Hvad vil vi huske 2018 for? Kære medlemmer af Foreningen Nygård Tidspunktet for foreningens årlige generalforsamling nærmer sig, nemlig:
18. marts 2018 kl. 19.00 på Nygård Dette nyhedsbrev er formandens skriftlige beretning. Det giver en oversigt over, hvad der er sket i foreningen og på Nygård siden sidste års generalforsamling 5. marts 2018 og et år frem. Tovholderne fra arbejdsgrupperne har hver især bidraget med, hvad der er sket i deres gruppe. Herudover er beretningen krydret med bidrag (”i anførselstegn”) fra nogle af foreningens aktive medlemmer. Da 2018 er jubilæumsår indeholder beretningen i år forskellige overblik over, hvad der er sket i de 10 år Nygård har eksisteret.
Foreningen Nygårds bestyrelse i beretningsåret Bestyrelsen så i beretningsåret således ud (fra venstre):
Christian Fischlein (nyvalgt af generalforsamlingen 2017, medlem af FU) Ebbe Enøe (udpeget af bestyrelsen) Elisabeth Vestergaard (udpeget af bestyrelsen som afløser for Inge Adriansen) Hanne Risgaard (udpeget af bestyrelsen) Henrik Skrydstrup (genvalgt af generalforsamlingen 2018, medlem af FU) Inge Gillesberg (Naturstyrelsen - observatør) Kitty Hovgaard Jensen (udpeget af Sønderborg provsti) Asta Broesby-Olsen (genvalgt af generalforsamlingen 2018, medlem af FU og formand) Bestyrelsens opgave er i følge vedtægterne at skabe rammerne for - samt tilse - at foreningens formål bliver opfyldt, at indgåede aftaler og kontrakter med samarbejdspartnere følges, at være ambassadører for foreningen og at være inspirationskilde og sparringspartner for foreningen. I møderne deltager fast foreningens kasserer og suppleanter. Bestyrelsen har siden generalforsamlingen afholdt 2 møder – et i april (konstituerende) og et i november. Her har bestyrelsen som sædvanlig forholdt sig til Nygårds drift, aktiviteter og økonomi. Et par af de behandlede temaer skal nævnes her: Arrangementsmæssig udfordring: Det er svært at få deltagere nok til at få et arrangement til at løbe rundt. Dels kan vi max. have 50-60 deltagere, dels kan det være svært for os at trække dette deltagerantal. Bestyrelsen er indforstået med, at vi forsøger os frem, således at Nygård selv kan dække et muligt underskud. Dette ser man hellere end at risikere et lavere niveau på arrangementerne både i indhold og antal. Kvalitet og bredde i udbuddet er vigtigt, således at vi når en bred skare af målgrupper. Bestyrelsen er opmærksom på, at udgifter brugt på arrangementer samtidig med er PR for Nygård.
Et ønske fra familien til en af de tidligere skovfogeder på Nygård om placering af skovfogedens gravsten på Nygård blev ikke imødekommet. Bestyrelsen bifalder en ideen om et evt. kommende Badeprojekt– måske en pontonbro Der har ifølge Martin Trier Mørk tidligere været en badebro på Nygård.
Foreningens daglige ledelse / hvad vil FU huske 2018 for:
Forretningsudvalget (FU) varetager den daglige ledelse af foreningen. FU har i 2018 afholdt 9 møder. Her sker løbende behandling af aktuelle problemer i den daglige drift, planlægning af vedligeholdelses- og forbedringsarbejder og aktiviteter for Nygårds frivillige samt beslutning om anskaffelser.
Foreningen Nygårds skriftlige beretning 2018-19/ Asta Broesby-Olsen
1