LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE
LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN
Sjælland & Øerne
Respekt for mad, mennesker og miljø - Respekten for mad, mennesker og miljø gør det til en fornøjelse at gå på arbejde, siger konditor og kok Rie Lindehammer fra KolleKolle.
FRA DIN LOKALAFDELING En god læreplads skal værdsættes Oplev dampende dans og romantik i Dirty Dancing Vil du købe et af vores feriehuse?
På kursuscentret KolleKolle går de faglige og forretningsmæssige ambitioner hånd i hånd med respekten for medarbejderne og miljøet. Og netop den kombination af hårde og bløde værdier skaber jobtrivsel for konditor og kok Rie Lindehammer Kvalitet er ikke nok. I kampen om kunderne tæller også parametre som bæredygtighed og gode forhold for medarbejderne. Og det ved de på KolleKolle. - Respekt er så indgroet en værdi herude. Det gælder ikke kun respekten for kunderne og kvaliteten, men også respekten for medarbejdere og for miljøet. Derfor arbejder vi i videst mulig udstrækning med danske råvarer, der ikke skal transporteres over lange afstande, forklarer konditor og kok Rie Lindehammer, mens hun forbereder dagens kage- og ostebord
til konferencecentrets 150 gæster. KolleKolle ligger i Værløse og er en del af Regional Madkultur Sjælland. Et netværk for lokale fødevareproducerende virksomheder, der producerer ud fra gode håndværksmæssige principper og serverer spændende lokalt baserede retter og delikatesser. - Ved at holde os til lokale råvarer skåner vi miljøet og får ultimativt friske kvalitetsråvarer at arbejde med. For eksempel får vi bær fra Rokkedysse, der ligger lige om hjørnet, og æbler og blommer fra
På besøg FOTO: GITTE SOFIE HANSEN
- Når respekten kollegerne imellem er på plads, er der overskud til at være ambitiøs med fagligheden, siger Rie Lindehammer. FORTSAT FRA FORSIDEN
Lundsteens frugtplantage i Ganløse, fortæller Rie Lindehammer. Mejeriprodukterne får konferencecentret leveret fra Øllingegård, og også kødvarerne er handlet lokalt. Det meste er økologisk. - Vi kan ikke kalde os 100 procent økologiske endnu. Men vi har stort fokus på området, og de fleste af vores råvarer er økologiske, forklarer Rie Lindehammer.
Arbejde i tråd med værdier
Siden hun i 1994 blev udlært først kok på La Cocotte på Glostrup Park Hotel og siden konditor fra La Glace har hun blandt andet arbejdet som pastrychef i USA, været dessertkok på Hotel Plaza og konditorchef hos Van Hauens økologiske bageri. Og på KolleKolle, hvor hun har været siden 2009, har Rie Lindehammer fundet et job, hvor hun både kan bruge sine kompetencer og arbejde i tråd med sine værdier. - Her er respekt for faget, råvarerne og menneskene. Her er ordnede forhold, gode kolleger og et godt arbejdsmiljø. Og som medarbejdere har vi har både indflydelse, og tid til udvikling og fordybelse. Det er fedt,
ARTIKLERNE PÅ LOKALSIDERNE ER SKREVET AF 2
S U BS TAN S 3 /2 014
siger Rie Lindehammer, der netop har deltaget i kurset ”Gårdsdagens overproduktion” for at lære mere om, hvordan virksomheden fremover kan modarbejde madspild. - Nu er vi gået i gang med et forløb med fokus på vores madspild. Vi er jo alle sammen nødt til at tage ansvar for fremtiden. Ikke mindst os, der arbejder med fødevarer i så store mængder, som vi gør på KolleKolle. Det er sund fornuft. Ikke mindst for miljøet, understreger hun. KolleKolle kan da også bryste sig af turismens internationale miljømærke Den Grønne Nøgle, der vidner om, at virksomheden arbejder seriøst og struktureret med at belaste miljøet mindst muligt.
Respekt for eleverne
Respekten går også igen på elevsiden. - De unge er vores fremtid. Så de skal klædes godt på til at klare sig fagligt godt i fremtiden. Det tager vi tiden til med vores elever, understreger Rie Lindehammer, der selv er skuemester på konditoruddannelsen. Hun er stolt af virksomhedens elevarbejde. - I de perioder, hvor vores elever er
FORSIDEFOTO: GITTE SOFIE HANSEN
på skole, lader vi elever fra skolepraktikken komme og udfylde deres plads. Det tæller som en del af deres læretid. Og ja, vi lønner dobbelt i den periode, smiler hun. - Jeg håber, at flere konditorier og bagerier vil begynde at udvise samme ansvarsfølelse over for de unge. Det er trods alt fagenes fremtid, vi holder mellem hænderne, slutter Rie Lindehammer.
