Nyviden Syddansk Universitet
November 2015 · nr. 9
Sport bag tremmer Side 4
Læs også : Mikroorganisme skal transportere medicin i menneskekroppen | Medlemslande i EU bestemmer ikke lige meget | Vi gider ikke betale for sterilisation | Fra kulørt papir til brugbar rådgivning | EU-afstemning for dummies | Matematik kan blive “det nye sort” inden for energi- og miljøressourcer |
Efteruddannelse
En håndfuld kompetencer På Syddansk Universitet har vi et mangfoldigt udbud af efteruddannelser, som giver dig adgang til en håndfuld kompetencer.
I kan møde os til ... ❚ Fyraftensmøde ➜ den 4. november 2015 på SDU i Odense. ❚ KL’s Sundhedskonference ➜ den 26. januar 2016 på Hotel Comwell Kolding. ❚ Efteruddannelsesmesse ➜ den 16. marts 2016 på SDU i Odense.
F O R SK NING SB A S E R E T
Læs mere på ➜ sdu.dk/efteruddannelse eller kontakt Syddansk Universitets Efteruddannelse på tlf. 65 50 10 54. Vi holder åbent dagligt mellem kl. 10 og 14. Du kan også vælge at skrive til ➜ efteruddannelse@sdu.dk
E F T E R U D DAN N E L SE
n r . 9 · N ovem b er 2015
N YV I DEN
Indhold Holdsport hjælper indsatte
side 4
Mikroorganisme skal transportere medicin i menneskekroppen
side 8
Medlemslande i EU bestemmer ikke lige meget
side 10
Vi gider ikke betale for sterilisation
side 14
Fra kulørt papir til brugbar rådgivning
side 16
Matematik kan blive “det nye sort” inden for energi- og miljøressourcer EU-afstemning for dummies
side 18
Matematik kan skabe retfærdighed Matematiske modeller kan løse
side 21
energikriser retfærdigt side 18
Reklamebureauer sadler om
Forskel på EU-lande
Sterilisation må ikke koste
Brainstorm og strategi skal redde en
Ulighed er dårligt for europæisk
Vi fravælger sterilisation, hvis vi selv
branche i forvandling
demokrati
skal betale
side 16
side 10
side 14
Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, stich@sdu.dk, Helle Dioni (journalist), tlf. 6550 7289, held@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk Forsidefoto: Lars Skaaning. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 10, 2015: 10. november kl. 12. Udkommer: 27. november 2015. ISSN 1399-0772.
N Y V IDE N
N o v em ber 2015 · nr. 9
Holdsport hjælper indsatte Idrætsforskere rykker i fængsel for at reducere konflikter og asocial adfærd blandt indsatte
Umiddelbart lyder opgaven enkel nok: Sæt et net op til volleyball.
Deres manglende samarbejde betyder, at nettet hele tiden falder
Mix derefter to jævnbyrdige hold og udpeg en anfører for hvert team.
sammen, og de er tydeligvis begge meget irriterede.
Men virkeligheden viser sig at være anderledes.
Alligevel forsøger de ikke at diskutere sig frem til en løsning, og
En håndfuld unge mænd nærmer sig tøvende volleyball-nettet. To
resten af gruppen tager heller ikke noget ansvar. De står hver for
af dem tager fat i det, men koordinerer slet ikke bevægelserne i
sig og kigger væk eller taler om noget helt andet.
forhold til hinanden.
Det hele er ved at gå i opløsning.
4
n r . 9 · N ovem b er 2015
N YV I DEN
Nogle gange lod Lise Maria Elkrog de indsatte spille hockey med en bold ekstra. På den måde steg muligheden for konflikter, som de indsatte selv skulle løse. Foto: Michael Yde Katballe.
bestemme reglerne? Og hvad nu hvis de er
– Vi er meget bevidste om, at det ikke er
blandt de dårligste?
et behandlingsforløb, vi tilbyder. Derimod
Som en af de indsatte, ”Malte”, udtrykker
tror vi på en legende tillgang, hvor del-
det:
tagerne ændrer adfærd gennem deres
– Når du sidder i et fængsel, er du nødt
oplevelser, siger Jan Toftegaard Støckel og
til at have noget facade. Hele livet har
uddyber:
handlet om at opbygge et kriminelt
– Idrætten gør, at du kan lege med magt,
image, så for mange kan det være svært,
normer, regler og konflikter. De indsatte
hvis man pludselig skal give slip og vise,
opfatter det som en del af spillet, men i
at her er faktisk noget, som man er pisse
virkeligheden afspejler legen vores øvrige
dårlig til.
tilværelse, og det er her, at vi kan lære
Men hen over de næste ti uger sker der en
dem om empati og spilleregler.
forandring med deltagerne, når de spiller. Langsomt bliver de bedre til at tale sammen, udvise empati, indgå kompromiser og erkende, hvis de er usikre på noget. – Det har virkelig rykket. Måden at snakke
– Når du sidder i et fængsel,
til hinanden på, og bare sådan en lille ting
er du er nødt til at have noget
som ikke at afbryde. Jeg kan godt huske
facade.
den første dag, hvor folk bare løb i nord
”Malte”
og syd, og der var bolde over det hele. Det var helt sindssygt. Og her til sidst blev det en vanesag, at man gik ind og samlede sig i midten, og man snakkede ikke i munden på hinanden, siger ”Malte”.
Eksempelvis stillede Lise Maria Elkrog Han-
En overvindelse for de indsatte
Eller som videnskabelig assistent Lise
sen på et tidspunkt de indsatte en opgave.
Vi er i idrætshallen på Søbysøgård Stats-
Maria Elkrog Hansen udtrykker det:
– De skulle lave to lige gode hold til en
fængsel til en af de første lektioner i
– Deltagerne fik et indbyrdes fællesskab,
hockeykamp. Og de skulle blive enige om
forskningsprojektet ”Ind i sporten, ud af
hvor kriminalitet og magtstruktur ikke
reglerne – hvor højt måtte de for eksem-
fængslet”.
længere var afgørende.
pel svinge stavene? Og så skulle de hver især vælge en holdkaptajn, og de skulle
Idrætsforskere og studerende fra Syddansk Universitet har som målsætning at forbed-
Leg skal ændre adfærden
blive enige om, hvilke kriterier vedkom-
re de indsattes sociale kompetencer ved
Sammen med lektor Jan Toftegaard
mende skulle vælges ud fra, fortæller Lise
at lade dem deltage i en række holdsport
Støckel fra Idræt og Biomekanik og en
Maria Elkrog Hansen.
som volleyball, hockey og høvdingebold.
række idrætsstuderende er hun i gang
Især det sidste blev en udfordring, fordi
For de fleste er det en overvindelse at
med et pilotprojekt, hvor de forsøger at
det endte med, at en af de indsatte stod
sige ja til at deltage. Hvad er det for
bruge idræt som en metode til at resociali-
frem og erkendte, at han følte, at han
noget med, at de selv skal være med til at
sere indsatte.
burde have været valgt til holdkaptajn.
