HVAD ER MENINGEN ? 2. udg.

1

HVAD-ER-MENINGEN

HVAD ER MENINGEN Mine indtryk af nogle udtryk A Agurketid? Og hvor kommer udtrykket fra?

Svaret er: Højsommeren er agurkernes modningstid. Det er samtidig det tidspunkt, hvor der normalt er meget få nyheder. Derfor har pressen ikke meget at skrive om. Den er ofte nødt til at skrive historier om næsten ligegyldige ting eller påhit og fantasier. Den gamle chefredaktør

2

for Politiken, Viggo Hørup, sagde engang: I agurketiden kan man ikke engang finde noget at skrive om med småt ved siden af den evindelige sommerhistorie om søslangen!

Akilleshæl Udtrykket kommer fra den græske mytologi. Den oldgræske sagnhelt Akilles (eller Achilleus), der er hovedfiguren i Homers Iliaden, blev af sin mor, havnymfen Thetis, dyppet i floden Styx. Derved blev han gjort usårlig. Da moderen dyppede ham, holdt hun ham i hælen, som derfor ikke blev vædet, og som derved forblev sårbar.

Da Akilles siden kæmpede ved Troja, ramtes han af Paris’ pil i hælen – og døde.

Når den seje sene, der forbinder lægmusklerne med hælbenets spids, kaldes akillessenen, så er det et levn fra Iliadens beretning.

I dag bruger man ordet akilleshæl, når man vil sige, at en person har et svagt punkt. Det er på det punkt, hun eller han kan rammes – altså i overført betydning. Så hvad er din akilleshæl?

B Bankerot Ordet stammer fra italiensk banca rotta og betyder en sønderbrudt disk. I Middelalderen var det en skik, at de norditalienske bankierers disk blev sønderbrudt, når de ikke kunne opfylde deres forpligtelse. Med andre ord: deres butik blev smadret, når de var gået fallit.

I dag bruges ordet bankerot om en stat, der er gået konkurs eller fallit. Det gjorde Danmark i 1813 i forbindelse med sin deltagelse i Napoleons-krigene. Argentina gjorde det i 1982.

Man kan også i dag bruge ordet bankerot om en person eller et firma, der er gået fallit.

Bevæbnet – eller glad for at se mig?

To berømte personer var ud at danse med hinanden. Pludselig siger hun til ham: Did you bring your gun – or are you just happy to see me? Hvem var det?

Som nogle af jer har gættet/vidste, så var det skuespilleren Mae Wests (1893-1980) bemærkning til humuristen m.v. W.C.Fields (1880-1946), da de engang var på dansegulvet sammen.

Replikken er også brugt ved flere lejligheder i filmhistorien, bl.a. igen af Mae West i hendes sidste film Sextette fra 1978.

Og så siger normalt troværdige kilder, at også selveste Angela Merkel brugte samme bemærkning, da hun for nylig mødte den hollandske statsminister!

Bide i græsset – hvor stammer det fra? Og hvad betyde det?

3

Dette udtryk optræder første gang i Homér’s digt Iliaden (fra kort før 700 f.Kr.). Her bruger kongesønnen Agamemnon udtrykket at bide i jorden med tænderne om den, der er faldet i krig. I middelalderlig littatur er ordet jorden erstattet af ordet græsset. Og det er et meget brugt udtryk. Hos vor egen Saxo (1150-1220) bruges det i beretningen om Starkads (Stærkodders) død. Folkemindesamleren Axel Olrik mener i sin bog Danmarks Heltedigtning (1903-10), at Saxos fortælling henviser til en virkelig hændelse.

På engelsk siger man bite the dust. Altså at bide i støvet. Det giver også god mening i den sammenhæng.

I dag betyder udtrykket at bide i græsset, at man taber – at man overgiver sig, f.eks. i en diskussion.

Bjørnetjeneste En bjørnetjeneste er en velment tjeneste, som får negative konsekvenser for modtageren.

Udtrykket stammer fra den franske digter Jean de la Fontaine, der skrev en fabel fra 1678 om bjørnen og gartneren. En tam bjørn vil slå en flue ihjel på sin sovende ejermands pande. Det gør den med en sten. Men stenen dræber også ejeren.

Fablen kan føres tilbage til Indien, hvor den drejede sig om en abe.

Den er med aldre ord en velment gerning, der gør mere skade end gavn.

Blind høne finder også et korn Dette udtryk går mindst tilbage til 1500-tallet. Og vor egen folkemindesamler Peder Syv (1631-1702) fra landsbyen Syv ved Roskilde bruger sætningen i denne form: Blind due finder og hvedekorn.

Men der er også en meget mere barsk baggrund for udtrykket. Dyrevenner bør ikke læse videre, da vendingen også har en meget barbarisk og blodig baggrund.

Før man begyndte at putte hønsene i små bure, gik de frit blandt hinanden. Men høns er territoriale dyr, der værner om deres område. Hvis de går for tæt, plukker de hinanden, og det er ikke usædvanligt, at de hakker hinanden til døde. Det var et stort problem i begyndelsen af 1900-tallet, hvor hønsefarmene begyndte at blive større og større. Det varede ikke længe, inden forskere på Landbohøjskolen havde fundet en løsning. Man fandt ud af, at blinde høns ikke angriber hinanden, men at de trods deres blindhed kan finde korn på jorden.

Man begyndte derfor at stikke øjnene ud på hønsene, så hønsefarmene kunne fortsætte med at vokse.

Nogen siger, at ordsproget i sin nyere form opstod som en slags forklarende undskyldning for dem, der mente, at det var synd for hønsene..

4

Modstanden mod den barbariske løsning blev større og større. Og da Folketinget i 1979 vedtog loven om små bure til høns, hvor de ikke angriber hinanden, var det ikke længere nødvendigt at stikke deres øjne ud.

I dag bruges udtrykket blind høne kan også finde et korn ofte selvironisk for at sige, at selv en person uden større forudsætninger, med lidt held, kan løse en bestemt opgave.

Det tilsvarende udtryk på engelsk er noget ganske andet, men handler alligevel på en måde om samme sag: Luck is blind and can affect anybody.

Blå mandag Hvad er blå mandag – og hvor kommer udtrykket fra? Det er oprindelig betegnelsen for mandagen i påskeugen, da de katolske kirker ofte var klædt i blåt. Det var tit en dag, der blev fejret med særlig løssluppenhed. Hvor man festede løs. Og derved blev man naturligvis meget træt og udkørt. Derfor er betydningen af betegnelsen blå mandag senere blevet, at på den dag gjorde man kun det allernødvendigste. Udtrykket spiller også over i udtrykket: en mandagsbil. Dermed mener man en bil, hvor der er sjusket med fremstillingen af den (fordi man var træt og uoplagt).

Blåt blod Udtrykket er en gammel betegnelse for adelskab. Det stammer fra Kastillien i Spanien.

Kastillianerne var lysere i huden end de indvandrende maurere og jøder. Derfor kunne deres blodårer ses tydeligere og se mere blå ud gennem huden. Man talte om sangre azul (blåt blod).

Da Kraks Forlag i 1910 begyndte at udgive en Blå Bog (efter engelsk mønster Who’s Who), en samling af nulevende danske mænds og kvinders levnedsløb, skulle navnet naturligvis forstås som en udvalgt kreds af mere kendte personer. Men der blev ikke i forordet givet nogen forklaring på navnet. Kort inden udgivelsen havde der dog i København været planer om oprettelse af en Blå Klub.

Når man i dag bruger vendingen Blåt Blod, menes – som i meget gamle dage – at vedkommende er kongelig eller adelig.

Blåstemple – eller blåt stempel Dette udtryk har sin oprindelse i England. Den højeste britiske ordens båd hedder the blue ribbon, det blå bånd. Finere kunne det ikke blive. Det var derfor noget meget eftertragtelsesværdigt. Det tilsvarende franske udtryk er cordon bleu, der betyder det blå bælte.

5

Da man senere indførte stempler bl.a. for at vise et produkts kvalitet, var det derfor naturligt at bruge blåt. At lave et blåt stempel. Sådet man gjorde, var at blåstemple. Det var beviset for, at det, der blev stemplet, var af høj kvalitet.

Udtrykket at blåstemple bruges i dag både i direkte og i overført betydning. På engelsk er det tilsvarende udtryk den dag i dag to give it a blue stamp.

Bragesnak Brage var i den nordiske mytologi gud for digtining og veltalenhed. Den islandske forfatter Snorre Sturlason skrev i 1200-tallet om det i Snorres Saga (Brages Samtaler). Og i 1844 udgav N.F.S. Grundtvig en bog om ”Brage-snak”. Det blev fremstillet som højtidelig, vidtløftig tale, som ikke nødvendigvis havde meget hold i virkeligheden. I nutiden bruges betegnelsen om uklare, svævende stemningsytringer. Eller sagt på en anden måde: Det er talen, der holder manden – og ikke omvendt!

Broderparten - at få broderparten Dette udtryk stammer fra Middelalderen. Dansk lov dengang fastslog, at en brors arvedel skulle være dobbelt så stor som en søsters. Formålet var at fastholde slægtsgårde i slægtens besiddelse. Hvis gården tilfaldt en datter, kunne den ved giftermål gå over i en fremmed slægts eje.

I dag bruger man udtrykket at få broderparten til at sige, at vedkommende (han eller hun) får det meste af et eller andet. Eller tager broderparten, hvis man ved høflig selvbetjening f.eks. tager det største stykke kage, når man aftaler at dele kagen med en anden.

Bæverding Dette slang-lignende udtryk kommer af ordet beværtning. De mange islandske studenter, som var – og delvis er – i København, ville som i alle ord på islandsk lægge trykket på 1. stavelse af ordet. Så når de ville sige beværtning, blev det til bæverding. Denne betegnelse fik efterhånding sit eget liv og sin egen betydning. Det stod for et lille, tarveligt værtshus.

Det sjove er, at man på letzebürgisch (det er det sprog, man taler i Luxembourg) bruger ordet Boeffeding med nogenlunde samme betydning. Det er også navnet på en god luxembourgsk øl.

Måske de også har haft islandske studenter i Luxembourg  Bøller – og Bøllemosen

6

Navnet Bølle stammer fra omkring 1885. I Jægersborg Hegn nord for København findes Bøllemosen. Den har navn efter planten Mose-Bølle. Her dannedes i året 1885 er gruppe af uvorne læredrenge, der hver søndag samledes og gjorde tossestreger i området. De kaldte sig selv ”Bølle-Sjakket”. Deraf kom betegnelsen bøller for især unge, der ikke kunne eller kan opføre sig ordentligt.

Det er pudsigt at tænke på, at det engelske ord bullies betyder stort set det samme. Men de to ord har sprogmæssigt og historisk ikke noget med hinanden at gøre.

C Canossa – at gå til Canossa Det stammer fra den tyske kejser Heinrich den 4.’s kamp med Pave Gregor den 7. Heinrich regerede i årene 1056-1106. Da kejseren på rigsdagen i Worms i 1076 erklærede paven for afsat, startede en voldsom konflikt. Paven lyste Heinrich i band. Konflikten endte med, at kejseren året efter barfodet og iført bodsdragt måtte vandre den lange vej til pavens slot Canossa syd for Parma i Norditalien. Her måtte han vente i gården i 3 dage i vinterkulde, før paven tog ham til nåde.

Udtrykket at gå til Canossa blev senere meget kendt, da kansler Bismarck i 1870erne indledte en voldsom kamp mod pavestolen. Vi går ikke til Canossa, sagde Bismarck gang på gang. Til sidst blev der ved forhandling sikret en forsoning. Og diskussionen bagefter var naturligvis, om kansleren alligevel i overført betydning var gået sin bodsgang til Canossa.

I dag betyder udtrykket, at man i en strid overgiver sig helt og holdent og til slut ”beder om godt vejr”, som man også siger.

Carte Blanche Vendingen kommer fra fransk og betyder hvidt kort (eller papir). Det opstod i gamle dage i forbindelse med forhandlinger. Det kunne være militære, politiske eller økonomiske forhandlinger. Den person, som fik fuldmagten til at forhandle og indgå aftaler, fik et stykke blankt papir, hvorpå der kun var en underskrift fra den øverste chef. Så kunne forhandleren selv udfylde resten med det, hun eller han havde aftalt. Og så var den sag klaret. F.eks. om en kapitulation.

I dag bruges udtrykket carte blanche i betydningen: ubetinget fuldmagt. Man kan gøre, hvad man vil.

D Danaidernes kar

7

Danaos eller Danaus var i den græske mytologi kongesøn fra Egypten. Han havde 50 døtre – kaldet danaiderne. De blev tvunget til at gifte sig med 50 mænd. Og da de 49 af dem på bryllupsnatten dræbte deres ægtemænd, blev de i underverdenen sat til at fylde et kar, der ingen bund havde. Og ifølge sagnet fortsætter de deres håbløse og uendelige arbejde den dag i dag. Med andre ord: en opgave, der aldrig slutter.

Dans på roser Udtrykket stammer fra perioden med Romerrigets forfald i den 3.-4. århundrede e.Kr. Her gjorde man masser af dekadente ting. En af dem var at strø om sig med roser – eller at leve i evindelige rosenmængder. Sengene var ofte fyldt med rosenblade. Og gulvene var dækket af roser. Skikken blev af og til også brugt i Middelalderen ved særlige lejligheder. I overført betydning vil ”danse på roser” sige ”at have gode dage”.

Danse efter nogens pibe Udtrykket stammer fra langt før vores tidsregning. Den kendte græske historiefortæller Æsop (620-564 f.Kr.) fortæller i en af sine fabler om en fisker, der forgæves spiller fløjte for at lokke fiskene til sig. Da han endelig har fanget dem og de ligger sprællende på stranden, hånede han dem ved at sige: Nu danser I nok efter min pibe, selv om I ikke ville gøre det før!

I dag betyder udtrykket at danse efter nogens pibe, at man retter sig efter nogen. At man overgiver sig. Man underkaster sig andres vilje.

Dum som en gås Dette udtryk kendes på mange sprog og gennem århundreder. På den ene side er det måske ikke så mærkeligt, at det kunne opstå. Gåsen har siden for-historisk tid været en fast bestanddel af husholdningen hos befolkningen. Og der har også altid været masser af vildgæs, der over vore hoveder fløj langvejs for at overvintre under varme himmelstrøg.

Man mener, at udtrykket dum som en gås kommer af, at en gås, der kommer vraltende på sine store fødder og siger kwak-kwak ser ret dum og uintelligent ud. Der er ikke meget elegant over den, hvis man er lidt kritisk. Så den må være lidt dum.

Men i virkeligheden er den snarere meget klog. Gåsen er et flokdyr. Og når den er på jorden, er der altid årvågne vagtposter ude i kanten af flokken. De skræpper op og går muligvis til angreb, hvis uvelkomne mennesker eller andre dyr nærmer sig.

Og når gæssene flyver, sker det også i flok. De flyver i V-formation. Hvorfor? Fordi så sparer de omkring 70 % af den energi, de skulle bruge, hvis de fløj enkeltvis. Kun den forreste, spydspidsen, må trække det store læs. Og når han eller hun er træt, så overtager en anden den forreste position. Er det dumt?

Mon ikke snarere det er os mennesker, der er ”en dum gås”, når vi har hægtet udtrykket på disse flotte og imponerende dyr.

8

Udtrykket en dum gås bruges ofte til at beskrive især kvinder, som man ikke mener ”har ret meget at flytte rundt med”, altså at de ikke imponerer ved deres klogskab.

Døden fra Lübeck Dette udtryk stammer fra kalkmaleriet Dødningedansen i Marienkirche i Lübeck. Det er fra året 1463. Her afbildes denne dans, og da den er skrevet i anførselstegn, er man sikker på, at denne dans er kendt fra lang tid før. Med udgangspunkt i dette maleri siger man, at nogen ser ud som døden fra Lübeck – underforstået som døden på dette kalkmaleri. Og han ser ikke godt ud  Udtrykket ligner et tilsvarende udtryk: Se ud som døden i åbenbaringen. Her henvises til Johannes Åbenbaring, hvor døden dog ikke beskrives, men kun dens bleggule hest.

E Espeløv – at skælve eller bævre som et espeløv Dette er et udtryk, vi har overtaget fra tysk. Oprindelig kommer det fra fransk: Il tremble comme la feuille. Espeløv er en gammel dansk betegnelse for ask. Men i virkeligheden er det ikke det træ, der her er tale om. Det er derimod asp (poppel), hvor især bævreaspen hører til Danmarks oprindelige træbestand.. Man mener, det er Danmarks ældste skovdannende træ.

Netop dette træs blade sidder på en fladtrykt stilk, og dennes form medfører, at bladene dirrer ved den mindste luftning. Det er derfor naturligt, at denne udenlandske vending her til lands er blevet knyttet netop til dette træ.

