VIDEN OM......

de kommende par hundrede år. De kunne slet ikke klare de sygdomme, europæerne bragte med sig. Og der blev også gået voldsomt til værks for at udrydde dem. Det varede meget længe, inden det blev forbudt at skyde dem.

Niels Jørgen Thøgersen præsenterer sin...

VIDEN OM ting og sager, det er GODT OG HYGGELIGT AT VIDE noget om - også til at imponere sin borddame eller -herre med !

18. udgave

A

•

= nyt efter 17. udgave

Aborigines Dette er betegnelsen for de oprindelige beboere i Australien. Man kunne også kalde dem "The First Australians". Nyere forskning ved hjælp af DNA-metoder har fundet ud af, at de tog afsted fra Afrika for 75.000 år siden. De vandrede gennem det sydlige Asien og kom bl.a. igennem Sydindien. Det er bevist, at de er beslægtet med den ur-indiske befolkning i det sydlige Indien. Da Australien aldrig har været landfast med Asien, i hvert fald ikke de senere millioner af år, må the Aboriginals have sejlet hertil på en eller anden måde.

De spredte sig i årtusindernes løb ud over det meste af Australien, var opdelt i flere stammer og befolkningsgrupper, og de talte 250 forskellige sprog.

Da europæerne (først hollænderne og så ikke mindst englænderne) kom hertil i 1600- og især i 1700-tallet, regner man med, at der var omkring 1 million aborigines. Det tal reduceredes voldsomt i

I dag (2015) har the aborigines genvundet mange af deres rettigheder og er igen vokset til omkring 670.000 personer - eller 3 % af Australiens befolkning. De er ved lov gjort til ejere af store dele af landet.

Men de er endnu ikke i grundloven helt ligeberettigede med resten af befolkningen.

Det har den nuværende statsminister, Tony Abbott, sat sig for at ændre, så de bliver helt ligeberettigede borgere. Han siger, at han vil "sweat blood" for at sikre, at det sker ved en folkeafstemning i 2017.

Faktisk er det sådan, at the aborigines er de mennesker, der ifølge vor viden i dag har levet længst på samme sted i verdenshistorien. Man regner med, at de har været i Australien i 40.000 år, altså 35.000 år efter de forlod Afrika.

Den danske geogenetiske forsker, professor Eske Willerslev ved Københavns Universitet, er aktivt med i et stort forskningsprojekt, der gennem DNA teknologi studerer oprindelsen af the aborigines. Det er foreløbigt lykkedes at vise, at de aboriginals, der lever i dag, nedstammer direkte fra de oprindelige aborigines. De er ikke blevet blandet med andre folkeslag i årtusindernes løb. Han har tidligere lavet epokegørende forskning dels om de amerikanske indianeres oprindelse, og om eskimoerne for 4.500 år siden.

Advent Som de fleste ved, er advent i den vestlige kristne kirke perioden fra 4. søndag før Jesu fødsel. Man taler om 1., 2., 3. og 4.

søndag i Advent. Ordet advent kommer fra det latinske ord Adventum, der betyder Komme. Altså at Jesus snart kommer.

Første søndag i advent er samtidig starten på kirkeåret.

Den traditionelle farve for Advent er lilla.

Den er tegn på faste, som også på sin vis hører Advents-tiden til. Denne farve er også den kongelige farve. Måske oprindelig med reference til, at kongen Jesus snart kom.

I den ortodokse kirke fejrer man ikke Advent på samme måde. Man taler i stedet om Nativity Fast, altså faste før Jesu fødsel.

Den starter nogle dage før Advent. Og den er ikke starten på kirkeåret.

Agurketid Højsommeren er agurkernes modningstid.

Det er samtidig det tidspunkt, hvor der normalt er meget få nyheder. Derfor har pressen ikke meget at skrive om. Den er ofte nødt til at skrive historier om næsten ligegyldige ting eller påhit og fantasier. Den gamle chefredaktør for Politiken, Viggo Hørup, sagde engang: I agurketiden kan man ikke engang finde noget at skrive om med småt ved siden af den evindelige sommerhistorie om søslangen!

Akilleshæl Udtrykket kommer fra den græske mytologi. Den oldgræske sagnhelt Akilles (eller Achilleus), der er hovedfiguren i Homers Iliaden, blev af sin mor, havnymfen Thetis, dyppet i floden Styx.

Derved blev han gjort usårlig. Da moderen dyppede ham, holdt hun ham i hælen, som derfor ikke blev vædet, og som derved forblev sårbar.

Da Akilles siden kæmpede ved Troja, ramtes han af Paris’ pil i hælen – og døde.

Når den seje sene, der forbinder lægmusklerne med hælbenets spids, kaldes akillessenen, så er det et levn fra Iliadens beretning.

I dag bruger man ordet akilleshæl, når man vil sige, at en person har et svagt punkt.

Det er på det punkt, hun eller han kan rammes – altså i overført betydning. Så hvad er din akilleshæl?

Alfahan Det er betegnelsen på den førende han i en flok dyr (såsom gorillaer, chimpanser, løver og hunde). Han styrer det meste og får først adgang til at parre sig med hunnerne, får først mad og bestemmer normalt, hvor flokken skal opholde sig.

Hos ulve ledes flokken både af en alfahan og en alfahun. De dyr har altså ligestilling  Navnet kommer af, at bogstavet alfa er det første i det græske alfabet, så en alfahan er på samme måde ham, der står eller kommer først i rækken.

Overført på mennesker betyder en alfahan en selvsikker mand med stærke lederevner – og én, der er populær hos kvinderne.

Normalt er han også meget lidt samarbejdsvillig. Så at blive kaldt en alfahan er ikke udelukkende en ros.

Altona Byen Altona er i dag en del af Hamburg.

Den har 241.000 indbyggere.

Men den har en interessant historie med tæt tilknytning til Danmark.

Den blev grundlagt ved Elbens bred af den danske konge, Christian den 3., i 1535.

Meningen var, at den skulle konkurrere, forhåbentlig udkonkurrere, den nærliggende tyske by Hamburg. Deraf fik den også sit navn. Altona kommer af det plattyske udtryk al to naar. Det betyder på højtysk alles zu nah eller: alt for tæt på. Det er lidt uklart, om det er byens borgere eller dem i Hamburg, der har fundet på dette udtryk. Navnet med samme oprindelse findes også andre steder i Tyskland, f.eks. ved det tidligere gods (nu hotel) Gut Altona ved Wildeshausen. Der er også et Altona ved Melbourne i Australien.

Altona blev en meget vigtig havneby i det danske monarki. Derfor blev den første danske jernbane bygget i 1844 mellem Altona og Kiel. Og da Altona gik tabt efter 1864, var det den direkte anledning til, at Esbjerg havn blev anlagt. Den blev den nye port for handelen med især England.

Altona er også kendt, fordi den var Struensees fødeby. Han var læge her, før kong Christian VII hentede ham til København som sin personlige læge.

Historien om Amanda handler om en lokal pige, der hed Sophie Krag. Hun var en ung pige fra Kerteminde, født i 1871 og endte med at lide en krank skæbne og døde som 40 årig.

Hun var et af urmager Edvard Krags 8 børn. Hun rejste som 20 årig til København for at blive skuespiller ligesom sin søster Augusta.

Hun blev optaget som revyskuespiller på Nørrebros Teater og fik hurtigt sin gang i kredsen af skuespillere. Hun var samtidig blevet forlovet med forfatteren Anton Melbye, der var 10 år ældre end Sophie.

Som bekendt lykkedes det aldrig for Altona at udkonkurrere Hamburg. Det gik stik modsat. Og fra 1937 har byen været indlemmet netop i Hamburg.

Historien fortæller videre, at hun i København også mødte en gammel bekendt fra Kerteminde, jurastuderende Wilhelm Nielsen. Det endte i en flirt, selv om hun var forlovet. Det betød, at forlovelsen med Melbye røg sig en tur, og at forargelsen hjemme i borgerskabet i Kerteminde ingen ende ville tage. En af Anton Melbyes gode venner, komponisten Axel Schwanenflügel, skrev til vinterrevyen "Harper i luften" i 1893 en vise, hvor den første linje var: Min Amanda fra Kerteminde. De ord, som senere også blev brugt i skillingsvisen.

Visen handlede om en troløs pige fra den fynske by. Der kan nok ikke være megen tvivl om, at den handlede om Sophie Krag.

Amanda

Hun døde ugift og uden børn i 1911 - som 40 årig.

Hun er en granitstatue ved Langebro i Kerteminde. Den er lavet af Robert Lund Jensen og opstillet i 1954. Statuen er nu byens vartegn. Den skal symbolisere byens dejlige friske piger.

Byen Kerteminde har forlængst tilgivet sin Amanda for de troløse udskejelser i hovedstaden. Og den har derfor som nævnt ovenfor lavet den kendte statue, som alle i byen nu er meget stolte af.

Amanda er især blevet kendt gennem en skillingsvise af Thomas Thomsen: Min Amanda fra Kerteminde sunget med en gammel folkemelodi fra Bretagne.

Ordet Amanda er latin og betyder: den, der bør elskes.

Amazone Dette ord betyder: brystløs. Det er et sagnfolk i de gamle grækeres historier. Det bestod af krigeriske kvinder, der kun een gang om året søgte omgang med omkringboende folkeslag og derpå lod alle drengebørn, der fødtes 9 måneder senere, dræbe. Deres rige henlægges snart til egnen omkring Sortehavet, snart til Skythien.

Navnet amazone = brystløs skal stamme fra, at de unge pigers bryster blev borttaget for at gøre dem bedre i stand til at bære våben. De var ifølge legenden fremragende ryttersker. De hjalp grækerne i krigen mod Troja.

Amerika Navnet Amerika som betegnelse for kontinentet bruges for første gang i 1507 af den tyske kartograf Martin Waldseemüller (1470-1521). Han havde netop læst en korrespondance fra den italienske opdagelsesrejsende Amerigo Vespucci (1451-1512). Det var ham, der for første gang slog fast, at man havde fundet et nyt kontinent og ikke Asien, som mange troede. Derfor brugte han den latinske form af italienerens fornavn og kaldte det hele Amerika.

Andre navne for Amerika var: Vestindien; Terra Incognito (Ukendt Land) og Mundo Nuevo ( Ny Verden).

Amok Ordet amok er oprindelig malaysisk og betyder rasende og vanvittig. Det kom i sin tid til Europa via Holland, Portugal og England. Det bruges første gang i en bog i England i 1600-tallet med stavemåden amuck.

I dag er betydningen fortsat at blive vild og ustyrlig, ofte med voldsom ophidselse og med vold til følge.

I overført betydning kan at gå amok betyde at handle hurtigt og ukontrolleret – som i ekstase. Man siger f.eks., at folk går amok i julegave-indkøb.

Amok er efter sigende også navnet på en velsmagende cambodjansk fiskeret!

Angel-sakserne

Hvem var de – og hvornår kom de til England?

Anglerne var én af de germanske folkestammer, der i det 5. århundrede e.Kr. erobrede England. Den berømte britiske historieskriver Beda ( Bede ) skrev i 700-tallet, at de kom fra et land, der lå mellem jydernes og saksernes land.

Nærmere bestemt fra halvøen Angel ( latin: Angelus; germansk: Angul; tysk: Angeln ) imellem Flensborg Fjord og Slien. Iøvrigt dansk område indtil 1864. Anglerne bosatte sig især i Northumberland, i Mercia og i East Anglia.

En anden germansk stamme, som invaderede Britannien på det tidspunkt, var sakserne. De kom fra det nuværende nordtyske område. De bosatte sig især i de områder, der i dag ender på –sex ( Essex, Middlesex, Sussex og Wessex). Endelsen – sex kommer fra saksisk.

Og den sidste større invaderende stamme var ifølge historieskriverne jyderne. De kom ikke fra Jylland, men fra de frisiske områder. Hvorfor gjorde de det? Fordi jyderne i 300-tallet var udvandret til Friesland fra Jylland: Derved forsvandt landsbyer og agerbrugene i det jyske område. Dette blev omkring hundrede år

senere overtaget af danerne, der kom fra det nuværende Øst-Danmark ( og før den tid fra det nuværende Sverige ). Jyderne bosatte sig især i Kent, på øen Wight og på Hampshire-kysten.

Alt dette skete i den store europæiske folkevandringstid ( omkring 300- og især 400-tallet).

Hvilket land var det så, at angel-sakserne indtog og overtog?

Det var den romerske provins Britannia.

Før romerne kom var området beboet af Briterne – en keltisk folkestamme, der var i slægt med Gallerne i det nuværende Frankrig. De stod kulturelt på et lavere trin end gallerne. Og i krig tatoverede de sig og malede sig med en blå farve.

Briterne talte keltisk. Det gjorde iøvrigt en stor del af Europas befolkning før romernes tid. Keltiske folk beboede en meget stor del af vor verdensdel. Men romerne trængte dem gradvist tilbage overalt. Især Cæsars krig mod Gallerne i Frankrig blev et eklatant blodbad.

Omkring en tredjedel af den lokale befolkning blev dræbt. Blandt ville romerne ikke acceptere kelternes religion, hvor deres præster, druiderne, brugte menneskeofringer. Cæsar kom med sin hær til Britannien fra Gallien i 55 og 54 f.Kr. Han sørgede for, at der fra nu af kom handelsforbindelser mellem briterne og Rom. Men først under kejser Claudius i år 43 e.Kr. begyndte romerne at undertvinge landet. I årene 78-85 trængte general Agricola helt op til Forth og Clyde i det nuværende Skotland. Senere opgav kejser Hadrian det skotske område og byggede en 120 km lang mur mellem Tyne og Solway.

Denne Hadrians mur står der til dels stadig væk.

Roms kultur bredte sig hurtigt. Mange byer opstod og gik stærkt fremad, især

London ( Londonium ) og York ( Eboracum ). De byer, hvis navne i dag ender på –coln kommer fra det romerske ord ”colonia”. Og endelserne –chester kommer fra romernes ”castrum” = lejr ).

Masser af veje blev også anlagt, og romerne gjorde meget for at udbygge blandt andet bjergværksdriften og handelen.

Da folkene nordpå ( især pikter og scoter ) begyndte at angribe, blev situationen sværere og sværere for romerne. Der var også mange angreb fra søsiden fra germanske stammer. I år 410 trak romerne deres tropper helt ud af Britannien, og landet lå nu åbents for angreb udefra.

Rygterne siger, at nogle af briterne inviterede de germanske stammer til at komme til hjælp. De kom i hvert fald i stort antal. Og de tog magten i landet. Briterne var i romertiden blevet kristne. Det var germanerne ikke endnu, så de forfulgte også kirken med hård hånd. Briterne flygtede i stort tal vestpå ( til Wales, Cornwall, øen Man og Irland ). Andre drog nordpå til Skotland. Og atter andre satte over Kanalen og bosatte sig i Bretagne.

Indtil da hed denne halvø Armorica ( ”landet ved havet”). Nu fik den navnet Bretagne, der betyder ”Lille Britannia”.

Historierne om ”Kong Arthur og ridderne omkring det runde bord” stammer fra disse kampe mellem briterne ( som han tilhørte ) og de indtrængende angelsaksere. Der er blandt historikere uenighed om, hvorvidt Kong Arthur er en virkelig person eller en sagnfigur.

Briternes keltiske sprog overlevede i alle de områder, de flygtede til. Det uddøde dog for et par hundrede år siden i Cornwall og på Man.

Tilbage til de nye erobrere i 500-tallet: Angel-sakserne ( og jyderne  ). Briterne kaldte dem alle for ”saksere”. Danskerne og andre nordboere kaldte dem ”Engle” – kommende fra ”Anglere”. Deraf kommer det nye navn på hele landet: ENGLAND ( Anglernes Land ).

Det ”engelske sprog” stammer oprindelig også fra denne tid. Mange af de angelsaksiske erobrere talte en forenklet version af ”Oldfrisisk”. På grund af dets enkle form bredte dette sprog sig hurtigt også til den del af den lokale befolkning, der ikke var flygtet.

Angel-saksernes England fik ikke en langvarig fred. Fra 700-tallet begyndte Vikingerne – eller Normannerne, som de også blev kaldt, fordi det var ”mændene fra nord” – at invadere de engelske kyster.

De kom fra Danmark i deres imponerende langskibe. De oprettede i Nord- og Midtengland deres eget rige, som blev kaldt DANELAGEN ( landet, hvor dansk lov var gældende ). Den dag i dag er der ca.

1500 stednavne i området, som kan føres tilbage til danskerne. Og DNA-prøver af befolkningen i området har i de senere år vist, at det visse steder er omkring halvdelen af de nulevende, der har ”vikingeblod” i årerne  Den danske tid kulminerede med Knud den Store, der var konge både i Danmark og i England. Da han døde i 1035, begyndte tilbagegangen for dem.

En ny epoke for England og dets allerede meget blandede befolkning begyndte i 1066, da Normannerne fra Frankrig angreb og erobrede England. De var efterkommere af de danske vikinger, der fra begyndelsen af 900-tallet havde erobret det område, som derfor kom til at hedde Normandiet. Det skete under ledelse af den danske vikingehøvding Rollo ( død ca.

930 ). Disse vikinger blev meget hurtigt –

over 2-3 slægtsled – franske og glemte deres oprindelige sprog. Og de dannede et af de stærkeste riger på den tid. Det var dem, der med Vilhelm Erobreren ( oprindelig kaldt Vilhelm Bastard ) i spidsen fra 1066 satte sig på magten i England. De blev herefter den herskende og fransktalende overklasse i England. I det hele taget betød det normanniske herredømme, at mange franske ord og vendinger kom ind i det engelske sprog.

Nogle hundreder år senere erobrede England så Normandiet. Sådan går det frem og tilbage i historien.

Det er da pudsigt at tænke på, at der var DANSKERE ( jyder  ) i front, da England blev erobret af angel-sakserne.

Det var DANSKE vikinger, der senere erobrede landet fra dem. Og det var vikinger af DANSK æt ( normannerne ), der igen senere overtog efter vikingerne.

Ser man det hele fra en TYSK vinkel er hele denne historie også meget interessant: Hovedparten af de angel-saksiske erobrere i 500-tallet var ”tyskere”. Den germanske stamme frankerne, der boede nede omkring Rhinen, erobrede i slutningen af 400-tallet Gallien fra romerne. Derved startede det frankiske rige ( Karl den Store, m.fl.) og senere Frankrig ( deraf navnet ). Så tyskerne kan med god ret sige, at de er ophav både til England og til Frankrig.

Også en af historiens interessante tildragelser 

Antarktis Dette er verdens 7. Verdensdel. Den ligger omkring jordens sydpol og har en størrelse på 14 millioner kv.km. Det er 325 gange

større end Danmark, dobbelt så stort som Australien og syv gange så stor som Grønland. Det er med andre ord et kolossalt stort område. En stor del er dækket af is – men slet ikek det hele.

Den første opdagelsesrejsende, der nåede ind til selve Sydpolen var nordmanden Roald Amundsen. Han slog englænderen Walter Scott.

Antarktis har sit navn fra at være ”modpol” (ant.) til Arktis. Det er området i nord omkring Nordpolen.

Området er ubeboet – bortset fra mange permanente forskningsstationer. De bestyres af en række lande, der i 1959 har indgået the Antarctis Treaty. Det er Australien, new Zealand, Argentina, Chile, Rusland, Norge, Strobritannien, Belgien, USA, Sydafrika, Japan og Frankrig.

Traktaten slår fast, at al aktivitet på Antarktis skal have fredelige formål.

Havet rundt om Antarktis hedder Sydhavet.

Antarktis er især kendt som pingvinernes hjemsted. Derimod er der ingen isbjørne.

April April har navn efter det latinske ord APERIRE. Det betyder at åbne sig. Det vil sige, at jorden er klar til at blive tilsået. Året åbner sig for alvor mod foråret og sommeren.

I det gamle Norden kaldes denne måned også GRÆSMÅNED eller FÅREMÅNED. Det var nemlig måneden, hvor fårene og kreaturerne igen kom på græs efter den lange vintertid.

Der er en del gamle vejrvarsler knyttet til april: • • •

Svaler i april varsler en varm sommer Hvis april starter mildt, vil den ende hård / vred En smuk april varsler en skidt maj

Man kan læse mere om måneden på denne særlige hjemmeside: http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/ April.htm

Appelsin i turban Det udtryk stammer fra Adam Oehlenschlægers skuespil Aladdin fra 1805.

I 1. scene kaster en købmand i Ispaham tre appelsiner til nogle legende drenge. De to første fanges af Aladdin. Så bliver det bestemt, at ikke må forsøge at få fat i den tredje appelsin. Men da den kastes, falder den lige ned i hans turban. Så han var heldig og fik dem alle tre.

Udtrykket der faldt en appelsin i min turban betyder derfor ganske enkelt, at man er meget heldig.

Aquileia Aquileia var i en del af Romertiden verdens næststørte by (efter Rom). Den lå ved kysten til Adriaterhavets nordligste del og havde 100.000 indbyggere. Det var en meget vigtig havne- og handelsby for romerne.

Byen blev i 400-tallet angrebet og ødelagt af hunnerne under deres invasion af Europa. En del af borgerne flygtede ud på øerne og sumpene mod øst. Det blev starten på Venezia.

Byen Aquileia eksisterer satdig, men nu kun med ca. 3.500 indbyggere. Og den ligger ca. 10 km fra havet. Så meget land er der i mellemtiden blevet aflejret.

Ardennerne De er et stort bjergområde, der dækker store dele af Belgien og især af Luxembourg, men også dele af Frankrig og Tyskland. De har deres navn fra romernes betegnelse for området: Arduenna Silva (silva betyder skov). Ardennerne er i meget stor grad dækket af skov, har et ujævnt terræn med bjerge og slugter – og de når op i en højde af 694 m. I det 18. og 19. århundrede var belgiske Wallonien og dermed Ardennerne det næstvigtigste industriområde i verden – efter England.

Ardennerne er også blev kendt, fordi en del af dem efter 1. verdenskrig blev taget fra Tyskland og givet til Belgien. Omkring 70.000 tysktalende belgiere bor i området i dag, tysk er et af de tre officielle sprog i Belgien, og de har deres eget lokale parlament.

Området blev også kendt i 2. verdenskrig, fordi tyskerne ved juletid i 1944 startede en stor offensiv (kaldet Ardenner-offentiven) mod de allierede styrker. Den mislykkedes.

I dag er Ardennerne især kendt som et meget populært ferieområde, ikke mindst for hollandske turister.

Astronomisk tal Det betyder et meget stort tal. Se iøvrigt Lysår.

Audi

Som bekendt er dette navnet på en kendt og populær tysk bil. Hvorfor har den dette navn?

Grundlæggeren af firmaet i begyndelsen af 1900-tallet hed August Horch. Han havde tidligere arbejdet for Karl Benz. Senere startede han sit eget firma i sit eget navn.

Dette firma solgte han og startede det nye firma, der byggede den nye Audi-bil. Men han kunne ikke bruge sit navn Horch, da det var blevet i det tidligere firma. Så tænkte man hurtigt: horchen på tysk betyder: at lytte rigtig godt. Og hvad hedder det på latin: audire. Hokus pokus: bilen kom derfor til at hedde AUDI. Og det hedder den den dag i dag.

August Denne måned har navn efter den romerske kejser Augustus. Han regerede i årene 31. f.Kr. til 14. e.Kr. Navnet betyder Den Ophøjede. Han blev født i Rom i år 63 f.Kr. og hed før sin kejsertid Gaius Octavius. Han døde af naturlige årsager ( modsat langt de fleste romerske kejsere ) som 77-årig i år 14 e.Kr. Han var Cæsars adoptivbarn.

Det er en hyppig misforståelse, at det var kejser Augustus, der var skyld i, at august har 31 dage. Legenden siger, at han ikke ville acceptere, at den måned han omdøbte efter sig selv, skulle være kortere end juli, som var opkaldt efter hans forgænger og adoptivfar Julius Cæsar. Ændringen skyldtes ikke Augustus, men blev tidligere gennemført af Cæsar i år 45 f.Kr. Han forlængede denne måned, der oprindelig kun havde 29 dage, med to dage.

Månedens latinske navn var Sextilis ( med reference til at det var den 6. måned i romernes hidtidige kalender. Det startede den 1. marts ).

Det gamle danske navn for denne måned er HØSTMÅNED. Høsten ønskede man naturligvis helst i godt vejr. Et gammelt dansk mundheld siger, at torden i august betyder megen sygdom for mennesker og dyr.

I høsten var det i gammel tid skik, at hvis der kom en fremmed ud i marken, så stillede høstfolkene sig op på en række og hængte huerne på leens knage. Forkarlen slog så tre slag med sin strygespån på lebladet, og derefter strøg alle deres le. For denne opvisning måtte den fremmede betale med en flaske brændevin.

Det sidste neg, der blev høstet, hed i Jylland Gammelmanden og på øerne Høstkællingen. Gammelmanden blev ofte i nattens mulm og mørke bragt hen til en nabo, der endnu ikke var færdig med høsten. Neget var forsynet med et brev, der på visse betingelser lovede hjælp til den langsommelige. Hvad Høstkællingen angik var pigerne ikke begejstrede for at binde det. Pigen, der gjorde det, skulle nemlig danse den første dans ved det årlige høstgilde med Høstkællingen som dansepartner.

De såkaldte Hundedage startede den 22. juli og varer tre uger ind i august - indtil den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme. Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

Hvis man vil læse mere om AUGUST måned, kan man gøre det her: http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/ August.htm Australien Australien er en af de 7 verdensdele.

Forskellen mellem en verdensdel og en ø er, at klimaet i en verdensdel er forskelligt ude ved kysten i forhold til inde i landet.

Det er ikke tilfældet for en ø.

Dets størrelse er 7,6 millioner kvatratkilometer. Det er det 177 gange større end Danmark. Og 3 1/2 gange større end Grønland, der iøvrigt er verdens største ø. Der bor ca. 24 millioner mennesker i Australien, de allerfleste ude ved kysterne. Af den er 670.000 aboriginals, den oprindelige befolkning, der har boet her i omkring 40.000 år.

Landet blev første gang opdaget af en europæer i 1606. Det var hollænderen Willem Janszoon, der kom hertil. Han gav området navnet New Holland (Nieuw Holland). Men hollænderne bosatte sig aldrig her. I 1770 kom den britiske opdagelsesrejsende James Cook til den sydøstlige del af Australien og gjorde det til en britisk besiddelse. Byen Sydney blev grundlagt, og fra januar 1788 begyndte englænderne at sende straffefanger hertil.

Navnet Australien kommer fra latin.

Australis betyder sydlig. Så navnet betyder det sydlige område.

De forskellige dele af Australien lavede i 1901 en føderation. Den består i dag af 6 enkeltstater (New South Wales med

Sydney, Victoria med Melbourne, Tasmania med Hobart, South Australia med Adelaide, Western Australia med Perth og Queensland med Brisbane. Dertil kommer to særlige områder: Capital Territory med hovedstaden Canberra, og Northern Territories med Darwin.)

Australien - og britiske straffefanger Alle ved noget om, at England i mange år sendte mange fanger på enkeltbillet til Australien. Nøjagtig som russerne altid har gjort det til Sibirien. Og Danmark i sin tid gjorde det til Finnmarken - det allernordligste Norge. Mange ved også, at alle australske storbyer med undtagelse af Adelaide er grundlagt ved hjælp af disse straffefanger.

Men hvordan hænger den historie sammen?

I meget gamle dage, i Middelalderen, havde man ikke fanger, som man kender dem i dag. Men hængte bare folk, også for mindre forseelser. Men den trafik kunne ikke fortsætte i Oplysningstiden. Samtidig havde mange lande, herunder især England, brug for arbejdskraft i deres kolonier. Derfor blev det i London besluttet, at man ville nedbringe antallet af henrettede stærkt og i stedet sende dem til de britiske kolonier i Amerika. Det skete i høj grad i løbet af 1700-tallet. Men efter USA havde revet sig løs og blevet selvstændigt fra 1787, måtte den trafik høre op. Amerikanerne ville naturligvis ikke have de britiske fanger. Derfor besluttede det britiske parlament, at de i stedet skulle sendes til Australien, og det første fangeskib gik afsted i januar 1788. I perioden 1788-1868 fragtede 806 skibe ialt 162.000 britiske straffefanger til Australien, først og fremmest til den sydøstlige del, hvor Sydney og Melbourne nu ligger. Man ved, at antallet af

europæiske indbyggere i Australien i 1821 var ca. 30.000, så det er let at forstå, hvor stor en del af befolkningen, der selv var fanger eller kom fra fangerne. I midten af 1800-tallet blev det et problem at få tilstrækkelig med frivillige europæiske indvandere til landet. Man ville ikke herud for at blive blandet med den slags mennesker. Derfor blev det besluttet at gøre en ende på at sende fanger herud. Den sidste skibsladning fanger ankom i 1868.

Og siden da er antallet af australiere (som indtil efter 2. verdenskrig faktisk hele tiden blev kaldt briter) steget stærkt.

Man kan måske godt forstå, at slægtsforskning ikke har den helt store interesse hos mange australiere. Man er ikke så interesseret som os andre i at finde ud af, hvem man stammer fra :-( Axel Der er flere kendte steder i København, der bærer navnet Axel eller en forbindelse med Axel. Det er ikke tilfældigt. Axel er i nutidig form af det middelalderlige navn Absalon. Han var Københavns grundlægger for over 800 år siden. I dag hedder dansk landbrugs hovedsæde i København Axelborg. Det ligger - meget naturligt - på Axeltorv. Og lige nu (2015) bygges der på den anden side af dette torv 5 høje tårne. De kommer til at hedde Axel Towers - og vil stå færdige i slutningen af 2016. Deres runde form og forskellige højder (op til 61 meter) skal minde om nogle af tårnene i Københavns vold, der bl.a. lå her indtil midten af 1800-tallet.

Så hvis du hedder Axel, så håber jeg, du føler historiens hyggelige vingesus.

B. Bananrepublik

Dette er et slangudtryk, der bruges om et u-land, der er økonomisk ustabilt, og som har masser af korruption. Ofte ledes det af militæret. Udtrykket bruges på dansk siden 1954.

Og dette år er ikke tilfældigt. Det hele har sit ophav i den mellemamerikanske stat Guatamala. Her havde det store amerikanske selskab United Fruit Company enorme bananplantager. Men efter at den folkevalgte præsident nationaliserede disse plantager, blev et modkup sat i gang af CIA, netop i 1954.

Iøvrigt med gamle Wehrmacht-våben, der hemmeligt var blevet fragtet fra Tjekkoslovakiet til Guatamala på et svensk skib. I de følgende mange år var der borgerkrig i landet. Den varede helt frem til 1996, og op imod 90.000 mennesker mistede livet, især Maya-indianere.

Så ordet bananrepublik blev i starten brugt noget nedladende om forholdene i netop Guatamala.

I virkeligheden blev det opfundet af den amerikanske forfatter William Sydney Porter (1862-1910), da han skrev en bog om den fiktive ”Republic of Anchuria”.

Den var baseret på flere års ophold i Honduras, et andet bananproducerende mellemamerikansk land.

I dag bruges vendingen Det er ved at blive en hel bananrepublik, når nogen mener, at udviklingen i et land er ved løbe helt løbsk og er næsten uden for kontrol.

Bankerot Ordet stammer fra italiensk banca rotta og betyder en sønderbrudt disk. I Middelalderen var det en skik, at de norditalienske bankierers disk blev sønderbrudt, når de ikke kunne opfylde

deres forpligtelse. Med andre ord: deres butik blev smadret, når de var gået fallit.

I dag bruges ordet bankerot om en stat, der er gået konkurs eller fallit. Det gjorde Danmark i 1813 i forbindelse med sin deltagelse i Napoleons-krigene. Argentina gjorde det i 1982.

Man kan også i dag bruge ordet bankerot om en person eller et firma, der er gået fallit.

Belgien Et fantastisk land. Et anderledes land. Et kompliceret land. Man siger om belgisk politik, at hvis man tror, man forstår den, så er det, fordi man har fået den dårligt forklaret !

Det hele begyndte i 1831, da landet blev selvstændigt ved, at borgerne i en rap revolution smed hollænderne på porten.

Nej, det begyndte meget tidligere. Nemlig under Cæsar før Kristi fødsel. Han skriver i sine dagbøger, at ”af alle de keltiske stammer, jeg har kæmpet imod, var belgierne de tapreste”. Han måtte opgive at erobre en stor del af landet. Faktisk nåede han til en linje, der kun ligger 1 ½ km fra vort hus i Rixensart. Det er præcist dér, hvor grænsen mellem det fransktalende og det flamsktalende Belgien stadig ligger.

Nu lidt om landets størrelse og den slags ting: Belgien i dag er nøjagtig af samme størrelse som Jylland, 30.000 kv.km. Og der bor godt 11 millioner mennesker her. I Jylland bor der ca. 1 ½ million. Belgierne er fordelt med 6,4 million flamsktalende, 3,6 mill. fransktalende wallonere og 1,1 million indbyggere i hovedstaden Bruxelles. Hertil kommer et lille

tysktalende mindretal i øst. Mere om dette senere.

Alle ( næsten ) er katolikker. Så det er ikke religionen, der skiller. De går dog ikke voldsomt meget op i det religiøse. Lidt ligesom de fleste i den danske folkekirke.

Der er 3 officielle sprog: fransk, flamsk ( som næsten er det samme som hollandsk – dog udtalt meget blødere ) og tysk.

Landet har altid været øretævernes holdeplads. Det ligger lige midt imellem de store europæiske magter. Og da disse af og til er blevet så grueligt uvenner, gik det normalt voldsomt ud over netop belgierne.

Historikere har optalt over 1000 krige på belgisk jord.

Området har været under mange forskellige herskere: spanierne, østrigerne, franskmændene og hollænderne. Ja, også de danske vikinger var her. Derfra kommer de mange stednavne, der i dag ender på –beek ( = bæk ). Spaniernes indflydelse kan man f.eks. se på de flotte karneval, der mange steder har et latinamerikansk islæt. Og et nutidens ord for en belgisk cafe-restaurant, Estaminet, stammer også fra den spanske tid.

Selvstændigheden kom den 21. juli 1830.

Det er naturligvis fest- og fridag den dag i dag. De fransktalende var totalt dominerende i landet frem til efter 2. verdenskrig. Det skyldtes bl.a., at de sydlige dele af landet, hvor de boede og bor, var de stærke industriområder med kul, stål og anden storindustri. Det franske sprog var det dominerende overalt. I hæren blev der f.eks. udelukkende talt fransk. Dette gav en naturlig modstand hos flamlænderne mod de fransktalende. Dette er noget af forklaringen på, hvorfor en del flamlændinge gik i tyskernes tjeneste under 2. verdenskrig. Ikke så meget fordi de var nazister. Men fordi det var en måde at bekæmpe de fransktalende, wallonerne, på.

Efter 2. verdenskrig er det gået grueligt galt for mange af de fransktalende

områder, ikke mindst i provinsen Hainaut omkring Mons. Den hører til en af Europas fattigste egne. Der findes familier, hvor man igennem tre generationer har været arbejdsløs.

Men inden alt dette havde Napoleon været på alvorligt besøg. Atter en gang var Belgien kommet i klemme. Det var i 1815.

Det berømte slag ved Waterloo ca. 20 km syd for Bruxelles var i realiteten slutningen på Napoleon og hans dominans i Europa.

Ialt 72.000 soldater faldt i løbet af kun tre dage. Og så var det faktisk sådan, at han var lige ved at vinde over Wellington og hans britisk-nederlandske hær. Det gik kun anderledes, fordi den prøjsiske general Blücher nåede frem med sine styrker i sidste øjeblik. Han kom rent faktisk igennem vores have  Det overrumplene Napoleon. Og så var det slut. Napoleon måtte til Sankt Helena. Men han blev ved med at være ganske populær i Belgien.

Store gader og pladser i Bruxelles er den dag i dag opkaldt efter nogle af hans generaler – såsom Belliard, Froissart og Jourdan.

Omkring 100 år senere var den helt gal igen. Første verdenskrig startede i 1914 med, at meget store og stærke tyske tropper invaderede Belgien for ad den vej at komme ind i Frankrig. Modstanden fra belgierne og deres store hjælpetropper fra Frankrig og England var dog så stor, at det gik helt anderledes, end tyskerne havde regnet med. Det afgørende blev, at det lykkedes belgierne at lukke op for alle sluserne ude ved Nordsøen. Derved blev store dele af Vestflandern – hvor de tunge tyske styrker ville igennem – oversvømmet.

Og alt det tyske isenkram kørte uhjælpeligt fast i mudder og søle. Derved opstod fronten igennem hele den fire-årige krig i den vestligste del af Belgien. Tyskerne holdt det meste af Belgien voldsomt besat ( de henrettede f.eks. i tusindvis af politikere og andet godtfolk som skræk og advarsel ). Men fronten i vest holdt. Og den

belgiske regering befandt sig under hele krigen i den lille by Veurne i Vestflandern.

Kampene langs fronten var frygtelige. Der blev på et tidspunkt også brugt giftgas fra begge sider. Der er i dag 175 krigskirkegårde i Vestflandern fra dengang – belgiske, britiske, franske, tyske.

På de tyske kan man også finde faldne danske soldater. Det var sønderjyder, der efter 1864 var tysk og derfor tvungne til at være tyske soldater. Omkring 6.000 sønderjyder faldt i løbet af krigen, herunder en del her i Belgien.

I byen Ypres er der i dag et moderne og meget interessant museum, man kan besøge. Alle går derfra med bare et lille indtryk af, hvor forfærdeligt det var. Men det er nok til at tænke over livet på en noget anden måde. Iøvrigt var byen Ypres totalt jævnet med jorden efter krigen. Den er bygget flot op igen.

Jeg nævnte tidligere, at befolkningen i en lille del af Østbelgien taler tysk. Det skyldes, at Belgien efter 1. verdenskrig fik tildelt dette tyske område som noget af kompensationen for lidelser og de enorme ødelæggelser. Og selv om tyskerne under 2. verdenskrig tog området ( der hedder Haute Fagne / Hohes Venn ), tilbage igen, har det været belgisk igen siden 1945. Man siger, at den tysktalende befolkning dér ( ca. 70.000 ) i dagens politiske debat i Belgien er de allerstærkeste tilhængere af, at landet forbliver samlet.

tror, det er det eneste ”land” i verden, hvor dets hovedstad ligger uden for regionen.

Baggrunden er, at flamlænderne mener, at Bruxelles ER en del af Flandern. De markerer det f.eks. en gang om året ved at lave et kæmpe cykelløb for flamlændere rundt om hele byen. Bruxelles er nemlig omgivet af Flandern på alle sider.

I øvrigt siger man, at Bruxelles er flamsk om dagen og fransk om aftenen. Det skyldes, at så mange flamlændere kommer til byen hver dag for at arbejde.

Bruxelles er på 1,1 million indbyggere.

Knap så stor som København. Den er af historiske grunde opdelt i 19 kommuner.

Og det internationale islæt er umiskendeligt. Omkring en tredjedel af alle indbyggere er ikke født i Belgien. Dels ligger EU-institutionerne i byen. NATO gør det samme. Masser af ambassader fra hele verden er her også. Mange lande, herunder Danmark, har hele tre ambassader: én for EU, en anden for NATO, og en tredje for Belgien som sådan.

Og så har masser af amerikanske og andre internationale virksomheder deres europæiske hovedkvarter i Bruxelles.

Dertil kommer masser af indvandere fra bl.a. Marokko, Tyrkiet og det tidligere belgiske Congo. Alt dette giver en fantastisk spændende atmosfære med uanede mængder af tilbud på det kulturelle, det restaurantsmæssige og det folkelige plan.

Et par ord specielt om Bruxelles – eller Brussel, som den hedder på flamsk. Den er som bekendt landets hovedstad med alt, hvad dertil hører. Samtidig er den én af landet tre regioner. De to andre er Flandern og Wallonien. De har alle tre et udstrakt selvstyre. Det er kun meget få ting, centralregeringen har ansvaret for.

En pudsig vinkel på denne opdeling i regioner er, at også Flandern betragter Bruxelles/Brussel som deres hovedstad. Så deres regionale parlament og alle deres ministerier ligger også i Bruxelles. Jeg

Til sidst skal belgierne have mit meget positive ord med på vejen. De er søde og venlige – somme tider lidt reserverede i starten. Og meget hjælpsomme, også i trafikken. Det er en fornøjelse at bo her blandt dem. Vi har ikke en eneste gang i vore godt 23 år her i landet følt os andet end godt tilpas. Derfor er det så at sige også vort land nu. Javel, der er ting de gør anderledes. På en anden måde end vi er vant til. Sådan er det. Det gør det kun yderligere spændende og motiverende at være her.

Vi hørte engang en totalt uinformeret og flabet dansk kvindelig TV-journalist sige på skærmen, at ”Belgien er lige så interessant som en tom bananskræl!” Så må en sådan skræl saftsuseme være spændende  Eller også skal den fjollede journalist have alle sine skolepenge tilbage  Go’ fornøjelse med Belgien!

Og så har jeg slet ikke fortalt om deres 450 forskellige øl! Den ene mere spændende en den anden. Og om deres fantastiske madkultur. Man siger, at når franskmændene virkelig skal ud for at spise godt, så tager de til Belgien!!

Hvorfor har flaget tre farver? Fordi det var de farver, som en gammel vigtig region i området havde haft i århundreder. Denne region hedder Brabant. Den brugte netop disse tre farver i sine flag, vimpler, osv.

Hvorfor er de så placeret vertikalt, altså lodret - ikke vandret som de fleste flag?

Fordi belgierne dengang ønskede, at deres flag på en måde skulle ligne den franske Tricolore: tre farver ved siden af hinanden.

Det belgiske flag bruges over hele landet.

På regeringsbygninger og andre offentlige steder. Af kongen. Og også af private mennesker. Men modsat i Danmark har belgierne normalt ikke flagstænger. De hænger i stedet flaget ud af vinduerne ved festlige lejligheder.

Det belgiske flag har ikke noget navn.

Men den belgiske nationalsang siden 1830 hedder "La Brabanconne" - altså opkaldt efter regionen Brabant, der i dag både er flamsk og wallonsk.

Belgiens flag

Du kan lytte til den her: http://www.nationalanthems.me/belgium-labrabanconne/ Belle Époque Dette er navnet på en vigtig periode i Europas historie, nemlig tiden fra slutningen af den fransk-tyske krig i 1871 og starten på 1. verdenskrig i 1914. I løbet af disse 43 år skete der en masse i Europa.

Flaget er sort, gult og rødt. Den sorte farve skal være tættest på flagstangen, altså til venstre.

Flaget er snart 200 år gammelt. Det blev vedtaget af belgierne som deres nationale flag i 1831, da Belgien var blevet et selvstændigt land. Før den tid var det en del af Nederlandene (Holland) og før igen en del af Frankrig.

Det var en periode med optimisme, fred (i hvert fald i Europa), stigende velstand, teknologiske, videnskabelige og kulturelle opdagelser og udviklinger, og et blomstrende kunstnerliv, ikke mindst i Paris.

Blandt de nye ting, der kom til, var bilen, flyvemaskinen, filmen, baktereologiske landvindinger som Pasteurs opfindelser, og meget mere. Inden for arkitektur tog stilen art nouveau over. Og inden for kunsten var

Van Gogh og mange andre de mest fremtrædende i de år. Samtidig var der stort set fri bevægelighed over de europæiske grænser på den tid.

I dag betyder udtrykket at bide i græsset, at man taber – at man overgiver sig, f.eks. i en diskussion, at man giver op.

På den baggrund er det ikke overrraskende, at udbruddet af 1. verdenskrig i august 1914 kom som et chok. Som Erling Bjøl skriver i sin verdenshistorie: Da lysene gik ud i Europa.

Billigt grin Dette folkelige udtryk betyder, at man morer sig over en letkøbt morsomhed eller af en lavkomisk sitution. Og det sker især på andres bekostning. Det sker dog normalt i al fredsommelighed.

Bide i det sure æble Dette udtryk betyder, at man modvilligt gør noget ubehageligt. Et surt æble er som bekendt ikke nogen fornøjelse - og slet ikke at bide i. Så det er der ikke mange, der gør frivilligt.

På engelsk er det tilsvarende udtryk: swallow a bitter pill ( at sluge en bitter pille).