5
N Y V IDE N
N o v em ber 2015 · nr. 9
– Imens projektet stod på, kunne vi mærke, hvordan flere af deltagerne fik bedre indbyrdes relationer, fortæller Finn Rasmussen, der er afdelingsleder i Søbysøgård Statsfængsel. Foto: Michael Yde Katballe
– Det blev en utrolig god oplevelse, fordi han havde modet til at
ting igennem, tager urinprøver og kommer med alle de dårlige
indrømme, at han var skuffet. Det endte med, at de alle tog del i
nyheder. Så lige meget hvor flinke de gerne vil være, så tror jeg
diskussionen i stedet for bare at lade det faste hierarki afgøre tin-
aldrig nogensinde, at projektet var kommet op at køre, hvis det
gene, fortæller Lisa Maria Elkrog Hansen.
var nogle vagter, som skulle stå for det. Af samme årsag har Lise Maria Elkrog Hansen været meget bevidst
Færre konflikter
om ikke at stille spørgsmål til de indsatte om deres fortid. Hun og
Også Finn Rasmussen, der er afdelingsleder i Søbysøgård, vender
hendes medstuderende har forsøgt at skabe et ligeværdigt forhold
tommelfingeren opad:
til fangerne, og de har lagt vægt på, at deres tilbud var frivilligt,
– Imens projektet stod på, kunne vi mærke, hvordan flere af del-
og at det skulle foregå efter almindelig arbejdsdag.
tagerne fik bedre indbyrdes relationer. Der var færre konflikter,
– Selvfølgelig taler vi kun om små forbedringer hos de indsatte.
og at en af deltagerne tabte 15 kilo, viser bare, at han i hvert fald
Men kan vi finde en måde at motivere mennesker, som ellers er
er gået op i det. Desuden har det givet de indsatte nogle andre
isolerede fra omverden, på, har det store perspektiver, vurderer
input, at der kom nogle folk uden for Kriminalforsorgen.
Lise Maria Elkrog Hansen.
Det sidste bekræfter ”Malte”:
Den 10. november er Jan Toftegaard Støckel og Lise Maria Elkrog
– Lige meget hvor godt et samarbejde man har med de ansatte
Hansen vært ved en konference på Syddansk Universitet, hvor del-
her, så er det stadig dem, som låser dig inde hver aften. Det er sta-
tagerne (herunder indsatte) skal diskutere resultaterne. Konferen-
dig dem, som laver visitation på din celle, roder alle dine
cen hedder ”Ud af kriminalitet og ind i idræt”.
Formålet Formålet med projekt ”Ind i sporten, ud af fængslet” er at undersøge, om gruppebaseret fysisk aktivitet kan benyttes til at fremme sociale kompetencer hos de indsatte. Målet er eksempelvis, at de får færre konflikter og bliver bedre til at kommunikere.
6
fakta
fakta
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
Projektet Det Kriminalpræventive Råd har støttet projektet økonomisk. Lektor Jan Toftegaard Støckel er ansvar-
Sidste år kørte SDU forsøget i Ringe Statsfængsel og
lig, mens de tre idrætsstuderende Lise Maria Elkrog
i år i det åbne statsfængsel Søbysøgård. Begge pro-
Hansen (nu videnskabelig assistent), Line Gram
jekter evalueres på en konference på universitetet
Hansen og Magnus Jon Erdmann har fungeret som
den 10. november.
instruktører.
Verden er nysgerrig på din viden!
Dig her?
Tag byen i hånden fra begyndelsen Michael Evan Goodsite er Ambassadør for Inspiring Denmark og professor og leder af Institut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet. Han var i februar 2015 vært for NATO’s Green Defence-workshop, som blev afholdt i Sønderborg. ”Byens engagement i konferencens grønne dagsorden medførte en omfattende dækning i lokalpressen både op til og under konferencen. Derfor havde byens borgere hørt om NATO’s workshop og viste stor velvilje over for vores besøg. Alt sammen var med til at berige oplevelsen for konferencedeltagerne” siger Michael Evan Goodsite. Læs hele Michael Evan Goodsites beskrivelse af engagementet fra Sønderborgs beslutningstagere og lokale virksomheder på www.inspiringdenmark.dk. Følg også en række øvrige spændende historier fra vores værter og Ambassadører på Inspiring Denmarks LinkedIn.
Du kan også stå i spidsen for en international kongres At være vært for en stor international kongres rummer både faglige, sociale og prestigemæssige gevinster. Med os i ryggen kan det sagtens harmonere med det daglige arbejde og liv. Kontakt os og hør nærmere.
Vores service er gratis Vi kan bl.a. hjælpe med: • Research af relevante kongresser og konferencer • Rådgivning om faciliteter, hoteller, logistik m.m. • Afholdelse af besøg for internationale beslutningstagere • Udarbejdelse af tilbuds- og præsentationsmateriale
Kontakt os og hør nærmere Senior Project Manager Lene Lysholt ll@inspiringdenmark.dk M 21 15 99 79
Senior Project Manager Frank B. Lundsberg fbl@inspiringdenmark.dk M 21 15 09 87
Senior Project Manager Anita Hede ahe@inspiringdenmark.dk M 21 15 09 58
Inspiring Denmark Tlf. 75 82 92 10 info@inspiringdenmark.dk www.inspiringdenmark.dk
DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
Vi investerer i din fremtid
N Y V IDE N
N o v em ber 2015 · nr. 9
Mikroorganisme skal transportere medicin i menneskekroppen Forskere fra SDU har testet en særlig mikroorganisme. Målet er at få den til at transportere medicin rundt i kroppen til gavn for eksempelvis diabetespatienter
Mikroorganismen S. islandicus kan noget helt særligt: Den kan
for forskere, der arbejder med at transportere medicin ind i en
leve i stærk syre. Med den evne kan den tåle at passere gennem
patients krop.
den menneskelige mavesæk, hvor der hersker stærkt syrehol-
– En af farmaciens store udfordringer er at finde metoder til at
dige tilstande, og dermed er den et interessant forskningsobjekt
transportere og beskytte medicin gennem mavesækken og videre ud i kroppen, så medicinen ikke bliver frigivet og ødelagt i mavesækken, før den når at gøre gavn. Det er eftertragtet at få medicinen sikkert frem til tarmsystemet, fordi mange typer medicin med fordel kan optages af kroppen gennem tarmene, forklarer Sara Munk Jensen, ph.d.-studerende ved Nordisk Center for Jordens Udvikling (NordCEE), Biologisk Institut på SDU. Hun har netop afleveret sin ph.d. i, hvordan man kan anvende fedtmolekyler fra ekstreme mikroorganismer til at transportere og beskytte lægemiddelstoffer. Det gælder for eksempel væksthormoner, vacciner og insulin.
Har du “lommesmerter”?
...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.
Mange diabetes-patienter injicerer i dag insulin direkte ind i kroppen, og de kan have store fordele ved at tage insulin i tabletform i stedet. Ikke alene er det nemmere at tage en tablet end at stikke sig; hvis insulinen frigives i tyndtarmen, vil det ske på en mindre kunstig måde end ved injektion, og det kan optimere patientens behandling med insulin.
