12 minute read

Hammerslag på svimlende 1,675 mio. kr. for et Rolex ur

Next Article
Sundt og nærende

Sundt og nærende

Blandt Rolex-ure og indo-persiske ringbrynjer

I en tid, hvor rejsepasset holder pause, er en aften hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner som et kærkommet besøg i en verden fuld af overraskelser.

Advertisement

Den ikoniske hammer bryder den afventende stilhed med et højt og definitivt slag. Jesper Bruun Rasmussen er aftenens auktionarius, og hans blik bevæger sig søgende og erfarent rundt i den sal, hvor der i flere end 70 år er lavet hammerslag på alt fra danske møbelklassikere til mønter fra det antikke Grækenland.

Vi er inviteret bag kulisserne i det hæderkronede auktionshus Bruun Rasmussen, og aftenens Bredgadeauktion over ”Asiatisk og islamisk kunst” er godt i gang. En kinesisk bombé-formet cloisonné censer fra det 17. århundrede er netop solgt til 560.000 kr. Vurderingen lød på 75.000-100.000 kr., så stemningen er intens på grænsen til det sitrende. Oplyst af loftets imponerende lysekroner sidder passionerede samlere, opkøbere og ”udsendte” personer med kinesiske velhavere på mobilerne klar til at byde. Der bliver også budt online – ligesom der på forhånd er afgivet kommissionsbud. Auktionarius har med andre ord nok at holde øje med, indtil der fra podiet lyder et insisterende: ”Going once – going twice… sold!”

En ung mand retter sig tilfreds op i stolen. Hans mobil er rødglødende, og Versace-dynejakken er slængt over en stoleryg. Der er ingen tvivl om, at både han og de flittige kinesiske skrifttegn på hans mobil-display er glade for den smukke nyerhvervelse.

Men faktisk er vi slet ikke kommet for at overvære denne eksotiske kunstauktion, men den efterfølgende, hvor husets ”unge håb”, Vilhelm Islandi Bramsen, skal have 65 armbåndsure under hammeren. ”Asiatisk og islamisk kunst” er imidlertid trukket ud, for som Frederik Bruun Rasmussen udtrykker det: ”Det er enormt svært at vurdere asiatisk kunst. Det er her, de største overraskelser er. Og sådan er det overalt i verden. Kineserne har de seneste 10-15 år brugt enormt mange penge på at ’købe deres kultur tilbage’, og de er indstillet på at give rigtigt mange penge for tingene.”

Man har et standpunkt…

Frederik Bruun Rasmussen er søn af Jesper Bruun Rasmussen og auktionshusets internationale salgs- og vurderingsdirektør. Og han kender selv til overraskelser af den positive slags. Tilbage i 2015 besøgte han arkitekt Jørn Utzons søn, Jan Utzon, i Nordsjælland, da Jan Utzon havde nogle ting, han gerne ville skille sig af med. Han vidste imidlertid ikke, hvad tingene var værd. En del af dem havde han fået af sin far, så der var også mange følelser forbundet med det hele. Han havde bl.a. en stor gobelin af den schweizisk-franske arkitekt, kunstner og møbeldesigner Le Corbusier, som havde en helt fantastisk historie.

”Planen var, at Jørn Utzon ville have Le Corbusier til at tegne nogle gobeliner til det indvendige af Operahuset i Sydney. De var så småt i gang med processen, da Utzon pludselig måtte flygte fra Sydney over en nat. Han havde overskredet byggebudgettet mange gange, og folk var blevet sindssygt vrede på ham. Projektet med Le Corbusier blev derfor aldrig til

Jesper Bruun Rasmussen svinger den ikoniske hammer til en klassisk auktion i Bredgade.

noget bortset fra denne ene gobelin, som var en slags prototype, og den havde Jan hængende hjemme i sin tegnestue,” fortæller Frederik Bruun Rasmussen.

På det tidspunkt havde den dyreste gobelin på verdensplan haft et hammerslag på ca. en halv mio. kroner, så da Bruun Rasmussen efter mange forhandlinger fik Le Corbusiers gobelin ind til ca. 700.000 kr., var det en høj pris, men der var også tale om en vare med en unik og original historie, som aldrig havde været på markedet før.

