KO nr. 4 2014

Katolsk Orientering Nr. 4.

21. marts 2014 40. årgang

Kardinal efterlyser flere kvinder på ledende poster ”Absurd” at kvinder er underrepræsenterede i Kirkens ledelse, mener kuriekardinal.

Tekst: Niels Messerschmidt

KIRKESYN I et interview i den italien-

ske katolske avis Avvenire efterlyser den tyske kardinal Walter Kasper flere kvinder på ledende poster i kurien. Det er ”absurd”, siger Kasper i avisens søndagsudgave den

2. marts, at kvinder er så underrepræsenterede i Kirkens ledelse. ”Kvinder udgør jo omkring halvdelen af lægfolket”, og ”80 procent af alle ordenfolk er kvinder”. I de pavelige råd såvel som i visse kongregationer burde kvinder have større indflydelse i beslutningsprocessen, mener den pensionerede kuriekardinal. ”Indtil nu har kvinder normalt kun deltaget på synoder som observatører og har kun bestridt få betydningsfulde stillinger i kirkelige organer”, forklarer han. ”Jeg har spurgt mig selv hvordan det er muligt at forberede to familiesynoder uden at give kvinder en afgørende rolle. En familie kan ikke eksistere uden en kvinde. Det giver ingen mening at tale om familien uden at lytte til, hvad de har at sige”.

Den tyske kardinal, der holdt åbningstalen på det nylige konsistoriemøde om familien, forklarer i interviewet: ”Jeg mener det er nødvendigt med kvinder på alle ledelsesniveauer og endda i stillinger, hvor de har det fulde ansvar. Den kvindelige intuition er

Ifølge kardinal Walter Kasper er det tænkeligt med kvinder i alle kirkelige positioner, som ikke kræver det ordinerede embede, dvs. bispekongregationen og kleruskongregationen. Foto: maszol.ro.

Paven om familien, gengifte fraskilte og overgrebsskandalerne Interview i anledning af 1-årsdagen for pave Frans’ pontifikat.

Tekst: Niels Messerschmidt

INTERVIEW Pave Frans berører en række

forhold, som står højt på den katolske agenda, i et interview i anledning af 1-årsdagen for hans pontifikat. Interviewet kunne læses i avisen Corriere della Sera den 5. marts.

Her antyder pave Frans blandt andet, at Kirken måske vil kunne acceptere visse former for civile ægteskaber som en praktisk foranstaltning for at sikre partnerne økonomisk og deres adgang til sundhedspleje. Men han fastslår samtidig, at selv om Kirken ikke vil ændre sin lære om brugen af kunstig prævention, ser han gerne at den bliver forvaltet med ”megen barmhjertighed”.

I samtalen med avisens chefredaktør, Ferruccio de Bortoli, berøres også det katolske syn på familien og ægteskabet, og i lyset af den kommende familiesynode om katolikkerne vil kunne forvente ændringer på området.

”Ægteskabet er mellem en mand og en kvinde”, fastslår pave Frans, men tilføjer – i lyset af de mange alternative samlivsformer i dag, herunder papirløse forhold – at ”det er nødvendigt at kigge på de forskellige tilfælde og vurdere dem i deres mangfoldighed”.

De forskellige bispekonferencer har tidligere i år indsendt svarene på den store spørgeundersøgelse til brug for familiesynoden, og besvarelserne viser bl.a. stor variation

en vigtig ressource. En kirke uden kvinder er en lemlæstet Kirke. Mange kvinder er i dag aktive i kirkelig sammenhæng. Kan vi forestille os samfunds-, pleje- og kulturlivet i dag uden kvinder? Uden dem ville sognene lukke ned i morgen”.

Den gode død

Kompetence og tjenestevillighed

Ifølge kardinal Kasper kunne kvinder f.eks. sagtens virke som undersekretærer i kongregationerne for ordensvæsenet, katolsk uddannelse og salig- og helgenkåring.

Dette strider ikke mod kirkeretten, forklarer han. Også blandt de teologer, som arbejder Film om kvinder på hospice. for Troslærekongregationen, har der hidLæs mere side 4 til manglet kvinder til trods for at mange kvindelige teologer i dag underviser ved de pavelige universiteter. Kasper er desuden Facebook fortaler for, at kvinder bestrider større ansvarsområder i de pavelige råd for familien, lægfolket, nyevangelisering og kulturrådet, ligesom inden for kirkeretten.

Ifølge kardinal Kasper er det tænkeligt med kvinder i alle kirkelige positioner, som ikke kræver det ordinerede embede, dvs. bispekongregationen og kleruskongregationen. I de øvrige tilfælde burde det være TEMA/ET SPIRENDE HÅB I UGANDA kompetence og villighed til at tjene Kirken, 4 som udgør de væsentligste ansættelseskriterier.

Kardinal Kasper vender i interview sig mod karrieretænkningen blandt kuriens Biskop Czeslaw: medarbejdere og foreslår, når det gælder Unge og facebook. de gejstlige, at man i højere grad besætter Paven får facebookprofil. stillinger i kurien med gejstlige, som kun

Læs mere side 5 arbejder i kurien i en begrænset periode, fx fem år, for herefter at vende tilbage til Caritas tjeneste i deres bispedømme.

Vi skal gøre noget

med hensyn til en civil anerkendelse af ikke-ægteskabelige samlivsformer. Tilbage i februar sidste år udtalte formanden for det pavelige familieråd, at visse samlivsformer kan retfærdiggøres ud fra hensynet om at beskytte ikke-gifte pars økonomiske interesser.

Turde gå imod strømmen

Fasteindsamling 2014 går til Uganda.

Under samtalen spørger avisens chefredak Læs mere side 7-10 tør paven om Kirken i 50-året efter offentet er ikke den store nyhed, at SKAL DET GØRE ONDT AT HJÆLPE? liggørelsen af Paul VI’s encyklika Humanae Bispedømmet København i Pave Frans’ fastebudskab (se fakVitae vil slække på forbuddet mod brugen forbindelse med fasten samler taboks) er selvfølgelig pligtlæsning for til Kirken Caritas. Det er sket i mange år, enhver biskop. Biskop Czeslaw har i Danmark af kunstig prævention. Hertil svarer pave ind så samtalen med Biskop Czeslaw beda også overvejet budskabet. Han har gynder med spørgsmålet om, hvorvidt særligt hæftet sig ved, at paven taler Frans, at doktrinet forbliver uforandret, der overhovedet er nogen grund til, at at almisse, skal koste og gøre ondt: men at der i disse tilfælde er et pastoralt be- bispedømmet samlet foretager en ind- om”Det er egentlig en meget provokesamling. Biskoppen er ikke i tvivl: rende udtalelse. For hvorfor skal det hov for at udvise større barmhjertighed. ”Selvom katolikkernes dagligdag gøre ondt at hjælpe andre? Jeg tror, at “Paul VI’s anbefalede selv, i slutningen foregår i sognemenigheden, så er iden- paven med den formulering ønsker at alligevel bundet til bispedømunderstrege den radikalitet, der ligger af sit pontifikat, skriftefædre til at være titeten met som helhed og naturligvis til den i evangeliet – også i forhold til vor universelle Kirke i særdeleshed.

Lige hjælp over for andre. I Danmark vil meget barmhjertige og være mere opmærkså naturligt det er, at bispedømmet er det for måske nogen i sig selv være en som på den konkrete situation”, forklarer ansvarligt for, at Ordet forkyndes og udfordring at begynde at give af den paven: ”Han var profetisk. Han turde gå sakramenterne forvaltes, ligeså natur- overflod, som mange i vort relativt velligt er det, at bispedømmet er forstående land har; men det kunne være Fortsættes på side 2▶pligtet på at gøre en karitativ indsats. en begyndelse. Dog skal vi ikke glemimod strømmen

D

Det italienske dagblad Corriere della Sera bragte den 5. marts et interview med pave Frans i anledning af 1-årsdagen for hans pontifikat.

Det sidste manifesteres bl.a. gennem fasteindsamlingen. Derfor har jeg også skrevet til alle katolske hjem med en opfordring til at bidrage. Det er vigtigt, at vi som bispedømme gør noget i fællesskab.”

Velkommen hjem dage

Falster.

KOMPETENT OG RELEVANT Fasteindsamlingen er målrettet fattige bønder i Uganda samt Caritas’ katastrofefond. Biskoppen var selv for et par år siden i Uganda sammen med daværende bestyrelsesformand for Caritas Danmark, Jan Lange. Årets

me, at der også i vort eget samfund er mennesker, der er materielt fattige.”

SKÆRPET FOKUS PÅ DET ÅNDELIGE Interviewet er ved at være slut. Bier nået til næste punkt på i skoppen Nykøbing programmet. På falderebet bliver der alligevel tid til et spørgsmål om, hvad biskoppen selv bruger fastetiden på: ”Et bidrag til fasteindsamlingen ligger selvfølgelig lige for. Men ellers er fastetiden også for mig, som jeg vil håbe den er for mange katolikker i bispedømmet, en anledning til at få

Læs mere side 13

2

KO mener

Et uendeligt værdifuldt bidrag

Familien er ligesom andre institutioner blevet trukket med ind i omfattende, dybtgående og hastige forandringer i samfundsog kulturlivet, og er i dag stillet over for mange udfordringer: Den trues ofte af splid og opløsning og af sociale problemer. Endvidere rokkes der ved dens status og rettigheder i samfundet og folks bevidsthed, idet det klassiske familiebegreb, som dækker over en far og mor i et livslangt forhold, ikke længere præsenteres som den eneste definition på, hvad en familie er.

Udviklingen med mange skilsmisser og dermed brudte hjem, desværre også i katolsk regi, taler sit tydelige sprog og stiller Kirken overfor store pastorale udfordringer. For det er jo inden for familiens rammer, at grundlæggende værdier formes og gives videre, og familien er yderligere en vigtig samarbejdspartner og forkyndelsesplatform i Kirkens samlede mission.

Måske er det derfor ikke overraskende, at familien og dens pastorale situation nyder kirkelig bevågenhed år og næste år.

I slutningen af januar indsendte bispekonferencerne verden over deres besvarelser på spørgeundersøgelsen om familiens rolle for evangeliseringen. Besvarelserne vil danne grundlag for forberedelsen af efterårets familiesynode i Rom. Ifølge en skrivelse fra synodesekretariatet er en særlig udfordring for Kirken det store antal ugifte par, hvilket biskopperne forventes at ville drøfte på synoden. De vil også berøre emner som fødselskontrol, homoseksuelle partnerskaber, gengifte fraskiltes adgang til sakramenterne og mediernes rolle i dannelsen af den offentlige opinion omkring familien, dens rolle og ægteskabet. Året efter, på synodens almindelige generalforsamling, vil der blive udarbejdet retningslinjer for den pastorale omsorg for såvel familien som den enkelte person.

Også i nordisk sammenhæng arbejdes der på at belyse familiens situation i dag.

En arbejdsgruppe er i færd med at forberede den nordiske familiekonference, som bliver afholdt i København den 1.-3. maj 2015 under temaet ’Den kristne families styrke’. Familien krumtap i det moderne samfunds udvikling, men dens betydning for grundliggende værdier som kærlighed, respekt og solidaritet samt for helt centrale samfundsopgaver som opdragelse, uddannelse, arbejdsliv, demokrati og finansiel stabilitet tages ofte for givet, og bliver derfor ofte helt overset. ”Den kristne familie bidrager med den kristne tro og tradition; og som kristne tror vi, at de særlige kristne værdier er forudsætninger for meget af det vi værdsætter i det moderne samfund”, siger arrangørerne og peger på, at weekenden vil være en anledning for nordiske katolske familier til at mødes, udveksle idéer og inspiration til hvordan man fasteholder og udvikler ens kristne identitet.

Familien er – til alle tider – ikke blot den vigtigste sociale læringsarena, men også en huskirke; den vigtigste formidler af den kristne tro til nye generationer og en vigtig skole for børn. At lære familierne at bede og gøre dem i stand til at blive gode og kærlige forældre er et uendeligt værdifuldt bidrag til at gøre verden til et bedre sted for alle.

NM

katolsk orientering Internationale nyheder Fortsat fra forsiden ▶ og forsvare den moralske lære, tale kulturen imod og modsætte sig den nuværende og fremtidige neomalthusianisme [anskuelse, der anser befolkningsudviklingen for at være den vigtigste årsag til de nuværende globale, økonomiske og sociale problemer, opkaldt efter økonomen Thomas Robert Malthus (1766-1834), red.]” ”Spørgsmålet er ikke om doktrinen skal ændres, men at vi trænger dybere ned i det og sikrer os, at den pastorale omsorg tager højde for omstændighederne og hvad den enkelte person er i stand til at gøre”, forklarer han.

Paven siger videre, at fødselskontrol og gengifte fraskilte katolikkers situation vil blive drøftet på familiesynoden i oktober i år og at det vil ske ”i lyset af dyb refleksion”.

De seneste måneder har især gengifte fraskiltes adgang til sakramenterne været livligt diskuteret blandt såvel gejstlige som katolske lægfolk, og pave Frans hilste den “intense diskussion” på kardinalernes konsistoriemøde i februar velkommen, hvor kardinal Walter Kasper foreslog, at fraskilte gengifte katolikker under visse omstændigheder kan modtage kommunionen uden at deres første, sakramentale ægteskab er blevet annulleret. “Åbne, men broderlige konfrontationer fremmer den teologiske og pastorale tænkning”, siger paven, og bemærker: ”Noget sådan er jeg ikke bange for. Faktisk ønsker jeg det”.

På spørgsmålet om Kirkens lære på det seksuelle og medicinsk etiske område er ”ikke-diskutérbare værdier” (en formulering brugt af Benedikt XVI) nævner Frans, at han aldrig helt har forstået udtrykket.

“Værdier er værdier. Punktum”. Når jeg betragter hånden kan jeg ikke sige, at nogle fingre er mindre nyttige end andre. På samme måde forstår jeg ikke hvordan der kan findes diskutérbare værdier”.

En model for Kirken og samfundet

Paven opretter et økonomisk sekretariat De økonomiske-finansielle aktiviteter samles i et nyt sekretariat.

Tekst: Niels Messerschmidt

VATIKANET Den første store ændring i pave Frans’ modernisering af den romerske kurie bliver etableringen af et økonomisk sekretariat (Segreteria per l’Economia).

Det nye sekretariat skal overvåge og samle alle Den hellige Stols finansielle og økonomiske aktiviteter.

Sekretariatet ledes af en præfekt og til det hverv har pave Frans udnævnt kardinal George Pell, ærkebiskop af Sydney og medlem af pavens ’G8-rådgivergruppe’.

Med det nye skridt signalerer pave Frans vigtigheden af at få styr på Den hellige Stols økonomiske og finansielle aktiviteter.

Udover at have til formål at sikre en høj grad af transparens, er ønsket også at effektivisere og nedbringe omkostningerne på et område, som i mange år har været plaget af afsløringer af korruption, dårlig ledelse og beslægtede problemer, og som i høj grad har skadet Kirkens omdømme.

Det er værd at bemærke, at Istituto per le Opere di Religione (IOR) ikke er nævnt i det pavelige Motu Proprio den 24. februar.

Oprydning og omorganisering

Vatikanet oplyser, at pavens beslutning sker efter drøftelser med rådgivergruppen og

Et ganske almindeligt menneske

En del af interviewet handler om overgrebs- I interviewet i Corriere della Sera kom pave sagerne og Kirkens håndtering af dem. Her- Frans også ind på den store popularitet, til siger pave Frans, at disse sager har til- han nyder for tiden og han kritiserer de føjet Kirken nogle “meget dybe sår”, men ”ideologiske fortolkninger, der skaber en at Kirken fra og med Benedikt XVIs ponti- særlig mytologi omkring pave Frans, fx fikat ”måske gjort mere end nogen anden” når det hævdes, at han har forladt Vatikanet for at løse problemet. om natten for at bespise vagabonder på Via “Opgørelser om vold begået mod børn er Ottaviano. Det har jeg aldrig gjort”. chokerende. Men de viser også tydeligt, at “At portrættere paven som en slags de fleste overgreb begås i familierne eller i supermand, en stjerne, virker frastødende nærmiljøet”, siger paven. ”Den katolske Kirke på mig”, siger han. ”Paven er et menneske, er måske den eneste offentlige institution, som der ler, græder, sover trygt og har venner har reageret med åbenhed og ansvarlighed. ligesom alle andre. Et ganske almindeligt Ingen andre har gjort det. Og alligevel bliver menneske”.

Kirken som den eneste angrebet”.

