NYVIDEN SYDDANSK UNIVERSITET
NOVEMBER 2016 · NR. 9
Kick-off for ny satsning:
Fodbold er også videnskab Læs også: Medierne glemte fællesskabet | Led os ikke ind i fordummelsens æra | Forandring eller fiasko | Arsenik på gamle bøger | Mus synger kærlighedssange i ultralyd |
*Det er sjældent, at man som den øverste ansvarlige i en organisation med glæde konstaterer, at der er gået kage i virksomheden. Men det er præcis, hvad jeg gør i dag. For lige nu sidder alle, der har tid, og spiser fødselsdagskage for at fejre, at universitetet fylder 50 år. I Slagelse har I lagkage på bordet. I Sønderborg spiser I Dannebrogskage. På Campus Kolding har I ikke mindre end fire forskellige kager at vælge imellem. Og i København, Esbjerg og Odense står den på brunsviger. I alt er der købt mere end 11.000 stykker kage. Så jeg tror godt, at I må tage to stykker, og nyde dem mens vil jeg sige nogle få ord. Først vil jeg tage jer med på en hurtig tur tilbage til 1966, hvor det hele begyndte. Det år hittede Frank Sinatra med ”Strangers In the Night”. I USA kæmpede præsident Johnson to krige – en i Vietnam og en i rummet, hvor det gjaldt om at komme først til månen. I England vandt hjemmeholdet VM i fodbold efter en finalesejr over Vesttyskland. Herhjemme blev P-pillen frigivet, og arbejdstiden gik fra 45 til 44 timer. De store årgange fra 1940’erne søgte fra landet mod byerne, og i 1965 var andelen af 20-årige, der tog en studentereksamen, vokset til 10 procent. Samtidigt begyndte flere piger at melde sig på uddannelsesmarkedet. Det var på den baggrund, at politikerne besluttede, at der skulle opføres et tredje universitet, og at det skulle ligge i Odense. Så kære fødselar, du var et ønskebarn. Alligevel oplevede du i dine første år en vis modgang. Du havde en lav fødselsvægt. Ved den officielle indvielse for præcis 50 år siden var der således kun indskrevet 180 studerende. Og som i mange andre familier var der nok også lidt søskendejalousi. Du måtte tåle en del drillerier fra dine to store søskende: Den gamle dame i København og brumbassen fra Århus. Sammenlignet med dem fyldte du jo heller ikke meget. Din lærer- og forskerstab talte 12 professorer og 25 andre undervisere. Hvis hele administrationen ville holde stormøde, kunne de klare sig med 16 stole. Det blev ikke nemmere af, at du indimellem havde svært ved at tiltrække kvalificerede undervisere. Men du lod dig aldrig slå ud – heller ikke, da du nogle år senere oplevede at blive besat. I foråret 1977 indtog en gruppe studerende dine administrationslokaler i en sympati-aktion med deres medstuderende på Roskilde Universitetscenter. Dér havde regeringen nemlig planer om at nedlægge den samfundsvidenskabelige basisuddannelse. I tre dage boede omkring 50 studerende i administrationslokalerne i Odense,
*Rektors jubilæumstale fra selve dagen.
Tak til alle for de første 50 år
Tak til studerende - tidligere, nuværende og kommende. Til samarbejdspartnere. Virksomheder. Kommuner. Organisationer. Partnere i ind- og udland. Vi er på en spændende rejse. Og glæder os til fortsættelsen.
men deres besættelse sluttede imidlertid brat. Klokken 6.30 om morgenen mødte den handlekraftige rektor Aage Trommer op sammen med ordensmagten, og den indtrængende befrielsesstyrke trak de søvndrukne besættere ud af soveposerne og sendte dem ud i den friske morgenluft. Den største krise i dine unge år oplevede du imidlertid nok i 1988, da et spareudvalg under ministeriet foreslog at afvikle lægeuddannelsen i Odense. Den idé blev heldigvis ikke til noget, og langsomt voksede du dig større, indtil du i 1998 tog det afgørende ryk og med en fusion blev til SDU. Nu var du for alvor kommet i voksealderen, og i 2006 fusionerede du med Ingeniørskolen Odense Teknikum. Året efter blev Campus Slagelse etableret, ligesom Statens Institut for Folkesundhed også blev en del af familien. I dag breder du dig fra København til Sønderborg, og det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt du er
stor nok. Nu skal du blot blive ved med at gøre dig umage, så du fortsat kan være blandt de bedste i din klasse. Du behøver ikke at være et dydsmønster, men du skal interessere dig for, at andre i samfundet får gavn af din viden. Og hvis du indimellem bliver lidt nervøs over alle de krav, du skal leve op til, kan jeg trøste dig med, at du er omgivet af ansatte og studerende, som kun vil dig det bedste. Hver dag møder de ind på kontorer, laboratorier, undervisningslokaler og andre steder og yder en kæmpe indsats for, at det skal gå dig godt. Det synes jeg, at både du og jeg skal takke dem for. Jeg vil slutte min tale med at citere universitetets gamle administrator Bengt Bengtson. I et interview med Fyens Stiftstidende den 15. september 1966 sagde han: ”Vi ved, at landets øjne vil hvile på Odense Universitet i de kommende år, og at man vil forvente sig en del af, hvilke nye løsninger vi vil komme frem til. Vi har i Odense de bedste muligheder for virkeligt at skabe de studerendes universitet”. Det synes jeg, at vi har levet op til – både her og på de øvrige campusser. Lad os sammen råbe et trefoldigt leve for SDU. SDU længe leve – hurra – hurra – hurra! Tak for ordet.
N R . 9 · N OVEM B ER 2016
N YV I DEN
Indhold Forskning kan løfte topfodbolden Medierne glemte fællesskabet
side 4
side 8
Led os ikke ind i fordummelsens æra Forandring eller fiasko
side 12
side 15
Arsenik på gamle bøger
side 18
Mus synger kærlighedssange i ultralyd
side 20
Gnavere der flirter Forskere har fundet ud af, hvordan mus sender parringssignaler med ultralyde side 20
Medierne genopbygger fællesskabet
Symbolpolitik eller forandring?
Fordummende logik?
Aviserne glemte, at de skabte samtaler
Hvor stor har Obamas betydning været?
Tal styrer i uddannelsesverdenen
side 8
side 15
side 12
NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Katrine Findsen (journalist), tlf. 6550 1865, kafi@sdu.dk, Jacob Stenz (journalist), tlf. 6550 7289, jaes@sdu.dk, Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, stich@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk Forside: Michael Yde Katballe. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 10, 2016: 15. november kl. 12. Udkommer: 2. december 2016. ISSN 1399-0772.
N Y V IDE N
N O V EM BER 2016 · NR. 9
Forskning kan løfte topfodbolden SDU har fået en professor i fodbold. Peter Krustrups arbejde med det smukke spil skal både løfte folkesundheden og sparke elitefodbolden ind i en ny epoke På den ene side er fodbold et sjovt og simpelt spil med en bold,
Ifølge SDU’s nytiltrådte fodboldprofessor, Peter Krustrup, kan
hvor alle kan være med og høste store fysiske og sociale fordele.
et mere detaljeret, individuelt fokus give trænere langt bedre
På den anden er fodbold et dybt kompliceret og krævende spil,
forudsætninger for at vurdere og forbedre spillernes fysiske
hvor selv den mindste detalje afgør forskellen på triumf og fiasko.
formåen. Det giver et mere solidt fundament at tilrettelægge en
4
N R . 9 · N OVEM B ER 2016
N YV I DEN
Den indskiftede Éder fra Portugal afgjorde EM-finalen 2016 i den forlængede spilletid. Den ekstra fysiske belastning ved forlænget spilletid er særligt interessant for forskningen. Foto: Polfoto.
til 100 gange i sekundet, har givet nye analysemuligheder. – Vi går hele vejen fra laboratoriet til udførelsen på banen. Vi undersøger alt fra kamppræstation, restitution, træning og testning. Vi tester også, hvad det betyder at spille på forskellige typer underlag, for eksempel kunstgræs, og om størrelsen og vægten af boldene har nogen betydning for løbepensum, spillestil og forekomst af skader.