Bide i græsset Dette udtryk optræder første gang i Homér’s digt Iliaden (fra kort før 700 f.Kr.). Her bruger kongesønnen Agamemnon udtrykket at bide i jorden med tænderne om den, der er faldet i krig. I middelalderlig littatur er ordet jorden erstattet af ordet græsset. Og det er et meget brugt udtryk. Hos vor egen Saxo (1150-1220) bruges det i beretningen om Starkads (Stærkodders) død.

Folkemindesamleren Axel Olrik mener i sin bog Danmarks Heltedigtning (1903-10), at Saxos fortælling henviser til en virkelig hændelse.

På engelsk siger man bite the dust. Altså at bide i støvet. Det giver også god mening i den sammenhæng.

Englænderne bruger det samme udtryk: a cheap laugh.

Nogen mener, at det modsatte af et billigt grin må være et dollargrin :-) Men det er nu en helt anden historie.

Bivuak Dette er en primitiv beskyttelse mod vejrliget for folk – især soldater og spejdere – der overnatter under åben himmel. En bivuak laves normalt af simple materialer, der er fundet på stedet, måske suppleret med en presenning eller nogle regnslag.

Ordet kommer fra fransk bivouac, der igen kommer fra schweizertysk: bi-, der betyder ved siden af eller ekstra, og -wacht, der betyder vagt.

Så rigtige mænd har naturligvis prøvet at sove i bivuak, måske endda i uvejr med regn, storm og torden!

Bjørnetjeneste En bjørnetjeneste er en velment tjeneste, som får negative konsekvenser for modtageren. Udtrykket stammer fra den franske digter Jean de la Fontaine, der skrev en fabel fra 1678 om bjørnen og gartneren. En tam bjørn vil slå en flue ihjel

på sin sovende ejermands pande. Det gør den med en sten. Men stenen dræber også ejeren.

Fablen kan føres tilbage til Indien, hvor den drejede sig om en abe.

Den er med andre ord en velment gerning, der gør mere skade end gavn.

Black Friday Dette udtryk kommer oprindeligt fra USA. Det er dagen efter Thanksgiving Day – der hvert år er den 4. torsdag i november.

Denne fredag er officiel fridag i 24 af USAs enkeltstater. Og den betragtes siden 1930erne som starten på julehandelen.

Man mener, at udtrykket startede i Philadelphia, hvor det henviste til, at der på denne dag var ekstra megen trængsel i byen, både af biler og af fodgængere.

Senere er betydningen gledet over til at henvise til, at mens mange handlende i tiden op til Thanksgiving havde underskud i deres forretninger (”red figures”), så fik de fra denne dag overskud (”black figures”) i deres regnskaber på grund af julehandelen.

Dette var det populære navn for den amerikanske øverstkommenderende under 1. verdenskrig, general John Pershing (1860-1948). Han fik "kælenavnet" Black Jack, fordi han igennem sine karriere flere gange var chef for dele af hæren, som kun bestod af sorte amerikanere. Dengang delte man militæret op på den måde i USA. John Pershing var på sin fars side af tysk afstamning. Og igennem sin militære karriere deltog han både i kampe mod indianerne, mod spanierne i krigen om Filippinerne og Cuba i 1898 og mod Mexico.

Militært gik han stærkt ind for frontale infanteriangreb. Det kostede masser af amerikanske soldater i verdenskrigen, og han blev da også fra flere sider angrebet for at holde fast i denne taktik i maskingeværets tid, efter at de fleste andre lande havde opgivet den. Alligevel blev han mentor for alle de kendte amerikanske generaler i 2. verdenskrig som Eisenhower, Marshall (der var hans nære medarbejder), Bradley og Patton.

Black Friday er efter år 2000 også kommet til mange lande i Europa og andre steder i verden. Den er så at sige blevet et aktivt element i markedsføringen af netop julehandelen.

Et interessant initiativ fra Pershings side var, at han før 1. verdenskrigs afslutning foreslog, at krigen skulle fortsættes, inden Tyskland overgav sig betingelsesløst. Den ide havde dog ingen gang på jorden hos præsident Wilson. Men hvis man tænker lidt over det, kunne det helt sikkert have ændret meget for de kommende årtier. Og naturligvis kostet mange flere soldater livet. Måske også mine to farbrødre, der begge var med som amerikanske soldater i Frankrig. Men senere hen udtalte præsident Franklin Roosevelt sig offentligt om, at dette ville have været det rigtige at gøre dengang.

Black Jack

På samme måde foreslog general Patton i 2. verdenskrigs slutfase, at man skulle fortsætte mod Moskva, "når vi nu alligevel

Der cirkulerede også en gang rygter om, at navnet Black Friday henviste til, at man dagen efter Thanksgiving handlede med slaver. Det er historisk vrøvl – også af den simple grund, at Thanksgiving Day blev indført efter Borgerkrigen i 1861-65 – den krig, der netop afskaffede slaveriet.

har den amerikanske hær herovre". Den ide blev som bekendt heller ikke støttet politisk!

Blind høne finder også et korn Dette udtryk går helt tilbage til G. Rollenhagen (1542-1609) i hans Der Froschmeuseler. Senere brugte danske Peder Syv det i en lidt anden form: Blind due finder og hvedekorn.

Men mere håndfast og – ja nærmest væmmelig – er virkeligheden: Før man begyndte at putte hønsene ind i små bure, gik de frit blandt hinanden. Men høns er territoriale dyr, der værner om deres område; går de for tæt, plukker de hinanden, og det er ikke usædvanligt, at de hakker hinanden til døde. Det var et stort problem i begyndelsen af 1900-tallet, hvor hønsefarmenene begyndte at vokse sig større og større.

Det varede dog ikke længe, inden forskerne på Landbohøjskolen havde fundet en løsning. Man fandt ud af, at blinde høns ikke angriber hinanden, men at de trods deres blindhed sagtens kan finde korn på jorden. Man begyndte derfor at stikke øjnene ud på hønsene, så hønsefarmene kunne fortsætte med at vokse. Ordsproget opstod som en forklarende undskyldning over for dem, der mente, det var synd for hønsene.

Modstanden mod den barbariske løsning voksede sig dog større og større, og i 1979 vedtog Folketinget en lov, der tillader, at man holder høns i små bure, hvor de ikke kan skade hinanden. Dermed var det ikke længere nødvendigt at stikke øjnene ud.

Loven var så populær, at rockgruppen Gnags udsendte et hyldestalbum med titlen Burhøns.

Mere interessant er den overførte betydning af denne vending: selv de uvidende og måske lidt enfoldige kan også godt finde ud af noget. Så når nogen bruger dette udtryk over for dig – så fortvivl ikke! Der er håb forude!

Blod på tanden Denne vending stammer fra dyreverdenen.

Det er nemlig sådan, at så snart et vildt dyr, f.eks. en løve, kan smage blod, så bliver den ekstra vild og glubsk og kaster sig over sit bytte med endnu større energi.

Den overførte betydning af udtrykket flugter fint med oprindelsen. En person, der siges at have blod på tanden, får endnu mere energi til at gøre det færdig, som han eller hun er i gang med. Det kan være en opgave, en udfordring, en fristelse, og meget andet.

På engelsk er det tilsvarende udtryk: To taste blood.

Blå mandag Hvad er blå mandag – og hvor kommer udtrykket fra? Det er oprindelig betegnelsen for mandagen i påskeugen, da de katolske kirker ofte var klædt i blåt.

Det var tit en dag, der blev fejret med særlig løssluppenhed. Hvor man festede løs. Og derved blev man naturligvis meget træt og udkørt. Derfor er betydningen af betegnelsen blå mandag senere blevet, at på den dag gjorde man kun det allernødvendigste. Udtrykket spiller også over i udtrykket: en mandagsbil. Dermed mener man en bil, hvor der er sjusket med fremstillingen af den (fordi man var træt og uoplagt).

Blår i øjnene Bogbyer Man siger, at man stikker nogen blår i øjnene. Det betyder, at man prøver at narre dem. Men hvor kommer dette udtryk fra?

Blår er fibre, som er rester fra forarbejdsning af hamp og hør. Det er det, VVS-folk bruger til at tætne rørsamlinger med. Og det kan ikke være det blår, man stikker i øjnene på folk.

Der findes derimod et gammelt ord, der hedder en blåne. Det er en tågeplet. Hvis der er flere af dem, hedder de naturligvis blåner. Det er givetvis det ord, der i tidens løb er blevet til blår. Og hvis man får en tågeplet i øjnene, ja så ser man ikke så godt. Og derfor er man let at narre.. Man har fået blår i øjnene.

En bogby er en by eller ofte en landsby, hvor der sælges brugte bøger i én eller ofte mange butikker. Den første startede i Hayon-Wye i Wales i 1970erne. Den næste var Ardenner-landsbyen Redu (udtales: rø'dy) i Belgien. Og siden er mange kommet til over store dele af Europa, ja også udenfor.

I Danmark findes de flere steder såsom i Torup ved Hundested, Kalundborg, Ingstrup i Vendsyssel, Skørping i Himmerland, i Ebeltoft og en grænseoverskridelse bogby i TønderAventoft.

Formålet er at sikre, at brugte bøger ikke smides ud, men bliver brugt igen. Og denne aktivitet - der altid drives af frivillige - kan være med til at sætte nyt liv i en landsby eller et område.

Blåt blod Bollemælk Udtrykket er en gammel betegnelse for adelskab. Det stammer fra Kastillien i Spanien. Kastillianerne var lysere i huden end de indvandrende maurere og jøder.

Derfor kunne deres blodårer ses tydeligere og se mere blå ud gennem huden. Man talte om sangre azul (blåt blod).

Da Kraks Forlag i 1910 begyndte at udgive en Blå Bog (efter engelsk mønster Who’s Who), en samling af nulevende danske mænds og kvinders levnedsløb, skulle navnet naturligvis forstås som en udvalgt kreds af mere kendte personer. Men der blev ikke i forordet givet nogen forklaring på navnet. Kort inden udgivelsen havde der dog i København været planer om oprettelse af en Blå Klub.

Når man i dag bruger vendingen Blåt Blod, menes – som i meget gamle dage – at vedkommende er kongelig eller adelig.

Se: Stikker ikke op for bollemælk Borgmesterstang Dette er navnet på en flettet wienerbrødsstang (se wienerbrød), der indeholder remonce med marcipanmasse og er drysset med nøddekager. Så langt så godt.

Men hvad er historien bag dette bagværk?

Det er en opfindelse i Marstrands Bageri i København. Det blev oprettet i 1740 og lå i Nørregade. En senere bagermester i familien hed Jacob Marstrand (1848-1935).

Han var en meget dygtig og opfindsom bagermester, og det var ham, visen om " Der bor en bager i Nørregade" var skrevet om. Hvorfor kom hans kreation til at hedde en borgmesterstang? Fordi han

også var en i øvrigt meget aktiv byplansborgmester i København.

Marstrands Bageri eksisterede indtil for nylig. Det flyttede senere til Købmagergade og så til Falkoner Allé 4. Forretningen er nu overtaget af Lagkagehuset.

Bragesnak Det er en samling foredrag og artikler af Grundtvig i 1844. Ordet betyder i dag poetisk-tåget veltalenhed. Brage er i nordisk mytologi digterkunstens gud, søn af Odin.

Dette udtryk stammer fra Middelalderen.

Dansk lov dengang fastslog, at en brors arvedel skulle være dobbelt så stor som en søsters. Formålet var at fastholde slægtsgårde i slægtens besiddelse. Hvis gården tilfaldt en datter, kunne den ved giftermål gå over i en fremmed slægts eje.

I dag bruger man udtrykket at få broderparten til at sige, at vedkommende (han eller hun) får det meste af et eller andet. Eller tager broderparten, hvis man ved høflig selvbetjening f.eks. tager det største stykke kage, når man aftaler at dele kagen med en anden.

Bravalla-slag - eller: Bråvallaslag

Bruxellles – Brussel

Det betyder et voldsomt opgør. Politisk, militært, personligt, osv. Hvorfra kommer det?

Langt tilbage i tiden var byen en lille landsby midt i et sumpet terræn. Un Hameau dans un marais, som en nyudkommen bog om Bruxelles hedder.

Igennem området løb – og løber stadig – den lille flod Zenne. Og for at komme over til øen, lavede man på et tidspunkt en bro – en brug på det lokale sprog dengang.

Brugzenne – altså broen over Zenne. Og det er med tiden blevet til Bruxelles (fransk), Brussel (flamsk), Brussels (engelsk), Brüssel (tysk) og Bryssel, som det officielle Danmark kalder byen.

Det kommer fra en legendarisk beretning i den 16-bind store Danmarks-krønike (Gesta Danorum), som den danske historieskriver Saxo Grammaticus skrev.

Han levede i årene 1150-1220. I et af disse bind beretter han om et meget voldeligt slag mellem den danske konge Harald Hildetand og den østgotiske kong Ring.

Slaget skulle ifølge Saxo have fundet sted i midten af 700-tallet i nærheden af Kalmar i det nuværende Sverige. Der deltog ca.

200.000 soldater på hver side. Efter et drabeligt slag tabte danskerkongen.

Stedet hed på datidens sprog Brávellir. Det blev senere til Bråvalla - med den danske udgave Bravalla.

Brændende kærlighed

Så hvis du kaster dig ind i et bråvallaslag, så ved du nu, hvad du går ind til!

De fleste ved, at det er navnet på en meget populær og gammel dansk ret: Kartoffelmos med stegte bacontern og løg stegt i baconfedt. Serveret med syltede rødbeder og drysset med enten purløg eller persille.

Broderparten

Så langt så godt. Men hvor kommer navnet fra? Der er der ikke helt enighed om.

Nogne mener, at det skyldes, at denne ret især serveres på Valentins Dag, den 14. februar. Det er nemlig de forelskedes særlige mærkedag. Den forklaring lyder da tillokkende.

Andre mener, at navnet kommer af, at kartoflerne brænder på, fordi kærligheden i familien pludselig tager over, og man glemmer alt om mad og tilberedning, så den "brænder på". Også en mulig grund fra dagligdagens oplevelser.

først holdt op med at spise, skulle dø, inden året var omme. Når der i ældre tider blev sagt, at Sankt Knud bærer julen ud, så mentes der, at med Knud Lavards (10961131) dødsdag den 7. januar afsluttedes julen.

Udtrykket bruges ikke så meget mere. Hvis det gør, er det en opfordring til at nyde noget (normalt i flydende form), inden man som husets gæst tager afsted igen.

Bæverding

Og så erd er endelig dem, der mere prosaisk påstår, at navnet kommer, fordi man kan få halsbrand af at spise denne ret.

Det er nok folk, der ikke er de store beundere af denne ædle danske spise.

Burgunder Dette er en germansk folkestamme, der muligvis er udgået fra Bornholm. Den udvandrede og slog sig ned i Tyskland og Frankrig. Omkring år 400 e.Kr. havde burgunderne et rige omkring Worms.

Herfra blev de fordrevet af hunnerne til Savoyen i den vestlige del af Alperne.

Senere opstod der to burgundiske riger i Sydfrankrig (kongeriget Arelat med hovedstad i Arles). Hertugdømmet Burgund (Bourgogne) opstod i Østfrankrig med Dijon som hovedstad. Dets højdepunkt var i årene 1467-77 med et glansfuldt hof og store områder i Nordfrankrig, Luxembourg, Nederlandene og Alsace.

Bære julen ud Dette udtryk kommer fra en gammel overtro: den, der i julen forlader et hus uden at nyde noget, bringer ulykke over huset. Denne opfattelse var tæt knyttet til en anden overtro: at den, der juleaften

Dette slang-lignende udtryk kommer af ordet beværtning. De mange islandske studenter, som var – og delvis er – i København, ville som i alle ord på islandsk lægge trykket på 1. stavelse af ordet. Så når de ville sige beværtning, blev det til bæverding. Denne betegnelse fik efterhånding sit eget liv og sin egen betydning. Det stod for et lille, tarveligt værtshus.

Det sjove er, at man på letzebürgisch (det er det sprog, man taler i Luxembourg) bruger ordet Boeffeding med nogenlunde samme betydning. Det er også navnet på en god luxembourgsk øl. Måske de også har haft islandske studenter i Luxembourg  Bævre som et espeløv Dette er et udtryk, vi har overtaget fra tysk. Oprindelig kommer det fra fransk: Il tremble comme la feuille. Espeløv er en gammel dansk betegnelse for ask. Men i virkeligheden er det ikke det træ, der her er tale om. Det er derimod asp (poppel), hvor især bævreaspen hører til Danmarks oprindelige træbestand. Man mener, det er Danmarks ældste skovdannende træ.

Netop dette træs blade sidder på en fladtrykt stilk, og dennes form medfører, at bladene dirrer ved den mindste luftning.

Det er derfor naturligt, at denne

udenlandske vending her til lands er blevet knyttet netop til dette træ.

I dag betyder vendingen at skælve, ryste eller bævre som et espeløv, at man enten er bange eller meget nervøs for noget. Eller at man fryser som en lille hund. Eller begge dele 

Bøller – og Bøllemosen Navnet Bølle stammer fra omkring 1885. I Jægersborg Hegn nord for København findes Bøllemosen. Den har navn efter planten Mose-Bølle. Her dannedes i året 1885 er gruppe af uvorne læredrenge, der hver søndag samledes og gjorde tossestreger i området. De kaldte sig selv ”Bølle-Sjakket”. Deraf kom betegnelsen bøller for især unge, der ikke kunne eller kan opføre sig ordentligt.

Det er pudsigt at tænke på, at det engelske ord bullies betyder stort set det samme.

Men de to ord har sprogmæssigt og historisk ikke noget med hinanden at gøre.

C Caledonia Dette var romernes betegnelse for landet nord for Hadrians mur. Det vil sige den mur, romerne havde opført tværs over øen for at beskytte det romerske Britannia (nutidens England) mod de keltiske stammer nordfor. Det område svarer stort set til nutidens Skotland. Muren blev påbegyndt i 122 e.Kr. og er 117 km lang.Store dele af den findes stadig, og den er i dag UNESCO kulturarv. Man kan vandre langs med den.

Man mener, at ordet Caledonia stammer fra det lokale sprog i den præ-keltiske tid.

Ordet Caledones beød ”hårde fødder”, dvs. at de folk var udholdne. Og det gælder vel fortsat for vore gæve skotter – med eller uden kilt  Canossa Udtrykket at gå til Canossa stammer fra den tyske kejser Heinrich den 4.’s kamp med Pave Gregor den 7. Heinrich regerede i årene 1056-1106. Da kejseren på rigsdagen i Worms i 1076 erklærede paven for afsat, startede en voldsom konflikt.

Paven lyste Heinrich i band. Konflikten endte med, at kejseren året efter barfodet og iført bodsdragt måtte vandre den lange vej til pavens slot Canossa syd for Parma i Norditalien. Her måtte han vente i gården i 3 dage i vinterkulde, før paven tog ham til nåde.

Udtrykket at gå til Canossa blev senere meget kendt, da kansler Bismarck i 1870erne indledte en voldsom kamp mod pavestolen. Vi går ikke til Canossa, sagde Bismarck gang på gang. Til sidst blev der ved forhandling sikret en forsoning. Og diskussionen bagefter var naturligvis, om kansleren alligevel i overført betydning var gået sin bodsgang til Canossa.

I dag betyder udtrykket, at man i en strid overgiver sig helt og holdent og til slut ”beder om godt vejr”, som man også siger.

Carte blanche Vendingen carte blanche kommer fra fransk og betyder hvidt kort (eller papir).

Det opstod i gamle dage i forbindelse med forhandlinger. Det kunne være militære, politiske eller økonomiske forhandlinger.

Den person, som fik fuldmagten til at forhandle og indgå aftaler, fik et stykke blankt papir, hvorpå der kun var en underskrift fra den øverste chef. Så kunne

forhandleren selv udfylde resten med det, hun eller han havde aftalt. Og så var den sag klaret. F.eks. om en kapitulation.

mindesmærke over dens grav på familiens besiddelser.

I dag bruges udtrykket carte blanche i betydningen: ubetinget fuldmagt. Man kan gøre, hvad man vil.

Cæsar

Casanova Giacomo Casanova (1725-98) var italiener fra Venezia. Han skrev i tataljer om livet i Europa i 1700-tallet. Men han er især kendt som en meget aktiv kvindebedårer.

Derfor bruges hans navn i dag om ”womanizers”, der har magt over kvinder.

Så du må selv bestemme, hvordan du tager det, hvis én siger til dig: Du er vist en værre casanova!

Columbus-æg Det betyder en simpel løsning på et tilsyneladende uløseligt problem. Legenden fortæller, at Christoffer Columbus (14511506) ved et selskab havde fået et æg til at stå på højkant ved at banke det fladt i den ene ende.

Copenhagen ( en hest ) Det var navnet på den hingst, som Hertugen af Wellington red på under slaget ved Waterloo i 1815. Den var også hans favorithest i andre slag. Den blev født i 1808 og fik sit navn for at fejre englænderenes sejr i slaget ved København i 1807 (det var ved den lejlighed, de sejlede afsted med hele den danske flåde).

Hingsten startede egentlig som væddeløbshest i England inden den kom i krigstjeneste. Og som ”pensionist” levede den videre på Wellingtons godt og døde som 28-årig i 1836. Der er sat et

Gajus Julius Cæsar (100-44 f.kr.) var romersk imperator. Hans navn udtaltes ”Kæsar”. Direkte derfra kommer ordene kejser og zar. Han erobrede i sin tid det meste af den kendte verden og lavede samtidig store reformer i Romerriget. Han blev til sidst myrdet af sine politiske modstandere.

D Damokles-sværd Damokles var en ung græsk mand, der støttedes af Dionysios. Da Damokles lovpriste herskerlykken, lod Dionysios ham indbyde til et stort gilde, men hængte et sværd i et hestehår over hans hoved.

Talemåden ”på et hængende hår” kommer herfra. Udtrykket hentyder også til, at en ulykke truer Danaidernes kar Danaos eller Danaus var i den græske mytologi kongesøn fra Egypten. Han havde 50 døtre – kaldet danaiderne. De blev tvunget til at gifte sig med 50 mænd.

Og da de 49 af dem på bryllupsnatten dræbte deres ægtemænd, blev de i underverdenen sat til at fylde et kar, der ingen bund havde. Og ifølge sagnet fortsætter de deres håbløse og uendelige arbejde den dag i dag. Med andre ord: en opgave, der aldrig slutter.

Danse efter nogens pibe

Udtrykket stammer fra langt før vores tidsregning. Den kendte græske historiefortæller Æsop (620-564 f.Kr.) fortæller i en af sine fabler om en fisker, der forgæves spiller fløjte for at lokke fiskene til sig. Da han endelig har fanget dem og de ligger sprællende på stranden, hånede han dem ved at sige: Nu danser I nok efter min pibe, selv om I ikke ville gøre det før!

I dag betyder udtrykket at danse efter nogens pibe, at man retter sig efter nogen.

At man overgiver sig. Man underkaster sig andres vilje.

Dans på roser Udtrykket stammer fra perioden med Romerrigets forfald i den 3.-4. århundrede e.Kr. Her gjorde man masser af dekadente ting. En af dem var at strø om sig med roser – eller at leve i evindelige rosenmængder. Sengene var ofte fyldt med rosenblade. Og gulvene var dækket af roser. Skikken blev af og til også brugt i Middelalderen ved særlige lejligheder. I overført betydning vil ”danse på roser” sige ”at have gode dage”.

Decameron Ordet kommer af græsk og betyder ”De ti dage”. Titlen på Bocaccios hovedværk ”Il Decamerone” (1348). Handler om 3 unge mænd og 7 unge kvinder, der i 1348 flygter fra pesten i Firenze. Her fortæller de hinanden historier, der er alvorlige, rørende, muntre, sprudlende, frivole og uanstændige

skyldes, at denne måned var den tiende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr. I den kalender var marts årets første måned.

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned. Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt KRISTMÅNED. Eller JULEMÅNED. Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til december: • • •

Kold december med megen sne varsler hyppigt en god og meget frugtbar sommer Giver december megen kulde, af korn bliver lofter og lader fulde Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det gode vejr vare til jul

Hvis man ser på det faktiske vejr i december, så er her et par rekorder: • • • • • •

1981: Koldeste december: - 4,0 grader i gennemsnit 1981: Koldeste temperatur i december: - 25,6 grader 2006: Varmeste december: + 7,0 grader i gn.snit 1953: Højeste temperatur i december: + 14,5 grader 1890: Tørreste december: 7 mm 1985: Vådeste december: 140 mm

December

Hvis man vil læse mere om naturen i December kan man gøre det her:

Navnet December kommer af ordet decem.

Det er det latinske ord for tallet ti. Det

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/ December.htm

Det er når....

Se: Fordi at......

Drikke nogen på pelsen Dette er et meget gammelt udtryk fra dengang, hvor ordet pels betød krop eller liv. Måske stammer det helt fra den tid, hvor vore forfædre løb nøgne rundt som jægere, og hvor de sikkert har haft et pelslignende udseende. Når man sagde, at man drak nogen PÅ pelsen, så var det nærmest et korporligt angreb, nemlig at man angreb vedkommendes ædruelighed. Man drak ham (eller hende) fuld. Man drak dem på pelsen.

Det er meget mere interessant at se, hvordan de kan - og faktisk allerede bruges til civile formål. Såsom landmænd der holder øje med deres dyr, brandfolk der følger en stor ildebrand, politi der leder efter forsvundne i vildmarken, overvågning af olie- og gasledninger, etc.

Og så er der AMAZON, der fra 2015 eller snarest muligt derefter vil bruge droner ( de kalder servicen: Amazon Prime Air) til at levere varerne inden for 30 minutter efter bestillingen.

Se deres lille video på denne site: http://www.amazon.com/b? node=8037720011 Og de kan købes til få tusinde kroner:

Udtrykket bruges stadig i samme betydning. Man behøver dog ikke længere løbe nøgen rundt med et pelslignende udseende for at opleve det. Det går ganske godt både med fint og mindre fint tøj på 

http://droneguide.dk/ I Danmark er der allerede regler om, hvordan de skal bruges - og især hvad de ikke må. Se med her:

Drive gæk

http://droner.dk/regler-for-droneflyvning/

Det gamle danske ord gjække eller gække betyder at drille eller skæmte. Så udtrykket at drive gæk med nogen betyder at spille dem et puds, at drille dem, at lave sjov med dem.

Jeg vil i hvert fald bruge dem - ikke mindst hos Amazon. Kun fantasien sætter grænser - som i så meget andet :-)

Man taler også om at slå gækken løs, når man rigtig vil more sig.

Droner

DSV Når man kører på landeveje både i Danmark, i resten af Europa og mange andre steder i verden, ser man masser af lastbiler med navnet DSV på. Hvad er det?

Hvad er de? Og hvad kan de bruges til?

Jeg har længe gerne ville vide meget mere om DRONER. Vi hører så meget om dem i krig. Det er én ting.

Det er et dansk transportfirma, der blev grundlagt i 1976. DSV står for De samvirkende Vognmænd. I starten var de 10 vognmænd. Nu er det en verdensomspændende koncern med ca.

23.000 ansatte og en omsætning på 48

milliarder kr. i 2014. Hovedkontoret ligger i Hedehusene.

Firmaets speciale er transport af enhver slags - til lands, til vands og i luften. De opererer i over 70 lande verden over.

DSV er virkelig et af de store danske erhvervssuccesser i de senere år.

Duffelcoat Et duffelcoat er en særlig frakke, der er lavet af kraftigt stof af uld. Navnet kommer fra den lille by Duffel i nærheden af Antwerpen i Belgien. Frakken blev især kendt, for den britiske flåde lavede den i en særlig udgave til sine soldater både under 1. og 2. verdenskrig. Og efter den seneste krig blev store mængder solgt som overskudsvare. Derved blev frakken meget brugt og meget popular.

Dødbider Det betyder i almindelig tale en sløv og kedelig person. På amerikansk taler man om, at en person er ”stuck in the mud”, altså en amerikansk dødbider.

Og er man fynbo, så siges det fra pålidelig kilde, at ordet kan være meget nyttigt, hvis man er på en bar i Frankrig og tjeneren er meget langsom til at modtage ordrer. For siger man så til ham på syngende fynsk: Du er da vist en værre dø’bi’er, så langer han straks to øl over disken!

Ordet dødbider hed oprindelig døvbider.

Det kaldte man en dårligt skærende kniv – en kniv, der ikke ”bider”. Tidligere betød ”døv”, at en ting ikke mere var skarp, f.eks. en le. Den var blevet ”døv” og skulle derfor slibes.

Døden fra Lübeck Dette udtryk stammer fra kalkmaleriet Dødningedansen i Marienkirche i Lübeck.

Det er fra året 1463. Her afbildes denne dans, og da den er skrevet i anførselstegn, er man sikker på, at denne dans er kendt fra lang tid før. Med udgangspunkt i dette maleri siger man, at nogen ser ud som døden fra Lübeck – underforstået som døden på dette kalkmaleri. Og han ser ikke godt ud  Udtrykket ligner et tilsvarende udtryk: Se ud som døden i åbenbaringen. Her henvises til Johannes Åbenbaring, hvor døden dog ikke beskrives, men kun dens bleggule hest.

E Emirates Dette flyselskab blev grundlagt i 1985 med hovedsæde i Dubai og med støtte fra den lokale kongefamilie. Det er i realiteten regeringsejet, og det er det største flyselskab i Mellemøsten. Og det er det 4. største i hele verden. Det har 218 fly med 287 nye fly i ordre, herunder 140 af den nye store Airbus 380. Det flyver til 142 byer i 78 lande på 6 kontinenter. Og det har ca. 3.400 flyvninger om ugen.

Et af dets langdistancefly, bl.a. til Perth, er Boeing 777-300ER. Det stammer fra 2002 og er en afløser for de første jumboer. Flyet kan tage 365 passagerer og kan flyve godt 13.000 km.

Emmaus Dette er en international bevægelse, som blev startet af den franske præst Abbé Pierre (1912-2007) i 1949. Dens formål er at hjælpe fattige og hjemløse. Og den samler midler ved at sælge varer.

Bevægelsen har i årenes løb spredt sig til store dele af verden.

Navnet Emmaus kommer fra en lille landsby i Israel – ca. 11 km nordvest for Jerusalem. Lukas evangeliet fortæller, hvordan lokale beboere sørgede for forplejning af Jesus efter hans opstandelse – og uden at genkende ham. Derfor blev navnet fra netop denne landsby brugt til den internationale hjælpebevægelse. Én svale gør ingen sommer Dette udtryk stammer helt tilbage fra den oldgræske historie-fortæller (story-teller) Æsop. Han levede omkring 620 f.Kr. Han var muligvis en slave, som på grund af sin klogskab blev rådgiver for konger og for by-stater. Især hans mange fabler er meget kendte. De handler ofte om dyr, der taler, og som har menneskelige egenskaber.

I fabel 304 fortæller han om en ung mand, der sælger sin kappe, da han ser forårets første svale. Derefter oplevede han at se, at svalen dør på grund af kulde.

Udtrykket Én svale gør ingen sommer er senere brugt af mange tænkere og historiesamlere. Den græske filosof Aristoteles ( 384-322) var en af dem.

Danske Peder Syv (1631-1702) var en anden.

I dag bruges udtrykket stadig væk. Og det betyder, at man ikke skal blive overmodig og tro at noget er sikkert og vist, bare fordi man ser et enkelt tegn, der peger i den

retning. Eller sagt med andre ord: Drag ikke for hurtige konklusioner. Spis brød til!

Eskimo Ordets egentlige betydning er: “dem, der æder råt kød”. Det er navnet på de nordligst boende folkeslag, der bor hen over en 10.000 km strækning fra Alaska, Canada, Grønland, Sibirien og Aleuterne.

De kalder sig selv Inuit. Det betyder menneske.

Deres sprog er temmelig ens over hele området. Og det har ingen kendte forbindelser til andre sprog.

Espeløv – at skælve eller bævre som et espeløv Dette er et udtryk, vi har overtaget fra tysk. Oprindelig kommer det fra fransk: Il tremble comme la feuille. Espeløv er en gammel dansk betegnelse for ask. Men i virkeligheden er det ikke det træ, der her er tale om. Det er derimod asp (poppel), hvor især bævreaspen hører til Danmarks oprindelige træbestand.. Man mener, det er Danmarks ældste skovdannende træ.

Netop dette træs blade sidder på en fladtrykt stilk, og dennes form medfører, at bladene dirrer ved den mindste luftning.

Det er derfor naturligt, at denne udenlandske vending her til lands er blevet knyttet netop til dette træ.

I dag betyder vendingen at skælve, ryste eller bævre som et espeløv, at man enten er bange eller meget nervøs for noget. Eller at man fryser som en lille hund. Eller begge dele  Europa-dagen

Navnet EUROPADAGEN skyldes, at det på denne dag i 1950 - den 9. maj -, at den daværende franske udenrigsminister, Robert Schuman, i en tale i Paris foreslog, at man skulle starte et forpligtende samarbejde mellem de europæiske lande.

Et samarbejde, hvor de deltagende stater overgav en del af deres nationale suverænitet til en fælles myndighed.

Hvorfor? Fordi det ville en gang for alle stoppe enhver mulighed for krige imellem disse lande. De to centrale lande dengang var Frankrig og Tyskland. De havde udkæmpet utallige blodige krige imod hinanden – den seneste blot 5 år tidligere.

Ideen til et sådant helt nyt og banebrydende samarbejde var udtænkt af franskmanden Jean Monnet. Og altså ført frem af den franske regering. Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg var straks med på planen. Og kun to år senere startede det første europæiske fællesskab – Kul- og Stålunionen. Dette unikke samarbejde er gået fremad lige siden og omfatter nu ialt 28 europæiske lande. Og flere står og banker på for at være med.

Derfor fejrer vi EUROPADAGEN over hele vort kontinent. Derfor flager alle offentlige belgiske bygninger i dag med Europa-flaget. Og derfor gør flere og flere danske kommuner det samme.

F Falde af taburetten Dette udtryk stammer fra den nyere politiske Danmarks-historie. Efter Christiansborg slot og dermed sædet for Rigsdagen var brændt i 1884, måtte parlamentarikerne flytte til midlertidige lokaler i Bredgade. De rykkede ind i det tidligere Operahus på adressen Bredgade 59. Det var i mellemtiden blevet overtaget af Landkadetakademiet. Og nu rykkede Rigsdagen altså ind. Den holdt til der i

årene 1884 til 1928, da det nye Christiansborg stod færdigt. I dag er bygningen hjemsted for Østre Landsret.

Problemet i denne bygning var, at der var for lidt plads til politikerne. Derfor blev det besluttet, at regeringens medlemmer – ministrene – måtte sidde på små taburetter uden ryglæn. Det gjorde de i alle 44 år.

Af og til røg der naturligvis – som i vore dage - en minister. Han faldt af taburetten, sagde man. Fra samme periode stammer udtrykket: at klæbe til taburetten.

Disse udtryk bruges i samme mening den dag i dag – og stadig især om ministre.

Men ikke udelukkende.

Jeg kan ikke stå for fristelsen til at lave et link til Kai Løvrings gamle nummer: Nye på Taburetterne: http://grooveshark.com/#!/search/song? q=Kai+L%C3%B8vring+Nye+p %C3%A5+taburetterne Falde i staver Udtrykket stammer fra bødker-verdenen.

Her arbejder man som bekendt med tønder, kar og andre ting i træ. Disse tønder og kar er sammensat af staver, der holdes sammen af tøndebånd. Men hvis de står ubenyttede hen og bliver udtørrede, så falder de fra hinanden. Og der er kun staverne tilbage. Så når man siger til en person: Du skal ikke stå der og falde i staver, så betyder det, at han ikke bare skal stå der og gøre ingenting. For så ”falder han (eller hun) fra hinanden”. Bliver nærmest nytteløs. Og det er jo i grunden ikke så godt  Fanden – er løs i Laksegade

Alle ved, at det betyder, at der er noget rivende galt. Historisk kommer udtrykket fra september 1826. Da var der vild panik i Laksegade i det indre København. Fra et eller andet sted i gaden eller i nærheden blev der hele tiden affyret ikke blot tilråb, men mere håndgribeligt skyts mod mange af gadens beboere. Det regnede med kartofler, tørv og pindebrænde, og mange ruder blev smadret. Skytset kom flere forskellige steder fra. Politiet prøvede at løse mysteriet, men det lykkedes dem aldrig at finde gerningsmanden eller gerningsmændene. Det bestyrkede for alvor folks tro på, at det virkelig var Fanden, der var løs i Laksegade.

at hun var søster til Kong Arthur af det runde bord.

Selve udtrykket Fanden er løs kommer oprindelig fra Johannes Åbenbaring og fra en ballet, der blev opført i København i 1791.

Andre mener, at måneden også har navn efter en før-romersk, etruskisk gud, der hed FEBRUUS. Men det ene udelukker vel ikke det andet.

Fars dag

Det gamle danske navn for denne måned var BLIDEMÅNED. Blid betød i denne forbindelse lys, hvid ( sne ).

Denne tradition blev startet af Louise Smart ( gift Dodd ) i Spokane i staten Washington i USA i 1910. Hun ville hædre sin far. Under 1. verdenskrig blev denne amerikanske skik også populær i Europa.

Og i Danmark indførtes den fra 1935. Den har ligget på forskellige tidspunkter. Men nu ligger den fast på den 5. juni hvert år. I de andre nordiske lande fejres Fars Dag på den anden søndag i november. Visse onde tunger har påstået, at dagen blev opfundet af cigar- og whiskey-producenterne. Men det er ikke korrekt.

Udtrykket betyder i dag stadigvæk luftspejlinger eller et synsbedrag (f.eks. i ørkenen). Det bruges også til at sige, at et forslag, f.eks. i politik, er helt hen i vejret.

Februar Navnet Februar kommer af det latinske ord FEBRUARE, der betyder RENSELSE. Det var i denne måned, at romerne holdt deres store renselsesfester – med højdepunktet den 15. februar.

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.

Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar.

Dermed kom året i fase med måneåret.

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor februar er årets anden måned. Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

Man kan se meget mere om februar på denne hjemmeside:

Fata morgana Dette udtryk kommer fra italiensk.

Egentlig hed det ”feen morgana”. Det var et overnaturligt væsen, som mentes at fremkalde luftspejlinger. Man mente også,

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/ Februar.htm

Feje for egen dør

Dette udtryk er også meget gammelt. Og det har altid og på alle sprog været brugt i overført betydning. Den danske sprogforsker Peder Syv (1631-1702) citerede et gammelt ordsprog således: Ville hver gøre rent for egen dør, blev snart den ganske stad ren! Og den store tyske digter Wolfgang von Goethe (1749-1832) sagde det samme på denne måde: Lad alle feje for egen dør, og verden ville blive ren! En tredje version var: Mange fejer for andre folks dør, men ikke for egen!

Hvis man skal ”oversætte” disse udsagn til almindeligt sprog betyder det, at man skal rette sine egne fejl, før man blander sig i andres. Man skal kende sin begrænsning.

På engelsk er det tilsvarende udtryk: Put your own house in order, before you criticize others.

fortrolige oplysninger til dette. Sovjet benyttede sig i høj grad af femte kolonne folk i mange lande, inkl. Danmark.

Finke af panden Man siger af og til, at ”der røg en finke af panden”. Det er et fast udtryk, der er blevet brugt i mange år. Det henviser hverken til fuglen, madretten eller den arrogante kvinde, der alle kaldes en finke.

Det menes, at ordet oprindelig kom fra gammelt nedertysk (plattysk) – ordet er vinke - og hentyder til noget, der ikke skulle være sket. Betydningen i dag er i hvert fald, at man kom til at sige eller gøre noget dumt, især af tankeløshed. Og det var ikke så godt  Finnmarken

Femte kolonne Udtrykket stammer fra den spanske borgerkrig 1936-39. General Franco var i gang med at angribe Madrid med 4 kolonner (fire militærenheder, der angreb fra hver sin side). Samtidig organiserede han, at fascististike tilhængere inde i byen gjorde sig klar til kamp og i det rette øjeblik kunne gøre opstand og angribe regeringens styrker indefra. De fik navnet den femte kolonne. Senere blev udtryk brugt om tyske spioner, der under angivelse af at være pressefolk, videnskabsmænd eller forretningsledere var tyske spioner i Tysklands nabolande – klar til at hjælpe til, når og hvis tyske tropper angreb det land, de var i.

Senere er udtrykket blevet brugt om den type landsforræddere, der af ideologiske årsager føler sig nærmere tilknyttet et andet land end deres eget, og derfor går i det andet lands tjeneste ved at videregive

De fleste ved, at dette er navnet på det allernordligste Norge. Et stort område, der er større end Danmark i areal. Men det er de færreste, der er klar over, at denne landsdel havde en helt særlig rolle at spille i en stor del af det dansk-norske rige igennem flere hundrede år. Det var nemlig dertil, at Danmark sendte mange af sine straffefanger. Det var noget af det, der var længst væk fra Danmark. Så afsted med dem. Til et område, der både dengang (især), men også nu har særligt barske vilkår - i hvert fald klimamæssigt.

Bare rolig - det er ikke i moderne tid, at dette har været skik og brug. Det er flere hundrede år siden. Men alligevel meget interessant og tankevækkende.

Finnmarken var med andre ord for Danmark hvad Sibirien var (og er) for Rusland, hvad Australien var for England og hvad tropiske Guyana i Sydamerika var for Frankrig. Et sted, hvor ingen ønskede

sig hen. Og slet ikke datidens straffefanger.

Skyldige såvel som uskyldige!

Finsk-ugriske sprog

symbolisere, at krigerne kunne flyve ligesom fuglene. Efterhånden blev det skik og brug, at jo flere fjer man havde, desto finere var man. Man havde mange fjer i hatten.

Dette er en særlig sprogstamme med fem grene: Østersø-finske sprog (finsk, estisk, m.fl.); lappisk; Volga-finske sprog (mordvinsk og tjeremissisk (mari); permiske sprog (votjakisk (udmurt) og syrjænsk (komi); samt de ugriske sprog (vogulisk, ostjakisk og majarisk (ungarsk)).

En engelsk talemåde fra et par hundrede år siden sagde, at ingen skulle bære en fjer, hvis han ikke havde dræbt en tyrk. Og Cyrano de Bergerac siger i en replik: Jeg bærer uden lyde og uden plet min fjer. Med andre ord: jeg er stolt af at have en fjer i hatten.

Alle disse sprog har mange kasus, men ingen grammatiske køn. De har masser af vokaler.

I dag bruges udtrykket en fjer i hatten til at sige, at én har fået en hæder, som han eller hun kan være stolt af. Altså noget meget positivt. Derimod er udtrykket at have en fjer på noget helt andet. Baggrunden for det udtryk kommer for sig selv 

De fleste af disse folk forstår ikke hinanden. Dog kan finner og estere forstå hinanden ganske godt.

Firkantet

Flamenco

Når man siger at nogen er firkantet, så mener man at han eller hun er ufleksibel, stiv, kan ikke se nuancer. De ser alting forenklet.

Det er velkendt, at flamenco er en ilter spansk sang med guitarspil, kraftfuld dans og heftig klappen med hænderne. Den kendes især i Andalusien i Sydspanien.

Hvor kommer udtrykket fra? Det er simpelt. Det kommer fra en firkant. Eller en kasse. Dem er der ikke noget at ændre ved. De er, som de er.

Og det gælder også for en person, der er firkantet.

Fjer i hatten Fjer har spillet en stor rolle langt tilbage i tiden. Allerede græske Æsop (620-564 f.Kr.) taler i en af sine fabler om lånte fjer.

Det var en krage, der havde iført sig påfuglefjer for ”at gøre sig til”. I Romertiden før Kristi fødsel brugtes fjer i mange hjelme for krigerne. De skulle

Den var oprindelig de fattiges kultur. Den stammer fra 1500-tallet og har sit ophav især i zigøjner-musik og delvis i den mauriske kultur, som blev tilbage efter fordrivelsen af maurerne (araberne) fra Europa op til 1492.

Flamenco er første gang nævnt i 1774. Og da den første Flamenco Cafe åbnede i

Andalusien i 1842, var den i første omgang ingen succes.

Hvor kommer så ordet flamenco fra?

Flamenco – også på spansk i dag – betyder flamsk. Hvordan hænger det sammen?