Paven fortæller også, at han har rådført I dagene efter interviewet har støttegrup- sig med pave emeritus Benedikt og at han per for ofrene kritiseret paven for, at tonen har opfordret ham til at ”gå ud og deltage i hans svar leder tankerne tilbage på ”den i Kirkens liv”, som det senest skete, da defensive retorik, som Vatikanet benyttede Benedikt den 22. februar dukkede op ved en sig af for ti år siden”. ceremoni i kardinalkollegiet i Peterskirken.

“Under pave Frans benægter Vatikanet “Pave emeritus er ikke en statue i et mufortsat sin rolle i at skabe og opretholde en seum”, forklarer pave Frans. Han bemærkultur, hvor Kirkens anseelse vægtes højere ker, at biskopper aldrig lod sig pensionere end hensynet til barnets sikkerhed”, siger indtil efter 2. Vatikankoncil og at denne Maeve Lewis fra den irske støttegruppe praksis siden er blevet normen. ”Det sam’One in Four’. me bør ske med pave emeritus. Benedikt er Modsat sin forgænger har pave Frans kun den første og der kommer måske flere. Vi sjældent udtalt sig om overgrebssagerne, ved det ikke”. men har i stedet fokuseret på at udbrede sin vision om ’den barmhjertige Kirke’ og på at reformere Vatikanets bureaukrati.

Vatikanets talsmand p. Federico Lombardi udtalte den 5. marts at det postyr, som reformerne havde givet anledning til, havde forsinket den lovede overgrebskommission i at komme fra start. Men han sagde, at kommissionen vil komme med initiativer til at beskytte børn, der skal være en model for Foto: Alessandro Bianchi, Reuters.

Kirken og hele samfundet.

ringer”. Det nye råd vil ”mødes jævnligt for at drøfte politikker og praksis, og for at udarbejde og analysere rapporter omkring Den hellige Stols økonomiske-administrative aktiviteter”.

Nyheden om oprydningen og omorganiseringen i Vatikanets finanser bliver hilst velkommen af italienske politikere og i medierne. ”Hidtil har Vatikanets finanser været ude af kontrol, hvor hver enkelt afdeling har opført sig som centrum for magten. Det virkelige brud med fortiden er, at paven har oprettet nye institutioner med reelle beføjelser til at gribe ind og som rapporterer direkte til paven”, udtaler Carlo Marroni, journalist på dagbladet Il Sole 24 Ore, ifølge Financial Times.

efter at en komité bestående af 15 kardinaler, som fører tilsyn med Den hellige Stols finansielle aktiviteter, har tilsluttet sig de anbefalinger den pavelige kommission med reference til organiseringen af de økonomiske og administrative strukturer under Den hellige Stol (COSEA) er kommet med.

COSEA har anbefalet, at man forenkler og styrker de eksisterende ledelsesstrukturer, og at man forbedrer koordineringen og tilsynet med Den hellige Stol og Vatikanstatens finansielle aktiviteter. Videre anbefales ”mere vidtgående forpligtelser til at antage regnskabsstandarder og almindeligt accepterede økonomistyring og afrapporteringspraksis, og at forbedre interne kontrolprocedurer, transparens og ledelse”.

Vatikanet siger, at det økonomiske sekretariat vil implementere de politikker og anbefalinger, som et nyt økonomisk råd vil komme med. Dette råd er sammensat af 15 medlemmer, otte kardinaler eller biskopper fra forskellige dele af verden og syv lægfolk med omfattende finan- Den australske kardinal George Pell står i spidsen for det nye sielle erhvervserfa- økonomiske sekretariat. Foto: Ærkebispedømmet Sydney.

3

Internationale nyheder

Oversvømmelserne affødte nye idéer Planerne om nye bade skrinlægges til fordel for et enklere grotteområde.

LOURDES Valfartsstedet i det sydvestlige Frankrig har skrinlagt planerne om at opføre flere bade til pilgrimmene i henhold til en ny plan for området, der vil gøre området omkring grotten mere velegnet til bøn og personlig betragtning. Biskoppen af Tarbes og Lourdes, Nicolas Brouwet, siger at behovet for at reparere ødelæggelserne efter sidste års voldsomme oversvømmelse har betydet, at man har reviderede de eksisterende byggeplaner.

Maria-helligdommen har modtaget 9,1 mio. euro (godt 68 mio. kroner) i donationer efter oversvømmelserne i juni sidste år, og sammen med forsikringsudbetalinger og andre midler vil disse dække udgifter på i alt 15 mio. euro til at renovere området.

Dette arbejde forventes at ville vare tre år.

Biskop Brouwet forklarede på en pressekonference, at stearinlys-automaterne

Arbejdet med familiesynoden skrider frem 80 % af bispekonferencerne har indsendt svarene.

SYNODE I et interview i lørdagsudgaven af Vatikanets dagblad L’Osservatore Romano fortæller ærkebiskop Lorenzo Baldisseri, generalsekretær for bispesynoden om familierelaterede emner, som afholdes i Rom i oktober, at omkring 80 procent af samtlige bispekonferencer i verden har indsendt deres besvarelse af de 39 spørgsmål om familiens rolle for evangeliseringen, som Vatikanet udsendte i midten af oktober.

Udover de indkomne besvarelser fra ver-

og vandhanerne til aftapning af vand, som i dag befinder sig i nærheden af grotten, vil blive flyttet. Rækken af brændende stearinlys nær grotten flyttes til et område på den anden side af Gave-floden. De gamle eksisterende bade vil blive renoverede, men

STORBRITANNIEN Mere end 40 bi-

skopper og repræsentanter for kirkesamfund i Storbritannien har i en åben skrivelse kaldt den voksende fattigdom i landet for ”en national krise”. Selv om Storbritannien er den 7. største økonomi i verden er der folk, som sulter, hedder det blandt andet i brevet, der blev offentliggjort i dagbladet Daily Mirror den 20. februar. Sidste år måtte 5.500 personer indlægges på sygehus som følge af underernæring. Biskopperne opfordrer den engelske regering til at skride til handling.

Siden sidste forår har en mere end halv million mennesker i Storbritannien opsøgt steder, som uddeler gratis mad, ifølge underskriverne af brevet. Ifølge dem oplyser hver femte moder, at hun regelmæssigt afstår fra et måltid til for at der bliver mere

Kort nyt Storærkebiskop kritiserer Rusland UKRAINE Overhovedet for Den græskkatolske Kirke i Ukraine, storærkebiskop Svjatoslav Sjevtsjuk, retter hårde anklager mod Rusland. Der findes åbenbart kræfter i nabolandet, som ønsker at opildne til en borgerkrig i Ukraine, udtalte han til det italienske dagblad Il Messagiero i slutningen af februar. ”Vi har nu brug for menneskelig og diplomatisk solidaritet”, siger storærkebiskoppen af Kiev-Halytj. ”Ukrainerne har vist, at de ikke ønsker at ty til vold. Demonstranterne i Kiev er ikke terrorister”. Sjevtsjuk understreger, at de blot ønsker at Ukraine får mulighed for at udvikle sig frit i Europa, og ”ikke i den gamle sovjetiske imperialismes skygge”.

De voldsomme oversvømmelser i Lourdes sidste år resulterer nu i, at området omkring grotten gøres mere velegnet til bøn og personlig betragtning.

Foto: Bispedømmet Cambrai.

dens bispekonferencer har Vatikanet desuden modtaget besvarelser fra godt 700 forskellige grupper samt enkeltpersoner.

Derimod har Vatikanets egne afdelinger været meget langsomme til at indsende deres besvarelser – indtil har blot 60 procent besvaret spørgeskemaet.

I interviewet fremhæver ærkebiskop Baldisseri, at pave Frans ønsker at give bispesynoderne en større tyngde og betydning i Kirkens liv, og paven ønsker videre, at spørgsmålene om familien skal drøftes i en kollegial og åben atmosfære under bispesynoden i oktober.

I interviewet med overskriften ’Un sinodo per incontrare la gente’ (En synode for at møde folket) siger ærkebiskop Baldisseri, at de indkomne besvarelser viser at mange mennesker føler sig udelukkede eller efterladt af Kirken, fordi deres livsførelse ikke stemmer overens med Kirkens lære.

Britiske kirker: Fattigdom er skyld i den nationale krise Kirkerne angriber velfærdsforringelser.

der vil ikke blive opført nye bade på den anden side af floden. Nye fontæner nær grotten vil gøre det muligt for pilgrimme at drikke og vaske sig i henhold til de instrukser Bernadette Soubirous modtog af Jomfru Maria.

NM

til børnene at spise. Mens fødevarepriserne er steget med 30 procent de sidste fem år, er indkomstniveauet ikke steget i samme periode.

Brevunderskriverne kræver, at den britiske regering tager hånd om problemet og også sikrer anstændige lønninger. Desuden må landets socialsystem være ”det sidste, men robuste bolværk mod sulten”, hedder det i skrivelsen.

Det åbne brev er underskrevet af 27 anglikanske biskopper og repræsentanter fra metodistiske og reformerede kirkesamfund.

De opfordrer borgerne til at vise solidaritet under fastetiden og gøre ligesom hundredtusinder allerede gør det, at støtter bespisningerne. ”Det er tvingende moralsk nødvendigt at handle nu”.

Nogle dage forinden havde den katolske ærkebiskop af Westminister, kardinal Vincent Nichols, rettet en skarp kritik mod den britiske regerings sociale reformer. Ved

Mange steder i verden eksisterer der en stor kløft mellem Kirkens synspunkt og de værdier, der præger det omgivne samfund og kulturen. De indkomne svar giver et globalt overblik over situationen rundt omkring i verden, tilføjer Baldisseri, som 22. februar blev kreeret til kardinal.

Med udgangspunkt i den af synodesekretariatet fastsatte korte tidsfrist valgte vort bispedømme kun at give gejstlige, menighedsråd og pastoralrådsformænd adgang til at besvare undersøgelsen via et dertil oprettet website, og ved tidsfristens udløb den 18. december havde 62 personer besvaret spørgeskemaet. Bispekontoret opfordrede andre, der var interesserede i at besvare spørgeskemaet, til at sende deres besvarelse direkte til synodesekretariatet. Hvor mange der har benyttet sig af denne mulighed vides ikke.

NM

flere lejligheder har Nichols forklaret, at folk godt er klar over, at de er nødt til ”at spænde livremmen ind”, men at regeringen med de seneste tiltag er i færd med at ødelægge det fundamentale ”sociale sikkerhedsnet”. NM

Den økonomiske krise har skabt øget fattigdom i Storbritannien og en række kirkesamfund angriber nu landets regering for ikke at gøre nok for at sikre de fattigste.

Foto: The Journal.

Mirakel tilskrives pave Paul VI

VATIKANET Den teologiske kommission under Helgenkåringskongregationen har godkendt et mirakel, som tilskrives den ærværdige pave Paul VI’s (1963-78) forbøn; noget, som kan bringe ham et skridt nærmere en saligkåring.

Midt i 1990’erne blev et ufødt barn i Californien vurderet til at være hjerneskadet og lægerne anbefalede at det blev aborteret.

Men moderen betroede svangerskabet til Paul VI, og barnet blev født uden komplikationer og lever i dag et normalt liv. Helbredelsen blev allerede dengang erklæret for medicinsk uforklarlig af den lægelige kommission under Helgenkåringskongregationen.

Paul VI blev født i 1897 og blev præsteviet allerede som 22-årig. Han var i mange år en betroet medarbejder i Statssekretariatet og tjente som ærkebiskop af Milano før han blev pave i 1963. Han fuldførte 2. Vatikankoncil og kundgjorde det nye romerske missale i 1969. Året forinden havde han udsendte en apostolisk konstitution, der reformerede den romerske kurie og han skrev samme år encyklikaen Humanae vitae om samlivet i ægteskabet.

Første euromønter med pave Frans’ billede VALUTA Vatikanet har sendt den første serie af euromønter med pave Frans’ portræt i cirkulation. Møntserien, der består af otte forskellige mønter med værdier fra én cent til to euro, koster 35 euro. Det oplyser Vatikanets myndighed for filateli og numismatik.

Serien for året 2013 bærer fortsat pave emeritus Benedikt XVI’s billede.

Vatikanet har desuden udgivet en 20-euromønt i sølv og en 50-euromønt i guld. De koster henholdsvis 160 og 1.090 euro. Den 3. marts udkom desuden en bronzemedalje og en sølvmedalje til minde om helgenkåringen af de salige paver Johannes Paul II (1978-2005) og Johannes XXIII (19581963), som finder sted den 27. april i år.

4

Hospices i Danmark

Stærk og stille film om ”den gode død” ”En god død” er en hudløst ærlig dokumentarfilm om fire kvinder på hospice.

Tekst: Svend Løbner. Foto: Hospice.dk

FILM Dokumentarfilmen ”En god død”

indfanger de intense øjeblikke, der uundgåeligt følger med bevidstheden om, at man kun har ganske få dage tilbage at leve i.

Vi møder fire kvinder på hospice, dødeligt syge kvinder, der dog lader os få indblik i deres allerinderste tanker og følelser. ”Jeg er bange for at dø!”, udbryder den ene pludselig. ”Min datter vil ikke se mig mere!”, hvisker den anden. Og den tredje lukker op for smertelige barndomsminder: ”Det sidste, jeg hørte fra min mor, var: ”Du er en dum idiot!”. Den fjerde ligger bare helt stille plaget af smerter.

Men der er også smil, humor og latter i filmen, en stemning der sendes godt på vej af et personale med god tid til at sidde ved sengen og lade patienten tale ud om det, der trykker. ”En god død” er en stille film, men efterlader et stærkt indtryk, skriver Hospice Forum Danmark i sin anmeldelse på Hospice. dk. Vi kommer meget tæt på de fire kvinder og følger dem med sygeplejerskens, lægens, præstens, fysioterapeutens og ikke mindst de pårørendes øjne. Intensiteten og nærværet nærmest stråler fra skærmen, da ægteparret nyder en hyrdetime i sansehaven, mens solens stråler leger på den smerteplagede hustrus kind, og manden bøjer sig ned og giver hende et kys.

Filmen lukker op for fine samtaler

Filmen er instrueret af Estephan Wagner, der oprindelig kommer fra Chile. Han fik selv døden ind på livet, da hans mor blev alvorligt syg og døde. Estephan tog fri i fire måneder for at passe hende i den sidste tid.

- Jeg var glad for at passe min mor, men det var også en meget svær tid. Der er intet hospice i Chile, og jeg kendte heller ikke til konceptet dengang, fortæller han.

Da han mange år senere fortalte historien til en god ven, spurgte denne: ”Jamen, hvorfor kom hun ikke på hospice?”

- Det var først der, jeg blev klar over, at det overhovedet fandtes. Så lavede jeg

research omkring det, og besluttede at lave en film om det. ”En god død” havde verdenspremiere i New York i september 2013 og på CPH:DOX (Copenhagen Docs) i november samme år. CPH:DOX er Skandinaviens største filmfestival for dokumentarfilm.

- Responsen har været enormt positivt.

Det var helt vildt. Mange flere er glade for den, end man umiddelbart skulle tro, fortæller Estephan Wagner, der på det seneste har jeg været rundt i landet og vist filmen på biblioteker. Der er altid meget fine samtaler bagefter, fortæller han.

Filmen er også vist på DR 2.

Maskerne falder af

Der er jo en vis blufærdighed omkring døden – og du kommer utroligt tæt på de døende og de pårørende i mildest talt magtesløse situationer. Hvordan lykkedes det?

- Man skal huske, at de befinder sig i en situation i livet, hvor der ikke sker så meget mere. Her følte de, at de alligevel kunne være med i noget meningsfyldt, og det var de faktisk meget glade for. De kunne se en mening i at fortælle om deres situation.

Og det handlede ikke kun om at være på hospice – for det er naturligvis tusind gange bedre end at gå igennem den sidste tid, mens man ligger på hospitalet, hvor man ikke får den samme opmærksomhed og de samme ressourcer til rådighed. For dem handlede det også om noget personligt, om at få deres egen historie fortalt for sidste gang.

Og det er noget af det stærke i filmen.

Hvordan virkede det på dig?

- Det virker ærligt. Når man er i den situation, falder mange masker af. Det synes jeg er dejligt. Og det er jeg meget taknemmelig for, når man får disse meget ærlige samtaler og kan optage det.

Hvilket indtryk fik du af personalet?

- De er helt fantastiske! Jeg er fuld af sympati for deres indsats. Jeg viste filmen for en konsulent fra Teknologisk Institut, og han sagde bagefter: ”Hør, det kan ikke være rigtigt, at alle sygeplejerskerne er sådan nogle engle!” Men det er de på en eller anden måde. De har virkelig en styrke og en ekspertise af en anden verden. Det gælder både for lægerne og sygeplejerskerne, præsterne og de andre medarbejdere. Også de frivillige – de giver virkelig en god atmosfære alle sammen.

