SEPTEMBER OG ALLE DENS 30 DAGE

Page 1

NIELS JØRGEN THØGERSEN

S E PT E M B E R Og alle dens 30 dage Niels Jørgen Thøgersen Navnet september kommer af det latinske ord septem, der betyder syv. Denne måned var nemlig årets syvende måned ifølge den gamle romerske Numa-kalender. I den begyndte året den 1. marts. I vores nutidige kalender er måneden som bekendt den 9. i året. Det gamle danske navn for denne måned er Fiskemåned. Det hed den, fordi det var nu, man fangede de fede høstsild, som blev nedsaltet og gemt til vinteren. Disse sild var også en kærkommen fastespise i de katolske lande. Den store eksport af de fede høstsild var den økonomiske baggrund for Danmarks stilling som stormagt i 1600-tallet. September havde også sit eget særlige vers i gamle dage i Danmark: Nu skal bonden sit korn udtærske, Og fiskeren fanger silden ferske. Svineflæsk jeg gerne æde må, Dejligste fåremælk og gedemælk også. De gamle danske vejrvarsler har også noget at bidrage med for september:   

Det bliver mildt vejr i julen, hvis trækfuglene er borte, inden september er forbi Lyn og torden i denne måned lover en kold jul med megen sne Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen

Der er to såkaldte Tycho Brahes dage i denne måned: den 16. og den 18. Dagens længde aftager med 2 timer og 16 minutter i løbet af måneden. Den laveste målte temperatur i september måltes i 1886 og var på minus 5,6 grader. Den højeste temperatur var i 1906 og var på 32,3 grader. Nedbøren veksler mellem 18 mm ( i 1947 ) og 162 mm ( i 1994 ).


Den 23. september er efterårsjævndøgn, dvs. at dag og nat er lige lange. Endelig er det i september, at trækfuglene flyver sydpå. Og de yngledygtige ål begynder deres lange rejse til Saragossahavet ved Latinamerika. Hvis man vil læse mere om SEPTEMBER måned, kan man gøre det her: http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/September.htm DEN 1. SEPTEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder ÆGIDIUS DAG. Han blev født i Grækenland, men slår sig senere ned som eremit i Provence i Gallien ( Frankrig ). Han lever af mælken fra en hind, der kommer og besøger ham. Han bygger klosteret Saint-Gilles ved sin hule i skoven med hjælp af vestgoterkongen Wamba og lever der som dets abbed til sin død på denne dag i år 721 e.Kr. Ekræftsyge samt ammende mødre. DAGENS BEGIVENHED: 1715: Ludvig den 14. af Frankrig ( ”Solkongen” ) dør efter 72 år på tronen. Han er den længst siddende monark nogensinde i Europa. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Hvad er et bravallaslag? Eller et bråvallaslag? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Er de fleste de bedste - eller er de bare de fleste ? Dette underfundige spørgsmål er stiller af den kendte vendsysselske troubadour Niels Hausgaard. Hvem ellers! 2. Dagens citat: Vi er åndelig talt et underdrejet land. Vi kan godt lide de tyste, de hellige, skal vi sige de skinhellige intellektuelle, der alligevel ender med at få fat i sølvtøjet. Hvem mon det stammer fra blandt dagens personager? 3. Kendte fødte på denne dag: 1875: Edgar Rice Burroughs ( forf. til Tarzan ) ( død 1950 )


1906: Aksel Schiøtz ( død 1975 ) 1920: Buster Larsen ( død 1993 ) 1921: Simon Spies ( død 1984 ) 1937: Henrik Stangerup ( død 1998 ) 1946: Barry Gibb 1962: Ruud Gullit 4. Kendte døde på denne dag: 1715: Ludvig XIV ( Solkongen ) ( 77 år ) 1980: Albert Speer ( 75 år ) DEN 2. SEPTEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder ELISAS DAG. Han var profet og er omtalt i Kongernes Bog i det gamle testamente. Han levede og virkede omkring 850 f.Kr. Den ældre profet Elias ( 873 – 851 f.Kr. ) udvalgte Elisa til sin discipel og sin efterfølger. Det skete pludselig, mens Elisa gik og pløjede sine forældres jord. Legenden fortæller, at Elias salvede Elisa før han selv fór til himmels i en ildvogn. DAGENS BEGIVENHED: 1945: Den 2. verdenskrig slutter med Japans officielle overgivelse. DAGENS SPØRGSMÅL: Hvad er et bravallaslag? Eller et bråvallaslag? Det betyder et voldsomt opgør. Politisk, militært, personligt, osv. Hvorfra kommer det? Det kommer fra en legendarisk beretning i den 16-bind store Danmarks-krønike (Gesta Danorum), som den danske historieskriver Saxo Grammaticus skrev. Han levede i årene 1150-1220. I et af disse bind beretter han om et meget voldeligt slag mellem den danske konge Harald Hildetand og den østgotiske kong Ring. Slaget skulle ifølge Saxo have fundet sted i midten af 700-tallet i nærheden af Kalmar i det nuværende Sverige. Der deltog ca. 200.000 soldater på hver side. Efter et drabeligt slag tabte danskerkongen. Stedet hed på datidens sprog Brávellir. Det blev senere til Bråvalla - med den danske udgave Bravalla. Så hvis du kaster dig ind i et bråvallaslag, så ved du nu, hvad du går ind til!


SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: At gifte sig til venstre hånd - hvad betyder det? Og er der historiske eksempler på det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Vi er åndelig talt et underdrejet land. Vi kan godt lide de tyste, de hellige, skal vi sige de skinhellige intellektuelle, der alligevel ender med at få fat i sølvtøjet. Dette blev sagt af forfatteren Henrik Stangerup i sin tid. Godt citat at tænke over! 2. Dagens citat: Kvinder har kun én opgave i sport, det er at krone vinderen med sejrskransen! Hvem af nedenstående har vovet pelsen med denne påstand? 3. Kendte fødte på denne dag: 1811: Jacob Christian Jacobsen ( brygger ) ( død 1887 ) 1917: Bodil Kjer ( død 2003 ) 1925: Russ Conway ( død 2000 ) 1952: Jimmy Connors 4. Kendte døde på denne dag: 1872: N.F.S. Grundtvig ( 89 år ) 1910: Henri Rousseau ( 64 år ) 1936: N. Th. Neergaard ( 82 år ) 1937: Pierre de Coubertin ( 74 år ) 1969: Ho Chi Minh ( 79 år ) 1973: J.R.R. Tolkien ( 81 år )


DEN 3. SEPTEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder SERAPHIAS DAG. Hun var en ung kvindelig slave fra Antiochia i Syrien. Hun var kristen, og hun fik sin herskerinde, Sankt Sabina af Umbrien, omvendt til kristendommen. På grund af dette måtte Seraphia udstå mange forfølgelser. Til sidst blev hun i år 120 e.Kr. dømt som heks og halshugget, fordi to soldater var blevet syge, efter at de havde voldtaget hende. DAGENS BEGIVENHED: 301: San Marino grundlægges. Staten er én af verdens mindste og verdens ældste republik, der stadig eksisterer. DAGENS SPØRGSMÅL: At gifte sig til venstre hånd - hvad betyder det? Og er der historiske eksempler på det? Det betyder, at en konge gifter sig med en ikke-kongelig, borgerlig pige. Udtrykket kommer fra, at kongen under brylluppet rækker sin brud sin venstre, ikke sin højre, hånd. Og det betyder, at hverken hans nye kone eller deres fælles børn får arveret til tronen. Samtidig kunne kongen være gift "til højre hånd" med sin dronning på normal vis og med de normale rettigheder. I den katolske kirke har man i århundreder accepteret, at ikke bare konger, men også adelsmænd kunne gifte sig med kvinder under deres stand ved at gifte sig på samme måde til venstre hånd. Faktisk kunne også adelkvinder gifte sig med borgerlige mænd på samme vis. Og uden arveret. Der er mange konkrete eksempler i historien, såsom: 1850: den danske konge Frederik VII og Louise Rasmussen (Grevinde Danner) 1880: den russiske zar Alexander II og Eketarina Dolgorukova 1900: den østrig-ungarske ærkehertug Franz Ferdinand og Sophie von Chotek. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Tøffelhelt - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Kvinder har kun én opgave i sport, det er at krone vinderen med sejrskransen! Det blev såmænd sagt af de moderne Olympiske Leges grundlægger, franskmanden Pierre de Coubertin. Det var han (nok) ikke sluppet godt afsted med i dag!


2. Dagens citat: For en kunstner er det ikke tilrådeligt at gifte sig. Et ulykkeligt ægteskab kan ganske vist bidrage til talent, men et lykkeligt ægteskab er malplaceret. Hvem af dagens personager kan have sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1875: Ferdinand Porsche ( død 1951 ) 1900: Urho Kekkonen ( død 1986 ) 1939: Vivi Bak (død 2013) 1947: Kjell Magne Bondevik 4. Kendte døde på denne dag: 1658: Oliver Cromwell ( 59 år ) 1883: Ivan Turgenjev ( 65 år ) 1948: Edvard Benes ( 64 år ) 1980: Dirch Passer ( 54 år ) DEN 4. SEPTEMBER DAGENS NAVN: Dagens navn er THEODOSIAS DAG. Hun var en ung 17-årig kristen pige i Cæsarea ( der ligger mellem Haifa og Tel Aviv i nutidens Israel ). Hun trøstede andre kristne, når de var blevet dømt til døden. Derfor blev hun som straf selv martyrdræbt. Hendes ene bryst blev skåret af, og bagefter blev hun druknet. DAGENS BEGIVENHED: 1944: Allierede styrker befrier Bruxelles og Antwerpen fra den tyske besættelse. DAGENS SPØRGSMÅL: Tøffelhelt - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Udtrykket stammer fra en gammel overtro, der gik ud på følgende: Hvis én af brudefolkene ved et bryllup trådte den anden på foden, betød det, at den, der trådte, ville få magten i ægteskabet. Derfor blev det sådan, at brud og brudgom for sjov sloges om at træde den anden på foden.