I dag betyder vendingen at skælve, ryste eller bævre som et espeløv, at man enten er bange eller meget nervøs for noget. Eller at man fryser som en lille hund. Eller begge dele 

F Fanden – fanden er løs i Laksegade Alle ved, at det betyder, at der er noget rivende galt. Historisk kommer udtrykket fra september 1826. Da var der vild panik i Laksegade i det indre København. Fra et eller andet sted i gaden eller i nærheden blev der hele tiden affyret ikke blot tilråb, men mere håndgribeligt skyts mod mange af gadens beboere. Det regnede med kartofler, tørv og pindebrænde, og mange ruder blev smadret. Skytset kom flere forskellige steder fra. Politiet prøvede at løse mysteriet, men det lykkedes dem aldrig at finde gerningsmanden eller gerningsmændene. Det bestyrkede for alvor folks tro på, at det virkelig var Fanden, der var løs i Laksegade.

Selve udtrykket Fanden er løs kommer oprindelig fra Johannes Åbenbaring og fra en ballet, der blev opført i København i 1791.

9

Fanden og hans oldemor Dette er en ældgammel folkelig talemåde, der oprindelig kommer fra tysk. Martin Luther (1483-1546) tager det op og taler om ”der Teufel selbst oder seine Mutter” - altså djævelen selv og hans mor. I Grimms eventyr nogle hundrede år senere bliver mor så til bedstemor.

Og på dansk er det gledet over i ordet oldemor.

Meningen hele vejen igennem har været og er: noget vrøvl om alle mulige ting og sager.

Af og til bruges i stedet (og med samme mening) udtrykket fanden og hans pumpestok. Det menes, at dette udtryk af en folkelig fordanskning af det latinske dåbsritual : Abrenuntias Satanae – et omnibus pompis ejus (forsager du djævelen og alt hans væsen), hvor pompis er blevet til pumpestok.

Feje for egen dør Dette udtryk er også meget gammelt. Og det har altid og på alle sprog været brugt i overført betydning. Den danske sprogforsker Peder Syv (1631-1702) citerede et gammelt ordsprog således: Ville hver gøre rent for egen dør, blev snart den ganske stad ren! Og den store tyske digter Wolfgang von Goethe (1749-1832) sagde det samme på denne måde: Lad alle feje for egen dør, og verden ville blive ren! En tredje version var: Mange fejer for andre folks dør, men ikke for egen!

Hvis man skal ”oversætte” disse udsagn til almindeligt sprog betyder det, at man skal rette sine egne fejl, før man blander sig i andres. Man skal kende sin begrænsning.

På engelsk er det tilsvarende udtryk: Put your own house in order, before you criticize others.

Femte kolonne Udtrykket stammer fra den spanske borgerkrig 1936-39. General Franco var i gang med at angribe Madrid med 4 kolonner (fire militærenheder, der angreb fra hver sin side). Samtidig organiserede han, at fascististike tilhængere inde i byen gjorde sig klar til kamp og i det rette øjeblik kunne gøre opstand og angribe regeringens styrker indefra. De fik navnet den femte kolonne. Senere blev udtryk brugt om tyske spioner, der under angivelse af at være pressefolk, videnskabsmænd eller forretningsledere var tyske spioner i Tysklands nabolande – klar til at hjælpe til, når og hvis tyske tropper angreb det land, de var i.

Senere er udtrykket blevet brugt om den type landsforræddere, der af ideologiske årsager føler sig nærmere tilknyttet et andet land end deres eget, og derfor går i det andet lands

10

tjeneste ved at videregive fortrolige oplysninger til dette. Sovjet benyttede sig i høj grad af femte kolonne folk i mange lande, inkl. Danmark.

Fjer i hatten Fjer har spillet en stor rolle langt tilbage i tiden. Allerede græske Æsop (620-564 f.Kr.) taler i en af sine fabler om lånte fjer. Det var en krage, der havde iført sig påfuglefjer for ”at gøre sig til”. I Romertiden før Kristi fødsel brugtes fjer i mange hjelme for krigerne. De skulle symbolisere, at krigerne kunne flyve ligesom fuglene. Efterhånden blev det skik og brug, at jo flere fjer man havde, desto finere var man. Man havde mange fjer i hatten.

En engelsk talemåde fra et par hundrede år siden sagde, at ingen skulle bære en fjer, hvis han ikke havde dræbt en tyrk. Og Cyrano de Bergerac siger i en replik: Jeg bærer uden lyde og uden plet min fjer. Med andre ord: jeg er stolt af at have en fjer i hatten.

I dag bruges udtrykket en fjer i hatten til at sige, at én har fået en hæder, som han eller hun kan være stolt af. Altså noget meget positivt. Derimod er udtrykket at have en fjer på noget helt andet. Baggrunden for det udtryk kommer for sig selv  Flamenco Det er velkendt, at flamenco er en ilter spansk sang med guitarspil, kraftfuld dans og heftig klappen med hænderne. Den kendes især i Andalusien i Sydspanien.

Den var oprindelig de fattiges kultur. Den stammer fra 1500-tallet og har sit ophav især i zigøjner-musik og delvis i den mauriske kultur, som blev tilbage efter fordrivelsen af maurerne (araberne) fra Europa op til 1492.

Flamenco er første gang nævnt i 1774. Og da den første Flamenco Cafe åbnede i Andalusien i 1842, var den i første omgang ingen succes.

Hvor kommer så ordet flamenco fra? Flamenco – også på spansk i dag – betyder flamsk.

Hvordan hænger det sammen? Det gør det, fordi man i Spanien i 1500-tallet mente, at zigøjnerne kom fra de Spanske Nederlande (inkluderet det nuværende Belgien). De hørte nemlig under den spanske konge fra 1556-1713. Så det kan meget vel være, at der er noget om snakken.

Flue – som en flue i en flaske

11

Dette er et folkeligt udtryk fra gammel tid på dansk. Folkemindesamleren Peder Syv (16311702) citerer vendingen på denne måde: ... som har fluer og myg i hovedet. Senere bruger den norsk-danske digter Johan Hermann Wessel (1742-85) det i sin sørgespilsparodi Kierlighed uden strømper (fra 1772) således: Mit blod flyder som fluen, der i flasken kom” Udtrykket fra folkedybet og senere i de to citater betyder: der hersker en stor grad af forvirring.

Det er stadig betydningen i dag. Så når nogen siger til dig: Dine tanker og forslag er som en flue i en flaske, så skal du ikke blive særlig glad og stolt.

Flyvende hollænder Udtrykket den flyvende hollænder stammer fra et sagn fra 1500-tallet. Det fortalte om et hollandsk handelsskib, der konstant sejler rundt på alle have, ikke mindst i nærheden af Kap Det Gode Håb i Sydafrika. Det kommer aldrig i havn. Skibet varsler ulykke for alle de skibe, der ser det. Denne evigheds-straf skulle være Guds straf over den hollandske kajtajm Vanderdecken for blasfemi (gudsbespottelse).

Emnet er ofte behandlet i kunst og litteratur, bl.a. i Richard Wagners spøgelsesopera af samme navn.

I dag ville man nok snarere tale om et spøgelses-skib, dvs. et skib der sejler rundt uden besætning. Og sådanne skibe findes faktisk. Det er dog ikke farligt blot at se dem. Man skal støde ind i dem, før det bliver farligt. Og det sker heldigvis yderst sjældent.

Fransk visit Dette er en gammel talemåde fra mange lande, især fra Frankrig, England, Tyskland og Holland. Det betød, at man kom på et meget hurtigt besøg, sagde noget ligegyldigt og gik uden at sige farvel. Og det blev vel at mærke ikke anset for at være uhøfligt dengang.

I Frankrig og i Tyskland brugte man af og til udtrykket engelsk visit med den samme betydning.

I dag betyder et fransk visit, at man aflægger et lynvisit – man smutter hurtigt igen.

Fugl Føniks Dette er et sagndyr, der optræder hos de oldgræske digtere. Fuglens fjer bliver antændt af solen, og den brænder på sin rede. Men af asken opstår der en ny Fugl Føniks. Deraf kommer udtrykket: At rejse sig som Fugl Føniks.

12

Fablen forekommer også i en anden form: Fuglen Føniks er den eneste af sin art i verden, og den har levet i 500 år i den arabiske ørken. Så samler den vellugtende træ til et bål. Dette blev antændt af solen. Og af asken fra bålet opstod fuglen igen, men i forynget og forskønnet skikkelse.

I dag betyder udtrykket at opstå som fugl føniks, at noget sker helt uventet – nærmest ud af ingenting. Det er noget positivt, men tæt på at være uvirkeligt. Nærmest trylleri.

Fuld som en allike I virkeligheden hedder det: fuld som en alke(fugl). Det har sin naturligvis forklaring i, at disse fugle har en meget dinglende gang. Det skyldes deres meget oprette gang og meget korte ben. Men udtrykket er i tidens løb blevet til ”fuld som en allike”. Det har ikke samme grund.

Måske er det en forvanskning. Eller også skyldes det, at alliker er meget tyvagtige og drukfældige. Hvad der i hvert fald er helt sikkert er, at det ikke er nogen udpræget ros, når en person får udtrykket heftet på sig.

Fusentast Dette gamle ord kommer af en sammenblanding af et forældet tillægsord, der hed fus. Det betød ivrig eller fremfusende. Og så ordet fantast. Resultatet blev fusentast.

I dag bruger man ordet fusentast om en person, der handlet overilet og ubetænksomt. En himmelstormer. En person, der er letbenet, vejet og fundet for let. Kært barn har mange navne. Men man skal ikke blive ubetinget stolt, hvis man bliver kaldt en fusentast  Fyr og flamme Dette udtryk kommer oprindeligt fra den store romerske digter Ovid (43 f.Kr. – 18 e.Kr.).

Senere blev det meget brugt på tysk (Feuer und Flamme). Det henviser til brand i halm. Det blusser voldsomt op fra starten. Men det er ligeså hurtigt udbrændt. Med andre ord: hvis en person bliver fyr og flamme om nogen eller om noget, så er der en stor risiko for, at det meget snart holder op igen.

Føje tid Det poetiske udtryk om føje tid har sin sproglige oprindelse i nedertysk. Det gamle ord føj kommer af det gamle tyske ord voge, der betyder passende. I nutidsdansk betyder udtrykket: om kort tid.

Udtrykket om føje tid er bl.a. kendt fra fynboen H.C.Andersens (1805-75) lovprisning af Jylland – nogen kalder den ”Jyllands nationalsang”: Jylland Mellem Tvende Have. Den skrev han på en rejse i diligence mellem Randers og Viborg i 1859. Her er et af versene:

13

Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe, blomster myldre milevidt.

Skynd dig, kom! om føje år heden som en kornmark som en kornmark står.

G Galimathias Oprindelsen til udtrykket er usikker. Der er flere forklaringer. Den ældste, som vistnok er helt forladt nu, var, at der var tale om en genitiv-form af det latinske ord gallus, der betyder hane. I forbindelse med navnet Mathias betød det hanens Mathias. Det var nok en almindelig forsnakkelse for: Mathias’ hane.

De seneste forklaringer er: en omdannelse af garrimantia, som Albertus Magnus (1193-1280) skal have dannet af det latinske ord garrire, at sludre. Eller: gallus kunne omkring 1500 betyde hane i den specielle betydning Kamphane i en disputats. Og sidste del af ordet kunne komme af græsk mathia, viden, altså ”disputatsviden”, ”akademisk mundsvejr” – kort sagt: vrøvl.

I Danmark har Holberg brugt ordet i fortalen til Peder Paars.

I dag betyder udtrykket galimathias, at noget er helt tosset – helt ude i hampen.

Gentlemen’s aftale Dette udtryk stammer fra en række berømte middagsselskaber hos den amerikanske finansmand J.P. Morgan i 1886. Morgan levede i årene 1837-1913. Under disse (herre)selskaber blev der indgået en del meget vigtige aftaler. De var ikke skrevet ned i en kontrakt og hvilede udelukkende på gensidig tillid til det givne ord. Dette var Gentlemen’s Aftaler eller Gentlemen’s Agreements.

På dansk taler man samme måde om at give håndslag på en aftale. To, der laver en aftale, bekræfter den ved at slå deres højre håndflader sammen. Så er den sag afgjort. Det er f.eks. på den måde, man igennem tiderne og stadig væk handler heste (og andre ting) på Hjallerup Heste- og Kræmmermarked hver sommer.

Gift – det kan du tage gift på Middelalderlig overtro fremkaldte mange prøver på en anklagets skyld eller uskyld. De hed ordalier eller gudsdomme. Mange husker den gamle danske bæreprøve – at bære gloende jernbyrd. Det vil sige, at en anklaget skulle bære gloende jern. Hvis han eller hun ikke blev

14

forbrændt, var man uskyldig. I mange lande brugte man at lade den anklagede få en såkaldt hostietablet, dvs. et stykke brød i munden. Kunne man nedsvælge genstanden, var man uskyldig, og hvis maden blev siddende i halsen, var man skyldig. Vendingen Maden sidder mig i halsen, der findes på mange sprog, kommer deraf.

En anden test var at lade den anklagede spise gift. Gjorde det ham ingen skade, var han frifundet. I modsat fald led han den fortjente straf. Deraf kommer vendingen: Det kan du tage gift på, når en påstands sandfærdighed eller korrekthed skal understreges. Også den findes på mange sprog.

Giftemål Mænd gifter sig med kvinder i håb om, at de aldrig ændrer sig. Kvinder gifter sig med mænd og håber, de vil ændre sig. I begge tilfælde bliver man skuffet. Hvem har sagt det? Albert Einstein.

Glimre ved sit fravær Romerne havde i sin tid den faste skik ved særlige begravelser, at deres forfædres og slægtninges portrætter blev båret foran ligtoget. Det var en æresbevisning. Da Junia – søster til Brutus og Cassius’s kone – blev begravet, manglede billederne af Brutus og Cassius. De var faldet i unåde. De brillierede ved deres fravær.

Udtrykket at glimre ved sit fravær bruges i dag til at sige, at nogen man forventer vil være til stede ikke er der. Ofte som en slags stille protest. Eller måske fordi de ikke er indbudt.

Goddag mand – økseskaft Denne vending stammer fra engang, da en døv mand sad oppe i et træ. Han var ved at save en gren af, som han skulle bruge til at lave sig et økseskaft.

Pludselig fik han øje på to mænd, der kom gående imod ham. Manden i træet ønskede ikke, at de to herrer skulle opdage, at han var døv. Derfor prøvede han at regne ud, hvad det første var , de to mænd ville sige til ham, når de nåede træet. Den døve mand blev enig med sig selv om, at de nok ville spørge, hvad han skulle bruge den gren til, han var ved at save af. De to herrer nåede nu træet og sagde: ”Goddag mand” Hvortil den døve mand svarede: ”Økseskaft!”

Udtrykket bruges som bekendt stadig væk. Nu betyder det, at man svarer på noget helt andet, end der bliver spurgt om. Eller giver en kommentar, der ikke har noget med det at gøre, man diskuterer.

Gode skind – At gå ud af sit gode skind I gamle dage troede man, at det under visse omstændigheder var muligt at forlade sin ham og iklæde sig en anden skikkelse. Udtrykket At være ude af sig selv stammer også herfra.

15

I nutiden er meningen med denne vending, at en person er ved at miste besindelsen, så han eller hun ikke længere (oftest i kortere eller somme tider i længere tid) helt er sig selv.

Godt skåret for tungebåndet Dette udtryk kommer fra det gamle testamente, 2. Mosebog. Her taler Moses til Herren om, at han er uomskåret på læberne. Meningen med dette udtryk i overført betydning er, at han er en dårlig taler. At være omskåren ville efter jødisk lov sige, at man er, som man skal være.

Derfor betyder ordet uomskåren, at man ikke er, som man skal være.

I dag betyder at være godt skåret for tungebåndet, at man taler godt – har gode talegaver – at man er en god taler.

Gordisk knude Dette udtryk kommer fra Apollons Orakel i Delfi – verdens centrum i oldtidens Grækenland.

Oraklet havde forudsagt, at den, der kunne løse en knude, der var slået på seletøjet på en vognstang, der stod i Zeus-templet i Gordion, ville blive verdens hersker.

Så kom Alexander den Store (356-323 f.Kr.) og løste knuden ved at hugge den over med sit sværd. Og han blev faktisk den daværende kendte verdens hersker.

I dag betyder at løse den gordiske knude, at man løser en opgave, der på forhånd ser helt umulig ud.

Gravens rand – at gå på gravens rand Man sagde også tidligere: at stå med det ene ben i graven. Udtrykket stammer oprindelig fra græsk mytologi. Her fortæller man om færgemanden Charon, der i sin utætte båd sætter de døde over floden Acheron til Dødsriget. Erasmus af Rotterdam taler f.eks. i sine skrifter om, at alderdommen har det ene ben på Charons båd, og han rammer dermed tanken om, at man skridtvis nærmer sig Dødsriget. Fra at stå med det ene ben på Charons båd blev det efterhånden til at stå med det ene ben i graven. Men da gravskikken gjorde gravene dybere, krævede logikken, at man ikke havde det ene ben i graven, men gik på dens rand. Det indrettede udtrykket sig så efter.

I dag betyder udtrykket at gå på gravens rand, at man nok ikke har så lang tid igen at leve i.

Griller i hovedet Udtrykket at sætte nogen griller i hovedet stammer oprindelig fra tysk. Ordet griller kommer af det latinske ord gryllidæ, der betyder fårekyllinger. Man troede i gamle dage, at hvis man så disse insekter i sin have, så varslede det lig, altså at nogen døde. Det kunne også dengang

16

forståes i overført betydning. Holberg lader i fortællingen Barselsstuen Jeronimus snakke om, at jeg har fået Griller i Hovedet og tviler om min hustrues Troskab!