I døden er vi alle lige

Der er kommet flere film og serier om døden de senere år. Hvorfor tror du, vi fokuserer

Annonce:

Den Nordiske Valfart til Lourdes

Den 13. til 20. oktober 2014 under temaet:”Lourdes – Glæden ved omvendelse”

Det er nu tid for tilmelding af deltagere og hjælpere Gejstlige ledere for nærværende: biskop Czeslaw Kozon, København samt valfartspræst Herbert Krawczyk s.j.

Fly fra København med KLM via Amsterdam til Toulouse, bus til Lourdes. Indlogering på ACCUEIL (for deltagere med behov for hjælp) eller Hôtel Sainte Rose. På valfarten deltager læge, samaritter og plejepersonale, som hjælper deltagere på ACCUEIL, hvor de indgår i vagtturnus. Medhjælpere deltager med en reduceret pris og tilmelding er senest 1. maj 2014.

Prisen for almindelige deltagere er DKK 7.500,00 til dækning af fly tur/retur, bus og ophold med fuld pension. Tilmelding senest 15. maj for syge og 1. juni 2014 for øvrige pilgrimme.

TILMELDINGSMATERIALE og yderligere INFORMATION kan rekvireres hos: Anna Vidal, Ellerupvej 45, 8883 Gjern Tlf. +45 8687 5544 E-mail: anida@post.tele.dk eller Jytte Ormstrup, Tlf.: +45 4364 4264 E-mail: jytte.ormstrup@gmail.com info@lourdes.dk og www.lourdes.dk Den Nordiske Valfart til Lourdes Georg Høhling, Askemosevejen 18, 3210 Vejby

så meget på døden?

- Det er måske et af de mest universelle emner over hovedet. I døden er vi alle lige.

Det er ligegyldigt, om man har været rig eller fattig, statsmand eller terrorist - eller hvad som helst. Vi dør alle. Jeg prøver i min film at lukke op for en diskussion og fremme en samtale, hvor man beskæftiger sig med emnet. Selv om der har været flere udsendelser om døden de senere år, synes jeg slet ikke, det er nok. Det er et emne, som der er stor berøringsangst omkring.

Som kunstner har man lige præcis en opgave med at lukke op for sådanne emner.

Men hvorfor er det vigtigt at turde snakke om døden omkring sofabordet derhjemme?

- Fordi de fleste har nogen i familien, der er døde eller er ved at dø. De har ikke lært at forholde sig til døden. De ved slet ikke, hvordan de skal håndtere deres følelser, og hvordan de får tingene sagt. Det betyder, at mange ender op ret traumatiserede.

Snak om døden – også med børn

- Det overraskede mig meget, at der ikke var mange børn, der kom til hospicet for at besøge deres bedsteforældre. Jeg spurgte flere forskellige patienter, hvorfor de ikke inviterede deres børnebørn, og hørte næsten hver gang dette svar: ”Vi vil gerne have, at vores børnebørn husker os som vi var, da vi var raske!”

- For mig er det en illusion. Vi forandrer os hver dag; vi er ikke de samme, som da vi var 15, 30 eller 50 år. For mig er det en del af livet, når vi er syge, og det er også en del af livet, når vi dør. Hvis vi ikke indser det, når vi er børn, så har vi aldrig lært at forholde os til det, og derfor tror jeg, vi har så svært ved at håndtere døden på en positiv måde.

Filminstruktør Estephan Wagner. er gået gennem hele processen, men bare får et enkelt billede af den her kiste. Det er enormt voldsomt!

- Men hvis man kan snakke med børnene om dødens mulighed gennem hele sygdomsprocessen, så tror jeg, børnene kan takle det ret godt. Hvis ikke man har lært at tale om døden, så vil man blive meget bange, når man en gang selv skal dø. For man har aldrig forholdt sig til det. Derfor giver det god mening for mig at lave filmen, for her bliver det sagt og vist meget tydeligt, men på en fin og elegant måde.

Dokumentarfilmen ”En god død” kan ses på www.filmstriben.dk eller på http:// danishdox.com/last-dreams

Billede fra ”En god død”.

Hvad sker der, når barnet det ene øjeblik ser mormor rimeligt frisk og det næste øjeblik måske en måned senere ser hende ligge i en kiste?

- Jeg tror, det er et chok. Og fordi vi ikke håndterer det på en sund måde, bliver det bare som en knude indeni os, som et sår, der er meget svært at bearbejde som barn.

Hvis man altså ikke

Mød Iben Thranholm i Næstved Debataften om dødens kultur.

FOREDRAGSAFTEN Tirsdag den 1.

april kl. 19.00 indbyder menighedsrådet ved Vor Frue Kirke Præstøvej 29 Næstved til en foredrags- og debataften med journalist og cand. theol. Iben Tranholm. Foredragets titel er: Den moderne kulturs eneste svar på lidelse er selvmord Om foredraget skriver Iben Thranholm: ”Det stigende pres på at få indført aktiv dødshjælp hænger sammen med den frie abort. I begge tilfælde er holdningen bag, at livet og samfundet bliver bedre, friere, mere værdigt når man til enhver tid kan vælge døden. Men bag facaden handler det måske om manglende svar på, hvad vi stil-

ler op med lidelsen. Sekularismen har ikke noget meningsfyldt svar på lidelsen efter at kristne værdier er blevet fortrængt. Tilbage er kun doping eller død. Er der en vej tilbage til en kultur, hvor livet i alle faser, giver mening?”

Facebook

Når jeg’et bliver et holdingselskab Hvordan verden ser ud for en digital indfødt.

Tekst: Lisbeth Rütz

MEDIER I sit coverbillede på Facebook optræder Carsten med bar overkrop og en øl i hånden. Coverbilledet er frontstage – der hvor man bliver iagttaget. Og på frontstage signalerer Carsten en fest og alkoholkultur.

Men backstage – i den mere private sfære er han en seriøs ung mand, der er troende, går op i sin skole og er trofast mod sin kæreste. På Carstens profil er der også et billede af ham på vej til en fest i præstekjole og med Bibelen i hånden. Det kan opfattes som Carstens ironiske selvportræt. Carstens selvopfattelse er et slags holdingselskab med mange forskellige roller, han ikke selv oplever som indbyrdes modstridende. De mange roller bruges nemlig i forskellige situationer og dækker forskellige behov. Og som bestyrer af holdingselskabet råder Carsten over en palet af forskellige rollemuligheder.

Carsten er en af de mange unge, der optræder i Josua Christensens ”Digital narrative – hvordan unge finder sig selv på Facebook”.

Josua Christensen

Uddannet folkeskolelærer 2000, Pædagogisk Diplomuddannelse 2010, Master i børne- og ungdomskultur med specialisering i medier 2012. Arbejdede på den kristne friskole Lukas-skolen i 15 år. Er i dag konsulent ved Frie Skolers Lærerforening.

Er forfatter til digital native, der udkom på Lohses Forlag i februar.

Læs mere på www.digitalnative.dk/

fakta

Bogen der udkom i februar på Lohses Forlag er en redigeret og populariseret udgave af Josuas masterafhandling i børne- og ungdomskultur til Syddansk Universitet. Samtidig med lærerarbejdet på en kristen friskole i Vejle studerede Josua i tre år børne- og ungdomskultur med æstetiske læreprocesser og medier som speciale. Æstetiske læreprocesser handler om tilegnelse af viden gennem sanselige, kunstneriske projekter.

Josuas blev interesseret i Facebook, da han for fire fem år siden skulle undervise en 7. klasse på sin skole. Da opdagede han, at de sociale medier var blevet en del af skolehverdagen. Det virtuelle rum og klasserummet smeltede tit sammen, og elevernes ageren i klasserummet kunne kun forstås ud fra de sociale fora, de var med i på Facebook. Et meget konkret eksempel på det fik han, da en ung pige nægtede at komme ud fra toilettet pga. en besked hun havde fået fra Facebook.

Jo mere Josua hørte om Facebook, jo mere fik han lyst til at skrive en bog om det og sætte teori på. Han oprettede en Facebookprofil og begyndte at skrive sammen med nuværende og tidligere elever fra Lukasskolen. Han førte logbog over korrespondancen og lavede en digital spørgeskemaundersøgelse med 212 deltagere i alderen 13-19 år.

SOCIALE MEDIER Pave Frans vil i nær fremtid have sin egen profil på verdens mest populære sociale netværk. Vatikanet er ved at løse de sidste tekniske detaljer før pavens Facebook-side bliver offentlig tilgængelig.

Kurien har oplyst til nyhedsmediet Vatican Insider, at forberedelserne er inde i den sidste fase og at it-teknikere er i færd med at undersøge, hvordan man kan forhindre at stødende eller upassende budskaber i at blive postet på pavens side.

Opgørelser viser, at de nye digitale medier åbner for helt nye muligheder for den utroligt populære pave, elsket af såvel ka-

En længselsfuld frihed

De unge Facebookbrugere er sat fri fra tidligere generationers normer. Når man har fået friheden, er der ingen bånd der binder, til gengæld er der heller ikke noget anker, og man driver rundt som følge af den totale frihed. Når man er sat fri kan man let komme til at mangle noget. Så længes man ef-

ter skønhed, formål og indsigt. Man er med et udtryk fra den tyske pædagogikforsker Thomas Ziehe i en ambivalens. Man er splittet mellem behovet for frisættelse og en længsel efter at høre til et sted. Og der kan mediet blive en måde at opfinde sig selv på. Frontstage er et begreb der blev introduceret af den amerikanske sociolog Erving Goffman for godt 50 år siden. Med et begreb fra Goffman kan man forstå Carstens coverbillede som en form for ”facework” – en måde at skabe et selvbillede på. Og på Facebook konstruerer vi os selv ved at fortælle historier om os selv.

En måde at håndtere ambivalensen på er det Ziehe kalder mestringsstrategier. Når Carsten skal håndtere alle de roller der er i hans personlighed, bruger derfor forskellige mestringsstrategier afhængigt af, hvad man vil signalere.

Ca. tre millioner danskere har en Facebookprofil. Vil vi forstå, hvad der egentlig er på spil for de unge på Facebook, ja så er Josua Christensens bog ikke til at komme udenom. Anbefales både til forældregenerationen og underviserne på de katolske skoler.

Foto: Lohses forlag

Et energikrævende projekt

Som en af de unge brugere formulerer det, er det faktisk enormt energikrævende at være på Facebook. Man er på og bliver iagttaget. Det er som at være i et glasbur hele tiden. En vigtig ting er kampen om den historie, man fortæller om sig selv. Da Carsten udbasunerer historien om sit forliste kæresteforhold på nettet, varer det ikke længe, før en verbal krig bryder ud. Carsten

Pavelig Facebook-profil snart i luften IT-teknikerne er i gang med de sidste forberedelser.

prøver at sætte rammen om historien; men det lykkes ham ikke at stå med den version, han gerne vil have.

Man kan iagttage nogle af de samme mekanismer hos de modne brugere. P.t. er den største tilvækst af Facebookbrugere faktisk dem, der er fyldt 50. 80 % af de nye brugere er kommet fra +50-gruppen.

Men hvor Carsten og hans jævnaldrende er digitale indfødte, er de modne brugere digitale indvandrere. De er opvokset i en tid uden digitale medier, hvor man havde en anden referenceramme og andre muligheder for selvspejling. De 13-19 årige har ikke noget andet udgangspunkt. De er vokset op med mediet. Derfor har Facebook ikke samme definerende kraft for de modne brugere.

5

tolikker som mange andre, til at udbrede sine budskaber til en endnu større gruppe af mennesker. I dag følger op imod 12 millioner mennesker pave Frans’ korte budskaber på det sociale medie Twitter og disse budskaber re-tweetes (dvs. videresendes til andre Twitter-brugere) hyppigere end fx præsident Obamas budskaber. Præsidenten for det pavelige råd for social kommunikation monsignore Claudio Maria Celli anslår, at pave Frans’ tweets bliver læst af op imod 60 millioner brugere.

Stor interesse for pavelige meddelelser

Den pavelige Twitter-konto @Pontifex blev lanceret på foranledning af Benedikt XVI

Foto: huffingtonpost.com.

og han udsendte sin første tweet den 12. december 2012 på otte forskellige sprog. Siden er latin kommet til og overraskende mange læser budskaberne på dette sprog. Da Benedikt XVI abdicerede den 28. februar sidste år fulgte omkring 3 millioner ham på Twitter.

Kontoen var midlertidig lukket under sede vacante-perioden, men blev reaktiveret den 17. marts sidste år, fem dage efter at pave Frans blev valgt, og siden er interessen for de pavelige tweets eksploderet. Flest følger pavens budskaber på spansk efterfulgt af engelsk og italiensk.

Annonce:

I sit budskab til Verdensdagen for kommunikation understregede Benedikt XVI i 2011, at Facebook og online-chat ikke bør nedgøres fordi ”de gør det muligt for mennesker at mødes på tværs af geografiske og kulturelle skel, og fordi de er åbne for en helt ny verden af mulige venskaber”. Så ”sociale netværk er gode, men lad være med at oprette falske profiler på nettet”, sagde Benedikt og roste den sociale revolution, som internettet var skyld i.

NM

6

Kirken i Danmark

Sankt Knuds Selskab stiftet Skal arbejde for traditionel messefejring i Jylland.

LITURGI Den tridentinske messe, po-

pulært kaldet den traditionelle messe, var Kirkens dominerende form for messefejring indtil Det andet Vatikankoncil (1962 – 1965). Selv om den tridentinske messe stort set forsvandt med koncilets store liturgireformer, har der hele tiden – også her i Danmark - været katolikker, som følte sig knyttet til den traditionelle messe og gerne ville fejre den. Fra 1996 til 2003 blev den traditionelle messe med biskop Czeslaws tilladelse fejret fire gange om året med præster, som kom rejsende fra udlandet. Fra 2003 blev det til messe en gang om måneden i Sankt Therese Kirke og senere i kapellet på Institut Sankt Joseph. Da pave Benedikts motu proprio Summorum Pontificum trådte i kraft i 2008, kom fejringen i mere faste rammer, og der er p.t. traditionel messefejring ved en gruppe af præster to gange om måneden i Jesu Hjerte Kirke i København.

Interesserede fra hele Sjælland og Skåne kom rejsende for at være med til messerne i Jesu Hjerte Kirke. Nu kan jyderne også være med. En kreds af unge jyske katolikker har nemlig taget initiativ til at oprette Sankt Knuds Selskab, der vil arbejde for at udbrede kendskabet til den traditionelle liturgi i Jylland.

I første omgang vil messerne blive læst af præster fra udlandet. Da Jesu Hjerte Kirke p.t. er under restaurering, er det Folkekirken, der lægger hus til, når den første messe bliver læst tirsdag den 25. marts på festen for Jomfru Marias Bebudelse i Sankt Mortens Kirke Randers.

Senere i år, når Jesu Hjerte Kirke igen er taget i brug vil der blive læst traditionel messe i Randers på følgende datoer: Jesu Hjerte Festen fredag 27. juni 2014 kl. 18:0020:00. Ærkeenglen Michaels Fest mandag 29. september 2014 kl. 18:00-20:00. Festen for Jomfru Marias Uplettede Undfangelse mandag 8. december 2014 kl. 18:00-20:00.

Alle er hjerteligt velkomne. LR Læs mere om Sankt Knuds Selskab og den traditionelle messe på sanktknudsselskab. com/.

LR

Sjov og fællesskab på Øm 1. kommunionsweekend samlede 30 deltagere.

Tekst og foto: Molly Linneberg

DUK Med en fantastisk start på det nye år

2014, kunne 1. kommunionsweekend Syd, traditionen tro, afholdes i Jylland på Ømborgen den 17.-19. januar. Sognene Odense, Vejle og Horsens ankom fredag aften, og kunne til sammen samle 30 energiske, engagerede og forventningsfulde deltagere.

Efter at børnene var blevet indkvarteret på deres værelser og havde spist aftensmad, var det tid til at lære hinanden bedre at kende på kryds og tværs. Sjove aktiviteter, glade børn og en fantastisk god stemning var, hvad der prægede resten af aftenen.

Den første dag blev afsluttet med en fælles aftenbøn, efterfulgt af en aftenbøn på værelserne.

Efter morgenbøn og morgenmad stod der afrikansk dans, katekese om sakramenterne og kreativt værksted på programmet.

På værkstederne kunne deltagerne bl.a. prøve fingerstrik, neglelak, brætspil og bordfodbold. Da vi alle havde fået lækker frokost, var vi igen klar til at være aktive på Eukaristi-løbet, hvor deltagerne i farveopdelte grupper skulle gå rundt til 6 poster, der omhandlede brødet, vinen, messens opbygning og messens genstande. De

skulle også synge Guds ord og på en fælles tillidsvandring.

