HAM 5421 Nygård, Egen sogn, Als Nørre herred, tidl. Sønderborg amt. Sted nr. 23.01.01. Sb.nr. 409. Arkæologisk undersøgelse forud for ombygning af gammelt bagehus til soverum med toilet. Ved undersøgelsen blev der antageligt fundet spor efter det ældste Nygård, i form af jordgravede stolpehuller med munkestensfragmenter i fylden.
346
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
Indhold Abstract ............................................................................................................................................................. 3 Undersøgelsens forhistorie ............................................................................................................................... 4 Administrativt data ............................................................................................................................................ 4 Topografi, Terræn og Undergrund .................................................................................................................... 5 Målesystem ....................................................................................................................................................... 6 Øvrige data ........................................................................................................................................................ 6 Udgravningsmetode .......................................................................................................................................... 6 Udgravningens resultat ..................................................................................................................................... 8 Perspektivering ................................................................................................................................................ 11 Fremtidigt arbejde ........................................................................................................................................... 12 Litteratur...................................................................................................................................................... 13 Anlægsbeskrivelse ....................................................................................................................................... 14 A-liste ........................................................................................................................................................... 17 Fundliste ...................................................................................................................................................... 18 Tegningsliste ................................................................................................................................................ 19 Fotoliste ....................................................................................................................................................... 20 Arkæologisk tidstavle ........................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Ordforklaring for arkæologiske udtryk .................................................................................................... 22
2
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
Abstract I forbindelse med at Foreningen Nygård ville ombygge det gamle bagehus til et soverum med toilet, blev der fortaget en mindre arkæologisk udgravning inden i bagehuset. Undersøgelsen viste spor efter mindst to ældre bygninger på stedet. De ældste bygningsspor dateres sandsynligvis til perioden; sidste del af 1500-tallet til starten af 1600-tallet.
© 2015 Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev og forfatteren. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Anvendte forkortelser i teksten A 1: Anlægsnummer. Tal angivet med A foran refererer til et anlægsnummer – et stolpehul, en grube etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (TO-nummer) man kan genfinde anlægget på. G 1: Gruppenummer. Tal angivet med G foran referer til et gruppenummer, f.eks. en gård med flere konstruktioner. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type gruppe det drejer sig om, og hvilke konstruktioner der indgår i gruppen. K 1: Konstruktionsnummer. Tal angivet med K foran referer til et konstruktionsnummer – et hus, en staklade, et hegn etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type konstruktion det drejer sig om, og hvilke anlæg der indgår i konstruktionen. x 1: Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund – en funden genstand. Nummeret kan genfindes i fundnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO-1: Tegningsnummer. Det efterfølgende tal angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes.
3
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
Undersøgelsens forhistorie Foreningen Nygård ønskede at omdanne det gamle bagehus til et soverum og toilet. Nygård er antageligt opført omkring år 1600 og var jagtslot for Hertug Hans d. Yngre. I 1730 beskrives Nygård som meget forfalden. Nygård renoveres og står færdig i 1739. Det nu stående baghus er opført i 1805. Bagehuset ligger tæt på hovedbygningen til Nygård og indenfor kulturarvsarealet, hvorfor det blev anbefalet, at der blev fortaget en arkæologisk forundersøgelse forud for ombygningen. Der blev dog ikke fortaget en forundersøgelse, og ved anlægsarbejdet blev det gamle teglstensgulv, en bageovn og et skorstensfundament fjernet. Anlæggene blev fotoregistreret af foreningens frivillige, hvorefter de kontaktede museet, og anlægsarbejdet blev i henhold til museumsloven § 27 standset. Herefter blev der udarbejdet et budget, og en mindre udgravning blev udført. Formålet var at klarlægge, hvorvidt der var spor efter ældre bygninger på stedet, samt at få en mulig datering for opførselen af Nygård.
