3
2018
MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE
MØD
PERNILLE HARDER – anfører på banen og ved forhandlingsbordet
lt t a k o L nd blade
Ve 5 sider fra g fdelin din a
DET KU' SKE FOR DIG
Ingen pension eller feriefridage
TEMA
SMERTER HOLDER IKKE FYRAFTEN Når arbejdet ødelægger fritiden
Oles leder
Velkommen til endnu flere mejerister
I
midten af august besluttede et ekstraordinært delegeretmøde i Danske Mejeristers Fagforening (DMF), at de vil søge kollektiv optagelse i Fødevareforbundet NNF. DMF er i dag en del af Serviceforbundet, men vurderingen er, at medlemmerne vil stå bedre, hvis de bliver en del af vores forbund. Den endelige beslutning er lagt i hænderne på medlemmerne af DMF, der skal stemme om, hvorvidt de vil følge delegeretmødets anbefaling. Det håber jeg, de gør – både for deres skyld, for vores skyld og for branchens skyld. For der er ingen tvivl om, at vi står stærkere, jo flere vi står sammen. Ikke mindst, når vi deler samme fag og overenskomst. Og det er netop her, vi adskiller os fra de gule. Det kan godt være, at de er mange, der står i samme forretning, men de har ikke noget at stå sammen om. Der er langt fra lagerarbejderen til vuggestuepædagogen til overlægen. I Fødevareforbundet NNF samler vi
fødevarearbejderne. Vi arbejder på samme vilkår. Vi har mange af de samme udfordringer og vores modparter – arbejdsgiverne – er også samlet i de samme arbejdsgiverforeninger. Når bageren hos Lagkagehuset får forbedret sine arbejdsforhold, så smitter det af på bageren hos Kvickly. Når vi får bremset en stramning hos Tican, kan medarbejderne hos Danish Crown ånde lettet op. Vi har mulighed for at påvirke de faglige uddannelser, så de giver fremtidens fødevarearbejdere de bedste kort på hånden. Og vi kan mødes med det politiske system, så det bliver opmærksomt på fødevarearbejdernes krav og ønsker. Og så kan vi hjælpe vores medlemmer videre fra et fødevarejob til et andet. Vores forbund er altid klar til at tage imod nye medlemmer – men ikke hvem som helst. Vi vil kun have de rigtige medlemmer. Sådan nogen som mejeristerne. Derfor glæder jeg mig til at byde dem velkommen i Danmarks bedste fagforening for fødevarearbejdere.
Medlem af : Indleveret til Postvæsenet 10. september 2018
Redaktion: Emilia Maria van Gilse, emg@nnf.dk Fie Toxverd ft@nnf.dk Nikolaj Søndergaard nis@nnf.dk
Vores forbund er altid klar til at tage imod nye medlemmer – men ikke hvem som helst. OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND FOR FØDEVAREFORBUNDET NNF
Ansvarshavende: Ole Wehlast E-mail substans@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stine Lindborg & Jacob Tesch Tryk Strandbygaard A/S
2
S U BS TAN S 3 /2 018
Oplag 25.000 ISSN 1903-6663 Telefon 3818 7272 Mail nnf@nnf.dk Fødevareforbundet NNF Molestien 7 2450 København SV Forsidefoto Rune Evensen
Indhold Før & Nu: Citronmånen fylder 50 år Frontkæmperne: Ungdommen skal på banen Bisca bager julekager Mød miljø- og fødevareministeren Krydsord
9 12 20 24 30
TEMA
Smerter holder ikke fyraften Ingen pension eller feriefridage
Mange medlemmer af Fødevareforbundet NNF har et hårdt fysisk arbejde, og to ud af tre har haft smerter på grund af deres arbejde inden for de sidste tre måneder. Og smerterne holder ikke fyraften, når medlemmerne gør. For mange betyder det, at de bliver begrænset i deres fritid.
SIDE 22
SIDE 14
D E T KU ’ S KE FO R D I G /
Tjekker du din ansættelseskontrakt eller dine lønsedler? Det gjorde Marie Justesen ikke, og det var lige ved at koste hende dyrt.
I NTE RV I E W /
Mød Pernille Harder
Som anfører for det kvindelige fodboldlandshold går Pernille Harder forrest – både på fodboldbanen og ved forhandlingsbordet. Men selv om hun er en af verdens bedste fodboldspillere, er holdets præstation vigtigere end den individuelle. SIDE 26
R E PO RTA G E /
4,5 tons bacon i timen
I Danish Crowns 2.000 kvadratmeter store røgeri producerer tre mand 4,5 tons røget bacon i timen. Men hvis du tror, at du kan sætte tænderne i den røgede bacon, bliver du skuffet. Al den røgede bacon eksporteres nemlig til England. SIDE 10 SU BSTANS 3/2018
3
KORT NYT
Er du en af vores mere end 4.000 følgere på Facebook?
Er du nedslidt? Måske det er tid til et sporskifte I vælten på Twitter Fødevareforbundet NNF’s Twitter-konto den 10. juli 2018:
Har du et hårdt fysisk eller psykisk arbejde, hvor du risikerer at blive nedslidt? Så kan det være en god idé at skifte til en anden funktion i virksomheden eller til en helt anden branche. Det er der nu blevet bedre mulighed for, da den såkaldte sporskifteordning er blevet forlænget. Der er blevet afsat 100 mio. kr. til sporskifteordningen, som gør det muligt at efteruddanne sig til et andet job. Fødevareforbundet NNF håber, at nedslidningstruede medlemmer vil overveje muligheden for at gå nye veje. - Vi har jo desværre mange medlemmer, der bliver slidte, og det er langt bedre at efteruddanne sig til et andet job end at ende helt uden for arbejdsmarkedet, siger Per Hansen, forbundssekretær for arbejdsmiljø og uddannelse i Fødevareforbundet NNF. Det er virksomheden, som kan søge tilskud fra puljen på vegne af medarbejderen, men Fødevareforbundet NNF opfordrer medlemmerne til at gå til virksomheden, hvis et sporskifte kunne være relevant. Der kan fx søges om tilskud til vejledning og afklaring, erhvervsrettet efteruddannelse op til 8 uger eller praktik i anden virksomhed. Har du spørgsmål vedrørende sporskifteordningen, så kontakt Fødevareforbundet NNF.
Følg os på Twitter Få nyheder fra os på twitter.com/NNFdk
4
S U BS TAN S 3 /2 018
Mød os på Facebook På Facebook er der debat mellem medlemmer. Du kan være med på facebook.com/nnfdk
Op mod 100 nye arbejdspladser på slagteriet i Blans Japanernes forkærlighed for dansk svinekød sikrer 100 nye arbejdspladser på Danish Crowns slagteri i Blans. Det får smilet frem hos Jim Jensen, næstformand i Fødevareforbundet NNF: – Vi glæder os enormt over, at der kommer flere danske arbejdspladser, og forhåbentlig kan vi fremover se tilbage på dette som et vendepunkt for beskæftigelsen i branchen. Forhåbningerne bygger blandt andet på, at de japanske kunder i højere grad efterspørger forædlet dansk kød, så det ikke blot er det ferske svinekød, der skal
sendes til Japan til videre forarbejdning. Jo mere forædling, der sker i Danmark, jo flere danske hænder, er der brug for. Sammenholdt med en nyligt indgået handelsaftale mellem EU og Japan tegner der sig derfor en lys fremtid for den danske eksport til landet med verdens tredje største økonomi. – Danish Crown tror på øgede muligheder i eksporten til Japan og er villige til at investere på den baggrund. Det vil vi gerne kvittere for. Og det er jo fantastisk, at det resulterer i flere arbejdspladser i Danmark, siger Jim Jensen.
