Ny Viden 2, 2017 by Ny Viden

NYVIDEN SYDDANSK UNIVERSITET

MARTS 2017 · NR. 2

Stor bekymring for lille stik Side 4

Kandidatuddannelser, tilvalg, sidefag og efteruddannelse

8. MARTS KL.12-18

sdu.dk/aabenthus

N R . 2 · M A RTS 2017

N YV I DEN

Indhold Stort fokus på lille stik

side 4

Da Norge var provinsen

side 8

Tiden i laboratoriet er det bedste

side 12

På rejse med biblen under armen

side 14

Hvornår er det forbi?

side 18

Blodfortyndende medicin kan give blødninger i kraniet

side 20

Den norske forbindelse Danmark og Norge har fælles rødder, men ser forskelligt på fortiden side 8

Memento mori

På mission med biblen under armen

Forsker i fokus

Moderne mennesker har en tendens til

Missionærerne bragte den store verden

Tiden i laboratoriet byder på store

at glemme, at døden venter

hjem til lille Danmark

oplevelser

side 18

side 14

side 12

NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Katrine Findsen (journalist), tlf. 6550 1865, kafi@sdu.dk, Jacob Stenz (journalist), tlf. 6550 7289, jaes@sdu.dk, Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, stich@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk Forside: Polfoto. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 3, 2017: 14. marts kl. 12. Udkommer: 31. marts 2017. ISSN 1399-0772.

N Y V IDE N

MA RTS 2017 · NR. 2

Stort fokus på lille stik Måske skal rådgivning om børnevaccinationer gentænkes, viser ny forskning

Forældre tænker ikke i statistikker, når de

informerer forældre om fordele og ulem-

tut for Regional Sundhedsforskning på

skal beslutte, om deres børn skal vaccine-

per ved børnevaccinationer.

SDU netop har forsvaret.

res. Derfor skal læger og sygeplejersker

Det er nogle af konklusionerne i en ph.d.-

I afhandlingen ser Gitte Thybo Pihl, der

måske til at tænke anderledes, når de

afhandling, som Gitte Thybo Pihl fra Insti-

har en baggrund som sygeplejerske og

N R . 2 · M A RTS 2017

N YV I DEN

Foto: Polfoto

– Hvis forældrene for eksempel får at vide,

overleverede erfaringer om sygdomme og

at det kun er ét barn ud af tusind, der får

sundhed fra deres egen familie.

en alvorlig bivirkning ved en vaccination,

I nogle tilfælde lader de sig også inspirere

vil de automatisk spørge, om det mon kan

af beretninger på de sociale medier eller

blive deres barn.

andre steder på nettet.

Ifølge Gitte Thybo Pihl vil forældrene

– Derfor er det vigtigt, at vi tager

typisk lede efter andre forklarende fak-

udgangspunkt i forældrenes bekymringer

torer, der kan afgøre, om deres barn er i

og hjælper dem med at sortere. Hvad

risikogruppen for bivirkninger.

tænker vi om de risici, der optager dem, påpeger Gitte Thybo Pihl.

– Ofte vil forældrene have fokus på deres egen familie og se, om den har en særlig sygdoms historie.

Forældre vil dele bekymringer I forbindelse med sin afhandling har hun på Kolding Sygehus igennem et år fulgt de vordende forældre, der havde termin i den periode. I alt har hun fulgt forældrene til 4300 børn og observeret, hvor mange der

Gitte Thybo Pihl, ph.d.

lod deres børn vaccinere. Hun inddrog nogle af forældrene i fokusgrupper og sikrede, at der var en repræsentativ sammensætning ud fra alder,

– Ofte vil de have fokus på deres egen

uddannelse og samlivsstatus.

sociolog, blandt andet på, hvad der er

familie og se, om den har en særlig syg-

– Det var her, at jeg blev opmærksom på,

afgørende for, om forældrene vælger at

domshistorie. Hvis de for eksempel har en

der kan være et misforhold mellem den

følge Sundhedsstyrelsens råd eller ej.

autist i slægten, vil de måske selv konklu-

måde, vi informerer på, og den måde, for-

– Mit indtryk er, at sundhedspersonalet

dere, at der så er en større fare, forklarer

ældrene tænker på, siger Gitte Thybo Pihl.

gerne vil overbevise med tal og statistik-

SDU-forskeren.

Helt lavpraktisk viste det sig, at en del

ker, mens forældrene tænker meget mere

Hun tilføjer, at forældrene i dag bruger

forældre ikke forstår alle de ord, som er

komplekst. De opfatter ikke deres barn

en form for lægmands-epidemiologi, hvor

brugt i det skriftlige materiale, der skal

som en ud af en mængde, og derfor får

de selv forsøger at foretage en individuel

informere om vaccinationer.

de ikke altid svar på deres spørgsmål, siger

risikovurdering for deres eget barn. For-

Men derudover var der en tendens til, at

Gitte Thybo Pihl og uddyber:

ældrene læner sig op ad fortællinger og

sundhedspersonalet tænkte i generelle

N Y V IDE N

MA RTS 2017 · NR. 2

fakta og tal, mens forældrene betragtede sig som individuelle til-

Gitte Thybo Pihl fortæller, at der helt tilbage i 1872 i Stockholm

fælde.

kun var 40 procent, som ville lade sig vaccinere mod kopper. To

– Forældrene giver udtryk for, at det er vigtigt, at de kan diskutere

år senere brød en epidemi løs, og tilslutningen til et lille stik steg

deres bekymringer med personalet, og at de kan tage udgangs-

markant.

punkt i deres egne familier. Desuden betyder det naturligvis også

– Det siger noget om, at når risikoen for de pågældende sygdom-

noget, om fagfolk anbefaler vaccinen eller ej, fortæller Gitte

me bliver nærværende, betyder bivirkningerne mindre, konstate-

Thybo Pihl.

rer Gitte Thybo Pihl.

Derudover peger hun selv på, at læger og sygeplejersker måske

Selv om tilslutningen til børnevaccinationsprogrammer i Danmark

har en tendens til at nedtone et væsentligt argument.

ligger på mellem 86 og 90 procent, vil myndighederne gerne have

Nemlig konsekvenserne, hvis man ikke lader sig vaccinere.

tallet til at stige. Et vaccinationsprogram forudsætter nemlig, at næsten alle vacci-

Vacciner har stor betydning

neres, for ellers vil sygdommene fortsat kunne brede sig.

Det er en udbredt teori, at vacciner ikke kun beskytter mod

Selvom mange af sygdommene synes at være under kontrol i Dan-

bestemte sygdomme, men at de også har en generel positiv effekt

mark (eksempelvis difteri og polio), forekommer sygdommene i

på vores immunforsvar, så de måske endda kan forlænge vores liv.

andre dele af verden, og man kan fortsat blive udsat for smitte i

Det sidste gælder især for koppevaccinen.

forbindelse med rejser.

Men som Gitte Thybo Pihl påpeger, kan det også være relevant at

Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk

sætte brugen af vacciner ind i et historisk perspektiv. Der har nemlig altid været en vis skepsis hos dele af befolkningen mod bevidst at få sprøjtet en lille dosis bakterier ind i kroppen.

FAKTA

me er blevet begrænset, så vi ikke har frygtet dem så meget.

FAKTA

Og modstanden er steget i takt med, at de pågældende sygdom-

Sådan opdagede man vaccine Sidst i 1700-tallet hærgede en epidemi i det vestlige England, og mange blev syge med kopper. Landlægen Edward Jenner bemærkede imidlertid, at mæl-

Blå bog

kepigerne stort set gik fri, og han konkluderede, at

Gitte Thybo Pihl er uddannet

det var fordi, de var i daglig kontakt med køer og

sygeplejerske, cand.soc. Hun

var blevet immune mod ko-koppebakterier.

er ansat ved Børneafdelingen

Han indpodede de døde ko-koppe-bakterier i for-

og Enhed for Sundhedstjene-

søgspersoner og kunne senere slå fast, at det beskyt-

steforskning, Sygehus Lille-

tede mod de smitsomme og dræbende kopper.

bælt. Det hører under Institut

Edward Jenner regnes for ophavsmanden til vaccine,

for Regional Sundhedsforsk-

og han var den første, som ud fra en videnskabelig

ning, Syddansk Universitet.

tilgang foretog en vaccination.

Gitte Thybo Pihl forsker især i forskellige aspekter af

I løbet af de efterfølgende godt 200 år skønnes vac-

kommunikation mellem patient og sundhedsperso-

cinationer at have forebygget millioner af dødsfald

nale. I sin ph.d. fokuserede hun med afsæt i Calmet-

over hele verden og har skaffet beskyttelse mod

te-vaccinationer på, hvordan forældre tager stilling

sygdomme som byldepest, skoldkopper, kolera, dif-

til børnevaccinationer.

teri, mæslinger, fåresyge, hundegalskab, tyfus og

Kontakt: Gitte.Thybo.Pihl@rsyd.dk

stivkrampe.

SAGT & SKREVET

N R . 2 · M A RTS 2017

N YV I DEN

| Turisme ved Vesterhavet | 

– -Folk kommer her for naturen, vi skal udvikle produktet, og det kan man gøre på rigtig mange måder uden at bygge toiletbygninger over det hele. Vi skal udvikle outdoor-turismen. Naturen skal gøres mere attraktiv og formidles bedre. Der kan skabes en økonomisk omsætning ved det. Man siger ganske vist, at der ikke står kasseapparater ved indgangen til naturen, men surfing ved Klitmøller er et eksempel på at det kan gøres. Anne-Mette Hjalager, professor på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, til Århus Stiftstidende

| Digitalt indfødte |

– Nej, børn og unge er ikke digitalt indfødte. De skal først lære det. Men det er en meget sejlivet myte, at børn og unge forstår at styre de digitale medier, fordi de bruger medierne hele tiden. Men det kan de ikke, og det er derfor, vi ser så mange eksempler på, at det går galt. De behersker ikke medierne på en måde, så de selv forstår konsekvenserne af det, de gør. Kirsten Drotner, professor på Institut for Kulturvidenskaber, til Berlingske

| Rolige langtidsfanger |

– Personligheden, og om vedkommende er villig til at arbejde for at komme ud af kriminalitet, kunne sagtens tillægges mere vægt, i stedet for at vi tillægger straffens længde så stor betydning. Man kunne sagtens se på, om nogle af de rolige, fornuftige langtidsafsonere, som også er i gang med uddannelse, behandlingsprogrammer osv., kunne være i de åbne fængsler. Linda Kjær Minke, lektor på Juridisk Institut, til Jyllands-Posten

De fleste forskere er mænd – Der går nogle vanvittig dygtige kvinder til spilde i systemet. De får andre fantastiske stillinger i

– Man siger ganske vist, at der ikke står kasseapparater ved indgangen til naturen, men surfing ved Klitmøller er et eksempel på at det kan gøres, mener professor Anne-Mette Hjalager, som forsker i turisme. Foto: Polfoto.

det offentlige og i private virksomheder. Men de bliver ikke i videnskaben. Det er et kæmpe tab for os. Henrik Dam, rektor på SDU, til Fyens Stiftstidende

| Forstå dem og dan dem |

– Der findes ikke et svar på, hvem generation Z er, og hvordan vi skal håndtere den. De vil vise sig at være lige så forskellige som alle andre. Men vi skal indrette os efter, hvordan vi gerne vil have, at de skal være. Forstå dem og dan dem. Ulrik Kjær, professor på Institut for Statskundskab, til DK.nyt

| Færre flytter job til udlandet |

– Jeg synes, der er grund til optimisme. Den store outsourcingbølge er bremset op. Der er en del virksomheder, der har erfaret, at verden ser anderledes ud i dag. Jan Stentoft, professor på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, til TL.dk

| Rødt eller blåt folkeparti |

– Dansk Folkeparti er tidligere altid blevet placeret i blå blok, men ser man på den politik, de har ført, og de vælgere de har tiltrukket, så er de tæt på Socialdemokratiet, og derfor er det ikke så overraskende, at vælgerne ikke er kritiske over for Mette Frederiksen. Christian Elmelund-Præstekær, institutleder på Institut på Statskundskab, til BT

Falske fællesskaber – Vi elsker kvindemarcher og anti-terrormarcher, netop fordi vi dér endelig kan føle noget fællesskab, ikke fordi vi har fællesskab. Det er nostalgi. Og det er mere falskt og overfladisk end nogen like-jagt på Facebook, for fælleskabsfølelsen varer kun, til den sidste rørstrømske tale er holdt. Jeg tror ikke, vi nærmer os samling og fællesskab, men splittelse og mere splittelse. Anders Hougaard, lektor på Institut for Sprog og Kommunikation, til

| Skal både passe børnebørn og forældre |

– Dem, der nu bliver pensioneret, skal hjælpe deres børn med at passe børnebørn. Samtidig skal de tage sig af den psykiske pleje hos deres forældre, som stadig lever. Det har plejehjem og hjemmehjælpere nemlig ikke tid til. Den dobbeltforpligtelse betyder, at de ældre i 60‘erne og 70‘erne skal være i god stand, og det stiller krav til sundhedsvæsenet.

Berlingske

Sygelig interesse for helbredet – Vi går sygeligt op i vores helbred, og mange tror, at alt kan fikses. Vi siger jo ikke længere, når vi skal dø... men hvis. Det er ikke virkeligheden. Alt kan ikke løses – selv med ny medicin og højteknologiske behandlingsformer.

Kjeld Møller Petersen, professor på

Bernard Jeune, lektor på Institut

Institut for Virksomhedsledelse og

for Sundhedstjenesteforskning, til

Økonomi, til Jyllands-Posten

Ugeskriftet.dk

N Y V IDE N

MA RTS 2017 · NR. 2

Da Norge var provinsen Under huden på godmodige drillerier ligger brud, ar og væv efter 400 års kompliceret samliv mellem Danmark og Norge. Historien bliver brugt – og misbrugt – til at pleje nationale selvforståelser

Danske unge efterligner de syngende

To af Nordens største kunstnere, Asger

Og danske Jesper Christensen spiller

norske teenagestemmer i ungdomsserien

Jorn og Edvard Munch, hænger side om

Haakon den 7. i filmen om kongen, der

Skam.

side på et museum i Silkeborg.

ikke ville bøje sig, da tyske tropper brød

N R . 2 · M A RTS 2017

N YV I DEN

Danske Jesper Christensen spiller den norske Kong Haakon 7. i den Oscar-nominerede Kongens Valg. Foto: Camera Film.

at forstå i hvilket omfang, de kulturelle

om deres fortid uden Dansketiden. Den

bånd lever videre, siger Rasmus Glenthøj.

svage part har en tendens til at fremhæve

– Politiske aktører på begge sider af Ska-

alle de dårlige sider af den fælles historie,

gerrak har brugt elementer fra fortiden i

mens den stærke husker de gode sider.

deres fortælling. Og de ting, der ikke pas-

Det er med til at underbygge selvforståel-

sede ind i deres mål og idealer, blev igno-

sen begge steder.

reret eller bortforklaret.

Indvandret elite Uundgåelige danskere

Den efterfølgende udvikling op gennem

Opsplitningen af Danmark og Norge blev

1800-tallet præger historieskrivningen om

dikteret af de sejrende stormagter efter

fællestiden i begge lande.

Napoleonskrigenes afslutning i 1814. Nor-

I Norge fortsatte en kulturkamp, hvor

ge kom i stedet i union med Sverige.

kræfter ønskede et totalt opgør med for-

Forud var gået 400 års sameksistens, hvor

tidens bånd til Danmark, mens andre ville

nordmændene var underlagt kongen i

styrke de kulturelle bånd til Danmark som

København, og folk som Peter Wessel fra

modvægt til unionen med Sverige.

Trondhjem og Ludvig Holberg fra Bergen

– Forestillingen om, at Danmark havde

indskrev sig i Danmarkshistorien.

ageret som brutal kolonimagt, eksisterede

gennem Jylland for at indtage Norge den

Begge lande har ifølge Rasmus Glenthøj

blandt de mere rabiate nationalister i

9. april 1940.

gavn af en dybere og mere nuanceret for-

Norge efter 1814. De mente, at den norske

Den kulturelle fællesmængde mellem

ståelse af den fælles fortid.

overklasse i virkeligheden var en indvan-

Norge og Danmark er tydelig i disse år.

For Danmark blev ”tabet af Norge” endnu

dret dansk elite. Så til trods for at embeds-

Men den kollektive fortid er også blevet

en af en lang række traumatiske ople-

mandsslægterne havde boet i Norge i

brugt til at pleje politiske interesser.

velser og nederlag siden 1600-tallet. For

flere hundrede år, skulle de enten blive

Historien har været et nyttigt instrument

Norge er skilsmissen i 1814 den vigtigste

fuldt norske eller rejse hjem, siger Rasmus

til at dyrke nationale selvforståelser, men

trædesten frem mod selvstændigheden i

Glenthøj.

det er ikke altid foregået på et faktuelt

1905.

Danmark skrumpede yderligere med

grundlag, mener Rasmus Glenthøj, der er

– Nordmændene går mere op i fællesti-

nederlaget i 2. slesvigske krig i 1864, og

adjunkt i historie på SDU.

den, end danskerne gør. Danskere fortæl-

politisk og kulturelt blev der gjort en stor

– Man er nødt til at studere både den dan-

ler deres historie næsten uden at nævne

indsats for at opbygge en solid og entydig

ske og den norske nationale fortælling for

Norge, mens nordmænd ikke kan fortælle

fortælling om lilleputnationen.

N Y V IDE N

MA RTS 2017 · NR. 2

Det har ifølge Rasmus Glenthøj medført

et indre marked. Danskerne solgte korn

forsimplede opfattelser af, hvordan Dan-

til Norge, mens nordmænd blandt andet

mark og Norge eksisterede sammen gen-

solgte jernovne og glasprodukter fra deres

nem 434 år.

bjergværker til danskerne.

– Hvis vi bruger de nutidige demokratiske

– Det var ikke grebet ud af den blå luft,

nationalstater som prisme til at se fortiden

når nogen hævdede, at Danmark udsu-

gennem, så kommer vi ikke i nærheden af

gede Norge. Men når norsk historieskriv-

at forstå, hvorfor aktørerne handlede, som

ning har været kritisk over for det danske

de gjorde. Den rene nationale fortælling

kornmonopol, har der været en tendens til

kan gøre en blind for den fortid, der eksi-

at glemme, at nordmændene havde jern-

sterede, før nationalstaterne opstod.

monopol, så danskerne ikke kunne købe svenske jernovne, siger Rasmus Glenthøj.

Udsugede bønder

– Pengene strømmede ikke til hele Dan-

I virkeligheden var fællestiden ganske

mark, nærmere til slottene i København

broget. Ifølge Rasmus Glenthøj kan det

og Nordsjælland. Norsk handel kunne

dansk-norske fællesskab betragtes som

godt have fået bedre vilkår. Men jyske uldbønder havde det ikke bedre end norske odelsbønder, siger Rasmus Glenthøj. Historikeren fremhæver, at København faktisk orienterede sig mere mod Norge end Jylland, fordi de norske byer var væsentligt større end de danske provinsbyer. De næststørste byer i Danmark var Odense og Aalborg, der havde godt 5.000 indbyggere i modsætning til de 100.000 mennesker, der boede i København. I Bergen boede 18.000 mennesker, i Christiania 9.000 og i Trondhjem 8.800.

FAKTA

Oliemyten

I Norge kan man helt op til i dag fortælle

Historien er effektivt blevet tilbagevist

en historie om dansk arrogance og et

et utal af gange, men anekdoten passer

norsk mindreværdskompleks.

glimrende ind i både den danske og den

I Danmark fremhæver man omvendt den

norske folkesjæl.

norske selvovervurdering og den danske

– Nordmændene kan godt lide historien

jantelovs-mentalitet (som i romanen ”En

om, hvordan de snød den gamle koloni-

Blå bog

Flyktning krysser sitt spor” blev beskrevet

magt. Og i Danmark har man tilsvarende

Rasmus Glenthøj er adjunkt i

af den danske-norske forfatter Aksel San-

holdt liv i myten, der hylder den danske

historie på Syddansk Univer-

demose).

naivitet og kluntede adfærd på den store

sitet. Han har skrevet flere

En af de mest sejlivede myter i den fælles

scene.

bøger om dansk og norsk

folklore er fortællingen om den danske

historie i 1800-tallet og om 2.

udenrigsminister Per Hækkerup, der for-

Driller hinanden

slesvigske krig i 1864.

ærede Nordsøolien til Norge i en strid

Det norske held med olieforekomsterne i

Mail: rasmusg@sdu.dk

Johnnie Walker-brandert.

Nordsøen har betydet, at Norge har haft

N R . 2 · M A RTS 2017

N YV I DEN

Den norske tv-serie Skam handler om en gruppe gymnasieelever i Oslo og deres problemer med kærlighed, mobning og studierne. Serien har fået et stort publikum i Danmark. Pressefoto, NRK.

mulighed for at dyrke selvstændighedstrangen intensivt gennem

– Danskere elsker jo at drille nordmænd med deres overstadige

de seneste 50 år. Imens har det lille, åbne Danmark orienteret sig

sportskommentatorer. Men når nordmændene er ved at slå sven-

mod politiske strømninger og alliancer i syd og vest.

skerne i langrendskonkurrencer, slår mange faktisk over på svensk

Men efter 200 års adskillelse er konklusionen, at danskere og

tv. De er virkelig glade for at dyrke de svenske nederlag.

nordmænd faktisk ganske godt kan lide hinanden.

I den norsk-svenske rivalisering ser historikeren dog også, at der i

– Nordmænd elsker at rejse til Danmark. De ser danskerne som

øjeblikket bliver knyttet tættere bånd mellem de to lande.

det joviale, hyggelige og lidt uartige broderfolk. Og vi bærer over

– Det ser vi blandt andet i talkshowet ”Skavlan”, der er voldsomt

med dem, når de indtager Jomfru Ane Gade og Nyhavn, fordi en

populært i begge lande. Danskerne har ikke været helt så begej-

fadøl koster 100 kroner i Oslo. Vi kan stadig tale med hinanden på

strede for skandinaviske samproduktioner, men jeg kan godt fryg-

vores modersmål, og vi har en kulturel ballast, der giver os fælles

te, at vi går glip af noget, hvis vi ikke hopper med på vognen.

referencerammer.

Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk

Bruddet i 1814 var relativt udramatisk og betød, at Norge endte med at tage sit endelige selvstændighedsopgør med Sverige i stedet for med Danmark.

forsker i fo ku s

N Y V IDE N

MA RTS 2017 Â· NR. 2

N R . 2 · M A RTS 2017

N YV I DEN

Tiden i laboratoriet er det bedste Kira Astakhova er kemiker, en af de bedste i verden på sit felt og trives allerbedst, når hun kan få lov til at fortabe sig i sit arbejde i laboratoriet. Samtidig er hun dygtig til at få sin forskning ud i verden

Hvad forsker du i?

behandlingen af sygdommene tidligere.

– Jeg arbejder med at lave små stykker

Udviklingen på mit forskningsfelt sker

selvlysende DNA, såkaldte prober, som kan

meget hurtigt, og der er mange virk-

afsløre sygdomme. Proberne klæber ved

somheder og universiteter, som gerne vil

den syge del af DNA-strengen, og kan der-

arbejde sammen med mig. Det er interes-

med afsløre selv meget små mutationer.

sant at have de forskellige samarbejder,

Derudover arbejder jeg med at efterligne

fordi de styrker forskningen.

kroppens molekyler. Det hjælper patien-

– I dag arbejder jeg sammen med blandt

ter med autoimmune sygdomme som for

andet Stanford, OUH, Statens Serumin-

eksempel rheumatoid gigt, hvor kroppen

stitut, Thermo Fischer Scientific, Promega

retter sig mod sig selv for at komme af

og Euro Diagnostica. Det er gavnligt, for

med ”syge” molekyler.

virksomheder har et særligt perspektiv og bidrager meget. For eksempel Promega,

Hvad bliver din forskning brugt til?

hvor deres kemiker siger, at de lige har

– Min forskning betyder, at læger er i

lavet et stof, og spørger, om vi er interes-

stand til at diagnosticere deres patienter

serede i at teste det. Eller vi kører synte-

tidligere. Dermed kan de også begynde

sen, og så tester Euro Diagnostica. De har

Kira Astakhova opnår sine resultater sammen med et stærkt hold forskere. Hun sætter pris på de forskellige faglige samarbejder. – Udviklingen på vores forskningsfelt sker meget hurtigt, forklarer kemikeren. Artikelfotos: Nils Lund Pedersen.

N Y V IDE N

MA RTS 2017 · NR. 2

noget udstyr, vi ikke har, og omvendt. Samarbejdet foregår altid

betyder titler ikke så meget, for det vigtigste er forskningen og

forskelligt, og det er dét, der gør det sjovt, siger Kira Astakhova.

tiden i laboratoriet. Jeg kan godt blive så opslugt af mit arbejde, at jeg står i laboratoriet og glemmer tiden. Og pludselig er der

Hvad er din baggrund?

gået mange timer. De fantastiske oplevelser i laboratoriet vil jeg

– Jeg kommer fra en akademikerfamilie. Min far er ph.d. i anvendt

gerne blive ved med at have.

matematik, og min mor har en kandidatgrad i kemi. I vores hjem

– I min forskning bevæger jeg mig i krydsfeltet omkring syntetisk

var det naturligt at diskutere videnskabelige spørgsmål. Da jeg var

biologi. Jeg færdes i et forskningsområde, som ligger på græn-

12, blev jeg optaget ved Russian Academy of Science-gymnasiet i

sen mellem kemien og biologien. Jeg kan godt lide at arbejde

Moskva, hvor jeg læste avanceret naturvidenskab. Jeg fortsatte på

tværfagligt, og derfor er jeg også meget glad for min forsknings-

universitetet, hvor jeg skrev mit speciale, mens jeg arbejdede på

gruppe, som er en temmelig bredt sammensat gruppe. Jeg er først

det russiske institut for bioorganisk kemi i et laboratorium, som

og fremmest kemiker, det er min primære ekspertise. Men jeg kan

var ledet af Vladimir Korshun.

godt lide at se de muligheder, der bliver skabt, når flere forsk-

– I 2004 begyndte Vladimir at samarbejde med Jesper Wengel fra

ningsdiscipliner arbejder sammen, som for eksempel medicin og

SDU. Jeg bidrog til det samarbejde, mens jeg skrev speciale og

fysik. De andre forskere har et andet fokus, en anden metode, en

søgte i forbindelse med det et europæisk ph.d.-stipendiat. Jeg

anden tankegang. Det tværfaglige samarbejde betyder, at forsk-

dimitterede fra universitetet og fik stipendiet, som betød, at jeg

ningen bliver ved med at være frisk, ny og spændende, siger Kira

skulle flytte til Odense og arbejde på SDU.

Astakhova.

– Det var en omvæltning at flytte fra Rusland til Danmark. Job-

Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk

mæssigt var det godt, fordi jeg hurtigt faldt til i måden, man arbejder på i Danmark. Det er mere frit, for der er ikke så mange regler, og hierarkiet er mindre. Personligt var det svært, fordi alt var nyt og anderledes. Moskva er en storby, og Odense er mindre og mere stille og rolig. Der gik faktisk flere år, før jeg følte mig

Stærk forskning giver genlyd

godt integreret. Men altså ikke i forhold til arbejdet, som jeg hur-

En af Kira Astakhovas styrker er hendes store samar-

tigt blev meget glad for.

bejde med virksomheder over hele verden. Christina Udesen, som er forretningsudvikler i SDU Erhverv, har

Hvordan arbejder du?

arbejdet tæt sammen med kemikeren de sidste år.

– Efter jeg blev færdig som ph.d. i 2009, fik jeg en postdoc-stilling,

Hun forklarer, at mange forskere arbejder i det sam-

og så blev jeg lektor i 2012. Jeg fik mit lektorat allerede som

me felt som Kira Astakhova, men ingen gør det helt

26-årig, og folk spørger ofte, hvad jeg gerne vil opnå. Men for mig

så godt som hende. – Kira er virkelig dygtig. For eksempel laver hun tags, som lyser meget kraftigt. Det vil sige, at hun kan afsløre selv meget små mutationer i DNA-strengen,

FAKTA

siger Christina Udesen.

Blå bog

Forretningsudvikleren hjælper forskeren med at sortere

Kira Astakhova blev hentet til

og prioritere de mange samarbejdsmuligheder, for der

SDU fra Rusland for at arbejde

skal også være tid nok til at gøre arbejdet grundigt.

som ph.d. i bioorganisk kemi.

– Det er spændende at arbejde sammen med Kira.

Siden blev hun en af de yngste

Rigtig mange forskere kan godt lide at nørde igen-

fastansatte lektorer, og i dag

nem, og det kan Kira også, men hun har samtidig

arbejder hun med syntetisk bio-

set lyset i, at hendes forskning bliver anvendt. Hun

logi. Hun fik tidligt sine første

udvikler noget, som kan bruges i praksis, siger Chri-

priser som lovende forsker.

stina Udesen.

N R . 2 · M A RTS 2017

N YV I DEN

Missionsudstilling i Aalborg i 1954: Hallen er indrettet som landskaber fra missionslandene.

På rejse med biblen under armen I år er det 500 år siden, at Luther bankede sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg og dermed tog det første spadestik til reformationen. Siden da har Luthers idéer været på en bumlet rejse ud i de fjerneste afkroge af verden

Der sidder en mand på terrassen foran sit hus. Han er iført løse,

verden kom til Danmark gennem netop missionsbevægelsen. Han

indiske gevandter og spiser ris med fingrene fra en eksotisk skål.

mener, at der er mange træk i missionsbevægelsen, der i høj grad

Scenen kunne være sat i det sydlige Indien, men der er i stedet

kan ses som et produkt af reformationen.

tale om en papmachékulisse på en missionsudstilling her i det

– I missionsbevægelsen fra starten af 1800-tallet kommer der igen

kolde nord. Manden, der sidder på terrassen, er missionær og nor-

et stærkt fokus på det oprindelige i kristendommen. Luther taler

malt bosat i Indien.

om sola fide, sola scriptura – troen alene, skriften alene. Den her

Missionærernes rolle som eksperter og formidlere af viden om fjer-

tanke om at komme tilbage til rødderne ser vi både i reformatio-

ne lande, der for langt de fleste mennesker var fuldstændig uden

nen i 1500-tallet og i det, man ofte kalder den anden reformation,

for rækkevidde, fylder ikke meget i vores historie, forklarer Daniel

nemlig pietismen og senere vækkelserne, pointerer Daniel Hen-

Henschen. Han beskæftiger sig i sin ph.d. med, hvordan den store

schen og forklarer, hvordan almindelige mennesker med vækkel-

N Y V IDE N

MA RTS 2017 · NR. 2

– Omkring 40-50 pct. af den lit

serne begyndte at definere sig selv som kristne. – I takt med, at vækkelserne bliver

sionsorganisationerne. En stor del af det handlede om at fortælle, hvordan de her mennesker

teratur, der blev udgivet om de

lever. En måde var gennem missionsudstillinger.

udbredt, kommer der en stor inte-

lande og kulturer helt frem til

Fra 1908 til 1958 var der ikke mindre end 173

resse for at udbrede kristendommen.

anden verdenskrig, blev faktisk

missionsudstillinger i 81 forskellige byer, der

Man er først rigtig kristen, når man udbreder troen. Både i Danmark og

udgivet af missionsorganisatio

ude i de lande, hvor man slet ikke er

nerne.

døbt, forklarer han.

nemt kunne samle 30.000 mennesker over et par dage. – Man må forstå, at rigtig mange mennesker på det her tidspunkt ikke havde været ret langt

Daniel Henscher, forsker

Det starter i det små i Indien og

uden for de lokalsamfund, de boede i. De havde

Kina, og også i de danske kolonier i

begrænset viden om, hvordan andre kulturer

Vestindien, i Vestafrika og Syrien er der danske missioner.

levede. At gå ind på en missionsudstilling var tilrettelagt sådan, at man gik ind i en anden verden af pagoder og paladser eller måske

Missionærer som formidlere

en afrikansk landsby. Indimellem primitivt som det papmaché, man

– Alle de danske missioner har det til fælles, at de er organiseret

lavede i folkeskolen, og andre gange ret spektakulært, fortæller

i kredse herhjemme. De samler dels penge ind, så der kan sendes

Daniel Henschen.

missionærer af sted, men de har samtidig et ret stort oplysningsarbejde, siger Daniel Henschen. Han forklarer, hvordan omkring

Gjorde kristendommen attraktiv

40-50 pct. af den litteratur, der blev udgivet om de lande og kul-

Missionærernes rolle i de lokalsamfund, de befandt sig i, var ofte

turer helt frem til anden verdenskrig, faktisk blev udgivet af mis-

at fungere som katalysatorer for at få den lokale befolkning enga-

Win a cool study trip to New York City! Join the Audio Explorers Championship 2017!

Team up with your best buddies from university and show us your engineering skills! Sign-up and learn more on www.oticon.global/audioexplorers Join us on Facebook to watch the video from the 2016 trip: www.facebook.com/ audioexplorers Winners will join us on a study trip to NYC – all expenses paid.

N R . 2 · M A RTS 2017

N YV I DEN

Missionsudstilling i Aalborg i 1954.

nævnte skoler og hospitaler. De drives

ler, og for eksempel blev byen Serampore

mange steder af kristne organisationer,

eller Frederiksnagore i Indien i 1819 den

selv i lande, hvor kristne er i voldsomt

kun tredje universitetsby i det danske rige,

mindretal som eksempelvis i Indien. De

da tre baptistiske missionærer grundlagde

kristne kirker modtager flere steder mid-

Serampore College i den danske koloni.

ler gennem europæiske og amerikanske

– Den typiske kolonimagt har siddet i nog-

missionsorganisationer og er derigennem

le hovedbyer og typisk haft økonomiske

med til at missionere i deres lokalsamfund

og politiske ambitioner, men missionærer-

– også med danske støttekroner.

ne har opereret i landområder. Her har de

– Der findes i dag også direkte mission,

etableret skoler, der har været med til at

som ligner den, vi kender fra de forrige

skabe social mobilitet inden for det kolo-

århundreder. Det er dog især Pinsekirken

niale system, de har lært sproget og byg-

og andre mere ”bogstavtro” fløje inden

onsbevægelsen i Danmark.

get hospitaler. De har på den måde gjort

for kristendommen, der missionerer, og

Man kan booke Daniel Hen-

kristendommen attraktiv og været med til

det foregår for eksempel gennem ses-

schen som foredragsholder:

at uddanne lokale og skabe arbejdspladser

sions, hvor Gud er meget til stede og for

Sammen med antropologen

i missionens skoler, hospitaler, kirker og så

eksempel syge helbredes, fortæller Daniel

Johanne Ihle fortæller han

videre, forklarer han. Han pointerer dog

Henschen og fastslår:

historien om dansk mission gen-

samtidig, at missionærerne i mange sam-

– Fællesnævneren er, at de alle føler sig

nem udvalgte fotos fra danske

menhænge har været med til at nedbryde

som en del af en sag og et vigtigt fælles-

missionsarkiver. Billederne viser

rodfæstede traditioner i de samfund, de

skab og ser det som deres pligt at udbrede

hverdagen for missionærerne

arbejdede, og at det langt fra alle steder

den kristne tro.

og de lokale befolkninger, de

lykkedes at skabe nye kristne.

Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk

FAKTA

geret. Der blev bygget skoler og hospita-

Blå bog Daniel Henschen fra Institut for Historie på SDU forsker i missi-

arbejdede imellem – og de dokumenterer en verden, der

Mission anno 2017

ikke længere findes.

I dag er mission både til stede som arven

Kontakt: henschen@sdu.dk,

efter den regulære mission i form af for-

mobil 2924 4552.

N Y V IDE N

MA RTS 2017 · NR. 2

Hvornår er det forbi? Vores forhold til døden er blevet perifert. I stedet er vi i gang med at indrette vores liv som om, at vi næsten skal leve evigt

Danskernes forhold til døden har ændret sig.

Ifølge ham er vi nået til et stadie, hvor vi nærmest indretter vores

Én ting er, at de fleste af os i dag betragter døden som en afslut-

tilværelse efter, at den ikke slutter.

ning. Dermed har vi en anden tilgang end vores forfædre, som op

– Man kan i hvert fald sige, at vores teknologi og viden gør, at vi for-

gennem historien har troet på, at døden var en overgang til noget

venter at have en betydeligt længere levetid end tidligere generatio-

andet.

ner. Vores politikere taler om, at vi får et samfund med mange flere

Men den virkelige forandring er, at vi i dag forsøger at gøre os

ældre, og vi bliver selv mindet om, at vi skal indrette vores pension

selv udødelige, og at vi er i fuld gang med at indrette vores sam-

efter, at vi lever længere og længere, siger Søren Harnow Klausen.

fund efter den tankegang.

Samtidig fokuserer flere af os på sundhed, fordi den kan give os et

Sådan lyder nogle af de overordnede betragtninger, som filosoffen

længere liv. Vi downloader sundhedsapps, går med skridttællere

Søren Harnow Klausen gør sig om vores forhold til døden.

og pulsure.

Han er professor på Institut for Kulturvidenskaber på SDU, hvor en

– Videnskaben diskuterer, hvor meget længere vi mon kan leve, og

gruppe forskere gennem flere årtier har haft en tradition for at

vi arbejder målrettet på at udrydde de sygdomme, der står i vejen

beskæftige sig med sjælen og døden, efter at deres tidligere kol-

for et langt liv. Det er naturligvis rigtig fint men konsekvensen er,

lega, Erich Klawonn, indførte det som et forskningsområde.

at mange af os opfatter døden som noget, der skal fortrænges ud i periferien, påpeger SDU-forskeren.

Vi tror på et langt liv – I dag tænker folk for lidt over deres egen død. Vi filosoffer vil

Vi har gemt døden væk

gerne ruske lidt op i dem, for selv om der ikke er nogen grund til

Han understreger, at det er en udvikling, som har fundet sted over

at gruble for meget over noget, du ikke kan ændre, giver det alli-

flere generationer, og som er blevet forstærket af, at vi har skabt

gevel mening at få sin død på plads. Den er det mest ultimative,

et samfund, hvor vi gemmer døden væk. I modsætning til tidligere

vi kender, og den betyder noget i forhold til, hvad vi prioriterer i

foregår den i udpræget grad på hospitaler, plejehjem og hospices.

vores liv, siger Søren Harnow Klausen.

Sker det alligevel, at vi bliver konfronteret med en pludselig død, betragter vi det nærmest som et svigt fra lægernes side eller i hvert fald en tabt kamp. Og er der tale om en ulykke, vil vi for-

FAKTA

søge at hindre, at den kan ske igen for andre.

Blå bog

Vores udgangspunkt er, at vi alle har ret til et liv af en vis længde.

Søren Harnow Klausen

Ifølge Søren Harnow Klausen er vores forhold til døden i et vist

blev i 1997 ansat som

omfang præget af det, som med et fremmedord kaldes transhu-

lektor ved Syddansk Uni-

manisme. En tro på, at vi med en videnskabelig tilgang kan flytte

versitet, og i 2004 forsva-

menneskets fysiske grænser til uanede horisonter.

rede han den filosofiske

– I det gamle Rom havde de et udsagn, der hed ”husk, at du skal

doktorgrad med afhandlingen ”Reality Lost and

dø”. I dag siger vi nærmest ”husk, at du skal leve længe”, påpeger

Found. A Treatise on the Realism-Antirealism-Con-

Søren Harnow Klausen.

troversy”. I 2008 blev han professor i filosofi samme

Han tilføjer, at det samtidig er blevet vigtigt for os at sætte aftryk,

sted. Kontakt: harnow@sdu.dk

som indirekte vil gøre os udødelige. Det kan være i form af at få

N YV I DEN

Polfoto.

N R . 2 · M A RTS 2017

børn eller efterlade resultater på arbejdet, som lever videre. Og nogle af os skriver bøger og sikrer os på

– I det gamle Rom havde de et udsagn, der hed ”husk, at du skal

I middelalderen var der en udbredt forestilling om, at der fandtes en skærsild. Det var et slags venteværelse, hvor de

den måde et længere eftermæle.

dø”. I dag siger vi nærmest ”husk,

døde skulle opholde sig, mens de blev

– Vi kan ikke forestille os, at vi blot lever et

at du skal leve længe”.

renset.

liv og dør, uden at vi efterlader os spor. Det opfatter vi som om, at vi har haft et ligegyl-

Søren Harnow Klausen, professor

digt liv. Så vores forventninger til, hvad et

angsten for døden og dommedag stor. Inden døden kunne man med en præsts

liv skal indeholde, er nok også steget, siger Søren Harnow Klausen.

Også i de efterfølgende århundreder var

hjælp angre sine synder og få syndsforladelse, men derefter måtte man stole på Gud og hans tilgivelse. – Der er nok ikke nogen tvivl om, at forskellige religiøse doktriner

Tidligere var døden en domstol

er blevet brugt til at få folk til at acceptere deres plads i samfun-

Mennesket er det eneste dyr med en bevidsthed om vores fremti-

det. Det har været et formidabelt magtapparat, at der herskede

dige død, og det har gennem tiden medført mange spekulationer.

en tanke om, at livet var en prøvelse, som man skulle kunne bære,

Vores forfædre har typisk forbundet døden med en form for dom-

og så ventede belønningen bagefter, siger Søren Harnow Klausen.

stol, hvor deres jordiske gerninger afgjorde sjælens videre skæbne.

Den 3. maj holder han et foredrag, som hedder ”Livet og sjælen

Allerede Platon mente således, at sjælen var udødelig, og at den

efter døden: Filosofiske forestillinger om dødelighed. Det foregår

vil få en belønning eller straf. Og i mange år praktiserede forskelli-

på folkeuniversitetet i Odense i forbindelse med et tema om livet

ge samfund ofringer for den døde, så sjælen havde bedre chancer

og døden.

for at klare sig og nå frem til Gud.

Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk

N Y V IDE N

MA RTS 2017 · NR. 2

Blodfortyndende medicin kan give blødninger i kraniet

FAKTA

Ny undersøgelse fra SDU finder sammenhæng mellem stigende forekomst af kranieblødninger på hjernens yderside og forbruget af blodfortyndende medicin

En ny dansk undersøgelse, publiceret i det

hvis warfarin tages sammen med en anden

anerkendte amerikanske tidsskrift JAMA,

type blodfortyndende lægemidler såsom

Blodfortyndende medicin

har dokumenteret en nylig stigning i antal

lavdosis acetylsalicylsyre (aspirin), eller

Blodfortyndende medicin

patienter, der indlægges med subduralt

clopidogrel.

bruges til mange forskellige

hæmatom, en blodansamling inde i kra-

– Tidligere undersøgelser har vist en sam-

sygdomme i hjerte og kredsløb.

niet på hjernens yderside

menhæng mellem brug af blodfortyn-

Som oftest er det primære mål

Subduralt hæmatom ses ofte efter trau-

dende lægemidler og risikoen for subdu-

at forebygge eller behandle

mer. Især blandt ældre patienter kan det

ralt hæmatom. Denne store undersøgelse

blodprop forskellige steder i

opstå efter et mindre traume, for eksem-

bekræfter sammenhængen og kortlægger

kroppen.

pel et fald. Denne type blødning nødven-

størrelsen af risikoen, der er forbundet

De seneste år er der kommet

diggør ofte et kirurgisk indgreb og kan

ved forskellige former for blodfortynden-

en række nye, effektive læge-

medføre øget sygelighed og dødelighed.

de behandling. Det store antal patienter i

midler på markedet. De kaldes

I samme årrække som antallet af blødnin-

studiet gjorde det også muligt at studere

NOACs. Forbruget af blodfor-

ger er steget, er brugen af blodfortynden-

risikoen for subduralt hæmatom ved side-

tyndende medicin har været

de lægemidler også steget markant.

løbende behandling med flere blodfor-

stigende de senere år, og det

Forskerne har i undersøgelsen fundet, at

tyndende lægemidler, en praksis som har

gælder ikke mindst stærkt blod-

brug af blodfortyndende lægemidler øger

været i stigning i Danmark de senere år,

fortyndende medicin, såkaldte

risikoen for subduralt hæmatom, samt at

fortæller David Gaist, professor i neurologi

antikoagulantia (som f.eks.

stigningen i brug af denne type medicin

på SDU og Odense Universitetshospital,

NOAC og warfarin).

kan forklare en del af stigningen i fore-

som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Det samlede antal danskere i

komsten af subduralt hæmatom.

– Vores resultater giver endnu et bevis på

behandling med enten NOACs

den komplekse balance mellem fordele

eller warfarin er steget fra

En kompleks balance

og ulemper, der er forbundet med brug af

omtrent 77.000 i 2008 (hvor de

Den største risiko er forbundet med brug

blodfortyndende lægemidler. Men det må

første NOACs kom på markedet)

af warfarin, et kraftigt blodfortyndende

ikke overskygge de overordnede fordele

til godt 140.000 i 2015.

lægemiddel, som anvendes relativt hyp-

knyttet til korrekt brug af blodfortynden-

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.

pigt i Danmark. Risikoen øges yderligere,

de medicin, siger David Gaist.

N R . 2 · M A RTS 2017

N YV I DEN

Foto: Polfoto.

10.000 patienter undersøgt Forskerne identificerede 10.010 patienter i alderen 20 til 89 år indlagt med subduralt hæmatom i Danmark i 2000 til 2015. Patienternes brug af blodfortyndende lægemidler blev sammenlignet med tilsvarende oplysninger om 400.380 personer fra den danske befolkning uden subduralt hæmatom. De blodfortyndende lægemidler, der indgår i undersøgelsen, er lavdosis aspirin, clopidogrel, warfarin og nyere antikoagulantia, også kendt som ’NOAC’. Forskerne undersøgte både risiko for subduralt hæmatom forbundet med brug af et enkelt blodfortyndende lægemiddel, og når patienter tog flere blodfortyndende lægemidler samtidig (fx warfarin og lavdosis aspirin eller clopidogrel). Udviklingen i forekomsten af subduralt hæmatom over tid og brug af blodfortyndende lægemidler i den almindelige befolkning i årene 2000 til 2015 blev også undersøgt. Af Marianne Lie Becker, mlbecker@health.sdu.dk

STORT & SMÅT Kampagner for fysisk aktivitet SDU har udarbejdet en rapport for Sundhedsstyrelsen, som samler konklusionerne fra den internationale forskning om kampagner for fysisk aktivitet. En af konklusionerne er, at forældre spiller en afgørende rolle for deres børns valg af fysisk aktivitet. De er også centrale som rollemodeller og for at motivere og støtte deres børn til at være mere fysisk aktive. Desuden viser studier, at forældres uddannelsesniveau, holdninger, overbevisninger, egen adfærd og støtte til deres børn har stor indflydelse på børns holdninger og adfærd til fysisk aktivitet. – Formålet med rapporten har været at undersøge effekten af kampagner om fremme af fysisk aktivitet blandt børn og unge, og om der kan identificeres bestemte tilgange og virkemidler, som

har effekt, siger Jens Troelsen, der har forfattet rapporten og er professor i Active Living på SDU. Der er i meget begrænset omfang publiceret videnskabelige artikler om brugen af elektroniske og sociale medier i kampagner om fysisk aktivitet. Derfor har Sundhedsstyrelsen bedt SDU om hjælp til at afdække, hvordan de unge bedst nås. Pris til idrætsforsker Per Aagaard, professor på Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, har modtaget Johannes Linhard prisen for sine betydelige bidrag til ny viden inden for det neuromuskulære område. Han fik prisen for sin mangeårige aktive forskningsindsats inden for både præstationsfremme og skadesforebyggelse. ”Per Aagaards forskning har haft væsentligt impact inden for idrætsmedicin og idrætsfysiote-

Get a head start on your future career Take your Master’s degree at SDC in Beijing and boost your profile with a double degree SDC offers you access to a diverse network of Danish and Chinese research environments and businesses in China giving you the opportunity to build bridge between your studies and your future professional career. The experience of studying with students from both China and Denmark and living in an international environment for two years will give you a comprehensive cultural understanding, enabling you to navigate confidently in any cross-cultural setting.

What is SDC?

Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) is a university partnership between the eight Danish universities and the University of Chinese Academy of Sciences.

www.sdc.university contact@sdc.university Follow us on facebook.com/sinodanishcenter instagram.com/sinodanishcenter

rapi, hvor træning og skadesforebyggende metoder er blevet dikteret og korrigeret direkte af Per Aagaards forskningsresultater,” lød det i begrundelsen for valget af Per Aagaard. ”Han har igennem årene været nærværende og har haft stor betydning som foredragsholder og underviser i den idrætsmedicinske og idrætsfysioterapeutiske verden”. Formand for taksationsmyndighed De næste to år skal Bent Ole Gram Mortensen, professor i miljø- og energiret ved SDU, stå i spidsen for den såkaldte taksationsmyndighed i Region Syddanmark. Myndighedens opgave er at tage stilling til, om der skal tildeles erstatning for værditab til ejere af beboelsesejendomme, der bliver naboer til nye vindmøller.

Master’s programmes

Der bliver typisk truffet afgørelser to-tre gange årligt om erstatningssager i den syddanske region. SDU-professoren trækker på erfaringerne fra formandsposten i sin forskning i miljø- og energiret. – Jeg bruger arbejdet i taksationsmyndigheden som et feltstudie i min forskning og min undervisning. Derudover arbejder jeg på en kommentar til Lov om fremme af Vedvarende Energi og en række retsøkonomiske artikler, hvoraf én allerede indgår i pensum på én af SDU’s jurauddannelser, fortæller Bent Ole Gram Mortensen fra Juridisk Institut. Han er udpeget af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V). Posten er langtfra ny for professoren, der nu er blevet udpeget for tredje gang.

Nanoscience and Technology

Innovation Management

Water and Environment

Chemical and Biochemical Engineering

Public Management and Social Development

Omics

Neuroscience and Neuroimaging

Pind på SDU Om godt fem år vil omkring 60.000 mennesker have deres daglige gang på Campus Odense. Til den tid forventes Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt Nyt OUH at stå færdigt, og allerede inden da vil studerende, ansatte og andre kunne transportere sig frem og tilbage til Odense Centrum med letbanen, som i alt får 26 stationer. Sådan lød nogle af oplysningerne fra rektor Henrik Dam, da han 10. februar tog uddannelses- og forskningsminister Søren Pind ud på en lille fremtidsrejse på Campus Odense. Fortællingen foregik på tagterrassen i 14 etagers højde på Campus Kollegiet. Det skete i forbindelse med, at Søren Pind var på sit første officielle besøg på SDU, efter at han er blevet minister for universiteterne. I løbet af besøget fik Søren Pind lejlighed til at høre om SDU’s visioner, og han blev præsenteret for en række af universitetets nyeste initiativer. Et af dem var D-IAS, (Danish Institute for Advanced Study), hvor SDU vil samle nogle af sine bedste forskere på tværs af fagligheder. D-IAS åbnede i efteråret og har netop slået ti adjunktstillinger op. – Cool, lød Sørens Pinds første reaktion, da han hørte, at målsætningen med D-IAS er at skabe et elitært forskningsmiljø, der med tiden skal kunne rekruttere blandt de bedste forskere i verden og skabe forskning i nobelklassen. – Det er en meget spændende tanke, at SDU på den ene side samler forskere med en meget høj faglighed og samtidig satser på tværfaglighed. Tidligere fokuserede universiteterne typisk kun på én af de to dele, sagde ministeren. Delfiner angriber marsvin Delfiner er et sjældent syn i danske farvande, men i et stykke tid

Søren Pind var 10. februar på sit første officielle besøg på SDU, efter at han blev minister for universiteterne. Besøget startede på 14. etage, hvor rektor Henrik Dam fortalte om universitetets fremtidsplaner. Foto: Michael Yde Katballe.

har fire delfiner holdt til i især Store- og Lillebælt. De nøjes ikke med at fange fisk; de jagter også lokale marsvin. – De jager marsvinene rundt i vandet, slår dem med halen og kaster dem op i luften. Mindst et marsvin er blevet dræbt, siger biolog Magnus Wahlberg, der forsker i marine pattedyr på Biologisk Institut på SDU. Han og hans kolleger er usikre på, hvorfor delfinerne opfører sig så aggressivt. – Måske dræber de marsvinene bare for sjov – ligesom når en kat leger med en mus. Måske er det for at holde konkurrenter væk fra føden, eller måske betragter de marsvin som føde og æder dem, siger han. Han understreger dog, at ingen har set en delfin æde et marsvin. – Et nyt rovdyr har indtaget danske farvande. Det kan få alvorlige konsekvenser for bestandene af marsvin, og vi følger situationen tæt, siger han. Litteratur i middelalderen Skriftsproget og litteraturen gennemgik en enorm udvikling i løbet af middelalderen. Det skal frem i lyset i middelalderens europæiske litteraturhistorie, som Center for Middelalder litteratur på SDU vil skrive. Projektet er muligt, fordi centret – et af landets ganske få humanistiske grundforskningscentre – netop har fået forlænget sin grundforskningsbevilling med

fire år og i øjeblikket forhandler kontrakt med Danmarks Grundforskningsfond i en størrelsesorden af 24 mio. kr. for årene 2018-22. Men hvorfor er det vigtigt, at vi moderne mennesker kender til middelalderens litteraturhistorie? – Vi redder jo ikke hele verden med det her, men vi har et lille hjørne med en fælles kulturel arv af noget litteratur, der er smukt, interessant, ja bare god litteratur. Vores mere politiske budskab er, at hele menneskeheden ejer den kulturarv, fordi der ikke fandtes nationer i middelalderen, siger professor Lars Boje Mortensen, der leder centret. – Man har længe nok råbt op om, at fransk litteratur er bedre end italiensk litteratur eller omvendt. Men menneskeheden har i virkeligheden en lang og fælles historie fyldt med international udveksling. Og vi som specialister har en forpligtelse til at gøre den tilgængelig for alle, siger han. Ny professor i gynækologi Dr.med. Jan Blaakær er udnævnt til professor ved SDU og samtidig ansat som overlæge ved Odense Universitetshospital, OUH. Han kommer fra et professorat i gynækologisk onkologi på Aarhus Universitet. I Odense vil han fortsætte sin forskning inden for sygdomshistorien bag kræft i æggestokkene samt diagnostik og behandling af sygdommen.

Derudover forsker Jan Blaakær i HPV-relaterede kræftformer, HPV-vaccination og mulige bivirkninger af vaccinen. Han har opbygget et solidt nationalt og internationalt netværk omkring disse forskningsområder, som han ser frem til at videreføre på SDU og OUH.

25 år i statens tjeneste s Rektor Henrik Dam passerede den 1. marts en milepæl med 25 års ansættelse i staten. Henrik Dam er cand.jur. fra Københavns Universitet i 1991, hvorfra han også fik sin doktorgrad i 2005. Fra 1991 og frem var han ansat på Københavns Universitet, hvor han underviste i skatteret – dog med en afstikker til Sundhedsministeriet i midten af 90’erne. I 2005 blev han prodekan og i 2006 dekan på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Henrik Dam tiltrådte som rektor på Syddansk Universitet i 2014. Ud over rektorjobbet besidder han en række tillidshverv, blandt andet som formand for Det Kriminalpræventive Råd.

MA RTS 2017 · NR. 2

Polfoto.

Magasinpost UMM ID-Nr. 42198

N Y V IDE N

Hvert år valfarter politikere, meningsdannere,

Droneforsker Kjeld Jensen ved stort set alt, hvad

interesseorganisationer og eksperter til Bornholm

der er værd at vide om det danske droneboom,

for at diskutere aktuel politik og fremtidsvisioner.

og professor Asbjørn Sonne Nørgaard kan gøre

Folkemødet på Bornholm har været en succes fra

folkemødets gæster klogere, når det gælder poli-

begyndelsen.

tikeres og vælgeres psykologiske adfærd.

Syddansk Universitet stiller naturligvis også op

Derudover stiller en række andre forskere op

med et stærkt felt af forskere, der kan komme

med viden om alt fra brug af robotter i gen-

med ekspertviden og vinkler på de samfundsrele-

optræning til hvor meget indflydelse byens

vante emner.

indretning har på menneskers motionsvaner, og

Blandt andre professor Kirsten Drotner, som er

hvordan forbruget af antidepressiver kan være

en af de førende forskere inden for medieviden-

problematisk for miljøet.

skab. Hun stiller op til debat om brug af børn som mediekilder og børns ytringer på sociale

Demokratiets triumf

medier.

Hele ideen med det bornholmske folkemøde, som SDU deltager i for tredje gang, er at styrke

Fra droner til fodboldfitness

den demokratiske samtale, og det er lykkedes. I

Fodboldprofessor Peter Krustrup forsker blandt

2016 havde Folkemødet, som finder sted i Allin-

andet i fodboldfitness, og i hvilken effekt trænin-

ge, i gennemsnit 25.000 besøgende om dagen. I

gen har på kvinder og børn.

alt var der 100.000 besøgende og 2900 arrangementer skabt af 700 arrangører. Blandt de mest diskuterede emner ved sidste års

FAKTA

folkemøde var flygtninge, sundhed, eu, brexit, uddannelse og demokrati. Der vil nok være en

SDU på Folkemødet

del gengangere på det syvende folkemøde, som

Følg SDU’s aktiviteter på Bornholm

finder sted fra den 15.-18. juni 2017.

på Twitter @SyddanskUniv

Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk

Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

SDU leverer viden på Folkemødet