Administrativt data Arkæologisk udgravning efter standsning af anlægsarbejdt i henhold til museumsloven § 27, i forbindelse med ombygningen af bagehuset ved Nygård. Sagens opståen: Ombygning af bagehus til soverum med toilet Bygherre: Foreningen Nygård Bygherres kontaktperson: Asta Broesby-Olsen Udgravning udført af: Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev
Budget: 52.190,08 kr. eks. moms. Regning: 41.484,01 kr. eks. moms Haderslev Museums journalnummer: HAM 5421 Lokalitet: Nygård Sogn: Egen
4
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
Sb nummer: 409 Stednummer: 230101 Herred: Als Nørre Herred Amt: Sønderborg Kortnummer: 1212 II SØ. Haderslev Museums sagsnummer: 13/4053-8.1.16
Kulturarvsstyrelsens journalnummer: 2013-7.24.02/MSJ-0041 Den øvrige sagsbehandling blev foretaget af museumsinspektør Per Ethelberg, Hans Christian H. Andersen og Tenna R. Kristensen. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Hvor intet andet er angivet er tegninger, foto og planer lavet af udgravningslederen.
Topografi, Terræn og Undergrund Nygård er beliggende på et plateau i Nørreskoven, østligst på Als, ned til Østersøen. Topografien er temmelig flad, og en lille skrænt fører ned til vandet. Undergrunden bestod af gulligt ler. Der blev dog kun gravet til undergrund få steder.
Fig.1. I forgrunden ses bagehuset, i baggrunden de to lader der sandsynligvis er opført i 1730´erne samt Østersøen, set fra vest.
5
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
Målesystem Ved undersøgelsen i bagehuset blev der lagt en ø-v gående søgegrøft 2,8 meter nord for bygningens sydvæg. Herefter blev der lagt yderligere tre n-s orienterede grøfter vinkelret på ø-v grøften. Udgravningsflader og profilerne er tegnet i 1:20 med pantograf, og udenfor bagehuset blev der på en sten afsat et fikspunkt. Fikspunktet er indmålt til 13,92 over DNN. De forskellige lag blev tegnet og beskrevet.
Øvrige data Undersøgelsen fandt sted i perioderne 20-01-2014 til 23-01-2014. Med deltagelse af:
Anders Hartvig, Udgravningsleder Leif Christensen, Udgravningsassisstent Frivillige fra Foreningen Nygård
Alle lister er indtastet i MUD af Anders Hartvig. Vejret var koldt og til tider sneede det. Vinteren medførte, at der blev gravet i kunstigt lys, hvilket vanskeliggjorde iagttagelsesforholdene.
Udgravningsmetode Ved ankomst til bagehuset var det øverste teglgulv samt ovne og skorstensbund fjernet, tilbage var de store fundamentssten og sandunderlaget for gulvet. Se fig.2. Da gulvet i forbindelsen med ombygningen skulle sænkes ca. 40 cm, blev der lagt en ø-v grøft tværs gennem bagehuset. Vinkelret på denne tværgrøft blev der lagt to grøfter mod syd. En fjerde grøft blev lagt som nordlig forlængelse af grøft 1 nord for tværgrøften.
6
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
Fig.2. Grundplan af bagehuset, med stenfundamenter (grå), og rest af teglsten (orange) fra 1805 bygningen. De gravede grøfter er indtegnet. Planen er ca. 1:30
7
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
Tværgrøften, grøft 3, blev undersøgelsens hovedgrøft, og her blev hovedvægten lagt. Grøfterne havde en bredde på 50 cm, og blev alle gravet med håndskovl. Jorden blev læsset i trillebør og kørt ud i en container. Der blev ikke gravet til undergrund i grøft 1 og 4. Fladen med grøfterne er tegnet med pantograf i 1:20, det samme er de registrerede profiler i grøfterne. Et fikspunkt blev oprettet på en sten syd for bagehuset. Punktet blev indmålt til 13,92 over DNN.
Fig.3. Christian fra Foreningen Nygård i færd med at grave grøft 1, set fra nø.
Udgravningens resultat Ved undersøgelsen blev der gravet fire små grøfter i bagehuset, hvor der blev fundet spor efter mindst to tidligere bygninger på stedet. Herudover blev der hjemtaget 19 X-numre, der dækker over 11 keramikfund, fire jernfund, tre glasfund og et fragment af en munkesten. Bagehuset er antageligt opført i 1805. Under nedgravningerne til syldstenene og underlaget for teglstensgulvet kunne der, især i grøft 3, erkendes talrige kulturlag, der vidner om byggeaktivitet på stedet.
8
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
Fig.4. Nordprofil ved grøft 3. Øverst ses fundamentsten til bygningen fra 1805. Derunder lergulv (orange) og sten fra grebning/gang (grå). Nederst ses stolpehuller, de forskellige farver indikerer flere faser.
