3/2017
Sjælland & Øerne
Kommunalvalg 2017 handler også om lokale jobmuligheder På job i Holland: Dijana lærer hollænderne at bruge STG Nykøbing F’s gamle maskiner
Henriks kommentar
Styrk det nære demokrati
- brug din stemme til KV2017 Til november kan du være med til at vælge, hvem der skal styre udviklingen i dit lokalsamfund. Kommunerne er en grundpille i det danske demokrati, og via din stemmeret ved kommunalvalget har du indflydelse på de beslutninger, der præger din hverdag. For EU og Folketinget bestemmer langt fra alt. Kommunerne står blandt andet for den daglige, offentlige velfærdsservice. For eksempel daginstitutioner, skoler, socialhjælp, ældrepleje, foreningsliv, kultur, vej og park, miljø og naturområder. Blandt andet de miljøgodkendelser, der kan skabe arbejdspladser til fødevarearbejderne. Og ikke mindst sagsbehandlingen i de sociale sager, som vi desværre ser flere og flere af blandt vores medlemmer. I Fødevareforbundet NNF er vi ikke i tvivl om, hvem der bør ”regere” ude i kommunerne. Det er de partier, der står nærmest vores værdigrundlag, og som kan og vil kæmpe de lange, seje slag om de ting, som er vigtige for vores medlemmer. Det er de politikere, der vil en offensiv erhvervspolitik og en ansvarlig og bæredygtig miljøpolitik, og som er i ”øjenhøjde” og dialog med borgerne i hverdagen og derfor forstår, hvor skoen trykker på almindelige danskere. Politikere, der kan gøre en reel forskel i et demokrati. Så brug din stemmeret! For at få indflydelse og for at vise politikerne, at det lokale demokrati stadig er vigtigt.
Vis politikerne, at det lokale demokrati stadig er vigtigt. HENRIK TONNESEN
Af Henrik Tonnesen, afdelingsformand Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne
2
S U BS TAN S 3 /2 017
Kommunalvalg 2017:
Et vigtigt va
Job, uddannelse og udvikling Navn: Lisbeth K. Andersen Alder: 47 Job: Slagteriarbejder, Danish Crown i Ringsted Udpluk fra CV’et: Sidder på 12. år i Ringsted Kommunes kommunalbestyrelse og er også brancheformand for slagterne, skuemester og sidder i Slagterifagets Fællesudvalg. Opstiller i: Ringsted Kommune Parti: Socialdemokratiet Mærkesager: - For mig handler lokalpolitik om at skabe positiv udvikling. Selvom meget er styret fra folketinget, har vi i kommunerne indflydelse på mange vigtige områder. For eksempel på, hvordan de lokale jobcentre agerer. På om de satser tilstrækkeligt på uddannelse af ufaglærte og kortuddannede. Og vi har også indflydelse på erhvervslivets muligheder for at vækste og dermed skabe flere lokale job, samtidig med at vi skal sikre den vigtige balance i forhold til miljøet. Privat: Single, bor i et lille hus i Benløse
alg for dine jobmuligheder Slagteriarbejderen fra Ringsted og forbundsformanden fra Taastrup. Fødevareforbundet NNF’s kandidater til det kommende kommunalvalg byder ind med forskellige erfaringer og fokusområder. Men de er enige om én ting: Valget er vigtigt for de lokale jobmuligheder
Flere lokale job, seniorpolitik og lokalt engagement Navn: Ole Wehlast Alder: 57 Job: Forbundsformand, Fødevareforbundet NNF Udpluk fra CV’et: Uddannet bager i 1978, sidder i LO’s Daglige Ledelse, formand for AOF Danmark, bestyrelsesmedlem i Arbejdernes Landsbank og præsident for den europæiske fødevaresektor i EFFAT. Opstiller i: Høje Taastrup Kommune Parti: Socialdemokratiet Mærkesager: - Jeg vil sikre erhvervslivet stærkere rammer til at skabe flere job. Vel at mærke job til gavn for de lokale borgere. Blandt andet gennem at styrke samarbejdet mellem virksomhederne og jobcenteret. Derudover skal seniorerne have et ordentligt liv. Vi skal være skarpere på de krav, vi stiller til kommunens service, i stedet for blindt at vælge private leverandører, der sælger sig ind på billig pris alene. Og så skal vi have skruet op for det lokale engagement. Det er let nok at sige, at ”det er for dårligt, at…”, men lokale forbedringer kræver, at flere engagerer sig lokalt. Privatliv: Bor sammen med Susanne i nybyggerkvarteret på Pilemosevej i Taastrup. SU BSTANS 3 /2017