Man lader en værdig alderdom være forbeholdt de, der ikke har slidt kroppen i stykker gennem et langt arbejdsliv, og det kan vi som samfund ikke være bekendt. Lønmodtagere med hårdt fysisk arbejde har ret til samme otium som alle andre.
Rekordstort is-salg i sommerheden
Den varme og solrige sommer har givet ismejerierne sved på panden i mere end én forstand. Salget af is har nemlig været rekordstort i år.
Den værste tørke i mere end 100 år
Sommermånederne i 2018 var de tørreste nogensinde. Landbrug & Fødevarers videnscenter, SEGES, har vurderet, at landbruget står til et tørketab på i alt 6,4 milliarder kroner.
FORBUNDSFORMAND FOR FØDEVAREFORBUNDET NNF, OLE WEHLAST, I ET BLOGINDLÆG PÅ NNF.DK OM UDFORDRINGERNE MED DEN STIGENDE PENSIONSALDER.
Få svar på din smartphone Fødevareforbundet NNF's hjemmeside er lavet, så den nemt kan bruges på en smartphone. Tjek nnf.dk når det passer dig.
Ring på 3818 7272
Fødevareforbundet NNF har ét samlet telefonnummer. Ring på 3818 7272, ligegyldigt hvad du skal have hjælp med – vi står klar ved telefonen. SU BSTANS 3/2018
5
KORT NYT
DINE PENGE PENSIONSTIP:
Saml dine pensioner Har du pensionsopsparinger hos flere forskellige selskaber? Hvis du samler alle dine opsparinger i samme pensionsselskab, har du bedre overblik og sparer samtidig penge på udgifter til administration. Så har du flere penge, når du går på pension. Se, hvor du har pension stående på pensionsinfo.dk
Efterårsferie med LO Plus Som medlem af Fødevareforbundet NNF kan du med dit LO Plus-kort holde efterårsferie med gode rabatter på oplevelser. Du kan fx spare penge på biografbilletter til Journal 64 og opleve Halloween i Tivoli eller Tivoli Friheden, hvor du begge steder får rabat. Læs, hvordan du kan få kortet på loplus.dk
Gratis testamente Som medlem af Fødevareforbundet NNF kan du oprette testamente, ægtepagt og andre vigtige dokumenter nemt, sikkert og gratis på testaviva.dk. Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du også få op til fem timers juridisk rådgivning - helt gratis. Læs mere her: www.nnf.dk/ medlemsfordele/testaviva/
Daka lukker fabrikken i Lunderskov De 11 medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som arbejder hos Daka i Lunderskov har mistet deres arbejde, da fabrikken lukker ved udgangen af september. Daka, som omdanner blod til foder, forklarer lukningen med, at tilgangen af blod fra fx svineproduktionen i de senere år er faldet, fordi blodet bruges til andre formål end tidligere. Daka har andre fabrikker i Danmark, og en del af produktionen fra Lunderskov flytter nu til Løsning.
Dansk bager til EuroSkills 2018 Den 26. – 28. september afholdes EuroSkills, som er europamesterskaberne for erhvervsuddannelseselever og unge håndværkere. Bageren Lasse Bentsen fra Skolegades Bageri i Herning skal sammen med 11 andre af landets dygtigste, unge faglærte repræsentere Danmark ved EuroSkills i Budapest. Lasse Bentsen fik sidste år en syvendeplads ved WorldSkills, i januar vandt han titlen som Danmarks bedste bagerelev ved DM i Skills, og i juni kunne han også kalde sig svend med en flot sølvmedalje. Ved EuroSkills skal 450 unge håndværkere fra 26 europæiske lande konkurrere indenfor 42 forskellige fag.
Tilmeld dig nyhedsbrev
Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev
6
S U BS TAN S 3 /2 018
Et par af medarbejderne på fabrikken i Lunderskov går på pension, og andre er blevet tilbudt at flytte med til Løsning. Fødevareforbundet NNF arbejder på at hjælpe de resterende bedst muligt videre i deres arbejdsliv. – Vi er utrolig ærgerlige over lukningen, og nu gælder det om at hjælpe vores medlemmer bedst muligt. Det har vi desværre en del erfaring med, siger næstformand Jim Jensen.
FOTO: PER DAUGAARD
Sig din mening og vind præmier
Tilmeld dig vores webpanel og bliv hørt – nnf.dk/webpanel
Medlemmerne af Danske Mejeristernes Fagforening (DMF) skal stemme om en nedlæggelse af deres fagforening og kollektiv indmeldelse i Fødevareforbundet NNF. Det besluttede de delegerede i DMF i august. DMF's medlemmer kan afgive deres stemme frem til slutningen af september 2018, og anbefalingen fra et markant flertal blandt de delegerede er at sætte kryds ved "ja". Næstformand i Fødevareforbundet NNF, Jim Jensen, håber, at medlemmerne af DMF følger delegeretmødets anbefaling: – For mig er der ingen tvivl om, at jo flere, der står skulder ved skulder i faglige sager og i forbindelse med indgåelse af lokalaftaler og overenskomster, jo stærkere står den enkelte. Vi har i mange år haft et tæt og godt samarbejde med DMF. Det gælder både på forbundsplan, men jo i endnu højere grad ude på mejerierne, hvor vores medlemmer går sammen hver dag. Men jeg ved også, at den her slags beslutninger ikke bliver truffet alene med hjertet, men også med hovedet. Vi vil i Fødevareforbundet NNF gøre os uendelig meget umage med at sørge for, at de nuværende DMF-medlemmer vil komme til at befinde sig godt i deres nye fællesskab - hvis de ved urafstemningen bakker op om det. Såfremt medlemmerne beslutter at melde sig kollektivt ind i Fødevareforbundet NNF, træder det i kraft pr. 1. januar 2019.
DET SKAL DU SE: JOURNAL 64
FOTO:NORDISK FILM DISTRIBUTION
Mejerister søger om kollektiv indmeldelse hos Fødevareforbundet NNF
Thrilleren 'Journal 64' er den fjerde film baseret på Jussi Adler-Olsens bestsellers om Afdeling Q. I filmen finder nogle håndværkere tre mumificerede lig i en ældre københavnsk lejlighed. Ligene siddende omkring et spisebord med en ledig plads klar, og Carl Mørck og Assad kommer på sagen. Journal 64 bliver den sidste film med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i de to hovedroller.
DET SKAL DU HØRE: PRINCE
På trods af at det er over to år siden, at den amerikanske sangstjerne Prince døde, udgiver han i slutningen af september et nyt album ”Piano & A Microphone 1983”. Albummet består af ni indspilninger, som Prince lavede tilbage i 1983 i sit hjemmestudie i Minnesota. Du kan blandt andet høre tidlige indspilninger af numre, som senere blev klassikere som 'Purple Rain', '17 Days' og 'International Lover'.