Omkring 30 cm under de synlige fundamentssten, kunne et kompakt lerlag (A5) følges i grøft 3. Lerlaget kunne følges fra øst og op til stenlægningen (A33). Det kompakte og plane lerlag må være resterne af et ældre gulv. Se Fig.4 og 5.
Fig.5. Arbejdesfoto af lergulv A5 i grøft 3, set fra syd.
Lergulvet stopper lidt før stenlægningen A33. A33 er en ca. 120 cm bred stenlægning, der løber n-s gennem hele bagehuset. Stenlægningen var konstrueret med større kantsten på siderne og hovedstore granitsten i midten. Der er sandsynligvis tale om en gangsti eller en grebning.
9
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
Fig.6. Foto af stenlægningen A33 i grøft 2 og 3, set fra nord.
Antageligt har lergulvet A5 og stenlægningen A33 udgjort dele af et gulv i en bygning, hvor stenlægningen har været en gang eller grebning. Sandsynligvis er der tale om en ladebygning. Måske det er en af de forfaldne bygninger der omtales i 1730. Der var desværre ikke fund i gulvlaget, som kan datere bygningen. Men i planeringslaget over gulvet og stenlægningen blev der fundet keramik fra 1600- og 1700-tallet, blandet andet et stentøjsskår med tallet 45 indridset. Sandsynligvis har der stået 1645 på denne stentøjskande. Dette planeringslag vidner om, at der er forgået en terrænændring forud for opførslen i 1805. Fig.7. Udvalgt keramik fra planeringslaget. Øverst stentøj, i midten jydepotte, nederst hornmalet fad.
10
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
Under lergulvet og stenlægningen, omtrent 50 cm under toppen af fundamentsstenene, blev der fundet stolpehuller. Der blev i alt fundet spor efter fire stolpehuller i grøft 3, se fig.4. Stolpehullerne var gravet ned i undergrunden, og må stamme fra en eller flere ældre bygninger. I to af stolpehullerne blev der fundet fragmenter af munkesten.
Fig.8. Stolpehul i bunden og i profilen af grøft 3. I stolpehullet ligger fragmentet af en munkesten.
Fund af munkesten i stolpehullerne indikerer, at der har været tale om en bygning med jordgravede stolper, hvor tavlerne har været muret af munkesten, altså bindingsværk, dog uden syldsten. Da der ikke blev fundet genstande, som kan datere disse stolper præcist, må en forsigtig datering af den stolpebyggede fase være 1500- til 1600-tallet. Hermed er der med stor sandsynlighed tale om det ældste Nygård.
Perspektivering Undersøgelse i bagehuset har påvist spor efter mindst tre byggefaser; fra de jordgravede stolper i den ældste fase, over lergulvet med stenlægning i næste fase, og op til 1805, hvor bagehuset opføres. Denne udvikling sammenholdt med 1600-tals keramikken fra planeringslagene viser, at det ældste Nygård ligger, hvor Nygård ligger i dag. Denne tolkning underbygges af
11
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
forundersøgelsen i haven fra 2012, hvor der blev fundet fundamenter fra en ældre bygning af munkesten. Hermed må det konkluderes, at resterne af Hertug Hans d. Yngres jagtslot, ligger hvor Nygård ligger i dag.
Fremtidigt arbejde Udgravningen i bagehuset har påvist spor efter det ældste Nygård i form af jordgravede stolper. Det vil derfor være af meget stor videnskabelig vigtighed, at der forud for fremtidig jordarbejde vil blive foretaget en eller flere arkæologiske undersøgelser på stedet. Med fornyede undersøgelser vil det forhåbentligt være muligt, at klarlægge hvor og hvornår Nygård er opstået, og hvorledes Nygård har udviklet sig op til idag.
18-01-2015 Anders Hartvig Arkæolog
12
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
Litteratur Heidemann, L. Lene. 2012. Upubliceret beretning HAM 5239 Nygård. Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev. Hvid. Jørgen: 2005. Nørreskovvej 41 – Nygård. Egen Sogn lokal historiske forening 2005. Trap: 1967. Sønderborg Amt, Egen Sogn.
13
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
Anlægsbeskrivelse A1 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Lysegråt sand, underlag for de store granitstens fundamenter A34
A2 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Som A1, bare med lidt trækul.
