Substans 04 2012 by Fødevareforbundet NNF

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 04 // 2012

Kød uden kød TEMA side 22-26

DC samarbejder stadig med

svindeldømt arbejdsformidler

Lønnedgang – en farlig spiral

SOCIAL DUMPING // SIDE 12-17

Side 8-9

oles //

Tag ansvar! FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 04 // 2012

KøD uDen KøD TEMA SIDE 22-26

DC samarbejder stadig med

Lønnedgang – en farlig spiral

SOCIAL DUMPING // SIDE 12-17

SIDE 8-9

136967_Substans_04_2012.indd 1

21/08/12 09.21

KUNSTIGT KØD: Hollandske forskere arbejder på at fylde fremtidens kølediske med kunstigt kød fremdyrket i laboratoriet. Det kan spare enorme ressourcer i en verden, hvor der bliver stadig flere munde at mætte – hvis forbrugerne altså vil spise det! Foto: Michael Hughes EUP & IMAGES

Medlem af

Indleveret til Postvæsenet den 28.8.2012 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Datagraf Tryk Stibo Graphic A/S Oplag 26.900 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er m iljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

substans // 04 // 2012

Det har ikke skortet på arbejdsmarkedspolitiske emner i pressen denne sommer. 3Fs konflikt med en restauration i Vejle har fyldt meget. Siden var det de langtidslediges vilkår, der trak overskrifter. I begge sager er politikere på banen. Det er en selvfølge hvad angår de langtidsledige. Der er sat gang i drøftelser mellem regering, arbejdsgivere og lønmodtagere om, hvordan man sikrer job eller uddannelse til dem, der står for at falde ud af dagpengesystemet, når den midlertidige udskydelse af forringelsen ophører med årets udgang. Det er da altid noget, men det er ikke nok med den slags lappeløsninger. Det er selvfølgelig afgørende, at der skabes flere job og sættes yderligere gang i uddannelserne. Men det er stadig urimeligt, at de ledige skal betale prisen for krisen og straffes, fordi de ikke får nogle af de utallige job, de søger. Her må vi kræve en aktiv indsats fra politikerne, ikke mindst fra den siddende regering. For der er næppe hjælp at hente fra den borgerlige side af folketingssalen. Her hersker den liberalistiske tro på, at man kan piske eller sulte folk i arbejde. Anderledes travlt har borgerlige politikere, når det gælder konflikten ved Vejlegården. De er i hobetal valfartet til Vejle for at fortære stegt flæsk og persillesovs i solidaritet med den stakkels restauratør, som ikke uden modDet er pinligt at se spil kan få lov til at erstatte en overenskomst med 3F med en dårligere aftale med Kristeborgerligere politilig Fagforening. kere i den grad læg3F benytter i fællesskab med den øvrige ge op til hasardspil LO-fagbevægelse stilfærdigt de midler og instrumenter, som i over 100 år har været med den særlige legale i arbejdet for ordnede og rimelige vildanske model. kår for lønmodtagerne. Men det er jo synd for arbejdsgiveren, som bare vil have lov til at slippe billigere fra at hyre arbejdskraft. Ergo skal der ændres – og for lønmodtagerne og fagbevægelsen forringes – i de midler, lønmodtagerne kan bruge til at sikre sig rimelige løn- og arbejdsvilkår, lyder indvendingerne. Det er pinligt at se borgerligere politikere i den grad lægge op til hasardspil med den særlige danske model, som i så mange år har været et overordnet set vellykket instrument til at sikre et velfungerende arbejdsmarked i et velfærdssamfund! Men det er da meget nyttigt indimellem at få fronterne trukket op og gjort status. Begge de varme emner er eksempler på, at der fortsat i allerhøjeste grad er brug for en fagbevægelse, der tør stå frem og kæmpe for og med medlemmerne. Og på hver sin groteske måde viser begge eksempler, at kampen ikke kun er faglig, men også politisk! Det er vi meget bevidste om i Fødevareforbundet NNF. Når vi kæmper mod den sociale dumping, og når vi arbejder for en positiv udvikling af både landbrugs-, fødevare-, erhvervs- og beskæftigelsespolitikken, så er vi ikke bare en faglig aktør, men også en aktiv politisk med- og modspiller. Hvorvidt indsatsen er lykkedes, gør vi status over på den forestående forbundskongres 25.28. september, hvor vi også skal lægge rammen for de kommende års virke. Kongressens slogan er »Ansvar for fremtiden«. Det er et meget forpligtende slogan. Men jeg er sikker på, at vi – forbund, lokalafdelinger, tillidsfolk og medlemmer i det hele taget – med fælles kræfter er i stand til at leve op til det. Der er brug for en stærk fagbevægelse! Der er fortsat brug for et stærkt fagforbund for fødevarearbejderne! Med venlig hilsen

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

TEMA

Side 22-26

Kød uden kød i er lige om hjørnet Bagere og kokke i fælles front Side 28-29 Lønnedgang – en farlig spiral! Side 8-9

øvrige sider 10 Lappeløsninger for ledige ikke nok!

11 Sukkerafgiften i spil 16 Wehlast hos den tyske beskæftigelsesminister

18 En bitter oplevelse med gul fagforening og a-kasse

20 Fakta om »Vejlegården« 30 Slagterprisen 2012 til Frederiksberg

32 Efterlønnere og pension 33 Kongres: Fødevareforbundet NNF gør status

34 Rundt om 36 Ajour 37 FRI: Single-campist 38 Krydsord 39 Fagligt talt: Vågn op Polske arbejdere i jysk konkurs-slagteri:

Rumænere hos DC i Niedersachsen:

Vi blev behandlet som svin! Side 4-7

Hverken til at leve eller dø af! Side 12-15

af jer dvale!

40 Det lille mejeri klarer sig

substans // 04 // 2012

Til kamp mod

Af Emilia Maria van Gilse og Claus Gjedsig

lønsnyd

Fødevareforbundet NNF indbringer Moesgaard Meat 2012 A/S for Arbejdsretten. Det er indtil videre det sidste skridt i en lang ørken vandring for medarbejderne på slagteriet. Og rejsen slutter næppe ved Arbejdsretten. Det har været en turbulent sommer for medarbejderne på Moesgaard Meat A/S ved Holstebro. I begyndelsen af juli kunne lokalafdelingsformand for Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland Steen Hartmann konstatere, at virksomheden gennem flere år har snydt medarbejderne, så vandet driver. Begreber som overtidsbetaling, overenskomstmæssig lønregulering, ansættelseskontrakter, pauser og så videre eksisterede ikke på virksomheden, og han vurderede, at virksomheden samlet set skyldte de 13 medarbejdere i omegnen af 750.000 kr. – et tal, der senere blot er steget. Blot otte dage efter at Steen Hartmann gjorde virksomheden opmærksom på problemet, fik alle de 15 medarbejdere besked om, at de mistede arbejdet. Virksomheden drejede nøglen om – eller rettere sagt; virksomheden gik konkurs! Dermed mistede medarbejderne i ét hug deres job, 14 dages løn og ikke mindst de flere hundrede tusinder kroner, virksomheden skyldte dem. Men lukningen varede kort. Allerede to dage efter konkursen kunne virksomheden meddele, at et nyt slagteri ville slå dørene op – på samme adresse som det gamle Moesgaard Meat, med samme ejerkreds og ledelse samt med det samme navn, blot tilføjet et 2012. Og mange af de opsagte medarbejdere var velkomne tilbage.

Kun ét forhold var for alvor blevet ændret i forbindelse med konkursen. Det »nye« Moesgaard Meat 2012 A/S ville ikke melde sig ind i den arbejdsgiverorganisation, Moesgaard Meat A/S var medlem af, Danske Slagtermestre. Og dermed anser Moesgaard Meat 2012 A/S sig også frigjort af den overenskomst, det gamle Moesgaard Meat var omfattet af mellem Fødevareforbundet NNF og Danske Slagtermestre, og dermed de løn- og ansættelsesforhold, der er beskrevet her.

Vi ses i retten Men sådan spiller klaveret ikke hos Fødevareforbundet NNF. Og da slet ikke når medarbejderne på Moesgaard Meat 2012 A/S bliver aflønnet med 110,00 kr. i timen. Et beløb, der ligger 33,43 kr. under den overenskomstmæssige timeløn. Derfor har Fødevareforbundet NNF i klare vendinger meddelt virksomheden, at det bliver Arbejdsretten, der afgør den sag. Ifølge advokat i LO Martin Juul Christensen er sammenfaldene mellem den gamle og den nye udgave af Moesgaard Meat så stærke, at der er tale om arbejdsretlig identitet mellem virksomhederne eller en virksomhedsoverdragelse. Og det betyder, at den nye virksomhed er forpligtet til at videreføre de overenskomstmæssige forhold, som den gamle virksomhed var underlagt – uanset om den nye virksomhed melder sig ind i en

Skylder over 1 million! Selv om Moesgaard Meat A/S gik konkurs, inden medarbejderne nåede at få de penge, virksomheden skylder dem, kæmper Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland fortsat for, at medarbejderne kan få deres penge. Afdelingsformand Steen Hartmann har gjort kravet op for samtlige medarbejdere, og ifølge hans beregninger skylder virksomheden de tidligere medarbejdere i alt 1.140.500,00 kr. Beløbet dækker over manglende overenskomstmæssig lønregulering, manglende overtidsbetaling og manglende overtidsbetaling for arbejde på skæve tidspunkter. Dertil kommer manglende løn for de sidste 14 dages arbejde op til konkursen. Kravet er sendt til den advokat, der bestyrer boet efter Moesgaard Meat A/S’ konkurs. Men da forbundet er af den opfattelse, at det nye Moesgaard Meat 2012 A/S blot er en videreførelse af det tidligere Moesgaard Meat A/S, vil kravet også blive sendt til Moesgaard Meat 2012 A/S.

arbejdsgiverorganisation eller ej. Medarbejderne har altså krav på de samme løn- og ansættelsesmæssige vilkår, som de havde på den gamle virksomhed. Såfremt Arbejdsretten giver forbundet medhold, vil næste skridt være at få Fortsættes på side 6

substans // 04 // 2012

side

Illustration Gitte Skov

substans // 04 // 2012

â&#x20AC;&#x192;

Fortsat fra side 4

Arbejdsrettens ord for, at virksomheden så også skal overholde den overenskomst, medarbejderne er omfattet af.

Det er hjerteblod Medarbejderne på Moesgaard Meat 2012 A/S har krav på ordentlige løn- og ansættelsesforhold. Alene af den grund tøver forbundet ikke med at trække Moesgaard Meat 2012 A/S i Arbejdsretten. Men der er også større sager på spil, når arbejdsgivere forsøger at krybe uden om at indgå overenskomster. Overenskomsterne er den måde, det danske arbejdsmarked bliver reguleret på. Her bliver lønmodtagerne og arbejdsgiverne enige om, hvilke forhold der skal være gældende. Det er altså et sæt spilleregler, der garanterer en række rettigheder for både lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Hvis vi begynder at acceptere, at nogle arbejdsgivere spiller uden om reglerne, så mister vi reguleringen af arbejdsmarkedet. Det vil sige, at vi risikerer et arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne kan konkurrere frit om, hvem der kan skaffe de ringeste løn- og ansættelsesforhold for deres medarbejdere, forklarer forbundssekretær Tage Arentoft. Han slår fast, at en af Fødevareforbundet NNFs allervigtigste opgaver derfor er at forsvare overenskomsterne. I den konkrete sag med Moesgaard Meat 2012 A/S er pointen, at slagteriet ikke skal slippe af sted med at betale 110,00 kr. i timen for det arbejde, forbundet sammen med arbejdsgiverforeningen Danske Slagtermestre har takseret til mindst 143,33 kr. i timen. Konsekvensen af, at Moesgaard Meat 2012 ikke ønsker at have samme overenskomstvilkår som andre på området, kunne hurtigt blive, at de arbejdsgivere, der i dag betaler den korrekte løn, vil kræve, at deres medarbejdere kommer ned på niveau med Moesgaard Meat 2012 A/S. Sagen om Moesgaard Meat 2012 A/S handler derfor ikke blot om en håndfuld medarbejdere, der er kommet i kløerne på en enkeltstående arbejdsgiver, men om at undgå en situation, hvor arbejdsgivere kan få frit spil til at omgå overenskomsterne og dermed sætte medarbejdernes løn- og ansættelsesforhold over styr.

substans // 04 // 2012

Polsk og Hård kritik fra to tidligere medarbejdere på Moesgaard Meat af forholdene på so slagteriet: – Vi blev behandlet som svin! Jósefa Lorych, 49, og Marzena Matuszenska, 28, taler med én stemme, når de bliver spurgt om arbejdsforholdene på Moesgaard Meat: – Vi blev behandlet som svin. Jósefa og Marzena er mor og datter og har arbejdet på Moesgaard Meat siden åbningen i 2008. Senere fik deres mænd også arbejde på slagteriet. Ægtefællerne er blandt de tidligere medarbejdere, som har fået genansættelse, efter at Moes gaard Meat gik konkurs og startede op igen i nyt navn. Jósefa og Marzena er ikke blevet tilbudt genansættelse. Familien stammer fra Poznan i det centrale Polen. Arbejdsløshed og dermed en dårlig økonomi tvang dem til at søge arbejde i udlandet. Jósefa og Marzena havde således haft arbejde i både Frankrig og England, inden de kom i kontakt med et vikarbureau, som tilbød dem arbejde på Moesgaard Meat i Naur ved Holstebro.

Vi var lykkelige – Timelønnen var enten 110 eller 120 kr. Vi husker det ikke nøjagtigt. Men efter polske forhold var det rigtig mange penge. Vi var lykkelige, da vi var blandt de udvalgte, fortæller Jósefa og Marzena, der i begyndelsen havde følelsen af, at de havde vundet den helt store gevinst i lotteriet. Men i takt med at de lærte arbejdsgangene på slagteriet, steg arbejdspresset. – Det kom ikke fra den ene dag til den næste, men stille og roligt. Antallet af søer, der skulle slagtes, steg hele tiden. Vi måtte mange gange arbejde over. Det var hårdt, og vi fandt senere ud af, at vi ikke blev betalt for overarbejdet.

Jósefa og Marzenas oplysninger har rystet afdelingsformand Steen Hartmann. Ved siden af ham Jerzy Okipny, projektansat polsk-dansk brobygger i en række af Fødevareforbundet NNFs lokalafdelinger.

Afdelingsformand Steen Hartmann, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, fandt, allerede et par måneder efter at virksomheden var sat i gang, ud af, at medarbejderne langtfra fik den timeløn på 137,98 kr., som de dengang skulle have ifølge overenskomsten. I stedet fik de blot de 110 kr., som de blev lovet, da de underskrev ansættelseskontrakten i Polen. Steen Hartmann tog med det samme fat i virksomheden, og medarbejderne fik efterfølgende den rigtige løn.

Underbetalt Jósefa og Marzena og deres polske kolleger var ikke overraskede over, at de blev underbetalt. – Vi vidste, at vores danske kolleger, som lavede det samme arbejde, fik mere end os i løn. Men vi turde simpelthen ikke kræve vores ret. Tonen på slagteriet var meget hård. Hvis vi nævnte vores utilfredshed med den polske arbejdsleder, fik vi at vide, at vi »bare kunne skride, hvis vi var utilfredse. Der var mange, som gerne ville have vores arbejde«.

andenrangs Skidt behandlet – Ledelsen på Moesgaard Meat reagerede heller ikke. Men her var der jo også mange penge at spare. Vi følte, at de så mellem fingrene med de både fysisk og psykiske dårlige forhold. – Vi polakker blev behandlet som andenrangsmennesker. Mange gange fik vi ikke vores pauser og måtte aflyse ferier, fordi der pludselig var mange søer at slagte. Makkede vi ikke ret, blev vi viftet om næsen med en fyreseddel.