Overvinder træthed Forskningsmæssigt har Peter Krustrup
FAKTA
blandt andet beskæftiget sig med fodboldspilleres træthedsperioder. – Vi er blevet meget opmærksomme på, hvornår spillerne er inde i en midlertidig
kamp, en ligasæson eller en slutrunde ud fra. – Vi er forbi den tid, hvor trænerne vurderer spillernes individuelle form og træningsbehov ud fra mavefornemmelser, siger Peter Krustrup, der har forsket i optimering af præstationer i elitesport gennem 20 år, blandt andet på Københavns Universitet. Moderne teknologi som multikamera systemer, radiobølgeteknologi og GPSmålere i spillernes tøj, der kan angive den nøjagtige position på banen op
Blå bog Peter Krustrup er fra 1. okto-
træthedsperiode, og hvordan holdet kan
ber ansat som professor og
kompensere for, at en spiller restituerer sig
leder af den nye forskningsen-
undervejs i kampen, siger han.
hed Sport and Health Sciences
Et af forsøgene har bestået i at udskifte
på SDU’s Institut for Idræt og
spillere undervejs i en kamp for at teste
Biomekanik. Her forsker han i
deres sprintevne og tage muskelprøver
muskelfysiologi og fodbold i et
for at måle mælkesyreindhold og sukker-
folkesundhedsperspektiv såvel
beholdningen i de hurtige og langsomme
som i eliteoptimering. Han
muskelfibre.
har tidligere været professor
– Når vi tog spillerne ud efter en intens
på Københavns Universitet og
periode af første halvleg, så sprintede de
Exeter Universitet i England
langsommere end inden kampen. De var
og har publiceret et stort antal
altså trætte. Men i slutningen af første
videnskabelige artikler om fod-
halvleg havde de igen samme sprintevne
bold. Han har været assistent-
som før kampen. Sidst i kampen kunne de
træner for det danske kvin-
til gengæld ikke restituere sig over træt-
delandshold, der vandt EM-
heden, da mere end halvdelen af deres
bronze i 2013, og er nu ved at
hurtige såvel som langsomme muskelfibre
afslutte sin pro-trænerlicens.
var løbet tør for sukker.
Mail: pkrustrup@health.sdu.dk
>
5
N Y V IDE N
N O V EM BER 2016 · NR. 9
Professor Peter Krustrup skal forske i fodbold på SDU. Forskning og måling kan give klubber og landshold anbefalinger til, hvordan de bedst kan træne og teste elitespillere. Portrætfotos: Michael Yde Katballe.
Fodbold er medicin
Han peger på, at en spiller i rigtig god form kan bringe sin restitu-
Mindst lige så vigtigt for SDU’s satsning på forskning i
tionstid ned på omkring to minutter.
fodbold er det folkesundhedsmæssige perspektiv.
– Det er en meget stor fordel for en træner, at kende sine spilleres
Peter Krustrups forskning har vist, at fodboldtræning
tærskler for træthed så godt, at man ved, hvornår de kan komme
afviklet på små baner mellem jævnbyrdige hold giver
ovenpå igen, og hvornår de skal skiftes ud.
høj intensitet og er effektiv både som forebyggelse og behandling af en række livsstilssygdomme.
Et løbespil
Der er meget positive resultater af forsøg med
En af de senere års klare taktiske udviklinger i international top-
patientgrupper med eksempelvis forhøjet blodtryk,
fodbold har været introduktionen af systematisk genpres, hvor et
type 2-sukkersyge og prostatakræft. Derfor har Peter
hold, der mister bolden, forsøger med sprinter og aggressive tack-
Krustrup i samarbejde med DBU lanceret Fodbold Fit-
linger fra mange markspillere at tilbageerobre bolden hurtigt.
ness i 275 klubber, hvor spil på små baner bliver brugt
Taktikken, der praktiseres af trænere som Pep Guardiola, Jürgen
til at forebygge og behandle livsstilssygdomme.
Klopp og Mauricio Pochettino, stiller store krav til spillernes evne
– Fodbold Fitness har vist sig at være en effektiv
til at foretage højintense løb.
kombination af tre træningsformer: udholdenheds-
– Man kan ikke både presse højt, spille med aggressivt genpres
træning, højintens intervaltræning og styrketræning,
og lave hurtige omstillinger i hele kampen, for spillerne kan ikke
siger Peter Krustrup.
sprinte med maksimal hastighed over to gange 45 minutter. Det er derfor afgørende rent træningsmæssigt at optimere sine spilleres
6
Social dimension
sprintpræstationer.
En times Fodbold Fitness to gange ugentligt viser sig
Peter Krustrups forskning og praktiske erfaring med blandt andet
at have en positiv effekt på både kondition, hjerte-
kvindelandsholdet har vist at intens intervaltræning med høj puls
funktion, fedtprocent, muskelfunktion og knoglemi-
skaber markante forbedringer i den fysiske form hos elitespillere.
neralisering. Og det gælder stort set alle målgrupper
– Den tidligere landstræner Richard Møller Nielsen sagde engang,
uanset alder, køn og tidligere fodbolderfaring.
at fodbold er et løbespil. Det var udmærket sagt, for det handler
N R . 9 · N OVEM B ER 2016
N YV I DEN
ikke kun om at være god med bolden. Men det er mindre rele-
både i slutrunder og i Champions League. Træneren står med en
vant, hvor langt spillerne løber, i forhold til deres evne til at lave
udfordring, for han ved, at spillerne fysisk har svært ved at holde
mange højintense løb, sprinter, retningsskift og opbremsninger.
en halv time længere. Hvornår skal han foretage sine indskift-
Et af Peter Krustrups forsøg viser, at en
ninger, og hvem har kræfter til at afgøre
dosis rødbedesaft to timer før en kamp
kampen til sidst? Træneren skal i nogle til-
forbedrer spillernes sprintevne. En anden anbefaling fra forskningen er, at spillerne ikke skal flade ud i 15 minutter, når dommeren har fløjtet første halvleg af. De skal i stedet bruge godt halvdelen af pausen
– Richard Møller Nielsen sagde engang, at fodbold er et løbespil. Det var udmærket sagt, for det
fælde overveje at slutte kampen med sine bedste spillere frem for at sende dem alle på banen fra start. Man kunne spørge fodboldprofessoren, om ikke den detaljefikserede tilgang til
på at genopvarme med lav intensitet
handler ikke kun om at være god
fodbold fjerner noget af romantikken og
for at undgå et fald i sprinthastighed og
med bolden.
uforudsigeligheden ved spillet.
muskeltemperatur.
