NYVIDEN SYDDANSK UNIVERSITET
OKTOBER 2015 · NR. 8
Overraskelser i Gyldensteen-lagune Side 10
Læs også : Facebook: Mange kunne blive dømt | Marksprøjter kan sikre os renere drikkevand | Lokalpolitikere skal være amatører | Forsøg med kamerapille tegner lovende | Mediestorme gør ledere til marionetdukker | Krydspunkt for nye ideer
NR . 8 · O K TO B ER 2015
Efteruddannelse
N Y VI DE N
Indhold Facebook: Mange kunne blive dømt
side 4
Marksprøjter kan sikre os renere drikkevand Udvikling i lagune overrasker biologer Lokalpolitikere skal være amatører
side 10
side 13
Forsøg med kamerapille tegner lovende
side 14
Mediestorme gør ledere til marionetdukker Krydspunkt for nye ideer
side 8
side 16
side 20
Intelligente marksprøjter kan sikre renere drikkevand Ny teknik kan begrænse forbrug af sprøjtemidler med 70 til 95 procent side 8
En håndfuld kompetencer På Syddansk Universitet har vi et mangfoldigt udbud af efteruddannelser, som giver dig adgang til en håndfuld kompetencer.
I kan møde os til ... ❚ Fyraftensmøde ➜ den 4. november 2015 på SDU i Odense. ❚ KL’s Sundhedskonference ➜ den 26. januar 2016 på Hotel Comwell Kolding. ❚ Efteruddannelsesmesse ➜ den 16. marts 2016 på SDU i Odense.
F O R SK NING SB A S E R E T
Læs mere på ➜ sdu.dk/efteruddannelse eller kontakt Syddansk Universitets Efteruddannelse på tlf. 65 50 10 54. Vi holder åbent dagligt mellem kl. 10 og 14. Du kan også vælge at skrive til ➜ efteruddannelse@sdu.dk
E F T E R U D DAN N E L SE
Mange bryder loven på Facebook
Offentlige ledere bliver dukker
Rugekasse i Odense
Mediet er markedsplads for ekstreme
Mediestorme, reformer og øget
Studerende, virksomheder og for-
følelser
bureaukrati presser lederne
skere mødes i nyt iværksætterhus
side 4
side 16
side 20
NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, stich@sdu.dk, Anne Dahl Bertelsen (journalist), tlf. 6550 7249, annedb@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk Forsidefoto: Lars Skaaning. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 9, 2015: 13. oktober kl. 12. Udkommer: 30. oktober 2015. ISSN 1399-0772.
N Y V IDE N
OK T OBER 2015 · NR. 8
NR . 8 · O K TO B ER 2015
N Y VI DE N
Facebook: Mange kunne blive dømt Facebook er blevet en markedsplads for ekstreme følelser. Men selv om mange bryder loven og udtrykker sig krænkende, slipper de ofte for straf
”Er du ikke ked af at være så fed?”.
– Grundlæggende er loven den samme på de sociale medier og
”Jeg håber, at du snart får hjertestop”.
andre medier. Så der er ikke forskel på, hvad man må skrive på
“Du er ikke flygtning men en kæmpe egoist, som nasser på sam-
nettet og andre steder, fastslår Sten Schaumburg-Müller.
fundet, og som garanteret skjuler penge for myndighederne”.
Det er imidlertid langt fra alle, som er klar over, at de selv skal
”Møgfisse.”
anlægge et civilt søgsmål, hvis de føler sig svinet til på nettet.
Ovnstående er blot et lille udpluk af det nedladende sprog, som
Andre ved det måske godt, men orker ikke at tænke i advokat,
nogle af danskerne bruger mod hinanden, når de diskuterer på de
salær og eventuel retssag.
sociale medier.
– Man kan diskutere, om det retspolitisk er
Her kan tonen være så rå, at mange af
hensigtsmæssigt, at det altid er op til borger-
ejermændene ville blive dømt for deres udtryk, hvis de endte i retten. Men det
– Det er blevet vanskeligere at
gør de sjældent, og det er der en natur-
opnå synlighed på Facebook, hvis
lig forklaring på. I modsætning til, hvad mange måske tror, er den type sager nemlig ikke
man kommunikerer kortfattet og sagligt.
nogle, politiet som udgangspunkt skal efterforske.
ne at rejse en sag. Måske kunne man forestille sig, at politiet havde pligt til at efterforske særlig grove tilfælde, som blev anmeldt, siger Sten Schaumburg-Müller. Han tilføjer, at en anden løsning kunne være en type forsikringer, som gjorde det muligt
Fra artiklen
for en almindelig borger at føre en retssag, hvis vedkommende følte sig trukket gennem sølet.
Private skal selv hyre advokat – En række af de lovovertrædelser, vi ser i debatterne på nettet, er
Ingen censur på nettet
æreskrænkelser. Og netop æreskrænkelser betragtes som en pri-
Ifølge lektor Anette Grønning fra Institut for Kulturvidenskaber
vat sag. Derfor er det ikke er noget, som politiet skal efterforske.
på Syddansk Universitet er der flere årsager til, at mange oplever
Derimod skal den krænkede selv anlægge en sag, fortæller Sten
tonen på eksempelvis Facebook som hård.
Schaumburg-Müller.
– Mange lader sig rive med, når de er uenige med nogen. De sva-
Han er professor i medieret ved Juridisk Institut på Syddansk Uni-
rer med det samme og poster indholdet uden at reflektere yder-
versitet og forsker blandt andet i ytringsfrihed.
ligere. Og så betyder det noget, at du ikke kan se, røre eller høre den person, som du omtaler, siger Anette Grønning, der forsker i kommunikation på de sociale medier. Hun tilføjer, at det også spiller en rolle, at alle har adgang til net-
Ifølge forskerne er der flere grunde til, at tonen på Facebook kan være
tet, og at der i modsætning til på de traditionelle debatsider i avi-
så barsk, at afsenderen kunne dømmes for sine udtalelser.
ser og andre medier ikke foregår en sortering af indlæggene. >
4
5
N Y V IDE N
OK T OBER 2015 · NR. 8
Verden er nysgerrig på din viden!
Dig her? – Og så skal man huske på, at der nok altid har været en grup-
eksempel har mange kvinder en tendens til at kalde hinanden
pe, som kommunikerer meget hårdt. Man kan for eksempel
for smukke og skønne, når de skal kommentere helt almindelige
møde dem i trafikken, hvor de vil råbe møgkælling efter sådan
billeder af hinanden på Facebook. Og har du været til en fest og
en som mig, hvis jeg som cyklist har glemt at række hånden ud.
skal takke værten, vil det næsten se mærkeligt ud, hvis du ikke
Disse typer kan nu blive eksponeret meget mere, påpeger SDU-
skriver noget i retning af, at det var en helt fantastisk fest, siger
forskeren.
Anette Grønning. Ifølge hende har den udvikling nogle åbenlyse konsekvenser. En
Vi er mere ekstreme på Facebook
af dem er, at det er blevet vanskeligere at opnå synlighed på Face-
Hun understreger imidlertid, at det ikke kun er saftige eder og
book, hvis man kommunikerer kortfattet og sagligt.
forbandelser, der præger aktiviteterne på de sociale medier. Tonen
– I stedet minder den åbne del af Facebook lidt om en online-
er blot mere ekstrem.
udgave af Se og Hør eller i hvert fald en markedsplads for gode
– Det gælder både i negativ og positiv retning, for jeg køber
historier. Der skal ofte være følelser eller kant, før vi gider læse
ikke den med, at alt er grovere på de sociale medier. Tværtimod
det, pointerer Anette Grønning.