I dag betyder udtrykket, at man har fået nogle tossede ideer. Man er røget ud af en tangent.

Grundlovsdag den 5. juni: Spørgsmålet er: Hvorfor blev netop den 5. juni valgt til underskrivelsen?

Alle ved, at den 5. juni er Danmarks grundlovsdag. Måske også, at det var tirsdag den 5. juni 1849, at landets fik sin allerførste frie grundlov Men ved du også, HVORFOR det netop blev den 5. juni ? Sikkert ikke.

Det er sød historie. Og det skulle være ganske vist.

Den grundlovgivende rigsforsamling med landets brave mænd ( ingen kvinder, naturligvis ) havde siden oprøret i foråret 1848 drøftet og debatteret, hvordan den nye grundlov skulle se ud. Der var mange synspunkter. Også nogen om, at det slet ikke var nogen god ide med en fri forfatning. Bl.a. salig Grundtvig forfægtede dette synspunkt.

I foråret 1849 var et stort flertal blevet enige om en tekst. En tekst, der ligger tæt på den første belgieske grundlov fra 1830.

Nu skulle den enevældige konge, Frederik den 7., så skrive den under. Det var ikke noget problem. Han ville gerne. Og han interesserede sig i det hele taget ikke så meget for rigets styrelse.

Da datoen skulle fastlægges, tog hans elskede Louise Rasmussen, snart grevinde Danner, fat.

Hun insisterede på, at han skulle skrive under den 5. juni.

Hvorfor ? Fordi så var hun sikker på, at hele landet fremover ville flage på hendes søns fødselsdag. Han var nemlig født den 5. juni 1841. Godt tænkt!

Men hvad var det nu for en søn ? Kongens søn? Ingenlunde. Faderen var kongens bedste ven, bogtrykker Johan Carl Ernst Berling. Arvingen til Berlingske Tidende. Han var siden 1830erne Louise Rasmussens faste elsker. Og han ville egentlig også gerne gifte sig med hende. Men det satte hans mor og hans søster sig voldsomt imod. Det ville efter deres opfattelse være langt under hans stand at gifte sig med en almindelig danser fra Det kgl.

Teater.

Alligevel kom der en søn ud af forholdet. Han hed Frederik Carl Christian Louis Berling. Han blev født diskret i Flakkebjerg i Vestsjælland. Senere kom han i pleje hos Ane Jacobsen i København under navnet Carl Christian Jacobsen.

Som voksen flyttede han til England og fik en uddannelse på forskellige universiteter. I 1879 erhvervede han godset Waybread Hall i Suffolk. Og i 1894 blev han britisk statsborger. Han omkom ved en bilulykke i Ipswich i 1907 og efterlod sig to døtre.

17

Dette er historien om HVORFOR DEN 5. JUNI. Så sig ikke, at Grevinde Danner ingen indflydelse havde på begivenhederne i landet dengang. Med virkning den dag i dag.

Græsenke – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

Udtrykkets oprindelse kendes ikke med sikkerhed. Forklaringerne er mange. Fra tysk og svensk har vi denne forklaring: en forført og forladt pige – specielt en pige, der er forført i det fri (på græs). Det samme siges om det tyske udtryk Strohwitwe. Danske Peder Syv (16311702) siger, at ”græsenke kaldes den, hvis mand har hængt sig”. Spøgefuldt har man på mange sprog kaldt en ægtemand, hvis kone er bortrejst, for græsenkemand. En betegnelse, der er vendt tilbage til kvinden, så græsenke blev betegnelsen på en kvinde, hvis mand var bortrejst.

I Norge kaldes en græsenkemand ofte græskar (kar=karl).

I dag bruges betegnelsen græsenke stadig som betegnelse på en kvinde, hvor manden er midlertidigt bortrejst. For sømandskoner gælder den særlige skik, at en græsenke sætter to hvide kattefigurer af porcelæn i vinduet. Og kattene kigger udad. Hvis de står der og kigger indad i huset, så er manden hjemme. Så kan man selv fundere over, hvad en sømandsgræsenke på denne måde ønskede (og ønsker) at signalere!

Gullasch-baroner Dette udtryk betyder, at nogen pludselig er blevget meget rige på grund af krig. Det stammer fra 1. verdenskrig, hvor de tyske soldater i høj grad ernærede sig med konserves, især med gullasch. De store feltkøkkener blev kaldt Gullasch-Kanonen. Denne gullasch kom især fra neutrale lande, ikke mindst fra Danmark. De var i hast opstået store konservesfabrikker. Og hvaliteten af maden var ikke altid i top  Men ejerne blev meget rige. Og de havde ofte for vane at prale offentligt af deres store rigdom. Derfor er ordet Gullasch-baroner ikke noget positivt ord. Ej heller i dag. Det svarer meget til nutidens såkaldte ny-rige, ikke mindst fra Rusland og Kina.

Gæster og fisk lugter ilde efter 3 dage Dette er et gammelt udtryk, der oprindelig blev brugt i oldtidens Grækenland. Første gang man ser det skrevet ned er hos den romerske komedieforfatter Plautus (omkr. 200 f.Kr.). Han gendigtede ofte græske komedier. I stykket Den storprangende Soldat bruger han sætningen: Ingen ven er så velkommen, at han ikke efter tre dage vil være en plage i en vens hus. I en senere vending siges der i Ordsprogenes Bog: Sæt sjældent din fod i din næstes hus, at han ej får for meget af dig og ledes. Og ved at kæde ubehaget ved at have gæster for længe med gammel (og halvrådden) fisk, kommer budskabet klart igennem. Alle ved, hvordan dårlig fisk lugter  I dag bruges udtrykket for at sige: Bliv ikke for længe. Eller: Overdriv ikke – heller ikke ved besøg.

18

Gøre kål på noget Kål har alle dage været en meget vigtig spise. I oldtidens Norden hed de kál – og hørte til hvermands livsfornødenheder. Det var fattigmandskost. Og derfor gjorde man også grin med kål. Vrisne Søren Kierkegaard var en af de slemme i den henseende.

Udtrykket at gøre kål på noget, f.eks. på kålen, betød at spise det op, Når man havde gjort det, var den pist verschwunden, tilintetgjort. Man havde bragt den af vejen. Og da den ikke var særligt højt agtet, var det egentlig godt, at den var væk, brugt op.

I dag bruges udtrykket til at sige, at noget – og ikke specielt kål - er tilintetgjort. Der er gjort en ende på det.

Gå amok Ordet amok er oprindelig malaysisk og betyder rasende og vanvittig. Det kom i sin tid til Europa via Holland, Portugal og England. Det bruges første gang i en bog i England i 1600tallet med stavemåden amuck.

I dag er betydningen fortsat at blive vild og ustyrlig, ofte med voldsom ophidselse og med vold til følge.

I overført betydning kan at gå amok betyde at handle hurtigt og ukontrolleret – som i ekstase.

Man siger f.eks., at folk går amok i julegave-indkøb.

Gå fløjten Denne talemåde er af meget gammel oprindelse. Og den har ikke noget med at fløjte at gøre.

Den stammer fra en ældgammel grov tysk talemåde: He schürde sin gat un gung fleiten. Det betød direkte oversat, at han strøg sin rumpe og gik fjertende. Eller i nutidens sprog: Han listede sig afsted uden at betale.

Det plattyske udtryk fleuten gaan (højtysk: flöten gehn) er det samme ord som det engelske flit, der betyder at flytte og derefter liste sig hemmeligt bort.

Med andre ord kan man sige, at når man i dag bruger udtrykket at gå fløjten, så mener man, at en person eller snarere en mulighed er forsvundet – næsten uden at nogen har bemærket det.

Gå i hundene Udtrykket at gå i hundene stammer fra gamle dage, da man smed alt affald ud på gaden, og de løsgående og mere eller mindre vilde hunde kastede sig over det. Helt tilbage i det gamle

19

testamente tales der om, at hundene skulle æde Jesabels kød på Israels ager”. På tysk siger man: Vor die Hunde kommen (altså at blive kastet for hundene).

Så når man siger, at nogen er gået i hundene, så mener man, at de har et ligeså elendigt liv, som de hunde der må kaste sig over, hvad der smides ud på gaden. Og det er ikke rart  Gå over stregen Dette udtryk stammer fra det ældgamle Norden, hvor det betød at overskride den streg, der ridsedes i jorden for at angive de kæmpendes område under tvekamp.

I dag betyder at gå over stregen, at man gør noget eller siger noget, der ligger ud over det tilladelige.

Gå nedenom og hjem Den islandske høvding og edda-skriver Snorre Sturlason (1178-1241) skrev i sin Edda, at nedover og nordefter ligger vejen til hel (helvede). Dette kan være ophav til udtrykket at gå nedenom og hjem.

Meget senere (omkring 1781) forekommer udtrykket igen i en molbohistorie. Den handler om nogle mænd, der springer i vandet efter en gryde. Men de kommer ikke op igen. Så siger de andre til hinanden: Nå, vi vil ikke bie længere efter dem. De er gået nedenom og hjem for at komme hjem før vi andre.

I dag betyder udtrykket, at man er gået fallit – at det er gået én ilde.

Gå nogen i bedene Dette udtryk kommer ikke af bed i den moderne betydning havebed eller blomsterbed. Det kommer fra den gamle betydning af ordet bed, nemlig græsgang for kreaturer. Så at gå nogen i bedene ville dengang sige, at man lod sine kreaturer græsse på en anden mands mark.

I dag betyder denne vending, at man blander sig i andre menneskers affærer. Og det er i grunden ikke så godt!

H Hekkenfeldt Udtrykket det går ad Hekkenfeldt (eller Hækkenfeldt) til stammer fra oldislandsk.

Hekkenfeldt er et gammelt folkeligt udtryk for vulkanen Hekla på Island. På islandsk hedder den Heklufjall. Ifølge dansk folketro var Hekla det sted, hvor der ved visse højtider, især Sankt Hans nat, holdtes en sammenkomst mellem heksene og fanden. Hver heks muntrene sig

20

med en lille djævel, som de slikkede i rumpen. Vulkanen ansås i Middelalderen for at være nedgangen til helvede.

Så udtrykket ad Hekkenfeldt til betyder det samme som ad helvede til.

Hellig ild: Udtrykket den hellige ild stammer fra betegnelsen på brændeoffer-ilden i gudetempler i meget gamle dage. Den kendes fra mange religioner. For de gamle grækere var ilden noget helligt.

Man mente, atd en var blevet stjålet fra guderne af Prometheus. I den kristne religion nævnes den bl.a. i 3. Mosebog det gamle testamente, hvor Gud pålægger Moses, at ilden på alteret ikke må gå ud. Derfra kommer traditionen med den altid brændende lampe i jødiske synagoger. Skikken er også brugt i den katolske kirke. Man taler også om Den evige lampe eller den hellige flamme.

Når der brænder en evig ild på mindemærker for faldne under krige, f.eks. på den ukendte soldats grav under Triumfbuen i Paris, så er det en udløber af samme tradition.

Den olympiske flamme har på en måde samme ophav. I god tid før olympiske lege tændes den ved en særlig ceremoni ved solens stråler på Olympen i Grækenland. Derefter løbes (og fragtes på anden måde) den over en længere periode før legene frem til stedet, hvor de afholdes. Når legene er slut, slukkes den under afslutningsceromonien. Denne tradition blev indført i forbindelse med OL i Amsterdam i 1928.

Når man i dag siger, at man er grebet af den hellige ild, så menes der, at han (eller hun) er voldsomt inspireret og stærkt optaget af noget. Man vil så at sige på gennem ild og vand for at nå frem til sit mål.

Herodes til Pilatus Når man siger fra Herodes til Pilatus, så låner man et udtryk fra Lukas evangeliet. Heri beskrives, hvordan Jesus før sin dom blev ført fra kong Herodes til den romerske præfekt Pilatus – og tilbage igen. I en forvrænget form – der ofte bruges – siger man fra Pontius til Pilatus. Det er naturligvis noget vrøvl, fordi præfekten (statholderen) hed netop Pontius Pilatus.

I nutiden betyder udtrykket, at man farer rundt fra det ene sted til det andet.

Herostratisk berømmelse Herostratos var en slave, der var født i Efesos i Lilleasien. For at gøre sit navn kendt til evig tid satte han ild til det berømte Artemis-tempel i Efesos. Det skete ifølge sagnet i år 356 f.Kr. Han blev dømt til døden, og i dommen stod, at hans navn aldrig mere måtte nævnes. Men hans ønske blev opfyldt, da hans navn stadig nævnes i forbindelse med betegnelsen herostratisk berømmelse. Det betyder berømmelse af negative grunde Hokus, pokus, filiokus

21

Dette er oprindelig et besværgelsesudtryk, en slags bandeord. Senere blev det en trylleformular.

Oprindelsen er en forvrænget form af bibelens ord i forbindelse med nadveren: Hoc est corpus (meum), latinsk for: Dette er mit legeme. Ordet filiokus er en forvanskning af filioque, der betyder: og sønnen.

Hvordan hænger det så sammen?

Vi skal igen søge i de gamle kristelige tekster: I den konstantinopolitanske (den var svær) trosbekendelse (nu stort set den græsk-ortodokse) står i 3. led om helligånden: som udgår fra faderen. Hertil føjede den vestlige kirke: og sønnen. Da den østlige kirke holdt fast ved den oprindelige form, kunne trosbekendelsen bruges til at finde ud af, hvilken kirkeretning man tilhørte.

Så man må vel derfor sige, at udtrykket hokus, pokus, filiokus især har sit ophav i det græskortodokse kirkelige sprog.

Første gang udtrykket brugtes i forbindelse med trylleri var ved udgivelsen af en lærebog om tryllekunster i England i 1634. Den hed: Hocus pokus junior.

Så meget om oprindelsen. I dag bruges udtrykket hokus, pokus, filiokus (ofte forvansket til filihankat) som en trylleformular. Se, hvad jeg kan trylle frem. Og så er man efter nogens opfattelse måske tæt på at være tilbage til oprindelsen: hoc est corpus – dette er mit legeme.

Hokus pokus – det var da en simpel forklaring, ikke ?!

Holde gryden i kog Dette udtryk har formentlig sin oprindelse i arbejder af den den græske ordsprogssamler og sofist Zenobios ( 117-38). Han arbejdede for kejseren i Rom. Han siger et sted: Koger gryden, holder venskabet.

Meget senere bruger den engelske digter Charles Dickens (1812-70) udtrykket at holde gryden i kog for at citere unge mennesker, når de pludselig var gået i stå i deres åndrigheder, dvs. deres tænksomme og filosofiske udredninger. Hold gryden i kog, sagde de andre så.

I dag bruges udtrykket for at sige, at man skal fortsætte. Blive ved. Ikke nødvendigvis med åndrigheder, men med det man er i gang med. Noget man gør, noget man siger, noget man skriver, noget man forsøger på, noget man planlægger.

Spørgsmålet til i morgen: Døden fra Lübeck – hvor kommer det fra? Og hvad betyder det?

Holden mand

22

Udtrykket en holden mand har sin oprindelse i det gamle Norden. På oldnordisk talte man om hældinn (gammel dansk: haldæn), når nogen eller noget var ubeskadiget, var sund og rask.

Udtrykket i god behold har samme oprindelse. Ligesom vendingen helt og holdent er rundet af samme ophav. Og der er gedigen sammenhæng mellem meningen med disse udtryk i dag og den oprindelige betydning.

Betydningen af vendingen en holden mand gled efterhånden over til at betyde velhavende, velstående. Altså at han også hvad rigdom angik var ”sund og rask”. Han var en holden mand. Ja, man kan vel også forstille sig en holden kvinde. Selv i de ældgamle tider. Tænk bare på Christian IV’s svigermor Ellen Marsvin, der ejede adskillige herregårde landet over.

Hun var nok så holden.

Tyskerne har nappet den samme vending fra det gamle nordiske og taler om gut gehalten.

Englænderne er derimod – som på så mange andre måder – gået deres egne veje. De har ikke vendingen i nogen form. De taler bare om properous og well-to-do, når de snakker om den slags.

Hornene – At løbe hornene af sig Det kommer fra en gammel laugsskik, ikke mindst i Tyskland. En udlært lærling fik en hat med horn på hovedet og kaldtes nu Kornut (Kanut). Det kommer af det latinske cornutus, der betyder forsynet med horn. Inden han blev svend, skulle han aflægge hatten og derved støde hornene af sig. Dette skulle markere, at han aflagde dyret i sig og blev menneske.

Udtrykket er senere kommet til at betyde, at f.eks. unge vildbasser skulle/ville kaste sig ud i et hektisk liv, så de derved kunne ”løbe hornene af sig”, dvs. blive mere fredelige og medgørlige.

Hoser – at gøre sine hoser grønne Udtrykket stammer fra en oldgammel opfattelse af grønt som noget lykkeligt, mens sort var ulykkens farve. Dette brugte den ripensiske (dvs. fra Ribe) digter og journalist Anders Bording (1619-77) i sine poetiske skrifter. En forsmået frier fik sorte strømper på, mens en bønhørt fik grønne hoser på. Med andre ord: hvis ens hoser/strømper er grønne, så har man held i kærlighed.

