Substans 06 2010 by Fødevareforbundet NNF

substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 06 // 2010

TR og direktør enige:

Ned med fedt afgiften! SIDE 4-8

TEMA //

Arbejde uden grænser

Uddannelses benspænd for fyrede

SIDE 12-23

SIDE 28-29

oles // Kampen går videre! substans

Her i november havde jeg lejlighed til at mødes med EUs kommissær for social- og beskæftigelsesområdet. Det skete i min egenskab af præsident for de europæiske fødevarearbejdere i den europæiske faglige sammenslutning EFFAT. Vi fra lønmodtagersiden havde selskab af repræsentanter for vores europæiske arbejdsgivere.

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 06 // 2010

TR og direktør enige:

Ned med fedt AfgifteN!

Og det var godt nok tankevækkende at høre en højtstående fransk arbejdsgiver beklage sig til EUs ypperste person på området over, at Frankrig lider under den ulige konkurrence fra Tyskland. I kraft af den sociale dumping, der undergraver det tyske arbejdsmarked, er de tyske kødproducenter i stand til at producere omkring 400 kroner billigere pr. ton end franskmændene, lød den franske beklagelse.

SIDE 4-8

TEMA //

Arbejde uden grænser

Uddannelses benspænd for fyrede

SIDE 12-23

SIDE 28-29

Fedtafgiften er en desperat statslig pengemaskine, der koster arbejdspladser og ikke gør én dansker sundere, advarer tillidsrepræsentanten og hans administrerende direktør på Carletti i Århus. (Foto Kissen Møller Hansen) p01_Forside.indd 1

08/12/10 13.51

Medlem af

Indleveret til Postvæsenet den 13.12.2010 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Oplag 28.200 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20

Det betyder, at de franske arbejdsgivere i stigende grad forsøger at flytte produktionen til Tyskland med tab af arbejdspladser i Frankrig til følge. Og det syntes repræsentanten for de franske arbejdsgivere altså ikke særlig godt om. Tænk hvis vi kunne opleve ledelsen for de danske arbejdsgivere – i DI og fra Danish Crown – komme med lignende beklagelser over for toppen af EU! For den franske situation er jo helt parallel med den danske. Det kunne jeg da godt have som et fromt nytårsønske.

Kampen mod social dumping vil også i det nye år være en kæmpe udfordring for Føde vareforbundet NNF.

Men den opbakning til at kæmpe mod den sociale dumping skal vi næppe vente herhjemme. Vores arbejdsgiveres mest markante tiltag har været at kræve lønnedgang for vores medlemmer. Samtidig med at de fortsat flytter arbejdspladser til Tyskland. Nu skal man selvfølgelig heller ikke tro, at et møde med EU-kommissæren – om end han er absolut lydhør og forstår vores beklagelser – i sig selv løser problemerne med social dumping. Men det er nu engang en problematik, som er så grænseoverskridende, at den kalder på grænseoverskridende løsninger. Derfor spiller EU en så væsentlig rolle. Derfor er der en lige linje fra de fabriksgulve i Danmark, som lægges øde, fordi produktionen flyttes til Tyskland for at blive udført af lavt betalte østeuropæiske kolonnearbejdere, og til de bonede gulve hos EU-Kommissionen i Bruxelles. Kampen mod social dumping vil også i det nye år være en kæmpe udfordring for Fødevareforbundet NNF. Og et emne, som vi fortsat bærer med ind i LO-fagbevægelsens kampagne Tag Danmark alvorligt, som skal bane vejen for en ny politisk linje i Danmark. Det forudsætter så en ny regering, og det tror jeg også, vi får i løbet af det kommende år. Selv en ny regering kan ikke alene løse problemet med social dumping. Men den kan i hvert fald være mere fremsynet og samarbejdsvillig end den nuværende VK-regering, som jo er kommet til magten ved hjælp af økonomiske tilskud fra de danske arbejdsgivere.

Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Og med den udgangsreplik for 2010 vil jeg ønske medlemmer og alle andre læsere en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår!

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

Med venlig hilsen

substans // 06 // 2010

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

Fedtafgift koster arbejdspladser TEMA side 4-8

Arbejde uden grænser: TEMA side 12-23 Den allersidste Prince side 24-27

Uddannelsesbenspænd for fyrede Side 28-29

Julen kræver tonsvis af medisterpølse Side 32-33

4-8 Øvrige sider Ajour 10, 11, 38

Rundt om 42

Gang i OK 2011 30

... Og her kommer Eskild fra Svendborg 45

Julebagningen begynder i oktober 34 Aktuelt om A-kasse 36 Ajour 22, 40 Budget 2011 39 Kontingentpriser 2011 40 Framelding af partistøtte 41

Krydsord 46 Fagligt talt: Urimeligt gok i nøden til ufaglærte 47

Støjberg slagter arbejdsmiljøet Side 31

Bagsiden: Faldt livløs om under kursus 48 substans // 06 // 2010

Tema: Fedtafgift koster arbejdspladser

Fedtafgift er regeringens dummebøde til danskerne Af Pia Rosager

LOVSJUSK. Sundhedsforskere, økonomer og erhvervsliv rejser massiv kritik af regeringens nye skat på mad – fedtafgiften – der skal træde i kraft 1. juli. Forbundsformand Ole Wehlast kalder fedtafgiften for regeringens dummebøde til danskerne. Børnenes sunde madpakker med radmager filet, fedtfattig ost og leverpostej fra den grønne slagter på rugbrød bliver hårdere afgiftsbelagt end hvidt brød med syltetøj, hvis regeringen trumfer sin nye fedtafgift igennem 1. juli 2011. For »pengene skal ind«, indrømmede skatteminister Troels Lund Poulsen (V) i Magasinet Penge i oktober, da han blev stillet over for massiv kritik af regeringens bebudede fedtafgift. Forårets skattelettelser til de rigeste skal nu finansieres. Og står det til regeringen, skal det ske ved, at alle danskere skal til at betale skat på en meget stor del af deres mad. Regeringen forsøger godt nok at sælge den kommende fedtafgift på, at det er en god gerning for at rette op på, at danskerne spiser for fedt og lever for kort.

Ingen sundhedseffekt Men sundhedseksperter, økonomer, slagteribranchen, mejeribranchen og de øvrige fødevareerhverv står i kø med beregninger og forskning, der viser, at fedtafgiften meget vel kan have den stik modsatte effekt: Afgiften risikerer at forkorte danskernes liv frem for at forlænge det. Blandt andet fordi en del producenter nu vil tilsætte forskellige stoffer, som ingen kender effekten af. Og fordi selv de nøglehulsmærkede sunde fødevarer bliver dyrere, så de fattigste danskere med dårligst helbred og kortest levetid kan blive nødsaget til at købe billigere og federe produkter.

substans // 06 // 2010

Fedtafgiften er nemlig skruet så grotesk sammen, at den afgiftsbelægger magre danske grise som var de fede amerikanske svin. Og afgiften lægges på råvaren – ikke på det produkt, forbrugeren rent faktisk møder i kølediskene.

Sunde danske fødevarer gøres til grin Derfor bliver danske virksomheders årelange produktudvikling af sunde, fedtfattige varer til grin til skade for konkurrenceevnen over for udlandet og med stor risiko for flere danske afskedigelser. Fødevareforbundet NNF har flere gange advaret mod den bebudede fedtafgift. – At presse en madskat uden sundhedseffekt ned over hovedet på danskerne på noget så livsnødvendigt som deres fødevarer er politisk makværk. Det er desværre endnu et eksempel på, at regeringen uddeler vilkårlige dummebøder for at finansiere forårets skattelettelser, siger Ole Wehlast.

Frygter tab af danske arbejdspladser Ole Wehlast opfordrer på det kraftigste til modstand mod, at fedtafgiften indføres. – Den eneste sikre virkning vil være tab af danske arbejdspladser, fordi en afgift alene indført i Danmark ikke kan undgå at skade de danske virksomheders konkurrenceevne, siger Ole Wehlast. – Derimod skal forbrugerne nok få fat i produkterne, i sidste ende ved at indkøbe

de afgiftspålagte produkter i udlandet. Det har vi allerede set med salget af alkohol, cigaretter, sodavand og sukker og chokolade, siden regeringen lagde yderligere afgifter på disse varer 1. januar i år. Forbundet er enig i formålet med lovforslaget, nemlig at tilskynde til bedre kostvaner og dermed styrke befolkningens sundhed, men mener, at en afgift på mættet fedt er absolut uegnet som middel. I sit høringssvar til Skatteministeriet henviser forbundet til Forebyggelseskommissionens udtalelser, som er gengivet i bemærkningerne til lovforslaget. Forebyggelseskommissionen peger bl.a. på, at en fedtafgift vil have en meget begrænset virkning på forbruget af fedt, men i øvrigt vil give betydelige administrative byrder og øge omkostningerne for udvalgte erhverv.

To ud af tre danskere imod – Vi vil gerne medvirke til at øge folkesundheden. Men det skal ske gennem kampagner og oplysning. Det er fuldstændig grotesk at lade fødevarer rykke op i afgifternes øverste strafliga på linje med alkohol og cigaretter. En ensidig dansk indførelse af en fedtafgift – som efter eksperternes opfattelse ikke har nogen virkning, og som er vanskelig og dyr at administrere – vil svække de danske virksomheders konkurrenceevne. To ud af tre danskere synes, at regeringens fedtafgift er en dårlig idé. De tror ikke, afgiften vil forbedre sundheden, ifølge en undersøgelse fra Landbrug og Fødevarer.

Ufedt!

side

Af Gitte Skov

Den bebudede fed tafgift er møntet på fede madvare men fordyrer og r, så fedtfattigt kød og pålæg.

substans // 06 // 2010

Tema: Fedtafgift koster arbejdspladser

Fedtafgift under kraftig beskydning fra en tillidsmand og hans direktør FARLIG MADSKAT. Fedtafgiften er en ny skat på mad og en desperat statslig pengemaskine, der koster arbejdspladser og ikke gør én dansker sundere, advarer tillidsrepræsentanten og hans administrerende direktør på Carletti i Århus. De ved, hvad de taler om, for de har allerede mærket de triste »resultater« af dette års afgiftsforhøjelse på sukker og chokolade.

Er regeringens politiske dagsorden at nedlægge alle industriarbejdspladser i Danmark?

er så ekstremt politisk makværk, at kun ét er sikkert som amen i kirken her op til jul:

Det ser sådan ud med planerne om at indføre en ny skat på mad – den såkaldte fedtafgift – 1. juli til næste år. En skat, der

Danske fødevarevirksomheder og industriarbejdere taber konkurrencekraft og arbejdspladser til udlandet, og regerin-

substans // 06 // 2010

gen har ingen dokumentation for, at det gør danskerne et hak sundere! Som chokoladevirksomhed har vi på Carletti allerede været prøveklud for forløberen til fedtafgiften – nemlig regeringens indførelse af en ny afgift på sukker og chokolade den 1. januar 2010. Som tillidsrepræsentant har jeg oplevet, hvor skræmmende få effekter det har haft på danskernes forbrug. Til gengæld har det været ødelæggende for branchens konkurrencedygtighed og en trussel mod danske arbejdspladser. Carlettis administrerende direktør, Niels Petersen, er interviewet til mit indlæg her. Hans svar fremgår i de indsatte bokse.

Har afgifts- og sundheds politikken påvirket salget af slik og chokolade?

Ja, i de sidste 3 år er forbruget/salget af slik og chokolade faldet i Danmark. Til gengæld er grænsehandlen steget markant. Niels Petersen, administrerende direktør, Carletti

Den nye afgift på sukker og chokolade skulle have skaffet ca. 400 millioner kr. ekstra til statskassen i afgifter. Men allerede i september stod det klart, at den nye forbrugerskat tegner til at blive en dundrende fiasko. Afgiften har ført til faldende salg af danskproducerede varer og stigende grænsehandel – og der er udsigt til et nettounderskud på ca. 343 millioner. Så den forventede indtægt på 400 millioner var allerede i september tæt på at være reduceret til nul og niks. Afgiften har ikke gjort forbrugerne sundere. Nettoforbruget af slik og chokolade er ikke faldet væsentligt, hvis man regner det danske forbrug sammen med grænsehandlen og ulovlig handel. I rapporten »Status over grænsehandel« fremgår det, at salget i grænsebutikkerne tværtimod er steget.

Hvordan vil den ny fedtafgift påvirke Carletti?

Det vil få meget store negative konsekvenser. Vi vil blive presset meget mere, end vi er i forvejen, af udenlandske producenter, øget grænsehandel, ulovlig import og tab af arbejdspladser, og det kan komme til at dreje sig om mange. Det vil med tiden så også betyde, at virksomhederne vil flytte deres produktion ud, og på sigt flytter også produktudviklingen og funktionærarbejdspladserne med. Der er ikke noget, der taler for, at vi er bedre til at produktudvikle, sælge, administrere m.v. i forhold til polakker, indere og kinesere. Det bliver en negativ spiral, hvor samfundet vil tabe mange penge, som industrien i Danmark bidrager med i dag. Der er nogle, som skal komme med penge, så den offentlige sektor bliver holdt i gang. Niels Petersen, administrerende direktør, Carletti

Og danskerne køber i stigende grad også andre varer med, når de nu alligevel har spændt traileren på bilen og er kørt til grænsebutikkerne. Momsen på 15-17 % på almindelige dagligvarer i Tyskland er nemlig langt lavere end den danske europarekord i moms på 25 %. Samtidig er der sket en eksplosion i salget af sodavand ved grænsen. Det var vel næppe den politiske hensigt? I »Status over grænsehandel« fra maj 2010 viser tal fra Bryggeriforeningen til Forebyggelseskommissionen, at grænsehandlen er steget fra 30 millioner liter sodavand i 2000 til 95 millioner liter i 2007. Det svarer til en stigning på 316 %! Og det er ikke kun salget af sodavand, der stiger i grænsebutikkerne, men også salget af slik, chokolade, øl, alkohol og tobak. Så vi er godt i gang med at tabe arbejdspladser til udlandet og dermed også store skatteindtægter til statskassen.

Grotesk konkurrenceforvridende afgifter Danske virksomheder kæmper allerede i dag en ulige konkurrencekamp mod virksomheder i andre lande. Og det er vel næppe flere fyringer, virksomhedslukninger og udflytning af arbejdspladser, vi har brug for, hvis der skal indtægter i statskassen? Danmark har den højeste moms på fødevarer i hele EU – 25 %. Danmark er samtidig det eneste land i EU, der har en afgift på chokolade- og sukkervarer. Og 1. juli 2011 vil regeringen så ydermere gøre Danmark til det eneste land i EU med afgift på mættet fedt! Det vil skabe yderligere tab af danske arbejdspladser, fordi handlen med afgiftsbelastede varer flytter over grænsen, og handlen med ulovlige varer, der unddrager sig skat, moms og afgifter, vil stige.

Har Carletti mærket, at forbrugsmønsteret er forandret på slik og chokolade?

Af Morten Rasmussen, tillidsrepræsentant på Carletti // Foto Kissen Møller Hansen

Erfaringerne skræmmer

Ja, salget på det danske marked er vigende og salg i grænsekiosker og grænsesupermarkeder stigende. Det er mærkeligt at tænke på, at vi flytter handlen ud af landet og mister indtjening i Danmark, der kan bidrage til den fælles kasse. Niels Petersen, administrerende direktør, Carletti

Ingen dokumenteret sundhedseffekt Og dét er ikke med til at gøre danskerne sundere, tværtimod. For der bliver mindre skatte- og afgiftskroner til at dække de udgifter, som det danske samfund har behov for for at forbedre folkesundheden. Samtidig er der ikke overbevisende forskning, der dokumenterer, at fedme kan bekæmpes med fedtafgiften, som den er skruet sammen af regeringen. Og hvem går det hårdest ud over? Ikke de velstillede, som har både viden, vilje og pengepung til at købe de sunde varer – og

substans // 06 // 2010

Tema: Fedtafgift koster arbejdspladser

Vil flere afgifter som fedtafgiften hjælpe på folkesundheden?

Nej, det vil bare flytte mere handel ud af landet og øge den ulovlige import af slik og chokolade. Det er min opfattelse, at gennem oplysning og uddannelse kommer vi meget længere. Det er kun én selv, der skal kende konsekvenserne af, at man spiser for meget mad, drikker for meget sodavand og indtager for meget slik. Når man spiser for meget, er det nødvendigt at bevæge sig i forhold til den mængde kalorier, man har indtaget. Niels Petersen, administrerende direktør, Carletti

gør det i forvejen. Til gengæld går det ud over de fattigste danskere, der i forvejen lever mest usundt og lever kortest. De skal nu betale endnu mere for de fedtfattige varer. Det er ikke svært at forestille sig, at der så ofte vil ryge billigere og federe varer i kurven hos familier, hvor midlerne er små. Regeringen har forsøgt at sælge fedtafgiften som midlet til at gøre danskerne sundere og forlænge deres levetid med tre år over de næste 10 år. Det startede med Forebyggelseskommissionens rapport fra april 2009, der skulle belyse, hvordan man kan få danskerne til at leve længere i forhold til i dag, hvor 40 % af al sygdom og for tidlige dødsfald skyldes usund kost, rygning, alkohol og for lidt idræt og motion. Rapporten var bestilt af regeringen – derfor kan man vel med rimelighed kræve, at regeringen tager hele rapporten alvorligt og ikke udelukkende stirrer sig blind på det ene punkt, der giver et alibi for en ny pengemaskine.

Hvor meget mener du, at Carletti og sukker- og chokoladebranchen bidrager til fedme i Danmark?

Det er en forsvindende lille del i forhold til for meget indtagelse af mad og andre fødevarer og til manglende motion. Det danske slik- og chokolademarked er faldende og faldet med 15 % de seneste 3 år. Niels Petersen, administrerende direktør, Carletti

Sammensætningen af kommissionen var bred, men primært med repræsentanter fra offentlige råd og institutioner og uden repræsentanter fra fødevarebranchen og organisationerne – bortset fra nogle møder med Dansk Industri. I hovedtræk kommer rapporten på 472 sider med følgende konklusioner: Der er et behov for at gøre noget for at forbedre folkesundheden i Danmark. Usunde vaner kan reguleres med afgifter, som derefter skal finansiere: oplysning, uddannelse, frugtordninger på skoler, billigere frugt og grønt med differentieret moms, idræt og motion. Men adfærdsregulerende afgifter kan ikke stå alene. For ved at sætte afgifterne op på det usunde vil grænsehandlen stige med et merforbrug til følge og tab af danske arbejdspladser og dermed skatte- og momsindtægter til at finansiere de mindst lige så vigtige anbefalinger i rapporten. Har du som direktør for Carletti A/S et ansvar for folkesundheden?

Nej, men vi skal opføre os ordentligt over for den danske befolkning. Vi laver for eksempel ikke reklame, der henvender sig direkte til børn. Og for så vidt angår voksne så mener jeg, det er vores eget ansvar, hvor meget og hvad vi putter i munden. Niels Petersen, administrerende direktør, Carletti

Krav om fælles EU-regler Hvis regeringen virkelig vil forbedre danskernes sundhed, er den eneste, der for alvor virker: Billige, sunde fødevarer og oplysning og uddannelse om sundhed og motion. En indsats, der skal sættes ind allerede i skolen, så børn undgår at få problemer med deres vægt. Der skal også indføres bedre muligheder for idræt og motion for børn og voksne på skoler og arbejdspladser. Den primære årsag til fedme er et højt indtag af kalorier, og at vi bevæger os for lidt med en livsstil, hvor cyklen er skiftet ud med bil og bus, og vi sidder foran skærmen i stedet for at gå en tur eller arbejde fysisk hårdt. Dét er ikke et isoleret dansk problem. Så

substans // 06 // 2010

brug dog kræfterne på at inddrage EU i en fælles europæisk sundhedspolitik, der ikke flytter danske arbejdspladser og handel til udlandet. De udenlandske producenter er sådan set ligeglade med indførelsen af fedtafgiften. For de betragter ikke Danmark som deres primære marked.