DET SKAL DU LÆSE: Staunings arv – Vejen til et lykkeligt Danmark
Giv besked
Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det. Ring eller skriv til din afdeling – du finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling
Thorvald Stauning ville gøre Danmark til et lykkeland, og i dag er vi nogle af de lykkeligste i verden. Men hvor længe? Uligheden stiger, og mange danskere har mistet troen på, at politik kan gøre en positiv forskel i deres liv. Sådan var det også i Staunings tid. Måske vi kan lære af ham? Det mener Dan Jørgensen, næstformand i Socialdemokratiets folketingsgruppe. Bogen er en opfordring til værdikamp imod det borgerlige Danmark, men også en hyldest til den fattige arbejderdreng, der blev cigarsorterer og endte som landsfader. SU BSTANS 3/2018
7
Er dit barn forsikret hvis uheldet er ude?
Som medlem får du 10% rabat på ulykkesforsik ringen
Med en børneulykkesforsikring er dit barn dækket 24 timer i døgnet. Den gælder både hjemme, i institution, skole og fritidsklub. Forsikringen dækker f.eks. også skader på tænderne hvis skateboardet smutter! UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. SE DIN PRIS PÅ ALKA.DK/ULYKKE ELLER RING 70 12 14 16
FØR
DEN HALVE MÅNE FYLDER RUNDT
TEKST: FIE TOXVERD / FOTO: DAN CAKE
Den holder sig godt – citronmånen. I år runder den halve måne nemlig et halvt århundrede. I 1968 kunne danskerne for første gang sætte tænderne i et stykke af den halvcirkelformede sandkage med gul glasur med citronsmag fra Dan Cake. Og ikke meget er ændret siden dengang. Opskriften er i bund og grund den samme og består blandt andet af mel, sukker, rapsolie, æg, citron tilsat lidt naturlig aroma for at få den helt rigtige smag frem. Udover Danmark sælges citronmånen også på europæiske markeder og er trods sine 50 år på bagen stadig i en positiv udvikling
& NU
SU BSTANS 3/2018
9
Danish Crowns røgeri i Blans
4,5 tons bacon i timen AF FIE TOXVERD / FOTO: ROBERT ATTERMANN
1 | Baconstykkerne kommer ind fra skærestuen i kasser. Finn Petersen lægger stykkerne på båndet og registrerer vægten. Når stykkerne er på båndet, fortsætter de ned gennem saltmaskinen fra Furbacco, hvor 148 nåle føres ned i kødet og spreder saltlage.
2 | Efter saltmaskinen tumbles kødet i en stor tumbler, så saltlage og kødets protein bliver blandet sammen. Efter tumbleren lægges stykkerne med hofteenden mod metalkanten. Hofteenden er stærkere end nakkeenden, og det er den stærke ende, som røgovnens kroge skal gribe fat i.
3 | Her starter røgovnen. I hver side sidder en kæde, som holder en stang med kroge på. Krogene griber fat i seks stykker kød, som er fikseret på båndet. Én stang bærer 36 kilo kød, og kæderne trækker stængerne med kød hele vejen gennem røgovnen.
10
S U BS TAN S 3 /2 018
I Danish Crowns 2.000 kvadratmeter store røgeri producerer tre mand 4,5 tons røget bacon i timen. En af hovedmændene bag det nye røgeri er Carl Jacobsen, som er mester hos Danish Crown i Blans: – Jeg er helt vildt stolt af det, og kunderne er meget tilfredse. Desværre kan du ikke smage det røgede kød herhjemme. Det eksporteres nemlig til England.
4 | Hele turen fra ophæng, til kødet forlader røgovnen, tager 2,5 time. Krogene slipper kødet på det hvide transportbånd, hvor det fortsætter ind i en gyrofryser.
5 | Det røgede bacon er halvanden time i gyrofryseren. Når stykkerne kommer ud, er de 2,8-3,2 grader. Transportbåndet fører dem ud til den tredje og sidste mand i produktionen, som placerer dem i maskinen, hvor de vakuumpakkes.
SU BSTANS 3/2018
11
Mød Adam og Lisette...
Adam Feldbæk Andersen
FORTALT TIL EMILIA MARIA VAN GILSE / FOTO: RUNE EVENSEN
[ Ungdomskonsulent ] Jeg blev valgt til tillidsrepræsentant hos Schulstad i Pandrup, og det sparkede gang i min interesse for fagforeningen. Allerede på mit første ungdomsintrokursus, gik det op for mig, at det, fagforeningen mangler mest af alt, er synlighed. Der er simpelthen alt for få, der ved, hvad de kan eller skal bruge deres fagforening til. En af mine vigtigste opgaver er derfor at sørge for, at de unge ved, hvad de kan bruge deres fagforening til. Fra de ungdoms- og lærlingemøder vi har holdt, kan jeg mærke, at de har et kæmpe behov for at få noget rådgivning; både i forhold til deres uddannelse, men også 12
S U BS TAN S 3 /2 018
i forhold til deres rettigheder og pligter. De ved ikke, hvor de skal gå hen, hvis de har bøvl med mester eller deres kolleger. Det skal vi have ændret, så de altid ved, hvor de kan få hjælp. Jeg er i gang med at få oprettet ungdomsudvalg i alle afdelinger. Når de er oppe og køre, kan de både være et kontaktpunkt for de unge medlemmer, der pludselig har nogle jævnaldrende at spørge til råds. Men Fødevareforbundet NNF kan også bruge dem til at udvikle en endnu bedre medlemsservice til de unge. Der er meget godt at sige om erfaring og viden, men nogen gange er det nemmere for ung at tale med ung –
og den mulighed har måske ikke været så meget til stede i de senere år. Jeg tror ikke, at det er så svært at få engageret de unge, som mange siger. Men det kræver, at man taler et sprog, de forstår, og så skal vi være meget bedre til at vise dem helt præcist, hvad de kan bruge fagforeningen til. Hellere vise to fordele ved fagforeningen, som de kan forholde sig til, end at fortælle om ti, der ikke har noget med dem at gøre her og nu
I årevis har det heddet sig, at unge ikke gider fagforeningen. Men måske er det fagforeningen, der ikke har været god nok til at forklare de unge, hvad den kan bruges til. Det skal der nu rettes op på. Derfor har Fødevareforbundet NNF ansat Adam Feldbæk Andersen som ungdomskonsulent. Og i Fødevareforbundet NNF Østjylland er Lisette Riis Hansen gået i gang med at få fat i de unge.