FAKTA
findes der også nogle, som er næsten overdrevent positive. For
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
Michael Evan Goodsite er Ambassadør for Inspiring Denmark og professor og leder af Institut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet. Han var i februar 2015 vært for NATO’s Green Defence-workshop, som blev afholdt i Sønderborg. ”Byens engagement i konferencens grønne dagsorden medførte en omfattende dækning i lokalpressen både op til og under konferencen. Derfor havde byens borgere hørt om NATO’s workshop og viste stor velvilje over for vores besøg. Alt sammen var med til at berige oplevelsen for konferencedeltagerne” siger Michael Evan Goodsite.
Sten Schaumburg-Müller er professor, dr.jur. i medieret ved Syddansk Universitet. Hans forskningsområde omfatter desuden retsfilosofi, menneskerettigheder og international ret. Sammen med kollegaen Søren Sandfeld Jakobsen har han udgivet bogen ”Medieret”, der behandler den lovgivning, som har betydning for medier. Heriblandt er også digitale medier som netaviser, blogs og sociale medier. Anette Grønning er lektor, ph.d. i kommunikation ved Syddansk Universitet. Hun forsker især i digitale medier og
Har du “lommesmerter”?
...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende...
kommunikation – herunder e-mails,
...mod forevisning af gyldigt studiekort.
chat og blogs. Sammen med kollegaen, Lotte Nyboe har hun for nylig skrevet bogen ”Sociale medier i skole og fritid”. Den giver
CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk
anvisninger til, hvordan lærere kan bruge de forskellige platforme i undervisningen og samtidig understøtte en digital dannelse.
6
Tag byen i hånden fra begyndelsen
Odense C Middelfart Århus C
• • •
Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5
• • •
tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636
Læs hele Michael Evan Goodsites beskrivelse af engagementet fra Sønderborgs beslutningstagere og lokale virksomheder på www.inspiringdenmark.dk. Følg også en række øvrige spændende historier fra vores værter og Ambassadører på Inspiring Denmarks LinkedIn.
Du kan også stå i spidsen for en international kongres At være vært for en stor international kongres rummer både faglige, sociale og prestigemæssige gevinster. Med os i ryggen kan det sagtens harmonere med det daglige arbejde og liv. Kontakt os og hør nærmere.
Vores service er gratis Vi kan bl.a. hjælpe med: • Research af relevante kongresser og konferencer • Rådgivning om faciliteter, hoteller, logistik m.m. • Afholdelse af besøg for internationale beslutningstagere • Udarbejdelse af tilbuds- og præsentationsmateriale
Kontakt os og hør nærmere Senior Project Manager Lene Lysholt ll@inspiringdenmark.dk M 21 15 99 79
Senior Project Manager Frank B. Lundsberg fbl@inspiringdenmark.dk M 21 15 09 87
Senior Project Manager Anita Hede ahe@inspiringdenmark.dk M 21 15 09 58
Inspiring Denmark Tlf. 75 82 92 10 info@inspiringdenmark.dk www.inspiringdenmark.dk
DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
Vi investerer i din fremtid
N Y V IDE N
OK T OBER 2015 · NR. 8
NR . 8 · O K TO B ER 2015
N Y VI DE N
En intelligent marksprøjte kan identificere, hvad der er ukrudt, og hvad der er afgrøder. Der er dog en hurdle, som skal overvindes, før udstyret sættes i produktion. Foto: Colourbox.
undgå at sprøjte på andet end ukrudtet, men tidligere løsninger
forbrug. Forskellen i tallene opstår, fordi nogle dele af marken har
har ikke knækket koden – for eksempel i forhold til, hvordan et
mere ukrudt end andre, og der derfor bliver sprøjtet mere.
kamera kan genkende de forskellige planter, når bladene lapper
– Der er bare én hurdle. Kombinationen af computerstyrede dyser
ind over hinanden.
og kamera er stadig for dyr i forhold til, at landmændene kan
Morten Stigaard Laursens algoritme har løst problemet på majs-
begynde at bruge den i praksis. Man skal kunne køre hurtigere –
markerne. Det lille kamera sidder ved sprøjtedyserne, og hans
op til 12 kilometer i timen – for at få kapaciteten op og dermed
matematiske udregninger betyder, at kameraet kan kende forskel
prisen for hver behandlet hektar ned. Dette er tilfældet for flere
på planternes blade. Det er kun, når kameraet identificerer en vis
udfordringer i landbruget, som man forsøger at løse med kamera-
mængde ukrudt, at dyserne sender sprøjtemiddel ud.
teknologi, fortæller Morten Stigaard Laursen.
Projektet med reduktionen af sprøjtemidler har været et større
Resultatet er altså første skridt på vejen. Det næste er at få udvik-
samarbejde mellem universiteter og private virksomheder, hvor
let et kamera, der kan få kapaciteten i vejret og produktionsprisen
Morten Stigaard Laursen har stået for udviklingen og test af algo-
ned. Den største udfordring er her at udvikle et kamerasystem,
ritmen i majsmarker. Projektgruppen afprøvede teknikken i praksis
som skal kunne fungere i hastigheder på op mod 25 kilometer i
i et omfattende forsøg på en mark ved Slagelse sidste år.
timen.
Her kørte forskerne forsøget med forskellige behandlinger fordelt
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
tilfældigt og med gentagelser over 640 små områder på 3x4 meter, hvor kamera og computerstyring blev testet af en robot. Håbet var
Landmænd kan begrænse deres forbrug af sprøjtemidler med 70 til 95 procent ved at bruge en intelligent sprøjtebom, som selv identificerer ukrudtet. Metoden mindsker risikoen for, at pesticider ender i vores grundvand
endelige resultat viste sig endnu bedre i den pågældende mark.
For dyr til at sætte i produktion nu En del af marken blev sprøjtet på den almindelige måde. På den sprøjtemiddel nede på mellem 5 og 30 procent af det normale
Om forskningen Morten Stigaard Laursen har lavet sin ph.d.-afhandling ved Syddansk Universitet på Det Tekniske Fakultet.
I mange år har det været et problem, at
en matematisk algoritme, som i en compu-
frie områder på marken ikke bliver sprøj-
Afhandlingen var en del af et større projektsamar-
giftrester fra landbrugets marksprøjter
terstyret sprøjtedyse gennem et lille kame-
tet. Derved reduceres brugen af sprøjte-
bejde mellem Syddansk Universitet, Aarhus Universitet,
ender i grundvandet, forurener vores drik-
ra kan skelne mellem ukrudt, afgrøder og
midler betragteligt, siger Morten Stigaard
Københavns Universitet, Class Agrosystems og T&O
kevand og dermed udgør en sundhedsfare.
almindelig jord.
Laursen.
Stelectric.
Sådan behøver det ikke at være. Forsker
– Styreprogrammet i computeren er lavet,
Morten Stigaard Laursen udviklede i sin
så bommen kun sprøjter pesticider ud i
Kameraet ser ukrudt
nu om midler fra Grønt Udviklings- og Demonstrations-
ph.d-afhandling ved Mærsk Mc-Kinney
små afgrænsede områder, hvis kameraet
Forskere har længe arbejdet på at finde
program ved NaturErhvervsstyrelsen til at udvikle et nyt
Møller Instituttet på Syddansk Universitet
ser ukrudt i dem. Det vil sige, at ukrudts-
ud af, hvad landmanden kan gøre for at
kamerasystem.