S og SF er endnu værre Er de nye slik- og chokoladeafgifter fair?

Nej – og begrundelsen er, at danske virksomheder bliver stillet dårligt i forhold til udenlandske konkurrenter, ulovlig import, forøget grænsehandel og unfair konkurrence mellem butikker i Danmark og især Sverige/Tyskland. Niels Petersen, administrerende direktør, Carletti

Jeg vil opfordre Fødevareforbundet NNF til at sætte fødevarepolitikken og den kommende fedtafgift øverst på dagsordenen. For som det er nu, står ansatte og ejere i fødevarebranchen uden allierede i både blå og rød blok i Folketinget. Oppositionen har bebudet yderligere en afgiftsstigning på 25 kr. pr. kg mættet fedt til helt op til 50,00 kr. pr. kg, 2,50 kr. ekstra afgift på slik og chokolade til 20 kr. pr. kg, 1 kr. ekstra pr. liter sodavand med sukker og 10 kr. pr. pakke cigaretter. Dermed rammes alle brancher i Fødevareforbundet NNF hårdt. Så kære politikere i Fødevareforbundet NNF – gør jeres støtte til S og SF betinget af, at de ikke lukker yderligere danske arbejdspladser og bruger sundhed som udokumenteret undskyldning for at opkræve afgifter, der ikke beviseligt hjælper, men helt sikkert truer danske arbejdspladser.

Hjemtransportforsikring Repatriation insurance Policenummer: 3733831 Policy number

Tlf: (+45) 70 27 14 33 Fax: (+45) 70 27 14 22 E-mail: rejsealarm@alka.dk

Hjemtransportforsikring Fødevareforbundet NNFs Fritidsulykkesforsikring sikrer dig og din husstand lægeordineret hjemtransport til Danmark fra de lande, hvor sygesikringen dækker behandling for akut sygdom og ulykkestilfælde. Repatriation insurance NNFs Leisure time accident insurance policy, covers repatriation for you and your household to Denmark from the countries where the Danish national insurance card covers acute medical treatment and injury.

Klip ud, fold, og tag med på rejsen.

Kom godt hjem hvis du er uheldig på rejsen Hvis du har Fødevareforbundet NNFs Fritidsulykkesforsikring, så er du og din husstand sikret lægeordineret hjemtransport fra de lande, hvor sygesikringen dækker behandling for akut sygdom og ulykkestilfælde.

Fra den 4. januar 2011 skal du ringe til Falck TravelCare hvis du får brug for hjemtransport. Det nye telefonnummer er (+45) 70 27 14 33 og den nye e-mail er rejsealarm@alka.dk

NYT TELEFONNUMMER

// ajour

Bingo og diskokugle skal frelse ledige I et lille rum i Valby står en printer med et webcam foran sig. Det gør der, fordi a-kassen »Min A-kasse« den 22. november gik i gang med at printe 2.678 dokumenter, der udgør arbejdsløshedslovgivningen. Det svarer til 22.500 sider papir og varer nok omkring 10 dage. Min A-kasse har fået nok af det rigide system. Nu printer den hele arbejdsløshedslovgivningen, der fylder 22.500 sider, for at synliggøre et ressourcespild og de regler og cirkulærer, som a-kasser er tvunget til at arbejde under. – Konsulentafdelingen siger, at det i virkeligheden slet ikke er nok. For vi printer kun de gældende lovgivninger, fortæller Simon Bauer, der er kommunikationschef i Min A-kasse.

At printe 22.500 sider er meget papirspild. Derfor har a-kassen betalt 1.000 kroner til Plant Et Træ. Ressourcespildet er et råb om hjælp. For det er heller ikke unormalt, at en ledig skal udfylde 50-100 sider for blot at blive betragtet som ledig. – Det er lidt et nødråb, for selv om vi i a-kassen tjener vores penge på de åndssvage lovgivninger, så er det vores spinkle håb, at politikerne vil få øjnene op for, hvor vanvittigt det her er, fortæller Simon Bauer.

Gående grise, banko og Plummer

Ledige skal udfylde 50-100 sider

I løbet af de næste ni-ti dage kommer bandet Honey Club til spontant at jamme til cirkulærer på webcam, ligesom der bliver mulighed for at spille blanketbingo og vinde en juleand.

Mens printeren kører, kigger ledige med over webcam. Hvis der opstår papirstop eller andre uforudsete ting, kan seerne sms’e ind til en hotline, der straks vil løse problemerne.

– Vi skal også have kendte ledige til at fylde papir i printeren. Det kan være, at Kenneth Plummer skal afbildes og live streames her fra kopirummet, siger Simon Bauer.

– Selv om det er en meget solid printer, så er det jo ikke sikkert, den kan klare presset i de ni-ti dage, det nok vil tage at printe alle siderne, siger Simon Bauer.

Han har også købt keyboards, diskokugle og en gående gris, der skal gøre printningen underholdende. -Avisen.dk

substans // 06 // 2010

Lurpak slår Carlsberg Lurpak er det fødevaremærke, Danmark kan være mest stolt af at eksportere, mener danskerne. Carlsberg og Anthon Berg får sølv og bronze. Lurpak forhandles i dag i en lang række lande verden over, lige fra Grækenland over Rusland og Kina til Australien, og det er der god grund til at være stolt af, mener danskerne. Ifølge en ny undersøgelse gennemført for Arla af analysebureauet Userneeds topper Lurpak listen over de fødevaremærker, som de synes, Danmark kan være mest stolt af at eksportere. På en tæt andenplads kommer Carlsberg, mens Anthon Berg indtager tredjepladsen. Resultaterne afspejler, at Danmark med sin lange og stolte tradition for mejeriprodukter skiller sig ud fra resten af verden. Danmark er kendt som foregangsland på området, og det spiller stadig ind på danskernes holdning til brandet, særligt i den ældste del af befolkningen, mener Birthe Linddal Jeppesen, sociolog og fremtidsforsker med speciale i forbrugeradfærd. Mange udlændinge forbinder Danmark med mælk og smør, og det vækker helt naturligt en stolthedsfølelse hos os, når vi langt væk hjemmefra opdager, at de lokale kender og bruger et mærke fra vores hjemland. Der er rigtig langt mellem de produktområder, hvor Danmark har en så særlig position, siger hun. I undersøgelsen er danskerne også blevet spurgt om, hvad det er, de forbinder med Lurpak-mærket. 44 pct. svarer god smag, og høj kvalitet vælges af 40 pct., mens 38 pct. vælger »danskhed«, og 23 pct. mener, Lurpak er forbundet med tradition. Der kunne dog vælges to muligheder, og derfor er scoren også højere end 100 pct. -Food Culture

// ajour

Kødskandale sætter stopper for Vakka Kød DRs Kontants og B.T.s oprulning af svindel med kød på Vakka Kød i oktober har kostet grossistvirksomheden i Slagelse dyrt. Kunderne trak sig én efter én, da tidligere ansatte og medlemmer af Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne valgte at stå frem med anklager om systematisk fusk med tonsvis af kød. Kundeflugt i kølvandet på kødskandalen har nu tømt Slagelse-virksomheden Vakka Kød for medarbejdere. Først blev 12 medarbejdere sendt på tvungen ferie i en uge. Så blev de fyret. Og senere røg de resterende 16 medarbej-

dere ud. Direktør Michael Andersen afviser dog over for Sjællandske Medier, at virksomheden er lukket. Tidligere ansatte og medlemmer af Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne fortalte i oktober til DRs Kontant og på forsiden af B.T., hvordan de blev beordret til at skære stemplerne af tonsvis af hollandsk kød og forvandle det til dansk. Det er ulovligt og ødelæggende for fødevaresikkerheden, fordi kødet så ikke længere kan spores, hvis der bagefter opstår sygdom hos forbrugerne. Både Kvickly, Brugsen og Danish Crown afbrød omgående samarbejdet med Vakka, da svindlen blev afsløret.

For nemt at snyde

Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne valgte at hjælpe Kontants journalister med at få kontakt til tidligere ansatte på Vakka Kød, fordi branchens brådne kar ødelægger forbrugernes tillid til dansk kød og de mange kvalitetsvirk-

somheders omdømme og dermed også spiller hasard med danske arbejdspladser. Afdelingsformand Henrik Tonnesen beklager, at medarbejderne dermed har mistet deres arbejde, men han beklager ikke, at en virksomhed, der dagligt bryder reglerne, bliver lukket. – Denne og de mange andre kødskandaler, der er kommet frem det seneste års tid, må give plads til selvransagelse hos de danske politikere og i kødbranchen i Danmark generelt. Det er simpelt hen for nemt at snyde på vægten i hverdagen. Og såfremt der ikke tilføres flere midler til fødevarekontrol, vil vi aldrig komme den omfattende snyd til livs, siger Henrik Tonnesen. Henrik Tonnesen håber derfor også, at Fødevarekontrollen holder et vågent øje med adressen på Matildevej i Slagelse, hvis det lykkes de to direktører Michael Andersen og Peter Jørgensen at åbne op igen under en anden konstruktion i løbet af en måneds tid, som de har bebudet. -PR

B L UD I T N O N miniferie på A Hotel Pinenhus

Ophold i januar og februar med valgfri ankomstdag mandag-lørdag.

Pr. person kun kr. Pris pr. person for to døgn kr.

880,-

Pris pr. efterfølgende døgn pr. person kr.

GRAFIKK.DK

• Middag efter køkkenets valg • Overnatning på dobbeltværelse med udsigt • Morgencomplet

498,-

400,-

(rabatter er fratrukket)

OBS: Hotel og restaurant har lukket fra søndag kl. 13 til mandag morgen.

Værelser/Suiter/Juniorsuite Wellness/Fitness Minigolf/Legeplads/ Strand A la carte Restaurant Konferencefaciliteter

www.pinenhus.dk

substans //

Pinen 3 · 7870 Roslev Tlf. 97 73 18 99 20 50 06 // 2010Fax 97 7311 Mail: pin@pinenhus.dk

TEMA // Arbejde uden grænser

Kamp uden grænse Af Poul Damgård // Foto Adrian Mogos

KOMMIsSÆRMØDE. Den grænseoverskridende indsats mod social dumping raser videre. Og er også bragt op på øverste EU-plan. Den sociale dumping, som ikke mindst rammer danske slagteriarbejdere, er i allerhøjeste grad et grænseoverskridende problem. Derfor er forbundsformand Ole Wehlast meget tilfreds med at have konfronteret EU-kommissæren for social– og beskæftigelsesområdet, den ungarske socialdemokrat Lázló Andor, med problemerne. Det skete i egenskab af præsident for fødevaresektionen i den europæiske faglige sammenslutning EFFAT. Med til mødet med EU-kommissæren var også repræsentanter for de europæiske arbejdsgivere på området. Det er nemlig ikke kun lønmodtagerne, der vånder sig over den unfair konkurrence fra virksomhederne i Tyskland. Arbejdsgiverrepræsentanter fra både Frankrig og Belgien beklagede sig over de ulige konkurrencevilkår, som forholdene i Tyskland skaber for nabolandene.

Ingen nemme løsninger – Det var vigtigt at få problemerne skåret ud i pap for kommissæren. Han lovede os godt nok ikke noget, men han forstår i hvert fald alvoren i de her udfordringer, fortæller Ole Wehlast. Han understregede på mødet i Bruxelles Fødevareforbundet NNFs konkrete problemer med 2.500 tabte job i slagterisektoren i løbet af de seneste par år, fordi arbejdet flyttes til Tyskland og udføres af kolonnearbejdere under tvivlsomme vilkår og til lønninger helt ned til få euro i timen. – Vi accepterer princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed, men den

substans // 06 // 2010

skal foregå på fair vilkår frem for de Wild West-forhold, vi ser i Tyskland nu. Det må EU-Kommissionen være med til at sørge for, understregede Ole Wehlast. Kommissær Andor erklærede sig enig i, at den nuværende situation er uholdbar. – Og vi ved jo godt, at der ikke er nogen nemme løsninger, men vi vil i hvert fald holde kommissæren fast på, at EU skal spille en væsentlig rolle for at finde veje ud

om. Men det sker altså på lange arbejdsdage med akkord seks nætter om ugen. Og så risikerer de åbenbart på forskellige måder at blive snydt af det rekrutteringsfirma, som i forvejen skummer fløden af deres arbejde, siger Ole Wehlast. Han håber, at Danish Crown med den forestående overtagelse af D&S Fleisch vil rette op på skævhederne og som det første give det tyske fødevareforbund adgang til virksomheden.

Vi accepterer princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed, men den skal foregå på fair vilkår frem for de Wild West-forhold, vi ser i Tyskland nu. Det må EU-Kommissionen være med til at sørge for.

af de stigende problemer, som den sociale dumping stilles os over for. Det illustreres jo meget godt af artiklerne her i temaet om de rumænske slagteriarbejderes forhold i Tyskland, siger Ole Wehlast.

Noget at rette op for DC Han ser de rumænske slagteres beretninger om arbejdsbetingelserne hos D&S Fleisch i Essen som betegnende for situationen. – Efter rumænske forhold er det selvfølgelig ikke så dårligt at tjene over 10.000 kroner om måneden, som der berettes

Ole Wehlast

– Danish Crown-ledelsen giver jo gerne udtryk for, at de i hvert fald ikke er blandt de værste til at udnytte østeuropæisk arbejdskraft. Så det håber jeg da fører til ændringer her. Både så folk får bedre forhold at arbejde under, og så forholdene bliver mindre konkurrenceforvridende. Den sociale dumping står ikke blot højt på fagbevægelsens dagsorden på nationalt og europæisk plan. Også i den nordiske union for fødevarearbejderforbund arbejdes der på at formulere løsninger. Mere om det i næste nummer af Substans. Læs også Oles – lederen på side 2 her i bladet.

SOCIAL DUMPING. Danish Crown jubler over rekordhøj indtjening i de udenlandske afdelinger i det nye årsregnskab. Samtidig overtager koncernen Tysklands fjerdestørste slagteri D&S Fleisch 1. januar. Det siges, at der ikke er én eneste fastlønnet tysk slagteriarbejder, og at østarbejdere knokler døgnet rundt seks dage om ugen. Tysk fagforening er netop blevet nægtet adgang. Men Substans har fundet de rumænske arbejdere. Her er deres historier. Der er omkring fire timers kørsel fra færgelejet i Puttgarden til den lille by Essen i delstaten Niedersachsen i det nordvestlige Tyskland. Mens vi kører på motorvejen, overhaler vi flere svinetransporter på vej fra Danmark og svineproducenter i regionen.

sit hovedsæde: D&S Fleisch GmbH er netop blevet købt op af Danish Crown, som i forvejen har et stort engagement i Tyskland: Oldenburg, Husum og Boizenburg er de tre vigtigste slagterier – og nu pr. 1. januar 2011 altså D&S i Essen og Cappeln.

Nogle af svinene skal direkte på slagteri. Andre er smågrise fra Danmark, der sendes til opfedning på tyske eller danskejede opfedningsgårde i regionen, inden de sendes til slagtning og forædling på højestbydende slagteri.

Både branchekendere og rumænske slagtere, vi har talt med i byen, fortæller, at der ikke er en eneste fastansat tysk slagteriarbejder på virksomheden. Tre fjerdedele af arbejderne skal være rumænere, resten fra Bulgarien, Vietnam, Polen og forskellige andre lande.

Vi er på vej ind i det, der populært kaldes Den tyske Kødgryde. Her foregår kødproduktion fra jord til bord. Her er der kort afstand mellem store og mellemstore landbrug, hvor der produceres grise, slagte- og malkekvæg samt fjerkræ af enhver slags. Og her ligger de fleste af Tysklands slagterier – store og små slagtehuse i kort afstand fra både producenter og de mindre byer. Her er forædlings- og conveniencevirksomheder. Her er kødgiganter som Vion, Danish Crown, Tönnies, Westfleisch og Heidemark på hjemmebane. Her ligger også den lille by Essen, hvor et af Tysklands mest moderne slagterier har

Postkort 1, fredag aften:

Historier om grimme forhold Fredag aften ankommer vi til Essen og finder slagteriet D&S Fleisch GmbH. Vi har hørt og læst om grimme historier om løn- og arbejdsforholdene på tyske slagterier igennem årene. Også fra D&S Fleisch, hvor ledelsen i 2006 måtte ruske tremmer og betale kæmpebøder. Det samme gjaldt virksomhedens største underentreprenør: Dømt for blandt andet illegal beskæftigelse, socialt bedrageri og skatteunddragelse. D&S er netop blevet købt af Danish Crown, der overtager slagteriet til nytår. ›

Af Morten Hansen, Adrian Mogos og Sven Fechner // Foto Adrian Mogos

Postkort fra Den tyske Kødgryde

us Essen Grüsse a

Kilder har forsynet os med adresser omkring Essen, hvor en række af de rumænske kolonnearbejdere skulle bo. I huse, hvor de bor flere på ét værelse. I små landsbyer eller flækker. I enkelte tilfælde på øde gårde eller i huse langt inde i skoven. Vi vil gerne tale med dem. Vi – det er tre journalister: en tysker, en rumæner og en dansker. Vi vil forstå kolonnearbejdernes situation. Hvorfor kommer de? Hvorfor finder de sig i det, tysk og dansk fagbevægelse kalder underbetaling og social dumping?

ælde får I uheldig e tilf ern e mindre slagteria rbejd løn om måend 750 kr. i r dem vrede. n eden. Det gø liver brugt, Kniven e, der b fra lønn en. bliver trukket substans // 06 // 2010

TEMA // Arbejde uden grænser

Klokken er halv otte, og der er fuld gang i produktionen. Lastbiler kører ind og ud, p-pladsen er fyldt med biler, mest med udenlandske nummerplader. Folk fra Rumænien, Polen, Slovenien og de baltiske lande er i overtal. Et andet sted står der Audier og Mercedeser på række. Mest med tyske plader, men også enkelte med udenlandske. Vi ser ingen danske plader. Et par polakker venter foran porten i deres biler. Det er ikke særligt svært at få job som rumænsk slagter i Tyskland eller andre vestlige EU-lande. En simpel søgning på internettet eller et opslag i dagens avis vil vise, at antallet af rekrutteringsfirmaer er meget stort. Firmaerne slås om at få kontrakter med slagterier i de vestlige lande. En række rekrutteringsfirmaer eller underentreprenører giver så kontrakter på dele af den samlede ordre til en anden underentreprenør – til færre penge for det samme type arbejde. Denne kamp har resulteret i, at lønnen for rumænske slagtere bliver mindre og mindre. Det foregår sådan her: Når en slagter er interesseret i at få et job uden for Rumænien, henvender han sig til et rekrutteringsfirma, som lover god løn, mellem fire og seks gange så meget som for sammenligneligt arbejde i Rumænien. Kontrakten bliver underskrevet, og slagteren er normalt ansat i en tidsbegrænset periode – normalt seks måneder – hos en underentreprenør, der for eksempel udfører udbenings- eller udskæringsarbejde på et tysk eller andet europæisk slagteri. Adrian, vores rumænske kollega, har selv søgt et job gennem et af

substans // 06 // 2010

disse rekrutteringsfirmaer. Det hedder Atlanco Rimec og har hovedsæde i Dublin med filial blandt andet i Rumænien. Det er samme foretagende, som har leveret rumænsk arbejdskraft til Danish Crown i Oldenburg. Indtil det gik galt sidste jul, hvor en række rumænere klagede over ikke at have fået hele eller dele af den aftalte løn. Lønnen er ofte baseret på en stykakkord. For eksempel pr. forende eller skanke, nakke eller hoved på grisen. Hvert stykke har sin egen akkord. Manden for enden af linjen er også rumæner. Han bestemmer og tæller, hvor mange stykker hver enkelt har skåret den pågældende dag. En gennemsnitspris er 4045 cent – cirka tre kroner pr. styk – som lovet hjemme i Rumænien. Af de penge får slagteriarbejderen 60 procent, mens de resterende 40 procent tilfalder rekrutteringsfirmaet eller underentreprenøren.

