Substans Sydjylland 2 2018

Page 1

2/2018

Sydjylland

AFRIKANSK SVINEPEST:

”Politikerne skyder ved siden af med det hegn” Succesfyldt samarbejde mellem Fødevareforbundet NNF og AOF Center Sydjylland


Peders leder

Pendlere udgør større fare end vildsvin

Dem, der får smitten spredt hurtigst, er de firehjulede og de tobenede – altså lastbilerne og menneskerne, siger Brian Vestergaard, der er formand for tillidsmandskollegiet og tillidsrepræsentant på Danish Crown i Blans.

Hver uge kører hundredvis af køretøjer, der kommer fra svinepestramte områder, ind i Danmark. Hvis bare én af chaufførerne smider en inficeret pølsemad i skraldespanden på en dansk rasteplads, kan katastrofen blive en realitet. Svinepesten vil i løbet af ingen tid kunne sprede sig. De økonomiske konsekvenser af svinepest i Danmark er uoverskuelige. Både for svineproducenter og slagteriarbejdere, men også for den danske stat, der vil gå glip af en indtægt svarende til finansieringen af 4-5 af de dyreste supersygehuse – om året! Og et hegn langs grænsen er slet ikke nok, hvis vi vil være sikre på at undgå svinepest i Danmark. Den ultimative løsning ville naturligvis være at stoppe al transport mellem Danmark og de smittede områder, men det er nok urealistisk. Men i det mindste må man sætte ind over for dem, der pendler ind og ud af de smittede områder. Landbruget og slagteribranchen må påtage sig ansvaret og sikre, at alle, der har været i nærheden af svinepest, gør, hvad der overhovedet er muligt for at begrænse smittefaren. Østeuropæerne kommer på deres invitation, derfor er det også deres ansvar at sikre, at østeuropæerne ikke indfører svinepest til Danmark! Og med denne opsang til svineproducenter og arbejdsgivere, vil jeg gerne ønske alle medlemmer en dejlig sommer.

Et hegn langs grænsen er slet ikke nok, hvis vi vil være sikre på at undgå svinepest i Danmark. PEDER PEDERSEN

Af Peder Pedersen, afdelingsformand, Fødevareforbundet NNF Sydjylland 2

S U BS TAN S 2 /2 018

AFRIKANSK SVINEPEST • Svinepesten er fundet i Ungarn, Polen, Rumænien, Tjekkiet og de baltiske lande. • Trusselsniveauet bliver dog betegnet som lavt i Danmark lige nu. • Afrikansk svinepest kan ramme både tamme svin og vildsvin, men mennesker kan ikke blive smittet. • I Europa sker smitte fra besætning til besætning oftest​ved handel med grise, som er smittet, men endnu ikke har symptomer, eller ved at transportvognene ikke er rengjort tilstrækkeligt.


Afrikansk svinepest

Mennesker og lastbiler er værre end vildsvin Et hegn langs den dansk-tyske grænse skal holde vildsvin, som kan være smittet med afrikansk svinepest, ude af Danmark. Men vildsvinene er ikke den største trussel, mener Brian Vestergaard, der er formand for tillidsmandskollegiet og tillidsrepræsentant på Danish Crown i Blans. Der er langt større risiko for, at lastbiler eller chauffører spreder smitten. AF FIE TOXVERD / FOTO: RUNE EVENSEN

Et halvanden meter højt og 70 kilometer langt hegn langs den danske grænse til Tyskland skal holde vildsvin, som kan være inficeret med afrikansk svinepest, væk fra de danske svinebesætninger. Det mener regeringen og Dansk Folkeparti, der vil beskytte den danske svineeksport, som årligt løber op i 30 milliarder kroner. – Situationen er rigtig alvorlig, og det vil være en katastrofe, hvis afrikansk

Politikerne skyder ved siden af med det hegn BRIAN VESTERGAARD, TILLIDSREPRÆSENTANT PÅ DANISH CROWN I BLANS

svinepest kom til Danmark, siger Brian Vestergaard, der er formand for tillidsmandskollegiet og tillidsrepræsentant på et af de slagterier, der kan risikere at blive ramt af svinepest, Danish Crown i Blans. Han fortsætter:

