DEN V I LD E F E ST
D
E
N
V
I
L
D
E
FØR STE D E L
Queenie var blondine og uden alder. Hun stepped om aftenen i dansehaller. Grå øjne om pupillens sorte hul og læber som rødt glødende kul. Hendes ansigt en iskold maske af sne. Sikke hofter og skuldre og ryg som ingen anden. Nok til at drive en mand fra forstanden. Det gjorde hun så og kommentaren var: Nå! For efter en tid fik de lov til at gå. Seksten om året var hun oppe på.
F
E
S
T
De kunne være køtere, sportsmænd, forførere, skuespillere eller chauffører. Hun spurgte aldrig de mænd hun valgte om det var sandt eller løgn, hvad de fortalte om deres status og plads i verden. Hun var kun interesseret i deres kønslige færden. Mand og mand, hun kendte sin han. Der var ingenting der var ukendt land. Hun gik ikke af vejen for tærsk og vold, sexuelt var hun lige så varm som kold. Nu ved du så, at hun var en fascinerende skat.
D
E
N
V
I
L
D
E
F
Burrs hed den seneste hun kunne finde, han var på plakaten lige efter hende. En klovn så fordrømt og meget berømt. Hans billede hang i hver eneste by, det var ond komik, der havde givet ham ry. En enkelt gestus og en vrissen mine, hold kæft hvor ku han få folk til at grine. Det var næsten spastisk, han var fantastisk.
E
S
T
D
E
N
V
I
L
D
E
Sådan så det ud forfra. Ude på kanten var der ikke så meget fnisen og fjanten. Mange sagde koldt og klart noget om Burrs der var knap så rart. Uden omsvøb og med lidt held ville de gerne slå ham ihjel. Hvorfor dog det? Det ville de bare, ligesom Burrs selv var de knap så rare. Dem der havde det sådan var altid mænd.
Kvinder ville hellere give sig hen, på en sølvbakke tilbyde ham deres hjerte til at guffe i sig med den sødeste smerte. Hvad gjorde det, når han kyssed så godt og gjorde natten både hektisk og hot? For det ku han, den satans rod, og det var noget, kvinder forstod.
F
E
S
T
D
E
N
V
I
L
D
E
F
E
Jo, Burrs var en charmerende person, brutal mod kvinder og dertil en kujon. Engang blev han tvangsgift, det var noget skidt, den stakkels pige fik ikke for lidt. To dage senere en abort, sĂĽdan var lykken med Burrs, den var for kort. Han tĂŚvede hende med en sko, indtil hun dejsed og faldt til ro. Hendes bror morede sig i et par uger mens han jagtede Burrs med en skarpladt luger. SĂĽ kom hun langsomt til sig selv igen, og Burrs var forduftet, hendes gamle ven. Det er vel nok med et enkelt eksempel? Den slags adfĂŚrd var mandens stempel.
S
T
D
E
N
V
I
L
D
Plads til at drikke, sove og bade, südan en lejlighed gjorde dem glade. Et lille køkken var bare lykken. Orientale og sentimentale var de bagud med hyren,
E
F
E
S
T
D
E
N
V
I
L
D
E
F
hende og fyren. På dobbeltsengen farvede puder, pink og blå silke og brokade for guder. Over det hele et flyvende tæppe, hvor de kunne ligge og snakke og knæppe. Kinesiske drager med slangekrop og fotos på væggene skævt stiftet op. Berømte venner som alle kender: “Kys og hilsen fra Isidore.” “Din for evigt – Ethel Barrymore.”
En Buddhafigur, en gong med kvaster, stager af messing med orange kerter som kulisser til sære lyster og laster, der kan volde udskyldige kvaler og smerter. En vase af kunstnerisk keramik fra nærmeste souvenirbutik, hvor kirsebærblomster med kviste og løv tålmodigt stod og samlede støv.
E
D
E
N
V
I
L
D
E
F
Bøger? Sagde du bøger? Ved gud, mand, tag lige og forstå at de har travlt med livet, de her sjældne få. De har sgu ikke tid til bøger, det er helt andre ting de søger. Jo, selvfølgelig lå der da et par ugeblade på bordets ellers ret fyldte plade. Professionelle, konfessionelle, lasede lå de og skvaldrede skønt
En grammofon til at trække op og en stak plader med den nyeste pop havde Queenie lånt af en mand i huset, der var smaskbedøvet af stjernesuset og ikke mindst tiltrukket af hendes krop. Så meget kan et lille smil vinde, når man er en dansende superkvinde!
E
S
T