Lisette Riis Hansen
FORTALT EMILIA MARIA VAN GILSE / FOTO: HENRIK BJERG
[ Virksomhedspraktikant ] Selvom jeg både er blevet udlært som isenkræmmer og har været i lære som autolakerer, har jeg aldrig mødt nogen fra hverken HK eller Malerforbundet. Første gang, jeg blev præsenteret for en fagforening, var, da jeg startede på Danish Crown i Horsens. Sidenhen blev jeg inviteret med til et introkursus i Fødevareforbundet NNF og en studiekreds i LO. På den måde blev jeg interesseret i fagforeningsarbejdet og fandt ud af, at det er vildt spændende. Desværre er der meget få unge, der ved, hvad en fagforening er. Men det er altså ikke deres skyld. Mine bedsteforældre ved alt om fagforeninger, men
jeg har aldrig fået noget at vide; hverken i skolen og eller derhjemme. I starten, da jeg kom til møder i LO og Fødevareforbundet NNF, var det tit, at jeg ikke forstod et ord af, hvad der blev sagt. Fagforeningssprog er meget indforstået og fuld af underlige forkortelser, og unge gider ikke betale for noget, de ikke forstår. Jeg tror på, at de unge godt gider fagforeningen; vi skal bare blive meget bedre til at fortælle dem, hvad det går ud på. For det første er det vigtigt, at ung taler til ung. For det andet skal vi tilbyde de unge at være en del af et fællesskab. De skal opleve, at i fagfor-
eninger gør vi ting sammen og vinder fælles sejre. Og for det tredje skal vi holde op med at tale så indforstået. Slut med uforståelige forkortelser og ind med forklaringer. Min opgave er ikke at fortælle folk, at de SKAL være medlem af en fagforening. Min opgave er at forklare dem, hvilke fordele der er ved et medlemskab. Og unge er lige så forskellige som alle andre. Der er forskel på, hvilke fordele man tænder på, når man er 17, 27 og 37. Men det gode er, at fagforeningen kan tilbyde noget godt for alle aldersklasser
SU BSTANS 3/2018
13
Tema : Smerter holder ikke fyraften
Når arbejdet ødelægger fritiden Mange medlemmer af Fødevareforbundet NNF har et hårdt fysisk arbejde, og to ud af tre har haft smerter på grund af deres arbejde inden for de sidste tre måneder. Og smerterne holder ikke fyraften, når medlemmerne gør. For mange betyder det, at de bliver begrænset i deres fritid. AF FIE TOXVERD
”Hold i ryggen, smerter i højre knæ og ømme muskler i især armene. Det kan ses på en dårlig holdt have, og jeg er også blevet en sjælden gæst på cykelholdet”. Sådan beskriver et af Fødevareforbundet NNF’s medlemmer, hvordan hans fritid påvirkes af smerter, der er opstået på grund af hans arbejde. Det har nemlig konsekvenser for ens fritid, hvis man har et hårdt fysisk arbejde. To ud af tre medlemmer af Fødevareforbundet NNF har inden for de seneste tre måneder haft smerter på grund af deres nuværende eller tidligere arbejde, viser en undersøgelse.
Svært at spille fodbold og renovere hus
Og for to ud af tre medlemmer har smerterne betydning for deres fritid: ”Har dårlig skulder efter 15 år som slagteriarbejder, hvilket betyder, jeg får smerter, lige så snart jeg vil dyrke sport, hvor jeg skal bruge højre arm og skulder”. En anden skriver: ”Skuldersmerter og spændingshovedpine gør det tit besvær-
14
S U BS TAN S 3 /2 018
ligt at gøre normale ting som at slå græs og spille oldboys fodbold”. Og en tredje svarer: ”Da smerterne sidder i hoften, er det svært at gå i længere tid og sværere at forsætte renovering af eget hus”.
Øvelser, træning og vaner
Det er blot nogle af de konsekvenser, som et hårdt fysisk arbejde har for medlemmerne af Fødevareforbundet NNF’s fritid. Men hvad kan du selv gøre for at passe bedre på dig selv? Det kan du blive klogere på i dette tema, hvor vi viser fire elastikøvelser, som kan mindske smerter i nakke, skuldre, ryg, arme og håndled. Du kan også møde slagteriarbejder Rasmus Juhl, som mange danskere lærte at kende som Julle i DR-programmet ”Rigtige mænd”. Julle har stået i opskærerafdelingen i 5,5 år og kan godt mærke, at arbejdet slider på kroppen. Substans fik en snak med ham om hårdt fysisk arbejde, træning og vaner
Skal passe meget på arme og skuldre i hverdagene, da jeg ellers ikke kan klare akkordarbejde. Udsætter derfor mange ting til weekenden, ligesom jeg er holdt op med at gå til noget i hverdagene.
Jeg kan mærke det fysisk tunge arbejde i ryg og ben. Det tager typisk den første fridag at komme ovenpå igen bagefter.
Det er hårdere at lege med min søn samt have overskud til generelle gøremål i hverdagen.
Det er skulder og albue, der er problemet. Kan ikke løfte tunge ting. Et problem når jeg kører bil fx ved gearskifte.
Er tit meget træt, når jeg har haft mange smerter. Det gør, at det sker, jeg melder afbud til aktivitet.
Udskyder ofte havearbejde pga. smerter. Sidder opret på en spisestol om aftenen og ser TV, fordi jeg ikke kan sidde i sofaen.
Dyrker en del sport – styrketræning og hold – men pga. min skulder er der øvelser, jeg ikke kan lave, da jeg har begrænset bevægelighed. Det samme gælder, når jeg skal gøre rent, støvsuge, lægge tøj sammen, vaske op og pudser vinduer.
UNDERSØGELSEN ER FORETAGET AF ANALYSE DANMARK FOR FØDEVAREFORBUNDET NNF I APRIL 2018. 457 MEDLEMMER AF FØDEVAREFORBUNDET NNF HAR SVARET PÅ UNDERSØGELSEN.
SU BSTANS 3/2018
15
Tema : Smerter holder ikke fyraften
– Hvis man kun har ondt i skulder og nakke, så skal man vælge tre-fire øvelser, der træner de områder.
EKSPERT:
Styrketræning reducerer smerterne Selv kortvarig styrketræning blot få gange om ugen kan reducere smerter forårsaget af nedslidende arbejde. AF NIKOLAJ SØNDERGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN
D
et kan siges ganske klart: Styrketræning mindsker smerter i muskler og led. Forskningen på området efterlader nemlig ingen tvivl. – På tværs af jobgrupper mindsker styrketræning smerter i nakke, skuldre og ryg samt arme og hænder, siger professor Lars Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han og kollegerne har både undersøgt grupper med arbejde med høj fysisk aktivitet – herunder slagteriarbejdere og SOSU-assistenter – og faggrupper med mere stillesiddende arbejde som fx laboranter. For alle gælder det, at lider man af smerter, kan de reduceres af styrketræning.
Kortvarig træning virker
Forskningen viser, at kortvarig træning 16
S U BS TAN S 3 /2 018
med en simpel elastik blot nogle få gange om ugen har en positiv effekt. I et studie foretaget blandt slagteriarbejdere reducerede 10-12 minutters træning tre gange om ugen deltagernes smerter med en tredjedel. – I et andet studie viste selv to minutters træning om dagen at have en effekt, siger Lars Andersen.
Hårdt arbejde er ikke træning
Hvis man har et arbejde i næsten konstant bevægelse, kan man fristes til at tro, at selve arbejdet udgør fysisk træning – det kan fx være på slagterierne, hvor intensiteten er høj. Men forskningen viser noget andet. Problemet er, at selv om intensiteten er høj, så er den ikke på et niveau som kan karakteriseres som styrketræning.
– Så man har en type belastning, som slider, men som man reelt set ikke bliver stærkere af, siger Lars Andersen.