Le Corbusiers gobelin fra 1960 ”Les dés sont jetés”. Vurdering: 700.000-800.000 kr. Hammerslag: 2.100.0000 kr. fire årlige auktioner, der er i Bredgade, bliver alle etager brugt til fremvisninger, og lidt efter lidt tømmes de enkelte rum, efterhånden som auktionerne skrider frem, og kunstværker, sølvkander og håndtasker finder nye ejere. Stuerne ligger en suite med lysekroner i loftet og er indrettet, så de mest af alt minder om en kuriøs privat bolig.

Vejen til Vilhelms kontor er kringlet, men da vi først har sat os, er der ingen slinger i valsen. Her har vi med en ung mand at gøre, der ved, hvad han taler om. Men faktisk var det lidt af en tilfældighed, at han havnede som afdelingsleder for ”Armbåndsure” hos Bruun Rasmussen:

”Det hele startede med, at jeg fik et par folk fra Bruun Rasmussen til at komme og vurdere mine forældres dødsbo. Jeg var lige startet på historiestudiet og blev vildt fascineret af, hvordan en vurderingssagkyndig fra Bruun Rasmussen kunne forklare mig alt. Hvorfor det så sådan ud, og hvad det var værd. Det bed sig fast, og så søgte jeg ind her”, fortæller Vilhelm Islandi Bramsen, som sammen med sine forældre har boet en årrække i Asien og derfor havde en naturlig interesse i det asiatiske. Siden har han taget en MA i ”Asiatisk Kunst og Arkæologi” i London og havde til at starte med speciale i sølv, ure og asiatisk kunst hos Bruun Rasmussen. Han lavede bl.a. Prins Henriks auktion sammen med andre fra sin daværende afdeling. Siden marts har han dog helliget sig sin helt store passion: Armbåndsure.

”Det var helt særligt at stå med sådan en vare. Vi havde den udstillet i London og New York og gjorde en stor indsats for at finde internationale købere til den. Så kom den på auktion, og den blev solgt til to mio. kroner. Men det bedste af det hele var, at det var Operahuset i Sydney, der købte den. Da jeg var i Australien med min familie for et par år siden, besøgte vi stedet, og så hang gobelinen lige så fint i cafeen. Så på en eller anden måde har de tilgivet ham”, fortæller Frederik Bruun Rasmussen smilende.

Et hus med historie

Men tilbage til auktionssalen, hvor de 65 armbåndsure nu skal under hammeren. ”Armbåndsure” er en forholdsvis ny kategori hos Bruun Rasmussen. En kategori, som huset satser stort på fremadrettet, da den generelle interesse er stigende - både hos mænd og kvinder, og fordi der i Danmark er et stort og godt materiale samt mange dygtige specialister. En af dem er Vilhelm Islandi Bramsen, som vi møder i et hengemt lokale på 2. sal i den grandiose bygning i Bredgade.

Trapperne er vinde og skæve og vidner om de mange år, der er båret effekter op og ned på adressen. Til de

Persongalleriet i auktionssalen skifter markant karakter, da vi går fra ”Asiatisk Kunst” til kaskader af ”Rolex”.

Storytelling på håndleddet

Aftenens auktion er blot Vilhelms tredje. Han er ”husets yngste mand”, men selv tror han, at det passer meget godt til hans kunder og klientel. Persongalleriet i auktionssalen skifter dog også markant karakter, da vi går fra ”Asiatisk Kunst” til kaskader af ”Rolex”. Stilfulde kvinder i pelse og flotte mænd klædt i Gucci kommer ind fra vinterkulden i håbet om at vende hjem med noget til sig selv, deres udkårne eller deres forretning.

Op til selve auktionen har afdelingen lavet konditionsrapporter på alle katalognumre. Det vil sige, at de har lavet uddybende forklaringer om væsentligt gode ting ved uret eller måske fejl, ridser, eller urværk, der ikke fungerer. Og så skal husets tilknyttede urmagere verificere hvert enkelt ur.

Helt elektrisk. Helt igennem Porsche.

Sæt dig bag rattet i en sportsvogn, der er helt igennem Porsche. Tag kontrol over de 530 hestekræfter i Taycan 4S og oplev et elektrisk overskud, der får dig fra 0 til 100 kilometer i timen på 4 sekunder. Det er fremtidens teknologi i køreglædens tjeneste.

Se mere om Taycan 4S på porsche.dk

Taycan 4S: Pris fra kr. 1.037.048 inkl. moms og afgifter. Elektrisk forbrug, kombineret: 25,6-21,0 kWh/100 km. Rækkevidde pr. opladning: 335-408 km. Ladetid ved hurtigladning (DC) med max ladekapacitet: ned til 22,5 min.

Porsche Center Aarhus

Grenåvej 347, 8240 Risskov, Aarhus Tel. +45 96 911 911

Porsche Center København

Banevingen 6, 2200 København N Tel. +45 46 911 911

”Det hænder, at folk uvidende indleverer ’fakes’ hos os. ’Fakes’ bliver hele tiden bedre og kan i dag koste op til 20.000 kr. Nogle af dem har rigtigt fine dele i sig, men der er stadig områder, hvor fabrikanterne ikke kan lave helt den samme finish. De kan ikke genskabe den samme vægt – det er specielt det, det handler om. Der er også mange materialer, det kan knibe med. Især guld eller noget keramisk – det har de ikke helt lært endnu. Den nemmeste måde at afgøre, om et ur er en fake eller ej, er ved at åbne for værket og se. Det er der, det er sværest at lave. Det er et stort detektivarbejde, men hvis jeg først får en dårlig mavefornemmelse, holder det som regel stik. Det, tror jeg, gælder alle her i huset,” konstaterer Vilhelm Islandi Bramsen.

Der er imidlertid mange faktorer, der er afgørende for et armbåndsurs vurdering. En af dem er urets historie – eller proveniens, som det hedder i fagsproget.

”En væsentlig opgave for mig er også det enkelte urs storytelling - at få afdækket mysteriet om, hvad det er for et ur, jeg står med i hænderne. Hvilken historie har det? Er det et ur, der er inspireret af det første ur på månen? Har det været på en racerbane? Dernæst kan man også tage fat i selve brandets historie, som kan være flere hundrede år gammel. Måske har firmaet været igennem samtlige krige og konstant skullet modernisere dets ure. Tidligere blev et dykkerur jo i virkeligheden brugt som et dykkerur og et stopur som et stopur. I dag har du det hele i mobilen. Men der er intet, der er så nostalgisk og fedt som at have et stykke historie på armen. Sådan et ur er også godt til ’dinner conversation’. Så kan man sidde der over en middag og sige: ’Nu skal du bare høre…’ Og endnu sjovere bliver det, hvis man ved, hvem uret faktisk har tilhørt.” Selv er Vilhelm Islandi Bramsen mest begejstret for de såkaldte ”dress ure”, der elegant kan sidde under skjorteærmet, og som normalt kun fortæller, hvad klokken er. Selvfølgelig har han også både sportsure og kronografer i sin samling, men som han siger, mens han trækker op i jakkeærmet og småforelsket kigger på sit Patek Philippe ref. 1509 fra 1945: ”Det her design kan ikke laves mere… Jeg synes, det er fantastisk, at alle mine kunder har vidt forskellig smag – jeg sidder aldrig med et ur i hænderne og tænker: ”Der er aldrig nogen, der køber det her” – jeg tænker: ”Gad vide, hvem der køber det her”?

Hammerslaget på svimlende 1,675 mio. kr. gjorde uret til det næstdyreste armbåndsur solgt på auktion i Danmark.

Vilhelm Islandi Bramsen i færd med det store research- og vurderingsarbejde forud for ur-auktionen. Og det var netop, hvad Vilhelm tænkte, da han til sin blot anden auktion tilbage i september havde et ekstremt sjældent armbåndsur fra Rolex under hammeren. Modellen var et Rolex Oyster Cosmograph ref. 6263 af 18 kt. guld, som var vurderet til 600.000-800.000 kr. Dette Rolex var en sjælden guldvariant, urskiven var helt særlig pga. færre skriftlinier, og så var uret aldrig tidligere blevet udbudt på auktion. Hammerlaget på svimlende 1,675 mio. kr. gjorde uret til det næstdyreste armbåndsur solgt på auktion i Danmark.

”Vi vidste godt, at vi sad med noget specielt i hænderne, og at uret ville tiltrække bydere fra hele verden. Men vi vidste ikke, at vi ville komme helt derop. Jeg vil langt hellere have fem bydere end to, så vi satte ikke prisen alt for højt. Det er ikke særligt dansk at gøre det på den måde. Mange auktionshuse i udlandet sætter urenes vurdering latterligt lavt i forhold til markedsprisen i forventningen om, at den nok skal overstige den. Men det passer ikke ind i den skandinaviske kultur – og for mig virker det også lidt useriøst. Nogle gange er der nogle mennesker, der bare skal have et bestemt ur, og så er det fuldstændigt ligegyldigt, hvad markedsprisen er.”

Nede i salen er der ro og orden. Forbipasserende stopper kortvarigt op i kulden ved de store vinduer ud mod virkeligheden og kigger nysgerrigt ind på det betagende set-up af lysekroner og luksusure. Auktionen lakker mod enden, og anerkendende blikke og nik bliver sendt i Vilhelms retning. Det har været en god aften.

Sunde ambitioner

Hendes visitkort siger tv-vært, iværksætter, personlig træner, foredragsholder og forfatter, men mest af alt er hele Danmarks sundhedsguru en slider. Michelle Kristensen har opbygget et imponerende sundhedsunivers med bootcamps, online-magasiner, en app og bøger, der alt sammen skal inspirere danskerne til en permanent, sund livsstil. Men det har ikke været uden bump på vejen.

Da Michelle Kristensen efter et stort hackerangreb for to år siden ”mistede alt”, lærte hun på den hårde måde, hvor vigtigt det var for hende at komme tilbage til kernen i den virksomhed, hun havde brugt mange år og mange afsavn på at bygge op. Eller som hun selv udtrykker det, så havde hun ”knoklet rumpetten ud af bukserne”, for at hendes ”MK Universet” kunne blive en realitet. Men en dag var alt tabt.

”De, der skulle have lavet backup, havde lige pludselig ikke gjort det. Bestyrelsen gik i opløsning, og fra at have 21 medarbejdere stod jeg nu med to, ingen webshop, intet kontor, ja, nærmest ingen virksomhed. Det var, som om papiret var helt blankt”, husker Michelle Kristensen.

Hele sundheds-successen startede ved lidt af en tilfældighed. Michelle er udannet i Idræt og Human Ernæring og var allerede under sin uddannelse begyndt at få tilbudt gode jobs. Hun var bl.a. kommet på Aftenshowet, hun var personlig træner for skuespillere for at forberede dem til specifikke roller, og hun skrev for magasinet ”I FORM”. En dag blev hun spurgt af en gruppe kvinder fra sin fødeby Aars, om hun havde lyst til at lave noget for dem, så de også kunne blive sundere.

”Jeg tænkte først, hvordan pokker skulle jeg gøre det, når jeg boede i København. Men så fik jeg ideen til at lave en camp, hvor vi både kunne være online men også mødes fysisk tre gange i løbet af de tre uger, som campen varede. På den måde kunne jeg ligesom lukke munden på dem. Så havde jeg været der, og så var det det! Men det viste sig, at det blev ret populært. De her 30 kvinder tabte sig enormt meget, og snakken gik, så pludseligt var der andre, der også ville på en camp. I løbet af tre år havde jeg kørt 300 kvinder igennem. Byen var blevet tørlagt for skyr, og mændene lavede sauceklubber i protest. Jeg udvidede konceptet til resten af Danmark, fik flere ansatte, jeg lavede min første bog, og så kørte det ellers bare derudad derfra.”

”Byen var blevet tørlagt for skyr, og mændene lavede sauceklubber i protest”

This article is from: