e s l e n g e t r o f s d l o Indh INdykker vi ned i L R E B N A B R U Berlin. I denne udgave
Oplev e Oranienstraß
urbex berlin Det rå og upolerede. Følg vores reporter til et par alternative sights i Kreu zberg
eølg med rvoerdpanoerrKretuzabeg rg? F
Re da kt io ne
n
H ndt. fotografen ru
ufa fabrik Den grønne oase
avegt, råt og stilrent. fUnrikae, hiåt ndla kker t en Vi har besøg
af deres buti
LEDER Ideen bag Raw like Berlin er at give dig som læser en anderledes sightseeing guide til Berlin med fokus på en bydel per magasin. Dette er et spændende magasin som ikke følger de generelle og til tider overfladiske turist guides. Dette er det første magasin af en serie, hvor fokus sættes på forskellige bydele i Berlin. Visionen er at magasinet kan bruges igen og igen med andre byer og bydele
Det første. Det friske. Det helt spæde og på samme
tid enormt gennemtærskede. Berlin har til stadighed sat sig i vores bevidsthed som et område med mange navne og tilhørsforhold. Historien er gang på gang terpet igennem på skolebænken, muren er med stille respekt blevet besøgt, underjordiske kamre udforsket og museer besøgt. Kort sagt, satte Berlin sig først og fremmest som en grå og nærmest uhyggelig plet på sindet. Senere opdagede man, at den grå by indeholdt farver, fantastisk mange nuancer. De store mærkelige tegninger og værker i byens billede blev fascinerende, jo mere man synes at kunne forstå dem. Man opdagede de sære små butikker, og sjove barer. Arkitekturen udviklede sig og blev moderniseret. Sauerkraut og knödel blev erstattet af et mere varieret udvalg af gourmetoplevelser. Kontrasterne imellem det rå og gamle imod det nye og opfindsomme gav en ny måde at se byen på. Kort sagt, Berlin er nu blevet en ubeslutsom palet af farver der bliver ved med at give.
over hele verden. Vi starter i det mangfoldige Berlin, der jo vældig praktisk er inddelt i distrikter. Distrikterne i byen byder på forskellige oplevelser og udgaver af byen. I dette nummer af Raw like Berlin ser vi nærmere på det forunderligt funky Kreuzberg, hvor vi finder masser af kontraster og alternativer. Fra historiens spor i de forladte bygninger, til miljøbevidste biomarkt, til de rige muligheder for en spontanitet. Alt sammen pakket sammen i det lille distrikt, tæt på Mitte. Det spænder fra det gamle til det nye, og er så komprimeret at man ikke skal lede efter oplevelser. Mulighederne er mange, oplevelserne er mange… Hilsen Linnea Boes Jensen & Christine Braun Haugaard
RAwr Berlin sight seeing kreuz berg
/ / e s s a r t s n e i n ra
o
En af de mest interessante og kendte gad-
er i Berlin er Oranienstrasse. Gaden har retning mod den nordlige del af Kreuzberg ind mod centrum og bliver til Kochstrasse op mod det tidligere overgangssted til Østberlin: Checkpoint Charlie. Den nok mest spændende del af Oranienstrasse begynder ved Moritzplatz og løber nedover Oranienplatz og Kottbusser Tor. Gaden skærer igennem det såkaldte SO 36( også navnet på et berømt spillested ), der er opkaldt efter postdistrikt syd-ost.
Gaden er kendetegnet ved at rumme et væld af caféer, alternative natklubber, barer, etniske spisesteder( specielt tyrkiske ), særegne butikker og meget andet. Alt sammen i mere eller mindre slidte og lurvede ejendomme. Atmosfæren er rolig og hyggelig, bortset fra i weekenden hvor gaden nærmest forvandles til én stor fest.
/ / e s s a r t s n e i n ra
o
Det der gør Oranienstrasse særligt interessant er nok den meget brogede samling
mennesker der arbejder og holder til dér. Hvis man skal beskrive nogle af disse mennesker, kan man groft karakterisere dem som etniske, punkere, hipstere, homoseksuelle, drankere og meget andet.
En gade som Oranienstrasse vil naturligvis virke dragende på mange mennesker, både turister og folk der simpelthen har lyst til at bo i området. Hvis man er til det trashy, farverige storbymiljø, er det lige stedet for én. Det kan dog diskuteres, om gaden efterhånden ikke er gået hen og blevet lidt af turistfælde og derfor har mistet noget af sin såkaldte autencitet. Man fornemmer også en hvis træthed og overfor visse turister, blandt nogle af beboerne. De er ligefrem begyndt at flytte derfra, nu da Oranienburgstrasse er kendt af alle og muligvis derfor ikke er er så ’hip’ en gade mere.
/ / e s s a r t s n e i n ra
o
For
at få en lidt dybere forståelse for
hvordan det er at bo og arbejde på Oranienstrasse, fik vi fat i én af de ’autentisk’ lokale(…som er tilflytter fra Düsseldorf!!), der noget tøvende indvilligede i at give os et interview. Det er Elisabeth, på 29 år, der arbejder på en forholdsvis ny og hyggelig Café, ’Kjosk’, der ligger lige i starten af Oranienstrasse, ved Gürlitzer Bahnhoff. Først spurgte vi hende hvilke barer, caféer, butikker etc., hun benytter sig af på gaden. Hertil svarede hun overbærende, at der skam er mange spændende lokaliteter og muligheder, men hun bruger bare ikke rigtig nogle af dem. Hun fortrækker at bevæge sig et stykke væk fra
Oranien-
burgstrasse, til langt mere ukendte og undergrundsagtige
barer og gallerier( hun studerer kommunikation og drømmer om at komme til udstille kunst ). Disse lokaliteter er naturligvis så undergrundsagtige, at de kun er de få helt specielt indviede der faktisk er klar over at de overhovedet findes. Hun skyndte
sig
dog
derefter hurtigt at tilføje at hun faktisk alligevel ofte benytter sig af en del af Oranienstrasses tilbud, da hun jo trods alt bor der, så noget af det kan lige gå.
/ / e s s a r t s n e i n ora Oranienstrasse er så åbenbart, ifølge Elisabeth,
ikke så ’coolt’ længere, men Kreuzberg som hel-
hed, er hun helt vild med. Hun elsker det multikulturelle, kreative miljø, hvor der tilsyneladende er plads til alle. Da vi spurgte hende hvordan hendes forhold er til andre bydele i Berlin, svarede hun at folk der bor i Kreuzberg helst ikke bevæger sig væk derfra, hvilket ifølge hende, er meget typisk for folk der bor der. Det er som en landsby i storbyen. De mener ganske enkelt at de har alt i Kreuzberg, så hvorfor bruge tiden på andre steder. Hun kom dernæst pludselig i tanke om engang hvor lokoførerne strejkede i Berlin, hvilket betød at man stort set ikke kunne komme nogen steder. Hendes pointe var, at det passede beboerne fra Kreuzberg glimrende, da de i virkeligheden helst vil have så lidt så muligt med omverden at gøre.
Hun elsker i hvert fald det multikulturelle, men bare ikke dem der ikke er ’skæve’ eksistenser på den helt rigtige Kreuzbergfacon og dem der ikke forstår sig på, hvad der er smart inden for prætentiøs samtidskunst. De værste er dog, de dumme turister, der bare kommer væltende og interesserer sig for
hendes lille smørhul(…
men deres penge er dog Spørgsmålet er jo så, om man så ikke er lige så småborgerlig, ignorant og provinsiel, som de mennesker udenfor den lille kreuzbergboble, man helt tydeligt mener man adskiller sig fra. Men den påstand passer muligvis ikke helt ind i Elisabeths selvforståelse.
X E URB
g r e b z u Kre
Larm og menneskemylder. Sære butikker,
eksotiske restauranter og frådende taxaer. Kreuzberg giver dig fornemmelsen af være midt i en ny grænseløs kultur. En sprudlende bydel med mangfoldighed og en puls, der er til at tage og føle på. En undertone af anark-
isme og fandenivoldskhed udtrykkes i forkærligheden til at udsmykke gaderne med streetart. Streetarten gør området til en strålende og asymmetrisk farvepalet, der især pryder de efterladte og rømmede bygninger, der dukker op hist og her.
Fra Kreuzbergs travle og trafikerede gader og
stræder sætter jeg kursen mod Hallesches Tor, for at gå langs de små kanaler. Kontrasten er mærkbar idet du kommer op af den støvede ubahn. Det er som at træde ind i en lille fredfyldt oase. Store træer og åbne græsarealer omkredser kanalerne, der til sidst munder ud i en lille sø. Her kommer et lille forladt skib til syne, som en stor kontrast til omgivelserne. Skibet, der er på størrelse med en fiskekutter, er gammelt og slidt og ser ud som om at det kunne brase sammen når som helst. Vinduerne er slået ud og væggene er spækket med farvestrålende graffiti. Trods at man ikke kan komme om bord, holder mange mennesker til i nærheden, som om skibets mys-
tiske oprindelse har en magnetisk effekt. Hvad skibet har været brugt til og bliver brugt til nu vides ikke præcist, men rygterne spænder vidt, fra bådteater til hemmelige rave fester. Kontrasten mellem det rene imod det beskidte er stor. De forladte bygninger og områder står som hule tomrum, der konstant minder folk om Berlins historie og dobbelthed. De giver unik mulighed for at gå på opdagelse i
en verden, der har fået lov til at stå hen som et spøgelse i byen. Jeg får et tip om at tage videre mod en ny lokation, hvor der skulle ligge endnu en af Berlins forladte perler – en gammel station.
Solen står lavt og det begynder at blive var-
mt. De mange Berlinere der tager en løbetur i parkområdet langs floden, nyder godt af efterårssolens varme stråler. Turen går videre ad Glogauer Straße til Wiener Straße, med retning mod Görlitzer Bahnhof. På højrehånd ligger Görlitzer Park. Jeg finder indgangen og den
gamle stationsbygning. En stor del af bygningen er udsmykket med streetart, og rundt omkring sidder Berlinere og nyder formiddagssolen. Lidt længere henne ad ”perronen” er en mand ved at sætte liggestole ud. Jeg hilser på ham, og spørger ind til stedet. Martin, som han hedder, fortæller at stationen har været lukket siden 1950’erne og senere revet ned, så det nu kun er en forhenværende kontorbygning og varelager der står tilbage. En del af stationen er lavet om til café og bar og kælderen er indrettet til minigolf bane. Turen fortsætter ad en trappe mod et mørkt rum, hvorfra der lyder musik.
For enden af trappen træder jeg ind i en helt anden verden. Jeg kommer ned til et selvlysende solsystem, som er et af de fem rum der er indrettet til minigolf. En rejse i en verden i lys og farver.
Lyset fra eftermiddagssolen blænder mig totalt for et par sekunder, da jeg træder ud i parken igen. Her er fredfyldt på den støjende Kreuzbergeriske måde, det er et sted hvor man finder alle former og eksistenser hænge ud og forenes for en rolig stund. Pludselige råb, en af drukkenboltene kører ind i folk med sin cykel. Imens ligger andre upåvirket og nyder byens
summen og den gavmilde sol. Kigger op, en høj rustrød kunststålkonstruktion står i skarp kontrast til en sammenfalden middelalder stenmur midt i parken. Ud af parken og videre.
Jeg kommer forbi en tilsyneladende forladt byg-
ning, hvor det ikke er selve skiltet ”Feuerwache Kreuzberg”, men snarere den totalt tildækkende kunst af brandmænd, flammer og brandbiler der afslører bygningens forgangne formål. Jeg går ned af gaden fra Schlesisches Tor, forbi butikker og barer hvis design og indretning, er svær at bedømme, om er gennemtænkt, eller er
af en tilfældig sammensætning.
Jeg drejer ned af Cuvry str, hvor antikviteterne
og genbrugstøjet vælder ud på fortovet, kunstnere sidder med deres tegneblokke på en tilfældig cafe og nyder solen. Jeg støder på det store 3D fortovsmaleri, der giver illusionen om et kæmpe vandfald og badebro, midt i en storby. Videre og rejsen er pludselig slut, tilbage til den støvede u-bahn. Kreuzberg er ikke særlig stor, men har så meget at byde på, hvis man blot vil lade området tale for sig selv.
o t o f
e g a t r o rep
En grøn oase i storbyen Berlin Når man kommer til UFA fabrikken mærker man med det samme den frie og rolige stemning. Man befinder sig i grønne omgivelser med hyggelige cafeer, farverige huse og plads til alle. UFA fabrikken er ikke kun en kulturel oase, men et internationalt center for kultur og økologi, der giver rum til skabelse af innovative ideer. De 30 beboere og 160 medarbejdere bygger alle aktiviteter på visionen om en meningsfuld integration af kultur, kreativitet og fællesskab. Alle aktiviteter sker på baggrund af interesse fra de folk der lever, arbejder og besøger stedet. På den måde dukker der nye kreative planer op, og der er altid nye projekter i gang. Et indblik i den skønne natur der kan opleves på UFA Fabrik
Der er ingen tvivl om, at sund livsstil er i højsædet. Når man nærmer sig bageriet fornemmer man straks duften af nybagt brød i den friske luft. Her bliver i store stenovne bagt brød af økologiske ingredienser, som sælges både i og udenfor fabrikken. Bageriet bliver også brugt til seminarer, hvor man har mulighed for at lære om økologisk mad og livsstil.
Det skønne bageri på UFA Fabrik
Idet man kommer ud af bageriet træder man ind i den mindre urtehave. Urtehaven gemmer på en vandtank, der opsamler regnvand, som genbruges til vanding af de tage, hvor mos og græs udfolder sig og pryder de grønne omgivelser. Andre tage er monteret med solfangere, der gør det muligt at drage nytte af solens energi.
De indbydende og farverige huse på UFA Fabrik
Bevæger man sig rundt i de farverige huse vil man opdage, at de har meget at tilbyde. Nogle af husene bruges som nabohjælpscenter. Her kan man komme og søge råd eller få vejledning. Omgivelserne giver mulighed for at komme i dialog med andre i samme situation og for at være social. Samtidig arrangeres der forskellige seminarer, ture og workshops jævnligt for vok-
sne, ældre, børn og unge. På den lille cafe bemærker man den hyggelige stemning. Her nyder man en kaffe udenfor i solen eller inde i de afslappende omgivelser.
Hvis man tager forbi den lille butik på UFA Fabrik, kan man ikke undgå at støde ind i de helt friske og økologiske grøntsager, der pryder butikken med alverdens farver
Der er ingen tvivl om at økologi og sunde råvarer er vigtigt for de mennesker der benytter UFA fabrikken. I den lille butik ved indgangen finder man et kæmpe udvalg af varer. Der er frisk grønt, nybagt brød og andre økologiske produkter, der alt sammen sætter sanserne i spil. Nye og usædvanlige ideer er blevet gennemført på UFA fabrikken i løbet af de sidste 30 år. Det involverer økologi, bæredygtig udvikling og afprøvning af koncepter for produktion af kultureltog socialt arbejde. Ingen ved hvad fremtiden bringer. Alt på UFA fabrikken afhænger af beboerne, medarbejderne og de besøgendes interesser. De mange forskellige mennesker, der kommer fra nabolaget, Berlin el-
ler fra rundt omkring i verden, vil kunne besøge UFA fabrikken igen og igen, og opleve noget nyt hver gang. Samarbejdet og opmærksomheden på de besøgendes behov, vil dog altid være stabilt. UFA fabrikken er et levende eksempel på de muligheder, der eksisterer for at skabe attraktive, sociale og økologiske måder at leve på i en storby.
På hyggelige Max Bier Strasse i Berlin ligger butikken Freitag. Idet man træder ind i butikken bemærker man straks den moderne og stilrene indretning med en kontrast af det rå og det enkelte. Indretning sætter butikkens varer i centrum. Ved allerførste øjekast ser man de lækre tasker og accessories i flotte designs, hver med et unikt udtryk. Kigger man lidt nærmere ser man genkendeligheden i valget af materialer. Presenninger fra lastbiler, sikkerhedsseler, airbags og cykelslanger danner nemlig fundamentet for Freitags produkter. Kvaliteten er i højsædet og valget af presenningerne fra lasbilerne gør produktet slidstærk og vandtæt. Derudover er hvert produkt håndlavet, og dette er med til at gøre Freitags tasker og accessories til unikum. Freitags produkter gør det muligt at vælge lækkert design og høj kvalitet, men samtidig at tage ansvar og ikke gå på kompromis med miljøet. På baggrund af dette har Freitag opnået stor succes med deres koncept, og har over 350 butikker rundt omkring i hele verden.
Når man træder ud af butikken står der et stativ med cykler, konceptet her hedder The Freitag Fix. Her kan du låne en cykel og fortsætte med at udforske Berlin på miljøvenlig måde.
N O I T K A D E R Projektleder:
Mussa Zarakit Art Director:
Marie Brøgger
Redaktører:
Linnea Boes Jensen Christine Haugaard Teknisk ansvarlig:
Jakob Vinther-Larsen
Artikler Billedereportage Fotograf:
Jakob Vinther-Larsen Redigering
Camilla Kirstine Poulsen Jakob Vinther-Larsen “Urbex Kreuzberg”
Christine haugWaaard Jakob Vinther-Larsen Ditte Krogh Eriksen Marie Brøgger Rogini Jeromdesella Følg os og download app’s...
UFA-fabrik” og ”Freitag”
Camilla Kirstine Poulsen Linnea Boes Jensen Durita Christophersen Henriette Juul Cecilie Louise Roll “Uranienstrasse //” og interview
Bertil Abildgaard Nikolai Jakobsen Rune Hovedskou Andersen