– Vi blev behandlet meget skidt, så det kom som en forløsning, da vores fagforening for alvor greb ind. Nu var der pludselig nogle mennesker, som accepterede os, og som ville hjælpe. Det er vi Fødevareforbundet NNF dybt taknemmelige for, siger Jósefa og Marzena, der nu skal begynde på intensive danskkurser for at lære sproget. – Chancerne for at få arbejde er meget større, når man kan tale dansk, siger Marzena, der har købt hus sammen med sin

mand. De har en søn på to år, og indtil videre bor Marzenas forældre også i huset. Fødevareforbundet NNF kører i øjeblikket en sag, så de polske slagteriarbejdere kan få den løn, de har til gode, bl.a. for overarbejde. Det gælder bl.a. Marzena. Ifølge afdelingsformand Steen Hartmann har hun knap 111.000 kroner til gode. Det høje beløb skyldes blandt andet, at da Marzena vendte tilbage til virksomheden efter at have holdt barselsorlov i forbindelse med sin søns fødsel, blev hun mødt med et krav om at gå ned på en månedsløn på 18.500 kroner. Et beløb, der ligger endog meget langt under det, overenskomsten foreskriver. Men da hun samtidig fik at vide, at hun ikke var mere værd, tog hun imod »tilbuddet«.

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Den psykiske terror var det værste. Marzena

Jósefa og Marzena fortæller om flere uhyrligheder, eksempelvis når der ikke var flere grise at slagte, og de måtte vente nogle timer, inden en vognmand kom med et nyt læs søer. Så blev slagteriarbejderne tvunget til at stemple ud og fik altså ikke løn i de timer, de måtte vente.

– Den måde, vi blev behandlet på, var meget nedværdigende, fortæller Jósefa og Marzena, mor og datter, der er blandt de fyrede slagteriarbejdere på Moesgaard Meat.

substans // 04 // 2012

Af Emilia Maria van Gilse // Illustration Lars-Ole Nejstgaard

På vej

I begyndelsen af august kunne finanskrisen fejre 5-års-fødselsdag. Samtidig kan arbejdsgivernes pres om lønnedgang vel siges at fejre samme jubilæum. Der findes næppe en virksomhed inden for fødevarebranchen, hvor arbejdsgiverne ikke har luftet muligheden for at få medarbejderne til at gå ned i løn. Ofte er kravet blevet afvist, men nogle gange har medarbejdere følt sig presset til at gå med på arbejdsgivernes dagsorden. Og der er tale om et gedigent pres: Gå ned i løn, eller vi fyrer medarbejdere! Alternativt: Gå ned i løn, eller vi flytter produktionen til udlandet! I begge tilfælde taler arbejdsgiverne til medarbejdernes største frygt; at miste jobbet. – De fleste spørger vel sig selv om, hvad der er værst; at miste lidt lønkroner eller miste arbejdet. Og mange vil nok konkludere, at det første trods alt er bedre end det sidste. Men man skal

substans // 04 // 2012

ned ned ned ned ned ned

være opmærksom på, at arbejdsgiverne ikke hægter en jobgaranti fast i enden af en lønnedgang. Derfor er der grund til at stoppe op og tænke på konsekvenserne af virksomhedernes krav, advarer forbundssekretær Tage Arentoft. Han taler flere gange om ugen med tillidsrepræsentanter, der spørger forbundet til råds om, hvad de skal stille op med ledelsernes krav. En af dem er tillidsrepræsentanten på Ø-Pølser, der er ejet af Stryhn’s og ligger på Langeland.

Med ryggen mod muren I starten af 2012 blev Finn Bønnelycke præsenteret for et krav om lønnedgang. Hvis medarbejderne ville acceptere at gå 10 procent ned i løn, så ville virksomheden til gengæld blive på Langeland. Både Finn Bønnelycke og hans kollegaer vidste godt, at pølsefabrikken var trængt. Det er dyrt at producere varer i Danmark – og Langeland er ingen undtagelse. I løbet af de senere år har ad-

Lønnedgang er blevet arbejdsgivernes svar på næsten alle problemer. Men virker lønnedgang? Nej, siger Fødevareforbundet NNF. skillige virksomheder gjort alvor af den ultimative trussel: De har drejet nøglen om og flyttet produktionen til udlandet. Så ledige job hænger ikke på træerne på Langeland.

Der er jo ingen, der har lyst til at gå ned i løn. Finn Bønnelycke Finn Bønnelycke forhandlede gennem længere tid med ledelsen, og til sidst skulle medarbejderne stemme om en lokalaftale, der satte dem ned i løn. Ikke 10 procent, men alligevel en lønnedgang. Et stort flertal stemte for en generel lønnedgang, som specielt ville ramme fremtidige medarbejdere. På virksomheden er der dog fortsat en lokalaftale, der sikrer, at medarbejderne har en højere løn end den, overenskomsten foreskriver som minimum. Men medarbejderne er fortsat bange for at miste deres arbejde, erkender Finn Bønnelycke: – Ledelsen gav os ikke nogen form for jobgaranti. Det er som at spille i et lotteri – vi ved godt, at vi ikke er garanteret nogen gevinst. Men i det mindste har vi forsøgt at gøre noget for at redde vores arbejdsplads, og det har været vigtigt for mange. Men vi kender jo eksempler på, at virksomheder først har sat medarbejdere ned i løn, dernæst fyret en række medarbejdere og til sidst lukket virksomheden. Vi er ikke mere sikre i vores job i dag, end vi var før lønnedgangen, erkender Finn Bønnelycke.

Det dårlige eksempel Kreatina A/S i Bjæverskov er netop et eksempel på det, Finn Bønnelycke frygter. I efteråret 2009 blev virksomheden indstillet til lukning af de svenske ejere, fordi produktionen skulle flyttes til Polen. Men Kreatina blev reddet på målstregen af kunderne, der ikke ønskede at aftage va-

rer produceret i udlandet. Medarbejderne kunne ånde lettet op, men omkostningerne var fortsat for høje, og derfor blev medarbejderne stillet over for et valg; enten skulle timelønnen sættes 10 kroner ned, eller også skulle de tage afsked med en række medarbejdere. Medarbejderne valgte den første mulighed. Men kort efter gennemførte virksomheden alligevel en fyringsrunde, og de resterende medarbejdere skulle nu arbejde endnu hurtigere til en lavere løn. Og i juli kom så meddelelsen om, at virksomheden lukker i løbet af august. Tilbage står en bitter medarbejder: – Vi har regnet ud, at de 10 kr., vi gik ned i løn, faktisk svarer til vores feriepenge. Så vi har solgt vores ferie for ingenting! konstaterer Ali Nishori.

Vi har solgt vores ferie for ingenting. Ali Nishori Pest og kolera Ifølge en undersøgelse foretaget af vikarbureauet Randstad er 31 procent villige til at acceptere lønnedgang for at redde deres arbejdsplads, og 41 procent vil gå ned i løn for at redde deres eget job. Det kommer ikke bag på Tage Arentoft: – Vores medlemmer er hårdt pressede og køber derfor gerne arbejdsgivernes argument om, at en lønnedgang kan være en løsning. Desværre kender vi gentagne eksempler på, at virksomheder, der må ty til lønnedgang, er i så store økonomiske vanskeligheder, at en lukning alligevel ikke kan undgås. Der er derfor en stor risiko for, at de medarbejdere, der siger ja til en lønnedgang, alligevel havner i arbejdsløshedsstatistikken, konstaterer Tage Arentoft. Og en lønnedgang rammer ikke kun de medarbejdere, der accepterer at gå ned i løn:

Det klinger hult, når arbejdsgiverne klager over det høje lønniveau. Tage Arentoft - Arbejdsgivere vil i sagens natur ikke betale deres medarbejdere mere end højst nødvendigt, og hvis de oplever, at en konkurrerende virksomhed slipper med en billigere løn, vil de ofte lægge maksimalt pres på deres medarbejdere for at få dem til at gå tilsvarende ned i løn – eller gerne endnu længere ned. Det pres mærker vi også centralt, når vi forhandler hovedoverenskomsten. Det bliver altså race mod bunden, og det er ødelæggende for alle, forklarer Tage Arentoft. Lønniveauet på det danske arbejdsmarked bliver lagt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og er nøje afpasset med situationen på arbejdsmarkedet. Derfor har man også oplevet, at lønmodtagere og arbejdsgivere har været enige om en løntilbageholdenhed i forbindelse med de seneste års overenskomstforhandlinger: – Alle lønmodtagere, der arbejder på en overenskomst mellem de traditionelle fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, får i dag en løn, som parterne har været enige om. Det klinger derfor hult, når arbejdsgivere klager over, at lønniveauet er for højt. Det er dog dem selv, der har været med til at lægge niveauet, mener Tage Arentoft. Hans råd til tillidsrepræsentanter og medarbejdere, der bliver opfordret til at gå ned i løn, er derfor: – Lad være! Der kommer intet godt ud af en lønnedgang. På lang sigt sikres beskæftigelsen ikke ved lønnedgang, men ved at der fortsat produktudvikles og produktivitetsudvikles. Og det skal naturligvis ske gennem inddragelse og uddannelse af medarbejdere i fødevareindustrien.

substans // 04 // 2012

Langtidsledige trak mange overskrifter i medierne i august.

Ledige på vej ud Af Poul Damgård

112 medlemmer af Fødevareforbundet NNFs A-kasse ville være faldet ud af dagpengesystemet nu uden den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden. Nu diskuteres politiske lappeløsninger.

112 medlemmer af Fødevareforbundet NNF ville være røget ud af dagpengesystemet i juli, hvis ikke politikerne havde besindet sig og givet et halvt års respit. I alt står 2.400 medlemmer af danske a-kasser til at blive overladt til kontanthjælpen til årsskiftet, når muligheden for at få en midlertidig forlængelse udløber. Og flere vil komme til konstant derefter; måske et lignende antal hver måned. Medmindre de da forinden kommer i arbejde eller uddannelse! Og her står den politiske status og strid i skrivende stund. Halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år er den tidligere regerings værk; i lighed med fordoblingen af optjeningsperioden fra et halvt til et helt år. De ledige er altså blevet ramt af både at kunne gå på dagpenge i væsentlig kortere tid og samtidig at skulle have en længere periodes arbejde bag sig for overhovedet at kunne komme på dagpenge. Den nuværende regering har overtaget forgængernes nedskæringer. Men ikke uden kvaler både internt og udadtil. Der er ikke råd til at skrue nedskæringerne tilbage, er regeringens fortsatte konklusion efter en turbulent periode med diverse udmeldinger fra forskellige sider i de tre regeringspartier. Men der skal dog tages hånd om dem, der er truet med at falde ud af systemet. Udtrykt således af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S): »Jeg kan ikke garantere, at der ikke er nogen, der vil falde for reglerne. Men jeg kan garantere, at jeg er med hos hver eneste for enten

substans // 04 // 2012

at finde job eller skaffe uddannelsesplads inden 1. januar!«

Uhyggeligt for den enkelte Regeringens melding modtages noget forbeholdent i Fødevareforbundet NNF. Når forbundet gik ret så aktivt ind i den politiske valgkamp sidste år, var en af de konkrete målsætninger at få gjort op med den tidligere regerings nedskæringer over for ledige. – Tankegangen bag den borgerlige regerings nedskæringer er, at hvis man presser de ledige nok, så skal de nok finde et arbejde. Den holder ikke, og vi har altså 112 medlemmer, som er på vej ud af systemet, siger vicekasserer og daglig leder af Fødevareforbundet NNFs A-kasse Esben Birkesholm. – Konsekvensen af at skulle på kontanthjælp kan være uhyggelig for den enkelte. Forsørgelsesgrundlaget rammes, og man risikerer at skulle gå fra hus og hjem, siger Esben Birkesholm. Han ser perspektiver i en reform, hvor dagpengesystemet reguleres efter konjunkturerne, således at dagpengeperioden måske kan være ned til et år i gode tider og op til fire år i perioder med stor ledighed.

Emne for trepartsforhandlinger Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen binder sin aktuelle melding op på, at hun sammen med arbejdsmarkedets parter vil prøve at finde løsninger for dem, der er truet af at falde ud af dagpengesystemet. Ministeren har da også

haft arbejdsgivernes og lønmodtagernes hovedorganisationer indkaldt til trepartsdrøftelser. – Situationen med de ledige og hele dagpengesystemet var jo netop noget af det, vi ville have taget op i de trepartsforhandlinger, som regeringen desværre afblæste, inden de var kommet i gang, konstaterer forbundsformand Ole Wehlast. Han står fast på kravet om, at regeringen sløjfer nedskæringerne over for de ledige: – Nu må vi selvfølgelig håbe på, at der vitterligt bliver taget hånd om dem, der er ved at falde ud af systemet, som beskæftigelsesministeren lægger op til. Men det dur ikke med de der lappeløsninger. De er utilstrækkelige. Det er helt urimeligt over for de ledige, som troligt søger det ene job efter det andet, men gang på gang bliver skuffet og straffet, fordi jobbene bare ikke er der. – Det bedste vil selvfølgelig være at få gang i vækst og produktion, så der bliver skabt flere job, men det er helt urimeligt, at de langtidsledige i mellemtiden skal bære byrden, fordi der er krise, mener Ole Wehlast.

Brev til hver enkelt Ud af 1.642 medlemmer i ledighed (status pr. 9. august) stod 112 til at falde ud af systemet, hvis ikke dagpengeretten var blevet forlænget midlertidigt med op til et halvt år. Alle 112 vil i et brev fra Fødevareforbundet NNFs A-kasse blive personligt orienteret om deres aktuelle situation.

En sejr for fornuften Midt i agurketiden kom en politisk melding, som Fødevareforbundet NNF har ventet længe på. Regeringen luftede muligheden for at droppe den planlagte sukkerafgift – en afgift, forbundet har kæmpet mod med næb og kløer.

Fedtafgiften udestår Mens sukkerafgiften er den nuværende regerings værk, så nåede den tidligere borgerlige regering at indføre fedtafgiften, der trådte i kraft 1. oktober 2011. Også den har forbundet ihærdigt kæmpet imod, og det vil man blive ved med: – Nu mangler vi bare, at fornuften også udstrækkes til at afskaffe fedtafgiften, der

Af Emilia Maria van Gilse

Lige siden regeringen og Enhedslisten vedtog finansloven i 2011 og dermed besluttede at indføre en sukkerafgift pr. 1. januar 2013, har Fødevareforbundet NNF sammen med en række andre interesseorganisationer kæmpet mod afgiften. Forbundet frygter, at afgiften næppe vil have nogen anden effekt end at medvirke til at flytte danske arbejdspladser til udlandet. Og tror heller ikke, at folkesundheden vil blive positivt påvirket af afgiften. Efter næsten et års kamp ser det nu ud til, at afgiften bliver droppet – i hvert fald hvis det står til regeringspartiet Radikale, hvis skatteordfører den 20. juli udtalte, at skatteministeren efter sommerferien vil se på en løsning, der reelt kan begrave sukkerafgiften. Den nyhed bliver modtaget med tilfredshed og respekt i Fødevareforbundet NNF: – Det er en sejr for fornuften! Det giver simpelthen ikke mening at lægge afgifter på mad, når der ikke er nogen sundhedsmæssig effekt! Det konstaterer forbundsformand Ole Wehlast, der samtidig roser regeringen: – Det er godt, at vi nu har en regering, der lytter til argumenter. I 10 år har vi levet med en regering, der altid selv vidste bedst, og som ikke ville lytte til velunderbyggede indvendinger.