Hvem er medlemmerne ?
994
1
ANSATTE
2
ANSATTE
3
133
ANSATTE
4
ANSATTE
5
ANSATTE
6
ANSATTE
143
110 92 75
DANISH CROWN A/S, RINGSTED
BISCA A/S STEGE
ARLA FOODS SLAGELSE MEJERI SLAGELSE
TOMS GRUPPEN A/S BALLERUP
HARIBO LAKRIDS A/S FAXE
SCANDINAVIAN TOBACCO GROUP NYKØBING NYKØBING F
Danish Crown i Ringsted er den virksomhed, hvor flest medlemmer af Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne går på arbejde.
Hvem er medlemmerne af Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne? Hvor gamle er de?
Med en gennemsnitsalder på 42,3 år er Sjælland & Øernes medlemmer en anelse yngre end gennemsnitsalderen på landsplan, som er 43,1 år. Det ældste medlem er 70, og det yngste 16 år.
Er de mænd eller kvinder?
33,29 % af Sjælland & Øernes medlemmer er kvinder, mens 66,71 % er mænd. Således er andelen af kvindelige medlemmer højere hos Sjælland & Øerne end på landsplan, hvor der kun er 29,95 % kvinder og hele 70,05 % mænd.
Leder
Overenskomster skal fortsat bidrage til lykkefølelse Vi danskere bliver jævnligt kåret til verdens lykkeligste folk. Og her i lokalafdelingen kan vi endda prale af at rumme verdens bedste hovedstad at leve i: København. Al den lykke er intet tilfælde. For udover, at en gruppe engelske forskere har dokumenteret, at en del af vores vedvarende lykkefølelse er genetisk bestemt – altså at vi er forprogrammeret til lettere at føle lykke – skyldes den ifølge kloge hoveder i høj grad velfærdssamfundet. Velfærdssamfundet giver os danskere tryghed og tillid til hinanden og til staten. Præcis som overenskomsterne gør det tryggere for os at gå på arbejde. Vi stoler på, at nogen griber, hvis vi falder. Og med arbejdsmarkedspensionen, der er sikret via overenskomsterne, kan vi også gå den 3. alder forholdsvis trygt i møde. Selv efter udVelfærdssamhulingen af efterlønnen. fundet giver os Men al den tryghed danskere trygog tillid kan hurtigt få en ende. Ikke bare hvis det hed og tillid til hinkommende folketingsår anden og til staten. resulterer i en velfærdsPræcis som overensfjendtlig regering. Men også hvis vi forsømmer at komsterne gør det udvikle velfærden og vores tryggere for os at gå overenskomster yderligere, på arbejde. så de afspejler den verden, vi lever i. Skal den danske - HENRIK TONNESEN lykke bestå, skal vi i endnu højere grad have sikret regler, der favner det enkelte menneskes aktuelle livssituation. Ung, midaldrende og gammel. Med børn og uden børn. Med job og uden job. Rask, midlertidig syg eller kronisk syg. Der har vi både som samfund og som fagforening en vigtig opgave at løse.
Hvad hedder de?
Har du en kollega, der hedder Michael? Eller hedder du selv Michael? Så er det ikke så mærkeligt. For hele 100 medlemmer af Sjælland & Øerne bærer navnet Michael. Det næstmest almindelige mandenavn er Jan (90), der er det mest almindelige navn blandt medlemmerne på landplan, forfulgt af Henrik (82) og Peter (82), Kim (66) og Lars (65). På kvindesiden er Susanne det mest almindelige navn. 39 medlemmer bærer navnet Susanne, forfulgt af Marianne (37), Lone (35) og på 4. pladsen Helle (34), der ellers er topscoreren på landsplan. KILDE: FØDEVAREFORBUNDET NNF
Af Henrik Tonnesen Formand, Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne SU BSTANS 3 /2014
3
På besøg
En god læreplads skal værdsættes
Når vennerne giver den gas i weekenden, springer 17-årige Frederik Henriksen tit over. Ikke fordi lysten til at feste mangler. Men fordi der er noget vigtigere i hans liv lige nu: Hans læreplads som slagterlærling hos Slagter Bertelsen i Hedehusene. - En god læreplads er ingen selvfølge, og jeg har været så heldig at få en fantastisk plads. Så jeg er meget bevidst om at værdsætte mit held og få det bedste ud af min læretid. Og det kan jeg kun, hvis jeg møder veludhvilet op på jobbet, forklarer Frederik Henriksen, der er sikker på, at han nok skal få tid nok til at feste efter svendebrevet.
Lille sted giver muligheder
En af de ting, han værdsætter ved sin
læreplads, er størrelsen. - Udover mig er vi kun mester, mesters kone og opvaskerne. Så jeg får lov til at prøve kræfter med rigtig mange ting. Jeg har allerede skåret lam, lavet grillpølser og leverpostej, selvom jeg kun er på mit første år, fortæller Frederik Henriksen, der også har ansvaret for opvaskerne og derigennem både lærer at tage ansvar for hygiejne og vinde en medarbejders respekt.
FOTO: GITTE SOFIE HANSEN
Har medierne givet dig indtryk af, at ungdommen er en stor, forkælet flok curlingbørn? Så lad slagterlærling Frederik Henriksen give dig troen på de unge tilbage. Med sine 17 år tilhører han lokalafdelingens yngste årgang. Og for ham er taknemmelighed og ”yde før nyde” en selvfølge
En uge hos Ida Davidsen
Der er heller ikke mange lærlinge, der får lov til at komme en uge i køkkenet hos Ida Davidsen, når de skal lære at tilberede smørrebrød. Men det var Frederik Henriksen i sidste uge. - Det havde Kenneth arrangeret, fortæller han og tilføjer, at hans mester i det hele taget gør rigtig meget for at give ham den optimale uddannelse. - At blive taget så alvorligt som lærling giver mig både erfaring og tro på, at jeg kan noget med faget. Og heldigvis har jeg lært hjemmefra, at man skal yde for at kunne nyde. Så jeg går til den og får lært en masse, understreger Frederik Henriksen.
– Det var lykken at starte på Slagteriskolen med en læreplads i baglommen, siger Frederik Henriksen, der fik tilbudt en læreplads efter en uges erhvervspraktik hos Slagter Bertelsen.
Han er bevidst om, at de ting, han lærer nu, skal være med til at åbne de døre, han får lyst til at åbne senere i livet. - Min far og jeg har en gammel drøm om at starte en kro sammen. Den vil jeg rigtig gerne udleve. Og min mor arbejder med regnskaber. Derfor har jeg noget viden med hjemmefra om, hvordan man driver en forretning. Så bliver det ikke krodrømmen, bliver jeg nok selvstændig slagter, spår slagterlærlingen.
- Et lille sted lærer man meget på kort tid, og jeg savner faktisk hverken kolleger eller andre lærlinge. Jeg kan sagtens joke igennem med Kenneth og Sonia, smiler Frederik Henriksen, der er taknemmelig for, at mester og hans kone har taget ham sådan til sig. 4
S U BS TAN S 3 /2 014
Arrangementer
Koncert med Pink Floyd Project
d En go ide ve julega
Oplev dampende dans og romantik i Dirty Dancing Historien er enkel, men stærk. Musikken er fængende og dansen hed. Jo, der bliver nok at lade sig forføre af, når Tivolis Koncertsal lægger kulisse til musicalen Dirty Dancing med Silas Holst og Mathilde Norholt i hovedrollerne som Johnny og “Baby”. Og med kæmpehit som ”Hungry Eyes” og ”I’ve had The Time of My Life”. Spilledatoer:
Fredag den 10. april 2015 klokken 20.00 Lørdag den 11. april 2015 klokken 16.00 Sted: Tivolis Koncertsal Pris: 150,- kroner per billet Billetbestilling: Via mail til kla@nnf.dk. Billetterne fordeles efter først til mølle. Maks. 3 per medlem. Læs mere på: http://www.dirtydancingmusical.dk
Tag med Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne til koncert med bandet Pink Floyd Project og deres ”Dark side of the Moon”. Tid: Fredag den 31. oktober 2014 kl.21 Sted: Ringsted Kongrescenter Pris: 100,- kroner per stk. Der kan max købes 2 billetter per medlem. Billetter: Bestilles hos Karin på kla@nnf.dk og fordeles efter først til mølle-princippet. Læs mere: www.pinkfloydproject.dk
VIL DU KØBE ET AF VORES FERIEHUSE?
Som vedtaget på lokalafdelingens generalforsamling sælger vi nu ud af vores feriehuse på Torilisvej, Bøtø, 4873 Væggerløse. Husene ligger i et roligt område tæt ved naturskønneomgivelser som eksempelvis Bøtø-skoven og et fuglereservat med fugletårn. Og de ligger kun omkring 1 km fra den strand, der for 3. år i træk er kåret til Danmarks bedste badestrand.
Husene er 40m2 + et 3m2 udhus. De er lavet i træ og eternit og indrettet funktionelt. Der er i skrivende stund tre huse tilbage, og priserne ligger fra 450.000 kr. til 495.000 kr. Husene er alle ens i indretning og er i pæn stand. Prisforskellen opstår alene, fordi to af husene ligger lidt mere ugenert end de øvrige.
For yderligere oplysninger kontakt: Nybolig-ejendomsmægler Karsten Børsen 20 10 11 08. SU BSTANS 3 /2014
5