Nygård – fra Skovridderbolig til Kulturhus Studieopgave 2 Naturvejlederuddannelsen Hold 28
Tobias Præstholm Ehmsen Sønderborg Kommune Januar 2016
Indhold Forord ................................................................................................................................................................ 2 Indledning og motivation for opgaven .............................................................................................................. 3 Resume af indsamlet viden om emnet ”Nygård” .............................................................................................. 3 Baronen og krigene ....................................................................................................................................... 4 Skovbrug og kogekunst.................................................................................................................................. 5 Kultur, natur og fordybelse ........................................................................................................................... 6 Formidling af indsamlet viden/potentiale for denne viden .............................................................................. 7 Mulighed for nye samarbejdsparter/kobling til nyt samarbejde ...................................................................... 7 Beskrivelse af processen.................................................................................................................................... 7 Evaluering af processen ..................................................................................................................................... 8 Væsentlige punkter fra opgaven til diskussion ................................................................................................. 8 Kildeliste ............................................................................................................................................................ 9 Bilag ................................................................................................................................................................. 10 Bilag 1 Oversigtskort .................................................................................................................................... 10 Bilag 2 og 3. Luftfoto af Nygård ................................................................................................................... 11 Bilag 4 .......................................................................................................................................................... 12
Forord Tak til de mange mennesker som har åbnet døre, fortalt så levende og lånt mig materiale om Nygård. Jeg håber på at vi kan have glæde af hinanden i fremtiden, og jeg glæder mig over, at jeg nu er blevet i stand til at formidle stedet og historien. Studieopgavens begrænsede omfang gør, at der langtfra er blevet plads til alle historier fra Nygård. Jeg har derfor valgt at samle så meget som muligt af det materiale jeg har stødt på i en arbejdsmappe omkring Nygård, så det fulde omfang af stedets historie vil kunne indgå i mit fremtidige formidlingsarbejde.
Forside: (top til bund): Nygård, Baron. J. W. Wedelsborg, Laden, Udkørsel med heste i Nørreskoven o. 1950, Baronens Høj.
2
Indledning og motivation for opgaven Denne opgave er en studieopgave skrevet i forbindelse med min efteruddannelse som Naturvejleder. Emnet ”Nygård” er valgt fordi jeg længe har ønsket at vide mere omkring Nygårds historie. I mit daglige arbejde som naturvejleder i Sønderborg Kommune er Nørreskoven på Als et af de absolut mest centrale steder at lave naturformidling for børn og voksne. Her er et af mine faste arbejdssteder, Nordals Naturskole, og en del af bygningerne på Nygård råder naturskolen også over. Jeg har imidlertid aldrig brugt stedets kulturhistorie til ret meget, men jeg har flere steder stødt på korte historier fra Nygårds fortid og nutid, gerne fortalt af folk med tilknytning til stedet som vidste mere om Nygård end mig selv. Da jeg bruger stedet ofte, var det derfor en kærkommen og meget relevant opgave for mig at undersøge Nygårds historie og interviewe nogle af de mennesker som kender Nygård så godt. Historien om Nygård er på mange måder også historien om Nørreskoven på Als, og da jeg selv er uddannet i skovbrug, følger jeg også at formidlingen af skoven er et essentielt emne for mig. Mit Projekt vil have til formål at samle så mange af de historiske tråde som muligt for at fortælle hele Nygårds historie - ved at finde nye samarbejdspartnere blandt personer som er, eller som her været, tilknyttet Nygård
