9 minute read

Vi fløj med skudsikre veste under sæderne

Next Article
Sunde ambitioner

Sunde ambitioner

Af Sanne Damm-Jakobsen

For Ree Park Safari har det været et langt og sejt træk at vinde befolkningens tillid i Masai Mara. Nu er de lokales mistillid forvandlet til, hvad der mest af alt minder om et venskab, og samfundet står over for helt nye muligheder. Parkens fond har gjort den kæmpe forskel.

Advertisement

Når du køber billet til Ree Park Safari i Ebeltoft, kan du ikke blot glæde dig til et par hyggelige stunder i selskab med softice, giraffer og sorte næsehorn. Du kan også glæde dig over, at du med din entré bidrager til bevarelsen af dyrelivet og den unikke natur i Masai Mara i det vestlige Kenya og ikke mindst til styrkelsen af et hårdt prøvet lokalsamfund gennem uddannelse og forskellige projekter. Pengene fra dit besøg bliver nemlig ikke ”stukket i egne lommer”, men ført videre til Ree Park Safaris naturbevarende fond, Karen Blixen Camp Trust. At det netop er Masai Mara, Trusten fokuserer på, er ikke tilfældigt. Området repræsenterer alle de problematikker, som ligger til grund for Ree Park Safaris arbejde med truede dyrearter, så da fonden efter en længere ”dannelsesrejse” rundt omkring i verden landede i det verdenskendte naturområde med vidtstrakt savanne og fantastisk artsrigdom, var man ikke i tvivl.

Her i Masai Maras unikke og skrøbelige økosystem ville man samle fondens indsatser og gøre bevarelsesarbejdet mere nærværende, levende og gennemsigtigt for fondens donorer.

”Vi havde et ønske om ikke kun at være pengedonorer, men om aktivt at gå ind og prøve at bevare den natur, som vores dyr i parken kom fra. Oprindeligt var vi egentligt bare på jagt efter et sted, hvor vi kunne samarbejde med nogen omkring forskellige hjælpeprojekter, men det endte med, at Karsten Ree købte en camp i området, og derfra tog det fart”, fortæller Ree Park Safaris direktør Jesper Stagegaard fra en telefonlinje fra netop Karen Blixen Camp i Kenya.

I kraft af sit store netværk i den tredje verden og mange års erfaring som guide på et utal af safarirejser havde Jesper Stagegaard i sin tid arrangeret denne rejse for parkens bestyrelse og parkens ejer, Karsten Ree.

”Jeg tror, vi alle sammen faldt for mulighederne og oplevede tragedierne og tænkte, at det her i virkeligheden var årsagen til, at vi overhovedet havde en berettigelse som dyrepark. Som udgangspunkt er det jo ikke okay at holde eksotiske dyr i fangenskab. Hvis alt var perfekt, skulle dyrene lukkes ud de steder, de kommer fra. Det er ikke naturligt for en giraf at gå rundt på en græsmark i Danmark, men fordi de her dyr er så pressede, som de er forskellige steder rundt om i verden, så er det vores forbandede pligt at lade dem indgå i internationale avlsprogrammer for bevarelse af arterne”, fortæller Jesper Stagegaard.

Han erkender, at langt de fleste mennesker kun er bekendt med parkens ”ex situ” arbejde. Dvs. bevarelsesarbejdet uden for dyrets naturlige leveområde – f.eks. avlsarbejderne med de mange truede dyr fra hele verden, som foregår bag kulisserne i Ree Park Safari.

”Med den camp, som Karsten købte på vores rejse, havde vi pludselig en platform for vores mange aktiviteter i området. Det at have en base betød, at vi kunne involvere os i lokalområdet på en helt anden og mere dybdegående måde, og derfor fik vores ”in situ” bevarelsesarbejde – dvs. vores arbejde på stedet, i den vilde natur – en helt ny og betydningsfuld karakter.”

