Foreningens Nygård / nyhedsbrev 2012

Page 1

Nyhedsbrev til Foreningen Nygårds medlemmer efterår 2012

Kære medlemmer

Så er det tiden til at samle op på, hvad der er sket på Nygård siden Beretningen i foråret.

Først beretter Ole Andersen, tovholder for Brændegruppen :

Brændegruppen har vinteren igennem sanket i træ i statsskoven lige bag Nygård. Gruppen har sanket minimum 60 m3. Træet er kørt ind dels i Nygårds brænderum dels i brændeskuret.

Sankningen blev først afsluttet omkring 1. maj da vi efter aftale med naturvejleder Andreas Herman og Egon Christensen også frilagde søen ved Nygård så det nu er muligt gå en aftentur søen rundt.

Denne sidste del af sankningen var arbejdskrævende.

Fremmødet på brændeholdet har vinteren over været meget tilfredsstillende, 6 9 m/k har hver tirsdag ydet en arbejdsindsats uden for kategori, som man siger om de hårde bjergetaper i Tour de France.

I det tidlige forår kunne vi glæde os over, at der var lagt en fin terrasse efter at omgangsdrænet var etableret. Der manglede kun, at jorden omkring skulle nivelleres ud, så det passede til terrassens nuværende niveau.

Imidlertid blev der i marts varslet udgravninger fra Haderslev Museum, da der var overvejelser omkring jordvarme på Nygård. Udgravningerne skete den 26. marts. Det var et chokerende syn, der mødte os efter de store maskiners var ørt igen. Museets begreber om genetablering levede ikke op til vore forventninger. Haven mindede nærmest om en øvelsesplads for militæret.

1
Fra Havegruppen fortæller tovholder Annelene Christensen :

Heldigvis har vi Egon, der uden så mange kommentarer bare gik i gang med maskiner, redskaber og hjælpere. Efter en uge med mange timer på traktoren, kunne vi tørre øjnene og se mere fortrøstningsfuldt på det. Mange, mange timer i de følgende måneder blev brugt på at udbedre skaderne. Egon stod for det meste, men også frivillige hjalp til ikke mindst på arbejdsdagene i foråret, hvor der blev sanket mange, mange trillebøre sten af plænen, der måtte bearbejdes ad flere omgange, efterhånden som vejret tillod også at komme med traktoren de bløde steder, hvor de store maskiner havde sat dybe spor. Og det er utroligt, hvad fintfølende mænd kan lave med de rigtige maskiner, sammen med udholdende hjælpere og et par læs jord. Derved sparede foreningen mange tusind kroner til et haveanlægsfirma.

Ser man ud over haven nu, har man have svært ved at forestille sig, hvor slemt der så ud, hvis ikke man har set det.

Til påske først i april var terrassen helt færdig og jorden nivelleret ud, som det skulle være og flotte terrasse møbler indkøbt og på plads.

Den 9. maj dannede haven ramme om en serie på 6 TV udsendelser i TVSyd om hegn. Det var spændende at følge, hvordan sådan noget kan lade sig gøre, selv om det regnede en del.

Det fine hegn omkring terrassen er en gave fra TVSyd, som vi synes, passer perfekt og derfor meget glade for blev stående. Der var 6 forskellige hegn og vi måtte beholde, hvis vi ville. Foruden hegnet omkring terrassen, står yderligere 2 nede i bagehuset og venter på at få en plads i haven.

2

Arrangementsgruppens aktiviteter ved Asta Broesby Olsen :

Der har i år indtil nu været afholdt 8 arrangementer, heraf de 7 i foråret. 2 arrangementer har måttet aflyses pga. forfald hos de optrædende. Påskeudstillingen (4. gang) blev i år besøgt af 484 mennesker dejligt, at så mange kommer, for det er en stor aktivitet at afvikle for os i en højtid, hvor mange frivillige har familiesamvær.

Også Sankt Hans festen er fortsat et tilløbsstykke her er arrangementet i samarbejde med Svenstruplauget, Sønderborg Orienteringsklub og Nordals Folkedansere.

Alle arrangementer har som delmål at være PR for Nygård, så deltagerne bliver kendt med muligheden af at kunne leje Nygård, samt ser stedets muligheder. PR gruppen sørger for annoncering, omtaler, plakater m.m. Som delmål har vi også, at Nygård skal være kendt for at servere godt brød til kaffen. Det sørger bagegruppen for på bedste vis.

”Opera/oprettekoncderten i Nørreskoven” 16. juni 2013

Planlægningen af dette store arrangement har været i gang siden foråret. Der har været holdt møder med ”Den ny Opera”, Esbjerg, forskellige repræsentanter for Sønderborg Kommune samt med repræsentanter for Sønderborg Symfoniorkester og Ulkebøl Salonorkester.

Følgende er fastlagt pt.: datoen ligger fast Arier og musik af bl.a. Mozart, Rossini, Verdi, Puccini og Bernstein Solister: Susanne Elmark og Peter Lohdahl

Orkestret ved operakoncerten er sammensat til lejligheden af musikere fra Sønderjyllands Symfoniorkester og musikere tilknyttet Den Ny Opera i Esbjerg samt Ulkebøl Salonorkester.

Arrangementsgruppen er pt. i gang med at søge sponsorstøtte til projektet har allerede Sønderborg Kommune som sponsor.

Senere skal vi i gang med at søge frivillige til at afvikle alt det praktiske.