I nutiden ved alle, at udtrykket bruges for at fortælle, at en gift person – normal manden ! – er helt eller delvis domineret af konen. Han er en tøffelhelt. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Folketingets talerstol - hvad er historien bag dens tilblivelse? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: For en kunstner er det ikke tilrådeligt at gifte sig. Et ulykkeligt ægteskab kan ganske vist bidrage til talent, men et lykkeligt ægteskab er malplaceret. Disse (vise?) ord blev sagt af den store russiske forfatter Ivan Turgenjev (Fædre og Sønner). 2. Dagens citat: Spørgsmålet: Hvem bør være boss? er som at spørge: Hvem skal være tenor i kvartetten? Naturligvis den mand, der kan synge tenor. Hvem af nedenstående kan naturligt have sagt dette? 3. Kendte fødte på denne dag: 1824: Anton Bruckner ( død 1896 ) 1917: Henry Ford II ( død 1987 ) 1934: Otto Brandenburg ( død 2007 ) 1947: Claus Hjort Frederiksen 4. Kendte døde på denne dag: 1907: Edvard Grieg ( 64 år ) 1916: Otto Mønsted ( 78 år ) 1963: Robert Schuman ( 67 år ) 1965: Albert Schweitzer ( 90 år ) 1989: Georges Simenon ( 86 år )


DEN 5. SEPTEMBER DAGENS NAVN: Dagens navn er REGINAS DAG. Hun var en ung pige i Østfrankrig. Hun var blevet kristent opdraget af sin amme. Men hun blev af denne grund jaget fra sit hjem af sin hedenske far. Hun bliver fængslet, tortureret og til sidst dræbt af de romerske myndigheder i år 250 e.Kr. DAGENS BEGIVENHED: 1800: Franske besættelsesstyrker på Malta overgiver sig til englænderne. DAGENS SPØRGSMÅL: Folketingets talerstol - hvad er historien bag dens tilblivelse? Den blev lavet i årene 1916-18 af Danmarks første kvindelige snedker, Anny Berntsen. Hun var 23 år, da hun påbegyndte arbejdet. Hendes far var den tidligere konsejlspræsident (statsminister), Venstre-politikeren Klaus Berntsen. Det var ham, der som statsminister lavede forslag til en ny grundlov, der begrænsede kongemagten og gav kvinderne valgret. Det syntes den nye konge, Christian den 10. ikke om. Så han afskedigede ham i 1913. Den nye radikale regering under Zahle indførte alligevel grundloven med valgret for kvinder i 1915 - altså for 100 år siden. Og samtidig var det altså en kvinde, der lavede Tingets talerstol, som er den, der står der den dag i dag. Der er hverken søm eller skruer i konstruktionen. Den er lavet af en møllestub fra den nedlagte Lendemarke Mølle på Møn. Det siges i øvrigt fra nogenlunde pålidelig kilde, at der i dag for neden på talerstolen er mærker af noget fugtigt. Og det siges, at det skyldes den senere socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning. Han var som bekendt gevaldig tørstig. Og en gang under en stor tale fra Tingets talerstol, måtte han uopholdeligt aflevere noget "brugt øl" midt under talen. Det gik så ud over den gamle møllestub. Patina, hedder det vist! Historien om snedker Anny Bertsen er desværre ikke slut. Hun endte snart efter sit flotte arbejde på Sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland. Og her var hun indlagt i 47 år - uden nogen sinde at se sine forældre igen. Hendes hjerne findes efter al sandsynlighed stadig væk. Hjerne blev indtil for et halvt hundrede år siden altid taget ud og bevaret for forskningen på Aarhus Universitet - der efter sigende stadig har omkring 10.000 hjerner liggende. Også Anny Bertsens. Det var lidt om livet for 100 år siden. Også for at sikre, at alt ikke skal være glemt efter 100 år! SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: For pokker - hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:


1. Gårsdagens citat: Spørgsmålet: Hvem bør være boss? er som at spørge: Hvem skal være tenor i kvartetten? Naturligvis den mand, der kan synge tenor. Det blev sagt af den amerikanske bilproducent Henry Ford II. 2. Dagens citat: Kvinder, der allerede med tøj på viser alt, har ikke mere, de kan gøre manden nysgerrig med. Hvem af dagens personer har mon sagt disse vise ord? 3. Kendte fødte på denne dag: 1638: Ludvig XIV ( ”Solkongen ”) ( død 1715 ) 1791: Giacomo Meyerbeer ( død 1864 ) 1940: Raquel Welch 1943: Marianne Jelved 1949: Michael Meyerheim 4. Kendte døde på denne dag: 1997: Moder Teresa ( 87 år ) 1997: Georg Solti ( 85 år ) 2006: Steen Bostrup ( 67 år ) DEN 6. SEPTEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder MAGNUS DAG. Der er formentlig hele tre ophavsmænd til dette navn. Den første er en kristen med dette navn, der blev forfulgt under kejser Decius omkring år 250 e.Kr. Den anden Magnus levede i 600-tallet og levede som eneboer ved Sankt Gallen. Derefter begynder han at missionere i Bauern. Og til sidst grundlægger han et benediktinerkloster i Sankt Mang ved Füssen. Det fortælles, at han nedkæmper en drage og med sin stav fordriver både bjørne og slanger.


Den tredje Magnus blev dræbt i 1115, og ved hans grav på Orkney-øerne skete der senere mange undere. DAGENS BEGIVENHED: 1991: Sovjet anerkender uafhængighedserklæringerne fra Estland, Letland og Litauen. DAGENS SPØRGSMÅL: For pokker - hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det? Ordet pokker er en forvanskning. Det betød oprindelig sygdommen kopper. Konsonanterne var simpelt hen blevet - bevidst eller ubevidst - byttet om. Efterhånden henviste de også til andre sygdomme, især veneriske lidelser såsom syfilis. Så når man f.eks. sagde For pokker, så var det noget negativt. Noget, der antød, at en sygdom var brudt ud. Pokker stå i det, er et andet udtryk i samme skure. Eller: Pokker er løs. Det betød faktisk i gamle tider, at der var udbrudt kopper. I dag bruges udtrykkene, især for pokker, mere afslappet. Det udtrykker en slags negativ, mild forbavselse. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Smykke sig med lånte fjer - hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Kvinder, der allerede med tøj på viser alt, har ikke mere, de kan gøre manden nysgerrig med. Dette er et citat af den amerikanske skuespillerinde Raquel Welch – hvem ellers ?! Selv om nogen nok troede, at det kun kunne være sagt af en mand! 2. Dagens citat: Beskatningens kunst består i at plukke gåsen såden, at man får flest mulige fjer med den mindst mulige hvæsen. Hvem af dagens personer har mon sagt disse kloge ord? 3. Kendte fødte på denne dag: 1757: Marquis de Lafayette ( død 1834 ) 1888: Joseph P. Kennedy ( død 1969 ) 1925: Birgitte Federspiel ( død 2005 )


1943: Britt Ekland 4. Kendte døde på denne dag: 1683: Jean Baptiste Colbert ( 64 år ) 1901: William McKinley ( 58 år ) 1907: Sully Prudhomme ( 65 år ) 1962: Hanns Eisler ( 64 år ) 1966: Hendrik Verwoerd ( 65 år ) 2007: Luciano Pavarotti ( 72 år ) DEN 7. SEPTEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder ROBERTS DAG. Den er opkaldt efter kardinalen Robert i Rom. Han levede og virkede i slutningen af 1500-tallet. I 1576 udgav han et kampskrift imod protestanterne. Dets titel var: Afhandlinger om den kristne tros stridsspørgsmål mod tidens kættere. DAGENS BEGIVENHED: 1986: Biskop Desmund Tuto bliver den første sorte leder af den anglikanske kirke i Sydafrika, da han indsættes som ærkebiskop i Cape Town. DAGENS SPØRGSMÅL: Smykke sig med lånte fjer - hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det? Dette udtryk stammer helt tilbage fra den oldgræske fabel-digter Æsop (620-560 f.Kr.). Denne fabel fortæller om en krage (eller en allike), der fandt nogle påfuglefjer. Det var en meget stolt og selvbevidst krage, så den satte påfuglefjerene ind blandt sine egne fjer og blandede sig derefter med påfuglene. Tricket blev snart pådaget af de gode påfugle. De pillede de lånte fjer af kragen og sendte den hjem til sig selv igen. Udtrykket bruges den dag i dag (også somme tider i formen: pynte sig med lånte fjer) og det betyder, at man påtager sig æren for andres arbejde. Man snyder på vægten, som man også siger. Og det jo i hvert fald ikke så godt. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: At gå fra snøvsen - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?