Træn, hvor smerterne er
En af fordelene ved styrketræning frem for andre motionsformer er, at man kan målrette træningen mod de områder, som man har smerter i. Og det bør man gøre, hvis man ikke har megen tid eller overskud til at træne i, lyder Lars Andersens råd: – Hvis man kun har ondt i skulder og nakke, så skal man vælge tre-fire øvelser, der træner de områder. Har man ondt i armen, skal man træne den, siger han
JULLE:
”Det er så lidt, der skal til for at ændre sin livsstil”
På slagteriet i Blans arbejder Rasmus Juhl – for mange måske bedre kendt som Julle fra DR-programmet ’Rigtige mænd’. Han har stået i opskærerafdelingen i 5,5 år, og efter en lang arbejdsdag kan han godt mærke, at arbejdet slider på kroppen. AF NIKOLAJ SØNDERGAARD / FOTO: ROBERT ATTERMANN
Da du under optagelserne til "Rigtige mænd" begyndte at træne, kunne du så mærke en forskel på arbejdet? Ja, helt sikkert. Jeg kunne godt mærke en forskel på min krop, at jeg var mere i gang træningsmæssigt. Jeg var slet ikke træt på samme måde, som jeg var inden. Det er tydeligt, at hvis du er i bedre fysisk form, gør det en forskel på din arbejdsplads. Kan du ellers mærke i kroppen, at du har været 5,5 år på slagteriet? Ja, jeg kan da godt mærke i benene, at jeg står de samme steder. Og det kan mærkes i kroppen, når jeg vender og drejer mig, hvis jeg ikke har fået rokeret nok med kollegerne. Jo, jo, stille og roligt kan man da mærke, at det giver slitage hist og her. Oplever du at være træt og drænet for energi, når du kommer hjem fra arbejde? Jo, uha, uha. Man er sgu træt, når man kommer hjem. Men vi starter jo også tidligt. Jeg starter kl. 6 og er hjemme kl. 15. Jeg er træt, når jeg har været i gang sådan en dag. Så kan det vel være svært at findeenergien til træning og motion? Ja, så lader du helt automatisk op. Så synes du, at du er træt, og så lægger du dig hen og slapper af. Og inden du har set dig om, skal du have aftensmad, og så er det i seng, fordi du skal tidligt op og i gang næste morgen igen. Sådan tror jeg, at en stor del af slagteriarbejderne har det. Hvordan er det gået dig siden deltagelsen i "Rigtige mænd"? Da jeg startede med programmet, var det, fordi jeg fik en hel del øl. Mit mål var som sådan ikke at tabe mig, det var at komme ud og blive et bedre forbillede for min datter. Det var jeg ikke,
når jeg bare satte mig ud i værkstedet og drak øl med kammersjukkerne, når jeg fik fyraften. Så mit mål var at gøre noget ved det, og det er lykkedes. Jeg drikker slet ikke så mange øl, som jeg har gjort. At man så taber sig ved siden af, og der sker noget med kroppen, det er bare en ekstra motivation.
Hvad vil dit råd være til andre, der gerne vil ændre levevis? Det er så små ting, der skal til for at ændre sin livsstil. Man skal sætte sig delmål og sige, at først vil man gøre dét, og så vil man gøre dét. Hvis man bare sætter sig små delmål hele tiden, så er de også til at holde
SU BSTANS 3/2018
17
ØVELSE 1: Udførsel: Løft skuldrene, mens du fornemmer, at musklerne mellem dine skuldre og nakke klemmes sammen. Derefter sænkes armene igen helt ned i bunden. Bevægelsen gentages. Husk at holde ryggen rank og armene strakte gennem hele øvelsen. Virkning: Træner den store skulder- og nakkemuskel trapezius, der går fra bagsiden af dit hoved ned til midt på ryggen samt fra skulder til skulder.
ØVELSE 2: Udførsel: Hold elastikken ud foran dig og træk så armene til siden, til elastikken rører brystkassen. Du skal fornemme, at du trækker skulderbladene sammen. Før armene tilbage igen og gentag øvelsen. Virkning: Træner musklerne mellem skulderbladene og giver en mere korrekt holdning i nakke, skuldre og ryg. Øvelsen er god, når du arbejder let foroverbøjet.
Forskning viser, at ti minutters styrketræning tre gange om ugen kan mindske smerter markant. Her er fire øvelser, du nemt kan lave derhjemme med en elastik. Øvelserne hjælper mod smerter i nakke, skulder, ryg, arme og håndled.
Træn dig til færre smerter
ØVELSE 4: Udførsel: Du skal sidde på en stol med den ene ende af elastikken i hånden, mens du holder elastikken fast under foden. Læg underarmen på knæet og vip stille og roligt hånd leddet op og ned. Undgå at gå helt i bund med hånden, da det kan overbelaste dit håndled. Virkning: Træner underarm og håndled.
Hiv ud og hæng op!
Om styrkeøvelserne: • De fire øvelser kan gennemføres på fem-ti minutter • Du skal kunne lave 20 gentagelser af hver øvelse • Belastningen skal være, så du mærker, at musklerne syrer til, når du når til sidste gentagelse. Føles det for let, kan elastikken lægges dobbelt eller firedobbelt • Det er bedst at træne dagligt, men du skal træne minimum tre gange om ugen, for at træningen får effekt • Tip: Træningselastikkerne kan købes i de fleste sportsbutikker samt flere steder online.
ØVELSE 3: Udførsel: Fastgør elastikken til noget solidt fx et dørhåndtag, en krog eller et bord. Drej underarmen så langt ud til siden, som du kan, og før derefter armen tilbage igen. Du skal holde albuen i en 90 graders vinkel gennem hele øvelsen. Virkning: Træner de fire små skuldermuskler, som styrer armen.
Bisca i Stege
Når en peberkagebager b Hos Bisca varer julen ikke helt til påske. Den starter til gengæld allerede om sommeren, hvor produktionen af pebernødder og æbleskiver går i gang i uge 32. – Vores naboer siger allerede, at julen er kommet, fordi de kan dufte, at vi bager julekager, siger Bjarne Pedersen, som er tillidsrepræsentant hos Bisca. De store supermarkedskæder skal have juleprodukterne på lager allerede i uge 39-40, så Bisca er nødt til at komme i gang tidligt. AF FIE TOXVERD / FOTO: RUNE EVENSEN
1 | I bageriet vejes sukker og mel automatisk ind, mens medarbejderne selv vejer krydderier af og tilsætter fedtstof. Efter en tur i den store røremaskine, kommer dejen ind fra bageriet og er klar til at blive lavet til pebernødder. Dejen væltes op i en dejføder, som fører det videre op i den præger, som former pebernødderne.
2 | Der er fart på, og maskinen laver flere tusind pebernødder i minuttet. De hvide ruller trykker pebernødderne lidt, så de ligger rigtigt, inden de kører ind i ovnen for enden af båndet. Sidste år begyndte Bisca også at producere økologiske pebernødder.
20
S U BS TAN S 3 /2 018
bager peberkagebager...
3 | Pebernødderne bages i en næsten 50 meter lang ovn, som er flere hundrede grader varm. Hele turen fra start til slut tager ca. ni minutter. Tre hold af syv mand står for de 2-3 produktionslinjer med pebernødder, som kører i døgndrift fra mandag kl. 7.00 til natten mellem fredag og lørdag kl. 0.30. I weekenden bliver maskinerne vedligeholdt og grundigt rengjort.
4 | De bagte pebernødder transporteres ned til maskinen, som pakker dem i poser. Fra den 1. december er det kundernes behov, der afgør, hvor meget Bisca skal producere. Produktionen af æbleskiver lukker i uge 50, og mellem jul og nytår er fabrikken lukket, inden den i uge 2-3 starter produktionen af kammerjunkere op.