8
A.J. ANDERSEN OG HUSTRUS FOND
del af marken, hvor den nye teknik blev brugt, var andelen af
FAKTA
Marksprøjter kan sikre os renere drikkevand
at reducere mængden af sprøjtemidler med 50 procent, men det
Forskeren har taget patent på sin algoritme og ansøger
Der indkaldes hermed ansøgninger til uddeling fra ovenstående fond. Fundatsen bestemmer, at støtten kan ydes til sygdomsbekæmpelse i videste forstand. Ansøgningsskema anvendes ikke. Ansøgningen skal indeholde projektbeskrivelse, oversigt over projektets økonomiske aspekter og CV. Ansøgningen sendes i tre eksemplarer til: Jesper Hansen, Bergsvej 24, 5230 Odense M. Ansøgningsfrist 31. oktober 2015.
9
N Y V IDE N
OK T OBER 2015 · NR. 8
NR . 8 · O K TO B ER 2015
N Y VI DE N
Sidste år lå algerne i tykke bræmmer langs Gyldensteen-lagunen, men i år er der næsten ingen. Biologerne spekulerer derfor i, om næringsstofferne fra det tidligere landbrug måske påvirker miljøet i lagunen mindre, end de havde regnet med. Foto: Lars Skaaning.
Udvikling i lagune overrasker biologer De første resultater i den nyoprettede Gyldensteen-lagune lover godt. Efter at alger og muslinger i første omgang dominerede området, er mange af dem døde i år. Det kan betyde bedre vilkår for det øvrige dyre- og planteliv
Et træk gæs flyver over Gyldensteen
landområde oversvømmes med havvand.
Strand. Under dem – midt ude i den lav-
Det kan nemlig meget vel blive relevant,
vandede lagune – står ph.d.-studerende
når vandstandene i de danske farvande
Sandra Walløe Thorsen i waders. Op af
stiger, og vi skal tage stilling til, hvilke
vandet fisker hun en glasplade, der er
områder vi med fordel kan lade oversvøm-
beklædt med et tyndt lag mudder og
me, og hvilke vi skal beskytte med diger.
mikroskopiske alger.
Og selvom det ærgrer den ph.d.-studeren-
– Meningen med pladerne var egentlig, at
de, at algerne, som hun skulle studere, er
vi skulle se, hvordan de større alger udvik-
forsvundet, så kan det faktisk være godt
lede sig. Men i år har der ikke været så
nyt for projektet. For selvom alger er et
meget at se, siger Sandra Walløe Thorsen,
vigtigt led i økosystemerne i fersk- og
da hun er kommet ind på land.
saltvand, kan for mange af dem føre til
Lagunen ved Gyldensteen Strand på Nord-
iltsvind og dermed skade det øvrige plan-
orme samt hjerte- og sandmuslinger sig i
– Det var så tykt, at man næsten troede, man kunne gå på vandet,
En forklaring lyder, at den kolde sommer i år har gjort det svært
fyn blev oversvømmet med havvand sidste
te- og dyreliv.
lagunen.
husker Sandra Walløe Thorsen.
for algerne at vokse.
Men især de større, hurtigtvoksende alger
I den første sommer efter oversvømmelsen levede algerne godt
En anden at de mange næringsstoffer i jorden tilsyneladende ikke
år i marts, og siden da har Sandra Walløe Thorsen og andre biologer fra Syddansk
Måske ikke så påvirket af landbruget
som blågrønalger, rørhinde og vandhår
af de næringsstoffer, som 140 års landbrugsdrift havde efterladt
påvirker miljøet i lagunen så meget alligevel.
Universitet undersøgt indvandringen af
Allerede kort efter at Gyldensteen blev
koloniserede området. I sensommeren
i jorden. Mængden af næringsstoffer som kvælstof og fosfor var
– Vi havde forventet, at udvaskningen af næringssalte ville betyde
dyr og planter til det 214 hektar store tid-
oversvømmet, kunne biologerne se de før-
sidste år overtog algerne fuldstændigt og
faktisk så stor, at biologerne havde forventet, at algerne igen i år
mere for miljøet, end det har gjort, siger postdoc ved SDU Thomas
ligere landbrugsområde.
ste tegn på liv. Småfisk som hundestejler
dannede et 20-30 centimeter tykt lag, der
ville brede sig i lagunen. Men i år er der næsten ingen.
Bruun Valdemarsen, der undersøger jordkemien i lagunen ved
Biologerne skal over de næste fem år
kom ind med havvandet, og snart bosatte
strakte sig mere end 100 meter ud i van-
Hvorfor så det? Biologerne arbejder stadig på at finde en forkla-
Gyldensteen.
undersøge, hvad der sker, når et større
også bunddyr som frynseorme og sand-
det fra kysten.
ring hjemme i laboratorierne, men de har et par bud:
Han uddyber:
10
11
N Y V IDE N
OK T OBER 2015 · NR. 8
NR . 8 · O K TO B ER 2015
N Y VI DE N
Byrådspolitikerne skal ikke forsøge at blive teknokrater. Her er det byrådet i Nyborg. Foto: Scanpix.
– Det er nærliggende at tro, at de mest
tigere frivigelse end forventet. Og resten
Mere stabilt og mangfoldigt miljø
letomsættelige næringsstoffer i overfla-
ser ud til at være hårdt bundet i jorden, så
Samtidig med, at algerne er forsvundet fra
dejorden blev frigivet det første år efter
de frigives meget langsomt og derfor ikke
lagunen, er muslingerne – der kolonise-
oversvømmelsen. Det er i så fald en hur-
rigtig påvirker miljøet.
rede lagunen i stort antal sidste år – også døde. Det kan ifølge Thomas Bruun Valdemarsen også hænge sammen med, at næringsstoffrigivelsen fra jorden er kraftigt aftagende. – Man kan fristes til at tro, at der nu ikke er nok for muslingerne at leve af. At miljøet er blevet for næringsfattigt, siger han. Men faktisk er det godt, at næringsstofferne fra landbruget tilsyneladende ikke påvirker lagunen i så høj grad som sidste
Lokalpolitikere skal være amatører
år, pointerer Thomas Bruun Valdemarsen. – Det betyder, at der ikke er negative følgevirkninger af for mange alger. Når man-
Drop tanken om at byrådspolitikere skal efteruddannes, så de kan matche deres embedsmænd, lyder det fra kommunalforsker, der er medforfatter til ny bog om emnet
ge alger nedbrydes, kan de forbruge så meget ilt i vandet, at andre dyr dør. Så når de større alger ikke er til stede, er der plads
En lokalpolitiker skal ikke være en folke-
større kommuner med stærkere faglige
rolle er at tilføre kommunalpolitikken
til flere plante- og dyrearter, siger han.
valgt udgave af en virksomhedsleder.
miljøer blandt de ansatte. Det mindre
politiske holdninger og dømmekraft.
