[Dokumenttitel]
Hvad vil vi huske 2014 for? Kære medlemmer af foreningen Nygård Tidspunktet for foreningens årlige generalforsamling nærmer sig, nemlig:
16. marts 2015 kl. 19.00 på Nygård Dette nyhedsbrev udgør formandens skriftlige beretning. Det giver en oversigt over, hvad der er sket ireningen og på Nygård siden sidste års generalforsamling 24. marts 2014
Foreningens bestyrelse i beretningsåret Ved generalforsamlingen i 2014 blev Henrik Skrydstrup og Asta Broesby-Olsen genvalgt som bestyrelsesmedlemmer, så bestyrelsen i beretningsåret har været identisk med sidste års bestyrelse, som ses her (fra venstre):
Andreas Andersen (Danmarks Naturfredningsforening - observatør) Dines Nordtorp (valgt af generalforsamlingen 2013, medlem af FU) Ebbe Enøe (udpeget af bestyrelsen) Henrik Skrydstrup (valgt af generalforsamlingen 2014, medlem af FU) Inger Adriansen (udpeget af Museum Sønderjylland, Syddansk Universitet) Inge Gillesberg (Naturstyrelsen - observatør) Peter Grønlykke (udpeget af Sønderborg provsti) Asta Broesby-Olsen (genvalgt af generalforsamlingen 2014, medlem af FU og formand) Bestyrelsen har afholdt 2 møder – i november 2014 og februar 2015. Her har bestyrelsen som sædvanlig forholdt sig til Nygårds drift, aktiviteter og økonomi, f.eks. har den fremtidige udlejningspolitik, når bagehuset indgår i udlejningen, været drøftet samt den reviderede lejekontrakt. Bestyrelsen har godkendt forslaget til renovering af Mørks lysthus i 2016, udarbejdelse af forslag til renovering af øverste etage samt at Foreningen igen afholder operakoncert (21. juni 2015).
Foreningens daglige ledelse / hvad FU vil huske 2014 for:
Forretningsudvalget (FU) har siden sidste års generalforsamling bestået af: Dines Nordtorp, Henrik Skrydstrup og Asta Broesby-Olsen og som fast tilforordnet foreningens kasserer Birgitte Romme. FU har afholdt 6 møder siden sidste generalforsamling, hvor FU har behandlet aktuelle problemer i den daglige drift, taget beslutninger til anskaffelser, igangsættelse af vedligeholdelses- og forbedringsarbejder samt aktiviteter for Nygårds frivillige:
Bagehuset har hele året været et fast tilbagevendende punkt på FU-møderne Især efter A.P Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaals støtte til istandsættelsen af bagehuset, som vi fik besked om 23. marts. Det er en stor glæde for os i foreningen, at vi ved denne donation har fået mulighed for at istandsætte og nyindrette på enkel, gedigen vis den lille smukke bevaringsværdige bygning, som er en uundværlig del af Nygårds bygningskompleks, således at bygningen fremover vil komme i brug til glæde for mange af Nygårds kommende gæster. FU nedsatte et byggeudvalg bestående af Christian Fischlein og Finn og Asta Broesby-Olsen samt Nygårds arkitekt Martin Trier Mørk. MTM udarbejdede detaljeret udbudsmateriale.U besluttede at lave en indbudt licitation med de håndværkere, der enten allerede var involveret i renoveringen af bagehuset eller har været Nygårds faste håndværkere siden istandsættelsen af hovedhuset. Efter aftale med Fonden blev der efter tilbudsgivning indgået entreprisekontrakter (kontrakter på fast pris) med hver enkelt håndværker, hvilket
Foreningen Nygårds skriftlige beretning 2014-15 / Asta Broesby-Olsen
1