A3 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Striber af hvidt strandsand, afretningslag??
A4 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Kompakt gråbrunt let trækulsholdigt lag, (måske brugesflade på gulv, eller reperation af gulv)
A5 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Kompakt hårdt gulligt ler med pletter af brændt ler. gulvlag,
A6 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Striber af strandsand, afretning for gulv A5
A7 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Opfyld, muldet ler med trækul og teglfragmenter, keramikken kommer fra overgang mellem lag 7 og 8. Muligt planering forud for opførslen af hus med gulv A5
A8 Lag, Nedgravning, Nyere tid (1661 - ) Nedgravning meget opblandet, i toppen strand sand og mere muldet ler mod bunden.
A9 Lag, Nedgravning, Nyere tid (1661 - ) Nedgravningsgrøft til stående bygning. Lysegråft let leret sand
A10 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Sandet underlag for det fjernede teglstensgulv.
A11 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Nedgravning til stående bygning, er ens med A9
A12 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Mørkebrunt let muldet ler, er mere sandet end de nedre lag, derfor udskilt.
14
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
A13 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Fedtet leret let muldlag, med trækul og keramik. Laget ligge rover og omkring stenlægningen A33. I laget er striber af gulligt ler (A14)
A14 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Gulligt striber af ler, i lag A13.
A15 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Svare til A1
A16 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Brunt let kompakt sand lag, iblandet ler og lidt teglfragmenter.
A17 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Gråbrunt let leret sand, underlag for syldsten A34.
A18 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Gråbrunt let leret sand minde ri fylden lidt om A17, dog mere trækul og ler og teglfragmenter.
A19 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Gulligt Let leret sand med trækulsnister
A20 Lag, Nedgravning, Nyere tid (1661 - ) Nedgravning til A34 gråt kompakt sand minde rom A17, fragmenter af flensborgsten.
A21 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Gråbrunt kompakt sand med trækul og teglfragmenter
A22 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Gråt sand homogent med trækul
A23 Lag, Nedgravning, Efterreformatorisk tid (1536-1660) Brunt homogent let sandet ler iblandet trækul, nedgravning til stolpe A24
A24 Stolpehul, Stolpehul, Efterreformatorisk tid (1536-1660) Striber af hvidt snad og gråbrunt let leret sand med trækul.
A25 Stolpehul, Stolpehul, Efterreformatorisk tid (1536-1660) Muligt stolpehul er gråbrunt let sandet ler med lidt trækul. Skæres A26 og er gravet ned i A27.
15
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
A26 Stolpehul, Stolpehul, Efterreformatorisk tid (1536-1660) Stolpehul der er gravet ned i A25 og A27 fyld som A25
A27 Stolpehul, Stolpehul, Efterreformatorisk tid (1536-1660) Gråbrunt fedtet ler med lidt trækul, i
A29 Lag, Lag, Nyere tid (1661 - ) Gråt kompakt sand iblandet trækul og tegl fragmeneter.
A30 Stolpehul, Stolpehul, Efterreformatorisk tid (1536-1660) Stolpehul der skæres af A31. Fylden er gråbrunt homogent let leret sand.
A31 Lag, Nedgravning, Efterreformatorisk tid (1536-1660) Nedgravning til A32 skær A30. fyld er gråbrunt let leret sand i blande tlidt trækul
A32 Stolpehul, Stolpehul, Efterreformatorisk tid (1536-1660) I midten meget løst fyld, muldet og en del trækul. Minde ri fylden om A27.
A33 Belægning, Belægning, Nyere tid (1661 - ) Stenlægning af større kantstillede sten og mindre sten imidten, er ca 100 cm bredet, og løber N-S gennem bagerhuset. Mod øst ligger gulvlaget A5 næsten op til belægningen. der er sandsynligvis tale om en grebning eller en gangsti i en bygning.
A34 Bygningsdel, Fundament, Nyere tid (1661 - ) Fundamentssten i bagerhuset. sandsynligvis for ovn og skillevægge i bygningen.
