Esben Kjeldbæk og Jakob Sørensen
FRA PISTOL TIL PEDALBIL 75 genstande fra besættelsen
Nyt Nordisk Forlag
bog3149-Fra-pistol-til-pedalbil.indd 3
29-09-2015 08:41:38
Fra pistol til pedalbil © 2015 Esben Kjeldbæk, Jakob Sørensen og Nyt Nordisk Forlag A/S Omslag: Imperiet/Harvey Macaulay Hvor ingen anden kilde er anført, stammer fotoet fra Frihedsmuseet. Forlagsredaktion: Keld Lund Jensen Bogen er sat med Arno Pro og tilrettelagt af Pamperin & Bech Printed in Latvia 2015 by Holm Print Management ApS ISBN 978-87-17-04518-7 Mangfoldiggørelse og kopiering af indholdet i denne bog eller dele deraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående skriftlig aftale med forlaget. Det gælder såvel analog som digital kopiering. Undtaget herfra er kopiering i henhold til overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan samt korte uddrag til brug i anmeldelser.
Nyt Nordisk Forlag Pilestræde 52, 3. DK-1112 København K www.nytnordiskforlag.dk
bog3149-Fra-pistol-til-pedalbil.indd 4
29-09-2015 08:41:38
INDHOLD Beskyttelsesrum
Forord 7
Gasbageform
Fotografi
9
OPROP!
14 17
Fodfolkskanon
19
Swingpjatter Hest
Skilt fra det tyske gesandtskab Den danske gris
25
27
Alsangsmærke og kongemærke Tysk tambourstav
32
Tysk officersjakke
33
30
35
39
41
Den lille Hornblæser
44
Hverveplakat fra Frikorps Danmark 47 Danske Toner
50
To kommunistiske plakater 53 Horserødlejren Datostok
59
Dannebrog Tørv
65
Pedalbil 68
bog3149-Fra-pistol-til-pedalbil.indd 5
62
56
76
79
82
FN Browning 6,35 ‘Telefonbogen’ Cykler
85
88
92
RAF-hue
96
Formaningsplakater
Rygter fortalt i sporvogne Ti bud for danskere
75
Gunnar Larsens knækkede spade
22
Mørklægning
73
Varmt undertøj
Heinkel He 111 Tysk uniform
71
Pistoler
98
100
Armbind
104
Det danske nej 28. august 1943
106
Wannsee-protokol og togbillet 110 Smalfilm
114
Citronens nøglebundt Sabotørfrakker
119
Tyskerpige afstraffes Barrikade Anuspatron
122
126 128
Våbencontainer Sprængstof
116
131
133
Jernbanesabotage
137
29-09-2015 08:41:38
Husquarna-maskinpistol
141
Stikkerbrev fra Grethe Bartram 183
Sten-gun
143
Knippel fra den politiløse tid
S-phone
146
Stinkstof
US-karabin M1
148
Torturredskaber
Cigaretrør fra kz-lejre
189
Mosquito-flyet
150
191
Befrielsesbudskabet 152
Apparat til telefonaflytning Henrettelsespæle i Ryvangen
156
V3
Russisk hjelm og maskinpistol Brigadekuffert 208
Ferietabletter
Victoria-korset
Giftpille
165
199
202
Danske cigaretter 160 163
195
Frihedskæmperarmbind 154
186
210
Sigtemærke fra retsopgøret 212
Røde Kors-pakke Rammeantenne
168 170
Kapitulationstæppet
215
Mindeplade 219
Scrapbøger 172
Om genstandene fra besættelsen
Gas-generator
Litteratur
Smørmærker
bog3149-Fra-pistol-til-pedalbil.indd 6
205
177
225
229
180
29-09-2015 08:41:38
FORORD Dette er historien om besættelsen fortalt gennem 75 genstande, som på vidt forskellig måde havde en betydning for perioden og måske også for vores erindring om den. Nogle hænger sammen med modstandsarbejde, andre stammer fra mødet med besættelsens mangelsituationer. Ved krigens slutning var man blevet fortrolig med genstande, der ingen mening havde fem år tidligere: Sten-guns, plastisk sprængstof, mørklægningsgardiner, torturredskaber eller cigaretter af dansk tobak. Fortrolige genstande havde fået nye betydninger og nye erindringer knyttet til sig: Dannebrog, tørv, scrapbøger, ferietabletter, cykler. En så dagligdags ting som en returbillet København-Hillerød kunne rumme nedslaget fra Holocaust i Danmark, hvis den var fra 2. oktober 1943 og købt af en jøde på flugt. Titlen Fra pistol til pedalbil skal angive spændvidden fra det uvante, men dødsensalvorlige redskab og til den i grunden ubrugelige ‘pedalbil’ (cykelbil), hvis vigtigste funktion nok var at holde drømmen om bilismen i live. Men begge dele – og genstandene imellem dem - bidrager til signalementet af danskernes åndelige beredskab i disse år. For genstande får deres betydning fra de mennesker, der skaber, bruger og gemmer dem som erindring. Vores udvalgte 75 genstande er nogle, vi har mødt som medarbejdere ved Friheds-