Hunden - dér ligger hunden begravet Dette er en fordanskning af et gammelt tysk udtryk. Oprindeligt lød det: dér ligger hunneren begravet. Og hvor stammer det så fra?

Det kommer fra dengang kong Attila (406-53 e.Kr.) regerede over det meste af Europa (fra Ural til Rhinen og fra Alperne til Østersøen). Han var hunner, en mongolsk folkestamme. Vi

23

har stadig ordet i navnet Ungarn (Hungary). Han og hans hunner-tropper skabte så megen ravage og så megen frygt i Europa, at lig af hans soldater skabte overtro. Og hvis en sådan soldat blev begravet et sted, så skabte han besvær og problemer i hele området. Det gjaldt altså om at finde ud af, hvor han lå begravet, så man kunne finde en måde at løse problemet på.

I dag betyder vendingen dér ligger hunden begravet, at man peger på, hvor et problem i virkeligheden er. Det er ofte et problem, der ikke er særlig synligt. Men det er et vigtigt problem. Og derfor er det også vigtigt, at det kommer frem i lyset, så man kan gøre noget ved det. Så man kan sige, at den gamle hunner-konge og hans soldater har ikke levet forgæves !

Hvedebrødsdage Udtrykket stammer fra 1780erne. Hvedebrød var dengang en dyr sjældenhed for folk. Man spiske grøvbrød/rugbrød. Men hverdebrød blev som noget særligt sereveret i dagene lige efter et bryllup. Det var derfor de nygiftes ”hvedebrødsdage”. Det svarer til det engelske udtryk honeymoon. Men der forlyder ikke noget om, at de engelske brudepar fik serveret honning !

Hvid pil – at skyde en hvid pind efter noget Dette udtryk kommer fra en gammel skik, hvor man skød et halmstrå eller en hvid pind efter ejendele, man overdrog til andre. Det gjorde man for at symbolisere, at man afhændede tingen for evig og altid. Når man overdrog jordejendom til andre, kastede man jord eller tørv i skødet på køberen. Dette kaldte at skyde jorden til køberen. Og skyde og skød blev sammenblandet, så deraf kommer navnet ”et skøde” på ejendommen og at ”tilskøde” nogen en ejendom.

I dag betyder udtrykket at skyde en hvid pind efter noget, at man siger til en anden, at den sag, det tilgodehavende eller den ide kan du godt komplet opgive.

Hvor der handles, der spildes Dette er en gammel talemåde, som findes på flere sprog. Den danske folkemindesamler Peder Syv (1631-1702) har den i to versioner: Hvor meget handles, der noget spildes. Og hans anden version: Hvor intet handles, der intet spildes.

I direkte betydning har udtrykket sit ophav på de utallige markeder, der fandtes i Middelalderen – og før. Det var stort set her, at al handel foregik. Og her oplevede man naturligvis, at der gik noget til spilde, når man tumlede med varerne. Der var ikke fine, vakuum-pakninger dengang  Så spild i fysisk forstand var det normale.

I indirekte, overført betydning kom udtrykket til at betyde, at der er altid omkostninger eller tab ved at foretage sig noget. I helt moderne sprog siger man, at det ikke kan være win-win hele vejen igennem.

24

Eller som jeg selv plejer at sige til mine medarbejdere, der måske var kede af at have gjort en fejl: De eneste, der ikke begår fejl, er dem, der ikke laver noget!

Det samme udtryk findes på engelsk i flere former: Enten: Where there’s action, there’s waste! Eller: You can’t make an omelette without breaking eggs!

Hægterne – at komme til hægterne I gamle dage betød ordet hægter penge. Det forekommer f.eks. i Grundtvigs oversættelse af Saxos Danmarks-krønike fra 1200-tallet. At komme til hægterne betød dengang at få mistede penge eller genstande tilbage igen.

Senere gled udtrykket over til betydningen, vi har i dag: psykisk og fysisk velbefindende efter at have haft det mindre godt. Ja, sådan var det vel også, når man dengang havde mistet sine penge og pludselig fik dem tilbage igen. Tingene hænger alligevel lidt sammen.

Høje hest – at sætte sig på den høje hest Dette udtryk går tilbage til riddertiden. På kampfærd medbragte væbnerne foruden rejsehestene også riddernes stridsheste, der var de højeste. Når en kamp nærmede sig, blev disse heste ført hen til ridderne, der satte sig op på dem i fuld krigsudrustning.

Samme princip brugtes senere i særlige rideøvelser, hvor de der red på den store hest udførte et særligt kunstfærdigt skoleridt. Den havde en særlig ridderlig (adelig) karakter.

Modsætningen var almindelig rejseridning, som borgerskabet brugte.

I dag betyder udtrykket at sætte sig på den høje hest, at man har magt over tingene. Man er ovenpå. Man spiller (lidt) adelsmand.

Højt at flyve – dybt at falde Dette gamle udtryk fra Middelalderen lød hos engelske Geoffrey Chaucer (1343-1400) således: The highest tree has the greatest fall. John Lydgate (1370-1450) siger det samme på denne måde: Who sitteth highest moost like to fall soon. Svenske Christoph Grubb bruger i 1665 vendingen Dhen högt klyfver, han faller diupt. Og vor egen folkemindesamler Peder Syv (1631-1702) får det til: Hvo højt klyver, dybt falder. I nyere tid er det hele så på dansk blevet til det udtryk vi kender: Højt at flyve, dybt at falde.

Alle udtryk betyder det samme – både før og nu: jo større ambitioner eller succes man har, desto mere risikerer man at miste Eller somme tider sagt på en anden måde: man skal ikke række så højt, at fødderne ikke kan nå jorden. Nogen ville endda sige det meget kortere: alt med måde.

25

Kært barn har mange navne. Det har denne internationale talemåde også.

Højt på strå Oprindelig betød vendingen at være højt på strå at træde forsigtigt på strået, dvs. strøelsen, for ikke at komme til at lugte af stald. Den danske renæssance-poet Søren Terkelsen bruger i 1656 denne vending: Træder hun end noget let på strå, hun af fæ dog lugter noget trå.

Meningen med udtrykket er senere gledet over til at betyde at være fornem (ligesom hende, der forsøgte ikke at træde på strået). Man kan også ”oversætte” det med vendingen at have fine fornemmelser.

Hønen – dræbe hønen, der lægger guldæg Dette udtryk går helt tilbage til den oldgræske fabeldigter og storyteller Æsop (620-564 f.Kr.).

En af hans fabler fortæller om en gås, der lægger guldæg. Men ejeren dræber den for at blive rig med ét slag. Denne gås er så senere i tidens løb blevet til en høne.

Udtrykket har vel lidt også at gøre med guldkalven. Den slagter man som bekendt ikke. Den danser man rundt omkring.

Meningen med udtrykket at dræbe hønen, der lægger guldæg, er, at man skal vogte sig for ikke at gå efter en gevinst lige nu, hvis man ved at vente kan få meget mere ud af det. Man skal i stedet glæde sig over, at der er store, positive ting i vente, hvis man passer godt på det.

Og har tålmodighed. Og derfor kan man naturligvis med god grund danse omkring det. Også i overført betydning.

Høre englene synge Det kan sikkert ikke undre, at udtrykket oprindeligt kommer fra et middelalderligt, katolsk vers, der beder de hellige engle om at komme ned fra himlen for at synge et evindeligt requiem for de døde.

Senere kom det ind i det danske fra vore holstenske rytterofficerer før 1864. De talte om Die Engel singen hören. Og det betød at føle en stærk smerte. En helt anden betydning end i dag.

Nutildags betyder udtrykket nærmest at være overstadig. At have en fantastisk oplevelse.

Og den betydning hænger vel egentlig bedre sammen med den oprindelige katolske end med de holstenske rytteres. Iøvrigt er det ikke sjældent, at man oplever, hvordan et udtryk med tiden kan komme til at betyde helt forskellige ting. Livet er fyldt med overraskelser  Høre græsset gro

26

Dette udtryk kommer fra den nordiske mytologi. Det er første gang nævnt i de islandske Snorres Edda. Her taler man om, at guden Heimdal (Bifrosts og regnbuens vogter) med sin fantastiske hørelse kan høre græsset gro og fårenes uld vokse.

Denne særlige lydhørhed er senere gengivet mange steder og på forskellige måde. Sebastian Frank (1499-1542), der samlede ordsprog, har det i denne form: Han hører loppen hoste og græsset gro! Andre sider: Hørte du en loppe gø?

Betydningen har altid været, at man bilder sig ind, at man også kan høre noget, som ikke sker. Man bilder sig ind, at man ved alting. Og sådan er det også i dag. Så hvis nogen siger til dig: Kan du også høre græsset gro, så tag det ikke som nogen ros. Vedkommende vil fortælle dig, at hun eller han ikke rigtig tror på dig.

Politikens Nudansk Ordbog giver dog også en mere positiv måde at bruge vendingen på: Den siger, at den også kan være et “udtryk for at have en skarp hørelse eller være meget indsigtsfuld”. Altså en positiv egenskab. Det er jeg også enig i.

Hånden på hjertet Dette udtryk betyder, at man ønsker at vise oprigtighed. I Middelalderen brugte især gejstlige og kvinder at lægge hånden på hjertets plads under edsaflæggelse. Men udtrykket kan spores helt tilbage de nordiske oldtidsfolk, der lagde højre hånd på hjertets plads som en fredelig hilsen, der skulle vise, at de ikke ville bruge hånden til at føre våben med. Dette er senere blevet afløst af skikken med at række højre hånd frem til hilsen, netop for at vise, at man ikke skjulte et våben i den.

I øvrigt er det den dag i dag en amerikansk skik, at man sætter hånden på hjertet, når nationalmelodien afspilles.

J Julemærke I gamle dage havde den danske almue den skik, at man i de 12 juledage fra den 25. december til den 5. januar dagligt tegnede et mærke på loftsbjælken. Dette tegn angav, hvordan vejret var den pågældende dag. Ud fra disse mærker mente man at kunne slutte, hvordan vejret ville blive de kommende 12 måneder. Hver dags vekslende vejr varslede, hvordan vejret ville blive hver af de kommende tolv måneder. Disse mærker kaldtes julemærker.

Man er dog ret tidligt holdt op med at stole for meget på denne form for vejrprofeti. Den danske folkemindesamler Peder Syv (1631-1702) siger et sted: De passer nu ej så vel som fordum, og derfor har bonden dem sjældnere skrevet op på bjælken i stuen.

27

Julemærker betegnedes dengang også af og til som solemærker – selv om det i virkeligheden er noget helt andet.

I dag bruges ordet Julemærke som bekendt om et særligt klæbemærke, der bruges ved juletid.

Det startede i Danmark i 1904. Ophavsmanden var postmester Einar Holbøll. Det var et 2øres mærke, der solgtes på alle landets postkontorer fra den 1. december til den 5. januar. Det kunne bruges som en ekstrabetaling for alle postforsendelselse i denne periode. Og pengene gik til velgørende formål. Senere er ideen blevet brugt i mange andre lande verden over. Ikke mindst under 1. verdenskrig blev ordningen aktivt brugt for at skaffe midler til de millioner af nødlidende. I dag kan man i Danmark også købe et elektronisk julemærke, det såkaldte e-Julemærke – www.julemaerket.dk Pengene går til at hjælpe udsatte børn.

Julen – at bære julen ud Dette udtryk kommer fra en gammel overtro: den, der i julen forlader et hus uden at nyde noget, bringer ulykke over huset. Denne opfattelse var tæt knyttet til en anden overtro: at den, der juleaften først holdt op med at spise, skulle dø, inden året var omme. Når der i ældre tider blev sagt, at Sankt Knud bærer julen ud, så mentes der, at med Knud Lavards (10961131) dødsdag den 7. januar afsluttedes julen.

Udtrykket bruges ikke så meget mere. Hvis det gør, er det en opfordring til at nyde noget (normalt i flydende form), inden man som husets gæst tager afsted igen.

Junglen En franskmand, en tysker og en englænder er blevet fanget af menneskeædere i junglen. Det er civiliserede menneskeædere, så de siger til deres tre fanger, at de må få et ønske opfyldt, inden de bliver kogt og spist. Franskmanden: Jeg vil gerne have verdens bedste måltid inden.

Så gerne – vi har en stjernekok ovre i nabolandsbyen. Tyskeren siger: Jeg vil gerne holde en stor tale, inden I putter mig i gryden. Og hvad siger englænderen mon? Jeg vil gerne koges, inden tyskeren holder sin store tale!

K Kadaverdisciplin Udtrykket stammer fra Ignatius Loyola (1491-1556), stifteren af Jesuiterordenen. Han foreskrev i 1550 ordensbrødrene ”lydighed, som om de var lig, der lader sig bære overalt og på enhver måde”. Det vil sige at gøre ALT som befalet, selv ned til den mindste detalje, og også selv om det måske både er ubehageligt og farligt. Udtrykket har lige siden været brugt i samme betydning.

Kam – at skære alt over én kam Den hollandske filosof og humanist Erasmus af Rotterdam (1466-1536) bruger talemåden: Gøre alle sko over én læst. Dette udtryk blev senere almindeligt i Tyskland. Her havde man samtidug vendingen: at skære over én kam. Det betød, at frisøren, når han klippede hår,

28

løftede dette op med en kam og så klippede tværs over. I Danmark man vi vistnok fået begge vendinger fra tysk, og de er blevet blandet sammen. Så på den måde opstod udtrykket: at skære alt over én kam. Vor egen Peder Syv (1631-1702) bruger vendingen et sted i sine skriverier.

I dag betyder udtrykket at skære alt over én kam, at man ser bort fra alle nuancer. Man generaliserer. Man ser alt på samme måde.

Kastanjerne – at rage kastanjerne ud af ilden Det kommer oprindelig fra en fabel fra 1500-tallet. Heri får en abe en kat til at rage nogle kastanjer ud af ilden, så aben kan spise dem. Katten brænder sine poter. Franske La Fontaine har senere skrevet en lignende fabel. Det betyder i overført betydning, at man får andre til at gøre noget for sig, selv om det på en eller anden måde går ud over den, der hjælper én.

Kaste handsken for nogen Dette udtryk stammer fra Middelalderen. I ridderturneringer kastede en ridder sin handske foran den anden ridder, han ville udfordre i en duel.

Forud for denne skik lå en lang udvikling: en handske havde i mange århundreder i mange situationer været et symbol for en hånd og denne igen for en person.

I dag betyder udtrykket at kaste handsken for nogen stadig væk at udfordre dem. Ikke til duel, men på en mere fredelig måde.

Af og til blandes udtrykket med et andet, så man siger at kaste handsken i ringen. Det burde i stedet være at kaste håndklædet i ringen, og det betyder som bekendt at opgive, at overgive sig.

Altså det modsatte af at kaste handsken til nogen.

Katten – At købe katten i sækken Till Uglspil var en lystig person i folkefortællingerne i Middelalderens Tyskland. Det fortælles, at han engang havde syet en kat ind i et hareskind og solgt den for en hare.

Muligvis findes der en ældre fabel, som denne historie er bygget på.

Der findes også et gammelt skotsk ordsprog, der siger det samme. I 1652, da den engelske borgerkrig efter 9 hårde år, nærmede sig sin afslutning i Skotland, var befolkningen både udsultet og forarmet. Endda så meget, at sækkepibespillerne simpelt hen ikke havde luft nok i lungerne til at kunne spille på deres instrumenter.

Skotterne kunne selvfølgelig ikke undvære deres sækkepibemusik, så som en nødløsning puttede man en kat ind i sækken. Når man klemte katten, kunne det frembringe lyde, der mindede en hel del om den rigtige sækkepibemusik. Det sled selvfølgelig på kattene, så alle

29

vidste, at man ikke skulle købe en brugt sækkepibekat! Deraf udtrykket: Man skal ikke købe katten i sækken.

I dag betyder udtrykket, at man ikke skal købe noget ubeset. Eller at man skal sørge for at vide så meget som muligt, inden man beslutter sig til noget.

Ko på isen Man siger, at der er ingen ko på isen. Der er to forklaringer på, hvor dette udtryk kommer fra.

Den ene er svensk. Her har et mundheld igennem århundreder sagt: Det är ingen ko på isen, så länge rumpan är i land. Med andre ord: situationen er ikke alvorlig. Man behøver ikke være nervøs.

Den anden forklaring kommer ifølge Dansk Folkemindesamling fra landsbyen Annisse, der ligger ud til Arresø i Nordsjælland. Her var der i 1887 en meget hård isvinter. Og da køerne dengang gik ude hele året, gik de af og til også ud på den tilfrosne sø. En dag røg en af køerne igennem isen, fordi den var ved at tø. Der var forår på vej.

Så betydningen af mundheldet der er ingen ko på isen betyder i denne sammenhæng, at foråret er på vej.

Så kan du selv vælge, hvilken betydning du synes bedst om  Kornet – at tage nogen på kornet Dette århundredegamle udtryk har en meget enkel baggrund: det kommer fra militæret. Når man vil skyde nogen (og det vil man som bekendt i krig), sigter man på dem med sit gevær ved hjælp af sigtekornet på geværet. Det er et mærke bagerst oven på geværløbet. Når man holder sit gevær sådan, at man ser dette sigtekorn ”passe ind” i et andet mærke forrest på geværløbet, så sigter man direkte på målet. Og trykker man så endda på aftrækkeren , og geværet er ladt, så har man en god chance for at ramme plet. Man har vedkommende på kornet.