A35 Fyldskifte, Skorstensbund, Nyere tid (1661 - ) rest af skorstensbund, sort trækulsholdigt fyld
16
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
A-liste Anlæg A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A9 A10 A11 A12 A13 A14 A15 A16 A17 A18 A19 A20 A21 A22 A23 A24 A25 A26 A27 A29 A30 A31 A32 A33 A34 A35
Hovedgruppe Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Stolpehul Stolpehul Stolpehul Stolpehul Lag Stolpehul Lag Stolpehul Belægning Bygningsdel Fyldskifte
Undergruppe Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Nedgravning Nedgravning Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Lag Nedgravning Lag Lag Nedgravning Stolpehul Stolpehul Stolpehul Stolpehul Lag Stolpehul Nedgravning Stolpehul Belægning Fundament Skorstensbund
Datering Fase Nyere tid (1661 -tid ) Nyere (1661 -tid ) Nyere (1661 -tid ) Nyere (1661 -tid ) Nyere (1661 -tid ) Nyere (1661 -tid ) Nyere (1661 -tid ) Nyere (1661 -tid ) Nyere (1661 ) Nyere tid (1661 -tid ) Nyere (1661 -tid ) Nyere (1661 -tid ) Nyere (1661 -tid ) Nyere (1661 -tid ) Nyere (1661 -tid ) Nyere (1661 -tid ) Nyere (1661 -tid ) Nyere (1661 -tid ) Nyere (1661 -tid ) Nyere (1661 -tid ) Nyere (1661 -tid ) Nyere (1661 - ) Efterreforma torisk tid Efterreforma (1536-1660) torisk tid Efterreforma (1536-1660) torisk tid Efterreforma (1536-1660) torisk tid Efterreforma (1536-1660) torisk tid Nyere tid (1536-1660) (1661 -) Efterreforma torisk tid Efterreforma (1536-1660) torisk tid Efterreforma (1536-1660) torisk tid Nyere tid (1536-1660) (1661 -tid ) Nyere (1661 -tid ) Nyere (1661 - )
Tegn. 5 5 5 5 5, 6 5
Indgår i
Består af
5 5 5 5 5 5 5 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6, 7 1, 2, 6 1
17
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
Fundliste Fund
Materiale
Genstand
Datering
Anlæg
1
Keramik/historisk tid
Keramik diverse
Nyere tid (1661 - )
A17
2
Glas
Vinduesglas
Nyere tid (1661 - )
A17
3
Jern
ubestemt
Nyere tid (1661 - )
A12
4
Keramik/historisk tid
Keramik diverse
Nyere tid (1661 - )
A13
5
Keramik/historisk tid
Keramik diverse
Efterreformatorisk tid (1536-1660)
A13
6
Keramik/historisk tid
Keramik diverse
Nyere tid (1661 - )
A7
7
Keramik/historisk tid
Kridtpibe
Nyere tid (1661 - )
A7
8
Keramik/historisk tid
Randskår, ubestemt
Nyere tid (1661 - )
A11
9
Jern
ubestemt
Nyere tid (1661 - )
A13
10
Keramik/historisk tid
Keramik diverse
Nyere tid (1661 - )
A10
11
Keramik/historisk tid
Keramik diverse
Nyere tid (1661 - )
A18
12
Jern
søm
Nyere tid (1661 - )
A24
13
Keramik/historisk tid
Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår
Efterreformatorisk tid (1536-1660)
A27
14
Glas
Kande/flaske
Nyere tid (1661 - )
A10
15
Keramik/historisk tid
Kridtpibe
Nyere tid (1661 - )
A10
16
Glas
Glas, uspecificeret
Nyere tid (1661 - )
17
Keramik/historisk tid
Randskår, ubestemt
Nyere tid (1661 - )
18
Jern
ubestemt
Efterreformatorisk tid (1536-1660)
A26
19
Bygningskeramik
Tegl, munkesten
Efterreformatorisk tid (1536-1660)
A24
18
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
Tegningsliste Tegning Målest ok
Type
Beskrivelse
Dato
Tegner
1
1:20
Plantegning
Fladetegning af top. kvadrat 21-01-2014 nv
Anders Hartvig
2
1:20
Plantegning
Fladetegning af top, kvadrat 21-01-2014 nø
Anders Hartvig
3
1:20
Plantegning
Fladetegning af top, kvadrat 21-01-2014 sø
Anders Hartvig
4
1:20
Plantegning
Fladetegning af top, kvadrat 21-01-2014 sv
Anders Hartvig
5
1:20
Profiltegning
Profil af grøft 1 og 2
22-01-2015
Anders Hartvig
6
1:20
Profiltegning
Profil af grøft 3 to tegninger 23-01-2014
Anders Hartvig
7
1:20
Plantegning
Stenlægning A33 i grøft 4 under T1
23-01-2014
Anders Hartvig
8
1:20
Oversigtstegning
Oversigtsplan over tegninger
23-01-2014
Anders Hartvig
19
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
Fotoliste FE- Billednr nr 367
1
367
2
367
367
367
367 367
3
4
5
6 7
367
8
367
9
367 367
10 11
Sogn
Sbnr
5421 Nygård
Egen
409
5421 Nygård
Egen
409
5421 Nygård
Egen
409
5421 Nygård
Egen
409
5421 Nygård
Egen
409
5421 Nygård
Egen
409
5421 Nygård
Egen
409
5421 Nygård
Egen
409
5421 Nygård
Egen
409
5421 Nygård
Egen
409
5421 Nygård
Egen
409
Tekst
Dato
Fotograf J-nr
Gulvlaget A5 i grøft 3. set fra Blik over tre af grøfterne i bagehuset. Set fra vest. Bagehuset ses foran de to lader. Set fra hovedhuset mod øst Bagehuset og hovedbygningen, set fra nord Arbejdesfoto med gravningen af grøfter. Set fra nordøst Fremrensning af stenlægning A33. Set fra syd. Profil med lagdeling i grøft 1. Set fra nord Stenlægning A33 fritlagt. Set fra nord Omkredsen af Stolpehul A27 ses i undergrunden ved profilen i grøft 3. Set fra Syd Profil med lag og stolpehul A24 i grøft 3. Set fra syd Bagehuset i forgrunden. Set fra vest