– Men politikerne skyder ved siden af med det hegn. De sender et signal om, at de håndterer truslen om afrikansk svinepest, men jeg tvivler på, at hegnet har den helt store effekt. Det er jo ikke sådan, at vildsvinene bliver smittet og så styrer direkte mod den danske grænse. Dem, der får smitten spredt hurtigst, er de firehjulede og de tobenede – altså lastbilerne og menneskerne. Fra vildsvin til madpakke til lastbil og vejkant – Inden for landbruget har man mange ansatte, der pendler mellem de smittede områder og Danmark. Fx alle dem, der hver eneste dag henter smågrise i Danmark og afleverer dem i Polen. Hvis en af dem er jæger og går på jagt hjemme i Polen, hvor han skyder et smittet vildsvin, som han bruger til at lave hjemmelavede pølser, så kan det hurtigt gå galt. Inden han kører mod Danmark igen, smører han sig en madpakke og kører af sted i sin lastbil. – Når han spiser madpakken i sin lastbil, bliver svinepesten overført til lastbilens kabine, og herfra kan smitten spredes, hvis lastbilerne ikke bliver gjort grundigt nok rene. Og hvis

12 INITIATIVER MOD AFRIKANSK SVINEPEST Hegnet er et af 12 initiativer, som daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen fremlagde i marts på vegne af regeringen og Dansk Folkeparti. Et andet initiativ handler om at

han så ikke kan spise hele sin mad, og derfor smider resten i vejkanten eller i en skraldespand der, hvor han henter grisene, så kan smitten rykke sig mange hundrede kilometer i løbet af få timer, fastslår Brian Vestergaard. Svømmer over Flensborg Fjord En yderligere udfordring er, at vildsvinene slet ikke er der, hvor politikerne vil sætte hegnet op. – Så skulle de sætte hegn op i vandet. En del af vildsvinene svømmer nemlig fra Tyskland til Danmark over Flensborg Fjord. Nogle af dem har været her i flere år og ynglet bestanden op til 100-150 stykker. Som jæger synes jeg, at det er rigtig spændende, at vildsvinene er tilbage i den danske natur, og vi har grønt lys til at skyde dem, siger Brian Vestergaard og fortsætter: – Når man ikke kan lukke for transport eller arbejdskraft fra andre lande, er nedskydningen af vildsvin den lette løsning i forhold til at mindske risikoen for svinepest i Danmark. Men politikerne burde måske overveje et forbud mod at tage madvarer med over grænsen. Og så er det utrolig vigtigt, at lastbilerne bliver gjort ordentligt rene

hæve bødestørrelsen for overtrædelser, som medfører risiko for at bringe afrikansk svinepest til Danmark. Det kan fx være utilstrækkelig rengøring af dyretransportere, ulovlig indførsel af fødevarer eller ulovlig fodring med madaffald.

SU BSTANS 2/2018

3


Samarbejde

Sammen om store og små sager I vinteren 2017 lukkede Tican i Ansager, og mange medlemmer af Fødevareforbundet NNF mistede deres job. I dag går nogle af dem på et særligt kursus hos AOF CenterSydjylland, hvor de får hjælp til at skrive CV og søge nyt job. Generelt har AOF Center Sydjylland og Fødevareforbundet NNF Sydjylland et tæt og godt samarbejde, som kommer medlemmerne til gavn. AF FIE TOXVERD / FOTO: RUNE EVENSEN

I mange år mødte de på arbejde det samme sted hver morgen – nemlig Tican i Ansager. Men i december 2017 lukkede slagteriet, og kollegaerne blev spredt. Nogle af dem mødes dog stadig det samme sted hver mandag morgen, men nu er det på AOF Center Sydjylland, hvor de deltager i et særligt forløb for ledige medlemmer af Fødevareforbundet NNF over 50 år. På kurset får de hjælp til at skrive CV, søge job og finde sig til rette i den nye hverdag. Derudover får de individuelle samtaler med fokus på, hvad de hver især gerne vil med deres arbejdsliv. – Selv om de har stået på den samme virksomhed, er de forskellige og har forskellige ønsker til fremtiden, siger Solveig Poulsen, direktør for AOF Center Sydjylland. Med ved slagteriets åbning og lukning Samarbejdet mellem AOF Center Sydjylland og Fødevareforbundet NNF Sydjylland er rigtig godt, og parterne har flere succesfulde indsatser bag sig. Da Danish Crown i 2008 åbnede 4

S U BS TAN S 2 /2 018

et slagteri i Esbjerg, hjalp AOF Center Sydjylland med at rekruttere omkring 300 medarbejdere. – Vi lavede et kæmpe rekrutteringsprojekt, som var enormt spændende og hektisk, for det hele skulle koordineres og gå

Selv om de har stået på den samme virksomhed, er de forskellige og har forskellige ønsker til fremtiden. SOLVEIG POULSEN, DIREKTØR FOR AOF CENTER SYDJYLLAND

op i en højere enhed, så vi kunne levere tilbage til Danish Crown. Ved fælles hjælp lykkedes det at finde arbejdskraften, og Danish Crown var rigtig godt tilfreds, siger Solveig Poulsen. Selv samme arbejdskraft var AOF Center Sydjylland med til at hjælpe videre, da slagteriet lukkede 4 år senere.