”Vi kom ikke som ’den store, kloge hvide mand’ og sagde, hvordan alting skulle gøres, men skabte med Karen Blixen Camp et sted, hvor f.eks. unge masaier uden de store uddannelsesmuligheder kunne få en form for uddannelse, der gjorde dem bedre kvalificeret til efterfølgende at få et job. Så det, vi foretager os, er også CSR. Man skal huske på, at når vi uddanner en ung masai, og han står med sit kokke-diplom i hånden, så er der stor chance for, at han får et job. Så har vi sikret, at han kan brødføde sin familie i stedet for at blive arresteret i fuld gang med at slå et næsehorn eller en elefant ihjel til det illegale marked.”

Nordic Seaplanes is a welcome shortcut to our production facilities in Copenhagen and our colleagues in offices around the world

Pharma Medico Group is founded on a strong Scandinavian tradition and is based on solid clinical and scientific documentation

For over 30 years we have developed our targeted novel disease-modifying originator therapies and molecules based on established pathologies. Today, our therapies are leaders in their respective clinical categories. www.pharmamedico.com

MEXICO CITY · NEW YORK CITY · SÃO PAULO · CURITIBA · STAFFORDSHIRE · LONDON · AARHUS · JOHANNESBURG · MOSCOW · DUBAI · BANGKOK · HONG KONG · SHANGHAI · SEOUL SYDNEY · TOKYO · MUMBAI · WELLINGTON · LAGOS · CAIRO · LISBON · DUBLIN · JAKARTA · RIYADH · KUWAIT CITY · QATAR · BAHRAIN · ATHEN · REYKJAVÍK · TEHRAN · WARSAWA

Skudsikre veste under sæderne

Da Ree Park slog sig ned i Masai Mara, var krybskytteri en kæmpe trussel mod bestanden af f.eks. både elefanter og næsehorn. Samtidigt var og er elefantbestanden truet af klimaændringer, en markant befolkningstilvækst og et stigende antal konflikter mellem lokalbefolkningen og elefanterne – også kaldet ’human/ wildlife konflikter’, hvor den menige maisai ofte ender med at slå vilde dyr ihjel som en ’hævnaktion’. I dag er der etableret et alarmeringssystem, så vores rangers hurtigt kan rykke ud. Der er lavet et kompensationsprogram, hvis en bonde eksempelvis har måttet slagte kvæg for at holde en løve på afstand – og så er ikke mindst ca. 95% af alt krybskytteri i området væk. Det skyldes især et af de projekter, som Jesper Stagegaard er særlig stolt af, nemlig ”Helikopter-projektet”, som dog i starten langtfra var populært i området.

”Krybskytteriet var ved at løbe løbsk for os. Det skyldtes, at vi blev udrangeret af langt bedre teknik fra vores modstandere. De brugte automatvåben og havde avancerede transportformer. Vores fodpatruljer havde som maksimal transportform en bil, hvilket gjorde os meget langsomme i forhold til fjenden. Hvis man er den, der jager, skal man helst være hurtigere end den, der bliver jaget, og derfor besluttede man sig for i Ree Park at donere en helikopter og bygge en hel helikoptertjeneste op i området.” Denne helikoptertjeneste blev bemandet 24/7, så der lynhurtigt kunne bringes tropper og sporingshunde ud i svært fremkommelige områder, hvis en elefant var blevet udsat for krybskytteri. En aktion, der tidligere havde taget 3,5 time, kunne nu klares på 15-20 minutter. ”Her er virkelig tale om hardcore naturbevarelsesarbejde, og i dag er det hele noget mere barskt, end det var for 15-20 år siden. Vores rangers er paramilitært uddannede og skal kunne håndtere skydevåben. De bliver oplært af tidligere SAS-soldater fra de engelske specialtropper i at foretage arrestationer, lave baghold og lignende, og de kan overleve under meget primitive forhold i lang tid, hvor de f.eks. ligger mere eller mindre gravet ned. Alt er meget avanceret og velorganiseret, og udstyr som natkikkerter og overvågningssystemer er top notch”, fortæller Jesper Stagegaard og fortsætter:

”Da vi startede op, var det virkeligt ’hedt’, og der var mange badboys, der tjente mange penge på at slagte elefanter og sælge elfenben..."

”Da vi startede op, var det virkeligt ’hedt’, og der var mange badboys, der tjente mange penge på at slagte elefanter og sælge elfenben. Vi fløj med skudsikre veste under sæderne i tilfælde af, at vi blev beskudt. Mistilliden til projektet blandt de lokale masaier var også enorm, og der gik rygter om, at vi indsamlede elefantunger, som vi solgte på det sorte marked. De forsøgte på alle mulige måder at få os pillet ned fra himlen igen.”