_____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Beskatningens kunst består i at plukke gåsen såden, at man får flest mulige fjer med den mindst mulige hvæsen. Det var såmænd Solkongen Ludvig den 14’s berømte finansminister Jean-Baptiste Colbert, der måtte lære denne ædle kunst. Og han havde som bekendt brug for at plukke rigtig mange ”fjer”! 2. Dagens citat: Hvis man ikke kan få en oplevelse af at gå en tur på sin egen gade, så er der ingen grund til at rejse andre steder hen! Hvem af dagens personer kan have sagt disse vise ord? 3. Kendte fødte på denne dag: 1533: Elizabeth I ( død 1603 ) 1913: Anthony Quale ( død 1989 ) 1923: Peter Lawford ( død 1984 ) 1930: Baudouin I ( død 1993 ) 1936: Buddy Holly ( død 1959 ) 1944: Bertel Haarder 1954: Kirsten Siggaard 4. Kendte døde på denne dag: 1962: Karen Blixen ( 77 år ) 1997: Sese Seko Mobuto ( 67 år )

DEN 8. SEPTEMBER DAGENS NAVN: Dagens navn er MARIAS FØDSELSDAG. På denne dag blev Jomfru Maria født. Dagen kaldes også Vor Frue Dag og Modermesse. Hendes forældre var Joachim og Anna.


Ifølge den tidlige kristne tro var Maria både Jesu mor og den anden Eva. Hun rettede op på Evas synd ved at føde verdens frelser. I dag er også FNs internationale dag for læse- og skrivefærdighed i verden. Altså dagen for kampen mod analfabetisme. DAGENS BEGIVENHED: 1664: Den hollandske koloni i Amerika Nieuw Amsterdam overdrages til englænderne, der i 1669 omdøber den til New York. DAGENS SPØRGSMÅL: At gå fra snøvsen - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Når man i gammel tid bandt en sæk sammen foroven for at lukke den, hed det øverste stykke af sækken (i fagsprog) snøvsen. Når bindingen gik op, så sækkens indhold løb ud, gik den fra snøvsen. Når man i dag siger, at en person går fra snøvsen, så mener man, at han eller hun mister besindelsen og ikke har styr på sig selv eller sine tanker. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: At leve på en stor fod - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Hvis man ikke kan få en oplevelse af at gå en tur på sin egen gade, så er der ingen grund til at rejse andre steder hen! Det blev engang sagt af den danske forfatter Karen Blixen. 2. Dagens citat: En bigamist er en mand, der også vil begå andre fejl to gange! Hvem mon det kommer fra blandt dagens personer ? 3. Kendte fødte på denne dag: 801: 1157: 1783: 1841: 1925: 1936: 1963:

Ansgar ( eller Oscar ) ( død 865 ) Richard Løvehjerte ( død 1199 ) N.F.S. Grundtvig ( død 1872 ) Antonin Dvorak ( død 1904 ) Peter Sellers ( død 1980 ) Henrik H. Lund Whitney Houston ( død 2012 )


4. Kendte døde på denne dag: 1536: 1895: 1949: 2003:

Skipper Clement ( 52 år ) Adam Opel ( 58 år ) Richard Strauss ( 85 år ) Leni Riefenstahl ( 101 år )

DEN 9. SEPTEMBER DAGENS NAVN: Denne dag hedder GORGONIUS DAG. Han var ansat ved det kejserlige hof i Rom i begyndelsen af 300-tallet. Men som kristen blev han forfulgt af kejser Diocletian og blev dræbt. Først blev han hårdt såret og overhældt med salt og eddike. Derefter blev han brændt på bålet. Dette gav ham senere martyr-status. Gorgonius er notarernes skytshelgen. DAGENS BEGIVENHED: 1850: Californien bliver den 31. stat i USA. DAGENS SPØRGSMÅL: At leve på en stor fod - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Dette udtryk stammer fra Middelalderens snabelsko, der i stor udstrækning blev brugt i det 14.-15. århundrede og efterhånden fik enorme størrelser. I flere lande blev det ved lov vedtaget, at almindelige borgerlige kun måtte bære sko med 6 tommer lange næser (ca. 15 cm), baroner måtte bære 12 tommer lange næser, mens grever måtte gå med helt op til 24 tommer. Derfor var dem med de største sko lig dem, der var højst på strå og dermed også de mest velhavende. I dag betyder udtrykket at leve på en stor fod at leve overdådigt og flot, også selv om man måske ikke helt har råd til det. SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Brændende kærlighed - hvor kommer det udtryk fra ? Og hvad er det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: En bigamist er en mand, der også vil begå andre fejl to gange! Denne fyndige påstand er begået af den britiske skuespiller Peter Sellers.


2. Dagens citat: Vor kultur er international, og det har den altid været. Der findes ikke dansk stil, men kun genfortælling. Kig på listen over kendisser nedenfor. Hvem af dem kan tænkes at have sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1824: 1828: 1894: 1941: 1942: 1960:

Svend Grundtvig ( død 1887 ) Lev Tolstoj ( død 1910 ) Poul Henningsen ( død 1967 ) Otis Redding ( død 1967 ) Jytte Andersen Hugh Grant

4. Kendte døde på denne dag: 1569: 1901: 1960: 1976: 2010:

Pieter Breughel ( 42 år ) Henri de Toulouse-Lautrec ( 37 år ) Jussi Björling ( 49 år ) Mao Zedong ( 83 år ) Bent Larsen ( 75 år ) DEN 10. SEPTEMBER

DAGENS NAVN: Dagens navn er BURCHARDTS DAG. Det kommer fra den kristne Burchhardt, der oprindelig var fra England. Han tog til Tyskland for at hjælpe Bonifacius med at missionere. Og han sluttede med at blive biskop i Würzburg. Han døde i år 754 e.Kr. Dagen er også en af de 32 såkaldte Tycho Brahesdage. Det var dage, som den danske astronom i 1600 tallet Tycho Brahe ud fra sine beregninger udpegede som særligt uheldige. ( Sikke noget gammelt sludder ! ) DAGENS BEGIVENHED: 2002: Schweiz bliver det 190. medlem af FN. DAGENS SPØRGSMÅL: Brændende kærlighed - hvor kommer det udtryk fra ? Og hvad er det?


De fleste ved, at det er navnet på en meget populær og gammel dansk ret: Kartoffelmos med stegte bacontern og løg stegt i baconfedt. Serveret med syltede rødbeder og drysset med enten purløg eller persille. Så langt så godt. Men hvor kommer navnet fra? Der er der ikke helt enighed om. Nogle mener, at det skyldes, at denne ret især serveres på Valentins Dag, den 14. februar. Det er nemlig de forelskedes særlige mærkedag. Den forklaring lyder da tillokkende. Andre mener, at navnet kommer af, at kartoflerne brænder på, fordi kærligheden i familien pludselig tager over, og man glemmer alt om mad og tilberedning, så den "brænder på". Også en mulig grund fra dagligdagens oplevelser. Og så er der endelig dem, der mere prosaisk påstår, at navnet kommer, fordi man kan få halsbrand af at spise denne ret. Det er nok folk, der ikke er de store beundere af denne ædle danske spise.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Ukrudt - hvor kommer det udtryk fra? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Vor kultur er international, og det har den altid været. Der findes ikke dansk stil, men kun genfortælling. Det er såmænd det kendte danske multi-talent og samfundsrevser Poul Henningsen (PH), der begik denne bemærkning. God at tænke over! 2. Dagens citat: Du puslingeland, der hygger sig i smug, mens hele verden brænder om din vugge! De fleste af jer kender sikkert dette citat. Men hvem har sagt det? Og hvornår? 3. Kendte fødte på denne dag: 1659: 1852: 1866: 1890: 1914: 1924:

Henry Purcell ( død 1695 ) H.N. Andersen ( død 1937 ) Jeppe Aakjær ( død 1930 ) Franz Werfel ( død 1945 ) Robert Wise ( død 2005 ) Putte Wickman ( død 2006 )

1945: José Feliciano


4. Kendte døde på denne dag: 1797: 1898: 1933: 1962: 1983:

Mary Wollstonecraft ( 38 years ) Kejserinde Elisabeth ( Sisi ) af Østrig-Ungarn ( 60 år ) L.A.Ring ( 79 år ) Mogens Wieth ( 43 år ) John Vorster ( 68 år )

DEN 11. SEPTEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder HILLEBERTS DAG. Han var biskop i Tours in Frankrig. Han var en stor salmedigter. Han døde i år 1134.

DAGENS BEGIVENHED: 2001: Terrorangrebet på World Trade Centre i New York koster ca. 3.000 dræbte.

DAGENS SPØRGSMÅL: Ukrudt - hvor kommer det udtryk fra? Vi ved alle, hvad ukrudt er. Der er forresten folk, der ikke bruger ordet, men kalder dem "vilde planter". Men hvor kommer ordet ukrudt fra? Det er under ingen omstændigheder det modsatte af krudt, selv om ordet kunne forlede én til at tro det. Under alle omstændigheder er u'et foran i ordet sat ind for at vise, at det er modsat noget andet. Forklaringen er, at modsætningen er Kräuter. Det er det germanske ord for krydderurter (som f.eks. timian, rosmarin, oregano, persille og purløg). Det giver fin mening. Men fald nu ikke i den grøft, at du tror, at ukrudt ikke kan spises. Det kan det skam. Brændenælder, skvalderkål og ramsløg er gode, kendte eksempler. Der er faktisk udgivet en hel bog om spiselig ukrudt. Så rynk ikke på næsen af hverken det ene eller det andet!