Postkort 2, lørdag:

Fra landsby til landsby Det er lørdag formiddag. Vi vil ud på landevejen og finde de adresser, vi er kommet i besiddelse af. Vi regner med, at de rumænske slagtere sover. De arbejder mest om natten. Vores antagelse holder stik. Mens vi kører igennem småbyerne, er det påfaldende, hvor mange mænd, i små eller større grupper og med indkøbsposer, der kommer – enten gående eller kørende i minibusser – og frekventerer supermarkeder eller bankautomaterne.

Hvis alt går som planlagt, ligger den månedlige løn på mellem 1.300 og 2.400 euro (9.750-18.000 kr.), alt efter hvor mange stykker man får skåret eller udbenet. I uheldige tilfælde får slagteren kun et par hundrede euro, nogle gange endda mindre end 100 euro (750 kr.) om måneden.

Vi kører selv til det lokale supermarked for at handle småting til dagen. I supermarkedet – en Netto – kommer en del kolonnearbejdere, viser det sig. De er let genkendelige, fordi de bliver kørt rundt i minibusser, meget ofte med rumænske eller polske, men også tyske nummerplader. Seks, otte, ni mand ad gangen. Sproget lyder polsk eller andet østeuropæisk. De handler mad, øl og sprut til weekenden på vej til deres logi.

Det gør dem vrede. Knivene, der bliver brugt, bliver trukket fra lønnen. Det er normalt, siger de.

Mens vi står i kø, kommer to rumænere; de er ikke ret snakkesalige. Adrian prøver

Postkort 3, lørdag aften:

Ho v ed er, a problem t fir m a e et ikke t le kon ver op t trak i ten. l

at snakke med dem, men de er ret berusede og siger, at de ikke er slagtere. Endelig falder Adrian i snak med en landsmand, der er slagter: – Hver enkelt underentreprenør har forskellige aftaler med de tyske slagtehuse, siger K., der er i midten af 50erne. – På D&S Fleisch her i Essen er der flere forskellige underentreprenører. I en del af slagteriet er der underentreprenører, som har cirka 400 arbejdere i to skift. Et af firmaerne har morgenholdet, som begynder kl. 7.30 og arbejder til 16.30, mens et andet firma har sine arbejdere på slagteriet fra 17 til 4 om morgenen, fortæller han. – Min ansættelseskontrakt ligger på min arbejdsgivers hovedsæde. Jeg har ikke en kopi af den, fortæller K. – Men jeg behøver den ikke, jeg har alligevel ikke noget at bruge den til. Hovedproblemet er, at firmaet ikke lever op til kontrakten, tilføjer han. Den rumænske slagter siger også, at andelen af uddannede slagtere er mindre end 10 procent, mens resten er ufaglærte arbejdsmænd. De tyske slagterier er ligeglade med, hvem der arbejder på linjen, så længe kvaliteten er o.k. Dagligt bliver der håndteret 6.000-8.000 svin på D&S.

Research på den lokale Tilbage i vores logi i Quakenbrück, en naboby til Essen, går vi på det lokale værtshus om aftenen. Selv om byen virker hyggelig med bindingsværk og gamle byporte, ser man ingen mennesker her i weekenden. På værtshuset er der dog liv. Vi falder i snak med folk. De fortæller, at der kommer rumænere her hver søndag og bliver lidt fulde. Måske kunne vi snakke med dem der? Desuden skulle der være folk fra 150 nationer samlet i byen, der kun har få tusinde indbyggere, fortæller værtinden Sandra, som selv kommer fra Rio de Janeiro. – Multi-kulti, griner hun. – De arbejder på slagteriet, i landbruget, på fabrikkerne, i detailhandlen og i servicebranchen, tilføjer Sandra. Men vi møder aldrig rumænerne, da vi vender tilbage søndag aften. Kun en enkelt, der er beruset og går sin vej igen.

Postkort 4, søndag:

En gammel kending Søndag beslutter vi at se til en underentreprenørvirksomhed, SR Frischfleisch Service GmbH og Meatprocessing Fleischverarbeitungs GmbH, i Visbek ca. 20-25 km fra Essen. Der er også et S&R GmbH & Co KG i Vechta få kilometer fra Visbek og et S&R GmbH i Cloppenburg nær Essen. Firmaet – eller firmaerne – ejes af Ingolf Karsten Röschmann. Engang hed firmaet blandt andet IR Unipork GmbH. Röschmann blev i 2005-2006 idømt et års betinget fængsel, en kæmpebøde og en hidtil ikke offentliggjort skatteefterbetaling efter et forlig med de tyske skattemyndigheder for blandt andet socialt bedrageri, illegal beskæftigelse og skatteunddragelse. Googler man hans navn på internettet, er der læsning til flere timer. Ikke kun om Ingolf Röschmanns gøren og laden for fem-seks år siden, men også om hans prisbelønnede schæferhunde. Og vi vil se, hvordan der ser ud hos Danish Crown og Tulip i Oldenburg. Desuden har vi en aftale med en af de rumænere, der med Atlanco som underentreprenør har arbejdet for Danish Crown i Oldenburg. Underentreprenørens adresse findes. Det er en villa, der ligger lidt uden for Visbek ved en markvej. Der er flere forskellige SR-firmaskilte og en statue af en schæferhund i indkørslen. Villaen er under modernisering. Der er hvide VW minibusser. Kilder har fortalt os, at de bruges til at transportere arbejderne fra bopælen til slagteriet.

substans // 06 // 2010

TEMA // Arbejde uden grænser

Jeg har intet dårligt at sige om Danish Crown, men Atlanco og kolonneføreren har snydt os.

Postkort 5:

Historier fra fortiden Efter at have set Danish Crowns og Tulips anlæg i Oldenburg kører vi videre mod Friesoythe, en lille handelsby lidt over 30 kilometer fra Oldenburg. Her skal vi møde to rumænere, som nu arbejder for en polsk underentreprenør, Wiktor Zudor, hos Meemken GmbH & Co KG Versandschlachterei i Gehlenberg, der nu forarbejder grisehoveder. En del af slagteriet er brændt ned og er ude af drift. Også D&S leverer råvarer til virksomheden. Nu arbejder der 80 mand, 65 polakker og 15 rumænere, hos Meemken. Lige uden for slagteriet bor rumænerne i et lille hus med flere kolleger på værelset. En af dem, C.E., har tidligere arbejdet hos Danish Crown. Slagterne er gæstfri og byder os på kaffe i den enes værelse. 10-12 kvadratmeter udstyret med et skab og en slags dobbelseng. Ældre sofa og sofabord. Lille tv og kommode. Det er alt. Efter tre år i Tyskland har de endelig fundet en god polsk arbejdsgiver. Han betaler deres husleje, og C.E. tjener 1.200 euro om måneden – det er for cirka otte timers arbejde seks dage om ugen på tonnageakkord. Og han er tilfreds. Og bange for, at vi som journalister vil hænge hans arbejdsgiver ud. – Derhjemme kan jeg kun tjene 150 euro om måneden, siger han. – Hvis jeg virkelig knokler fra tidlig morgen til sen aften hver dag, ville jeg måske kunne nå op på 350-400 euro om måne-

substans // 06 // 2010

den, fortæller C.E. Jobbet i Tyskland har kostet en skilsmisse, men han klager ikke. Men han har en søn hjemme i Rumænien. – Pengene bliver sendt hjem til ham, så han kan få et godt liv, siger han. – Min nye arbejdsgiver er god. Vi har det frit, kan holde pause, når vi har brug for det, siger han. De, som C.E. arbejder for nu, har ikke noget med danske firmaer at gøre. C.E. har arbejdet i Oldenburg, hos Danish Crown, sidste år. – Jeg har intet dårligt at sige om Danish Crown, men Atlanco og kolonneføreren har snydt os, siger han. Atlanco var underentreprenøren, som C.E. var hyret af i Rumænien. Og som Danish Crown samarbejdede med. C.E. viser os sin lønseddel fra dengang. Den viser 467 euro for en måneds arbejde. Han peger på andre navne på en lønningsliste. Manden, der sliber slagternes knive, har fået det dobbelte i løn. Hans kolleger har stadig ikke fået den løn, de skal have. Det har C.E. heller ikke. Og Danish Crown har afvist at have ansvaret for den sag. Kun én fik sin løn, da en toldefterforsker truede Atlanco-repræsentanten med at anholde ham for bedrageri. Men det er en anden historie blandt de mange, vi hører om branchen.

eringsPas på rekrutt er meget firmaerne. De . De lover fri snu og sn yder arbejde uden transport og men arbejdet kommission, lt som afbliver ikke beta ende kan det talt. I sidste kommer til betyde, at du tis. at arbejde gra

C.E. trækker på skuldrene: – Jeg fortæller det her for andres skyld. Vi får aldrig vores penge, og hverken myndigheder eller fagforeninger gør noget, siger han. C.E.s kammerat L. har arbejdet hos D&S for en rumænsk underentreprenør. Men også her føler han sig snydt. Lønnen var uanstændig, uanset hvor meget han knoklede. Tonen på D&S var slem. Den ene af direktørerne går for at være hidsig og ikke bange for at kaste med ting efter arbejderne, beretter han. L. har kontaktet C.E. om hjælp til at skifte underentreprenør. Nu arbejder L. med at rense grisehoveder hos Meemken for den polske underentreprenør. Sammen med C.E. C.E. bor egentlig i den rumænske by Targu Mures i det centrale Rumænien. I november 2009 tog han og 70 andre rumænske slagtere til Tyskland for at arbejde på Danish Crowns slagteri i Oldenburg. C.E. og hans kolleger blev lokket ind i branchen af et rekrutteringsfirma fra Ploiesti i Rumænien. Det hedder Atlanco Rimec. – Vi tog til firmaet i Ploiesti, erindrer C.E. – Da vi underskrev kontrakten, var aftalen, at vi fik 42 cent pr. forende. Den første nat viste og forklarede slagteriets mand os, hvordan vi skulle arbejde for at få den bedste kvalitet, fortæller han. C.E. siger, at når de gjorde deres bedste for

n n jeg ku a k e m n. Derh jem m å n e de m o 0 tjen e 15

Postkort 6, søndag aften:

Mødet i mørket

at få den bedste kvalitet, så kunne de ikke arbejde hurtigt nok til at tjene penge nok til et liv i Tyskland. – Bosserne havde høje forventninger til, hvor hurtigt og nøjagtigt vi kunne arbejde. Allerede efter to ugers arbejde på stedet besluttede vi alle at stoppe arbejdet og kævede at komme på timeløn. Hvis ikke det skete, ville vi ikke genoptage arbejdet, husker C.E. Efter en kort strejke blev de lovet 7,50 euro i timen. Det var i december 2009. – Dem fik vi aldrig, siger C.E. I januar 2010, da det blev lønningsdag, fik vi kun 64, 77 eller 84 euro for en hel måneds arbejde i december, det er 22 arbejdsdage. Derfor gik slagterne til toldmyndighederne i Oldenburg, hvor en betjent hjalp dem. Betjenten opnåede, at rumænerne fik hver 200 euro af Danish Crown, som de kunne brugte til at rejse hjem til jul i Rumænien. C.E. har et råd til andre rumænere, der vil arbejde i udlandet: – Pas på rekrutteringsfirmaerne. De er meget snu og snyder. De lover fri transport og arbejde uden kommission, men arbejdet bliver ikke betalt som aftalt. I sidste ende kan det betyde, at du kommer til at arbejde gratis.

C.E. har sat os i telefonisk kontakt med en anden gruppe rumænere. Vi kører derhen. Flere gange undervejs ringer vi og kontakten for de andre rumænere sammen. De kan ikke give os deres adresse, for de kender den ikke. Vi bliver guidet igennem på mobilen og havner på en mørk bondegård uden for Essen.

– Vi kan lave mange penge på D&S, fordi vi er hurtige. På gode måneder over 2.000 euro. Men kvalitetskontrollen sender ofte udskæringer tilbage. Vi har også ikkeuddannede folk på kolonnen, og så må vi andre reparere det, de ufaglærte ikke har gjort ordentligt. Det trækker akkorden ned, siger L.N.

Det er søndag aften nu – det eneste tidspunkt på ugen, hvor vi har en chance for at snakke med kolonnearbejderne fra Rumænien. Resten af ugen arbejder de 10-12 timer på natskift. De fortæller os senere, at de møder klokken 17 og som regel først er færdige omkring klokken fire om morgen.

– Og så sker det tit, at der ikke er råvarer nok på D&S. Så venter vi, indtil der kommer noget, og vi kan arbejde. Men vi får ikke ventepenge, og vi får ikke mad fra kantinen. Den skal vi selv bekoste, fordi vi skal være på stedet og ikke kan gå hjem, siger han. Det er de sure over.

Her på gården, hvor de bor, er ingenting. Ikke engang gadelys. Det er mørkt, og det er koldt, og der er stille. Adrian går ind til dem først. På gårdspladsen holder tre biler. En med tyske nummerplader, en bulgarsk og en med rumænske nummerplader. Rumænerne vil også gerne snakke med vi andre to. I et rum på 22 m2 møder vi tre mand. Der er tre senge, et bord fyldt med flasker og et lille tv, der konstant viser musikvideoer. – Køkkenet deler vi med de andre. Der bor flere nationaliteter her, fortæller en af dem, L.N., på næsten perfekt tysk. De tre mænd har været her på egnen i flere år. De betaler hver 200 euro for værelset med tre drømmesenge. Vi kanter os ind og sætter os. 600 euro, det er alligevel 4.500 kr. om måneden i husleje. En bondemand med forretningssans. – Vi er gode slagtere, professionelle, understreger L.N.

– Hvis jeg havde et sted derhjemme i Rumænien, hvor jeg kunne tjene 500 euro om måneden, så ville jeg med det samme pakke min taske og rejse hjem. Det her er ikke noget liv, siger en af dem. Andre, især de unge, er mere tilfredse med dette liv. – Vi kender problemerne omkring lønninger, der ikke er som aftalt, siger en ung arbejdsmand. – Men omvendt rejser nogle af slagteriarbejderne herfra, efter at de har stjålet jernforklæde, handsker, knive og så videre. Det er normalt, at rekrutteringsfirmaet så skal dække tabet, tilføjer han. (Navnene på de rumænske slagteriarbejdere er redaktionen bekendt. Slagteriarbejderne har ønsket at forblive anonyme. De har heller ikke tilladt fotografering af frygt for repressalier for at have talt med journalister. Red.)

andre repa… og så må vi faglærte ikke rere det, de u entligt. Det har g jort ord rden ned. trækker akko substans // 06 // 2010

TEMA // Arbejde uden grænser

Der er cirka 6.000 arbejdsløse tyske slagteriarbejdere i Den tyske Kødgryde. Alligevel hævder de forskellige slagterier, at de er nødt til at hente udenlandske kolonner for at kunne gennemføre produktionen. Jobcentrene kan anvise tysk arbejdskraft. Den er der nok af. Men at arbejde på slagteri er ikke et højt anset job i Tyskland. Ingen tysker vil knokle i det tempo. Intet slagteri vil have fastansat tysk arbejdskraft. Tidligere er anviste tyske slagtere blevet sendt hjem igen af slagterierne eller underentreprenører, med den begrundelse at de er for langsomme eller for dårlige, hører vi fra virksomheder andre steder i Tyskland. Men vi finder ud af, at den også i Danmark kendte tyske underentreprenør Ingolf Röschmann via et af sine selskaber søger tyske industrislagtermedhjælpere til et slagteri i Essen – til 400 euro om måneden eller 3.000 danske kr. Der er kun ét slagteri i Essen. Og der er tale om minijob, der af lovgiveren oprindeligt har været tænkt som tilladt bijob i forbindelse med eventuelle arbejdsløshedspenge eller socialhjælp. Kun få timer om måneden og skattefri: Brutto for netto. Loven siger ikke noget om, hvor mange timer man minimum eller maksimum må arbejde for 400 euro i løn. Dermed ikke helt uinteressant for en underentreprenør, der hyrer folk på stykakkord, siger en fagforeningsmand til os senere. Röschmanns firmaer har også rumænere på slagteriet, fortæller et par rumænske slagtere senere. Selv arbejder de for et rumænsk foretagende.

substans // 06 // 2010

Rockere under Af Sven Fechner

Paradokset: Arbejdsløshed og mangel på folk

ROCKERE ORGANISERER KOLONNEARBEJDE. Politirazzia mod rockerklubben MC Gremium har afsløret rockernes forbindelser til storslagterier, underentreprenører og vikarbureauer.

11. oktober 2010, klokken er seks om morgenen: Som i en tv-krimi stormer en specialenhed fra det tyske politi et pænt parcelhus i Emstek og anholder beboeren, den 37-årige Christian K., medlem af rockerklubben MC Gremium. Han overmandes, mens han stadig ligger og sover. To andre steder i byen sker det samme – med yderligere to rocker-anholdelser til følge. De tre anholdte rockere, som af politiet anses for at være voldelige, sidder nu varetægtsfængslet. Den ene, Christan K., er sigtet for drabsforsøg mod den 43-årige Alexander K., tidligere præsident for en anden af MC Gremiums lokale sektioner.

i magtkamp i tysk entreprenør-miljø Dette drabsforsøg er ikke bare udtryk for et internt magtspil i rockerklubben. Baggrunden menes at være en strid om styringen af forretningen med underentreprenører i den tyske kødindustri. Det skriver blandt andet avisen Oldenburgische Volkszeitung.

Sorte penge Kriminalpolitiet blev allerede i 2008 opmærksom på sort lønudbetaling til kolonnearbejdere. Et røveri mod en pengekurer ledte politiet på sorte penge-sporet og udløste en omfattende efterforskning. Politiet fandt ud af, at rockerne havde organiseret forretningen med underentreprenører og kolonnearbejdere. Underentreprenør Adel A. havde gang i talrige underentrepriser for store svine- og fjerkræslagterier. Adel A. menes at have beskæftiget over 1.000 kolonnearbejdere i sine mange underentreprenørfirmaer, der uoverskueligt er flettet ind i hinanden. De ansatte blev ofte forsynet med falske papirer – anklagemyndigheden berettede blandt andet om fem illegale arbejdere fra Vietnam, der havde fået samme identitet. På den måde gik den tyske stat glip af mindst 15 millioner euro (ca. 112 mio. kr.) i skat og sociale bidrag, anslog anklagemyndigheden i retssagen, der fandt sted i sommer i år. Adel A. er blevet idømt seks års fængsel for skatteunddragelse, socialt bedrageri og illegal beskæftigelse. Anklageskriftet fyldte 150 sider.