Om aftenen blev der holdt festmesse og middag med to-retters menu. Lejren fik besøg af tre ”kendte” x-factor dommere, der skulle bedømme gruppernes præstation fra Eukaristi-løbet. Der blev danset limbo, sunget og leget hele aftenen. Stemningen var helt i top hos børnene og de hyggede sig alle sammen. Ledernes humør kunne af den grund ikke andet end også være helt i top.

Den sidste dag, søndag, var der oprydning om formiddagen og fælles dans og morgengymnastik, samt et oplæg med skuespil om skriftemål fra lejrpræsten. Fra lejrens start var der en super god stemning og børnene havde uden tvivl medbragt deres gode humør og nysgerrighed om 1. kommunion, som spredte sig over hele Ømborgen.

Snart i mål i Fredericia Sankt Knuds Kirke samler penge til restaureringsarbejde.

Tekst: Lisbeth Rütz

INDSAMLING 72.000 kr. er hvad der mangler, før menigheden ved Sankt Knuds Kirke i Fredericia kan gå i gang med et omfattende restaureringsarbejde. Starten er planlagt til sommer. De 72.000 er, hvad menigheden selv skal skaffe til et meget tiltrængt projekt på i alt 532.000 kr.

Sankt Knud Kirkes facade mod Sjællandsgade er snavset af vejstøv. Der er kommet revner i kirkens indgangsportal, hvor malingen skaller af og fugningen er defekt.

Tårnets ur og urskiver skal sættes i stand, og der skal indsættes et nyt digitalt urværk.

Samtidig skal dørene ud til havesiden udskiftes, fordi de er angrebet af råd.

Restaureringsarbejdet følger efter omfattende restaureringer i 80érne og 90´erne, hvor kirken og den tidligere brødrene Schüttens Skole blev behandlet mod hussvamp. I 1990´erne fulgte en udvendig restaurering, hvor kirken fik nye tagrender. Inden for de seneste ti år er præsteboligen behandlet for hussvamp og har fået nyt tag.

Hovedparten af udgiften til det nye restaureringsarbejde finansieres af to bevillinger fra Kulturstyrelsen og Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia. De to fonde støtter renoveringen med tilsammen 460.000 kroner. Det største beløb til restaureringen kommer fra Bevaringsfonden, der er oprettet af A.P. Møller og hustru Chastine McKinney Møllers fond – bedre kendt som Almenfonden. Almenfonden, der ifølge TV2 med sine 56 milliarder er Danmarks største pengetank, donerede i 2012 50 millioner kroner til restaurering af gamle ejendomme i Fredericia.

Fredericia har Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg, og de 50 millioner skal gå til at bevare Fredericias historiske gadebillede inden for de gamle fæstningsanlæg. Med sin beliggenhed og alder opfylder Sankt Knuds Kirke betingelserne.

En gammel fæstningsby

Fredericia blev grundlagt i 1650 som fæstningsby efter Christian IV´s nederlag i 30 års-krigen. Fæstningen var ikke engang færdig, før Fredericia blev indviklet i krigshandlinger i 1657, hvor den blev belejret og stormet af den svenske hær. Der var mange ideer med byen, men knap så mange penge

Foto: Sankt Knuds Kirke

til at gøre ideerne til virkelighed. Man ville gerne tiltrække dygtige udlændinge, og derfor udstedte Christian V i 1674 og 1682 en række privilegier og rettigheder til udlændinge, som kom til byen. I Fredericia kunne de dyrke deres tro i fred, og det kom katolikker, huguenotter og jøder til at nyde godt af. Sin særstatus som fristad bevarede Fredericia helt frem til Grundloven af 5. juni 1849, hvor alle danskere fik religionsfrihed.

En overgang var der både en synagoge, en reformert og en katolsk kirke i byen. I dag er kun gravpladsen tilbage som minde om den lille jødiske menighed; men den reformerte og den katolske kirke står der endnu. Efter et par år, hvor den lille katolske menighed havde holdt til skiftende steder, købte de to jesuiterpræster Stanislaus Følckers og Franciscus Aquilanus i 1685 en ejendom af amtmanden i Skanderborg, generalmajor Joachim Schack. Helt nemt var det ikke, for forhandlingerne stod på i tre år med den katolske oberst Adam von Uterwick som mellemmand.

I ejendommen blev der bygget et kapel, der blev afløst i 1767 af Sankt Knuds Kirke.

Sankt Knuds Kirke er den ældste katolske kirke her i landet. Da den jo blev bygget før indførelsen af trosfriheden her i landet, måtte den ikke syne af noget udadtil. Derfor falder den i et med gadebilledet; men indadtil er den en meget velbevaret lille rokokojuvel.

Primus motor i det tidskrævende arbejde med at skrive ansøgninger og lave projektbeskrivelse har været den meget historisk interesserede kirkeværge Jørgen Braarup, der fører tilsyn med bygningerne og kender hver en krog af dem. Menigheden i Fredericia er februar 2014 på 382 mennesker. De fleste af dem kommer fra Danmark, Vietnam, Filippinerne, Litauen, Bosnien og Polen. I de seneste år er der især kommet mange nye menighedsmedlemmer fra Østeuropa. De bruger kirken flittigt, så på en almindelig søndag kommer der mellem 70 og 90 til messen, siger Jørgen Braarup.

Sognepræst i dag er Ambroziu Anghelus, der også er sognepræst for menigheden i Assens.

Fredericia Menighed er taknemmelig for ethvert beløb til restaureringen. Gaver til restaureringen er fradragsberettigede.

Beløbet indsættes på: reg.nr.4183 - kontonr.

0005001471. Projektets kontonr. 97259 bedes påført sammen med medlemsnummer eller CPR.

UGANDA

En gave at give?

JANN SJURSEN GENERALSEKRETÆR, CARITAS

Det nærmeste de fleste danskere kommer fasten, er nok fastelavn med dens fest og farver. For mange børn og barnlige sjæle er det en hyggelig tradition med tøndeslagning og kroning af kattekonger og ditto dronninger. Det kan være i skolen, i menigheden eller på vejen derhjemme. Det er vel alt i alt, det nærmeste vi kommer karneval på dansk.

MERE END SUNDHEDSKUR På latin betyder ”carne vale” farvel til kødet og markerer dermed den kirkelige sammenhæng, der er mellem fastelavn og fasten. Fasten indebærer bl.a. at afstå fra at spise kød. Men fasten er langt mere end en sundhedskur. Den skal først og fremmest styrke troslivet og forholdet til Gud samt vise næstekærlighed.

www.caritas.dk

HJÆLP TIL SELVHJÆLP Også i Den katolske Kirke i Uganda blive der samlet ind i fasten, så Kirken kan bidrage til at skabe udvikling landet. Det er et vigtigt perspektiv på Caritas Danmarks fasteindsamling, fordi vi meget let får den opfattelse, at det er ”os” i den rige del af verden, der skal redde ”dem” i den fattige. Og det blive så ligesom vores almisse, for nu at blive på den katolske banehalvdel.

Men faktum er, at Kirken i f.eks. Uganda også gør en stor indsats. Og virkeligheden er, at det er fattige bønder selv, der må gøre størstedelen af arbejdet i de programmer, som Caritas Danmark gennemfører. Vi arbejder nemlig ud fra princippet om hjælp til selvhjælp, fordi det er at respektere det enkelte menneskes værdighed og ønske om at kunne forsørge sig og sine.

EN GAVE AT GIVE? Dit bidrag gennem fasteindsamlingen er altså med til at give fattige bønder mulighed for at hjælpe sig selv i Uganda. Er det ikke næsten en gave at få lov til at give den mulighed til andre?

Layout & grafisk design: Toke F. Nyborg

Fasteindsamlingen forestås af Caritas på vegne af Bispedømmet København.

Caritas har siden 1968 samlet ind til fattige og nødlidende i forbindelse med fasten. I år går de indsamlede midler til Uganda og lokale landbrugsinitiativer, som skal hjælpe familier ud af fattigdom. En del af de indsamlede midler går desuden til Katastrofefonden.

Bispedømmer over den ganske jord har således fastindsamlinger til fordel for mennesker, der har særligt brug for hjælp. Caritas Danmark forestår Bispedømmet Københavns fasteindsamling.

Den er i år målrettet fattige bønder i Uganda og katastroferamte mennesker i nød. Det kan du læse op på disse temasider i Katolsk Orientering.

Fasteindsamling 2014: Caritas & det katolske bispedømme i København

2

TEMA/ET SPIRENDE HÅB I UGANDA

Et spirende håb i Uganda Landbrug kan løfte Uganda ud af fattigdom, men bønderne står over for store udfordringer, hvis de skal leve af høsten

Det er obligatorisk at bruge skoleuniform. Har du ikke en uniform, lukker læreren dig ikke ind i klassen. Det har ikke alle råd til.Mange børn kommer derfor ikke i skole. De må i stedet blive hjemme og arbejde i marken.

L

andbruget spiller en central rolle for Ugandas befolkning og for landets udvikling. Mere end 90 procent af befolkningen bor på landet. De er mere eller mindre direkte afhængige af landbrugsproduktionen. Men klimaforandringer i form af tørke og manglende nedbør er ofte skyld i ringe høstudbytte, ligesom jordens ringe beskaffenhed eller manglende ressourcer til at udnytte jorden, gør det svært for familierne at leve af landbruget: ”Hver tredje ugander lever i dag under fattigdomsgrænsen, mens knap 70 procent af befolkningen i den nordøstlige region, Soroti, lever i absolut

fattigdom. En forbedring af bøndernes landbrugsproduktion er derfor afgørende for udviklingen i landområderne,” forklarer programkoordinator i Caritas, Maj Forum. ”Det vil både bidrage til at opfylde FN’s 2015 Mål om at afskaffe fattigdom og sult, og det vil skabe større indkomst og social sikkerhed for landbefolkningen, som vil forplante sig til hele det lokale samfund og støtte såvel uddannelse som sundhed og erhvervsstruktur,” lægger hun til. Samtidig er det en vækst, som med garanti kommer de fattigste til gode og sikrer, at pengene bliver dér, hvor de gør mest gavn.

Caritas har iværksat en række lang-

sigtede landbrugsinitiativer i Uganda, som skal hjælpe familier ud af fattigdom. Målet er at hjælpe bønderne med at gå fra subsistenslandbrug hvor man kun forsyner sig selv - til at kunne afsætte en del af deres landbrugsvarer kommercielt, og således dække andre leveomkostninger.

HVAD GÅR DIT STØTTEBIDRAG TIL? Caritas samarbejder med den lokale paraplyorganisation, CAPCA, som har flere Caritas-medlemmer. CAPCA støtter udviklingen af bæredygtige landbrug med henblik på at give bønderne større fødevaresikkerhed og mulighed for at skabe sig en indtjening. Gennem landbrugstræning, hjælp til organise-

ring og adgang til billig såsæd forbedres bøndernes produktion og derved familiernes mulighed for at bryde ud af fattigdom.

Størstedelen af indtægterne fra salg af afgrøder betaler børnenes skolegang, medicin og andre basale fornødenheder. Udviklingen af landbrug bidrager således til lokaludvikling og giver spirende håb i det østafrikanske land: ”Vi kan se, det virker. I flere landsbyer har bønderne forøget deres produktion og levestandarten er radikalt forbedret. Det arbejde skal styrkes, så endnu flere familier kan løftes ud af fattigdom,” forklarer Maj Forum.

TEKST & FOTOS: TOKE F. NYBORG

Du kan hjælpe bønder i Uganda ved at bidrage til Caritas’ langsigtede arbejde med bæredygtig landbrugsudvikling.

Se mere på www.caritas.dk. Du kan også støtte over SMS eller via netbank.

SÅDAN HJÆLPER DU

BANK Registreringsnummer: 2191 Kontonummer: 3487254516

SMS Send BISTAND til 1231 og støt med 150 kroner

Fasteindsamling 2014: Caritas & det katolske bispedømme i København

TEMA/ET SPIRENDE HÅB I UGANDA

3

DET SAMLER VI IND TIL Ocura John Albert kan idag sende sine børn i skole takket været et effektiv landbrug.

Høsten afgør fremtiden Ocura slider i marken fra solopgang til solnedgang. Der skal tjenes mange penge, hvis alle hans børn skal i skole. I Uganda er skolegang hverken gratis eller en selvfølge. Der skal betales skolepenge, skoleuniformer og skolebøger

D

et er tidlig morgen i Gweri – en landsby i det nordøstlige Uganda. Røgen siver lige så stille ud af de lerklinede hytter. Der er ved at komme liv i landsbyen. Et par piger er på vej efter vand. De slentrer stoisk henover bushen med retning mod brønden. Solen slipper hurtig grebet i horisonten og begynder sin vandring over himlen. Mændene skal skynde sig i marken, inden det bliver for varmt. Uganda ligger ved ækvator, og solen brænder unådigt ned over bushen ved middagstid.

1 HAKKE TIL 7 FODBOLDBANER Ocura John Albert har allerede slænget sin hakke over skulderen. Der skal luges i dag. Ocura har fem hektar jord, hvor han dyrker kassava, hirse, kartofler samt lidt grøntsager. Fem hektar svarer til syv fodboldbaner, så det er hårdt arbejde, når man kun har

en hakke. Ocura er 51 år, men slider i marken fra solopgang til solnedgang hver dag. Også i weekenden. Der skal tjenes mange penge, hvis alle hans børn skal i skole. I Uganda er skolegang hverken gratis eller en selvfølge.

Der skal betales skolepenge, skoleuniformer og skolebøger: ”Min ældste søn har netop færdiggjort teknisk skole, hvor han har studeret landbrug,” smiler Ocura stolt og svinger hakken. Ocura har selv gået fem år i skole. Hans kone har aldrig fået en uddannelse. Men de er begge fast besluttede på at give deres børn en bedre fremtid: ”Det meste af det jeg tjener ved at sælge afgrøder på markedet, bruger jeg på mine børn. Det er dyrt at købe skolebøger og skoleuniformer, men de skal ikke ende som mig uden uddannelse,” forklarer Ocura. Han ser sit hårde slid i marken, som en

Halvdelen af fastemidlerne støtter lokale landbrugsinitiativer i Uganda, som skal løfte fattige familier ud af fattigdom. Gennem landbrugstræning, organisering og adgang til billig såsæd forbedres familiernes produktion og derved deres indtjening.

Den anden halvdel støtter mennesker i nød via Katastrofefonden - en reservebeholdning, der kun bliver brugt i katastrofesituationer. I 2013 sendte fonden hjælp til Mali og Filippinerne.

investering i fremtiden. Når hans børn er færdiguddannede, kan de hjælpe familien økonomisk og være med til at uddanne de andre fra landsbyen.

KASSAVA FINANSIERER SKOLEGANG Ocura har stadig tre små drenge og en lille pige i grundskolen, så der skal arbejdes hårdt, når han både skal brødføde familien og betale børnenes skolegang. Hvis der er brug for penge til foreksempel medicin eller skolebøger, sælger han sine afgrøder på det lokale marked. For 15 kilo kassava kan Ocura få ti kroner. Så der skal høstes mange kilo kassava, når Ocura skal betale næsten 200 kroner om måneden i skolepenge: ”Når høsten er god, tjener jeg godt, men det afhænger af vejret. Hvis høsten er mager, er der kun penge til basale fornødenheder som sukker, sæbe og lampeolie. Så kan mine børn

ikke komme i skole,” forklarer han.

FREMTIDSSIKRING Ocura tjener i dag så godt på sit lille landbrug, at han har kunnet købe en ko, som allerede har avlet fire tyre og en kvie. Kvien har endda fået en lille kalv. Ocura har solgt de tre tyre.

Det har betydet, at hans børn indtil videre kan blive i skolen resten af året.

Han er glad for, at Caritas har hjulpet med at gøre hans lille landbrug mere effektivt: ”Havde det ikke været for Caritas, ville mine børn ikke være i skole,” smiler han.

TEKST & FOTOS: TOKE F. NYBORG

Fasteindsamling 2014: Caritas & det katolske bispedømme i København

4

TEMA/ET SPIRENDE HÅB I UGANDA

Biskop Czeslaw:

Vi skal gøre noget i fællesskab!

FRA PAVE FRANS’ FASTEBUDSKAB 2014

D

et er ikke den store nyhed, at Bispedømmet København i forbindelse med fasten samler ind til Caritas. Det er sket i mange år, så samtalen med Biskop Czeslaw begynder med spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet er nogen grund til, at bispedømmet samlet foretager en indsamling. Biskoppen er ikke i tvivl: ”Selvom katolikkernes dagligdag foregår i sognemenigheden, så er identiteten alligevel bundet til bispedømmet som helhed og naturligvis til den universelle Kirke i særdeleshed. Lige så naturligt det er, at bispedømmet er ansvarligt for, at Ordet forkyndes og sakramenterne forvaltes, ligeså naturligt er det, at bispedømmet er forpligtet på at gøre en karitativ indsats.