Opdagelse publiceret i tidsskrift Sara Munk Jensen og hendes kolleger fra NordCEE og Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU rapporterer nu i tidsskriftet Inter-
CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk
Odense C Middelfart Århus C
8
• • •
Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5
• • •
tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636
national Journal of Pharmaceutics, at det er lykkedes at bruge S. islandicus til at konstruere en slags kapsel, som kan bringe lægemidler sikkert gennem mavesækken. Forskerne isolerede fedtmolekyler fra S. islandicus i laboratoriet og brugte dem til at konstruere såkaldte liposomer (syntetisk frem-
n r . 9 · N ovem b er 2015
N YV I DEN
Mange diabetes-patienter injicerer i dag insulin direkte ind i kroppen, og de kan have store fordele ved at tage insulin i tabletform i stedet. Foto: Scanpix.
stillede fedtbobler). Liposomer findes i mange forskellige afskygninger, og nogle bruges for eksempel i kosmetik til at trans-
– En af farmaciens store udfordringer er at finde metoder til at
Det resultat er Sara Munk Jensen godt tilfreds med. Hun vurderer, at 85 procent af liposomerne skal kunne overleve turen
portere plejende stoffer ind i huden.
transportere og beskytte medicin
gennem mavesækken, før medicinalfirma-
Nogle af liposomerne blev ødelagt – men
gennem mavesækken og videre
erne kan begynde at udvikle eksempelvis
ikke alle. Cirka 10 procent overlevede den stærkeste syreopløsning og havde stadig deres indhold af farvestof intakt efter
ud i kroppen.
insulin i tabletform. Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk
Sarah Munk Jensen
halvanden time.
9
N Y V IDE N
N o v em ber 2015 · nr. 9
Medlemslandene i EU bestemmer ikke lige meget Fordelingen af pladser i EU-parlamentet bliver i dag afgjort ved forhandling. Metoden er problematisk, for den sikrer langt fra, at alle lande får mulighed for at få indflydelse. Det kan ske mere retfærdigt
Danskerne skal stemme om retsforbeholdet den 3. december, og
land det antal sæder, som proportionelt passede med landets
her har hvert kryds betydning. Men normalt er det folkevalgte
befolkningsstørrelse, forklarer Rafael Treibich.
politikere, som stemmer på vegne af danskerne i EU-parlamentet,
– Det ville give to til Luxemburg og 90 til Tyskland. Men problemet
og når blandt andre Margrethe Auken, Bendt Bendtsen og Morten
er, at Luxemburg aldrig ville få nogen indflydelse, hvis vi brugte
Messerschmidt tager beslutninger, bør de logisk set have lige så
den model. Og det, der i sidste ende betyder noget, er, at hvert
meget indflydelse som politikerne fra Kroatien eller Tyskland eller
land kan se, at det har indflydelse på den samlede beslutning, eller
Letland. Men fordelingen af pladser i parlamentet har i mange år
at landet tilstrækkelig ofte føler sig enig i den samlede beslutning.
været baseret på forhandlinger mellem medlemslandene, og det betyder, at hvert lands mulighed for indflydelse bliver mere vilkår-
Løsningen er simpel
lig end demokratisk.
EU-politikerne er klar over dette, så der har i mange år været
– Det forhandlingsbaserede demokrati skal vi være forsigtige
arbejdet med aftagende proportionalitet, hvor man giver de små
med. Når lande skal tage beslutninger sammen, er det vigtigt at
lande flere pladser, og hvor vægten af disse landes politikeres
finde en måde, som gør udfaldet af beslutningerne rimeligt, siger
stemmer i parlamentet også har været tungere i forhold til de
adjunkt og økonom Rafael Treibich fra Institut for Virksomheds
store lande.
ledelse og Økonomi.
– Men selvom det i Lissabon-traktaten netop er formuleret, at
Rafael Treibich har været en del af en større gruppe forskere,
pladser og stemmer i parlamentet skal fordeles, så de små lande
som for nogle år siden i det såkaldte ”Cambridge-projekt” fik til
også får indflydelse, er der ikke nogen bestemt metode, man bru-
opgave at finde en logisk og retfærdig måde at fordele pladserne,
ger, hver gang man skal fordele de 750 pladser i parlamentet på
stemmerne – og dermed magten og indflydelsen i de fælles beslut-
ny. Der har aldrig været en helt klar fordeling, og nye forhandlin-
ninger mellem parlamentets medlemslande.
ger finder sted, hver gang nye lande træder ind i unionen, siger
– Kroatien er det senest optagne land, og det fik 11 pladser, men
Rafael Treibich.
det er besluttet på baggrund af forhandling og derfor temmelig
Hans gruppe af forskere ser den nuværende model som en trussel
vilkårligt. Vi ville gerne finde en regel, som sikrer, at alle lande har
mod demokratiet, hvis politikerne ikke finder ud af en mere fair
mulighed for at få indflydelse. Man kunne forledes til at tro, at
måde at fordele stemmerne på. Rafael Treibich forklarer, hvordan
løsningen på problemet er simpelt, for man kunne bare give hvert
en mulig løsning kunne være skruet sammen. Forskerne har fun-
Udfordringen med at finde en brugbar metode til at give små og store lande indflydelse, når de skal tage samlede beslutninger, findes også i organisationer, som for eksempel Verdensbanken, og føderationer, som for eksempel USA, hvor 50 stater i forskellige størrelser skal finde fælles fodslag. Foto: Polfoto.
10
n r . 9 · N ovem b er 2015
N YV I DEN
11
N Y V IDE N
N o v em ber 2015 · nr. 9
Forskere har længe forsøgt at finde en måde at lave en fair fordeling af pladserne på i EU-parlamentet. En metode, som skal bruges hver gang, et nyt land indtræder i unionen. Foto: Polfoto.
det en simpel måde at løse problemet på. EU bør give fem pladser
Hellere få en brugbar regel nu end senere
til alle medlemslande, og de overskydende sæder skal derefter for-
Økonomen understreger, at det er vigtigt, at politikerne snart
deles proportionalt i forhold til landenes størrelser.
finder en gennemskuelig regel, som træder i kraft, når nye lande
– På den måde tager vi højde for, at medlemslandene er forskel-
kommer ind i unionen.
lige. Der er flere folk i Tyskland, så selvfølgelig skal de have mere
– Fordi der er store interesser involveret, er det meget vigtigt at
indflydelse. Men de små lande får med mere end fem politikere
finde en løsning, for ellers afhænger det af den magtbalance, som
også en mulighed for at få reel indflydelse på afstemninger. Vores
eksisterer mellem landene i forvejen. Tænk på, hvad der ville ske,
teori er modelleret ud fra, at hvert land former en mening om et
hvis Tyrkiet en dag kom ind i EU. Det er et stort land, siger Rafael
forslag. Landene forholder sig til, om de har indflydelse på den
Treibich og fortsætter:
samlede beslutning, siger han.
– Og som unionen bliver større, bliver der flere forskellige meninger. Der er større chance for, at seks lande kan blive enige, end 27 eller 30. Og derfor vil der opstå uenighed om beslutningerne; man kan jo bare se på den nyligt opståede flygtningeproblematik. Der
fakta
har været megen uenighed mellem landene, som alligevel skulle
Blå bog: Rafael Treibich
træffe en fælles beslutning. Det var selvfølgelig lidt anderledes,
Rafael Treibich er adjunkt ved
fordi det var akut, og beslutningen ikke blevet truffet i parlamen-
Institut for Virksomhedsledelse
tet. Men den slags gør det bare endnu vigtigere at få truffet en
og Økonomi. Han færdiggjorde
snarlig beslutning om fordelingen af pladser, så landene føler, at
sin ph.d. ved Ecole Polytechnique
de har mulighed for indflydelse.
i Paris i 2014, og hans forskningsområder er inden for politisk økonomi og mikroøkonomi.