Peter Krustrup, professor
– Det mener jeg ikke, nej. Jeg synes da for eksempel, at det er superattraktivt, hvis
Forlængelse udfordrer
man har nogle friske spillere mod slutnin-
Peter Krustrup interesserer sig også for
gen, så kampen kan blive afgjort. Vi giver
de store slutrunder for landshold, der ofte afvikles først på som-
også nogle bud på, hvordan offensive hold kan få mest gavn ud af
meren efter klubturneringernes afslutning. I de to seneste store
deres eksplosive spillere, så de kan sprinte mange gange og der-
slutrunder er finalerne blevet afgjort i den forlængede spilletid,
ved få flere scoringsmuligheder.
hvor indskiftningsspillere som Mario Götze fra Tyskland (1-0 i VM-
Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk
finalen over Argentina) og Éder fra Portugal (1-0 i EM-finalen over Frankrig) har scoret det afgørende mål. – Forlænget spilletid er utrolig interessant ud fra et fysiologisk og fodboldtaktisk perspektiv og har vist sig at have stor betydning
7
N Y V IDE N
N O V EM BER 2016 · NR. 9
Selv de mennesker, som tilsyneladende kun sidder og ser sjove klip på youtube eller kun læser om neglelak, følger indirekte med i nyhederne. Alle følger med på en eller anden måde. Derfor har medierne stadig grundlaget for at lave nyheder, siger Søren Schultz Jørgensen, som har undersøgt nyhedsmediernes sociale rolle blandt danske mediebrugere. Artikelfotos: Michael Yde Katballe.
8
N R . 9 · N OVEM B ER 2016
N YV I DEN
Medierne glemte fællesskabet Hvis massemedierne vil skabe værdi for brugerne, skal de vende tilbage til at fokusere på samtalen og relationer mellem mennesker. Det forsømte de nemlig så meget, at Facebook overtog
I disse år finder en række mediehuse tilbage til gamle dyder. De
Avislæsningen er faldet fra 50’erne og 60’erne, og internettet blev
arrangerer cafemøder, læserklubber, undervisning, debatter og
den gratis overhalingsbane fra 1995.
koncerter. De er i gang med at finde tilbage i en rolle som skabere af grundlaget for samtalen mellem mennesker.
Nyheder var grundlaget for samtalen
Og det er klogt, mener forsker Søren Schultz Jørgensen, som gen-
Forskeren mener, at grunden til, at medierne mistede læsere, er, at
nem tre år har forsket i mediernes sociale rolle i en erhvervs-ph.d.
de glemte at interessere sig for at skabe stof til samtale.
delt mellem Center for Journalistik og Fynske Medier.
Nyheder har traditionelt givet stof til samtale mellem mennesker.
– Oplagene falder drastisk, det samme gør seertallene, og Face-
Over frokostbordet i kantinen på slagteriet, i toget eller til foræl-
book vinder frem. Facebook har overtaget rollen som skaber af
dremødet på skolen. Aviserne ville gerne gøre folk klogere med
relationer og samtaler blandt mennesker. Indtil for 50 år siden var
uafhængig journalistik, men fjernede sig fra hverdagens samtale-
den rolle ellers avisernes, siger han.
emner.
Den sociale rolle, nyhedsmedier har spillet i menneskers liv, har
– Det er simpelt. Det har aldrig kun handlet om, at det enkelte
ikke før været undersøgt i Danmark, og det giver nye perspektiver
menneske føler sig klogt efter at have læst en kronik eller artikel,
på ikke bare avisernes, men også radio- og tv-stationernes tilbage-
men også om at han eller hun tager indholdet og bruger det til
gang – og på deres fremtid.
at få gode relevante samtaler med andre mennesker, siger Søren Schultz Jørgensen.
Aviserne tabte kontakten
– Medierne har haft skyklapper på, og det har medieforskerne
Det er nærliggende at tro, at internettet har været mediernes
også. Gennem næsten hundrede år har man troet, at folk først
undergang, men det er det ikke, fortæller forskeren. Det har for-
og fremmest læste avis, fordi de ville have neutral og distanceret
stærket en tendens, som allerede var der.
journalistik.
For hundrede år siden var aviserne knyttet til partierne. De var noget af det, der var med til at skabe identitet. De var tæt på
Medierne efterlod sig en bar mark
deres læsere. Men aviserne kappede båndene til partierne og blev
– Aviserne forstod ikke, at de var med til at skabe relationer og
uafhængige. I nogle byer havde der været fire-fem aviser, men
samtale. Det er deres undladelsessynd. De efterlod et hul, fordi de
mange lukkede, og de store aviser sugede markedet op.
havde fokus på at formidle, hvad der skete i samfundet, men ikke
De store omnibusaviser havde perioder med succes, men mistede
så meget fokus på, hvordan de kunne hjælpe folk med at skabe
langsomt kontakten til læserne.
meningsfyldte samtaler, siger Søren Schultz Jørgensen.
– De mistede fornemmelsen for brugerne. Og for, hvornår folk fin-
I mellemtiden kom internettet til, og det samme gjorde nye medi-
der nyheder relevante, siger Søren Schultz Jørgensen for at forklare
er som for eksempel Facebook. Og Facebook fandt hurtigt ud af,
nedgangen i avisernes oplag, som for alvor begyndte for 50 år siden.
at platformen kunne bruges til menneskers samtale.
>
9
N Y V IDE N
N O V EM BER 2016 · NR. 9
– Der skød aviserne sig selv i foden, for de troede, at de kunne
Forskeren har spurgt en række forskellige mennesker om deres
nøjes med at produktudvikle journalistikken og lave nye tillæg
medievaner, og han har fundet ud af, at både den 77-årige på
eller nye sektioner, og så ville de komme ud til folk igen, men
Nordfyn og den unge odenseaner følger med i nyhederne.
jeg mener, at de efterlod sig en helt bar mark, som de igennem 50-100 år nærmest ikke kiggede på. Så kom den nye teknologi og
Konsekvenser af at formidle til bestemte grupper
de nye medier og snuppede samtalen mellem mennesker, fortæl-
Nyhedsbrugerne fordeler sig bredt mellem to poler, hvor den ene
ler forskeren.
yderpol består af mennesker, der ser det som en pligt og et ansvar
Søren Schultz Jørgensen understreger, at han ikke nødvendigvis
at følge med, og den anden yderpol består af mennesker, som er
tror, at de trykte aviser vil uddø, eller
meget lidt interesserede i nyheder. Men alle
at medier og nyheder kun vil eksistere
følger med på en eller anden måde – direkte
på nettet i fremtiden. De skal dog være til stede, og de skal være gode til det.
– Uanset om vi går mest op i
Det er de også. Politiken har tæt på
cykelløb eller marsvin, har vi også
226.000 følgere på Facebook. Berling-
lyst til at være opdaterede. I USA
ske næsten 143.000. Bladhusene har aldrig været i kontakt med så mange mennesker, som de er i dag. – De kan bare ikke tjene penge på det, konstaterer Søren Schultz Jørgensen. – Uanset hvad medierne gør, vil de stå i den situation, hvor folk lige så godt
er der en gruppe af befolkningen, som erklærer sig uinteresseret i nyheder. I Danmark er det ikke sådan.
eller indirekte. – Uanset om vi går mest op i cykelløb eller marsvin, har vi også lyst til at være opdaterede. I USA er der en gruppe af befolkningen, som erklærer sig uinteresseret i nyheder. I Danmark er det ikke sådan. Derfor har medierne stadig grundlaget for at lave nyheder, siger Søren Schultz Jørgensen. Forskeren peger på et paradoks i den moderne nyhedsformidling. For hvad er den
Søren Schultz Jørgensen, erhvervs-ph.d.
samfundsmæssige konsekvens af, at brugerne
kan vælge alt muligt andet, fordi det
kun får det, de ønsker? Nyhedsbrugere på
er teknologisk muligt. Men min forsk-
Facebook får nyheder, som er særligt målrettede mod dem.
ning viser, at stort set alle mennesker faktisk er interesserede i at få nyheder om samfundet – og at de
– Det har sin pris at skrive til bestemte grupper. De hundrede år,
bruger disse nyheder til at skabe forbindelser, samtaler og fælles-
aviserne erklærede sig uafhængige, er også der, hvor de har lavet
skaber med andre mennesker, siger han.
den tunge kritiske journalistik. Men bevæger man sig nærmere bestemte grupper, bygger man ikke i så høj grad bro mellem grupper i befolkningen. Så koncentrerer man sig om dem, der betaler, forklarer Søren Schultz Jørgensen.
FAKTA
Det fysiske arrangement slår Facebook Erkendelsen af, at man har fjernet sig fra langt fra læserne, lyt-
Blå bog
terne og seerne, får mediehusene til at arbejde på at komme tæt
Søren Schultz Jørgensen har netop
på brugerne igen.
færdiggjort en erhvervs-ph.d., som
– Det fysiske arrangement slår ind imellem Facebook, for det er
er blevet til i samspil med Fynske
enkeltstående og unikt. Medierne har muligheden for at skabe
Medier og Center for Journalistik
nærhed på en måde, Facebook ikke kan. Medierne kan lave
på SDU. Han har i tre år forsket i
unikke arrangementer, hvor de 200 deltagere er de eneste, som
mediers sociale roller. Søren Schultz
får indholdet. Medierne har nemlig den fordel, at de producerer
Jørgensen er tidligere redaktør og udviklingsdirektør
indhold. Det gør Facebook jo ikke. Endnu. Det er en tom skal, hvor
på Ugebrevet Mandag Morgen og ejer i dag bureauet
brugerne leverer indholdet, siger Søren Schultz Jørgensen.
Kontrabande.
10
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
SAGT & SKREVET |
N R . 9 · N OVEM B ER 2016
N YV I DEN
|
Grænsekontrol – Regeringen og tilhængerpartierne skylder os et svar på, hvorfor den midlertidige grænsekontrol skal fortsætte. Hvad er den saglige begrundelse, når asyltallet er så lavt? Det har jeg virkelig svært ved at se. Gerd Battrup, lektor på Center for Grænseregionsforskning, til Politiken
| Litteraturens værdier |
– For mig at se er der mange flere værdier ved litteraturen eller kunsten generelt, og det er derfor vigtigt, at vi ikke reducerer forskningen til kun at have blik for det politiske og etiske. Jeg tror blandt andet, det er mindst lige så vigtigt, at litteraturen giver os mulighed for at blive helt opslugt, flygte eller få en pause. Både fra os selv og vores omgivelser. Det interessante er så at finde ud af hvorfor, og hvordan, det sker med netop nogle bøger – og ikke med andre. Rita Felski, professor på Institut for Kulturvidenskaber, til Kristeligt Dagblad
| Brug af droner |
– Jeg hælder til at se, hvor meget godt de kan udrette. Men vi bliver også nødt til at undervise en hel generation i, hvad der er acceptabel brug af droner, og balancere potentialerne og den skade, som de også kan forvolde. Brad Beach, centerleder på SDU Dronecenter, til Magisterbladet
| Nobelpris til Dylan |
– Tidligere har akademiet tænkt i nogle alt for snævre kasser. Sådan er litteraturen altså ikke, for den fordrer til at tænke mere ud af boksen. Den er lige så foranderlig som netop Bob Dylan, der i det ene øjeblik kalder sig musiker, det andet digter. Jeg har ikke fået armene ned endnu!
Den 4. januar indførte den danske regering midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Kontrollen er blevet forlænget adskillige gange og fortsætter indtil 12. november, hvor sagen skal op til ny behandling. Foto: Polfoto.
| Frivilligt arbejde |
– Det er ikke noget nyt, at kommunerne samarbejder med frivillige og foreninger, det har man gjort i årevis. Men det er nyt, at man inviterer de frivillige ind i opgaver, som kommunen har ansvar for. Bjarne Ibsen, centerleder for Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, til TV ØST
| Forandringer i grafisk branche |
– Status er, at adskillelsen mellem reklamebureauer og trykkerier er under opløsning. Man har altid haft den her klassiske opdeling, hvor nogen forberedte og nogen gennemførte produktet. Men de skel er visket ud nu. Derfor er de trykkerier, som ikke har kommunikationsdelen, pressede. Men det gælder også nogle af de kommunikations- og reklamebureauer, der ikke har trykkeridelen. Per Freytag, professor på
|
|
Svækkelse af ICC – Bekymringen er, at flere vil følge trop og melde deres afgang. Man kan måske godt undvære Sydafrika og Burundi, men hvis det her bliver anledning til en større udvandring, så vil det selvfølgelig betyde en svækkelse af ICC (Den Internationale Straffedomstol).
|
Martin Mennecke, lektor på Juridisk
Anette Søgaard Nielsen,
Institut, til Ritzau
|
projektdirektør på Forskningsenheden for klinisk
|
Måling af tillid til politikere – Jeg synes langt hen ad vejen, at det er nogle tal, som bør bekymre både politikere og os allesammen. Vi skal tænke på, at vi faktisk giver vores politikere omkring halvdelen af vores indtægt hver eneste måned, og så skal vi helst have tillid til, at de træffer de rigtige beslutninger og bruger pengene på den bedste måde. Ulrik Kjær, professor på Institut for Statskundskab, til TV2 Fyn
|
Alkoholkultur – Danskerne opdagede, at man kunne drikke alkohol til hverdag, men det betød ikke, at vi holdt op med at drikke os i hegnet, som vi har gjort i den nordiske kultur, hvor man drak sjældent, men meget. Udviklingen går dog i den rigtige retning, og alkoholforbruget er dalende.
alkoholforskning, til Berlingske
|
|
Ikke godt at multitaske – -Det er ikke godt for din hjerne, når du konstant skal multitaske imellem at skrive beskeder på telefonen, følge med i matematiktimen og læse de seneste nyheder på computeren. Du smadrer din hjerne ved at multitaske og får en dårligere korttidshukommelse og koncentrationsevne, når du laver noget, der ikke ligger på rygraden.
Anne-Marie Mai, professor i
Institut for Entreprenørskab og
Michael Paulsen, lektor på Institut
litteratur, til Fyens Stiftstidende
Relationsledelse, til UDKOM
for Kulturvidenskaber, til Berlingske
11
N O V EM BER 2016 · NR. 9
Ill.: Lars-Ole Nejstgaard.
N Y V IDE N
12
N R . 9 · N OVEM B ER 2016
N YV I DEN
Lektors bøn:
Led os ikke ind i fordummelsens æra Selv om lederne inderst inde godt ved, at målinger og opgørelser aldrig viser hele billedet, bliver tallenes tale alligevel den afgørende rettesnor i uddannelsessystemet. Det sker ifølge SDU-lektor på bekostning af dannelse, demokrati og kritisk tænkning
Da mange skolelærere i 2013 gik på barrikaderne i en konflikt om,
for mellemledere, som kan skabe kommunikation mellem top og
hvem der skulle have retten til at tilrettelægge arbejdstiden, led
bund.
de et nederlag.
– Så reelt bliver topledelsen mindre og mindre indsigtsfuld i de
Kommunernes Landsforening tog et opgør med lærernes ret til
konkrete forhold i de faglige miljøer, men forventes alligevel at
selv at planlægge deres undervisning og forberedelsestid, og
kunne intervenere og bidrage til en saglig og faglig håndtering.
ansvaret blev i stedet lagt i skoleledernes hænder.
Det giver en kvalitetsforringelse i uddannelsessektoren, som i sid-
Dion Rüsselbæk Hansen, der er lektor på SDU’s Institut for Kultur-
ste ende fører til en fordummelse.
videnskaber, ser reformen som endnu et led i en generel udvikling, hvor der de seneste 30 år er bragt mere ledelse ind i uddannelses-
Evaluering og kontrol
systemet – fra daginstitution og grundskole til gymnasiet og uni-
Samtidig mener Dion Rüsselbæk Hansen, at der er en udbredt
versitetet.
forestilling om, at ledelsesproblemet kan løses ved at lave resultatmålinger og evalueringer.
Voksende afstand
– Problemet er, at vi kommer til at fokusere på de forbandede tal
Men flere ledelseslag, klarere målsætninger og strammere styring
hele tiden i stedet for en masse andre interessante ting, som vi
giver ikke nødvendigvis højere kvalitet.
ikke bliver opmærksomme på. Vi får ikke
Tværtimod betyder det ifølge lektoren, at
nødvendigvis dygtigere studerende eller
mellemlederne i uddannelsessystemet havner i en position, hvor deres rollefordeling og ansvar bliver uklar.
– Vi kommer til at fokusere på de forbandede tal hele tiden.
– Der er fra politisk side en antagelse om,
Dion Rüsselbæk Hansen, lektor
bedre undervisning af at evaluere og planlægge og kontrollere, siger lektoren og peger på et paradoks: – Vi ved faktisk godt, at vi ikke kan måle
at ledelsen skal tættere på kerneydelsen
og veje og synliggøre alting. Vi ved godt,
og holde lærere, undervisere og pædago-
at vi ikke kan effektivisere i al evighed,
ger under opsyn. Men i praksis er topledelsen blevet distanceret
uden at det koster på kvaliteten. Alligevel bruger vi det i vores
fra de fagprofessionelle, blandt andet fordi institutionerne er
faglige argumentation. Selvom man ikke tror på tals betydning
blevet meget store på grund af fusioner, siger Dion Rüsselbæk
og ranglister, så handler man som om, at det rent faktisk har en
Hansen.
betydning. Der er en vis nydelse i at leve op til forventningerne,
Han peger på, at den voksende distance fra topledelsen til den
selv om vi på et andet plan godt ved, at vi har konstrueret hele
praktiske undervisning og pædagogik har skabt et øget behov
præmissen for de forventninger på forkerte forudsætninger.
>
13
N Y V IDE N
N O V EM BER 2016 · NR. 9
Han nævner som eksempel en rektor på en gymnasieskole, der undrede sig over, at eleverne på et konkurrerende gymnasium fik højere årskarakterer end hans elever til trods for, at de klarede sig lige godt til eksamen. Rektor indskærpede i en tjenstlig samtale
en rar foreteelse. Det kan faktisk være ret ubehageligt at skulle
med lærerne, at der fremover skulle være et anderledes fokus på
se verden i et nyt perspektiv eller give sig i kast med en litteratur,
årskarakterer – og vupti, så fik eleverne samme høje karakterer
man ikke forstår. Men det er jo netop en del af dannelsesvejen at
som på nabogymnasiet.
opleve, at verden kan være større end en selv.
Kunder i butikken
Ingen køber konflikt
– Det er jo paradoksalt, for på den ene side mente rektor åben-
Dion Rüsselbæk Hansen mener, at det er et problem, at uddannel-
bart, at årskarakteren kunne sige noget vigtigt om elevernes kun-
sesinstitutioner skal fremstå salgbare.
nen og indsats, og på den anden side ændrede han den bare med
– Institutioner bliver markedsført med buzzwords som: ”vi er har-
et snuptag. Der har du fordummelse i anden potens, siger Dion
moniske, vi arbejder i samme retning og samme ånd”. Ingen gider
Rüsselbæk Hansen.
købe konflikt og disharmoni. De fleste medarbejdere er pragmati-
Han peger på, at offentligt tilgængelige karaktergennemsnit er
ske og vil gerne have deres arbejdsliv til at glide, og måske vil man
blevet konkurrenceparametre for skoler og gymnasier. Elever og
også gerne selv være mellemleder på et tidspunkt. Hvis man for
forældre er blevet kunder i butikken.
eksempel er uenig i læringsmål i folkeskolen, så er man en modar-
– Problemet med den kundelogik er, at verden starter og slutter
bejder i stedet for en medarbejder, siger lektoren.
med kunden selv. Men vi ved godt, at læring ikke nødvendigvis er
– Men uddannelse handler om at skabe nye indsigter og blive klogere. Og åndsfrihed og kritik har altid været bærende værdier i den proces. Vores handlemåde har bare ikke særlig meget med klogskab og intellektualitet at gøre, fortsætter Dion Rüsselbæk Hansen. – Det er jo en fantasme at påstå, at vi kan udvikle kritiske, innovative, kreative medarbejdere ved at lede og styre folk i detaljen.
Ikke et komplot Det er slående for Dion Rüsselbæk Hansen, at tankegangen tilsyneladende er blevet accepteret af undervisere og pædagoger. Forklaringen skal findes i, at magt og ansvar er blevet uigennemskueligt fordelt i et diffust og ansigtsløst system. – Der er ikke et stort, ondt komplot. De fleste i uddannelsessektoren mener, at uddannelse er det vigtigste i hele verden, men alligevel køber man præmissen, at der skal skæres ned, og at de studerende skal hurtigt igennem studiet. Det foregår på alle
FAKTA
niveauer, og vi er alle sammen med til at opretholde den type
Blå bog
logik og absurde forestilling om ”en nødvendighed”.
Dion Rüsselbæk Hansen er lektor på Syddansk Uni-
Dion Rüsselbæk Hansen pointerer, at det bør være muligt at finde
versitets Institut for Kulturvidenskaber. Han forsker
en fornuftig balance mellem styring og frihed.
i uddannelsesvidenskab, og han er medredaktør på
– Vi skal tillade os at være i konfliktfelter og ustyrlige situationer.
bogen ”Mellem Ledere – Uddannelsesledelse som
Det er vigtigt, at vi adresserer og problematiserer nødvendigheds
problem eller svar?” I forlængelse af bogudgivelsen
logikken og får skabt nye omgangsformer. Ledere skal gå fra at
afholdes en konference om ledelsesproblematikker
kontrollere og finde problemer til at understøtte de fagprofessio-
i uddannelsesinstitutioner. Det foregår på SDU 30.
nelles opgaver.
november 2016. Mail: dion@sdu.dk
14
Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk
N YV I DEN
Polfoto
N R . 9 · N OVEM B ER 2016
Forandring eller fiasko? Efter otte år med deres første sorte præsident skal amerikanerne nu vælge en ny. Men spørgsmålet er, hvor stor betydning Obama reelt har haft for den sorte befolkning – og hvad der nu kommer til at ske? De falder hinanden om halsen, tårerne triller ned ad kinderne på
han ser på den sorte befolknings rolle og vilkår i det amerikanske
flere. Unge som gamle, mænd som kvinder, sorte som hvide. Der
samfund fra Uafhængighedserklæringen til netop Obama. Han
er ingen tvivl om, at øjeblikket, den 4. november 2008, er histo-
fortæller, hvordan Obamas præsidentperiode nok vil huskes som
risk. Stedet er Grant Park i Chicago, og manden på talerstolen er
vigtig historisk, men samtidig mest af alt som symbolsk.
Barack Hussein Obama – amerikanernes første sorte præsident.
– Det, at Obama blev valgt som USA's første sorte præsident, det
Men hvor stor forskel gjorde den 44. præsident reelt, nu vi står
var noget, der virkelig symbolsk set betød noget for rigtig mange
ved afslutningen på hans to præsidentperioder?
amerikanere. Der var den her begejstring og følelsen af, at der
Jørn Brøndal, der er lektor på Center for Amerikanske Studier på
skete noget virkelig stort i amerikansk historie. Nu ville der kom-
SDU, har for ganske nylig udgivet bogen ”Det sorte USA”, hvor
me nye boller på suppen.
>
15
N Y V IDE N
N O V EM BER 2016 · NR. 9
Grant Park, Chicago november 2008: Det er netop blevet offentliggjort, at amerikanerne har valgt Obama som deres præsident. Foto: Polfoto.
Virkeligheden har dog været, at Obama blev præsident i et USA,
– De her hændelser har sat det lidt på spidsen, om vi nu egentlig
der langt hen ad vejen er låst fast politisk, blandt andet på grund
har fået noget ud af, at præsidenten var sort? Man kan måske
af en splittet kongres. Selvom Obamacare blev en realitet og har
godt sige, at uroen også handler om skuffede og uindfriede for-
gjort en stor forskel for mange fattige amerikanere, er der langt
ventninger til en sort præsident. For der er alligevel ikke sket
mellem de store politiske sejre i perioden.
den store forandring i ghettoen og for den fjerdedel af den sorte
Så uroen ulmer stadig i den sorte befolkning, og under Obama
befolkning, der lever under fattigdomsgrænsen, siger Jørn Brøndal.
har der været nogle episoder relateret til race, hvor blandt andet ubevæbnede sorte er blevet skudt af hvide betjente. Disse epi-
Store forandringer på trods
soder har skabt had, oprør og store protester blandt den sorte
Jørn Brøndal forklarer, hvordan spændingsforholdet mellem idea-
befolkning.
lerne om frihed, lighed og retten til at stræbe efter lykke, der har hængt på den amerikanske himmel siden grundlæggelsen af nationen i 1776, og så den racemæssige virkelighed ofte giver
FAKTA
problemer.
16
– Obama har dog hver gang, der har været episoder som disse,
Blå bog
været ude og udvise sympati for den sorte befolkningsgruppe.
Jørn Brøndal, brondal@sdu.
Det har været utrolig vigtigt på det symbolske plan. Han dukkede
dk, er lektor på SDU’s Center
for eksempel op og sang ”Amazing Grace” til begravelsen af den
for Amerikanske studier og
sorte præst Clementa Pinckney, der sidste år sammen med otte
beskæftiger sig med politisk
medlemmer af menigheden i en kirke i South Carolina blev skudt
historie og især race- og etni-
af en gal mand.
citet i amerikansk historie. Han
Jørn Brøndal mener samtidig, at Obamas rolle som de sortes præ-
har netop udgivet bogen ”Det sorte USA” på Gads
sident i svære tider, sammenholdt med både indsættelsen af de
Forlag.
første sorte justitsministre i amerikansk historie og arbejdet for
N R . 9 · N OVEM B ER 2016
at forbedre forholdet mellem politi og borgere, gør, at hans eftermæle ikke kun bliver ord og tomme løfter.
– Man kan ikke sige, at Obama ikke har gjort noget.
– Man kan ikke sige, at Obama ikke har gjort noget. Der er sket store forandringer, når man tager amerikanernes proble-
Jørn Brøndal, lektor
N YV I DEN
– Bill Clinton var meget populær blandt den sorte befolkning og blev af den Nobelprisvindende forfatterinde Toni Morrison kaldt ”den første sorte præsident”. Den popularitet smitter af på Hillary Clinton, og der er intet, der tyder på et godt valg hos
matiske historie med slaveri og undertrykkelse i betragtning. Det
de sorte for Trump, fortsætter han. Brøndal forklarer, at når Trump
handler jo ikke bare om, at nogle kortvarigt bliver sure på hinan-
appellerer til sorte vælgere, er det ikke for at få dem til at stemme
den, og der opstår en konflikt. Det er meget mere end det. Det
på ham – det er for ikke at virke for racistisk over for de hvide
handler jo om, at der er en befolkningsgruppe, der stadig lever i
universitetsuddannede kvinder, der normalt stemmer republikansk,
skyggen af tidligere tiders undertrykkelse.
men bestemt ikke er fans af Trump. – Det sorte USA forventer meget mere af Clinton end Trump –
Den næste amerikanske præsident?
men spørgsmålet er, hvor store forandringer, vi reelt får, når kon-
Nu skal der så vælges en ny præsident, og selvom ingen kan spå
gressen er så splittet. Hillary Clinton betragtes som en forlængelse
om resultatet, er der alligevel nogle ting, der ligger helt fast,
af Obamas præsidentperiode, mens et valg af Trump, der har
understreger Jørn Brøndal.
appelleret til den hvide vælgerbefolkning på bekostning af især
– Det, vi kan sige med usvigelig sikkerhed, er, at næsten alle sorte
latinoer, muslimer og uden ret meget opbakning til den sorte
vælgere stemmer på Hillary Clinton. Hvis vi ser på samtlige valg
befolkning, vil opfattes som et nederlag, et såkaldt backlash.
siden 1976, hvor amerikanerne begyndte at lave exit polls, har
Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk
sorte amerikanere hver eneste gang peget på en demokrat.
Racespørgsmål og borgerrettigheder er en vigtig del af amerikanernes fortælling. Martin Luther Kings fredsmarch fra Montgomery til Selma i Alabama står som en af de helt store begivenheder i amerikansk historie. Foto: Polfoto.
17
N Y V IDE N
N O V EM BER 2016 · NR. 9
Arsenik på gamle bøger Røntgenanalyser har afsløret tre giftige bøger i den gamle samling på Syddansk Universitetsbibliotek
Tre gamle bøger i SDU’s store bogsamling er blevet registreret
– De er indbundet med fragmenter af
med ”Udlånes ikke”, og de står heller ikke længere, hvor de ple-
middelalderhåndskrifter, og disse frag-
jer. Bøgerne, der alle er over 400 år gamle, er blevet isoleret i en
menter er blevet overmalet med en speciel
ventileret boks, for røntgenanalyser har afsløret, at de er stærkt
grøn farve, som har vist sig at indeholde
giftige.
arsenik, fortæller forskningsbibliotekar og projektleder Jakob Povl Holck fra Syddansk Universitetsbibliotek. Hvorfor middelalderteksterne er malet over med den giftige grønne farve, vides ikke. Årsagen er nok knap så dramatisk som i Umberto Ecos verdenskendte middelalderkrimi ”I Rosens Navn”, hvor en bog er skrevet med dødeligt giftblæk for at sikre, at uvedkommende ikke får adgang til den viden, som bogen indeholder. – Måske har man overmalet tekstfragmenterne af æstetiske grunde, måske har man i lyset af Reformationen syntes, at en katolsk tekst var et forstyrrende element på forsiden af bogen, siger Jakob Povl Holck. Han er ansat til at forske i en af bibliotekets ældste bogsamlinger, der stammer fra
s
kostskolen Herlufsholm, og de tre giftige
Den giftgrønne farve skjuler tekstfragmenter fra Middelalderen. Billedet er taget før røntgenanalyserne – derfor mangler handskerne. Foto: Jakob Povl Holck.
18
N R . 9 · N OVEM B ER 2016
bøger er fra denne samling på over 40.000
N YV I DEN
handsker, og bøgerne skal isoleres, siger
bind.
Jakob Povl Holck.
– Vi har fået et beredskab for, Skjulte tekster – En bog er jo ikke kun en tekst. Bøger
hvad vi gør, når vi støder på
rummer mange andre informationer, som
potentielt giftige bøger, blandt
vi gerne vil trække ud af dem. Det var
andet skal vi bruge en særlig
f.eks. ret opsigtsvækkende, da vi fandt ud af, at bogbindene på nogle af de gamle bøger består af fragmenter fra endnu
slags handsker, og bøgerne skal isoleres.
ældre håndskrifter, siger Jakob Povl Holck.
At bøgerne ikke må udlånes, betyder ikke, at indholdet i dem for altid er tabt for bibliotekets brugere. Der er planer om at digitalisere nogle af bøgerne fra de ældste bogsamlinger, så de bliver lettere tilgængelige for forskere og andre interesserede. Og de giftige bøger lyder som oplagte bud.
Jakob Povl Holck, forkningsbibliotekar
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
Overmalingen med den smaragdgrønne farve betyder dog, at det stort set er umuligt at læse sætningerne og opklare, om der er tale om kendte eller hidtil ukendte værker. – Vi vil gerne blive i stand til at læse de skjulte tekster, og det er her, røntgenundersøgelserne kommer ind i billedet, siger Jakob Povl Holck. Biblioteket har samarbejdet med lektor Kaare Lund Rasmussen fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, som har udarbejdet det grundstofspektrum, der afslørede det høje indhold af arsenik. – Det er meget sandsynligt, at samlingen gemmer flere farlige bøger, så vi har fået et beredskab for, hvad vi gør, når vi støder på
FAKTA
potentielt giftige bøger: blandt andet skal vi bruge en særlig slags
Herlufsholm-samlingen I slutningen af 60’erne fik universitetet mulighed for at købe den ældste del af Herlufholm Skoles Bibliotek, der har rødder tilbage til skolens stiftelse i 1565. Samlingen består af mere end 40.000 bind. Universitetsbiblioteket vil i de kommende år forsøge at udbrede kendskabet til sine gamle samlinger. Dels ved at sortere og gøre dele af dem søgbare, dels ved at udstille dele af samlingerne og udgive materiale om dem.
Forskningsbibliotekar Jakob Povl Holck med en af de tre giftige
Forskningsbibliotekar Jakob Povl Holck har skrevet
bøger, som nu opbevares sikkert på Institut for Fysik, Kemi og
bogen ”Den gamle verdens magi: Bogsamlingen fra
Farmaci – ved SDU’s Cultural Heritage & Archaeometric Research
Herlufsholm på Syddansk Universitetsbibliotek”, som
Team. Foto: Tammam Alkurdi.
udkom i 2015.
19
N Y V IDE N
N O V EM BER 2016 · NR. 9
Mus synger deres kærlighedssange i ultralyd Når mus vil tiltrække det modsatte køn, laver de ultralyde ud fra samme princip som en jetmotor. De nye indsigter kan ændre forskningen i menneskelige stemmelidelser
Selv om mus er et af de foretrukne forsøgsdyr i medicinsk forskning, så disker de små gnavere stadig op med overraskelser i laboratorierne.
strubehovedet, der er ultrasoniske og
– Mus, der bliver seksuelt
Et forskningsprojekt ledet af lektor Coen Ele-
opstemte, udstøder lyde efter
mans fra Syddansk Universitet viser, hvordan
samme princip som en jetmotor i
mus er i stand til at frembringe lyde, som man ikke tidligere har fundet i pattedyr. Mus kan ud over de små pivelyde, som vi mennesker kan høre, frembringe lyde med
20
et fly under takeoff. Coen Elemans, lektor
dermed ikke hørbare for mennesker. Forskerne har optaget muselydene på bånd for efterfølgende at sænke frekvensen. Resultatet lyder umiskendeligt som fuglekvidder. Men endnu mere interessant for Coen Elemans er det, at forskerne nu har afluret den mekanisme, som musene synger med.
N R . 9 · N OVEM B ER 2016
N YV I DEN
Sammen med et internationalt hold af forskere har lektor Coen Elemans opdaget, at mus laver lyde efter samme metode som et flys jetmotor. Foto: Anders Boe.
Hør musen synge På sdu.dk kan du finde en video, hvor
Det viser sig, at sangen, som hannerne
De nye indsigter er særligt relevante, fordi
bruger til at tiltrække det modsatte køn,
mus i vidt omfang bliver brugt til medicin-
bliver skabt ved, at de lukker stemmebån-
ske forsøg.
det sammen og sender luft ind mod stru-
– Hvis man ikke ved, hvordan mus laver
behovedet. Det vil sige, at når mus laver
lyde, og hvordan de kontrollerer lydfre-
disse parringssignaler, så vibrerer deres
kvensen, så kan man heller ikke med sik-
stemmebånd ikke i høj hastighed, som for-
kerhed sige, hvad forsøgsmedicineringen
skerne antager, at hvirveldyrs normalt gør.
har bevirket, siger Coen Elemans. Han påpeger, at de nye resultater betyder,
FAKTA
Coen Elemans får en mus til at synge.
Blå bog
Lyder som et fly
at man er nødt til at genoverveje, hvad
I stedet rammer luftstrømmen strubeho-
man hidtil har vidst om pattedyrs lydfrem-
vedets væg, og der bliver sendt resonans
bringelse.
mekanik på Biologisk Institut
tilbage i strømmen, hvilket frembringer en
Næste skridt går ud på, at finde ud af,
på Syddansk Universitet. Forsk-
stabil fløjtelyd i en meget høj frekvens.
hvordan man kan manipulere og ændre
ningen koncentrerer sig om,
– Det er overraskende, at mus, der bliver
lydene. Det kan på længere sigt få betyd-
hvordan dyr frembringer og
seksuelt opstemte, faktisk udstøder lyde,
ning for muligheden for eksempelvis at
kontrollerer lyde med hjerne
som vi ellers kun finder i luftstrømmen fra
behandle stammen eller stemmetab i for-
og muskler. Det gælder både
jetmotoren i et fly, der er ved at lette eller
bindelse med sygdomme som Alzheimers
fugle, gnavere, flagermus og
lande, og andre meget store industrielle
og motor neuronsygdom.
øvrige pattedyr.
turbiner, siger Coen Elemans.
Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk
Coen Elemans stammer fra Holland. Han forsker i neuro-
Mail: coen@biology.sdu.dk
21
STORT & SMÅT Town Hall møde på SDU med USA’s ambassadør i Danmark, Rufus Gifford. Foto: SDU.
Cykelstier og børnepasning s SDU havde 24. oktober besøg af den amerikanske ambassadør Rufus Gifford. Han deltog i et Town Hall møde, hvor han i to timer svarede på spørgsmål fra salen. Spørgsmålene handlede primært om amerikansk politik og det forestående præsidentvalg. Og Rufus Gifford startede alle sine svar med et ”Oh, I love this question!” til stor morskab for tilhørerne. Den amerikanske ambassadør sluttede aftenen af med at tale om, hvad han vil tage med sig fra sin tid i Danmark, og hvad han vil anbefale i de politiske cirkler i Washington, når han vender tilbage til USA. – Jeg vil helt klart anbefale
22
cykelstier! Og den måde, I har indrettet arbejdsmarkedet på med arbejdsgivere på den ene side og arbejdstagere på den anden. Og jeres børnepasning. Og så vil jeg dvæle lidt ved den følelse, det giver mig, at der på en mandag aften, møder flere hundrede mennesker op for at høre på mig.
Konstitueret direktør Herluf Petersen er tiltrådt som konstitueret universitetsdirektør på SDU. Han afløser Karen Heebøll, der pr. 1. november er ansat som direktør i Ikast-Brande Kommune. Her får hun ansvaret for sundhed, psykiatri og handicap, ældre og arbejdsmarked sammen med et særligt ansvar for at ska-
be sammenhængende løsninger på tværs i kommunen. Herluf Petersen har været på universitetet siden 1997, hvor han blev ansat som personalechef. Siden er han udnævnt til HR-chef, og han skal nu bestride posten som konstitueret universitetsdirektør, indtil bestyrelsen har truffet afgørelse om, hvem der fremover skal beklæde stillingen. Det forventes, at en ny universitetsdirektør kan ansættes med tiltrædelse 1. maj 2017.
Steno-pris til Karen Søgaard Professor og forskningsleder Karen Søgaard har modtaget årets Steno-pris fra Dansk Biomekanisk Selskab. Prisen, der blev stiftet i 2009, uddeles en gang om året og går
til personer, som har bidraget betragteligt til forskning og udvikling af biomekanik i Danmark. Karen Søgaard er ansat på Institut for Idræt og Biomekanik, hvor hun arbejder sammen med forskere inden for kiropraktik og fysioterapi. Hun har i mere end 20 år forsket i muskelfunktion og belastning, smerter i bevægeapparatet og genoptræning. Hendes fokus har været skulderen, og Karen Søgaard har undersøgt, hvordan den reagerer på belastninger som f.eks. monotont computerarbejde og komplekse rengøringsopgaver. Steno-prisen er opkaldt af den danske videnskabsmand Niels Steensen (1638-1686).
N R . 9 · N OVEM B ER 2016
Sidste år begyndte instituttet at udbyde efteruddannelseskurser, der er skræddersyet til mediebranchen. Og fra næste år udbyder instituttet en deltidsbacheloruddannelse i statskundskab, som henvender sig til offentligt ansatte, heriblandt lærere, der oplever øgede krav.
Nobelpristager som vejleder – Jeg vidste godt, at der var store perspektiver i molekylære maskiner, da vi startede, men jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at området så hurtigt skulle føre til så mange spændende opdagelser. Sådan siger kemiprofessor og forskningsleder Jan Oskar Jeppesen om årene omkring 2000, hvor han drog fra SDU til Los Angeles for at blive ph.d.-studerende på University of California. Hans vejleder hed J. Fraser Stoddart, som er en af årets tre modtagere af nobelprisen i kemi. Ligesom Stoddart var Jeppesen optaget af molekylære maskiner – næsten ufatteligt små maskiner, der drives af molekylers bevægelse. I Los Angeles fik Jeppesen til opgave at fremstille en central komponent til det molekylære maskineri, som Stoddarts team forskede i. Samarbejdet mellem Stoddart og Jeppesen fortsatte frem til ca. 2005, og tilsammen har de to publiceret ca. 30 videnskabelige artikler. Om perspektiverne i molekylære maskiner siger Jan Oskar Jeppesen: – I det øjeblik, man lader en molekylær maskine erstatte fx en elektrisk maskine, får man en ekstremt meget mindre maskine s
Ny institutleder på s Statskundskab Det er en mand med indgående kendskab til instituttet, som fremover står i spidsen for Statskundskab på SDU. Christian Elmelund-Præstekær har været tilknyttet instituttet siden 2005, hvor han har forsket i kommunalvalg, velfærdsreformer og politisk kommunikation. Derudover har han haft meget fokus på uddannelsernes drift og udvikling. – Jeg ser frem til at arbejde konstruktivt sammen med de øvrige ledere ved Statskundskab og i samspil med dem at få skabt et rigtig godt sted at forske og studere. Vi har stærke, faglige forskningsmiljøer på internationalt niveau, og vi skal fortsat være med dér, hvor det er sjovt at være internationalt. Samtidig er det vigtigt, at vi løbende tilpasser vores uddannelser og sikrer, at de er relevante for samfundet, siger Christian Elmelund-Præstekær. Institut for Statskundskab har ca. 80 medarbejdere og ca. 2.000 studerende. Forskningen på instituttet spænder over emner som offentlig politik, velfærdsstatsforskning, krigsstudier, journalistik og politisk psykologi.
N YV I DEN
Christian Elmelund-Præstekær – ny linstitutleder på Statskundskab
at arbejde med. Det illustreres af dette tankeeksperiment: Hvis man antager, at seks milliarder mennesker på kloden hver har 10 computere af en eller anden art, så vil de computere fylde enormt meget. Hvis man kunne bruge molekyler til at erstatte al denne computerteknologi, ville den molekylære teknologi kun fylde et halvt gram. Selv om der stadig er lang tid til, vi alle har molekyle-drevne computere, er der sket flere vigtige gennembrud siden 1990’erne, hvor det lykkedes at få molekyler til at bevæge sig på en kæde.
SDU-professor Jan Oskar Jeppesen var på forskningsophold i USA omkring årtusindeskiftet, og her var hans vejleder J. Fraser Stoddart, som er en af årets nobelprismodtagere i kemi. Foto: Nils Lund Pedersen.
Jan Oskar Jeppesens gruppe på SDU forsker i, hvordan man får bedre kontrol med molekylære maskiner. Det handler helt grundlæggende om at styre deres hastighed og retning.
23
N O V EM BER 2016 · NR. 9
Årsfest Kvinderne var hoppet i stiletterne og de smukkeste kjoler, mens mændene var trukket i deres stiveste puds, da SDU traditionen tro indbød medarbejdere, studerende og samarbejdspartnere til årsfest på campus i Odense. Ved den officielle del af årsfesten var der udnævnelser af æresdoktorer og doktorer samt overrækkelse af undervisningspriser og prisen for forskningsformidling til direktør Morten Grønbæk fra Statens Institut for Folkesundhed på SDU. Det hele blev krydret med musikalske indslag og taler fra både rektor Henrik Dam, bestyrelsesformand Lars Nørby og Klaus Rose, der er formand for Syddanske Studerende, ligesom Morten Grønbæk holdt en særlig festforelæsning. Efter den officielle del af arrangementet blev festen spredt over hele campus, hvor der var middag ved lange borde og dans for de flere tusinde gæster. Du kan se mange flere billeder fra årsfesten på sdu.dk/aarsfest Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk
24
Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
Fotos: Lars Skaaning.
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
N Y V IDE N