Det sidste manifesteres bl.a. gennem fasteindsamlingen. Derfor har jeg også skrevet til alle katolske hjem med en opfordring til at bidrage. Det er vigtigt, at vi som bispedømme gør noget i fællesskab.”

KOMPETENT OG RELEVANT Fasteindsamlingen er målrettet fattige bønder i Uganda samt Caritas’ katastrofefond. Biskoppen var selv for et par år siden i Uganda sammen med daværende bestyrelsesformand for Caritas Danmark, Jan Lange. Årets indsamlingstema ligger derfor Biskop Czeslaws hjerte nær: ”Jeg har ved selvsyn konstateret, at indsatsen har stor betydning i Uganda, og at fattige bønder virkelig påskønner den hjælp og træning de modtager fra Caritas,” siger biskoppen. Han understreger flere gange, at ét er at have hørt om arbejdet i Uganda i mange år, noget andet er at være på stedet og opleve, hvor kompetent og relevant Caritas’ hjælpeindsats er.

SKAL DET GØRE ONDT AT HJÆLPE? Pave Frans’ fastebudskab (se faktaboks) er selvfølgelig pligtlæsning for enhver biskop. Biskop Czeslaw har da også overvejet budskabet. Han har særligt hæftet sig ved, at paven taler om at almisse, skal koste og gøre ondt: ”Det er egentlig en meget provokerende udtalelse. For hvorfor skal det gøre ondt at hjælpe andre? Jeg tror, at paven med den formulering ønsker at understrege den radikalitet, der ligger i evangeliet – også i forhold til vor hjælp over for andre. I Danmark vil det for måske nogen i sig selv være en udfordring at begynde at give af den overflod, som mange i vort relativt velstående land har; men det kunne være en begyndelse. Dog skal vi ikke glemme, at der også i vort eget samfund er mennesker, der er materielt fattige.”

”Kære brødre og søstre. Må fastetiden gøre hele Kirken parat til at bære vidnesbyrd for alle, der lever i materiel, moralsk og åndelig nød; evangeliets budskab om Guds barmhjertige kærlighed, som ønsker at favne alle i Kristus.

Det er vi i stand til i det omfang vi selv lever som Kristus, der blev fattig og gjorde os rige gennem sin fattigdom.

Fastetiden er en gunstig tid til at se ud over sig selv; til at spørge os selv om hvad vi kan undvære for at hjælpe andre og berige dem gennem vor fattigdom. Vi må ikke glemme, at sand fattigdom gør ondt: uden bodens dimension er en sådan selvfornægtelse ikke noget særligt. Jeg er mistroisk over for en almisse, som intet koster og ikke gør ondt.”

SKÆRPET FOKUS PÅ DET ÅNDELIGE Interviewet er ved at være slut. Biskoppen er nået til næste punkt på programmet. På falderebet bliver der alligevel tid til et spørgsmål om, hvad biskoppen selv bruger fastetiden på: ”Et bidrag til fasteindsamlingen ligger selvfølgelig lige for. Men ellers er fastetiden også for mig, som jeg vil håbe den er for mange katolikker i bispedømmet, en anledning til at få skærpet fokus på nogle af de åndelige aspekter af vor katolske praksis, som f.eks. bøn og bibellæsning.” Selv biskopper må til lommen og har brug for den anledning, fasten er til at stramme sig an…

TEKST & FOTOS: JANN SJURSEN

Biskop Czeslaw planter et træ i Uganda

Liturgisk Liturgisk kalender Kalender 1. - 30. april 2014

1. viol. Tirsdag i 4.uge i fasten. (IV Ps).

Faste pf.

1 Sl 46,2-3.5-6.8-9 + Hærskarers Herre er med os, Jakobs Gud er vor borg.

L.: Ez 47,1-9.12. Ev.: Joh 5,1-16.

2. viol. Onsdag i 4.uge i fasten. (IV Ps).

Faste pf.

1 Sl 145,8-9.14.17-18 + Herren er nådig og barmhjertig.

L.: Es 49,8-15. Ev.: Joh 5,17-30.

Frans af Paola, eneboer (†1507) kan ihukommes 3. viol. Torsdag i 4.uge i fasten. (IV Ps).

Faste pf.

1 Sl 106,19-20.21-22.23 + Husk os, Herre, i nåde mod dit folk.

L.: 2 Mos 32,7-14. Ev.: Joh 5,31-47.

4. viol. Fredag i 4.uge i fasten. (IV Ps).

Faste pf.

1 Sl 34,17-18.19-20.21+23 + Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust.

L.: Visd 2,1a.12-22. Ev.: Joh 7,1-2.10.25-30.

Isidor, biskop og kirkelærer (†636) kan ihukommes.

5. viol. Lørdag i 4.uge i fasten. (IV Ps).

Faste pf.

1 Sl 7,2-3.9b-10.11-12 + Herre min Gud, hos dig søger jeg tilfl ugt.

L.: Jer 11,18-20. Ev.: Joh 7,40-53.

Vincent Ferrer, præst (†1409) kan ihukommes.

Bededag for præste- og ordenskald.

6. viol. 5. SØNDAG I FASTEN !Cr. Særl.pf.

1.L.: Ez 37,12b-14; 1 Sl 130,1-2.3-4.5-6b.7ab-8. + Hos Herren er der troskab, hos ham er der altid udfrielse.

2.L.: Rom 8,8-11.

Ev.: Joh 11,1-45 eller 11,3-7.17.20-27.33b-45.

7. viol. Mandag i 5.uge i fasten. (I Ps).

Pass. pf. I. L.: Tilf. A.t.Dan I(13),1-9.15-17.19-30.33-62 eller I(13),1-3.41c-62.

1 Sl 23,1-3a.3b-4.5.6 + Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig.

Ev.: Joh 8,1-11.

Johannes Baptista de la Salle, præst (†1519) kan ihukommes.

I 5.uge i fasten kan man på en af hverdagene til fremme af dåbskatekesen vælge at læse tekster til 5. søn dag i fasten.

I så tilfælde bedes også den særlige præfa tion.

8. viol. Tirsdag i 5.uge i fasten. (I Ps).

Pass. pf. I. 1 Sl 102,2-3.16-18.19-21 + Herre, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig.

L.: 4 Mos 21,4-9. Ev.: Joh 8,21-30.

9. viol. Onsdag i 5.uge i fasten. (I Ps).

Pass. pf. I. L.: Dan 3,14-21.Tilf B Dan 26.3,24-25.28 1 Tilf.B.t.Dan 29.30.31.32.33 + Lovprist og ophøjet til evig tid.

Ev.: Joh 8,31-42.

10. viol. Torsdag i 5.uge i fasten. (I Ps).

Pass. pf. I. 1 Sl 105,4-5.6-7.8-9 + Evigt husker Herren på sin pagt.

L.: 1 Mos 17,3-9. Ev.: Joh 8,51-59.

11. viol. Fredag i 5.uge i fasten. (I Ps).

Pass. pf. I. 1 Sl 18,2-3a.3b-4.5-6.7 + I min nød råbte jeg til Herren og han hørte mig.

L.: Jer 20,10-13. Ev.: Joh 10,31-42.

Stanislaus, biskop og martyr (†1079) kan ihukommes.

12. viol. Lørdag i 5.uge i fasten. (I Ps).

Pass. pf. I. 1 Jer 31,10.11-12b.13 + Han vogter os som hyrden sin hjord.

L.: Ez 37,21-28. Ev.: Joh 11,45-57.

13. rød. PALMESØNDAG ! Cr. Særl.pf.

Palmeprocessionen: Ev.: Matt 21,1-11.

Messen: 1.L.: Es 50,4-7; 1 Sl 22,8-9.17-18a.19-20.23-24. + Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?

2.L.: Fil 2,6-11.

Ev.: Matt 26,14 –27,66 eller 27,11-54.

14. viol. MANDAG I DEN STILLE UGE. (II Ps).

Pass.pf. II. 1 Sl 27,1.2.3.13-14 + Herren er mit lys og min frelse.

L.: Es 42,1-7. Ev.: Joh 12,1-11.

15. viol. TIRSDAG I DEN STILLE UGE. (II Ps).

Pass.pf. II. 1 Sl 71,1-2.3-4a.5-6b.15+17 + Min mund skal forkynde din retfærdighed L.: Es 49,1-6. Ev.: Joh 13,21-33.36-38.

I Domkirken: hvid. Fornyelse af præsteløfterne, indvielse af de hellige olier.

Gl. Særl.pf.

1.L.: Es 61,1-3a.6a.8b-9 1 Sl 89, 21-22. 25+27. + Om din nåde, Herre, vil jeg evigt synge.

2.L.: Åb 1,5-8 Ev.: Luk 4,16-21.

16. viol. ONSDAG I DEN STILLE UGE. (II Ps).

Pass.pf. II. 1 Sl 69,8-10.21-22.31+33-34 + I nådens tid, Herre, svar mig i din store miskundhed, Gud! L.: Es 50,4-9a. Ev.: Matt 26,14-25.

17. viol. TORSDAG I DEN STILLE UGE. (II Ps).

Fastetiden afsluttes skærtorsdag inden aftenmessen.

PÅSKEHØJTIDEN

(TRIDUUM PASCHALE) 17. hvid. SKÆRTORSDAG AFTEN. Påskehøjtiden indledes med aftenmessen, som træder i stedet for vesper, og varer til og med 1.påskedags 2.vesper.

Gl. Euk.pf. I. 1.L.: 2 Mos 12,1-8.11-14; 1 Sl 116,12-13.15-16.17-18. + Velsignelsens bæger er fællesskab med Kristi blod.

2.L.: 1 Kor 11,23-26.

Ev.: Joh 13,1-15.

18. rød. LANGFREDAG. 1.L.: Es 52,13–53,12; 1 Sl 31,2+6.12-13.15-16.17+25. + Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.

2.L.: Hebr. 4,14-16; 5,7-9.

Ev.: Joh 18,1–19,42.

Faste- og abstinensdag.

Kollekt for Det Hellige Land.

19. viol. Lørdag. PÅSKELØRDAG. Aften. hvid. PÅSKEVIGILIE. (h).

Gl. Påskens pf. I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja! Påskelyset står tændt ved alle messer til og med pinsedag.

Af det Gamle Testamentes læsninger skal læses mindst 3.

GT: 1: 1 Mos 1,1–2,2 eller 1,1.26-31a; 1 Sl 104,1-2a.5-6.10+12.13-15a.24+35c. + Herre, send din ånd og skab liv, gør jorden ny!

Eller: 1 Sl 33,4-5.6-7.12-13.20+22 + Herrens godhed fylder jorden.

2: 1 Mos 22,1-18 eller 22,1-2.9a.10-13.15-18; 1 Sl 16,5+8.9-10.11 + Vogt mig, Gud, jeg søger tilfl ugt hos dig.

3: 2 Mos 14,15–15,1a (obliga torisk); 1 2 Mos 15, 1b.2.3-4.5-6.17-18 + Jeg vil synge for Herren, for han er højt ophøjet.

4: Es 54,5-14; 1 Sl 30,2+4.5-6.11+12a+13b + Herre, jeg priser dig, for du har trukket mig op fra dybet.

5: Es 55,1-11; 1 Es 12,2.3+4bcd.5-6 + I skal øse vand med glæde af frelsens kilder.

6: Bar 3,9-15.32–4,4; 1 Sl 19, 8.9.10.11 + Herre, du har det evige livs ord.

7: Ez 36,16-17a.18-28; 1 Sl 42,3.5bcd; 43,3-4 + Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb, sådan skriger min sjæl efter dig, Gud. I tilfælde af dåb: Vekselsang nr. 5 eller 1 Sl 51,12-13.14-15.18-19 + Skab et rent hjerte i mig, Gud. NT: Rom 6,3-11; 1 Sl 118,1-2.16-17.22-23. + Halleluja! Halleluja! Halleluja!

Ev.: Matt 28,1-10.

20. hvid. PÅSKEDAG. HERRENS OPSTANDELSE (h) ! Gl. Sekvens. Cr. Påskens pf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!

1.L.: ApG 10,34a.37-43; 1 Sl 118,1-2.16-17.22-23.

+ Denne dag har Herren skabt, lad os juble og glæde os på den.

Eller: Halleluja! Halleluja! Halleluja!

2.L.: Kol 3,1-4 eller 1 Kor 5,6b-8.

Ev.: Joh 20,1-9 eller Matt 28,1-10 eller ved aftenmesse Luk 24,13-35.

PÅSKETIDEN 21. hvid. MANDAG I PÅSKEUGEN. Gl. Evt.sekvens. (Cr.). Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!

L.: ApG 2,14.22-33; 1 Sl 16,1-2a+5.7-8.9-10.11. + Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.

Eller: Halleluja!

Ev.: Matt 28,8-15.

22. hvid. TIRSDAG I PÅSKEUGEN. Gl. Evt.sekvens. Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes:Halleluja! Halleluja!

L.: ApG 2,36-41; 1 Sl 33,4-5.18-19.20+22. + Herrens godhed fylder jorden.

Eller: Halleluja!

Ev.: Joh 20,11-18.

23. hvid. ONSDAG I PÅSKEUGEN. Gl. Evt.sekvens. Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!

L.: ApG 3,1-10; 1 Sl 105,1-2.3-4.6-7.8-9. + Jeres hjerte glæde sig, I, som søger Herren.

Eller: Halleluja!

Ev.: Luk 24,13-35.

24. hvid. TORSDAG I PÅSKEUGEN. Gl. Evt.sekvens. Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes:Halleluja! Halleluja!

L.: ApG 3,11-26; 1 Sl 8,2a+5.6-7.8-9. + Herre, vor Her re! Hvor herligt er dit navn over hele jorden.

Eller: Halleluja!

Ev.: Luk 24,35-48.

25. hvid. FREDAG I PÅSKEUGEN. Gl. Evt.sekvens. Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes:Halleluja! Halleluja!

L.: ApG 4,1-12; 1 Sl 118,1-2+4.22-24.25-27a. + Den sten, bygmestrene vragede, er blevet ho ved hjørnesten.

Eller: Halleluja!

Ev.: Joh 21,1-14.

26. hvid. LØRDAG I PÅSKEUGEN. Gl. Evt.sekvens. Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes:Halleluja! Halleluja!

L.: ApG 4,13-21; 1 Sl 118,1+14-15.16-18.19-21. + Jeg takker dig, for du svarede mig.

Eller: Halleluja!

Ev.: Mark 16,9-15.

27. hvid. 2. SØNDAG I PÅSKEN. Guds Barhjertigheds søndag. ! Gl. Evt.sekvens. Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!

1.L.: ApG 2,42-47; 1 Sl 118,2-4.13-15.22-24. + Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid.

Eller: Halleluja!

2.L.: 1 Pet 1,3-9.

Ev.: Joh 20,19-31.

28. hvid. Mandag i 2.uge i påsken. (II Ps).

Eller rød. Peter Chanel, præst og martyr (†1841) Eller hvid. Ludvig Maria Grignion de Montfort, præst (†1716) Påskepf.

1 Sl 2,1-3.4-6.7-9 + Lykkelig hver den, der søger tilflugt hos dig, Herre!

Eller: Halleluja!

L.: ApG 4,23-31. Ev.: Joh 3,1-8.

29. hvid. Tirsdag KATARINA AF SIENA, jomfru og kirkelærer, værnehelgen for Europa (†1380) (f) Gl. Helg.pf.

L.: 1 Joh 1,5—2,2 1: Sl 103,1-2.3-4.8-9.10-11.13-14.17-18a. +: Min sjæl, pris Herren.

Ev.: Matt 11,25-30 30. hvid. Onsdag i 2.uge i påsken. (II Ps).

Eller hvid. Pius V, pave (†1572) Påskepf.

1 Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9 + Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham.

Eller: Halleluja!

L.: ApG 5,17-26. Ev.: Joh 3,16-21.

13

Det sker i bispedømmet

Marts Fredag 28. kl. 19.00-21.30: Forsoningsog helbredelsesmesse, for de aborterede og dødfødte børn. Sted: Jesu Hjerte Kirke, Kbh., v/ pastor Lars Messerschmidt m.fl.

Skriftemål fra kl. 18.00. Info: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk Lørdag 29. kl. 14.30-16.30: Temalørdag: ”Præsten, der kom i Paradis uden at dø – opbrud fra en præstegerning i Folkekirken til et liv på en stillehavsø, v/ Vilhelm Stender. Sted: Sankt Therese Kirke, Bernstorffsvej 56, Hellerup Søndag 30. kl. 14.30: Foreningen “Vi er også kirken” (VEOK) afholder sin årlige general-forsamling i Medborgerhuset Danasvej 30B. 1910 Frederiksberg. Alle, medlemmer og ikke-medlemmer, er velkomne.