Resume af indsamlet viden om emnet ”Nygård” Med storslået udsigt til Lillebælt og Fyn ligger Nygård omgivet af Nørreskoven på Als, en af Danmarks smukkeste bøgeskove (se bilag 1 og 2). Nygård hed oprindeligt ”Neuhoff” og blev antageligt bygget af Hertug Hans den Yngre omkring år 1600. På dette tidspunkt har Nygård fungeret som en slags jagthytte. I forstlig forstand er den første person som har opholdt sig på stedet gennem sit job i skoven en Fürster Johan Hulsebusch i 1694. Fürster er den tyske betegnelse for skovridder. Fra starten af 1700-tallet og frem bor og arbejder der på Nygård en lang række af Skovriddere (se bilag 4), hvoraf den første med denne titel er Skovrider Claus Karlsen Schütz i 1714. Fælles for disse mænd er, at de alle er mere eller mindre adelige, og at titlen som Skovrider er en udnævnelse som de modtager, enten af Hertugen af Nordborg Len eller af kongen selv. På denne tid eksisterer der ikke et egentligt skovbrug i Danmark, og bønderne omkring Nørreskoven kan igennem hele 1700-tallet blive udskrevet til at udføre arbejde (hoveri) for skovrideren. I et notat beskrives datidens forhold: ” D. 23 oktober 1769 var vi i slotsarbejde, at grave en savegrøft på Nygaard i Selderup Skov til Skovrider A. Petersen”. Ligeledes blev landbrugsdrift og andre arbejdsopgaver også foretaget at områdets bønder. Skovrideren har været en betydningsfuld og magtfuld mand i samfundet. I 1732 er Nygård imidlertid i så dårlig stand, at daværende skovrider Henning Wolf ikke er tilfreds med sin bolig og skriver en indberetning til kongen for at bede om reparation. Han skriver: ”Huset var 24 fag i længden, 6 fag i bredden (ca 30x7 meter) og meget forfaldent”. Nygård kom med på en liste over kongelige bygninger i Als Nørhered som er så forfaldne at de er tjenlige til nedrivning. Nygård var imidlertid nr. 7 på listen, og i stedet for nedrivning endte Nygård med at blive genopbygget af materialer fra Hertug Hans d. yngres gamle domicil i Nørreskoven, Østerholm Slot, som i samme forordning blev revet ned i 1733.
3
Frem til 1851 blev der fortsat klaget til kongen over bygningernes elendige tilstand, men der blev kun bevilliget penge til mindre reparationer. I 1805 opførtes det lille ”bachhaus” (bagerhus) og en staldbygning. Disse bygninger ligger stadig på samme sted i dag.
Baronen og krigene I 1851 bliver Baron Julius Wedel Wedelsborg skovrider på Nygård. Han var blevet gift med Marie Frederikke Caroline Baronesse Holck, fra Holkenhavn, i 1855, og med dette par begynder den nyere tids historie om Nygård som skovriderbolig. Ifølge mundlige overleveringer er det nemlig J. W. Wedelsborg som lod den nuværende hovedbygning bygge. Baronessen har sikkert været vant til større og bedre huse end den tidligere bygning, og derfor blev huset bygget så stort som det er i dag. Ægteparret mindes stadig ved den store runddysse som ligger 50 meter fra Nygård, som stadig den dag i dag kaldes for ”Baronens høj”. Efter krigen i 1864 bliver Sønderjylland, og dermed også Nygård, tysk. I 1872 bliver Revirfürster Heinrich Deichmann den første på stedet med titlen skovfoged, efter at den overordnede magt nu er givet til skovrideren i Sønderskoven ved Sønderborg. Efter Sønderjylland igen blev dansk ved afstemningen i 1920 blev Godtfred Angelo den første danske skovfoged på Nygård. Skovfoged Angelo beskrives som en rigtig venlig og lun mand, som samtidig var meget bestemt og præcis. Han gik meget op i at styre skoven, og alt skulle være i system og følge love og regler. Angelo etablerede også en forstplanteskole hvor han producerede sine egne planter til skoven. Foruden skovfogeden og hans familie bor og arbejder der på Nygård i denne periode også 2 forstassistenter, 1 karl og en tjenestepige i køkkenet. Ved siden af skovbruget blev der også drevet landbrug. Mand havde 2 køer, et par svin og altid minimum 2 store kraftige arbejdsheste til at trække de tunge kævler ud fra skovbunden og til fast vej. Angelo havde også en lettere hest og en lille vogn til at komme rundt i skoven for at tilse arbejde og for at komme rundt med lønningsposerne til medarbejderne. Denne hest blev senere afløst af en bil. På skovparten som udgjorde 521 ha var der 40 mand i fast beskæftigelse. Om vinteren var der yderligere 40 løsarbejdere udsendt af Landsforeningen for Arbejdsløshedens bekæmpelse. At der var dobbelt så mange om vinteren skyldes blandt andet at det er en god tid at skove stor bøg, og da der ikke var motorsave, skulle der to mand til at trække saven – en til hvert håndtag. Astrid Viereck arbejdede som ung pige i huset for skovfoged Angelo og frue fra 1944-1945. Hun beskriver blandt andet sin tid på Nygård således: ”Det var en ære at få lov til at være i et så højt estimeret og fornemt hjem. Det var en selvfølge at vi sagde De til hinanden, og hver formiddag ønskede fruen at jeg gik med en hvid stivstrøget kappe om håret.” Arbejdet bestod i almindelig husholdning, madlavning, fremstilling af smør mm. Under krigen var Angelo og flere andre af skovens folk meget aktiv i modstandsbevægelsen. Der blev hentet nedkastede våben i Nørreskoven som blev gemt på forskellige strategiske steder. Flere personer gik ”under jorden” på Nygård og et netværk omkring Angelo distribuerede illegale blade. Astrid Viereck forstsætter: ” Hvis der blev razzia på Nygård, var jeg instrueret i hurtigt at få skovfogeden gemt af vejen. Der var to skorstene på huset, den ene var ikke i brug, en taburet stod parat, og her skulle han lukkes ind. Heldigvis fik vi ikke brug for den”.