Det gør det, fordi man i Spanien i 1500tallet mente, at zigøjnerne kom fra de Spanske Nederlande (inkluderet det nuværende Belgien). De hørte nemlig under den spanske konge fra 1556-1713.

Så det kan meget vel være, at der er noget om snakken.

Flyvende hollænder Udtrykket stammer fra et sagn fra 1500tallet. Det fortalte om et hollandsk handelsskib, der konstant sejler rundt på alle have, ikke mindst i nærheden af Kap Det Gode Håb i Sydafrika. Det kommer aldrig i havn. Skibet varsler ulykke for alle de skibe, der ser det. Denne evigheds-straf skulle være Guds straf over den hollandske kaptajn Vanderdecken for blasfemi (gudsbespottelse).

Emnet er ofte behandlet i kunst og litteratur, bl.a. i Richard Wagners spøgelsesopera af samme navn.

I dag ville man nok snarere tale om et spøgelses-skib, dvs. et skib der sejler rundt uden besætning. Og sådanne skibe findes faktisk. Det er dog ikke farligt blot at se dem. Man skal støde ind i dem, før det bliver farligt. Og det sker heldigvis yderst sjældent.

Folkeafstemninger

FOLKEAFSTEMNINGER = FOLKESTEMNINGER

Hvad vi har lært af mange års erfaringer Og hvad kan vi sætte i stedet ?

Sidste år i juni var Europa igen igennem en folkeafstemning. I princippet om hvorvidt irerne ville sige JA eller NEJ til EUs nye Lissabon-Traktat. Heldigvis for Europa, for Irland og for os alle, der vil Europa det godt, blev det et klart og tydeligt JA. Hvad er folkeafstemninger egentlig for noget ? Og hvad de gør ved vort politiske system ?

Mange års erfaringer med folkeafstemninger i forskellige lande gør det muligt at slå en række ting fast: 1) En folkeafstemning bliver naturligvis altid udskrevet om et bestemt emne, som folk skal tage stilling til. Enten med et JA eller med et NEJ. Eller med andre muligheder – endda somme tider mere end to. Men faktum er, at de ALTID kommer til at handle om noget helt andet. Ofte om, hvorvidt folk ka’ li’ den siddende regering eller ej. Eller om andre varme emner, som er oppe i tiden. Og hvis nogen af parterne i valgkampen er i stand til at trække en kanin op af hatten i sidste øjeblik, så bliver det ofte afgørende for afstemningens resultat.

Man kan med god ret sige, at der ikke er tale om en folkeafstemning, men om en folkestemning.

2) Debatten under enhver folkeafstemning bliver i høj grad præget af enkle, tendentiøse og

direkte løgnagtige påstande, som kombattanderne slår hinanden i hovedet med. Det redelige, det nuancerede, har ikke store chancer.

Politiske fusentastere og enøjede kykloper har gyldne tider i opløbet til enhver folkeafstemning. Og det gælder især, når afstemningen handler om en større tekst såsom hele traktater. Det giver kreative ”lad –os-finde-en-flue-i-suppenfolk” mulighed for løbende at rive en eller anden underparagraf til en underparagraf helt ud af sin sammenhæng og (mis)bruge den til at argumentere for deres irrelevante og ofte betydningsløse påstande. Vel vidende at vælgerne ikke har kræfter eller baggrund til at gå dem efter i sømmene.

3) Folkeafstemninger - i hvert fald om EU-forhold – får også den langtidsvirkning, at vælgerne kommer til at se Europa som noget med JA eller NEJ. Enten er man for det – og for alt. Eller også er man imod – imod alt.

Sådan er den virkelige verden naturligvis ikke. Det ved enhver.

Men det er alligevel desværre lykkedes Europas uvenner at få folk bildt ind, at alt med EU enten er JA eller NEJ. Og at det derfor er naturligt – ja, nødvendigt – at der ved enhver diskussion om ethvert EU-emne, skal være en tilhænger og en modstander til stede. Den vildmand er bl.a. dansk TV desværre hoppet på. Det er som om journalisterne føler, at bare de har en tilhænger og en modstander i deres program, så har de pr. definition lavet en god udsendelse.

Igen er virkeligheden blevet det store offer! Virkelighedens nuancer

og mange facetter ryger lige i debattens skraldespand. Det er trist.

Det er farligt. Det er dybt beklageligt.

Og altsammen i høj grad et resultat af folkeafstemningernes destruktive kølvand.

4) Det er ligeledes erfaringen fra alle lande, der har været igennem folkeafstemninger, at de forgifter det politiske debatklima i mange år fremover. I Danmark har det varet helt siden 1972. Oppiskede og vilde påstande hænger ved og bliver brugt og misbrugt i én uendelighed. ”Et-tema-bevægelser” uden bred og almindelig politisk grobund i vælgerskaren opstår og består og puster til stadighed til den forgiftede og forvirrende debat. Og populærpressen følger villigt med, så længe den ser fordele i det for oplagstallet.

Ofte uden at sætte sig det mindste ind i sagens rette sammenhæng.

Altsammen en selvforstærkende proces, som folk i almindelighed ofte kommer til at se som”sandheden”. En ”sandhed”, som de enten følger blindt – eller som ender med at bringe dem til at væmmes ved alt, hvad der har med politik at gøre. Begge dele er til lige stor skade for et velfungerende og veloplyst demokrati.

5) Europa handler som bekendt også om at fjerne grænser. Sikre fri bevægelse over de grænser, der indtil nu har adskilt de europæiske befolkninger fra hinanden.

Det interessante er, at selv om EUmodstanderne normalt er modstander af at fjerne grænser, så er de også nogle af de første til at bruge denne nye mulighed. Det så vi

tydeligt i den netop overståede irske folkeafstemning. Der var næsten ingen ende på, hvilke negative kræfter fra andre lande, der uden at blive bedt om det ville give irerne deres råd om at sige nej. Lige fra højre-ekstremisterne i UK Independence Party, som ligefrem udsendte en brochure til samtlige irske husstande med kraftige opfordringer til at stemme Nej ( med klart anti-indvandringsargumenter ) til en tysk millionær, der fortalte irerne, at et Ja til Lissabon ville militarisere Europa.

Og så var der vor egen Jens Peter Bonde, der for jeg ved ikke hvilken gang fyrede sine EU-negative missiler af mod de irske vælgere.

Men han har selvfølgelig også fået bedre tid nu, hvor hans to hidtidige hovedprojekter, Junibevægelsen og Libertas, begge er røget i historiens skraldespand.

Min pointe med dette punkt er, at JA – det er godt at se en europæisk offentlighed i funktion. At se europæere interessere sig aktivt for, hvad der sker i andre lande end deres eget – og gøre noget ved det- Det triste er bare, at det næsten kun er de automat-negative, der benytter sig af denne mulighed. Dem med de forsimplede, de negative, de destruktive, de populistiske argumenter og holdninger.

Det må være på tide, at de mere positive også tager denne handske op. Men folkeafstemningerne med deres enøjede optik er nok ikke den anledning, der får dem aktivt på banen.

Min konklusion på denne analyse er, at folkeafstemninger som vi kender dem ikke hører til i et velfungerende demokrati.

Tværtimod. De er som at gøre nar af et

moderne og troværdigt folkestyre. De er slet ikke det, de udgiver sig for at være. Og de sætter sig altid yderst negative og destruktive spor i det politiske landskab.

SPØRGSMÅLET ER: Hvordan kan man så inddrage befolkningen – vælgerne – mere aktivt i politik ? I de store beslutninger i samfundet? Det var nemlig det, der var og er den oprindelige mening med folkeafstemninger. Og vil vi afskaffe folkeafstemningerne, må vi selvfølgelig sætte noget bedre i stedet.

1. Mit første svar er: Gennem vore folkevalgte. De medlemmer af Folketinget og andre parlamenter, vi vælger med jævne mellemrum.

De er vore repræsentanter. Vi har selv valgt dem til at tage de politiske beslutninger. Og er vi ikke tilfredse med det, de beslutter, så vælger vi nogle andre ved næste valg.

Det lyder enkelt og ligetil. Men det er det ikke. En klar forbedring ville være, hvis det lykkedes for de politiske partier at engagere vælgerne meget mere end i dag. Og ikke bare op til valg – men hele tiden. Inddrage dem, inspirere dem, lytte til dem, forklare tingene for dem, Og gøre det ved hjælp af alle til rådighed stående midler, ikke mindst de nye moderne kommunikationsmidler. De er hurtige. De er billige. Og de er effektive. Hvis man vel at mærke ved, hvordan man skal håndtere dem.

Var det ikke en oplagt handske at tage op ? !

Folkeafstemninger er en kortslutning af dette folkestyre gennem valgte repræsentanter.

Måske var det i visse tilfælde også meningen. Men virkningen kan lige så godt være, at det giver de folkevalgte en mulighed for at kaste ansvaret fra sig ved at udskrive en afstemning. Og det var i hvert fald ikke den oprindelige mening.

Med aktive og mange opvakte, deltagende partimedlemmer bliver det repræsentative folkestyre automatisk styrket.

2. Mit andet svar er, at vi må gøre noget meget konkret for at forbedre den direkte kontakt mellem vælgerne og hver politiker. I dag er der næsten ingen kontakt. I hvert fald ikke, når der ikke er valgkamp.

Sådan er det i alle lande. Det MÅ der gøres noget ved.

Vi må gøre vore valgte politiskere direkte ansvarlige for deres løfter. Og for deres handlinger, f.eks. hvad de stemmer i parlamentet.

Hvordan gør vi det ?

Under enhver valgkamp kunne hver kandidat lave en hjemmeside / blog, hvor hun/han skriver om sine ideer og løfter i kort, præcis form. Hvis han eller hun bliver valgt, skal hjemmesiden fortsættes og løbende opdateres med beskrivelse af initiativer, taler, løfter og hvordan vedkommende stemmer i parlamentet.

Vi vælgere skal opfordres til – ikke bare at læse hjemmesiden – men til at kommentere den, stille spørgsmål og lave vore egne forslag. Og

politikerne skal love at reagere på det. Og også gøre det.

Dette kan og bør suppleres med jævnlige ”møder” på Nettet – med spørgsmål og svar.

Og som et meget vigtigt tillæg til dette, skal medierne involveres ved med jævne mellemrum at trykke vigtige dele af disse hjemmesider – og lave aktiviteter omkring dem.

Dette er en praktisk og håndterlig måde at sikre en løbende og offentlig kontakt mellem os vælgere og hver politiker. Både de nationale og Europa-parlamentarikerne.

3. Mit næste og tredje svar er: Ja, visse politiske spørgsmål kan være så vigtige og langtrækkende, at det ikke er rimeligt, at de afgøres endeligt af en afstemning i et siddende parlament. Derfor er folkeafstemninger nødvendige, siger nogen. Nej, siger mange andre.

Man kan i stedet som f.eks. hollænderne gør lade en så vigtig beslutning tages af to parlamenter.

Forstået på den måde, at parlamentet først diskuterer og vedtager beslutningen. Men ikke den endelige beslutning. Den tages i stedet af det parlament, der vælges ved næste almindelig valg. På den måde kan spørgsmålet på naturlig måde indgå i valgkampen.

Det er en elegant og håndterlig måde at gøre det på. Og en måde, som fortsat gør de politiske partier direkte ansvarlige. Løststående, enkeltsags-bevægelser kan ikke nær så let få afgørende indflydelse uden at ville påtage sig et almindeligt politisk ansvar.

4. Mit fjerde svar på spørgsmålet er: Brug vore nye kommunikationsmidler aktivt til at inddrage befolkningerne i de afgørende beslutninger. Internettet.

De sociale netværk. Digitalt TV og radio. Mobiltelefonen.

Det kan tage mange former: Lige fra on-line høringer til Spørgsmål/Svar. Til elektroniske valgmøder. Til ”townhall meetings”, gerne på tværs af landegrænser, så man kan lære af hinanden. Til mere aktiv involvering af de politiske partier, ungdomsorganisationerne, NGOerne, m.fl. Og til vejledende afstemninger på Nettet.

Altsammen ledsaget af en meget bedre og meget mere aktiv løbende kommunikation omkring væsentlige politiske emner – både i ens eget land og i andre lande. Og både via medierne, over Nettet, gennem netværk og i undervisningen, inkl. voksenundervisningen på alle niveauer.

Betydelige offentlige midler skal afsættes til disse formål. Og et vidtforgrenet og meget aktiverende netværk af så mange mennesker som muligt skal stimuleres og udvikles. Og endnu mere præcist: Hvert politisk parti og hver politiker kunne med stor, positiv effekt alliere sig med en gruppe unge, dynamiske mennesker, der brænder for brugen af de nye kommunikationsmidler, og som ved, hvordan det gøres. De vil givetvis blive meget motiverede ved på denne direkte måde at blive involveret i den løbende politiske proces. Barack Obama gjorde netop dette i sin valgkampagne.

Hvorfor skulle vi ikke lure ham ideen af !

SLUTORD: Hermed er det endelige svar på vore dages store demokratiske udfordringer naturligvis ikke givet.

Dette er nogle af elementerne.

Mange flere skal udvikles og prøves af. Hvad der er sikkert er, at folkeafstemninger i den form, vi kender dem, er en meget farlig og forførende blindgyde.

Europa og vore demokratiske politiske systemer fortjener noget meget, meget bedre.

Folketingets talerstol Folketingets talerstol - hvad er historien bag dens tilblivelse?

Den blev lavet i årene 1916-18 af Danmarks første kvindelige snedker, Anny Berntsen. Hun var 23 år, da hun påbegyndte arbejdet. Hendes far var den tidligere konsejlspræsident (statsminister), Venstre-politikeren Klaus Berntsen. Det var ham, der som statsminister lavede forslag til en ny grundlov, der begrænsede kongemagten og gav kvinderne valgret. Det syntes den nye konge, Christian den 10. ikke om. Så han afskedigede ham i 1913.

Den nye radikale regering under Zahle indførte alligevel grundloven med valgret for kvinder i 1915 - altså for 100 år siden.

Og samtidig var det altså en kvinde, der lavede Tingets talerstol, som er den, der står der den dag i dag. Der er hverken søm eller skruer i konstruktionen. Den er lavet af en møllestub fra den nedlagte Lendemarke Mølle på Møn.

Det siges i øvrigt fra nogenlunde pålidelig kilde, at der i dag for neden på talerstolen er mærker af noget fugtigt. Og det siges, at det skyldes den senere socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning. Han var som bekendt gevaldig tørstig. Og en gang under en stor tale fra Tingets talerstol, måtte han uopholdeligt aflevere noget "brugt øl" midt under talen. Det gik så ud over den gamle møllestub. Patina, hedder det vist!

Historien om snedker Anny Berntsen er desværre ikke slut. Hun endte snart efter sit flotte arbejde på Sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland. Og her var hun indlagt i 47 år - uden nogen sinde at se sine forældre igen. Hendes hjerne findes efter al sandsynlighed stadig væk. Hjerne blev indtil for et halvt hundrede år siden altid taget ud og bevaret for forskningen på Aarhus Universitet - der efter sigende stadig har omkring 10.000 hjerner liggende. Også Anny Berntsens.

Det var lidt om livet for 100 år siden. Også for at sikre, at alt ikke skal være glemt efter 100 år!

Folkevogn - VW Denne tyske bilfabrik, der i dag er verdens næststørste (efter japanske Toyota) blev startet i 1937 på direkte ordre fra Hitler.

Han ville have en bil, som ville være billig nok til den brede befolkning. Indtil da havde kun 1 ud af 50 tyskere råd til at købe en bil. Den første produktion skete i Stuttgart. Men allerede fra 1938 blev bilen bygget i en helt ny by, der hed KDF Stadt (i dag Wolfsburg). KdF var en meget brugt nazistisk udtryk: Kraft durch Freude ( Styrke gennem Glæde).

Den første cabriolet VW blev givet til Hitler i 1939 i anledning af hans 50 års fødselsdag. Men så snart 2. verdenskrig startede gik hele produktionen til militære formål. Og omkring 80 % af

arbejdsstyrken var slavearbejdere fra nærliggende koncentrationslejre.

Efter krigen lå fabrikken i den britiske besættelseszone. Englænderne vidste ikke, hvad de skulle stille op med den. De tilbød den på et tidspunkt til den amerikanske bilfabrik Ford. Men de afslog med ordene: It's not worth a dime (den er ikke en rød øre værd).

Fra 1948 blev Folkevognsfabrikkerne en vigtig del af den vesttyske genopbygning under det, man kalder Wirtschaftswunder.

Og det har de været lige siden. I 2013 solgte de ialt 9,7 millioner biler.

Fordi at....

Udtrykket FORDI AT... - hvad kan man sige om den vending?

Denne vending har i årenes løb givet anledning til en del diskussion og uenighed.

Er det korrekt at sige fordi at i stedet for fordi?

I min mellemskoletid for et par generationer siden (!) sidder mindst én ting mega-fast: vor dansklærer elskede at falde over den stakkels discipel, der i en eller anden sammenhæng kom til at sige fordi at... Så sagde han straks: fordi at en ko flyver op i et pæretræ og plukker æbler ned med halen! Så ku' vi lære det! Nemlig at det var helt tosset at bruge det udtryk. Det var ganske enkelt forkert.

Senere hen er sproget som bekendt gledet det gør det altid. Og nu siges det, at man gerne må sige fordi at. Nemlig fordi at sproget har udviklet sig - eller hvad det nu hedder!

Men det sidder SÅ stærkt i den sproglige rygmarv på mig, at jeg aldrig kunne finde på at falde i de unoder at sige eller skrive fordi at.. !

Det var samme - iøvrigt glimrende dansklærer, der også med samme heftighed angreb vendingen: det er når...... Så røg det ud af ham: en paraply, det er når det regner! Har sproget mon også i dag forliget sig med denne uskik?!

til at sige For Satan, så "skyder man til hjørne" og siger For Søren.

Jeg kender også gode folk, der siger: Av for sa......'e den ene til den anden! Sproget giver mulighed for mange filurligheder :-)

Fransk visit For pokker Ordet pokker er en forvanskning. Det betød oprindelig sygdommen kopper.

Konsonanterne var simpelt hen blevet bevidst eller ubevidst - byttet om.

Efterhånden henviste de også til andre sygdomme, især veneriske lidelser såsom syfilis. Så når man f.eks. sagde For pokker, så var det noget negativt. Noget, der antød, at en sygdom var brudt ud. Pokker stå i det, er et andet udtryk i samme skure. Eller: Pokker er løs. Det betød faktisk i gamle tider, at der var udbrudt kopper.

I dag bruges udtrykkene, især for pokker, mere afslappet. Det udtrykker en slags negativ, mild forbavselse.

For Søren Dette hyppigt brugte danske udtryk må vel siges at være en svag udgave af et bandeord. Hvor kommer det mon fra?

Nogle knytter det til et nordisk folkesagn om Søren, der var søn af en jysk bonde fra Ry ved Himmelbjerget. Han skulle senere i 300-tallet være blevet biskop i Køln i Tyskland. Og man byggede endda en kirke i Middelalderen til hans ære Det er nu nok ikke derfra, at For Søren kommer. Søren står nok i stedet for Satan.

Og når man trods alt ikke vil driste sig helt

Dette er en gammel talemåde fra mange lande, især fra Frankrig, England, Tyskland og Holland. Det betød, at man kom på et meget hurtigt besøg, sagde noget ligegyldigt og gik uden at sige farvel. Og det blev vel at mærke ikke anset for at være uhøfligt dengang.

I Frankrig og i Tyskland brugte man af og til udtrykket engelsk visit med den samme betydning.

I dag betyder et fransk visit, at man aflægger et lynvisit – man smutter hurtigt igen.

Fremmedlegionen Dette er en enhed i den franske hær. Den består af hvervede soldater, især ikkefranskmænd. Den blev oprettet i 1831 i Algeriet. Nu har den hovedkvarter på Corsica. Den sættes ofte ind i oversøiske opgaver.

Soldaterne i Fremmedlegionen kan bl.a. kendes på deres hvide Kepi ( hovedbeklædning) og deres særligt langsomme march.

Når man melder sig til Fremmedlegionen, fået man en kontrakt for en årrække, normalt 5 år. I den tid har man ikke mulighed for at udtræde. Og man får ofte et andet navn og en anden identitet. Begge dele giver ofte anledning til kritik.

Soldater i Fremmedlegionen er de eneste i det franske forsvar, der ikke skal aflægge ed til Frankrig. De gør det til Fremmedlegionen. Og hvis en solday i Legionen bliver såret i kamp, får han automatisk fransk statsborgerskab.

Fremmedlegionen er nu på knap 8.000 mand. Og soldaterne kommer fra 140 forskellige lande.

Fablen forekommer også i en anden form: Fuglen Føniks er den eneste af sin art i verden, og den har levet i 500 år i den arabiske ørken. Så samler den vellugtende træ til et bål. Dette blev antændt af solen.

Og af asken fra bålet opstod fuglen igen, men i forynget og forskønnet skikkelse.

I dag betyder udtrykket at opstå som fugl føniks, at noget sker helt uventet – nærmest ud af ingenting. Det er noget positivt, men tæt på at være uvirkeligt. Nærmest trylleri.

Friuli Dette er et område i det nordøstligste Italien – omgivet af Østrig i nord og Slovenien mod øst. Dets hovedby hedder Udine med 100.000 indbyggere. Den er ca.

1.500 år gammel. Friuli har sit eget anerkendte sprog, Friulan, som stadig tales lokalt af de fleste ældre. Det er en blanding af germansk of ladino. Under 1. verdenskrig fandt en del af de hårde slag mellem Italien og Østrig-Ungarn sted her.

Resultatet blev, at både efter 1. verdenskrig og efter 2. verdenskrig var området (der næsten kun var landbrugsland) meget fattigt. Derfor skete der i årenes løb en meget stor udvandring fra Friuli. Man regner med, at der i dag bor ca. 4 millioner friulanere verden over, mens den lokale befolkning i dag er 1,2 millioner.

Den meget kendte San Daniele skinke kommer herfra – fra landsbyen San Daniele lige syd for Udine.

Fugl Føniks Dette er et sagndyr, der optræder hos de oldgræske digtere. Fuglens fjer bliver antændt af solen, og den brænder på sin rede. Men af asken opstår der en ny Fugl Føniks. Deraf kommer udtrykket: At rejse sig som Fugl Føniks.

Fulde fem De fleste ved, at udtrykket han er vist ikke helt ved sine fulde fem betyder, at han ikke er helt tilregnelig. Han er ikke rigtig klog.

Udtrykket en folkelig forenkling af det juridiske udtryk: at være ved sine sansers fulde brug. Det skal man nemlig være, når man skriver under på noget med juridisk gyldighed. Og det henviser til, at alle ens fem sanser fungerer, som de skal: syn, hørelse, smag, lugtesans og følesans. Så pas på, hvad du gør, hvis en af disse sanser er ude af drift  På engelsk siger man kort og godt: to be in one’s senses.

Fuld som en allike I virkeligheden hedder det: fuld som en alke(fugl). Det har sin naturligvis forklaring i, at disse fugle har en meget dinglende gang. Det skyldes deres meget oprette gang og meget korte ben. Men udtrykket er i tidens løb blevet til ”fuld som en allike”. Det har ikke samme grund.

Måske er det en forvanskning. Eller også skyldes det, at alliker er meget tyvagtige og drukfældige. Hvad der i hvert fald er helt

sikkert er, at det ikke er nogen udpræget ros, når en person får udtrykket heftet på sig.

soldater. Af dem døde godt 8 ½ million på slagmarkerne.

Tabstallene fordelte sig således:

Fusen - at tage fusen på nogen Ordet fus kommer fra det franske ord fausse, som betyder falsk. I kortspil står det for et kort af meget lav værdi, som man kan narre modspilleren med.

Derved er betegnelsen at tage fusen på nogen i dag kommet til at betyde at narre, snyde, overrumple, gøre grin med eller tage røven på nogen. Og det er i grunden ikke så godt.

 Tyskland: millioner  Rusland: millioner  Frankrig: millioner  Østrig-Ungarn: millioner  Storbritannien:  Italien:  Serbien:  Tyrkiet:  USA:  Belgien:

1,8 1,7 1,4 1,2 947.000 400.000 360.000 325.000 115.000 53.000

Fyr og flamme Det kommer oprindeligt fra den store romerske digter Ovid (43 f.Kr. – 18 e.Kr.).

Senere blev det meget brugt på tysk (Feuer und Flamme). Det henviser til brand i halm. Det blusser voldsomt op fra starten.

Men det er ligeså hurtigt udbrændt. Med andre ord: hvis en person bliver fyr og flamme om nogen eller om noget, så er der en stor risiko for, at det meget snart holder op igen.

Første Verdenskrig

1. VERDENSKRIG ET HELVEDE OG DETS SLUTNING Det er lige nu – mens jeg skriver – den 11.11. kl. 11. Og dermed er det på slaget 90 år siden 1. verdenskrig sluttede.

Ialt 1.564 dages helvede for millioner af mennesker var endelig slut. Ialt 65 millioner unge og mindre unge mænd var i krigens løb blevet mobiliseret som

Hertil kom alle de civile tab. Frankrig alene havde 6 millioner døde som følge af krigen. Og de enorme materialle ødelæggelser.

Den 1. verdenskrig var den første industrialiserede krig. En krig, hvor især maskingeværet med op til 500 skud i minuttet dominerede slagmarkerne. Og en krig, hvor både politikere og især generaler på begge sider begik frygtelige fejltagelser. Åbnede nye fronter på håbløse steder ( såsom Gallipoli ). Sendte hundredetusinder af soldater op af skyttegravene og til den direkte og umiddelbare død foran fjendens maskingeværer ( såsom Somme og Verdun ).

Man må somme tider spørge sig selv, hvorfor generaler har for vane at udkæmpe en krig på basis af fortidens planer. Ikke på nutidens. Det var i hvert fald tilfældet på begge sider af fronten under denne krig. I mange tilfælde burde de ansvarlige generaler været

stillet for en krigsforbryderdomstol. Det blev de ikke. Det gjorde derimod soldater, der til sidst nægtede at forlade skyttegraven for at gå direkte til slagtning oppe på marken foran. De blev dømt og skudt som forræddere.

Alene Frankrig skød 5.000 af deres egne soldater med den begrundelse.

Hvis man vil vide mere om det, bør man se filmen: Ærens Mark.

Og hvad med DANMARK ? Vi var neutrale og deltog derfor ikke i krigen.

Men vi levede højt på den rent økonomisk. Især på vor store eksport til Tyskland. Det var især konserves til soldaterne i skyttegravene ( ofte med elendigt indhold ). Og også med eksport af tusindvis af heste til den tyske hær. En del danskere tjente masser af penge på denne måde. De Nyrige. Og ofte kaldt Gullasch-baronerne.

Det var ikke ment rosende Det fortælles, at følgende episode udspillede sig i en sporvogn i København midt under krigen: To nyrige ”baronnesser” taler højlydt sammen, og den ene siger: Måtte denne vidunderlige krig dog bare fortsætte i det uendelige! Straks rejser en fremmed herre i sporvognen sig op, giver damen en hård, flad lussing og sit visitkort og forlader straks vognen. Der var åbenbart stadig nogen, der havde anstændigheden i behold.

Men mens selve Kongeriget ikke var deltager i krigen, så havde sønderjyderne ikke noget valg. De havde været en del af Preussen og dermed af Tyskland siden 1864. Derfor måtte 30.000 unge sønderjyder modvilligt i kejserens klæder. De var med på alle fronter. Og ca. 6.000 af dem faldt på slagmarken. Besøg Marselisborg Mindepark i Århus og se navnene på alle dem, der faldt. Det blev indviet i 1925.

Det var dette helvede på jord, der omsider var forbi i dag for 90 år siden.

Dagen er fridag i flere lande, bl.a. her i Belgien og i Frankrig. Det kan man godt forstå.

Ude i Vestflandern, ca. 130 km herfra, finder der en række mindehøjtideligheder sted. Her lå fronten i næsten hele krigen. I byen Ypres / Ieper har belgierne lavet et fantastisk interaktivt mueum om krigen. Og i omegnen af byen kan man besøge 175 krigskirkegårde fra dengang. Vi har taget masser af danske gæster med derud. De bliver fuldstændig lamslåede. I Danmark ved man stort set ingenting om 1. verdenskrig ( bortset fra i Sønderjylland ). Og typisk nok er der heller ikke et ord i de danske medier i dag om krigen og mindedagen.

Mennesket glemmer. Især noget, det aldrig har vidst. Og begge dele er for galt. Især vi danske der er SÅ afhængige af omverden og altid har været det, bør dog i det mindste vide og huske på, at dette ragnarok og dets slutning også var – og er – af koloosal betydning for os.

Måske endnu nogle linjer om denne krig. En krig, som mange håbede og troede skulle være krigen mod alle krige, altså den sidste store krig.

Det hele startede i sommeren 1914. Der var næsten overalt en begejstring. En begejstring for endelig at prøve kræfter med fjenden. Det havde ulmet i nogle år. Nu brugte man et mord i Sarajevo som påskud til at gå i gang. Det ene land efter det andet erklærede de andre krig. I Berlin var der en stemning, som blev beskrevet som ”Frisch und Fröhlich”. Unge meldte sig frivilligt i hundredetusindvis til fronten. Det

samme skete i England og Frankrig. Og alle var sikre på, at ”We are home for Christmas”.

På vestfronten tog Tyskland initiativet ved på trods af internationale aftaler at gå igennem det neutrale Belgien. Her fik de dog stærk modstand og blev derfor kendeligt forsinkede i forhold til deres overrumplingsplaner. Ja, ude vestpå i Flandern gik det helt galt for angriberne. Her åbnede belgierne for sluserne til Nordsøen, og store områder blev straks oversvømmet. Den tunge tyske militærmaskine kørte uhjælpelig fast i mudderet. Det var den del af hæren, der hurtigt skulle forcere igennem Nordfrankrig langs kanalen og indtage Paris i en knibtangsbevægelse.

Den kom aldrig så langt. De sad fast i en stivnet front i Vestflandern under hele krigen. Så den belgiske modstand havde med andre ord STOR betydning for krigens gang og udfald.

En anden del af den tyske hær gik igennem Sydbelgien og direkte ind i Frankrig. På et tidspunkt stod de kun 30 km fra Paris. Men her satte franskmændene et voldsomt modangreb ind midt i september. Det var her, at tusinder af taxaer fra Paris hurtigt kørte tropperne til fronten. Og nu frøs fronten også fast her. Fast for resten af krigen.

Det blev en helt forskrækkelig krig i skyttegravene, der strakte sig ca. 450 km fra Kanalen til den schweiziske grænse.

Afstanden mellem de to parters forreste grave var ofte kun 100-200 meter. Den første juleaften ( i 1914 ) gik soldaterne endda på flere steder op af skyttegravene og fejrede denne aften sammen ved at synge julesalmer. Det siges også, at på visse steder nåede de underjordiske beskyttelsesrum hinanden, og af og til spillede

soldaterne kort med hinanden, når de ikke var på vagt. Og dagen efter gik så op og skød ( på ) hinanden. Dette var dog klart undtagelsen. Og livet i gravene var helt forfærdeligt. Med rotter, sump, døde kammerater, sygdom, kulde. Og soverum ind i jorden, hvor hundreder skulle ligge side om side med kun 40-50 cm mellem gulv og loft.

Den tyske forfatter Erich-Maria Remargue ( Kramer stavet bagfra – for det hed han egentlig ) var tysk frontsoldat. Hans bog IntetNyt Fra Vestfronten giver et meget stærkt indtryk af de uudholdelige og helt umenneskelige forhold ved fronten.

Den senere så berygtede Adolf Hitler tilbragte også krigen ved fronten i Belgien.

Bag fronten var det heller ikke nogen ”søndagsskole”. Især i Belgien fór tyskerne voldsomt frem i deres besættelse af 90 % af landet. De skød f.eks. i tusindvis af civile belgiske gidsler for at sætte sig i respekt. I Bruxelles var den tyske besættelse særlig hård. Og kun en dygtig og dynamisk borgmester, Adolphe Max, hjulpet af den stedlige amerikanske ambassadør, Brand Whitlock, fik nogle af de værste repræssalier afværget og i det hele taget holdt befolkningens humør nogenlunde oppe under de strenge forhold. Whitlock skrev senere en meget interessant bog om dette. Den findes også på dansk og hedder ”Belgiens Jammersminde”.

Fra marts 1918 kom USA aktivt med i krigen. Det sendte en millionhær til Frankrig, heriblandt to af mine farbrødre. De kom i voldsomme kampe med tyskerne omkring Verdun, ikke mindst i de uvejsomme Argonne-skove.

Selv om Rusland efter revolutionen havde sluttet seperatfred med tyskerne, var de tyskeresourcer ved at være udtømte. Både de menneskelige og de økonomiske. Og der var uro mange steder i landet – oprør mod krigen, mod generalerne og mod de siddende magthavere.

Derfor valgte den tyske politiske ledelse at tage imod et tilbud om våbenstilstand i efteråret 1918.

Generalerne var ikke enige. De følte sig ingenlunde slået, og de ønskede at fortsætte krigen. Det samme gjorde den øverste amerikanske general ved fronten, John Pershing. Han ville fortsætte helt til Berlin for at sikre, at tyskerne var helt slået.

Sådan blev det ikke. I dag kl. 05.10 i morges skrev parterne under på en våbenstilstands-aftale på alle fronter fra kl. 11.00. Kampene fortsatte dog mange steder helt frem til deadline.

Således satte Pershing nye angreb igang den formiddag – angreb der kostede tusindvis af amerikanere og tyskere livet. En kongresundersøgelse i USA var tæt på at kræve generalen til ansvar. Men man droppede det, da han og hans hær overalt blev anset for helte.

Den sidste britiske soldat faldt ½ minut før kl. 11.00.

De betingelser, som de allierede stillede tyskerne overfor, var meget hårde.

Men de tyske politikere skrev under – og generalerne trak sig skumlende tilbage. De følte, at den tyske civile hjemmefront havde dolket dem i ryggen, mens de fortsat regnede med en sejr. Det erd en såkaldte dolkestødslegende, som Hitler og hans kumpaner senere udnyttede så mesterligt til egen fordel.

Kanonerne tav som altalt. Men freden var ikke vundet. Det skulle først ske på den store fredskonference i Versailles året efter.

Og hvad med den tyske kejser Wilhelm ? Lederen af den tyske indsats i krigen hele vejen igennem. Han havde et kærlighed/had forhold til især det engelske folk. Hans mor var engelsk – datter af Dronning Victoria. Men det siges, at han bl.a. blev anti-engelsk, fordi engelske fødselslæger ikke forhindrede en skade ved fødslen – en skade, der gav ham en stort set lam arm. Og nu i nederlaget? Han flygtede to dage før våbenstilstanden til det neutrale Holland. Her levede og boede han sammen med sine nærmeste generaler ( alle bar altid fuld uniform ) på et slot uden for Amsterdam indtil sin død i 1941. De allierede forsøgte at få ham udleveret efter krigen. Men hollænderne nægtede. I 1940 sendte han endda et lykønskningstelegram til Hitler, da denne havde erobret Frankrig. De har hermed fuldført, hvad der ikke lykkedes for mig, skrev han bl.a. Selv om han inderst inde kun havde foragt til overs over for ”den lille latterlige korporal”.

Den ødelæggende krig havde blandt andet også ødelagt befolkningernes sundhed. Derfor blev den særlige influenza, den såkaldte spanske syge, så fatal, som den blev. Ialt 27 millioner mennesker, heraf 20 millioner i USA, døde af sygdommen. Den krævede dermed endnu flere ofre end krigen selv.

Jeg synes, det er mere end passende, at vi alle på passende vis mindes alle disse ulykker og

menneskeskabte katastrofer netop på dagen i dag. Den 11. november.

Få en næse Helt fra oldtiden har mange udtryk drejet sig om næsen – både på en positiv og en negativ måde. Såvel græske og romerske digtere bruger næsen som udgangspunkt for dele af deres digtning. Såsom at blive trukket rundt ved næsen; mand med en tyk næse er vanskeligt fattende; manden puster gennem næsen, hvilket viser han er vittig og klog. Danske Peder Syv brugte udtrykket: manden er så vis, som hans næse er lang.

På gammel dansk betød nesæ eller næsæ skam og vanære. Ordet næse har også ofte haft betydningen at blive skuffet eller narret.

Første gang man har citatet at give en næse er fra 1787. Her har det betydningen at give en irettesættelse. Det passer fint i forlængelse af den første betydning om skam eller vanære.

I dag bruger man mest udtrykket at få en næse i forbindelse med ministre, der får en formél, politisk irettesættelse af Folketinget. Det er ikke noget, de er stolte af.

Få silkesnoren I Fjernøsten var det i gamle dage en skik, at hvis herskeren ikke var tilfreds med en af sine embedsmænd, så sendte han vedkommende en silkesnor. Den var oprindelig til at hænge sig i. Senere blev den i almindelighed set som opfordring til selvmord.

I dag bruges udtrykket at få silkesnoren, at man bliver afskediget. Stadig en alvorlig

sag. Men dog ikke så brutal som i ”de go’e gamle dage”!

G Galimathias Oprindelsen til udtrykket er usikker. Der er flere forklaringer. Den ældste, som vistnok er helt forladt nu, var, at der var tale om en genitiv-form af det latinske ord gallus, der betyder hane. I forbindelse med navnet Mathias betød det hanens Mathias.

Det var nok en almindelig forsnakkelse for: Mathias’ hane.

De seneste forklaringer er: en omdannelse af garrimantia, som Albertus Magnus (1193-1280) skal have dannet af det latinske ord garrire, at sludre. Eller: gallus kunne omkring 1500 betyde hane i den specielle betydning Kamphane i en disputats. Og sidste del af ordet kunne komme af græsk mathia, viden, altså ”disputatsviden”, ”akademisk mundsvejr” – kort sagt: vrøvl.

I Danmark har Holberg brugt ordet i fortalen til Peder Paars.

I dag betyder udtrykket galimathias, at noget er helt tosset – helt ude i hampen.

Gambrinus Det er navnet på en sagnkonge, der ifølge legenden opfandt øllet. Det er muligt, at navnet i virkeligheden kommer fra hertug Jan Primus af Brabant i Belgien ( død i 1292). Han var protektor for bryggerlauget i Bruxelles.

Gammelmanden

Dette er et udtryk fra høstarbejdet på landet i gamle dage. Det sidste neg, der blev høstet, hed i Jylland Gammelmanden og på øerne Høstkællingen ( se dette )..

Gammelmanden blev ofte i nattens mulm og mørke bragt hen til en nabo, der endnu ikke var færdig med høsten. Neget var forsynet med et brev, der på visse betingelser lovede hjælp til den langsommelige.

Garibaldi Garibaldi var den mand, der samlede Italien til ét land omkring 1860. Han var født i Nizza (i dag Nice), der dengang var italiensk. Han betragtes den dag i dag som landets store frihedshelt, og der findes masser af gader, pladser og statuer over hele landet med hans navn.

Derfor har Venezia naturligvis også en gade med hans navn. Men inden gaden fik dette navn, var den noget særligt. Den er bred og flot og har ikke nogen kanal.

Hvorfor? Fordi Napoleon under sin besættelse af byen i begyndelsen af 1800tallet syntes, at byen manglede en virkelig boulevard. En sådan hørte efter hans opfattelse til enhver by med respekt for sig selv. Derfor beordrede han kanalen på dette sted overdækket og en bred boulevard anlagt. Og sådan er situationen den dag i dag. Det er i øvrigt en hyggelig handelsgade lidt væk fra turisttumlen. Og især de lokale handler og hygger sig her.

Gefeon Hun er en nordisk frugtbarhedsgudinde, der ifølge sagnet fik det løfte af den svenske konge Gylfe, at hun måtte få det land, hun kunne pløje ud på et døgn. Med sine fire sønner omskabt til okser pløjede hun Sjælland ud af Sverige. Hullet blev søen

Mälaren. Billedhuggeren Anders Bundgaard skabte i 1908 Gefeonsspringvandet i København. Det illustrerer pløjescenen.

Gentlemen's aftale Dette udtryk stammer fra en række berømte middagsselskaber hos den amerikanske finansmand J.P. Morgan i 1886. Morgan levede i årene 1837-1913.

Under disse (herre)selskaber blev der indgået en del meget vigtige aftaler. De var ikke skrevet ned i en kontrakt og hvilede udelukkende på gensidig tillid til det givne ord. Dette var Gentlemen’s Aftaler eller Gentlemen’s Agreements.

På dansk taler man samme måde om at give håndslag på en aftale. To, der laver en aftale, bekræfter den ved at slå deres højre håndflader sammen. Så er den sag afgjort.

Det er f.eks. på den måde, man igennem tiderne og stadig væk handler heste (og andre ting) på Hjallerup Heste- og Kræmmermarked hver sommer.

Gift - det kan du tage gift på Middelalderlig overtro fremkaldte mange prøver på en anklagets skyld eller uskyld.

De hed ordalier eller gudsdomme. Mange husker den gamle danske bæreprøve – at bære gloende jernbyrd. Det vil sige, at en anklaget skulle bære gloende jern. Hvis han eller hun ikke blev forbrændt, var man uskyldig. I mange lande brugte man at lade den anklagede få en såkaldt hostietablet, dvs. et stykke brød i munden. Kunne man nedsvælge genstanden, var man uskyldig, og hvis maden blev siddende i halsen, var man skyldig. Vendingen Maden sidder mig i halsen, der findes på mange sprog, kommer deraf.

En anden test var at lade den anklagede spise gift. Gjorde det ham ingen skade, var

han frifundet. I modsat fald led han den fortjente straf. Deraf kommer vendingen: Det kan du tage gift på, når en påstands sandfærdighed eller korrekthed skal understreges. Også den findes på mange sprog.

Udtrykket at glimre ved sit fravær bruges i dag til at sige, at nogen man forventer vil være til stede ikke er der. Ofte som en slags stille protest. Eller måske fordi de ikke er indbudt.

Goddag mand - Økseskaft

Gifte sig til venstre hånd Det betyder, at en konge gifter sig med en ikke-kongelig, borgerlig pige. Udtrykket kommer fra, at kongen under brylluppet rækker sin brud sin venstre, ikke sin højre, hånd. Og det betyder, at hverken hans nye kone eller deres fælles børn får arveret til tronen. Samtidig kunne kongen være gift "til højre hånd" med sin dronning på normal vis og med de normale rettigheder.

I den katolske kirke har man i århundreder accepteret, at ikke bare konger, men også adelsmænd kunne gifte sig med kvinder under deres stand ved at gifte sig på samme måde til venstre hånd.

Faktisk kunne også adelkvinder gifte sig med borgerlige mænd på samme vis. Og uden arveret.

Der er mange konkrete eksempler i historien, såsom: 1850: den danske konge Frederik VII og Louise Rasmussen (Grevinde Danner) 1880: den russiske zar Alexander II og Eketarina Dolgorukova 1900: den østrig-ungarske ærkehertug Franz Ferdinand og Sophie von Chotek.

Glimre ved sit fravær Romerne havde i sin tid den faste skik ved særlige begravelser, at deres forfædres og slægtninges portrætter blev båret foran ligtoget. Det var en æresbevisning. Da Junia – søster til Brutus og Cassius’s kone – blev begravet, manglede billederne af Brutus og Cassius. De var faldet i unåde.

De brillierede ved deres fravær.

Denne vending stammer fra engang, da en døv mand sad oppe i et træ. Han var ved at save en gren af, som han skulle bruge til at lave sig et økseskaft.

Pludselig fik han øje på to mænd, der kom gående imod ham. Manden i træet ønskede ikke, at de to herrer skulle opdage, at han var døv. Derfor prøvede han at regne ud, hvad det første var, de to mænd ville sige til ham, når de nåede træet. Den døve mand blev enig med sig selv om, at de nok ville spørge, hvad han skulle bruge den gren til, han var ved at save af. De to herrer nåede nu træet og sagde: ”Goddag mand” Hvortil den døve mand svarede: ”Økseskaft!”

Udtrykket bruges som bekendt stadig væk.

Nu betyder det, at man svarer på noget helt andet, end der bliver spurgt om. Eller giver en kommentar, der ikke har noget med det at gøre, man diskuterer.