April Lørdag 1. kl. 14.30-17.00: Voksenkatekese: Tema: Thomas Aquinas, v/ sr.

Hildegard. Sted: Sankt Ansgars Kirkes menighedslokaler, Bredgade 69, Kbh. Kr. 40,- til materialer, kaffe og te. Slutter med messe kl. 17.00 Torsdag 10. kl. 20.00-23.00: Natkirke, Sakramentskirken, Nørrebrogade, Kbh. for alle interesserede. Der er mulighed for tilbedelse, personlig forbøn, for at tale med en af med-arbejderne, eller blot for at nyde stilheden og roen i kirkerummet. Man kan komme og gå som det passer. Aftenen slutter med sakramental velsignelse ca.

22.45.

Fredag 11. kl. 18.00-19.30: ”Åben dør”.

Personlig forbøn og samtale, v/ pastor Lars Mes-serschmidt m.fl., Sted: Jesu Hjerte Kirkes Menighedssal, Kbh. Info: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk Mandag 21. kl. 19.00-20.00: Meditationsaften, derefter kaffe og te. Sted: Strandvejen 91, Kbh. Ø Første og sidste onsdag i måneden kl.17.30–19.30: Hjælp til misbrugere og pårørende ved den katolske organisation Cenacolo. Rådgivningen finder sted i Bredgade 69 A, Kbh. K. Tlf.: 51 53 41 60 Skt. Thomas Fællesskabet inviterer til eukaristi, lovprisning og katekese. Sted: Oratoriet, Vor Frue Kirke, Ryesgade 26, Aarhus C. Info: p. Herbert, SJ 87 30 70 42 eller 24 27 86 89, eller Jan Zieleskiewicz 50 29 13 57, e-mail: johny.zet@gmail.com Datoer: onsdage 26/3, 9/4,16/4, 23/4, 30/4.

2014 kl. 19.00-21.00 Skt. Thomas Fællesskabet inviterer til tilbedelse, Sakramentet udstilles. Intentionen er messen for de syge, der afholdes 1. onsdag i måneden. Sted: Vor Frue Kirke, Ryesgade 26, 8000 Aarhus C. Datoer: fredage 28/3, 2/5 og 30/5 kl. 19.00-24.00.

Messe med forbøn for de syge afholdes hver den 1. onsdag i måneden kl. 19.0021.00, sted: Vor Frue Kirke, Ryesgade 26, 8000 Aarhus C. Datoer: onsdage 2/4, 7/5 og 4/6.

Konvertitkursus hver torsdag kl. 19.30 i Sankt Ansgar Kirkes menighedslokaler, Bredgade 69 A, Kbh. Der er ingen tilmelding – mød blot op!

Der er MobilKirke 1. og 3. torsdag mellem kl. 20.00 og 22.00. Der er mulighed for samtale, forbøn, velsignelse, samt kaffe og kage. Mobilkirken står på Gammel Torv i København. Alle er velkomne.

12

Unge motiveres På Danmarks Unge Katolikkers udviklingsseminar sidst i februar arbejdede ca. 35 unge med spørgsmål som: Hvorfor er du frivillig og hvordan arbejder du med din egen og andres motivation?

Tekst: Ragna Valbjørn Skov, udviklingskonsulent DUK

DUK Kan du færdiggøre denne sætning:

“Jeg motiveres særligt når…”? Det kan de frivillige i DUKs lokalforeninger og teams, som har været på udviklingsseminar i slut februar. En blanding af oplæg, workshops og tid med andre engagerede unge katolikker, skabte platformen for at deltagerne lavede deres egne motivationserklæringer. Her er et par eksempler, på hvordan nogle af dem starter: “Jeg motiveres særligt når jeg lærer noget som jeg kan give videre til andre”, “Jeg motiveres særligt, når jeg bliver bekræftet og får anerkendelse” og “Jeg motiveres særligt når jeg ved, jeg kan bidrage, med nogle af de kompetencer og egenskaber jeg besidder”.

Lørdag morgen, efter morgenbøn, mødtes alle i Pejsestuen på Øm for at starte dagens første workshop med Rie Frilund Skårhøj

Børn orientering og unge katolsk fra www.ledfrivillig.dk. Denne workshop satte fokus på hvorfor vi er DUK, og hvordan frivillige gradvist engagerer sig. Næste workshop handlede om egenmotivation, og blev ledt af DUKs udviklingskonsulent Ragna Valbjørn Skov. Alle erklæringerne som blev lavet, indeholder statements om både indre og ydre faktorer, som er særligt vigtige for den enkelte persons motivation.

Weekenden bød også på et kateketisk oplæg og messer af p. Christian Noval, samt endnu en workshop om hvordan de unge kan tage ansvar, ikke kun for deres egen motivation, men også for at hjælpe hinanden og dem de leder med at motiveres.

I en af øvelserne på udviklingsseminaret skulle deltagerne lytte til forskellige motivations statements, og erklære hvor enige eller uenige de var, ved at stille sig forskellige steder i rummet og derefter begrunde deres position. Det viste tydeligt den mangfoldighed vi består af, og gav alle en større forståelse for hinandens forskelligheder.

Samtidig viste det, hvad der binder alle de frivillige sammen. Der var nemlig én ting de alle var helt enige i. Det var følgende statement: ”Jeg kan godt lide at lave noget meningsfyldt - noget som gør en forskel for andre end mig selv”. Det glæder mig meget at Jesu udfordring til at elske vores næste som os selv, på denne måde bliver udlevet i alle hjørner af Danmark, gennem unge menneskers engagement i DUK. Hvad motiverer og glæder dig?

Børnebibel fra nord – et ambitiøst nordisk projekt Børnebibel fra nord har som målgruppe børn og forældre, som vil læse en god historie.

Af Eva Maria Nielsen

Fortælleglæden og nordiske rødder

Forlaget Alfa lægger ud med et ambitiøst projekt, og titlen er sandelig valgt med rette.

Denne børnebibel er noget ganske særligt og meget nordisk. Den er en samproduktion af forskellige forlag i de nordiske lande.

Genfortællingerne er ikke sat i værk af én dygtig fortæller, men af 15 forskellige forfattere, og derudover er de blevet illustreret af forskellige tegnere. Men ét har de fælles: Fortælleglæden og de nordiske rødder.

Børnebibler findes som sandskorn ved havets bred. Nogle er gode og kreative, har et sprog, der huskes, sjove replikker og nye indfaldsvinkler. Andre er nærmere en tro genfortælling af den bibelske tekst peppet op med børnetegninger.

Det er anderledes i Børnebibel fra nord, som fortælles og fortolkes ind i vores tid, med vort sprog og ud fra vor kultur. Det lykkes på fineste vis. Bibelens budskab bliver transporteret ind i barnets verden.

Jeg er begejstret over sprogets kreativitet, forfatternes mangfoldige indfaldsvinkler, indlevelsesevne og stærke fortællestemmer.

Skrevet ud fra barnets verden, med dets ord og ud fra dets undren

Kendt DUK-profil bliver lejrchef i Krakow Forberedelserne til VUD begynder i april.

Tekst: Lisbeth Rütz

DUK Når masser af forventningsfulde

unge sidste uge i juli 2016 tager til Verdensungdomsdagen I Krakow, får de en garvet leder med. Lejrchef i 2016 bliver Christian Walsh Elveberg, der har en gedigen erfaringsballast med som mangeårig kateket og chef for utallige lejre i DUK-regi. Daniel Nørgaard er med i lejrteamet som lejrpræst. Allerede nu er forberedelserne til VUD 2016 så småt ved at gå i gang. Som de foregående år vil VUD indeholde elementer med katekese, korsvej og vågenat sammen med det mere rekreative. Den største begivenhed under VUD – pave Frans’ møde med de unge - vil finde sted i Bloniaparken i Krakow, oplyser VUD’s polske hjemmeside. Her er der for de utålmodige allerede nu mulighed for at stille spørgsmål om VUD, se videoer om Polen, lære de vigtigste bønner på polsk og læse om den hellige Maria Faustina Kowalska. Som noget af det første vil Christian Elveberg i april rejse til Rom sammen med formanden

for DUK´s hovedbestyrelse, Khoa Dinh.

Her skal VUD 2013 evalueres, og man vil begynde med planlægningen af VUD 2016, oplyser DUK´s hjemmeside, hvor man også kan læse om DUK´s nye årstema, der bliver ”I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”. Næste nummer af DUK- bladet Føniks for de 14-30 årige vil introducere temaet, der giver gode muligheder for at fordybe sig i Treenighedens mysterium og i bøn.

Hør bare engang: ”Gud så Abraham. Han bad Abraham pakke sit grej sammen og drage ud i verden. ”I dag skal alle familier på jorden blive velsignet.”, sagde Gud. Billedsproget er udtryksstærkt, for Hagars mave voksede og blev ”som en stor melon”, og Saras mave var ”flad som en pandekage”. Barnet vil kunne genkende Hagars følelser fra sin egen hverdag, og dermed bliver selv en historie fra en fjern tid og kultur vedkommende og eksistentiel: ”Hagar flygtede. Ud i ørkenen. Bort fra det hele. Hun var alene og bange. Hun satte sig ved en kilde og drak en tår vand, mens hun tørrede tårerne bort.”

Englens besøg hos Maria bliver fortalt med enkelte ord, men også så rammende og sande: ”Jeg stod hjemme i vores køkken og skulle lige til at drikke et glas vand.

Pludselig blev det helt stille og meget lyst, både inden i mig og uden om.”

Børnebibel fra nord er skrevet ud fra barnets verden med dets ord og ud fra dets undren. Forfatterne havde frie hænder til at gøre deres arbejde og komme med deres egne bud på, hvordan en bibelsk tekst skulle fortolkes. Nogle gange er den meget frit genfortalt, andre gange mindre.

Men spændende er det, og det inviterer læseren til at tænke over: Hvordan ville jeg fortælle denne historie? Ville jeg gøre det anderledes?

Teksten, illustrationerne og læsenøglen bygger bro fra dengang til i dag

Læs mere om DUK ´s aktiviteter og Verdensungdomsdagen på www.duk.dk og på http://worldyouthday.com/.

Også illustrationerne bygger bro mellem datiden og nutiden. - F.eks. sidder Jesus og mediterer, mens han faster 40 dage i ørkenen. På den modsatte side ser man en dreng, som er fristet til at stjæle fra et skab. Dermed gøres begrebet ”fristelse”

håndgribeligt. Også vi fristes, ligesom Jesus. Også vi bliver udfordret af forkerte tanker.

Rigtig fin er bogens læsenøgle til mor og far og andre. Den omfatter alle de ord, som forfatterne har bibeholdt, selv om de er så gamle, at børnene og nok også forældrene har svært ved at forstå dem, f.eks. bebudelse, hebræer, satrapper eller åbenbaring. Åbenbart kunne disse gamle ord ikke undværes. Den lille nøgle til den bedre forståelse er en glimrende ide, synes jeg.

Børnebibel fra nord har som målgruppe børn og forældre, som vil læse en god historie. Ingen forventer, at de skal vide, hvad en discipel egentlig er for noget.

Bogen ønsker blot at give komplet forudsætningsløse læsere mulighed for at forstå teksten.

Bibelen skal kunne læses og forstås i lænestolen

Jeg ved, at de, som har forudsætninger for at forstå teksten, helst ikke vil have lavet for meget om. Men jeg håber, at de vil være frisindede, så Børnebibel fra nord bliver modtaget godt i det danske land. Bibelen er Guds ord til verden og bør også kunne bruges uden for kirken, især hvis folk ikke har deres gang der. Den skal kunne læses og forstås i lænestolen, og helst fra barnsben af. Vi må være meget ivrige efter at give Bibelen videre. Når det er sagt: Ingen genfortælling kan alting på én gang.

Derfor kan vi se denne børnebibel som et fint supplement – ikke en erstatning - for den eksisterende autoriserede oversættelse, som kan læses, når lysten til at fordybe sig i Bibelens verden er blevet vakt.

Børnebibel fra nord

Jens Blendstrup, Hanne Kvist, Peter Adolphsen, Tina Sakura Bestle, Martin Glaz Serup og Lilja Scherfig. (red.) © 2014 forfatterne og Forlaget Alfa.

ISBN: 978 87 71150858 156 s., 189,www.forlagetalfa.dk.

13

Kirken iorientering Danmark katolsk

Velkommen hjem Da menigheden i Nykøbing slog dørene op.

Tekst og foto: Lisbeth Rütz

FALSTER Med søndagsmessen satte

menigheden i Nykøbing Falster den 9. marts et festligt punktum for tre intensive Velkommen hjem – dage. Meningen med arrangementet, der løb af stablen for tredje gang i træk og blev omtalt i lokalpressen, var at vise, hvordan sognekirken er et hjem for menighedens medlemmer, men også et sted, der åbner sig for dem, som ingen tro har eller dem, der bare er nysgerrige efter at vide lidt mere om, hvad Den katolske Kirke står for. I den ånd stod Hellig Kors Kirke og menighedslokalerne åbne de fleste af døgnets timer som et gæstfrit og varmt hjem med et væld af aktiviteter og fælles måltider tre gange om dagen.

Menigheden synger glad gospel.

I løbet af de tre dage tog sognepræst Gregers Mærsk Kristensen rundt sammen med frivillige for at stemme dørklokker hos menighedens ældre, de syge og dem, man ikke ser så meget i kirken. ”Folk tog rigtig godt imod os. De viste stor åbenhed, og der var mange øjeblikke, der føltes som velsignede”, fortæller p. Gregers.

Med Mobilkirken på Torvet

Fredag eftermiddag var der gademission på Torvet, hvor diakon Kaare Nielsen havde stillet Mobilkirken op. Måske var det religiøs berøringsangst, måske var det skrækken for, at naboen skulle se en gå ind i Mobilkirken, der fik mange, især de lidt ældre til at ryste på hovedet og skynde sig forbi med nedslagne øjne. Men en del standsede dog op og fik en snak hen over kaffekoppen med Kaare Nielsen, Teresa Starzynski og David Noval. ”Jeg er overrasket over så mange vi kom i kontakt med”, siger Teresa, der beskriver de unge som de mest interesserede. ”Far, det er jo Peterskirken”, lød det pludselig, og en ung far med tre små børn skråede målbevidst over gaden for at kikke ind. Kaare Nielsen kom i snak med en del unge mennesker, og nogle af dem fandt ro ved at sætte sig inde i Mobilkirkens lille enkle rum, der virkede som en helle midt i weekendtravlheden.

Inde i Mobilkirken var der tændt et par stearinlys og lagt brochurer frem. Der var mulighed for at læse i Bibelen og skrive forbønsanliggender i en bog. Et par stykker tog imod en invitation til messe, gospel og fællesmiddag om aftenen.

Allerede torsdag aften startede fællesspisningen med en meget vellykket polsk festmiddag arrangeret af p. Marek fra Ma-

ribo. Mange flittige hænder havde været i gang med de polske specialiteter. Efter fællesmåltidet blev der hver aften øvet gospelsang, og der var mulighed for skriftemål og rosenkrans.

Og så var der foredrag…

Både fredag og lørdag blev dagen rundet af med oplæg fra to konvertitter, der fortalte om deres vej ind i Kirken via et helt areligiøst miljø og New Age. Interessen og spørgelysten var stor, da forlagsredaktør Maria Hammershøy fredag aften fortalte om sin egen snørklede vandring mod troen i Den katolske Kirke.

Hendes egen baggrund var en familie, hvor ingen var troende; men da hun som lille kom i nonnebørnehave i Rom sammen med sin søster, kom de første spirer til en naiv og ukompliceret barnetro. Som ganske ung mødte hun sin store kærlighed, og da han kom i livsfare ved en ulykke med en skilavine, tog de det begge som et wake up call til at gifte sig og stifte familie i en meget ung alder. Maria og kæresten kom fra smadrede familier, men følte et kald til at få børn hurtigt og være sammen om at skabe ro og faste rammer omkring familielivet.

Barnetroen lå i dvale, mens Maria studerede på ateismens højborg, Institut for Religionsvidenskab; men gennem sine børn fandt hun på forunderlig vis ind i Kirken. I mange år holdt familien ferie på Sicilien, og her blev hendes søn i 9-10 års alderen vild med pater Pio. Han plagede og plagede om at blive døbt, og det skete så til sidst efter lang tids undervisning inde i Bredgade. Samtidig med sine børns dåb oplevede Maria en identitetskrise. Hvem er jeg? hvem er Gud? Jeg får kun fred hvis jeg bliver døbt, var tankerne. Hun lod sig døbe efter mange overvejelser og oplevede efter sin dåb en periode, hvor hun langsomt faldt til ro med sin tro.