bog3149-Fra-pistol-til-pedalbil.indd 7
museet eller i øvrigt som historikere med krigen og besættelsen som speciale. For os er historiske ‘genstande’ er ikke kun dem, der kan ligge i en museumsmontre. De kan også findes i gadebilledet som skulpturer eller mindeplader eller ude i verden som de typer af krigsfly, danskerne så over deres hoveder. Fotografier møder man mest reproduceret i bøger eller på nettet. Men de stammer tilbage fra celluiden med den lysfølsomme emulsion, kan være fysisk retoucherede, være båret i en lomme, indsat i en scrapbog eller solgt på gaden som halvt illegale billedserier. Fotos kan også ses som genstande. Bogen kan læses kronologisk, da genstandene præsenteres nogenlunde i den rækkefølge, de spillede en rolle, men den kan også læses på kryds og tværs efter indskydelse eller behag. De sidste afsnit forudsætter ikke, at de første er læst. Den kan også læses på tværs af generationer som en egentlig samtalebog – en måde at videregive historien om fortiden til yngre generationer. Bogen er uden noter, men en litteraturvejledning til sidst i bogen nævner de vigtigste opslagsværker og sites, vi har brugt, og de bøger, der er nævnt i vores tekst. Vi er i den forbindelse vore kolleger taknemmelige for det enorme arbejde, der er lagt i at udforske, beskrive og formidle besættelsen og takker ikke mindst Henrik Skov Kristen-
7
29-09-2015 08:41:38
sen, Peter Birkelund og Søren Rasmussen, der har villet kommentere manuskriptet eller dele af det. En særlig tak til redaktør Keld Lund Jensen for redaktionsarbejde og for at have taget initiativ til bogen, og til seniorforsker ved Frihedsmuseet, Henrik Lundbak, for kritiske kommentarer og uundværlig hjælp med bogens illustrationer. Esben Kjeldbæk Jakob Sørensen
8
bog3149-Fra-pistol-til-pedalbil.indd 8
29-09-2015 08:41:38
Mørklægningsgardin ophænges.
MØRKLÆGNING Noget af det som alle, der oplevede besættelsen, husker kollektivt, er det mørke,
som lagde sig over landet. Det var bogstaveligt talt de fem mørke år. Hvor mennesket ellers støt og roligt har oplyst flere og flere områder gennem historien - værelser, huse, bygninger, gader og køretøjer – så gik det stik modsat under besættelsen. Lys i mørket var blevet en trussel mod sikkerheden, ikke en hjælp. Den 9. april 1940 blev der indført krav om mørklægning på tysk foranledning, således at allierede fly ikke kunne navigere ved hjælp af de oplyste byer. Dette tiltag afspejler noget nyt og moderne ved Anden Verdenskrig, nemlig truslen fra luften. Selvom der var jager-
bog3149-Fra-pistol-til-pedalbil.indd 41
41
29-09-2015 08:42:06
og bombefly under Første Verdenskrig, var de så primitive og let bevæbnede, at de ikke udgjorde en trussel mod civile. Men det var anderledes nu, hvor stadig større bombefly kunne fremføre stadig større bombelaster. I mellemkrigstiden var der ligefrem flere, der regnede med, at en kommende storkrig kunne afgøres fra luften. I Danmark fik man en forsmag på, hvad der måske var i vente, da en britisk maskine ved en fejl smed bomber over Esbjerg den 4. september 1939, og en kvinde blev dræbt. Nyheden var et chok for danskerne, og da man 9. april indførte kravet om mørklægning, blev det taget alvorligt. Selve anmodningen om mørklægning nåede befolkningen gennem pressen, her et eksempel fra Viborg:
c) Al brug af Haandlamper, Lommelygter o.l. er forbudt, hvor Lyset kan være synligt fra Luften. § 3. Intet Køretøj maa benyttes efter Mørkets Frembrud, med mindre alle lygter er afskærmet (blændet). Overtrædelser straffes med Bøder eller Hæfte.”
I den lyse sommernat kunne man stadig navigere rundt i byen uden større vanskelighed, men i det mørke vinterhalvår var det forbundet med betydelige udfordringer at bevæge sig rundt i byen mellem solnedgang og solopgang, som var det tidspunkt, mørklægningen omfattede. Derfor blev kantsten og trappesten malet hvide, så de var lettere at se, og mange bar et hvidt armbånd eller
“Bekendtgørelse fra Politiet. Da der er beordret Mørklægning, udstedes følgende Bekendtgørelse:
42
§ 1. Mørklægning iværksættes straks. § 2. Under Mørklægningen iværksættes følgende Foranstaltninger: a) Al udendørs Belysning skal slukkes fuldstændig. Enhver Form for privat udendørs Belysning, saasom Lysskilte, Facadebelysning, belyste Urskiver og Husnumre o.l. forbudt. b) Hvor der anvendes kunstigt Lys, skal alle Vinduer, Tagvinduer, Glastage, Luger o.l. Aabninger samt Døre og Porte være tildækket eller Lyskilder afdækket, saadan at intet Lys er synligt udefra.
bog3149-Fra-pistol-til-pedalbil.indd 42
Kantsten males hvide, så de lettere kan ses i mørke.
29-09-2015 08:42:07
Det mørklagte København med minimal gadebelysning. et hvidt bånd om hatten for at blive mere synlige. For modstandsfolkene kunne det næsten ikke være bedre, den mørklagte by gav uanede muligheder for at bevæge sig uset rundt og samme fordel kunne kriminelle benytte sig af – og derfor blev straffen forøget, hvis forbrydelsen var begået, mens der var spærretid. Selve mørklægningsgardinet kunne laves af alle former for materialer, hvis man ikke lige havde et rigtigt gardin af slagsen. I den officielle opfordring foreslås det, at
‘gardinet’ laves af “af sort Papir, sort Tøj, Pap, Træ- eller Finerplader, i det hele taget alt Materiale, som ikke er gennemsigteligt. I Mangel af dette kan man anvende tykke Tæpper, Overfrakker, Aviser m.m.”. For danskerne blev mørklægningsgardinet en rutinemæssig, daglig erindring om tingens tilstand og Danmarks besættelse – og ved befrielsen var det at fjerne gardinerne igen noget af det første, danskerne gjorde.. Danmark blev i det store hele forskånet for den moderne luftkrigs rædsler, og kun i glimt så man, hvad de nye, moderne bombefly kunne præstere af lidelse og ødelæggelse. Der blev kastet omkring 25.000 bomber over Danmark under krigen, og selvom dette tal lyder voldsomt, så svarer den samlede bombelast på omkring 1250 tons til ca. 25-30 procent af, hvad de allierede kastede ud over Tyskland i krigens sidste tid. Om dagen. Det var ikke mørklægningsgardinernes effekt, der medvirkede til dette, men i stedet, at Danmark i allierede øjne blev set som et venligtsindet land, som man i vid udstrækning ønskede at skåne. 4. maj om aftenen var den første handling efter nyheden om den tyske overgivelse med virkning fra den efterfølgende morgen ofte at flå mørklægningsgardinerne ned, ødelægge dem, brænde dem i bål på gaderne. Symbolsk blev den lyse maj-aften endnu lysere i skæret af flammerne, i hvert fald hvis man læser erindringerne fra befrielsen – det er underligt nok straks mere vanskeligt at finde fotos af disse bål.
43
bog3149-Fra-pistol-til-pedalbil.indd 43
29-09-2015 08:42:08
Danske nazister ved Den lille Hornblæser den 17. november 1940.
DEN LILLE HORNBLÆSER De danske nazister spillede en marginal rolle politisk før besættelsen – og måske
44
overraskende nok også en marginal rolle under. Det var ellers ikke, fordi tyskerne ikke gerne samarbejdede med lokale nazistpartier i de besatte lande – bare se Vidkun Quisling i Norge – men samarbejdspolitikken og prioriteringen af denne i Danmark hindrede de danske nazister i DNSAP i at komme til magten. De forsøgte ellers det bedste, de havde lært. Tanken var at destabilisere samfundet mest muligt, i hvert fald nok til, at tyskerne ville feje samarbejdsregeringen af banen og installere et styre, der kunne levere ro og orden i form af den danske nazifører Frits Clausen og han lille parti. Det hele skulle ske ved en mindeappel for de danske faldne ved kampene 9. april ved statuen Den lille Hornblæser på Rådhuspladsen i København. Dette skulle fremmane uro og ballade, og i “ly af de tyske bajonetter” skulle nazisterne så tage magten.
bog3149-Fra-pistol-til-pedalbil.indd 44
29-09-2015 08:42:09
Politiet holder demonstranterne tilbage. Bemærk de knyttede næver – de kommunistiske spaniensfrivilliges hilsen. Statuen fra 1899 er rejst til minde om de Slesviske Krige, og her samledes de danske nazister. Men endnu inden demonstrationens start blev det klart for Frits Clausen og DNSAP, at man fra Berlin slet ikke ønskede en nazistisk magtovertagelse i Danmark. De flere tusinde tilrejsende nazister blev således ikke deltagere i en revolte, men i stedet i en mindre demonstration, der endte med at udstille de danske nazisters ringe indflydelse og udgrænsede placering i samfundslivet. Dagen startede med et stormøde, hvor nazisterne havde ladet hånt om uniformeringsforbuddet, og fra Forum gik det med march mod Rådhuspladsen. Københavnerne havde taget opstilling, og der blev råbt og skældt gennem hele ruten. Det fortsatte ved Den lille Hornblæser, hvor politiet måtte lægge sig imellem og beskytte
bog3149-Fra-pistol-til-pedalbil.indd 45
de danske nazister, der efterfølgende nærmest var jaget vildt i gaderne, der støder op til Rådhuspladsen. Det var det tætteste, de kom til magten under besættelsen. På billederne fra Den lille Hornblæser kan man tydeligt se de vrede og ophidsede københavnere, og hvordan politiet er på hårdt arbejde med at holde dem tilbage. På flere af billederne kan man se en gruppe med en knyttet næve i strakt arm – de spaniensfrivilliges hilsen. Ikke alle kommunister fulgte parolen fra Moskva om samarbejde mellem Tyskland og Sovjet, den såkaldte Stalin-Ribbentrop-pagt. Den kommunistiske forfatter Hans Scherfig har beskrevet episoden ved Den lille Hornblæser i det satiriske værk Frydenholm
45
29-09-2015 08:42:10
DNSAP’s mindeappel for de faldne fra 9. april 1940 i Forum. fra 1962. Her er den lokale og noget mindrebemidlede nazist Bukse-Marius og en nazistisk landmand Niels Madsen taget fra landet ind til byen for at deltage i marchen. Bukse-Marius i uniform og uden civilt tøj.
46
“Partiføreren blev ramt af et æbleskrog på kinden, men fortrak ikke en mine. Og med dette eksempel på ro og selvbeherskelse for øje fortsatte hans mænd minde-marchen dækket af politi, hvis pligt det var at passe på, at de marcherende ikke blev revet i stykker af hovedstadens befolkning. Der gik de. Bukse-Marius i sine fine støvler, lang og foroverbøjet med våde øjne og våd næse, mumlende bønner og dukkende bag betjentene. Og Niels Madsen i sin gode lange civile overfrakke, vagtsom og lurende, den
bog3149-Fra-pistol-til-pedalbil.indd 46
forsigtige bonde, vant til at hytte sig. Han skulle nok slippe uskadt fra minde-appellen. […] Bukse-Marius søgte forgæves efter Niels Madsen i trængslen. Han råbte højt efter ham, men Niels Madsen dukkede sig og gjorde sig lille. Han havde taget parti-emblemet af sin overfrakke og puttet det i lommen, og han var nu som en enfoldig mand fra landet, der var kommet ind i hovedstadens tummel og ikke ved hvad der foregår. – Hvad er der på færde? spurgte han nogle unge mennesker. – Det er nazisterne, som skal have nogen på huden! svarede de. – Uha, er det nazisterne? sagde Niels Madsen – Lad mig komme væk fra dem!”
29-09-2015 08:42:12
Tysk kul losset i dansk havn. Det er et propaganda-foto, hvis originale tekst fortæller, at Tyskland erstatter de engelske kul og til en lavere pris.
TØRV I den glinsende overflade på et stykke rigtigt kul kan man være heldig at ane sporene af forhistoriske planter. I en meget forenklet udlægning bliver planter, hvis nedbrydning bremses af iltmangel, til tørv. Tørven bliver til brunkul, der bliver til stenkul, der bliver til olie.
Ved besættelsen var Danmark endnu ikke en oliebaseret økonomi. Olien dækkede kun 7% af brændslet, men Tyskland gik med til at levere det nødvendige minimum til industriens dieselmotorer og til fiskekutterne, så fiskeriets store leverancer til det tyske marked kunne fortsætte. Det var kullet, der drev hjulene rundt i Danmark, og det kom fra England. Men
bog3149-Fra-pistol-til-pedalbil.indd 65
også her var Tyskland villig til at levere et minimum, så at leverancerne fra landbrug og industri i Danmark blev opretholdt. I alt var der i 1939 blevet importeret 7,5 millioner tons kul, koks og olie. Det var i 1944 faldet til 3,4 millioner tons, der alt sammen kom fra Tyskland. Faldet måtte man udligne ved at spare og ved at gå tilbage til de mere primitive for-
65
29-09-2015 08:42:26
Tørveskæring ved Horneby Fælled. Arbejderne har ikke meget fedt på kroppen.
mer, som allerede fandtes i Danmark: tørv og brunkul.
66
Ligesom når heste erstattede biler, skete der en de-modernisering, hvor menneskelige muskler måtte udligne tilbageskridtet. Og det lykkedes. Ved midten af besættelsen arbejdede omkring 70.000 mænd og kvinder i tørvemoserne med at skære, samle og stakke tørv. Forbrugerne måtte lære at omgås skæretørv, æltetørv (som indeholdt en del vand) og pressetørv, som var de bedste. I tørveskær og i brunkulslejerne i Jylland opstod hele små samfund, hvor både familiefædre, enlige arbejdsløse og folk på flugt kunne finde en tilværelse. Arbejdet var hårdt, indkvarteringen primitiv, men lønnen kunne være god. Der var pokerspil om penge, druk og få besøg af skattevæsenet.
bog3149-Fra-pistol-til-pedalbil.indd 66
Nogle illegale søgte tilflugt i tørvemoser eller brunkulslejer. Efter krigen fandt man nazister, som havde søgt skjul de samme steder. Men omregnet i brændselsværdi kunne tørv og brunkul tilsammen kompensere for de manglende kul – indtil den tyske økonomi brød sammen i begyndelsen af 1945, og kullene forsvandt. Kullene var forbeholdt de store industrier og de 108 lokale gasværker. Hver by havde sit gasværk, hvor kullene blev opvarmet i store retorter og afgav gas til husholdningerne. Restproduktet, kullenes fattige fætter koks, blev anvendt til opvarmning af kakkelovne og centralfyr. Endnu i 1960’erne blev parcelhuses centralfyr opvarmet med disse lette, porøse klumper med deres ru overflade, matte
29-09-2015 08:42:27
“koksgrå” farve og svage lugt af gas. De kom i store sække, båret ned eller op af svedende mænd med læderlapper over ryg og nakke. Men så tog olien og senere fjernvarmen over. Erindringer taler meget om erstatningsvarernes udseende, lugt og dårlige kvalitet. Vandholdig tørv dannede for eksempel løbesod, der gennemtrængte skorstenen og krævede afhugning af pudset med ny opmuring. Brunkullets bitre kemikalielugt kunne man opleve helt frem til 1989 i det daværende DDR. På den ene side er det et vidnesbyrd om danskernes beskyttede tilværelse, at en trods alt begrænset nedgang i levefod står så stærkt i erindringen. På den anden side står kulden, rationeringerne og alle de praktiske besværligheder nok i virkeligheden så stærkt, fordi de er forbundet med en overliggende frygt og usikkerhed. At krigen endte lykkeligt for Danmark, havde man ingen mulighed for at vide. Derfor løber dagligdag og krig sammen i erindringen, så det nære kunne blive truende. Men sådan kunne det også være under selve besættelsen. Kaj Nielsen var kurer for sabotagelederen Eigil Larsen. Han beretter om et møde: “Engang nede i Ågade sidder vi med vores papirer, og folkene, som havde lejligheden, var på arbejde begge to, så vi var helt alene. Pludselig banker det på døren. Eigil kigger på mig: har du haft nogen efter dig? Næ, sagde jeg – og du? Og det bankede igen. Så siger Eigil; det er s’gu mærkeligt, for normalt ved de, at der er ingen hjemme her. Pludselig begyndte det at ramle og skramle på døren ud til opgangen – det var altså
Vandvarmeren fik ikke meget forsyning fra gasværket, så bad blev en sjældenhed. I stedet opbevarede man tørvebriketter (‘pressetørv’) i badeværelset. i stuen – og så siger Eigil: hvad fanden er det? Og det ramlede og skramlede, og vi trak jo pistolerne. Så siger Eigil: nu passer du køkkendøren, så passer jeg denneher. Vi troede faktisk, at der var nogen, der var ved at brække døren ned. Så da der er gået et stykke tid, så holdt det op, der blev fuldstændig stille. Så sad vi en halv times tid og ventede og skævede ud gennem gardinet. Så siger Eigil: ja, vi kan jo ikke sidde her og glo. Du dækker mig, så lukker jeg s’gu døren op. Så lukker han døren op, og så vælter der tre sække koks ind.”
67
bog3149-Fra-pistol-til-pedalbil.indd 67
29-09-2015 08:42:28