Hvad vil vi huske 2017 for

Page 1

Hvad vil vi huske 2017 for? Kære medlemmer af Foreningen Nygård Tidspunktet for foreningens årlige generalforsamling nærmer sig, nemlig:

5. marts 2018 kl. 19.00 på Nygård Dette nyhedsbrev udgør formandens skriftlige beretning. Det giver en oversigt over, hvad der er sket i foreningen og på Nygård siden sidste års generalforsamling 20. marts 2017 og et år frem Beretningen er i år krydret med små bidrag (”i anførselstegn”) fra nogle af foreningens aktive medlemmer om, hvad de vil huske 2017 for.

Foreningen Nygårds bestyrelse i beretningsåret Forud for generalforsamlingen i 2017 meddelte Dines Nordtorp, som var på valg, at han ikke genopstillede. På generalforsamlingen valgtes Christian Fischlein som nyt medlem af bestyrelsen og forretningsudvalget. Bestyrelsen så i størstedelen af beretningsåret således ud (fra venstre):

Christian Fischlein (nyvalgt af generalforsamlingen 2017, medlem af FU) Ebbe Enøe (udpeget af bestyrelsen) Hanne Risgaard (udpeget af bestyrelsen) Henrik Skrydstrup (genvalgt af generalforsamlingen 2016, medlem af FU) Inge Adriansen (udpeget af Museum Sønderjylland, Syddansk Universitet) Inge Gillesberg (Naturstyrelsen - observatør) Kitty Hovgaard Jensen (udpeget af Sønderborg provsti) Asta Broesby-Olsen (genvalgt af generalforsamlingen 2016, medlem af FU og formand)

Inge Adriansen døde 27. oktober 2017 efter lang tids sygdom. Hermed mistede Foreningen Nygård et meget engageret og værdifuldt bestyrelsesmedlem og en opmærksom ven. Nygård havde en stor plads i Inges hjerte. Igennem 8 år ydede hun på flere områder en uvurderlig indsats. Ikke mindst ved altid at påskønne de frivilliges arbejde bl.a. ved at bidrage med indslag på foreningens årlige medlemsaften for de aktive: Første gang i 2010 hvor temaet var ”Smagen af Sønderjylland” og sidste gang i 2017 med temaet ”Lutherske godbidder”, som Inge selv havde foreslået. John Jensen: ”Jeg vil bl.a. huske Nygård i 2017 som året hvor vi mistede Inge Adriansen, vores altid engagerede bestyrelsesmedlem og hun havde Nygård så kær.” Æret være Inges minde.

Bestyrelsens opgave er i følge vedtægterne at skabe rammerne for - samt tilse - at foreningens formål bliver opfyldt, at indgåede aftaler og kontrakter med samarbejdspartnere følges, at være ambassadører for foreningen og at være inspirationskilde og sparringspartner for foreningen. I møderne deltager fast foreningens kasserer og suppleanter. Bestyrelsen har siden generalforsamlingen afholdt 2 møder –et i april (konstituerende) og et i oktober 2017. Her har bestyrelsen som sædvanlig forholdt sig til Nygårds drift, aktiviteter og økonomi. Et par af de behandlede temaer skal nævnes her: Samarbejde med Naturstyrelsen om forskellige projekter. F.eks. renoveringen af trappen til stranden, hvor Styrelsen har betalt materialerne og vi har udført arbejdet samt det kommende aktivitetsområde for børn og voksne, hvor Styrelsen vil bidrage med stolper fra væltede træer. Drøftelse af tiltag for at få nye lejere til Nygård på hverdage (f.eks. retræter – virksomhedskonferencer o.lign.). Dette er forårsaget af at en af Nygårds hidtidige stabile lejere har valgt at flytte sine kurser til Fyn. Det blev foreslået at kontakte en landsdækkende avis, der henvender sig til målgruppen, og bruge omtale af jubilæumsåret som anledning. Arne har

Foreningen Nygårds skriftlige beretning 2017-18/ Asta Broesby-Olsen

1


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.