Hun oplevede den første konvertittid som en anstrengende tid, hvor hun gik lidt ud af en tangent. Det føltes som meget vigtigt at tro og hverdag skal forenes, men det var sommetider svært i Danmark.

I dag arbejder Maria i London og bruger to aftener om ugen på at hjælpe til i et katolsk suppekøkken i Soho.

I må selv tage jeres valg – og I ser måske anderledes på det; men det her er, hvad Kirken lærer om ægteskabet og seksualitet, var meldingen fra psykolog Peder Damgård Hansen, der tog omvejen gennem New Age, før han fandt ind i Den katolske Kirke.

Det var jo klar tale; men der var ingen løftede pegefingre, da Damgård Hansen holdt foredrag om kroppens teologi og tog fat på varme emner som Kirkens lære om ægteskab, prævention og seksualitet. Han var rundt om Humanæ Vitæ og Kirkens lære om brugen af prævention og forklarede Billings metode som noget, der styrker ægteskabet. Man elsker for den andens skyld, for sex skal være båret af kærlighed og er ikke bare et nydelsesmiddel, var budskabet. Der var god interaktion med salen, mens Damgård -Hansen forklarede ægteskabet som et livslangt frugtbart fællesskab mellem mand og kvinde.

En søndagsmesse med gospel

Velkommen hjem-dagene sluttede om søndagen med en festlig messe. Med Eva Strømberg Kiehn, organist ved den katolske kirke i Nakskov, som energisk instruktør og musikalsk koordinator var der i tre dage blevet øvet glad gospelsang. Ved messen sang menigheden, så taget næsten lettede, og p. Gregers prædikede om fasten, der kalder os til opgør med arvesynden ved at hive os op af lænestolen og rykke os ud af det mølædte og slidte. Mange gange bliver vi fristet af noget, der egentlig er godt, men bare i den givne situation bliver brugt forkert. Nu har vi fyrre dage til at få gjort op med det hele. Brug chancen til at tage kampen op med dine vanesynder, var budskabet fra Gregers. Han brugte en fastelavnsbolle som billede på alle de gode ting, som vi måske ikke altid bruger lige godt. Men fastetiden er alletiders chance til at gennemtænke det.

Mange kikkede indenfor i Mobilkirken.

Gå bare i gang

Sidder der nu nogle og tænker ”So ein Ding müssen wir auch haben”, ja så er det bare med at gå i gang Der er nemlig ingen tvivl om, at det her har støttet vores fællesskab, siger Teresa. Arrangementet har krævet en del knofedt og intensiv planlægning med mange møder. To-tre mennesker har fungeret som tovholdere og

små og store opgaver med pressekontakt, produktion af Velkommen Hjem-foldere, madlavning, oprydning, korsang, arrangere andagt i kirken m.m.

Forhåbentlig vil Velkommen Hjemkonceptet spredes til andre katolske

Fællesmiddag i menighedssalen. uddelegeret enkeltopgaverne til de mellem 20-25 frivillige, som var i sving med arrangementet i de tre dage, det kørte. I hele planlægningsprocessen har p. Gregers været indpisker og jævnlig opfordret folk til at melde sig og skrive sig på lister til alle de

menigheder i Danmark.

Læs mere om menighederne på Lolland of Falster på www.helligkorskirke.dk/ eller i gruppen Hellig Kors Kirke på Facebook.

Maria Hammershøy fortæller om sin trosvandring.

14

katolsk orientering Læserne skriver

Gud elsker en glad giver

Det minder om Goebbels

Nu ikke så beskeden…

I en årrække var jeg i min ungdom og voksenalder en del af pinsemiljøet, hvor vi med stor selvfølgelighed betalte ti procent i tiende, og dér havde vi altid penge til al god gerning.

Grunden til, at vi ikke betragtede tiende som en sur pligt eller nogen form for byrde, var følgende: Via forkyndelsen i kirken lærte vi vores bibel at kende og de forskellige kernepunkter i biblen, om eksempel på 2.

Kor 9, 6-7 ”… Gud elsker en glad giver ”.

Yderligere blev vi belært om de forjættelser der fulgte med at give tiende til Guds hus. Malakias Bog 3,10 siger: ”Bring hele jeres tiende til forrådskammeret. Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer”.

At betale tiende er for mig at se at gå i tro.

I diskussionen i Den katolske Kirke oplever jeg, at der er for lidt vejledning og fokus på den åndelige dimension af at betale tiende eller kirkeskat, som vi siger i vores kirke. Den åndelige dimension er Kristus selv, der gav sig selv først.

Og nu giver vi, blandt andet tiende.

Brødre og søstre. Det er jo ikke vores biskop eller vores præst, der finder på kirkeskatten for at genere os katolikker.

Biskoppen og kirken beder ikke om tiende (10 %) da vi alle betale kildeskat til vores velfærdsstat. Derimod beder biskoppen om mindst 1 % eller gerne 2 % af din skattepligtige indkomst.

Når du modtager din månedlige lån eller offentlige ydelse, så giver du de ca. 2 % tilbage til Gud. Beslut dig for at tænke, at de 2 % var Guds fra starten af. Giv de 2 % af et glad hjerte og forvent i tro, at du får så rigeligt igen, både i form af åndelig velsignelse og materielt. Stol på, at Gud nok skal hjælpe dig. Det er det troen for mig drejer sig om.

Det er så tæt forbundet med Kristi liv og hans forventninger til os, at vi tager hans ord og befalinger alvorligt.

Tænk hvilken løft vores ”kirke” vil få, hvis alle betalte kirkeskat. Så tag det første skridt i dag!

Pia Bonnesen, 4000 Roskilde

Hvad minder pædofili-skandaler os om? Joseph Goebbels store aktion mod Den katolske Kirke.

Den 10. marts 1937 udsendte Pave Pius XI et pavebrev med titlen ”Med brændende bekymring”. Pavebrevet blev udsendt på tysk og var beregnet til at blive læst op i samtlige katolske kirker i Tyskland den 14. marts 1937. I pavebrevet var der udtrykkeligt taget afstand over for den af nazisterne lancerede raceteori, hele pandeismen og statsopfattelsen. ”Den, som ophøjer racer og mennesker eller stater, fordrejer sandheden om en verden som er skabt af Gud ”. Pavebrevet opridsede katolikkernes holdning og påviste, at der ikke kunne være noget kompromis med den nazistiske pseudoteoretiske lære og kirkens lære. Dokumentet var et svar på den i forvejen anspændte situation mellem kirken og den nazistiske stat. Få ved, at under ”de lange knives nat” var aktionen også rettet mod katolikker. Chikanen angik også hele det katolske skolesystem, og forlagsvirksomhederne.

Det lykkedes at oplæse pavebrevet i næsten alle katolske kirker i Tyskland, og reaktionen kom omgående. Reinhard Heydrich, chef for sikkerhedspolitiet SiPO, skrev: ”Vi må regne katolicisme som vores gamle fjende, på lige fod med jøder, kommunister og frimureri”. Efter noget tid eskalerede den storstillede anti-katolske aktion. Sikkerhedspolitiet gennemrodede en masse dokumenter vedrørende Den katolske Kirke, og i 1937 blev 276 katolske præster og 46 munke anholdt og beskyldt for pædofili. Avisoverskrifterne var fulde af fordømmelse, idet hele den hysteriske bølge havde til formål at sikre en kraftig afstandtagen til Den katolske Kirke.

Den sande ”heksejagt” fandt dog sted den 21. maj 1937 ved en tale på en arena i Berlin. Den blev transmitteret som en radioudsendelse og gennemført af selveste propagandaministeren Joseph Goebbels. I sin tale udgav han sig for, at være en bekymret fader for sine fire børn (dem han senere skulle slå ihjel) og udråbte Den katolske Kirke til at være en smittekilde fuld af moralsk råddenskab, som skulle bekæmpes med alle midler. Han udråbte samtidig Hitler til den tro vogter af ungdommens moral.

Dernæst fulgte skueprocesser og en lang række overdrevene rapporttager. Af de i alt 325 personer der blev beskyldt for pædofili, var der angiveligt kun 21 tilfælde, hvor der forelå noget grundlag. De 21 personer blev sendt til koncentrationslejre, hvor de alle omkom. Men ved ikke den dag i dag, hvor meget man i virkeligheden har kunnet bevise, hvad angår pædofilianklagerne. Der var blot få som stillede spørgsmålet, hvorfor kun katolske præster og ikke andre erhvervsgrupper, så som pædagoger og sportsfolk, som blev taget på sigtekornet. Det betyder på ingen måde, at de eventuelle tilfældige beskyldninger skal bortforklares. Selv biskop af Münster, den saligkårede Clemens August von Galen, som var indædt modstander af Hitler, har fordømt tilfælde af lovovertrædelser inden for Den katolske Kirke, og erklæret sig samarbejdsvillig med myndigheder i forbindelse hermed.

Men man må huske at hele kampagnen var iscenesat, for at bekæmpe Den katolske Kirkes indflydelse, og ikke som Goebbels påstod, for at beskytte ungdommen.

I 1937 overbragte Wilhelm Canaris, som var efterretningschef og modstander af Hitler, Gestapos instruksmapper om anti-pædofilkampagnen til advokaten Josef Müller, som igen overbragte den til Eugenio Pacelleni (senere pave Pius XII) i Vatikanet. De tyske dokumenter/instruksmapper om anti-pædofili kampagnen blev senere udgivet i et samlet dokument på i alt 7000 sider på engelsk af Jesuitpræsten Walter Mariaux. Takket være dette samlede dokument, fik verden et indblik i omfanget af nazisternes manipulation, som sammenkoblet med pressens overdrevne og overdimensionerede beretninger, viste at kunne forårsage skade på de eksisterende kirkelige strukturer. Det er værd at tænke på navnlig i dag, hvor der ikke sorteres blandt nyheder i medierne, og hvor bebrejdelser så ofte er rettet mod den katolske kirke. Dermed være ikke sagt, at der ikke finder lovovertrædelser sted, men jeg beder blot om ikke at generalisere og blæse tingene ud af proportioner.

Kristof Lubowiecki, 4960 Holeby

Hvorfor denne manglende begejstring og tydelige beskedenhed på bispedømmets hjemmeside vedr. skatteoversigt 2011-2013?

Der er ingen optimisme eller fornøjelige ord, kun tørre, neutrale og grå tal.

Hvordan kan bispedømmet fremme lysten til at betale kirkeskat og økonomisk gavmildhed med beskedenhed?

I udviklingen for kirkeskat 2011-2013 ser vi tydelig en fremgang trods generel samfundskrise, tilbageholdenhed og afmatning i de små hjem.

Dog er Aalborg i gigantisk vækst og overgår fantasien og målsætningen; men denne fremgang og succes skyldes præsternes og hovedsagelig sognepræst Jude Kulas’ aktivitet og arrangementer, vedholdende, ihærdige og ikke mindst effektive forklaringer om kirkeskattens absolutte nødvendighed.

Mon ikke det private erhvervsliv ville tage imod sådan en fremgang med kyshånd?

Der er god grund til at klappe i hænderne og finde den store farvepalet frem. Enhver forbedring af økonomien er til gavn for vores bispedømme og menigheden og skaber grobund for vækst, aktivitet, forbedringer, udvikling osv.

Lad os dele denne glæde, optimistisme, økonomiske fremgang og erfaringer med landets øvrige sogne, sådan at hverdagen bliver en beviselig del af målsætningen.

De bedste forårshilsner med håb om en blomstrende økonomi, for bispedømmet og Danmarks katolske sogne.

Per Larsen, 9000 Aalborg

Tre spørgsmål - et svar Kære Niels Messerschmidt. Når jeg nu kun får svar på det tredje af mine spørgsmål vedr. skæbnen af de 39 spørgsmål fra Vatikanet om de pastorale udfordringer til familier ..., nemlig at en en pressemeddelelse med sammenfatningen af svarene ikke er tilsigtet - og ikke noget svar på, hvem der blev spurgt og hvem der har samlet svarene - skal jeg så forstå det sådan, at det må vi heller ikke få at vide? Jeg føler mig i hvert fald ikke ”orienteret” eller oplyst.

Karlheinz Löhrer, 2700 Brønshøj

Svar til Karlheinz Löhrer: På grund af den korte tidsfrist sat af synodesekretariatet til indsendelse af besvarelserne og for at undertegnede og Den nordiske Bispekonferences generalsekretær skulle have mulighed for at samskrive svarene for de fem nordiske bispedømmer inden for denne tidsfrist, valgte vi i bispedømmet kun at invitere præster, menighedsråd og medlemmer af pastoralrådet til at besvare den elektroniske spørgeformular, som vi havde udarbejdet til formålet.

I samme forbindelse opfordrede vi de lægfolk, som måtte have lyst til at besvare spørgsmålene om at sende deres besvarelser direkte til synodesekretariatet. Denne fremgangsmåde blev valgt ud fra ressourcemæssige hensyn og den korte tidsfrist til behandling af de indkomne svar.

Efter at den af os fastsatte frist for besvarelse udløb den 18. december havde 62 personer svaret (på nogle eller samtlige spørgsmål) – nemlig 21 gejstlige, 10 menighedsrådsformænd, 22 medlemmer af menighedsråd og 9 medlemmer af Pastoralrådet. Desuden har tre lægfolk sendt deres besvarelser til mig.

Af naturlige grunde ved jeg ikke hvor mange lægfolk har benyttet sig af muligheden for at sende deres besvarelser direkte til synodesekretariatet.

Den nordiske Bispekonference har valgt at følge synodesekretariatets henstilling om ikke at offentliggøre resultaterne.

Niels Messerschmidt, informationschef

God artikel, men…

Der er noget umiddelbart rørende og sympatisk ved artiklen ”Et anti-katolsk par opdager kirken” i KO nr. 2 og det bragte familiebillede af Kenton Biffert og hans kære har en vidunderlig udstråling.

Jeg må lige i farten forudskikke, at jeg selv er hverken protestant eller katolik, selvom mine opponenter mener, at jeg da må være en af delene. Men det er jeg ikke. Jeg samles i mit hjem med både protestanter og katolikker på basis af løftet i Matt. 18:20.

Der er at par ting i artiklen, jeg imidlertid reagerer på. Ja, jeg nøjes med 2 ting.

For det første harceleres over ”sola scriptura”-princippet.

Det synes jeg ikke, der er grund til. Fra min tidlige ungdom har jeg ikke haft anden virkelig rettesnor end Herrens egen parole: ”Der står skrevet”. For mange år siden sagde afdøde biskop Hans Martensen i et foredrag henvendt til sine lutherske tilhørere: ”I kalder jer selv lutheranere, men hvor meget betyder den Bibel for jer, som Luther lagde så stor vægt på?” (Jeg fik den gang hans tilladelse til at citere ham).

Samme spørgsmål kunne rettes til min katolske venner, som generelt har et meget upersonligt eller overfladisk forhold til Den hellige Skrift.

For det andet er der heller ingen grund til at ironisere over udtrykket ”at tage imod Jesus som sin personlige frelser”.

Dette kan som alt andet selvfølgelig blive en kliché, men realiteten i de ord kommer vi ikke uden om uanset kirkelig observans. Det er nemlig alt for let at være kirkegænger eller være kirkelig/religiøs aktiv uden at kende Kristus som sin Frelser og Herre. Det er mit tilbagevendende problem med religiøse mennesker.

Som sagt havde artiklen nogle gode elementer, bl.a. nogle relevante og tankevækkende bemærkninger om prævention.

Jørn Nielsen, 4700 Næstved

Læserbreve

Katolsk Orientering

Indsendte indlæg skal forsynes med navn, adresse og telefonnummer. · Kun navn og postnr. offentliggøres i bladet. · Max. grænse for læserbreve: 400 ord. (vi forbeholder os ret til at forkorte læserbreve over denne længde). ·Max. grænse for kommentarer 800 ord. KO bringer en kommentar pr. nummer. ·Læserbreve kan indsendes som e-mail til redaktion@katolskorientering.dk

Indlæg til Katolsk Orientering nr. 5, som udkommer fredag den 11. april 2014 skal være redaktionen i hænde senest mandag den 24. marts 2014

Eller som brev til: Katolsk Orientering, redaktionen, Gl Kongevej 15, 1610 København V. Katolsk Orientering bringer ikke læserbreve eller kommentarer som har været trykt i andre medier.

15

katolsk Annoncer orientering

Sankt Andreas Bibliotek og Antikvariat Tirsdag og torsdag 10-12 og 13-16.45 Onsdag og fredag 10-12 og 13-16 Mandag lukket. bibliotek@katolsk.dk Tlf: 33 55 60 90

Vanløse Begravelsesforretning Jyllingevej 8 · 2720 Vanløse

Deres lokale bedemand siden 1940...

38 71 75 01 Ring og aftal et møde enten i Deres hjem eller hos os.

Vi træffes også aften, weekend og helligdage.