12
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
sagt & skrevet | Bedre bøger ind i børnehaven | – Ifølge forskningslitteraturen er det især vigtigt, at børn har adgang til bøger. Vores undersøgelse viser, at langt de fleste børnehaver, som vi besøgte, havde en bunke bøger i et hjørne, hvor børnene kunne nå dem. Men ofte var bøgerne i dårlig stand, de var lasede og ikke særlig lækre. Det var yderst sjældent, at vi for eksempel fandt en bog om alfabetet, og de gange, hvor vi fandt en eller to, var de til hele børnehaven, så man kan sige, at børnene ikke har adgang til de bedste bøger.
Justin Markussen-Brown, ph.d. ved Institut for Sprog og Kommunikation til Børn & Unge
| Kim “nationalskjald” Larsen bliver 70 |
– Når familiemedlemmer på tværs af alder gennem mange år kan blive ved med at mødes om Kim Larsens sange, er det fordi, hans tekster er både nærværende, oprigtige og fulde af humor. Kim Larsen har en autenticitet, en frækhed og glimt i øjet, som virker meget stærkt, når han synger. Om sangene holder om 100 år, ved jeg ikke, men de har foreløbig holdt gennem adskillige generationer, og man kan godt kalde ham nutidens Jeppe Aakjær eller Thøger Larsen, for på samme måde som de to forsyner han den danske sangskat med nye lejlighedssange. Anne-Marie Mai, litteraturprofessor ved Institut for Kulturvidenskaber til Fyens Stiftstidende
| Stram reglerne og tal pænt |
– Det er problematisk, at sager med ærekrænkelser skal føres privat, fordi nettet gør det let at komme med grove ytringer. En række af de lovovertrædelser, vi ser i debatterne på nettet, er ærekrænkelser. Og netop
Børn skal have gode kvalitetsbøger i børnehaven. Det styrker deres sproglige udvikling og interesse for at lære, men alt for mange børnehaver har dårlige, gamle, lasede bøger – og gemmer de bedste uden for børnehøjde. Foto: Colourbox.
ærekrænkelser betragtes som en privat sag, og mange fører ikke sagerne, fordi det er omfattende, dyrt og tidskrævende. Det mest rimelige ville være, at man ændrede loven, så man i grovere tilfælde kunne anmelde det og bede politiet gøre noget. Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret ved Juridisk Institut til Fyens Stiftstidende
| Millioner til reformationen |
– Jeg synes, det er bekymrende og kritisabelt, hvad regeringen gør i forhold til nedskæringerne på universitets- og forskningsområdet. Når man så ser, at der er sat fem millioner af til reformationsjubilæet, kan man derfor nok undres. På den anden side: Fem millioner kroner er ikke mange penge i det store spil. Hvis man kan finde noget nyt at forske i og undlader at bruge pengene på blot at fejre jubilæet, så synes
jeg, bevillingen kan forsvares. Men jeg forstår godt, at folk er på vagt. Tim Jensen, lektor, institutleder ved Institut for Historie til Information
|
|
Borgerforeninger er talerør – Der er blevet længere til den lokale politiker, fordi der er færre opstillede kandidater i landdistrikterne. Så man møder ikke længere sin lokale byrådskvinde nede i brugsen. Der er en dårligere repræsentation for borgerne i landdistrikterne, og derfor er det vigtigt med et talerør mellem distrikterne og kommunerne, så borgerforeningerne og lokalrådene har fået en anden demokratisk vigtighed efter kommunalreformen. Annette Aagaard Thuesen, lektor, ph.d. ved Center for Landdistriktsforskning til Morsø
|
Danmark nævnt i USA-valgkamp – Vi skal ikke falde ned af stolen af begejstring, blot fordi vi bliver nævnt. Vi bliver brugt som eksempel på et land, som kan kombinere en fri markedsøkonomi med et stærkt velfærdssamfund. Bernie Sanders bruger jævnligt Danmark og de andre skandinaviske velfærdssamfund som eksempler på noget, USA skal efterleve, fx et gratis sundhedsvæsen og et gratis uddannelsessystem. Han er en slags amerikansk socialdemokrat, og politisk ligger han til venstre for Hillary Clinton, som svarede: »Jeg elsker Danmark. Men vi er ikke Danmark. Og jeg tror, at vi gør os selv en bjørnetjeneste ved at vende ryggen til vores kapitali stiske grundprincipper«.
|
Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Institut for Historie til Berlingske
Folkeblad
13
N Y V IDE N
N o v em ber 2015 · nr. 9
Vi gider ikke betale for sterilisation I 2011 blev der indført brugerbetaling på sterilisationer – det medførte et fald i antallet af indgreb på hele 86 procent, viser ny forskning
– Der er nok tale om et ”overforbrug” af noget, vi alligevel ikke
Markant resultat
værdsætter nok til at ville betale for det. Man kan næsten sige, at
Det er almindeligt anerkendt inden for økonomisk teori, at gratis
vi gør det, fordi det er gratis.
sundhedsydelser medfører en risiko for, at vi simpelthen overfor-
Det er ph.d. i sundhedsøkonomi og lektor ved COHERE på SDU,
bruger ydelserne. Sagt på en anden måde: Er det gratis, går vi
Christian Kronborg, der i et forskningsprojekt har sat fokus på
oftere til læge, end hvis det koster penge. Alligevel er Christian
effekterne ved brugerbetaling på sterilisation på offentlige syge-
Kronborg overrasket over de resultater, der er kommet ud af
huse i perioden 2009-2012.
forskningsprojektet. – Det er ret voldsomt at se, at antallet af sterilisationer falder med helt op til 86 procent i det øjeblik, der indføres brugerbetaling. Det leder jo hen til, at det måske er på tide at diskutere, om det overhovedet er en ydelse, vi skal give tilskud til. Ikke mindst fordi vi her ikke taler om at behandle sygdom. Det er et aktivt valg, folk foretager, påpeger Christian Kronborg.
Shoppe-genet lever – og prisen betyder noget Forskningsprojektet viser også, at efter indførelsen af brugerbetaling på sterilisation er det langt overvejende den vellønnede del af befolkningen, der vælger at betale for alligevel at få foretaget indgrebet. Til gengæld viser det sig også, at forbrugerne i stor stil
fakta
vælger at bruge privathospitaler.
Christian Kronborg
– Det er nok ikke så overraskende, mener Christian Kronborg.