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:


Sporene skræmmer - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Du puslingeland, der hygger sig i smug, mens hele verden brænder om din vugge! Det er skrevet af den danske (jyske) digter Jeppe Aakjær. Og det blev skrevet under 1. verdenskrig, som Danmark som bekendt var såkaldt neutral. 2. Dagens citat: Jeg kan lide at skrive, når jeg føler mig ondskabsfuld, det er som at have et godt nys. Hvem af nedenstående har mon sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1546: 1786: 1881: 1885: 1917: 1945: 1957:

Arild Huitfeldt ( død 1609 ) Friedrich Kuhlau ( død 1832 ) Asta Nielsen ( død 1972 ) D.H. Lawrence ( død 1930 ) Ferdinand Marcos ( død 1989 ) Franz Beckenbauer Preben Elkjær

4. Kendte døde på denne dag: 1971: 1973: 1999: 2003:

Nikita Khrustjov ( 77 år ) Salvador Allende ( 65 år ) Povl Kjøller ( 62 år ) Anna Lindh ( 46 år )

DEN 12. SEPTEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder GUIDOS DAG. Han var en ung belgisk handelsmand fra Anderlecht. En dag forlod han sit arbejde og sin by for i 7 år at drage på pilgrimstogt – bl.a. til Rom og til Jerusalem. Da han vendte hjem, fortsatte han sit fromme liv. Ved hans død på denne dag i år 1112 rejste der sig ifølge legenden en ildsøjle over ham.


DAGENS BEGIVENHED: 1905: Københavns Rådhus, tegnet af arkitekten Martin Nyrop efter Sienas forbillede, indvies.

DAGENS SPØRGSMÅL: Sporene skræmmer - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Den gamle græske fabel-fortæller Æsop (6. årh. f.Kr.) fortæller i en af sine mange fabler om en ræv, der modstår en løves venlige indbydelse til at komme ind i dens hule. Løven sagde nemlig, at den var syg og havde brug for hjælp. Ræven afslog, fordi den kunne se en masse andre dyrespor på vej ind i hulen – og ingen ud igen. Sporene skræmmer – tænkte ræven. Og dette udtryk er siden hen blevet brugt til at sige, at hvis man ser eller hører noget mistænkeligt, så må man hellere lade være med at gøre det, man indbydes til. Man skal ikke vove sig ind i løvens hule.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Sommerfugle i maven - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad er det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Jeg kan lide at skrive, når jeg føler mig ondskabsfuld, det er som at have et godt nys. Dette er sagt af den britiske forfatter D.H. Lawrence. 2. Dagens citat: En kvindes gode rygte beror på flere mænds tavshed! Hvem af dagens personer kan have sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1852: 1865: 1888: 1913:

Herbert Henry Asquith ( død 1928 ) Sophus Claussen ( død 1931 ) Maurice Chevalier ( død 1971 ) Jesse Owens ( død 1980 )

1942: Jytte Hilden


1944: Barry White ( død 2003 ) 4. Kendte døde på denne dag: 1977: 1992: 1993: 2003: 2007:

Steven Biko ( 31 år ) Anthony Perkins ( 60 år ) Raymond Burr ( 76 år ) Johnny Cash ( 71 år ) Isi Foighel ( 80 år )

DEN 13. SEPTEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder CYPRIANUS DAG. Han skrev mange af de første beretninger om den kristne kirke og er derfor en meget vigtig kilde om disse tider. Under kejser Decius’s kristenforfølgelser blev han halsbugget i år 258 e.Kr.

DAGENS BEGIVENHED: 1993: Israel og PLO indgår i Washington en historisk aftale om fred.

DAGENS SPØRGSMÅL: Sommerfugle i maven - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad er det? Vort nervesystem er delt i to dele: det vi har kontrol over, og det der styrer sig selv, det såkaldte autonome nervesystem. Når vi via sanserne modtager signaler fra omverden, f.eks. ved syn eller lyd, transmitteres de til hjernen ved elektrokemiske signaler. Her bearbejdes de og bliver bevidstgjorte. Når man ind imellem ud over de almindelige sanseindtryk kan føle ”sommerfugle i maven”, sitren i knæene eller hjertebanken, er det fordi en del af signalerne transmitteres via det autonome nervesystem. Man ved ikke med sikkerhed hvorfor. Men det tjener måske til at gøre os ekstra opmærksomme på en fare eller en glæde. Denne kildrende fornemmelse i mellemgulvet kan f.eks. ske, når man ser sin elskede eller pludselig bliver bange for noget. Eller begge dele på én gang ;-)

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Gå i hundene - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:


1. Gårsdagens citat: En kvindes gode rygte beror på flere mænds tavshed! Dette er engang sagt af den franske skuespiller Maurice Chevalier. 2. Dagens citat: Ved et dementi forstår man i diplomatiet den benægtende bekræftelse af en nyhed, der hidtil blot har været et rygte. Kan I mon spotte ophavsmanden til dette i listen nedenfor? 3. Kendte fødte på denne dag: 1813: 1860: 1874: 1894: 1905: 1908: 1916: 1944:

Clara Schumann ( død 1896 ) John Joseph Persching ( død 1948 ) (“Black Jack”) Arnold Schönberg ( død 1951 ) J.B. Priestley ( død 1984 ) Claudette Colbert ( død 1996 ) Sicco Mansholt ( død 1995 ) Roald Dahl ( død 1990 ) Peter Cetera

4. Kendte døde på denne dag: 81: 1321: 1598: 1949: 1982: 1998:

Kejser Titus Flavius ( 42 år ) Dante Aligheri ( 56 år ) Philippe II af Spanien ( 71 år ) August Krogh ( 75 år ) Marcus Wallenberg Jr. ( 81 år ) George Wallace ( 79 år )

DEN 14. SEPTEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder KORSETS OPHØJELSESDAG. Kejser Heraclius gjorde i år 631 denne dag til en festdag til minde om sejren over perserne i 614. Ved den lejlighed erobredes det hellige kors fra Gravkirken i Jerusalem tilbage fra hedningene.

DAGENS BEGIVENHED:


1949: Konrad Adenauer bliver den første vesttyske kansler. Han vandt afstemningen i Forbundsdagen med 1 stemme – og det kan man sige var hans egen. Han var kansler indtil 1963.

DAGENS SPØRGSMÅL: Gå i hundene - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Udtrykket at gå i hundene stammer fra gamle dage, da man smed alt affald ud på gaden, og de løsgående og mere eller mindre vilde hunde kastede sig over det. Helt tilbage i det gamle testamente tales der om, at hundene skulle æde Jesabels kød på Israels ager”. På tysk siger man: Vor die Hunde kommen (altså at blive kastet for hundene). Så når man siger, at nogen er gået i hundene, så mener man, at de har et ligeså elendigt liv, som de hunde der må kaste sig over, hvad der smides ud på gaden. Og det er ikke rart 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Gå nedenom og hjem - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Ved et dementi forstår man i diplomatiet den benægtende bekræftelse af en nyhed, der hidtil blot har været et rygte. Denne underfundige og korrekte konstatering blev engang sagt af den britiske forfatter J.B.Priestley. 2. Dagens citat: Humor er den egenskab, man ikke er i besiddelse af i det øjeblik, man prøver at forklare, hvad det er. Hvem har mon sagt denne lurifaks-bemærkning? 3. Kendte fødte på denne dag: 1760: 1769: 1858: 1886: 1949: 1965:

Maria Luigi Cherubini ( død 1842 ) Alexander von Humboldt ( død 1859 ) Jakob Knudsen ( død 1917 ) Jan Masaryk ( død 1948 ) Tommy Seebach ( død 2003 ) Dmitri Medvedev


4. Kendte døde på denne dag: 1937: 1971: 1982: 1992: 2004: 2005:

Tomas Masaryk ( 87 år ) Harald Lander ( 66 år ) Grace Kelly ( 53 år ) Finn Søeborg ( 76 år ) Ove Sprogø ( 85 år ) Robert Wise ( 91 år )

DEN 15. SEPTEMBER DAGENS NAVN: Dagens navn er ESKILDS DAG. Den er opkaldt efter munken Eskild. Han var sandsynligvis englænder og blev af kirken sendt til Sverige for at missionere. Her blev han stenet til døde, og hans lig blev slæbt afsted, indtil det gik i mange stykker. Legenden fortæller, at han efter et tegn fra himlen blev begravet på det sted, der i dag hedder Eskilstuna. Det skete i år 1016.

DAGENS BEGIVENHED: 1959: Nikita Krustjov besøger som den første sovjetiske leder nogensinde USA.

DAGENS SPØRGSMÅL: Gå nedenom og hjem - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Den islandske høvding og edda-skriver Snorre Sturlason (1178-1241) skrev i sin Edda, at nedover og nordefter ligger vejen til hel (helvede). Dette kan være ophav til udtrykket at gå nedenom og hjem. Meget senere (omkring 1781) forekommer udtrykket igen i en molbohistorie. Den handler om nogle mænd, der springer i vandet efter en gryde. Men de kommer ikke op igen. Så siger de andre til hinanden: Nå, vi vil ikke bie længere efter dem. De er gået nedenom og hjem for at komme hjem før vi andre. I dag betyder udtrykket, at man er gået fallit – at det er gået én ilde.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Herostratisk berømmelse - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________


DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Humor er den egenskab, man ikke er i besiddelse af i det øjeblik, man prøver at forklare, hvad det er. Det er sagt af ingen ringere end den danske forfatter og humorist Finn Søeborg. 2. Dagens citat: Jeg har aldrig kunnet lide journalister. Og jeg har ladet dem lide en gruopvækkende død i alle mine bøger. Hvem mon det stammer fra? 3. Kendte fødte på denne dag: 1857: 1876: 1890: 1894: 1913: 1914: 1925:

William Taft ( død 1930 ) Bruno Walter ( død 1962 ) Agathe Christie ( død 1976 ) Jean Renoir ( død 1985 ) John Price ( død 1996 ) Jens Otto Krag ( død 1978 ) Helle Virkner ( død 2009 )

4. Kendte døde på denne dag: 1945: 1973: 1978: 1980: 2006:

Anton Webern ( 62 år ) Gustav 6. Adolf ( 91 år ) Willy Messerschmidt ( 80 år ) Bill Evans ( 51 år ) Oriana Fallaci ( 77 år ) DEN 16. SEPTEMBER

DAGENS NAVN: Dagens navn er EUFEMIAS DAG. Hun var en ung kristen politikerdatter fra Chalcedon ( som lå i den asiatiske del af det nuværende Istanbul ). Hun blev pint og plaget under kejser Diocletians kristenforfølgelser. Men hun døde ikke. Først da en bjørn en dag bed hovedet af hende i år 290 e.Kr., omkom hun. Og legenden fortæller, at der senere skete mange undere ved hendes grav. I dag er også FNs internationale dag for bevarelse af ozonlaget.


DAGENS BEGIVENHED: 1795: England erobrer Cape Town i Sydafrika. DAGENS SPØRGSMÅL: Herostratisk berømmelse - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Herostratos var en slave, der var født i Efesos i Lilleasien. For at gøre sit navn kendt til evig tid satte han ild til det berømte Artemis-tempel i Efesos. Det skete ifølge sagnet i år 356 f.Kr. Han blev dømt til døden, og i dommen stod, at hans navn aldrig mere måtte nævnes. Men hans ønske blev opfyldt, da hans navn stadig nævnes i forbindelse med betegnelsen herostratisk berømmelse. Det betyder berømmelse af negative grunde

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: At skyde papegøjen - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Jeg har aldrig kunnet lide journalister. Og jeg har ladet dem lide en gruopvækkende død i alle mine bøger. Dette fyndige citat kommer fra ingen anden end den britiske kriminalforfatter Agathe Christie. 2. Dagens citat: Ingen af dagens personager har efterladt sig uforglemmelige citater. Derfor får I endnu et af Agathe Christie: De lykkelige mennesker er fiaskoer, fordi de har et så godt forhold til sig selv, at de giver pokker i det. 3. Kendte fødte på denne dag: 1891: 1919: 1925: 1926: 1956: 1956:

Karl Dönitz ( død 1980 ) Mogens Wieth ( død 1962 ) Charles Haughey ( død 2006 ) B.B. King ( død 2015 ) David Copperfield Michael Falch

4. Kendte døde på denne dag: 1736: Gabriel Fahrenheit ( 50 år )


1865: Christian de Meza ( 73 år ) 1977: Maria Callas ( 53 år ) 1987: Christopher Soames ( 66 år ) DEN 17. SEPTEMBER DAGENS NAVN: Denne dags navn er LAMBERTUS DAG. Han var en højt agtet biskop i Maastricht og var en energisk missionær. Han blev snigmyrdet i sit hjem af nogle franske stormænd, fordi han havde anklaget dem for at føre et utugtigt liv. Det skete i år 703 e.Kr.

DAGENS BEGIVENHED: 1787: Den amerikanske forfatning underskrives i Philadelphia af 39 ud af 42 delegerede. 1939: Sovjetiske og tyske styrker invaderer efter en hemmelig aftale Polen fra hver sin side og deler landet imellem sig. Få dage senere holder de en fælles militærparade i Brest-Litovsk: https://en.m.wikipedia.org/wiki/German %E2%80%93Soviet_military_parade_in_Brest-Litovsk

DAGENS SPØRGSMÅL: At skyde papegøjen - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Det kommer fra en skydekonkurrence, der blev opfundet i Frankrig i 1200-tallet, og som siden dyrkedes over hele Europa. Man placerede nogle fjer højt oppe (typisk 25-30 meter til vejrs). Den fineste fjer var en papegøjefjer. I Danmark og andre lande, hvor man ikke have papegøjefjer, bandt man i stedet forskellige fjer sammen og kaldte dem papegøjen. Så skulle man med bue og pil prøve at skyde dem ned. Og vel at mærke ved at skyde LODRET op i luften. Hvis man ramte papegøjefjeren, så den faldt ned, havde man vundet og blev skydekonge. Man havde "skudt papegøjen". Vi har stadig et sådant skydetårn 4 km her fra os, og her mødes Tir à l’Arc medlemmerne flere gange om ugen for at skyde. I Danmark og de fleste andre lande er denne form for skydning fra 1500 tallet blevet afløst af skydning med ildvåben i skytteforeninger (Fugleskydning). Det eneste sted i Danmark, hvor man stadig bruger den gamle metode med lodret skydning efter fjer med bue og pil, er på Herlufsholm Kostskole, hvor man ryster nye elever sammen i aug-sept med en sådan konkurrence.


SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Gammelmanden - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad er det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: De lykkelige mennesker er fiaskoer, fordi de har et så godt forhold til sig selv, at de giver pokker i det. Dette er sagt af den britiske kriminalforfatter Agathe Christie. 2. Dagens citat: Den første bil i ens liv glemmer man lige så lidt som den første kvinde. Hvem af dagens personligheder har mon begået denne bemærkning? 3. Kendte fødte på denne dag: 1883: 1906: 1918: 1929: 1931: 1936: 1960:

William Carlos Williams ( død 1963 ) Frederick Ashton ( død 1988 ) Chaim Herzog ( død 1997 ) Stirling Moss Anne Bancroft ( død 2005 ) Rolv Wesenlund (død 2013) Elisabeth Egholm

4. Kendte døde på denne dag: 1179: 1948: 1994: 1996: 1997:

Hildegard af Bingen ( 81 år ) Folke Bernadotte ( 53 år ) Karl Popper ( 92 år ) Spiro Agnew ( 78 år ) Red Skelton ( 84 år ) DEN 18. SEPTEMBER

DAGENS NAVN: I dag hedder TITUS DAG. Han var ven og ledsager af apostlen Paulus. Man kan sige, at han var dennes sekretær på de lange missionsrejser, da det var ham der var ”skriverkarlen”. To gange blev Titus sendt alene til Efesos og til Korinth. Da Paulus forlader Kreta, udnævner han Titus til den stedlige biskop. Titus døde ifølge legenden i år 107 e.Kr. Da var han 95 år gammel.


DAGENS BEGIVENHED: 1973: Vesttykland og Østtyskland bliver medlemmer af FN.

DAGENS SPØRGSMÅL: Gammelmanden - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad er det? Dette er et udtryk fra høstarbejdet på landet i gamle dage. Det sidste neg, der blev høstet, hed i Jylland Gammelmanden og på øerne Høstkællingen ( se dette ).. Gammelmanden blev ofte i nattens mulm og mørke bragt hen til en nabo, der endnu ikke var færdig med høsten. Neget var forsynet med et brev, der på visse betingelser lovede hjælp til den langsommelige.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: At rage kastanjerne ud af ilden – hvad kommer det af? Og betyder? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Den første bil i ens liv glemmer man lige så lidt som den første kvinde. Det er sagt af den berømte britiske racerkører Stirling Moss. 2. Dagens citat: Man hæver stemmen, når man burde forstærke sit argument. Kig på personerne nedenfor – og regn ud, hvem der mon har sagt disse evigt gyldige ord? 3. Kendte fødte på denne dag: 1709: 1786: 1905: 1971:

Samuel Johnson ( død 1784 ) Kong Christian VIII ( død 1848 ) Greta Garbo ( død 1990 ) Lance Armstrong

4. Kendte døde på denne dag: 1137: Kong Erik Emune ( 37 år ) 1961: Dag Hammarskiöld ( 56 år ) 1970: Jimi Hendrix ( 27 år )


DEN 19. SEPTEMBER DAGENS NAVN: Denne dag hedder CONSTANTIAS DAG. Hun var en nær slægtning af kejser Konstantin den Store ( der levede i årene 285 – 337 e.Kr. ). Ifølge legenden blev hun helbredt for en uhelbredelig sygdom af Den hellige Agnes. Dagen er også ”International Talk like a Pirate Day” – en mærkedag opfundet i 1995 af amerikanerne John Baur og Mark Summers.

DAGENS BEGIVENHED: 1946: Winston Churchill foreslår i en tale i Zürich at oprette Europas Forenede Stater.

DAGENS SPØRGSMÅL: At rage kastanjerne ud af ilden – hvad kommer det af? Og betyder? Det kommer oprindelig fra en fabel fra 1500-tallet. Heri får en abe en kat til at rage nogle kastanjer ud af ilden, så aben kan spise dem. Katten brænder sine poter. Franske La Fontaine har senere skrevet en lignende fabel. Det betyder i overført betydning, at man får andre til at gøre noget for sig, selv om det på en eller anden måde går ud over den, der hjælper én.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Kaudervælsk - hvad er historien bag det udtryk? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Man hæver stemmen, når man burde forstærke sit argument. Dette er for et godt par hundrede år sagt af Samuel Johnson – den lærde engelske forfatter og ophavsmanden til den første ordbog over det engelske sprog. Citatet svarer til, når præsten visse steder i marginen til sine prædikerne skriver: Argumentet svagt – tal højt! 2. Dagens citat: Værten siger til sin gæst ved afskeden: Må jeg hjælpe Dem frakken på?” ”Nej tak”, svarer gæsten. ”Det er indviklet nok i forvejen!” Ja, hvem kan have fundet på denne dagligdags ”flue”?


