NYVIDEN SYDDANSK UNIVERSITET
FEBRUAR 2017 · NR. 1
Idræt med mål og mening: Slut med “bare” at spille hockey Side 19
Læs også : Kineserne skal lære at håndtere gylle | Når scenen sættes til krig | Mysteriet om mikroplastik og bakterier | Lægers religion kan stå i vejen for organdonation | Præsidenten, folket og de pokkers rettigheder
Den nyeste viden til dine elever
Få inspiration til din undervisning SDU tilbyder dig og dine elever en række forskellige muligheder for at blive klogere på alt det, universitetet rummer.
sdu.dk/brobygning
Via SDU’s brobygningsvælger kan du hente ny viden, faglig inspiration og få meget mere at vide om forskning og uddannelser.
N R . 1 · F EB R U A R 2017
N YV I DEN
Indhold Kineserne skal lære at håndtere gylle Når scenen sættes til krig
side 4
side 8
Præsidenten, folket og de pokkers rettigheder
side 10
Mysteriet om mikroplastik og bakterier
side 14
Lægers religion kan stå i vejen for organdonation
side 16
Til kamp mod kedelige idrætstimer
side 19
Kinesere kæmper med gylle I Kina ligger mange af svineproduktionerne ved byerne, og det har store miljømæssige konsekvenser. Nu skal forsker fra SDU undervise kinesere i miljøteknologi. side 4
Organer og religion
Krænkelser på dagsordenen
Plast ender i havet
Lægers tro spiller ind på donationer
Menneskerettigheder er et magtfuldt
Forsker skal undersøge
side 16
sprog
konsekvenserne
side 10
side 14
NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Katrine Findsen (journalist), tlf. 6550 1865, kafi@sdu.dk, Jacob Stenz (journalist), tlf. 6550 7289, jaes@sdu.dk, Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, stich@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk Forside: Michael Yde Katballe. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 2, 2017: 14. februar kl. 12. Udkommer: 3. marts 2017. ISSN 1399-0772.
N Y V IDE N
4
FE B RUAR 2017 · NR. 1
N R . 1 · F EB R U A R 2017
N YV I DEN
Kinesere skal lære at håndtere gylle I Kina ligger mange af svineproduktionerne ved byerne, og det har store miljømæssige konsekvenser. Forsker fra SDU skal undervise kinesere i miljøteknologi
Verdens folkerigeste land har et voldsomt miljøproblem. Mange af
Gennem årene har han i flere omgange fungeret som konsulent
deres svinestalde, som kan indeholde tusindvis af dyr, ligger nem-
for lande, der gerne ville have input til, hvordan landmændene
lig ved byerne.
kan gøre deres dyreproduktion mere skånsom for miljøet.
Det betyder, at der slet ikke er tilstrækkeligt med marker, som
I år skal han i to omgange til Kina for at undervise en række
landmændene kan fordele husdyrgødningen på. I stedet hælder
masterstuderende i miljøteknologi. Tanken er, at nogle af dem
de store dele af gyllen i nærliggende floder. Resultatet er forure-
efterfølgende kan få job som miljøkonsulenter og vejlede landbru-
net drikkevand og forurenede floder.
get.
– Det stiller kineserne i en vanskelig situa-
Og der er brug for, at kineserne udstyres
tion. Umiddelbart ville man måske sige, at
med den nyeste viden.
de blot skulle flytte svinestaldene ud på
Det er nemlig blevet populært at have svi-
– Vi taler om et stort land med
landet. Men det er ikke så ligetil at flytte så store produktioner, fortæller Sven G. Sommer fra Institut for Kemi-, Bio- og Mil-
en dårlig infrastruktur.
Sven G. Sommer, professor
nekød mellem spisepindene. Faktisk slagtes og spises omkring halvdelen af verdens svin i Kina.
jøteknologi på SDU og tilføjer:
Forbruget er steget så hurtigt, at de kine-
– Så ville nogle måske pege på, at den
siske svinebønder har haft svært ved at
næstbedste løsning ville være, at land-
følge med.
mændene transporterede deres gylle ud på nogle marker i de
Deres manglende teknologi og knowhow har igennem årene
pågældende landdistrikter. Men i Kina tjener landmændene ikke
resulteret i flere kritiske historier.
ret meget, og vi taler om et stort land med en dårlig infrastruktur.
Blandt andet om de tungt belastede floder.
Hvis du skal køre din husdyrgødning 500 km væk, før du kommer til den mark, hvor du kan sprede din gylle, er det så dyrt, at de
Skandalen i Huangpu-floden
færreste kan gøre det.
Eksempelvis dukkede der i 2013 fortællinger op om, at 16.000
Sven G. Sommer er professor i miljøteknologi og regnes for en af
døde svin flød rundt i vandet på Huangpu-floden, som løber gen-
Danmarks mest vidende personer, når det handler om at skabe et
nem Shanghai og forsyner millionbyens indbyggere med næsten
miljøvenligt landbrug.
en fjerdedel af deres drikkevand. Angiveligt havde dyrene været
I Kina er byerne vokset sammen med landbruget, og det har store miljømæssige konsekvenser. Foto: Scanpix.
5
FE B RUAR 2017 · NR. 1
Scanpix
N Y V IDE N
syge – måske på grund af overfyldte svinestier – og var smidt i flo-
Men først drejer det sig om at lære dem at håndtere gyllen, så den
den.
forurener mindst muligt. Det handler blandt andet om at mini-
Det gør ikke presset på landmændene mindre, at deres politikere
mere fordampningen af ammoniak. Og om at reducere mængden
oprindeligt har et ønske om, at de skal øge svineproduktionen
af metangas.
yderligere.
– Noget kan være forholdsvis lavpraktisk som at have låg på en gyl-
Den ambition har regeringen imidlertid måttet drosle lidt ned på
lebeholder, så indholdet ikke fordamper op i luften. Af samme årsag
grund af de mange negative konsekvenser, og det sætter Sven G.
er det også en fordel at bruge slanger, når du skal fordele gyllen ud
Sommers kommende indsats i Kina i et ekstra perspektiv.
på markerne. Det kan også være en fordel at pløje gyllen ned i jor-
– Det er vigtigt, at kineserne selv anerkender, at de har et pro-
den med det samme, ligesom det er vigtigt at indrette sin produk-
blem. Det bliver ikke min rolle at presse bestemte løsninger ned
tion, så man spreder gyllen på den rigtige årstid, hvor afgrøden har
over dem, men derimod vil jeg gerne udstyre dem med en viden,
mest brug for gødningen, siger Sven G. Sommer og understreger, at
så de får en række muligheder at vælge imellem, siger han.
det naturligvis også handler om at dosere mængderne rigtigt. Han peger desuden på, at det vil være oplagt at tale med kine-
Kinesere skal lære at håndtere gylle
serne om biogas-anlæg og om, hvordan deres dyregødning kan
Helt overordnet vil Sven G. Sommer gerne have kineserne til at
skabe energi.
forstå, at de i fremtiden skal skabe bedre balance i forholdet mel-
– Det bliver et langt træk, men jeg håber at give de lokale fagfolk
lem hvor meget husdyrgødning, de producerer, og arealet af mar-
en indsigt, de kan arbejde videre med, siger forskeren.
ker, de har at fordele det på.