Det har Sandra Walløe Thorsen også
Og vedkommende behøver heller ikke
antal kommuner betød samtidig en vold-
Og det er noget, man danner sig – og ikke
observeret, når hun har vadet rundt i sine
at have en uddannelse, der matcher de
som reduktion i antallet af kommunalpo-
noget, man uddanner sig i, lyder det fra
waders i lagunen.
embedsmænd, som rådgiver den kommu-
litikere. Inden reformen var der således
de to.
– I stedet for få dominerende arter er der
nalpolitiske top.
4647 folkevalgte, der havde deres faste
– Vi ser det som noget værdifuldt, at poli-
kommet flere arter til og dermed et sun-
Sådan lyder vurderingen fra Ulrik Kjær,
gang i byrådssalene.
tikerne kommer med en forskelligartet
dere miljø, siger hun, inden hun pakker
der er professor i kommunalpolitik ved
Nu er der 2444 tilbage til at tage det poli-
baggrund og kan tilføje kommunalpolitik-
glaspladen med algeslim ned for at tage
Institut for Statskundskab på Syddansk
tiske ansvar for landets 98 kommuner, så
ken flere forskellige sociale perspektiver,
den med hjem i laboratoriet.
Universitet.
politikerne har også fået mere at se til.
påpeger Ulrik Kjær.
De folkevalgte på landets rådhuse beskyl-
Derfor mener Ulrik Kjær, at kommunalpo-
Han og Carsten Lê Madsens bog hedder ”De
des ellers jævnligt for at være for afhæn-
litikerne skal fastholde, at deres rolle er at
sidste sande amatører – Kommunalpolitiker-
gige af embedsmændene, når de på kort
træffe politiske afgørelser i stedet for at
ne og deres rolle i det lokale demokrati”.
tid skal sætte sig ind i en kompliceret sag
forsøge at blive teknokrater.
De to forfattere tegner et billede af, hvad
Af Anne Dahl Bertelsen, annedb@sdu.dk
med flere hundrede siders bilag.
12
lokalpolitikeren kan – og ikke kan – i
Sandra Walløe Thorsen tager algeprøver med
– Men politikerne skal ikke indgå i et våben-
Bog om vores lokaldemokrati
kommunalpolitik. Og de giver læseren et
hjem til laboratoriet, så hun kan undersøge,
kapløb med deres fagfolk i kommunerne
Det argumenterer han for i en ny bog,
overblik over, hvad lokalpolitikeren har af
hvordan gylle og gødning – som det tidligere
om at være mest professionelle. Den kamp
som han har skrevet sammen med Carsten
råderum i forhold til borgerne, kommu-
landbrug har efterladt rester af – påvirker
kan de umuligt vinde, siger Ulrik Kjær.
Lê Madsen, der er tidligere konsulent i
nen, forvaltningerne og medarbejderne i
væksten af alge. Foto: Lars Skaaning.
Han peger på, at et af formålene med
Center for Offentlig Kompetenceudvikling.
kommunen og staten.
strukturreformen i 2007 netop var at få
De to fastholder, at kommunalpolitikernes
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
13
N Y V IDE N
OK T OBER 2015 · NR. 8
NR . 8 · O K TO B ER 2015
Forsøg med kamerapille tegner lovende
N Y VI DE N
Og det er vigtigt, da størrelsen på polypperne er afgørende for, om de vurderes at være god- eller ondartede og dermed skal fjernes.
Fordele for patienterne I dag får alle danskere mellem 50 og 74 år tilbud om at blive screenet for tyktarmskræft, men næsten halvdelen takker nej. Det sker ifølge forskerne ofte, fordi
Siden foråret har forskere fra SDU undersøgt, om kameraer i pilleform kan afsløre tyktarmskræft. De første resultater tyder på, at metoden er mindst lige så effektiv som den normale, men mere risikofyldte kikkertundersøgelse
patienterne ikke bryder sig om hverken at skulle håndtere en afføringsprøve eller gennemgå en kikkertundersøgelse. Forskerne håber derfor, at screening med en kamerapille kan få flere til at lade sig screene for tyktarmskræft, der
Når man i dag skal screenes for tyktarmskræft, skal man først afle-
Han og blandt andre projektkoordinator Morten Kobæk Larsen
er en af de hyppigste kræftformer i Dan-
vere en afføringsprøve, og hvis der viser sig at være blod i den,
fra Syddansk Universitet og OUH er p.t. ved at undersøge, om den
mark. Hvert år opdages cirka 4.000 nye
skal man derefter igennem en kikkertundersøgelse. Men i fremti-
mere skånsomme metode med kamerapillen kan bruges til scree-
tilfælde.
den kan man måske nøjes med at sluge en såkaldt kamerapille –
ning af tyktarmskræft og på sigt afløse afføringsprøver og kikkert
– Potentialet i det her er stort. Kamerapil-
en kapsel indeholdende to små kameraer, der tager billeder på vej
undersøgelser.
len giver færre komplikationer end en
gennem tarmsystemet.
– Alt i alt er det foreløbige resultat opmuntrende. Allerede nu kan
kikkertundersøgelse, som man – omend
De første forsøg med kamerapillen på patienter tegner i hvert fald
vi godt sige, at kamerapillen er mindst lige så god til at opdage
sjældent – risikerer at dø af. Desuden er
lovende, fortæller Gunnar Baatrup, der er professor på Kirurgisk
polypper, der kan være forstadier til kræft, siger Gunnar Baatrup
det mere behageligt for patienten, siger
Afdeling A, OUH.
på baggrund af en foreløbig analyse.
projektleder Gunnar Baatrup, der mener,
FAKTA
at kamerapillen måske også vil kunne bru-
14
Opdager flere polypper
ges til undersøgelse af andre typer tarm-
Kamerapillen er indtil videre testet på 50 fynske patienter, der alle
sygdomme.
Tyktarmskræft
har vist risiko for tyktarmskræft.
Der er dog udfordringer ved metoden,
Tyktarmskræft er en af de hyppigste kræftformer i Dan-
Undersøgelsen foregår ved, at patienten først sluger kamerapil-
som skal løses først. For eksempel tager
mark. Den ses oftest hos personer over 50 år, hos både
len, der er på størrelse med en fiskeolie-kapsel og indeholder to
nogle patienter bæltet, der transmitterer
mænd og kvinder.
små kameraer. På vej gennem tarmene tager kamerapillen cirka
billeder til serveren, af før tid, mens kame-
Sygdommen opstår som følge af forandringer i slimhin-
400.000 billeder, der via en modtager – som patienten bærer på
rapillen i andre tilfælde løber for langsomt
den i tyktarmen, der er den sidste del af mavetarmka-
sig – sendes til en server, hvorfra dataene bliver analyseret.
gennem patienterne. Det betyder, at flere
nalen. Nogle af forandringerne er godartede polypper,
Ud over test med kamerapillen har patienterne også fået foreta-
forsøg med kamerapille end kikkertunder-
mens de større svulster ofte er ondartede.
get den sædvanlige kikkertundersøgelse, så forskerne har kunnet
søgelser ikke føres til ende.
Symptomerne på tyktarmskræft er blandt andet blod-
sammenligne de to metoder.