Bestikkelse og trusler Under retsforhandlingen kom det frem, at den anklagede Adel A. havde betalt 10.000 euro (750.000 kr.) til rockerne hver måned – som beskyttelsespenge. Den nu anholdte rocker Alexander K. skal samtidig have forhandlet med slagterierne om betingelserne for levering af arbejdskraft – kilder mener, at han også har betalt bestikkelse til slagteriledere for at få foden indenfor i virksomheden. Samtidig fik han arbejderne til at holde deres mund ved at betale en stor del af lønnen sort. Den anden anholdte rocker, Christian K., var ifølge efterforskerne manden i produktionen.

Den onde og den grusomme De to rockere blev efterhånden så uenige om, hvordan forretningen skulle køres, at det førte til et stort åbent slagsmål med rockere fra flere MC Gremium-sektioner fra Tyskland involveret. I forbindelse med slagsmålet skulle Alexander K. have trukket en pistol og affyret skud mod Christian K., inden han blev overmandet. En overmagt af Christian K.s folk skal så have bagbundet Alexander K. og slået ham halvt ihjel med jernstænger og baseballkøller. Alexander K. overlevede kvæstelserne, men er nu idømt fængselsstraf. Under en razzia fandt politiet både narkotika og en skarpladt maskinpistol. Vinderen af magtkampen, Christian K., skal indtil sin anholdelse den 11. oktober i år have arbejdet som regnskabsfører i

et vikarbureau, som han havde etableret sammen med underentreprenøren Adel A.

Vietnamesere åbner munden Men pludselig krævede 32 vietnamesere igennem en advokat at få udbetalt deres retmæssige løn. Slagteribranchen og politikere har fået travlt ved håndvasken. Både fjerkræslagterikæmpen Heidemark – som er storleverandør af kalkunkød også til det danske marked – og fjerkræslagterikoncernen Geestland, der tilhører slagterigruppen PHW, som producerer charcuterimærket Wiesenhof til danske kølediske, nægter nu at have samarbejdet med Adel A. og rockervikarfirmaet LMH GmbH. Landbrugsminister Astrid Grotelüschen vil ikke kommentere forholdene i vikar- og kødbranchen. Hun er gift med en bestyrelsesformand for et af fjerkræslagterierne i Geestland-koncernen.

Kæmpe svindelsag Et anklageskrift på 922 sider, der blev læst op i retten i Düsseldorf den 4. november, har sat skub i en af de mest omfattende retssager om sort arbejde og millionbedrageri i tysk retshistorie. En særdeles branchekendt 47-årig slagter og underentreprenør og hans syv nærmeste medarbejdere står anklaget for skatteunddragelse og socialt bedrageri for 12 millioner euro (ca. 90 mio. dkr.) mellem 2003 og 2007. Hans firmaer har leveret arbejdskraft til den kooperative slagterivirksomhed Westfleisch i Münster – den tredjestørste svineslagterivirksomhed i Tyskland.

substans // 06 // 2010

TEMA // Arbejde uden grænser

Klimas’ tyske drøm ØSTARBEJDER PÅ DC. Klimas Jan er polak og langt hjemmefra, når han er på arbejde på Danish Crown i Boizenburg. Her tjener han det samme på 14 dage som på tre måneder i Polen og kan derfor give sine børn en uddannelse. Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

Klimas Jan, 30, finder sin mobiltelefon frem. Det er en helt ny model. Han har ikke helt lært dens mange funktioner at kende. Men efter nogle tryk toner et foto af to børn frem på skærmen. – Det er Patryk og Marcel. De er syv og fem år. Og så er min kone, Ewecina, gravid. Nu har jeg nemlig råd til at få endnu et barn. Klimas er polsk slagter og arbejder på Danish Crowns opskæring i Boizenburg. Han ser længe på billedet af sine børn. – Jeg savner dem voldsomt og tænker på dem hele tiden. Det er et meget stort afsavn at være væk fra dem. Klimas har arbejdet på skærestuen i Boizenburg i syv år. Han er uddannet slagter i Polen. – Det er en tilfældighed, at jeg fik arbejde i Tyskland. Gennem nogle kolleger hørte jeg, at dygtige slagtere kunne få job på et dansk slagteri i Boizenburg. Jeg fik kontakt med bureauet – Mróz – og kom på et oplæringskursus. Det er et kursus, alle skal igennem. Uanset hvor dygtig en slagter man er.

Tre måneders løn på to uger

Klimas Jan har et billede af sine børn, Patryk og Marcel, på sin mobiltelefon. Det ser han på mange gange i løbet af dagen.

substans // 06 // 2010

Klimas har hørt fortællinger om, hvad man i Danmark siger om polske slagteriarbejderes forhold i Tyskland. Men han melder hus forbi, når det gælder underbetaling, dårlige boligforhold og manglende rettigheder. Og at det er fyringsgrund, hvis de snakker med folk fra pressen eller en fagforening.

Boizenburg er en hvid plet Det tyske fødevareforbund NGG medgiver, at det står svagt i det østlige Tyskland. – Boizenburg er for os en hvid plet, siger Bernd Maiweg, faglig sekretær i NGGs hovedforbund i Hamburg. Han har bl.a. ansvar for slagteribranchen i hele Tyskland.

Klimas Jan har arbejdet syv år på Danish Crowns opskæring i Boizenburg.

– Det har ikke noget på sig. Ellers sad jeg jo ikke her og snakkede med dig, siger Klimas, der kun taler polsk. Derfor bliver hans udtalelser oversat til tysk. Klimas vil dog ikke fortælle, hvor meget han tjener. Det er forskelligt, for han arbejder på akkord. – Men jeg tjener det samme her på 14 dage, som jeg ville gøre på tre måneder i Polen. Det er meget svært at lave en sammenligning, for lønningerne er meget forskellige, alt efter i hvilken region man bor i Polen. Des længere man kommer mod øst, des dårligere betalt er man. Klimas indrømmer, at de polske slagtere tidligere boede under »ikke så gode forhold«. Men sådan er det ikke længere. Bureauet, han er ansat af, har købt og renoveret en række bygninger og huse i Boizenburg, bl.a. den tidligere jernbanestation, hvor polakkerne to og to deler værelse med bad og toilet. Han opfordrer sine danske kolleger til at begrave eventuelle fordomme om de pol-

ske arbejderes forhold hos Danish Crown i Tyskland. – Det er utrolig let at dømme andre på rygter og myter. Prøv i stedet at se det med mine øjne. Nu har jeg mulighed for at give mine børn en god og tryg opvækst, så de kan få en uddannelse hjemme i Polen. De bliver ikke tvunget til at rejse ud af landet – forlade deres familier – for at få arbejde, fortæller Klimas, der ejer to biler. Han kører selv i en ny Opel Vectra, mens hustruen har en Fiat Punto. Familien bor til leje, men Klimas sparer op, så de kan købe et hus på landet. – Vi arbejder fra mandag til fredag, og jeg tager gerne hjem i weekenderne. Desuden får jeg to måneder fri – med løn – når jeg har arbejdet i 12 måneder.

Ikke i fagforening De polske slagtere er ikke i fagforening. Holdningen er tilsyneladende, at fagforeningerne ikke fungerer, hverken i Polen eller i Tyskland.

– Man vil ikke kunne finde nogen NGGer på Danish Crowns slagteri i Boizenburg, fortsætter talsmanden for Fødevareforbundet NNFs tyske søsterforbund. – Det er det gamle problem, vi løber ind i hver gang: Vi har ingen kompetencer i forhold til de ansatte hos underentreprenørerne med hovedsæde i et andet EU-land, og de fastansatte – i det omfang der overhovedet er nogen – vil eller må ikke tale med os, siger Bernd Maiweg. – Vi har en lignende situation på Danish Crowns slagteri i Husum i Slesvig. Her havde vi indtil 2006 held med at have et arbejdende Betriebsrat (tysk SU/samarbejdsudvalg, red.), som så ikke blev genvalgt. I år skulle der have været nyvalg, som ikke kom i stand. Vi kunne simpelt hen ikke mønstre kandidater. Og vi vil ikke kunne gøre mere i den sag på den korte bane, medgiver han. SF

substans // 06 // 2010

TEMA // Arbejde uden grænser

Polakkernes danske Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

KLEIN OLE AUS VIBORG. Ole Frøik er eneste danske slagter på Danish Crowns afdelinger i Tyskland. Her skal han oplære de polske og tyske kolleger, der i stigende grad overtager danske arbejdspladser, i at udskære efter danske normer.

Ole Frøik var ansat på den nu lukkede skærestue i Viborg, da han i 2003 blev tilbudt et job på Danish Crowns slagteri i Boizenburg i Tyskland. Hans primære opgave var at oplære de tyske og polske slagteriarbejdere i de danske normer for udskæring af forender og skinker. – Det var en kæmpe udfordring. Jeg var trods alt 52 år, og mine sprogkundskaber, specielt tysk, kunne ligge på et meget lille sted. Jeg tror, at jeg kun kunne sige »to øl, tak« på tysk. – Men jeg følte tilbuddet som et stort, fagligt skulderklap og snakkede situationen igennem med min kone, Lene. Jobbet ville jo også betyde, at jeg skulle være væk hjemmefra flere dage om ugen. Men der var egentlig ingen tvivl. Det var en opgave, der lød utroligt spændende og udfordrende. Jeg kunne simpelthen ikke sige nej, fortæller Ole Frøik, der i dag er 60 år og betegner sit arbejde på Danish Crowns fabrikker i Boizenburg og Oldenburg som »drømmejobbet«.

Alt skal være ens Ole er den eneste danske slagter, der er ansat på de tyske afdelinger. Hans primære opgave er at lære sine udenlandske kolleger at skære forender efter Danish Crowns forskrifter og normer. I Oldenburg forarbejder man også skinker. Oles arbejde på Danish Crowns afdelinger i Tyskland adskiller sig en del fra, hvordan man arbejder i Danmark.

substans // 06 // 2010

Anden mentalitet – Mentaliteten er på mange måder anderledes. Men på ét punkt kan der sættes lighedstegn med tonen på et dansk slagteri. Der kan blive snakket hen over skærebordene, og tonen kan være lidt barsk, som man kender det på et dansk slagteri. Og det skorter ikke med drillende tilråb og banken med knivskafterne i bordene, når en kollega begår en fejl. På det felt er slagteriarbejdere ens. – Men, siger Ole, jeg føler, der er en større respekt på tyske slagterier. Eksempelvis giver man altid hånd, når man hilser. Og man benævner hinanden ved navn. Vi er dog ikke så formelle, at vi bruger efternavn. Jeg kaldes Ole. Eller rettere Hern Ole aus Viborg. Eller slet og ret Klein (lille) Ole, fordi vores fabrikschef både i Oldenburg og i Boizenburg, Ole Lyngesen, har samme fornavn. Han kaldes for Gross (store) Ole.

Rekrutteres På skærestuen i Boizenburg er der omkring 250 ansatte. Langt den største del er polakker i opskæringen, mens man har tysk arbejdskraft i bl.a. pakkeriet og til rengøring. Danish Crown ansætter ikke selv sine medarbejdere. Man kan altså ikke komme direkte fra gaden og søge job. De polske slagtere rekrutteres fra bureauet Mróz, der er en aflægger fra firmaet G & L.

Diotr Giedrojc er chef for de polske slagtere og såkaldt for-arbejder, som bedst kan sammenlignes med en dansk værkfører. Han har en række assistenter, som har ansvaret for skærebordene. Ole har intet med slagterne at gøre. Al kommunikation foregår gennem for-arbejderne. Oles primære arbejde består i at vise forarbejderne, hvordan de enkelte udskæringer skal laves efter danske standarder.

Sørger selv for alt – Jeg har intet med arbejdet at gøre, før udskæringerne er helt færdige. Polakkerne sørger selv for alt, også kontrollerne. Jeg står altså sidst til den endelige kontrol. Fagligt er de polske slagtere meget dygtige og hurtige. Kvaliteten af deres arbejde er helt i top. Der er stillet en række krav, som skal opfyldes, specielt om sikkerhed. – Her kræver vi den høje danske standard. Slagterne skal eksempelvis bære brynjer og sikkerhedshandsker. Vi har da også været forskånet for alvorlige ulykker. Det er meget lang tid siden, en slagter er kommet til skade.

Ingen problemer Ole har i dag ikke problemer med sproget. Inden han begyndte i Boizenburg, kom han på et intensivt kursus i tysk. Al kommunikation med for-arbejderne foregår på tysk, og de formidler det videre på polsk.

læremester

Ole Frøik viser en ny udskæring for de polske for-arbejdere. Fra venstre er det Diotr Giedrojc, Marcin Nobis og Andrezej Foriasz.

På afdelingen indrettede man fra starten en kantine til medarbejderne, hvor det var meningen, at de kunne købe mad, drikke og så videre. Men den funktion blev hurtigt nedlagt. De polske slagtere har selv mad og drikke med. De har dog mulighed for at købe drikkevarer fra automater. – De sparer, hvor de kan. Pengene, de tjener, skal hjem til familien i Polen for at skabe en bedre tilværelse, siger Ole, der pendler mellem hjemmet i Viborg og afdelingerne i Boizenburg og Oldenburg. Det er forskelligt, hvor længe han er hvert sted. Det kommer an på opgaverne.

Af sted og hjem igen

morgen. Alt efter trafiktætheden og vejret tager turen til Boizenburg 4,5 timer og til Oldenburg 5,5 timer. Han bor på hotel, hvor han spiser morgen- og aftensmad. Frokosten indtages med ledergruppen på afdelingerne. Ole kører tilbage til Viborg torsdag eftermiddag. Han arbejder under dansk overenskomst og får diverse tillæg for at arbejde i udlandet. Desuden har han firmabil. – Jeg vil betegne mit arbejde som drømmejobbet. Jeg har ansvar, og der er hele tiden meget spændende at lave. Og jeg vil ikke bytte det for et arbejde på et dansk slagteri, siger han.

35.000 forender om dagen Der forarbejdes udelukkende dansk svinekød på Danish Crowns afdelinger i Tyskland. Efter forarbejdningen sendes det direkte til køberne rundt om i Europa. I Boizenburg udskæres der omkring 35.000 forender om dagen, hvilket svarer til en lille snes lastvognstræk fra Danmark. Godt 200 kilometer mod nordvest ligger Danish Crowns anden udbeningsafdeling i Oldenburg. Her er 250 polakker beskæftiget med at udbene både forender og skinker. Her er produktionen på cirka 28.000 forender og 2.000 skinker om dagen.

Han tager fra Viborg tidligt hver mandag

substans // 06 // 2010

Den allersidste

substans // 06 // 2010

Tekst og foto: Kjeld Hammer

Prince

UDFLYTNING. Det tog kun et kvarter at afslutte et stykke dansk industrihistorie. De sidste 2.000 pakker kørte ud, mens de ansatte stod omkring maskinen og så på. Nogle med kamera, nogle i tårer, men alle med vemod. Hvor mange milliarder af pakker Prince-cigaretter, der er produceret her gennem årene, må man nøjes med at gætte på. Men om lidt er de allersidste pakker på vej ud af maskinen på fabrikken i Søborg. Det er tirsdag den 10. november. Klokken er 9.45. Det sidste hold produktionsfolk samler sig midt i den halvtomme fabrikshal. Maskinen, der skal producere de sidste 2.000 pakker, er sat i stå. Øjeblikket skal markeres.

»Ingen kan sætte en finger …«

– Det gør ondt – rigtig ondt, siger fynboen Kirsten Andreasen og krammer kollega Lene Nielsen. Kirsten har været ansat i fabrikkens masterdata-afdeling. Hun har endnu ikke nyt job.

Produktionschef Lars Halskov Nielsen stiller sig op på en lille trappestige og holder en kort tale. Han roser medarbejderne for deres disciplin i nedlukningsfasen. Den mængde cigaretter, der var lovet, er leveret. Ingen slinger i valsen. Hele processen er blevet fremskyndet af god planlægning og disciplin. Maskinerne er skilt ad og pakket ned – klar til opstilling på en tobaksfabrik et andet sted i Europa. – Jeg er stolt og går herfra med rank ryg … når det nu skulle være, siger han. – Ingen kan sætte en finger nogen steder.

»Kan du ikke se de røde øjne?« Inden han igen går ned fra trappestigen, erindrer han lige medarbejderne om, at de skal huske at tømme skabe og skuffer, inden de går.

Sådan gik det medarbejderne Knap halvdelen af samtlige 460 medarbejdere på Prince havde fået job, var kommet i uddannelse eller gået på pension den 10. november. Helt præcis var tallet 48 procent. – Og det er ikke tilfredsstillende, indrømmer tillidsmand Claus Jensen. – Det synes hverken vi eller ledelsen. Nogle af kollegerne er ikke topmotiverede. Dem følger vi op på nu, siger han. Det var virksomhedens ambition efter beslutningen om at lukke, at 93 pct. af alle, der havde meldt sig til det såkaldte genplaceringsforløb, enten skulle have et nyt job eller være inde i et uddannelsesforløb seks måneder efter deres fratræden. Det lagde tillidsmændene dengang ikke skjul på var et højt mål. Nu gør de så et ekstra forsøg på at motivere nogle flere.

substans // 06 // 2010

Der klappes spredt.

Peter Petersen på vej ud af cigaretfabrikken Prince for allersidste gang den 10. november 2010. I favnen bærer han de 6.000 cigaretter, der var en del af fratrædelsespakken.

Andre afdelinger i huset er stødt til i små grupper: kantineansatte, marketingafdeling og funktionærer. Nogle med kamera – klar til at fotografere, når de sidste smøger køres. Der krammes, og nogle tørrer tårer bort. Én istemmer Kim Larsens »Om lidt bliver her stille … om lidt er det forbi«, men det bliver kun lige til de to første linjer. Det er, som om stemningen ikke rigtig vil løfte sig. Vemodsfølelsen er alligevel for stor. Seks kantineansatte har smil på, men spørger forundret: – Kan du ikke se de røde øjne? En ledende funktionær står lidt for sig selv og dvæler over det stykke »industrihistorie, der nu er slut«. Måske hans måde at distancere sig lidt fra vemodigheden og følelserne på.

Det sidste kvarter Tobaksarbejderne Arne Poulsen og Inger Jensen starter produktionen op af de sidste 2.000 pakker Prince. Arne er lidt spændt. Når en maskine har været i stå, kan der godt være komplikationer ved opstarten. Det vil på alle andre dage end netop i dag have kostet nogle drillende bemærkninger. Men alt går planmæssigt. Blitzene lyner fra de medbragte kameraer. Et kvarter senere er det slut.

Nogle pakker er i overskud i forhold til de planlagte 2.000 pakker. Kirsten Helene Larsen og Lene Nielsen fjerner behørigt banderolerne, før de destrueres. Så er der ellers pølser og vand til alle.

Personalechefen Mette Torpe, personalechef på Prince og kommende personaledirektør for British American Tobacco i Danmark, Norge, Sverige og Finland, har ovre ved væggen søgt selskab med tillidsmændene Velimir Durisic og Claus Jensen. - Det er meget vemodigt. Helt vildt meget. Her har været en fantastisk atmosfære og et fantastisk sammenhold. Noget tilsvarende tror jeg ikke, man finder på mange industrivirksomheder, siger hun.

Den tavse iagttager Helt ude i hjørnet af den halvtomme produktionshal står en britisk montør fra British American Tobacco. Alene betragter han tavst sceneriet. Han mindes en oplevelse i 1980erne under premierminister Margaret Thatcher i England. – Jeg kom hjem til mine forældre i en større provinsby. Da jeg stod uden for døren, blev jeg klar over, at der var noget galt. Et eller andet, som jeg ikke kunne komme i tanke om hvad var. Så slog det mig. Støjen og de dumpe drøn fra skibsværftet lige bag ved huset var der ikke mere. Værftet var lukket. Nyliberalismen og markedskræfterne havde holdt deres indtog. Det er mange år siden, men jeg glemmer det aldrig. Heller ikke den indvirkning, det fik på familien og min far!

Den faglige værdighed

Pølsemand i Thailand Arne Poulsen har været tobaksarbejder på Prince i hele 36 år. Han er 59 nu og havde først regnet med at skulle skifte spor om et år. Arne vil nemlig realisere en gammel plan. Han vil forlade Danmark, flytte til Thailand og åbne pølsevogn og restaurant i Hua Hin. Det har han gode forudsætninger for. Arne er nemlig uddannet kok og i øvrigt thailandsk gift. Han vil nu starte en helt ny tilværelse som selvstændig efter de mange år som lønmodtager. Men han får et bedre økonomisk »afsæt« end mange andre i form af de 36 månedslønninger – én for hvert år – som hans tillidsmænd forhandlede hjem med ledelsen på tobaksfabrikken. Omregnet til thailandske baht en startkapital med mange nuller. – Det er sørgmodigt med Prince, men på den anden side glæder jeg mig til et nyt liv. Hvorfor Thailand? – Fordi jeg elsker det land!

substans // 06 // 2010

Klokken 14.54 går sidste mand af mere end 400 ansatte ud ad porten med sine 6.000 »fratrædelsescigaretter«, som alle fik uanset anciennitet og uden smålig skelen til ryger eller ikke-ryger. 262 medlemmer af Fødevareforbundet NNF har haft deres daglige job og indtægt her på Prince. Nu er sidste hold fritstillet 7 uger før tiden. Tilbage er 40 medarbejdere, der skal skille de sidste maskiner ad og pakke dem ned til en anden tobaksfabrik et sted i Europa. De fleste er smede, enkelte elektrikere. En gartner gør også de sidste dage med. Det er en selvfølge, at man efterlader en god arbejdsplads med den faglige værdighed i behold. – Den værner vi om, siger smedenes tillidsmand, Jens Larsen.

Danmarksmestrene – Vi har et medansvar for kollegerne og for deres genplacering i andre job. Hvis de har brug for os, så ved de, hvor de kan finde os, siger de.

Opringning kl. 3 om morgenen Tillidsmandskontoret på Prince er anderledes i dag. Noget mangler. – Den evige baggrundsstøj fra maskinerne, selvfølgelig!

Er det vemodigt? Det er sjældent at se Claus Jensen og Velimir Durisic med armene over kors. Men de kan smile og slappe af i bevidstheden om, at de var med i det, der er blevet kaldt Danmarkshistoriens bedste fratrædelsespakke.

OP TIL 42 MÅNEDERS EKSTRA LØN. Fratrædelsespakken på Prince gav genlyd i fagbevægelsen og bliver betegnet som Danmarkshistoriens bedste. Velimir Durisic og Claus Jensen var tillidsmændene bag den. Fællestillidsmand Velimir Durisic og tillidsmand Claus Jensen, begge medlemmer af Fødevareforbundet NNF på Prince i Søborg, stod bag en fratrædelsespakke, som andre har kaldt Danmarkshistoriens bedste for timelønnede. Den sociale pakke gav en ekstra månedsløn, for hvert år man havde været ansat på cigaretfabrikken. Det betød, at de 262 medlemmer af Fødevareforbundet NNF fik fra 6 til 42 måneders

ekstra løn. Ingen fik nemlig mindre end seks måneders løn. Men der var mere i pakken: en uddannelsesplan, en kæmpefest for alle, en reception og så en OK-aftale for 2010 med 4,5 procents lønforhøjelse og en bonusaftale på 15 procent oven i lønnen.

En virksomhed med penge Fratrædelsespakken gav genlyd i fagbevægelsen over det ganske land. Men det skal også med i billedet, at fabrikkens direktør var særdeles velvilligt indstillet, og at forhandlingsudvalget over for sig havde en virksomhed med rigtig mange penge. Nu er et årelangt, veludført tillidsmandsarbejde ved at være slut for Velimir og Claus. De blev fritstillet allerede 10. november, men de har ikke travlt. – Vi bliver til 31. januar, siger de som med én mund.

Velimir Durisic: – Ja, især at man ikke længere skal se kollegerne til daglig. Det bliver tomt. Jeg kommer til at savne det hele. Også dem, der syntes, man var en idiot, og dem, der kunne finde på at ringe én op fra et værtshus kl. 3 om morgenen. Men vi var der for kollegerne, når der var brug for det.

Ønske: Job i fagbevægelsen Claus Jensen: – Ja, og vi tog dem alvorligt. Selve arbejdet ved maskinerne kan man jo næsten udføre med hænderne i lommerne. Det er alt, hvad der fulgte med at være tillidsrepræsentant, jeg vil savne. Det at dele kollegernes sorger og glæder, at forhandle med ledelsen og tage de kampe, der skulle til. Hverken Claus eller Velimir ved endnu, hvad de skal lave efter 31. januar næste år. Men de vil begge gerne arbejde i fagbevægelsen. De synes også, de har noget at byde på. Det sidste er svært at være uenig i.

substans // 06 // 2010

Uddannelsesbenspænd for

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

fyrede

– Jeg har været heldig. Men mange af mine kolleger, der bliver fyret fremover, kommer i en meget vanskelig situation, hvis regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti får held til at ændre reglerne for SVU – Statens Voksenuddannelsesstøtte. Lovforslaget er socialt uretfærdigt. Folk, der bliver fyret, køres ud på et sidespor, siger Claus Andersen.

UDDANNELSESNEDSKÆRINGER. Regeringens forslag om at ændre SVU-reglerne kan få voldsomme konsekvenser for mange, der mister deres arbejde. Det er en om’er, mener tidligere slagteriarbejder Claus Andersen. – Jeg har været heldig. Men mange af mine kolleger kan komme i en meget vanskelig situation, hvis regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti får held til at ændre reglerne for SVU – Statens Voksenuddannelsesstøtte. Lovforslaget er socialt uretfærdigt. Folk, der bliver fyret, køres ud på et sidespor. Det er en om’er. Claus Andersen, 38, er tidligere slagteriarbejder på Danish Crown i Holstebro og blandt de små 500, der fik fyresedlen, da slagteriet lukkede sidste år. Han studerer i dag på VUC i Holstebro under SVU-ordningen med 80 ugers undervisning. Han er enig i politikernes festtaler om, at uddannelse er vejen frem. Ikke kun for de unge, men også dem, som bliver ledige og skal skabe sig en ny fremtid. Derfor finder han det grotesk, at regeringen nu vil gøre det endnu sværere og dyrere at få en uddannelse for folk, der mister deres arbejde.

Ingen SVU efter fyreseddel Da Danish Crown lukkede slagteriet i Holstebro, gik Claus Andersen i gang med voksenundervisning i dansk, engelsk og it på VUC i Holstebro. Samtidig tilmeldte han sig et vikarbureau. I dag har han fast arbejde hos Scandinavian Brake Systems, der producerer bremseskiver. Han studerer fra kl. 8-13 hver dag og arbejder fra 14-23. – Det pynter jo på CVet, at en arbejdsgiver kan se, at man har brugt tiden fornuftigt frem for at ligge på sofaen eller trille tommelfingre, siger Claus.

substans // 06 // 2010

– Jeg forstår ikke, at man på den ene side appellerer til folk om at få en uddannelse, men samtidig skærer ned, så en meget stor del af de ledige fra starten sorteres fra. De afskæres med et pennestrøg fra at komme videre med en uddannelse. I første omgang fik regeringen gennemført, at SVU blev halveret fra 80 til 40 uger. Nu forsøger den at få vedtaget et nyt lovforslag, der går ud på, at man – for at komme under SVU-ordningen – skal være tilmeldt undervisningen, før man får sin opsigelse. Tidligere skulle det være, inden man fratrådte. Man havde altså nogle uger til at udarbejde en uddannelsesplan. Desuden nedsættes dagpengene til 80 procent. Og det kan få indflydelse på en eventuel fratrædelsesløn, hvis man skal begynde at studere, før virksomheden lukker. – Lukningen af en virksomhed kan jo komme som et lyn fra en

klar himmel. Derfor holdes folk, der har arbejde, som gidsler. For, siger Claus Andersen, man søger jo ikke ind på et uddannelsessted, hvis man har et arbejde, man er glad for. Men det vil regeringen nu kræve.

Rammer hårdere

Hvis man allerede har en uddannelse, eksempelvis som slagter, og gerne vil være f.eks. pædagog, skal man selv betale for undervisningen på VUC. Og det kan nemt løbe op i 40.000 til 45.000 kr. pr. enkeltfag om året.

Træls – Jeg synes, det er træls for folk, der er i arbejde, at de sættes i denne situation. Det skaber usikkerhed og frustration. – Kommer man ikke under SVU, så er der kun de seks ugers selvvalgt uddannelse tilbage. Og det rækker i store træk til at få kørekort til lastbil. Ikke mere. Og lastbilchauffører er der jo heller ikke mangel på, siger Claus Andersen.

Læs mere om nedskæringer i uddannelsessystemet i FAGLIGT TALT på side 47.

Deres forælDre har ikke råD I Danmark lever 56.000 børn i fattigdom. Deres forældre er typisk enlige med en indkomst, der kun lige slår til i hverdagen. De har ikke råd til at holde jul. Det går ud over børnene, som hverken får juletræ, julemad eller gaver … Du kan gøre noget for Dem Støt Julehjælpen 2010. Så hjælper du hårdt trængte familier, så de kan få en julekurv med julemad og gaver til børnene. støt JulehJælpen 2010 nu!

H JULE JÆ

N LPE

– Ufaglærte rammes ikke af denne ordning. Alligevel har forslaget social slagside. Jeg kender ikke ret mange, der har penge på kistebunden til selv at betale for at studere. Hertil kommer, at eksempelvis VUC i Holstebro, som jeg er tilknyttet, øger brugerbetalingen. Det betyder, at man skal betale mellem 500 og 800 kr. for at tilmelde sig et fag. Er man under SVU, får man dog pengene retur. De fleste andre gør ikke. Her er der igen tale om forskelsbehandling, mener Claus Andersen.

56.000 børn i Danmark har brug for din hjælp til en god jul

STØT

Lovforslaget rammer faglærte endnu hårdere, hvis man ikke kommer under SVU.

Sms JULEGAVE til 1999

så støtter du med 150 kr.

Læs mere på: www.folkehjaelp.dk/jul

Gang i OK 2011 Af Emilia Maria van Gilse // Foto Palle Peter Skov

MEJERIOVERENSKOMST. Knap 100 tillidsrepræsentanter inden for mejeriområdet satte onsdag d. 1. december gang i de kommende overenskomstforhandlinger. Tillidsrepræsentanter fra hele landet trodsede både sne og isglatte veje for at sparke forårets overenskomstforhandlinger i gang. Den nuværende overenskomst for mejeriområdet udløber d. 31. marts, og i løbet af de sidste måneder har medlemmer kunnet indsende deres krav til afdelingerne. Disse krav er nu blevet sammenskrevet og vil blive præsenteret for Mejeribrugets Arbejdsgiverforening d. 20. december.

Tæt samarbejde Overenskomsten på mejeriområdet er en fællesoverenskomst, der er indgået mellem Fødevareforbundet NNF, 3F og DMF på den ene side og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening på den anden side. Overenskomsten dækker både mejeripersonale og chauffører. Medlemmerne af de tre fagforeninger har alle sammen kunnet indsende krav, og forhandlingerne om den kommende overenskomst sker i tæt samarbejde. Da overenskomstforhandlingerne blev

substans // 06 // 2010

skudt i gang ved gårsdagens konference for tillidsrepræsentanterne, var der derfor også repræsentanter for alle tre fagforeninger.

Afdæmpede forventninger Blandt dem, der havde trodset vintervejret, var fællestillidsrepræsentant for chaufførerne på Slagelse Mejericenter Jens Peter Petersen. Medlemmerne på hans virksomhed har ikke de store forventninger til forårets overenskomstresultat: – Det vigtigste for mig og mine kollegaer er, at vi får sikret vores realløn. Der er nok ikke nogen, der vil være utilfredse med en lille lønstigning oveni, men som minimum vil vi gerne have sikret reallønnen. Det er hårde tider, og vi føler os pressede. Mange er bange for at miste deres job, fordi de kan se, at der hele tiden bliver mindre at lave. Så der er vist ingen, der regner med kæmpestore lønstigninger, fortæller Jens Peter Petersen. Samtidig er der dog ting i den nuværende overenskomst, som han håber bliver for-

bedret ved de kommende forhandlinger. Blandt andet betaling for lørdagsarbejde: – Blandt chaufførerne er der en klar forventning om, at lørdagstillægget bliver hævet. Det gør ondt at skulle arbejde, når resten af familien har fri, og derfor vil medlemmerne meget gerne have lidt mere i lønningsposen for netop de vagter. Det håber jeg, at de får, siger Jens Peter Petersen.

Svære tider Forbundssekretær Poul Erik Faarkrog, der er forhandlingsleder for Fødevareforbundet NNF, forudser nogle hårde forhandlinger: – Der er lagt op til nogle svære forhandlinger denne gang. Men vores medlemmer har fortsat krav på ordentlig løn- og arbejdsforhold, og det er ikke dem, der skal betale prisen for, at tiderne er svære. De bærer ikke ansvaret for, at landbruget bløder. Jeg går da stærkt ud fra, at arbejdsgiverne også ønsker at sikre, at der er dygtige og kvalificerede medarbejdere til fremtidens mejeridrift, konstaterer Poul Erik Faarkrog. Du kan følge de kommende overenskomstforhandlinger på forbundets hjemmeside www.nnf.dk/overenskomster/ mejeri

Støjberg slagter arbejdsmiljøet MILJØMASSAKRE. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) halverer og sønderskyder forebyggelsen af alvorlige arbejdsulykker, nedslidning og sygefravær, lyder vurderingen fra Fødevareforbundet NNF og Socialdemokraterne.

– Regningen bliver kolossal, når sygefraværet og antallet af mennesker, der kommer invaliderende til skade på deres arbejde, begynder at stige igen, siger Tommy Jensen, arbejdsmiljøkonsulent i Fødevareforbundet NNF, om regeringens rundbarbering af den forebyggende arbejdsmiljøindsats.

Forebyggelse bombet tilbage – Det er dybt beklageligt, at beskæftigelsesministeren beskærer partsmidlerne med et så uhørt stort beløb. Beskæringen betyder, at de værktøjer, som Branchearbejdsmiljøråd og Branchearbejdsmiljøudvalg udvikler på baggrund af ønsker

fra virksomhedernes arbejdsmiljøudvalg og arbejdsmiljøgrupper, og som bruges til at forebygge skader og sygdom, bliver bombet urimeligt tilbage. Alle statistikker viser, at der er et enormt behov for at forebygge ulykker, nedslidning og sygefravær, siger Tommy Jensen.

– Ministeren kunne ikke svare på, hvordan man er kommet frem til, at midlerne skal halveres - eller hvorfor der ikke længere skal arbejdes med undervisningsmidler omkring arbejdsmiljø. Jeg har meget svært ved at forstå, hvordan regeringen kan sige ét og gøre noget andet.

Minister i samråd

Kolossale udgifter forude

På den baggrund har Socialdemokraternes arbejdsmiljøordfører, Lennart Damsbo-Andersen, netop haft beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i samråd.

– Regeringen taler om store planer for arbejdsmiljøet og lancerer plan efter plan, og så går man alligevel ud og halverer midlerne til forebyggelse. Det hænger simpelt hen ikke sammen. Det er ufatteligt, at regeringen tænker så kortsigtet og nægter at se, at de massive besparelser i sidste ende betyder kolossale udgifter på grund af flere arbejdsskader og forhøjet sygefravær, siger Lennart Damsbo- Andersen.

– Ministeren ser desværre intet problem i at gennemføre drastiske forringelser på arbejdsmiljøområdet. Det klinger virkelig hult, når regeringen i sin egen strategi for arbejdsmiljøindsatsen fremhæver, hvor vigtigt det er at forbedre det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, siger Lennart Damsbo-Andersen.

Alle statistikker viser, at der er et enormt behov for at forebygge ulykker, nedslidning og sygefravær. Tommy Jensen

Af Pia Rosager // Foto Hanne Loop og arkiv

Som en del af regeringens sparepakke skæres der med ét hug 50,4 millioner kroner på Branchearbejdsmiljørådene. Det er en halvering af midlerne til den forebyggende partsindsats på arbejdsmiljøområdet.

Ministeren ser desværre intet problem i at gennemføre drastiske forringelser på arbejdsmiljøområdet.

Lennart Damsbo-Andersen

substans // 06 // 2010

Holdet i slagterafdelingen i SuperBrugsen i Brædstrup tager imod kunderne med masser af julelækkerier. Fra venstre Martin Poulsen, Anette Hansen, Helge O. Hansen, Hanne Hoe og Carsten Lemming Laursen.

Julemedister i kilometerlange baner Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg

JULETRAVLHED. Julen begynder allerede omkring 1. september hos slagterne i SuperBrugsen i Brædstrup. Så laves den første sylte. Senere går det løs med masser af andre lækkerier. På en god søndag sælges i underkanten af to tons julemedister.

For slagterne i SuperBrugsen i Brædstrup er det hyggeligt, når kunderne allerede i august begynder at spørge efter den eftertragtede sylte. Så ved de, at nogle af kunderne allerede er ved at komme i julehumør. Men de holder skansen. De første julesylter bliver ikke lavet før omkring den 1. september. Men herefter går det også slag i slag frem til den 23. december.

med mester Carsten Lemming Laursen, lærling Martin Poulsen og delikatesseassistenterne Hanne Hoe og Anette Hansen. Helge er i øvrigt gift med Anette.

– Det er, som om julen begynder tidligere for hvert år. De første blade er ikke faldet af træerne, før kunderne spørger efter vores specielle krydrede julemedister, bl.a. med nelliker. Men vi skal altså et pænt stykke hen i oktober, før vi laver de første, fortæller slagtersvend Helge O. Hansen, der i slagterafdelingen er kollega

Som hos landsbyslagter

substans // 06 // 2010

Med sine omkring 6.500 indbyggere må Brædstrup betegnes som en mindre provinsby.

– Men vi arbejder som hos en landsbyslagter. Vi skal have det hele, og kunderne sætter pris på at få kvalitet, selv om de selvfølgelig også ser på prisen. Det gør de fleste i dag, siger slagtermester Carsten.