3. Kendte fødte på denne dag: 1551: 1882: 1911: 1923: 1934: 1949: 1962:

Kong Henrik III ( død 1589 ) Storm P. (Robert Storm Petersen) ( død 1949 ) William Golding ( død 1993 ) Lily Broberg ( død 1989 ) Brian Epstein ( død 1967 ) Twiggy (Leslie Lawson) Janni Spies

4. Kendte døde på denne dag: 1710: Ole Rømer ( 66 år ) 1881: James Garfield ( 50 år ) 1927: Michael Ancher ( 78 år )

DEN 20. SEPTEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder TOBIAS DAG. Han var en ung, from jøde omkring år 200 før Kristi fødsel. Han tog på et tidspunkt på en meget farefuld rejse til Medien ( et oldtidsrige i det nuværende Kurdistan ) for at hente penge til sin blinde far, Tobit. Legenden fortæller, at han på hele rejsen blev beskyttet af engelen Raphael.

DAGENS BEGIVENHED: 1946: Den første filmfestival i Cannes afholdes.

DAGENS SPØRGSMÅL: Kaudervælsk - hvad er historien bag det udtryk? Dette betyder et uforståeligt og gebrokkent sprog. Oprindelsen er det tyske Kauderwelsch. Det var betegnelsen for det sprog, som folkene omkring Chur (Kauer) i det sydøstlige Schweiz talte. Det kaldes også rætoromansk. På sin vis et det et blandingssprog med ord og udtryk fra flere andre sprog. Ordet vælsk antyder, at det kommer fra den romanske sprogverden. Men tag det ikke som nogen ros, hvis noget siger, du snakker kaudervælsk. Eller at dit sprog er det rene Volapyk (se dette).

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Købe katten i sækken - hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det?


_____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Værten siger til sin gæst ved afskeden: Må jeg hjælpe Dem frakken på?” ”Nej tak”, svarer gæsten. ”Det er indviklet nok i forvejen!” Det var selvføgelig den filurlige Storm P., der stod fadder til den bemærkning. Og tænk over det – det er faktisk rigtigt. 2. Dagens citat: Emancipationen ville være mere troværdig, hvis den ikke så hyppigt blev repræsenteret af kvinder, der er kommet til kort i kærligheden. Hvem af nedenstående har mon sagt dette? 3. Kendte fødte på denne dag: 1851: 1918: 1934: 1937: 1975:

Henry Festing Jones ( død 1928 ) Bjørn Wiinblad ( død 2006 ) Sophia Loren Monica Zetterlund ( død 2005 ) Clement Kjersgaard

4. Kendte døde på denne dag: 1863: 1957: 1973: 2005:

Jacob Grimm ( 78 år ) Jean Sibelius ( 92 år ) Ben Webster ( 64 år ) Simon Wiesenthal ( 97 år )

DEN 21. SEPTEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder MATTHÆUS DAG – opkaldt efter evangelisten og apostlen Matthæus. Han var oprindelig tolder og hans symbol er et bevinget menneske. Der er tvivl om, hvorvidt det i virkeligheden var ham, der skrev Matthæus evangeliet.

DAGENS BEGIVENHED: 1919: Efter en pause under 1. verdenskrig genoptager Orient-Expressen sine ture mellem Paris og Istanbul.


DAGENS SPØRGSMÅL: Købe katten i sækken - hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det? Till Uglspil var en lystig person i folkefortællingerne i Middelalderens Tyskland. Det fortælles, at han engang havde syet en kat ind i et hareskind og solgt den for en hare. Muligvis findes der en ældre fabel, som denne historie er bygget på. Der findes også et gammelt skotsk ordsprog, der siger det samme. I 1652, da den engelske borgerkrig efter 9 hårde år, nærmede sig sin afslutning i Skotland, var befolkningen både udsultet og forarmet. Enda så meget, at sækkepibespillerne simpelt hen ikke havde luft nok i lungerne til at kunne spille på deres instrumenter. Skotterne kunne selvfølgelig ikke undvære deres sækkepibemusik, så som en nødløsning puttede man en kat ind i sækken. Når man klemte katten, kunne det frembringe lyde, der mindede en hel del om den rigtige sækkepibemusik. Det sled selvfølgelig på kattene, så alle vidste, at man ikke skulle købe en brugt sækkepibekat! Deraf udtrykket: Man skal ikke købe katten i sækken. I dag betyder udtrykket, at man ikke skal købe noget ubeset. Eller at man skal sørge for at vide så meget som muligt, inden man beslutter sig til noget.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Volapyk - hvad er historien bag det? Og hvad er det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Emancipationen ville være mere troværdig, hvis den ikke så hyppigt blev repræsenteret af kvinder, der er kommet til kort i kærligheden. Dette er sagt af den berømte italienske skuespiller Sophia Loren. 2. Dagens citat: Det er alderens velsignelse, at man kan betragte en kvinde med behag, men uden begær. Hvem har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1866: H.G. Wells ( død 1946 ) 1887: Peter Malberg ( død 1965 ) 1909: Kwame Nkrumah ( død 1972 )


1931: 1934: 1947: 1957:

Larry Hagman ( død 2012 ) Leonard Cohen Stephen King Kevin Rudd

4. Kendte døde på denne dag: 19 f.Kr.: Virgil ( 51 år ) 1558: Karl 5. ( Charles Quint ) ( 58 år ) 1832: Sir Walter Scott ( 63 år ) 1860: Arthur Schopenhauer ( 72 år ) 1884: Carl Emil Fenger ( 70 år ) 1957: Haakon 7. ( 85 år ) 2002: Hanne Sommer ( 63 år ) DEN 22. SEPTEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder MAURITIUS DAG efter hærføreren Mauritius fra Jerusalem. Han blev sammen med sine 6.666 soldater dræbt af den romerske kejser Maximians hær, da de nægtede at ofre til de hedenske guder og heller ikke ville deltage i kristenforfølgelser. ___________________________________________________________________________ DAGENS BEGIVENHED: 1862: USAs præsident Abraham Lincoln erklærer alle slaver fri. ___________________________________________________________________________ DAGENS SPØRGSMÅL: Volapyk - hvad er historien bag det? Og hvad er det? Volapyk er et kunstsprog, der især var populær i slutningen af 1800-tallet. Sproget hedder Volapük på volapyk og blev lavet af en katolsk præst i Baden i Tyskland. Han hed Johann Martin Schleyer og offentliggjorde sin opfindelse i 1879. Han påstod, at Gud havde pålagt ham at lave et nyt, internationalt sprog. Ordene stammer især fra engelsk, men også fra fransk og tysk. De er ofte lavet om, så man ikke let kan gennemskue, hvor de kommer fra. F.eks. kommer ordene vol og pük fra de engelske ord world og speak. I starten var der en del volapükister i mange lande. Men i dag regner man med, at der er over hundrede. Det betyder med andre ord, at de kan have deres snak og deres hemmeligheder for sig selv  __________________________________________________________________________ SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Herrnhuter - hvad er det? Og hvad er historien bag? _____________________________________________


DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Det er alderens velsignelse, at man kan betragte en kvinde med behag, men uden begær. Dette blev sagt af den tyske filosof Arthur Schopenhauer. Formentlig da han selv var ældre. 2.

Dagens citat: Ingen af dagens personer har efterladt sig uimodståelige citater. Derfor får I ét mere af den gode Schopenhauer: Beskedenhed hos folk med middelmådige evner er blot ærlighed, hos de store talenter er den hykleri. 1. Kendte fødte på denne dag: 1791: 1875: 1915: 1931: 1932: 1940: 1953:

2.

Michael Faraday ( død 1867 ) Carl Grimberg ( død 1941 ) Sigrid Horne-Rasmussen ( død 1982 ) Fay Weldon Ingemar Johansson ( død 2009 ) Anna Karina (født Hanne Karin Bayer) Ségolène Royal

Kendte døde på denne dag: 1985: 1989: 1999: 2001:

Axel Springer ( 73 år ) Irving Berlin ( 101 år ) George C. Scott ( 71 år ) Isaac Stern ( 81 år ) DEN 23. SEPTEMBER

DAGENS NAVN: I dag hedder LINUS DAG – efter den romerske pave Linus. Han efterfulgte Sankt Peter som pave og døde i år 79 e.Kr. I dag er der Efterårsjævndøgn, dvs. at dag og nat er lige lange. Og Forårsjævndøgn på den sydlige halvkugle 

DAGENS BEGIVENHED: 1941: Charles de Gaulle danner en fransk eksilregering i London.