Gode skind - at gå ud af sit gode skind I gamle dage troede man, at det under visse omstændigheder var muligt at forlade sin ham og iklæde sig en anden skikkelse.

Udtrykket At være ude af sig selv stammer også herfra.

I nutiden er meningen med denne vending, at en person er ved at miste besindelsen, så han eller hun ikke længere (oftest i kortere eller somme tider i længere tid) helt er sig selv.

Godt skåret for tungebåndet Dette udtryk kommer fra det gamle testamente, 2. Mosebog. Her taler Moses til Herren om, at han er uomskåret på læberne. Meningen med dette udtryk i overført betydning er, at han er en dårlig taler. At være omskåren ville efter jødisk lov sige, at man er, som man skal være.

Derfor betyder ordet uomskåren, at man ikke er, som man skal være.

I dag betyder at være godt skåret for tungebåndet, at man taler godt – har gode talegaver – at man er en god taler.

Google Ordet google kommer fra betegnelsen googol. Det er navnet på et enormt stort tal, nemlig et 1-tal fulgt af hundrede nuller.

Gordisk knude Dette udtryk kommer fra Apollons Orakel i Delfi – verdens centrum i oldtidens Grækenland. Oraklet havde forudsagt, at den, der kunne løse en knude, der var slået på seletøjet på en vognstang, der stod i Zeus-templet i Gordion, ville blive verdens hersker.

Så kom Alexander den Store (356-323 f.Kr.) og løste knuden ved at hugge den over med sit sværd. Og han blev faktisk den daværende kendte verdens hersker.

I dag betyder at løse den gordiske knude, at man løser en opgave, der på forhånd ser helt umulig ud.

Det er et folk, der oprindelig stammer fra Sverige ( ”Göter”, Göteborg, Gotland ).

Ordet udtales på gammelt dansk som Gotter ( à la Gothersgade). De huserede i store dele af Øst- og Vesteuropa. De havde riger både i Sydrusland, Italien, Spanien (længst) og flere andre steder. Deres storhedstid var i det 4. og 5. århundrede e.K. Samme periode, hvor Romerriget gik til grunde. De startede skriftsprog og en ny måde at give navne på. Den fra Nordfrankrig udgåede spidsbuestil døbtes ”gotisk stil”. Goternes liv og færden har givet anledning til mange sagn. Adskillige findes i Jordanis latinske ”Goterkrønike”, der i det 6. århundrede fastholdt 600 års minder såsom udvandrerkongen Berik = kimbrerhøvdingen Boirix fra Jylland ( d.

101 f.Kr.).

Gravens rand - at gå på gravens rand Man sagde også tidligere: at stå med det ene ben i graven. Udtrykket stammer oprindelig fra græsk mytologi. Her fortæller man om færgemanden Charon, der i sin utætte båd sætter de døde over floden Acheron til Dødsriget. Erasmus af Rotterdam taler f.eks. i sine skrifter om, at alderdommen har det ene ben på Charons båd, og han rammer dermed tanken om, at man skridtvis nærmer sig Dødsriget. Fra at stå med det ene ben på Charons båd blev det efterhånden til at stå med det ene ben i graven. Men da gravskikken gjorde gravene dybere, krævede logikken, at man ikke havde det ene ben i graven, men gik på dens rand. Det indrettede udtrykket sig så efter.

I dag betyder udtrykket at gå på gravens rand, at man nok ikke har så lang tid igen at leve i.

Goter Griller i hovedet

Udtrykket at sætte nogen griller i hovedet stammer oprindelig fra tysk. Ordet griller kommer af det latinske ord gryllidæ, der betyder fårekyllinger. Man troede i gamle dage, at hvis man så disse insekter i sin have, så varslede det lig, altså at nogen døde. Det kunne også dengang forståes i overført betydning. Holberg lader i fortællingen Barselsstuen Jeronimus snakke om, at jeg har fået Griller i Hovedet og tviler om min hustrues Troskab!

I dag betyder udtrykket, at man har fået nogle tossede ideer. Man er røget ud af en tangent.

Grog Det er navnet på en varm blandingsdrik af rom, cognac eller lignende – tilsat vand, sukker og citron eller krydderier.

Udtrykket er mest brugt til søs. Ordet grog er oprindelige øgenavnet på en britisk admiral, Vernon, der i 1740 påbød, at matrosernes rom skulle fortyndes  Grundlovsdag den 5. juni Spørgsmålet er: Hvorfor blev netop den 5. juni valgt til underskrivelsen?

Alle ved, at den 5. juni er Danmarks grundlovsdag. Måske også, at det var tirsdag den 5. juni 1849, at landets fik sin allerførste frie grundlov

nye grundlov skulle se ud. Der var mange synspunkter. Også nogen om, at det slet ikke var nogen god ide med en fri forfatning. Bl.a. salig Grundtvig forfægtede dette synspunkt.

I foråret 1849 var et stort flertal blevet enige om en tekst. En tekst, der ligger tæt på den første belgieske grundlov fra 1830.

Nu skulle den enevældige konge, Frederik den 7., så skrive den under. Det var ikke noget problem. Han ville gerne. Og han interesserede sig i det hele taget ikke så meget for rigets styrelse.

Da datoen skulle fastlægges, tog hans elskede Louise Rasmussen, snart grevinde Danner, fat. Hun insisterede på, at han skulle skrive under den 5. juni.

Hvorfor ? Fordi så var hun sikker på, at hele landet fremover ville flage på hendes søns fødselsdag. Han var nemlig født den 5. juni 1841. Godt tænkt!

Men hvad var det nu for en søn ? Kongens søn? Ingenlunde. Faderen var kongens bedste ven, bogtrykker Johan Carl Ernst Berling. Arvingen til Berlingske Tidende.

Han var siden 1830erne Louise Rasmussens faste elsker. Og han ville egentlig også gerne gifte sig med hende.

Men det satte hans mor og hans søster sig voldsomt imod. Det ville efter deres opfattelse være langt under hans stand at gifte sig med en almindelig danser fra Det kgl. Teater.

Men ved du også, HVORFOR det netop blev den 5. juni ? Sikkert ikke.

Det er sød historie. Og det skulle være ganske vist.

Alligevel kom der en søn ud af forholdet.

Han hed Frederik Carl Christian Louis Berling. Han blev født diskret i Flakkebjerg i Vestsjælland. Senere kom han i pleje hos Ane Jacobsen i København under navnet Carl Christian Jacobsen.

Den grundlovgivende rigsforsamling med landets brave mænd ( ingen kvinder, naturligvis ) havde siden oprøret i foråret 1848 drøftet og debatteret, hvordan den

Som voksen flyttede han til England og fik en uddannelse på forskellige universiteter.

I 1879 erhvervede han godset Waybread Hall i Suffolk. Og i 1894 blev han britisk

statsborger. Han omkom ved en bilulykke i Ipswich i 1907 og efterlod sig to døtre.

Enhver har ret til at bruge flaget. Det skal som alle flag behandles med respekt.

Dette er historien om HVORFOR DEN 5.

JUNI. Så sig ikke, at Grevinde Danner ingen indflydelse havde på begivenhederne i landet dengang. Med virkning den dag i dag.

Den græske nationalsang henviser også til flaget. Du kan høre den og se dens tekst på græsk og engelsk her:

Grækenlands flag

Græsenke

Flaget kaldes det "himmelblå-hvide flag".

Det har et blåt og hvidt kors i øverste venstre hjørne. Og så har det 9 horisontale striber: 5 blå og 4 hvide. Den øverste og nederste stribe er altid blå.

Flaget har stort set set således ud, siden Grækenland blev uafhængigt fra Det osmanniske rige (Tyrkiet) i 1821, altså for snart 200 år siden.

Det hvide kors symboliserer den græskortodokse religion, som i mange århundreder har været grækernes religion.

De 9 striber repræsenterer antallet af stavelser i den kendte græske sætning: Eleftheria i Thanatos - der betyder: Friheden eller Døden. Den var mottoet for den græske revolution for 200 år siden, da de fik deres frihed efter 400 års tyrkisk overherredømme.

Hvorfor er den vigtigste farve på flaget blåt? Fordi den symboliserer det blå Græske Hav. Og den hvide farve symboliserer de evige bølger på havet - de bølger, som Oldtidens græske gudinde Afrodite ifølge legenden stod op fra. Andre mener, at den blå farve refererer til den blå himmel over Grækenland og den hvide til de få hvide skyer på himlen.

https://youtu.be/5VkPRU6C-JQ

Udtrykkets oprindelse kendes ikke med sikkerhed. Forklaringerne er mange. Fra tysk og svensk har vi denne forklaring: en forført og forladt pige – specielt en pige, der er forført i det fri (på græs). Det samme siges om det tyske udtryk Strohwitwe. Danske Peder Syv (1631-1702) siger, at ”græsenke kaldes den, hvis mand har hængt sig”. Spøgefuldt har man på mange sprog kaldt en ægtemand, hvis kone er bortrejst, for græsenkemand. En betegnelse, der er vendt tilbage til kvinden, så græsenke blev betegnelsen på en kvinde, hvis mand var bortrejst. I Norge kaldes en græsenkemand ofte græskar (kar=karl).

I dag bruges betegnelsen græsenke stadig som betegnelse på en kvinde, hvor manden er midlertidigt bortrejst. For sømandskoner gælder den særlige skik, at en græsenke sætter to hvide kattefigurer af porcelæn i vinduet. Og kattene kigger udad. Hvis de står der og kigger indad i huset, så er manden hjemme. Så kan man selv fundere over, hvad en sømandsgræsenke på denne måde ønskede (og ønsker) at signalere!

Grøn af misundelse Alle ved, at grøn af misundelse betyder, at man er fuld af misundelse eller jalousi.

Men hvordan kommer ordet grøn ind i denne sammenhæng?

Farven grøn har en række negative sider knyttet til sig, f.eks. i forbindelse med jalousi, uerfarenhed, misundelse, ulykke, grådighed, begrænsning, skyld og lidelse. I Kina er grøn symbolet på utroskab.

Så det må være derfra, at sproget har taget ordet grøn ind i udtrykket for at fortælle om en særlig stærk misundelse. Man siger også af og til gul og grøn af misundelse.

Godt er det i hvert fald ikke.

var skrevet på gråt papir betød det, at militæret var misfornøjet med den afskediges opførsel eller duelighed. Den normale afskedigelse blev skrevet på hvidt papir.

Så det hverken var eller er særlig godt eller morsomt at blive afskediget på gråt papir.

Guldhornene

Grønne øre Vi kender alle udtrykket: Man sover på sit grønne øre. Det betyder, at man sover behageligt og godt. Men hvor kommer udtrykket fra?

Der er flere sider til en forklaring. Den ene er, at ordet grøn har samme oprindelse som ordet gro. Altså noget positivt, noget godt.

Den anden er, at i mange farvelærer (f.eks. i Goethes "Zur Farbenlehre" fra 1810) er grøn farven i midten. Den forliger - står imellem - modsætningerne gul og blå.

Derved bliver den formildende og beroligende. Den er også håbets og vækstens farve.

Så når man sover på sit grønne øre, så sover man virkelig godt og behageligt. Og forhåbentlig uden at øret rent faktisk bliver helt grønt.

Gråt papir At blive fyret på gråt papir vil sige at blive afskediget uden økonomisk kompensation, ansættelse i anden stilling, eller lignende.

Man er faldet i unåde, måske på grund af uoverensstemmelser.

Udtrykket kommer fra en skik inden for hæren op til år 1900. Hvis ens afskedigelse

Det er to horn af guld fra begyndelsen af germansk jernalder ( 5. århundrede e.Kr.).

De blev fundet ved Gallehus tæt på Møgeltønder i Sønderjylland i 1639 og 1734. I 1802 blev de stjålet fra Nationalmuseet af guldsmed Niels Heidenrich. Han smeltede dem om.

Heldigvis findes der kopier af dem. Adam Oehlenschlæger har skrevet et digt om dem.

Gullaschbaroner Dette udtryk betyder, at nogen pludselig er blevet meget rige på grund af krig. Det stammer fra 1. verdenskrig, hvor de tyske soldater i høj grad ernærede sig med konserves, især med gullasch. De store feltkøkkener blev kaldt Gullasch-Kanonen.

Denne gullasch kom især fra neutrale lande, ikke mindst fra Danmark. De var i hast opstået store konservesfabrikker. Og kvaliteten af maden var ikke altid i top  Men ejerne blev meget rige. Og de havde ofte for vane at prale offentligt af deres store rigdom. Derfor er ordet Gullaschbaroner ikke noget positivt ord. Ej heller i dag. Det svarer meget til nutidens såkaldte ny-rige, ikke mindst fra Rusland og Kina.

Gundestrup-karret Dette er et meget velbevaret sølvkar fra før-romersk jernalder eller ældre romersk

jernalder. Det blev fundet i 1891 af en tørvegraver i en mose i Gundestrup ved Aars i Himmerland. Det er 42 cm højt, 69 cm i diameter og vejer 9 kg. Der er masser af relieffer på karret. Det stammer formentlig fra Mellemeuropa eller fra Orienten. Det originale kar findes i dag på nationalmuseet. Museet i kimbrernes by Aars har en kopi i naturlig størrelse.

komedier. I stykket Den storprangende Soldat bruger han sætningen: Ingen ven er så velkommen, at han ikke efter tre dage vil være en plage i en vens hus. I en senere vending siges der i Ordsprogenes Bog: Sæt sjældent din fod i din næstes hus, at han ej får for meget af dig og ledes. Og ved at kæde ubehaget ved at have gæster for længe med gammel (og halvrådden) fisk, kommer budskabet klart igennem. Alle ved, hvordan dårlig fisk lugter 

Gyde olie på oprørte vande Udtrykket ”at gyde olie på oprørte vande” stammer fra missionærmunken og præsten Beda. Han beskrev i en af sine bøger, hvordan havde rådet en ung præst til at gyde olie på vandene, hvis der var storm.

Det ville ifølge Beda dæmpe det oprørte hav.

Udtrykket bruges i dag i overført betydning. Det betyder stort set at dæmpe gemytterne – at bringe en ophidset stemning i to.

Beda levede omkring år 700 og virkede forskellige steder i England. Han blev født i Northumbria i år 672. Han startede i kloster allerede som 7-årig. Han var også forfatter og salmedigter, og det var ham, der foreslog, at vor tidsregning skulle begynde ved Jesu fødsel.

Det er også Beda, der har nedskrevet meget om religionen i England før den kristne tid.

Beda døde som 53 årig i 735 e.Kr.

Gæster og fisk lugter efter tre dage Dette er et gammelt udtryk, der oprindelig blev brugt i oldtidens Grækenland. Første gang man ser det skrevet ned er hos den romerske komedieforfatter Plautus (omkr.

200 f.Kr.). Han gendigtede ofte græske

I dag bruges udtrykket for at sige: Bliv ikke for længe. Eller: Overdriv ikke – heller ikke ved besøg.

Gøre i nælderne Alle ved hvad brændenælder er. De er ikke rare at røre ved. Og de er slet ikke rare at forrette sin nødtørft i - altså at gøre i nælderne. Man får helt kuldegysninger ved tanken !

Så når man i overført betydning siger, at nogen "har gjort i nælderne", så betyder det, at han eller hun har gjort noget virkelig dumt. Man er kommet galt afsted.

På engelsk siger man: put one's foot in it.

Det svarer også meget til det danske udtryk: træde i spinaten.

Gøre kål på noget Kål har alle dage været en meget vigtig spise. I oldtidens Norden hed de kál – og hørte til hvermands livsfornødenheder.

Det var fattigmandskost. Og derfor gjorde man også grin med kål. Vrisne Søren Kierkegaard var en af de slemme i den henseende.

Udtrykket at gøre kål på noget, f.eks. på kålen, betød at spise det op, Når man havde gjort det, var den pist

verschwunden, tilintetgjort. Man havde bragt den af vejen. Og da den ikke var særligt højt agtet, var det egentlig godt, at den var væk, brugt op.

mener man, at en person eller snarere en mulighed er forsvundet – næsten uden at nogen har bemærket det.

I dag bruges udtrykket til at sige, at noget – og ikke specielt kål - er tilintetgjort. Der er gjort en ende på det.

Gå i dørken

Gå amok Ordet amok er oprindelig malaysisk og betyder rasende og vanvittig. Det kom i sin tid til Europa via Holland, Portugal og England. Det bruges første gang i en bog i England i 1600-tallet med stavemåden amuck.

I dag er betydningen fortsat at blive vild og ustyrlig, ofte med voldsom ophidselse og med vold til følge.

I overført betydning kan at gå amok betyde at handle hurtigt og ukontrolleret – som i ekstase. Man siger f.eks., at folk går amok i julegave-indkøb.

Gå fløjten Denne talemåde er af meget gammel oprindelse. Og den har ikke noget med at fløjte at gøre. Den stammer fra en ældgammel grov tysk talemåde: He schürde sin gat un gung fleiten. Det betød direkte oversat, at han strøg sin rumpe og gik fjertende. Eller i nutidens sprog: Han listede sig afsted uden at betale.

Det plattyske udtryk fleuten gaan (højtysk: flöten gehn) er det samme ord som det engelske flit, der betyder at flytte og derefter liste sig hemmeligt bort.

Med andre ord kan man sige, at når man i dag bruger udtrykket at gå fløjten, så

En dørk er et skibsgulv. At gå i dørken betyder at falde om – enten på grund af et slag i hovedet eller som følge af drukkenskab. I overført betydning betyder det at blive helt slået ud over ét eller andet.

Gå i hundene Udtrykket at gå i hundene stammer fra gamle dage, da man smed alt affald ud på gaden, og de løsgående og mere eller mindre vilde hunde kastede sig over det.

Helt tilbage i det gamle testamente tales der om, at hundene skulle æde Jesabels kød på Israels ager”. På tysk siger man: Vor die Hunde kommen (altså at blive kastet for hundene).

Så når man siger, at nogen er gået i hundene, så mener man, at de har et ligeså elendigt liv, som de hunde der må kaste sig over, hvad der smides ud på gaden. Og det er ikke rart  Gå nedenom og hjem Den islandske høvding og edda-skriver Snorre Sturlason (1178-1241) skrev i sin Edda, at nedover og nordefter ligger vejen til hel (helvede). Dette kan være ophav til udtrykket at gå nedenom og hjem.

Meget senere (omkring 1781) forekommer udtrykket igen i en molbohistorie. Den handler om nogle mænd, der springer i vandet efter en gryde. Men de kommer ikke op igen. Så siger de andre til hinanden: Nå, vi vil ikke bie længere efter

dem. De er gået nedenom og hjem for at komme hjem før vi andre.

I dag betyder udtrykket, at man er gået fallit – at det er gået én ilde.

Gå nogen i bedene Dette udtryk kommer ikke af bed i den moderne betydning havebed eller blomsterbed. Det kommer fra den gamle betydning af ordet bed, nemlig græsgang for kreaturer. Så at gå nogen i bedene ville dengang sige, at man lod sine kreaturer græsse på en anden mands mark.

I dag betyder denne vending, at man blander sig i andre menneskers affærer.

Og det er i grunden ikke så godt!

Gå over stregen Dette udtryk stammer fra det ældgamle Norden, hvor det betød at overskride den streg, der ridsedes i jorden for at angive de kæmpendes område under tvekamp.

I dag betyder at gå over stregen, at man gør noget eller siger noget, der ligger ud over det tilladelige.

stammer fra den ældgamle keltiske Samhain fest (udtales sah-win). Det var fejringen af, at høstsæsonen var slut. Og samtidig troede man, at natten mellem den 31. oktober og den 1. november var en slags overlapning mellem de levendes og de dødes riger - og at de døde ofte kom tilbage og spredte sygdom og ulykke.

Fejringen af halloween skete - og sker stadig - med narrestreger, bål, kostymefester og med at udstille de såkaldte jack-olanterns. Det er en gammel øst-engelsk tradition med at skære græskar eller turnips ud i skræmmende figurer og sætte stearinlys indeni. Måske også for at jage de døde tilbage til deres dødsrige ?!

Halloween var indtil for få årtier siden et næsten rent angel-saksisk fænomen. Men nu er den blevet udbredt til mange lande, ikke mindst i Europa. Måske godt hjulpet også af firmaer, der ser en god forretning i den.

Og husk så at have slik klar til uddeling, når dramatisk udklædte børn kommer og ringer på døren på allehelgens-aften. Ellers risikerer du, at de aldrig går igen. Eller måske siger de som Frelsens Hær: Hit med pengene, eller vi synger!

Hamburger

H Halloween De fleste ved, at den finder sted hvert år den 31. oktober om aftenen. Men hvad er historien bag den?

Selve navnet er på engelsk en forkortelse af All Hallows' Evening (Allehelgens aften), som netop er den aften, da den næste dag er Alle Helgens Dag. Traditionen kom med irske og skotske emigranter til Amerika og

Kært barn har ikke bare mange navne, men af og til også mange ”fædre”! Det gælder også betegnelsen en hamburger.

Ud over at være navnet for en indbygger i storstaden Hamburg er det navnet – som de fleste ved – på en særlig burger, en særlig sandwich, kan man sige. Et stykke hakket kød mellem to stykker brød. Det kan have mange former, og normalt spises den i varm form. Der er masser af forskellige slags hamburgere, naturligvis.

Afhængig af, hvem der laver dem. Og hvor man er i verden.

Men spørgsmålet her er: Hvor kommer betegnelsen fra?

Men nyd din næste hamburger med denne viden! Hvis den er altså er god 

Den mest udbredte forklaring er, er det stammer fra New York i slutningen af 1800-tallet. Der kom en masser jøder fra Hamburg til New York som indvandere.

Mange af dem kunne ikke få arbejde. Og initiativrige som jøder ofte er satte de gang i en produktion af ”fast food” – noget oksekød mellem to stykker brød. Den spise solgte de så på gader og stræder i New York. Det blev hurtigt en stor succes. Og da ophavsmændene kom fra Hamburg, var der ikke langt til at kalde denne nye form for frokostmad for hamburgers.

Og forresten: her er en lille useriøs krølle på historien: Vi husker alle sammen, da præsident Kennedy på besøg i Berlin i 1963 sluttede sin tale med de berømte ord: Ich bin ein Berliner! Så kan man kun spekulere på, hvorfor Reagan aldrig besøgte Hamburg. For hvad skulle have så have sagt !

Der er andre, der forsøger sig med en forklaring om, at hamburgeren i virkeligheden kommer fra den amerikanske by Hamburg. Den ligger i staten New York oppe ved den canadiske grænse og har i dag 56.000 indbyggere.

Men den forklaring tror jeg ikke på.

Dette er en amerikansk motorcykel fra Milwaukee i Wisconsin. Den er opkaldt efter to lokomotivførere, der opfandt og byggede den i 1902. Den kom i produktion fra 1905 og er især brugt af det amerikanske færdselspoliti.

Der er i dag Harley-Davison klubber af entusiaster over hele verden.

Det gør jeg måske snarere med en tredje forklaring: at den er opfundet af en dansker, Louis Lassen. Han var egentlig bilmekaniker, var kommet til USA i 1880erne og boede i en lille by New Haven (”Nyhavn”) i Connecticut nord for New York. Efter nogle år købte han er jernbanevogn og lavede den til en lille lokal fødevarekiosk. Og da en kunde en dag kom farende ind og bad om noget føde hurtigt, da han skulle skynde sig videre, klaskede Louis lynhurtigt to stykker brød omkring noget kød. Og hans særlige hamburger var opfundet. Han påstod i hvert fald senere, at han derved var den første, der lavede en hamburger. Og hans restaurant Louis’ Lunch eksisterer stadig i den lille by. Og den påstår med stor sikkerhed, at her blev hamburgeren opfundet – og at man har solgt den lige siden! Om Louis så kom fra landsbyen Hamborg oppe ved Hanstholm, forlyder der ikke noget om.

Harley-Davidson

Hedonisme Ordet hedonisme kommer af græsk hedone, der betyder lyst. Det er læren om, at nydelsen er det højeste gode, og at mennesket i sidste ende kun handler for at opnå nydelse.

Denne livsfilosofi blev oprindelig grundlagt af Aristippos fra Kyrene (435-366 f.Kr.).

Den er senere blevet videreudvikle af Epikur (341-270 f.Kr.) - og dens tilhængere kaldes derfor også epikurærere.

I dag bruges udtrykket let nedsættende om en livsførelse, der i høj grad er præget af nydelsen af livets goder. At man lader sig styre af sine lyster.

Hekkenfelt Navnet kommer fra oldislandsk og er et gammelt folkeligt navn for Hekla. Ifølge dansk folketro var Hekla det sted, hvor der ved visse højtider, især Sankthansnat, holdtes en sammenkomst mellem heksene og fanden. Vulkanen ansås i Middelalderen for en af nedgangene til helvede.

Når man i dag siger, at noget går ad Hekkenfelt til, så betyder det, at det går rigtig, rigtig skidt. Det går ad helvede (= Hekla) til.

Hellig ild Udtrykket den hellige ild stammer fra betegnelsen på brændeoffer-ilden i gudetempler i meget gamle dage. Den kendes fra mange religioner. For de gamle grækere var ilden noget helligt. Man mente, atd en var blevet stjålet fra guderne af Prometheus. I den kristne religion nævnes den bl.a. i 3. Mosebog det gamle testamente, hvor Gud pålægger Moses, at ilden på alteret ikke må gå ud. Derfra kommer traditionen med den altid brændende lampe i jødiske synagoger.

Skikken er også brugt i den katolske kirke.

Man taler også om Den evige lampe eller den hellige flamme.

Når der brænder en evig ild på mindemærker for faldne under krige, f.eks. på den ukendte soldats grav under Triumfbuen i Paris, så er det en udløber af samme tradition.

Den olympiske flamme har på en måde samme ophav. I god tid før olympiske lege tændes den ved en særlig ceremoni ved solens stråler på Olympen i Grækenland.

Derefter løbes (og fragtes på anden måde) den over en længere periode før legene frem til stedet, hvor de afholdes. Når legene

er slut, slukkes den under afslutningsceromonien. Denne tradition blev indført i forbindelse med OL i Amsterdam i 1928.

Når man i dag siger, at man er grebet af den hellige ild, så menes der, at han (eller hun) er voldsomt inspireret og stærkt optaget af noget. Man vil så at sige på gennem ild og vand for at nå frem til sit mål.

Herodes til Pilatus Når man siger fra Herodes til Pilatus, så låner man et udtryk fra Lukas evangeliet.

Heri beskrives, hvordan Jesus før sin dom blev ført fra kong Herodes til den romerske præfekt Pilatus – og tilbage igen. I en forvrænget form – der ofte bruges – siger man fra Pontius til Pilatus. Det er naturligvis noget vrøvl, fordi præfekten (statholderen) hed netop Pontius Pilatus.

I nutiden betyder udtrykket, at man farer rundt fra det ene sted til det andet.

Herostratisk berømmelse Herostratos var en slave, der var født i Efesos i Lilleasien. For at gøre sit navn kendt til evig tid satte han ild til det berømte Artemis-tempel i Efesos. Det skete ifølge sagnet i år 356 f.Kr. Han blev dømt til døden, og i dommen stod, at hans navn aldrig mere måtte nævnes. Men hans ønske blev opfyldt, da hans navn stadig nævnes i forbindelse med betegnelsen herostratisk berømmelse. Det betyder berømmelse af negative grunde Herrnhutter Dette er navnet på en evangelisk-luthersk religiøs menighed. De kom oprindelig fra Mähren i det nuværende Tjekkiet, hvor de

efter brændingen af Jan Hus i 1415 blev forfulgt af katolikkerne. De slog sig i begyndelsen af 1700-tallet ned i den lille tyske by Herrnhut i det østligste Sachsen (i dag lige på grænsen til Polen). Herfra vandrede en del af dem nordpå. Og omkring 1770 gav den danske kong Christian VII (tilskyndet af Struensee) tilladelse til, at de kunne slå sig ned også i Danmark. De grundlagde byen Christiansfeld nord for Haderslev i 1773, og her byggede de den by, der står der den dag i dag. På dansk kaldes de Brødremenigheden. Og byen er netop blevet sat i stand. Og den er optaget på UNESCOs liste over kulturel verdensarv.

Som religiøs bevægelse er herrnhutterne ofte blevet kaldt de glade pietister.

Hittitterne Dette er et oldtidsfolk i det østlige Lilleasien. De havde deres højdepunkt i det 2. årtusinde f. Kr. De grundlagde et stort rige, der konkurrerede med Egypten,men mistede betydning efter ca. 1200 f. Kr. Navnet stammer fra det gamle testamente, hvor de er et af de folk, som jøderne må nedkæmpe, da de kommer til Kana’ans land. Indbyggerne talte hittittisk, som tilhører den anatolske gren af de indoeuropæiske sprog.

Det menes at at mederne og hittiterne er forfædre til de moderne kurder. De kurdiske dialekter Kurmanji, Laki og Zazakki er en blanding af medisk og hittiternes sprog og de syd- og øst-kurdiske dialekter Sorani, Barani og Lori stammer fra ren medisk.

Hokus, pokus, filiokus

Dette er oprindelig et besværgelsesudtryk, en slags bandeord. Senere blev det en trylleformular.

Oprindelsen er en forvrænget form af bibelens ord i forbindelse med nadveren: Hoc est corpus (meum), latinsk for: Dette er mit legeme. Ordet filiokus er en forvanskning af filioque, der betyder: og sønnen.

Hvordan hænger det så sammen?

Vi skal igen søge i de gamle kristelige tekster: I den konstantinopolitanske (den var svær) trosbekendelse (nu stort set den græsk-ortodokse) står i 3. led om helligånden: som udgår fra faderen. Hertil føjede den vestlige kirke: og sønnen. Da den østlige kirke holdt fast ved den oprindelige form, kunne trosbekendelsen bruges til at finde ud af, hvilken kirkeretning man tilhørte.

Så man må vel derfor sige, at udtrykket hokus, pokus, filiokus især har sit ophav i det græsk-ortodokse kirkelige sprog.

Første gang udtrykket brugtes i forbindelse med trylleri var ved udgivelsen af en lærebog om tryllekunster i England i 1634.

Den hed: Hocus pokus junior.

Så meget om oprindelsen. I dag bruges udtrykket hokus, pokus, filiokus (ofte forvansket til filihankat) som en trylleformular. Se, hvad jeg kan trylle frem. Og så er man efter nogens opfattelse måske tæt på at være tilbage til oprindelsen: hoc est corpus – dette er mit legeme.

Hokus pokus – det var da en simpel forklaring, ikke ?!

Holde gryden i kog

Dette udtryk har formentlig sin oprindelse i arbejder af den den græske ordsprogssamler og sofist Zenobios ( 11738). Han arbejdede for kejseren i Rom. Han siger et sted: Koger gryden, holder venskabet.

Meget senere bruger den engelske digter Charles Dickens (1812-70) udtrykket at holde gryden i kog for at citere unge mennesker, når de pludselig var gået i stå i deres åndrigheder, dvs. deres tænksomme og filosofiske udredninger. Hold gryden i kog, sagde de andre så.

I dag bruges udtrykket for at sige, at man skal fortsætte. Blive ved. Ikke nødvendigvis med åndrigheder, men med det man er i gang med. Noget man gør, noget man siger, noget man skriver, noget man forsøger på, noget man planlægger.

Holde nogen stangen Dette udtryk kommer fra gamle dages retsmøder. Modparterne havde hver i retten en art sekundant, som med stænger skulle forhindre, at parterne kom i håndgemæng.

Senere indgik stangen også i Middelalderens ridderturneringer, hvor man til hest kæmpede med lange lanser (stænger).

I dag betyder udtrykket at holde nogen stangen, at man klarer sig over for nogen.

Man holder dem på afstand. I vor dage (normalt) uden stang!

Hornene – At løbe hornene af sig Det kommer fra en gammel laugsskik, ikke mindst i Tyskland. En udlært lærling fik en hat med horn på hovedet og kaldtes nu Kornut (Kanut). Det kommer af det latinske cornutus, der betyder forsynet

med horn. Inden han blev svend, skulle han aflægge hatten og derved støde hornene af sig. Dette skulle markere, at han aflagde dyret i sig og blev menneske.

Udtrykket er senere kommet til at betyde, at f.eks. unge vildbasser skulle/ville kaste sig ud i et hektisk liv, så de derved kunne ”løbe hornene af sig”, dvs. blive mere fredelige og medgørlige.

Hoser – at gøre sine hoser grønne Udtrykket stammer fra en oldgammel opfattelse af grønt som noget lykkeligt, mens sort var ulykkens farve. Dette brugte den ripensiske (dvs. fra Ribe) digter og journalist Anders Bording (1619-77) i sine poetiske skrifter. En forsmået frier fik sorte strømper på, mens en bønhørt fik grønne hoser på. Med andre ord: hvis ens hoser/strømper er grønne, så har man held i kærlighed.

Hubertus dagen Hubertus-dagen - hvad er det? Og hvad er historien bag?

Det er hvert år den 3. november - til minde om, at liget af Sankt Hubertus på denne dag i år 825 blev overflyttet fra Liège til Saint Hubert i Ardennerne i Belgien. Men hvem var denne Hubertus?

Han blev født i en adelig familie i Toulouse i Frankrig i 658. Senere blev han gift med en brabansk adelsdame. Men da hun døde i barselsseng, trak han sig tilbage til skovene i Ardennerne. Her levede han af jagt.

Legenden fortæller, at en dag stod han overfor en hjort, som han var på nippet til at nedlægge. Pludselig så han et kors mellem takkerne på hjorten, og samtidig hørte han en stemme, der bad ham opsøge biskoppen i Maastricht. Så ville han få

instruktioner til, hvad han videre skulle gøre. Han gjorde som befalet og fik besked på i fremtiden at tjene Gud. Det endte med, at han som 40 årig blev biskop i Liège.

Han døde i Tervuren uden for Bruxelles i 727 og blev begravet i Liège.

Han blev også kaldt Ardennernes Apostel.

Og derfor blev hans jordiske rester som allerede nævnt i den 3. november 825 overført til kirken i Saint Hubert netop i Ardennerne.

Hubertus efterlod sig mange regler om jagt, f.eks. at man aldrig må skyde en hunhjort, der har kid.

Hubertus er af naturlige grunde skytshelgen for jægerne. Derfor holdes der mange steder den 3. november den såkaldte Hubertus-jagt. I visse lande er dagen dog af praktiske grunde henlagt til den første søndag i november.

Og den gode mand har faktisk travlt, for han er også skytshelgen for matematikere, optikere og metalarbejdere!

Hundedagene De såkaldte Hundedage starter den 22. juli og varer tre uger ind i august - indtil den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme. Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

Hvedebrødsdage Udtrykket stammer fra 1780erne.

Hvedebrød var dengang en dyr sjældenhed for folk. Man spiske grøvbrød/rugbrød.

Men hverdebrød blev som noget særligt sereveret i dagene lige efter et bryllup. Det var derfor de nygiftes ”hvedebrødsdage”.

Det svarer til det engelske udtryk honeymoon. Men der forlyder ikke noget om, at de engelske brudepar fik serveret honning !

Hvid pind - at skyde en hvid pind efter noget Dette udtryk kommer fra en gammel skik, hvor man skød et halmstrå eller en hvid pind efter ejendele, man overdrog til andre. Det gjorde man for at symbolisere, at man afhændede tingen for evig og altid.

Når man overdrog jordejendom til andre, kastede man jord eller tørv i skødet på køberen. Dette kaldte at skyde jorden til køberen. Og skyde og skød blev sammenblandet, så deraf kommer navnet ”et skøde” på ejendommen og at ”tilskøde” nogen en ejendom.

I dag betyder udtrykket at skyde en hvid pind efter noget, at man siger til en anden, at den sag, det tilgodehavende eller den ide kan du godt komplet opgive.

Hægterne Tidligere betød ordet ”hægter” penge. At komme til hægterne betød at få mistede penge eller andre genstande tilbage. Herfra gled betydningen langsomt over til: velbefindende – psykisk og fysisk.

Højhastighedstog De fleste kender til de franske TGV-tog (trains de grande vitesse). De har været i drift siden 1970erne. Hele det franske highspeed network er i dag på 2.037 km. Det giver bl.a. muligheden for at rejse fra Bruxelles til Paris på 1 time og 20 minutter.

Nye linjer er hele tiden under bygning.

Europas længste high-speed tog netværk (og det næstlængste i verden efter Kina) er det spanske AVE (Alta Velocidad Espanioles). Det er på 3.100 km. AVE betyder også Fugl. Meget passende.

I Tyskland hedder high-speed togene ICE (Inter City Express). De startede i 1991.

Jeg kalder dem “Holiday on Ice”  Og i Italien har man et high-speed network på 926 km. Det forbinder de fleste større byer fra Napoli og nordpå.

Hvornår får vi high-speed tog i Danmark?

Skal vi igen være de sidste i klassen ?!

Højre- og venstrekørsel Som bekendt er der lande (de fleste), hvor trafikken kører i højre side. Og der er andre, hvor den kører i venstre side af vejbanen. Hvad er historien bag denne forskel?

Historikere, der har studeret dette, mener, at det stammer fra Middelalderen, altså lang tid før moderne trafik. I lang tid var det kun tradition. Senere blev det vedtaget ved lov i hvert land.

Højrekørsel findes i de lande, hvor det meste trafik i gamle dage skete med hestevogne eller diligencer. Her sad kusken altid til venstre på bukken, Derfor var det praktisk at holde til højre, når man mødte

en anden vogn. Så kunne man se, hvor meget plads der var mellem vognene, så man ikke stødte sammen. Og den slags trafik brugte man især i lande med en relativ stor befolkning og ikke havde meget lange, øde strækninger. Danmark og landene i det kontinentale Europa havde og har altid haft højrekørsel.

Venstrekørsel vandt indpas i lande, hvor man især red til hest over lange, ofte øde, strækninger. Eller man gik til fods. I disse tilfælde kunne man møde landevejsrøvere eller andet rak. Så var det vigtigt, at man havde "sabel-hånden" fri, dvs. højre hånd.

Den kunne man i en fart snuppe sin sabel eller andet våben med og "gøre indhug" i de fjender, man måske mødte.

Venstrekørsel blev reglen i lande som England, Sverige og Island. Og i de fleste lande,der blev britiske kolonier, dog ikke i USA. En lille interessant krølle på dette er, at togene også kører i henholdsvis højre- og venstre side, hvis der er dobbeltspor. Det skyldes naturligvis hverken kuskens/førerens behov for at se, om der er plads, eller behovet for at svinge sværdet.

Det er snarere en tradition, som banerne overtog fra vejtrafikken. Men det betyder f.eks., at togene i Belgien fortsat kører i venstre side (modsat Danmark). Hvorfor det? Fordi de belgiske jernbaner i sin tid blev bygget af englænderne. Og i Sverige kører togene også fortsat i venstre side, selv om vejtrafikken smuttede over i højre side af vejen i 1967.

Høstkællingen Dette er et gammelt udtryk fra høsttiden.

Det blev især brugt på Fyn. Høstkællingen var det allersidste neg, der skulle bindes.

Den pige, der gjorde det, skulle danse med det som den første dans ved høstgildet.

Derfor ville alle piger helst undgå at binde netop dette neg.

I IKEA Jeg kommer altid til at tænke på Aalborg, når jeg besøger en IKEA forretning. Også i dag. Hvorfor? Fordi der for mange år siden (da IKEA åbnede i Aalborg) var en møbelhandler i Nørresundby, der ærgrede sig gul og grøn over, at hans salg med det samme gik voldsomt ned. Derfor rykkede han en stor annonce i de lokale aviser. den sagde: Jeg ved godt, at mine møbler er dyrere. Men de andre bliver I-KE'-A !

IKEA var uforstandig nok til at rejse sag mod ham. Uforstandig, fordi det gav endnu mere omtale af hans annoncer. Og dels fordi de tabte sagen! Kreativitet, når den er bedst: både god, effektiv og morsom!

Vi er alle på en eller anden måde børn af IKEA. Og det er da rigtigt, at i forne tider havde IKEA møbler ofte svært ved at stå ved egen hjælp. Sådan er det bestemt ikke mere. Og vi bliver hver gang gevaldig imponeret af både udvalg og kvalitet. De har virkelig fundet en form og en forretningsmodel, der slår de fleste andre af banen. Siden 2008 har IKEA været verdens største møbelhus.

Det hele startede i Småland i Sverige i 1943. En landsbyknægt, der hed - og fortsat hedder - Ingvar Kamprad, startede det hele. Navnet IKEA er forbogstaverne til: Ingvar Kamprad, Elmraryd (landsbyen, hvor det startede) og Agunnaryd (landsbyen, hvor Ingvar var født). I dag har IKEA 351 varehuse i 46 lande. Heraf ligger de 9 i Australien. Det er en succes, der vil noget!

Indian summer

Vejret i september-oktober kaldes som bekendt Indian Summer. Det skyldes fortællingen om en indianer, der ikke fik høstet, fordi han var syg. Hans familie sultede, derfor bad indianeren til Gud, om ikke det kunne blive sommer en gang til.

Og Gud føjede ham!

Vi har ogse et dansk navn for dette vejr, nemlig løvfaldssommer!

Denne årstid er især flot på grund af de flotte farver på bladene på træerne. Og på bladene på vinstokkene. Og Indian Summer i New England staterne i USA kommer folk rejsende langvejs fra for at opleve.

Indiske Ocean Dette er verdens 3. største ocean ( efter Stillehavet og Atlanterhavet). Det indeholder ca. 20 % af alle vandmasser på jorden. Det dækker et område på 73,5 millioner kvadratkilometer. Det 1.710 gange Danmarks størrelse og knap 10 gange så stort som Australien. Dets gennemsnitlige dybde er 3,8 km. På det dybeste sted når det ned i 8 km dybde.

Det har sit navn fra de første europæiske opdagelsesrejsende, der opkaldte det efter Indien. I nogle tilfælde kaldte man det East Indian Ocean.

Det har næsten siden civilisationens start haft en meget stor betydning for handelen mellem de forskellige riger og verdensdele.

J Januar Navnet Januar er opkaldt efter den romerske gud JANUS ( Ianuarius ). Han var gud for al begyndelse. Han associeres

•

med døråbninger, byporte og lignende.

Portene til hans tempel i Rom måtte ikke lukkes, så længe Rom var i krig. Han var udstyret med to hoveder, et gammelt og et nyt, så han kunne se både tilbage til fortiden og ud i fremtiden. Selve ordet kommer fra det latinske ord for dør: ianua.

• • • •

Månedens gamle danske navn var GLUGMÅNED. Det kommer af ordet glug, der betyder kighul. Det der kigges ind i er naturligvis det nye år.

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.

Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar.

Dermed kom året i fase med måneåret.

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned. Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til januar: • • • • • •

Kraftigt snefald i januar varsler en god høst Megen regn i januar gør marken bar Tør januar varsler ganske ofte en tør juli Når januar og februar er milde, bliver marts kølig Blæst i januar varsler en mild marts måned Mild januar lover frost i marts og april

Hvis man ser på det faktiske vejr i januar, så er her et par rekorder:

•

1942: Koldeste januar: 6,6 grader i gennemsnit 1982: Koldeste temperatur i januar: - 31,2 grader 1989: Varmeste januar: + 4,9 grader i gn.snit 1990 og 1993: Højeste temperatur i januar: + 12,0 grader 1996 og 1997: Tørreste januar: 6 mm 1988: Vådeste januar: 113 mm

Hvis man vil læse mere om naturen i Januar kan man gøre det her: http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/ Januar.htm

Jul Oprindelsen til ordet JUL kommer fra den hedenske tid i Norden. Det hed dengan Jól og var en fest i nogle dage omkring vintersolhverv. På engelsk hed det Yule og på finsk Joulu. Det var alle steder en fest, hvor man fortærede store mængder af sul, øl og mjød.

Selv ordet oprindelse er der stadig en del diskussion om. Det menes af komme fra ordet hjul – der refererer til årstiderne, der skifter som et hjul. I nordisk oldtid var der en tradition for at trille brændende hjul ned ad en bakke som et slags solsymbol.

Længere oppe i vikingetiden talte man om at drikke jul. Man udbragte skåler for de guder, der kunne skaffe én et godt og frugtbart år. Det var ikke mindst guderne Njord, Frej og selvfølgelig Odin himself.

Dette fortsatte op i den kristne tid. Nu var det Kristus og Jomfru Maria, man skålede for. Og gad vide, om ikke nutidens tradition med juleøl stammer derfra. Man drikker fortsat julen!

