Ny Viden 10, 2015 by Ny Viden

Nyviden Syddansk Universitet

December 2015/Januar 2016 · nr. 10

iPads – ny læring, gamle dyder Side 10

Efteruddannelse 2016

Alt kan lade sig gøre Hvis du har modet og energien, så har vi et mangfoldigt udbud af efteruddannelser.

Du kan møde os til ... ❚ KL’s Sundhedskonference d. 26. januar i Kolding. ❚ Efteruddannelsesmesse d. 16. marts i Odense

Læs mere på ➜ sdu.dk/efteruddannelse

Kontakt Syddansk Universitets Efteruddannelse Campusvej 55, 5230 Odense M tlf. 65 50 10 54 ➜ efteruddannelse@sdu.dk

F OR S KN I NG S B A S E R E T

E F T E R U D D AN N E L S E

n r . 10

D ec em b er 2015/J a n u a r 2016

N YV I DEN

Indhold Det kan være en sejr at forære et organ væk

side 4

44,5 millioner til forskning i diabetesmedicin

side 8

iPads kræver nye læringstilgange og gamle dyder

side 10

Unik teknik kaster nyt lys på celler Julefred under krig hører fortiden til Årsfest på SDU

side 14 side 16

side 19

Det grønne væksthus i Sønderborg

side 20

Julefred under krig hører fortiden til Den spontane julefred der opstod blandt soldaterne i Vestfrontens skyttegrave under 1. Verdenskrig i 1914 ville være en umulighed i dag side 16

Teknik kaster lys over celler

Mulig ny diabetes-medicin

Organet bliver en gave

Ny metode kan hjælpe vidt forskellige

4,5 millioner kroner til

Det er hårdt at blive valgt fra som

patienter

diabetesforskning

potentiel donor

side 14

side 8

side 4

Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, stich@sdu.dk, Helle Dioni (journalist), tlf. 6550 7289, held@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk Forsidefoto: Lars Skaaning. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 1, 2016: 12. janur kl. 12. Udkommer: 29. januar 2016. ISSN 1399-0772.

N Y V IDE N

D ec em ber 2015/Januar 2016 · nr. 10

Det kan være en sejr at forære et organ væk Det er en stor beslutning at give sin nyre væk, men nyt dansk studie viser, at når donoren har taget sin beslutning, holder vedkommende sig til den. Afviste donorer føler sig ofte knuste

Mangler din nabo, din kollega eller din ven en rask nyre, kan du

Antallet af levende donorer er steget, især i det syddanske, hvor

faktisk selv tilbyde en til vedkommende. Før i tiden var det sådan,

lægerne på OUH transplanterer omkring 70 nyrer årligt. I 2014

at vævs- og blodtypen skulle være den samme, og muligheden

transplanterede lægerne 41 nyrer fra levende og 25 fra afdøde

for at blive donor lå ofte kun ved nærmeste familie. Sådan er det

donorer.

ikke længere, og kredsen af potentielle donorer er altså udvidet

I det første større danske ph.d.-studie, som har set på levende

enormt.

nyredonorer, har forsker Hanne Agerskov fulgt en gruppe poten-

n r . 10

D ec em b er 2015/J a n u a r 2016

N YV I DEN

Undersøgelsen viser, at for mange forsikringer fra sundhedspersonalet om, at donorerne kan fortryde, frustrerer donorerne, fordi de er meget sikre på deres beslutning, når den først er taget. Foto: Polfoto.

tielle donorer, fra før de er til første samtale på sygehuset, til efter

mig, at hun kunne have lyst til at snyde med undersøgelserne.

de enten er blevet afvist som donorer eller har doneret en nyre.

Selvom jeg tror, der er langt fra, at man siger det, til man gør det, er det alligevel tankevækkende, hvor meget det betyder for de

Kun en nyre at donere

potentielle donorer, siger Hanne Agerskov.

Donorerne føler, at de gør en god gerning, men der er også dilem-

– Ægtefæller oplever for eksempel, at de ikke kan så meget på

maer for dem. De potentielle donorer har meget på spil, når ved-

grund af den syges begrænsninger, og derfor er det ofte med

kommende først har besluttet sig for at donere.

tanke på at løfte den fælles livskvalitet, når en ægtefælle tilbyder

– Man har jo kun en nyre at give. Giver man sin nyre til en nabo,

sig som donor.

har man ikke en at give til sin datter, hvis hun skulle få brug for det, forklarer Hanne Agerskov.

Anerkendelse er vigtig

– Der er ingen garanti for, at den nye nyre kommer til at virke. De

Det er ikke sikkert, at hele familien synes, det er en god ide, hvis

fleste gange går det rigtig godt, specielt med nyrerne fra levende

du gerne vil give din ene nyre til din nabo, ven eller kollega.

donorer, fordi det hele er planlagt rigtig godt. Når man får en

Omgivelsernes reaktion på beslutningen betyder meget for dono-

nyre fra en afdød, har den ofte været længe undervejs, og der går

rerne.

timer, hvor den ikke har blodforsyning.

– Det er en dybt personlig beslutning, man tager, når man vil give

En transplanteret nyre har en vis levetid i den nye krop. I dag hol-

et organ. Selvom man har fine operationer i dag, hvor der er tale

der den typisk mellem 15-20 år. I bedste fald mere. I værste fald

om et mindre indgreb end tidligere, er det jo et organ. Men jeg

kommer nyren ikke til at fungere eller virker kun få år.

har hørt flere donorer sige, at de ikke gider forsvare sig selv i

Når donorerne tager beslutningen, skal de gennem et længere

forhold til beslutningen, så der er en sårbarhed, siger Hanne Ager-

udredningsforløb, før de bliver godkendt til transplantation. En

skov. >

nyredonor må ikke fejle noget, og vedkommende må heller ikke være disponeret for eksempelvis sukkersyge. – Ved sukkersyge er en af senkomplikationerne, at det kan sætte tage den, siger Hanne Agerskov.

Mange bliver afvist

fakta

sig på nyrerne. Og så har du brug for begge nyrer. Så vil man ikke

Om forskningen Hanne Agerskov undersøgte i sin ph.d. en gruppe

De strenge sundhedsmæssige krav betyder, at op mod 40 procent

donorer, som relaterede til 15 modtagere. Gruppen

af de personer, som har besluttet sig for, at de gerne vil give et

var større, fordi man kan starte med flere donorer

organ, bliver afvist. Undersøgelsen har vist, at det er sårbart for

til en modtager. Så kan lægerne vælge det bedste

den enkelte.

match. Ud af de atten, som går ind i studiet, er der

– Man har et utroligt ønske om at give, når beslutningen endelig

otte, som ender med at give, syv bliver afvist, tre

er taget. Det er næsten ubærligt at blive afvist som donor. En følte

bliver ikke ”brugt”. De transplanterede nyrer funge-

sig ”slået hjem i ludo”, da hun blev afvist, og en anden sagde til

rede i alle modtagere.

N YVIDEN

D ec em ber 2015/Januar 2016 · nr. 10

– Der findes megen forskning omkring dem, som modtager et organ, men donorerne er en gruppe, man ikke har meget viden om. I dette projekt har vi fulgt den samme gruppe i hele donorforløbet, forklarer Hanne Agerskov.. Foto: Michael Yde Katballe.

– Opbakning og anerkendelse er vigtig. I nogle situationer kan

opereret, end når man kommer ind som syg for at blive raskere,

anerkendelserne dog være ensidige, hvor nogen bliver ved med at

forklarer Hanne Agerskov.

sige tak eller tillykke. Her må donoren sige ’tag det roligt, jeg har ikke vundet i lotto’. Det er jo en flersidet ting at blive donor.

Gaven må ikke misbruges

Nyrerne har en enorm overskudskapacitet, og derfor kan man sag-

Donorerne siger, at selvom det har været slemt, fortryder de ikke.

tens leve videre med kun en. Men efter operationen kan donorer-

Det er en lettelse for dem at få det godt igen og se, at modtager

ne komme til føle et stik af frygt. Kan den ene nyre nu fungere?

får det bedre. Men de kan blive skuffede, hvis modtageren ryger

– Det kan den. Men det kommer bag på de fleste donorer, at

eller spiser usundt og dermed ikke forvalter ”gaven” godt.

de bliver patienter og får behov for støtte og omsorg. Nu er det

Til trods for at donoren egentlig ikke ønsker en modydelse eller en

dem, der skal passes af sygeplejerskerne, have buketter og spise

belønning, rejser det et moralsk aspekt mellem donor og modta-

vindruer. Det er en anden situation at komme rask ind for at blive

ger, hvor modtageren gerne må vise ansvarlighed. – Donorerne magter ofte ikke at sige noget, for modtageren er i forvejen så belastet før operationen, og de vil ikke stille et ultimatum. Men der er mulighed for, at de sundhedsprofessionelle kan

fakta

støtte. Rygning er skidt, fordi det afkorter levetiden på de små kar i nyren. Der er kun gode grunde til at holde op, siger Hanne

Blå bog

Agerskov.

Hanne Agerskov har fungeret som sygeplejerske

Hun oplever, at donor og modtager bliver knyttet tættere sammen

indenfor det nefrologiske speciale siden 2001. Hun

efter transplantationen. Der bliver mærkedage, som skal fejres.

var ansat i hæmodialysen på OUH fra 2001 til 2006

– Der var en donor, som fortalte mig, at nu havde hun og modta-

og læste derefter den sundhedsfaglige kandidatud-

geren tremåneders dag. Det er altså stort for dem.

dannelse. Hun kom tilbage på OUH som forskningssygeplejerske, og i 2012 gik hun i gang med ph.d. med fokus på levende nyredonorer samme sted.

Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk

“Mange opsøger ikke muligheden for at blive vært for en international konference. Nogle mener ikke de har den faglige position, andre frygter arbejdsbyrden. Inspiring Denmarks mål er at tiltrække konferencer til Syddanmark. Derfor hjælper vi dig med at håndtere udfordringerne, så du trygt kan træde ind i spotlyset som international kongresvært.”

Dig her?

Skyd genvej til globalt netværk Undersøg dine muligheder for at blive international kongresvært Som international kongresvært booster du dit faglige netværk, øger muligheden for artikler og bevillinger, og giver dit faglige miljø et internationalt format. Og så giver det selvfølgelig et stort plus på dit CV. Sammen med Inspiring Denmark kan du undersøge dine muligheder for at være vært for en international konference, nu eller i fremtiden. Book et møde – det er gratis og helt uforpligtende.

Verden er nysgerrig på din viden Inspiring Denmark er et non-profit kompetencecenter, som styrker erhvervsturisme og vidensvækst i Region Syddanmark. Vi hjælper forskere og erhvervspersoner med at vinde og planlægge internationale kongresser på et professionelt niveau. Med os i ryggen kan rollen som international kongresvært harmonere med dit daglige arbejde og liv.

Vores service er gratis – og vi kan bl.a. hjælpe med: · Research på relevante kongresser og konferencer · Rådgivning om faciliteter, hoteller, logistik mm. · Afholdelse af besøg for internationale beslutningstagere · Udarbejdelse af tilbuds- og præsentationsmateriale Kontakt os og hør nærmere.