Sidste år solgte Bisca 28 millioner æbleskiver. Fabrikken producerer mange tusind æbleskiver i timen. De bages i en stor ovn, og når de forlader den, er de over 200 grader varme. De æbleskiver, som har fejl, sorteres fra, inden resten kommer i fryseren. Efter en time er æbleskiver frosset og klar til at blive pakket.
SU BSTANS 3/2018
21
Det ku’ ske for dig
22
S U BS TAN S 3 /2 018
Ingen pension eller feriefridage Tjekker du din ansættelseskontrakt eller dine lønsedler? Det gjorde Marie Justesen ikke, og det var lige ved at koste hende dyrt. Da Marie blev opsagt, viste det sig, at hun ikke havde fået pension for hele 2017 og heller ikke ferietillæg eller feriefridage i hverken 2017 eller 2018. AF FIE TOXVERD / FOTO: RUNE EVENSEN
D
a Marie Justesens læreplads tilbyder hende en fastansættelse, efter hun er udlært som bager, bliver hun rigtig glad. – Jeg læste min ansættelseskontrakt igennem, men jeg har ikke helt styr på sådan noget med kontrakter, så min kollega hjalp mig også, siger Marie Justesen. De får rettet lidt til og har kontrakten frem og tilbage et par gange, inden Marie skriver under. Det falder hende ikke ind at kontakte sin fagforening inden. – Jeg tænkte, at det var nogle småting, som vi sagtens kunne ordne selv. Jeg har aldrig været i kontakt med fagforeningen før, så jeg vidste ikke, hvad det gik ud på, og hvordan den kunne hjælpe. Derfor overvejede jeg ikke, at det måske var noget, den kunne hjælpe med, siger Marie. Penge ind på kontoen Efter kontrakten er underskrevet, tikker der hver måned en lønseddel ind i Maries e-Boks, men hun bruger ikke lang tid på at gennemgå den. – Jeg er typen, der ikke tjekker mine lønsedler. Jeg kiggede på det beløb, som blev udbetalt, og glædede mig over, at der gik penge ind på kontoen. Og så tænkte jeg ikke mere over det. Jeg havde så ikke lige set nede i højre hjørne, at jeg ikke fik nogen pension, fortæller Marie. Det er først, da Marie bliver opsagt og kontakter Fødevareforbundet NNF, at det går op for hende, hvor meget den tidligere arbejdsgiver egentlig skylder hende.
Svært at gennemskue Faglig konsulent i Fødevareforbundet NNF Henrik Fredensborg opdager nemlig, at Maries arbejdsgiver ikke har indbetalt pension til hende i hele 2017, og hun har heller ikke fået sit ferietillæg eller fem feriefridage i hverken 2017 eller 2018. Derudover er Marie opsagt med udgangen af den følgende uge, men i ansættelseskontrakten står der, at hun har løbende måned plus en måned. – Jeg havde læst kontrakten igennem, men jeg var ikke opmærksom på de rettigheder, jeg faktisk havde. Det var svært at gennemskue. Derfor var det rart, at fagforeningen overtog sagen, fordi den ved, hvordan reglerne er, siger Marie.
Jeg er typen, der ikke tjekker mine lønsedler. Jeg kiggede på det beløb, som blev udbetalt, og glædede mig over, at der gik penge ind på kontoen. Jeg havde så ikke lige set nede i højre hjørne, at jeg ikke fik nogen pension. MARIE JUSTESEN.
Man skal have en god fagforening Parterne ender med at indgå et forlig, hvor Marie får det, som hun har krav på ifølge sin ansættelseskontrakt og den overenskomst, hun var omfattet af. Nu er Marie i gang med at søge nyt job, og når hun en dag står med en ansættelseskontrakt i hånden, ryger den forbi Fødevareforbundet NNF, inden hun skriver under. – Jeg har lært rigtig meget af det her. Man skal sætte sig ordentligt ind i tingene, og man skal have en god fagforening. Uanset hvor flink ens arbejdsgiver er, kan man ikke stole blindt på, at vedkommende har styr på tingene. Man er nødt til at sikre sig. Jeg havde aldrig fået alt det, jeg havde krav på, hvis det ikke havde været for Fødevareforbundet NNF, siger Marie, som opfordrer andre til at få tjekket både deres ansættelseskontrakt og lønsedler hos deres fagforening
Gode råd • Læs din ansættelseskontrakt grundigt igennem • Få fagforeningen til at tjekke kontrakten • Spørg fagforeningen om der er overenskomst på arbejdspladsen • Send den første lønseddel til fagforening og få undersøgt, om alt ser okay ud. SU BSTANS 3/2018
23
Interview
Mød vores nye miljøog fødevareminister Den 2. maj 2018 fik Danmark ny miljø- og fødevareminister. Det er dermed en ny mand, der står i spidsen for landets vigtigste erhverv - i hvert fald set med Fødevareforbundet NNF’s øjne. Vi har mødt Jakob Ellemann-Jensen til snak om hans syn på fødevareproduktionen. AF EMILIA VAN GILSE
Blå bog: Jakob Ellemann Jensen • Født 25. september 1973 • Søn af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og tidligere chefredaktør Alice Vestergaard • Valgt ind i Folketinget for Venstre i 2011 • Politisk ordfører fra 2015 til 2018 • Udnævnt til miljø- og fødevareminister den 2. maj 2018 • Uddannet cand.merc.jur. fra Copenhagen Business School i 2000 • Har tidligere været premierløjtnant af reserven i Den Internationale Brigade og kaptajn i den Danske Bataljon i Bosnien-Hercegovina • Bor i Gentofte med sin kone og deres nyfødte søn fra juli 2018.
