Hvad vil vi huske 2020-21 for? Kære medlemmer af Foreningen Nygård Nu er der endelig efter corona-tidens nedlukning mulighed for at afholde vores årlige generalforsamling:
Mandag 13. september 2021 kl. 19.00 på Nygård Dette nyhedsbrev er formandens skriftlige beretning. Det giver en oversigt over, hvad der er sket i foreningen og på Nygård siden sidste års generalforsamling 9. mart s2020 og frem til denne generalforsamling. Tovholderne fra arbejdsgrupperne har hver især bidraget med, hvad der er sket i deres gruppe. Herudover er beretningen krydret med bidrag fra nogle af foreningens aktive medlemmer.
Foreningen Nygårds bestyrelse i beretningsåret Bestyrelsen består i beretningsåret 2020/2021 af dels følgende medlemmer:
Anne Bertram (udpeget af bestyrelsen som afløser for Ebbe Enøe som udtrådte foråret 2020) Elisabeth Vestergaard (udpeget af bestyrelsen) Hanne Risgaard (udpeget af bestyrelsen) Kitty Hovgaard Jensen (repræsenterer Sønderborg provsti – udtrådt foråret 2021) Tamira Mariann Jørgensen (afløser Kitty Hovgaard Jensen som provstiets repræsentant) Inge Gillesberg (Naturstyrelsen - observatør) Dels de af den årlige generalforsamling udpegede, som også udgør Forretningsudvalget:
Christian Fischlein (genvalgt af generalforsamlingen 2019) Henrik Skrydstrup (genvalgt af generalforsamlingen 2020) Asta Broesby-Olsen (genvalgt af generalforsamlingen 2020 og formand) Bestyrelsens opgave er ifølge vedtægterne at skabe rammerne for - samt tilse - at foreningens formål bliver opfyldt, at indgåede aftaler og kontrakter med samarbejdspartnere følges, at være ambassadører for foreningen og at være inspirationskilde og sparringspartner for foreningen. I bestyrelsesmøderne deltager fast foreningens kasserer, bookingansvarlig og suppleanter.
Bestyrelsesmøder og Coronatiden: Det lykkedes os med overholdelse af de gældende restriktioner at afholde 3 bestyrelsesmøder i beretningstiden, nemlig 2 i 2020: 29. juni og 26. oktober og 1 i 2021: 9. juni. Bestyrelsen har bl.a. drøftet og besluttet at Lejemål til ½ pris på hverdage (mandag – torsdag) nu er permanent. Også Frivilliglejemål har været vendt og endt med følgende 2 modeller: Frivilliglejemål inden for løbende måned samt Frivilliglejemål til halv pris (se nærmere beskrivelse her https://www.nygaard-als.dk/for-lejere/kontrakt)
Foreningen Nygårds skriftlige beretning 2020/21 v. Asta Broesby-Olsen
1