Afgifterne vil ikke have den ønskede virkning på sundheden, men vil i stedet flytte arbejdspladser ud af landet, mener Fødevareforbundet NNF.

er lige så administrativt dyr og tung, og som har lige så ringe sundhedsvirkning, som sukkerafgiften ville have fået, siger Ole Wehlast. Han opfordrer samtidig regeringen til at vælge en god social profil, når den skal

finde et andet sted at hente de 1,3 milliarder, som sukkerafgiften skulle have skaffet statskassen. – Sker det, synes jeg, at vi for alvor kan mærke, at der er sket et regeringsskifte, fastslår Ole Wehlast.

substans // 04 // 2012

social dumping

DC samarbejder igen med

straffet kolonnefører Af Niels Ole Krogh, BorderPress // Foto Toma Babovic

På trods af at Danish Crown i 2006 frasagde sig alt samarbejde med en berygtet og dømt tysk arbejdsformidler, har slagterikoncernen genoptaget samarbejdet. Lønninger så lave, at den tyske stat må træde til for at supplere op til en minimumslevestandard. Det er forhold, som den berygtede arbejdsgiver Ingolf Röschmann ifølge NNFs tyske søsterorganisation NGG byder et stort antal medarbejdere på Danish Crowns slagteri i Essen i den tyske delstat Niedersachsen. Især rumænske kolonnearbejdere går for en timeløn på helt ned til 40 kroner. Ingolf Röschmann er tidligere idømt et års fængsel og en bøde på tre millioner kroner for fusk med illegal arbejdskraft. Det var i 2006, og indtil da havde Danish Crown (DC) holdt fast i Röschmann på trods af kolonneførerens sultelønninger til østeuropæiske arbejdere, der skub-

substans // 04 // 2012

bede faglærte tyske slagteriarbejdere ud i arbejdsløshedskøen.

Ud i kulden »På grund af dommen har vi besluttet at opsige samarbejdet med Ingolf Röschmann. Vi kan ikke samarbejde med en person, der ikke overholder reglerne«, sagde Danish Crowns kommunikationsdirektør, Anne Villemoes, dengang. I dag erkender hun, at samarbejdet er genoptaget. I 2010 købte DC slagteriet i Essen og overtog samarbejdet med Röschmann. »Med hensyn til Röschmann så har vi juridisk overtaget en kontrakt fra den tidligere ejer. Vi har gennemgået kontrakten

meget grundigt, og hvis der ikke er problemer i samarbejdet, har vi ikke juridisk grundlag for at opsige ham«, svarer Villemoes skriftligt på Substans’ henvendelse. Trods gentagne forsøg telefonisk og på mail har kommunikationsdirektøren ikke ønsket at svare på Substans’ tillægsspørgsmål. Vi ville blandt andet gerne vide, om Danish Crown har opsagt Röschmann ved kontrakternes udløb.

I ond tro For fagforbundet NGG er der ingen tvivl om, at Danish Crown ublu udnytter muligheden for at hente billig arbejdskraft i Østeuropa: – For det første skaber det arbejdsløshed blandt tyske slagteriarbejdere.

Tysk satiretegning: »Bliver slaver nogensinde forbudt?« spørger den ene romerske galejslave i det slidsomme skibsdyb, og den anden svarer: »Aldrig i livet. Ikke engang om 2.000 år. Men måske kalder man dem lejearbejdere (det tyske udtryk for kolonnearbejdere) eller sådan noget …«.

For det andet trykker det lønningerne generelt, så slagteriarbejderne har svært ved at kunne leve en ordentlig tilværelse. Mange af østeuropæerne må supplere med bistandshjælp for at få det til at løbe rundt. Dermed lægger Danish Crown den tyske stat til last, siger Matthias Brümmer, forretningsfører i den regionale afdeling af NGG. Anne Villemoes afviser, at lønningerne er for lave. – Under de tidligere ejere var der virkelig noget at komme efter. Vi har et godt forhold til vore ansatte, der kan gå direkte til chefen, hvis de har problemer. Kolonnearbejderne må vi på grund af lovgivningen ikke kommunikere direkte med, men alle regler overholdes, siger Anne Villemoes. Mange af slagteriarbejderne har en timeløn på 10 euro, oplyser Anne Villemoes og forklarer, at når der tages højde for købekraften, så er det en løn, der lader sig sammenligne med nabolande som Danmark.

10 euro er ikke nok – Det er rent sludder. Med 10 euro i timen er du heller ikke i stand til at opretholde en ordentlig levestandard, fastslår Matthias Brümmer. Ifølge Brümmer ønsker Danish Crown modsat to andre slagterigiganter i Tyskland, Westfleisch og Vion, ikke at tegne overenskomst og betaler ringere løn end disse slagterier.

Der er trangt i de rumænske kollektivboliger, når fx tre familier lever sammen i en lille treværelses.

Det var bedre i kommunisttiden Rumænere føler sig tvangskollektiviseret som kolonnearbejdere i Niedersachsen. NN er blevet tvangskollektiviseret. Sådan føler han det. Alligevel ønsker han sig tilbage til Rumænien, sågar til det kommunistiske regime under Nicolae Ceausescu. For den lille, lidt runde rumæner med de tillidsfulde øjne er blevet tvangskollektiviseret i et fremmed land, som han i grunden helst ikke vil være i. NN bor sammen med sin hustru i et kollektiv på 1. sal. Lejligheden er bygget til far, mor og to børn. Men i de tre små værelser kliner en dobbeltseng sig op i hjørnet og levner ikke ret meget anden plads end til et stort klædeskab. De lysegrønne fliser på badeværelset slår revner, og væggene er sorte af sundhedsfarlig skimmelsvamp.

Værelserne bebos af tre rumænske par, og lejligheden ejes af deres arbejdsgiver, en tysk underleverandør af arbejdskraft til Danish Crown i Essen, en lille by i Niedersachsen ikke langt fra Bremen. – Vi betaler 175 euro for hver voksen, siger NN. Dermed henter arbejdsgiveren næsten 8.000 kroner i husleje. – Vi ville gerne flytte i vores egen lejlighed. Men det har vi ikke råd til. Vi har begge haft arbejdsskader for nylig, siger NN. Han ryger derfor selv ned på 700 euro i sygedagpenge, »så der kun lige er til dagen og vejen«, som han siger.

substans // 04 // 2012

social dumping

En magnet for Af Niels Ole Krogh, BorderPress // Foto Toma Babovic

underbetaling Det er ikke kun i Danmark, at slagterfaget lider under Tysklands åbne sluser for underbetalt arbejdskraft fra Østeuropa. Frankrig og Belgien har også mistet tusindvis af arbejdspladser. Tyskland er inden for de seneste ti år gået fra at være storimportør af kød til i dag at være en af Europas store eksportører. Tidligere blev en femtedel af det kød, den tyske forbruger fortærede, købt i andre lande. I dag eksporterer Tyskland rundt regnet en femtedel af sit kød. Bagsiden af medaljen er, at Tyskland også har en beklagelig rekord i import

af billig arbejdskraft fra Østeuropa, siger afdelingschef i NGG, Bernd Maiweg. Fire store koncerner, heriblandt danske Danish Crown, står for 60 procent af det tyske svinekødsmarked.

Stadig flere fra øst – Og netop her ser vi en stadig stærkere tendens til at importere billig arbejdskraft

Substans har flere gange beskæftiget sig med forholdene på det tyske arbejdsmarked. Et stort tema havde vi således i nr. 6/2010. Det kan genses i Substansarkivet på nnf.dk: http://stibo.ipapercms. dk/substans/Substans062010/

fra østlandene, siger Bernd Maiweg. Blot hver 10. medarbejder hos Danish Crown skønnes ifølge NGG at være direkte ansat. Resten er ansat hos underleverandører fra Tyskland og Østeuropa, der har til opgave at udføre veldefinerede delopgaver af slagtningen. – Underleverandører benytter sig ofte af et uigennemskueligt netværk af strå-

En løn, der ikke er til at leve af

Tyske slagteriarbejdere i klemme mellem underleverandører og Danish Crown

– Det er hverken til at leve eller dø af. Du har ingen glæde ved at tage på arbejde. Alene benzinpengene gør et stort indhug i det, du har med hjem, beklager Axel S.

Substans har oplevet det før: De ønsker at være anonyme. Slagteriarbejderne om det runde bord på kroen i den lille by Essen ved Oldenburg i Niedersachsen. Trods elendige arbejdsforhold hos byens største arbejdsplads, Danish Crown GmbH, har de ikke råd til at miste arbejdet som slagteriarbejdere på aften/ natholdet. De er ikke ansat direkte af Danish Crown. Det er kun 300 af cirka 1.000 medarbejdere på slagteriet. Problematikken er i øvrigt velkendt: De er ansat hos en tysk såkaldt underleverandør, der har kontrakt på at partere svinene for den danske slagterigigant. Dermed slipper Danish Crown

Del og hersk

substans // 04 // 2012

for at være bundet af de skrappere ansættelseskrav, der er for fastansatte.

Uden håb for fremtiden – Men det kan snart være det samme. Hvis der ikke snart sker noget, så dropper jeg jobbet, siger en af slagteriarbejderne, Werner P. De syv er ligesom deres godt 100 kolleger hos underleverandøren gået på nedsat tid. Danish Crown mangler ifølge medarbejderne dagligt 3.000 svin, for at de kan holde den normale akkord. Den giver dem gennemsnitligt mellem 800 og 1.700 euro om måneden netto svarende til mellem 6.000 og 11.000 kroner.

– Vi mistænker Danish Crown for bevidst at spille underleverandørerne ud mod hinanden, så der kommer stadig flere billige østeuropæiske kolonnearbejdere, siger Matthias Brümmer, der også sidder med ved bordet. Han er forretningsfører i den lokale afdeling af NGG i Oldenburg, den tyske pendant til Fødevareforbundet NNF. – Vi får at vide, at vi er for dyre. I andre kolonner slagter de et svin for 40 cent mindre end vi. Ofte skiftes underleverandørerne ud, så der hele tiden kommer nye kolonner. Det er umuligt at gennemskue, hvad der foregår, supplerer Werner P. Grunden til mødet på kroen er, at det

Rumænere og bulgarer er kolonnearbejdere hos Danish Crown og andre tyske slagterier. Deres løn ligger ofte på omkring 50 kroner i timen, og deres boligforhold er derefter.

mænd til at hverve kolonnearbejderne. Dermed frasiger slagteriet sig ansvaret for arbejderne. De arbejder i Tyskland, men er arbejdsretsligt underlagt lovgivningen i deres hjemland, siger Bernd Maiweg.

Uden mindsteløn Mens polske arbejdere efterhånden har

er lykkedes medarbejderne at danne et driftsråd. Et medarbejderråd, der skal informeres om alle betydelige ændringer i virksomheden, og som fx kan kontrollere, at tillæg og tariffer overholdes.

Fabrikken lukket land – Danish Crown bryder sig ikke om det. Vi må ikke holde møder på fabrikken. Vi kan ikke få stillet en opslagstavle til rådighed, må end ikke hænge en seddel op, siger Werner P. Modsat langt hovedparten af Tysklands slagteriarbejdere er arbejderne hos underleverandøren medlemmer af fagforeningen. 70 af de ca. 110 kolleger er ifølge Brümmer medlemmer af NGG, men kontingentet er også sat efter den lave løn og udgør under 10 euro (75 kroner) om måneden. Slagteriarbejderne misunder deres kolleger på danske Danish Crown-slagterier. De har hørt om lønnen, og de har set en

efteruddannet sig til en bedre løn på typisk 10 euro (75 kroner) i timen, så er især bulgarer og rumænere i reglen henvist til lønninger, der ifølge NGG ligger på det halve. Først i 2014 får arbejdere fra disse lande ret til frit at tage arbejde, hvor de vil i EU. Den ret fik polakkerne og en række andre lande sidste år, og det har ført til, at eksempelvis tjekkere, polakker og ungarer har taget fast bopæl i Tyskland. Det har givet dem flere rettigheder, men ikke nødvendigvis en meget bedre løn, da de ofte arbejder for tyske underleverandører uden mindsteløn.

Tyskere mister jobbet – Konsekvensen er, at den billige arbejdskraft fra øst har skubbet tyske arbejdere ud i arbejdsløshedskøen. Samtidig ser vi, at færre slagterier arbejder under overenskomst. Det er også tilfældet for Danish Crown, siger Bernd Maiweg. – Ydermere er arbejdet ved samlebåndet så hårdt, støjende og varmt, at tyske arbejdere, hvis de kan, søger over i andre brancher. I stedet for at forbedre forholdene så er det lettere blot at importere

film om, at tunge løft i høj grad undgås, og at der er mulighed for at skifte mellem de forskellige funktioner ved linjerne.

Stor ulighed Den enlige kvinde i driftsrådet, 24-årige rumænske Marina N., ser ikke nogen fremtid for sig på virksomheden. – Vi kvinder udfører det samme arbejde som mændene, men kan alligevel sjældent nå op over 1.000 euro netto (7.500 kroner). Det har jeg kæmpet for at ændre i driftsrådet, men Danish Crown er ligeglad, siger Marina N. Hos den tidligere ejer af slagteriet i Essen var hun på timeløn og tjente 1.500 euro. Med Danish Crown blev akkorden indført, siger Marina N. med et lidt opgivende skuldertræk. – De er fløjtende ligeglade med os. Når hun har født sit første barn om fire måneder, vil hun lære sig et bedre tysk. Så håber hun, at hun kan bruge sin uddannelse som bogholder.

Arbejdsgivere er kannibaler NGG oplyser, at østeuropæiske kolonnearbejdere slagter et svin for mellem 1,2 og 1,5 euro. Skulle det gå efter overenskomsten, ville prisen være 2 til 2,5 euro. Lægges opskæringen af svinene oveni, bliver prisen 5 euro pr. svin. 93 kilo af svinets oprindelige vægt på 120 kilo havner ude hos forbrugerne. Det betyder, at med en merpris på bare fem cent pr. svin ville der kunne betales en overenskomstmæssig løn. Den lave pris afspejler den enorme konkurrence, der er på markedet, fastslår NGG. Arbejdsgiverne kannibaliserer hinanden med underbud. En praksis, som de arbejdsgiverorganiserede slagterier for længst også har beklaget. Samtidig har forbrugerne vænnet sig til, at kød er en discountvare.

billig arbejdskraft fra øst. Den byder sig til i rigelige mængder og fritager arbejdsgiverne for at tænke langsigtet, fastslår NGG-chefen.

Forretningsfører for fagforeningen NGG, Matthias Brümmer, mener, at Danish Crown spiller underleverandørerne ud mod hinanden.

(Navnene på kolonnearbejderne er ændret af redaktionen. De rigtige navne er Substans bekendt).

substans // 04 // 2012

social dumping

Efter besøg fra Danmark:

Tysk trepart om løndumping Af Poul Damgård // Foto Christian T. Jørgensen EUP & IMAGES

Den tyske arbejdsminister lover forbundsformand Ole Wehlast og hans tyske formands kollega at tage forholdene på det tyske arbejdsmarked op til kritisk gennemgang.

Der var grænseoverskridende fortrøstning over forsamlingen, da forbundsformand Ole Wehlast og hans tyske formandskollega Franz-Josef Möllenberg kort før sommerferien mødte den tyske arbejds- og socialminister, den konservative Ursula von der Leyen. På dagsordenen var problemerne med social dumping på det tyske arbejdsmarked, og Ole Wehlast tror på, at ministeren er indstillet på at gøre noget ved problemerne. Han lægger vægt på tre tilsagn fra Ursula von der Leyen: – Ministeren vil tage initiativ til rundbordssamtaler med arbejdsgivere og fagbevægelse om forholdene i slagteribranchen i Tyskland, hvor man vil drøfte den sociale dumping, og hvad der kan stilles op mod den. – Hun vil se på, om der kan skaffes midler til en skærpelse af myndighedernes tilsyn med forholdene omkring de mange udenlandske arbejdere. Og så vil hun anmode den ungarske EU-kommissær Andor om igen at se på hele den sociale dumping, som forvrider konkurrencen inden for EU. – Derudover gav von der Leyen udtryk for, at hun forventer, at regeringen inden for to år vil indarbejde spørgsmålet om en

substans // 04 // 2012

mindsteløn på det tyske arbejdsmarked i regeringsgrundlaget, tilføjer Ole Wehlast.