• Christian Kronborg er cand.oecon., ph.d. i
– Vi er vant til at ”shoppe rundt”, når vi skal betale for noget. Og
sundhedsøkonomi og lektor på SDU. Han er til-
privathospitaler kunne ganske enkelt tilbyde indgrebet billigere
knyttet COHERE på Institut for Virksomhedsledelse
end de offentlige sygehuse kunne. Så det er formentlig på den
og Økonomi på Det Samfundsvidenskabelige
baggrund, at privathospitalernes andel af sterilisationer – i hvert
Fakultet
fald for mænd – steg til hele 53 procent i 2011 mod blot 1-2 pro-
• Han forsker fortrinsvis i sundhedsøkonomi og registerforskning • Han har været ansat på SDU siden 2001, bortset
14
cent i 2009-10. For lavtlønnede var effekten af brugerbetaling i højere grad lig med, at indgrebet helt blev fravalgt, men som Christian Kronborg
fra 2003-04, hvor han var ansat i konsulentfirmaet
påpeger, så viser hans forskning også, at indgrebet tilsyneladende
Muusman Research & Consulting A/S
er mere ”prisfølsomt” end sundhedsydelser i almindelighed. Det
n r . 9 · N ovem b er 2015
N YV I DEN
betyder, at en prisstigning på 10 procent
gratis. Og igen: Her behandler vi ikke
vil resultere i et fald i antallet af indgreb
sygdom – her er det blot et ønske, forbru-
på cirka tre procent.
gerne har. Vi giver jo heller ikke tilskud til kosmetiske behandlinger, hvis det blot er
fakta
Vi dropper sterilisation i stor stil, hvis vi selv skal betale for indgrebet, viser ny forskning fra SDU. Artikelfotos: Michael Yde Katballe.
Sterilisation • Brugerbetaling på sterilisa-
Kalder på ny prioritering af
fordi, vi gerne vil have en pænere næse,
sundhedssystemets midler
siger Christian Kronborg.
blev indført 1. januar 2011.
Et af de længere rækkende perspektiver
– Derfor bør resultaterne her også natur-
Loven blev ophævet igen 31.
i forskningsprojektet er, ifølge Christian
ligt føre til, at vi diskuterer prioriteringen
december 2011, hvorefter
Kronborg, at vi rent samfundsøkonomisk
af de offentlige sundhedsmidler, og ikke
indgrebet atter blev gratis på
kan overveje, om brugerbetaling rent fak-
mindst hvordan de bruges mest effektivt.
offentlige sygehuse.
tisk har været med til at flytte forbruget
Christian Kronborg har netop fået mid-
• På offentlige sygehuse koste-
derhen, hvor det er mest effektivt og bil-
ler fra Helsefonden til at analysere data
de mandlig sterilisation 8.457
ligst.
vedrørende effekten af brugerbetaling på
kroner, mens kvinder skulle
– Det er i sig selv lidt bemærkelsesværdigt,
behandling mod barnløshed – en behand-
betale 12.984 kroner for ind-
at man kan blive steriliseret på det offent-
ling, der hører under samme lov som ste-
liges regning. Man kan sige, at sterilisation
rilisation.
som præventionsmiddel har særstatus – ingen andre præventionsformer er jo
tion på offentlige sygehuse
grebet i 2011. • Næsten 6.000 kvinder og
Af Helle Dioni, held@sdu.dk
20.000 mænd er inkluderet i analysen.
15
N Y V IDE N
N o v em ber 2015 · nr. 9
Fra kulørt papir til brugbar rådgivning Måske tænker du ikke over det, men det er meget sandsynligt, at reklamerne i din postkasse er blevet layoutet i Vietnam eller Indien eller i et land i Østeuropa. Det samme med plakaterne ved busstoppestedet eller reklamefilmen, du så forleden
Opgaverne for et almindeligt reklamebureau har ændret sig. Et af
– Før var reklamebureauet et sted, som lavede en kampagne for
de tidligere kerneprodukter, som for eksempel at producere tryk-
virksomheden. Den kunne køre i trykte medier, radio eller tv.
sager eller film, kan gøres billigere andre steder på kloden, og det
Bureauet aftalte kampagnen med kunden, og så havde det et
har konsekvenser for bureauerne. I dag bevæger reklamebureauer
stort apparat bag sig, der fik tingene trykt og produceret. Det var
sig hen i konsulentuniverset, hvor udbyderne er mange, og hvor
der, hvor hovedparten af indtægterne kom fra. Nu gælder det om
kun de, som forstår at skabe stærke relationer, overlever.
at finde en ny måde at tjene penge på.
Bo Mortensen fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse
De bureauer, som ikke retter ind efter den nye virkelighed, luk-
på SDU forklarer, at reklamebranchen befinder sig i en stor bryd-
ker. De, som forstår at bruge deres ekspertise anderledes, består
ningsperiode i disse år.
– måske. I dag handler det for reklamebureauerne om at kunne
16
n r . 9 · N ovem b er 2015
N YV I DEN
Fordi branchen er ”under ombygning” arbejder mange reklamebureauer i dag med at knytte en strategisk forretningsforståelse sammen med en kreativ udførsel i form af kommunikation, produkter eller services. Foto: Polfoto.
spille med på kundernes strategiske tiltag og måske endda foreslå
shoppen, er det gjort mere konkret. Virksomheden skal dog kun
nye veje for virksomheden.
være med til at skabe rammerne for løsningen, for den skal ikke til
– Strategisk rådgivning er en populær ny måde at gentænke sin
at tegne et nyt logo, lave en ny app eller en strategiplan. Det skal
kerneydelse på, og det betyder, at reklamebureauet bliver til en
bureauet levere.
konsulentvirksomhed. Udfordringen er, at det kan være svært for
– Men det er ikke nok at planlægge en supergod workshop. Du bli-
kunden at se, hvilken værdi bureauet kan skabe. Rådgivning kan
ver nødt til at forholde dig til for eksempel sociale barrierer. Måske
være diffust, og derfor er der stort behov for at kunne gøre det
taler medarbejderne ikke frit foran chefen, forklarer Bo Mortensen.
konkret, siger Bo Mortensen.
– Udfordringen er også, at den større danske virksomhed kan tænke, at det er nemmere at have nogle medarbejdere i organi-
Brainstorm skal følges op med handling
sationen, som udfører reklamearbejdet, så det handler hele tiden
Forskeren forklarer, at hvis en virksomhed mangler tyve nye borde,
om at retfærdiggøre sig i værdikæden. Bureauet skal kunne lægge
kan den finde dem i kataloget fra møbelproducenten. Men et
et lag på, som virksomheden ikke selv kan, og der er workshoppen
bureau, der udbyder en service som rådgivning kan ikke tilbyde
blevet et godt værktøj.
servicen i et katalog. Der må et andet værktøj til.
Workshops kan altså være med til at definere reklamebureauernes
Traditionelt set har reklamebureauerne haft én kontaktflade i
nye opgave, men det er ikke gjort med dem, siger Bo Mortensen.
virksomheden, måske med et par stykker fra marketingafdelingen.
Rollen som konsulentvirksomhed er sårbar, og bureauerne skal sta-
Når bureauet arbejder mere strategisk, er det ikke nok med få
dig finde deres plads.
kontakter, fordi pengene til ydelsen ligger et andet sted. Det gæl-
– Ingen står frem som de helt klare vindere. Vi er ikke på den
der om at få ledelsen eller hr-afdelingen med på banen, fordi de
anden side af denne omstilling endnu. Men en ting er sikker: Hvis
har indflydelse på virksomhedens strategi.
et bureau bare leverer produktion af kampagner som i gamle
– Strategi er en luftig ting, hvor folk kan forstå vidt forskellige
dage, er det nemt at udskifte det med en anden leverandør. Hvis
ting, selvom man bruger de samme ord. Derfor hjælper det at
det er bundet ind i større strategiske planer og intern kommuni-
have noget at pege på og tale ud fra. Og der er workshops blevet
kation hos virksomheden, er det en større omkostning at sige, at
en ny måde, som reklamebureauerne taler med virksomheder på, og
man gerne vil have et nyt bureau.
gerne med mange medarbejdere ad gangen, siger Bo Mortensen.