I overført betydning betyder udtrykket at tage nogen på kornet, at man ”har læst vedkommende præcist ” – at man nøjagtig ved, hvad han eller hun mener eller er ude på.

Kridt – At tage eller købe på kridt Dette er et gammelt udtryk fra en købmandsskik i ældre tider. Købmanden noterede med kridt på en tavle, når han udleverede varer uden at få kontant betaling for dem. Ordet kridt er altså ikke, som det tit opfattes, en spøgefuld forkortelse for kredit. Selv om det i virkeligheden er det, ordet betyder.

30

Nutildags bruges vendingen at tage eller at købe på kridt ikke så ofte mere. Men når den anvendes, betyder det at købe på kredit.

Kurv – få en kurv Denne vending kommer fra en gammel frierskik. En mand, der gerne ville fri til en kvinde, meddelte, at han vil komme til hendes hjem, og her skulle han hejses op til hendes vindue i en kurv. Hvis kurven gik i stykker, betød det ifølge gammel overtro, at han ikke skulle have pigen. Derfor pillede pigen ved kurven inden mandens ankomst, hvis hun ikke var interesseret. Og så faldt manden igennem.

Senere udviklede skikken sig til, at kvinden som afslag på et frieri sendte manden en kurv uden bund.

Udtrykket at falde igennem kommer også fra denne gamle frierskik.

Kridthuset – at være i kridthuset Igennem århundreder har de fleste mennesker haft små æsker med låg, hvor deres kridt blev opbevaret. Det brugte man til at skrive huskesedler på stuens loftsbjælker med. Æskerne blev ofte også brugt til at gemme små breve og sentenser fra ens elskede. ”Man var i kridthuset” – man var populær og elsket.

Krybe til korset Dette er et udtryk, der stammer fra middelalderlige bodsøvelser i den katolske kirke. Der står ikke noget om det i bibelen. Men man indførte det som straf over for personer, der skulle sone noget, de havde gjort (eller ikke gjort) eller sagt. De skulle på den mest ydmyge måde vise deres yderste respekt for kristendommen ved at nærme sig den største symbol, korset, ved at komme krybende hen til det. Måden at krybe på kunne have mange forskellige former. Det var helt klart ment som en ydmygelse af vedkommende.

I dag betyder udtrykket at krybe til korset, at man nødtvungent må indrømme eller gøre noget.

Man går til bekendelse.

Köpenick-affæren Dette udtryk kommer fra en affære i 1906. En berlinsk skomager, Wilhelm Voigt (1849-1922) – tidligere straffefange og en sølle fyr at se til – i byen Köpenick i Tyskland iklædte sig en irregulær uniform, optrådte som kaptajn i den kejserlige garde, fik et kompagni soldater til at følge sig op på rådhuset, arresterede myndighederne og beslaglagde kommunekassen på 4000 Mark. Derefter forsvandt han. Han blev dog ret hurtigt fanget.

31

Efter to år blev Voigt benådet af kejser Wilhelm og kom ud af tugthuset. Han blev en folkehelt i Tyskland. Nu skrev han selv en bog om affæren. Der blev lavet en komedie om den, og den blev også emne for en film. Sagen blev af Voigt og andre brugt til at at latterliggøre den prøjsiske underdanighed over for militære uniformer.

Når man en sjælden gang i dag bruger udtrykket, at det er en ren Köpenick-affære, så mener man, at der på en munter måde gøres stor grin med myndighederne.

Kålhøgen Dette udtryk er meget gammelt. Det kommer af de to ord kål og høg. De har intet hverken med kål eller med høg at gøre. De kommer af dialekt – og betyder Karl Høvding. Det er navnet på en helt i en gammel dansk folkevise fra 1500-tallet. I folkevisen gifter hr. Magnus sig med Karl Høvdings forlovede, mens Karl Høvding er væk. Da han hører om dette, rejser han hjem, trækker sit guldombundne sværd og kløver hr. Magnus fra isse til fod. Læs eller syng hele folkevisen her: http://www.pjn.dk/klasser/tekster/karlvise.htm Samme Karl Høvding var indbildsk og storsnudet. Høj i hatten, som man også siger. Det var nok derfor, at hans fæstmø fandt lyst derudi en anden herre at tækkes  Den dag i dag betyder udtrykket kålhøgen, at man er indbildsk og snorsnudet. En temmelig kedelig karl!

L Lade i stikken Dette udtryk kan føres tilbage til riddertidens turneringer og konkurrencer. Ordet stikke havde dengang omtrent samme betydning som i dag i kortspil, nemlig at besejre. Når den ridder, der havde tabt i en turnering, måtte aflevere hest og våben til sejrherren, så kaldtes det at lade i stikken. Ludvig Holberg bruger udtrykket i den gamle betydning i sit værk Den pantsatte bondedreng.

I dag betyder udtrykket at lade i stikken noget ganske andet. Det fortæller, at man har efterladt én og overladt ham eller hende til sig selv. Man har ikke hjulpet. Man har forladt en anden i nød og fare. Man har svigtet.

Hvordan den evt. sammenhæng mellem den første og den anden betydning er, står – for mig – stadig hen i det uvisse. Jeg er ladt i stikken på det punkt.

Lokums-rygte

32

Denne betegnelse opstod i Vestre Fængsel i København under den tyske besættelse fra 194045. Tyskernes fanger meddelte hinanden rygter om nyheder, f.eks. ved små sedler eller ved hvisken, når de passerede hinanden på vej dertil eller derfra. Da rygterne sjældent var særligt holdbare, er udtrykket lokums-rygter siden hen blevet brugt om meddelelser, der formentlig ikke er særligt sande.

M Makværk Dette negative ord kommer direkte fra tysk Machwerk (højtysk) og maken (plattysk). Machen (maken) betyder at gøre.

På begge sprog er ordet makværk betegnelsen på et arbejde, der ikke er gjort ordentligt.

Noget sjuskeri, et venstrehåndsarbejde, noget bras. Dilettanteri. På engelsk har man ikke et tilsvarende ord. Man taler ganske enkelt om a bad job eller a mess.

Igennem tiden er ordet makværk især brugt om skrevne udgivelser.

Så du skal ikke være særlig glad, når folk betegner din næste bog som noget makværk.

Det håber jeg ikke, folk vil synes om den bog, der forhåbentlig i sidste ende kommer ud af mine herværende morgenskriverier. HVAD ER MENINGEN, som den skal hedde.

Male byen rød Dette udtryk stammer fra USA (paint the town red). Oprindelig kommer det fra en irskamerikansk sang, hvor man synger om, at the beacon hills were painted red. Det var en tradition om, at fyrbakkerne (der hvor lysfyr’ene stod) var malet røde. Det var tegn på festivitas.

Det siges også, at samme udtryk kommer fra Missisippi floden. Ejeren af et gammelt dampskib kunne vanskeligt klare sig i konkurrencen med de nye dampbåde. Så sagde den gamle skipper til sit mandskab: Paint her red, boys! Så kom der gang i forretningen!

På tysk taler man om Rot anstreichen (at male noget rødt). Det kommer af en gammel skik med at sætte en rød streg i kalenderen, når der skulle ske noget særligt festligt.

I vore dage bruges udtrykket at male byen rød som bekendt stadig. Man skal have en sjov aften med fest og farver. Dog normalt uden at male i fysisk forstand. Man bliver muligvis selv helt rød i hovedet af de mange og lange anstregelser. Men det er en helt anden sag.

Mel – have rent mel i posen

33

I gamle dage var København omgivet af volde. Og ved hver indkørsel til byen var der en port (Nørreport, Østerport, Vesterport og Sønderport). Når bønderne fra omegnen ville ind til byen for at sælge deres varer, skulle de betale en afgift/skat/accise af deres varer. Det gjorde de i såkaldte acciseboder, der lå ved hver port. Når en bonde f.eks. kom med en sæk mel, stak tolderne (også kaldt posekiggere) en lang, tynd stang igennem hver sæk for at finde ud af, om der var skjult andre afgiftspligtige varer i sækken. Med andre ord: de ville vide, om ”han havde rent mel i posen”. Dette udtryk har senere fået den overførte betydning, om man skjuler noget.

Murphy’s lov Dette udtryk stammer fra England. Man ved ikke præcist, hvem denne Murphy var. Men sikkert er det, at det hentyder til en irer (Murphy er et typisk irsk efternavn). Denne irer var elektriker. Og englænderne havde ingen fidus til hans tekniske evner. Tingene gik altid galt, når han lavede noget.

Derved kom udtrykket Murphy’s lov til at betyde, at hvis noget kan gå galt, så går det galt.

Dette er også betydningen den dag i dag.

Det er uretfærdigt over for de gode irere. Men historie er som bekendt ikke altid retfærdig.

Muse Dette er en betegnelse, der stammer fra græsk mytologi. De var guderne til inspiration for nydannelse/opdagelser i litteratur, videnskab og kunst. De var kilden til viden.

Der var 9 muser. De var alle døtre af Zeus og Mnemosyne. Hver af dem havde et særligt speciale: Clio: historie Thalia: komedie Erato: kærlighedspoesi Euterpe: sang Polyhymnia: hymner Calliope: episk poesi Terpsichore: dans Urania: astronomi I vor tid ser man stadig sammenhængen mellem nogle af disse navne og en del ord, der har med de ni ”specialer” at gøre.

Og nu til dags bruger man også vendingen: en mands muser. Dermed menes, at der står kvinder bag ham for at inspirere og opmuntre ham.

N Ny og næ

34

Udtrykket i ny og næ er af gammel oprindelse. Det kommer af betegnelsen for Månens faser. I ældre tid kaldte man en tiltagende (altså når den belyste del af månen blev større og større dag for dag) måne ny og en aftagende næ. Så udtrykket i ny og næ betød – og betyder stadig – at noget sker både på det ene tidspunkt og på det andet. Det er ikke det samme som hele tiden. Når der er nymåne, er månen stort set sort (og derfor hverken i til- eller aftagende). Og når der er fuldmåne, ja så er den heller ingen af delene.

Med andre ord: i ny og næ kan bedst oversættes med: af og til.

Nye koste fejer bedst Dette udtryk er sporet helt tilbage til år 1230, hvor den tyske poet Freidank bruger det i sit store værk om folke-visdommen på den tid. Dette værk hedder Bescheidenheit (Beskedenhed) og indeholder bl.a. 4.700 vers. Noget af det er skrevet under Freidanks deltagelse i det 2. korstog.

Udtrykket har hos ham denne form: Nye koste fejer godt. Vores egen folkemindesamler Peder Syv (1631-1702) bruger udtrykket i samme form. Det er først i Dansk Ordbog udgivet af Videnskabernes Selskab fra 1793, at den nuværende form – nye koste fejer bedst – er officielt noteret.

Dengang som nu er meningen med udtrykket, at nyt er altid bedre end gammelt blot fordi det er nyt. Eller lad os prøve noget nyt. Hellere ny og frisk end gammel og afdanket!

Næse – at få en næse Helt fra oldtiden har mange udtryk drejet sig om næsen – både på en positiv og en negativ måde. Såvel græske og romerske digtere bruger næsen som udgangspunkt for dele af deres digtning. Såsom at blive trukket rundt ved næsen; mand med en tyk næse er vanskeligt fattende; manden puster gennem næsen, hvilket viser han er vittig og klog. Danske Peder Syv brugte udtrykket: manden er så vis, som hans næse er lang.

På gammel dansk betød nesæ eller næsæ skam og vanære. Ordet næse har også ofte haft betydningen at blive skuffet eller narret.

Første gang man har citatet at give en næse er fra 1787. Her har det betydningen at give en irettesættelse. Det passer fint i forlængelse af den første betydning om skam eller vanære.

I dag bruger man mest udtrykket at få en næse i forbindelse med ministre, der får en formél, politisk irettesættelse af Folketinget. Det er ikke noget, de er stolte af.

P Pandoras æske

35

I græsk mytologi fortælles om Pandora. Hun er en kvinde, der er begavet med alle tænkelige goder, og hun er skabt af Hefaistos af jord og vand. Hun regnes for stammor for jordens kvinder. Da hun blev gift, fik hun af guderne i medgift et stort kar – senere fremstillet som en stor æske - med madvarer. Hun måtte ikke i første omgang kigge i karret. Men hun kunne ikke styre sin nysgerrighed og åbnede det trods forbuddet. Derved forårsagede hun, at alle mulige lidelser sprang ud af karret/æsken og spredtes ud til plage for menneskeheden.

Tilbage i bunden af æsken blev håbet liggende. Derfor har mennesket altid det tilbage, når alt andet glipper.

I dag bruges udtrykket til at beskrive, at alt muligt uventet kan ske, hvis man foretager sig noget, der kan have uoverskuelige og uforudsigelige konsekvenser. Altså hvis man ”åbner Pandoras æske”.

Panisk rædsel I Oldtidens Rom havde man den tro, at en pludselig opstået larm – panicus casus, på latin – ofte blev fremkaldt af den bukkefodede Pan. Han var en gud i den græske mytologi – gud for fårehyrder og vildt i bjergene. Han havde horn, ben og hale som en ged. Han færdedes på græsgange og i skove. Når mennesker mødte ham, blev de skrækslagne. Især når de kom til at vække Pan, gjorde han dem voldsomt bange. Det gav dem ”panisk rædsel” eller ”panisk skræk”. De gik i ”panik”.

Papegøjen: Hvad betyder udtrykket: "at skyde papegøjen"? Og hvor kommer det fra?

Det kommer fra en skydekonkurrence, der blev opfundet i Frankrig i 1200-tallet, og som siden dyrkedes over hele Europa. Man placerede nogle fjer højt oppe (typisk 25-30 meter til vejrs). Den fineste fjer var en papegøjefjer. I Danmark og andre lande, hvor man ikke have papegøjefjer, bandt man i stedet forskellige fjer sammen og kaldte dem papegøjen.

Så skulle man med bue og pil prøve at skyde dem ned. Og vel at mærke ved at skyde LODRET op i luften. Hvis man ramte papegøjefjeren, så den faldt ned, havde man vundet og blev skydekonge. Man havde "skudt papegøjen". Vi har stadig et sådant skydetårn 4 km her fra os, og her mødes Tir à l’Arc medlemmerne flere gange om ugen for at skyde.

I Danmark og de fleste andre lande er denne form for skydning fra 1500 tallet blevet afløst af skydning med ildvåben i skytteforeninger (Fugleskydning). Det eneste sted i Danmark, hvor man stadig bruger den gamle metode med lodret skydning efter fjer med bue og pil, er på Herlufsholm Kostskole, hvor man ryster nye elever sammen i aug-sept med en sådan konkurrence.

Parkinsons lov Den britiske historiker Cyril Northcote Parkinson (1909-93) skrev i 1958 en bog, hvor han præsenterede sine love om, hvordan det offentlige nærmest helt automatisk vokser og vokser.

36

En af dem var: en embedsmand ønsker at forøge antallet af sine underordnede, ikke af sine konkurrenter. En anden lov: embedsmændene skaber arbejde for hinanden. Derfor stiger antallet af beskæftigede progressivt, uanset at arbejdet ikke øges, ja selv om arbejdsområdet indskrænkes. Og en tredje af Parkinsons love: statsudgifterne stiger uden påviselig årsag lige så progressivt som de ansattes antal.

Parkinsons lov er siden blevet et begreb, der betyder, at det offentlige knopskyder, dvs. automatisk bliver større og større. Det er ikke noget positivt begreb. Når nogen siger, at ”dette er helt Parkinsons lov”, så mener man, at tingene går for vidt. Og at der deffor bør gribes ind.

Peberet At blive sendt hen hvor peberet gror er et gammelt udtryk, der oprindelig kommer fra Frankrig. De havde – og har – et område i det nordlige Sydamerika, der hedder Guyana. Det har alle dage haft et meget berygtet tropisk klima, hvor ingen ønskede at være. Men hvor der gror en masse peber (alle kender betegnelsen Cayenne peber). Fra den franske revolution fra 1789 begyndte man at sende straffefanger dertil.

Så truslen om at blive sendt hen, hvor peberet gror, kommer derfra.

I dag bruges udtrykket i overført betydning. Hvis nogen siger, at de vil sende dig derhen, så er de nok ikke din bedste ven. I hvert fald ikke længere  Pelsen – At drikke nogen på pelsen Dette er et meget gammelt udtryk fra dengang, hvor ordet pels betød krop eller liv. Måske stammer det helt fra den tid, hvor vore forfædre løb nøgne rundt som jægere, og hvor de sikkert har haft et pels-lignende udseende. Når man sagde, at man drak nogen PÅ pelsen, så var det nærmest et korporligt angreb, nemlig at man angreb vedkommendes ædruelighed.

Man drak ham (eller hende) fuld. Man drak dem på pelsen.

Udtrykket bruges stadig i samme betydning. Man behøver dog ikke længere løbe nøgen rundt med et pelslignende udseende for at opleve det. Det går ganske godt både med fint og mindre fint tøj på  Penge lugter ikke Dette udtryk siges at stamme fra en hændelse under den romerske kejser Vespasian (9-79).