FAKTA
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
Forskeren Sven G. Sommer er professor i miljøteknologi på SDU. Han forsvarede i 2013 en doktorafhandling om pHværdiens påvirkning af fordampning af ammoniak i forhold til miljøet. Han var en af de første, som tilbage i 1980’erne gjorde opmærksom på, at landbrugets udledning af ammoniak fra gylle var et miljøproblem.
Foto: Michael Yde Katballe.
Han har hele sin forskerkarriere arbejdet for at skabe
6
viden og teknologier, der kan gøre husdyrproduktion miljøvenlig, og han har bidraget til, at dansk landbrug i dag er blandt verdens reneste. Han har tidligere været i Thailand og Vietnam for at undervise i miljøteknologi. Kontakt: sgs@kbm.sdu.dk
BLIV HELT SIKKER PÅ DIT DRØMMESTUDIE! Søg ind på SDU via test og få et sikkert studievalg
ÅBENT HUS
BACHELOR
KOLDING · ESBJERG · ODENSE SLAGELSE · SØNDERBORG
25. FEBRUAR
Læs mere om Åbent Hus på
SDU.DK/AABENTHUS Læs mere om testbaseret optag på
SDU.DK/OPTAG2017
N Y V IDE N
FE B RUAR 2017 · NR. 1
Når scenen sættes til krig Fiktionen er blevet en del af moderne krigsførelse. Nyt projekt på SDU udforsker sammensmeltningen af to forskellige verdener: den militære og den æstetiske Når soldater trænes til krig, foregår det i stigende grad i scenarier,
– I USA har militæret i flere år samarbejdet med Hollywood om
der er bygget op med hjælp fra folk i underholdningsindustrien:
at skabe omhyggeligt udformede virtuelle verdener, hvor fiktio-
Filmskabere, designere og spiludviklere.
nen ikke længere er et alternativ til den virkelige verden, men
8
N R . 1 · F EB R U A R 2017
N YV I DEN
Det amerikanske Institute for Creative Technologies er specialiseret i at opbygge træningsscenarier til soldater. Her afprøver en medarbejder en interaktiv simulator til soldater, som skulle udstationeres i Irak under krigen, der startede i 2003. Foto: Polfoto.
– De senere års mange krige, som udspil-
de en form at forestille sig krigen på i en
ler sig fjernt fra os, har fået forskere til
tid, hvor fiktionen er blevet et redskab
igen at interessere sig for krigen som
til at føre krig? spørger Anders Engberg-
fænomen. Op gennem historien har der
Pedersen.
været skiftende holdninger til at beskrive
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
og forstå krigens natur, og nu – hvor vi for første gang oplever, at fiktionen glider ind som en del af selve krigsapparatet – er der behov for at analysere og forstå denne udvikling, siger Anders Engberg-Pedersen. Han skal i forbindelse med projektet besøge det amerikanske Institute for Creative Technologies, som blandt andet har speFoto: Lars Svankjær.
cialiseret sig i at opbygge træningsscenarier til soldater. Scenarierne benytter sig af æstetiske virkemidler, som er velkendte på film og i computerspil. – Set i lyset af, at fiktionerne bliver en del af moderne krigsførelse, er det vigtigt at analysere, hvordan de er skruet sammen, og hvordan de får soldater til at erfare f.eks. forestille sig, at udviklingen betyder, at det bliver lettere at ty til militære virkemidler frem for diplomatiske? spørger
FAKTA
verden på en bestemt måde. Kan man
Anders Engberg-Pedersen Lektor Anders Engberg-Pedersen har modtaget 2,8 millioner
Anders Engberg-Pedersen.
kroner fra Carlsbergfondet til
fungerer som motor for at sætte virkelige
At militæret og kunstnere anvender
projektet ”The Aesthetics of
handlinger i gang. Det er en helt ny udvik-
samme kunstneriske virkemidler kan også
War”, som dels vil udforske de
ling, som udfordrer vores opfattelse af,
have betydning for den måde, kunstnere
senere års sammenfletning af
hvad krig er for en størrelse, siger Anders
udtrykker sig om krig.
krig og æstetik, dels vil skabe
Engberg-Pedersen.
– Påvirkningen går formentlig begge veje.
et internationalt netværk for
Han er lektor i litteratur på SDU og står i
Projektet vil derfor også dykke ned i nyere
forskere, der beskæftiger sig
de kommende tre år i spidsen for et pro-
dansk litteratur for at undersøge, hvordan
med dette emne. Netværket
jekt, der vil udforske denne sammensmelt-
skønlitterære forfattere har beskrevet de
skal have base i forskergruppen
ning mellem to forskellige verdener: den
krige i Irak og Afghanistan, som Danmark
”War and Culture” på SDU.
militære og den æstetiske.
har været involveret i. Hvordan finder
Kontakt: engberg@sdu.dk
9
N Y V IDE N
FE B RUAR 2017 · NR. 1
Præsidenten, folket og de pokkers rettigheder Over de seneste 50 år er menneskerettigheder blevet et magtfuldt politisk koncept. Men betydningen af begrebet er konstant til forhandling. Selv under præsident Trump
Kan man være modstander af menneskerettigheder?
Og artikel 21 i FN’s menneskerettighedserklæring har bragt en del
Ja, det er i hvert fald ikke alle magthavere, der har tilsluttet sig, at
autoritære regimer på glatis: ”Enhver har ret til at deltage i sit
”Alle mennesker er født frie og lige”.
lands styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter”.
Og det er heller ikke til alle tider blevet overholdt, at ”Ingen må
End ikke i vestlige demokratier er menneskerettigheder et kon-
underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende
stant og universelt begreb.
behandling eller straf”.
10
N R . 1 · F EB R U A R 2017
N YV I DEN
Præsident Trump har foreslået at dræbe terroristers familier og at genindføre torturmetoden simuleret drukning. Samtidig har han kritiseret sin forgænger for at krænke cubaneres menneskerettigheder. Foto: Scanpix.
Det fortæller ph.d. i historie fra SDU Rasmus Sinding Søndergaard,
Udvandet over tid
der har nærstuderet menneskerettighedernes rolle i amerikansk
Reagans kursskifte er ifølge historikeren et tydeligt eksempel på,
udenrigspolitik.
at man som politisk forbruger skal være varsom og lytte rigtig godt efter, når politikere bruger bestemte udtryk. Især i en ameri-
Reagan skiftede kurs
kansk kontekst er begrebet menneskerettigheder blevet udvandet
Historikeren fremhæver republikaneren Ronald Reagan som et
over tid.
eksempel på, hvordan politikere kan skifte holdning, og begreber
– Skiftende præsidenter har haft forskellige definitioner, og der-
kan få en ny definition.
udover har der også været stor uoverensstemmelse omkring hvilke
Under præsidentvalgkampen i 1980 kritiserede Reagan den demo-
landes menneskerettighedsbrud, man har interesseret sig for, siger
kratiske præsident Jimmy Carter for at have tillagt menneskeret-
Rasmus Sinding Søndergaard.
tighederne alt for stor betydning.
– Humanitære argumenter skal altid ses i sammenhæng med de
Men efter han selv overtog præsidentembedet, ændrede Reagan
økonomiske, ideologiske og strategiske interesser, som politikere
gradvist holdning op gennem 1980’erne.
og organisationer har.
– Det gjorde han, dels fordi han blev presset af Kongressen, men også fordi det gik op for ham, at begrebet kunne understøtte
Bekæmp ild
hans kritiske kurs over for Sovjetunionen. Han vendte det til sin
Generelt skal man være påpasselig med at drage historiske analo-
egen fordel, siger Rasmus Sinding Søndergaard.
gier, men kan fortiden alligevel fortælle os noget om nutiden? Den nytiltrådte amerikanske præsident, Donald Trump, har annon-
Selektiv brug
ceret, at USA skal føre en benhård kamp mod radikal islamisk
Reagan vælger i nært samarbejde med sin rådgiver Elliott Abrams
terrorisme. Han har sagt, at det er nødvendigt at bekæmpe ”ild
i en ny fortolkning af menneskerettighedserklæringen at se bort
med ild” (”fight fire with fire”) og at det indebærer genindførsel
fra paragrafferne om sociale og økonomiske rettigheder for i ste-
af simuleret drukning (waterboarding) under forhør af mistænkte
det at rette et stift fokus på civile og politiske rettigheder.
terrorister.
>
Ronald Reagan sætter reelt lighedstegn mellem demokrati og menneskerettigheder. Reagan bekymrer sig meget om brud på menneskerettighederne i Sovjetunionen, mens der for USA’s allierede i eksempelvis Latinamerika og det raceopdelte Sydafrika ikke er den samme åben-
FAKTA
– Det er en meget selektiv brug af menneskerettighedsbegrebet.
FN‘s menneskerettigheder I 1948 vedtog FN’s Generalforsamling enstemmigt
mundethed, siger Rasmus Sinding Søndergaard.
Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.
Argumentationen lød, at kommunisme var og blev den største
– Artikel 1 lyder: ”Alle mennesker er født frie og lige i
krænkelse af menneskerettighederne, mens en højreorienteret
værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft
diktator dog potentielt kunne påvirkes i mere demokratisk ret-
og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i
ning.
en broderskabets ånd”.
11
N Y V IDE N
FE B RUAR 2017 · NR. 1
Trump har også under sin valgkampagne proklameret, at det er
– Trump sagde, at Cuba er et land, der forbryder sig mod folkets
nødvendigt at slå terroristers familier ihjel (”You have to take out
politiske og civile rettigheder. Når vi hører, hvad Trump ellers siger,
their families”).
er vi godt klar over, at han ikke bekymrer sig et hak om menne-
– De signaler, vi har fået fra Trump, tyder bestemt ikke på, at han
skerettigheder. Men han mener alligevel, at de kan bruges til at
interesserer sig for demokrati og menneskerettigheder ude i ver-
kritisere Obama og fremhæve sig selv, siger Rasmus Sinding Søn-
den. Han har tilkendegivet en meget kontant America First-politik.
dergaard. – Når selv Trump gør brug af det sprog, siger det noget om, hvor
Magtfuldt sprog
fleksibelt og potentielt magtfuldt det er. Men det fortæller også,
Alligevel har Donald Trump selv påtalt menneskerettighedskræn-
hvor udhulet og ligegyldig den politiske retorik kan blive.
kelser i sin valgkamp. Det gjorde han i sin kritik af præsident Obamas ophævelse af årtiers handelsblokade mod det kommunistiske
Let at kritisere
Cuba.
Mens vi kan se i historien, at et begreb som menneskerettigheder bliver brugt opportunt til at understøtte bestemte politiske retninger, så kan vi også se, at præsidenter kan få svært ved at gennemføre deres løfter, når de har sat sig i det ovale kontor. Kongressen lagde pres på Ronald Reagan, så han endte med at indføre økonomiske sanktioner mod alliancepartneren Sydafrika. Barack Obama lovede, at han på sin første dag som præsident ville lukke den amerikanske fangelejr i Guantanamobugten. Men blandt andet fordi Kongressen har vedtaget en lov, der forbyder
Foto: Michael Yde Katballe.
transport af fanger til USA, er basen fortsat i brug. – Mange af de ting, som Obama kritiserede sin forgænger George W. Bush for, har han selv videreført. Det gælder også brugen af bombedroner, som er tidoblet siden 2009. Når man sidder udenfor, er det let at kritisere. Det er en anden sag, når man selv sidder med ansvaret, siger Rasmus Sinding Søndergaard.
Synker selv ned Han tror, at noget lignende vil ske for Donald Trump, selvom den nytiltrådte præsident i sin indsættelsestale gentog, at hans mål er
FAKTA
at ”tømme sumpen” for indspiste politikere i Washington D.C. – Trump vil opleve, at han selv kommer til at synke ned i ”sum-
Blå bog
pen”. Man bliver automatisk en del af bureaukratiet, når man bli-
Rasmus Sinding Søndergaard er ph.d. i historie og
ver underlagt de regler og arbejdsgange, der er i systemet. Så han
underviser på Center for Amerikanske Studier på SDU.
vil også være nødt til at opgive at gennemføre dele af sin politik.
I januar 2017 forsvarede han afhandlingen ”The Institutionalization Of Human Rights: Congress, Reagan, and U.S. Foreign Policy”. Mail: rsoe@sdu.dk
12
Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk
SAGT & SKREVET | Eliteidræt og begær |
– Eliteidrætten er blevet et begærsvindue. Både i form af et fysisk begær, men også et begær efter at tilstræbe den perfekte krop. Man kan selvfølgelig ikke gøre alle eliteidrætsudøvere ansvarlige for den kropsforskrækkelse, der vokser frem i disse år, men det er indlysende, at jo mere de viser deres kroppe frem, jo mere direkte spejler børn og unge sig i dem. På den måde er sportsstjerners rolle som rollemodeller vigtigere end nogensinde. Jan Toftegaard Støckel, lektor på Institut for Idræt og Biomekanik, til Kristeligt Dagblad
| Uafhængig solenergi |
– Solenergi bliver en væsentlig del af fremtidens energimarked, og de teknologiske fremskridt, vi ser lige nu, vil være med til at gøre det så billigt at lave solceller og indsamle solenergien, at det forhåbentlig kan blive uafhængigt af politiske tiltag og offentlige tilskud på et tidspunkt. Morten Madsen, lektor på Mads Clausen Instituttet, til JydskeVestkysten
|
|
Ældre fanger ønsker mere ro – Det kan være turbulent for ældre indsatte at være placeret et sted med mange unge, der har korte straffe, hvor der er meget fart på, og hvor de indsatte hele tiden skal prøve kræfter med hinanden og deres omgivelser. Jeg hører de ældre sige, at de hellere vil være placeret et sted, hvor man afsoner længere straffe, hvor der er mere ro på, og hvor de andre indsatte har en vis alder.
– Kvindernes beachvolleyballturnering har været den mest sete OL-disciplin, siden der kom nye grænser for afstanden mellem skridtsøm og yderkant af stoffet på kvindernes bikinier. Beklædningen er også gjort mindre og mere kropsnær i en række andre idrætsgrene de seneste år, mener SDU-lektor Jan Toftegaard Støckel, der blandt andet forsker i seksualisering af eliteidrætten. Foto: Polfoto.
Regionerne har eksempelvis leveret på kravene om kortere ventetid, en mere fokuseret demens indsat og en patientansvarlig læge til kræftpatienter. Kjeld Møller Pedersen, professor på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, til kommunen.dk
| Den mexicanske mur |
Linda Kjær Minke, lektor på Juridisk
– Hele den amerikanske økonomi er i høj grad afhængig af illegal arbejdskraft fra Mexico. Hele frugtindustrien i Florida kunne overhovedet ikke hænge sammen, hvis ikke plantageejerne dagligt hentede arbejdere på den anden side af grænsen og kørte dem hjem igen. Så den mur vil slet ikke komme til at fungere.
Institut, til Kristeligt Dagblad
Peter Viggo Jacobsen, deltidsprofessor på Center for War
| Regionerne er mindst ringe |
– Når jeg gør regnebrættet op, er det svært at få øje på en løsning, der er bedre end regionerne. De er det mindst ringe af de alternativer, vi har.
Studies, til BT
| Opgør med forfaldsfortælling | – Jeg er optaget af fortællinger og af det, Aristoteles kaldte peripeti, det store vendepunkt i
et drama. Vi kender alle forfaldshistorien om den rådne banan, arbejdspladser der flytter, huse der ikke kan sælges, landbrug der bliver større og større. Vi skal have blik for, hvad det er, der sker derude, hvilke aktiviteter og initiativer der bryder med forfaldsfortællingen. Egon Noe, professor på Center for Landdistriktsforskning, til Viborg Stifts Folkeblad
| Fokus på eliten |
– Vi har de senere år set, at flere opretter talentklasser og -forløb. Det udspringer af et behov, der er opstået, fordi flere tager en uddannelse. Derfor bliver det nødvendigt at differentiere undervisningen, og vi ved, at den slags virker. Der er derfor nu fokus på, hvad vi kan gøre for eliten, efter at der i en årrække har været fokus på at løfte de svageste, for der er risiko for, at de dygtigste ellers kommer til at kede sig. Det er vigtigt at have
fokus på begge grupper, derfor skal de dygtigste også udfordres. Ane Qvortrup, lektor på Institut for Kulturvidenskaber, til Fyens Stiftstidende
|
Fortidens konger brugte spindoktorer – Den måde, de udvalgte mål for deres budskaber på, og den måde, de forsøgte at få dem frem på, kan minde ret meget om de metoder, lobbyister og spindoktorer gør det i dag.
|
Kristin Bourassa, akademisk medarbejder på Center for Middelalderlitteratur, til Videnskab.dk
|
|
Usikre flygtningebørn – De lever i en flugttilstand, hvor de tænker fra time til time. Når tidsperspektivet reduceres, så bliver motivationen også mindre, fordi det netop virker meningsløst. Morten Sodemann, professor på Klinisk Institut, til TV2
13
N Y V IDE N
FE B RUAR 2017 · NR. 1
Mysteriet om mikroplastik og bakterier Vi strikker karklude og protesterer over skrubbecremer som aldrig før – for vi vil ikke være med til at lede mere mikroplastik ud i havene. Men hvad sker der egentlig med mikroplastikken i havene?
I de sidste 50 år har verden produceret ubegribelige mængder af
Posth, postdoc ved Nordisk Center for Jordens Udvikling på Biolo-
plast-affald, og en meget stor del ender i havet som mikroplastik.
gisk Institut ved SDU.
Mikroplastik findes i selv de mindste afkroge af havene; øs en kop
Hun har netop modtaget 9,7 millioner kroner fra Velux Foundati-
vand op fra Odense Fjord, og der vil være mikroplastik i den.
ons til et projekt, der skal kigge nærmere på det.
– Vi ved ikke nok om, hvordan mikroplastik påvirker havmiljøet –
Som bio-geo-kemiker er hun især optaget af, hvordan mikroorga-
og her tænker jeg især på mikroorganismerne i havet, som udgør
nismer kan påvirke mikroplastik og omvendt: Hvordan kan mikro-
grundlaget for, at marine økosystemer kan fungere, siger Nicole
plastik påvirke mikroorganismer?
14
N R . 1 · F EB R U A R 2017
N YV I DEN
– Vi ved ikke nok om, hvordan mikroplastik påvirker havmiljøet – og her tænker jeg især på mikroorganismerne i havet, som udgør grundlaget for, at marine økosystemer kan fungere, siger Nicole Posth, postdoc ved Nordisk Center for Jordens Udvikling på Biologisk Institut ved SDU. Fotos: Michael Yde Katballe.
Hvor undseligt det end måtte virke, så kan et enkelt lille stykke mikroplastik udgøre en hel verden for visse organismer. De slår sig ned på overfladen eller i sprækker og danner små samfund. – Måske bruger de plastikstykket som transportmiddel og lader sig drive afsted med det. Det er også muligt, at de nedbryder plastikken og bruger det som energikilde – og det er kompliceret at vurdere konsekvensen af, siger Nicole Posth og fortsætter: – Hvad bliver det brudt ned til? Er der biprodukter? I betragtning
Frygt for overfodring
af hvor mange forskellige typer plastik, der findes, og at al plastik
Landlevende bakterier har vist sig effektive til at nedbryde plastik,
ændrer kemisk komposition, i takt med at det ældes eller udsættes
så det er ikke utænkeligt, at det samme sker til vands, mener hun.
for eksempelvis sollys, ja så er der virkelig tale om mange variabler.
Hvis plastik kan nedbrydes af bakterier, betyder det, at bakterierne får noget ud af det; at plastik er en energikilde for dem. – Set i det lys kan man frygte, at vi er midt i et kæmpe overfodringseksperiment: Alt det plastik, vi har smidt i havene de sidste 50
Mikroplastik
et akvarie end normalt. Hvor der er overflod af mad, kommer der
Mikroplastik er plastikstykker, der er mindre end 5
også flere organismer. I dette tilfælde vil det være en stor stigning
mm. De stammer fra eksempelvis nedbrudte eller
i antallet af mikroorganismer, og det kan påvirke havenes kulstof-
slidte plastikgenstande, fra tøjfibre i vaskemaskinen
kredsløb, siger Nicole Posth.
og tørretumbleren, bildæk, tandpasta, skrubbecremer
Det bliver Odense Fjord og Østersøen, der i de kommende år skal
eller maling. En stor del kommer også fra de maritime
levere mikroplastik-holdigt vand, sand og mudder til Nicole Posths
erhverv, hvor der hele tiden sker slitage af tovværk,
forskningsprojekt.
fiskenet osv.
Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk
Produktionen af plastik er steget fra 15 millioner tons i 1964 til 311 millioner tons i 2014 og forventes at blive fordoblet igen over de næste 20 år.
Når småt bliver skadeligt Mikroplastik er ikke de eneste små partikler, som kan slippe ud i miljøet i så store mængder, at de kan
FAKTA
FAKTA
år, kan sammenlignes med at hælde meget mere fiskefoder ned i
Nordisk Center for Jordens Udvikling Nordisk Center for Jordens Udvikling (NordCEE) forsker i samspillet mellem organismer og miljøet
gøre potentiel skade på miljø og dyreliv. Forskere på
med særlig fokus på, hvordan organismer påvirker
blandt andet SDU og interesseorganisationer er også
biogeokemiske processer i havene, og hvordan disse
bekymret for hormonforstyrrende stoffer, rester af
processer har haft indflydelse på dyrelivets udvikling
antidepressiver og nano-partikler fra for eksempel
på Jorden.
industri- og husholdningsprodukter.
Kontakt til Nicole Posth: nicole@sdu.dk
15
N Y V IDE N
FE B RUAR 2017 · NR. 1
Hjertet med?
Lægens religion kan stå i vejen for organdonation Niels Christian Hvidts forskning viser en sammenhæng mellem sundhedsmedarbejderes tro og deres holdning til organdonation. Han mener, at hospitalerne skal blive bedre til at håndtere efterspørgslen efter åndeligt og eksistentielt nærvær Der skal handles i netop det øjeblik, hvor
er en ubehagelig samtale med de efter-
spiller en væsentlig – og ofte overset –
tiden er gået i stå for den efterladte.
ladte, der skal indledes af lægen eller
rolle i organdonation.
Og der skal stilles netop det spørgsmål,
sygeplejersken.
– Vi har længe vidst, at personlige værdier
som signalerer, at kloden drejer videre for
Niels Christian Hvidt, der er lektor i Forsk-
udgør en barriere for organdonation. Det
alle andre.
ningsenheden for Almen Praksis på SDU,
er et enormt sundhedsfagligt problem, da
Når organdonation bliver aktuelt, er
har været leder af en undersøgelse, der
mange dør eller lever med store gener på
sekunder og minutter afgørende, og det
viser, at sundhedspersoners egne værdier
grund af organmangel. Men det er over-
16
N R . 1 · F EB R U A R 2017
N YV I DEN
Niels Christian Hvidt er uddannet teolog. På SDU forsker han i betydningen af religion og spiritualitet i sundhedssystemet. Artikelfotos: Michael Yde Katballe.
raskende, at den største hindring for, at
man kommer i paradis. Den type forbe-
Det er en enormt stressende situation for
organdonation rent faktisk gennemføres,
hold kan ende med at få stor betydning,
sundhedspersonalet, siger Niels Christian
kan være sundhedspersonalets egne forbe-
for det er en lang kæde af hurtige beslut-
Hvidt.
hold, siger Niels Christian Hvidt.
ninger og reaktioner, der skal lykkes, for
Lektoren mener, at idéen om ikke at for-
at en person kan modtage et nyt hjerte,
styrre hænger sammen med manglende
Hel i paradis
siger Niels Christian Hvidt.
viden om pårørendes behov.
Undersøgelsen er gennemført i et samar-
Det er tysk sundhedspersonale, der har
– En kvinde, der har mistet sin mand, kan,
bejde mellem SDU og universitetshospi-
deltaget i undersøgelsen, men resulta-
når hun får dødsfaldet på afstand, måske
talet i München. Det viser sig, at navnlig
terne kan også overføres til skandinaviske
finde stor trøst i, at mandens organer red-
religiøs overbevisning – både hos pårø-
forhold.
dede et eller flere liv. At man forstyrrede
rende og sundhedsprofessionelle – har stor
midt i en krisesituation betyder ofte, at
betydning for, om den afdødes organer
Stor trøst
når at redde liv.
Niels Christian Hvidt mener, at selv den
– Det er især forestillinger om, at man ikke
mindste smule tvivl kan blive udslagsgi-
Størst efterspørgsel
skal lege gud. Det kender vi blandt andet
vende for succesfuld organdonation.
I det hele taget tyder forskning på, at det
også fra diskussionen om abort. Samtidig
– Forestil dig at skulle henvende dig til en
generelt højner patienttilfredsheden, at
dyrker mange muslimer og jøder princip-
familie, der netop har mistet en pårørende
sundhedspersonalet indgår i mere eksi-
pet om, at kroppen skal være ”hel”, når
i en ulykke: ”Må vi få jeres søns hjerte?”
stentielle samtaler med patienten.
den efterladte får et bedre liv på lang sigt.
>
17
N Y V IDE N
FE B RUAR 2017 · NR. 1
Derfor er der ifølge Niels Christian Hvidt behov for en kulturæn-
Klar strategi
dring i sundhedsvæsnet.
Niels Christian Hvidt arbejder på, at sundhedspersonalet skal
– Det er temmelig paradoksalt, at hospitalerne, der bliver set som
uddannes bedre til at understøtte patienternes behov for dybe
naturvidenskabens højborge, er blevet det sted i det moderne
samtaler. De store spørgsmål om liv og død skal ikke per automa-
samfund, hvor åndeligt og religiøst nærvær er allermest efter-
tik sendes videre til en præst eller en psykolog, når den medicinske
spurgt, siger Niels Christian Hvidt.
behandling er gennemført. – Jeg mener, at det er vigtigt at få større opmærksomhed på, hvil-
Stærke idealer
ke værdier der påvirker sundhedspersonalet i en ofte alt for travl
Sundhedspersonalet skal have lov – og måske endda pligt – til at
hverdag. Vores forskning tyder på, at opmærksomhed på vore
investere sig selv følelsesmæssigt i patientens behov, uden at det
egne værdier gør os bedre i stand til at møde patienterne med de
går ud over deres faglighed. Det begynder i uddannelserne.
værdier og eksistentielle behov, der fylder meget for patienterne,
– Vi kan se på medicinstudiet, at folk går ind med stærke værdier.
uanset om man deler de samme værdier eller ej. Man må selvføl-
Men når de står ude på den anden side, er den nødvendige natur-
gelig tro på, hvad man vil, men man er nødt til at reflektere over
videnskabelige skoling kommet til at skygge for deres idealer og
det, for de subjektive værdier påvirker praksis enormt meget, siger
måske også deres empati. Derfor ender vi med at få et sundheds-
Niels Christian Hvidt.
personale, der er udfordret i mødet med patienters psykosociale
– Efter min mening skal hospitalernes ledelse lægge en klokkeren
og eksistentielle spørgsmål.
strategi, der sætter fokus på den gode samtale. Nærværet og den
– Det moderne hospitalsvæsen kan tilbageføres i lige linje til klo-
eksistentielle opmærksomhed i patientsamtalen kommer ofte i
strene. Der var nogle medmenneskelige idealer om at lindre og
anden række på grund af den medicinske travlhed. Men jeg tror
trøste, som man havde ekspertisen til at organisere fagligt. Den
ikke, at vi har råd til at lade være.
vision om også at lindre eksistentiel smerte er siden blevet udfor-
Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk
FAKTA
dret af den biomedicinske tilgang til mennesket.
Organdonation • Siden 1960’erne har det været muligt at transplantere en nyre fra afdøde i Danmark. Efter indførelsen af hjernedødskriteriet i 1990 blev det også muligt at transplantere hjerte, lever og lunger fra afdøde. • En undersøgelse viser, at op mod 90 procent af den danske befolkning er positive over for organdonation. • Godt hver femte dansker har registeret sig i donorregisteret. • I Danmark skal man tilmelde sig som organdonor,
FAKTA
hvor man i lande som Spanien og Italien aktivt skal framelde sig.
Niels Christian Hvidt
• Én donor kan redde op til syv liv.
Lektor i SDU Forskningsenheden for Almen Praksis,
• Mere end 400 mennesker står på venteliste til et
IST, på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Dr.theol. fra Gregoriana-Universitetet i Rom; cand.theol. fra Københavns Universitet. Mail: nchvidt@health.sdu.dk
18
nyt organ. • I 2015 døde 27 personer, mens de ventede på transplantation. Kilde: Organdonor.dk
N R . 1 · F EB R U A R 2017
N YV I DEN
Foto: Michael Yde Katballe.
Til kamp mod kedelige idrætstimer Idrætsundervisningen skal ikke kun handle om boldspil og spring over hest. Der skal skabes rammer, der sikrer, at alle elever er med, uanset forudsætninger. SDU-forsker har måske fundet opskriften
Ondt i maven ved tanken om de ugentlige idrætstimer, hvor man
og derimod får indarbejdet de principper om inklusion og temati-
igen skal udstilles for sine manglende talenter på fodboldbanen,
sering, man kender fra folkeskolens andre fag.
skal være en saga blot. Idrætsundervisningen bør i stedet byg-
– Eleverne kommer enten med rigtig gode forudsætninger i for-
ges op om temaer med fokus på læring og med pædagogiske og
hold til en bestemt sportsgren eller ingen forudsætninger overho-
didaktiske overvejelser om, hvordan man kan gøre idrætsundervis-
vedet. På den måde er idrætsundervisningen et noget anderledes
ningen spændende – både for dem, der svinger ketcheren i friti-
fag end de øvrige på skemaet, og det gør det rigtig svært at tilret-
den, og dem, der bestemt ikke gør.
telægge undervisningen, siger Torben Hansen.
Det mener i hvert fald Torben Hansen fra Institut for Idræt og
– De to poler, de meget aktive og de meget lidt aktive, er svære at
Biomekanik på SDU, der netop har forsvaret sin ph.d. Hans forsk-
forene, og det er man ikke rigtig lykkedes med. Det kunne vi se, at
ningsprojekt giver et godt bud på, hvordan man ude i folkesko-
vi kunne gå ind og være med til at påvirke, forklarer han om bag-
lerne kommer væk fra tidligere tiders fokus på bevægelse i sig selv
grunden for projektet.
>
19
N Y V IDE N
FE B RUAR 2017 · NR. 1
Både til krop og hoved
shops på SDU og efterfølgende gik hjem og prøvede indholdet af i
Et af svarene på idrætsundervisningens kvaler er blandt andet
praksis. De workshops gav noget værdifuldt input i forhold til det
at tænke i temaer og forsøge at få alt det gode fra den øvrige
rent idrætsfaglige, didaktiske og pædagogiske og lærte lærerne
undervisning ført over i faget. Det viste de erfaringer, Torben Han-
at arbejde mere temabaseret og formålsorienteret. Men det blev
sen gjorde undervejs, og han slår gerne et
også en øjenåbner for mange af lærerne,
slag for, at idræt både skal være for krop
fortæller 40-årige Allan Pedersen, der har
og hoved. – Idrætsfaget handler mange steder om bare at få de unge i gang, og undervisningen er tilrettelagt med afsæt i traditioner og rutiner. Men faget kræver lige netop
undervist i idræt i 15 år og deltog i projek-
– Aktivitetskulturen på idræt har stået i stampe. Der har ikke været en nytænkning.
nytænkning af de traditionelle pædago-
Allan Pedersen, idrætslærer
tet som idrætslærer på Rosengårdskolen. – Inden projektet var vi gode til at finde på aktiviteter og sætte i gang, men vi var dårlige idrætslærere. Da den erkendelse gik op for os, var det et kæmpe spark til
giske overvejelser på grund af de vidt for-
vores idrætslærerliv. Vi har bare ført en
skellige forudsætninger, eleverne kommer
dårlig aktivitetskulturarv videre. Trist, men
med, pointerer han.
sandt, erkender Allan Pedersen, der i dag
Torben Hansens projekt bygger på en
underviser på Holluf Pile Skole.
række didaktiske principper, altså de læringsmæssige mål, der er for undervisningen. En af konklusionerne er, at især det at lave
Plads til teamwork og trivsel
længerevarende forløb, hvor de mindst erfarne elever kan se, at
– Deltagelsen i projektet har betydet, at jeg nu ikke længere
de udvikler sig, giver pote. Eleverne oplever pludselig en succes,
arbejder med en aktivitet for aktivitetens skyld. Vi kører ikke læn-
frem for kun at få følelsen af at være dårligere end de andre time
gere fem uger med hockey, fordi det er længe siden, vi sidst har
efter time.
spillet hockey. Vi arbejder med temaer og mål og finder så de aktiviteter, der passer bedst ind i temaet, fortæller Allan Pedersen, der
Selverkendelse og øjenåbning
siden projektets afslutning har startet en konsulentvirksomhed op
Forskningsprojektet er gennemført sammen med tre odenseanske
sammen med en kollega, hvor de udbreder principperne bag den
skolers idrætslærere, der gennem to år deltog i en række work-
gode idrætsundervisning.
20
N R . 1 · F EB R U A R 2017
N YV I DEN
Hvis idrætsundervisningen i folkeskolen skal føres up to date, skal måden, man underviser på, vendes helt på hovedet, mener SDU-forsker. Her er 8. årgang i gang på Rosengårdskolen i Odense. Artikelfotos: Michael Yde Katballe.
Han bruger eksemplet med en 7. klasse, som ikke rigtig trives socialt. Her planlægges der et tema med titlen ”Teamwork, tillid og trivsel” – og så sættes aktiviteterne ind. Her kunne man for eksempel køre et forløb med redskabsgymnastik, hvor fokus bliver på den gode modtagelse, altså tillidsøvelsen, frem for det tekniske i at springe over hest. – Aktivitetskulturen på idræt har stået i stampe. Der har ikke været en nytænkning. Der har ikke været hverken mål eller mening, og der er ikke brugt meget forberedelsestid, siger han og fortsætter: – Det har mange steder ikke været prioriteret fra ledelsens side. Alle kan jo undervise i idræt. Men sådan er det heldigvis ikke længere.
De didaktiske principper for idrætsundervisning • Det lange undervisningsforløb • Undervisningen skal tage afsæt i mål og formål
FAKTA
FAKTA
Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk
Blå bog Torben Hansen er tilknyttet forskningsenheden “Learning, Talent in sport” på Institut for Idræt og
• Temabaseret undervisning
Biomekanik på SDU. Han har netop forsvaret sin
• Gruppeorganisering med fokus på et godt lærings-
ph.d. med titlen “Udskolingen i bevægelse – et akti-
miljø
onsforskningsprojekt med henblik på at udvikle next
• Feedup, feedback og feedforward
practice idrætsundervisning i folkeskolens udskoling”.
• Det handler om både krop og hoved
Kontakt: thansen@health.sdu.dk
21
STORT & SMÅT
Hvordan samarbejder kroppe? Hvad sker der i samspillet mellem vores kroppe, når vi samarbejder eller samtaler med et andet menneske? Er der for eksempel situationer, hvor vores hjerterytme bliver ens med kollegaens, hvis vi samarbejder koncentreret om at løse en svær opgave? Og er det endda tilfældet, at det fremmer samarbejdet, når kroppene fungerer i takt? Travis J. Wiltshire, postdoc på SDU, har allerede et datasæt, der viser, at testpersoner, der arbejdede sammen om en meget svær computerbaseret opgave, udviklede det samme bevægelsesmønster i løbet af opgaveløsningen. Med 1,2 millioner kroner fra Carlsbergfondet skal han de næste to år udvide dette arbejde og undersøge en række forskellige kropslige faktorer, som opstår, når to personer samarbejder og interagerer med hinanden. Helt konkret skal han måle hjerterytme, svedproduktion, bevægelser, stemmeføring og gestik hos en række patienter og psykoterapeuter og hos testpersoner, der samarbejder om at løse computerbaserede opgaver.
Personligheder i politik – gør de en forskel? Hvor meget slår folketingsmedlemmers personlighed igennem på deres adfærd? Hvilke personlighedstræk dominerer i forskellige partier? Og hvilke forskelle og ligheder er der mellem politikere og deres vælgere? De spørgsmål vil professor Asbjørn Sonne Nørgaard behandle i en kommende bog, som er støttet af Carlsbergfondets ”Semper Ardens” stipendium. SDU-professoren og hans forskningsgruppe har fået adgang til unikke data. 54 procent af Folketingets medlemmer har svaret på 60 spørgsmål, som bruges inden for psykologien til at afdække fem personlighedstræk: åbenhed, samvittighedsfuldhed, ekstraversion, venlighed og neuroticisme. – Vi forskere må typisk nøjes med at vurdere politikeres personlighedstræk på afstand på baggrund af eksempelvis politikeres ytringer eller ekspertvurderinger. Det er derfor første gang, at folketingsmedlemmers personlighedstræk bliver kortlagt så systematisk, og undersøgelsen er den anden af sin art i verden, fortæller Asbjørn Sonne Nørgaard, professor og leder for SDU’s
Center for Politisk Psykologi. Stipendiet fra Carlsbergfondet går desuden til at undersøge, hvordan politikerne kommunikerer og agerer på Facebook. Bogen om folketingsmedlemmers personlighedstræk og betydningen for deres adfærd udkommer i efteråret 2019.
Ny professor i neurokirugi Frantz Rom Poulsen er udnævnt til professor i neurokirurgi ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. Hans forskningsområder er primært klinisk neurokirurgisk forskning med særlig interesse for neuroonkologi – kræft i og spredning af kræft til hjernen samt blødninger uden på hjernens overflade. I daglig klinisk praksis er Frantz Rom Poulsen overvejende beskæftiget med operation for svulster i hjernen og hjernens hinder.
Fodboldfolket mødtes på SDU Normalt holder sportsdirektører og fodboldtrænere til på grønsværen. Men forleden mødtes de i stedet i et af auditorierne på SDU, og det skete som led i professor Peter Krustrups tiltrædelsesforelæsning. Peter Krustrup er forskningsleder i fodbold på universitetet og regnes som en af de mest vidende i Europa inden for træningsoptimering og analyser af fodboldkampe. Mange andre fodboldfagfolk fra ind- og udland overværede også arrangementet. s
Professor udgiver bog om retssalskrimier Amerikanske retssager udgør det perfekte plot for en god krimi. Professor Ole Sauerberg fra Institut for kulturvidenskaber på SDU forklarer hvorfor i ny bog om retssalskrimiens historie. Retssalskrimien, eller Legal Thriller, som genren kaldes på engelsk, er nemlig en særlig genre, som er skrevet af aktive jurister med deres daglige gang i retssalene. Det skaber en meget professionel og troværdig fremstilling af livet i retssalene, fortæller professor dr.phil. i engelsk Lars Ole Sauerberg, som er aktuel med bogen ‚The Legal Thriller from Gardner to Grisham‘. Bogen giver et indblik i retssals krimiens historie i England og USA, hvor genren står stærkest. Lars Ole Sauervig har beskæftiget sig med krimi-genren siden 80’erne og har tidligere udgivet bogen Secret Agents in Fiction samt være krimianmelder på Jyllands-Posten. ‚Legal Thriller from Gardner to Grisham‘ er udkommet som e-bog på Palgrave MacMillan. Det er desuden muligt at købe bogens kapitler enkeltvis.
Sportsdirektør Troels Bech var en af dem, der deltog i fodboldseminaret. Foto: Scanpix
22
N R . 1 · F EB R U A R 2 0 1 7
s
Børns madvaner bekymrer Hvert femte barn i børnehavneklassen har madvaner, der bekymrer sundhedsplejerskerne. Det fremgår af en ny rapport fra Databasen Børns Sundhed samt Statens Institut for Folkesundhed på SDU. Rapporten bygger på sundhedsplejerskernes journaloplysninger fra over 5.600 børn, der gik i 0. klasse i skoleåret 2015-2016. Anmærkningerne handler for eksempel om, at børnene ikke spiser morgenmad, er kræsne, spiser for lidt grønt eller for meget sukker og drikker for lidt mælk i forhold til det anbefalede. Rapporten viser eksempelvis, at 3,5 procent af børnene ikke spiser morgenmad, at 3,3 procent ikke dagligt drikker nok mælk, at 2,2 procent får for meget sukker, og at 2,1 procent spiser for lidt frugt og grønt. I alt er der mindst én bemærkning hos hvert femte barn. – Vi ved fra undersøgelser, at børns ernærings-, mad- og måltidsvaner er vigtige for barnets sunde udvikling, og at kostvaner ofte føres med ind i voksenlivet. Derfor er det vigtigt at støtte børn i at udvikle sunde mad- og måltidsvaner, siger Anette Johansen, projektleder ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
N YV I DEN
Foto: Colourbox.
Flere analytiske indgange til litteraturen Med et Carlsberg Semper Ardens Fellowship skal Nina Nørgaard, lektor, Institut for Sprog og Kommunikation på SDU fra 1. februar færdiggøre sin forskning, hvor hun kobler stilistik og multimodalitet i forhold til litterære tekster. Her ser hun på, hvordan litteratur får betydning, når fortællingen ikke kun er forankret i teksten, men også i grafik, billeder, typografi og papirkvalitet. – For eksempel er en bog med samme titel ikke den samme, rent semiotisk, hvis man har bogen med to forskellige omslag, forklarer hun. Nina Nørgaards forskning udvider den stilistiske værktøjskasse
med multimodale værktøjer, så ikke kun teksten, men også billeder, typografi, papirkvalitet m.m. kan blive håndteret analytisk med et grammatisk, systematisk og konsistent begrebsapparat. – Jeg håber desuden på at være med til at skubbe teorien om multimodalitet fremad, siger hun og bemærker, at multimodale bøger siden årtusindskiftet er blevet mere udbredt. – Simpelthen fordi teknologien gør det muligt for forfattere at anvende farver, grafik og billeder i en narrativ sammenhæng, siger Nina Nørgaard. Forskningen og dens resultater forventes at udkomme som bog i løbet af 2018.
Danske chili kan også være stærke Danskerne dyrker et væld af forskellige chilisorter, og de varierer ekstremt meget i styrke, men bliver chilierne påvirket af de anderledes klimatiske forhold
som giver f.eks. færre solskinstimer og lavere temperaturer? Det har cand.scient. Lars Duelund og professor Ole G. Mouritsen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU og Smag For Livet undersøgt. Og de konstaterer, at når det gælder styrke, så er chili-planter stort set ligeglade med, om de vokser i Sydamerika, Syditalien, Sverige eller Danmark. Ifølge forskernes analyser ser genetikken ud til at være den faktor, der har størst indflydelse på en chilifrugts styrke. Forskerne har analyseret styrken af planter fra 15 forskellige sorter, som er dyrket i Danmark og sammenlignet dem med planter fra samme sorter, som er dyrket andre steder i verden.
Foto: Michael Yde Katballe.
virus, bakterier og svampe samt parasitter som for eksempel ormeinfektioner. Lige nu er det mest svampeinfektioner, som er i fokus.
s
Institutleder fortsætter Professor Uffe Holmskov er pr. 1. januar 2017 genudnævnt til leder af Institut for Molekylær Medicin på SDU, som han har stået i spidsen for siden 2009. Forlængelsen gælder frem til 2023. Ud over arbejdet som institutleder for ca. 190 medarbejdere er Uffe Holmskov selv aktiv forsker. Han forsker blandt andet i, hvordan immunreceptorer i det såkaldte medfødte immunsystem genkender mikroorganismer, og hvilke følger det har for sundhed og forskellige sygdomstilstande. Hen over tid har han set på både
Børn tager deres madvaner med i voksenlivet, og derfor er der grund til bekymring.
Colourbo
x
23
FE B RUAR 2017 · NR. 1
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
N Y V IDE N
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
Statsminister på knæ for robotbørn – Virker den? Har du overhovedet prøvet, om den virker? fyger det gennem luften, inden børnenes robotter skal præstere deres ypperste foran statsministeren. Vi er på Teknologiskolen på SDU en dag i januar, hvor landets statsminister kigger forbi for at se på et fritidstilbud lidt ud over det sædvanlige. Teknologiskolen tilbyder teknologisk orienterede fritidsaktiviteter for børn og unge. Den drives på frivillig basis af forskere, lærere og studerende fra blandt andet SDU, Odense Kommunes skoler – Hvor tit kommer I her? spørger statsministeren, som er kommet helt ned på knæ for at være i øjenhøjde med drengene. – Vi kommer her én gang om ugen i et par timer. Benjamin på 12 år har bygget en robotbil af Lego og en masse ledninger. Ved hjælp af lyssensorer kører bilen på de sorte streger på bordet. – Den kører lidt stille, konstaterer Lars Løkke Rasmussen forsigtigt, da bilen står næsten stille. – Men til gengæld larmer den jo så heller ikke, tilføjer han opmuntrende, mens robotbilen får sneget sig i mål i et adstadigt tempo. Teknologiskolen blev startet i 2015 af lektor Jacob Nielsen og adjunkt Jørgen Christian Larsen, som begge er ingeniører og ansat på SDU. Børnene i Teknologiskolen bliver inddelt efter alder og interesser. De udvikler sig til at blive fisk i vandet i den teknologiske tidsalder. Håbet er, at interessen varer ved, så de senere uddanner sig inden for IT eller robotteknologi. – Hej, jeg hedder Lars. Dav!
– Det er et skulderklap af karakter, når statsmini-
Mellem et sammensurium af Legoklodser, robot-
steren vælger at besøge vores lille forening, og
ter, iPads, computere og ledninger tager børn fra
jeg håber, at vores børn kan inspirere ham, siger
Teknologiskolen i Odense imod statsminister Lars
Jacob Nielsen.
Løkke Rasmussen.
24
Af Birgitte Dalgaard, bird@tek.sdu.dk
Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
og gymnasier.