KO nr. 5 2015

Page 1

Katolsk Orientering Nr. 5 27. marts 2015 41. årgang

Hamburgs nye ærkebiskop Stefan Heße taler med pressen efter bispevielsen. Foto: Erzbistum Hamburg/Kathrin Erbe.

Biskop Czeslaw forlader Mariendom. Foto: Marco Heinen. Neue Kirchenzeitung.

Fra Köln til diasporaen Ærkebispevielsen i Hamburg blev et tilløbsstykke. Tekst: Lisbeth Rütz

HAMBURG 700 mennesker fyldte Mariendom til sidste plads og over 300 fulgte med på storskærm udenfor, da Stefan Heße den 14. marts blev viet til ny ærkebiskop af Hamburg. Der blev kvitteret med langvarig applaus, da domprovst Franz-Peter Spiza efter bispevielsen sagde: ”Med glæde slår jeg fast, at ærkebispedømmet Hamburg igen har en ærkebiskop.” Frans-Josef Bode, biskop af Osnabrück, forestod som den ældste tjenestegørende biskop i ærkebispedømmet bispe­vielsen sammen med ærkebiskoppen af Köln, Rainer Maria Woelki, og hjælpebiskop Norbert Werbs fra Schwerin. 24 biskopper – blandt dem biskop Czeslaw, den apostoliske nuntius i Tyskland, ærkebiskop Nicola Eterovic (Berlin), kardinal Reinhold Marx (München) og Joachim Meisner (Köln) deltog i indsættelsen af den nye ærkebiskop. Fra den evangeliske kirke deltog blandt andet biskop Kirsten Fehrs fra Hamburg/Lübeck. Før det høj-

tidelige indtog i kirken modtog Heße ved indgangen til kirken sit brystkors af forgængeren Werner Thissen. Brystkorset er en testamentarisk gave fra kardinal Paulus Melchers S.J. Heße efterfølger Werner Thissen og Ludwig Averkamp som det tredje overhoved for ærkebispedømmet Hamburg, der blev grundlagt i 1995 og arealmæssigt er det største i Tyskland. Heße, der med sine 48 år er Tysklands yngste biskop, kommer fra ”bispesmedjen” i Köln. I løbet af få år er bispestolene i Würzburg (Hofmann 2004), Hildesheim (Trelle 2005), Berlin (Woelki 2011) og Dresden (Koch 2013) beklædt med hjælpebiskopper fra Köln. Den medievante Heße er kendt som en god kommunikator, der ikke pakker tingene ind i vat, men er åben, direkte og kontant. Han kommer til embedet med en solid, administrativ erfaring fra Köln, hvor han har stået for en åben, dialogbaseret ledelse. I Köln har han skolet alle bispedømmets medarbejdere under indførelsen af

den nye handlingsplan, der skal forebygge gentagelse af misbrugssager og indføre faste procedurer i behandlingen af nye. Som administrator i Tysklands rigeste bispedømme har han skabt åbenhed og transparens i forvaltningen af bispedømmets formue. Heße, der er født og opvokset i Köln og med egne ord egentlig kun kendte Hamburg fra ferieindtryk gennem et bilvindue, er blevet hjerteligt modtaget, også af den lokale presse, der vurderer ham som åben, kommunikativ og autentisk. Måske var det et mindre kulturchok for ham at komme fra Rhinlandet til den protestantiske hansestad. Men han kommer fra en kirke, der skrumper til en kirke der er vokset de seneste år. Cirka 400.000 katolikkker fra 171 forskellige lande lever der i ærkebispedømmet Hamburg. 77.000 af dem har ikke tysk pas. De største grupper er polakkerne (34.500), portugiserne (6.900) og italienerne (6.700). Som ny ærkebiskop af Hamburg har Heße valgt at prioritere det økumeniske arbejde, den interreligiøse dialog og flygtningearbejdet. Han var således med til at bestemme, at domkirken i Köln slukkede lyset i protest, da den flygtningekritiske Pegida-bevægelse valgte den som baggrund for en demonstration mod flygtninge i Tyskland.

Stefan Heße Født den 7. august 1966 i Köln. Studier i filosofi og teologi i Bonn og Regensburg. Præsteviet 1993 i Köln. 1993-1997 kapellan i Bergheim an der Erft. 1997-2003 subregens på Collegium Albertinum i Bonn. 2001 doktorgrad i Hans Urs von Balthasar. Fra 2003 aktiv i den administrative ledelse af ærkebispedømmet Köln og i bispedømmets mediearbejde. 2010 pavelig æresprælat. Fra 2014 administrator af bispedømmet og generalvikar for ærkebiskoppen af Köln. Offergaverne frembæres. Foto: Erzbistum Hamburg/Kathrin Erbe.

Tyskland

Kirken lige nu.

Læs mere side 4.

Børn

Den gode hyrde katekese i Aarhus. Læs mere side 5.

Dialogarbejde

25 års jubilæum for fredsmøde i Assisi. Læs mere side 6.

Puslespillet

Fire menigheder blev til én. Læs mere side 7.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.