DAGENS SPØRGSMÅL: Herrnhutter - hvad er det? Og hvad er historien bag? Dette er navnet på en evangelisk-luthersk religiøs menighed. De kom oprindelig fra Mähren i det nuværende Tjekkiet, hvor de efter brændingen af Jan Hus i 1415 blev forfulgt af katolikkerne. De slog sig i begyndelsen af 1700-tallet ned i den lille tyske by Herrnhut i det østligste Sachsen (i dag lige på grænsen til Polen). Herfra vandrede en del af dem nordpå. Og omkring 1770 gav den danske kong Christian VII (tilskyndet af Struensee) tilladelse til, at de kunne slå sig ned også i Danmark. De grundlagde byen Christiansfeld nord for Haderslev i 1773, og her byggede de den by, der står der den dag i dag. På dansk kaldes de Brødremenigheden. Og byen er netop blevet sat i stand. Og den er optaget på UNESCOs liste over kulturel verdensarv. Som religiøs bevægelse er herrnhutterne ofte blevet kaldt de glade pietister.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Loppemarked - hvad er historien bag det udtryk? Og hvad er det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Beskedenhed hos folk med middelmådige evner er blot ærlighed, hos de store talenter er den hykleri. Dette er sagt af den tyske filosof Arthur Schopenhauer. 2. Dagens citat: Når alle tænker ens, så er der ingen, der tænker. Hvem af dagens personer har sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 480 f.Kr.: Euripedes ( død 406 f.Kr. ) 1889: Walter Lippmann ( død 1974 ) 1913: Carl-Henning Pedersen ( død 2007 ) 1916: Aldo Moro ( død 1978 ) 1926: John Coltrane ( død 1967 ) 1930: Ray Charles ( død 2004 ) 1938: Romy Schneider ( død 1982 ) 1943: Julio Iglesias


1949: Bruce Springsteen 4. Kendte døde på denne dag: 79: 1241: 1666: 1939: 1973:

Pave Linus ( alder ukendt ) Snorri Sturlason ( 63 år ) Francois Mansart ( 68 år ) Siegmund Freud ( 83 år ) Pablo Neruda ( 69 år )

DEN 24. SEPTEMBER DAGENS NAVN: Denne dag hedder TEKLAS DAG. Den er opkaldt efter en ung, smuk købmandsdatter fra Lykien ( som lå i den sydlige del af det nuværende Tyrkiet ). Hun konverterer til kristendommen efter at have hørt Paulus prædike i Tyrkiet. Hun forlader derefter sin mand, lader sit hår klippe og ledsager Paulus forklædt som en mand. Hun blev udsat for store forfølgelser, og hun endte sine dage som en asketisk eneboer i en hule i Seleukia ved floden Tigris. Her døde hun i en høj alder i år 90 e.Kr.

DAGENS BEGIVENHED: 1862: Otto von Bismarck bliver udnævnt til kansler i Tyskland af kong Wilhelm I.

DAGENS SPØRGSMÅL: Loppemarked - hvad er historien bag det udtryk? Og hvad er det? Forklaringen på dette udtryk er meget enkelt: det er et marked, hvor der i gamle dage blev solgt gammelt, brugt tøj. Og i det tøj var der næsten altid en masse lopper. De var så at sige med oven i handelen. Derfor hedder den slags markeder næsten overalt det samme: på engelsk flea market, på tysk Flohmarkt og på fransk marché aux puces.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Hvad vil det sige at opgive ævred? Og hvor kommer udtrykket fra? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat:


Når alle tænker ens, så er der ingen, der tænker. Dette er sagt af den amerikanske TV-journalist Walter Lippmann. 2. Dagens citat: Taknemlighed er en vågen sans for fremtidige gunstbevisninger. Hvem af dagens personer kan have sagt det? 3. Kendte fødte på denne dag: 1717: 1725: 1890: 1896: 1941: 1946: 1965: 1972:

Horace Walpole ( død 1797 ) Arthur Guinness ( død 1803 ) Alan Patrick Herbert ( død 1971 ) Francis Scott Fitzgerald ( død 1949 ) Linda McCartney ( død 1998 ) Lars Emil Johansen Master Fatman ( Morten Lindberg ) Pierre Amin Gemayel ( død 2006 )

4. Kendte døde på denne dag: 1904: 1945: 1955: 2004:

Niels Finsen ( 44 år ) Hans Geiger ( 63 år ) Ib Schønberg ( 53 år ) Francoise Sagan ( 69 år )

DEN 25. SEPTEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder CLEOPHAS DAG. Han var en af Jesu disciple. Ifølge Lukas evangeliet åbenbarede Jesus sig for ham og hans bror, da de var på vej til Emaus.

DAGENS BEGIVENHED: 1972: I Norge holdes folkeafstemning om medlemskab af EF. 46,51 % stemmer ja – 53,49 stemmer nej.

DAGENS SPØRGSMÅL: Hvad vil det sige at opgive ævred? Og hvor kommer udtrykket fra? Det er et gammelt dansk udtryk, der stammer fra jordfællesskabets tid. Bønderne havde ofte deres kvæg på samme fælles græsningsareal et stykke vej fra landsbyen, hvor


alle gårdene lå samlet dengang (før 1788). Et ævred var navnet på dette fællesareal. Så når en bonde ”opgav ævred”, så betød det, at han holdt op med at deltage i dette fællesskab. Udtrykket har senere fået den almindelige betydning: give op, melde fra.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: At gøre sin hoser grønne - hvor kommer det fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Taknemlighed er en vågen sans for fremtidige gunstbevisninger. Denne interessante udtalelse kom i 1700-tallet fra englænderen Horace Walpole. 2. Dagens citat: Intelligens er evnen til at kunne acceptere sine omgivelser. Prøv at gætte, hvem der har sagt det? Hvis du da ikke lige ved det! 3. Kendte fødte på denne dag: 1644: 1764: 1897: 1906: 1935: 1938: 1944:

Ole Rømer ( død 1710 ) Fletcher Christian ( død 1793 ) William Falkner ( død 1962 ) Dmitrij Sjostakovitj ( død 1975 ) Bjarne Bent ”Liller” Pedersen ( død 1993 ) Jonathan Motzfeldt ( død 2010 ) Michael Douglas

4. Kendte døde på denne dag: 1849: 1970: 1983: 1994:

Johan Strauss den Ældre ( 45 år ) Erich Maria Remarque ( 72 år ) Ekskong Leopold III af Belgien ( 82 år ) Lise Ringheim ( 65 år )

DEN 26. SEPTEMBER DAGENS NAVN: Denne dags navn er ADOLFS DAG. Det har den efter den unge mand Adolf, der var søn af en kristen mor og en muslimsk far. Da faderen var død, anmeldte dennes familie Adolf og hans bror Johannes for, at de var kristne, og de blev begge henrettet. Det skete i år 824 e.Kr.


I dag er også ”Den europæiske Dag for Sprog”.

DAGENS BEGIVENHED: 1580: Francis Drake vender tilbage til England efter at have sejlet Jorden rundt på 33 måneder i sit skib ”The Golden Hind”.

DAGENS SPØRGSMÅL: At gøre sin hoser grønne - hvor kommer det fra? Og hvad betyder det?

Udtrykket stammer fra en oldgammel opfattelse af grønt som noget lykkeligt, mens sort var ulykkens farve. Dette brugte den ripensiske (dvs. fra Ribe) digter og journalist Anders Bording (1619-77) i sine poetiske skrifter. En forsmået frier fik sorte strømper på, mens en bønhørt fik grønne hoser på. Med andre ord: hvis ens hoser/strømper er grønne, så har man held i kærlighed.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Altona - hvad kommer det navn af? Og hvad er historien bag stedet? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Intelligens er evnen til at kunne acceptere sine omgivelser. Dette blev for mange år siden sagt af den amerikanske forfatter William Faulkner. 2. Dagens citat: Aforismer må nødvendigvis omhandle intellektuelle ting. Der findes ikke rulleskøjter for svagføre. Hvem har mon vovet denne påstand? 3. Kendte fødte på denne dag: 1849: 1870: 1888: 1889: 1898:

Ivan Pavlov ( død 1936 ) Christian den 10. ( død 1947 ) T.S. Elliot ( død 1965 ) Martin Heidegger ( død 1976 ) George Gershwin ( død 1937 )


1936: 1945: 1948: 1965:

Winnie Mandela Bryan Ferry Olivia Newton-John Lene Espersen

4. Kendte døde på denne dag: 1902: 1917: 1937: 1945: 1958: 1975:

Levi Strauss ( 73 år ) Edgar Degas ( 83 år ) Bessie Smith ( 39 år ) Béla Bartok ( 64 år ) Carl Brisson ( 65 år ) Jacob Paludan ( 79 år )

DEN 27. SEPTEMBER DAGENS NAVN: Dagens navn er COSMAS DAG. Hun var ligesom sin tvillingebror Demianus læge, og de helbredte folk uden betaling. På grund af deres kristne tro blev de begge halshugget i år 287 e.Kr. under kejser Diocletians kristenforfølgelser.

DAGENS BEGIVENHED: 1825: Verdens første offentlige jernbane mellem Stockton og Darlington åbner. Dern er på 27 miles ( 43 km ). Toget kunne køre med op til 10 vogne og holde en maksimum fart på 10 miles i timen ( 16 km/t ).