– Men udfordringerne er ikke uløselige,
mangel, forstoppelse og/eller diarré samt blod i afførin-
Indtil videre lader det til, at kamerapillen faktisk er bedre til at
vurderer Gunnar Baatrup.
gen.
opdage polypper, der kan være forstadier til kræft. Mens der ved
I første omgang vil 250 patienter blive
Sygdommen behandles først og fremmest med ope-
en kikkertundersøgelse af de første 50 patienter blev fundet 67
testet med både en kikkertundersøgelse
ration, hvor kræftknuderne fjernes. Nogle gange sup-
polypper, blev der ved brug af kamerapillen fundet 129 polypper.
og en kamerapille-undersøgelse, og der-
pleres behandlingen med kemoterapi. Hvis sygdommen
– Kamerapillen finder altså flere polypper, men det er endnu for
næst vil 3000 patienter få tilbud om en
Det tager kamerapillen cirka seks til otte timer at løbe gennem tarmsystemet. I løbet af den tid,
opdages tidligt, er behandlingsmulighederne bedre og
tidligt at sige, om det har nogen praktisk betydning. Spørgsmålet
undersøgelse med kamerapille. Projektet
tager den cirka 400.000 billeder. Foto: Henrik Gaunsbæk.
mere skånsomme.
er også, om kamerapillen viser størrelsen på polypperne korrekt,
ventes afsluttet om tre år.
Kilde: cancer.dk, sundhed.dk
siger projektkoordinator Morten Kobæk Larsen.
Af Anne Dahl Bertelsen, annedb@sdu.dk
15
N Y V IDE N
OK T OBER 2015 · NR. 8
NR . 8 · O K TO B ER 2015
N Y VI DE N
Forskning deler offentlige ledere i roller som dukker og dirigenter. Tendensen er, at mediestorme og øget bureaukrati reducerer offentlige ledere til marionetdukker, der ikke tænker nyt. Ill.: Colourbox.
Mediestorme gør ledere til marionetdukker Mediestorme og øget bureaukrati presser offentlige ledere ind i en passiv rolle. Ny forskning skelner mellem dukker og dirigenter i offentlig ledelse og konkluderer, at antallet af dukker vokser
Tøndersagen om svigt af udsatte børn. Rebildsagen om svigt af
– Vores forskning viser, at enkeltsager gør organisationen mere
udsatte børn. Sagen om Odense Kommunes lukning af børnesa-
bureaukratisk og ledere urolige.
ger. Enkeltsager fra forskellige socialkontorer i landets kommuner
Selv meget dygtige ledere, som har 98 procent orden i tingene, er
springer med jævne mellemrum frem i pressen.
bange for mediestorme. Ledere oplever, at mediestorme kan opstå
Kommunerne overtog i 2007 ansvaret for det specialiserede social-
ud af næsten ingenting på meget kort tid, og når de fokuserer
område, som tager sig af udsatte børn og unge og borgere med
på udvalgte detaljer, kan det få enkeltsager til at se mærkelige
alle former for handicap. Udgifterne på området er på mere end
ud. Medierne tager de ekstreme sager, og det er jo godt, men det
40 milliarder kroner om året, og overtagelsen var en udfordring
skaber også uro, fordi mange ledere bliver bange for at havne i
for kommunerne. Der kom flere enkeltsager i pressen. Der var sto-
mediestorme, siger John Storm Pedersen.
re underskud på budgetterne. Derudover var der ringe viden om,
Kombinationen af mediestorme, enkeltsager, bureaukratisering
hvorvidt kommunernes indsatser virkede. Dette har ført til flere
samt reformer presser ledere mere i retning af at blive marionet-
reformer, som har strammet eksisterende regler og indført nye.
dukker end dirigenter i deres organisationer.
– Der er sket en bureaukratisering på området, mener professor John Storm Pedersen fra Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi på
Work smarter
Syddansk Universitet.
Efter de mange reformer står offentlige ledere med mange krav,
– Det på trods af, at ingen ønsker det. Det er et paradoks, påpeger
som er modsætningsfyldte. Den ene dag bliver lederen spurgt, om
han.
vedkommende har styr på samtlige paragraffer, den næste dag om hun har styr på budgettet og den tredje dag om borgerne er
Mediestorme og dukker
tilfredse med serviceniveauet. Den offentlige leder skal balancere
Kombinationen af enkeltsager og reformer har vist sig at være en
mange forskellige krav, og den opgave griber ledere meget for-
hård cocktail. Når kommuner begår fejl, risikerer de mediestorme.
skelligt an.
Borgmestre og ministre udtaler sig, og man endevender sager.
– Der er nogle, der er rigtig gode til at håndtere reformernes krav
Ledere bliver fyret, kommunerne strammer eksisterende regler,
og regler på en måde, så medarbejdere – typisk fagprofessionelle
og regeringer gennemfører reformer, som bringer nye strammere
– føler, at de har medbestemmelse, og at faglighed har første prio-
krav og regler til socialrådgivere og ledere. Bureaukratiserings-
ritet. Andre er mindre gode til denne ledelsesopgave, siger John
skruen drejes en ekstra omgang.
Storm Pedersen.
16
>
17
SAGT & SKREVET
N Y V IDE N
OK T OBER 2015 · NR. 8
Han er medforfatter på bogen ”Dirigent eller dukke – lederen
|
i reformstaten”. I bogen deles lederne op i to grupper, nemlig ”dukker” og ”dirigenter”, og SDU-forskeren maler et klart billede af de to ledertyper. Hvis du er dukke, forsøger du at følge alle krav og sætte kryds ved alt. I situationer med uforenelige krav kan lederen komme i en situation, hvor ledelsesopgaven bliver umulig.
plekse situationer og tænke smart under pres. Så her gælder det
Dirigenten derimod løser ofte opgaven ved at tænke nyt. Denne
gamle slogan ’work smarter, not harder’, siger John Storm Peder-
type leder giver måske socialrådgiverne ansvaret i 90 procent af
sen og tilføjer:
sagerne og går selv ind i arbejdet med de sidste ti procent. De
– Dirigenten er dygtig, modig og heldig. Held skal man ikke
sværeste.
undervurdere her. Alle begår fejl i hverdagen, og det gør lederne
– Her siger lederen, at disse opgaver løser vi i fællesskab, for der
også. Dirigenten tager chancer, men den dygtige dirigent gør det
er risikoen størst. Hvis du vil være dirigent i den offentlige sektor,
for at lave bedre ydelser under svære vilkår. En dirigent ser mulig-
skal du være god til at udfordre dine medarbejdere, så de løser
heder i en vanskelig situation og forbedrer forholdene for alle.
opgaverne på nye måder. Og det kræver, at du kan overskue kom-
Forskeren understreger, at der findes dirigenter tilbage blandt lederne på de kommunale kontorgange, men at vilkårene for dem bliver stadig vanskeligere på grund af reformer og bureaukratisering. Hovedtendensen er, at lederne bliver presset over i dukkerollen.
