3 /2018
Nordjylland
TJEK DIN LØNSEDDEL:
Marie fik ingen pension FRA SLAGTER MUNCH TIL LÆSØ:
To nyuddannede åbner slagterbutik
Svend Eriks leder
En travl sommer afløses af et travlt efterår Vi har haft den mest fantastiske sommer i mange år - i hvert fald set gennem et par feriebriller. Det har betydet, at der har været travlhed hos både Tulip Svenstrup og Premier Is, der har leveret grillpølser og is til feriefolket. Nu går sommeren på hæld, arbejdet kalder, og samtidig er et folketingsvalg rykket tættere på. Valget kan blive udskrevet når som helst fra nu og frem til juni 2019. Og vi skal kende vores besøgstid i forhold til de udfordringer, vi har med nedslidning i fødevarebranchen. Vores medlemmer har fysisk hårde job og dermed stor risiko for nedslidning. Det er helt urealistisk at forestille sig, at de kan arbejde fem eller ti år længere. Det er politikerne på Christiansborg, der har skabt problemerne. De har valgt at hæve alderen for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i takt med, at de har gennemført en kraftig forringelse af efterlønsordningen. Derfor må det også være politikerne, der nu skylder de hårdtarbejdende lønmodtagere at lave en ordning, som tager hånd om dem, der bliver nedslidt og ikke kan holde til en højere pensionsalder.
Vores medlemmer har fysisk hårde job og dermed stor risiko for nedslidning. SVEND ERIK ANDERSEN
Svend Erik Andersen, afdelingsformand, Fødevareforbundet NNF Nordjylland 2
S U BS TAN S 3 /2 018
Tjek af lønseddel
Fra vasketillæg til pension og ferietillæg Da bager Marie Justesen bliver opsagt, mener hun, at arbejdsgiver skylder hende penge for tøjvask. Men pengene for tøjvask viser sig kun at være toppen af isbjerget. Arbejdsgiver har nemlig ikke indbetalt pension til Marie i hele 2017, og hun har heller ikke fået ferietillæg eller feriefridage i hverken 2017 eller 2018. AF FIE TOXVERD / FOTO: RUNE EVENSEN
I januar 2017 starter Marie Justesen i en kaffe/the-salon med tilhørende konditori, hvor hun får mulighed for at færdiggøre den sidste del af sin læretid som bager. – Det var et sted, hvor de gik op i bagerfaget, og vi lavede det hele fra bunden. Det var hele håndværket, jeg fik lov til at lave, og det var en virkelig god læringsproces. Jeg var glad for at være der, siger Marie Justesen. Hun er især glad for at arbejde sammen med sin dygtige kollega, som er uddannet bager og har været selvstændig med sit eget bageri. – Hun brændte virkelig for sit fag, og det var så inspirerende, fortæller Marie, som siger ja tak, da arbejdsgiver tilbyder hende en fastansættelse, da hun er udlært i september 2017. Opsagt på mail Men i løbet af det næste halve års tid forsvinder Maries glæde ved jobbet langsomt. Caféens økonomi er presset, hendes gode kollega bliver opsagt, og det psykiske arbejdsmiljø bliver dårligere og dårligere. Også arbejdsopgaverne ændrer sig: – Vi skulle til at have kager og brød hjem fra frost og pynte dem i stedet for at lave dem selv. Min faglige stolthed sagde nej tak, men på den anden side havde jeg brug for lønnen, fortæller Marie.
Gode råd • Kontakt din fagforening – den kan tjekke ansættelseskontrakten, og ved om der er overenskomst på arbejdspladsen • Tjek, hvad der står i din ansættelseskontrakt, inden du skriver under • Notér dine timer i en kalender eller få et løntjekshæfte af Fødevareforbundet NNF • Send din første lønseddel til din fagforening og få undersøgt, om alt ser okay ud.
I midten af maj får Marie en mail med varsling om ændrede arbejdsopgaver og ny ansættelseskontrakt. – På det tidspunkt kan jeg ikke holde til mere. Alle mine alarmklokker ringer, og jeg kan mærke, at jeg skal væk fra det her, siger Marie, som derfor melder sig syg. Dagen efter bliver hun opsagt via mail. Ret til vasketillæg Marie kontakter Fødevareforbundet NNF Nordjylland, fordi hun mener, at arbejdsgiver skylder hende penge for tøjvask. I overenskomsten står der nemlig, at medarbejderne har ret til et vasketillæg på 69,22 kr. om ugen, hvis der ikke er mulighed for at få vasket sit arbejdstøj på arbejdspladsen. I Fødevareforbundet NNF Nordjylland kommer faglig konsulent Henrik Fredensborg på sagen og bekræfter, at Marie har ret til vasketillæg. Men i mellemtiden er der dukket en vaskesæk op på arbejdspladsen, som ifølge arbejdsgiver hele tiden har stået der. – Det gør det svært at hive det vasketillæg hjem til Marie, for det vil ende med at være påstand mod påstand, siger Henrik Fredensborg. Til gengæld laver han et løntjek på Marie, og det skal vise sig at være langt mere værd end vasketillægget.