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
De fleste har prøvet at være med til workshops, hvor de brainstormer og bruger masser af postits. Bagefter bliver tankerne måske heden har betalt for den, så forventes value for money. – Bureauerne bliver nødt til at være skarpe. Typisk kører de virksomhedens medarbejdere igennem nogle øvelser ved workshop-
fakta
ikke brugt til noget. Hvis et bureau holder workshop, og virksom-
Blå bog – Bo Mortensen Bo Mortensen er oprindeligt uddannet ved Arkitektskolen
pen, som skaber et konkret produkt eller et holdepunkt, og det
Aarhus, men har nu færdiggjort
betyder, at der er noget håndgribeligt at vende tilbage til. Det
en ph.d. ved Institut for Entre-
handler om at skabe overblik, og brugen af noget visuelt kan
prenørskab og Relationsledelse.
skabe andre ideer og et andet produkt.
Hans alsidige baggrund betyder,
Udfordringen ved rådgivningsopgaven er, at virksomheden kom-
at han forskningsmæssigt bevæ-
mer ind på bureauet med en diffus fornemmelse af, at der er et
ger sig i krydsfeltet mellem
problem, måske med kommunikationen, måske med produktet.
erhvervsøkonomi og design.
Men bureauet skal sørge for, at når virksomheden går ud fra work-
17
N o v em ber 2015 · nr. 9
N YVIDEN
m q n km x ΣΣ ΣΣΣ Ι(m ) x I(m )χm→p / rkm = p→l p
m
forsker i fok us
km n
q
l
n r . 9 · N ovem b er 2015
N YV I DEN
Matematik kan blive ”det nye sort” inden for energi- og miljøressourcer Post.doc og adjunkt Jingzheng Ren har en drøm om at være med til at løse verdens miljø- og energiudfordringer – gennem udvikling af matematiske og logiske beregningsmodeller. Mantraet for hans forskning er: Søg retfærdighed – ikke demokrati
Hvad forsker du i?
den. I dag ville min mor smide fisken ud med det samme på grund
– Jeg forsker i udvikling af matematiske og logiske modeller, der
af forurening. Det var et chok for mig, som voksen, at opdage,
kan være med til at løse de miljø- og energiproblemer, som verden
hvad der var sket med klimaet og miljøet. Derfor vil jeg gerne
står over for. Det kan lyde meget teoretisk, men jeg tror på, at
udvikle metoder og systemer, så vi – over hele verden – bedre kan
vi med logik og beregninger når meget
beregne, hvordan vi bedst og mest effek-
længere end med den meget demokrati-
tivt løser vores energiudfordringer.
prægede tilgang, vi almindeligvis ser. Min ambition er at skabe en metode, der ikke tager højde for, at man skal blive enige, men tager højde for hvordan vi
– Vi er vant til, at når vi står med komplekse problematikker,
Hvad er din baggrund? – Min baggrund er en mastergrad som kemiingeniør fra Chongqing University i
gør tingene mest effektivt, økonomisk og
så forsøger vi at nå til enighed.
Kina, suppleret med min ph.d. i Industrial
retfærdigt. Med modellen vil jeg gerne
Men det er langt fra altid opti-
Engineering fra universitetet i Padua, Ita-
have politikere i tale og vejlede dem og dermed være med til at ændre og
malt at tænke sådan. Tænk ikke i
optimere de politiske beslutninger, der
demokrati – tænk i retfærdighed
er nødvendige, hvis vi fortsat skal have adgang til tilstrækkelige energikilder og samtidig beskytte miljøet og klimaet.
lien. Det kombinerer jeg med en passioneret tilgang til matematik – i min verden kan matematik bruges til alt her i livet. Jeg har endda en gang skrevet et essay om mate-
i stedet.
matikken bag kærlighed. Mine helt store Jingzheng Ren, adjunkt, ph.d.
idoler og inspirationer er to nobelprisvinde-
– Jeg tænker jo tit på, at som barn i Kina
re: Fysikeren Zhenning Yang og økonomen
kunne jeg spise de fisk, jeg fangede i flo-
John Nash. Jeg tror på logik, matematik og
Jingzheng Ren drømmer om at skabe matematiske formler, der kan skabe en bedre verden. Artikelfotos: Michael Yde Katballe.
19
N Y V IDE N
N o v em ber 2015 · nr. 9
m = ΣΣxq n km r / p→l ΣΣΣ Ι(m ) x I(m )χm→p km p
km n
q
l
m
sandsynlighedsberegning – selv om jeg må indrømme, at kærlighe-
og forklare. Det er jeg til gengæld blevet ansporet til, fra jeg var
den ikke sådan lige lader sig kvantificere.
helt lille. Mine forældre havde mulighed for at give mig en god
Jeg har publiceret en lang række artikler inden for særligt energi-
opvækst og en god uddannelse i Kina. De gjorde mig interesseret i
og miljøforskning, og blev inviteret her til SDU af min institutleder,
at lære, i at vide – og i at løse problematikker.
Michael Goodsite.
Mine bedste ideer får jeg enten når jeg går ture i højt tempo – eller når jeg står i badet eller børster tænder. De bedste ideer
Hvordan arbejder du?
kommer tit, når hjernen ikke tænker for meget over tingene, men
Jeg arbejder meget teoretisk med tingene. Mine modeller lader sig
i stedet slapper af med dagligdags tanker.
ikke bygge fysisk, så min største arbejdsindsats består i at tænke Hvad skal din forskning bruges til? – Min forskning skal bruges til at skabe logiske modeller, der skal hjælpe myndigheder, organisationer og virksomheder til at udvikle, producere og udnytte energikilder mest effektivt, ansvarligt og skånsomt for klimaet og miljøet. Men vel at mærke logiske modeller, der tager udgangspunkt i, at løsninger ikke baserer sig på, at man skal være enige, men på hvordan vi gør tingene mest retfærdigt. Det lyder måske enkelt, men sagen er jo, at der er hundredeeller tusindvis af faktorer, der spiller ind, når vi ser på klima, energi og miljø kloden rundt. Og vi er så vant til, at når vi står med komplekse problematikker, så forsøger vi at nå til enighed. Men det er langt fra altid mest optimalt at tænke sådan. Når mange lande – eller mange organisationer eller myndigheder – skal blive enige om, hvordan vi for eksempel optimerer en miljørigtig brug af de energikilder, vi har til rådighed, så får man sjældent den mest opti-
fakta
male løsning. Med min matematiske model vil man i stedet kunne løse udfordringerne, så der tages højde for, hvordan det sker mest
Jingzheng Ren
effektivt og økonomisk.