4
Når der kom gæster til middag på Nygård var det ofte andre skovfogeder eller efterskoleforstanderen, lægen og pastoren. Og så der blev serveret dyreryg og andet vildt ved middagsbordet. Natten til d. 16. september 1944 kolliderede 2 engelske bombefly i luften over Nørreskoven. De er på vej hjem efter et bombetogt over Kiel, og alle 14 besætningsmedlemmer omkommer. Nygårds beboere oplever episoden, og Skovfogeden og hans medhjælpere samler to af de omkomne op i skoven, og begraver dem i en mindehøj, og der står i dag en mindesten for de faldne midt i Nørreskoven.
Skovbrug og kogekunst Efter Skovfoged Angelo gik på pension i 1956 fulgte skovfoged Troels Trier Mørk. Han var en afholdt mand, som havde en meget stor interesse for fugle- og dyrelivet. Han var ivrig jæger og fotograf. Trier Mørk er måske specielt kendt for at have udgivet 2 kogebøger skrevet mens han boede på Nygård. Heri giver han opskrifter på noget af alt det vildt han har forsøgt at tilberede i sit køkken og i udekøkkenet lige udenfor stuehuset. Udover fasaner og kronvildt skriver Trier Mørk også om hvordan man tilbereder grævlinger, vildsvin, sæler, marsvin og gråspurve! Bøgerne er fyldt med spændende opskrifter, råd og vejledning til jægeren og anekdoter fra tiden på Nygård. I forbindelse med lanceringen af bogen udtaler Trier Mørk sig således: ”Det mindste man kan forlange af en jæger er, at han leverer det vildt som skal bruges i husholdningen grydeklart”. Og så appellerer han derefter kraftigt til den mandlige jæger om at begynde at tilberede vildtet selv, og ikke bare lade konen i husholdningen om det. Det grove udekøkken er i dag restaureret, så det ligner det fra dengang. Skovbruget er i en brydningstid i Trier Mørks periode som skovfoged. Nye regler og presset økonomi og andre livsvilkår gør at planteskolen nedlægges, landbruget i skovens huse nedlægges og konverteres til skov, samt at mekaniseringen gør sit indtog. Om dette skriver Trier Mørk i sin dagbog: Maj 1970. En streng og besværlig periode i ”Skovens historie”. Udslæbning af kævler og udkørsel af rummetertræ med hestekraft er uvægerligt slut. Nu må de store larmende og benzinstinkende uhyrer overtage arbejdet. Jeg tror, jeg var den sidste skovfoged i statens skove, der brugte heste, men nu er det så slut. Det var en vis hygge over det, når man om aftenen skulle ned til hestene i stalden og fodre af, lugten af disse dejlige dyr og rytmen i deres høje og romantiske måde at tygge på. Man må have kendt det, for at kunne nyde denne stemning af ro og balance.” Troels Trier Mørk fik fire børn sammen med hustruen Ruth. Børnene er i dag stadig knyttet til Nygård, og har blandt andet medvirket i restaureringen. Troels og Ruth Trier Mørk døde i 1990 og 1993, og ligger i dag begge fredeligt i den skov som de holdt så meget af. I 1977 blev Leo Vindahl Olsen skovfoged på Nygård. Leo er kendt for at være en meget faglig kompetent skovfoged. Men i takt med at behovet ændrede sig i skoven ændrede brugen af Nygård sig også. Laden blev til maskinhus, staldbygningen blev til materialerum og møderum. Naturskolerne i Sønderborg råder i dag over begge disse bygninger. Tjenestejorden blev plantet til med skov eller brugt til græsning (se bilag 3). Ved en stor sparerunde i miljøministeriet i 2004 blev det besluttet at nedlægge skovfogedestillingen på Nygård, Skovfoged Leo Vindahl Olsen blev afskediget og en epoke i skovens historie var slut.
5
Leo Vindahl Olsen er i dag stadig tilknyttet miljøet omkring Nygård, og holder flere årlige naturvandreture i skoven, hvor han fortæller levende omkring skovens dyre og planteliv.
Kultur, natur og fordybelse Efter den sidste skovfogeds tid var Nygård en kort periode lejet ud, men i 2005 begyndte lokale kræfter at få øjnene op for stedets muligheder. Skovrider på Naturstyrelsens enhed Sønderjylland, Inge Gillesberg, var positiv for ideen, og projektet begyndte at tage form. Nygård skulle være et skovrefugium, hvor det var muligt for mennesker at søge fordybelse og lave offentlige arrangementer for lokalbefolkningen. Foreningen Nygård har til formål at udleje og bruge dette fantastiske sted som folkeligt mødested hvor der kan afholdes offentlige møder, foredrag, udstillinger og stævner. Og gerne aktiviteter, der indeholder elementer af natur, kultur og fordybelse Over en periode på 2 år blev ideen om et kulturhus på Nygård en realitet, og d. 20. marts 2007 afholdtes den første ordinære generalforsamling for Foreningen Nygård. Nygård blev til formålet renoveret for over 1. mio. kr via fondsmidler fra bla. A. P. Møller og Hustru Chastine Mærsk Mc-kenny-Møllers Fond, og indvielsen af Nygård som kulturhus fandt sted d. 17. maj 2008. I dag lejer Naturstyrelsen Nygård ud til Foreningen Nygård, og det fungerer således som en kulturel forening med en bestyrelse og et forretningsudvalg. Der er 100 medlemmer af foreningen og af disse er 30 personer aktive i diverse udvalg og grupper som formår at lave alt arbejde, lige fra skovning og havearbejde til hjemmeside, bookinger og udlejning og afholdelse af diverse større arrangementer. Og det fungerer stort set kun gennem frivillig arbejdskraft. Men som flere af medlemmerne siger, så kan det også kun lade sig gøre fordi stort set alle er gået på pension, hvilket dog ikke gør det mindre prisværdigt.
Billede: Egon Kristensen og Asta Broesby-Olsen. Billedet er fra Nygårds stue. Gulvet er ædelgran fra afd. 41. Egon har selv været med til at skove tømmeret for 20 år siden.
6
Formidling af indsamlet viden/potentiale for denne viden Da jeg arbejder på Nordals Naturskole, og bruger den gamle lade og den gamle stald på Nygård som udgangspunkt for flere ture i området, vil den indsamlede viden omkring kulturhistorien i forbindelse med opgaven ganske enkelt være et kæmpestort plus for mig og min formidling. Der er altid masser af spørgsmål omkring stedet, som jeg sjældent har været i stand til at svare særligt uddybende på, før jeg gik i gang med at indsamle viden. Jeg har således tilegnet mig en viden til universel brug i området. Muligheden for at bruge stedet til formidling af eks. ”vild mad” i fodsporerne på skovfoged Trier Mørk er også en oplagt ide for mig, som eksempelvis kursus eller voksen-barn arrangement. At Bruge stedet som ramme for kultur/natur begivenheder for børn, workshops, kurser mm. er også oplagt, da jeg nu kender Foreningen Nygård og kender de personer som driver det.
Mulighed for nye samarbejdsparter/kobling til nyt samarbejde Jeg ser potentiale i at samarbejde med Foreningen Nygård. Det kunne for eksempel være at jeg kunne bruge Nygård til større offentlige arrangementer. Besøget og hjælpsomheden på lokalhistorisk arkiv har helt sikkert gjort at jeg vil være meget hurtigere til at bruge dette aktiv en anden gang hvor jeg har brug for viden omkring kulturhistorien i mit nærområde. Egon Kristensen og Leo Vindahl ser jeg begge som personer med stor, stor viden om både kultur og natur. Leo afholder selv naturvejlederture, og nu da jeg ikke kunne få ham med ud i denne omgang har jeg et håb om at kunne opleve ham og måske sparre med ham i fremtiden. Nørreskovens Høsletlaug er et eksempel på en af de eksterne grupper som også opererer omkring Nygård. Det er startet op af Danmarks Naturfredningsforening, og slår græsengene med le hver sommer. Jeg har tidligere flere gange arbejdet med høslet og le, og kunne utroligt godt tænke mig at medvirke og formidle i føllesskab med dette lav.
Beskrivelse af processen Da Naturskolerne i Sønderborg har til huse i flere historiske bygninger som jeg ikke vidste ret meget om, faldt det mig hurtigt ind at det kunne være et både spændende og efterfølgende meget brugbart emne for mig. Nygård er en meget markant bygning, og jeg ønskede at vide mere. Da opgaven gik ud på at skabe nye kontakter til spændende personer i mit lokalområde startede jeg der, med lidt hjælp fra mine kollegaer på Naturskolerne i Sønderborg. Jeg fik kontakt til Asta Broesby-Olsen fra Foreningen Nygård og fik aftalt at vi kunne mødes på Nygård i forbindelse med en af deres arbejdstirsdage. Samtidig fik jeg kontakt til Skovløber Egon Kristensen som passer Nygård, og som har været i skoven siden 1974. Jeg mødte dem (og alle de andre frivillige) en morgen i januar, og det var aftalt at jeg fulgte med dem rundt på Nygård og i en slags interview fik spurgt ind til deres viden omkring Nygård. Dette viste sig at være utroligt spændende og givtigt – ikke kun for mig, men også for Egon og Asta. Vi brugte hele formiddagen sammen, og spiste efterfølgende frokost med de andre frivillige. Da Egon var gået, udtalte Asta efterfølgende: ”Egon har simpelthen fortalt så meget i dag som jeg slet ikke vidste om stedet eller om ham. Han åbnede ligesom helt op!”
7
Under frokosten stifter jeg bekendtskab med en af de frivillige, Henrik Skrydstrup, som er formand for Egen lokalhistorisk forening. Han vil gerne hjælpe mig i min søgen efter historier, og vi mødes efterfølgende i det lokalhistoriske arkiv, hvor han hjalp mig meget ved at finde alt hvad de havde om Nygård. Jeg har også henvendt mig til den tidligere skovfoged Leo Vindahl Olsen som i dag bor lige udenfor skoven. Selv om vi havde nogle hyggelige samtaler lykkedes det desværre ikke at få ham med ud til Nygård og fortælle om hvordan det var at bo der. Det må jeg ganske enkelt have til gode, for han var meget interesseret. Da jeg havde været ude og møde nye mennesker begyndte jeg at gennemlæse det materiale jeg var kommet i besiddelse af samt mine egne noter fra de to interviews.
Evaluering af processen Det var en præmis i opgaven at jeg først skulle opsøge personer og sidenhen give mig i kast med litteratur og skriftlige kilder. Denne metode har i mine øjne både positive og negative sider. Jeg ville normalt foretrække at tilegne mig en rimelig stor viden om emnet inden mødet med ressourcepersonerne, så jeg i mødet ikke kommer til at fremstå uvidende. I dette tilfælde har det dog virket rigtig godt at starte med at finde frem til en relevant person, lave en aftale og så bare komme og interviewe vedkommende. Og en af grundene til at jeg ikke tidligere har givet mig i kast med dette emne har jo også været, at en google-søgning ikke gav det store resultat. Ved at tage kontakt til disse personer fik jeg meget hurtigt en helt utrolig detaljeret viden, som jeg stadig efter opgavens afslutning sidder og sorterer i. Når det handler om nye netværk, så er jeg heller ikke i tvivl om at det at møde andre mennesker i deres virkelighed og vise interesse for deres viden er en rigtig god start på netværksdannelse. Jeg er f. eks meget positiv overrasket over hvor meget man egentligt kan bruge et lokalhistorisk arkiv til. Det har også være rigtig godt at opleve Nygård sammen med et ”øjenvidne”, som jeg vælger at kalde Egon Kristensen, der har boet og arbejdet i skoven i over 40 år. Jeg har løbende arbejdet med en form for afgrænsning af opgaven. Først var den bred, så forsøgte jeg at gøre emnet smalt, men endte til sidst med at gøre det bred igen og undlade meget af det jeg har fundet frem til. Men jeg er ikke færdig med Nygård, og alt hvad jeg har samlet og kommer til at samle i fremtiden bliver gemt i en arbejdsmappe til brug i naturvejledningen i Nørreskoven.
Væsentlige punkter fra opgaven til diskussion Hvordan inddrager jeg mad, jagt og kulturhistorie bedst i en naturvejledertur på Nygård? Jeg laver en del naturvejledning med mad, også omkring Nygård. Men jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg bedst kan bruge det kulturhistoriske perspektiv i denne sammenhæng. Målgruppen skulle gerne være mindre børn og institutioner eller mindre børn med deres forældre.
8
Kildeliste Personlige kilder: Egon Kristensen, Skovløber Henrik Skrydstrup, formand for Egen lokalhistorisk forening Asta Broesby-Olsen, Foreningen Nygård De frivillige, Foreningen Nygård Leo Vindahl Olsen, Tidl. Skovfoged, Nygård Andreas Herman, Naturskoleleder, Naturskolerne i Sønderborg
Skriftlige kilder: Fra Egen sogns Lokalhistoriske forenings arkiv: Øjenvidneberetning fra 1944-1945 på Nygård af Astrid Birgitte Viereck ”En lille beretning om mine oplevelser fra mit år i huset hos skovfoged Angelo og frue”. Nedskrevet i Guderup, 1996. Avisudklip fra 29. oktober 1971: Til alle jægere: Gør selv vildtet i stand. Egen sogns Lokalhistoriske forening Årsskrift 1999, 2005, 2014. Valdemar Dreyer: Nørreskoven på Als, Historisk samfund for Als og Sundeved, 1992. Troels Trier Mørk: Skovfogedens vildtretter, Chr. Erichsens forlag, 1969 Troels Trier Mørk: Skovfogedens fiskeretter og blade af skovfogedens dagbog, Chr. Erichsens forlag, 1985 Foreningen Nygård: Natur – Kultur – Fordybelse. Spredte glimt fra foreningens liv i billeder og ord. 20052010 Foreningen Nygård: Natur – Kultur – Fordybelse. Spredte glimt fra foreningens liv i billeder og ord. 2011-2013 Naturstyrelsen: Naturoplevelser/nørreskoven på als, www.nst.dk Danmarks miljøportal: www.arealinformation.dk
9
Bilag Bilag 1 Oversigtskort
10
Bilag 2 og 3. Luftfoto af Nygård Fra 2014 (øverst) og 1954 (nederst)
11
Bilag 4 Rækken af skovriddere og skovfogeder på Nygård: ca. 1694 Förster Johan Hulsebusch 1703 - 1714 Hans Henrik Uhlenbergs 1714 - 1728 Claus Karlsen Schütz 1728 - 1756 Skovrider Henning Wolf 1756 - 1758 Hern Klinge 1758 - 1784 Hegereiter Andreas Petersen 1784 - 1785 Skovrider Ole Olsen 1785 - 1816 Skovrider Christian Frederik Würtzinger 1816 - 1851 Skovrider Henrik August Grotrian 1851 - 1862 Skovrider, baron Julius Wedel Wedelsborg 1862 - 1872 Skovrider Carl Hansen 1872 - 1892 Revirförster Heinrich Deichmann 1892 - 1908 Revirförster Wilhelm Deichgräber 1908 - 1920 Revirförster Born 1920
Konstitueret skovfoged A. Mariager
1920 - 1956 Skovfoged Godtfred Angelo 1956 - 1976 Skovfoged Troels Trier Mørk 1976 - 1977 Skovfoged Mogens Hænningh Sandager 1977 - 2004 Skovfoged Leo Vindahl Olsen
12