Går vi til Romer-tiden var det sådan, at kejser Lucius Aurelius i år 273 e.K. indførte en fest for den orientalske gud Sol Invictus (den uovervindelige sol). Den lå den 25. december. Denne hedenske fest blev allerede fra omkring år 300 overtaget af de kristne i Rom og gjort til en fest for Jesu fødsel. Denne kristne tradition nåede dog først op til Norden sidst i det første årtusinde med Harald Blåtands indførsel af kristendommen i Norden – og dermed også til vikingerne..

En interessant krølle på historien er, at den katolske kirke forsøgte t få ordet JUL erstattet med KRISTMESSE. Det lykkedes ikke i Norden. Men i den angelsaksiske verden gav man efter og erstattede deres ord YULE med ordet CHRISTMAS. Man kan dog stadig i dagens engelsk finde ordet YULETIDE – netop om juleperioden.

Jul i Belgien Omkring 90 % af belgierne er katolikker – både i Flandern, i Wallonien og i Bruxelles.

Resten er protestanter (der er f.eks. to protestantiske samfund i vor lille by Rixensart), muslimer, jøder, osv.

Julen fejres i nogle familier den 24. december om aftenen, i andre den 25. december.

Den 24. om eftermiddagen går børn ofte rundt og synger julesange. Samtidig samler de ind til et velgørende formål. Dette velgørende formål kan i vore dage også være dem selv! I gamle dage blev der også bagt kager og sukkervafler, der blev givet til familie og naboer.

Den 24. er der normalt en stor familiemiddag, hvor man spiser kalkun eller andet godt. Bagefter går mange til midnatsmesse i den lokale kirke. Og efter

den bydes der ofte på Glühwein et sted i nærheden af kirken.

Belgierne har også et juletræ i stuen. Ved træet er der en vugge. Indtil midnat er vuggen tom. Men på det tidspunkt lægger familiens yngste barn så Jesus-barnet ned i krybben. Derimod danser man ikke om træet. Det står normalt i et hjørne af stuen eller op ad en væg.

Og hvad med gaver ? Jo, der er skam også gaver til børnene under juletræet. Selv om de faktisk allerede har fået deres største gaver på Sankt Nicolas dag den 6. december.

Julemærke I gamle dage havde den danske almue den skik, at man i de 12 juledage fra den 25. december til den 5. januar dagligt tegnede et mærke på loftsbjælken. Dette tegn angav, hvordan vejret var den pågældende dag. Ud fra disse mærker mente man at kunne slutte, hvordan vejret ville blive de kommende 12 måneder. Hver dags vekslende vejr varslede, hvordan vejret ville blive hver af de kommende tolv måneder. Disse mærker kaldtes julemærker.

Man er dog ret tidligt holdt op med at stole for meget på denne form for vejrprofeti.

Den danske folkemindesamler Peder Syv (1631-1702) siger et sted: De passer nu ej så vel som fordum, og derfor har bonden dem sjældnere skrevet op på bjælken i stuen.

Julemærker betegnedes dengang også af og til som solemærker – selv om det i virkeligheden er noget helt andet.

I dag bruges ordet Julemærke som bekendt om et særligt klæbemærke, der bruges ved juletid. Det startede i Danmark i 1904.

Ophavsmanden var postmester Einar Holbøll. Det var et 2-øres mærke, der

solgtes på alle landets postkontorer fra den 1. december til den 5. januar. Det kunne bruges som en ekstrabetaling for alle postforsendelselse i denne periode. Og pengene gik til velgørende formål. Senere er ideen blevet brugt i mange andre lande verden over. Ikke mindst under 1. verdenskrig blev ordningen aktivt brugt for at skaffe midler til de millioner af nødlidende. I dag kan man i Danmark også købe et elektronisk julemærke, det såkaldte e-Julemærke – www.julemaerket.dk Pengene går til at hjælpe udsatte børn.

Juli Denne måned er opkaldt efter Julius Cæsar. Han blev født den 13. juli i år 100 før vor tidsregning. Efter at han i år 46 f.Kr. var blevet Romerrigets enehersker, gennemfører han bl.a. en stor kalenderreform. Det romerske år havde hidtil været baseret på måneåret og var startet på hvad der i dag hedder 1. marts.

Og juli måned hed dengang Quintilis, der er latin og betyder den 5. måned. Nu baserede Cæsar sin nye kalender på solåret – startende den 1. januar. Og han opkaldte sin egen fødemåned efter sig selv, nemlig Juli. Det er denne såkaldte julianske kalender, som i 1582 blev korrigeret af pave Gregor den 13. Derved fik vi den gregorianske kalender, som vi bruger den dag i dag.

Juli er iøvrigt navnet på denne måned på snart sagt alle germanske og romanske sprog: Juli ( dansk, tysk, norsk, svensk, hollandsk/flamsk, spansk ); July ( engelsk ); Juillet ( fransk ): Lugnio ( italiensk ); Julho ( portugisisk ); Iulie ( rumænsk ).

I vikingernes kalender hed denne måned Ormemåned. Måneden forud hed Hømåned og den bagefter Høstmåned.

Hvorfor Ormemåned ? Formentlig fordi det netop er i denne måned, at det kribler og krabler alle vegne. Edderkopper, biller, larver, snegle, hugorme, snoge, fugleunger, haletudser.

Der hører også nogle gamle danske vejrvarsler il denne måned: Mange hvide skyer på himlen giver en streng vinter med megen sne. Og et andet varsel: Når juli viser sig varm og klar, vi oftest i julen kulde har.

De såkaldte Hundedage starter den 22. juli og varer til den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme. Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

Hvis man vil læse mere om JULI måned, kan man gøre det her: http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/ Juli.htm

Juni Måneden Juni har sit navn fra den romerske gudinde JUNO. Hun var datter af Saturn og gift med Jupiter. De fik sammen børnene Juventas, Mars og Vulcan. Juno var gudinde for ægteskabslykke, og derfor mente man tidligere, at juni var en god måned at blive gift i.

Juno blev også kaldt Himlens og Jordens dronning. Og hun var Roms og Romerrigets gudinde og protektor.

Det gamle danske navn for denne måned er SKÆRSOMMERNATSMÅNED. Det er afledt af ordet skær, som i dette tilfælde betyder lys.

Der findes intet gammelt dansk vejrvarsel, der dækker hele måneden i sin helhed.

Men man sagde dog: ”I juni varme og regn dertil Således bonden det have vil ” Hvis man vil vide meget mere om juni måned, kan man kigge her: http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/ Juni.htm

K Kadaverdisciplin Udtrykket stammer fra Ignatius Loyola (1491-1556), stifteren af Jesuiterordenen.

Han foreskrev i 1550 ordensbrødrene ”lydighed, som om de var lig, der lader sig bære overalt og på enhver måde”. Det vil sige at gøre ALT som befalet, selv ned til den mindste detalje, og også selv om det måske både er ubehageligt og farligt.

Udtrykket har lige siden været brugt i samme betydning.

Kaffe Kaffe er en meget gammel sag. Den går tilbage til 500-tallet, hvor en gedehyrde i Kaffe i Yemen i den sydligste del af den arabiske halvø opdagede et træ, der havde

bær med en opkvikkende virkning, når gederne tyggede på dem.

Findestedet gav for altid navn til det nyopdagede produkt.

Men det var først omkring 800 år senere at nogen fandt på at riste kaffebønnerne og lave en drik ud af dem. Indtil da dyrkedes kaffen kun i det sydligere Arabien og i Ethiopien og eksporteredes fra havnebyen Mocha ved Det røde Hav. Senere eksporteredes kaffen til andre dele af verden såsom Sydamerika og med hollænderne til Java i Indonesien.

Meget tidligt fik Kaffehuset - Caféen - en stor betydning som mødested. Ikke mindst i den Mellemøsten på grund af Islams forbud mod vin og alkohol. Det første europæiske kaffehus åbnede i Venedig i 1645, og de europæiske kaffehuse og caféer fik fra starten stor betydning som centrum for politiske, litterære og videnskabelige diskussioner. Kaffehuset var det sted, hvorfra de seneste nyheder spredtes, og mange af det britiske imperiums institutioner er direkte fremvokset på baggrund af uformelle møder i Londons kaffehuse.

Så næste gang du er på Café, er det en god ide at tænke store tanker!

Kaffe og kolesterol Der er ny forskning, der viser, at man kun bør drikke filterkaffe. Hvorfor? Fordi de andre former såsom Nescafe, espresso og stempelkaffe indeholder særlige stoffer, som kan øge kolesterol-tallet med 10 % eller mere. Disse stoffer sorteres fra af filteret i filterkaffe.Og man har endda bevist, at filterkaffe kan være med til at nedsætte faren for hjerte-kar-sygdomme.

Disse forskningsresultater er bekræftet fra mange sider og er resultat af mange års

forskning. Hjerteforeningen i Danmark har samlet dem og anbefaler, man følger dem. Dagbladet Politiken havde en stor artikel om det den 26. maj 2012.

Sådan bliver man heldigvis klogere hele tiden. Så nu har jeg som storforbruger af Nescafe i flere menneskealdre sat dette "gode" produkt på øjeblikkelig og permanent pension!

Kam - skære alt over én kam Den hollandske filosof og humanist Erasmus af Rotterdam (1466-1536) bruger talemåden: Gøre alle sko over én læst.

Dette udtryk blev senere almindeligt i Tyskland. Her havde man samtidug vendingen: at skære over én kam. Det betød, at frisøren, når han klippede hår, løftede dette op med en kam og så klippede tværs over. I Danmark man vi vistnok fået begge vendinger fra tysk, og de er blevet blandet sammen. Så på den måde opstod udtrykket: at skære alt over én kam. Vor egen Peder Syv (1631-1702) bruger vendingen et sted i sine skriverier.

I dag betyder udtrykket at skære alt over én kam, at man ser bort fra alle nuancer.

Man generaliserer. Man ser alt på samme måde.

Karsken bælg De fleste ved, at udtrykket af karsken bælg betyder: af alle kræfter. Man taler som med en kraftig blæsebælg. Men hvor stammer udtrykket fra?

Karsk betyder kraftig og stærk. Og ordet bælg på gammel dansk betød krop, lunge og dyreskind. Digteren I.P.Jacobsen skriver et sted: vi slider ret ud af den karske bælg”, det vil sige med en stærk krops kræfter.

Og når man siger, at noget er skrevet ud af karsken bælg, så betyder det, at det er skrevet lige ud af landevejen - uden de store omsvøb og forblommeligheder.

Kastanjerne - at rage kastanjerne ud af ilden Det kommer oprindelig fra en fabel fra 1500-tallet. Heri får en abe en kat til at rage nogle kastanjer ud af ilden, så aben kan spise dem. Katten brænder sine poter.

Franske La Fontaine har senere skrevet en lignende fabel. Det betyder i overført betydning, at man får andre til at gøre noget for sig, selv om det på en eller anden måde går ud over den, der hjælper én.

Kaste handsken for nogen Dette udtryk stammer fra Middelalderen. I ridderturneringer kastede en ridder sin handske foran den anden ridder, han ville udfordre i en duel.

Forud for denne skik lå en lang udvikling: en handske havde i mange århundreder i mange situationer været et symbol for en hånd og denne igen for en person.

I dag betyder udtrykket at kaste handsken for nogen stadig væk at udfordre dem.

Ikke til duel, men på en mere fredelig måde.

Af og til blandes udtrykket med et andet, så man siger at kaste handsken i ringen. Det burde i stedet være at kaste håndklædet i ringen, og det betyder som bekendt at opgive, at overgive sig. Altså det modsatte af at kaste handsken til nogen.

Kaudervælsk

Dette betyder et uforståeligt og gebrokkent sprog. Oprindelsen er det tyske Kauderwelsch. Det var betegnelsen for det sprog, som folkene omkring Chur (Kauer) i det sydøstlige Schweiz talte. Det kaldes også rætoromansk. På sin vis et det et blandingssprog med ord og udtryk fra flere andre sprog. Ordet vælsk antyder, atd et kommer fra den romanske sprogverden.

Men tag det ikke som nogen ros, hvis noget siger, du snakker kaudervælsk. Eller at dit sprog er det rene Volapyk (se dette).

Kelter De udgør den vestligste del af den indoeuropæiske folkeæt. Navnet kommer af græsk: gleter eller galater, dvs. folket i Gallien. De gotiske folk brugte betegnelsen vælske om kelterne. Der er adskillige keltiske sprog: gælisk (irsk, højskotsk og manx (sproget på Isle of Man), kymrisk (walisisk, det uddøde cornisk i Cornwall og bretonsk i Bretagne i Frankrig).

Historisk var kelterne dominerende over en stor del af Europa, men blev bl.a. drevet tilbage af kimbrerne, derefter af romerne (de kaldte dem gallerne) og fra 445 e.Kr. af angler og saksere, der drev dem mod vest og nord på de britiske øer. De oprindelige briter var også en keltisk folkestamme, som blev fordrevet af angel-sakserne fra Jylland og Nordtyskland.

Kigge i vejviseren efter Vi kender alle udtrykket: Det kan du kigge i vejviseren efter. Og vi ved også, at det betyder, at det kan du godt glemme. Det kommer der ikke noget ud af. Eller: det kan du ikke finde.

Omkring 1770 var Danmark inde i en ny periode med orden og overblik. Der var foretagsomhed og idealisme på banen. Det var også den kendte konge- og dronningeoppasser Struensee's tid. Et af de mange nye initiativer var, da nyborggenseren, (handels-)agent Hoick gjorde karriere i København. Et af hans mange initiativer var, at han startede "Kjøbenhavns Politiske Veyviser", netop i 1770. Den satte styr på oversigt over mangt og meget i byen. Folk kunne nu finde både gader, butikker, adresser, forlystelser og meget andet ved at kigge i vejviseren.

Men som tiden gik, gik det ned ad bakke for den gode Veyviser. Og i midten af 1800tallet var den ikke længere meget bevendt.

Man kunne sjældent finde det, man ledte efter. Man kunne kigge i vejviseren efter det og det... Og stort set være sikre på, at man ikke fandt det. Dér stammer dagens udtryk fra.

Det skal så tilføjes, at tiderne blev bedre fra 1862. Da overtog Københavns stadskonduktor Thorvald Krak ansvaret.

Og fra nu af hed værket Kraks Vejviser.

Og det hedder den forresten stadig væk.

Kindhest Dette ord stammer fra Middelalderen og har to betydninger: det kan betyde en lussing. Og det kan også betyde en blæsebælg.

En af gaderne i det centrale Næstved hedder Kindhestgade. Mon der har ligget en skole id en gade ?!

Kinesisk bryllupskrukke

Historien bag dette gængse udtryk er ret interessant.

En kinesisk bryllups-krukke kaldes på engelsk en Antique Chinese Tongzhi Double

Happiness Blue White Porcelain Wedding Jar. Den stammer fra Tongzhi perioden (den senere del af Quing dynastiet) i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet.

Krukken er lavet af porcelæn.

Indskriften betyder ”Dobbelt Lykke” (fordi det kinesiske tegn for lykke står der to gange ved siden af hinanden.

Krukken blev givet til kinesiske bryllupper for at ønske evig lykke og mange børn (hvis de to ting er forenelige  ).

Den blev senere af ægteparret brugt til at opbevare mange vigtige fødevarer i.

Et interessant aspekt af krukkens senere historie er,, at Tom’s Chokoladefabrikker i Danmark opkøbte en masse af dem. Og hvert år til jul brugte de dem som gaver til gode forbindelser – fyldt med dejlig chokolade. Derfor har vi to af disse krukker! Dog uden indhold – længere!

tilhængere. Og da kommunisterne vandt frem i Kina, overtog de ordet og bruger det den dag i dag. Det betyder kammerat - den traditionelle kommunistiske måde at tiltale og omtale deres tilhængere på.

Men det kan den gode krukke ikke tage ansvaret for!

Koh-i-noor Betegnelsen betyder ”Lysets Bjerg”. Det er en diamant ( 3,5 x 3 cm ) fundet i Indien.

Den omtales i indiske sagn og gav stridigheder i Middelalderen. Briterne erobrede den i 1850, og den er nu blandt kronjuvelerne på Tower i London. Den vejere oprindelig 186 karat. Efter slibning var den vægt 106 karat.

I 1976 krævede både Indien og Pakistan Koh-i-Noor udleveret.

Komme til hægterne I gamle dage betød ordet hægter penge.

Det forekommer f.eks. i Grundtvigs oversættelse af Saxos Danmarks-krønike fra 1200-tallet. At komme til hægterne betød dengang at få mistede penge eller genstande tilbage igen.

Iøvrigt forstår jeg, at dobbelttegnet for ”Dobbelt Lykke” fortsat bruges på forskellig vis ved kinesiske bryllupper.

Og så lige en lille krølle mere på historien: Da den kinesiske leder Sun Yat-sen væltede kejserriget i 1912, brugte han ordet – ikke krukke – men Tongzhi - til at betegne sine

Senere gled udtrykket over til betydningen, vi har i dag: psykisk og fysisk velbefindende efter at have haft det mindre godt. Ja, sådan var det vel også, når man dengang havde mistet sine penge og pludselig fik dem tilbage igen. Tingene hænger alligevel lidt sammen.

Kontrafaktisk historie Dette er hvis nu... historieskrivning. Nogen kalder det også alternativ historie. Altså

forsøg på at beskrive, hvad der ville være sket, hvis nu Sverige i 1659 havde erobret København og dermed siddet på hele Danmark? Eller hvis nu ikke den serbiske student Gavril Princip ikke havde skudt den østrig-ungarske tronarving i 1914?

Eller hvis nu Hitler var blev dræbt som tysk soldat i Vestflanderen under 1. verdenskrig? Eller hvis nu romerne ikke var blevet slået i Varus-slaget ved Osnabrück i år 9 e.Kr.?

Det er en slags spekulativ historieskrivning. Der er ingen rigtige kilder, der kan bruges som baggrund. På den anden side er der seriøse historikere, der tillægger den en vis betydning. Også mange forfattere har beskæftiget sig med den. Deres bidrag har måske nu og da nærmet sig science fiction. Der er også lavet film inden for kontrafaktisk historie.

Så min egen konklusion er vel, at den er en god og ofte underholdende hjernegymnastik, hvor man uden indblanding af for mange facts kan øve sig i at gøre historie til et resultat af sin fantasi. Og det kan også være en hyggelig oplevelse.

Koptisk Det er navnet på det old-egyptiske sprog, der nedskrevet med det græske alfabet blev bevaret som liturgisk (kirke-) sprog i den koptiske kirke. Det uddøde som talesprog omkring år 1600. Navnet kommer af det græske ord for egypter.

Den koptiske kirke har ca. 2 mill. kristne efterkommere af oldtidens egyptere i Egypten, Sudan og Palæstina. Dens patriark bor i Cairo.

Kovending

Det er oprindelig betegnelsen for den klodsede måde, en ko vender på. For sejlskibe betyder det, at de ændrer kurs ved at lade vinden komme ind fra en anden side. Og i almindelig tale betyder ordet, at man pludselig og uventet ændrer holdning til noget.

Krasbørstig eller Kradsbørstig Dette ord kommer direkte fra det tyske ord kratzbürstig. Det er afledt af ordet Kratzbürste, der er en børste af metaltråde. Ikke nogen sjov fætter at komme i karambolage med  Derfor er det meget logisk, at betydningen af ordet er bister, barsk og ubehagelig af sind og væremåde. Det kan også siges om en drink af den alvorlige slags.

Kridt - at købe på kridt Dette er et gammelt udtryk fra en købmandsskik i ældre tider. Købmanden noterede med kridt på en tavle, når han udleverede varer uden at få kontant betaling for dem. Ordet kridt er altså ikke, som det tit opfattes, en spøgefuld forkortelse for kredit. Selv om det i virkeligheden er det, ordet betyder.

Nutildags bruges vendingen at tage eller at købe på kridt ikke så ofte mere. Men når den anvendes, betyder det at købe på kredit.

Kridthuset Igennem århundreder har de fleste mennesker haft små æsker med låg, hvor deres kridt blev opbevaret. Det brugte man til at skrive huskesedler på stuens loftsbjælker med. Æskerne blev ofte også brugt til at gemme små breve og sentenser

fra ens elskede. ”Man var i kridthuset” – man var populær og elsket.

HVORFOR KRYDSTOGT ??? fordi det er dejligt at rejse og opleve en masse

Krudtugle Dette er oprindeligt et øgenavn i militæret for en artillerist. Det var én, der skød med kanonerne. I slang og i overført betydning står ordet også for "et livligt og foretagsomt barn, der ikke kan sidde stille ret lang tid ad gangen" ( "har krudt i røven").

I meget gamle dage, da søværnet brugte sejlskibe med kanoner, havde man et lignende udtryk for de 10-12 årige drenge, der skulle hente krudt til kanonerne nede i krudtkammeret på skibet. De kaldtes krudtaber. En krudtabe blev sjældent ret gammel :-( Krybe til korset Dette er et udtryk, der stammer fra middelalderlige bodsøvelser i den katolske kirke. Der står ikke noget om det i bibelen.

Men man indførte det som straf over for personer, der skulle sone noget, de havde gjort (eller ikke gjort) eller sagt. De skulle på den mest ydmyge måde vise deres yderste respekt for kristendommen ved at nærme sig den største symbol, korset, ved at komme krybende hen til det. Måden at krybe på kunne have mange forskellige former. Det var helt klart ment som en ydmygelse af vedkommende.

I dag betyder udtrykket at krybe til korset, at man nødtvungent må indrømme eller gøre noget. Man går til bekendelse.

Krydstogt

fordi det er herligt at have sit hotel med overalt – kun én gang udpakning og så går det helt af sig selv fordi det er skønt at have fuld og lækker forplejning – skal ikke tænke på hvor man skal spise og risikere at finde et halvdårligt sted fordi verden – land og hav – altid ser anderledes og ofte dejligere ud fra søsiden end når man kommer i bil. Og man kommer tit til steder, man aldrig ville komme til fra landsiden fordi det er skønt at nyde, at skibet flyder afsted over det blå hav, op eller ned ad floden eller ud og ind af havne fordi krydstogtskibe – store som små – er nye, moderne og velindrettede med alle de faciliteter, ens hjerte kan begære fordi man kan foretage sig alt muligt på et krydstogt – slappe af, sole sig, nyde udsigten, læse en god bog, nyde sit eget og andres dejlige selskab, høre lærerige foredrag om de steder, man skal besøge, blive underholdt i teatersalen, danse, deltage i konkurrencer ( og måske endda vinde  ), stornyde mad og drikke, gå på fitness center ( på de store skibe ), finde masser af steder, hvor man kan være helt alene, og meget mere fordi der tilbydes masser af spændende udflugter med guide hvert sted, skibet lægger til. Man kan tage med. Eller man kan lave sin egen tur. Bare man husker tiden og ikke bliver agterudsejlet. Eller blive hjemme på skibet.

fordi der også er læge og sundhedspersonale ombord, hvis man skulle få brug for det fordi personalet på krydstogtskibe er fantastisk søde og hjælpsomme – ofte fra Filippinerne eller fra Østeuropa. Ja, ofte fra hele verden. Og der er mange af dem fordi prisen for et krydstogt er lav i forhold til, hvad man får for pengene, og i forhold til hvad det koster at holde ferie med samme service på land fordi krydstogter uden sammenligning ( efter vores smag og oplevelser på indtil nu seks krydstogter ) er den aller, allerbedste ferieform der findes Hyppige spørgsmål fra gemytter, der aldrig har prøvet at ”krydstogte” : Keder man sig ikke ?

Svar: Jo, hvis man er den type, der normalt keder sig ! Men ellers ikke. Der er simpelt hen SÅ mange ting at se og gøre, at dagen, aftenen og natten er rigeligt fyldt med dejlige oplevelser

PS: Nu spørger I med garanti: Hvor finder man alle de dejlige togter? Start her: http://www.krydstogteksperten.dk/00022/0 0064/ http://www.cruise.dk/

Kuleskør - kugleskør Det oprindelege ord var uden g - altså kuleskør. På gammelt dansk er en "kule" en gammel, dårlig eller stædig hest.

Når man siger, at en person er kuleskør, så menes det, at han eller hun er ligeså skør som en gammel hest. Man siger også, at vedkommende er en skør kule.

Der er formentlig derfra, at ordet er gledet over til at blive stavet med et g: Man er skør i kuglen (dvs. i hovedet). Man kan også tænke på en rund tingest (en kugle), der hopper forvirret rundt.

Når man skriver ordet - hvis man får lyst til det - så kan man uden problemer med den danske retsskrivning stave det både uden og med et g. Og det er vel i grunden ikke så skørt :-)

Bliver man ikke tyk og fed af al den mad og drikke ?

Svar: Jo, hvis man gerne vil. Men der er ikke tvangsfodring. Man spiser det, man vil. Og det er ikke forbudt at få en masse motion – både på skibet og på udflugterne Med andre ord: DER ER AL MULIG GOD GRUND TIL AT PRØVE AT VÆRE ”KRYDS-NING” !

Men pas på: Det er stærkt vanedannende !!

Kurv – at få en kurv Denne vending kommer fra en gammel frierskik. En mand, der gerne ville fri til en kvinde, meddelte, at han vil komme til hendes hjem, og her skulle han hejses op til hendes vindue i en kurv. Hvis kurven gik i stykker, betød det ifølge gammel overtro, at han ikke skulle have pigen. Derfor pillede pigen ved kurven inden mandens ankomst, hvis hun ikke var interesseret. Og så faldt manden igennem.

Senere udviklede skikken sig til, at kvinden som afslag på et frieri sendte manden en kurv uden bund.

brændevin og dans til den lyse morgen. Ud over flæsk var der også tradition for at spise rugmels-pandekager.

Udtrykket at falde igennem kommer også fra denne gamle frierskik.

I de gamle bondesamfund var der en række varsler og traditioner knyttet til denne dag:

Kyndelmisse Navnet kommer fra det latinske Missa Candelarum, der betyder lysenes fest.

Traditionen kan med sikkerhed føres tilbage til 500-tallet. Det hentyder til, at det var på denne dag – 40 dage efter Jesu fødsel – at hans mor, Jomfru Maria, blev ført hen i kirken for at blive renset. Dagen kaldes derfor også af og til Mariamesse. Og hvorfor skulle hun renses? Fordi man anså kvinder, der havde født, for urene. Først når de var blevet renset i kirken, kunne de deltage i menigheden igen.

Samtidig er det på denne dag, at kirken tænder og velsigner alle de lys, der skal bruges i det kommende år.

1. Hvis solen skinnede, ville der snart komme sne 2. Hvis det blæste så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden, så ville vinteren snart blæse væk 3. Tøvejr var godt. Kjørmes tø var ligeså godt som 100 læs hø 4. Hvis lærken hørtes for første gang denne dag, så ville foråret komme meget snart 5. Hvis man gemte lidt brød fra julen og spiste det på denne dag, så ville man være beskyttet mod dårligdomme såsom hovedpine og hugormebid 6. Frugttræer skulle piskes med ris for at sikre en god høst

I Danmark var Kyndelmisse en helligdag indtil 1770. Det år slog Struensee i sit rationaliseringsarbejde Kyndelmisse sammen med 9 andre små danske helligdage og oprettede i stedet Store Bededag. Det var en af de få reformer, der blev bevaret også efter hans henrettelse.

Kyndelmisse fejres som bekendt ikke længere i Danmark. Men det gør den ofte i de katolske land.

Ordet kyndel er en gammel dansk forvanskning af ordet kandel ( lys ).

Det er navnet på det alfabet, som bl.a. russerne, bulgarerne og grækerne bruger den dag i dag. Navnet stammer fra folkeslagene slavernes apostel Kyrillos (827-69). Han oversatte bibelen til slavisk og brugte slavisk som kirkesprog. Han arbejdede fra 863 i Mähren i det nuværende Tjekkiet. Kyrillos betragtes som det kyrilliske alfabets og den slaviske litteraturs far.

Kyndelmisse blev især i Jylland ofte kaldt Kjørmes Knud ( efter Kjærmesse ). Knud eller Knude betyder i denne sammenhæng: hård frost Man anså på denne dag halvdelen af vinteren for gået, og man gik lysere tider i møde. Der blev holdt Kjørmes Gilder – en af de otte gamle årstidsfester. På denne dag var det en slags sammenskudsgilde med flæsk, og hvad der ellers egnede sig til at blive opbevaret i tønder. Der var

Kyrillisk

Købe katten i sækken

Till Uglspil var en lystig person i folkefortællingerne i Middelalderens Tyskland. Det fortælles, at han engang havde syet en kat ind i et hareskind og solgt den for en hare. Muligvis findes der en ældre fabel, som denne historie er bygget på.

Der findes også et gammelt skotsk ordsprog, der siger det samme. I 1652, da den engelske borgerkrig efter 9 hårde år, nærmede sig sin afslutning i Skotland, var befolkningen både udsultet og forarmet.

Enda så meget, at sækkepibespillerne simpelt hen ikke havde luft nok i lungerne til at kunne spille på deres instrumenter.

Skotterne kunne selvfølgelig ikke undvære deres sækkepibemusik, så som en nødløsning puttede man en kat ind i sækken. Når man klemte katten, kunne det frembringe lyde, der mindede en hel del om den rigtige sækkepibemusik. Det sled selvfølgelig på kattene, så alle vidste, at man ikke skulle købe en brugt sækkepibekat! Deraf udtrykket: Man skal ikke købe katten i sækken.

I dag betyder udtrykket, at man ikke skal købe noget ubeset. Eller at man skal sørge for at vide så meget som muligt, inden man beslutter sig til noget.

Kætter Dette ord stammer fra ordet Cathar. Det var en religiøs retning i oldtiden, og den fandtes især i det sydlige Frankrig og i Italien. Tilhængerne var imod den almindelige kirke (katolicismen) og dens dyrkelse af Gud. De blev derfor af denne betragtet som kættere og blev forfulgt.

Ordet Cathar blev derfor med liden til betydningen kætter. Det vil sige én, der ikke acdcepterede de gældne regler.

Købe på klods Dette udtryk betyder som bekendt at købe på kredit – at man først betaler et stykke tid efter man han modtaget varen.

Oprindelsen til udtrykket kommer fra gammelt nederlandsk (hollandsk). Her sagde man: Kopen op de klets. Klets betyder slag, ørefigen eller plask. Så udtrykket betyder i denne form at købe med et håndslag. Sådan handlede man ofte i gamle dage. Og det gør man fortsat på det årlige Hjallerup Hestemarked. Klask, siger det når de to håndflader mødes. Og så er den handel på plads.

Köpenick affæren Dette udtryk kommer fra en affære i 1906.

En berlinsk skomager, Wilhelm Voigt (1849-1922) – tidligere straffefange og en sølle fyr at se til – i byen Köpenick i Tyskland iklædte sig en irregulær uniform, optrådte som kaptajn i den kejserlige garde, fik et kompagni soldater til at følge sig op på rådhuset, arresterede myndighederne og beslaglagde kommunekassen på 4000 Mark. Derefter forsvandt han. Han blev dog ret hurtigt fanget.

Efter to år blev Voigt benådet af kejser Wilhelm og kom ud af tugthuset. Han blev en folkehelt i Tyskland. Nu skrev han selv en bog om affæren. Der blev lavet en komedie om den, og den blev også emne for en film. Sagen blev af Voigt og andre brugt til at at latterliggøre den prøjsiske underdanighed over for militære uniformer.

Når man en sjælden gang i dag bruger udtrykket, at det er en ren Köpenick-affære,

så mener man, at der på en munter måde gøres stor grin med myndighederne.

L Ladbergen Ladbergen - hvad er det? Og hvilken vigtig historie knytter sig hertil?

Dette er en lille tysk by, der ligger i Nordrhein-Westfalen lige midt imellem byerne Osnabrück og Münster. Lige midt i byen ligger den gamle kro Gasthaus zur Post. Ud over at vi med stor fornøjelse har overnattet der mange på vej til og fra Danmark, så er netop denne kro historisk meget berømt. Det var nemlig her, at Trediveårs-krigen sluttede i 1648. Eller rettere: det var netop på dette Gasthaus, at protestanterne (fra Osnabrück) og katolikkerne (fra Münster) mødtes til de første fredsforhandlinger. Kroen ligger præcis midt imellem disse to fjendebyer med 25 km til hver. Det var et godt udgangspunkt for det endelige komprimis mellem de krigende parter.

Senere blev fredsslutningen skrevet under på rådhuset i Münster.

I dag betyder udtrykket at lade i stikken noget ganske andet. Det fortæller, at man har efterladt én og overladt ham eller hende til sig selv. Man har ikke hjulpet.

Man har forladt en anden i nød og fare.

Man har svigtet.

Hvordan den evt. sammenhæng mellem den første og den anden betydning er, står – for mig – stadig hen i det uvisse. Jeg er ladt i stikken på det punkt.

Lige til øllet Dette udtryk betyder, at det “lige løbet rundt”, at der “lige netop er nok” af et eller andet.

Oprindelig betød vendingen, at man lige havde penge nok til at købe øl til sin daglige mad.

Den danske skuespiller og dramatiker Th. Overshou (1798-1873) skrev i sine ”Comedier”: Man bliver gammel, gode herre.... Den smule Kost og Gage, man har, og så det man kan lappe sammen ved hjælp af Kone og Børn, det er lige til Øllet.

Lokumsrygte Lade i stikken Dette udtryk kan føres tilbage til riddertidens turneringer og konkurrencer.

Ordet stikke havde dengang omtrent samme betydning som i dag i kortspil, nemlig at besejre. Når den ridder, der havde tabt i en turnering, måtte aflevere hest og våben til sejrherren, så kaldtes det at lade i stikken. Ludvig Holberg bruger udtrykket i den gamle betydning i sit værk Den pantsatte bondedreng.

Denne betegnelse opstod i Vestre Fængsel i København under den tyske besættelse fra 1940-45. Tyskernes fanger meddelte hinanden rygter om nyheder, f.eks. ved små sedler eller ved hvisken, når de passerede hinanden på vej dertil eller derfra. Da rygterne sjældent var særligt holdbare, er udtrykket lokums-rygter siden hen blevet brugt om meddelelser, der formentlig ikke er særligt sande.

Loppemarked

Forklaringen på dette udtryk er meget enkelt: det er et marked, hvor der i gamle dage blev solgt gammelt, brugt tøj. Og i det tøj var der næsten altid en masse lopper. De var så at sige med oven i handelen.

Derfor hedeer den slags markeder næsten overalt det samme: på engelsk flea market, på tysk Flohmarkt og på fransk marché de puce.

nærmeste nabo i Mælkevejen er godt 4 lysår væk. Den hedder Proxima Centauri.

Man taler også om et lys-minut. Det er den afstand, lyset kan tilbagelægge på et minut.

Det er ca. 18 millioner km. Afstanden fra Jorden til Solen er godt 8 lysminutter, altså knap 150 millioner km.

Loppetjans

Og endelig er der naturligvis også noget, der hedder et lys-sekund. Det er den afstand, lyset kan bevæge sig over på en sekund. Ca. 300.000 km. Vor egen måne er godt et lys-sekund væk fra Jorden.

Nu ved jeg faktisk ikke, om lopper er særligt magelige og dovne. Måske er de.

Bortset fra når de har lyst til at bide!

Ja, det er store tal. Derfor taler man også om astronomiske tal. I overført betydning betyder det meget store tal.

Men sikkert er, at udtrykket en loppetjans er en beskæftigelse, hvor man kun behøver at bestille meget lidt. Man har en meget let opgave. Den kan udføres i magelighed.

Man siger endda, at "man kan gå og loppe den!".

På engelsk hedder et lysår ganske enkelt et light year.

Så brug ikke for mange kræfter på at finde ud af, hvor dette udtryk egentlig kommer fra. For det er helt sikkert ikke en loppetjans!

Lysår De fleste har hørt udtrykket et lys-år. Det er ikke et lys, der kan brænde et år!

Det er et derimod afstandsmål. Et lysår er den afstand, som lys kan bevæge sig på et år. Og da det har en gevaldig fart på 300.000 km pr. sekund - kan det på et år nå 9,5 billioner km (eller 9500 milliarder km).

Løbe hornene af sig Det kommer fra en gammel laugsskik, ikke mindst i Tyskland. En udlært lærling fik en hat med horn på hovedet og kaldtes nu Kornut (Kanut). Det kommer af det latinske cornutus, der betyder forsynet med horn. Inden han blev svend, skulle han aflægge hatten og derved støde hornene af sig. Dette skulle markere, at han aflagde dyret i sig og blev menneske.

Udtrykket er senere kommet til at betyde, at f.eks. unge vildbasser skulle/ville kaste sig ud i et hektisk liv, så de derved kunne ”løbe hornene af sig”, dvs. blive mere fredelige og medgørlige.

Løvens part

Man bruger måleenheden lysår i astronomien, fordi afstandene mellem himmellegemerne er så kolossalt store.

Som eksempel kan nævnes, at vor egen sols

Dette udtryk stammer fra en fabel af den oldgræske fortæller Æsop. Han levede i det 6. årh. f.Kr. Et æsel og en ræv havde allieret sig med hinanden, og de aftalete, at

ræven da de mødte en løve skulle forhandle med løven for at undgå, at den angreb dem. Løven foreslog æslet atlokke æslet i en fælde og binde det. Så ville løven garantere, at ræven ikke ville blive angrebet. Som sagt så gjort. Og straks åd løven sin part. Først åd den ræven og derefter æslet.

var det hele godt på vej til at være nogenlunde i orden igen.

Fablen illustrerer, hvor galt det kan gå, når al fordel er på den ene side. Så napper løven nemlig sin part, det vil sige det hele.

Magna Carta

M Madeira Madeira - hvad er der specielt ved denne atlantiske ø?

Som de fleste ved, er det en portugisisk ø, der ligger ca. 900 km vest-sydvest for Lissabon. Den er på 801 kv.km, dvs. ca. 2/3 af Lollands størrelse. Der bor i dag 267.000 mennesker på øen + alle turisterne!

Madeira er en vulkan-ø, der er meget bjergrig og meget bevokset med skov.

Ordet Madeira betyder faktisk på det lokale sprog skov. Og det udtales Madajra, hvis man vil sige det helt rigtigt som de indfødte.

Romerne opdagede i sin tid øerne, men de opgav dem igen. Portugiserne kom ved en slags uheld til Madeira i 1418 i forbindelse med en storm, hvor et skib kom på afveje.

Siden har de været der. Og fra 1976 har øerne dog fået hjemmestyre med egen lokalregering.

Det regner en del på øen. Derfor er den så grøn. Den 20. februar 2010 var den helt gal. Der kom 53 liter vand pr. kvadratmeter i timen. Så der skete store ulykker. Vi var der ti dage senere, og da

Og så er der den særlige Madeira-vin, kaldt Madeira, forresten. Den siges at kunne holde i 100 år - hvis man altså ikke drikker den!

Denne gamle britiske traktat – også kaldet the Great Charter of the Liberties – blev underskrevet den 15. juni, 1215 af kong John og en gruppe oprørske adelsmænd.

Teksten var skrevet af ærkebiskoppen af Canterbury. Formålet var at skaffe fred mellem den upopulære konge og adelen.

De vigtigste artikler gave beskyttelse til kirkens rettigheder, beskyttelse af adelen mod ulovlige anholdelser, adgang til hurtig retspleje, og begrænsninger i adlens betalinger til kronen.

Med andre ord: det var en aftale mellem kongen og adelen. Den brede befolkning var ikke omfattet af den. Traktaten blev fornyet stort set ved indsættelsen af alle senere britiske konger og dronninger.

Magna Carta anses af mange for starten på det parlamentariske demokrati – selv om det har meget lidt med situationen i dag at gøre. Den inspirerede mange senere initiativer såsom den amerikanske Uafhængighederklæring og dens frihedsrettigheder i 1787, den franske revolution fra 1789 og senere demokratiske forfatninger.

Nu 800 år senere findes der stadig 4 eksemplarer af den oprindelige traktat – én af dem i Salsburys katedral, ikke langt fra stedet, hvor den blev underskrevet i sin tid.

Og på god britisk vis laves der af og til store festligheder og processioner for at fejre traktatens og dens senere betydning.

• Maj Maj har sit navn fra den romerske gudinde MAJA. Hun var gudinde for frugtbarhed og for naturen. I det gamle Rom holdt man den 1. i denne måned en stor fest, hvor en præst skulle ofre et drægtigt svin til ære for Maja. Maja var datter af Atlas ( ham der som straf bar himmelhvælvingen på sine skuldre ). Og hun var gift med Vulcan.

De fik sammen sønner Merkur.

I Norden blev denne måned i gamle dage også kaldt BLOMSTERMÅNED. Det skyldes, at netop i denne måned ”eksploderer naturen”. Alting spirer og gror.

Helt tilbage i før-kristen tid bar måneden også navnet GØGE-MÅNED. Den måned, hvor gøgen vendte tilbage og bidrog til hverdagen med sin hyggelige kukken.

Maj hedder stort set det samme på alle europæiske sprog: May ( engelsk ); Mai ( tysk, fransk og rumænsk ); Mayo ( spansk ); Maggio ( italiensk ); Máj ( tjekkisk ); Maj ( dansk, norsk og svensk ).

Maj har gennem tiderne været kendetegnet ved, at der holdtes mange folkefester. I Norden valgte man ofte blandt stedets unge mænd en såkaldt ”Maj-Greve”. Han var en slags ceremonimester, der skulle arrangere festen.

Børn født i maj anses i mange lande for noget særligt. I England anses de for mere pivede end børn født i andre måneder. I Norge mener man derimod, at alle majbørn er lykkebørn.

Gamle danske VEJRVARSLER siger om maj:

• • •

Maj måneds kulde, gør laderne fulde. ( kulde her forstået som regn ) Maj måneds frost giver en lille høst.

En varm maj gør ikke bonden glad.

Regn i maj måned varsler en god høst og en tør juni.

Du kan se meget mere om MAJ MÅNED på denne hjemmeside: http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/ Maj.htm Male byen rød Dette udtryk stammer fra USA (paint the town red). Oprindelig kommer det fra en irsk-amerikansk sang, hvor man synger om, at the beacon hills were painted red.

Det var en tradition om, at fyrbakkerne (der hvor lysfyr’ene stod) var malet røde.

Det var tegn på festivitas.

Det siges også, at samme udtryk kommer fra Missisippi floden. Ejeren af et gammelt dampskib kunne vanskeligt klare sig i konkurrencen med de nye dampbåde. Så sagde den gamle skipper til sit mandskab: Paint her red, boys! Så kom der gang i forretningen!

På tysk taler man om Rot anstreichen (at male noget rødt). Det kommer af en gammel skik med at sætte en rød streg i kalenderen, når der skulle ske noget særligt festligt.

I vore dage bruges udtrykket at male byen rød som bekendt stadig. Man skal have en sjov aften med fest og farver. Dog normalt uden at male i fysisk forstand. Man bliver muligvis selv helt rød i hovedet af de mange og lange anstregelser. Men det er en helt anden sag.

Marco Polo Han var bystaten Venezias store opdagelsesrejsende og storkøbmand, Marco Polo. Han levede i årene 1254-1324.

I sine unge år tog han sammen med sin far på en opdagelsesrejse til Centralasien og Kina. De var væk i 24 år. Det siges, at Marco Polo på et tidspunkt var borgmester i Peking. Da de kom hjem, var Venezia i krig med Genova. Og Marco Polo kom i et af Genovas fængsler. Det var her, han dikterede sine rejseberetninger til en medfange.

Man kan sige, at Marco Polo var inspirator for Christoffer Columbus, da han rejste afsted vestpå et par hundrede år senere.

Han var i øvrigt født i Genova.

Iøvrigt er Venezias lufthavn meget passende opkaldt efter ham.

Marianne Navnet Marianne symboliserer den franske republik, som blev indført ved Revolutionen i 1789. Man ville vise et klart skel mellem det tidligere mandsdominerede kongedømme. Og Marianne blev på en måde gudinden for frihed og fornuft. Det var frihedsgudinden. Derfor er det også hende, der er på toppen af Frihedsgudinden i New York – en gave fra Frankrig til USA for at markere 100 året for USAs grundlæggelse og også for den franske revolution. Billedet af Marianne bruges på alle officielle franske papirer, i officielle bygninger, etc.