I dag er billedet vendt 180 grader. Ree Park Safari har startet en indsamling til en ny helikopter, da den nuværende er ved at rende ud på timer – og befolkningen i Masai Mara frygter, at helikopterprojektet vil stoppe.

”Den helikoptertjeneste, som masaierne hadede i begyndelsen, er blevet en livline for dem, og de stoler 100 % på den. Den har reddet menneske- og dyreliv og bragt deres slægtninge på hospitalet efter bøffelangreb eller lignende. Det er en ret rørende oplevelse, at den helikopter nu betyder tryghed for den menige masai,” fortæller direktør Jesper Stagegaard.

Mægling over mælk og stegt ged

Helikopterprojektet er imidlertid kun ét af Karen Blixen Camp Trusts mange projekter i Masai Mara. Et andet betydningsfuldt initiativ er ”Perle-projektet”, hvor en smykkeproduktion rettet mod det europæiske marked skal skaffe kvinderne i området en indtægtskilde.

”Vi indså hurtigt, at CSR-arbejdet i området var uhyre vigtigt for naturbevarelsen i det hele taget. Når man starter mikroøkonomiske ’generatorer’ op for lokalbefolkningen, giver man dem indtægtskilder som et alternativ til krybskytteri og anden kriminalitet. Vi har haft et særligt fokus på kvinderne i Masai Mara, som på grund af den patriarkalske orden er helt uden egen indtægt, og som bliver nedprioriteret uddannelsesmæssigt og gift væk i en meget tidlig alder. Hvis vi kan være med til at skaffe dem en økonomi, så er de faktisk mega seje til at bruge pengene fornuftigt på skolegang til deres børn eller hospitals- eller lægehjælp til familien. De er enormt arbejdsomme og dygtige med deres hænder, så det handler om at give dem muligheden.”

Smykkeprojektet mødte også stor skepsis – men denne gang udelukkende hos mændene. Hvad skulle alle kvinderne nu samles for? Og gav det dem for meget magt? Kvinderne syntes, projektet var fantastisk. Det var et frirum for dem, hvor de kunne sidde og snakke om, hvor dumme mændene var. Løsningen på mændenes skepsis var den gode kommunikation. ”Vi diskuterer tingene på store barassa’er (samlinger, red.), hvor vi typisk sidder under et stort træ og drikker te og mælk og spiser stegt ged. Det kan godt tage mange timer, men vi får mændene overbevist om, at projektet er en god mulighed for at få noget økonomi ind i deres familier. Vi er også udfordret af, at de lokale helst vil give disse jobs til kvinder fra magtfulde familier, men det var ligesom ikke ideen…”, fortæller Jesper Stagegaard.

Kvinderne i området omkring Karen Blixen Camp støttes også aktivt igennem et projekt, hvor de varetager en bæredygtig produktion af briketter - og så er uddannelse og skolegang for børnene også i fokus. Fonden støtter den lokale skole ved at levere skoleartikler og fundraising til større projekter som f.eks. nye skolebygninger. Bedre uddannelse giver børnene bedre vilkår. Alt andet ville ikke give mening. Disse børn er Kenyas fremtid og den generation, som skal være med til at bevare naturen og dyrelivet i området.

I en lille film fra Karen Blixen Camp fortæller en 11-årig dreng, at han vil være pilot, når han er færdig med sin uddannelse. Alene det, at han bruger ordene ”vil være” og ikke eksempelvis ”drømmer om” viser, at samfundet i Masai Mara er godt på vej.

Direktør Jesper Stagegaard (t.v.) og ejer af Ree Park Karsten Ree (t.h.) i en eftertænksom stund på den afrikanske savanne.

courage to continue

Troels finds great joy in riding his motorcycle, feeling the acceleration and force of the engine. It requires a continuous sharp focus on the interaction between man, machine and the environment.

Troels Leth Petersen, KPMG

It takes courage to try something new. Join KPMG, and build the career you have always dreamt of.

This article is from: