Intensivsygepleje by Nyt Nordisk Forlag

Intensivsygepleje redaktion: Birte Baktoft & Lise Wolder med bidrag af: Matilde Jo Allingstrup, Christine Bagger, Naveed Baig, Birte Baktoft, Anette Bjerregaard, Pia Dreyer, Ingrid Egerod, Charlotte Hindsgavl, Hanne Irene Jensen, Maria Kristiansen, Karin Kaasby, Anne Langvad, Margrethe Lomholt, Anne Højager Nielsen, Lisa Seest Nielsen, Carsten Michel Pedersen, René Richard, Mette Rosendahl-Nielsen, Anne Skafte, Helle Svenningsen, Dorthe Sørensen, Susan Feldborg Vahl, Anne Sophie Ågård.

nyt nordisk forlag arnold busck · dansk sygeplejeråd

Intensivsygepleje 1. udgave © Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2016

Redaktion: Birte Baktoft & Lise Wolder Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal Layout: Carl-H. K. Zakrisson/Polytype Sats og tryk: Akaprint a/s, Aarhus Tegninger: Birgitte Lerche/Lerches Tegnestue Forsideillustration: Berit Othman: ”Diversitet/Imago” (www.berit-othman.dk) Skrift: Swift/Kievit Papir: Profimat 90 g ISBN: 978-87-17-04395-4 Printed in Denmark 2016 Mangfoldiggørelse af indholdet af denne bog eller dele deraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående aftale med forlaget. Dette forbud omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilning, elektronisk lagring m.m. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S Pilestræde 52, 3 1112 København K nnf@nytnordiskforlag.dk • www.nytnordiskforlag.dk

Oversigt Om forfatterne 13 Forord 17 1 Komfort: at skabe velvære for intensivpatienten 19 2 Den langtidsindlagte kritisk syge patient 33 3 Noninvasiv ventilation til patienten med akut respirationssvigt 46 4 Sedation, smerter og søvn 57 5 Delirium hos kritisk syge patienter 69 6 Endotrakeal sugning af den voksne intuberede patient 81 7 Ernæring og metabolisme hos intensivpatienten 92 8 Tidlig mobilisering af intensivpatienten 101 9 Tidlig indsats med henblik på rehabilitering af patienten på intensivafdeling 112 10 Pårørende i intensivafdelinger 121 11 Pårørendes tilstedeværelse i akutte og kritiske situationer 131 12 Børn og unge som pårørende på en intensivafdeling 139 13 Intensivsygepleje for muslimske patienter 150 14 Dagbøger til intensivpatienter 159 15 Kommunikation med intensivpatienter og pårørende 171 16 Ophør af livsforlængende behandling 181 17 Opfølgning efter udskrivelse fra intensivafdelingen 193 18 Opsporing af kritisk sygdom 202 19 Håndtering af medicinsk teknisk udstyr – viden, færdighed og kompetence 212 Register 219

Indhold Om forfatterne 13 Forord 17 1. Komfort: at skabe velvære for intensivpatienten 19 Mette Rosendahl-Nielsen Indledning 19 Balance mellem målet om overlevelse og målet om lindring 20 Komfort 21 Lidelse, smerte og ubehag relateret til sygdom, pleje og behandling 22 At stå det igennem 24 Den kritisk syge patients oplevelse af lidelse, smerte og ubehag 26 Sygeplejehandlinger til at lindre lidelse, smerte og ubehag 28 Træthed 28 Søvnforstyrrelser 29 Tørst 29 Lufthunger 29 Smerter 30 Uro og angst 30 Afrunding 30 Referencer 31 2. Den langtidsindlagte kritisk syge patient 33 Christine Bagger og Susan Feldborg Vahl Indledning 33 LIP-konceptet 34 Døgnrytmeplan 34 Patientens psykiske status 35 Kommunikation og patientens velvære 36 Respiratoraftrapning 39

Mobilisering og træning 40 Inddragelse af pårørende 41 Justering i døgnrytmeplan og fremadrettet strategi 42 Dato og tid for næste møde 42 Planlægning af overflytning af patienten 42 Støtte til det tværfaglige team 43 Afrunding 43 Referencer 44 3. Noninvasiv ventilation til patienten med akut respirationssvigt 46 Dorthe Sørensen Indledning 46 Formålet med NIV 47 Patientselektion 47 NIV ved eksacerbation i KOL 48 Komplikationer ved NIV-behandling 49 Masken 49 Maskevalg 49 Masketilpasning 50 Patient-respirator/BiPAP synkroni 51 Ventilationen 52 Patientens velvære under NIV 53 Samarbejdet mellem patient og den sundhedsprofessionelle 54 Afrunding 55 Referencer 55 4. Sedation, smerter og søvn 57 Ingrid Egerod Indledning 57 Indlæggelse på intensivafsnit 58 Respiratorens følgesvend 58

Indhold

Indikationer for sedering 59 Monitorering af sedationsniveau 60 Sedationspauser og daglig vækning 61 Analgosedation 61 Et paradigmeskift 62 Sedationspraksis 62 Smerter og sedation 64 Multimodal analgesi 64 Protokolleret smertebehandling 64 Procedurerelaterede smerter 65 Søvn og sedation 65 Afrunding 66 Referencer 66 5. Delirium hos kritisk syge patienter 69 Helle Svenningsen Indledning 69 Definition på delirium 69 Undertyper af delirium 70 Risikofaktorer 72 Bevidsthedsvurdering 73 Screeningsredskaber 73 Forebyggelse og sygepleje 75 Ro 75 Søvn 75 Smerter 76 Mobilisering og aktivering 76 Kommunikation 76 Abstinenssymptomer 77 Medicinering 78 Følger af og efter delirium 78 Afrunding 79 Referencer 79 6. Endotrakeal sugning af den voksne intuberede patient 81 Carsten Michel Pedersen og Helle Svenningsen Indledning 81 Respirationssystemets anatomi og fysiologi 82 Komplikationer forbundet med endotrakeal sugning 83

Infektioner og kontaminering af luftvejene 83 Atelektaser 83 Hypoksi 84 Kredsløbspåvirkning 84 Ændring i interkranielt tryk 84 Læsion af trakealslimhinde 84 Indikationer og procedure i forbindelse med endotrakeal sugning 84 Efter behov versus rutinemæssigt 84 Forberedelse af patienten 85 Brug af engangshandsker 85 Præoxygenering 86 Sugekateterets størrelse 86 Åbent versus lukket sugesystem 87 Sugestyrke 87 Indføring af sugekatetere 88 Kontinuerligt eller intermitterende sug 88 Anvendelse af NaCl 88 Hyperinflation 89 Afrunding 89 Referencer 89 7. Ernæring og metabolisme hos intensivpatienten 92 Matilde Jo Allingstrup Indledning 92 Stressmetabolisme hos intensivpatienten 93 Det metaboliske respons 93 Proteinmetabolisme 93 Glukosemetabolisme 93 Lipidmetabolisme 94 Det hormonelle respons 94 Praktisk ernæringsterapi 94 Fastlæggelse af energibehov 94 Fastlæggelse af proteinbehov 95 Enteral ernæring 95 Parenteral ernæring 95 Opstart, daglig monitorering og opfølgning på ernæringsterapi 96 Refeeding syndrom 96 Blodsukkerkontrol 97 Vitaminer, mineraler og antioxidanter 97

Indhold

Immunonutrition 98 Afrunding 98 Referencer 98 8. Tidlig mobilisering af intensivpatienten 101 Anne Skafte og Anne Langvad Indledning 101 Patofysiologi og ICU acquired weakness 102 Strategier i forhold til at forebygge og behandle ICU acquired weakness 102 Træning og mobilisering 102 Effekt af mobilisering 103 Sikkerhed ved mobilisering 103 Udfordringer og overvejelser i forhold til mobilisering af patienten 104 Det tværfaglige samarbejde omkring mobilisering 104 Eksempel på et mobiliseringsprogram 105 Præsentation af konkrete øvelser 107 Quadriceps-øvelse 107 Balanceøvelser på sengekant 108 Stå på gulv 109 At gå 109 Udskrivelse/overflytning til andet afsnit 109 Afrunding 110 Referencer 110 9. Tidlig indsats med henblik på rehabilitering af patienten på intensivafdeling 112 René Richard Indledning 112 Definition af rehabilitering 112 Formålet med rehabilitering 113 Intensivpatienten 114 Immobilitet 114 Tidlig mobilisering 114 Tværfagligt samarbejde i forhold til tidlig mobilisering og rehabilitering 116 Musik som metode i rehabilitering 118 Afrunding 118 Referencer 119

10. Pårørende i intensivafdelinger 121 Anne Sophie Ågård Indledning 121 Pårørende spiller en vigtig rolle 122 Pårørende og lovgivningen 122 Pårørendes oplevelser og behov i intensivafdelingen 123 Uvisheden som et vilkår 123 Behov for information 124 Behov for at være hos patienten 125 Behov for at blive inddraget 127 Pårørendes rolle efter udskrivelsen 128 Afrunding 128 Referencer 128 11. Pårørendes tilstedeværelse i akutte og kritiske situationer 131 Margrethe Lomholt og Birte Baktoft Indledning 131 Begrebsafklaring 132 Pårørende 132 Akut og kritisk sygdom 132 Rammer og vilkår i akutte situationer 132 Personalets perspektiv 133 Patientens perspektiv 134 Pårørendes perspektiv 134 Voksne pårørende til voksne patienter 134 Forældre til børn 135 Samtykke til behandling, tavshedspligt og etiske udfordringer 135 Lovgivning 135 Sygeplejeetiske retningslinjer 136 Anbefalinger 136 Afrunding 137 Referencer 137 12. Børn og unge som pårørende på en intensivafdeling 139 Charlotte Hindsgavl Indledning 139 Konsekvenser for børn og unge, hvis pårørende er indlagt på intensivafdeling 140

Indhold

Børn og unges reaktioner på kritisk sygdom hos en nær pårørende 140 Børn og unges besøg i en intensivafdeling 142 Holdninger til børns besøg på intensivafdelinger 142 Etiske dilemmaer 142 Børns oplevelser i forbindelse med besøg på en intensivafdeling 144 Sygeplejemæssige tiltag i forbindelse med børn som pårørende på intensivafsnit 145 Omsorg ved dødsfald 146 Mindreårige børn (< 5 år) 146 Større børn (> 5 år) 147 Handlinger 147 Afrunding 148 Referencer 148 13. Intensivsygepleje for muslimske patienter 150 Naveed Baig og Maria Kristiansen Indledning 150 Sygdomsforståelsen i Islam 151 Imamfunktionen 152 Bøn og andre ritualer 153 Bøn og koranrecitation – en almindelig praksis på sygehusene 153 Kost og Islam 154 Sociale netværk 154 Smertelindring og behandlingstop 155 Religiøse ritualer ved dødslejet 155 Afrunding 157 Referencer 157 14. Dagbøger til intensivpatienter 159 Ingrid Egerod Indledning 159 Dagbøger og opfølgning 160 En føljeton, et brev eller en gæstebog 160 Temporale forskydninger mellem afsender og modtager 161 Temporale faser i opfølgningsprogrammer 161 Dagbøger som frivillig praksis 161

Dagbøger eller journaler 161 Konstruktion af sygdomsnarrativet 162 Betydning og effekt af dagbøger 162 Intensivdagbøgers historik 163 Frigørelse og fællesskab 163 Dialogsygepleje og ligeværdighed 163 Åbne og lukkede plejeplaner 163 Dagbøger og opfølgning i Norden 164 Dagbøger i Norge 164 Dagbøger i Sverige 165 Dagbøger i Danmark 166 Sammenligning af dagbøger og opfølgning i Norden 166 International rehabilitering og opfølgning 167 Afrunding 168 Referencer 168 15. Kommunikation med intensivpatienter og pårørende 171 Karin Kaasby Indledning 171 Intensivmiljøets betydning for evnen til at kommunikere 172 Patientens autonomi 173 Den interrelationelle kommunikation 173 Kommunikationen mellem patient og pårørende 173 Kommunikationen mellem patient og sygeplejerske 175 Kommunikationsmetoder 176 Patientens anvendelse af nonverbal kommunikation 176 Sygeplejerskens anvendelse af kommunikationsmetoder 176 Kommunikationstræning 177 Andre kommunikationsredskaber 177 Barrierer og facilitatorer for god kommunikation 178 Den omsorgsfulde kommunikation 178 Afrunding 179 Referencer 179

Indhold

16. Ophør af livsforlængende behandling 181 Hanne Irene Jensen og Lisa Seest Nielsen Indledning 181 Beslutningstagning om behandlingsniveau 181 Patienten 182 Pårørende 182 Sygeplejersker 182 Læger 183 Samarbejde om beslutningstagning 183 Kommunikation med patient og pårørende om behandlingsniveau 183 Etik og lovgivning 184 Etik 184 Lovgivning 184 Livstestamenter 186 Behandlingsophør 186 Lindring ved behandlingsophør 186 Ophør af terapi 187 Dialyse 187 Ernæring og væske 187 Respiratorbehandling 187 Muskelrelaksantia 187 Afsluttende overvejelser i slutfasen 188 De fysiske rammer på intensivafdelingen 188 Udskrivelse til sengeafdeling eller hospice 188 Udskrivelse til eget hjem 188 Afrunding 190 Referencer 190 17. Opfølgning efter udskrivelse fra intensivafdelingen 193 Anette Bjerregaard og Pia Dreyer Indledning 193 Patienternes problemstillinger efter indlæggelse på en intensivafdeling 194 Overflytning til sengeafdeling 194 Udskrivelse til eget hjem 195 Eksempler på opfølgningstiltag 195 Follow-up clinics 195 Opfølgning i en skandinavisk kontekst 196 Effekten af en follow-up clinic 197

Information 197 Patientstøttegrupper 199 Afrunding 200 Referencer 200 18. Opsporing af kritisk sygdom 202 Anne Højager Nielsen Indledning 202 Scoresystemer til erkendelse af kritisk sygdom 203 Singleparametersystemer 203 Multiparametersystemer 204 Rettidig reaktion på akut opstået kritisk sygdom 206 Critical care outreach 206 Medical emergency teams 207 Mobile akutteam i Danmark 207 Organisering af mobil akutteamvirksomheden 208 Undervisning og vidensdeling 208 Fastholdelse af forandring 209 Afrunding 210 Referencer 210 19. Håndtering af medicinsk teknisk udstyr – viden, færdighed og kompetence 212 Anne Langvad og Mette Rosendahl Indledning 212 Medicinsk teknisk udstyr 213 Definition og anvendelse af højrisikoudstyr 213 Lovgivning i relation til medicinsk teknisk udstyr 214 Krav til intensivsygeplejerskens viden, færdigheder og kompetencer 214 Patientens perspektiv på medicinsk teknologisk udstyr 216 Krav til intensivafdelingens læringsmiljø 216 Afrunding 217 Referencer 218 Register 219

Om forfatterne Matilde Jo Allingstrup

Pia Dreyer

Matilde Jo Allingstrup (f. 1981). Cand.scient. i klinisk ernæring, ph.d.-studerende. Ansat som ph.d.studerende, Intensiv Terapiklinik 4131, Rigshospitalet.

Pia Dreyer (f. 1963). Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. Ansat som klinisk sygeplejespecialist, Operation og Intensiv Syd, Aarhus Universitetshospital, samt lektor, Sektion for Sygepleje, Aarhus Universitet.

Christine Bagger Christine Bagger (1955-2016). Sygeplejerske, cand.pæd.pæd. Forhenværende udviklingssygeplejerske, kvalitetskoordinator og patientsikkerhedsansvarlig, Intensivafdelingen, Odense Universitetshospital.

Ingrid Egerod

Naveed Baig

Charlotte Hindsgavl

Naveed Baig (f. 1975). MA i sjælesorg. Imam og koordinator for Etnisk Ressourceteam, Rigshos pitalet.

Charlotte Hindsgavl (f. 1962). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje. Ansat som intensivsygeplejerske og klinisk vejleder, Intensivt Afsnit R, Aalborg Universitetshospital.

Ingrid Egerod (f. 1954). Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. Ansat som professor i klinisk sygepleje, Københavns Universitet, Institut for Klinisk Medicin samt Rigshospitalet, Neuroanæstesiologisk Klinik.

Birte Baktoft Birte Baktoft (f. 1951). Sygeplejerske, SD, specialuddannelse i intensivsygepleje. Tidligere ansat som kvalitets- og udviklingssygeplejerske, Regionhospitalet Randers. Nu freelanceforfatter og konsulent for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Hanne Irene Jensen

Anette Bjerregaard

Maria Kristiansen

Anette Bjerregaard (f. 1981). Sygeplejerske, cand. cur. Ansat som adjunkt, VIA University College.

Maria Kristiansen (f. 1978). Kandidat i Folkesundhedsvidenskab, ph.d. Ansat som lektor og forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Hanne Irene Jensen (f. 1960). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, cand.scient. san., ph.d. Ansat som lektor, Anæstesiologiske Afdelinger, Sygehus Lillebælt, og Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.

om forfatterne

Karin Kaasby

Carsten Michel Pedersen

Karin Kaasby (f. 1957). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, MLP. Ansat som klinisk sygeplejespecialist, Klinik Akut, Aalborg Universitetshospital.

Carsten Michel Pedersen (f. 1968). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensiv- og anæstesiologisk sygepleje, cand.cur. Ansat som klinisk sygeplejespecialist, Thoraxanæstesiologisk Afsnit, Rigshospitalet.

Anne Langvad Anne Langvad (f. 1962). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, master i klinisk sygepleje. Ansat som klinisk sygeplejespecialist, Thorax intensiv 4141, Thoraxanæstesiologisk klinik, Hjertecentret, Rigshospitalet.

René Richard

Margrethe Lomholt

Mette Rosendahl-Nielsen

Margrethe Lomholt (f. 1965). Sygeplejerske SD, master i uddannelse og læring. Ansat som klinisk afdelingssygeplejerske, Traumecentret, Rigshospitalet.

Mette Rosendahl-Nielsen (f. 1960). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, cand.cur. Ansat som klinisk sygeplejespecialist, Intensiv afdeling 4131, Rigshospitalet.

Anne Højager Nielsen

Anne Skafte

Anne Højager Nielsen (f. 1970). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, master i klinisk sygepleje. Ansat som intensivsygeplejerske og ph.d.-stud., ITA, Anæstesiologisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro.

Anne Skafte (f. 1961). Sygeplejerske, master i klinisk sygepleje. Ansat som klinisk sygeplejespecialist, Slagelse Sygehus, Intensivafsnit.

Lisa Seest Nielsen Lisa Seest Nielsen (f. 1963). Speciallæge i anæstesiologi, intensivist med den nordiske intensivuddannelse og den europæiske intensiveksamen. Ansat som overlæge på intensivafdeling, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt.

René Richard (f. 1967). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, SD, MKS. Ansat som afdelingssygeplejerske, Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering, Rigshospitalet.

Helle Svenningsen Helle Svenningsen (f. 1964). Intensivsygeplejerske, ph.d., master i klinisk sygepleje. Ansat som adjunkt, VIA University College, Aarhus N.

Dorthe Sørensen Dorthe Sørensen (1965). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, cand.pæd.pæd., ph.d. Ansat som pædagogisk koordinator og lektor ved sygeplejerskeuddannelsen VIA og leder ved Forskningscenter for Sundhedsfremme og Rehabilitering i VIA Sundhed.

om forfatterne

Susan Feldborg Vahl

Anne Sophie Ågård

Susan Feldborg Vahl (f. 1976). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, stud.cand. scient.san., Syddansk Universitet. Ansat som intensivsygeplejerske, Afdeling V, VITA Odense Universitetshospital.

Anne Sophie Ågård (f. 1962). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, cand.cur., ph.d. Ansat som klinisk sygeplejespecialist, Aarhus Universitetshospital, Operation og Intensiv Øst.

Forord I juni 1997 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en specialuddannelse i intensivsygepleje. Siden da har danske sygeplejersker haft mulighed for at opnå autorisation som intensivsygeplejersker ved at gennemgå den landsdækkende uddannelse, ”Specialuddannelse for sygeplejersker i intensivsygepleje”. Behandling og pleje af den kritisk syge patient har sit primære udspring i naturvidenskaben. Intensivsygeplejersker må derfor have et bredt kendskab til bl.a. anatomi, fysiologi, teknologi og behandlingsstrategier, og gennem årene har litteraturen på uddannelsen været præget af netop den naturvidenskabelige vinkel. Denne første danske bog om intensivsygepleje har til gengæld en overvejende humanistisk tilgang til specialet. Bogen er tænkt som et supplement til den omfattende naturvidenskabelige litteratur, der findes på området, og indholdet beskriver en sygepleje, der balancerer mellem natur- og humanvidenskab, og som sikrer en helhedsorienteret behandling og pleje til intensivpatienten og dennes pårørende. Bogen indledes med et kapitel om, hvorledes man sikrer intensivpatienten mest velvære og komfort i en afdeling, hvor behandlingen af den kritiske sygdom har den højeste prioritet. Kritisk syge patienter findes ikke udelukkende i intensivafdelinger, men af og til også i stamafdelingerne. Bogen indeholder derfor emner og tiltag, der bør sikre kritisk syge patienter en sufficient observation, pleje og behandling både før og efter et eventuelt ophold på en intensivafdeling, herunder tidlig opsporing af kritisk sygdom

og patienternes angst for manglende observation, når de overflyttes til stamafdelingen. Et ophold på en intensivafdeling vil byde på mange udfordringer af instrumentel karakter, som beskrives i bogen. Det gælder alle former for respirationsstøtte, herunder maskeventilation (NIV). Endotrakeal sugning, ernæring, smertebehandling, mobilisering af patienten og håndtering af medicinsk udstyr er andre eksempler på tiltag af mere naturvidenskabelig og instrumentel karakter i bogen. En del patienter tilbringer lang tid på en intensivafdeling, hvilket er beskrevet i kapitlet om LIP-konceptet. Kommunikation med intensivpatienten er ofte vanskeliggjort og kan føre til delirium og svære psykiske problemer for patienterne efter udskrivelsen. Hvordan dette afhjælpes, kan man læse om i kapitlet om dagbøger. Der sættes også fokus på en tidlig tværfaglig indsats, der er med til at sikre den kritisk syge patient et optimalt forløb. Undervejs i bogen vil etiske udfordringer og dilemmaer blive fremstillet. Det gælder bl.a. kapitlerne om, hvordan man tager hånd om pårørende, om børn som pårørende og om pårørendes tilstedeværelse i kritiske situationer. Det kan desuden komme på tale at afslutte behandlingen af den kritisk syge patient, hvilket kræver både etiske og faglige kompetencer. I samfundet og dermed også i sundhedsvæsenet ser vi et stigende antal muslimske patienter, hvorfor der er medtaget et kapitel om, hvorledes man håndterer de udfordringer, det kan medføre.

Forord

Endelig belyses udskrivelsen og tiden derefter, som kan være svær for både patient og pårørende. Bogen afsluttes med et kapitel om lovgivning i forhold til håndtering af medicinsk teknisk udstyr, som er en del af intensivsygeplejerskens arbejdsfelt. Forfatterpanelet består af danske forfattere med stor viden om og praktisk erfaring med intensivspecialet, og vi vil gerne rette en stor tak til alle for deres uvurderlige bidrag til bogen. Bogen henvender sig primært til intensivsygeplejersker, sygeplejersker under specialuddan-

nelse til intensivsygeplejerske samt sygeplejersker, der overvejer at lade sig uddanne hertil. Derudover vil bogen være meget anvendelig for studerende på de forskellige sundhedsuddannelser, ligesom andre faggrupper, der er i kontakt med kritisk syge patienter, vil have stor gavn af den. Vi ønsker alle en god læselyst! Lise Wolder & Birte Baktoft April 2016