Imødekommenhed Han betegner den konservative tyske arbejdsministers holdning som både engageret, forstående og imødekommende. Hans formandskollega for det tyske søsterforbund NGG, Franz-Josef Möllenberg, ser også meget positivt på sin landsmands udspil: – Det er meget vigtigt for os, at formanden for de danske fødevarearbejdere på denne måde gør sig ulejligheden med at komme til Berlin og gøre opmærksom på problemerne fra den danske vinkel, siger Möllenberg. Han er overbevist om, at Fødevareforbundet NNFs medvirken har haft afgørende betydning for, at man er nået frem til de positive signaler fra regeringshold.

Et gennembrud? NGG-formanden betegner det som et gennembrud, at parterne på det tyske arbejdsmarked nu sammen indbydes til drøftelser med regeringen. Og han udtrykker også håb om, at von der Leyen vil gøre sin indflydelse i regeringen gældende for at forøge kontrollen med ind-

Kristdemokratiske Ursula von der Leyen med koncentreret foldede hænder lytter til forbundsformand Ole Wehlast.

Optimistiske miner hos Franz-Josef Möllenberg, Ole Wehlast og Harald Wiedenhofer ved mødet i det tyske ministerium.

Lovbestemt mindsteløn i EU-landene Opgørelsen over mindstelønninger pr. time (der er fra 2011) illustrerer diverse store forskelle i EU-landenes niveauer:

betaling af skat og sociale bidrag for de mange østeuropæiske arbejdere, der via bureauer i deres hjemlande hyres til job på tyske virksomheder uden at være ansat direkte af de pågældende virksomheder. Også generalsekretær Harald Wiedenhofer fra den europæiske faglige sammenslutning EFFAT deltog i mødet i Berlin, og da Ole Wehlast er præsident for fødevaresektionen i EFFAT, havde mødet på den måde en ekstra international dimension. Det er ikke kun danske lønmodtagere, der mister job til Tyskland på grund af den sociale dumping og de lave lønninger blandt de indhyrede arbejdere. Der lyder samme beklagelser fra andre nabolande til Tyskland som Frankrig, Belgien og Holland. Og med den faglige topdelegations besøg hos den tyske minister kan der være sat gang i en helt ny proces i Tyskland. Ursula von der Leyen har i hvert fald bebudet, at der skal gang i den tyske udgave af trepartsforhandlinger her i løbet af eftersommeren.

Tysk diskussion om mindsteløn Problemerne med de ofte usle løn- og arbejdsforhold for vikaransatte østeuro-

pæere i Tyskland er ellers langtfra nyt på den politiske dagsorden. Fagbevægelsen har længe talt for indførelse af en lovbestemt mindsteløn for at imødegå den værste underbetaling. Og det krav støttes af den rød-grønne opposition, som da også har fremsat forslag om det i det tyske parlament. Uden at få flertal i den borgerligt dominerede bundestag. I Ursula von der Leyens ledende regeringsparti CDU har spørgsmålet givet anledning til visse brydninger. Regeringen har ikke bakket op om oppositionens forslag, men samtidig har der lydt forstående toner over for kravet om en form for almen mindsteløn. Von der Leyen har således fået gennemført en mindstelønslov for vikarbranchen. Der er bare den hage ved det, at loven ikke gælder for kolonnearbejderne på bl.a. slagterierne, som arbejder ud fra særlige produktionsaftaler, de såkaldte Werkverträge NGG-formand Möllenberg har fastslået, at flere lapper på mindstelønstæppet ikke er løsningen på problemet løn- og social dumping. NGG kræver både en almengyldig mindsteløn for alle og lige løn for lige arbejde for alle pr. omgående.

Land Euro Luxemburg 10,16 Frankrig 9,00 Holland 8,74 Belgien 8,58 Irland 7,65 Storbritannien 6,91 Slovenien 4,32 Grækenland 4,28 Spanien 3,89 Malta 3,84 Portugal 2,92 Polen 1,85 Tjekkiet 1,82 Slovakiet 1,82 Estland 1,73 Letland 1,68 Ungarn 1,61 Litauen 1,40 Rumænien 0,93 Bulgarien 0,71 Sverige ingen (aftaler) Danmark ingen (aftaler) Finland ingen (aftaler) Tyskland ingen (delvist aftaler – få ophøjet til lov) Cypern ingen Italien ingen Østrig ingen Kilde: WSI/Wirtschafts- und Sozialwissen schaftliches Institut, Hans-Böckler-Stiftung; www.eu-oplysningen.dk; www.europarl. europa.eu

substans // 04 // 2012

Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

bitter oplevelse

En flirt med Det Faglige Hus blev en bitter oplevelse for slagteriarbejder Ralph Elm Hansen, 50, fra Ribe. I dag fortryder han uden vaklen, at han skiftede fagforening for at spare penge. – Det er så sandelig ikke ligegyldigt, hvilken fagforening man vælger. Dårlig rådgivning kan i yderste konsekvens være forskellen på, om man må gå fra hus og hjem, eller man får den tryghed, man mener, man har betalt for, siger Ralph Elm Hansen, der i dag har arbejde hos Stryhns i Gråsten. Ralphs historie begynder ved krisens start. Der skulle spares, og det gjorde han bl.a. på fagforeningskontingentet. Ralph skiftede fra 3F til Det Faglige Hus. I begyndelsen havde Ralph arbejde for et firma, hvor han skulle bruge egen bil i arbejdet. Derfor brugte familien alle sine penge på en brugt Opel Zafira, så han kunne have arbejdsredskaber og lignende med i bilen.

Motor eksploderede I slutningen af marts sker uheldet: en nat, hvor han var på vej hjem fra arbejde, eksploderede motoren, da han kørte på motorvejen ved Esbjerg. – Grundlaget for min ansættelseskontrakt var væk. Forsikringspenge var udelukket, og min arbejdsgiver kunne ikke stille en bil til rådighed. Det betød et farvel til jobbet. I maj begyndte Ralph i vikarbureauet Adecco. Det var han meget glad for. Han blev sendt ud på en arbejdsplads i Tøn-

substans // 04 // 2012

der, hvor det var meningen, at han skulle være i lang tid. Men det blev kun til tre uger, fordi ordrerne svigtede. Og så måtte vikaren holde for. – Her er det, mine problemer med Det Faglige Hus begynder. Jeg ringer til a-kassen for at få rådgivning, men den person, jeg får kontakt med, er ikke interesseret i at snakke med mig. Meget kortfattet og lidt brutalt siger a-kassemedarbejderen, at jeg skal udfærdige en ledighedserklæring, og så vil jeg høre nærmere. Jeg fandt selv ud af at tilmelde mig Jobcentret. Ralph får bekræftelse fra a-kasse og Jobcenter på, at han nu er ledig. Få dage senere modtager han et brev fra a-kassen om, at han – eller rettere hans sag – er indkaldt til høring.

Sikkerhed og tryghed Da han selv havde været nødt til at sige sit faste job op efter uheldet med bilen, stod han til tre ugers karantæne. De tre ugers arbejde gennem vikarbureauet var ikke nok til at neutralisere karantænen. Det krævede fem ugers arbejde. – Jeg havde jo netop kontaktet a-kassen for ikke at begå nogen fejl og påpegede, at jeg ingen sikkerhed eller tryghed havde for en retfærdig behandling af min sag, erindrer Ralph. Han blev så indkaldt til en rådighedssamtale i a-kassen sammen med en halv snes andre. – Det blev holdt et foredrag, hvor en medarbejder lirede en masse snak af om

Jeg valgte forkert i første omgang. Det gør jeg ikke igen! Ralph Elm Hansen

a-kassen. Den personlige samtale varede tre-fire minutter. Jeg ville forklare min situation, men det var der ikke tid til. Svaret fra a-kassen var klart: Ralph fik karantæne i tre uger, efter at han havde skiftet fra et fast arbejde til et midlertidigt. Kort efter fik han arbejde på Danish Crown i Esbjerg og skiftede til Fødevareforbundet NNF. Men efter tre måneder var tilførslen af svin så lille, at man måtte fyre en del medarbejdere. Ralph var blandt dem, som mistede deres arbejde. Ralph indrømmer, at han var lidt nervøs, da han skulle tale med en sagsbehandler i afdelingen i Esbjerg. – Jeg havde jo en karantæne »på bogen«, og der skulle kun et lille uheld til, før det var farvel til hus og hjem. – Men, siger Ralph, jeg skal love for, at Fødevareforbundet NNF gør en forskel. Jeg talte med en meget venlig sagsbehandler, og da jeg et par dage senere var

Da krisen for alvor begyndte at kradse, skulle slagteriarbejder Ralph Elm Hansen finde besparelser. Det skete bl.a. på fagforeningskontingentet. Ralph skiftede til Det Faglige Hus. Det fortryder han.

– Hold dig væk fra de alternative såkaldte fagforeninger, advarer Ralph Elm Hansen belært af bitter erfaring.

indkaldt til møde, var der rigelig med tid til, at vi kunne snakke sammen, og jeg kunne sætte hende ind i mine problemer. Jeg fik al den rådgivning, jeg havde brug for, og vi udfyldte papirerne sammen, Det var virkelig betryggende. Ved den senere rådighedssamtale blev der også afsat en time.

Det rigtige valg – Jeg blev behandlet lige så godt og fint som ved den første kontakt. Dermed undgik jeg at begå fejl, som kunne resultere i en eventuel karantæne. Jeg kan kun sige mange tak for den flotte behandling og rådgivning, jeg fik af Fødevareforbundet NNF Sydjylland. Ralph forstår ikke, hvordan Det Faglige Hus kan påstå, at man får det samme for pengene som hos en af fagforeningerne under LO. – I mit tilfælde fik jeg stort set ikke hjælp i Det Faglige Hus. Det er altså ikke ligegyldigt, hvilken fagforening man har. Det groteske er, at a-kassen i Det Faglige Hus koster stort set det samme som akassen i Fødevareforbundet NNF. Selve fagforeningen er dyrere, men man får altså også noget for sine penge. Det handler om tryghed. – Jeg valgte forkert i første omgang. Det gør jeg ikke igen, siger Ralph Elm Hansen.

substans // 04 // 2012

DEN POLITISKE KAMP

substans // 04 // 2012

I november 2011 fik Vejlegården ny ejer. Han meldte sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) og opsagde den overenskomst, der hidtidig havde været på virksomheden mellem 3F og Horesta. I stedet tegnede KA en ny overenskomst med Krifa, og det var den overenskomst, medarbejderne kom til at arbejde under. Men ud af overenskomstens 46 punkter stiller Krifas overenskomst medarbejderne dårligere end 3Fs overenskomst på 41 punkter. Og det hverken kan eller vil 3F

BAGGRUNDEN

Krifa er ikke en del af den traditionelle fagbevægelse, men er derimod en af de såkaldt gule foreninger. Disse foreninger er ikke knyttet op mod noget specifikt fag og fungerer mest som forretninger. Samtidig adskiller de sig helt grundlæg-

De gule fagforeninger

eninger har kæmpet for gennem generationer, kan forsvinde, hvis arbejdsgiverne får held til at erstatte de eksisterende overenskomster med billigere overenskomster.

(strejke), indtil fagforbundene bliver enige med arbejdsgiverne om forbedrede forhold. De kan også iværksætte en blokade, der hindrer virksomheden i at fungere optimalt. Til gengæld kan arbejdsgiverne iværksætte en lockout, hvor de lukker virksomheden og dermed hindrer lønmodtagerne i at tjene penge. I perioden mellem to overenskomstforhandlinger har begge parter fredspligt og må ikke iværksætte en konflikt. Men hvis der ikke er nogen overenskomst på virksomheden, er en

FORSTÅ SAGEN OM VEJLEGÅRDEN PÅ 2 MINUTTER

Forbundsformand Ole Wehlast

»Sagen om Vejlegården har udviklet sig til et politisk slagsmål, hvor borgerlige politikere slår plat på den faglige kamp, 3F har iværksat. De har fået god medvind af en række medier og været medvirkende til, at en helt normal faglig konflikt har udviklet sig til et politisk cirkus, der kan komme til at koste lønmodtagerne dyrt. Både nu og i fremtiden! For hvis de borgerlige politikere får held til at fjerne konfliktretten, så er det svært at se, hvordan lønmodtagere fremover skal kunne kæmpe mod griske arbejdsgivere. Kampen om Vejlegården er dermed ikke bare kampen for en lille håndfuld ansattes arbejdsforhold, men derimod en kamp for bevarelsen af konfliktretten og for hele den danske model!«

Af Emilia Maria van Gilse

substans // 04 // 2012

Kampen om Vejlegården er kampen om den danske model! Den danske model går i korte træk ud på, at det er arbejdsmarkedets parter (fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer), der i forbindelse med overenskomstforhandlingerne aftaler forholdene på arbejdsmarkedet. Det betyder samtidig, at lovgiverne i Danmark i det store hele blander sig udenom. Lovgivningen forholder sig udelukkende til medarbejdernes ret til 5 ugers ferie og arbejdsmiljøområdet. Helt centrale rettigheder som løn, arbejdstid, pension, løn under sygdom og så videre er udelukkende sikret gennem overenskomster. Hvis Vejlegården får lov til bare at tegne en billigere overenskomst med Krifa, så sætter det alle andre overenskomster under pres. Alle de goder, de danske fagfor-

Den danske model

Selv om striden grundlæggende handler om at sikre løn- og arbejdsforholdene for de ansatte på Vejlegården, så er der større ting på spil i sagen om Vejlegården.

HVAD ER PÅ SPIL?

acceptere! 3F har derfor indledt en konflikt mod Vejlegården. Konflikten indebærer blandt andet en blokade, hvor medlemmer af 3F demonstrerer ude foran virksomheden (det er altså ikke en fysisk blokade). Samtidig er en række fagforbund, herunder Fødevareforbundet NNF, gået med i en sympatikonflikt. Det vil sige, at medlemmerne ikke medvirker til at levere varer til Vejlegården eller hente for eksempel skrald derfra.

15-22 15-22 15-22 18-01

Torsdag Fredag Lørdag Søndag

5448,69

977,97

501,2

195,2

119

Tillæg

17/23,22

13,50%

803,24

158,38

148,09

141,21

0,00

214,35

Feriepenge

540,25

106,52

99,60

94,97

0,00

144,17

Pension *)

4309,50

Ugeløn 7293,38

Omregnet til månedsløn 29.983,12

773,50

0,00

1215,50

Timeløn

110,50 kr.

1438,07

1344,67

1282,15

0,00

1946,34

Samlet løn

340,00

140

62,5

37,5

Tillæg

12,50/20

9,50%

441,70

86,78

79,42

78,23

0,00

119,04

Pension *)

*) På 3F’s overenskomst får man pension af timeløn, tillæg og feriepenge. På Krifas overenskomst får man ikke pension af feriepengene.