DAGENS SPØRGSMÅL: Altona - hvad kommer det navn af? Og hvad er historien bag stedet? Byen Altona er i dag en del af Hamburg. Den har 241.000 indbyggere. Men den har en interessant historie med tæt tilknytning til Danmark. Den blev grundlagt ved Elbens bred af den danske konge Christian den 3. i 1535. Meningen var, atd en skulle konkurrere, forhåbentlig udkonkurrere, den nærliggende tyske by Hamburg. Deraf fik den også sit navn. Altona kommer af det plattyske udtryk al to naar. Det betyder på højtysk all zu nah eller: alt for tæt på. Det er lidt uklart, om det er byens borgere eller dem i Hamburg, der har fundet på dette udtryk. Navnet med samme oprindelse findes også andre steder i Tyskland, f.eks. ved det tidligere gods (nu hotel) Gut Altona ved Wildeshausen. Der er også et Altona ved Melbourne i Australien. Altona blev en meget vigtig havneby i det danske monarki. Derfor blev den første danske jernbane bygget i 1844 mellem Altona og Kiel. Og da Altona gik tabt efter 1864, vard et den direkte anledning til, at Esbjerg havn blev anlagt. Den blev porten for handelen med især England.


Altona er også kendt, fordi den var Struensees fødeby. Han var læge her, før kongen Christian VII hentede ham til København som sin perosnlige læge. Som bekendt lykkedes det aldrig for Altona at udkonkurrere Hamburg. Det gik stik modsat. Og fra 1937 har byen været indlemmet netop i Hamburg.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: At stikke op for bollemælk - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Aforismer må nødvendigvis omhandle intellektuelle ting. Der findes ikke rulleskøjter for svagføre. Dette citat stammer fra den kendte danske forfatter Jacob Paludan. 2. Dagens citat: Ingen af dagens personer er kendt for noget, de har sagt. Så I får i stedet som trøstpræmie et citat af danske Erik Clausen: Der er ikke mange socialister i Socialdemokratiet og heller ikke mange rejer i rejesalat. 3. Kendte fødte på denne dag: 1601: 1722: 1862: 1934: 1942: 1958:

Kong Ludvig den 13. ( død 1643 ) Samuel Adams ( død 1803 ) Louis Botha ( død 1919 ) Ib Glindemann Alvin Stardust Shaun Cassidy

4. Kendte døde på denne dag: 1891: Ivan Gonchasov ( 79 år ) 1917: Edgar Degas ( 81 år ) 1941: Niels Larsen Stevns ( 77 år )


DEN 28. SEPTEMBER DAGENS NAVN: Denne dag hedder WENCESLAUS DAG. Den er opkaldt efter hertug Bratislaus fra Bøhmen. Han levede i årene 907 – 35 e.Kr. Hans bror Boleslaus var jaloux over for den gudfrygtede brors popularitet og hyrede derfor en flok forbrydere til at dræbe ham. Legenden siger, at Gud straffede morderne ved at få dem til at miste deres forstand. Hovedgaden i Prag er opkaldt efter Wenceslaus.

DAGENS BEGIVENHED: 1066: Vilhelm Eroberen går i land i Hastings i England. DAGENS SPØRGSMÅL: Stikker ikke op for bollemælk - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det? Udgangspunktet for dette udtryk er den gamle danske bonderet bollemælk. Den bestod af brød- eller melboller liggende i blød i varmt mælk. Og der var ofte drysset sukker eller kanel ovenpå. Høstarbejdet på landet var i gamle dage et hårdt arbejde, især for de høstfolk, som med en høtyv skulle stikke negene op på høstvognen. Når de arbejdede så hårdt, ville de ikke nøjes med bollemælk som mad. De ville ikke "stikke op for bollemælk!" I overført betydning er udtrykket senere kommet til at betyde, at man kender sit eget værd. Man vil ikke finde sig i hvad som helst.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Tage fusen på nogen - hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Der er ikke mange socialister i Socialdemokratiet og heller ikke mange rejer i rejesalat. Dette er sagt af den danske forfatter m.v. Erik Clausen. 2. Dagens citat: Menneskekærlighed er moralens væsen. Menneskekundskab er klogskabens


væsen. Hvem er mon ophav til denne interessante sætning? 3. Kendte fødte på denne dag: 551 f.Kr.: Konfutse (Confusius) ( død 479 f.Kr. ) 1841: Georges Clemenceau ( død 1929 ) 1921: Jørn Grauengaard ( død 1988 ) 1924: Marcello Mastroianni ( død 1996 ) 1934: Brigitte Bardot 1954: Margot Wallström 1969: Anders W. Berthelsen 4. Kendte døde på denne dag: 48 f. Kr.: Pompejus ( 58 år ) 935: Wenceslaus I ( 28 år ) 1891: Herman Melville ( 72 år ) 1895: Louis Pasteur ( 73 år ) 1954: Morten Korch ( 78 år ) 1962: Knud Kristensen ( 82 år ) 1964: Harpo Marx ( Arthur Duer Marx ) ( 76 år ) 1970: Gamal Abdel Nasser ( 52 år ) 1991: Miles Davis ( 65 år ) DEN 29. SEPTEMBER DAGENS NAVN: I dag hedder MIKKELS DAG. Den er opkaldt efter ærkeenglen Michael. Ifølge legenden står han ved paradisets port, hvor han leder sjælene videre ind i himlen. Gamle danske vejrvarsler for denne dag:  

Er nætterne på Sankt Mikkel klare, bliver vinteren streng, så tag dig i vare ! Blæst på denne dag betyder en hård vinter

DAGENS BEGIVENHED: 1789: Den amerikanske kongres træder sammen for første gang.

DAGENS SPØRGSMÅL: Tage fusen på nogen - hvad kommer det udtryk af? Og hvad betyder det?


Ordet fus kommer fra det franske ord fausse, som betyder falsk. I kortspil står det for et kort af meget lav værdi, som man kan narre modspilleren med. Derved er betegnelsen at tage fusen på nogen i dag kommet til at betyde at narre, snyde, overrumple, gøre grin med eller tage røven på nogen. Og det er i grunden ikke så godt.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Borgmesterstang - hvad er det? Og hvad er historien bag? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 5. Gårsdagens citat: Menneskekærlighed er moralens væsen. Menneskekundskab er klogskabens væsen. Dette blev i sin tid sagt af den store kinesiske tænker Konfutse eller Confusius flere hundrede år før vor tidsregning. 6. Dagens citat: Friheden kommer, Sancho, det er en af de kosteligste gaver, som mennesket har modtaget fra himlen. Hvem af dagens personager har mon sagt det? 7. Kendte fødte på denne dag: 1547: 1758: 1931: 1936: 1943: 1956:

Miguel de Cervantes ( død 1616 ) Horatio Nelson ( død 1805 ) Anita Ekberg ( død 2015 ) Silvio Berlusconi Lech Walesa Sebastian Coe

8. Kendte døde på denne dag: 1560: 1902: 1913: 1967: 2001:

Gustav Vasa ( 64 år ) Emile Zola ( 62 år ) Rudolf Diesel ( 53 år ) Carson McCullers ( 50 år ) Niels-Jørgen Kaiser ( 66 år )


DEN 30. SEPTEMBER DAGENS NAVN: Dagens navn er HIERONIMUS DAG. Den er opkaldt efter en af de såkaldte kirkefædre. Han levede i årene 340 – 420 e.Kr. Og han var i mange år forstander for et kloster i Bethlehem. Han er især kendt som den, der oversatte Det gamle Testamente til latin. En oversættelse, der den dag i dag er den katolske kirkes autoriserede bibeloversættelse under navnet ”Vulgata”. Legenden fortæller, at Hieronimus også engang pillede en torn ud af en løves pote.

DAGENS BEGIVENHED: 1791: I Wien uropføres Mozarts Tryllefløjten.

DAGENS SPØRGSMÅL: Borgmesterstang - hvad er det? Og hvad er historien bag? Dette er navnet på en flettet wienerbrødsstang (se wienerbrød), der indeholder remonce med marcipanmasse og er drysset med nøddekager. Så langt så godt. Men hvad er historien bag dette bagværk? Det er en opfindelse i Marstrands Bageri i København. Det blev oprettet i 1740 og lå i Nørregade. En senere bagermester i familien hed Jacob Marstrand (1848-1935). Han var en meget dygtig og opfindsom bagermester, og det var ham, visen om " Der bor en bager i Nørregade" var skrevet om. Hvorfor kom hans kreation til at hedde en borgmesterstang? Fordi han også var en i øvrigt meget aktiv byplans-borgmester i København. Marstrands Bageri eksisterede indtil for nylig. Det flyttede senere til Købmagergade og så til Falkoner Allé 4. Forretningen er nu overtaget af Lagkagehuset.

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN: Oktober - hvor kommer det ord fra? Og hvad knytter sig til denne måned? _____________________________________________ DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER: 1. Gårsdagens citat: Friheden kommer, Sancho, det er en af de kosteligste gaver, som mennesket har modtaget fra himlen.


Det kommer fra den spanske forfatter Miguel de Cervantes i bogen Don Quixote. 2. Dagens citat: Der er simpelt hen ingen nosser i dansk teater. Dansk teater mangler sensualitet. Hvem mon det stammer fra? 3. Kendte fødte på denne dag: 1840: 1882: 1908: 1935: 1936: 1945: 1956:

Johan Severin Svendsen ( død 1911 ) Hans Geiger ( Johannes Wilhelm Geiger ) ( død 1945 ) David Oistrakh ( død 1974 ) Udo Jürgens ( død 2014 ) Flemming Flindt ( død 2009 ) Ehud Olmert Frank Arnesen

4. Kendte døde på denne dag: 1955: 1976: 1985: 1997:

James Dean ( 24 år ) Aage Fønss ( 89 år ) Simone Signoret ( 64 år ) Erik Aalbæk Jensen ( 74 år )



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.