Adjunkt på Institut for Teknologi og Innovation på Det
– Derfor kan min model bruges til mange flere områder end lige
Tekniske Fakultet, SDU. Uddannet kemiingeniør ved
energi- og miljøområdet. Man kan sagtens forestille sig, at den
Chongqing University, Joint Cultured ph.d. ved Center
også kan bruges til at skabe en samfundsøkonomisk mere retfær-
for Energiteknologier, Aarhus Universitet og ph.d. i
dig fordeling af de mange flygtninge, der i øjeblikket kommer
industrial engineering ved University of Padua, Italien.
til Europa. Så i stedet for at se på, hvordan vi bliver enige om
Kom til SDU i august 2015 efter invitation fra institut
fordelingen, burde vi se på, hvordan flygtningene fordeles mest
leder, professor Michael Evan Goodsite.
retfærdigt i forhold til de enkelte landes egen økonomi, ressourcer
Har blandt andet rådgivet kinesiske myndigheder om
og demografi.
effektiv produktion og udnyttelse af energikilder. Har
Indflydelse på politiske beslutningsprocesser er vel kort sagt min
i sin korte tid på SDU allerede publiceret artikler i højt
ambition for mit arbejde. Og – i et makroperspektiv – at være med
ansete internationale tidsskrifter, der har udløst op mod
til at skabe en bedre fremtid.
en million kroner til fakultetet. Hans kone og lille søn er stadig i Kina, men han håber snart at få dem til Danmark, hvor han gerne vil blive.
20
Af Helle Dioni, held@sdu.dk
n r . 9 · N ovem b er 2015
N YV I DEN
EU-afstemning for dummies Har du helt styr på, hvad det egentlig er, vi skal stemme om den
– Derfor må vi søge at få parallelaftaler (særaftaler), hver gang vi
3. december? Og hvad er scenarierne ved et ”Ja” og et ”Nej”? Ny
vil benytte Europol til at fange internationale forbrydere. En paral-
Viden har spurgt adjunkt, ph.d., Henning Bang Fuglsang Madsen
lelaftale kan nemt tage fem år at få i stand.
Sørensen fra Juridisk Institut, som bl.a. har EU-strafferet og retsfor-
– Hvis retssamarbejdet i EU er en julefrokost, så er vi dem, der ikke
beholdet som forskningsområder.
kan lide sild. Lige nu får vi lov at gå til bords alligevel – men fremover bliver devisen: Spiser du ikke sild, kan du ikke komme med.
Hvad stemmer vi om? – Grundlæggende stemmer vi faktisk om Danmarks relation til EU.
Hvad sker der, hvis vi stemmer ”Ja”?
Som det er lige nu, er Danmark i retssammenhæng ikke et EU-
– Stemmer vi ja, bliver vi – på retsområdet – et fuldgyldigt EU-land.
land. Vi er derfor ikke omfattet af EU-reglerne på området. Med
Det betyder, at vi har fuldt samarbejde med Europol om interna-
en tilvalgsordning får vi mulighed for at vælge, om vi vil være
tional kriminalitet og international efterforskning.
med i de enkelte regler som f.eks. reglerne om et nyt Europol.
– Det betyder dog også, at Europol og Schengen får overstatslig status – til gengæld vil det også betyde, at hvis der kommer nye
Hvad sker der, hvis vi stemmer ”Nej”?
regler som fx ”Europol 3.0”, efter vi nu er ved at gå fra ”Europol
– Stemmer vi nej, vil vi fremover ikke kunne deltage i Europol
1.0” til ”Europol 2.0”, kan vi frit vælge til eller fra igen.
samarbejdet på den gamle lovs vilkår.
– Så kan vi så at sige sidde med i julefrokostens festudvalg. Af Helle Dioni, held@sdu.dk
21
STORT & SMÅT Ingeniørerne flytter ind s Det Tekniske Fakultet er flyttet ind i en ny bygning på campus i Odense. Rektor Henrik Dam bød ved indvielsen velkommen til fakultetets 300 medarbejdere og 3000 studerende. – Flytningen er led i SDU’s strategi om at samle sine aktiviteter og styrke synergien dels mellem de forskellige faglige miljøer på universitetet, dels mellem universitetet og erhvervslivet. Målet er, at vi får samlet alle fem fakulteter i Odense i 2022, hvor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter planen flytter ud i bofællesskabet på Campusvej, sagde Henrik Dam. På billedet ses den anerkendte arkitekt Anna Maria Indrio, som har udtænkt den spændende bygning.
Tre nye ansigter i SDU’s bestyrelse Den 1. oktober er Gitte Bengtsson, Trine Rhein-Knudsen og Niels Thorborg indtrådt i besty-
relsen på Syddansk Universitet. Gitte Bengtsson er regionalpolitisk direktør i Danske Regioner. Tidligere har hun blandt andet været underdirektør i Dansk Industri. Thrine Rhein Knudsen har siden februar 2013 været rektor for Nyborg Gymnasium. Hun har tidligeret været vicerektor på Fåborg Gymnasium samt Roskilde Katedralskole. Niels Thorborg er erhvervsmand og ejer koncernen 3C Holding. Ud over L’EASY omfatter koncernen helt eller delvist blandt andet isenkramkæden Inspiration, reklamebureauet Nørgaard Mikkelsen og Odense Sport & Event. De tre nye bestyrelsesmedlemmer afløser Birgitte Vedersø, C.C. Nielsen og Niels Nørgaard.
Ny robot ophæver tyngdeloven RoboTrainer Light er tredje generation af robotter til genoptræning, som Mærsk McKinney Møller Instituttet på
SDU har udviklet. Den består af en snor, der er forbundet til en motor. Når patienten trækker i snoren, kompenserer motoren for armens egen vægt, og man kan på den måde få motioneret musklerne ved egen kraft, selvom man ikke er stærk nok til at løfte sin arm. Den simple opbygning gør både robotten billig at producere og nem at anvende, og netop det, at træningen kan foregå på egen hånd i hjemmet, er en stor styrke.
Vildt fedt flagskib sat i søen Flere end 300 innovatører, virksomheder, studerende og ”opfinder-nørder” var med til at sende SDU Cortex Lab ud på jomfrurejsen, da der var kick off for det nye iværksætterhus på campus i Odense. – Det er et vildt fedt flagskib. Her kan vores idé gro. Her kan vi møde andre entreprenører, her kan vi netværke og skabe kontakt til industrien og erhvervslivet, siger studerende Marie H. Nielsen.
Sænket færge bliver undervandslaboratorium Dykning, snorkling og nytænkende undervisningsforløb er blot nogle af de ting, der venter børn, unge og voksne i universitetets nye satsning på formidling af viden om havet. Forskere vil også bruge det nye, store kun-
stige rev i Svendborg Sund – den gamle Ærøsund-færge, der blev sænket i 2014 – til at vække interesse for havet. – Vi vil for eksempel installere kameraer på den sænkede færge og sende billeder til en formidlingsstation på land, så besøgende kan følge med i, hvordan livet udspiller sig dernede. Vi kan også sende live til skoleklasser i hele landet, når jeg dykker ned til vraget, forklarer ph.d.-studerende Lars Seidelin, der leder projektet.
Hjertepatienter savner, at pårørende bliver inddraget Det er et fokusområde i sundhedsvæsenet at inddrage patienternes pårørende i behandlingen, men alligevel oplever mange hjertepatienter, at deres pårørende ikke inddrages på en tilfredsstillende måde. Det fremgår af en ny rapport, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet i samarbejde med Hjerteforeningen. Rapporten viser, at hver fjerde hjertepatient i mindre grad eller slet ikke oplever, at deres pårørende er blevet inddraget i behandlingen af deres sygdom, sådan som de har ønsket det. Rapporten ”Livet med en hjertesygdom” bygger på besvarelser fra 2.496 hjertepatienter, der i 2013 var i kontakt med sundhedsvæsenet på grund af en hjertesygdom.