Marts Måneden MARTS er opkaldt efter romernes krigsgud Mars. I den gamle

romerske kalender indtil 153 f.Kr. var den årets første måned.

I det gamle Norden kaldtes denne måned TORMÅNED – eller THORDMÅNED. Den var naturligvis opkaldt efter den nordiske krigsgud THOR. Fra gammel tid er der også en del vejrvarsler knyttet til denne måned: • • • • •

En mild januar og en lun februar giver meget hyppigt en kold marts måned Tordenvejr i marts spår sne og kulde i maj Megen tåge i marts varsler rimfrost i april samt en våd og køligere sommer Svaler i marts varsler en varm sommer Marts er aldrig ringere, end at den dog bringer mindst 9 gode dage.

Man kan se meget mere om marts på denne hjemmeside: http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/ Marts.htm Mayday Dette er et radiotelefonisk nødsignal svarende til telegrafitegnet SOS. Det anvendes af skibe og fly i nød. Det stammer fra fransk m’aider, der betyder: hjælp mig.

Mel – have rent mel i posen I gamle dage var København omgivet af volde. Og ved hver indkørsel til byen var der en port (Nørreport, Østerport, Vesterport og Sønderport). Når bønderne fra omegnen ville ind til byen for at sælge deres varer, skulle de betale en

afgift/skat/accise af deres varer. Det gjorde de i såkaldte acciseboder, der lå ved hver port. Når en bonde f.eks. kom med en sæk mel, stak tolderne (også kaldt posekiggere) en lang, tynd stang igennem hver sæk for at finde ud af, om der var skjult andre afgiftspligtige varer i sækken. Med andre ord: de ville vide, om ”han havde rent mel i posen”. Dette udtryk har senere fået den overførte betydning, om man skjuler noget.

Metusalem Han er et urtidsmenneske i det gamle testamente, søn af Enok. Han er verdens længstlevende menneske ifølge bibelen.

Han blev 969 år.

Derfor måtte man have bilerne ud at køre så meget som muligt. Og derfor startede de i år 1900 produktion af de kendte Michelin-guider med kort og beskrivelser.

De røde om hoteller og restauranter – de grønne om turisme i almindelighed. Og altsammen suppleret med detaljerede kort.

Disse bøger og kort hører i dag til verdens mest anerkendte på deres felt.

Og påhitsomheden stoppede ikke her.

Brødrene begyndte i 1926 at give stjerner til de bedste spisesteder rundt omkring. Og fra 1931 brugte man det nu velkendte system med 1, 2 og 3 stjerner. Altsammen for at få folk til at køre så meget som muligt rundt – og forhåbentlig på Michelin-dæk og hjulpet af Michelin guides og kort.

Begrebet metusalem er blevet er folkeligt synonym for olding. Den moderne version er af og til: tusse-gammel.

Sådan hænger hele Michelin-molevitten sammen.

Michelin

Mogul

Der tales meget om de såkaldte Michelinstjerner til super gode restauranter verden over. Restauranter, der får dem, synes, de har fået noget, der svarer til en Oscar i filmens verden. Og de har vel ret.

Dette ord betød oprindelig mongol, en person af mongolsk oprindelse.

Men hvad er egentlig historien bag alt dette?

Det startede i 1889. To franske initiativrige brødre, Édouard og André Michelin, opfandt og tog patent på hjuldæk, der var pustet op med luft. Hidtil havde man kun brugt faste dæk – og det var ikke morsomt  Produktionen på fabrikken i ClermondFerrand i Midtfrankrig tog hurtig fart.

Mange nye opfindelser kom til i årenes løb.

Og fra 2008 er Michelin verdens største dæk-producent.

Men brødrene tænkte videre. Man ville gerne sælge så mange dæk som muligt.

Ordet kommer fra Mughal imperiet i det nuværende Indien (1526-1858). Mughal er det persiske ord for mongol. Og det refererede til de meget rige herskere, som dette imperium havde, bl.a. ham der byggede Taj Mahal mausolæet fra 1643.

I dag betyder ordet mogul stadig en meget rig og meget indflydelsesrig person - en magnat.

Mortens aften Når aftenen den 10. november hedder Mortens Aften, har det ikke noget med Martin Luther at gøre. Den skyldes Morten Bisp – nærmere betegnet det hellige Martin af Tours i Frankrig. Han levede i årene 317

– 97 e.Kr. Da han for enhver pris ville undgå at blive udnævnt til biskop, gemte han sig i en gåsesti. Men da gæssene selvfølgelig skræppede op, blev han fundet og udnævnt til biskop. Og som straf blev de skræppende gæs hvert år siden spist netop på denne aften.

München München er en flot by. En hyggelig by. En livlig by. Og en moderne by. Tilmed en meget grøn by. Den har ialt 40 grønne parker. Vi må nok sige, at vi er meget positivt overrasket. Så vi agter at lokke vore forskellige rejsefæller med herned en anden god gang.

Mange kalder München ”Italiens nordligste by”. Og det er helt klart, at der er et italiensk snit over byen. Ikke bare de hundreder af italienske restauranter her.

Men også selve stemningen og mentaliteten kan føre én på italienske tanker.

Byen er første gang nævnt i år 1158. Og dens navn kommer fra gammelt tysk, hvor det betød ”munkenes bosted”. Den ligger ved floden Isar – en ret livlig biflod til Donau. I dag bor der 1,4 millioner i byen.

Under 2. verdenskrig blev 90 % af centrum ødelagt. Det er efter krigen opbygget helt som før efter gamle tegninger. Der er ingen spor af krigen mere. Bortset fra forskellige mindesmærker om holocaust, osv.

Münchhausen Freiherr von Karl-Friedrich Hieronimus Münchhausen var en tysk officer, der levede i årene 1720-97. Han var en legendarisk pralhals og skrønemager. Der var ingen ende på alle de ”oplevelser”, han kunne fortælle om. Det var utrolige jagt-, krigs- og rejsehistorier. De dannede senere grundlag for G.A.Bürgers bearbejdede og

udvidede bogudgivelse i 1786. Den er oversat til mange sprog og er blever fortalt til millioner af børn verden over.

N Nanoteknologi Nu er vi ovre i enheder, der er meget, meget små. 1 nm (nanometer) er ca.

100.000 gange mindre end diameteren på et menneskehår.. Og der kan ligge 900 millioner nanopartikler på et knappenålshoved. Avancerede mikroskoper kan ”se” nanoskrukturerne.

Ved at kunne kontrollere nøjagtigt helt ned til det atomare og det molykylære niveau, hvor enkelte atomer og molekyler placeres, kan man udvikle nye materialer og processer med funktioner og egenskabet, som ikke kan opnås på andre måder. Og det kan ske i snart sagt alle faglige discipliner.

Der er store visioner for nanoteknologien: bæredygtige løsninger inden for energikonvertering og forureningsbekæmpelse. Bedre og mere miljøvenlige fødevarer.Mere effektive behandlingsformer i sundhedsvæsnet.

Mere præcise diagnoser, målrettede lægemidler og mere holdbare implantater.

Napoleonskage Dette er et højt, rektangulært stykke kage med mindst to lag butterdej, fyldt med kagecreme, flødeskum, hindbærsyltetøj og med glasur på toppen.

Nogen påstår, at den stammer fra midten af 1800-tallet, og at dens navn kommer fra fransk Napolitain (altså fra Napoli). Der er dog ingen historiske beviser for, at kagen har noget med Napoli at gøre.

Andre hælder snarere til, at kagen er opfundet af Napoleons berømte franske

kok, Marie-Antoine Carême (1784-1833).

Jeg vælger at holde på den forklaring. Han var vel også en slikmund, den lille kriger 

undersøgt af specialister, og man fandt ud af, at de var ca. 60.000 år gamle. De fik navnet Neandertal-mennesket.

På andre sprog – f.eks. på fransk - hedder kagen Mille-feuille (altså tusind blade). På italiensk hedder den tilsvarende Mille foglie. Om englænderne har noget lignende er uklart.

Bagefter blev findestedet glemt. Og det blev først genfundet 50 år senere.

I Tyskland og i Sønderjylland kaldes kagen cremesnitte.

Narcissisme Dette ord betyder selvbeundring. Det kommer en mand, der hed Narcissus. Han var en frigives græsk slave, der steg til høje regeringsposter under den romerske kejser Claudius. Han døde år 54 e.Kr. Han var åbenbart meget glad for sig selv.

Oprindelig kommer udtrykket fra græsk mytologi, hvor den unge mand Narcissus blev forelsket i sig selv ved at se sit eget spejlbillede i et vandbassin.

Nu kan man besøge et meget interessant Neandertal Museum I landsbyen. Det illustrerer på en meget levende måde menneskets udvikling over tusinder, ja over millioner af år. Og forklaringerne er både på tysk og på engelsk.

Se mere her: http://www.neanderthal.de/en/ Nikotin Det er ikke nogen nyhed i dag, at nikotin er et stimulerende stof i tobak. Men hvad er oprindelsen? Og hvorfor hedder det nikotin?

Stoffet kommer fra en plante i natskyggefamilien. Det skabes i plantens rod og samles i bladene. Nikotin er vanedannende.

Neandertalerne Neandertal-mennesket var en af vore forfædre. Det er mere end 60.000 år gammelt Man kan besøge ham eller hende ca. 12 km øst for Düsseldorf i Ruhr-området.

Landsbyen hedder i dag Mettmann, og den ligger meget tæt på motorvejen fra Wuppertal til Düsseldorf. Dalen dér hedder Neandertal. Den er dannet af den lille flod Düssel og har fået navn efter en tysk forfatter og maler Joachim Neander (1650-80), som elskede at komme netop i denne dal.

Det var her i dalen, at arbejdere i 1859 fandt knoglerester af mennesker. De blev

Det har navn efter den franske ambassadør i Portugal, Jean Nicot de Villemain. Han havde i 1560 fået det af den portugisiske bestyrer i Sao Paulo i Brasilien Luis de Gois. Ambassadøren sendte straks planten og dens frø videre til den franske konge i Paris. Og herfra gik det hurtigt sin gang i hele Europa. Man mente, at ved at ryge det kunne det forhindre sygdomme, især pest.

Stoffet blev fra 1600-tallet også brugt som insektgift.

Så det er altså den gode ambassadør Nicot, der både har lagt navn til nikotinen, og som har sørget for, at det hurtigt kom i omløb og brug i Europa. Der er kommer mange ting ud af opdagelsen af Amerika!

Nisse - hvad er historien bag?

Og hvorfor hedder han tomte på svensk?

En nisse er et lille væsen i Norden (Danmark, Norge, Sverige og Finland). Det stammer fra lang tid før kristendommens indførelse. Og det optræder altid omkring vintersolhverv, dvs. omkring den 21. december.

En nisse er ret lille – højst 90 cm. Han har langt, hvidt skæg, en rød hue på hovedet, har grå bukser, lange strømper og træsko.

Da kristendommen kom til Norden for godt 1000 år siden, var nissen ikke så populær. Man anså ham for at være ugudelig. Men han overlevede. Og efter nogle hundrede år blev han en velkommen gæst igen, især når han ved juletid havde gaver med.

Der er forresten også no’en, der påstår, at ordet nisse i virkeligheden er et kælenavn for navnet Niels (eller Nils på svensk). Det synes jeg – Niels – er hyggeligt! Især hvis han har gode gaver med.

Og så er det det gode ved ham, at han kommer med gaver. Ligesom hans fætter Julemanden – eller Santa Claus.

Hvor stammer han fra? Ja, det siges, at nissen er efterkommer af den bondemand, der for mange tusinde år siden ryddede en plads i skoven, hvor han så byggede sin gård. Her levede og arbejdede han hele sit liv. Og han blev også begravet på gården.

Nissen er hans efterkommer. Han bor på gården hele året, gemmer sig i laden eller i kostalden og kommer først frem til vinter.

Det meste af tiden er nissen rar og sød.

Men han er også en hidsigprop, så man skal huske at behandle ham ordentligt.

Ellers bliver han vred og besværlig. Det er derfor, at man skal huske at sætte grød ud til ham juleaften!

Før nissen var det Julebukken, der passede hans arbejde med at dele gaver ud. Han findes stadigvæk og hjælper nisserne, når de har allermest travlt. Her er han:

Det er meget værre, hvis man snakker om en hønisse! Det er næsten det modsatte af en rar og munter nisse. En hønisse er en gammel, indskrænket, latterlig person.

Man kan vel sige, at det er en nisse, der er degenereret  Og til sidst: hvorfor hedder en nisse tomte på svensk? Det er enkelt. Det kommer fra det stykke land, som bondemanden, nissens forfar, ryddede i skoven. Det hedder på svensk en tomte. Det har deres nisse så beholdt som navn. På dansk hedder det en tomt. Men det har vi ikke ladet gå ud over vor rare nisse!

November Navnet November kommer af ordet novem.

Det er det latinske ord for tallet ni. Det skyldes, at denne måned var den niende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr. I den kalender var marts årets første måned.

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor November derfor er den 11. måned. Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SLAGTEMÅNED. Det skyldtes, at der nu var så koldt, at man trygt kunne slagte og nedsalte kødet til vinterens forråd.

Udtrykket i ny og næ er af gammel oprindelse. Det kommer af betegnelsen for Månens faser. I ældre tid kaldte man en tiltagende (altså når den belyste del af månen blev større og større dag for dag) måne ny og en aftagende næ. Så udtrykket i ny og næ betød – og betyder stadig – at noget sker både på det ene tidspunkt og på det andet. Det er ikke det samme som hele tiden. Når der er nymåne, er månen stort set sort (og derfor hverken i til- eller aftagende). Og når der er fuldmåne, ja så er den heller ingen af delene.

Og her er månedens vers: De rige nu fede gæs af mig køber jeg hugger ved, til ilden jeg løber til bad og ukyskhed vil jeg dig ikke råde at tage drik og årelade Hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder: • • • • • •

1919: Koldeste november: + 0,7 grader i gennemsnit ( fra + 10,1 til – 16,1 grader ) 2006: Varmeste november: + 8,6 grader i gn.snit ( fra + 16,6 til – 6,7 grader ) 1993: Solfattigste november: 19 timer 1989: Solrigeste november: 162 timer 1902: Tørreste november: 13 mm 1969: Vådeste november: 155 mm

Hvis man vil læse mere om naturen i November kan man gøre det her: http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/ november.htm Ny og næ

Med andre ord: i ny og næ kan bedst oversættes med: af og til.

Næse - at få en næse Helt fra oldtiden har mange udtryk drejet sig om næsen – både på en positiv og en negativ måde. Såvel græske og romerske digtere bruger næsen som udgangspunkt for dele af deres digtning. Såsom at blive trukket rundt ved næsen; mand med en tyk næse er vanskeligt fattende; manden puster gennem næsen, hvilket viser han er vittig og klog. Danske Peder Syv brugte udtrykket: manden er så vis, som hans næse er lang.

På gammel dansk betød nesæ eller næsæ skam og vanære. Ordet næse har også ofte haft betydningen at blive skuffet eller narret.

Første gang man har citatet at give en næse er fra 1787. Her har det betydningen at give en irettesættelse. Det passer fint i forlængelse af den første betydning om skam eller vanære.

I dag bruger man mest udtrykket at få en næse i forbindelse med ministre, der får en formél, politisk irettesættelse af

Folketinget. Det er ikke noget, de er stolte af.

O Odd Fellows Dette er et oprindelig engelsk hemmeligt selskab stiftet i første halvdel af det 18. århundrede i England. Det havde et gensidigt filantropisk formål.

Medlemmerne hjalp hinanden, når det var nødvenligt. De var i høj grad håndværksfolk. Udtrykket betyder ”sære fyre”.

Den førsate Odd Fellow loge i Danmark blev stiftet i 1878.

Odyssé Dette ord kommer fra Homers digt Odysséen om den græske helt Odysseus’s rejser. Det betyder en fortælling om en lang, eventyrlig og farefuld rejse. Og mere konkret handler den om Odysseus´s hjemrejse fra det erobrede Troja ( 1184 f.Kr.) Oktober Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er det latinske ord for tallet otte. Det skyldes, at denne måned var den ottende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr. I den kalender var marts årets første måned.

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor Oktober derfor er den 10. måned. Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SÆDEMÅNED. Det skyldtes, at det var nu, at vintersæden ( der var rug ) skulle såes.

Og her er månedens vers: Nu skal man pløje og rugen så, med ny vin man fadene fylde må.

Nu monne kulde til os henskride.

En varm kakkelovn kan jeg vel lide Der er også en del gamle danske vejrvarsler for Oktober måned: • •

Oktober er i slet humør, fordi den gamle sommer dør Vil træerne ej lade løvet fare, bliver vinteren streng

Og hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder: •

•

• •

1905: Koldeste oktober: + 5,2 grader i gennemsnit ( fra + 14,6 til – 8,9 grader ) 2006: Varmeste oktober: + 12,2 grader i gn.snit ( fra + 20,5 til – 0,9 grader ) 1976: Solfattigste oktober: 26 timer 2005: Solrigeste oktober: 162 timer

Hvis man vil læse mere om naturen i Oktober kan man gøre det her: http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/ oktober.htm

Opgive ævred Det er et gammelt dansk udtryk, der stammer fra jordfællesskabets tid.

Bønderne havde ofte deres kvæg på samme

fælles græsningsareal et stykke vej fra landsbyen, hvor alle gårdene lå samlet dengang (før 1788). Et ævred var navnet på dette fællesareal. Så når en bonde ”opgav ævred”, så betød det, at han holdt op med at deltage i dette fællesskab. Udtrykket har senere fået den almindelige betydning: give op, melde fra.

Oscar Som de fleste ved, er en Oscar den mest eftertragtede pris inden for film. Den uddeles hvert år i Los Angeles inden for adskillige filmgenrer. Første gang det skete var den 16. maj 1929 ved en stor middag.

Og navnet Oscar kom officielt til fra 1939 – men det var brugt i flere år før. Hvorfor Oscar? Ja, det strides de lærde om. Der er flere personligheder fra prisens start, der har påstået, at den har navn lige præcis efter en af deres slægtninge. Det bliver nok aldrig opklaret, hvem der har ret. Og hva’ så!

Der er også det særlige ved Oscar statuetten, at enhver, der får den, forpligter sig til at tilbyde den først til giveren for 1 US $, hvis de eller deres arvinger beslutter sig for at sælge den. Hvis de ikke vil love det, beholder selskabet statuetten.

Over åen efter vand Hele dette udtryk lyder: Man skal ikke gå over åen efter vand. Det er et gammelt udtryk, der betyder, at hvis man gør det, så løser man en opgave på en unødigt kompliceret måde. For vandet er som bekendt i åen. Man behøver ikke gå over på den anden side for at finde det.

Det bruges dog mest i overført betydning: at man ikke skal gøre tingene mere komplicerede, end de er.

OZ De fleste ved, at betegnelsen OZ betyder Australien. Men hvordan hænger det sammen? Det er simpelt. I folkemunde (i hvert fald i Australien og på New Zealand) bliver navnet Australia ofte til ”Aussie”.

Og derfra er der ikke landt til den korte version OZ. Nogle gange bliver en australier kaldt en aussie. Eller en Sheila eller en Bruce. Det siges at være de mest brugte pige- og drengenavne i Australien.

P Pandoras æske I græsk mytologi fortælles om Pandora.

Hun er en kvinde, der er begavet med alle tænkelige goder, og hun er skabt af Hefaistos af jord og vand. Hun regnes for stammor for jordens kvinder. Da hun blev gift, fik hun af guderne i medgift et stort kar – senere fremstillet som en stor æske med madvarer. Hun måtte ikke i første omgang kigge i karret. Men hun kunne ikke styre sin nysgerrighed og åbnede det trods forbuddet. Derved forårsagede hun, at alle mulige lidelser sprang ud af karret/æsken og spredtes ud til plage for menneskeheden. Tilbage i bunden af æsken blev håbet liggende. Derfor har mennesket altid det tilbage, når alt andet glipper.

I dag bruges udtrykket til at beskrive, at alt muligt uventet kan ske, hvis man foretager sig noget, der kan have uoverskuelige og uforudsigelige konsekvenser. Altså hvis man ”åbner “pandoras æske”.

Panisk rædsel

I Oldtidens Rom havde man den tro, at en pludselig opstået larm – panicus casus, på latin – ofte blev fremkaldt af den bukkefodede Pan. Han var en gud i den græske mytologi – gud for fårehyrder og vildt i bjergene. Han havde horn, ben og hale som en ged. Han færdedes på græsgange og i skove. Når mennesker mødte ham, blev de skrækslagne. Især når de kom til at vække Pan, gjorde han dem voldsomt bange. Det gav dem ”panisk rædsel” eller ”panisk skræk”. De gik i ”panik”.

Papegøjen – At skyde papegøjen Det kommer fra en skydekonkurrence, der blev opfundet i Frankrig i 1200-tallet, og som siden dyrkedes over hele Europa. Man placerede nogle fjer højt oppe (typisk 25-30 meter til vejrs). Den fineste fjer var en papegøjefjer. I Danmark og andre lande, hvor man ikke have papegøjefjer, bandt man i stedet forskellige fjer sammen og kaldte dem papegøjen.

Så skulle man med bue og pil prøve at skyde dem ned. Og vel at mærke ved at skyde LODRET op i luften. Hvis man ramte papegøjefjeren, så den faldt ned, havde man vundet og blev skydekonge.

Man havde "skudt papegøjen". Vi har stadig et sådant skydetårn 4 km her fra os, og her mødes Tir à l’Arc medlemmerne flere gange om ugen for at skyde.

I Danmark og de fleste andre lande er denne form for skydning fra 1500 tallet blevet afløst af skydning med ildvåben i skytteforeninger (Fugleskydning). Det eneste sted i Danmark, hvor man stadig bruger den gamle metode med lodret skydning efter fjer med bue og pil, er på Herlufsholm Kostskole, hvor man ryster nye elever sammen i aug-sept med en sådan konkurrence.

Og så er der naturligvis den mere kendte overførte betydning af begrebet: Han har virkelig skudt papegøjen! Han har fundet den dejligeste ( måske rigeste?) pige på jorden! Det er naturligvis også noget af en kraftanstrengelse! Både før, under og efter :-) Pappenheimere Man siger: ”Jeg kender mine Pappenheimere!” Hvor kommer det fra?

Det går tilbage til Trediveårskrigen, hvor en af de vigtigste generaler på katolsk side hed Gottfried Heinrich Graf zu Pappenheim (1594-1632). Hans soldater var så tro mod ham, at han altid kunne stole på uanset hvad der skete ( og det var ikke normalt på de tider! ). Så han og andre efter ham sagde overnævnte ord, så mente man, at de mennesker kan man stole blindt på.

Det er iøvrigt interessant at bemærke, at mens denne positive betydning af ordet pappenheimer - dem, man kan stole på senere er blevet et negativt begreb. Det bruges nemlig ofte aom folk, der har ødelagt noget for én.

Desuden er en Pappenheimer er særligt sværd, som Pappenheim og hans mænd brugte. Det kendes let på den tvedelte håndbeskyttelse.

Parkinsons lov Den britiske historiker Cyril Northcote Parkinson (1909-93) skrev i 1958 en bog, hvor han præsenterede sine love om, hvordan det offentlige nærmest helt automatisk vokser og vokser.

En af dem var: en embedsmand ønsker at forøge antallet af sine underordnede, ikke af

sine konkurrenter. En anden lov: embedsmændene skaber arbejde for hinanden. Derfor stiger antallet af beskæftigede progressivt, uanset at arbejdet ikke øges, ja selv om arbejdsområdet indskrænkes. Og en tredje af Parkinsons love: statsudgifterne stiger uden påviselig årsag lige så progressivt som de ansattes antal.

Parkinsons lov er siden blevet et begreb, der betyder, at det offentlige knopskyder, dvs. automatisk bliver større og større. Det er ikke noget positivt begreb. Når nogen siger, at ”dette er helt Parkinsons lov”, så mener man, at tingene går for vidt. Og at der derfor bør gribes ind.

Penge lugter ikke Dette udtryk siges at stamme fra en hændelse under den romerske kejser Vespasian (9-79). Han havde besluttet til til at lægge en skat på nødtørftshuse (toiletterne). Det var hans søn Titus meget imod. Så holdt Vespasian en mønt hen under næsen på sønnen og spurgte, om den lugtede. Da Titus svarede nej, erklærede Vespasian: Og den kommer endda af nødtørftshusene!

Efter Vespasian hedder nødtørftshusene i Paris iøvrigt stadig Les Vespasienne.

I dag betyder udtrykket penge lugter ikke, at det er ligegyldigt, hvor penge kommer fra. Også hvis det er fra noget ”snavs”, dvs. noget mere eller mindre lovligt. Penge er penge, som man også siger. Med andre ord: udtrykket er ikke særlig positivt.

opdaget året før. Han havde også uden større succes forsøgt at afprøve det på hudinfektioner, men det var først 1938-41, at det lykkedes briterne H. Florey og E.B. Chain at fremstille et koncentreret penicillinpræparat, der kunne helbrede infektioner hos dyr og mennesker. Under 2. verdenskrig kunne både briterne og amerikanerne fremstille det i store mængder, som reddede livet for mange sårede ved fronten. Først efter krigen kom stoffet ud til almindelig ”civil” anvendelse i andre lande. Undtagen altså et sted!!

Her i landet lykkedes det i 1944 professor K. A. Jensen at isolere en penicillinsvamp og sammen med Løven Kemiske Fabrik at fremstille penicillin til praktisk klinisk brug - i al hemmelighed og i begrænset omfang. Man ønskede ikke at besættelsesmagten skulde få fat i dette ”vidundermiddel”.

Pernittengryn Dette udtryk stammer fra beretningen om gamle Per, der gik på markedet for at købe suppegryn. Den slags blev solgt med en snes (20) pr. køb. Da Per kom hjem, talte han dem. Her viste det sig, at den sidste lille pakke, han købte, kun havde nitten gryn. Derfor gik han tilbage til markedet for at klage. Her blev han helt til grin, fordi han han gik så voldsomt op i denne lille detalje. Man gav ham øgenavnet Pernittengryn.

Penicillin

Udtrykket bruges den dag i dag om en meget nøjeregnende person, der lægger overdreven megen vægt på petitesser og detaljer. Det er en negativ betegnelse, så man skal ikke være stolt af at blive kaldt en pernittengryn.

Penicillin har sin historie tilbage til 1929.

Skotten Alexander Flemming navngav nemlig dette år stoffet, som han havde

Der er nogen, der i stedet bruger ordet flueknepper. Det er i øvrigt et forvansket ord. Det hedder egentlig flueknippe, dvs. at

man bundter fluer i et knippe. Altså samme betydning – at man beskæftiger sig med ligegyldige småting.

Perth Byen blev grundlagt i 1829 af captain James Stirling. Den har sit navn fra Perth i Skotland. Ordet perth kommer fra det nu uddøde skotske sprog pictish og betød træ eller lav skov.

Byen udviklede sig især i slutningen af 1800-tallet på grund af guld-fund i området.

Byens vækst skete især efter 2. verdenskrig, hvor der kom masser af indvandere, især fra England, Grækenland, Italien og Jugoslavien. Den har i dag næsten 2 mill. indbyggere og er Australiens 4. største by. Der er indbyggere fra omkring 140 lande verden over.

Byen er hovedstad i Australiens største og rigeste stat, Western Australia. Det er ikke mindst de mange miner, der har givet området dets rigdom. Man kan finde næsten alle tænkelige metaller og andre råstoffer i området, og der flyver masser af fly hver dag ud af Perth med arbejdere til og fra disse miner.

Peter-princippet Dette udtryk siger, at der er en tendens til, at alle ansatte forfremmes ud over deres evner, altså de ender med at blive inkompetente / uduelige til deres job.

Udtrykket blev i sin nyeste form lanceret i en humoristisk skrevet bog af canadieren Lawrence J. Peter i 1969 (deraf navnet), The Peter Principle.

Men allerede tilbage i 1910 skrev Jose Ortega e Gasset, at alle ansatte burde degraderes til niveauet under det, de arbejder på. Dette ville give det bedste arbejde.

Til situationen hører også – hvad andre har beskrevet – at i en sådan situation finder disse folks underordnede ud af at manipulere med deres inkompetente overordnede, så de ikke blander sig i deres arbejde. Man kalder det på engelsk: Managing upwards.

Gad vide, om dette princip eksisterer i dag – spørger en gammel rotte i EU administrationen Platonisk kærlighed

Perth ligger langt fra de andre storbyer i Australien. Den nærmeste storby er faktisk Singapore!

Her er byen officielle hjemmeside: http://www.perth.wa.gov.au/ Byens våben ser således ud:

Den græske filosof Platon (427-347 f.Kr) lovpriser i en af sine dialoger den højeste kærlighed, som mennesket må hæve sig op til fra den sanselige, lavere kærlighed. Det er den højere kærlighed, der åbner evnen til at se sjælens og karakterens skønhed. Af denne lovprisning er udtrykket platonisk kærlighed opstået om helt usanselig kærlighed mellem mand og kvinde.

Flere filosoffer har dog hævdet, at Platon er urigtigt fortolket på denne måde, og at Platon udelukkende tænker på trangen til filosofisk erkendelse.

I dag bruges udtrykket platonisk kærlighed vel nogenlunde som den første udlægning af den store filosof. Med andre ord: mere følelses-kærlighed end bare den kontante, fysiske af slagsen!

Plimsoller Navnet stammer fra den engelske politiker Samuel Plimsoll (1824-98). Han førte en indædt kamp mod skibe, der ikke var sødygtige (også kaldt ”dødssejlere” eller på engelsk ”coffin ships”). De sejlede rundt, ofte med stor overlast, fordi ejerne gerne ville have dem til at forlise, så han kunne indkassere forsikringssummen. Plimsoll ville derimod sikre engelske sømænd mod druknedøden som følge af disse forhold. I 1875 lykkedes det at få en lov igennem det britiske parlament, hvor sådanne skibe blev forbudt. Der indførtes f.eks. officielle lastelinjer på ydersiden af alle skibe, så man udefra kunne se, om lasten var tungere end tilladt. Med andre ord: en plimsoller er et sø-udygtigt skib, en ”dødssejler” Plusfours Dette er navnet på særlige bukser, der bleve meget populære efter 1. verdenskrig.

De er 4 inches (engelske tommer) – ca. 10 cm – længere end normale kræbukser og hænger derfor lidt løst ned fra knæet. De giver større bevægelsesfrihed. Og de blev ikke mindst gjort kendte, fordi tegneseriehelten TinTin går med dem.

For år tilbage blev de i folkemunde i Danmark kaldt ”14-dages-bukser”, fordi man efter sigende kunne ”gøre i bukserne” i 14 dage uden at gå på toilettet  Pokker

Ordet pokker er en forvanskning. Det betød oprindelig sygdommen kopper.

Konsonanterne var simpelt hen blevet bevidst eller ubevidst - byttet om.

Efterhånden henviste de også til andre sygdomme, især veneriske lidelser såsom syfilis. Så når man f.eks. sagde For pokker, så var det noget negativt. Noget, der antød, at en sygdom var brudt ud. Pokker stå i det, er et andet udtryk i samme skure. Eller: Pokker er løs. Det betød faktisk i gamle tider, at der var udbrudt kopper.

I dag bruges udtrykkene, især for pokker, mere afslappet. Det udtrykker en slags negativ, mild forbavselse.

Polsk rigsdag Dette udtryk sigter til forholdene i Polen fra 1572 til 1795. I den periode herskede der i den polske rigsdag (der især havde adelige medlemmer) en sådan uenighed, at næsten intet kunne vedtages. Det kom bl.a. af, at der til beslutninger krævedes enstemmighed. Ethvert medlem af Rigsdagen kunne nedlægge veto (kaldet liberum veto = frit veto), hvorved en sag kunne standses.

Udtrykket en polsk rigsdag hentyder i dag stadig væk til, at der hersker så stor uenighed, at intet vedtages. Man kan kalde det beslutningsmæssigt kaos. Det kan være, fordi der gælder en regel om veto, f.eks. for ethvert land – stort eller lille -, eller fordi partidisciplin eller grundige forberedelser lader meget tilbage at ønske.

FN’s sikkerhedsråd med dets regel om veto til hvert af de permanente medlemmer lammes ofte og kan ikke tage beslutninger (f.eks. om krigen i Syrien). EU lammes på samme vis i mange tilfælde af, at meget fortsat skal vedtages i enstemmighed.

Tænk på, hvor amerikansk politik ville være henne, hvis alle 50 stater skulle være enige, før en beslutning kunne træffes.

Derfor er udtrykket en polsk rigsdag ikke noget positivt. Og det bør man tænke på, når man diskuterer, hvordan f.eks. EU bør udvikle sig og gøre sig mere beslutningsdygtig, så Europa ikke skal gå hen og bliver irrelevant og i stedet helt være underlagt hvad store lande rundt omkring i verden beslutter.

at bogstavet blev forvekslet med andre buede bogstaver såsom m, n eller u. På samme måde havde man engang en streg over et u for at sikre, at det ikke blev forvekslet med et n eller et m.

Så fra denne oprindelige meget praktiske grund til at sætte prikken over i’et, så er det altså gledet over til at betyde, at når prikken er sat (til sidst), så er alt godt.

Potëmkin-kulisser Pynte sig med lånte fjer Dette udtryk stammer fra 1700-tallets Rusland. Zarina Katarina den Store havde en generalguvernør i det sydlige Rusland, der hed Grigorij Potëmkin (udtales: Patjomkin). Han levede i årene 1739.91.

Han var en dynamisk officer, der var optaget af mangt og meget, ikke mindst kvinder (zarinaen inkluderet). Da han i 1787 skulle vise Katarina rundt i sin del af landet, lod han forinden hele kulisse-byer opføre for at give hende det bedst mulige indtryk. De så alle velholdte og indbydende ud. Og de var fyldt med folk, der så sunde og veltilfredse ud. Zarinaen skulle få det indtryk, at egnene blomstrede under hans styre. Men inde bag kulisserne var alt som før: trist og underudviklet.

Når man derfor i dag taler om Potëmkinkulisser, så mener man, at tingene ikke altid er, som de ser ud ved første øjekast.

En pyntet ”virkelighed” svarer ikke til realiteterne.

Prikken over i’et At sætte prikken over i’et betyder, at noget er fuldstændigt, fuldkomment, at man givet det en sidste finish.

Udtrykket stammer fra fransk i det 11. århundrede, da prikken over i’et blev indført. Husk på, at alt blev skrevet i hånden dengang. Prikken skulle forhindre,

Se: Smykke sig med lånte fjer.

Pyrrhus-sejr Det er en meget dyrekøbt sejr. En sejr, hvor vinderen – selv om han sejrer i slaget – har store tab, som han ikke kan erstatte.

Udtrykket stammer fra Oldtidens Grækenland, da kong Pyrrhus i Nordvestgrækenland i år 279 f.Kr. vandt over romerne, og selv om han havde langt færre tab i soldater end romerne havde, så kunne de få nye soldater meget hurtigere, end han kunne. Som kongen selv sagde: Jeg har ikke råd til flere sejre af den slags, for så må jeg tid sidst gå hjem helt alene.

I overført betydning kan udtrykket også bruges både inden for forretningsverdenen, i sport, i politik, osv.

Q Quo vadis ?

Det er latin og betyder: Hvor går du hen?

Ifølge legenden var det apostlen Peters ord til Jesus under flygten fra Rom. Udtrykket er også titlen på enberømt roman af Henrik Sienkiewicz.

R Rabundus Dette er navnet på en domherre, der levede i Lübeck omkring 1420. Da han var død, blev han begravet bag alteret i byens domkirke. Det viste sig efter hans død, at han havde begået bedragerier. Måske var det derfor legenden lod ham gå igen. På sine genfærds-togter lagde han en blomst på den af de endnu levende domherrers stol, som næste gang skulle dø. Men det var åbenbart i blomsten, ikke i den afdødes vilje, at kraften lå. For da en domherre opdagede en blomst på sin stol og uden at nogen så det kastede den over på en kollegas stol, så var det kollegaen, der gik Rabundus, dvs. døde.

Radbrækning Navnet kommer af det tyske ord Rad, der betyder hjul. Radbrækning var en middelalderlig straf, der bestod i, at den dømtes knogler blev knust af bøddelen og hans legeme derefter flettet på et hjul, der var rekjst på en stage. Indtil den 16. århundrede blev straffen brugt både på levende og henrettede forbrydere. Senere blev den kun anvendt over for døde.

Ramaskrig Dette er et udtryk for vrede, forbitrelse eller forargelse. Det har navn efter byen Rama i Palæstina, hvor profeten Jeramias udtrykte sin vrede over Israels synd.

Regne skomagerdrenge Det kommer fra en gammel skik, hvor skomagerne holdt fri om mandagen (Blå Mandag eller Skomager-Mandag). De mange skomagerdrenge løb rundt i

gaderne – især når der skete noget spændende. Ofte flød Københavns gader over, når det øsregnede, og så plaskede skomagerdrengene med bare ben rundt i vandet eller sejlede omkap på de svømmende rendestens-brædter.

Så udtrykket det øsregner er derfor lige siden blevet til: det regner skomagerdrenge - også på andre dage end mandag!

På tysk er det tilsvarende udtryk: es regnet Bauernjungen, så her må det være bondedrengene, der fór lystigt omkring, når regnen faldt i stimer. Og på engelsk hedder det: it rains cats and dogs. Man mener, at dette udtryk stammer fra 1600tallets England, hvor øsregn i de meget snævre og ulækre gader ofte førte døde/druknede katte og hunde med sig.

Rent mel i posen Det er et udtryk fra dengang, hvor bønderne skulle betale akcise (told, afgifter), når de tog ind til København for at sælge deres varer på markedet. Ved hver indfaldsvej til byen lå de såkaldte akciseboder (nogle af husene er der endnu).

Her tjekkede ”tolderne”, hvad bonden havde med, og hvad afgiften var. Og så betalte han. For at sikre sig, at der ikke var skjult andre varer i melsækkene eller andre sække med varer til lav afgift, havde opkræveren en lang metalpind, han kunne stikke igennem poserne/sækkene. Derved kunne han opdage eventuelt snyd. Han kunne med andre ord på denne måde konstatere, om bondemanden havde rent mel i posen”.

I overført betydning bruges udtrykket i dag til at sige, at en person siger sandheden og ikke skjuler noget.

Revyernes revy

Dette er et årligt arrangement i august i Cirkusteltet på Dyrehavsbakken. Det arrangeres af Skuespillerforeningen af 1879. Og her vises de bedste numre fra sommerrevyerne landet over. Og der uddeles en række priser.

I 2015 gik prisen som Årets Revykunstner til min gamle ven, Ernst Trillingsgaard fra Aalborg. Et STORT tillykke med denne meget velfortjente hæderspris!

Roskilde-freden 1658 Denne fred mellem Danmark og Sverige var Danmarks største tab nogensinde og Sveriges største gevinst. I 1657 havde den danske konge Frederik III (Christian IV's søn) erklæret Sverige krig. Han ville vinde de områder tilbage, Danmark havde tabt ved Brømsebro-freden i 1645 (Halland, Øsel, Gotland og det midterste Norge). Den svenske konge Karl 10. Gustav var i Polen med sin hær. Han tog straks handsken op, gik lynhurtigt med sin 7.000 store hær op gennem Jylland, gik over isen (det var vinter) til Fyn, videre over isen til Langeland, Lolland-Falster og sidst til Sjælland. Kong Frederik blev totalt overrumplet og bad om fredsforhandlinger. Først i Vordingborg, så i Høje Tåstrup præstegård og til sidst i Roskilde.

Svenskerne startede med store krav. De ville have: Skåne (med Bornholm), Halland, Blekinge, Anholt, Læsø, Samsø, Hven, Saltholm, Møn, Island og Færøerne.

Efter få dage reduceredes deres krav betydeligt. Og den aftale, som til sidst blev underskrevet i Roskilde Domkirke måtte Danmark afstå Skåne (med Bornholm), Halland, Blekinge, Bohuslen og Midtnorge.

Det er denne fredsaftale, der bærer navnet Roskilde-freden. Da den skulle underskrives, sagde den danske

chefforhandler: Bare dog min hånd ikke kunne skrive!

At Bornholm og Midtnorge snart gjorde oprør og blev fri af Sverige, og at svenskerkongen lod sine tropper blive i Brønshøj-området og i begyndelsen af 1659 forgæves forsøgte at gøre erobringerne færdige ved at indtage København, ændrede ikke meget. Danmark var reddet.

Men Frederik III blev så trist over tabet, at han forlangte vinduerne mod øst i sit slot, Christiansborg, muret til, så han ikke længere kunne se over mod Skåne. Og et par år senere indførte han enevælden, så adelen ikke længere havde den magt, den havde før. En enevælde, der kom til at vare 188 år indtil demokratiets indførelse også i Danmark i 1849.

Roskildesyge Dette er som bekendt en voldsom maveinfektion, der giver opkastning, diarré og ondt i maven. Den kaldes på engelsk Norwalk desease, fordi den engang tog et voldsomt omfang blandt de fleste børn på en skole i byen Norwark i Ohio i USA. Og hvorfor hedder den Roskildesyge på dansk? Fordi ca, en tredjedel af Roskildes indbyggere blev ramt af den i vinteren 1935. Og da Ugeskrift for læger året efter beskrev epidemien, gav det den navnet: Roskildesyge.

Rubicon Denne flod var i Oldtiden grænse mellem Gallia Cisalpina og det egentlige Italien.

Den udmundede i Adriaterhavet lige syd for Ravenna. I år 49 f.Kr. begyndte den romerske borgerkrig ved, at Cæsar med

sine tropper overskred Rubicon nordfra.

"Alea jacta est", som han sagde.

"Terningerne er kastet!".

forsvarsstilling, hvor man ikke kunne blive angrebet bagfra. I nyere tid betyder det snarere, at der ikke er nogen retrætemulighed - altså noget negativt.

Ruskomsnusk

2) Skriften på væggen: Det kommer helt tilbage fra Daniels Bog i det gamle testamente. Ved en given lejlighed viste en hånd sig, mens den skrev noget på væggen. Udtrykket står for et dårligt varsel , et varsel om noget ondt.

Ruskomsnusk - hvad kommer det ord af?

Og hvad betyder det?

Dette er en skødesløs sammenblanding af forskellige tilfældige ingredienser, f.eks. til en madret. Det er en meget gammel ret ofte med masser af friske ærter. På Sjælland kaldes en sådan ret for "amagergryde". I Sønderjylland hedder den "snysk". Og andre igen kalder den "søbeærter" eller "mælkevælling".

Ordet kommer fra plattysk husk und snusk, der egentlig betyder noget hurtigt sammenrystet og affald.

Der er også nogen, der sammenligner den med Middelhavs-retten ratatouille. Men det kan vist ikke siges at ramme plet.

Måske man kan sige, at ratatouille er én form for ruskomsnusk.

Ryggen mod muren Når man har ryggen mod muren, så kan man ikke se skriften på væggen.

Hvem har sagt det?

Det korte svar er: Det har JEG sagt.

Mange gange. Og meningen er ligetil og selvforklarende.

Oprindelsen er naturligvis de to selvstændige udsagn:

Ræv bag øret Dette er et gammel udtryk fra Middelalderen. Det er baseret på en folkelig tro på, at meget udtående øren tydede på snuhed. Man brugte på tysk udtrykket: Etwas hinter den Ohren haben (have noget bag ørerne).

Allerede i Oldtiden havde fabler beskæftiget sig med rævens snuhed. I løbet af 1600-tallet blev ræven direkte et symbol på snuhed. Den danske folkeminde-samler Peder Syv (1631-1702) taler om at have en ræv i ærmet (datidens vide ærmer var gode til at holde noget skjult i). I Svend Grundtvigs værk Danske Folkeæventyr fra 1876 findes der et kort eventyr, hvor en virkelig ræv tager bo bag en mands øre og får syv hvalpe.

I nyere tid brugte tegneren Alfred Schmidt (1858-1938) altid at tegne Venstre-lederen I.C.Christensen med en ræv bag øret. Det morede iøvrigt IC selv.

Den dag i dag betyder udtrykket, at en person har en ræv bag øret, at vedkommende en snu og udspekuleret.

Man skal tage sig i agt, når man har med ham eller hende at gøre.