NR . 8 · O K TO B ER 2015
Når man skifter til landspolitik – Når man som Carl Holst skifter fra regionspolitik til Folketinget og en ministertaburet, er der flere ting, man skal overveje. Hvis man har været formand i den samme biks i mange år, kender man hvert et lille tandhjul. Man kender stofområderne, medierne og modstanderne. Det er en kæmpe udfordring at skulle skifte alt det hjemlige ud med en så udsat post, som en minister beklæder. Hvis man endelig har uheldige sager i kommunal- eller regionspolitik, er der trods alt også færre medier og færre spalter, der fokuserer på det. Her skiller landspolitik sig meget ud. Medierne er klar 24 timer i døgnet, og de er mere vedholdende i de dårlige sager.
|
Ulrik Kjær, professor ved Institut for Statskundskab, til Kristeligt Dagblad
Fejl er uundgåelige Dem, der i sidste ende bliver påvirket mest af udviklingen, er de borgere, som skal hjælpes. – Hvis vi aldrig må begå fejl, er vi tvunget til at overbureaukratisere. Så skal du bede socialrådgivere om at besøge familier på et meget løst grundlag, og hvor meget vil du overvåge udsatte familier, spørger John Storm Pedersen. Selvom man i Danmark i årtier har forsøgt at hjælpe udsatte børn og unge, er der samlet alt for lidt erfaring og viden sammen om, hvilke tiltag der virker og ikke virker. Det er kritisabelt, mener han. – Det ville være langt bedre at forbedre ydelserne til udsatte børn og unge via mere viden end ved at bureaukratisere. Ifølge John Storm Pedersen må vi acceptere, at enkeltsagerne kan komme af og til. Opgaven er at holde antallet af sager nede, sam-
FAKTA
tidig med at vi bliver bedre til at hjælpe svage borgere bedre. – Hvis et fly falder ned, sender man automatisk nogen ud for at se
Blå bog
Aldrende læger udfordrer sundhedsvæsenet – Hvis vi forudsætter, at der vil være en fortsat stigning i efterspørgslen på ydelserne, så kommer vi til at mangle praktiserende læger, for arbejdsbyrden og antallet af patienter pr. praktiserende læge vil stige, og antallet af praktiserende læger stagnerer. Der er et voldsomt gab mellem det antal læger, der er til rådighed, og det behov, vi får. Det hænger sammen med, at vi har en aldrende befolkning og det faktum, at vores brug af sundheds- og socialvæsenet stiger med alderen.
|
Kjeld Møller Pedersen, professor
på ulykken og bruger rigtig mange penge på at finde ud af, hvor-
ved COHERE – Center for
John Storm Pedersen er professor på Institut for Miljø-
for den skete. Og efterfølgende forsøger man at lære mest muligt
Sundhedsøkonomisk Forskning, til
og Erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet. Han har
af sagen for at undgå ulykker i fremtiden. Den læringsmodel kun-
siden 1990 forsket i organisation og ledelse, og i de
ne være nyttig på det specialiserede socialområde, siger han.
senere år har han fokuseret på reformer og ledelsesudfordringer i den offentlige sektor. Det er også emnet i bogen ”Dirigent eller dukke – lederen i reformstaten”, som han har skrevet sammen med lektor Peter Aagaard fra Roskilde Universitet. Foto: Michael Yde Katballe.
18
|
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
N Y VI DE N
Forsvarsminister Carl Holst (V) har været i vælten, siden han kom i Folketinget. Især mediepresset er større i landspolitik end regionspolitik, siger professor Ulrik Kjær til Kristeligt Dagblad. Foto: Scanpix.
sygdommen rummer både af muligheder og sorger. Teksterne beskriver menneskelige erfaringer med psyken, og derved åbner forfatterne for en ny forståelse af det menneskelige. Anne-Marie Mai, professor ved Institut for Kulturvidenskaber, til Kristeligt Dagblad
|
Fysisk krævende job kræver fysisk træning – Det kan virke paradoksalt, at vi opfordrer folk med fysisk krævende job at være fysisk aktiv i fritiden, men folk med et fysisk job har flere rygproblemer end dem med stillesiddende arbejde. Forsøg med træning specifikt til folk med forskellig slags fysisk arbejde viser nemlig, at det hjælper. Man skal populært sagt være i form til sit job, og det er mange danskere ikke.
|
Jan Hartvigsen, professor ved
Momentum
Institut for Idræt og Biomekanik, til
| Flere forfattere skriver om psykisk sygdom | – Den nutidige bølge af litteratur om psykisk sygdom er meget individualistisk. Det handler om følsomhed, det sensible og hvad
Ritzau Fokus
|
Er flygtningesituationen en “folkevandring” eller “flugt”? – De, der refererer til folkevandringstiden som parallel, forsø-
|
ger at gribe den romerske undergangsfortælling som en tolkning, de kan bruge. Andre debattører vil måske drage paralleller til redningen af jøderne i 1943, fordi den parallel fortæller en historie om medmenneskelighed, de synes, de kan bruge. Men den måde, ordet (folkevandring, red.) bruges på lige nu, skaber et billede af enorme menneskemængder og fremmaner – især i et lille land – følelsen af at blive oversvømmet. Rasmus Glenthøj, adjunkt ved Institut for Historie, til Kristeligt Dagblad
|
Unge krydrer deres sms med små film – De unge bruger det visuelle til at involvere deres venner og til ret hurtigt at få følelser på banen. De viser, at de lige har scoret et mål i håndbold, er hoppet i havnebassinet eller bare er begejstrede. Jeg synes ikke, at det visuelle lag tager det mindste fra det skriftlige sprog.
|
| Sociale medier gør os ikke mindre sociale |
– Det er blevet let at holde kontakt og sende billeder billigt, og på den måde er de sociale medier blevet en ekstra omgangsform. Det gode er, at folk oplever, at de sociale medier ikke har fjernet det fysiske samvær. Vi er sammen på en anden måde, end vi var for 10 eller 20 år siden, og det er interessant at se, hvad det gør ved vores måde at være sammen på. Eksempelvis demonstrationer og aktivisme har fået en større boldgade at spille på. Du behøver ikke sidde i et skummelt lokale, men kan aftale det hele på Facebook, måske endda efter at du har puttet børn. Filip Wallberg, lektor ved Center for Journalistik, til Politiken
Anette Grønning, lektor, Institut for Kulturvidenskaber, til Berlingske Tidende
19
N Y V IDE N
OK T OBER 2015 · NR. 8
NR . 8 · O K TO B ER 2015
N Y VI DE N
SDU Cortex Lab råder over 3000 nybyggede kvadratmeter ved Syddansk Universitet i Odense. Det rummer studentervæksthus, møde- og træningsfaciliteter samt værksteds- og design faciliteter, hvor man blandt kan arbejde med prototyper og udføre brugertest. Foto: Michael Yde Katballe.
modtage sparring om forretningsudvikling og start af virksomhed. – Det er en udbredt misforståelse, at man skal gemme sine lyse ideer, så andre ikke tager dem, for det sikrer sjældent den nødvendige sparring, der skal gøre ideen levedygtig. Innovationsprojekter bliver langt mere robuste, når de ikke afhænger af enkeltpersoners indsats, men foregår i teams, der kan anskue udfordringerne fra flere forskellige vinkler, siger Jørgen Clausen. Han ser også gerne, at virksomheder bliver bedre til at
Innovationsprojekter bliver langt mere robuste, når de ikke afhæn-
søge nye veje, når de har et problem, de ikke umid-
ger af enkeltpersoners indsats, men foregår i teams, der kan anskue
delbart selv kan løse.
udfordringerne fra flere forskellige vinkler, siger Jørgen Clausen. Han
– Vi vil gerne friste dem til at komme ind i Cortex Lab
har som særlig rådgiver på Syddansk Universitet har været med til at
og lade os hjælpe. Huset samler studerende fra for-
planlægge det nye iværksætterhus. Foto: Michael Yde Katballe.
skellige uddannelsesinstitutioner med mange forskellige fagligheder, så der vil være gode muligheder for at trække
Forskelligheden kommer i spil i det nyåbnede SDU Cortex Lab. Her skal studerende, virksomheder og eksperter ved fælles hjælp gøre nye ideer så bæredygtige, at de kan føres ud i livet og skabe arbejdspladser
tekniske og ingeniørfaglige færdigheder, der tænkes på, men vi har ikke lagt os fast på særlige indsatsområder. Vi lægger vægt på at være tværfaglige og åbne over for alle gode ideer, siger Jørgen
FAKTA
Krydspunkt for nye ideer
på specialviden. Når man taler om innovation, er det som regel de
SDU Cortex Lab Nyt innovations- og iværksætterhus, som åbnede offi-
Clausen.
cielt 1. oktober.