20-012014
Hartvig, Anders
20-012014
Hartvig, Anders
20-012014
Hartvig, Anders
20-012014
Hartvig, Anders
20-012014
Hartvig, Anders
21-012014
Hartvig, Anders
22-012014
Hartvig, Anders
22-012014
Hartvig, Anders
23-012014
Hartvig, Anders
23-012014 23-012014
Sted
Hartvig, Anders Hartvig, Anders
20
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
21
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
Ordforklaring for arkæologiske udtryk
Fundtyper: Bopladsfund:
Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder.
Offerfund:
Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug.
Depotfund:
Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje.
Gravfund:
Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads.
Anlæg: Kulturlag:
Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden.
Fyldskifte:
Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund.
Stolpehul:
Nedgravning til stolper.
Grøft:
Aflang, sammenhængende, smal nedgravning.
Grube:
Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning – eller til opbevaring af forråd – f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube
Kogestensgrube:
Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn.
Rodvælter:
Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter.
Jordfæstegrav:
Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav.
Urnegrav:
Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne.
Brandplet:
Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav.
Fladmarksgrave:
Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. 22
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
Højgrave:
Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav.
Randsten:
Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav.
Huse & bygninger: Enskibet hus:
Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus.
Toskibet hus:
Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus.
Treskibet hus:
Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus.
Trelleborghus:
Treskibet hus – kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene.
Udskudshus:
Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud.
Grubehus:
Hus med nedgravet gulv.
Staklade:
Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 – i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm.
Diemen:
Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd.
Rutenberge:
Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 – i sjældnere tilfælde flere – tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6stolpeanlæg osv.
Hegn & indhegninger: Palisadehegn:
Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende.
Fletværkshegn:
Stolpehegn med fletværk af tynde grene.
Faskinehegn:
Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne.
Sadeltagshegn:
Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen.
23
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
Hegnslade:
Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen.
Toftehegn:
Indhegning af gårdspladser – især i vikingetid og tidligmiddelalder.
Lægård:
Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger.
Fægård:
Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet.
Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14
Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale
Dendrokronologi:
Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering.
Termoluminiscens-
Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra
datering:
omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering.
Makrofossilanalyse:
Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning.
Fosfatanalyse:
Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation.
Pollenanalyse:
Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling.
C datering:
Fagudtryk: Feltflade:
Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau.
Stratigrafi:
Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område.
24
Nygård Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 409 2014
Egen sogn Anders Hartvig
J.nr. HAM 5421 Rapport
Profil:
Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit.
Nivellering:
Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt).
Målesystem:
Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120).
Relativ og absolut
En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan be-
Datering:
stemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative.
Typologi:
Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling.
25