24
S U BS TAN S 3 /2 018
Hvilke tre ting i forhold til dansk fødevareproduktion vil du gerne ændre ved i din tid som minister? – Den danske fødevareklynge skal stå endnu stærkere globalt set. Vi har allerede en fin position, men vi kan gøre det endnu bedre. Især fordi danske fødevarer er af høj kvalitet og er skånsomme mod klima, miljø og natur. Det skal sikre, at der også i fremtiden er arbejdspladser i den danske fødevareindustri. – Derudover vil jeg gøre det lettere for forbrugerne at vælge sunde, bæredygtige fødevarer. Når man står med indkøbskurven, skal det være lettere at vælge fødevarer, der er gode for vores sundhed, miljø og klima. – Samtidig vil jeg gerne bekæmpe madspild. Vi skal arbejde for en bæredygtig verden, og derfor skal vi sørge for, at de fødevarer, der bliver produceret, også ender med at blive spist. Da du tiltrådte, sagde du, at du var miljøminister først og dernæst fødevareminister. Hvad betyder det for de danske fødevarearbejdere? – Min udtalelse handler om de opgaver, som jeg synes, at det er på tide, at vi giver et stærkere fokus. Det gælder fx en indsats imod plastik i vores vandmiljø og etablering af mere natur til glæde for alle danskere. Men det betyder jo ikke, at jeg ikke vil prioritere landbruget og fødevareerhvervene. Ingen skal være i tvivl om, at jeg står ubetinget bag dansk landbrug og dansk fødevareproduktion. Hvordan vil du sikre flere arbejdspladser inden for dansk fødevareproduktion? – Ved at vi har fødevarer af høj kvalitet. Derfor vil regeringen hele tiden styrke forskning, innovation og udvikling, som hjælper de danske fødevarevirksomheder. For eksempel har vi med Innovationsfonden skaffet en milliard kroner alene i 2018, og en stor del af de penge går til udvikling på fødevareområdet. – Hverken slagterier eller slagteriarbejdere er tjent med, at vi kører grise til slagtning i vores nabolande. Ved at satse på mere forædling tror jeg på, at vi kan
holde flere slagtninger i Danmark. Jeg er overbevist om, at regeringens støtte til udvikling af fødevareprodukter har stor betydning på det område. Og så er det en selvfølge, at både landbruget og fødevarevirksomhederne skal have rammevilkår, så de kan konkurrere med udlandet. Og det er bestemt også et område, som regeringen konstant har fokus på. Hvordan vil du hjælpe de danske fødevarearbejdere, der måtte blive berørt af følgevirkningerne af Brexit? – Storbritannien har ønsket at forlade EU. Jeg ville ønske, at de havde truffet en anden beslutning, men vi må respektere deres ønske. Vi kan nok ikke komme udenom, at eksporten af danske fødevarer til det britiske marked vil blive berørt af Brexit. Men der er gode muligheder for at genvinde det tabte på andre markeder, og regeringen er derfor i gang med at forberede sig på de forskellige udfald af Brexit. Jeg har desuden stor tiltro til, at det danske fødevareerhverv vil være i stand til at forberede sig på følgevirkningerne af Brexit, så konsekvenserne bliver minimeret mest muligt. Hvad ser du som den største udfordring for den danske fødevareproduktion? – I fremtiden er der mange flere munde, der skal mættes. Allerede i 2030 siger FN, at der er kommet en milliard flere mennesker i verden. Og samtidig skal vi passe på miljøet og klimaet. Det stiller nye krav til fødevareproduktionen. Vi skal kunne finde nye ingredienser, fødevarekilder og teknologier, og vi skal blive bedre til at samarbejde i fødevareklyngen. Hvad ser du som den største mulighed for dansk fødevareproduktion? – Når vi bliver så mange flere mennesker på kloden, vil efterspørgslen på mad naturligvis også stige. Og det gælder også efterspørgslen på fødevarer af høj kvalitet. I Danmark har vi rigtig dygtige medarbejdere, gode virksomheder og en moderne fødevarekontrol. Det betyder, at rigtig mange kigger mod Danmark, når man skal se, hvordan man
producerer kvalitetsvarer, der er skånsomme for miljøet og klimaet. Det ser man jo også på det gastronomiske område, hvor Danmark virkelig er kommet på verdenskortet. Det skal vi selvfølgelig slå på, når vi skal ud på verdensmarkedet og sælge vores varer. Hvad har du altid i dit køleskab? – Øl. Hvad er din yndlingsret? – Det er alt, hvad min mor serverer. Hvilken ret er du bedst til at lave? – Jeg vil hellere sige det sådan, at den ret, jeg oftest laver, er børnefamiliens bedste ven – spaghetti bolognese. Du står i spidsen for en kampagne, der skal have danskerne til at spise sundere. Hvad gør du selv for at spise sundt? – Det mest effektive ville nok være at stoppe som minister, for det betyder, at der er noget mindre tid til at sørge for at spise sundt, når man er på farten. Men ellers prøver jeg bare at være bevidst om, at der skal være en balance. Jeg spiser varieret. Og jeg gør mig umage for det. Heldigvis er jeg meget glad for både grønt og groft, hvilket gør det lidt nemmere
SU BSTANS 3/2018
25
Interview
Holdet over individet Hun er en af verdens allerbedste fodboldspillere. Hun er på verdensholdet og har sølvmedaljer fra VM og Champions League. Faktisk er der ikke mange mesterskaber, hvor Pernille Harder ikke har fået topplacering. Hun er kåret til Europas bedste fodboldspiller i 2018 af UEFA, og FIFA har nomineret hende til verdens bedste i 2018. Men Pernille Harder er også en ægte fighter, og hun har på den hårde måde lært, at fællesskab og sammenhold ikke altid er den nemmeste løsning – det er til gengæld oftest den rigtige. AF EMILIA VAN GILSE / FOTO: RUNE EVENSEN
L
ivet er for kort til kvindefoldbold, siger nogen. Men da EM-sølvmedaljen blev hængt om halsen på Pernille Harder og resten af det danske fodboldlandshold efter en nervepirrende finale mod Holland i august 2017, var den nationale begejstring og stolthed over holdets præstation til at tage og føle på. Kampen blev den meste sete i Danmark i tre år med 1,5 million tv-seere. Sølvmedaljen gjorde kvindefodbold til en del af den danske sportsarv: – Holdningen til kvindefodbold har ændret sig utrolig meget i de senere år. Det har helt sikkert noget at gøre med, at der var mange, der så os sidste år til EM. Vi er blevet accepteret i både medierne og befolkningen, siger Pernille Harder.
Respekt avler respekt
Sejrsrusen blev dog hurtigt afløst af
26
S U BS TAN S 3 /2 018
frustration, da forhandlingerne om en ny overenskomst for de kvindelige landsholdsspillere gik i hårdknude. I første omgang nægtede Dansk Boldspil-Union (DBU) at påtage sig et arbejdsgiveransvar for spillerne. Så var DBU nemlig ikke forpligtet til fx at sikre spillerne ligebehandling eller tegne arbejdsskadeforsikring. Og DBU var ikke forpligtet til at forhandle overenskomst med spillernes fagforening, Spillerforeningen. Men efter lange forhandlinger med flere sammenbrud og delaftaler undervejs, faldt en aftale på plads. Så kom spørgsmålet om aflønning. DBU afviste at indfri spillernes lønkrav, og da holdet stod fast på dets ret til en mere retfærdig betaling for dets arbejde, kulminerede konflikten, da holdet udeblev fra landsholdssamling, og VM-kvalifikationskampen mod Sverige i oktober 2017 måtte aflyses. Når Pernille kigger tilbage på den tid, er
– Jeg foretrækker også klart at spille på et hold, hvor vi spiller som et hold. Og det er også de hold, der klarer sig bedst og kommer længst. PERNILLE HARDER.
SU BSTANS 3/2018
27
Interview
Blå bog: Pernille Mosegaard Harder Født: 15. november 1992 Position på banen: Midtbanespiller, angriber Nuværende hold: VFL Wolfsburg, Tyskland Største fodboldoplevelse: Sølvmedalje ved EM i kvindefodbold 2017. Guld ved det tyske mesterskab 2017 Favorit fodboldhold: Mænd: Manchester United og FC Midtjylland / Kvinder: Linköpings FC.