Han havde besluttet til til at lægge en skat på nødtørftshuse (toiletterne). Det var hans søn Titus meget imod. Så holdt Vespasian en mønt hen under næsen på sønnen og spurgte, om den lugtede. Da Titus svarede nej, erklærede Vespasian: Og den kommer endda af nødtørftshusene!

Efter Vespasian hedder nødtørftshusene i Paris iøvrigt stadig Les Vespasienne.

37

I dag betyder udtrykket penge lugter ikke, at det er ligegyldigt, hvor penge kommer fra. Også hvis det er fra noget ”snavs”, dvs. noget mere eller mindre lovligt. Penge er penge, som man også siger. Med andre ord: udtrykket er ikke særlig positivt.

Pernittengryn Dette udtryk stammer fra beretningen om gamle Per, der gik på markedet for at købe suppegryn. Den slags blev solgt med en snes (20) pr. køb. Da Per kom hjem, talte han dem.

Her viste det sig, at den sidste lille pakke, han købte, kun havde nitten gryn. Derfor gik han tilbage til markedet for at klage. Her blev han helt til grin, fordi han han gik så voldsomt op i denne lille detalje. Man gav ham øgenavnet Pernittengryn.

Udtrykket bruges den dag i dag om en meget nøjeregnende person, der lægger overdreven megen vægt på petitesser og detaljer. Det er en negativ betegnelse, så man skal ikke være stolt af at blive kaldt en pernittengryn.

Der er nogen, der i stedet bruger ordet flueknepper. Det er i øvrigt et forvansket ord. Det hedder egentlig flueknippe, dvs. at man bundter fluer i et knippe. Altså samme betydning – at man beskæftiger sig med ligegyldige småting.

Peter-princippet Dette udtryk siger, at der er en tendens til, at alle ansatte forfremmes ud over deres evner, altså de ender med at blive inkompetente / uduelige til deres job. Udtrykket blev i sin nyeste form lanceret i en humoristisk skrevet bog af canadieren Lawrence J. Peter i 1969 (deraf navnet), The Peter Principle.

Men allerede tilbage i 1910 skrev Jose Ortega e Gasset, at alle ansatte burde degraderes til niveauet under det, de arbejder på. Dette ville give det bedste arbejde.

Til situationen hører også – hvad andre har beskrevet – at i en sådan situation finder disse folks underordnede ud af at manipulere med deres inkompetente overordnede, så de ikke blander sig i deres arbejde. Man kalder det på engelsk: Managing upwards.

Gad vide, om dette princip eksisterer i dag – spørger en gammel rotte i EU administrationen  Platonisk kærlighed Den græske filosof Platon (427-347 f.Kr) lovpriser i en af sine dialoger den højeste kærlighed, som mennesket må hæve sig op til fra den sanselige, lavere kærlighed. Det er den højere kærlighed, der åbner evnen til at se sjælens og karakterens skønhed. Af denne lovprisning er udtrykket platonisk kærlighed opstået om helt usanselig kærlighed mellem mand og kvinde.

Flere filosoffer har dog hævdet, at Platon er urigtigt fortolket på denne måde, og at Platon udelukkende tænker på trangen til filosofisk erkendelse.

38

I dag bruges udtrykket platonisk kærlighed vel nogenlunde som den første udlægning af den store filosof. Med andre ord: mere følelses-kærlighed end bare den kontante, fysiske af slagsen!

Plimsoller Navnet stammer fra den engelske politiker Samuel Plimsoll (1824-98). Han førte en indædt kamp mod skibe, der ikke var sødygtige (også kaldt ”dødssejlere” eller på engelsk ”coffin ships”). De sejlede rundt, ofte med stor overlast, fordi ejerne gerne ville have dem til at forlise, så han kunne indkassere forsikringssummen. Plimsoll ville derimod sikre engelske sømænd mod druknedøden som følge af disse forhold. I 1875 lykkedes det at få en lov igennem det britiske parlament, hvor sådanne skibe blev forbudt. Der indførtes f.eks. officielle lastelinjer på ydersiden af alle skibe, så man udefra kunne se, om lasten var tungere end tilladt. Med andre ord: en plimsoller er et sø-udygtigt skib, en ”dødssejler” Pokker Ordet pokker er en forvanskning. Det betød oprindelig sygdommen kopper. Konsonanterne var simpelt hen blevet - bevidst eller ubevidst - byttet om. Efterhånden henviste de også til andre sygdomme, især veneriske lidelser såsom syfilis. Så når man f.eks. sagde For pokker, så var det noget negativt. Noget, der antød, at en sygdom var brudt ud. Pokker stå i det, er et andet udtryk i samme skure. Eller: Pokker er løs. Det betød faktisk i gamle tider, at der var udbrudt kopper.

I dag bruges udtrykkene, især for pokker, mere afslappet. Det udtrykker en slags negativ, mild forbavselse.

Polsk rigsdag Dette udtryk sigter til forholdene i Polen fra 1572 til 1795. I den periode herskede der i den polske rigsdag (der især havde adelige medlemmer) en sådan uenighed, at næsten intet kunne vedtages. Det kom bl.a. af, at der til beslutninger krævedes enstemmighed. Ethvert medlem af Rigsdagen kunne nedlægge veto (kaldet liberum veto = frit veto), hvorved en sag kunne standses.

Udtrykket en polsk rigsdag hentyder i dag stadig væk til, at der hersker så stor uenighed, at intet vedtages. Man kan kalde det beslutningsmæssigt kaos. Det kan være, fordi der gælder en regel om veto, f.eks. for ethvert land – stort eller lille -, eller fordi partidisciplin eller grundige forberedelser lader meget tilbage at ønske. FN’s sikkerhedsråd med dets regel om veto til hvert af de permanente medlemmer lammes ofte og kan ikke tage beslutninger (f.eks. om krigen i Syrien). EU lammes på samme vis i mange tilfælde af, at meget fortsat skal vedtages i enstemmighed. Tænk på, hvor amerikansk politik ville være henne, hvis alle 50 stater skulle være enige, før en beslutning kunne træffes.

Derfor er udtrykket en polsk rigsdag ikke noget positivt. Og det bør man tænke på, når man diskuterer, hvordan f.eks. EU bør udvikle sig og gøre sig mere beslutningsdygtig, så Europa

39

ikke skal gå hen og bliver irrelevant og i stedet helt være underlagt hvad store lande rundt omkring i verden beslutter.

Potëmkin-kulisser Dette udtryk stammer fra 1700-tallets Rusland. Zarina Katarina den Store havde en generalguvernør i det sydlige Rusland, der hed Grigorij Potëmkin (udtales: Patjomkin). Han levede i årene 1739.91. Han var en dynamisk officer, der var optaget af mangt og meget, ikke mindst kvinder (zarinaen inkluderet). Da han i 1787 skulle vise Katarina rundt i sin del af landet, lod han forinden hele kulisse-byer opføre for at give hende det bedst mulige indtryk.

De så alle velholdte og indbydende ud. Og de var fyldt med folk, der så sunde og veltilfredse ud. Zarinaen skulle få det indtryk, at egnene blomstrede under hans styre. Men inde bag kulisserne var alt som før: trist og underudviklet.

Når man derfor i dag taler om Potëmkin-kulisser, så mener man, at tingene ikke altid er, som de ser ud ved første øjekast. En pyntet ”virkelighed” svarer ikke til realiteterne.

R Rabundus Dette er navnet på en domherre, der levede i Lübeck omkring 1420. Da han var død, blev han begravet bag alteret i byens domkirke. Det viste sig efter hans død, at han havde begået bedragerier. Måske var det derfor legenden lod ham gå igen. På sine genfærds-togter lagde han en blomst på den af de endnu levende domherrers stol, som næste gang skulle dø. Men det var åbenbart i blomsten, ikke i den afdødes vilje, at kraften lå. For da en domherre opdagede en blomst på sin stol og uden at nogen så det kastede den over på en kollegas stol, så var det kollegaen, der gik Rabundus, dvs. døde.

Rav i den Man taler ofte om at sætte rav i den. Hvor mon det udtryk kommer fra Det er ret simpelt. Det er inspireret af det engelske ord row – som i øvrigt netop udtales ”rau”. Det betyder spektakel, tummel, vrøvl & ballade.

Så at sætte rav i den har ikke noget med materialet rav at gøre. Det betyder, at skaber ballade. Man ypper til kiv – som man også siger.

Ryggen mod muren Når man har ryggen mod muren, så kan man ikke se skriften på væggen.

Hvem har sagt det?

40

Det korte svar er: Det har JEG sagt. Mange gange. Og meningen er ligetil og selvforklarende.

Oprindelsen er naturligvis de to selvstændige udsagn: 1) Ryggen mod muren: Det kommer fra engelsk i det 19. århundrede. Det betød en god forsvarsstilling, hvor man ikke kunne blive angrebet bagfra. I nyere tid betyder det snarere, at der ikke er nogen retrætemulighed - altså noget negativt.

2) Skriften på væggen: Det kommer helt tilbage fra Daniels Bog i det gamle testamente. Ved en given lejlighed viste en hånd sig, mens den skrev noget på væggen. Udtrykket står for et dårligt varsel , et varsel om noget ondt.

Ræv bag øret Dette er et gammel udtryk fra Middelalderen. Det er baseret på en folkelig tro på, at meget udtående øren tydede på snuhed. Man brugte på tysk udtrykket: Etwas hinter den Ohren haben (have noget bag ørerne).

Allerede i Oldtiden havde fabler beskæftiget sig med rævens snuhed. I løbet af 1600-tallet blev ræven direkte et symbol på snuhed. Den danske folkeminde-samler Peder Syv (1631-1702) taler om at have en ræv i ærmet (datidens vide ærmer var gode til at holde noget skjult i). I Svend Grundtvigs værk Danske Folkeæventyr fra 1876 findes der et kort eventyr, hvor en virkelig ræv tager bo bag en mands øre og får syv hvalpe.

I nyere tid brugte tegneren Alfred Schmidt (1858-1938) altid at tegne Venstre-lederen I.C.Christensen med en ræv bag øret. Det morede iøvrigt IC selv.

Den dag i dag betyder udtrykket, at en person har en ræv bag øret, at vedkommende en snu og udspekuleret. Man skal tage sig i agt, når man har med ham eller hende at gøre.

Rød tråd Der går en rød tråd gennem det, siger man. Det er et udtryk, der stammer fra den britiske flåde. Den havde for flere hundrede år siden det problem, at en masse af dens tovværk blev stjålet, og man kunne ikke opspore det igen. Derfor begyndte man at væve en rød tråd igennem alle tovværk. Så kunne de formastelige tyveknægte lettere blive fundet og tovet bragt tilbage til marinen. Metoden bruges stadig. I dag er den dog raffineret på den måde, at mens tov fra flådestationen i Portsmouth stadig har den røde tråd indbygget, så et tovværket fra stationen i Plymouth gulgrøn. Den danske flåde brugte metoden indtil år 1900.

41

I dag bruges udtrykker den røde tråd for at sige, at der en en sammenhæng i tingene. Det kan også bruges i betydningen et tegn.

Røven af 4. Division: Hvor kommer udtrykket "røven af 4. division" fra ?

Da den danske hær i februar 1864 i nattens mulm og mørke havde rømmet Dannevirke og derefter blev slået på Dybbøl i april, trak resterne af hæren sig hastigt tilbage i forskellige retninger. 4. division under general Hegermann-Lindencrone forsvandt i hast nordpå i Jylland og opgav bl.a. den stærke fæstning i Fredericia. Den kom i lidt kamp ved Lundby syd for Aalborg og smuttede så bl.a. over til Mors.

Man sagde dengang, at det eneste prøjserne hele tiden så, var "røven af 4. division".

Det er lige siden blevet diskuteret blandt danskere, om generalen var en bangebuks, eller om han var en stor strateg.

Udtrykket er under alle omstændigheder gået over i historien som noget negativt.. Med andre ord: man skal ikke føle sig voldsomt beæret, hvis nogen siger til én: du er røven af 4. division.

S Sankt Gertrud: Glansen er gået af Sankt Gertrud. Hvor kommer det fra? Og hvad betyder det?

Sankt Gertrud levede i årene 626-59 og var abbedisse i Brabant - faktisk i nærheden af hvor vi bor her i Belgien, dvs. leder af et nonnekloster. Hun blev senere gjort til helgen for de vejfarende. Og træskårne billeder af hende blev ofte sat op langs vejene. De var som andre helgenbilleder malet og forgyldte. Men vejr og vind fik efterhåndende forgyldningen til at falde af. Den danske sprogforsker og præst Peder Syv (1631-1702) skrev om det på denne måde: "Ingen skal forsmå Sankt Gertrud, fordi glansen er gået af hende!". Med andre ord: man skal stadig ære helgener, selv om glansen er gået af dem.

I nutiden betyder udtrykket snarere tabt skønhed - eller at tingene ikke længere er så kønne, som de plejede at være!

Silkesnoren – at få silkesnoren - hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

42

I Fjernøsten var det i gamle dage en skik, at hvis herskeren ikke var tilfreds med en af sine embedsmænd, så sendte han vedkommende en silkesnor. Den var oprindelig til at hænge sig i.

Senere blev den i almindelighed set som opfordring til selvmord.

I dag bruges udtrykket at få silkesnoren, at man bliver afskediget. Stadig en alvorlig sag. Men dog ikke så brutal som i ”de go’e gamle dage”!

Sinkadusen Udtrykket stammer fra et fransk og middelnedertysk terningespil. Hvis man i dette spil fik først et slag med fem øjne (fransk: cinque og ældre tysk: sinke) og derefter et slag med to øjne (ældre fransk: doues – ældre tysk: dus), så var man meget uheldig. Man havde fået én på sinkadusen!

I dag står udtrykket for modgang eller uheld. Det kan også betyde et kraftigt slag i hovedet.

Sisyfos-arbejde Den græske digter Homer ( ca. 8. årh. f.Kr.) fortæller i Odysseen om den græske kong Sisyfos.

Han skal på et tidspunkt bøde for sine mange synder, herunder sin hyppige hybris. Han bliver derfor sat til at rulle en stor sten op ad et højt bjerg. Lige før toppen ruller stenen hver gang ned igen. Så det er om og om igen.

Derfor er betydningen af udtrykket Sisyfos-arbejde i dag, at der er tale om et anstrengende og nytteløst arbejde, som ikke giver nogen resultater.

Skomager – bliv ved din læst Dette udtryk stammer helt fra Alexander den Stores tid. Han levede 356-323 f.Kr. Alexanders store hofmaler hed Apelles. Han var kendt for at udstille sine billeder på en sådan måde, at han selv uset kunne studere folks reaktion. En dag ændrede han en detalje ved en sko på et maleri for at studere folks reaktion. En skomager bemærkede fejlen. Men da han fortsatte med at kritisere den måde, benene var malet på, ville Apelles ikke længere høre på ham. Ikke bør en skomager dømme ud over skoen, udbrød Apelles. Og det blev til et ordsprog dengang.

Det er så senere blevet til: Skomager – bliv ved din læst!

I dag betyder udtrykket, at man ikke bør udtale sig om noget eller gøre noget, man ikke har forstand på.

Skomagerdrenge Man siger, at det regner skomagerdrenge. Det betyder, at det øsregner. Hvor kommer udtrykket fra?

Det kommer fra en gammel skik, hvor skomagerne holdt fri om mandagen (Blå Mandag eller Skomager-Mandag). De mange skomagerdrenge løb rundt i gaderne – især når der skete

43

noget spændende. Ofte flød Københavns gader over, når det øsregnede, og så plaskede skomagerdrengene med bare ben rundt i vandet eller sejlede omkap på de svømmende rendestens-brædter.

Så udtrykket det øsregner er derfor lige siden blevet til: det regner skomagerdrenge - også på andre dage end mandag!

På tysk er det tilsvarende udtryk: es regnet Bauernjungen, så her må det være bondedrengene, der fór lystigt omkring, når regnen faldt i stimer. Og på engelsk hedder det: it rains cats and dogs. Man mener, at dette udtryk stammer fra 1600-tallets England, hvor øsregn i de meget snævre og ulækre gader ofte førte døde/druknede katte og hunde med sig.

Skrive sig noget bag øret Dette udtryk går tilbage til den gamle opfattelse, at øret er hukommelsens sæde, dvs. man hører noget og gemmer det lige bag øret – i hjernen eller hukommelsen. Den danske forfatter P.A. Heiberg (1758-1841) bruger udtrykket i Laterna Magica (1794) således: Saul bag øret skrev den tort. Lod ej hævn formode.

Her er det tydeligt, at nederlaget huskes for at blive hævnet, når lejlighed byder sig. Ud over at man indprentede sig noget i hukommelsen, lå der tidligere ofte skjulte hensigter, typisk om ønske om hævn, i udtrykket. En parallel hertil er derfor også udtrykket at have noget bag øret, eller måske mere uskyldigt drillende at have en ræv (eller en skælm) bag øret.

I dag er de skjulte hensigter trængt i baggrunden. Og at skrive sig noget bag øret betyder ganske enkelt at indprente sig noget i hukommelsen, så man kan vende tilbage til det ved en senere lejlighed.