En søndag op mod jul har slagterafdelingen et slagtilbud: et pund medister for 9,95 kr. Og det er sød julemusik i kundernes ører. I de seks timer, man holder åbent, bliver der solgt i underkanten af to tons medister. Sidste år var tallet 1.850 kilo. – Det er meget, når man tænker på, at Brædstrup kun har omkring 6.500 indbyggere. Og vi er jo ikke alene på markedet. Det tager tid at fremstille så meget julemedister, for man har kun en 15-liters lynhakker. Derfor begynder man også meget tidligt, eller rettere hen på natten. Første mand møder ind klokken 02, den

Det er, som om julen begynder tidligere for hvert år. De første blade er ikke faldet af træerne, før kunderne spørger efter vores specielle krydrede julemedister, bl.a. med nelliker. Slagtersvend Helge O. Hansen

næste en halv time senere, den tredje klokken 04 og endnu en klokken 07. – Men så får vi også rundstykker og en bitter klokken 05. Vi nærmer os jo julen.

Masser af sylte Når der er mest salg af sylte, og det er i december, fremstiller man mellem 120 og 130 kilo om ugen. Hertil kommer alt det andet, der hører hjemme på det store jule-sule-bord. – Rå rullepølser er et hit. Folk elsker at koge deres rullepølse selv. Så er den jo hjemmelavet. Men mange benytter sig også af muligheden for at købe retter, der er helt færdige og lige til at sætte i ovnen. Det gælder f.eks. andesteg med sovs, kartofler og hele molevitten. Og så har vi selvfølgelig frisklavet risalamande hver dag. Der pyntes op til jul i SuperBrugsen i

Brædstrup i uge 42, men det betyder ikke, at man er tvunget til at lytte til julemuzak frem til højtiden. Der er stillet ind på P4, så musikken veksler med nyheder og reportager. – Ellers blev man da også tosset i hovedet. Ligegyldigt hvor man kommer i december, hører man jo Søren Banjomus. Otto Brandenburg larmer allerede i mit hoved, siger lærling Martin. Selv om der jules på højtryk i et par måneder, så er der ingen i slagterafdelingen, der bliver trætte af det.

der de fleste jo også hinanden. Vi følger med i hinandens liv og levned. Helge har været slagtersvend i SuperBrugsen i et år. Han er specialist i at fremstille spegepølser, og det er i dag en af SuperBrugsens specialiteter. – Der sælges så mange, at vi har lavet vores eget pølsemageri. I øjeblikket otte forskellige, fortæller Carsten. Slagterne indrømmer dog, at de er trætte, når vi når til lukketid den 23. december. Så glæder de sig til selv at komme hjem og fejre højtiden. For Anette og Helge er første juledag speciel madmæssigt. Da er de samlet med resten af familien hos Anettes mor til julefrokost. Og her er alt hjemmelavet. Lige fra rugbrødet, rødbederne og salaterne til de lune frikadeller og rullepølsen. – Man skulle tro, at kunderne blev trætte af julesylte og julemedister. Men det gør de ikke. Der bliver spurgt efter det til helt hen på det tidlige forår, fortæller Helge.

Alle er i godt humør – Det er jo en helt speciel tid, hvor kunderne er i godt humør. Alle smiler og er glade. Og selv om vi har travlt, så skal der være tid til at snakke med kunderne. Det er en del af servicen i provinsen. Her ken-

Bjældeklang, bjældeklang ... Helge O. Hansen og Carsten Lemming Laursen nynner en lille julesang, mens de ordner stege.

Helge O. Hansen klar ved hakkeren. Når der fremstilles julemedister, bruger man i nærheden af to tons kød!

substans // 06 // 2010

Julebagningen

Der bages millioner af pebernødder på Tylstrup Kager i tiden op til jul.

begynder i oktober

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

KÆRESTER OG KOLLEGER. Hos Tylstrup Kager og Støvring Bolcher produceres der i månederne op til jul mellem 16 og 17 tons småkager – i døgnet. Det betyder beskæftigelse til yderligere 25. Med nye tiltag vil man forsøge at beholde mange af sæsonarbejderne. For Anne Mette Pedersen, 23, og Morten Olsen, 25, begynder julebagningen i begyndelsen af oktober. De er kærester og kolleger på Tylstrup Kager og Støvring Bolcher, der har hjemsted syd for Aalborg. Morten, der er uddannet bager, arbejder med at lave dej, mens Anne Mette er ansat i den anden ende af de tre bagelinjer, hvor de færdige småkager pakkes. – Det er tidligt at komme i julestemning, men når de første vaniljekranse, brunkager og pebernødder bages, skabes der en helt speciel duft og atmosfære i bageriet. Man kan ikke undgå at komme lidt i julestemning, siger Anne Mette og Morten, der bor i Aalborg Øst og begge arbejder på dagholdet.

– Småkager og bolsjer er måske en lidt mærkelig sammensætning, men sådan har tiden formet virksomheden, fortæller salgschef Hans Peter Skjødt, der hvert år ser frem til, at man skal i gang med at bage julesmåkager. De første sendinger skal ligge i butikkerne i begyndelsen af oktober, og så går det ellers slag i slag i treholdsskift frem til jul.

Flere i højsæsonen Til daglig er der omkring 65 ansatte på virksomheden, men når højsæsonen med julesmåkagerne sættes ind, stiger antallet af medarbejdere til omkring 90. Og det er ikke svært at få dygtige medarbejdere. Man har gengangere hvert år, og mange er skrevet på venteliste. – Det er værre, når vi efter jul skal afskedige. Derfor lægger vi også produktionen og strategien på virksomheden om. For, siger Hans Peter Skjødt, vi har i rigtig mange år kørt efter meget gammeldags traditioner og arbejdsmetoder. Vi har

Kærlighed og vaniljekranse. Morten Olsen og Anne Mette Pedersen er kærester og arbejder i hver sin ende af de store ovne.

substans // 06 // 2010

ikke rigtig fornyet os. Det gør vi nu, bl.a. med lanceringen af tre nye småkagetyper i en meget anderledes indpakning. Det sker til foråret, hvor vi specielt henvender os til yngre mennesker. Bliver småkagerne en succes, vil vi kunne beholde en del af de medarbejdere, som ellers bliver fyret. Vi vil hellere have en fast stab af medarbejdere på eksempelvis mellem 75 og 80 end så store udsving, siger han.

Komme med forslag Medarbejderne er aktivt med i denne proces. De kan komme med forslag til alt fra f.eks. nye arbejdsgange til nye produkter. Hertil kommer, at Tylstrup Kager og Støvring Bolcher i øjeblikket arbejder på at blive certificeret. Det kræver mange kunder på de nye markeder, man er ved at erobre. I dag eksporteres omkring 25 procent til de nordiske lande og Tyskland. I højsæsonen fra oktober til jul produceres der mellem 16 og 17 tons småkager i døgnet. Men man kunne sælge omkring 20 tons. – Derfor skal produktionen effektiviseres, så en bagelinje i stedet for at køre 1.500 kilo kører 2.000 kilo, siger Hans Peter Skjødt. De største sællerter er pebernødder og jødekager. Herefter kommer brunkagerne og vaniljekranse. – Vi hverken kan eller vil konkurrere med discountsmåkager. Vi vil kun producere småkager af høj kvalitet og bruger således smør i vores deje. I vores brunkager bruger vi eksempelvis smør og mandler og ikke jordnøddeflager. Det er fordyrende, men kunderne er villige til at betale ekstra for en god vare. Til julen skal der ikke spares. Omvendt betyder det også, at holdbarheden nedsættes. Det er dog ikke noget problem. Lagrene tømmes lige så hurtigt, som de fyldes.

Hellere én god – Og hellere én god småkage frem for to dårlige, siger den faglærte bager Morten, der er meget glad for at arbejde hos Tylstrup Kager og Støvring Bolcher. Han fik jobbet, da han efter endt læretid havde været uden arbejde i nogle uger. Da han begejstret fortalte sin kæreste Anne Mette, der er butiksuddannet, om sit nye arbejde, søgte hun også arbejde på virksomheden – og fik det.

Selv om Anne Mette og Morten arbejder med småkager hver dag, så afskærer det dem ikke fra selv at bage hjemme. Men det bliver ikke til så meget. De gør det mest for hyggens skyld sammen med familien. Man har beholdt den afdeling, der kaldes det gamle bageri, hvor småkagerne bages på plader. Det er også her, man tager sig af specialprodukterne, for eksempel de økologiske småkager.

Svend Aage bliver – Konkurrencen er hård, så vi må hele tiden være på forkant med udviklingen. Vi skal altid være nogle skridt foran konkurrenterne. Mange af medarbejderne har været på virksomheden i flere år. Det gælder bl.a. Svend Aage Hansen, 61, der var ansat i fagforbundet SiD i næsten 25 år og bl.a. var afdelingsformand. Han er uddannet kok, men sadlede om og tog uddannelsen som tømrer, inden han kom inden for fagbevægelsen. – Jeg kunne være gået på efterløn, men fortsætter i alle tilfælde, til jeg bliver 63. Den økonomiske gulerod, som bl.a. Fødevareforbundet NNF har været med til at gennemtrumfe med at udskyde til efterløn, er virkelig god for os, der gerne vil blive på arbejdsmarkedet. Det er jo her, jeg har mit liv. Mine venner og gode kolleger, siger Svend Aage Hansen.

De små kammerjunkere Et af sidste sæsons nye tiltag var de små kammerjunkere. Ideen fik Hans Peter Skjødt, da han så, hvordan hans søn havde problemer med at knuse kammerjunkere af almindelig størrelse i sin koldskål. – Så lancerede vi mini-kammerjunkerne, og de blev med det samme en stor succes.

Vejrets indflydelse Vejret har stor indflydelse på salget af julesmåkager. – Har vi en våd og kold oktober, som går over i frost og sne, så er det godt for salget af småkager. Danskerne elsker at hygge sig inden døre, og det gør de gerne med småkager på bordet. Vi kan mærke på salget, når vejret er godt, og det er et varmt efterår og lun vinter. Så falder salget. Der er ikke nogen egentlig sæson for bolsjer, selv om man sælger flest om sommeren. – Det daler i julemåneden. Så vil folk hellere have konfekt, siger Hans Peter Skjødt.

substans // 06 // 2010

Satser for 2011 Mandag den 3. januar 2011 reguleres satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område til: Lempeligt fradrag for arbejde i efterlønsperioden for 2011

Dagpenge pr. dag

Med virkning fra 1. januar 2011 fastsættes grænsen for arbejdsindtægt i forbindelse med lempeligt fradrag i efterlønsperioden til kr. 33.632,00.

Fuldtidsforsikrede

kr. 766,00

Deltidsforsikrede

kr. 511,00

Mindstesats

kr. 628,00

Dimittend, fuldtidsforsikrede

kr. 628,00

Skattefri præmie

Dimittend, deltidsforsikrede

kr. 419,00

Ungesats, fuldtidsforsikrede (50-pct.-sats)

kr. 383,00

Ungesats, deltidsforsikrede (50-pct.-sats)

kr. 255,00

Med virkning fra den 3. januar 2011 udgør den skattefri præmie for medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til efterløn for fuldtidsforsikrede, kr. 11.950,00 pr. præmieportion. For deltidsforsikrede og andre, der ikke opfylder betingelserne for ret til efterløn for fuldtidsforsikrede, kr. 7.972,00 pr. præmieportion.

Efterløn pr. dag

Fuldtidsforsikrede (91-pct.-sats)

kr. 697,00

Deltidsforsikrede (91-pct.-sats)

kr. 465,00

Fuldtidsforsikrede (100-pct.-sats)

kr. 766,00

Fuldtidsforsikrede (100-pct.-sats)

kr. 766,00

Fuldtidsforsikrede overgået

fra overgangsydelse (82-pct.-sats)

kr. 628,00

Deltidsforsikrede overgået

fra overgangsydelse (82-pct.-sats)

kr. 419,00

Satser for uddannelsesydelse, der kan udbetales i forbindelse med deltagelse i selvvalgt uddannelse pr. dag

Fuldtids- og deltidsforsikrede

kr. 766,00

Særlige fagspecifikke kurser

kr. 689,00

Omregningssats for 2011 Med virkning fra mandag den 3. januar 2011 er satsen fastsat til kr. 205,52 pr. time.

Tast selv a-kasse kom godt fra start Få problemer. To gange har medlemmerne skullet aflevere deres ydelseskort digitalt. Og begge gange er det gået glat. Fødevareforbundet NNFs A-kasse er derfor meget optimistisk med hensyn til de kommende kørsler. I oktober og november har de ledige medlemmer af Fødevareforbundet NNFs A-kasse skullet bruge Tast selv a-kassen, når de skulle aflevere deres ydelseskort. For at hjælpe medlemmerne

substans // 06 // 2010

godt fra start oprettede a-kassen en hotline, hvor de ledige kunne ringe ind, hvis de oplevede problemer. Første gang ringede knap 700 medlem-

mer til hotlinen, men allerede anden gang var det tal faldet markant. Vicekasserer for forbundets a-kasse Esben Birkesholm tager det som udtryk

Udbetalingskalender for 2011 I 2011 udbetales de forskellige ydelser efter denne kalender. Pengene er til disposition på Nemkonto 4 hverdage efter indtastning. Jan.

Febr.

Marts

April

Maj

Juni

Uge

51-03

04-07

08-11

12-15

16-20

21-24

Periode

20/12-10 23/01-11

24/01-11 20/02-11

21/02-11 20/03-11

21/03-11 17/04-11

18/04-11 22/05-11

Antal uger

20/02-11

20/03-11 17/04-11

Kan indtastes 23/01-11 fra

Juli

Aug.

25-29

Sept.

Okt.

Nov.

Dec.

30-33

34-37

38-42

43-46

47-50

23/05-11 20/06-11 19/06-11 24/07-11

25/07-11 21/08-11

22/08-11 18/09-11

19/09-11 23/10-11

24/10-11 20/11-11

21/11-11 18/12-11

22/05-11

19/06-11 24/07-11

21/08-11

18/09-11

23/10-11

20/11-11

18/12-11

3. omgang af ferie-efterlønssagen Fødevareforbundet NNFs A-kasse har gennem den seneste tid gennemgået 865 efterlønneres sager. Det drejer sig om medlemmer, der gik på efterløn i perioden 1. januar 2004 – 30. april 2006. Nogle afgørelser fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg betyder nemlig, at efterlønnerne dengang skulle have haft vejledning fra Fødevareforbundet NNFs A-kasse om muligheden for at få udbetalt feriepenge uden fradrag i efterlønnen.

for, at medlemmerne allerede har taget det nye system til sig: – Vi var forberedte på, at overgangen fra papir til computer kunne give anledning til vanskeligheder, men jeg er imponeret over, hvor få problemer vi har haft. De akassemedarbejdere, der brugte en søndag på at hjælpe medlemmerne, havde næsten udelukkende positive opkald, hvor de hurtigt fik hjulpet de medlemmer, der oplevede, at systemet drillede dem. Det har virkelig været meget til-

HUSK

A-kassen har nu sendt brev til dem, som har mulighed for at få deres sag genoptaget. Det er medlemmer og tidligere medlemmer, som:

Hvis man ønsker at få sin sag genoptaget, skal man sende en »Erklæring om genoptagelse af sag« til Arbejdsdirektoratet inden den 31. december 2010 – ellers bliver sagen forældet.

• gik på efterløn i perioden 1. januar 2004 – 30. april 2006 • og som enten holdt ferie umiddelbart op til overgangen til efterløn • eller fik udbetalt alle de optjente feriepenge på en gang og fik fradrag i efterlønnen • ikke på et tidligere tidspunkt har fået udbetalt efterbetaling.

fredsstillende for alle parter, konstaterer Esben Birkesholm

Næste kørsel søndag d. 19. december Søndag d. 19. december skal medlemmerne så for tredje gang aflevere ydelseskort digitalt. Og det er vigtigt, at man afleverer kortet d. 19. december. Hvis man glemmer det, får man nemlig først sine penge efter julen.

Det er Arbejdsdirektoratet, der oplyser akassen om, hvilke sager der skal genoptages. A-kassen vil herefter behandle sagerne og træffe en afgørelse. Medlemmerne skal dog væbne sig med tålmodighed. Det er nemlig en både meget omfattende og tidskrævende sagsbehandling, der skal til for at træffe den rette afgørelse.

Af Kimme Boas Thomsen og Emilia Maria van Gilse

865 sager gennemgået. En række efterlønnere har måske krav på efterbetaling. Fødevareforbundet NNF er i fuld gang med at undersøge sagerne.

På forbundets hjemmeside kan man under »A-kassen« > »Tast selv a-kasse« hente en folder, der beskriver, hvordan man bruger Tast selv a-kassen. Det vigtigste er dog, at man på forhånd sikrer sig, at man har enten en NemID eller en digital signatur eller en pinkode. NemID er den smarteste måde at bruge Tast selv a-kassen på, og den kan bestilles på www.nemid.nu. Hvis man allerede har en NemID fra sin netbank, kan den også bruges hos Tast selv a-kassen.

0. SELV søndag den 19. december 201 at udfylde dit næste kort på TAST 0. 201 r mbe dag den 23. dece Så har du penge på din konto tors

substans // 06 // 2010

// ajour

En tillidsmand og fighter takker af – og så alligevel ikke …

Af Pia Rosager

Farvel. Der bliver sat punktum for 27 dybt engagerede år som fagforeningsmand, når næstformand i Fødevareforbundet NNF Østjylland, Klavs Elvig Hansen, vælger at gå på efterløn den 1. januar 2011. Intet er overladt til tilfældighederne, når Klavs Elvig Hansen takker af og går på efterløn den 1. januar. Alle arbejdsopgaver er fulgt helt til dørs, og bordet er ryddet til efterfølgeren. For Klavs Elvig Hansen er manden, der gennem hele sin karriere har været kendt som den vedholdende og insisterende kollega, der aldrig gør noget halvt. Helt til dørs fulgte Klavs Elvig Hansen også kampen for at sikre medlemmerne på sin gamle virksomhed Tulip lige så billige computere i 90erne, som kun bankansatte kunne få dengang. LO havde godt nok gennemført en ordning, der gav medlemmer mulighed for en computer til omkring 19.000 kr. Men det var langtfra godt nok for Klavs. – Jeg blev stiktosset – hvorfor skulle bankansatte have ret til at få dem til det halve over bruttoskatten? Det lykkedes at gennemtrumfe, at de ansatte på Tulip også kunne købe dem til under 10.000 kr. Og det bredte sig som en løbeild til resten af DC, siger Klavs om en af de mange sejre, han ser tilbage på med særlig glæde. Fagforeningsblodet kom til at rulle i årerne ved lidt af en tilfældighed. Som socialdemokrat havde Klavs Elvig Hansen heftige, men gode diskussioner med sin tidligere tillidsmand og makker på JAKA, VSeren Poul Husted, i begyndelsen af 80erne. Og snart førte diskussionerne og engagementet til, at Klavs blev valgt som talsmand og medlem af SU på JAKA. I 1986 blev han valgt som reservetillidsmand – og man opdagede hurtigt, at manden kunne skrive, så Klavs blev indsat på posten som redaktør for fabrikkens lokalblad og senere det lokale afdelingsblad.

Derefter gik det hurtigt. I 1990 blev han valgt til tillidsmand og medlem af afdelingsbestyrelsen. Fra 1990 til 1999 var han bestyrelsesmedlem i Tulip International, og han sad i Socialdemokraternes faglige udvalg i Brabrand 1991-1995. Han var med til at oprette ESU i Tulip international og var med her fra 1992-1999, inden han blev valgt til formand i NNFslagtergruppen Århus 1999. I 2003 blev han valgt til afdelingsformand for NNF Århus og sad i forbundets hovedbestyrelse fra 2004-2008. Da Århus-afdelingen fusionerede med Randers i 2007, begyndte et tæt parløb med den nye formand i Østjylland, Flemming Hansen. – Det er en hammerloyal og utrolig grundig kollega med mange års erfaring, der stempler ud. En mand, der først afleverer opgaver, når de er helt i orden, og han har levet op til alt, hvad han har lovet, lyder skudsmålet fra afdelingens formand Flemming Hansen. Det er da også et gammelt løfte til den daværende Århus-afdeling om højst at blive siddende i tre perioder, der gør, at Klavs nu vælger at gå på efterløn. – Man skal holde, hvad man lover – og ikke blive siddende og hænge, siger Klavs Elvig Hansen. Der er nu heller ikke fare for, at han kommer til at »sidde og hænge« fremover. Den 1. januar starter han som formand for efterløns- og pensionistklubben, og han har lovet de lokale socialdemokrater, at de kan regne med hans indsats ved det kommende valg til Folketinget.

60 år og et fortsat fokus på det gode måltid RECEPTION. Den 18. februar 2011 kan konsulent i Fødevareforbundet NNF Svend Blankholm fejre sin 60-års-fødselsdag. Og der er ingen tegn i sol og måne på, at han vil stoppe med at kæmpe for det gode måltid, bare fordi han runder et skarpt hjørne.

Når han den 18. februar 2011 fylder 60 år, har han brugt de seneste 15 år i forbundets tjeneste. Først som formand for den tidligere Københavns-afdeling og siden 1999 i Forbundshuset på C.F. Richs Vej.

substans // 06 // 2010

Her har han fungeret både som forbundssekretær og nu som uddannelses- og kompetencekonsulent. Samtidig sidder han som næstformand for Slagteriskolen i Roskilde, og i det hele taget bruger han megen tid og energi på at sikre, at slagterhåndværket ikke går i glemmebogen. Senest har han kæmpet for at få Fødevareministeriets MadEksperimentarium (MadX) placeret sammen med Slagteri-

skolen i Roskilde. Kampen vandt han, og mens besøgende fremover vil kunne følge produktionen af en pølse, fra grisen bliver skudt, til pølsen ligger i køledisken, fra Slagteriskolens oplevelsesgang, vil MadX sikre, at forbrugerne også i fremtiden kan få et godt, velproduceret måltid mad. Det er lige efter Svend Blankholms hoved! Svend Blankholm holder reception den 17. februar 2011 mellem kl. 11 og 14, og man er naturligvis velkommen til at kigge ind og ønske ham tillykke.

Af Emilia Maria van Gilse

– Det handler jo om at sikre den gode madoplevelse. Vores fødevareproduktion er en del af vores kultur, og den skal vi værne om, men vi skal også sørge for, at den hele tiden udvikler sig, siger Svend Blankholm med stor entusiasme, når man spørger ham om, hvad han brænder for.

Budget for fødevareforbundet NNF i 2011 vi har været nødt til at hæve administra tionsomkostningerne til a-kassen med 10 kr. om måneden til de mange opgaver, der følger med den stigende ledighed.

Der er tale om et budget, som fortsat ret ter sig ind mod de beslutninger, forbundet tog med vedtagelse af »Nyt NNF« – et budget, der afspejler, at forbundet tilpas ser sig den virkelighed, vi lever i.

Reglerne foreskriver, at de ledige skal til in dividuel samtale hver tredje måned. Og det koster ganske enkelt mange ekstra ressour cer, når ledigheden pludselig er fordoblet.

Det betyder blandt andet, at vi baserer budgettet på, at vi vil være 22.000 med lemmer i 2011. Det er 2.000 færre med lemmer end i det budget, vi har haft for 2010, og desværre et udtryk for udviklin gen inden for vores brancher.

Handlekraftigt budget Fødevarebranchen – især slagterisektoren – er hårdt ramt af virksomheder, der rykker danske arbejdspladser til udlandet og ud nytter mulighederne for social dumping. Det er naturligvis en udfordring for for bundet – også når vi skal lægge budget. Alligevel er det lykkedes at få vedtaget et handlekraftigt budget, der ruster os til fortsat kamp mod social dumping og for bedre forhold for medlemmerne. Samlet er der tale om udgifter til forbun det på 105,6 mio. kr. Det er 2,5 mio. kr. mindre end i 2010. Men vi forventer også, at indtægterne falder med 6,5 mio. kr. På bundlinjen forventer vi ligesom i 2010 et underskud på knap 12 mio. kr. Det er naturligvis ikke et optimalt resultat, men det giver ikke forbundet handlings mæssige problemer, fordi vi stadig har en stor formue i behold.

Dyr fordobling af ledigheden

Som sædvanlig skal staten også have sin del – statsbidraget stiger til 306 kr. pr. må ned, hvilket betyder en stigning på 5 kr. Nok så overraskende er det, at statens op krævning til ATP stiger med 10 kr. om må neden til 15 kr., altså en stigning på 300 %. For 2 år siden var bidraget på 1 kr.! Endelig stiger efterlønsbidraget til 447 kr. om måneden mod 439 kr. i 2010. For et almindeligt medlem, der betaler til både a-kasse og efterløn, betyder det, at betalin gen til staten stiger med 23 kr. per måned.

Forsikringer Medlemmernes sikkerhedsnet, grup

Faktisk 2009

Budget 2011

Personale 38.369 Administration 25.242 Ejendommen 5.170 Aktiviteter m.m. 8.310 Projekter 4.766 Kommunikationsafdeling 6.447 Andre faglige udgifter 15.996 Strejkekassen 1.035 Uddannelsesfonden 16.258 Feriefonden 2.203 Pensioner 4.035

33.971 23.245 4.620 7.988 5.222 14.480 980 13.183 1.935

Udgifter i alt

Kontingentet til forbundet fastholdes. Men

pelivsforsikring, er en obligatorisk del af forbundsmedlemskabet. Og der udbetales over 20 mio. kr. fra gruppelivsordningen til medlemmerne i forbindelse med død, in validitet og udløbssum hvert år. Vi har gennem de seneste år sat prisen op med 65 øre om ugen for at holde økono mien på plads. Dette er også tilfældet for 2011. Stigningen skyldes, at vi bliver færre medlemmer, og at vi generelt bliver æl dre. Det betyder, at vi bliver lidt dyrere at forsikre. Men vi kan altså holde det inden for den udvikling, vi har kendt gennem de seneste 5 år. Fritidsulykkesforsikringen har haft et me get gunstigt forløb, efter at vi måtte hæve prisen sidste år. Skadesudviklingen i det seneste år gør, at der slet ikke er behov for justeringer på denne ordning.

Kontingentet stiger 27,81 kr.

DRIFTSBUDGET 2011 Udgifter

Det lykkedes at få vedtaget et handlekraftigt budget, der ruster os til fortsat kamp mod social dumping og for bedre forhold for medlemmerne, siger hovedkasserer Niels Sørensen.

Af hovedkasserer Niels Sørensen // Foto Hanne Loop

Når vi nærmer os vinter, julen og andet godt, er det traditionen tro også tid for budgettet for det kommende år. Fødeva reforbundet NNFs hovedbestyrelse har arbejdet med det hen over sommeren og kunne komme med en endelig vedtagelse på sit møde den 6. oktober 2010.

127.831 105.624

Samlet står vi med en stigning i kon tingentet på 27,81 kr. pr. måned (plus eventuel efterløn på 9 kr.). De fleste af stigningerne kommer udefra, men de skal stadig betales. Vi synes, det under omstændighederne er en overkommelig stigning, og det giver også et budget med de nødvendige aktiviteter for forbundet, så vi kan løfte de mange opgaver, fremti den byder på. Vi glæder os til at komme i gang med 2011!

substans // 06 // 2010

2011-kontingentpriser i Fødevareforbundet NNF OBS! Alle kontingentpriser i tabellerne er opgivet uden bidrag til Gruppeulykkesforsikring (tidligere Fritidsulykkesforsikring). Hvis du er med i denne ordning, skal der lægges 48,88 kroner pr. måned og 11,28 kroner pr. uge til beløbet for 2011. KONTINGENTER 2011

KONTINGENTER FOR UNGE pr. md.

pr. uge

Fuldtidsforsikrede

782,36

180,54

Lærlinge

Deltidsforsikrede

675,36

155,85

Lærlinge med a-kasse

Forbundsmedlemmer

394,59

91,06

Husk: Til de oplyste kontingentpriser skal der lægges det til enhver tid gældende ekstra afdelingskontingent, som er forskelligt fra afdeling til afdeling. På afdelingernes hjemmesider kan du finde disse kontingenter. Du kan komme direkte ind på din lokale afdelings hjemmeside ved at gå ud på forsiden og klikke på din afdeling på det lille Danmarks-kort i venstre side af billedet.

Overgået som 60-årig Fuldtid

744,29

Deltid

642,29

Overgået som 62-årig Fuldtid

767,36

Deltid

665,36

Husk: Til de opgivne kontingenter skal der lægges det til enhver tid gældende ekstra afdelingskontingent, som er forskelligt fra afdeling til afdeling. På afdelingernes hjemmesider kan du finde disse kontingenter. EFTERLØNSBIDRAGET pr. md.

Fuldtid

447,00

Deltid

298,00

substans // 06 // 2010

pr. uge

30,00

6,92

417,77

96,41

Lærlinge med fri a-kasse

30,00

6,92

Ungarbejdere

50,00

11,54

485,83

112,11

Fuldtid med forsikring

394,07

90,94

Deltid med forsikring

351,07

81,02

Militær m. a-kasse Unge på halve dagpenge

KONTINGENTER FOR MEDLEMMER MED EFTERLØNSBEVIS, OG SOM ER I ARBEJDE

FLEKSIBEL EFTERLØN pr. md.

pr. md.

pr. uge

Fuldtid

782,36

180,54

Deltid

675,36

155,85

KONTINGENT FOR VOKSENLÆRLINGE, DER BETALER EFTERLØNSBIDRAG OG ER FRITAGET FOR A-KASSEBIDRAG pr. md.

pr. uge

Fuldtid

908,36

209,62

Deltid

759,36

175,24

1,8 %

25,1 % 36,8 % 8,7 %

Fødevareforbundet NNF, procentfordeling af én kontingentkrone Forbund Gruppeliv Grp.fri.forsik. Strejkekasse

Uddannelse A-kasse-adm. A-kasse-kont. ATP

5,9 % 18, 6%

Framelding af partistøtte

0,1 % 3,0 %

EFTERLØNSMODTAGERE FRA OVERGANGSYDELSE pr. md. 82 % af satsen Fuldtid med forsikring

454,23

Deltid med forsikring

441,22

KONTINGENT TIL MEDLEMMER, SOM KUN ER MEDLEM AF A-KASSE pr. md.

pr. uge

Fuldtidsforsikrede

475,52

109,74

Deltidsforsikrede

368,52

85,04

FLEKSIBEL EFTERLØN/KUN A-KASSE

Medlemmer, der ikke ønsker at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål over medlemskontingentet, skal afgive en skriftlig erklæring. For at sikre, at framelding sker anonymt, skal nedenstående kupon udfyldes og sendes til Fødevareforbundet NNFs statsautoriserede revisor. Kuponen skal sendes senest fredag den 14. januar 2011 for at opnå gyldighed fra 1. januar 2011. Den statsautoriserede revisor laver opgørelsen over det antal medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som siger nej til at yde politiske bidrag. Kuponerne vil blive tjekket i medlemsregisteret for at sikre, at alle frameldinger kommer fra medlemmer af Fødevareforbundet NNF. Det samlede antal medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som fremsender kuponen, vil blive fratrukket den partistøtte, som hovedbestyrelsen i Fødevareforbundet NNF eventuelt beslutter at bevilge i 2011. Det beløb, der trækkes fra, vil i stedet gå til forbundets oplysningsarbejde – altså tillidsmandsuddannelse m.v. Frameldingen sker én gang for alle. Har man tidligere meldt fra, er det altså ikke nødvendigt at indsende kuponen igen. Ønsker du på et senere tidspunkt at bidrage til politiske partier eller partipolitiske formål, skal meddelelse om dette ske til den statsautoriserede revisor.

pr. md. Overgået som 60-årig Fuldtid

452,79

Deltid

350,79

Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingentet. Min framelding er gældende, indtil jeg skriftligt meddeler forbundets statsautoriserede revisor andet.

Overgået som 62-årig

Navn:

Fuldtid

460,52

Deltid

358,52

Personnummer: Adresse:

KONTINGENTER FOR UNGE/KUN A-KASSE

Postnr.: By: Medlem af afdeling:

pr. md.

pr. uge

Fuldtid

196,77

45,41

Deltid

153,77

35,49

Unge på halve dagpenge

Kuponen sendes senest fredag den 14. januar 2011 til: Revisionsinstituttet Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Postboks 76 2630 Tåstrup Kuverten mærkes »Fødevareforbundet NNF«

substans // 06 // 2010

rundt om // LILLEBÆLTFYN Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lisesmindevej 1, 5230 Odense M Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-17.00 Tirs. 09.30-13.00 Ons. lukket Tors. 13.00-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

substans // 06 // 2010

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 Tirs. 09.00-12.00 Tors. 14.30-16.30 Fre. 09.00-12.00 Derudover efter aftale

Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-18.00 Fre. 10.30-14.00

Slagterbranchen afholder ordinær generalforsamling lørdag den 12. februar 2011 kl. 10.00 på Lises mindevej 1 i Odense. Dagsordenen ifølge vedtægterne. Eventuelle for slag skal være afdelingen skrift ligt i hænde senest den 28. janu ar 2011. Vi slutter af med en gang middagsmad, så af hensyn til spis ningen skal tilmelding finde sted senest torsdag den 10. februar – enten til afdelingen eller til din til lidsrepræsentant. Palle Schultz Jørgensen, branche formand/Slagter Bager/Møllerbranchen indkalder hermed til årsmøde mandag den 28. februar 2011 kl. 19.00 på Lises mindevej 1 i Odense. Dagordenen efter vedtægterne. Eventuelle for slag skal være afdelingen skriftligt i hænde senest den 14. februar. På dagsordenen er der punktet valg af brancheformand. Eventuelle forslag skal være afdelingen i hænde se nest den 14. februar. Frank Knudsen, brancheformand/ Bager/Møller Brancheudvalget for Sukker/Chokolade i Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn indkalder til årsmøde d. 27. januar 2011 kl. 14.30. Årsmødet foregår i kantinen på Odense Marcipan. Dagsorden iflg. vedtægterne. Indkomne forslag skal være afdelingen skriftligt i hænde senest den 13. januar 2011. Dagsordenen indeholder valg af brancheformand. Peer Sørensen modtager genvalg. Eventuelle for slag skal være afdelingen i hænde senest den 13. januar 2011. Med venlig hilsen Peer Sørensen, brancheformand/ Chokoladebranchen Mindelegat. Frederik Hansen og hustrus mindelegat. Der udloddes et antal legatportioner til pensio nister og efterlønnere, der har væ ret medlem af Slagterbranchen på Fyn. Beløbet kan søges til anven delse for flytning og/eller renove ring af ens bolig. Legatet kan sø ges på et ansøgningsskema, der kan fås ved henvendelse til afde lingen eller lokalkontorerne. Sid

ste frist for ansøgning er d. 20. ja nuar 2011. P.b.v. Palle Schultz Jørgensen, branche formand/Slagter

MIDT VESTJYLLAND Lidt nyt fra pensionisterne under NNF Herning afd. Den 18. februar 2011 har klubben 30-års-jubilæum, og det noget, der skal fejres, så I skal nok til at lette jer fra sofaen. Vi kan jo lige så godt tale lige ud af posen. Der har jo ikke været den store tilslutning til det, vi har arrangeret, men måske har vi også for mange tilbud. Vi starte de med Kresten Touborgs foredrag, som var rigtig godt, men der var kun 28 fremmødte, og på turen til slagteriet var der kun 17 personer. Vi får besøg af Ruth B. Kristensen, som vil fortælle om Afghanistan. Pris med kaffe og brød 75 kr. Den 6. dec. julehygge med bankospil med risalamande, æbleskiver, gløgg og kaffe. Pris 50 kr. Den 20. jan 2011 afholdes der generalforsamling, mere om det se nere i bladet. Det er ikke en klagesang, men fak ta, at det stadig er spændende at have med at gøre, men vi kan ikke gøre det alene. Mange gode hilsner fra bestyrel sen. P.a.v. Max Falberg Efterløns- og Pensionistklubben afholder generalforsamling i Haraldsgade 19 torsdag den 20. januar 2011 kl. 9.30. Så kan klub ben holde 30-års-fødselsdag fre dag den 18. februar 2011, og det er noget, der skal fejres, eller skal vi bare glemme det? Bestyrelsen øn sker alle en glædelig jul og et godt nytår og tak for året 2010. P.a.v. Max Falberg Fra NNFs Efterløns- & Pensionistklub i Holstebro. Det sidste klubmøde i år er tirsdag d. 7. december. Der er ingen klubmøde i januar. Vi starter op igen tirsdag den 1. februar kl. 13.00.

// rundt om Bestyrelsen ønsker alle en glæ delig jul og et godt nytår. Ps. Husk generalforsamling tirsdag d. 1. marts. P.k.v. Orla A. Pedersen God jul og godt nytår!

NORDJYLLAND Vores kontorer holder åbent ml. jul og nytår i tidsrummet kl. 09.0012.00. Fødevareforbundet NNF Nordjyl land ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. P.a.v. John Christiansen

SJÆLLAND OG ØERNE Den 12. maj 2011 afholdes udflugt til en af de små haver, der efter besøger vi Nationalmuseet med afgang fra Spånnebæk 10 kl. 11.00. Pris 200 kr. – gæster 250 kr. NNF Sjælland & Øerne, Seniorklub i Holbæk. Program forår 2011: Torsdag den 20. januar kl. 12.00: Nytårsfest med spisning. Pris 65 kr. Tilmelding senest den 10. ja nuar 2011 enten til formanden el ler kasserer. Torsdag den 3. februar kl. 13.00: Bankospil. Torsdag den 17. februar kl. 13.00: Hyggedag. Torsdag den 3. marts kl. 12.00: Fa stelavn m/spisning. Pris 65,00 kr. Tilmelding senest den 3. feb. 2011. Vi skal slå katte af tønden. Torsdag den 17. marts kl. 13.00: Bankospil. Torsdag den 7. april kl. 13.00: Ban kospil. Torsdag den 28. april kl. 12.00: På skefrokost. Pris 65 kr. Tilmelding senest 17. marts 2011. Den 12. maj 2011 afholdes udflugt til en af de små haver, derefter be søger vi Nationalmuseet med af gang fra Spånnebæk 10 kl. 11.00. Pris 200 kr. – gæster 250 kr. Torsdag den 26. maj kl. 12.00: Af

slutning med spisning. Pris 65 kr. Tilmelding senest den 28. april 2011. Vi siger tak til forbundet og til vo res afdeling Sjælland og Øerne for den velvillighed, de viser os senio rer i klubberne. Det er vi meget glade for, for det er snart den ene ste livsnerve, vi har tilbage. Klubben ønsker jer alle en rig tig god jul og et godt nytår. Pas på jer selv og lad være med at holde krudtet i hånden, og lad være med at gå tilbage til en fuser. Hilsen fra seniorklubben HolbækKalundborg afd. Flemming Gjøg Sommerhuse: Fødevareforbun det NNF Sjælland og Øerne har 10 sommerhuse ved Marielyst på Fal ster til udlejning i 2011. Der kan hverken tilbydes spa eller pool, men til gengæld en pragtfuld na tur og en dejlig badestrand. Huse ne indeholder mellem 4 og 6 so vepladser. Der er enkelte huse, hvor der hverken forefindes tv el ler radio. Har ovenstående din interesse, kan du kontakte Henrik Tonne sen på tlf. 3818 6900 eller på mo bil 2016 4202 for yderligere infor mation.

SYDJYLLAND Fødevareforbundet NNF Sydjylland ønsker alle medlemmer og deres familier en glædelig jul og et godt nytår 2011, hvor vi igen står over for store udfordringer for at sikre gode løn- og arbejdsvilkår samt sikre de af vore mange med lemmer, der bliver berørt af ledig hed, så de kan blive fremtidssikret igen på arbejdsmarkedet ved ud dannelse, opkvalificering eller an det ordinært arbejde. For at det te alt sammen kan lykkes, skal der nye vinde til at hjælpe os på vej, så husk det, når vi alle engang i det nye år skal stemme til Folketings valget. På afdelingens vegne Peder Pedersen, afdelingsformand Program for NNFs Pensionist- og Efterlønsklub i Haderslev:

Bowling onsdag den 19. januar 2011 kl. 17.00. Vi bowler i Bow lingcentret på Vinkelvej i Haderslev fra kl. 17.00 til 18.00 (kom 20 min. før). Vi spiller også med rød keg le. Efter bowlingen er der dækket op med det store »tagselvbord«. Alt dette til en pris på kun 85 kr. pr. person. Tilmelding senest onsdag den 12. januar. Generalforsamling onsdag den 23. februar kl. 14.00 på Bispen i Haderslev. Lokale 12, 1 sal. Dagsorden: Ifølge lovene. Ind komne forslag skal være forman den i hænde senest 8 dage før. Ef ter generalforsamlingen er klub ben vært ved et par stykker smør rebrød. Tilmelding er derfor nød vendig senest mandag den 14. fe bruar. Besøg hos Brødrene Grams Museum, Danmarksgade 16 i Vojens, onsdag den 13. april kl. 13.00. Det starter med en orien tering om Brdr. Grams virke i 100 år. Derefter går vi gennem udstil lingerne sammen med en med arbejder fra museet. Efter rund visningen er der kaffe og kage. Egenbetalingen er på 25 kr. Til melding er senest onsdag den 6. april. Afgang fra Hertug Hans Plads kl. 12.30. Mangler du kø relejlighed, så sig det ved tilmel ding. Udflugt til Ærø fredag den 27. maj 2011. Afgang fra Hertug Hans Plads, Haderslev, kl. 08.30 og fra Madevejs p-plads i Aabenraa kl. 09.00. Vi sejler fra Fynshav til Sø by på Ærø. Ærø er en af vore smukkeste øer i det Sydfynske Øhav med meget natur og mange kulturoplevelser. Vi besøger Marstal, Ærøskøbing, Flaske Peters Hus og meget, me get mere. Vi nyder en dejlig mid dag i Søby, vi drikker kaffen på Det lille Hotel i Ærøskøbing. Efter kaf fen kører vi til Søby for at sejle til Fynshav kl. 17.55. Forventet hjem komst Aabenraa kl. 20.00 og Ha derslev kl. 20.30. Egenbetalingen er på 300 kr. for medlemmer af Haderslev-klub ben. Sidste tilmelding er den 26. april 2011. Telefonnumre, som I bruger ved alle tilmeldinger: Walter, 7454 3606, el. Lauritz, 7452 7916. NB. Du eller konen/samlever skal være medlem af klubben for

at kunne deltage i vore aktivite ter. Kontingentet er på kun 125 kr. pr. år. P.k.v. Walter Rostermund

ØSTJYLLAND Randers-kontoret holder lukket mellem jul og nytår. Al henvendelse til Århus-kontoret: tlf. 3818 7049. P.a.v. Flemming Hansen Fødevareforbundet NNF Østjylland ønsker alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår. Vi takker samtidig for det gode samarbejde i det forløbne år. På bestyrelsens vegne Flemming Hansen, afdelingsformand Fødevareforbundet NNFs Efterløns- og Pensionistklub Randers: Torsdag den 13. januar 2011 kl. 14.00: Master Bowl, Mariagervej 139, Randers. Vi bowler og drik ker efterfølgende kaffe. Deltager pris inkl. skoleje kr. 25. Tilmel ding på tlf. 8643 5766 senest den 11. januar. Torsdag den 17. januar kl. 14.00 i Fritidscentret, Vestergade 15, Randers. Blandt Molboer og andet Godtfolk. Sognepræst Jan Schmidt kommer og fortæller humoristisk om molboer, præster, turister og andet godtfolk. Tilmelding til den ne eftermiddag på tlf. 8643 5766 senest den 11. februar. Torsdag den 11. marts kl. 14.00 i Fritidscentret, Vestergade 15, Randers. HIB Trio. Musikalsk samvær og underholdning med HIB Trio fra Grenaa. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 4. marts. Torsdag den 14. april kl. 13.00 i Fritidscentret, Vestergade 15, Randers. Generalforsamling. Dagsorden iflg. lovene. Efter mødet serveres frokostanretning med øl og snaps. Deltagerpris kr. 75. Tilmelding til frokost på tlf. 8643 5766 senest den 7. april. P.k.v. Bøggild Christensen

substans // 06 // 2010

Nyhed til medlemmer af Fødevareforbundet NNF

Forrygende billig telefoni til forbundsmedlemmer!

Skift til TelePlus Mobil 0 kr.

0 kr.

0 øre i abonnement

0 øre i opkaldsafgift

0,58 58 øre minutpris

0,20 20 øre sms

Se aktuelle tilbud og bestil på teleplus.dk Hos TelePlus kan du få mobiltelefoni, mobilt bredbrånd, fastnet bredbånd og fastnet telefoni. TelePlus er skabt af LO Plus, udelukkende for at sikre dig som medlem flere fordele og lave telepriser. Bliv ikke snydt! Tjek loplus.dk før du handler.

Fri Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg

Festen er godt i gang. Folk hygger og morer sig. Der bliver snakket livligt ved bordene. Men så træder en selskabelig overrislet herre ind i lokalet. Slipset sidder ikke korrekt. Den nederste del ligger over hans skulder. Han bærer kasket, og hænderne er dybt begravet i bukselommerne i et forsøg på at holde dem oppe. Folk stirrer og holder op med at snakke. Da han nærmest råber »Dav, alle sammen«, bliver det for meget for nogle af gæsterne. De rejser sig, tager fat i manden og beder ham forsvinde. Han skal ikke ødelægge festen. – Det er da også sket, at værten på en restaurant, hvor jeg skulle optræde, bad mig finde døren meget hurtigt. Ellers ville han ringe efter politiet. Ja, der sker ting og sager, når Eskild fra Svendborg dukker op. Mestersvend på Danish Crown i Horsens, Asbjørn Reenberg, 60, er i sit es, når han er ude for at træde op. Han laver en parodi på Kaj Løvrings kendte skikkelse Eskild fra Svendborg. Og det gør han så sjovt og godt, at der ofte er bud efter ham. Asbjørn har spillet komedie siden skoletiden. Og da han kom i slagterlære, var det en yndet beskæftigelse for Asbjørn og kollegerne at efterligne stemmerne på de bønder, hvor de havde hentet slagtesvin. – Jeg begyndte at parodiere Eskild fra Svendborg, allerede mens Kaj Løvring levede. Eskild var der lige pludselig foran mig. Og inden i mig. Han ville simpelthen ikke forsvinde, når jeg først havde fået kasket, slips og den lidt for store jakke og bukserne på, fortæller Asbjørn. Eskild var kommet for at blive, fortæller Asbjørn, der enten tager ud og optræder alene eller sammen med naboen Banjo-Kaj.

… og her kommer Eskild fra Svendborg

Asbjørns hustru, Bente, har syet de kostumer, Asbjørn har benyttet. Og hun er da også ofte med, når han er ude for at optræde. – Det er sjovt at se folks reaktioner, når Asbjørn ikke er på scenen, men er hr. Hvem som helst, man kan møde på gaden. Blikkene var f.eks. meget lange, da Asbjørn stod foran Frimurerlogen, hvor han skulle optræde, med et flag og en ballon, husker Bente.

substans // 06 // 2010

FLIPPE HELT UD

OILSKIN

KNOGLE FORFADER

WELLNESSCENTER JAGTHUNDEN

MODERNE NORD

MILD SKÆREOST PIL KASTER PÅSTAND ANBEFALET GRÆSK FERIEØ VIA DÆMPE ELSKLING BÆSTER DARJEELING

T O B A K S I N D U S T R I A N S A T

A V E N U E N

DEBET LEMMER

A R M E

BETALT BY PÅ FYN

G E N E R T

POPMUSIKER GIVES

A7 N V I S E S

O D E D N U S N E DIGT FJER

SMYKKE

D A N R R E G L S4 T E T E R E N O N D B O I S E D E R E F R L A U R O D E T O N T T E R R I N

M A L E D E

FISK MUNTRE MED ROGN A LA NEMKAVIAR MERE SPOLE

RYGE

TEMAER RUTINERET

FORKERTE BUS

DANSK BY SY

DUBLINER

GL. =

REGEL

N O Å R E M R D A E G T E T E10 E V I I R G

MEJERIVARERNE BÆKKE

BETAGE

TONER BRÆTSPIL

A G A3 T

AMME STEDORD

FREMSTILLER SPRITTEN KØRE

HAREMSVOGTER ALTID

BLODVÆSKER RUST

DREJER

R E D T E

K R E E R E S T E N E D I E S8 R M T E U N S E S E R R O

LENE

POSTER

FØLGES HALVTONE

SLAVE TRO

SYNGES FIBERPENNE

YDER FRED

A L V E O2 F R R E E G G E N E N E L E D R E T I L T R Æ E S S K Ø U K R A O F R F Ø T E R ALF

HUSPYNT ÆRLIGE

SLAP POLEREDE

SEJ MASSE SINGLE

DRIK TROTYL MED BL. A. WHISKY FORDI OG FARIN DEL AF DK

LANG HALE LARM

KANTEN

HOVSA SKAKT

VÆRE I FRONT TON

Kodeord blad nr. 5/2010: VODKAFLASKER Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 15. januar 2011. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet. Udtrukne vindere blad nr. 5/2010: Hanne Frank, Nørre Allé 81C, 8000 Århus. Alfred Nielsen, Silkeborgvej 31, C2, 8653 Them. Jens Chr. Jensen, Solbakkevej 22, 9230 Svenstrup.

substans // 06 // 2010

JULESTED- FRUGT I DESORD DRINKS SERT

Kodeord:

Indsendt af:

Gade:

Postnr. og by:

Fødselsdato:

O L I V E N

L I G T E T Ø J E D A T T E T Æ R T5 V N E O D E R S G E S T T P P I E T Æ L R I E R L E L L E E S L U V T9 E O R I R A N D E N O V E R R11 E E R

MAMA

ROLIGE

R I S A L A M6 A N D E

DATA- FOR- DASFAG BEDRER KER

GRINT

DENGANG FYRE OP

GRØNSAG OPSYNSMÆND

LØVTRÆ

ALKOHOL

2 ENS GAV LOV

FØR Ø KLOKKER

TRÆER GÅR USIKKERT

STOFSIDE MAN

LÆRE MANDSKAB

simmer.dk

Løsning på opgave 5

x-ord

TYV- POR- SMYKKAM- FABRIKS- TRINE TVMÆR- AGTIG TRÆTDYR- FORPAGNE ARBEJ- HOLMKE- FRISE- FREM- KLAPLEGEN KANAL KE LABAN FRA TEREDE STEN REDE STILLET PE DER ? HIT LOFAGBEVÆGELSEN 1

VERDENSBEDSTEBØFFER IDEALE.EPOKEGØRENDE KEL DEROVER.SKRIDT TRÆ KNO.EMNE.NEDE. USERIØS.DNA.TRE.DRY A.ROLLING.EFTERSE.N LO.SEEDE.BRIE..VRED ISSE.TIMER.AR..A.GI ELAND.GED.STEMPLING FORBUDT.ULK.NILEN.E O.TREO.IRØRE.NOBEL. RO.ØRNEN.NERIE.ARIE RAID.OLDING.DRØJT.N ESP.TRISSE.REALE.AD TEORI.TINSKE.LARMET N.DADLEDE.UJÆVN.... IRSK.ORD.BESTAK.... NY.TÆV.EJEDE.NR.... GAVER.BRODEREDE....

Illustration Lars-Ole Nejstgaard

// fagligt talt

Urimeligt gok i nøden til ufaglærte Finanslov 2011 rammer uddannelsesområdet hårdt. Især voksen- og efteruddannelsesområdet (VEU) får regeringens spareiver at føle. Her er tale om en reducering på ikke mindre end en halv milliard kroner fra 2010 til 2011! Og det vel at mærke i en tid, hvor opkvalificering af arbejdsstyrken aldrig har været vigtigere. Besparelserne på efteruddannelsesområdet er så drastiske, at aktiviteterne på området uden tvivl vil falde markant. Og det hænger meget dårligt sammen med målsætningen om netop at løfte arbejdsstyrkens kompetenceniveau. De barske nedskæringer skaber en dominoeffekt, hvor både virksomheder og udbydere af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) vil blive ramt. Når der bliver skåret i tilskuddene til virksomhederne, vil de lade færre medarbejdere efter- og videreuddanne sig. Og når der kommer færre kursister, vil mange kurser umuligt kunne udbydes uden store tab for de skoler, som arrangerer kurserne. En tydelig konsekvens af besparelserne bliver således i sidste ende mindre uddannelse. Beregninger viser, at det danske arbejdsmarked om 10 år vil mangle 45.000 faglærte og 105.000 personer med en videregående uddannelse. Samtidig vil 90.000 ufaglærte ikke kunne få arbejde på grund af manglende kompetencer.

Som formand for Centerrådet for VEU Center Øst og Øerne på Zealand Business College (ZBC), der er udpeget som VEUcenter, kan jeg kun opleve det som både selvmodsigende og urimeligt, at man med den ene hånd opretter 13 VEU-centre, der bl.a. skal igangsætte initiativer, som kan styrke videre- og efteruddannelse, kompetenceudvikling og omskoling – og med den anden hånd på det nærmeste umuliggør, at opgaven kan løses! Regeringen har ellers ikke forsømt at give udtryk for store ambitioner på uddannelsesområdet, når lejlighed bød sig. Men i praksis er ambitionerne altså skrottet, når det gælder ufaglærte, som oftest er dem, der rammes hårdest ved fyringer, f.eks. i forbindelse med udflytning af arbejdspladser til andre himmelstrøg. Det er ikke bare trist og uambitiøst, men også en helt forkert vej at gå. Og et urimeligt gok i nøden til de ufaglærte. Vi står i en økonomisk krise. I bedste fald er vi så småt på vej ud af den. VK-regeringen og den tro støtte, Dansk Folkeparti, vil spare og nedskære os videre. Det går bare ikke! Der er behov for en helt anderledes satsning. Vi skal investere og arbejde os ud af krisen. Og i den forbindelse er en opkvalificering af arbejdskraften, herunder ikke mindst de ufaglærte, et nødvendigt middel!

Det er en absurd situation, som den nye finanslov ikke er langsigtet nok til at tage højde for. Og det er dybt beklageligt. Både for skolerne, som rammes hårdt, og selvfølgelig ikke mindst for gruppen af ufaglærte, som jo bliver de store tabere i finanslovsspillet.

Foto Hanne Loop

Af Svend Blankholm, konsulent for uddannelsesområdet i Fødevareforbundet NNF

substans // 06 // 2010

Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Faldt livløs om under kursus

Af Kjeld Hammer

De tre livreddere fik stor ros fra læger og Falckreddere. Fra venstre Henrik Behrendt, Jan Wolthers og Kim Petersen. Næstformand Bent Hansen siger: – Jeg er dybt imponeret af de tre gutter. De var der, da der var brug for dem, og de betænkte sig ikke et øjeblik. De har fortjent et skulderklap.

VIGTIG FØRSTEHJÆLP. Tre sikkerhedsrepræsentanter ydede en øjeblikkelig indsats, da deres kollega faldt om med hjertestop. Læger og Falckreddere roser den snarrådige indgriben – uden den havde lægerne intet kunnet stille op. Det blev en kamp om sekunder, da en 53-årig tillidsmand pludselig faldt livløs om under et kursus i Fødevareforbundet NNFs fagforeningshus i Ringsted. Kun en hurtig indgriben fra tre kolleger fik en smule hjerteslag og en anelse vejrtrækning tilbage. Onsdag den 24. november var tillidsrepræsentant Preben Jensen fra Toms Fabrikker i Ballerup taget på kursus på Sjælland og Øernes kontor i Ringsted sammen med 20 andre tillids- og sikkerhedsrepræsentanter fra Danish Crown, Nobel og Toms.

i Faxe. Imens stod Jan Wolthers fra DC klar til at tage over. Det blev en kamp om sekunder. Normalt ville ambulancen være fremme på ét minut, fordi stationen kun ligger 1,5 km fra Fødevareforbundet NNFs hus. Men lige præcis på dette tidspunkt var der ingen ledige ambulancer. Ventetiden på ambulancen blev derfor 18 minutter!

snarrådige indsats. Her roste overlægen alle for et flot stykke arbejde med livreddende førstehjælp. Han sagde, at uden de tres indsats havde der slet intet været at gøre for hospitalet. Ud på aftenen ringede telefonen hos den stærkt foruroligede næstformand Bent Hansen. Det var lægen fra helikopteren, der bad ham sige til sikkerhedsrepræsentanterne, at de havde udført et flot stykke arbejde. Det gør Bent Hansen med glæde.

Netop som kurset startede op efter morgenkaffe, skete det. Preben Jensen faldt ind over bordet inde i foredragssalen med hjertestop.

Ambulancen satte først kursen mod Køge Sygehus, lød beskeden, der gik videre til Preben Jensens samlever. Men i stedet blev en lægehelikopter kaldt til landingspladsen på Haslevvej i Ringsted, fik Preben om bord og fløj direkte til taget af Rigshospitalet i København. Her blev han omgående indlagt, men i kritisk tilstand.

Tre sikkerhedsrepræsentanter sprang til

Ros fra Rigshospitalet og helikopterlæge

Tre uddannede sikkerhedsrepræsentanter sprang til, fik ham placeret på gulvet og gav Preben Jensen hjertemassage og indpustning gennem næsen. Det var Henrik Behrendt fra Danish Crown i Ringsted og Kim Petersen fra Haribo Lakrids

Mens helikopteren var på vej mod Rigshospitalet, vendte Falckredderne og akutlægen tilbage til konferencesalen for at udtrykke deres ros til de tre førstehjælpere for deres indsats. Også på Rigshospitalet var der uforbeholden ros for den

– Jeg er dybt imponeret af de tre gutter. De var der, da der var brug for dem, og de betænkte sig ikke et øjeblik. De har fortjent et skulderklap, siger han. Samme eftermiddag fik de chokerede kursister og førstehjælperne psykologbistand og tog derefter hver til sit. Næste morgen mødtes de igen og fik talt den ulykkelige hændelse igennem sammen med kursusleder Jakob Lykke. Fredag sluttede kurset, og kursisterne drog hjem. Denne gang var tankerne ikke hos deres egen familie. De var vendt mod en god kammerat på Rigshospitalet. Fem dage senere gennemgik han en bypass-operation.