Steen Jørgensen

Mariette Jørgensen

www.v-lm.dk

Organiseret bedemand, tilknyttet garantiordning, v/ Steen Jørgensen

Hjælp der gavner

Ælnoth - Katolsk Historisk Forening for Danmark

TELEFONLINIE SOS FORBØN

Arrangerer Store Bededagstur til Lübeck og Schwerin den 15. - 18. maj 2014 4 dage - 3 overnatninger på hotel med morgenmad.

Turen foregår i luksusbus - program bestilles på Irlov@mail.dk eller telefon 21 73 27 21 og koster kr. 2.450,- pr. person. Enkelt værelse er muligt.

Ønsker du forbøn, et lyttende øre, et ord fra Jesus og en velsignelse så ring: 75 18 18 08

Alle er velkomne til deltagelse i turen

Torsdag, fredag og lørdag kl. 20.00-23.00 hele året

RIP

Birthe Merete Hjorth-Degenkolv Felicitas ★ 27. juni 1922 ✝ 26. februar 2014 Medsøstre Begravelsen har fundet sted

Biskoppens kalender Marts-april Søn 30/3-ons 2/4: New York, deltagelse i Jødisk-Kristen dialogkonference Lørdag 5. kl. 16.00: Kaldæisk messe i Søborg Søndag 6. kl. 11.00: Messe i Jesu Hjerte Kirke, Kbh. Torsdag 10. kl. 10.00: Møde i Biskoppeligt Råd Søndag 13. kl. 11.00: Pontifikalmesse i Domkirken Tirsdag 15. kl. 17.00: Messe med olieindvielse i Domkirken Skærtorsdag 17. kl. 17.00: Messe i Domkirken Langfredag 18. kl. 15.00: Langfredagsliturgi i Domkirken Lørdag 19. kl. 21.30: Påskevigilie i Domkirken Søndag 20. kl. 11.00: Pontifikalmesse i Domkirken, kl. 18.00: Messe i Jesu Hjerte Kirke, Kbh. Onsdag 23. kl. 9.00: Messe for medarbejderne på Gl. Kongevej Torsdag 24. kl. 8.00: Messe i Karmel Lørdag 26. kl. 14.00: Firmelse i Odense Søndag 27. kl. 10.00: Firmelse i Odense Tirsdag 29. kl. 10.15: Møde i Økonomisk Råd, kl.

14.30: Møde i Liturgikommissionen Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende) Redaktør: Lisbeth Rütz Layout: Margrethe Stenby Annoncer og abonnement: Lisbeth Rønne roenne@katolskorientering.dk Medarbejdere i dette nr.: Svend Løbner, Molly Linneberg, Eva Maria Nielsen, Ragna Valbjørn Skov, Gert Ryom-Hansen Redaktion og annoncer: Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 København V, tlf.: 3355 6040 kl. 9-13 mandagtorsdag, Fax 3355 6041.

E-mail: redaktion@katolskorientering.dk, Giro 205-7042 Abonnementspris 510 kr. helårligt.

Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis Udgiver Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, DK 1610 København V Tryk Greentech Rotaprint - Distribueret oplag 10.451 ISSN 0902-297X

www.vincentgrupperne.dk

Martin Ryom Martin Ryom T 39 29 60 08 - en katolsk bedemand

Ord på Vejen Katolsk tidsskrift med prædikener til hver søndag Årsabonnement kr. 190,- kan bestilles på tlf. 28 18 47 25 og e-mail: kontakt@katolik.dk

- en katolsk bedemand Lykkesholms Allé 9A | 1902 Frederiksberg C

T 39 29 60 08 Lykkesholms Allé 9A | 1902 Frederiksberg C · Arv og Testamenter · Ægtepagter · Familiesager · Dødsboer · Køb af ejendom i Danmark og udlandet.

Hjælp med at sikre Kirkens beståen - også når du er borte Du kan støtte Kirken ved at betænke den i dit testamente.

Arv til Kirken er fritaget for alle afgifter og går derfor ubeskåret til Kirkens arbejde.

Advokat Sandra Moll Telefon: 31 35 35 60 Fax: 31 73 25 84 E-mail: sandra@moll.dk

Økonomisk rådgivning

Læs mere på www.katolsk.dk eller ring til

▶ Er du i tvivl om bankernes råd

Torben Møller Katolsk Bispekontor Telefon 33 55 60 11

▶ Er du blevet alene og mangler

om at investere i Investeringsforeninger, er det bedste for dig? overblik over din økonomi?

“Par søger lejlighed i København”

Hanne Roj-Larsen, Økonom og MA i Finansiering og Investering

2-3 værelses lejlighed søges i København fra 1. maj/1. juni, max kr. 8.000 pr. måned, leje eller fremleje (min 1 år). Tlf. 25 29 66 90

IPSICC

Tlf. 25 27 74 29 · www.frederiksbergfinans.dk

RIP Min kære mand Vores kærlige far, svigerfar og bedstefar

International Psychotherapeutic School in Christian Culture Den certificerede psykoterapeutiske uddannelse IPSICC baseret på det kristne menneskesyn starter nyt hold i Kolding d. 2. - 9. august 2014. Uddannelsen foregår på engelsk og tages over 4 år, opdelt i 11 moduler.

Se nærmere på www.ipsicc.org for yderligere information og tilmelding.

Carly Georg Majholm ★ 21. maj 1933

✝ 17. februar 2014

Hanne Joachim og Nikki Daniel og Birgitte Rebecca og Rasmus Børnebørn Begravelsen har fundet sted

Eventuelle spørgsmål til: International leder for IPSICC: Vibeke Møller, læge og psykoterapeut MPF: vibeke@IPSICC.org Telefon:+45 29891431

▶ 1. time gratis

April

Bønnens Apostolat

- For at regeringerne må fremme beskyttelsen af alt det skabte og en ligelig fordeling af naturens goder og ressourcer.

- For at den opstandne Herre må fylde hjerterne med håb hos dem, som prøves af smerte og sygdom.

16

Eftertanker katolsk orientering

Pave Johannes XXIII og Den franciskanske Sekularorden I anledning af hans helgenkåring den 27. april 2014.

Tekst: Gert Ryom-Hansen

KIRKEHISTORIE Den 3. september år

2000 blev fem præster saligkåret, heriblandt to sekularfranciskanere, pave Pius IX og pave Johannes XXIII. De to paver var på mange måder diametrale modsætninger, selv om de begge var sekularfranciskanere, og der har været mange forlydender om, at saligkåringerne af dem i samme åndedrag var en politisk handling. Det være sig som det være vil.

Man kunne også betragte beslutningen om at synkronisere disse saligkåringer ud fra et positivt synspunkt. Synkroniseringen viser, at Kirken officielt vedstår et holdningsmæs-

sigt og teologisk spektrum så bredt, at det kan rumme direkte modsætninger.

Pius IX (1846-78) var – bortset fra apostlen Peter, den pave der har siddet længst på pavestolen (32 år) og Johannes XXIII (1958-1963, kun 5 år) – og de repræsenterer ikke bare to forskellige tidsaldre, men også to helt forskellige teologiske universer. Pave Johannes XXIII hed oprindelig Angelo Guiseppe Roncalli. Han blev født den 25. november 1881 i en lille landsby i Lombardiet i Norditalien. Han var barn nr. tre ud af en børneflok på 14 børn. Forældrene var småbønder, der levede af forpagtet jord. Som det siger sig selv, så opvoksede Angelo under særdeles fattige forhold. I første etage af huset måtte de bo sammen med seks køer. Senere hen fortalte han, at der findes tre måder en mand kan blive rui-

Men paven var også besjælet af en bestemt spiritualitet. Fra sin ungdom af havde han været sekularfranciskaner – eller som det dengang hed franciskanertertiar. Han var i hele sit liv særdeles bevidst om dette kald og om sin franciskanske arv. Han vender tilbage til dette igen og igen i sin dagbog, i sine breve og i sine taler.

Pave Johannes blev optaget i den tredje orden i 1896, da han bare var 14 år gammel.

Han betragtede selv sin indtræden i den tredje orden som det, der ansporede ham til at blive præst. Den unge Angelo voksede op under franciskansk indflydelse. I nærheden af hans fødehjem lå kapucinerklosteret

Til Post Danmarks stregkode

Baccanello, som havde en afgørende indflydelse på hans åndelige liv. Og under hele sit lange livsforløb i Kirken opretholdt han kontakten med det lille kloster i Baccanello. ”Det glæder mig altid i hjertet at kunne føle mig som en ydmyg trofast franciskanertertiar,” skriver han til lederen af klosteret. ”Jeg vedkender mig som medbroder til den hellige Frans, omend som ydmyg tertiar”.

Og da han en gang var på retræte i et andet franciskanerkloster skrev han: ”Indbydelsen til at tilbringe nogle dage på dette rolige sted er en lejlighed for mig til at meditere lidt sammen men Frans` kære sønner. Også jeg er franciskanertertiar, og vi deler altså den samme ånd”. Angelo Roncalli var søn af en bonde, og de jordnære dyder forlod ham aldrig. Der var ikke noget krukkeri ved ham. Han gav udtryk for, at Jesus var kommet til os som en broder. Dette broderskab følte Johannes den XXIII når han var i franciskansk selskab. Han fortæller, at mindrebrødrene er dem, der står ham nærmest i livet, fordi han også har været franciskaner i lang tid.

Det var også til franciskanerbrødrene, at paven udtrykte de berømte ord, som journalister og forfattere har gengivet i mange andre sammenhænge. ”Jeg er Josef, jeres bror”. Ordene faldt i Laterankirken i forbindelse med fejringen af 750-års dagen for franciskanernes første regel. Fattigdommen er en af de franciskanske dyder, som også levede i Johannes’ bevidsthed. ”Fattigdommen tog mig i sine arme, da jeg var barn”, skriver han til sine to søstre, ”og den har ikke forladt mig nu, hvor jeg er blevet biskop. Lad os ikke klage over den, for fattigdommen, når den bæres med tålmodighed, får os til at ligne Jesus Kristus mere og sikrer os en bedre plads i paradiset”.

Og i sin dagbog skriver han: ”Skønt jeg

har forladt fattigdommen og det enkle liv, har jeg aldrig forsøgt at distancere mig fra den”. Angelo Roncalli levede faktisk selv meget beskedent, især når man tager hans status i betragtning. De 9 år han var diplomat i Istanbul, havde han f. eks. ikke en bil til rådighed. Han gjorde ligesom de fattige han levede i blandt - han tog sporvognen.

Og Frans’ fru Fattigdom fulgte ham til enden. Som en ægte søn af Frans gav han fire dage før han døde den smule penge han havde til sekretæren med ordene. ”Jeg ønsker, at Herren skal finde mig fattig og uden besiddelse, sådan som jeg virkelig er”.

Enkelhed, ydmyghed og beskedenhed var de dyder, som karakteriserede ham, ligesom de havde karakteriseret Frans af Assisi.

Paveembedet et tjenerembede

Han forstod sit embede som et tjenerembede.

Han besøgte sygehuse, kirker og fængsler.

Og han skabte allerede i begyndelsen af sit pavevirke fornyelse i messen. Ved en rejse til bl.a. Assisi satte han sig ud over tidligere pavers traditionsrige holdning ved at fejre såkaldte dialogmesser. Berømt er hans indgriben midt under langfredagsliturgien i en af Roms basilikaer. Midt i rækken af forbønner for verden og menneskenes behov, var man kommet til bønnen for jøderne. Johannes havde i mange år loyalt bedt bønnen hver langfredag, selv om han i sit stille sind havde ærgret sig over den. Han fandt den tvivlsom, nedladende og falsk i tonen. Nu var han imidlertid blevet pave og kunne gøre noget ved det. Han rejste sig, afbrød bønnen og gav klar besked: ”Den bøn skal aldrig mere bruges”. Næste dag fik liturgikommisionen den samme besked.

Og senere hen på koncilet fordømte Kirken skarpt og definitivt enhver form for jødehad.

I 1961 offentliggjorde Johannes XXIII

42512

Sekularfranciskaner

Angelo Roncalli var den eneste i familien, der fik lov til at studere. Efter at arbejdet i markerne var overstået, begyndte han at læse latin, og senere hen begyndte han at læse teologi i Bergamo. Efter sin præstevielse blev Roncalli involveret i undervisning, og en diplomatisk karriere startede med et ophold i Bulgarien. Som diplomat i Tyrkiet overtalte han bl.a. myndighederne til ikke at indrette museum i den gamle Sofia Kirke, der i 500 år havde været moske. Under krigen var han biskop i Athen. Der var hungersnød mange steder i landet. Sammen med andre arbejdede han hvileløst med at hindre nøden. Han hjalp krigsfanger med at få kontakt med deres familier, og han hjalp mange jøder med at udgå deportation. Nogle skaffede han visum til Palæstina, andre gav han dåbsattester, så de kunne udgive sig for kristne. Efter krigen kom han til Paris,

Afsender: Katolsk Orientering

på gården i Bergamo var man noget betænkelig. Ved meddelelsen om valget skulle hans søster have sagt: ”Det klarer vores Angelo aldrig”.

Johannes den XXIII, der blev kaldt den gode pave, rev murene ned og tog palisaderne bort. Han smækkede vinduerne op og pegede klart på, at Kirken og samfundet hørte sammen. Paven henvendte sig til alle mennesker af god vilje. Også til dem, der var uden for Kirken. I hans pontifikat forandrede Kirken sig så meget, at nogle mennesker føler, at bygningsværket er blevet mere udsat, andre mener derimod, at han har givet det nyt liv. Pave Johannes XXIII var 77 år, da han indkaldte til 2. Vatikankoncil (1962-65). En af hans nærmeste medarbejdere sagde, at det da var alt for tidligt at indkalde til et koncil i 1963. ”Ja, men lad os så begynde i 1962”, sagde paven.

Hvorfra kom den kraft og denne indsigt, som gjorde ham åben for Helligåndens susen på denne tid og gav Kirken en ny pinse? Den kan selvfølgelig kun komme et sted fra – nemlig fra Gud.

Bondedreng og diplomat

hvor han støttede de franske biskopper med på ny at vinde arbejderne ved at uddanne arbejderpræster. 72 år gammel blev han udnævnt til patriark i Venedig. På det tidspunkt var han overbevist om, at dette måtte blive et retrætested efter en lang og tro tjeneste. Men sådan skulle det ikke gå.

Overgangspaven der forbløffede verden Pius XII døde i 1958. En ny pave skulle vælges, og det blev den 76 årige patriark Roncalli. Pave Johannes XXIII var ukendt i den store verden. Af udseende lignede han bestemt ikke den asketiske Pius XII. Hans fyldige figur var en skuffelse for mange, som i Pius havde set idealtypen af en pave. Også i personlighed havde man fundet noget helt nyt. Man havde helt glemt, at paver kunne smile. Den lidt fjerne og ophøjede Pius var blevet afløst af den varme og direkte Johannes.

Mange mente, at han ville blive en overgangspave uden den store betydning.

Han ville sikkert ikke leve så længe. Også hjemme Fortsættes nedenunder ▼

Katolsk Orientering · nr. 4 21. marts 2014 · 40. årgang

Adresselabel, flytning

neret på: ”Kvinder – spil og jordbrug. Min far valgte den forkerte måde”.

sin højt agtede encyklika Mater et Magistra om Kirken og den sociale udvikling. Her gjorde han sig til talsmand for mindsteløn til alle arbejdere og henviste til, at en retfærdig udvikling ikke kun skulle ske inden for det enkelte samfund, men også mellem rige og fattige lande. Han brød med Vatikanets mistænksomhed mod socialisme og ønskede velfærdsstaten velkommen.

I sin sidste encyklika Pacem in Terris i 1963 skriver han om freden blandt alle folk, i sandhed, retfærdighed, frihed og kærlighed.

I rundskrivelsen tog han også spørgsmålet om afspænding og sameksistens op mellem de forskellige blokke. Han skelnede mellem marxistisk ideologier og den form for kommunisme, som man mødte. Han fordømte endvidere atomoprustningen.

Denne rundskrivelse blev anset som hans testamente. Selv russerne var imponerede og den marxistiske filminstruktør Passolini dedikerede sit mesterværk Mathæuspassionen til paven. Det skal siges, at Paven reagerede voldsomt over for de forfølgelser af Kirken, der fandt sted i østblokken. Paven fik en pris for sin indsats under Cubakrisen.

Hans indgriben var med til at forhindre, at krisen ville udvikle sig til krig.

Pave Johannes XXIII døde den 3. juni 1963. Hele verden sørgede. I FN blev der flaget på halv. Selv Union Jack blev flaget på halv stang i den britiske del af Belfast.

Den 27. april i år helgenkåres pave Johannes XXIII sammen med pave Johannes Paul II.