3
Oplæring
På job i Dijana Dokic skal lære hollænderne at bruge de maskiner, hun selv arbejdede på, indtil tobaksfabrikken i Nykøbing F. lukkede AF HENRIK TONNESEN OG MARIA BERNBOM SVEJSTRUP
Vil du flytte med maskinerne til Holland? Spørgsmålet kom bag på 33-årige tobaksarbejder Dijana Dokic. Hun og kollegerne på Scandinavian Tobacco Group i Nykøbing F. var blevet fyret, fordi virksomheden skulle lukke ved udgangen af juni 2017. Og nu blev hun spurgt, om hun ville følge virksomhedens maskiner til Holland og lære hollænderne at bruge dem. – Det var måske et lidt frækt spørgsmål efter så hård en tid for mine kolleger og mig. Men nogen skulle jo løse opgaven, så efter lidt betænkningstid takkede jeg ja, forklarer Dijana Dokic. Og det valg har hun ikke fortrudt. 4
S U BS TAN S 3 /2 017
Én på opleveren - Det er en spændende oplevelse. Det er sjovt og anderledes at arbejde i et land,
Det er sjovt og anderledes at arbejde i et land, hvor sproget ikke er dansk. DIJANA DOKIC
hvor sproget ikke er dansk, siger Dijana, der taler engelsk med sine kolleger, men aldrig oplever sproget som en udfordring.
Med 280 medarbejdere – de 230 i produktionen – er virksomheden dobbelt så stor som den nu lukkede fabrik i Nykøbing F. og produktionschef Perry Geerts værdsætter Dijanas indsats på fabrikken. - Den hollandske effektivitet er endnu ikke på niveau med den danske. Men Dijanas instruktioner og beskrivelser af arbejdsgangene på de forskellige maskiner er en stor hjælp, og vi håber, at alle når op på det danske effektivitetsniveau, inden hun stopper, forklarer han. Instruktion stjæler tid Arbejds- og produktionsforholdene på
Holland Vi håber, at alle når op på det danske effektivitetsniveau, inden Dijana stopper. PRODUKTIONSCHEF PERRY GEERTS, STG EERSEL
den hollandske fabrik minder meget om dem, Dijana kender hjemmefra. Også problemstillingen med at bruge vikarer. Dem bruger fabrikken mange af. - Effektiviteten kommer kun op, hvis de fastansætter nogle flere medarbejdere. Det tager tid og koster på effektiviteten, hver gang nogen skal instrueres. Selv hvis det er mig, som kender maskinerne bedst. Instruktion stjæler bare tid, siger hun. Hjemme hver tredje uge Foreløbig lyder hendes aftale på tre måneder i Holland. - Måske bliver det til mere. Jeg trives
hernede og får betalt en weekend hjem til Danmark hver tredje uge, hvor jeg får set venner og familie. På den måde undgår jeg at savne dem for meget, forklarer Dijana, der også har fået opbygget et socialt liv i det hollandske. - Vi shopper for eksempel sammen eller går på café, fortæller hun. - Og så bruger jeg også tiden hernede til at overveje, hvad jeg skal lave, når jeg vender tilbage. Der er jo gang i hjulene, så jeg håber, der også er job til mig i Danmark, slutter Dijana.
Dijana Dokic • har bosniske rødder • kom til Danmark som FN-flygtning som 8-årig • var fællestillidsrepræsentant på Scandinavian Tobacco Group i Nykøbing F.
Maskiner for 100 millioner Kort før lukningen havde Scandinavian Tobacco Group i Nykøbing F investeret i nye maskiner for cirka 100 millioner. Kort Efter lukningen blev de flyttet til virksomhedens fabrik i den sydhollandske by Eersel, hvor Dijana nu oplærer sine kolleger i at bruge dem effektivt. SU BSTANS 3 /2017
5