til at henvise til, at mens mange handlende i tiden op til Thanksgiving havde underskud i deres forretninger (”red figures”), så fik de fra denne dag overskud (”black figures”) i deres regnskaber på grund af julehandelen. Der cirkulerede også en gang rygter om, at navnet Black Friday henviste til, at man dagen efter Thanksgiving handlede med slaver. Det er historisk vrøvl – også af den simple grund, at Thanksgiving Day blev indført efter Borgerkrigen i 1861-65 – den krig, der netop afskaffede slaveriet. Black Friday er efter år 2000 også kommet til mange lande i Europa og andre steder i verden. Den er så at sige blevet et aktivt element i markedsføringen af netop julehandelen. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Advent – hvad er det? Og hvilken historie knytter der sig til den? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: At generalisere er det samme som at være idiot! Dette blev sagt af den britiske maler og forfatter William Blake. 2. Dagens citat: Vi ender som en flok folkedansere, hotelkarle og ludere, hvis vi ikke gør noget ved det! Hvem kommer det citat fra? 3. Kendte fødte på denne dag: 1803: 1879: 1909: 1924: 1932:
Christian Johann Doppler ( død 1853 ) Jacob Gade ( død 1963 ) K. Helveg Petersen ( død 1997 ) Erik Balling ( død 2006 ) Jacques Chirac
4. Kendte døde på denne dag: 1780: 1924: 1955: 1962: 1981: 1986: 2001:
Maria Theresia ( 63 år ) Giacomo Puccini ( 66 år ) Hans Hedtoft ( 52 år ) Erik Scavenius ( 85 år ) Nathalie Wood ( 43 år ) Cary Grant ( 82 år ) George Harrison ( 58 år ) DEN 30. NOVEMBER
DAGENS NAVN: I dag hedder ANDREAS DAG ( eller på gammelt nordisk: ANDERS DAG ). Andreas var en af Jesu disciple, bror til Peter. Han tog bl.a. til Grækenland for at missionere. Her blev han senere korsfæstet på grund af sin tro. Han led døden på et X – formet kors. Dette er senere blevet betegnet som et Andreaskors. Dagen er traditionelt blevet brugt til vejrvarsler. I Norden sagde man i gamle dage, ”at kulde på Anders Dag giver blid vinter, men kold vår ”. DAGENS BEGIVENHED: 1840: Napoleon Bonapartes jordiske rester returneres fra St. Helena til Paris. Hans kiste findes i dag i Invalidekirken. DAGENS SPØRGSMÅL: Advent – hvad er det? Og hvilken historie knytter der sig til den? Som de fleste ved, er advent i den vestlige kristne kirke perioden fra 4. søndag før Jesu fødsel. Man taler om 1., 2., 3. og 4. søndag i Advent. Ordet advent kommer fra det latinske ord Adventum, der betyder Komme. Altså at Jesus snart kommer. Første søndag i advent er samtidig starten på kirkeåret. Den traditionelle farve for Advent er lilla. Den er tegn på faste, som også på sin vis hører Advents-tiden til. Denne farve er også den kongelige farve. Måske oprindelig med reference til, at kongen Jesus snart kom. I den ortodokse kirke fejrer man ikke Advent på samme måde. Man taler i stedet om Nativity Fast, altså faste før Jesu fødsel. Den starter nogle dage før Advent. Og den er ikke starten på kirkeåret. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: December – hvad kommer det ord af? Og hvad knytter der sig til denne måned?
_____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Vi ender som en flok folkedansere, hotelkarle og ludere, hvis vi ikke gør noget ved det! Det er engang sagt af filminstruktøren Erik Balling. 2. Dagens citat: Bøger, hjernens børn. Hvem af nedenstående kommer det mon fra? 3. Kendte fødte på denne dag: 1667: 1817: 1835: 1874: 1936: 1960:
Jonathan Swift ( død 1745 ) Theodor Mommsen ( død 1903 ) Mark Twain ( død 1910 ) Winston Churchill ( død 1965 ) Hanne Borchsenius ( død 2012 ) Gary Lineker
4. Kendte døde på denne dag: 1879: 1900: 1957: 2007:
Auguste Bournonville ( 74 år ) Oscar Wilde ( 46 år ) Beniamino Gigli ( 67 år ) Francois-Xavier Ortoli ( 82 år )