Udtrykket har intet med det andet udtryk: at have noget mellem ørerne at gøre. Det er en ganske anden sag.

Slag på tasken I gammel tid var tasken i dette tilfælde en prangerpung. Det vil sige en særlig tilsnøret stor læderpung, hvor man havde sine penge. Blandt andet hestehandlere var kendt for at have en prangerpung. I stedet for at åbne den og møjsommeligt tælle efter kunne man slå på den og efter lyden af mønter og sedler hurtigt anslå, hvor meget der var i pungen. I visse tilfælde kunne der også være tale om en patrontaske.

I dag betyder udtrykket et slag på tasken et gæt. Og det svarer meget godt til den oprindelige betydning.

Der er af og til nogen, der siger et skud på tasken. Men det er en bevidst eller ubevidst en sammenblanding med en anden vending, et skud i tågen. Det betyder, at man gætter helt ud i det blå, det vil sige uden at have nogen basis for sit gætteri overhovedet.

44

Smed – for smed at rette bager Dette udtryk kommer fra den norsk-danske digter Johan Hermann Wessel (1742-85). Han skriver i sit digt Smeden og Bageren (fra 1777) om en særlig begivenhed i en landsby. Digtet er skrevet for på humoristisk vis at kritisere retsvæsnet og manglen på fornuft i samfundet.

Smeden havde forbrudt sig. Men da man i denne landsby kun havde én smed, men to bagere, henrettede man som straf den ene bager. Dommeren fandt ”intet i loven hvorved forbuden er for smed at rette bager”. En senere forkortet form af citatet er mere almindelig og helt forkert: at rette smed for bager. Det var jo ikke smeden, der blev henrettet i stedet for bageren.

I dag betyder udtrykket for smed at rette bager, at det man gør eller foreslår at gøre er fuldkommen uretfærdig.

Snøvsen – At gå fra snøvsen Når man i gammel tid bandt en sæk sammen foroven for at lukke den, hed det øverste stykke af sækken (i fagsprog) snøvsen. Når bindingen gik op, så sækkens indhold løb ud, gik den fra snøvsen.

Når man i dag siger, at en person går fra snøvsen, så mener man, at han eller hun mister besindelsen og ikke har styr på sig selv eller sine tanker.

Solemærker – efter alle solemærker at dømme Udtrykket et solemærke kommer fra ældre dansk juridisk sprog. Det var betegnelsen for et døgn. Inden trende solemærker, står der i Danske Lov fra 1683. Det vil sige tidsrummet inden for de to tidspunkter, hvor solen stod i samme position (ved samme mærke).

Betegnelsen solemærke blev af og til også brugt om julemærke (se dette). De var mærker, bonden satte på sin loftsbjælke hver af de 12 juledage for at ”vide”, hvordan vejret (solen) blev hver af de kommende måneder.

Derfra kommer udtrykket: efter alle julemærker at dømme. Det er senere blevet forvansket til: efter alle solemærker at dømme.

Sorte får I gammel tid var det en overtro, at det betød ulykke at have et eller flere sorte får i fåreflokken. Dette kom sig af, at man fik en lavere pris for sort uld end for den hvide uld.

I dag taler man om familiens sorte får, når man tænker på et familiemedlem, der skiller sig ud ved at være anderledes på en negativ måde. Det kan være i opførsel eller i begavelse. Med andre ord: det er ikke ment positivt, når man betegner en anden person som det sorte får.

45

Sort streg i panden Alle ved, at dette udtryk bruges for at sige til én: Du lyver. Men det er meget svært at finde ud af, hvor det oprindeligt kommer fra.

Vi ved, at Ludvig Holberg bruger udtrykket flere steder i sine værker. Især når man omtaler børn, der har en for let omgang med sandheden. Men han har det helt sikkert fra tidligere.

Det formodes, at det hænger sammen med udtrykket en sort samvittighed. Det vil sige, at man har en dårlig samvittighed over noget man har gjort eller sagt – eller ikke har gjort eller ikke sagt. Og så er der ikke langt til at tegne et billede af, at denne sorte samvittighed kan ses i panden. Den er så at sige trængt ud gennem ud gennem panden og bliver derved synlig.

Det er det tætteste, vi kan komme på en nogenlunde forklaring på dette noget negative udtryk – bøgerne, internettet og jeg! Men jeg vil sige, at jeg er på lidt gyngende grund i denne sag.

Ja, det er lige før, at jeg har en (lille) sort streg i panden 

Speget affære / sag Dette udtryk har sin oprindelse i det gamle danske ord spege. Det betød at filtre noget sammen, at bringe i uorden.

Udtrykket betyder i dag, at der er noget mærkeligt ved en sag. Det er noget bekymrende rod.

Så det hænger meget godt sammen med ordets oprindelse.

Man bruger også udtrykket ”du er lige speget, som han er røget”. I den sammenhæng er betydningen både af speget og af røget snarere udspekuleret.

Spidsrod – At løbe spidsrod Dette var en soldaterstraf i Middelalderen. Den soldat, der skulle straffes, f.eks. fordi han var deserteret eller var udeblevet fra tjenesten. Han skulle med bar ryg og med bundne hænder løbe mellem to rækker af 300 soldater, der alle piskede løs på ham med hasselkæppe. Det vil sige, at soldaten fik 900 slag. For at sikre at alle deltog, stod der en officer bag ved hver soldat. Og hvis han ikke deltog i pryglene, fik han selv prygl af kæppeslag fra officeren.

En strafudmåling på tre gange spidsrod mellem 300 mand var hyppig. Normalt ansås ni gange spidsrod for dødsstraf.

Den 16. december 1709 blev to soldater ved Marineregimentet idømt 36 gange spidsrod imellem 3000 soldater (108.000 slag). Det var reelt dødsstraf.

Under Frederik IV’s landmilits fra 1701 skulle karle og unge husmænd deltage i militsen fra de var 18 år til de var 45. Hver søndag skulle de møde til eksersits ved kirken efter

46

gudstjenesten. Første gang de udeblev fra eksersitsen, blev de idømt 3 års ekstra tjeneste.

Anden gang skulle de løbe 3 gange spidsrod. Tredje gang blev de henrettet eller fængslet på livstid.

Straffen blev anvendt mange steder helt op i 1800-tallet. I Danmark var denne afstraffelse i den militære straffelov frem til 1846.

I dag betyder udtrykket at løbe spidsrod, at man på grund af et eller andet bliver mundtligt angrebet fra alle sider.

Sporene skræmmer Den oldgræske fabel-skriver Æsop (620-564 f.Kr.) fortæller i en af sine mange fabler om en ræv, der trods løvens venlige indbydelse ikke vil besøge den syge løve i dens hule. Den så nemlig en masse dyrespor af dyr på vej ind i hulen, men ingen på vej ud igen.

På basis af denne fabel brugte den romerske digter Horats (65-8 f.Kr.) i sine epistler vendingen vestigia terrent (der direkte oversat betyder: sporene skræmmer).

Det er iøvrigt fra den samme Æsop fabel, at udtrykket at vove sig ind i løvens hule kommer.

I dag betyder udtrykket sporene skræmmer, at man er blevet klogere af tidligere oplevelser.

Man gør ikke den samme dumhed igen.

Stangen – at holde én stangen Dette udtryk kommer fra gamle dages rets-møder. Modparterne havde hver i retten en art sekundant, som med stænger skulle forhindre, at parterne kom i håndgemæng.

Senere indgik stangen også i Middelalderens ridderturneringer, hvor man til hest kæmpede med lange lanser (stænger).

I dag betyder udtrykket at holde nogen stangen, at man klarer sig over for nogen. Man holder dem på afstand. I vor dage (normalt) uden stang!

Staver – falde i staver Udtrykket stammer fra bødker-verdenen. Her arbejder man som bekendt med tønder, kar og andre ting i træ. Disse tønder og kar er sammensat af staver, der holdes sammen af tøndebånd. Men hvis de står ubenyttede hen og bliver udtørrede, så falder de fra hinanden.

Og der er kun staverne tilbage. Så når man siger til en person: Du skal ikke stå der og falde i staver, så betyder det, at han ikke bare skal stå der og gøre ingenting. For så ”falder han (eller hun) fra hinanden”. Bliver nærmest nytteløs. Og det er jo i grunden ikke så godt  Storm i et glas vand

47

Dette er et meget gammelt romersk ordsprog. Cicero (106-43 f.Kr.) citerer det flere steder i denne form: Han rejste en storm i en lille øse. Senere brugte franske Montesquieu (1689-1755) betegnelsen Une tempête dans un verre d’eau ( direkte oversat: et storm i et glas vand) i sin beskrivelse af politisk uro i miniature-republikken San Marino.

Det tilsvarende engelske udtryk er (naturligvis): A storm in a tea cup.

Betydning var dengang som i dag, at noget, der sker, er ret ligegyldigt. Det giver udtryk af at være vigtigt. Men der er det ikke. Stor ståhej for ingenting, som Shakespeare (1564-1616) formulerede det.

Stråmand Dette ord var i gamle dage navnet på et fugleskræmsel i mange lande. Senere brugte man ved kultiske ofringer en mand af strå som symbolsk erstatning for et menneske.

Den nuværende betydning – en mand, der mod betaling lægger navn til, hvad en anden udfører – er tidligst kendt fra England. Det skete ofte, at usle eksistenser opholdt sig i nærheden af domstolene. Og her var de villige til at påtage sig skylden for en forbrydelse eller lovovertrædelse, hvis de fik betaling for det. A man of straw, kaldtes en sådan person allerede i 1500-tallet.

Betydningen af ordet stråmand i dag er den samme. Det bruges ofte i forbindelse med lyssky økonomiske forhold, hvor en person skriver under på papirer, f.eks. som køber eller sælger, uden at være eller blive den rette ejermand. Måske er den egentlige ejer fradømt retten til at eje noget eller er i stor gæld. Måske er handlingen så lusket eller forargelig, at kun stråmænd mod god betaling vil lægge navn til.

Selv om der måske er gode penge i erhvervet stråmand, så bør det nok ikke stå øverst på listen over ønskestillinger for folk, der vil have et godt og ordentligt liv  Svale – Én svale gør ingen sommer Dette udtryk stammer helt tilbage fra den oldgræske historie-fortæller (story-teller) Æsop.

Han levede omkring 620 f.Kr. Han var muligvis en slave, som på grund af sin klogskab blev rådgiver for konger og for by-stater. Især hans mange fabler er meget kendte. De handler ofte om dyr, der taler, og som har menneskelige egenskaber.

I fabel 304 fortæller han om en ung mand, der sælger sin kappe, da han ser forårets første svale. Derefter oplevede han at se, at svalen dør på grund af kulde.

Udtrykket Én svale gør ingen sommer er senere brugt af mange tænkere og historiesamlere.

Den græske filosof Aristoteles ( 384-322) var en af dem. Danske Peder Syv (1631-1702) var en anden.

48

I dag bruges udtrykket stadig væk. Og det betyder, at man ikke skal blive overmodig og tro at noget er sikkert og vist, bare fordi man ser et enkelt tegn, der peger i den retning. Eller sagt med andre ord: Drag ikke for hurtige konklusioner. Spis brød til!

Sveriges nationaldag Det er den 6. juni - Sveriges nationaldag. Dens oprindelse har med Danmark at gøre. På hvilken måde?

Dagens oprindelse er fra den 6. juni 1523. Det var den dag Kalmarunionen sluttede. Det var unionen mellem Danmark, Sverige og Norge (+ Finland, Island, Grønland og Shetlandsøerne) - det meste af tiden med Danmark som leder. Den startede i 1397 ( huskes på, at det er 7-9-13 bagfra ). Den sidste danske konge over Sverige, Kristian II, gjorde sig ekstra upopulær i Sverige ved at hugge hovedet af 82 svenske adelige, gejstlige og borgere i det stockholmske blodbad i november 1520. Det blev for meget for de gode svenskere. De kalder derfor den dag i dag Kristian II for Kristian Tyran. Derfor valgte de den 6. juni 1523 deres egen konge, Gustav Vasa. Hans far var iøvrigt en af dem, der blev halshugget i 1520, så han var ikke Danmarks bedste ven. Og det er denne dag, det nyere Sverige ser som sin uafhængighedsdag.

Den blev dog først rigtigt fejret som sådan fra engang i 1800-tallet. I dag er det en helligdag i landet.

Iøvrigt er der måske en enkelt detalje, der er smuttet for svenskerne omkring datoen. Det var den 6. juni i den gamle julianske (Cæsars) kalender, der blev brugt af os alle dengang. I vor nye gregorianske kalender er dagen den 16. juni. Så i virkeligheden fester de for tidligt :-) Havde det været os festhungrende danskere, ville vi sikkert have løst problemet ved at fejre uafhængigheden fra den 6.-16. juni :-) Stor fod – at leve på en stor fod Dette udtryk stammer fra Middelalderens snabelsko, der i stor udstrækning blev brugt i det 14.-15. århundrede og efterhånden fik enorme størrelser. I flere lande blev det ved lov vedtaget, at almindelige borgerlige kun måtte bære sko med 6 tommer lange næser (ca. 15 cm), baroner måtte bære 12 tommer lange næser, mens grever måtte gå med helt op til 24 tommer. Derfor var dem med de største sko lig dem, der var højst på strå og dermed også de mest velhavende.

I dag betyder udtrykket at leve på en stor fod at leve overdådigt og flot, også selv om man måske ikke helt har råd til det.

Studehandel Dette udtryk bruges i dag især i betydningen politisk studehandel.

Det oprindelige ord studehandel betegner en meget vigtig del af Danmarks økonomi fra omkring 1500 og en to-tre hundrede år frem. En stud er en kastreret tyr. Når bøndernes køer kælvede, slagtede de oftest kviekalvene og spiste dem på gårdene. Tyrekalvene blev kastreret og sat på græs i 4-5 år for at blive opfedet. Når de om sommeren var ude på græs, kaldtes de græsøksne. Når de om vinteren var inde i staldene, hed de fodernød. Når de efter 4-

49

5 år var store og tunge, solgte bønderne dem til en købmand eller en godsejer. Han sendte dem videre til kvægmarkeder ved Hamborg, hvor han solgte dem til storkøbmand. Her handlede og prangede man om prisen. Man lavede en studehandel. Studenes videre vej var enten til slagterierne i Hamburg eller videre til Oldenburg, Holland eller Brabant (det nuværende Belgien). Her kom de ofte på græs igen for at blive endnu større, inden de blev slagtet.

Denne studehandel var meget omfattende. En opgørelse fra årene 1545-79 viser, at 40.000 stude på denne måde blev solgt på markederne i Tyskland.

Det er iøvrigt interessant, at det tilsvarende tyske ord er Kuhhandel. Altså ko-handel. Og på engelsk siger man horsetrading. Det var især heste, man solgte på denne måde i England.

I nyere tid taler man ofte om politisk studehandel. Dette er ikke handel med politikere! Men udtrykket er helt sikkert inspireret af prangeriet i studehandelen i gamle dage. Det er aftaler mellem politiske modstandere, hvor hver part giver afkald på nogle af deres overordnede ideologiske principper for hver især at opnå fordele på kort sigt. Det er ikke noget, der ses særligt positivt på af vælgerne. Men det er ofte en nødvendighed for at få ting aftalt og sat i gang.

Synge på sidste vers I århundredernes løb har sang været en meget vigtig del af kulturen. En vigtig måde at være sammen på. Folk i almindelighed kunne hverken læse eller skrive. Men de kunne synge. Og sangene havde de lært udenad. Forældre lærte deres børn en masse sange. Og da skolen for alle startede i 1804, lærte børnene også sange udenad dér.

En sang var også en god måde at fortælle en historie på. Med rim og den særlige rytme var det lettere at huske historien.

Og det var i denne sammenhæng, at udtrykket at synge på sidste vers opstod. Det betød ganske enkelt, at historien (sangen) var ved at være slut. Det lakkede mod enden. Om lidt var der ikke mere (at fortælle, at synge). Det var der helt sikkert mange børn, der var kede af. Og der var sikkert også nogen, der var glade for det  I dag bruges udtrykket at synge på sidste vers stadig væk. Og uden at man nødvendigvis behøver at synge. Det betyder ganske enkelt, at noget er ved at være slut. Man nærmer sig afslutningen. Man skal skynde sig, hvis man skal nå at være med. F.eks. hvis det er udsalget, der synger på sidste vers!

Syv – ni – tretten

50

Udtrykket er en overtroisk afsværgelsesformular. Den er i hvert fald kendt fra omkring år 1900, og man mener, at den er opstået trinvis: 7 regnedes for et heldigt tal, 9 for overvejende uheldigt. Deraf en vending fra midten af 1800-tallet: Hverken syv eller ni , dvs. hverken heldigt eller uheldigt. Hertil føjedes 13. Det skete måske under indflydelse af, at 13 også betragtes som et uheldigt tal, og almindelig overtro fra gammel tid påbyder at afsværge det onde ved at nævne det (den modsatte opfattelse var også almindelig). Andre forklaringer kunne være, at 13 ligesom 7 er et primtal. Eller måske er forklaringen, at man vil have afsluttet den åbne rytme 7-9 med 13, så det hele lyder mere mundret og afsluttet.