581,19

114,19

104,50

102,94

0,00

156,63

Feriepenge

12,50%

Kristelig overenskomst

Omregnet til månedsløn 23.319,30

Ugeløn 5672,39

1114,47

1019,92

1004,67

0,00

1528,66

Samlet løn

Når fagbevægelsen kæmper for at få Vejlegården til at indgå overenskomst med 3F, så er det altså for at sikre, at lønmodtagerne også fremover får mulighed for rimelige løn- og ansættelsesforhold, og for at værne om de goder, fagbevægelsen har opnået gennem 100 års kamp.

konflikt en lovlig aktion. Det betyder altså, at 3Fs blokade mod Vejlegården er fuldt lovlig, og det har Arbejdsretten også afgjort indtil flere gange. Flere borgerlige politikere har i forbindelse med sagen om Vejlegården udtalt, at de ønsker konfliktretten fjernet! Hvis de gennemfører det, så amputerer de den danske model i en grad, der vil være altødelæggende. Derfor har flere arbejdsgiverorganisationer også advaret Venstre mod at gå den vej.

På månedsbasis vil lønforskellen være: 6.663,91. Forskel i procent på: 28,58. I beregningen er der ikke indregnet overtid eller helligdagsbetaling. I 3F-overenskomsten skal tillægges et ikke beregnet anciennitetstillæg svarende til mellem 0-1.031 kr.

Timeantal 39

977,97

Fri

Onsdag

977,97 977,97

Fri

Tirsdag

1536,81

10-21

Arbejdstid

Mandag

139,71 kr. Timeløn

Tjener

overenskomst

Konfliktretten I over 100 år har den traditionelle fagbevægelse brugt konfliktretten til at kæmpe for bedre forhold for lønmodtagerne. Retten til at strejke for at opnå overenskomster er et anerkendt middel, som arbejdsgivernes foreninger støtter op omkring. En konflikt kan bestå af flere dele; lønmodtagerne kan nedlægge arbejdet

gende fra de traditionelle fagforeninger ved ikke at have noget egentligt medlemsdemokrati (de bliver styret af en bestyrelse, og i Krifas tilfælde er størsteparten af bestyrelsesmedlemmerne arbejdsgiverepræsentanter), og de accepterer ikke konfliktretten. Især det sidste er en af de væsentligste grunde til, at den etablerede fagbevægelse tager så stor afstand fra de gule foreninger.

Af Michael Hughes, Rasmus Thirup Beck og Mathias Irminger Sonne // Foto Michael Hughes EUP & IMAGES

TEMA: KUNSTIGT KØD

Bøffen kommer fra reagensglasset

Hollandske forskere arbejder på at fylde fremtidens kølediske med kunstigt kød, der er dyrket i laboratoriet. Det vil spare enorme ressourcer og utallige dyreliv – hvis forbrugerne altså vil spise sådan noget.

Reagensglaskød, drivhuskød, kunstigt kød. Kært barn har mange navne, også selv om det kun findes på forsøgsstadiet og kun kan produceres i meget små mængder.

substans // 04 // 2012

Jeg vil gerne fremstille store stykker, der kan sælges som steaks. Mark Post

Vores stigende kødforbrug er på lang sigt økologisk komplet uholdbart. Der er derfor kun to veje at gå. Enten må vi holde op med at spise så meget kød – eller vi må begynde at producere kunstigt kød i laboratorier, hvor man målrettet kan dyrke enkelte dele af dyret uden et så stort ressourcespild. Det blev endnu en gang slået fast på Europas største videnskabsmesse ESOF. I dag er der mere end 30 laboratorier i verden, der arbejder på at skabe kunstigt kød – også kaldet »reagensglaskød« eller »drivhuskød«. Men allerlængst fremme er hollandske forskere. En af dem, der efter eget udsagn har de mest banebrydende resultater, er den kontroversielle professor Mark Post fra Maastricht Universitet. Fra stamceller i muskelfibre har han fået oksekød til at »gro« i reagensglas med fostervæske, og inden udgangen af 2012 vil han lave – og spise – verdens første burger med en »kunstig« bøf, proklamerer han. – Lige nu kan vi fremstille tynde »fingre« af kunstigt kød, der er to centimeter lange, en centimeter brede og cirka en millimeter tykke. Dem har vi brug for 3.000 af, før vi kan lave en burgerbøf, fortæller han og indrømmer, at det ikke bliver en billig burger. Faktisk kommer den til at koste op imod en mio. dollar, og den vil næppe smage specielt godt. Alligevel sender den et vigtigt signal, mener Mark Post. – Planen er at præsentere »The One Million Dollar Hamburger« for verden og

– Når først processen med køddyrkning er på plads, vil den meget hurtigt kunne skaleres op. Det tager seks uger at fremstille seks kilo – og seks uger at fremstille 6.000 kilo, siger Mark Post.

verdenspressen engang til efteråret – nok i London. Vi går efter at få rigtig meget opmærksomhed. Det er vigtigt, både i forhold til at opnå accept og få flere forskningsmidler, fastslår den hollandske forsker.

Blævrende masse med fremtid Selv hvis det lykkes for Mark Post at dyrke og fortære en kunstig burgerbøf, så vokser hverken træerne eller bøfferne ind i himlen. Kødet indeholder nemlig endnu ingen blodårer. Dermed er det næsten hvidt, og der kan ikke transporteres næring og ilt ind i kødet eller affaldsstoffer væk fra kødet. Desuden har det kunstige kød – selvom muskelvævet trænes med bøj og stræk – langtfra samme struktur og smag som kød fra et gammeldags dyr.

Kunstigt kød som miljøets redning? I en videnskabelig udgivelse fra Oxford University hedder det, at masseproduceret reagensglaskød »potentielt er langt mere effektivt og miljøvenligt« end konventionelt kød fra dyr. Produktionen af den samme mængde kød i laboratoriet vil således: – kun medføre 4 procent af de drivhusgasser, den nuværende kødproduktion udleder – medføre en energibesparelse på op til 45 procent i forhold til nuværende produktion – kun optage 2 procent af de arealer, der p.t. bruges til kødproduktion.

substans // 04 // 2012

TEMA: KUNSTIGT KØD Derfor kan de blodfattige kødklumper i bedste fald bruges til hakkekød. Men det generer ikke Mark Post: – Jeg vil gerne fremstille store stykker, der kan sælges som steaks. Men omvendt er 50 procent af kødmarkedet allerede forarbejdet kød, så hvis vi kan revolutionere bare den del, så er vi nået langt. Her bakkes han op af sin kollega og konkurrent, Joost Teixeira de Mattos, der som professor i mikrobiologi ved Amsterdam Universitet ligeledes forsker i kunstigt kød. – Kunstige steaks, ribeyes og den slags har længere udsigter, måske 20 år. Men kunstigt kød til sammensatte produkter som pølser, sovser og supper er langt nemmere at producere i forhold til fx udseende, struktur, farve og smag. Det kan masseproduceres i løbet af mindre end 10 år, hvis vi satser mere på forskning inden for områder som cellevækst, celledeling, masseproduktion og forbrugeraccept, lyder det fra hollænderen til Substans.

række nye etiske problemer, når man kan »kopiere« kød. For det første kan man med en kontrolleret deling af stamceller ikke bare skabe uendeligt meget oksekød, grisekød eller kyllingekød. Man kan i princippet også lave pandabøffer eller dyrke menneskekød – det afspejler sig også i, at langt de fleste forskere ved siden af det kunstige kød forsker i at udvikle menneskelige organer til medicinsk brug. For det andet går forskerne i manges øjne ind og piller ved fundamentale ting i naturen og leger Gud – eller Frankenstein. For når man kan kontrollere en endeløs celledeling, er man i princippet også på vej til at finde nøglen til evigt liv.

Fra få celler til flere ton

Anderledes kød

Mark Post selv er da også uforbederlig optimist – måske fordi positiv omtale kan være med til at rejse penge til hans videre forskning: – Når først processen med køddyrkning er på plads, vil den meget hurtigt kunne skaleres op. Det tager seks uger at fremstille seks kilo – og seks uger at fremstille 6.000 kilo, lyder det fra manden bag verdens dyreste burger. – Det afhænger – i princippet – kun af, hvor meget vi sætter i gang. Og vi skal bruge meget lidt som udgangspunkt. 1/10 af et gram bliver til 300 gram.

Et andet åbent spørgsmål er, om det virkelig vil være sikkert for forbrugerne at spise kunstigt kød – ikke mindst hvis det indeholder GMO. Professor Joost Teixeira de Mattos, der dyrker kød i en genmodificeret, proteinrig bakteriesuppe af blåalger, er her sikker i sin sag: – Disse produkter kommer kun på markedet, hvis de er egnede til menneskeføde, siger han og understreger, at det dyrkede kød i virkeligheden ikke er kunstigt: – Det er ægte, reelt kød skabt af ægte muskelceller. Det er bare dyrket anderledes. Derfor må både den politiske verden og private investorer efterhånden få øjnene op for potentialet i det kunstige kød, mener Joost Teixeira de Mattos: – Private investorer tøver, når de ser de lange udsigter for at få afkast af deres investeringer. Desuden er forbrugernes tøven og Frankenstein-syndromet med til at begrænse interessen fra både regeringerne og EU. Om forbrugernes, politikernes og investorernes holdning nogensinde vil ændre sig, kan kun fremtiden vise. Men måske sker der allerede noget, når Mark Post i efteråret har sat tænderne i sin kunstige million-burger.

Frankenfood? Et spørgsmål er, hvad der er teknisk muligt. Et andet er, hvad forbrugerne vil være med til. De fleste ville i dag sige »nej tak«, hvis der på pakken med kyllingelår stod: »Kødet er dyrket i drivhus i Holland«. Derfor tror de fleste forskere også, at det vil tage flere generationer, før kunstigt kød for alvor slår igennem. Ved miljøorganisationer og dyreværnsforbund er der derimod overvejende positive udmeldinger, fordi kunstigt kød vil kræve langt færre ressourcer og betyde et farvel til den industrialiserede slagtning af dyr. Alligevel åbner der sig en

substans // 04 // 2012

Fremtidens mad:

Kød til vegetarer En undersøgelse foretaget af dyrevelfærdsorganisationen PETA har vist, at halvdelen af alle vegetarer ville spise kunstigt kød, fordi der ikke er hverken industrielt opdrættede dyr eller lidelsesfulde slagtninger bag kødproduktionen.

Drømmen om at skabe kunstigt kød er ikke ny. Allerede i 1931 sagde den berømte engelske premierminister Winston Churchill: »Om 50 år vil vi have overvundet denne absurditet, at vi opdrætter en hel kylling for kun at spise dens bryst eller vinger. I stedet vil vi kunne dyrke disse dele af kyllingen separat i et egnet medium«.

Der bliver markant flere munde at mætte i en verden, hvor klimaforandringer og udpinte jorde gør det stadig sværere at være landmand. I 2050 vil der ifølge FNs vurderinger være ni milliarder indbyggere på jorden. Det vil betyde, at verdens samlede fødevareproduktion skal øges med mindst 50 procent. Samtidig er jordens landbrugsområder under stadig større pres af bl.a. oversvømmelser, tørker og orkaner, ligesom selve landbrugsjorden langsomt udpines. Så det store rungende spørgsmål er: Hvordan skaffer vi mad til os alle sammen i de kommende generationer? Det var også næsten ordret titlen på en storstilet paneldebat på Europas største videnskabskonference i Dublin, ESOF. Arrangørerne havde blot sat trumf på med alternativet: »Kan vi brødføde ni mia. mennesker, eller vil vi sulte?« Sessionen »Den store debat om kampen for at brødføde en planet under forandring« havde stort set samme tema. Den aldrende biolog Chris Leaver fra Oxford University opsummerede i sit oplæg debatsessionernes alvor: – Vi står over for en udfordring uden sidestykke. Vi skal øge landbrugsproduktionen enormt, samtidig med at landbrugsverdenen er under enormt pres.

GMO, insekter og kunstigt kød Der var knap så meget berøringsangst over for genmodificering blandt de forsamlede videnskabsfolk som i de vest-

lige befolkninger generelt. En af de mest ivrige fortalere for genmodificering var professor Jonathan Jones, der på sine forsøgsmarker på The Sainsbury Laboratory i England har stor succes med at fremavle både mere produktive og modstandsdygtige planter. – De har de tre farlige bogstaver GMO som overskrift, og så ryger europæerne straks op i det røde felt. Men ved hjælp af genmodificering kan man altså få landbrugsplanter, der har brug for mindre gift, mindre vanding og producerer højere udbytte, fortalte han. Der var dog også bred enighed på alle konferencens debatsessioner om, at der ikke er det, der igen og igen blev kaldt en silver bullet, altså en gylden enkeltløsning, på den forestående fødevarekrise. GMO-planter kan ikke gøre det alene. Menneskeheden skal bl.a. også smide meget mindre mad ud, spise mindre kød, bruge mindre gift – og vi i Vesten skal lære at spise insekter. – Insekter er fremtiden, som forbrugsekspert Lynn Frewer fra Newcastle University sagde – bl.a. fordi de i forhold til kød har meget høje koncentrationer af proteiner, mineraler og vitaminer og oven i købet ikke genererer noget CO2-udslip, fordi de kan leve af skrald. Vil man absolut spise kød, kan laboratoriedyrkede steaks derimod være svaret.

substans // 04 // 2012

Af Rasmus Thirup Beck

En gammel drøm

En kæmpe udfordring

TEMA: KUNSTIGT KØD

Af Michael Hughes og Mathias Irminger Sonne // Foto Michael Hughes EUP & IMAGES

Willem van Eelen har det meste af sit liv kæmpet for at skabe kunstigt kød – og genrejse respekten for dyr.

En stædig mand med en forrykt ide Reagensglaskødets godfather: Hollandsk amatørforsker hentede inspiration, mens han sultede i japansk krigsfangelejr. Hvis man spørger forskerne, hvorfor lige Holland er så langt fremme i udviklingen af laboratoriekød, er der ét navn, der går igen: Willem van Eelen. I dag går denne 89-årige enspænder ligefrem under navnet »reagensglaskødets godfather«. – Som 17-årig blev jeg sendt i japansk krigsfangelejr. Det var i 1940, fortæller han. – Vi sultede, og jeg oplevede både mennesker og dyr blive behandlet brutalt og uværdigt. I årevis tænkte jeg over, hvordan menneskeheden kan producere mad nok, bæredygtig mad uden lidelse og nød. Denne tanke blev til van Eelens livsmis-

substans // 04 // 2012

sion. Han blev aldrig uddannet inden for området, men efter at have oplevet, hvordan et stykke muskel kan holdes kunstigt i live, fik han ideen: man må kunne dyrke kød til at spise. – Folk sagde, det var umuligt, og mente, jeg var skør, siger van Eelen, der til sin families fortvivlelse har brugt alle de penge, han har tjent som bl.a. restauratør, på drømmen om det kunstige kød. I 1981 fik denne drøm den første medvind, da forskere opdagede stamceller i mus. Trods sin status som amatørforsker lykkedes det i 1995 van Eelen at få godkendt en patentansøgning for laboratoriedyrket kød af de hollandske myndigheder.

Det lille hvide stykke i midten er kunstigt kød. Med lidt bøj og stræk og elektriske impulser udvikler det sig i princippet som en muskel i kroppen.

Sidenhen har han også opnået patenter i bl.a. Japan og USA. – Det tog os næsten fem år at overbevise den hollandske regering om at give os to millioner euro. Nu er resultaterne meget lovende, men vi mangler stadig midler, fortæller han. – Investorerne er stadig meget skeptiske. Måske vil de vente, til vi har gjort alt forarbejdet, siger han. Willem van Eelen mener ikke, at fremtidens forbrugere vil have noget imod at spise kød fra laboratoriet, tværtimod: – Det er jo bare kød, der har groet et andet sted end på et dyr, der skal slås ihjel, for at vi kan bruge kødet. Og det bliver sundere og billigere. Hvorfor ikke?

BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT 8 % RABAT PÅ SERVICEEFTERSYN 8 %

LEJ BIL MED LO PLUS FORDELE

RABAT

Kom ind til AutoMester, Danmarks største værkstedskæde, og få foretaget dit næste serviceeftersyn. Husk du bibeholder fabriksgarantien på din bil.

RABAT

Over 350 AutoMester værksteder er med i LO Plus. På loplus.dk/automester kan du finde dit nærmeste AutoMester værksted.

Hos Europcar får du adgang til en række kontantrabatter, når du viser dit medlemskort til dit forbund. Du kan også vælge at betale med dit LO Plus Guldkort og få 9 % rabat på billejen.

Læs mere på loplus.dk/automester

SKIFERIEN 2013

RABAT

Bestil din skiferie nu hvor udvalget er størst og de bedste rejser er ledige. Udover LO Plus rabat på 3 % får du også forventningens glæde at se frem til. Bestil din skiferie på www.nortlander.dk og skriv ”LOP” i kampagnekode-feltet. De kan også ringe på 70 10 50 95. Læs mere på loplus.dk/nortlander

Læs mere på loplus.dk/europcar

LO PLUS TANDFORSIKRING

620 kr. pr. år

Det kan være rigtigt dyrt at gå til tandlæge. Især hvis du skal have kroner, broer eller implantater. Tegn derfor LO Plus Tandforsikring for 620 kr. om året og få dækket tandlægeudgifter op til 30.000 kr. om året. Du skal dog selv betale de første 3.000 kr. For at tegne forsikringen skal du være mellem 18 og 65 år. Hvis du ikke har gået regelmæssigt til tandlæge (mindst 1 gang årligt), skal du udfylde et særligt tandstatusskema.

Læs mere på loplus.dk/tand

Få også 15 % rabat på entré og Turpas i Tivoli, Inspiration 6 %, ComputerCity 4,5 %. SE FLERE TILBUD PÅ LOPLUS.DK

Når bagere og kokke gør fælles sag

Af Astrid Westergaard // Foto Ole Risbjerg

I mad&brød i Vejle arbejder bagere og kokke side om side og inspirerer hinanden til at udvikle nye produkter. Alle medarbejdere har desuden kontakt til kunderne og kan rådgive om de produkter, der sælges fra bageriet. I personalerummet hænger der et whiteboard med ordlyden »God dag og god arbejdslyst «. Så er tonen slået an i det utraditionelle bageri i Vejle, mad&brød, hvor den bageruddannede Anne Marie Nielsen fortæller om arbejdsdagen sammen med kolleger, som har en anden faglig baggrund end hende selv. For i bageriet mad&brød er der to bagere og to kokke, og ud over brød langes der salater, tapas og færdige middagsretter over disken – selvfølgelig altid akkompagneret af et godt madbrød. – Det er spændende at have kolleger, som er uddannede kokke, for vi inspireres og lærer en masse af hinanden, fortæller Anne Marie.

Lytter til kunderne Konkret samarbejder bagerne og kokkene om at udarbejde madplaner, og det er ofte her, udviklingen af nye brødprodukter finder sted. – Vi snakker om, hvordan vi kan sammensætte mad og brød, så vi rammer det, kunderne spørger efter, og vi prøver også at overraske og friste kunderne til at prøve noget nyt. Sammen har vi udviklet flere madbrød, bl.a. rosmarinbrød og olivenbrød, som er meget populære hos kunderne, og jeg har kunnet bidrage med mine erfaringer til bl.a. udviklingen af et ciabatta-madbrød med hvidløg og purløg, fortæller Anne Marie. Koldhævet grunddej Grunddejen til brødene kommer fra ho-

substans // 04 // 2012

Anne Marie (th.) og Jonna i gang med at producere nogle af de mellem 12 og 14 forskellige grovbrødsvarianter, der bages hver dag. Desuden bages der syv slags rugbrød.

vedbageriet i Vejle og er en langtids- og koldhævet dej, hvor gærprocessen er sat i stå, og dejen har hvilet koldt i tre dage. – P.A. Andersen er det eneste sted i Danmark, hvor man fremstiller dejen på den måde, og det giver en rigtig god og spændende grunddej at arbejde med, siger Anne Marie. Hun kunne sagtens forestille sig, at det her blev fremtidens bageri. – Vi snakker meget med kunderne om, hvilke råvarer der er i brødet og maden, og hvorfor vi har sammensat det, som vi har. Det kan kunderne godt lide, og det er spændende for os at have den snak.

Vi er der for hinanden Jonna Olsen er uddannet kok og konditor og butikschef i mad&brød. Hun har været med lige siden starten af bageriet i 2010 og ser det som et stort plus at arbejde sammen med andre faguddannede inden for fødevareproduktion. – Vi giver hinanden forskellige fif til, hvordan vi kan lave produkterne, og vi bliver også inspireret af de mange forskellige delikatesser, vi har på hylderne. Fx bruger vi den hjemmelavede pesto-spread i vores sandwich, og kunderne synes, at det er spændende, at vi eksperimenterer med nye produkter, slår Jonna fast.

Bagernes viden har værdi Som bagere er vi nødt til at sælge alle de værdier, vi har, og det er ikke kun brød, men også vores viden og erfaring som fagfolk, siger bagermester P.A. Andersen, som står bag mad&brød i Vejle. – Vi kan ikke slå de store varehuse på prisen hvad angår brød, men vi kan slå dem på kvalitet og personale med faglært baggrund, konstaterer bagermester P.A. Andersen. Den 9. december i 2010 slog han dørene op for et anderledes bageri, som ud over masser af forskellige slags brød også har salater, sandwich, hjemmelavede færdigretter og masser af delikatesser som oste, pølser, chokolade og kaffe på hylderne. For P.A. Andersen er overbevist om, at det er fremtiden at kombinere bagerier med fødevareprodukter som kød og oste. Ud over masser af brød og andet bagværk langes der omkring 150 sandwichflutes med fyld over disken hver dag, der er pænt salg i tapas og salater og rimeligt salg af supper og is.

– Det er sværere at få folk til at købe en færdigret, men det er et princip for mig, at færdigretter skal være af god kvalitet og til at betale, så jeg giver ikke op. Jeg tror på, at det er det rigtige at tilbyde en kvalitetsmiddag med et godt madbrød til samme pris som en pizza, og at det kan lade sig gøre at sælge det i et bageri, siger bagermesteren.

10 jyske bagerier Bagervirksomheden P.A. Andersen omsætter årligt for mellem 40 og 50 mio. kr. De 10 bagerier er fordelt med fire i Vejle, to i Horsens og resten i Børkop, Fredericia, Kolding og Silkeborg. Virksomheden er 112 år, og P.A. Andersen er tredje generation.

– Når kunderne møder fagfolk i bageriet, som kan svare på spørgsmål og lytte til deres ønsker, så bliver det attraktivt at komme i, siger P.A. Andersen. Her med eksempler på et par af de færdigretter, han insisterer på har sin berettigelse, fordi de er fremstillet af råvarer af høj kvalitet.

substans // 04 // 2012

Kvalitet holder – på den lange bane

Det er erfaringen hos Slagter Lund, som præmieres med Slagterprisen 2012 for tradition og nytænkning.

Af Poul Damgård // Foto Søren Zeuth

Tradition og fornyelse. Det emmer let af kliche, når de to begreber stilles sammen. Men i omtalen af københavnske Slagter Lund vil der næppe være indsigelser angående det berettigede i beskrivelsen. Københavnske, nåh ja, her vil fejlfindere påpege, at forretningen i alle sine 60 leveår har ligget samme sted – på Frederiksberg! Men det er nu næppe alle kunderne, som har bopæl i denne særlige kommune i hovedstadsområdet. Og så har Slagter Lund i øvrigt på det seneste udvidet med en afdeling i det trendy københavnermarked Torvehallerne i grænseområdet mellem City, Nørrebro og Østerbro, ligesom udskæring, pølseproduktion og lager er henlagt til Valby.

30 faguddannede medarbejdere, her iblandt to kokke, sørger for at leve op til både tradition og fornyelse. Catering, bestilling over nettet og levering af færdigretter til netsupermarkeder supplerer den traditionelle omgang med kunder, som flokkes i stort tal ved indkøbsdisken. Selv om økonomisk nedgangstid da kan mærkes: Der er vel blevet længere mellem salget af de fire store T-bone-steaks. – Vi ville nok være gået mere frem uden krisen, konkluderer Peter Lund, som heller ikke er i tvivl om, at »kvalitet holder – på den lange bane!« Han er anden af de tre generationer bag forretningen. Hans kone står for administration og bogholderi, en datter har praktisk ansvar for delikatessevarerne.

Kvalitet for de kræsne »Juryen har især vægtet Slagter Lunds ypperlige kvalitet. Alle ansatte er fagudlærte og arbejder med det primære formål, at kunderne altid kan være helt sikre på ensartet høj kvalitet. Derudover er det dyreetiske i højsædet. Og netop det fokus passer glimrende til det kræsne hovedstadssegment, som butikkerne henvender sig til«. Uddrag af Landbrug & Fødevarers begrundelse for at overrække Jan Lund Slagterprisen 2012. Slagterprisen har hermed været uddelt 13 gange. Jan Lund skal prøve at få flere stamkunder i de trendy omgivelser i Torvehallerne.

substans // 04 // 2012

Kvalitet holder – på den lange bane, mener man hos Slagter Lund.

Lund senior i forretningen på Frederiksberg en travl fredag eftermiddag.

Der er lagt kærlighed i tingene, siger Anders Lind Christiansen.

Et fedt sted Og så er der i øvrigt gang i et generationsskifte, hvor sønnen Jan gradvist overtager styringen, både praktisk og formelt. Jan Lund har suppleret slagteruddannelsen med en uddannelse som kok og bl.a. hentet inspiration fra den velrenommerede Søllerød Kro i sin udvikling af konceptet hos Slagter Lund. Det kommer ikke mindst kunderne i Torvehallerne til gode. Her sælges fortrinsvis til impulskunder, som i gennemsnit drager af med to varer, mens stamkunderne dominerer i butikken på Peter Bangs Vej på Frederiksberg, hvor der gennemsnitligt ligger syv-otte forskellige varer i indkøbsnettet, når kunden har afregnet sine indkøb.

Men en af ambitionerne er da at få flere stamkunder i Torvehallerne, fortæller Peter Lund, som fryder sig over tildelingen af Slagterprisen 2012, som forretningen tidligere har været nomineret til.

Jyske bøffer og sjællandsk medister Bøfferne i Slagter Lunds butikker har som levende kvæg oftest græsset på jorder ved Mariager Fjord, mens svinekødet kommer fra Skarresøe på Vestsjælland. Fisk købes fra samarbejdspartnere på Københavns Fisketorv, og frugt og grønt leveres direkte fra det lokale grønttorv.

Selv om Anders Lind Christiansen bor i Faxe og bruger en times tid på at komme på arbejde og det samme på at komme hjem igen, synes han, det er dejligt at møde på jobbet. – Det er rigtig, rigtig fedt at være her. Også fordi der er den historie bag, siger den 24-årige butikslærling, som fremhæver muligheden for at arbejde med så mange forskellige produkter og varer som et stort plus ved uddannelsen hos Slagter Lund, hvor han fik sin plads i oktober sidste år. – Vi laver selv det hele fra bunden. Så jeg ved virkelig, hvad det er, jeg sælger til kunden, når jeg ekspederer. For jeg har også stået i produktionen og fremstillet medister, spegepølser, grillpølser og alt det andet, fortæller Anders. Og tilføjer, at »der er lagt kærlighed i tingene«.

substans // 04 // 2012

Information fra Industriens Pension:

Efterlønnere skal overveje pensionen Industriens Pensions overgang til markedsrente har betydning for efterlønnere, som har mulighed for at vælge mellem to former for regulering af pensionen. Det skal ske senest 15. oktober! Industriens Pension gik 1. december 2011 over til markedsrente. Med markedsrente får medlemmerne med det samme overført hele deres del af det afkast, Industriens Pension opnår af investeringerne. I gode perioder vokser pensionsopsparingen. I dårlige perioder bliver pensionsopsparingen mindre. Medlemmerne får altså en pensionsordning med større udsving, end de har været vant til. Pensionsordningen i Industriens Pension var frem til 1. december 2011 med gennemsnitsrente. Medlemmerne fik hvert år en rente, som Industriens Pension fastsatte. I de gode år blev der sat penge ind på en fælles opsparing, og i de dårlige år blev der taget penge fra den fælles opsparing. På den måde fik medlemmerne en stabil rente, og afkastet af investeringerne det enkelte år havde ikke umiddelbart nogen betydning for pensionen. Når man er pensionist og skal have glæde af sin pension, er der et større behov for stabilitet, så man ved, hvad man får udbetalt. For medlemmer, der nu går på pension, bliver der derfor sat en mindre del af opsparingen til side. Den skal bruges til at udligne udsving i markedsafkastet og bliver derfor udbetalt undervejs i medlemmernes pensionisttilværelse. Det betyder, at pensionen i begyndelsen bliver lidt lavere end ellers, men at den derefter forventes at stige år for år i udbetalingsperioden, så købekraften bevares. Det er anderledes end i dag, hvor medlemmerne som udgangspunkt får den samme pension i alle årene.

substans // 04 // 2012

Kroner

markedsrente

Før

gennemsnitsrente

Alder

Desuden er der sket en ændring i den måde, pensionen vises på. Industriens Pension viser ikke længere det beløb, man får udbetalt i pension, men hvad beløbet vil svare til med dagens priser. Hvis man for eksempel skal på pension om fem år, og priserne stiger med 2 procent om året, så skal man om fem år bruge 1.000 kr. for at købe de varer, der i dag koster 900 kr. Tidligere blev pensionen vist med fremtidige prisstigninger (1.000 kr.). Nu vises, hvad pensionen reelt er værd i dag (900 kr.).

Kroner 1.000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0

n Prisstigning n Værdi

I dag

Om 5 år

Medlemmer over 60 år kan bevare gamle pensionsvilkår Ændringerne betyder samlet set, at nogle medlemmer ser ud til at få væsentligt mindre i pension, end de tidligere har fået oplyst. På den baggrund har Fødevareforbundet NNF aftalt med Industriens Pension, at medlemmer, der var fyldt 60 år den 1. juni 2012 og ikke har fået indbetalt pensionsbidrag fra deres arbejdsgiver efter 1. juni 2012, har mulighed for at gå på pension på de vilkår, der var gældende, inden Industriens Pension skiftede til markedsrente 1. december 2011. Typisk vil medlemmer i denne gruppe være på efterløn. Medlemmer, der ønsker at gå på pension på de vilkår, der var gældende, da pensionsordningen var med gennemsnitsrente, skal give Industriens Pension besked senest 15. oktober 2012.

Svært at sammenligne størrelsen af pensionen Størrelsen af pensionen med gennemsnitsrente kan medlemmerne få et indtryk af ved at se deres pensionsoverblik for 2011, som de fik sendt sidste år. Medlemmerne kan også se det ved at logge ind på Min side med NemID på industrienspension.dk. Det ligger under Mine breve. Størrelsen af pensionen med markedsrente kan medlemmerne se på Min side på den første side, der viser de vigtigste tal om din pensionsordning. Når man sammenligner størrelsen af pensionen med gennemsnitsrente

Så skal der gøres status! Fødevareforbundet NNF holder kongres sidst i september. Her skal bl.a. tages stilling til, hvordan organisationen kan fungere bedre for færre midler.

Til efterlønnere med IP-pension Denne orientering fra Industriens Pension (IP) henvender sig i særlig grad til medlemmer, som er gået på efterløn og endnu ikke er begyndt på at få udbetalt pension. Og som har deres arbejdsmarkedspension placeret i Industriens Pension. Det har langt de fleste, også efterlønnere, for det er kun medlemmer på mejeriområdet, der via overenskomsten har deres arbejdsmarkedspension i et andet selskab.

Bedre for færre kroner! Netop Projekt Fællesskabsløsninger udtrykker en ny udfordring i Fødevareforbundet NNF. Medlemstallet er faldet med omkring 1.500 om året, så det nu er nede på omkring 21.000. Derfor er der færre kontingentkroner at gøre godt med. Og med Projekt Fællesskabsløsninger lægges der op til »at

Af Poul Damgård

og markedsrente, skal man som omtalt ovenfor være opmærksom på, at beløbene er opgjort på to forskellige måder. Det er desværre ikke muligt at vide, om det økonomisk set er bedst for et medlem at blive pensioneret inden udgangen af oktober og få pension med gennemsnitsrente, eller det er bedre at få pension med markedsrente nu eller på et senere tidspunkt. Det afhænger af, hvor højt afkastet bliver af investeringerne, og hvor længe man lever. Desuden skal medlemmerne være opmærksomme på, at valget kan have betydning for, hvor meget man får udbetalt i efterløn, og hvor meget man skal betale i skat. Derfor kan Industriens Pension desværre ikke rådgive medlemmerne om, hvad der er bedst at gøre. Medlemmer, der har spørgsmål om pensionsordningen, er altid velkomne til at ringe til Industriens Pension på 70 33 70 70.

Der skal ransages og gøres status, når 300 delegerede fra det ganske land og diverse brancher mødes til kongres i Fødevareforbundet NNF sidst i september. På kongressen for fire år siden blev der under betegnelsen Nyt NNF opstillet nogle mål, som udmøntede sig i en række ændringer i strukturen, ligesom forbundet skiftede navn og skippede det tunge Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet. »At rykke det enkelte menneske tager tid. Og Nyt NNF blev en længere proces, end jeg havde forventet. Langt hen ad vejen har vi været enige om, hvad der skulle til. Men vi har også hver især skullet finde vore ben i den nye hverdag – ikke mindst de syv »nye« lokalafdelinger. Den proces har vi måttet give tid og plads til«. Sådan udtrykker forbundsformand Ole Wehlast sig i forordet til den skriftlige beretning for kongresperioden 2008-2012. Her giver han også ros til den samlede organisation: »Vi er nået i mål – måske i en lidt anden form end forventet – men vi har rykket os meget og opbygget masser af erfaring. Den skal vi nu bruge i forbindelse med Projekt Fællesskabsløsninger«.

Forbundsformand Ole Wehlast på talerstolen i 2008, hvor kongressen besluttede at skifte navn til Fødevareforbundet NNF.

løfte vores opgaver endnu bedre, end vi gør i dag, men med færre ressourcer«, som det udtrykkes i den skriftlige beretning. En række udvalg har arbejdet med praksis og strategi, hvordan hidtidige mønstre kan brydes op og kræfterne bruges bedre på tværs i organisationen. Det kommer til udtryk i det oplæg, som kongressen skal tage stilling til. Der er naturligvis en række andre emner på dagsordenen under den fire dage lange kongres i forbund og akasse. Den skriftlige beretning kan ses og downloades på nnf.dk. Her finder man også en populærudgave i fotos og korte tekster (denne »pixi-version« er udsendt til alle medlemmer som sampak med dette nummer af Substans). Kongressen finder sted 25.-28. september i Aalborg.

substans // 04 // 2012

rundt om //

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lumbyvej 11 B, 2. th. 5000 Odense C Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-16.00 Tirs. 09.30-16.00 Ons. lukket Tors. 09.30-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

substans // 04 // 2012

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Tir. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tor. 13.00-16.30 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-17.00 Fre. 10.30-14.00

HORSENSVEJLE Kontoret er lukket fredag den 7. september pga. kursus og tirsdag den 25. september pga. kongres i Aalborg. Med venlig hilsen Kjeld Nielsen, formand Forårets/sommerens aktivitetstilbud fra Aktivitetsudvalget Tivoli Friheden: Vi har igen i år fået rabatkuponer til indgangsbilletter og turbånd til Tivoli Friheden. De kan afhentes på afdelingskontoret eller hos tillidsrepræsentanterne fra mandag d. 2. april. Rabat: Indgang barn 90-140 cm 20 kr., indgang voksne og børn over 140 cm 20 kr., turbånd 25 kr. Rabatkuponerne er gratis. Legoland: Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle inviterer medlemmer med ægtefælle/samlever og egne børn/børnebørn under 18 år til Legoland i Billund. Man skal selv køre derud. Billetter kan købes på afdelingskontoret og hos tillidsrepræsentanterne fra man. d. 30. juli. Billetten er gældende til en af følgende datoer: Lørdag d. 25. august eller lørdag d. 1. september. Prisen er kun 150 kr. pr. deltager. Børn fra 0 til og med 2 år gratis. Normalprisen er: 3-12 år 279 kr., 13-64 år 299 kr., over 65 år 279 kr. Hvis man vil have andre med, f.eks. voksne børn/svigerbørn, kan billetter købes til 230 kr. stk. Aktivitetsudvalget Jens Christian

LILLEBÆLT-FYN Sukker/Chokolade/Mejeri, Efterløns- og Pensionistklubben afholder årlig generalforsamling og registrering af medlemmer. Husk at møde op! Onsdag d. 24. oktober 2012 kl. 12.00 med spisning efter generalforsamlingen på adressen Fødevareforbundet NNF, Lumbyvej 11 A, 5000 Odense C. Dagsorden iflg. vedtægterne. Ind-

komne forslag sendes til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen. Af hensyn til madbestilling er tilmelding nødvendig senest d. 15. oktober. Dette kan ske til kasserer Hans Jensen, tlf. 2946 4442, eller formand Carsten Jensen, tlf. 6489 1464, Rosenlunden 29, 5471 Søndersø. Årskontingent kr. 100,- betales ved generalforsamlingen, før vi starter. Vel mødt! P.b.v. Carsten Jensen Familiedag Den 22. september 2012 fra kl. 14.00 – ca. 18.00 afholder Lillebælt-Fyn familiedag på cirkuspladsen på Stationsvej i Odense med Cirkus Dannebrog. Inden forestillingen vil der være mulighed for at se på dyrene. Vi har valgt at køre med først til mølleprincippet, så skynd dig at købe billet. Det bliver en flot dag med et flot show. Programmet kan ses på www. cirkus-dannebrog.dk. Denne store dag kan du og din familie sammen med Fødevareforbundet NNF Fyn opleve for kun 75 kr. pr. person. Billetter kan købes i afdelingen og på de store arbejdspladser fra d. 1. juli 2012. Kontoret i Kolding er ekstraordinært lukket på grund af kongressen tirsdag d. 25. september 2012 og fredag d. 28. september 2012.

NORDJYLLAND Seniorklub Hjørring. Aktivitetskalender: Vi mødes den 1. onsdag hver måned kl. 13.00 på Odinsvej 1, hvor der er muligheder for bankospil, kortspil, udflugter o.l. Planlagte aktiviteter på nuværende tidspunkt: 29. oktober 2012: Bankospil kl. 13.00 på dagcentret Østergade i Hjørring. Klubben giver kaffe og kage. Tilmelding på tlf. 9892 2417 senest den 22. oktober. 5. september 2012: Pakkespil på Odinsvej. Medbring en pakke til ca. 20 kr. 3. oktober 2012 kl. 7.00: Indkøbstur

// rundt om

til Tyskland. Vi kører fra Hjørring kl. 7.00 – klubben giver morgenkaffe, og aftensmad er på Simested Kro. Pris 200 kr. Tilmelding senest den 21. september. 29. oktober 2012: Bankospil kl. 13.00 på dagcentret Østergade i Hjørring. Klubben giver kaffe og kage. Tilmelding på tlf. 9892 2417 senest den 22. oktober. 5. december 2012: Julefrokost i Ørnbøl-centret kl. 18.00. Pris 200,00 kr. Tilmelding på tlf. 9892 2417 senest den 23. november 2012 11. december 2012: Kiks & Biskuits julefrokost, Odinsvej kl. 11.30. Deltagergebyr kr. 50,00. Tilmelding på tlf. 9892 2417 senest den 30. nov. 2012. 13. december 2012: Slagtergruppens julefrokost, Odinsvej kl. 12.00. Deltagergebyr 50.00 kr. Tilmelding på tlf. 9892 2417 senest den 20. november 2012. 2. januar 2013: Pakkespil på Odinsvej i Hjørring. Medbring en pakke til ca. 20 kr. Klubben giver kaffe og kage. 6. februar 2013: Generalforsamling på Odinsvej i Hjørring. Klubben giver kaffe og kage. Husk at Seniorklubbens arrangementer altid er med ledsager. Gem denne seddel, så I husker datoerne. På klubbens vegne Svend Christensen Bestyrelsen Formand: Svend Christensen, tlf. 9892 7009 Næstformand: Ester Hansen, tlf. 9897 5357 Kasserer: Tage Kristensen, tlf. 9892 2417 Bestyrelsesmedlem: Jytte Mathiasen, tlf. 9892 7287 Bestyrelsesmedlem: Inger Jensen, tlf. 9892 6882

SJÆLLAND OG ØERNE Seniorklub i Holbæk Program efteråret 2012: Torsdag den 6. sept. kl. 13.00: Generalforsamling.

Torsdag den 20. sept. kl. 13.00: Bankospil. Torsdag den 4. okt. kl. 12.00: Spisning, 65,00 kr. Tilmelding senest den 6. september. Torsdag den 18. okt. kl. 13.00: Bankospil. Torsdag den 15. nov. kl. 12.00: Spisning, 65,00 kr. Tilmelding senest 4. okt. Torsdag den 29. nov. kl. 13.00: Det store bankospil. Torsdag den 6. dec. kl. 13.00: Juleafslutning. Efterårets store udflugt til Slagelse/Skælskør torsdag den 27. sept. 2012 med afgang fra Holbæk 8.30. Kl. ca. 12.00 skal vi spise på en hyggelig kro i en meget lille havn. Vi må ikke glemme eftermiddagskaffen, som vi også skal have på en hyggelig kro. Alt dette for 200,00 kr., gæster 250,00 kr. Telefonnumre: Formand Flemming Gjøg: 5946 3411/2993 3905. Kasserer Kaj Pedersen: 5927 7192. Sommerhuse: Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne har 6 sommerhuse ved Marielyst på Falster til udlejning i 2012. Der kan hverken tilbydes spa eller pool, men til gengæld en pragtfuld natur og en dejlig badestrand. Husene indeholder 4 sovepladser. Har ovenstående din interesse, kan du kontakte Lone Poulsen på tlf. 3818 6900 for yderligere information.

SYDJYLLAND Afdelingens faglige og arbejdsskadessagsbehandlere er til kongres i perioden 25.-28. september 2012, hvorfor det ikke er muligt at træffe nogen sagsbehandlere i denne periode på kontorerne. Dog læser alle deres mails hver dag, ligesom de aflytter deres mobiltelefoner. På afdelingens vegne Peder Pedersen, afdelingsformand Fødevareforbundet NNF Sydjylland arrangerer weekender, hvor man kan komme til Legoland for kun 100 kr. pr. person, børn i alderen 0-2 er gratis, normal entrepris er på 299 kr. Man kan kun delta-

ge én gang. Der kan købes billetter til ægtefælle/samlever, egne børn eller hjemmeboende børn eller til børnebørn. Weekenden den 15. og 16. september 2012, hvor Ankerstjerne og Xander optræder den 15. september 2012. Billetterne er øremærket til den enkelte weekend, disse kan bestilles hos din tillidsrepræsentant på virksomheden eller afhentes på afdelingskontoret i enten Esbjerg eller Aabenraa, eller de kan købes i forbindelse med afdelingens butiksbesøg. Program for Fødevareforbundet NNFs Pensionist- og Efterlønsklub Haderslev. Anden halvdel af 2012: Udflugt med »Helene« til Årø tirsdag den 4. september. Afgang fra Honnørkajen, Haderslev Havn, kl. 10.00. Vi går om bord på Helene, hvor der serveres en kop kaffe og et rundstykke, mens der sejles ad den smukke Haderslev Fjord de 14 kilometer ud til øen Årø med ankomst kl. 11.30. Efter ankomsten til Årø er der en guidet rundtur på øen (ca. 45 min.). Kl. 12.30 sejles der retur til Haderslev med ankomst kl. 14.00. På hjemturen serveres der 3 håndmadder. Egenbetalingen er 100 kr. pr. person, som inkluderer sejlads, kaffe med rundstykke og 3 håndmadder på hjemturen. Drikkevarer: Øl eller vand for egen regning. Sidste tilmelding er onsdag den 27. juni (der er et begrænset antal pladser). Bowling onsdag den 19. sept. kl. 17.00. Vi bowler i Bowlingcentret på Vinkelvej i Haderslev fra kl. 17.00 til kl. 18.00 (kom 20 min. før). Vi spiller med rød kegle. Efter bowlingen er der dækket op med det store »tagselvbord«. Alt dette for kun 100 kr. pr. person. Tilmelding senest onsdag den 5. september. Besøg på Fighter Wing Skrydstrup (Flyvestation Skrydstrup) onsdag den 10. oktober kl. 10.00. Vi kører fra Hertug Hans Plads kl. 09.15 og mødes ved hovedindgangen. Programmet: Besøg ved redningshelikopter, besigtigelse af F-16, frokost i Cafeteriet, besøg ved Brand- og redningstjenesten. Besøget slutter kl. ca. 14.00. Pris pr. deltager 100 kr. (kørsel og fro-

kost). Drikkevarer er for egen regning. Tilmelding senest fredag den 14. sept. Er der nogen, der mangler kørelejlighed, så sig det ved tilmelding. Julebanko! Onsdag den 21. november kl. 14.00 på Bispen i Haderslev i lokale 11 og 12 på 1. sal. Vi spiller om 20 fine gevinster og 3 fine købmandskurve. Der er også sidegevinster. I pausen får vi kaffe/te og kage. Der kan købes øl og vand. Sidste tilmelding torsdag den 1. november. Kom og få en hyggelig eftermiddag. P.k.v. Walter Rostermund

ØSTJYLLAND Kontoret i Aarhus er lukket fredag d. 7. september pga. kursus. Torsdag den 27. september fra kl. 12.00 og fredag den 28. september lukket hele dagen pga. kongres. Med venlig hilsen Flemming Hansen, afdelingsformand Fødevareforbundet NNFs Efterløns- og pensionistklub Randers: Torsdag den 20. september kl. 14.00 i Fritidscentret, Vestergade 15, Randers. »Anden verdenskrig set fra et barns synspunkt«. Lissy Sørensen, Struer, vil komme og fortælle herom. Lissy Sørensens far var medlem af Hvidstengruppen og blev som andre henrettet af tyskerne. Kom og hør om hendes oplevelser i den forbindelse. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 14. september. Torsdag den 18. oktober kl. 13.00: Bankospil. Som tidligere år afholdes også i år bankospil med sædvanlige fine gevinster. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 15. oktober. P.k.v. Bøggild Christensen

substans // 04 // 2012

// ajour Flere økogrise

Farvel til et fagligt liv med omvæltninger Johnna Nielsen kan se tilbage på mange udfordringer efter 14 år som tillidsrepræsentant hos Gøl/Tulip i Svenstrup – Jeg kan ikke sige, der er en lettelse at stoppe, for jeg har aldrig været ked af at gå på arbejde. Men vemodigt er det da. Med Johnna Nielsens overgang til efterløn har Fødevareforbundet NNF mistet et af arbejdspladsernes faglige fyrtårne. Efter 14 år som tillidsrepræsentant på Tulip – tidligere Gøl – i Svenstrup ved Aalborg er det slut med både det lokale tillidsmandsarbejde og en påskønnet indsats for det landsdækkende faglige arbejde for det fødevareindustrielle område. Nu skal tiden bruges på for eksempel at gå til engelsk, lære noget mere om it, læse nogle flere bøger. Og måske tage en helt ny udfordring op gennem frivilligt arbejde med misbrugere. Udfordringer har det ikke skortet på i tiden med det faglige arbejde. Drastisk var overgangen fra det privatejede Gøl til koncernkonceptet i Tulip. – Der skulle fyres 300 kolleger, og vi gik fra timeløn til akkord. Folk skulle lave noget mere, men tjente også mere. Det var i det hele taget en stor omvæltning, husker Johnna Nielsen, der aldrig er blevet fan af akkordsystemet. Blandt de positive erfaringer i omvæltningen fra privat til koncern var, at »nogle ting lettere kunne forhandles«. Men i øvrigt er det absolut ikke blevet lettere at være tillidsrepræsentant, konkluderer Johnna. Blandt andet fordi holdningen til selve dette at være medlem af en fagforening har ændret sig, så det ikke er den samme selvfølge som tidligere. – Her er måske noget, vores generation har forsømt at fortælle vores ottende vidundere af børn om, funderer Johnna Nielsen efter 32 år på arbejdspladsen i Svenstrup. – PD