1) Ryggen mod muren: Det kommer fra engelsk i det 19. århundrede. Det betød en god

Rævekage

Alle ved, at en hunds ekskrementer hedder en hundelort. Ko'ens kaldes en kokasse, hestens hestepærer, og en fugls hedder fugleklatter. Men vidste du, at rævens efterladenskaber hedder en rævekage? Og der er det særlige ved ræven, atd en modsat de fleste andre dyr gemmer sine "kager" så godt, den kan. bag buske og blade eller andre steder, der ikke er umiddelbart synlige. Et venligt dyr? Et hensynsfuldt dyr? Måske et genert dyr? I hvert fald, sådan er det.

Men order rævekage har også et par andre betydninger.

Det er også en plante fra Sydasien. Den bedder også en bræknødplante. Dens nødder bruges i nervemedicin. Nødderne er runde og hårde. De smager bittert og indeholder bl.a. stryknin, der er en stærk gift.

Og endelig er der betydningen en rævekage, der er en aftale. Noget man aftaler i det skjulte for at føre nogen bag lyset og selv opnå en fordel. Det kan f.eks. også være en politisk rævekage, hvor politikere i det skjulte aftaler noget, der undgår demokratisk kontrol. Og her er vi tilbage til ræven, der som nævnt forretter sin nødtørft i det skjulte. Så det hele hænger på en måde godt sammen med ordet rævekage.

Rævesøvn Når man siger, at noget sover rævesøvn, så mener man, at de lader, som om de sover.

De gør det ikke. Måske holder de det ene øje lidt på klem. Der er noget lumsk i det.

De vil have folk til at tro, de sover og ikke hører eller ser noget. Men det gør de.

Hvorfor hedder det rævesøvn? Det gør det, fordi man anser ræven for at være meget snu. Den lader som om den ligger og sover.

Og pludselig farer den i struben på en høne eller en fugl, der kommer tæt forbi den.

Man taler også om haresøvn med nogenlunde samme betydning. Det er et kneb, en hare af og til bruger for ikke at blive opdaget. Af jægeren. Eller af ræven.

Rød tråd Der går en rød tråd gennem det, siger man.

Det er et udtryk, der stammer fra den britiske flåde. Den havde for flere hundrede år siden det problem, at en masse af dens tovværk blev stjålet, og man kunne ikke opspore det igen. Derfor begyndte man at væve en rød tråd igennem alle tovværk. Så kunne de formastelige tyveknægte lettere blive fundet og tovet bragt tilbage til marinen. Metoden bruges stadig. I dag er den dog raffineret på den måde, at mens tov fra flådestationen i Portsmouth stadig har den røde tråd indbygget, så et tovværket fra stationen i Plymouth gulgrøn. Den danske flåde brugte metoden indtil år 1900.

I dag bruges udtrykker den røde tråd for at sige, at der en en sammenhæng i tingene.

Det kan også bruges i betydningen et tegn.

Røven af 4. Division Da den danske hær i februar 1864 i nattens mulm og mørke havde rømmet Dannevirke og derefter blev slået på Dybbøl i april, trak resterne af hæren sig hastigt tilbage i forskellige retninger. 4. division under general Hegermann-Lindencrone forsvandt i hast nordpå i Jylland og opgav bl.a. den stærke fæstning i Fredericia. Den kom i lidt kamp ved Lundby syd for Aalborg og smuttede så bl.a. over til Mors.

Man sagde dengang, at det eneste prøjserne hele tiden så, var "røven af 4. division".

Røven i vandskorpen Vandskorpen er en vandmasses øverste, tynde lag.

Så når man siger, at nogen hænger med røven i vandskopen, så er det slang og betyder, at man er så langt nede, at det er lige før, man rører vandet. Og i almindelige tale betyder det, at man befinder sig i en meget presset situation, hvor det er meget tæt på at gå galt, f.eks. tæt på at gå konkurs.

S Saint Patrick’s Day Det er den 17. marts, og den er Irlands nationaldag. Hvorfor er den det? Fordi den er opkaldt efter landets første biskop Saint Patrick, der døde som 76-årig den 17. marts 461 e.Kr. Han var oprindelig født i det romerske England, men kom til Irland for at indføre kristendommen. Det siges, at han brugte den tre-bladede shamrock (trekløver) til at forklare de irske hedninge om den hellige treenighed.

Denne grønne shamrock bæres af alle irere, i hvert fald på Saint Patrick’s Day. Og den er også skyld i, at Irland og irere ofte forbindes med farven grøn. Dagen fejres af irere og af mange andre verden over. Og det er vist den eneste nationaldag i et andet land, der altid fejres med en stor reception i Det Hvide Hus i Washington – og altid med irske toppolitikere som nogle af æresgæsterne.

Salomonisk løsning

En salomonisk løsning er en løsning, der er klog og vis - og som forsøger at tilgodese begge parter i en sag. Udtrykket stammer fra den bibelske kong Salomon, der fødtes omkring år. 1000 f.Kr., og som var en af kong Davids sønner. Han var konge i Israel i årene 970-928 f.Kr. Og det var ifølge beretningerne ham, der byggede det første tempel i Jerusalem.

Kong Salomon er altid blevet beskrevet som særdeles vis og forstandig. Han delte sol og vind lige. Derfor har han naturligt nok givet navn til udtrykket en salomonisk løsning.

Sandwich Vi ved alle, hvad en sandwich er: to stykker brød lagt oven på hinanden med noget godt (kød, ost, salet, etc) ind imellem.

Men kender du også historien bag navnet?

Den er lidt hyggelig.

Jarlen af Sandwich (et sted i Kent i det sydøstlige England) hed engang John Montagu. Han var den 4. Jarl (Earl) af Sandwich og levede i årene 1718-92. Han var en meget kendt og respekteret politiker med flere ministerposter på sit CV. Men han var også en inkarneret kort-spiller.

Han spillede kort med vennerne, så snart han kunne se sit snit til det. Og han var så ivrig en spiller, at han ikke ønskede at afbryde sit spil bare for noget så prosaisk som at spise. På den anden side ville han heller ikke tilsøle kortere med madrester af forskellig slags. Derfor bad han sin tjener om hver gang at lave én eller snarere flere sammenklappelige madder. Så kunne spisning og spil fint finde sted samtidig.

Sandwich’en var opfundet.

Folk, der ikke sætter så stor pris på kortspil, har opfundet et spin om, at det

nok var, mens den gode Jarl arbejdede konstant på sit kontor, at han bad om en mellemmad, så han kunne spise uden at grise i kongens papirer 

Sankt Gertrud - glansen er gået af Sankt Gertrud Sankt Gertrud levede i årene 626-59 og var abbedisse i Brabant - faktisk i nærheden af hvor vi bor her i Belgien, dvs. leder af et nonnekloster. Hun blev senere gjort til helgen for de vejfarende. Og træskårne billeder af hende blev ofte sat op langs vejene. De var som andre helgenbilleder malet og forgyldte. Men vejr og vind fik efterhåndende forgyldningen til at falde af.

Den danske sprogforsker og præst Peder Syv (1631-1702) skrev om det på denne måde: "Ingen skal forsmå Sankt Gertrud, fordi glansen er gået af hende!". Med andre ord: man skal stadig ære helgener, selv om glansen er gået af dem.

I nutiden betyder udtrykket snarere tabt skønhed - eller at tingene ikke længere er så kønne, som de plejede at være!

Sarah Bernhard kage Dette er en lækker konditorkage, der består af en stor makron med en top af chokoladecreme og overtræk af chokolade.

Den blev lavet første gang i 1911 af den kendte konditor Johannes Steen, der havde butik på Amagertorv 9 i det centrale København, og kagen gik hurtigt sin sejrsgang over det meste af verden.

Anledningen til denne nyskabelse var, at konditoren ville markere, at den berømte franske skuespiller Sarah Bernhardt (18441923) var på besøg i København, bl.a. for at signere sine memoirer.

Der var gennem 1800-tallet og senere en tradition for at opkalde kager efter kendte personer. Der fandtes f.eks. også en Johanne Louise Heiberg kage. Og en Rubinstain-kage. Så den franske berømthed skulle ikke stå tilbage.

Schweizergarden Dette er verdens ældste og stadig eksisterende hær. Den blev grundlagt i 1506. Den er Vatikanets hær . Den bestod – og består stadig – af 80-90 mand. Og soldaterne er fortsat først og fremmest rekrutteret i Schweiz. Det er en stor ære for unge schweizere at blive hyret til dette job.

September Navnet september kommer af det latinske ord septem, der betyder syv. Denne måned var nemlig årets syvende måned ifølge den gamle romerske Numa-kalender. I den begyndte året den 1. marts. I vores nutidige kalender er måneden som bekendt den 9. i året.

Det gamle danske navn for denne måned er Fiskemåned. Det hed den, fordi det var nu, man fangede de fede høstsild, som blev nedsaltet og gemt til vinteren. Disse sild var også en kærkommen fastespise i de katolske lande. Den store eksport af de fede høstsild var den økonomiske baggrund for Danmarks stilling som stormagt i 1600tallet.

September havde også sit eget særlige vers i gamle dage i Danmark: Nu skal bonden sit korn udtærske, Og fiskeren fanger silden ferske.

Svineflæsk jeg gerne æde må, Dejligste fåremælk og gedemælk også.

De gamle danske vejrvarsler har også noget at bidrage med for september: • • •

Det bliver mildt vejr i julen, hvis trækfuglene er borte, inden september er forbi Lyn og torden i denne måned lover en kold jul med megen sne Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen

Der er to såkaldte Tycho Brahes dage i denne måned: den 16. og den 18.

Dagens længde aftager med 2 timer og 16 minutter i løbet af måneden. Den laveste målte temperatur i september måltes i 1886 og var på minus 5,6 grader. Den højeste temperatur var i 1906 og var på 32,3 grader. Nedbøren veksler mellem 18 mm ( i 1947 ) og 162 mm ( i 1994 ).

Den 23. september er efterårsjævndøgn, dvs. at dag og nat er lige lange.

Endelig er det i september, at trækfuglene flyver sydpå. Og de yngledygtige ål begynder deres lange rejse til Saragossahavet ved Latinamerika.

Hvis man vil læse mere om SEPTEMBER måned, kan man gøre det her: http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/ September.htm Sinkadusen Udtrykket stammer fra et fransk og middelnedertysk terningespil. Hvis man i dette spil fik først et slag med fem øjne (fransk: cinque og ældre tysk: sinke) og derefter et slag med to øjne (ældre fransk: doues – ældre tysk: dus), så var man meget uheldig. Man havde fået én på sinkadusen!

I dag står udtrykket for modgang eller uheld. Det kan også betyde et kraftigt slag i hovedet.

Sisyfos-arbejde Den græske digter Homer ( ca. 8. årh. f.Kr.) fortæller i Odysseen om den græske kong Sisyfos. Han skal på et tidspunkt bøde for sine mange synder, herunder sin hyppige hybris. Han bliver derfor sat til at rulle en stor sten op ad et højt bjerg. Lige før toppen ruller stenen hver gang ned igen. Så det er om og om igen.

Derfor er betydningen af udtrykket Sisyfos-arbejde i dag, at der er tale om et anstrengende og nytteløst arbejde, som ikke giver nogen resultater.

Skagen 1. Skagen – Danmarks top, lysets land.

Hvorfor er der her klart mere sol, end der er i de fleste andre dele af Danmark?

Fordi byen og området er omgivet af vand på tre sider og derfor næsten er som en ø.

Der er for lidt land til at opvarme luften, så den kan stige op, blive afkølet og give regn.

Samme fænomen gælder i Veddinge Bakker og på Bornholm.

2. Historie: Skagen Odde var for 4-500 år siden dækket af græs, og området blev især brugt til at opdrætte heste, der blev solgt til krigsbrug i andre lande. Fiskeri var der ikke meget af dengang. Der var også masser af træer. Men da befolkningen gik i gang med at fælde dem (til skibe, brændsel og til flere græsmarker) startede en katastrofe. Sandet tog over med stor hast. I 1795 måtte Skagens gamle røde kirke lukke, inventaret blev fjernet sammen med en del af murene. Tilbage stod døbefonten, mure op i ca. 1 ½ m højde og kirketårnet.

Tårnet blev senere malet hvidt og brugt som sømærke. Den nye kirke blev bygget inde i Ny-Skagen meget senere ( i 1910 ).

Jernbanen kom til Skagen fra Frederikshavn omkr. 1900 og havnen blev åbnet kort efter. En egentlig vej til Skagen blev først færdig i 1932!

3. Det oprindelige Skagen, Gl. Skagen, eller Højen (på lokalsprog Høwi) er i dag i høj grad præget af turismen, ikke mindst via de 3 tidligere badehoteller (Jeckels, Traneklit og Skawklit), der nu er moderne time-share boliger. Det giver liv hele året rundt. Ruths Hotel er blevet gennemmoderniseret i 2004 og er et af landets bedste hoteller. Hotellets Restaurant og dets Brasserie er i særklasse med den kendte franske køkkenchef Michel Michaud i spidsen.

Jeckels blev startet som badehotel af Rudolf Jeckel i slutningen af 1800-tallet.

Det levede i mange år en hæderkronet tilværelse med tusindvis af gæster fra nær og fjern, ikke mindst fra København.

Statsminister Stauning var en hyppig gæst i sine velmagtsdage. Så der er nok blevet røget nogle store cigarer og drukket dygtigt med brændevin i de gamle saloner dengang.

Ny-Skagen opstod med fiskeriets og havnens udvikling. Det var også her, at Skagens-malerne levede og huserede (se nedenfor). Ulempen ved Ny-Skagen er, at der af og til lugter fælt af fisk (inkl. halvrådden fisk). Det gør der aldrig i Gl. Skagen!

4. Om besøg i Skagen: prøv at undgå skoleferien. Så er ALLE deroppe. Køer (af biler og mennesker, altså) alle steder – børn ”med lyd på” i resten af stederne.

Herudover er alle sæsoner Skagensæsoner. Også vinteren.

5. Ideer i Gl. Skagen: Solnedgangskiosken ligger fantastisk. Og er solen på himlen (eller rettere: hvis man kan se solen på himlen!), så findes der ikke noget bedre

sted at se den gå ned! Det ser næsten ud, som om havet koger, når den langsomt sænker sig ned i det. Og traditionen er, at alle klapper i samme øjeblik solen er forsvundet bag horisonten.

Sømærket oppe på klitten oven for Ruths Hotel giver en fantastisk udsigt i alle retninger. Også om aftenen med en fænomenal stjernehimmel og skibene, der glider majestætisk af sted ude på havet.

Hvordan kan man for resten i mørke se, hvilken vej et skib sejler? Nemt. Det laveste lys er i forstavnen. Eller sagt på en anden måde: hvis de to lys står lige lodret over hinanden, må man se at komme væk i en fart. Så styrer skibet lige imod dig!

6. Badning: man kan bade lige neden for Gl. Skagen. Pas på understrømmen. Det er dog meget bedre at tage over på Kattegatsiden for at bade. Ikke langt væk.

7. Stranden: gå lange ture. Se hvordan den ændrer sig hver eneste dag. Man kan også gå på de afmærkede stier inde i klitterne.

En super-ide: gå Grenen rundt! Start i Gl. Skagen mod nord. Forbi det hvide fyr, ud på Grenens spids og tilbage langs østkysten, via havnen (tid til en hotdog og en kold øl!) , videre ud til Klitgården, op forbi den tilsandede kirke og tilbage til Gl. Skagen. Den tur er på 23 km og varer ca. 5 ½ time. Alletiders oplevelse på alle måder!

8. Andre gå- eller cykelture: Prøv Flagbakken (mellem landevejen og den tilsandede kirke). Fantastisk udsigt over de to have. Og et fast udkigspunkt for ornitologer, da masser af trækfugle passerer her. Inkl. mange rovfugle.

Smut ud til Klitgården, der blev bygget i 1912 som folkets gave til Christian X og Alexandrine. For få år siden solgte kongefamilien stedet, der nu er indrettet til refugie, hvor man kan leje sig ind, hvis

man er i gang med at skrive en bog, eller lignende. Inspirerende omgivelser.

Apropos cykler: de kan lejes på Skagen Cykeludlejning i Ny-Skagen.

9. Skagen Naturcenter: Dette er et MUST. Ligger nord for Ny-Skagen ud mod radarstationen (som i øvrigt er under afvikling). Centret er tegnet af Jørn Utzon og er MEGET flot. Det fortæller via film, plancher og interaktive medier om alt vedrørende Skagen Odde området. Man kan endda hilse på en rigtig levende hugorm! Centrets naturvejledere giver gerne yderligere forklaringer om mangt og meget. Der er også en hyggelig café i centret.

10. Grenen er selvfølgelig også et absolut MUST. Den forlænges hvert år med ca. 10 meter med sand, der af havet føres frem fra vestkysten ( fra omkring Gl. Skagen og sydpå ). Der er 65 km til den svenske kyst, så I kan prøve at regne på, hvornår Danmark igen bliver landfast med Sverige!

Grenens udseende skifter hele tiden – også vejen derud. Der lever sæler i området. En sommer mødte vi en meget ”venne-sæl” ungsæl, der åbenbart nød vort selskab så meget, at den hele tiden kom nærmere.

Og husk så, at Grenen IKKE er Danmarks nordligste punkt. Dette ligger tæt på det hvide fyr – vest for Naturcentret og radarstationen.

11. Inde i Ny-Skagen er der meget at se.

Skagen Museum, selvfølgelig med alle de dejlige Skagen-billeder. Anchers Hus tæt på. Drachmanns Hus i den anden ende af byen ( her er der Drachmann-aftener om sommeren ). Kirken ( tegnet af arkitekt Ulrik Plesner ) er et besøg værd. Det er fiskehusene på havnen også – bygget af arkitekt Thorvald Bindesbøll.

Lidt om havnen: Carstensens travle skibsværft; fiskekuttere og lystsejlere

( især svenskere ). Skagen Fiskerestaurant på kajen. Nibe Hansens kendte fiskehandel – også på kajen. Og meget, meget mere.

12. Indkøb: ”Torvehallen” – en bygning lige ved siden af Rådhuset ned mod havnen. Her er diverse meget spændende specialiteter til salg - lige fra vin, særlige spirituosa, supergodt brød, kaffe, te, chokolader, oste, frugt til grønt og andre madvarer. Slagter Munch på hovedgaden ( tæt på Anchers Hus ) er nok en af Danmarks bedste. Ostebutikken på Havnevej kan stærkt anbefales – både for ostene ( prøv den bornholmske ”Klemensker” ) og for de særlige jyske rugkiks. Meget bedre end de bornholmske.

Af supermarkeder er Superbrugsen i NySkagen meget god , og det er ”EuroSpar” på Nordsøvej også.

13. Spisesteder: ”Pakhuset” på havnen er det bedste inde i Ny-Skagen. Ude som inde. ”Bodilles Kro” er især god, hvis man vil have god dansk mad, inkl. fisk. Italieneren ”Toscana” på Havnevej er også anbefalelsesværdig. Alle er åbne året rundt.

Ude i Gl. Skagen er restauranten på ”Ruths Hotel” hel i top. Også med priserne. ”Sømærket” er virkelig godt og hyggeligt.

Hertil kommer restauranten ”Hyttefadet” og ”Gl. Skagen”. Åbningstiderne skifter med årstiderne.

Endelig skylder man sig selv at besøge restaurant ”De 2 Have” ude ved Grenen.

Lækker mad – og lækker betjening. Den holder om sommeren åben både til frokost og om aftenen. Men ved frokosttide har man naturligvis den ekstra oplevelse, at man kan se to have og alle klitterne, mens man stornyder de valgte retter. Og i slutningen af august afholdes ”Skagen Revyen” om aftenen på denne restaurant – inkl. Middag. Kan stærkt anbefales.

Er man til bar-ting, er ” Skaw-Kroen” på

Skomager – bliv ved din læst

Havnevej i Ny-Skagen stedet at gå. Ikke

Dette udtryk stammer helt fra Alexander den Stores tid. Han levede 356-323 f.Kr. Alexanders store hofmaler hed Apelles.

Han var kendt for at udstille sine billeder på en sådan måde, at han selv uset kunne studere folks reaktion. En dag ændrede han en detalje ved en sko på et maleri for at studere folks reaktion. En skomager bemærkede fejlen. Men da han fortsatte med at kritisere den måde, benene var malet på, ville Apelles ikke længere høre på ham. Ikke bør en skomager dømme ud over skoen, udbrød Apelles. Og det blev til et ordsprog dengang. Det er så senere blevet til: Skomager – bliv ved din læst!

mindst til alverdens øl, inkl. de gode belgiske! Og ”Skagen Bryghus” fra 2005 er helt i en klasse for sig selv – inde såvel som ude.

Vil man bare have eftermiddagskaffe kan ”Strandhotellets Cafe” i Gl. Skagen anbefales, især hvis man tager deres ypperlige medaljer i mega-størrelse!

14. Udflugter: Masser af muligheder, især hvis man er i bil. Her er blot nogle stykker: Nordsøcentret i Hirtshals; Ørnecentret i Tuen ved Ålbæk; Råbjerg Mile; Råbjerg Kirke med bl.a. Aksel Schiøtz’s grav; Kandestederne (man kan også gå dertil langs Vesterhavet); Skiveren (Jens Otto Krags gamle sommerresidens); Tversted Plantage. Og naturligvis Frederikshavn med alt hvad den kan byde på.

Skidne æg Som de fleste ved, hører æg til påskens vigtige spise. Sådan var det også i gamle dage. Og dengang var det sådan, at man aldrig måtte udføre fysisk arbejde på helligdage. Derfor blev der aldrig gjort rent skærtorsdag og langfredag. På påskelørdag var der derfor beskidt – og dagen var af den grund vaskedag. Den blev kaldt skiden lørdag eller skidtlørdag. Og de mange æg, man spiste på denne dag, hed derfor ganske naturligt ”skidne æg”. Det er nu en frokostret bestående af halve smilende æg i sennepssovs.

I dag betyder udtrykket, at man ikke bør udtale sig om noget eller gøre noget, man ikke har forstand på.

Skomagerdrenge Man siger, at det regner skomagerdrenge.

Det betyder, at det øsregner. Hvor kommer udtrykket fra?

Det kommer fra en gammel skik, hvor skomagerne holdt fri om mandagen (Blå Mandag eller Skomager-Mandag). De mange skomagerdrenge løb rundt i gaderne – især når der skete noget spændende. Ofte flød Københavns gader over, når det øsregnede, og så plaskede skomagerdrengene med bare ben rundt i vandet eller sejlede omkap på de svømmende rendestens-brædter.

Så udtrykket det øsregner er derfor lige siden blevet til: det regner skomagerdrenge - også på andre dage end mandag!

På tysk er det tilsvarende udtryk: es regnet Bauernjungen, så her må det være bondedrengene, der fór lystigt omkring, når regnen faldt i stimer. Og på engelsk

hedder det: it rains cats and dogs. Man mener, at dette udtryk stammer fra 1600tallets England, hvor øsregn i de meget snævre og ulækre gader ofte førte døde/druknede katte og hunde med sig.

Skylla og Kharybdis Dette er navnene på to hav-uhyrer i græsk mytologi. Den ene, Skylla, bor i en grotte, og den anden, Kharybdis, bor lige overfor og sluger af og til al havvand og spytter det ud igen. I legenden tænkes der ofte på Messina-strædet mellem Sicilien og Calabrien. De to uhyrer sidder på hver sin side og gør livet farligt for enhver, der kommer forbi.

Udtrykket bruges i dag til at beskrive to lige store farer. Det svarer til at skulle vælge mellem pest og kolera.

Slag på tasken I gammel tid var tasken i dette tilfælde en prangerpung. Det vil sige en særlig tilsnøret stor læderpung, hvor man havde sine penge. Blandt andet hestehandlere var kendt for at have en prangerpung. I stedet for at åbne den og møjsommeligt tælle efter kunne man slå på den og efter lyden af mønter og sedler hurtigt anslå, hvor meget der var i pungen. I visse tilfælde kunne der også være tale om en patrontaske.

I dag betyder udtrykket et slag på tasken et gæt. Og det svarer meget godt til den oprindelige betydning.

Der er af og til nogen, der siger et skud på tasken. Men det er en bevidst eller ubevidst en sammenblanding med en anden vending, et skud i tågen. Det betyder, at man gætter helt ud i det blå, det vil sige uden at have nogen basis for sit gætteri overhovedet.

Skære alt over én kam Den hollandske filosof og humanist Erasmus af Rotterdam (1466-1536) bruger talemåden: Gøre alle sko over én læst.

Dette udtryk blev senere almindeligt i Tyskland. Her havde man samtidug vendingen: at skære over én kam. Det betød, at frisøren, når han klippede hår, løftede dette op med en kam og så klippede tværs over. I Danmark man vi vistnok fået begge vendinger fra tysk, og de er blevet blandet sammen. Så på den måde opstod udtrykket: at skære alt over én kam. Vor egen Peder Syv (1631-1702) bruger vendingen et sted i sine skriverier.

Slaraffenland

I dag betyder udtrykket at skære alt over én kam, at man ser bort fra alle nuancer.

Man generaliserer. Man ser alt på samme måde.

På engelsk siger man i stedet: the land of milk and honey.

Dette ord kommer af det tyske ord Schlaraffe, der betyder lediggænger eller dovendidrik. Det er dannet af ordene Slur, en dagdriver, og Affe, abe. Et slaraffenland er et eventyrland, hvor man intet behøver at bestille, hvor stegte duer kommer flyvende lige ind i munden, etc.

Der findes spor af dette eventyr hos grækerne i Oldtiden. I de nordlige dele af Europe er det først kendt fra 1500-tallet.

Og brødrene Grimm har det med i et af deres eventyr.

Smed – at rette smed for bager

Dette udtryk kommer fra den norskdanske digter Johan Hermann Wessel (1742-85). Han skriver i sit digt Smeden og Bageren (fra 1777) om en særlig begivenhed i en landsby. Digtet er skrevet for på humoristisk vis at kritisere retsvæsnet og manglen på fornuft i samfundet. Smeden havde forbrudt sig.

Men da man i denne landsby kun havde én smed, men to bagere, henrettede man som straf den ene bager. Dommeren fandt ”intet i loven hvorved forbuden er for smed at rette bager”. En senere forkortet form af citatet er mere almindelig og helt forkert: at rette smed for bager. Det var jo ikke smeden, der blev henrettet i stedet for bageren.

selvbevidst krage, så den satte påfuglefjere ind blandt sine egne fjer og blandede sig derefter med påfuglene.

I dag betyder udtrykket for smed at rette bager, at det man gør eller foreslår at gøre er fuldkommen uretfærdig.

Når man i gammel tid bandt en sæk sammen foroven for at lukke den, hed det øverste stykke af sækken (i fagsprog) snøvsen. Når bindingen gik op, så sækkens indhold løb ud, gik den fra snøvsen.

Tricket blev snart pådaget af de gode påfugle. De pillede de lånte fjer af kragen og sendte den hjem til sig selv igen.

Udtrykket bruges den dag i dag (også somme tider i formen: pynte sig med lånte fjer) og det betyder, at man påtager sig æren for andres arbejde. Man snyder på vægten, som man også siger. Og det jo i hvert fald ikke så godt.

Snøvsen

Smoking Dette er navnet på en sort, hvis eller rød herrefestdragt. Oprindelig var herrers festdragt altid kjole og hvidt. Men efterhånden opstod den skik, at når herrerne efter middagen trak sig tilbage til rygeværelset, så tog de en mere afslappet jakke på, ofte over kjole og hvidt jakken for at undgå røg på tøjet. Deraf kom begrebet smoking-jakke.

En charlatan tog engang smpking jakke på til et part i en klub. Denne klub hed "Tuxedo". Derfor kalder amerikanerne i dag en smoking for en tuxedo.

Smykke sig med lånte fjer Dette udtryk stammer helt tilbage fra den oldgræske fabel-digter Æsop (620-560 f.Kr.). Denne fabel fortæller om en krage (eller en allike), der fandt nogle påfuglefjer. Det var en meget stolt og

Når man i dag siger, at en person går fra snøvsen, så mener man, at han eller hun mister besindelsen og ikke har styr på sig selv eller sine tanker.

Solemærker Udtrykket et solemærke kommer fra ældre dansk juridisk sprog. Det var betegnelsen for et døgn. Inden trende solemærker, står der i Danske Lov fra 1683. Det vil sige tidsrummet inden for de to tidspunkter, hvor solen stod i samme position (ved samme mærke).

Betegnelsen solemærke blev af og til også brugt om julemærke (se dette). De var mærker, bonden satte på sin loftsbjælke hver af de 12 juledage for at ”vide”, hvordan vejret (solen) blev hver af de kommende måneder.

Derfra kommer udtrykket: efter alle julemærker at dømme. Det er senere blevet forvansket til: efter alle solemærker at dømme.

Sommerfugle i maven Vort nervesystem er delt i to dele: det vi har kontrol over, og det der styrer sig selv, det såkaldte autonome nervesystem.

Når vi via sanserne modtager signaler fra omverden, f.eks. ved syn eller lyd, transmitteres de til hjernen ved elektrokemiske signaler. Her bearbejdes de og bliver bevidstgjorte. Når man ind imellem ud over de almindelige sanseindtryk kan føle ”sommerfugle i maven”, sitren i knæene eller hjertebanken, er det fordi en del af signalerne transmitteres via det autonome nervesystem. Man ved ikke med sikkerhed hvorfor. Men det tjener måske til at gøre os ekstra opmærksomme på en fare eller en glæde.

SOS Dette er fra 1908 det internationale signal, der bruges – især af skibe – i en nødssituation. På morse-sprog er det meget enkelt: . . . - - - . . .

Det kan naturligvis på samme måde også bruges som lyssignal.

Se denne lille YouTube illustration af både lyd og lys: https://www.youtube.com/watch? v=MKZ6rlqu-pg I folkemunde stod bogstaverne ofte for enten: Save Our Ship eller Save Our Soals.

Begge dele giver fin mening.

SOS signalet blev brugt indtil 1999, hvor det blev afløst af: Global Maritime Distress and Safety System.

Spidsrod

Denne kildrende fornemmelse i mellemgulvet kan f.eks. ske, når man ser sin elskede eller pludselig bliver bange for noget. Eller begge dele på én gang ;-) Sorte får I gammel tid var det en overtro, at det betød ulykke at have et eller flere sorte får i fåreflokken. Dette kom sig af, at man fik en lavere pris for sort uld end for den hvide uld.

I dag taler man om familiens sorte får, når man tænker på et familiemedlem, der skiller sig ud ved at være anderledes på en negativ måde. Det kan være i opførsel eller i begavelse. Med andre ord: det er ikke ment positivt, når man betegner en anden person som det sorte får.

Dette var en soldaterstraf i Middelalderen.

Den soldat, der skulle straffes, f.eks. fordi han var deserteret eller var udeblevet fra tjenesten. Han skulle med bar ryg og med bundne hænder løbe mellem to rækker af 300 soldater, der alle piskede løs på ham med hasselkæppe. Det vil sige, at soldaten fik 900 slag. For at sikre at alle deltog, stod der en officer bag ved hver soldat. Og hvis han ikke deltog i pryglene, fik han selv prygl af kæppeslag fra officeren.

En strafudmåling på tre gange spidsrod mellem 300 mand var hyppig. Normalt ansås ni gange spidsrod for dødsstraf.

Den 16. december 1709 blev to soldater ved Marineregimentet idømt 36 gange spidsrod imellem 3000 soldater (108.000 slag). Det var reelt dødsstraf.

Under Frederik IV’s landmilits fra 1701 skulle karle og unge husmænd deltage i militsen fra de var 18 år til de var 45. Hver søndag skulle de møde til eksersits ved kirken efter gudstjenesten. Første gang de udeblev fra eksersitsen, blev de idømt 3 års ekstra tjeneste. Anden gang skulle de løbe 3 gange spidsrod. Tredje gang blev de henrettet eller fængslet på livstid.

Straffen blev anvendt mange steder helt op i 1800-tallet. I Danmark var denne afstraffelse i den militære straffelov frem til 1846.

I dag betyder udtrykket at løbe spidsrod, at man på grund af et eller andet bliver mundtligt angrebet fra alle sider.

Spille fandango Fandango er en spansk pardans ledsaget af guitar og castanetter eller klappen med hænderne. Den stammer mindst fra begyndelsen af 1700-tallet og kan siges at være en flamenco-type. Den kan både danses og synges. Og den kan blive ganske vild og forførende.

Når man i overført betydning siger, at nogen spiller fandango, betyder det, at de tér sig vildt, laver narrestreger eller driver gæk. Og hvis man siger: du skal ikke spille fandango med mig, så mener man normalt, at "du skal ikke være for smart!".

Og hvis man siger at nogen er spirantende gal, så er meningen ganske enkelt, at vedkommende er splittergal.

Sporene skræmmer Det gamle græske fabel-fortæller Æsop (6. årh. f.Kr.) fortæller i en af sine mange fabler om en ræv, der modstår en løves venlige indbydelse til at komme ind i dens hule. Løven sagde nemlig, at den var syg og havde brug for hjælp. Ræven afslog, fordi den kunne se en masse andre dyrespor på vej ind i hulen – og ingen ud igen. Sporene skræmmer – tænkte ræven.

Og dette udtryk er siden hen blevet brugt til at sige, at hvis man ser eller hører noget mistænkeligt, så må man hellere lade være med at gøre det, man indbydes til.

Man skal ikke vove sig ind i løvens hule.

SPQR Det er latinsk og betyder Senātus Populusque Rōmānus. Det betyder The Senate and People of Rome. Det har været indskrevet på mønter, offentlige bygninger og meget andet siden romernes tid. Og det bruges stadig af Roms kommune den dag i dag, f.eks. som indskrift på alle kloakdæksler i Rom. Starut

Spirantværk Dette ord er et gammelt dansk udtryk og betyder dårligt kram. Det kommer fra et tysk dialektord, der hedder speranzien, omsvøb eller dikkedarer. Man taler også om, at noget er spirantskidt. Det er en uholdbar vare.

Dette ord kommer formentlig fra det polske ord staruszek, der betyder en gammel fyr. Det kan også stamme fra ordene stabejs og kanut.

En starut er i hvert fald i dagens sprog en person - normalt af hankøn - som man ikke rigtig ved, hvordan man skal forholde sig

til. En løjerlig eller lurvet fyr. Og det er ikke nogen ros at blive kaldt en starut.

Så pas på ikke at få det udtryk hæftet på dig!

Staver – At falde i staver Udtrykket stammer fra bødker-verdenen.

Her arbejder man som bekendt med tønder, kar og andre ting i træ. Disse tønder og kar er sammensat af staver, der holdes sammen af tøndebånd. Men hvis de står ubenyttede hen og bliver udtørrede, så falder de fra hinanden. Og der er kun staverne tilbage. Så når man siger til en person: Du skal ikke stå der og falde i staver, så betyder det, at han ikke bare skal stå der og gøre ingenting. For så ”falder han (eller hun) fra hinanden”. Bliver nærmest nytteløs. Og det er jo i grunden ikke så godt 

Mange tror, at Struensee opfandt Store Bededag. Det er ikke korrekt. Idémanden bag den er Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. I løbet af sine to første år som biskop fik Bagger indført hele 3 faste- og bededage. Den midterste af dem blev lovfæstet ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686, og placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine riger og lande. Struensee lavede godt nok en helligdagsreform næsten 100 år senere, hvor han afskaffede halvdelen af de daværende 22 helligdage bl.a.

Helligtrekongersdag, 3.Juledag, Kyndelmissedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag. Men han lod Store Bededag overleve, og traditionen har dermed gjort ham til ophavsmanden!

Stor fod - at leve på en stor fod

Stikker ikke op for bollemælk Udgangspunktet for dette udtryk er den gamle danske bonderet bollemælk. Den bestod af brød- eller melboller liggende i blød i varmt mælk. Og der var ofte drysset sukker eller kanel ovenpå.

Høstarbejdet på landet var i gamle dage et hårdt arbejde, især for de høstfolk, som med en høtyv skulle stikke negene op på høstvognen. Når de arbejdede så hårdt, ville de ikke nøjes med bollemælk som mad. De ville ikke "stikke op for bollemælk!"

I overført betydning er udtrykket senere kommet til at betyde, at man kender sit eget værd. Man vil ikke finde sig i hvad som helst.

Dette udtryk stammer fra Middelalderens snabelsko, der i stor udstrækning blev brugt i det 14.-15. århundrede og efterhånden fik enorme størrelser. I flere lande blev det ved lov vedtaget, at almindelige borgerlige kun måtte bære sko med 6 tommer lange næser (ca. 15 cm), baroner måtte bære 12 tommer lange næser, mens grever måtte gå med helt op til 24 tommer. Derfor var dem med de største sko lig dem, der var højst på strå og dermed også de mest velhavende.

I dag betyder udtrykket at leve på en stor fod at leve overdådigt og flot, også selv om man måske ikke helt har råd til det.

Storm i et glas vand Store Bededags historie

Dette er et meget gammelt romersk ordsprog. Cicero (106-43 f.Kr.) citerer det flere steder i denne form: Han rejste en storm i en lille øse. Senere brugte franske Montesquieu (1689-1755) betegnelsen Une tempête dans un verre d’eau ( direkte oversat: et storm i et glas vand) i sin beskrivelse af politisk uro i miniaturerepublikken San Marino.

Det tilsvarende engelske udtryk er (naturligvis): A storm in a tea cup.

Betydning var dengang som i dag, at noget, der sker, er ret ligegyldigt. Det giver udtryk af at være vigtigt. Men der er det ikke.

Stor ståhej for ingenting, som Shakespeare (1564-1616) formulerede det.

sommeren var ude på græs, kaldtes de græsøksne. Når de om vinteren var inde i staldene, hed de fodernød. Når de efter 4-5 år var store og tunge, solgte bønderne dem til en købmand eller en godsejer. Han sendte dem videre til kvægmarkeder ved Hamborg, hvor han solgte dem til storkøbmand. Her handlede og prangede man om prisen. Man lavede en studehandel. Studenes videre vej var enten til slagterierne i Hamburg eller videre til Oldenburg, Holland eller Brabant (det nuværende Belgien). Her kom de ofte på græs igen for at blive endnu større, inden de blev slagtet.

Denne studehandel var meget omfattende.

En opgørelse fra årene 1545-79 viser, at 40.000 stude på denne måde blev solgt på markederne i Tyskland.

Stram i masken En person siges at være stram i masken eller stram i betrækket - når hun eller han uden større held forsøger at skjule sin vrede eller misfornøjelse. Ansigtsudtrykket bliver stift, og han eller hun bliver pludselig meget formel i tonen.

Det sker typisk, når en aller anden lidt godmodigt har gjort grin med vedkommende. Han eller hun ville helst sige: Nu er det nok! Men gør det ikke.

Studehandel Dette udtryk bruges i dag især i betydningen politisk studehandel.

Det oprindelige ord studehandel betegner en meget vigtig del af Danmarks økonomi fra omkring 1500 og en to-tre hundrede år frem. En stud er en kastreret tyr. Når bøndernes køer kælvede, slagtede de oftest kviekalvene og spiste dem på gårdene.

Tyrekalvene blev kastreret og sat på græs i 4-5 år for at blive opfedet. Når de om

Det er iøvrigt interessant, at det tilsvarende tyske ord er Kuhhandel. Altså ko-handel.

Og på engelsk siger man horsetrading. Det var især heste, man solgte på denne måde i England.

I nyere tid taler man ofte om politisk studehandel. Dette er ikke handel med politikere! Men udtrykket er helt sikkert inspireret af prangeriet i studehandelen i gamle dage. Det er aftaler mellem politiske modstandere, hvor hver part giver afkald på nogle af deres overordnede ideologiske principper for hver især at opnå fordele på kort sigt. Det er ikke noget, der ses særligt positivt på af vælgerne. Men det er ofte en nødvendighed for at få ting aftalt og sat i gang.

Svale – Én svale gør ingen sommer Dette udtryk stammer helt tilbage fra den oldgræske historie-fortæller (story-teller) Æsop. Han levede omkring 620 f.Kr. Han var muligvis en slave, som på grund af sin klogskab blev rådgiver for konger og for by-stater. Især hans mange fabler er meget

kendte. De handler ofte om dyr, der taler, og som har menneskelige egenskaber.

I fabel 304 fortæller han om en ung mand, der sælger sin kappe, da han ser forårets første svale. Derefter oplevede han at se, at svalen dør på grund af kulde.

Udtrykket Én svale gør ingen sommer er senere brugt af mange tænkere og historiesamlere. Den græske filosof Aristoteles ( 384-322) var en af dem.

Danske Peder Syv (1631-1702) var en anden.

I dag bruges udtrykket stadig væk. Og det betyder, at man ikke skal blive overmodig og tro at noget er sikkert og vist, bare fordi man ser et enkelt tegn, der peger i den retning. Eller sagt med andre ord: Drag ikke for hurtige konklusioner. Spis brød til!

Svanesang Når man siger, at nogen synger deres svanesang, så betyder det, at de er inde i den afsluttende fase. Man er inde i en døende epoke. Man synger på sidste vers.

Det er snart slut.

Udtrykket stammer fra en ældgammel og fejlagtig opfattelse af, at sangsvanens kraftige metalklingende, klagende lyde var tegn på, at den var ved at dø. Det var og er ikke tilfældet. Men begrebet svanesang lever alligevel videre i bedste velgående!

På engelsk hedder det på samme vis og med samme mening: swan song.

Sveriges nationaldag Det er den 6. juni - Sveriges nationaldag.

Dens oprindelse har med Danmark at gøre.

På hvilken måde?

Dagens oprindelse er fra den 6. juni 1523.

Det var den dag Kalmarunionen sluttede.

Det var unionen mellem Danmark, Sverige og Norge (+ Finland, Island, Grønland og Shetlandsøerne) - det meste af tiden med Danmark som leder. Den startede i 1397 ( huskes på, at det er 7-9-13 bagfra ). Den sidste danske konge over Sverige, Kristian II, gjorde sig ekstra upopulær i Sverige ved at hugge hovedet af 82 svenske adelige, gejstlige og borgere i det stockholmske blodbad i november 1520. Det blev for meget for de gode svenskere. De kalder derfor den dag i dag Kristian II for Kristian Tyran. Derfor valgte de den 6. juni 1523 deres egen konge, Gustav Vasa.

Hans far var iøvrigt en af dem, der blev halshugget i 1520, så han var ikke Danmarks bedste ven. Og det er denne dag, det nyere Sverige ser som sin uafhængighedsdag. Den blev dog først rigtigt fejret som sådan fra engang i 1800tallet. I dag er det en helligdag i landet.

Iøvrigt er der måske en enkelt detalje, der er smuttet for svenskerne omkring datoen.

Det var den 6. juni i den gamle julianske (Cæsars) kalender, der blev brugt af os alle dengang. I vor nye gregorianske kalender er dagen den 16. juni. Så i virkeligheden fester de for tidligt :-) Havde det været os festhungrende danskere, ville vi sikkert have løst problemet ved at fejre uafhængigheden fra den 6.-16. juni :-) Sydkorset Dette er et kendt stjernebillede på den sydlige halvkugle. Det er himlens mindste stjernebillede. Det ligger ved siden af Centaurus og består af 4 klare stjerner, der former et kors.

Sydkorset har siden oldtiden været et kendt himmelfænomen, som har givet anledning til mange forestillinger og myter.

Australien bruger direkte Sydkorset i sit flag – med det britiske Union Jack oppe i

det ”nordvestlige hjørne” af flaget. Også andre lande bruger Sydkorset i deres flag: Brasilien, New Zealand, Papua New Guinea og Samoa.

jordkloden. Og derfor har f.eks. Australien mange flere tilfælde af hudkræft end os på de nordlige breddegrader.

Iøvrigt erd et med sydkorset som med næsten alle andre sjerner sådan, atd e stjerner, der indgår id et, overhovedet ikke ligger i nærheden af hinanden. De ligger millioner af lysår fra hinanden. 1 lysår er ca. 9,5 milliarder km ! Det ser bare ud her fra vores planet, som om de ligger tæt på hinanden. Men det gør vel ikke noget 

Syndfloden

Sydlige halvkugle Dette er den del af jordkloden, der ligger syd for Ækvator. Den omfatter hele kontinenter (Australien og Antarktis) eller dele af kontinenter (Afrika og Sydamerika). Det er klart den halvdel af kloden, hvor der er mest vand (store dele af både Stillehavet, Atlanterhavet og Det indiske Ocean og hele Sydhavet.)