28
S U BS TAN S 3 /2 018
det både med en vis portion ærgrelse og stolthed: – Det var en speciel konflikt, og det var hårdt at opleve, hvor svært det var for os at komme igennem med vores krav over for DBU. Vi syntes ikke, at vi kom med urimelige eller urealistiske krav. Vi ville bare have det, vi var værd, fastslår Pernille og fortsætter: – Efterfølgende er jeg meget stolt over, at vi turde sætte foden ned og vise, at vi er mere værd og kræve vores ret. Det, tror jeg også, har medvirket til, at DBU og danskerne ser på os med en større respekt. Fordi vi selv har udvist respekt over for vores eget værd og har stået fast på vores krav. – Det har været positivt, selv om det var hårdt undervejs. Og det var rigtig hårdt, at vi mistede vores kvalifikationskamp mod Sverige. Det var noget, som vi absolut ikke havde håbet, skulle ske. Men det ændrer ikke på, at når jeg ser tilbage
på konflikten, så er jeg stolt over, at vi turde sætte foden ned og vise, at hvad vi står for, og at vi godt selv ved, hvor meget vi er værd. Den 25. november 2017 kunne DBU og spillerforeningen efter mere end 12 måneders forhandlinger endelig skrive under på en ny overenskomst, der løber frem til den 31. august 2021.
Tillidsrepræsentant for spillerne
Som anfører for landsholdet befandt Pernille sig midt i orkanens øje under forhandlingerne. Og på mange måder minder rollen som anfører om den rolle, tillidsrepræsentanterne spiller i forhold til medlemmerne af Fødevareforbundet NNF: – Som anfører skal man have en god kommunikation med både spillere og trænere. Man skal turde snakke med trænerne og videregive holdets mening – og stå ved den holdning. Hvis der er nogle ting,
5 spørgsmål til Pernille: – Man kommer med energi og viser holdet, at man aldrig giver op. PERNILLE HARDER.
Har du mødt modstand i forhold til dit valg af profession? Der er ikke nogen, der har sagt det direkte, men jeg har altid godt kunnet mærke, at der ikke er den store anerkendelse af kvindefoldbold. Jeg er tit blevet spurgt, hvorfor jeg ikke ville spille håndbold i stedet. Hvilke fordele er der ved at være kvinde i en klassisk mandesport? Vi er ikke lige så privilegerede som herrespillerne. Vi kommer aldrig til at tjene 1 million kroner om måneden. Så for os bliver det aldrig pengene, der bliver det drivende – for os er det sporten. Hvilke ulemper er der ved at spille kvindefodbold? Vi bliver hele tiden sammenlignet med herrefodbolden, og det
falder aldrig ud til vores fordel. Herrefodbolden er generelt bare meget, meget stor i sportsverden, og den har en meget længere historie end kvindefodbold. Derfor er det urimeligt at sammenligne, fx hvad professionelle spillere kan tjene. Hvilken mandlig fodboldspiller beundrer du? Jeg synes, at Messi har nogle fantastiske kvaliteter, og det har Ronaldo også. Hvis man blander dem lidt sammen, kan man lære meget af dem. Jeg synes også, at den franske fodboldspiller Antoine Griezmann er utrolig dygtig og klog i sit angrebsspil. Hvad er dine favorit danske fødevarer? Jeg savner en god dansk rugbrødsmad. Det er altid godt komme hjem til morfar og få et godt stykke smørrebrød.
spillerne er utilfredse med, så skal det løses, og så er jeg bindeleddet mellem holdet og trænerne. Men anføreren skal også være med til at sikre, at der en god stemning og et godt miljø på holdet, og at alle trives. Man kommer med energi og viser holdet, at man aldrig giver op, siger Pernille Harder, som lægger stor vægt på værdien af et fællesskab: – For mig betyder fællesskab, at man gør tingene sammen, og at man arbejder mod et fælles mål. Det er vigtigt, at hver især bidrager med sine kvaliteter, og når de bliver lagt sammen, så bliver resultatet til noget ekstra godt. I elitesport er der grundlæggende et fokus på de individuelle præstationer – også selv om man spiller på et hold. Men i Wolfsburg taler vi meget om, at det er holdet over individet. Og jeg foretrækker også klart at spille på et hold, hvor vi spiller som et hold. Og det er også de hold, der klarer sig bedst og kommer længst SU BSTANS 3/2018
29
Løsningen på krydsordet i Substans nr. 2 2018: Smørkontrollant Vindere af krydsord nr. 1 2018: Ole Edvardsen, Pandrup Jonna Jensen, Fredericia Flemming Kjær, Aalborg Dette blads løsning sendes til: Fødevareforbundet NNF Molestien 7, 2450 København SV senest 1. november 2018. Løsningen kan også sendes via nnf.dk/krydsord. Tre gavekort af 250 kr. til Coops butikker landet over sendes direkte til vinderne. Løsning og vinderne offentliggøres i næste nummer af Substans. 30
S U BS TAN S 3 /2 018
Kodeord:
Indsendt af: Gade: Postnr. Og by: Fødselsdato:
Det kan du også bruge din fagforening til
Fagforening i regnbuefarver Mange homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede føler ikke, at de kan være åbne om deres seksualitet på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at fagforeningerne er med til at hejse (regnbue)flaget for alles ret til at være lige den, de er – også på arbejdet. AF NIKOLAJ SØNDERGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN
De færreste tænker måske, at de dagligt fortæller om deres seksualitet, når de er på arbejde. Men måske gør de ubevist, for når man fortæller kollegerne, at man har været i sommerhus med konen i weekenden eller på date med en fyr, så fortæller man samtidig noget om sin seksualitet. Men det føler mange homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede ikke, at de kan. Adskillige undersøgelser har igennem årene vist, at 40 % af alle LGBT-personer (bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner) skjuler deres seksualitet på arbejdet. – Det er stadig et stort tabu, og mange går og skjuler det, fordi de ved, at de kan blive chikaneret, siger Henrik Tonnesen, der er formand for Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne. Afdelingen har i syv år støttet op om Copenhagen Pride i august. Og sammen med blandt andre LO, HK og Dansk Metal var Fødevareforbundet NNF også i år til stede på Rådhuspladsen i København i ugen op til den store parade for at oplyse om rettigheder og svare på spørgsmål om diskrimination på arbejdspladserne. – Det er vigtigt, at vi viser vores sympati og fortæller, at man kan komme til os, hvis man oplever problemer, siger Henrik Tonnesen.
Chikanesager kan vindes
Og problemer er der. En undersøgelse foretaget af 3F fra 2017 viser, at hver tredje dansker har oplevet, at der tales nedsættende om LGBT-personer på arbejdspladsen. De berørte kommer dog sjældent til fagforeningerne for at få hjælp – heller ikke til Fødevareforbundet NNF. Det er til trods for, at Fødevareforbundet NNF var den første faglige organisation til at føre og vinde en sag på området i 2007. Sagen handlede om et medlem, der blev chikaneret af sin chef, fordi medlemmet var homoseksuel. Det endte med, at arbejdsgiveren blev dømt til at betale erstatning til medlemmet på 100.000 kr. – Vi er stolte af den sag, fordi den var en af de første og med til at vise, at de her sager kan føres og vindes. Men vi så gerne, at flere henvendte sig, for der er helt sikkert flere lignende sager derude, siger Henrik Tonnesen. Han understreger, at man også kan henvende sig, hvis man ikke er interesseret i at køre en sag, men bare vil have råd og vejledning. Forbundet vil aldrig gå til virksomheden eller i øvrigt foretage sig noget i sagen uden en klar aftale med medlemmet. – Oplever man problemer af denne her art, skal man komme til os. Så er vi klar til at hjælpe lige med det samme, siger Henrik Tonnesen SU BSTANS 3/2018
31