– Kom bare med flere økologiske grise. Vi skal nok få dem slagtet. Og bliver vi presset, sendes de traditionelle grise til andre af Danish Crowns slagterier, siger fabrikschef Kaj Meldgaard, Danish Crown i Herning. Når man forventer flere slagtninger af økogrise i Herning, skyldes det, at fødevareminister Mette Gjerskov har meldt ud, at støtten til investeringer i økologisk jordbrug skal hæves. Hun forventer at komme med 80 millioner støttekroner frem til 2020. Det skaber glæde hos den daglige leder af slagteriet Friland, Randi Kok. Hidtil har det nemlig knebet med at få danske økogrise nok til slagtning, fordi landmændene ikke har kunnet få finansieret en omlægning til økologisk produktion. Frilands økosvin slagtes udelukkende på Danish Crown i Herning. – Efterspørgslen på økologisk svinekød er stor. Derfor må Friland lige nu opkøbe svenske svin for at følge med efterspørgslen fra udlandet. De danske forbrugere får kun dansk produceret økokød, siger Randi Kok. Friland slagter i år omkring 100.000 danske økosvin. Randi Kok forventer, at tallet det næste år vil – gje stige til op mod 130.000.

Johnna Nielsen er gået på efterløn efter 32 år på arbejdspladsen i Svenstrup.

Det øgede antal slagtninger af økogrise er med til at sikre beskæftigelsen i Herning.

substans // 04 // 2012

Fri Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

Nanna med far på single-camping

Det kan være svært at få ferien til at gå op i en højere enhed, når man er single-far og på førtidspension. Men den tidligere bager og konditor, Torben Krog, 47, fra Skive, har fundet løsningen: Han tager på camping med datteren Nanna på 14 år arrangeret af netværket Singleplus. På sitet singleplus.dk kan single-forældre med børn, nyskilte eller folk, som er på vej gennem en skilsmisse, støtte hinanden med råd og vejledning. Og så har man mulighed for at tilmelde sig forskellige arrangementer rundt om i landet, bl.a. campingferie. Ikke dating – Singleplus.dk er ikke en dating-side. Det er et socialt forum, fortæller Torben Krog, der opfordrer kolleger til at fastholde og gerne udvide deres sociale netværk, selv om de ikke længere er på arbejdsmarkedet. Torben er uddannet bager og konditor. Senest var han ansat som mester i Føtex i Skive, men blev i 2007 opereret i ryggen. Det stod dog hurtigt klart, at han ikke kunne vende tilbage til sit arbejde efter operationen. I stedet fik han tilkendt førtidspension. Desuden blev han skilt. – Man mister sin identitet, når man ikke har et arbejde, og det er utrolig let blot at læne sig tilbage i sofaen og have ondt af sig selv. Men det forværres din situation kun af. Derfor tilmeldte jeg mig netværket Singleplus, så jeg har ligesindede at debattere og samles med.

Torben Krog er på single-camping med sin 14-årige datter Nanna. De får begge styrket deres sociale netværk.

Kontakt til kolleger Men Torben Krog har ikke sluppet kontakten til kollegerne i bageriet i Føtex i Skive. – Da jeg blev tilbudt at arbejde to timer om dagen på kontoret i bageriet, var det som at vinde i lotteriet. Nu er jeg dagligt i kontakt med mine gamle kolleger, og det betyder virkelig meget for mig. – Og så er det dejligt at komme på single-camping med min datter, Nanna. Vi skal helt sikkert også med næste år. Det styrker vores netværk, siger Torben Krog. Arrangementet finder sted på Grønninghoved Strand Camping i Sjølund syd for Kolding. Læs mere på www.singleplus.dk

substans // 04 // 2012

KÆRLIGHED FIK MÅL

STIRRE LAKERER

HCAROMAN

RADIUS LIGEDAN

DEN MØRKE TID PERFEKT FJOLS GRAM SYDVEST RESTAURANT SØ I USA STEDORD NEMME TAGMATERIALE YDERLIGERE

S A N G F O R E N I N G S M E D L E M

O M E L E T

LÆREANSTALT INTET

N A D A

VASKEMIDDEL SHOW

V A R I E T E

M O T O R

KAPUT BLOMST

A S T E R S

HUGGER FORFATTER

D I G T E R

GNA- MOTIONSVEN EVENT I OKT.

M E R U R T E D3 M E N I S I T U K5 A D G E T E N E L Ø D Æ B E N E M8 S T E E N Y T T E R N I E S

SE TIL SIDEN

LÆSESTOF TILLIGE

HILSEN

TRAVE DANSK BY

BIORD

ALTSÅ FRANSK VAND

PUBLICEREDE GRØNSAGEN

BIKINITOP MAN

KÆRLIG

KLISTER

HUSKES DARJEELING

SYNGESPIL UNDERVISER

MAGELØS BAKKE

BYRDE SVÆKKET

BAGEUDSTYR NABOER SKÆRME PÅSTANDE

RUTTE BEMÆRKE

SENERE DRENGENAVN

FRUGT I GENEVER ARTE

RØG ÆGTEFOLK

DRIKKER LIDT JAP. MØNT

FLINK SÅR

ITAL. LIKØR STOK

VERDENSDEL DA. FORF.

DEL AF RIGET SORBET

KASTEDE

STRØM- DEASIA- BEFJELD- STYRKETÆNDT TISK SEJRE SIDE MÅL KADE TEMPEL

S A L A T O K R I2 M I N E P Å L E4 R G E R E R U O V E R D E M I Ø M N K A6 L D E U N I K Å G M7 Å L S L E L Æ E F T E R E R E N E D O S R I P P E R A11 F R I K O R Ø F Ø T R Å T T12 R E D G GUF AF BRØDOG KAGERESTER MED SPRUT I

PULVER

UMODERNE ANTAL

MEN

I FRONT SPISTE

UKOGT ELLER HÅRDKOGT

BILLYD

FORÆRE

Kodeord blad nr. 3/2012: LAMMESTEGENE Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 24. september 2012. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet. Udtrukne vindere blad nr. 3/2012: Ronald Kjøller, Petersborgvænget 32, 1, 3400 Hillerød. Elin Johansen, Kjærslund 5, st.th., 8260 Viby J. Torben Hansen, Gartnerparken 14, 4654 Faxe Ladeplads.

substans // 04 // 2012

Kodeord: Indsendt af: Gade: Postnr. og by: Fødselsdato:

P A G O D E

BAGERIUDSTYR NEDBØR

S N E

KRONER

LYSE DRIKKE

SLAGS

LATTER

VARMT MÅBE

POKKERS SENEDE

GYSE GÅR OG ROKKER

SKALDYR KORT

ROBÅD MARK

TALORD RUSS. SØ

KENDT SEJLSPIRI- BÅD TUSMÆRKE STED FOR ROM EPOKE

B A C A R D I

ANTI

S K R I L R O M Å S O H E D G A V L I S O V N E R E J E I E S K E K N O E G N Æ R E9 R10 E G A M P A Æ S T Y T V E HAVE GL. PLADE

SÆR STOPFULDE

SKOLEALDER

simmer.dk

Løsning på opgave 3

x-ord

RYGEMAOST BAS ÆGGERET SKINE MED BL.A. RADISER AGURK 1 PURLØG

TEMPOET

TROTYL

F A R T E N

T N T PÅBUD

D E K E R G E E T R G J E E N R I

KALIUM HJULDELE

BEGAVELSE

STEDORD

LØNTILBAGEHOLDENHED ELEVTILGANG.IRREALE VOVE.MIAV.FAN.OMMER EP.THISTED.NJET.SF. BLY.YT..BASSEN.STAT RUELSE..OLIE.SKØRNE ØKSE.RANDEN.MOR.ETB DK.TREMA.REJEMAD.ER SET.UDARTE.UD..IVRE PRESSER.ENGLE..NI.V O.ENE.EGN.RIDEHESTE LIRE.STREGE.ENØRER IS.ELITE.ÅLE.TRE.ÆR TOEDE.OVER.SAR.DUGE ILDEDE.EMDE.REGERET KED.EVERT.JUICE.... ERIK.NU.EJENDOM.... REKREERE.ERG.TY.... ERE.DRONER.EGET....

Illustration Lars-Ole Nejstgaard

Dagens arbejdskamp:

Vågn til kamp af jer dvale … Hvis Krifa og Kristelig Arbejdsgiverforening får held til at gennemtrumfe deres overenskomster, sætter vi den danske model over styr, og lønmodtagerne mister stille og roligt muligheden for at fastholde helt centrale goder som retten til pension, et anstændigt lønniveau, løn under sygdom, 37-timersarbejdsuge osv. Jeg hverken kan eller vil acceptere, at det danske arbejdsmarked – vores arbejdsliv! – bliver overtaget af gule forretninger, der udelukkende har profit for øje. Sagen om Vejlegården har med al ønskelig tydelighed bevist, at selv om kunderne hos Krifa slipper med et billigere kontingent, så er det først og fremmest arbejdsgiverne, der scorer kassen ved at erstatte vores overenskomster med de kristelige forretningers discounttilbud. Om tre uger mødes hundredvis af tillidsrepræsentanter til Fødevareforbundet NNFs kongres. I Fødevareforbundet NNF er det nemlig medlemmernes ve og vel, det gælder, og derfor er det medlemmerne, der bestemmer. Når det kommer til kampen om det danske arbejdsmarked, er det lønmodtagerne, der bestemmer! Og hvis vi ønsker at bibeholde de goder, vi nyder godt af i dag, så er det nu, der skal kæmpes. Ikke kun på de bonede gulve i København, men ude hos jer. Det er på arbejdspladserne, kampen skal udkæmpes og vindes. Så vågn til kamp af jer dvale, og lad os alle sammen stå værn om vores rigtige overenskomster!

Illustration Lars-Ole Nejstgaard

Det er jo faktisk en drømmesituation for fagbevægelsen. Overalt diskuteres fagbevægelsens omdrejningspunkt og hjertebarn; retten til overenskomster. Mens langt de fleste danskere og ikke mindst medierne i årtier har overladt kampene på arbejdsmarkedet til arbejdsmarkedets parter, så er alle mand nu af huse og diskuterer overenskomster og fagforeninger i ét væk. Sagen om restauratøren fra Vejlegården, der skiftede overenskomsten mellem 3F og Horesta ud med en langt billigere overenskomst mellem Krifa og Kristelig Arbejdsgiverforening, har tordnet i medierne gennem hele agurketiden. Men desværre har sagen vist, at alt for mange danskere, journalister og ikke mindst politikere er parate til at sælge lønmodtagernes tilkæmpede goder til fordel for …? Ja, til fordel for hvad? For mig er sagen klar; 3Fs kamp om retten til at tegne overenskomst for medarbejderne på Vejlegården handler i bund og grund om kampen for det arbejdsmarked, som vi har værnet om og udviklet i mere end 100 år. Den danske model, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere i forbindelse med overenskomstforhandlinger regulerer forholdene på arbejdsmarkedet, mens politikerne blander sig udenom, har givet os et arbejdsmarked, der sikrer ordentlige forhold for lønmodtagerne. Arbejdsgiverne får til gengæld den fleksibilitet, der sætter os foran i konkurrencen med udlandet hvad det angår.

af Kjeld Nielsen, afdelingsformand for Fødevareforbundet nnf Horsens-Vejle

substans // 04 // 2012

Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Det lille mejeri holder på traditionerne

Det er Ole Ditlev Kristensens arbejde at vende de unge oste. – De er nærmest som mine børn, siger han.

Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard

På Ingstrup Mejeri plejes ostene med stor kærlighed, nøjagtig som for 122 år siden, da mejeriet blev grundlagt – Det kan godt være, at vi er lidt gammeldags. Men ostene skal altså passes, som var de små børn. De skal have masser af kærlighed. Jeg følger ostene, fra de er hvalpe, til de bliver teenagere, og igen når de er klar til salg, siger Ole Ditlev Kristensen, mens han med sikkert håndelag vender de unge oste på lageret. Ole Ditlev Kristensen har arbejdet på mejeriet i Ingstrup i Vendsyssel i nu 40 år. Og selv om han er fyldt 63 år, så har han ingen planer om at forlade sit gode arbejde og gå på pension. Ingstrup Mejeri, der blev etableret i 1890, har de senere år ført en lidt omtumlet tilværelse. Det endte med, at de fem ansatte skød penge ind i deres arbejdsplads som supplement til det, som fire investorer – en mælkeproducent, en ostegrosserer, en virksomhedsøkonom og en mejeriuddannet – overtog mejeriet for. – Mejeriet er jo ikke »bare« en arbejdsplads. Det er midtpunktet i vores lille by.

Vi trækker masser af lokale og turister til, som køber vores ost. Vi har jo også over 120 års erfaring. Og selv om verden har ændret sig en del i de mange år, så er ostene stort set, som de altid har været. Man føler det, når man får osten i munden. Det er smagen af »dengang«, siger Ole Ditlev Kristensen. Ingstrup Mejeri er et af de mindste ostemejerier i Danmark.

Modnes i bunker Man fremstiller mest af den traditionelle Danbo. Det sker i åbne ostekar med osteklæder. De unge oste starter modningen på mejeriet, og den specielle variant bliver modnet færdig i en bunker fra krigens tid. Da medarbejderne og de fire investorer købte mejeriet i 2006, satte de produktionen ned til en tredjedel. – Hvis vi med den formindskede produktion kunne få sorte tal på bundlinjen, så var Ingstrup Mejeris fremtid som ar-

bejdsplads sikret. Nu er produktionen sat op, og der er ansat yderligere to medarbejdere. Og der er fortsat ingen røde tal. Vi har dog ikke ønsker om at blive større, siger den daglige leder Søren Hansen, som også er en af investorerne. Han er mejeriuddannet og har en fortid hos bl.a. Hirtshals Mejeri. Mejeriet har et udsalg, og kunderne kommer langvejs fra. – Butikken er en af grundpillerne på mejeriet. Folk er kommet gennem generationer, siger Søren Hansen. Da Ole Ditlev Kristensen begyndte på mejeriet for nu 40 år siden, havde man 218 leverandører. I dag har man én, nemlig Vrejlev Kloster. Desuden køber man mælk på det åbne marked. I alt indvejes der omkring fem millioner kilo mælk om året. En mindre del bruges til smør. To til tre dage om ugen fyldes ostekarrene, og en ny produktion begynder. Medarbejderne er meget fleksible og kan gå ind på alle pladser.