– Fødevareforbundet NNF Sydjylland sørgede for at få os med til det første møde med parterne. Det var ret banebrydende. AOF fik beskrevet en indsats, som tillidsrepræsentanten og jeg styrede. Vi sørgede for kontakt til jobcenter, uddannelse, og alle fik en samtale, hvor det blev afklaret, hvad vedkommende havde af ønsker for fremtiden. De kom alle sammen videre – langt de fleste i nyt job, mens andre gik på pension, fortæller Solveig Poulsen. En ekstra indsats for medlemmerne Når der er ny lovgivning og tiltag på vej, eller hvis et medlem har brug for hjælp med læse- eller stavevanskeligheder, bruger AOF Center Sydjylland og Fødevareforbundet NNF Sydjylland også hinanden. Det tætte samarbejde kommer dermed medlemmerne til gode. – Fødevareforbundet NNF er en organisation, der gerne vil yde en ekstra indsats for sine medlemmer og kan se, hvad der er behov for. Når vi har et godt samarbejde, får vi de aspekter med, som er vigtige for netop jeres medlemmer. På den måde kan AOF udvikle nogle tilbud, der er brancherettet og relevante for medlemmerne, forklarer Solveig Poulsen og fortsætter: – Mange er ikke vilde med at skulle tilbage på skolebænken. Derfor gælder det om at fange dem med noget, de synes er vedkommende. De skal kunne se, at de kan bruge det på deres arbejdsplads og måske også i fritiden. Vi vil gerne levere det, som medlemmerne har brug for

AOF Danmark og Fødevareforbundet NNF AOF Danmark har en landsdækkende samarbejdsaftale med Fødevareforbundet NNF, der administreres via de lokale AOF Centre og dækker hele Danmark. AOF Center Sydjylland dækker 8 kommuner: Esbjerg, Varde, Fanø, Vejen, Billund, Kolding, Vejle og Fredericia. AOF tilrettelægger almen, faglig og personlig undervisning samt opkvalificering for ledige, sygemeldte, medarbejdere fra virksomheder og institutioner, men også på åbne hold med adgang for alle.

Når vi har et godt samarbejde, får vi de aspekter med, som er vigtige for netop jeres medlemmer. På den måde kan AOF udvikle nogle tilbud, der er brancherettet og relevante for medlemmerne. SOLVEIG POULSEN, DIREKTØR FOR AOF CENTER SYDJYLLAND

Kaja Uldbæk, tidligere ansat i pakkeriet på Tican i Ansager. – Jeg var ansat på Tican i 13 år. Nu er jeg 61 år, og så hænger jobbene ikke på træerne. Det med at være ”Det grå guld” kan man godt glemme alt om. Derfor er jeg også så glad for, at jeg fik mulighed for at komme med på det kursus. Det har været super godt og virkelig givet mig et skub i forhold til at være mere aktiv i min jobsøgning. Førhen ville jeg bare være kørt ud til en virksomhed, afleveret min ansøgning og kørt igen. Men sidste gang kørte jeg ud med ansøgningen og spurgte, om der var en fra virksomheden, jeg kunne tale med. Så fik jeg en kort samtale og kunne aflevere min ansøgning. Det giver noget andet, tror jeg. Så jeg synes, jeg er blevet klædt på at til være mere fremme i skoene og turde stå frem. Og så har det virkelig været godt, at vi kendte hinanden på kurset, og vores samarbejde har fungeret så fint.

Allan Vedstesen, tidligere mestersvend i pakkeriet på Tican i Ansager. – Jeg havde arbejdet på virksomheden siden 1981 – længe før den hed Tican. Der er en tryghed i at have været så mange år det samme sted, og det er hele ens fundament, som bliver revet væk. Jeg er 61 år, og det kan blive svært at finde et nyt job. Det er trist at være ledig, og man føler sig til overs i samfundet. Det giver et dyk i selvtilliden. Derfor har det også været godt, at der på kurset har været en psykolog, som skulle hjælpe os med at få selvtilliden op igen og tro på, at vi stadig er noget værd. Så vi kan komme videre. Derudover er det udmærket at blive opdateret på, hvordan man laver ansøgninger og CV, og hvordan man gør med hele it-delen. Jeg synes, jeg er blevet bedre til at lave ansøgninger. Og så er de fleste andre deltagere på kurset tidligere kollegaer, så det har været dejligt at se nogle, man kender, og kunne bibeholde et netværk.

SU BSTANS 2 /2018

5


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.