Bliv sæddonor
Gør en god gerning og bliv kompenseret med op til 500 kr. pr. donation da-dk.cryosinternational.dk/bliv-donor
22
n r . 9 · N ovem b er 2015
N YV I DEN
s
HCA-forelæsning om følger af krig og terror En af verdens førende forskere i psykologiske følger af krig og terror blev årets HCA-forelæser. Professor Zahava Solomon har undersøgt, hvordan det gennem livet påvirker børn, unge, voksne og ældre, at de har været truet af krig og terror, og det fortalte hun om under sit besøg på universitetet. HCA-forelæsningen fandt sted den 20. oktober.
SDU-forskere udgiver guide i tyrkisk oldtidsby s Der er intet usædvanligt i, at forskere udgiver bøger, men det ses ikke ofte, at udgivelsen er en guidebog. Og da slet ikke på tyrkisk. En guidebog henvender sig typisk til gæster i en by eller et område, men også her adskiller den nyudgivne bog sig markant, idet den henvender sig til indbyggerne i byen Vezirköprü i det nordlige Tyrkiet. De bor oven på en oldtidsby, og to meter jord adskiller byens nuværende aktiviteter fra de mange levn fra oldtiden, som vidner om et rigt liv for mere end 2.000 år siden. Fire forskere fra Institut for Historie har fundet det nødvendigt at fortælle om byens historie som oldtidsby, fordi byens nuværende indbyggere ofte støder på ting fra den gamle by, men ikke er klar over, at fundet er bevaringsværdigt.
Ny robotvirksomhed fra SDU Forskning på Syddansk Universitet fører nu til endnu en
robotvirksomhed. Det drejer sig om den odenseanske virksomhed CorePath Robotics, der bygger på ny software, som kan planlægge robotters bevægelsesmønstre. Softwaren er udviklet og patenteret af Syddansk Universitet, og teknologien vil få betydning på flere områder i industrien. Særligt for de mindre virksomheder, der oplever et stigende pres for mere fleksibilitet i produktionen. For dem bliver det hurtigere og billigere at omstille en robot, når den for eksempel skal til at svejse en ny serie produkter.
SDU-forsker får Grundfosprisen Professor Henrik Gordon Petersen fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet har fået årets Grundfospris for sin mangeårige forskningsindsats inden for robotteknologi. Prissummen er på en million kroner, og den gik til forskeren på grund af blandt andet hans fokus på industriens betydning for samfundet. Virksomheder som for eksempel Scape Technologies og Universal Robots er udsprunget af miljøet omkring ham.
Hundestejler skifter tisseteknik, når de bygger rede Hundestejle-hanner er dedikerede, når næste generation skal sættes i verden. De kæmper om at bygge den flotteste rede, som de lokker hunnerne ind i. Når hunnerne har lagt deres æg i reden, befrugter han dem, og så forsvarer han sit afkom ihærdigt, indtil de nye små klækkes. Hannen bruger så mange kræfter på det, at nogle af hans vitale organer helt fysisk tvinges til at ændre udseende og funktion. Inden han bliver kønsmoden og begynder at interessere sig for hunner, bruger han – som andre dyr – sin nyre til at udskille urin med. Men den funktion holder op, når han begynder at bygge rede. I stedet producerer han urin ved hjælp af tarmen, og forskere har nu kortlagt den molekylære mekanisme, der sikrer at væske udskilles gennem tarmvæggen.
Folkesundhedsprisen 2015 til professor Professor Bjørn Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed er blevet tildelt Folkesundhedsprisen 2015. Prisen er stiftet af Dansk Selskab for Folkesundhed og uddeles til en person, et projekt, en institution eller en kommune for en idérig og spændende indsats. Bjørn Holstein modtager den for sit årelange markante bidrag til folkesundhedsarbejdet i Danmark. Han var blandt andet en af initiativtagerne til den store internationale skolebørnsundersøgelse og har de seneste fem år sat de helt små børn på dagsordenen. Derudover står han bag folkesundhedsviden skabsuddannelsen, er en dygtig formidler og en højt skattet underviser.
Tænk hvis din bank var et fællesskab, der tog ansvar og gjorde gavn for samfund og miljø Et bæredygtigt valg folkesparekassen.dk • /folkesparekassen • 86 81 16 11
23
N o v em ber 2015 · nr. 9
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
Colourbox
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
N YVIDEN
Kim Larsen fejres i disse dage, for den gamle
røde kors rammer den historiske stemning, der-
popsanger, som han kalder sig selv, fylder 70. Lar-
næst får myterne liv med jægeren, der er hjem-
sen tager pop alvorligt og respekterer det enkle
vendt fra jagten og soldaternes Lili Marleen.
udtryk. Han tør det, som alt for mange viger
Kim Larsens geni bygger på musikalitet, selv-
tilbage for, nemlig at tale i øjenhøjde. Her er
følgelig, men endnu mere på en enestående
ingen fortænkte omveje og forsøg på at pumpe
sprogfornemmelse og på en bred viden om livet
sproget. Hans sange går direkte i hjertet og til
og kunsten. Hans forankring i højskoler og et
hjertet. Han er de små, dumme drømmes trou-
grundtvigsk livssyn er tydelig. Hans sange viser,
badour, for meget af det, der kaldes banalt og
hvad solid læsning i dansk litteratur kan skabe
ligegyldigt, det får liv, rim og rytme i en fed sang
af frugtbare sange. Larsen bevæger sig smukt
af Kim Larsen.
og ubesværet i dansk litteratur og det er ikke
Kim Larsens produktion gennem årene er over-
mindst de litterære henvisninger, der gør Larsen
vældende i mængde og i indhold. Blandt hans
stor. Det skaber bund i den moderne folkevise.
sange står den dobbelttydige ”Hvis din far gir dig
Kim Larsen er for voksne, for børn og for alle
lov” om frækkertens forestillinger om en skovtur
dem midt i mellem, fordi han tager sine tilhørere
med pigen stærkt, for ”det er mig der har drøm-
alvorligt.
mene med til dig”. ”Sirenesangen” rummer en
H.C. Andersen, Jeppe Aakjær og Benny Ander-
uforlignelig drøm, mens ”Papirklip” er en fornem
sen er andre digtere, der tager det talte sprog
ballade. ”Kvinde min” er en hørehænger, præget
alvorligt og derfor rammer i øren- og øjenhøjde.
af inderlighed og derfor ærlighed. Blandt mine
Larsens sange handler om det enkle og om det
favoritter er ”Jutlandia”, som indledes: ”Det
tilsyneladende banale, der binder tilværelsen
var i 1949 eller cirka der omkring, da der var
sammen: Kærlighed, ærlighed, medmenneske-
krig i Korea”. Larsen kender historien og ved,
lighed, tillid, respekt for den anden. Og størst
at Koreakrigen brød ud i 1950, men her skaber
af dem er kærligheden! Kim Larsen rammer det
han poetisk rum, får rytmiske krøller på sangen
danske sprog, der hvor sproget har brug for det.
og samtidig breder han krigen ud som et alment
Hans kunst modvirker bureaukratiets og medie-
fænomen – eller cirka der omkring! Sangen om
strømmenes newsspeech og tomme kalorier.
det sagnomspundne hospitalsskib med påmalede
24
Af professor, cand.phil Johs. Nørregaard Frandsen
Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
De små, dumme drømmes troubadour