Ingen pension eller ferietillæg Henrik Fredensborg opdager nemlig, at arbejdsgiver ikke har indbetalt pension til Marie i hele 2017, og hun har heller ikke fået sit ferietillæg eller 5 feriefridage i hverken 2017 eller 2018. Derudover er Marie opsagt med udgangen af den følgende uge, men i ansættelseskontrakten står der, at hun har løbende måned plus en måned. Henrik sender derfor et kravbrev til arbejdsgiver og Dansk Erhverv, og parterne ender med at indgå et forlig, som Henrik er tilfreds med: – Jeg synes, det gik rigtig godt. Selv om vi måtte give køb på vasketillægget, så fik Marie det, hun havde krav på ifølge sin ansættelseskontrakt og den overenskomst, hun var omfattet af. Det startede med at handle om vaskepenge, men endte med at dreje sig om et langt større beløb, siger Henrik. Marie er både glad og taknemmelig: – Henrik har virkelig knoklet for min sag, og jeg er meget taknemmelig for hans indsats. Han har ringet til mig løbende og holdt mig orienteret om min sag, men også spurgt til, hvordan jeg havde det. Det er mere, end man kan forlange af en fagforening. Det har givet mig ro i sjælen, og jeg havde ikke kunnet klare mig uden hans hjælp, siger Marie
SU BSTANS 3/2018
3
Selvstændige slagtere
UNGE SLAGTERE PÅ LÆSØ:
Det bedste er friheden!
Palle og Anders skærer kødet fra Palles fætters Limousine Kvæg, som græsser på Læsø ud.
De er 21 år, nyuddannede og har netop åbnet slagterforretning på Læsø. Palle Strøm og Anders Klitgaard Svendsen ved godt, at de tager en chance, men de tror på idéen og knokler for at lykkes! AF ANETTE LØKKEN SØRENSEN / FOTO: JENS BACH
P
å Læsø er der én slagterbutik, som derfor meget naturligt hedder ”Læsø Slagteren”. Indehaverne hedder Palle Strøm og Anders Klitgaard Svendsen. De er begge 21 år og havde lige fået deres hat i hus, da de åbnede butikken i Byrum midt på Læsø. – Vi kunne mærke, at der var en efterspørgsel. Udover os er der kun en slagter i Brugsen, og da ”Juuls Gårdbutik” lukkede, opstod der simpelthen et tomrum, fortæller Anders Klitgaard Svendsen. Ligesom Palle Strøm er han født på Læsø og har boet her hele sit liv – bortset fra skoleopholdet i Aalborg og praktikken hos Slagter Munch i Skagen. Sidstnævnte ville gerne have beholdt
4
S U BS TAN S 3 /2 018
Anders et par år mere, men noget andet trak: – Jeg har altid gerne villet være på Læsø! Øens slagtere Mens Anders hele tiden har vidst, at han gerne ville hjem til fødeøen, så var vennen Palle mere i tvivl: – Jeg skulle jo også have noget at komme hjem til, påpeger han. Palle var i praktik hos den norske supermarkedskæde Meny i Aalborg, og de første par år af sin uddannelse var han ikke så sikker på, at han skulle hjem til Læsø, men så opstod idéen om at blive øens slagtere.
Ung, dum og klar til at tage chancer Palle og Anders har kendt hinanden hele livet: Gennem skoletiden og som ungarbejdere i Brugsen i øens hovedby Byrum, hvor Anders for alvor faldt for slagterfaget. Han fik nemlig lov til at lave pølser og gå til hånde hos slagteren og kom senere i erhvervspraktik som slagter samme sted. – Alle de andre tog til fastlandet, men jeg blev hjemme, siger Anders med et smil. De to unge mænds kærlighed til Læsø er tydelig, så da Palles fætter foreslog, at de skulle sælge kødet fra hans Limousine Kvæg, som græsser på Læsø, var sagen afgjort. – Jeg er ung og dum og klar til at tage chancer, bemærker Anders med et skævt smil. Flere fordele end ulemper Helt dumt var det nu ikke at blive slagtere på Læsø, for både lokale og turister har taget godt imod de to barndomsvenner, som ikke har noget imod arbejdsdage på 10-12 timer, seks dage om ugen. – Vi er nødt til at give den en skalle nu, for til vinter bliver det nok mere stille, og det skal vi også kunne klare, mener Palle. De erkender, at der er mere arbejde i at være selvstændig, end de havde regnet med, men fordelene opvejer ulemperne: – Vi føler, at vi får noget ud af det, vi laver, og det, at vi kan bestemme over vores egen dag, er virkelig et plus, siger Palle.
Sælger lokalt svinekød Palles far købte i foråret ejendommen, hvor slagterbutikken nu ligger i stueetagen, og de to slagtere lejer sig ind. De bor begge hjemme indtil videre og er taknemmelige for al den opbakning, som de møder alle steder. – Min fætter har virkelig støttet os og har fået grise, så vi også kan sælge lokalt svinekød. Det betyder meget for os, at vi kan stå inde for kvaliteten i det, vi sælger. Her kender vi alt til dyrenes forhold, fortæller Palle. Ikke tid til at være sure Internt har de to forretningspartnere ingen problemer, som ikke kan løses: – Vi kan da være uenige om nogle ting og diskuterer tit. Så går vi og skuler lidt i fem minutter, og så er det ovre, for vi har faktisk ikke tid til at være sure, bemærker Anders og tilføjer: – Og vi får heller ikke noget ud af det. De erkender, at de ikke var blevet selvstændige, hvis de havde slået sig ned på fastlandet, men her på Læsø var det den oplagte og eneste mulighed for at få et job som slagter. Det er de begge blevet ret glade for: – Det bedste ved at være selvstændig er friheden, siger Anders, mens Palle nikker. Dén del af sagen er de helt enige om
Palle Strøm (th.) og Anders Klitgaard Svendsen blev uddannet slagtere i henholdsvis februar og januar i år. De overtog butikslokalerne i Byrum 1. april og brugte et par måneder på at sætte det hele i stand, inde de åbnede slagterbutikken i juni.
SU BSTANS 3/2018
5