Den sydlige halvkugle udmærker sig også ved, at solen en stor del af tiden står i nord.

Og der er sommer, når vi i nord har vinter – og omvendt. Ved den sydlige halvkugles højsommer står solen lige over Stenbukkens vendekreds, det sydligste den kommer.

Og så er der en lille sjov pudseløjerlighed: På den sydlige halvkugle løber vandet venstre om (dvs. mod uret), når det løber ud, f.eks. af badekarret. Hvorfor? Det skyldes jordklodens omdrejning. Hvordan løber det så ud, hvis man er lige på Ækvator, f.eks. i Singapore? Så løber det direkte ned – uden at dreje til den ene eller anden side.

Mere vigtigt er det, at ozonlaget omkring jorden er tyndere end over den nordlige halvkugle. Derfor slipper mere af den farlige ultraviolette stråling igennem til

Historisk mener man, at Syndfloden formentlig kom dengang i forhistorisk tid, hvor Middelhavet brød igennem Bosporus ind til Sortehavet. Middelhavet stod før gennembruddet ca. 8 meter højere, og det er klart, at et gennembrud resulterede i en enorm katastrofe. Det siges også, at Noahs Ark landede på Ararat bjerget, der netop ligger ved den østlige ende af det nuværende Sortehav.

Iøvrigt er det interessant, at alle tre store religioner har stort set samme historie om Syndfloden i deres hellige skrifter.

Syv – ni – tretten Udtrykket er en overtroisk afsværgelsesformular. Den er i hvert fald kendt fra omkring år 1900, og man mener, at den er opstået trinvis: 7 regnedes for et heldigt tal, 9 for overvejende uheldigt.

Deraf en vending fra midten af 1800-tallet: Hverken syv eller ni , dvs. hverken heldigt eller uheldigt. Hertil føjedes 13. Det skete måske under indflydelse af, at 13 også betragtes som et uheldigt tal, og almindelig overtro fra gammel tid påbyder at afsværge det onde ved at nævne det (den modsatte opfattelse var også almindelig).

Andre forklaringer kunne være, at 13 ligesom 7 er et primtal. Eller måske er forklaringen, at man vil have afsluttet den åbne rytme 7-9 med 13, så det hele lyder mere mundret og afsluttet.

Syvsoverdag

Det kommer fra en legende om syv kristne brødre, der gemte sig i en bjerghule for den romerske kejser Decius’s soldater. Da de alligevel blev opdaget, spærrede soldaterne indgangen til hulen med store sten for at brødrene kunne sulte ihjel.

Da nogle hyrder to hundrede år senere ( i år 447 e.Kr. ) fandt brødrene, vakte den friske luft dem til live igen. Derefter kunne de dø ( igen ), da de glade fik at vide, at kristendommen i mellemtiden havde sejret.

Forfatteren Johannes V. Jensen har skrevet en sjov novelle om Syvsoverne.

Gamle danske vejrvarsler for denne dag siger, at Regn på Syvsoverdag giver våd høst – og Solskin på Syvsoverdag er varsel om solskin de kommende uger.

snakke om, at jeg har fået Griller i Hovedet og tviler om min hustrues Troskab!

I dag betyder udtrykket, at man har fået nogle tossede ideer. Man er røget ud af en tangent.

Sætte pris på noget Dette udtryk stammer fra den tid, hvor fanger blev sat i stok, dvs. en tømmerbjælke med udskårne huller, hvor fangens ben blev anbragt, så fødderne stak ud på den anden side. Så var det umuligt at stikke af. Hvis man blev løsladt herfra, så hed det, at man blev sat på fri fod.

I dag bruges dette udtryk normalt til at fortælle, at en arrestant eller en fange er blevet løsladt.

Syv underværker I Oldtiden talte man om verdens 7 underværker. De var: Egyptens pyramider, Babylons hængende haver, Feidias Zeus statue i Olympia, Artemistemplet i Efesos, Mausolæet i Halikarnassos, Kolossen på Rhodos og Fyrtårnet på Faros.

I dag eksiterer kun pyramiderne og lidt af Mausolæet i Halikarnassos (nu Bodrum i Tyrkiet).

Sætte nogen griller i hovedet Udtrykket at sætte nogen griller i hovedet stammer oprindelig fra tysk. Ordet griller kommer af det latinske ord gryllidæ, der betyder fårekyllinger. Man troede i gamle dage, at hvis man så disse insekter i sin have, så varslede det lig, altså at nogen døde. Det kunne også dengang forståes i overført betydning. Holberg lader i fortællingen Barselsstuen Jeronimus

T Taburetten Dette udtryk stammer fra den nyere politiske Danmarks-historie. Efter Christiansborg slot og dermed sædet for Rigsdagen var brændt i 1884, måtte parlamentarikerne flytte til midlertidige lokaler i Bredgade. De rykkede ind i det tidligere Operahus på adressen Bredgade 59. Det var i mellemtiden blevet overtaget af Landkadetakademiet. Og nu rykkede Rigsdagen altså ind. Den holdt til der i årene 1884 til 1928, da det nye Christiansborg stod færdigt. I dag er bygningen hjemsted for Østre Landsret.

Problemet i denne bygning var, at der var for lidt plads til politikerne. Derfor blev det besluttet, at regeringens medlemmer – ministrene – måtte sidde på små taburetter uden ryglæn. Det gjorde de i alle 44 år.

Af og til røg der naturligvis – som i vore dage - en minister. Han faldt af taburetten, sagde man. Fra samme periode stammer udtrykket: at klæbe til taburetten.

Disse udtryk bruges i samme mening den dag i dag – og stadig især om ministre.

Men ikke udelukkende.

Jeg kan ikke stå for fristelsen til at lave et link til Kai Løvrings gamle nummer: Nye på Taburetterne: http://grooveshark.com/#!/search/song? q=Kai+L%C3%B8vring+Nye+p %C3%A5+taburetterne Tage eller få på kridt Dette er et gammelt udtryk fra en købmandsskik i ældre tider. Købmanden noterede med kridt på en tavle, når han udleverede varer uden at få kontant betaling for dem. Ordet kridt er altså ikke, som det tit opfattes, en spøgefuld forkortelse for kredit. Selv om det i virkeligheden er det, ordet betyder.

Nutildags bruges vendingen at tage eller at købe på kridt ikke så ofte mere. Men når den anvendes, betyder det at købe på kredit.

Tage gift på noget Middelalderlig overtro fremkaldte mange prøver på en anklagets skyld eller uskyld.

De hed ordalier eller gudsdomme. Mange husker den gamle danske bæreprøve – at bære gloende jernbyrd. Det vil sige, at en anklaget skulle bære gloende jern. Hvis han eller hun ikke blev forbrændt, var man uskyldig. I mange lande brugte man at lade den anklagede få en såkaldt hostietablet, dvs. et stykke brød i munden. Kunne man nedsvælge genstanden, var man uskyldig,

og hvis maden blev siddende i halsen, var man skyldig. Vendingen Maden sidder mig i halsen, der findes på mange sprog, kommer deraf.

En anden test var at lade den anklagede spise gift. Gjorde det ham ingen skade, var han frifundet. I modsat fald led han den fortjente straf. Deraf kommer vendingen: Det kan du tage gift på, når en påstands sandfærdighed eller korrekthed skal understreges. Også den findes på mange sprog.

Tage nogen på kornet Dette århundredegamle udtryk har en meget enkel baggrund: det kommer fra militæret. Når man vil skyde nogen (og det vil man som bekendt i krig), sigter man på dem med sit gevær ved hjælp af sigtekornet på geværet. Det er et mærke bagerst oven på geværløbet. Når man holder sit gevær sådan, at man ser dette sigtekorn ”passe ind” i et andet mærke forrest på geværløbet, så sigter man direkte på målet.

Og trykker man så endda på aftrækkeren , og geværet er ladt, så har man en god chance for at ramme plet. Man har vedkommende på kornet.

I overført betydning betyder udtrykket at tage nogen på kornet, at man ”har læst vedkommende præcist ” – at man nøjagtig ved, hvad han eller hun mener eller er ude på.

Tamperdage Det var fire fastedage ( en i hvert kvartal ), som den katolske kirke holdt i gamle dage.

Det var de dage, hvor Tamperretten arbejdede. Det var den Ret, som tog sig af ægteskabssager. Den bestod i årene 1542 – 1797.

Tegnebog Oprindelig var en tegnebog en lille bog, man faktisk tegnede i. Men omkring 1700tallet begyndte man at ”tegne” gældsbeviser og andre betalingsaftaler.

Derfor var det praktisk at have en større læder- eller stof”pung”, hvor disse papirer kunne opbevares i. Det blev oprindelsen til den nuværende betegnelse tegnebog.

Opbevaringen af folks mønter skete fortsat i en porte-monnæ (der på fransk betyder noget til at bære penge i ). Eller på dansk en pengepung. I visse tilfælde taler man også om en pranger-pung, især når det drejer sig om heste- og andre dyrehandlere.

I dag er både tegnebøger, portemonnæer og prangerpungge ofte lavet sådan, at de både kan indeholde mønter og sedler.

Andre betalingsbeviser er der ikke så meget behov for mere i disse digitale tider.

Thorium

Løsningen for os kan meget vel være THORIUM. Her er vigtig baggrundsinformation om, hvad sagen handler om.

Stoffet Thorium: Thorium er et mildt radioaktivt metal, der blev opdaget i 1828 af norske og svenske forskere. De gav det navnet Thorium efter den nordiske gud Thor. Det fik betegnelsen TH og har atomnummer 90 i det periodiske system.

Mængden af thorium i verden overgår mængden af uran, kul, olie og gas tilsammen. Det er nok til mere end 1000 års energiforbrug på verdensplan. Og det skulle være rigeligt, for til den tid har vi forlængst startet brugen af fusionsenergi, der laves af vand. Og det er der som bekendt rigeligt af.

En thorium reaktor blev bygget i Tennessee i USA i årene 1959-73. Men af politiske og militære grunde foretrak man uran som brændstof i kernekraftværkerne.

Løsningen på vore energiproblemer ?

Vi diskuterer meget i disse år, hvad vi dog skal gøre for at mindske CO-2 udledningen og dermed fjerne den globale opvarmning.

Alle (næsten) er enige om, at dette er livsnødvendigt for at vi skal undgå endnu flere klimabaserede naturkatastrofer.

Midlerne til det er man derimod ikke enige om. Eller snarere: man har ikke det politiske mod til at tage de rette beslutninger.

Nu er flere lande gået i gang med at bygge thorium-reaktorer. Kina (klar i 2015), Japan (klar i 2016 0g 2020), Indien (der har en tredjedel af alle thorium-resourcer), etc.

Thorium findes i USA, Australien, Grønland, Tyrkiet, Indien og mange andre steder.

CO-2 udslip:

De nærmest panikagtige beslutninger om at lukke alle kernekraftværker i mange lande, herunder ikke mindst Tyskland, er uden diskussion med til at øge brugen af fossile brændstoffer og dermed til at øge CO-2 udledningen kraftigt.

Afbrænding af kul producerer 20 % mere CO-2 end olie og 65 % mere end gas. Det dræber millioner af mennesker verden over hvert år. Thorium producerer intet CO-2. Det kan ikke bruges til militære

formål, og der kan ikke ske en nedsmeltning som med uran i f.eks.

Tsernobyl i 1986.

En thorium-reaktor producerer 2 % af det affald, som en uran-reaktor producerer.

Og der er udsigt til at bygge reaktorer, der kan udnytte thorium 100 %, altså uden affald. Der arbejdes også på, at thoriumreaktorer kan producere energi fra gammelt uranaffald.

Energi-indhold i thorium 100 gram thorium kan dække en persons energibehov i et helt liv. 1 ton thorium svarer til 200 tons uran og 3,5 mill. tons kul.

Inden for 5-10 år kan thorium erstatte uran i alle kernekraftværker.

Mini-reaktorer baseret på thorium kan laves til brug i skibe, tog, fly, rumskibe og biler.

Der er i dag ca. 1 milliard biler i verden. I gennemsnit er der 1 ton CO-2 udslip pr. bil hvert år. En thorium-dreven bil forventes klar i produktion om et par år, og 8 gram thorium er nok til hele bilens levetid.

Hvad skal der til ?

Det er simpelt: der skal politisk grønt lys til brug af thorium. Dette vil meget hurtigt have en positiv virkning på den globale opvarmning og dermed være med til at nedbringe ekstreme vejrforhold som storm, tørke og oversvømmelser.

Reelt er der ingen alternativer til thorium, hvis man inden for en overskuelig tid virkelig har viljen til at erstatte de fossile brændstoffer.

Tobil Den danske filmmand Ole Olsen (18631943) startede verdens første, stadig eksisterende filmselskab. Det skete i 1906 og hed Nordisk Film.

Han var i det hele taget en energisk initiativtager og havde mod på alt nyt.

Også selv om hans egen skolegang var en katastrofe. Han gik reelt kun i skole indtil han var 10 år gammel og var iøvrigt ordblind og havde svært ved at stave og læse. Men det hæmmede ikke hans gå-påmod. At læse om ham og hans bedrifter er ikke kedeligt  Han interesserede sig naturligvis også for en af sin tids allerstørste opfindelser: bilen.

Eller automobilen, som den hed fra starten.

Den selvkørende. Den første blev opfundet af tyskeren Karl Friedrich Benz i 1886.

Starten på Mercedes-Benz evertyret.

Så snart den kom til Danmark, var Ole Olsen en af de første ejere. Han elskede at køre i den. Han kørte vist nok ikke særlig godt. Men til gengæld kørte han hurtigt.

Det er der mange udsagn om. Og når der kom en ny model, ja, så skulle Olsen selvfølgelig have den..

Men det helt sjove ved Ole Olsens forhold til biler var, at han konsekvent havde sit eget navn for dem: Han kaldte hver og én af dem for: TOBILEN. Han skulle i ét væk ud for at køre i Tobilen. Han havde villa i Hellerup og sommerbolig i Høve i Odsherred. Det var en fin tur i Tobilen.

Om det så var hans ordblindhed, der spillede ham et puds omkring navnet, eller det simpelt hen var hans dybe overbevisning om, at det skulle ”dyret” altså hedde, det melder historien ikke noget om.

Tordenskjolds soldater Dette udtryk stammer fra en hændelse i 1719 i slutningen af den store nordiske krig. Danskerne havde besluttet at gøre en ende på svenskernes kapervirksomhed over for søtrafikken mellem Danmark og Norge. De ville blandt andet fæstningen Karlsten på øen Marstrand nord for Göteborg til livs. Det tog Peter Tordenskjold sig af med en meget lille styrke. Han bluffede ved at lade sin meget lille styrke stille op og marchere mange forskellige steder i byen, så man oppe på den svensk besatte fæstning fik det indtryk, at han var der med en meget større hær.

Det fik svenskerne til at overgive sig – og Tordenskjold til at blive endnu mere berømt.

Så når man i dag bruger udtrykket Tordenskjolds soldater, så menes der, at det er de samme mennesker, der går igen og igen i mange forskellige sammenhænge.

Torsk – trække torsk i land Denne vending betyder at snorke med kraftig lyd på! Hvor kommer det fra? I gamle dage mente man, at torsken (ulken) knurrede, når man på en fisketur trak den op af vandet. Dette er så blevet overført på sovende mennesker.

Troja Den var en by i Oldtidens Grækenland.

Den hed også Ilion. Den lå ved Dardanellerne i Lilleasien. Dens beliggenhed ved indsejlingen til Sortehavet gjorde den til et betydningsfuldt handelscentrum, og det var formentlig årsagen til den trojanske krig, der skildres i Homers storværk Iliaden.

Den tyske arkæolog Heinrich Schliemann genfandt Troja i årene 1870-90. Der blev fundet ialt 7 forskellige kulturlag oven på hinanden.

Området er i dag nogle høje med ruiner.

Træde i spinaten Det er ikke godt, når man har trådt i spinaten. Man har gjort noget forkert. Det er ikke pænt at træde i den pæne salat. Det svarer meget til at gøre i nælderne (se dette).

På engelsk siger man: put one's foot in it!

I gamle dage skulle udtrykket derimod forståes bogstaveligt. Og det var noget godt. Ved at træde i spinaten, udvandt man spinatsaft. Det blev brugt til at lindre gigtsmerter. Dette middel bruges dog ikke mere.

Man kan sige, at dette svarer til at træde i vindruer for at udvinde vin. Det gøres den dag i dag mange steder. Det kan så give andre smerter (i hovedet), hvis man sniger sig til at drikke disse helt nye dråber. Men det er en anden sag.

Tuborg Hvornår smager en Tuborg bedst?

Svaret er: ALTID. Og svaret blev i 1943 givet af Perikles på den berømte Tuborgplakat. Han var en af humoristen og tegneren Storm P.'s figurer.

Storm P. hed i virkeligheden Robert Storm Petersen. Han levede 1882-1949. Han lavede ialt ca. 60.000 tegninger og omkring 100 malerier. Mest kendte er nok hans

serie"Dagens flue" fra 1939 og fremad. De var små sentenser med humoristiske tegninger, alle med et filosofisk indhold om hverdagens problemer.

Tusind og én nat Dette er en samling af eventtyr, fortællinger, anekdoter, m.v. efter indiske, persiske og arabiske kilder. Det har navn efter en kongehustru, der hed Sheheresade.

Hun reddede sit liv ved at fortælle dem alle i løbet af 1001 nat.

Tycho Brahes dage Det er 32 bestemte dage i årets løb, som den danske astronom Tycho Brahe i 1600tallet ud fra sine beregninger udpegede som særligt uheldige. Sikke noget gammelt sludder  Udtrykket bruges i dag i overført betydning. Man kunne også sige: Det er nok ikke én af dine heldige dage!

Tynd tråd - Hænge i en tynd tråd Man taler om at ”hænge i en tynd tråd”.

Eller et ”det var på et hængende hår”.

Det kommer fra et græsk sagn om Damokles-sværdet. Det er senere bl.a. andet gengivet af romerske Cicero.

Damokles havde lovprist sin herre i Syrakus på Sicilien, Dionysos. Da han besøgte Dionysos, blev han beværtet med stor pragt. På et tidspunkt bad Dionisos Damokles om at kigge opad. Her så han et skarpslebet sværd hængende i et enkelt hestehår lige over sit hoved. Meningen med dette var, at Dionisos ville minde sin gæst om den fare, der altid truer selv den største jordiske herlighed.

Tælle til tyve Dette er et ældgammelt råd mod overilelse.

Ludvig Holberg (1684-1754) brugte det i komedien Den politiske Kandestøber: Han lader Herman von Bremen gentage et råd, han har læst sig til: ”Når én bliver overvældet af vrede, skal man tælle til tyve, imidlertid går ofte vreden over!” . Før Holberg brugte den danske sprogforsker Peder Syv (1631-1702) det samme udtryk.

Han mente, at det kom fra den græske historiker Plutarchos (4-120 e.Kr.). Peder Syv udvider sit råd mod vrede ved også at foreslå, at man nævner de 24 græske bogstaver eller at man læser Fadervor grundigt, før man hævner sig Tøflen Udtrykket stammer fra en gammel overtro, der gik ud på følgende: Hvis én af brudefolkene ved et bryllup trådte den anden på foden, betød det, at den, der trådte, ville få magten i ægteskabet. Derfor blev det sådan, at brud og brudgom for sjov sloges om at træde den anden på foden.

I nutiden ved alle, at udtrykket bruges for at fortælle, at en gift person – normal manden ! – er helt eller delvis domineret af konen. Han er en tøffelhelt.

Tølper Dette ord bruges allerede i Ludvig Holbergs Den politiske Kandestøber – en bondetølp.

Ordet kommer fra tysk tölp eller tölpere.

Og det kommer oprindelig fra det gamle hollandske (flamske) ord dorpere, egentlig indbygger i en landsby (dorp på hollandsk). Og en sådan karl var i forne

tiden ofte kendt som plump, grov og ubehøvlet.

Det er stadig i den betydning, at ordet tølper bruges i dag. Så anse det ikke for en æresbevisning, hvis nogen siger det om dig !

Tømmermænd Den seriøse, lægelige forklaring på hvad tømmermænd er at ”det er den samlede mængde ubehagelige effekter efter et voldsomt indtag af nogle depressanter, specielt alkohol. De bedste tegn på tømmermænd er bl.a. hovedpine, kvalme, øget følsomhed over for lys og lyd, udmattelse, dysfori og tørst”! Så ved du det.

Der er iøvrigt læger, der mener, at indtagelse af alkohgol som sådan, heller ikke i større mængder, er hovedårsagen til tømmermænd. Og så er der i øvrigt 20-25 % af os mennesker, der ikke bliver ramt af fænomenet næsten uanset hvad.

Ja, og hvorfor kaldes den tilstand, der de fleste kan få, for tømmermænd? Ganske enkelt. En tømmermand er en håndværker, der arbejder med tømmer.

Han banker og regerer, når han gør sit arbejde. Og når folk har tømmermænd, ja så er det bare ham tømmermanden + hans kammerater, der er flyttet ind i hovedet og banker løs!

Englænderne har en anden måde at se på situationen på. De kalder det a hangover.

Og franskmændene bruger udtrykket: at have ondt i håret (avoir mal aux cheveux).

Eller de siger: at have en mund af kostbart træ (avoir la bouche en bois précieux). På tysk er det katten, der får skylden: de siger i den situation, at man har Katzenjammer.

Og så er også moralske tømmermænd. Når de indtræder er man skamfuld over fortrudte handlinger.

Og hvad har så alt dette med dagens situation at gøre? Ja, beslut selv. Men mon ikke nogen efter EU afstemningen den 3. dec. 2015 alligevel tænker: Nej, sådan mente vi det nu heller ikke. Ligesom en del sagde efter nej’et til Maastricht i 1992. Om det så er politiske tømmermænd, politisk ondt i håret eller politisk kattejammer må stå hen i det uvisse!

U Ubehøvlet Behøvling var en gammel laugsskik ved optagelse i lauget. Man ”høvledes” ren for smuds gennem en række ceremonier. Disse udartede sig efterhånden sådan, at de blev afskaffet. Udtrykker ubehøvlet betød derfor dengang, at man ikke var optaget i lauget.

I dag betyder udtrykket, at man er uden manérer. Man ved ikke, hvordan man opfører sig. Man generer andre mennesker gennem sin ubehøvlede opførsel.

Ugler i mosen Dette er et gammelt udtryk, der oprindeligt (f.eks. hos Peder Syv) lød: Der er ulve i mosen. Det betød, at der var noget farligt eller noget lusket på færde. Men efter den sidste ulv (dengang) i Danmark blev skudt i 1752, begyndte man at ændre talemåden.

Det kom ifølge gamle leksika muligvis også af, at man bl.a. i Sønderjylland blev ved med at sige: Der er uller i mosen. Det gled efterhånden – da ulven altså ikke var i landet længere – over til det nuværende udtryk: Der er ugler i mosen.

Nu hvor ulven muligvis (og uheldigvis) er på vej tilbage til den danske natur, laver man måske udtrykket om igen 

I nutiden ved alle, at udtrykket bruges for at fortælle, at en gift person – normal manden ! – er helt eller delvis domineret af konen. Han er en tøffelhelt.

Ukrudt

Urias post

Vi ved alle, hvad ukrudt er. Der er forresten folk, der ikke bruger ordet, men kalder dem "vilde planter".

Dette begreb stammer helt tilbage fra Samuels Bog i det gamle testamente. Kong David skrev et brev om, at soldaten Urias skulle stilles blandt de forreste krigere, hvor kampen var hårdest, så han kunne blive slået ihjel. Derfor har udtrykket han har en Urias-post lige siden betydet, at man er sat i en yderst farlig situation.

Men hvor kommer ordet ukrudt fra? Det er under ingen omstændigheder det modsatte af krudt, selv om ordet kunne forlede én til at tro det.

Under alle omstændigheder er u'et foran i ordet sat ind for at vise, at det er modsat noget andet.

Forklaringen er, at modsætningen er Kräuter. Det er det germanske ord for krydderurter (som f.eks. timian, rosmarin, oregano, persille og purløg). Det giver fin mening.

Men fald nu ikke i den grøft, at du tror, at ukrudt ikke kan spises. Det kan det skam.

Brændenælder, skvalderkål og ramsløg er gode, kendte eksempler. Der er faktisk udgivet en hel bog om spiselig ukrudt.

Så rynk ikke på næsen af hverken det ene eller det andet!

Under tøflen Udtrykket stammer fra en gammel overtro, der gik ud på følgende: Hvis én af brudefolkene ved et bryllup trådte den anden på foden, betød det, at den, der trådte, ville få magten i ægteskabet. Derfor blev det sådan, at brud og brudgom for sjov sloges om at træde den anden på foden.

V Valborgsaften Den 30. april er aftenen før Valborgs-messe ( der har navn efter den engelsk-tyske nonne Waltpurgis, der døde i år 779 ). På Valborgs-aften blev der i gamle dage mange steder opstillet en såkaldt Majstang.

Det var en høj pæl, der var pyntet med kranse, frisk bøgeløv og farvede bånd. Den skulle være symbol for sommerens frugtbarhed. Man samledes ved denne Majstang, og man holdt vågenat hele natten ”for at undgå at blive overlistet af de underjordiske væsner”. De formodedes nemlig at være særligt aktive ved forårstide. Der blev også ofte tændt bål på højene. Alt dette stammer fra gamle keltiske og germanske skikke.

I Sverige er det på Valborgs-aften, man har bål med hekse.

Valdemarsdag Den 15. juni er det Valdemarsdag. Det skyldes, at det var på denne dag i år 1219, at Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen under kong Valdemars slag ved

Lyndanes uden for Tallinn i Estland. Og Valdemar vandt derfor slaget  En skotsk bar i centrum af Tallinn har i dag sat et skilt op væggen i værtshuset med påstand om, at det var lige dér, at Dannebrog faldt ned. Det turde være en sandhed med store modifikationer – i hvert fald stedet. Men et faktum er det vist, at Dannebrog er verdens ældste flag – uanset hvordan det kom til verden dengang.

Den anden Valentinus er muligvis en legende. Den romerske kejser Claudius II ( 268-70 e.Kr.) beordrede sine soldater til ikke at gifte sig. Alligevel blev præsten Valentinus ved med at gifte soldaterne.

Han blev arresteret og henrettet den 14. februar. Den katolske kirke gjorde ham under pave Gelasius i 496 til helgen under navnet Sankt Valentin.

Valentinsdag

Den tredje Valentinus var biskop i Rhætius og blev halshugget omkring år 470.

De fleste ved, at den 14. februar er VALENTINUS DAG. Eller: VALENTINSDAG. Derimod ved de fleste ikke, at der er mindst tre ophavnsmænd til, at dagen bærer dette navn. Alle tre var katolske præster og led martyrdøden for deres tro.

Den første Valentinus levede i det 2. århundrede e.Kr. Han blev født omkring 100 e.Kr. i området ved Nil-deltaet og fik sin uddannelse i Alexandria. Han blev hurtigt discipel for den kristne Theudes, der havde været en af apostelen Paulus’s følgesvende. Senere grundlagde han en særlig kristen bevægelse, Gnostikerne, der fik stor indflydelse i den tidlige kristne kirke i over 600 år. Den bredte sig i Europa, Mellemøsten og Nordafrika. Den byggede blandt på ”mystisk viden” og ”hvordan kristendommen burde have været”. Han bosatte sig i Rom og blev endda tilbudt at blive biskop, men afslog.

Den katolske kirke tog efterhånden delvis afstand fra Valentinus, da han ikke fulgte dens officielle lære. Sidst i sit liv flyttede han fra Rom til Cypern.

Han kom også i konflikt med de romerske myndigheder, da han helbredte en dommers blinde datter og derved omvendte dommeren og hans familie til kristendommen. Han blev fængslet og halshugget i 160 e.Kr.

Det er formentlig fra den anden Valentinus, at traditionen om Sct. Valentine’s Day opstod i USA. ”De elskendes Helligdag”. Der sendes alene i USA omkring 200 millioner Valentins-kort på denne dag.

Nogle historikere mener i øvrigt, at Valentinus Dag i virkeligheden har sit ophav i den romerske Lupercalia-fest, der fandt sted den 15. februar og skulle fremme frugtbarheden.

Andre har holdt på, at det netop er den 14. februar, at fuglene begynder at parre sig.

Altsammen går på en måde op i en højere enhed på denne VALENTINS DAG. Valhalla Valhalla kommer fra den nordiske mytologi. Dengang hed det Valholl og betød de dødes hal. Den er en norm hal i Asgaard (gudernes gård), hvor overguden Odin regerer.

Odin udvælger halvdelen af dem, der dør i kamp, til at komme i Valhalla. De føres derhen af Valkyrierne. Her mødes de med tidligere døde, herunder konger og andre helte. Og de skal senere hjælpe Odin, når det bliver Ragnarok (jordens undergang).

Denne mytologi er nedskrevet i 1200-tallet.

Men den stammer fra ukendte kilder i 900årene.

Her er et billede, som kunstneren Erich Doepler forestillede sig Valhalla i 1905:

forbandelse. Forvandlingen sker ofte om natten, især når der er fuldmåne.

Allerede den gamle græske historiker Herodot ( 485-425 f.Kr.) taler på denne måde om varulve i sine beretninger. Og siden er denne folketro bredt sig over hele Europa, ofte i forskellige former.

Man anså varulven for at have de samme egenskaber som ulven: umådelig styrke, grusomhed, en glubende appetit, snedighed og hurtighed.

En bayersk konge byggede i 1830erne sit eget Walhalla ved Donaus bred. Det ligger der den dag i dag og kan besøges (vi var der). Her findes der buster og statuer af kendte germanere fra mange hundrede år tilbage. Betingelsen for at få sin buste i dette Walhalla er dels at man døde for mere end 20 år siden – og dels at man (evt. efterkommere eller andre) betaler for at få en plads.

Sådan ser dette Walhalla ud i dag:

Nazisterne brugte også udtrykket – først som kodenavn for et af Hitlers hemmelige hovedkvarterer i 1942-43 og siden i krigens sidste dage om enheder, der skulle sættes ind bag fjendens linjer. I efterkrigstiden har man af og til også brugt betegnelsen for de hemmelige organisationer, som gamle SS-folk forsøgte at danne i forskellige dele af verden.

Så en varulv er ikke nogen særlig hyggelig foreteelse !

Venezia

Og her i den pulveriserende nutid findes der på et ”ukendt” sted i Belgien et meget særligt Valhalla.

Varulv En varulv er ifølge gammel europæisk folketro et mennesker, der forvandles til en ulv eller et ulvelignende væsen. Det kan enten ske frivilligt eller ved at anvende magi – eller ufrivilligt på grund af

Byen Venezia er bygget for over 1000 år siden. Det var beboere inde på fastlandet, der blev jaget herud af andre folkeslag i området. De byggede deres by på ca. 100 øer herude i et sumpet område. Næsten alle huse blev og bliver stadig bygget på pæle.

Der er i dag 140 broer, der forbinder de 100 øer. Og ind imellem går alle kanalerne.

Der er ingen biler i byen. Al færdsel foregår til fods eller med båd. Venezia har i dag 59.000 faste indbyggere. Og byen bliver hvert år besøgt af ca. 30 millioner turister.

Vejret kan være lunefuldt med store oversvømmelser af de centrale dele af byen.

Der er f.eks. tilfældet i dag ( den 15.11.2013). Det løses ved, at man sætter en

halv meter høje gangbroer op overalt, hvor folk skal gå.

Venezia er på alle tider meget charmerende og helt unik. Midt om sommeren frarådes dog besøg, at turister går og står som sild i en tønde  Hvad er forbindelsen mellem mine gamle fæller KIMBRERNE og de gode folk, der byggde VENEZIA i 12.-13. århundrede?

Forbindelsen er ikke direkte, men indirekte. Da kimbrerne til sidst blev slået af romerne i år 101 f.Kr. i Vercellae vest for Milano, lykkedes det en lille gruppe af kimbrerne og deres allierede at flygte op i Dolomitterne nord for Verona. Deres efterkommere (ca. 60 generationer senere!) bor stadig i området, som de selv kaldet Ljetsan, og som i dag på italiensk hedder Giazza. Efterkommere af de sydtyskere, der byggede Venezia 1300 år senere, bor i samme område. Derfor kan det sprog, der fortsat tales i området, spores tilbage til begge grupper tilflyttere.

Sproget er fortsat officielt i visse kommuner sammen med italiensk og tysk.

Vi besøgte iøvrigt området i 2004. Det var overmåde interessant. De har f.eks. stadig et museum, der viser kimbrernes togt fra Himmerland hele vejen ned til Italien.

Verdensrummet – og vor fart De fleste ved, at Jorden drejer sig rundt om sin egen akse. Ved du med hvilken fart, den gør det? 465 meter pr. sekund. Jorden cirkulerer også rundt om Solen. Og det gør den med en gennemsnitlig fart på 29,8 km pr. sekund. Og endelig er det sådan, at Mælkevejen, som vort solsystem er en lille bitte del af, også drejer rundt om sig selv.

Og det gør den med 250 km pr. sekund.

Så hvis du føler, at alting snurrer rundt, så har du helt ret. Vi bevæger os allesammen – dag og nat – med 280,3 km pr. sekund!

Så tænk dig om to gange, inden du næste gang siger: Stop verden – jeg vil af!

Vi er alle lige Da den danske viking Rollo og hans fæller omkring år 910 var landet i Frankrig, sendte frankerne riddere ud for at forhandle med dem. I kongens navn forlangte frankerne, at vikingerne foruden deres eget navn også nævnte, hvilket navn deres herre bar. Vikingerne svarede: Intet, for vi er alle lige! Vil I give jer under Karl, frankernes konge, gå i hans tjeneste og tage god løn af ham?, spurgte frankerne videre, og vikingerne svarede: Vi vil aldrig give os under nogen herre, ikke tjene nogen og ikke tage løn af nogen. Den løn tykkes os bedst, som vi vinder ved våben og dåd!

Sådan blev det. Og Rollo erobrede hele Nordfrankrig, inkl. Paris. De bosatte sig i det område, der i dag hedder Normandiet (normannernes land). At de gode vikinger så i løbet af et par generationer blev helt integreret og assimileret med den lokale befolkning, også sprogligt, er en anden sag.

Det skete meget hurtigere, end deres danske og norske vikingefæller blev assimileret i England.

Om det var dette ligheds-princip, der bed sig så fast i det franske sind og blod, at det slog igennem knap 900 år senere i den franske revolution (frihed, lighed og broderskab) er nok at trække historien lidt for meget i ørerne.

I dag er udtrykket Vi er alle lige stadig gældende – i hvert fald i mange politiske principerklæringer. Det er straks lidt

sværere at gennemføre det alle steder i praksis.

Vises sten Udtrykket de vises sten er en betegnelse for den livseliksir, som alkymisterne har ledt efter i århundreder. Det skulle være et stof, der kunne forvandle uædle metaller til guld eller sølv; give sin ejer helt i alle gøremål, helbrede enhver sygdom eller endda give udødelighed. Det siges, at de stadig leder 

hed Johann Martin Schleyer og offentliggjorde sin opfindelse i 1879. Han påstod, at Gud havde pålagt ham at lave et nyt, internationalt sprog. Ordene stammer især fra engelsk, men også fra fransk og tysk. De er ofte lavet om, så man ikke let kan gennemskue, hvor de kommer fra.

F.eks. kommer ordene vol og pük fra de engelske ord world og speak.

I starten var der en del volapükister i mange lande. Men i dag regner man med, at der er over hundrede. Det betyder med andre ord, at de kan have deres snak og deres hemmeligheder for sig selv 

Vive l’empereur Volvo Nej, det er ikke et typisk dansk udtryk!

Men det optrådte alligevel i vigtige sammenhænge i Danmark for godt et par hundrede år siden. Hvad er forklaringen?

Den er – som de fleste ved – at Danmark holdt med Napoleon under hans mange krige mod stort set resten af Europa.

Derfor kom en del franske tropper til Danmark for at hjælpe os. De skulle samarbejde med den danske landmilits, der især bestod af bønderkarle. De forstod naturligvis ikke et ord fransk. Men når de mødte franske delinger, hørte de dem altid råbe: Vive l’empereur! (Leve Kejseren).

Og de så olmt på de danske jenser, fordi de ikke råbte det. Det løste de gæve danskere ved kraftigt at råbe det tilbage, som de troede franskmændene råbte, nemlig Piw mæ’ lång rør! (pibe med langt rør). Den købte franskmændene, og alt var lutter og gammen. Indtil begge parter tabte krigen... Men det var en anden sag.

Volapyk Volapyk er et kunstsprog, der især var populær i slutningen af 1800-tallet. Sproget hedder Volapük på volapyk og blev lavet af en katolsk præst i Baden i Tyskland. Han

Da de svenske grundlæggere af bilfirmaet Volvo for mange år side skulle give firmaet og bilen et navn, ville det måske have været naturligt at kalde den VIKING eller NORDIC eller lignende. Men nej. Man besluttede sig at ty til latin. Det latinske ord for at køre er: volvere. Og når man siger: jeg kører, ja så bliver det til: VOLVO. Og sådan blev det. Ejerne ville netop lave en bil, der kunne ikke bare køre, men også køre allesteder, inkl. i det ikke altid lige fremkommelige skandinaviske vejr. Det symboliserer det valgte navn: VOLVO. At firmaet så i de senere år er blevet kinesisk ejet, har ikke ændret ved det kendte brand-navn.

W Wandsbeck Udtrykket ad Wandsbeck til er en talemåde fra tallotteriets tid. Dette lotteri blev startet af Struensee i 1771 og varede til 1851. Der var tre selvstændige og samtidige udtrækninger i tre danske byer: København, Altona og Wandsbeck (på

dansk: Vandsbæk). De to sidste er tyske siden 1864 og begge er nu en del af storHamburg. I lotteriets tid var det sådan, at udtrækningen i Wandsbeck ikke var ligeså ”fin” som de andre. Så hvis en vinder i Wandsbeck-udtrækningen ville indfri sin fortjeneste i København, fik han at vide, at sedlen gjaldt ”af Wandsbeck til” og kunne derfor ikke hæves i København.

Udtrykket brugtes også i gamle dage af håndværkssvende på valsen. Når de kom f.eks til Hamburg og ville have lidt støtte (”Geschenk”) som tilskud til deres videre rejse, var der et problem, hvis de kun skulle til Altona (hvad mange skulle).

Afstanden var for kort. Landsbyen Wandsbeck lå lidt længere væk, så de skrev Wandsbeck i deres vandrebog – og fik støtten. Når svendene så drog videre – til Altona – gik snakken imellem dem, at ”de havde en bog, der gjaldt ad Wandsbeck til.”

Endelig er der en tredje betydning af udtrykket. Den danske konge Christian den 7. var som bekendt sindssyg, holdt vilde fester på Christiansborg, hvor han smed møblerne ud af vinduerne. Og til andre tider var han en meget aktiv deltager på byens mange bordeller. Her traf han den unge pige Anne Katrine Benthagen.

Hun kom så tæt på ham, at hun begyndte at blande sig i regeringsanliggender. Da hun på et tidspunkt ville have en ledende embedsmand afskediget, sagde regeringen stop. Og hun blev sendt væk. Hvortil? Til Wandsbæk, som var et af de steder, der lå længst væk fra København. Hun blev sendt ”ad Wandsbeck til”. Dog med en statslig apanage.

Og hvad betyder udtrykket så i dag? Det betyder nærmest, at det ikke går godt.

Eller, at det der foreslås ikke gælder.

Waterloo 1815

Det var i denne lille by 20 km syd for Bruxelles, at Napoleon led sit endelige nederlag. Hans 200.000 franske Grande Armée mødte Wellingtons allierede hær, var på nippet til at slå den, indtil den prøjsiske general Blücher i sidste øjeblik kom Wellington til hjælp. Og de vandt.

Kampene varene 3 dage, og de kostede 72.000 dræbte og sårede. Napoleon søgte om politisk asyl i England, men blev i stedet fanget og sendt til øen Skt. Helena i Sydatlanten, hvor han dødse 6 år senere.

Han nåede dog at skrive sine erindringer.

I juni 2015 blev slaget ”genopført” i Waterloo med 6.000 ”soldater” og 120.000 tilskuere over to dage.

Whisky Ordet kommer af det keltiske ord Uisquebaugh, der betyder Livets Vand.

Uisque betyder vand og Beatha Liv. Det laves af tørrøget byg – sommetider også af majs eller rug.

Maltwhisky er den oprindelige whisky. Den er fremstillet af spiret byg, der tørres ved, at der ledes tørverøg igennem det. Deraf kommer den røgede smag. Den spirede byg – malten – blandes med vand og briunges til gæring. Derefter afdestilleres alkoholen på en såkaldt pot-still. Den afdestillerede alkohol lagres på fade af canadisk eg. Efter mindst 4 års lagring har man f.eks. Highland Malt Whisky.

Blended whisky består af lige dele maltwhisky og grainwhisky.

Y Yoga

Dette kommer fra Sanskrit og er legemlige og åndelige øvelser, der i indisk religion og filosofi har til formål at frigøre sjælen fra den materialle verden.

I dag er det et middel til selvbeherskelse og velbefindende.

Z Zeppelin Greve Ferdinand von Zeppelin (1838-1917) var tysk militærmand. Han opfandt det styrbare luftskib. Han deltog selv i den amerikanske borgerkrig og i Tysklands krige i 1866 mod Østrig-Ungarn og 1870-71 mod Frankrig. Fra 1900 testede han sine luftskibe ved Bodensøen. I 1906 havde han den første flyvning med sin Zeppelin. Den kom til at få stor betydning under 1. verdenskrig. Der lå bl.a. en stor Zeppelinbase ved Tønder (der var tysk dengang).

Efterladenskaber fra basen ligger der stadig. Og dens beliggende og betydning fik englænderne igang med at bygge deres første hangarskibe. Kun på denne måde kunne deres fly nå ind til Tønder-basen for at bombe den.

En af de største tyske Zeppelinere, Hindenburg, forulykkede i maj 1937 ved en brand ved New York,

Æ Ædedolk Ordet dolk betyder på visse dialekter både på dansk og på norsk en klodset eller ubehøvlet person, en dumrian. En ussel person. Det svenske ord dalk betyder det samme.

Sat sammen med ordet æde til ædedolk betyder det en person, der holder af at spise (for) meget. En grovæder.

Ordet optræder bl.a. i Gustav Wieds roman Livsens Ondskab. Byens herrer har en spiseklub, de kalder ”De danske Ædedolke”. Ævred - at opgive ævred Det er et gammelt dansk udtryk, der stammer fra jordfællesskabets tid.

Bønderne havde ofte deres kvæg på samme fælles græsningsareal et stykke vej fra landsbyen, hvor alle gårdene lå samlet dengang (før 1788). Et ævred var navnet på dette fællesareal. Så når en bonde ”opgav ævred”, så betød det, at han holdt op med at deltage i dette fællesskab. Udtrykket har senere fået den almindelige betydning: give op, melde fra.

Ø Ørsted, H.C. Hans Christian Ørsted (1777-1851) var en dansk fysiker, søn af apotekeren i Rudkøbing på Langeland. Han blev professor ved Københavns Universitet og var medstifter af Polyteknisk Læreanstalt (nu Danmarks Tekniske Universitet) og blev den første direktør i årene 1829-51. Ørsted opdagene elektromagnetismen og var i det hele taget af afgørende betydning for elektroteknikken. Han dannede også en række nye danske ord såsom ilt, brint, vægtfylde og varmefylde.

Å Niels Jørgen Thøgersen e-mail: niels4europe@gmail.com

Se min hjemmeside: www.Niels-JorgenThogersen.dk Kommentarer og forslag til denne e-bog er meget velkommen.

Abonnement: Lad mig vide, hvis du gerne af og til vil have en opdatering med de nyeste udtryk og informationer. Så sender jeg den med email.

Og hvis du vil gemme den på din harddisk eller smartphone, så er det meget nemt: Gem dokumentet med navnet VIDEN OM. Og når du hver gang får en opdatering, så gemmer du den under nøjagtig samme navn - og den nye erstatter den gamle.

Hokus pokus :-)