Med Cortex Park samler SDU en række af sine erhvervsrettede
Det råder over 3000 nybyggede kvadratmeter i Cortex
aktiviteter og gør det således lettere for virksomheder at få
Park ved Syddansk Universitet i Odense.
adgang til den viden og de kompetencer, som en videregående
Syddansk Universitet samarbejder blandt andet med
uddannelsesinstitution rummer.
Syddanske Forskerparker i Odense, Odense Kommune,
– Jo flere kontaktpunkter, der er mellem universitetet og de syd-
University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lil-
Det begynder med en lys idé, men ender sjældent med et erhvervs-
– Danmark er et produktionsland, og vi skal overleve på vores
danske virksomheder, jo større sandsynlighed er der for, at de vil
lebælt om initiativet.
eventyr, for unge iværksættere med gode ideer møder mange for-
innovation. Men vi er ikke gode nok til at drage nytte af den
ansætte vores kandidater, og vi ved, at højtuddannet arbejdskraft
Målet er at skabe et tværfagligt miljø, hvor studerende,
hindringer, som de har svært ved at overvinde på egen hånd.
store vidensmængde, som findes på vores videregående uddan-
gavner innovationen og dermed væksten i regionen, siger Jørgen
virksomheder, specialister og iværksættere kan mødes
Et nyt initiativ i Odense vil nu samle innovative kræfter – fra vide-
nelsesinstitutioner, siger Jørgen Clausen, der som særlig rådgiver
Clausen.
om at udvikle nye ideer og produkter.
regående uddannelsesinstitutioner, forskerpark og virksomheder
på Syddansk Universitet har været med til at planlægge det nye
Og SDU Cortex Lab kan med årene få følgeskab af lignende mil-
SDU Cortex Lab rummer studentervæksthus, møde- og
– for at understøtte de gode ideer og hjælpe med at gøre dem så
iværksætterhus.
jøer i andre af universitetets campusbyer: Sønderborg, Kolding,
træningsfaciliteter samt værksteds- og designfacilite-
bæredygtige, at de kan omsættes til nye løsninger og produkter,
SDU Cortex Lab lægger derfor vægt på at skabe et åbent og
Slagelse og Esbjerg.
ter, hvor man blandt kan arbejde med prototyper og
som kan skabe arbejdspladser i regionen.
ukompliceret miljø, hvor studerende og forskere kan komme og
– Vi vil gerne skabe flere åbne miljøer, hvor vi kan tilgå samarbej-
udføre brugertest.
SDU Cortex Lab hedder det nye iværksætterhus, som er åbnet i
træne deres iværksætter-gen, arbejde med udviklingsprojekter
det med omverdenen på ny måde, siger Jørgen Clausen.
SDU Cortex Labs daglige leder er netværkschef Toke
den nybyggede Videnbyen tæt på Syddansk Universitet i Odense.
i design- og teknikværksteder, få kontakt med virksomheder og
20
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
Halskov Kristensen.
21
STORT & SMÅT
NR . 8 · O K TO B ER 2015
Prinsessen bød velkommen Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie holdt velkomsttalen, da SDU tidligere i september tog imod de nye internationale studerende. I alt kunne universitetet byde velkommen til mere end 1500 udenlandske unge. De studerende er indskrevet ved SDU’s fem campusbyer i henholdsvis Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg og Slagelse. Nogle af dem er udvekslingsstuderende, som typisk er her et eller to semestre, men langt størstedelen kommer for at tage en bacheloreller kandidatgrad på engelsk. De unge kommer fra 87 forskellige nationaliteter. Flest fra Tyskland, men også mange fra lande som Norge, Sverige, Island, Italien, Frankrig, Holland. Enkelte har en lang rejse bag sig og kommer eksempelvis fra Ecuador, Sydafrika, Hong Kong og Myanmar.
Ny kommunikationschef på SDU Den 1. oktober tiltrådte Anja Nyvold som kommunikationschef på Syddansk Universitet. Hun kommer fra en stilling som kommunikations- og marketingchef i Grønlandsbanken. Hun skal blandt andet være med til at søsætte en ny onlinestrategi, ligesom hun skal sikre, at Syddansk Universitet fortsat positionerer sig som et internationalt universitet, der har fokus på de studerende. 43-årige Anja Nyvold er opvokset på Midtsjælland og uddannet cand.comm. på RUC. Hun har blandt andet været journalist og redaktør for NORDJYSKE Medier, inden hun slog sig ned som selvstændig kommunikationsrådgiver. For fem år siden fik hun og hendes mand lyst til et udlandseventyr, og valget faldt på Grønland. Under sit ophold har hun taget en lederuddannelse samt en
efteruddannelse i digital marketing på Harvard University i USA. Syddansk Universitet er Danmarks tredjestørste universitet med cirka 30.000 studerende og campusser i Odense, Esbjerg, Kolding, Sønderborg, Slagelse og København.
Netværkschef ansat Toke Halskov Kristensen, 32 år, startede 1. oktober som netværkschef for Odenses nye innovative iværksætterhus SDU Cortex Lab. Han er ansat af Syddansk Universitet og får det overordnede ansvar for aktiviteterne i det nye iværksætterhus. Den nye netværkschef skal således være med til at skabe et dynamisk og åbent miljø, hvor studerende, virksomheder, specialister og iværksættere kan mødes om at udvikle nye ideer og produkter.
Han er uddannet økonom med speciale i innovation og stiftede i 2011 Kreachen Network. I den forbindelse driver han et netværk med godt 70 medlemsvirksomheder samt tilknyttede rådgivere. Sideløbende har Toke Halskov Kristensen blandt andet været ansat som markedschef i JuhlSørensen A/S og som underviser på Københavns Erhvervsakademi. Det nye SDU Cortex Lab, der ligger i Videnbyen tæt på Syddansk Universitet i Odense, er udviklet på baggrund af et samarbejde mellem en række videregående uddannelsesinstitutioner på Fyn, Syddanske Forskerparker og Odense Kommune.
LUNDBECK FOUNDATION FELLOWSHIPS The Lundbeck Foundation hereby invites applications for fellowships within biomedicine, including science projects with a clear biomedical angle and research plans, which will be granted to especially promising young researchers and their research groups. The fellowships are awarded for five years and each fellowship amounts to DKK 10 million (approx. Euro 1,3 million). The subject area should be frontline basic- or applied research within the scope of the Foundation’s grant strategy, which can be seen at www.lundbeckfonden.com The call invites Danish or foreign researchers from abroad, who wish to move to Denmark and continue their research here. The call is also open for applicants from Danish universities and university hospitals. The fellowships are intended for researchers who are qualified to establish or develop their own research groups within biomedicine and who have received their PhD degree within the last 5-7 years.
The application should include an account of the research plan, collaborators, budget and how the research group is envisioned to be placed within a Danish research institution. In addition, it should include a letter of intent from a resident researcher at the host institution, who makes him- or herself available as a mentor to facilitate the applicant’s establishment of the research group as an integral part of the host institution. Further guidance is provided in the application form. The application, written in English, should be sent via the Foundation’s Electronic Application System for fellowships at www.lundbeckfonden.com no later than December 14, 2015. Interviews will take place during the weeks of April 18-21 or 25-29, 2016 at the Lundbeck Foundation. For further information please contact Ulla Jakobsen, Science Manager, phone: 39 12 80 11 or email: application@lundbeckfonden.com
s
SDU-forsker får Grundfosprisen Professor Henrik Gordon Petersen fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet har netop modtaget årets Grundfospris for sin mangeårige forskningsindsats inden for anvendt robotteknologi. Prissummen er på en million kroner, og de 750.000 går ubeskåret til forskning inden for Henrik Gordon Petersens forskningsområde, mens de 250.000 gives som en personlig anerkendelse. Poul Due Jensens Fond ønsker med årets tema for Grundfosprisen at sætte fokus på industriens betydning for samfundet og at fremhæve en profil, som har haft stor betydning inden for moderne produktionsteknologi: – I Danmark er vi ikke konkurrencedygtige på lønninger, men vi er til gengæld dygtige til at automatisere vores industrielle produktion og på den måde sikre, at arbejdspladser i industrien forbliver i Danmark. Henrik Gordon Petersen og hans forskningsgruppe er et kraftcenter i den udvikling, og det vil vi gerne anerkende og støtte, siger fondens bestyrelsesformand Niels Due Jensen.
Religionsforsker bliver international præsident Religionsforsker Tim Jensen fra Syddansk Universitet er valgt til præsident for International Association for the History of Religions (IAHR). Det er en paraplyorganisation for 49 nationale og regionale religionsvidenskabelige selskaber. De beskæftiger sig alle med det akademisk-videnskabelige studium af religion, og målet er at fremme religionsforskning som videnskabelig disciplin. – Med den megen fokus, der er på religion i samfundsdebatten, bliver det ikke mindre vigtigt med et videnskabeligt udgangspunkt og ikke kun et religiøst. Og det gælder over hele verden, siger Tim Jensen, der ofte er benyttet i medierne som ekspert, ligesom han er internationalt anerkendt for sit arbejde. 7,7 millioner kroner til SDU-forskning Tre forskere ved Syddansk Universitet har samlet modtaget cirka 7,7 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd. Steffen Bähring fra Det Naturvidenskabelige Fakultet har fået 2.795.972 kroner til et forskningsprojekt, hvor han arbejder med et nyt molekyle, som har potentiale til at blive udgangspunktet for næste generation af organiske solceller.
Torre Bjerregaard Stage fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har fået 2.485.440 kroner til at undersøge bivirkninger ved lægemidlet Paclitaxel, som bruges til patienter med kræft i æggestokkene. Målet er at få indsigt i, hvorfor og hvordan bivirkningen opstår. Det kan hjælpe læger med at forudsige, hvilke patienter der oplever bivirkningen, og hvordan den kan behandles i fremtiden. Iris Adam fra Det Naturvidenskabelige Fakultet har fået 2.384.640 kroner til at forske i stemmens udvikling ved blandt andet at studere sangfugles muskelfysiologi og komplekse motorik. Hun bliver fremover tilknyttet stemmeforskningsgruppen på Biologisk Institut.
SDU’s nye kollegium blev indviet I begyndelsen af september kunne Syddansk Universitet i Odense indvie sit nye kollegium, der hedder Campus Kollegiet. Det er doneret af A.P. Møller Fonden, og en af talerne var netop fondens bestyrelsesformand, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla. – At bo godt er ingen selvfølge, men det er vigtigt. ”My home is my castle”, som min far skulle have sagt, indledte hun med henvisning til sin far Mærsk McKinney Møller. Med Campus Kollegiet har A.P.
N Y VI DE N
Møller Fonden og arkitektfirmaet C.F. Møller netop forsøgt at skabe et ”castle” til de studerende, hvor de kan få uforglemmelige minder, som de kan se tilbage på, fortalte bestyrelsesformanden. Kollegiet, der består af tre tætforbundne 15-etagers tårne, rummer i alt 250 studieboliger, der er indrettet med moderne kvalitetsdesign, eget wc/bad og egen altan med udsigt over Odense by, skov og universitetet. Kollegianerne får derudover adgang til en række fællesarealer som fælleskøkken, opholdsrum og udendørsarealer med eksempelvis basketbane.
Fem Ny Viden-læsere havde held i sprøjten Tidligere på året gennemførte redaktionen på Ny Viden en spørgeskema-undersøgelse blandt læserne, hvor der også blev trukket lod om fem præmier blandt deltagerne. De heldige vindere af enten rødvin eller biografbilletter er nu fundet. Det blev: Kurt Lindholm Jensen, Anne Precht Pedersen, Sonni Thelmark, Lisbeth Bøggild og Ella Myhring. De pågældende har fået direkte besked. Redaktionen siger tak for de mange svar, som vi nu er i fuld gang med analysere.
Tænk hvis din bank var et fællesskab, der tog ansvar og gjorde gavn for samfund og miljø Et bæredygtigt valg
Lundbeck Foundation has controlling shareholdings in H. Lundbeck, ALK and Falck. In addition, the Foundation manages financial investments of approximately € 1.8 billion. The Foundation supports biomedical research. In 2014, the Foundation had a profit after tax of approx. € 335 million and made research grants of approx. € 64 million.
22
Lundbeckfonden Scherfigsvej 7, 2100 København Ø Tel. 39 12 80 00 www.lundbeckfonden.com
folkesparekassen.dk • /folkesparekassen • 86 81 16 11
23
OK T OBER 2015 · NR. 8
SDU spiller op til dans Fredag den 30. oktober er der årsfest på Syd-
Sidstnævnte holdes af professor Jørgen Lange
dansk Universitet i Odense.
Thomsen fra Retsmedicinsk Institut. Titlen på
Hidtil har det store arrangement ellers været
festforelæsningen er ”Retsmedicin på universite-
afholdt den første fredag i oktober, men fra i år
tet og i verden”.
er det flyttet til sidste fredag i måneden i stedet.
Efter den officielle del spreder årsfesten sig til
Ændringen sker af hensyn til de mange andre
store dele af universitetet. Ved 18.30-tiden for-
initiativer, som i øvrigt foregår i begyndelsen af
syner et par tusinde gæster sig således fra buf-
oktober. Der er eksempelvis kulturnat, ligesom
feten, og næsten lige så mange vil strømme til i
de studerendes semesterstart foregår få uger
løbet af aftenen, når diverse orkestre spiller op
forinden.
til dans.
Den officielle del af arrangementet begynder
Kun inviterede gæster samt studerende og
klokken 17.00. Her vil der blandt andet være
ansatte ved Syddansk Universitet har adgang til
prisoverrækkelser og udnævnelser, studentertale
festen. Oplysninger om billetter, menu og pro-
samt festforelæsning.
gram kan læses på www.sdu.dk/aarsfest Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
24
Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
N Y V IDE N