Sætte på fri fod Dette udtryk stammer fra den tid, hvor fanger blev sat i stok, dvs. en tømmerbjælke med udskårne huller, hvor fangens ben blev anbragt, så fødderne stak ud på den anden side. Så var det umuligt at stikke af. Hvis man blev løsladt herfra, så hed det, at man blev sat på fri fod.

I dag bruges dette udtryk normalt til at fortælle, at en arrestant eller en fange er blevet løsladt.

T Taburetten – at falde af taburetten Dette udtryk stammer fra den nyere politiske Danmarks-historie. Efter Christiansborg slot og dermed sædet for Rigsdagen var brændt i 1884, måtte parlamentarikerne flytte til midlertidige lokaler i Bredgade. De rykkede ind i det tidligere Operahus på adressen Bredgade 59. Det var i mellemtiden blevet overtaget af Landkadetakademiet. Og nu rykkede Rigsdagen altså ind. Den holdt til der i årene 1884 til 1928, da det nye Christiansborg stod færdigt. I dag er bygningen hjemsted for Østre Landsret.

Problemet i denne bygning var, at der var for lidt plads til politikerne. Derfor blev det besluttet, at regeringens medlemmer – ministrene – måtte sidde på små taburetter uden ryglæn.

Det gjorde de i alle 44 år.

Af og til røg der naturligvis – som i vore dage - en minister. Han faldt af taburetten, sagde man. Fra samme periode stammer udtrykket: at klæbe til taburetten.

Disse udtryk bruges i samme mening den dag i dag – og stadig især om ministre. Men ikke udelukkende.

Jeg kan ikke stå for fristelsen til at lave et link til Kai Løvrings gamle nummer: Nye på Taburetterne: http://grooveshark.com/#!/search/song?q=Kai+L%C3%B8vring+Nye+p %C3%A5+taburetterne

51

Tage fusen på nogen Ordet fusen er den bestemte form af det gamle ord fus (eller fos). Det kommer af det franske ord fausse, der betyder falsk eller forkert. Ordet (både på fransk og på dansk) bruges om et spillekort af lav værdi, som man bruger til at narre modstanderen med. Det gælder f.eks. i spillet l’hombre. Man tager fusen på modparten.

Udtrykket at tage fusen på nogen bruges også uden for kortspil. Og det betyder at gøre noget, der kommer bag på nogen. Helt i tråd med den oprindelige betydning hos det kortspillende folkefærd.

Torsk – At trække torsk i land Denne vending betyder at snorke med kraftig lyd på! Hvor kommer det fra? I gamle dage mente man, at torsken (ulken) knurrede, når man på en fisketur trak den op af vandet. Dette er så blevet overført på sovende mennesker.

Trojansk hest Dette udtryk kommer fra den oldgræske historie. Den græske forfatter og digter Homer (8. årh. f.Kr) skriver i sin bog Odysseen om grækernes ti-årige belejring af Troja ovre i Lilleasien. Så byggede de en kæmpehest, der indeni havde et stort hulrum. Her gemte en gruppe græske krigere sig. Trojanerne blev lokket til at føre hesten ind i deres by, og om natten krøb de græske soldater ud, erobrede og hærgere byen.

En trojansk hest er altså en særlig krigslist, der senere er blevet brugt også til andre formål.

Den blev f.eks. brugt af visse KZ-fanger til – skjult i en plint – at slippe ud af tyske koncentrationslejre.

I overført betydning bruges vendingen til at sige, at nogen bruger luskede, skjulte metoder til at opnå det, de vil.

I Internet-verdenen er en trojansk hest et lille program, der ser nyttigt ud ved første øjekast, men som i virkeligheden kan ødelægge en masse på computeren.

Tuborg Hvornår smager en Tuborg bedst?

Svaret er: ALTID. Og svaret blev i 1943 givet af Perikles på den berømte Tuborg-plakat.

Han var en af humoristen og tegneren Storm P.'s figurer.

52

Storm P. hed i virkeligheden Robert Storm Petersen. Han levede 1882-1949. Han lavede ialt ca. 60.000 tegninger og omkring 100 malerier. Mest kendte er nok hans serie"Dagens flue" fra 1939 og fremad. De var små sentenser med humoristiske tegninger, alle med et filosofisk indhold om hverdagens problemer.

Tynd tråd – hænge i en tynd tråd Man taler om at ”hænge i en tynd tråd”. Eller et ”det var på et hængende hår”.

Det kommer fra et græsk sagn om Damokles-sværdet. Det er senere bl.a. andet gengivet af romerske Cicero.

Damokles havde lovprist sin herre i Syrakus på Sicilien, Dionysos. Da han besøgte Dionysos, blev han beværtet med stor pragt. På et tidspunkt bad Dionisos Damokles om at kigge opad.

Her så han et skarpslebet sværd hængende i et enkelt hestehår lige over sit hoved. Meningen med dette var, at Dionisos ville minde sin gæst om den fare, der altid truer selv den største jordiske herlighed.

Tælle til tyve Dette er et ældgammelt råd mod overilelse. Ludvig Holberg (1684-1754) brugte det i komedien Den politiske Kandestøber: Han lader Herman von Bremen gentage et råd, han har læst sig til: ”Når én bliver overvældet af vrede, skal man tælle til tyve, imidlertid går ofte vreden over!” . Før Holberg brugte den danske sprogforsker Peder Syv (1631-1702) det samme udtryk. Han mente, at det kom fra den græske historiker Plutarchos (4-120 e.Kr.). Peder Syv udvider sit råd mod vrede ved også at foreslå, at man nævner de 24 græske bogstaver eller at man læser Fadervor grundigt, før man hævner sig Tøflen - være under tøflen Udtrykket stammer fra en gammel overtro, der gik ud på følgende: Hvis én af brudefolkene ved et bryllup trådte den anden på foden, betød det, at den, der trådte, ville få magten i ægteskabet. Derfor blev det sådan, at brud og brudgom for sjov sloges om at træde den anden på foden.

I nutiden ved alle, at udtrykket bruges for at fortælle, at en gift person – normal manden ! – er helt eller delvis domineret af konen. Han er en tøffelhelt.

Tår over tørsten Dette århundredegamle udtryk blev for første gang beskrevet på skrift af den danske kirkeog kulturhistoriker Peder Palladius, der også var biskop over Sjælland lige efter reformationen. Hans meget læseværdige Visitatsbog giver en meget troværdig beskrivelse af livet i 1500-tallet i det danske bondesamfund.

53

Et af de gængse udtryk, han beskriver er: en tår over tørsten. Det har eksisteret meget længe før da - både som begreb og som handling.

Betydningen var dengang som nu, at man har indtaget så meget alkohol, at man er blevet beruset af det.

Derfor er det også naturligt, at det tilsvarende engelske udtryk er: a cup too much.

Alligevel ”gradbøjes” udtrykket af og til. En undersøgelse viste for nylig, at ”en lille én over tørsten” kan for kvinder være en fordel, hvis de vil tabe sig (i forhold til afholdskvinder).

Så du må selv afgøre, om din brug af udtrykket (og af gerningen!) er en lille, mellem eller stor én af slagsen  U Ubehøvlet Behøvling var en gammel laugsskik ved optagelse i lauget. Man ”høvledes” ren for smuds gennem en række ceremonier. Disse udartede sig efterhånden sådan, at de blev afskaffet.

Udtrykker ubehøvlet betød derfor dengang, at man ikke var optaget i lauget.

I dag betyder udtrykket, at man er uden manérer. Man ved ikke, hvordan man opfører sig.

Man generer andre mennesker gennem sin ubeløvlede opførsel.

Ugler i mosen Dette er et gammelt udtryk, der oprindeligt (f.eks. hos Peder Syv) lød: Der er ulve i mosen. Det betød, at der var noget farligt eller noget lusket på færde. Men efter den sidste ulv (dengang) i Danmark blev skudt i 1752, begyndte man at ændre talemåden. Det kom ifølge gamle leksika muligvis også af, at man bl.a. i Sønderjylland blev ved med at sige: Der er uller i mosen. Det gled efterhånden – da ulven altså ikke var i landet længere – over til det nuværende udtryk: Der er ugler i mosen.

Nu hvor ulven muligvis (og uheldigvis) er på vej tilbage til den danske natur, laver man måske udtrykket om igen  Uriaspost Dette begreb stammer helt tilbage fra Samuels Bog i det gamle testamente. Kong David skrev et brev om, at soldaten Urias skulle stilles blandt de forreste krigere, hvor kampen var hårdest, så han kunne blive slået ihjel. Hvorfor ønskede han det? Fordi kongen ønskede at gifte sig med Urias’ kone Betseba.

Derfor har udtrykket han har en Urias-post lige siden betydet, at man er sat i en yderst farlig situation.

54

V Valhalla Valhalla kommer fra den nordiske mytologi. Dengang hed det Valholl og betød de dødes hal.

Den er en norm hal i Asgaard (gudernes gård), hvor overguden Odin regerer.

Odin udvælger halvdelen af dem, der dør i kamp, til at komme i Valhalla. De føres derhen af Valkyrierne. Her mødes de med tidligere døde, herunder konger og andre helte. Og de skal senere hjælpe Odin, når det bliver Ragnarok (jordens undergang).

Denne mytologi er nedskrevet i 1200-tallet. Men den stammer fra ukendte kilder i 900-årene.

Her er et billede, som kunstneren Erich Doepler forestillede sig Valhalla i 1905:

En bayersk konge byggede i 1830erne sit eget Walhalla ved Donaus bred. Det ligger der den dag i dag og kan besøges (vi var der). Her findes der buster og statuer af kendte germanere fra mange hundrede år tilbage. Betingelsen for at få sin buste i dette Walhalla er dels at man døde for mere end 20 år siden – og dels at man (evt. efterkommere eller andre) betaler for at få en plads.

Sådan ser dette Walhalla ud i dag:

Og her i den pulveriserende nutid findes der på et ”ukendt” sted i Belgien et meget særligt Valhalla, som har disse grundregler: VALHALLAs Lyksaligheder VA L H A L LA Nogen ved, hvor det er !

55

Nogen ved endda, hvad det er !

Nogen tror, de ved det !

Nogen ønsker, de vidste det !

Nogen ønsker, de ikke vidste det !

Nogen har ingen ide om, hvad det er !

Nogen arbejder på at finde ud af, hvad det er !

Og Nogen arbejder af og til på at finde UD af Valhalla !

Hvad gør D U ?

Tilbage i de gode Vikinge-tider var Valhalla som bekendt det sted, hvor de faldne Guder mødtes over et horn mjød – eller seks. Blandt andet for at komme til kræfter igen. Et helt igennem ædelt formål!

Nutidens Valhalla er selvfølgelig ”upgraded” og tilpasset nye behov.

For at sætte den rette stemning (og nutidens Valhalla-gæster kan (normalt) læse!) lader en række evige Visdomsord sig beskue.

Nogle få eksempler: Kvinder har krav på 3 ting i livet: tæsk, sex og kartofler. Og hvis de ikke opfører sig ordentlig, må de undvære kartofler Selv om man holder op med at drikke, flirte og rende efter piger, betyder det ikke nødvendigvis, at man lever længere. Det føles bare sådan.

Medbragte kvinder må IKKE nydes i dette lokale Jeg har Syv interesser: Sex og Øl !

Hellere det mørkeste værtshus end den lyseste arbejdsplads.

Her er vi tilhængere af en 35 liters uge Man er ikke beruset så længe man kan ligge på gulvet uden at holde fast.

Valhalla er og bør selvfølgelig især være kendt for ihærdige forsøg på

56

at nedkæmpe den evindelige tørst.

Måske dine tørst-gener kan allerede få én på opleveren ved at læse eksempler fra Valhallas ”Drikkehorns-Kort”: Walhalla: 2 dele Valhalla-mjød 1 del cognac Thors Hammer: 4 cl gin 2 cl tør vermuth 1 tsk pernod 1 tsk hvid pebermyntelikør isterninger Kimbrertyren: 1/3 cognac 1/3 cointreau 1/6 calvados 1/6 pernot Isterninger rystes og sies Horny Hagbard: 2 dele Bacardi rom 1 del cointreau 1 del grape fruit juice Queens Peg: 3 cl gin Fyld op med champagne Elviras Engblomst: 1 del Valhalla-mjød 1 stænk angustura ½ del citronvand (evt.) ¼ del rom

Vi er alle lige!

57

Da den danske viking Rollo og hans fæller omkring år 910 var landet i Frankrig, sendte frankerne riddere ud for at forhandle med dem. I kongens navn forlangte frankerne, at vikingerne foruden deres eget navn også nævnte, hvilket navn deres herre bar. Vikingerne svarede: Intet, for vi er alle lige! Vil I give jer under Karl, frankernes konge, gå i hans tjeneste og tage god løn af ham?, spurgte frankerne videre, og vikingerne svarede: Vi vil aldrig give os under nogen herre, ikke tjene nogen og ikke tage løn af nogen. Den løn tykkes os bedst, som vi vinder ved våben og dåd!

Sådan blev det. Og Rollo erobrede hele Nordfrankrig, inkl Paris. De bosatte sig i det område, der i dag hedder Normandiet (normannernes land). At de gode vikinger så i løbet af et par generationer blev helt integreret og assimileret med den lokale befolkning, også sprogligt, er en anden sag. Det skete meget hurtigere, end deres danske og norske vikingefæller blev assimileret i England.

Om det var dette lighed-princip, der bed sig så fast i det franske sind og blod, at det slog igennem knap 900 år senere i den franske revolution (frihed, lighed og broderskab) er nok at trække historien lidt for meget i ørerne.

I dag er udtrykket Vi er alle lige stadig gældende – i hvert fald i mange politiske principerklæringer. Det er straks lidt sværere at gennemføre det alle steder i praksis.

Vingebenet At tage nogen ved vingebenet, siger man af og til. Det oprindelige udtryk kommer fra indfangning af høns. Et vingeben er en knogle i en hønes (og en fugls) vinger. Når man vil fange og fastholde dem, stikker man en hånd ind under begge vinger og tager fat omkring benet ved det punkt, hvor vingerne sidder fast. Så kan hønen ingen steder komme. Man har krammet på den og kan bære den hvorsomhelst hen, f.eks. til slagtebænken.

I overført betydning betyder vendingen, at man giver en person en kraftig irettesættelse. Man udsætter ham eller hende for kraftig kritik. Man stiller nogen til regnskab. Han kan ikke slippe. Han kan – som hønen – ikke løbe nogen steder hen.

Man har taget ham ved vingebenet.

Vogn: Han er ikke tabt bag en vogn - hvor kommer det fra? Og hvad betyder det?

W Wandsbeck: Det går ad Wandsbeck til: Hvor stammer det udtryk fra? Og hvad

58

betyder det?

Udtrykket er en talemåde fra tallotteriets tid. Dette lotteri blev startet af Struensee i 1771 og varede til 1851. Der var tre selvstændige og samtidige udtrækninger i tre danske byer: København, Altona og Wandsbeck (på dansk: Vandsbæk). De to sidste er tyske siden 1864 og begge er nu en del af stor-Hamburg. I lotteriets tid var det sådan, at udtrækningen i Wandsbeck ikke var ligeså ”fin” som de andre. Så hvis en vinder i Wandsbeck-udtrækningen ville indfri sin fortjeneste i København, fik han at vide, at sedlen gjaldt ”af Wandsbeck til” og kunne derfor ikke hæves i København.

Udtrykket brugtes også i gamle dage af håndværkssvende på valsen. Når de kom f.eks til Hamburg og ville have lidt støtte (”Geschenk”) som tilskud til deres videre rejse, var der et problem, hvis de kun skulle til Altona (hvad mange skulle).

Afstanden var for kort. Landsbyen Wandsbeck lå lidt længere væk, så de skrev Wandsbeck i deres vandrebog – og fik støtten. Når svendene så drog videre – til Altona – gik snakken imellem dem, at ”de havde en bog, der gjaldt ad Wandsbeck til.”

Endelig er der en tredje betydning af udtrykket. Den danske konge Christian den 7. var som bekendt sindssyg, holdt vilde fester på Christiansborg, hvor han smed møblerne ud af vinduerne. Og til andre tider var han en meget aktiv deltager på byens mange bordeller. Her traf han den unge pige Anne Katrine Benthagen. Hun kom så tæt på ham, at hun begyndte at blande sig i regeringsanliggender. Da hun på et tidspunkt ville have en ledende embedsmand afskediget, sagde regeringen stop.

Og hun blev sendt væk. Hvortil? Til Wandsbæk, som var et af de steder, der lå længst væk fra København. Hun blev sendt ”ad Wandsbeck til”. Dog med en statslig apanage.

Og hvad betyder udtrykket så i dag? Det betyder nærmest, at det ikke går godt.

Eller, at det der foreslås ikke gælder.

Æ Ævred – at opgive ævred Det er et gammelt dansk udtryk, der stammer fra jordfællesskabets tid. Bønderne havde ofte deres kvæg på samme fælles græsningsareal et stykke vej fra landsbyen, hvor alle gårdene lå samlet dengang (før 1788). Et ævred var navnet på dette fællesareal. Så når en bonde ”opgav ævred”, så betød det, at han holdt op med at deltage i dette fællesskab. Udtrykket har senere fået den almindelige betydning: give op, melde fra.

59

Niels Jørgen Thøgersen e-mail: kimbrer@gmail.com