Aktivitet i driftsgruppen siden ca. april 2012 ved Finn Broesby Olsen :

Det er fortsat, Egon der fyrer og slår græs en uvurderlig hjælp for Nygård.

Der er etableret udendørsbelysning mellem hovedbygning og parkeringsplads i skoven. Den fungerer udmærket og efter hensigten. Der er monteret LED lamper i armaturerne.

3
Bekymret hørte vi om et el kabel, der skulle nedgraves tværs gennem haven. Det skete først i juni måned, men vores bekymring blev til skamme. Her blev plænen nemlig genetableret fuldstændig af elselskabet. De såede endda også græs. Siden Skt. Hans er haven stille og roligt forvandlet til igen at være det smukke rolige sted, som før.

Vi har besluttet i videst muligt omfang at bruge LED eller 'sparepærer' på Nygård.

Erfaringen indtil nu siger, at vi skal tøve med LED pærer indtil der er flere kvalitetsprodukter at vælge imellem. F.eks. er 9 ud af 10 LED GUI10 pærer i kældergangen sprunget og udskiftet på ca. ½ år! LED lamperne i udendørsbelysningen har dog fungeret upåklageligt i ca. 1 år.

Lågen i komfur/ovn i køkkenet bøjes udad, når den fejlagtigt bliver brugt som afsætningsplads for tunge fade el.l. Når det sker, slutter den ikke længere tæt. Dette er udbedret 2 gange, men desværre nu galt igen (oktober 2012). Da udbedring er kompliceret og tidskrævende (3 4 timer) anbefales det, at vi snarest investerer i et kvalitetskomfur.

Den nye port i garagen er blevet slut malet af Ole og Birgitte.

Der er installeret ny ekspansionsbeholder i Nygårds varmesystem.

Den gamle var uhjælpeligt for lille. Udskiftningen har medført, at radiatorerne i øverste etage ikke længere behøver at blive udluftet med korte mellemrum.

Ituslået vindue i gavlværelse repareret.

Defekt stikkontakt i køkken repareret.

Utæt stophane på toilet i lille badeværelse i kælderen repareret.

Nyt toilet skal monteres ved lejlighed.

Lakering på gulve i køkken og spisestue er så slidt, at nylakering skal ske i løbet af vinteren 2012/13.

Batterier i brandalarmer skiftes nu hver 4. måned. Dette har medført, at der ikke har været problemer i ca. 1½ år.

På baggrund af energirapporten som vi fik udarbejdet sidste vinter, vedtog FU at udarbejde et jordvarmeprojekt. Imidlertid viste det sig, at få at få et sådant projekt godkendt, skulle vi have en prøveudgravning i det felt, hvor jordvarmen skulle etableres, idet Nygård ligger i et område med kulturarvbeskyttelse og fredningszoner.

Haderslev Museum gennemførte derfor en udgravning en forundersøgelse, der gav resultat, som ses herunder. Et resultat, der betød, at jordvarmeprojektet blev skrinlagt.

Hele forundersøgelsen foregik i løbet af én dag! Den unge arkæolog fulgte lide i hælene på den store gravemaskine.

Som det ses under bidraget fra havegruppen, så efterlod undersøgelsen beklageligvis vores have i et syndigt rod.

Det spændende ved resultatet er, at der blev fundet murrester (munkesten) i arealet mod syd foran Nygård Dette kunne tyde på, at det oprindelige Nygård måske har ligget her og ikke som overleveringen siger, længere inde i skoven.

4 
Haderslev Museums udgravning på Nygård 26. marts 2012 fotos: Dines Nordtorp

I asken fra det skrinlagte projekt opstod et nyt ud fra energirapporten, nemlig at sørge for at bruge mindre energi ved at isolere vinduer og døre. Dines Nordtorp udarbejdede projektet og indsendte ansøgning til LAG her i sommer.

Og det lykkedes i første omgang har vi fået tilsagn fra LAG lokalt til at kunne få 50% tilskud til projektet, som i alt beløber sig til 250.000 kr. Det ligger pt. i Landbrugsministeriet, som skal give det endelig tilsagn, Følgen af dette er, at DN nu er gået i gang med at søge sponsorer til den anden halvdel, 125.000 kr.

Støtte fra Oticon til nyt lydanlæg med teleslynge :

Næsten samtidig med tilsagnet fra LAG, fik vi brev fra Oticon om, at de yder et tilskud på 15.000 kr. til nyt lydanlæg med teleslynge.

Lydanlægget er pt. installeret, og teleslyngen følger snarest.

Anlægget var i brug første gang ved foredraget om Nolde 2. oktober. Fungerede ikke optimalt pga. at nogle børn åbenbart havde leget med det i weekenden inden. Så der vil blive sat lås på anlægget som værn mod små nysgerrige fingre.

Sidst men ikke mindst: vi har fået nyt kabel til Nygård hurra ! :

Dette gode vil vi bemærke ved, at vi ikke bemærker noget ikke flere spøgerier! lys der blinker og sikringer der springer for nu har vi strøm nok. En projekt vi realistisk ikke selv ville kunne have skaffet penge til Så stor tak til Naturstyrelsen og til Sydenergi, som har finansieret det nye kabel (udgift ca. 400.000 kr.)

5
Projekt isolering af vinduer og nye døre til Nygård /tilsagn om støtte fra LAG :

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.