Inspiring Denmark – Jernbanegade 75-77, DK-5500 Middelfart – Telefon: (+45) 75 82 92 10 – info@inspiringdenmark.dk

N Y V IDE N

D ec em ber 2015/Januar 2016 · nr. 10

44,5 millioner til forskning i diabetesmedicin Udenlandske investorer sikrer fortsat udvikling af ny medicin mod type 2-diabetes. Dermed kan SDU og University of Glasgow grundlægge biotek-virksomheden Caldan Therapeutics. Resultatet af forskningen kan få betydning for millioner af diabetikere verden over

Forskere fra de to universiteter har fundet en lovende mulighed

af nye tilfælde er stigende. Da ni ud af ti diabetespatienter har

for at udvikle en mere effektiv behandling mod type 2-diabetes,

type 2-diabetes, er markedet for lægemidler mod type 2-diabe-

og udenlandske investorer har set potentialet.

tes i hastig vækst. De økonomiske interesser er betydelige, og det

De skyder 44,5 millioner kroner i projektet, og dermed har uni-

afspejler sig i de udenlandske investeringer i en ny dansk-skotsk

versiteterne fået mulighed for at starte biotek-virksomheden

virksomhed, som udspringer af forskning på SDU og University of

Caldan Therapeutics, hvor forskerne skal udvikle det nye læge-

Glasgow.

middel.

fakta

I dag findes der 390 millioner diabetikere verden over, og antallet

SDU-forskerne bag type 2 diabetes-projektet: • Professor og forskningsleder Trond Ulven har forsket i medicinalkemi på SDU siden 2005, da han startede det projekt, som nu har ført til stiftelsen af Caldan Therapeutics. • Adjunkt Elisabeth Christiansen, som har identificeret de første potente og selektive stoffer til fedtsyre receptorerne. • Postdoc Bharat Shimpukade, som har identificeret selektive stoffer til en yderligere fedtsyrereceptor. • Ph.d.-studerende Steffen V. F. Hansen, som blandt andet har udviklet stoffer, der virker samtidigt på

Adjunkt Elisabeth Christiansen og postdoc Bharat Shimpukade har

mere end én fedtsyrereceptor.

arbejdet med udvikling af stoffer til fedtsyrereceptorerne sammen

• I tillæg har en række studerende og postdocs bidraget til projektet.

med professor Trond Ulven. Foto: Michael Yde Katballe.

n r . 10

D ec em b er 2015/J a n u a r 2016

N YV I DEN

Professor Trond Ulven fra SDU står i spidsen for den forskningsgruppe, som arbejder på at udvikle en banebrydende medicin mod type 2 diabetes. Foto: Michael Yde Katballe.

– Det har været interessant at se, hvor-

Glasgow, hvor det danske hold designer

Trond Ulven. – I tillæg forventer vi, at

dan interessen er eksploderet, siden vi

og syntetiserer nye stoffer, som virker gen-

midlet vil øge kroppens insulinsensitivitet,

begyndte at arbejde på de receptorer,

nem receptorerne, og det skotske forsker-

sænke inflammation og modvirke over-

som lægemidlet skal virke gennem. I mod-

hold undersøger stoffernes aktivitet på

vægt.

sætning til det meste af den medicin, der

receptorerne.

Inden nye lægemidler kan komme på mar-

er på markedet, har disse receptorer en

kedet, skal de gennem adskillige kliniske

række effekter forskellige steder i krop-

Virker også forebyggende

tests og godkendelser, som kan tage op

pen, som tilsammen modvirker diabetes,

– En del resultater tyder på, at aktive

til 10 år. Sandsynligheden for succes er

og vi håber, at en samtidig aktivering af

ringen af en bestemt fedtsyre-receptor

lav, men de nuværende resultater fra det

de to receptorer vil resultere i et effektivt

kan hjælpe med at holde vægten nede,

dansk-skotske forskerteam har altså pirret

og trygt medikament, siger professor i

og det er meget vigtigt, fordi mange dia-

investorerne så meget, at de tidligt i pro-

medicinalkemi Trond Ulven fra SDU.

betespatienter er overvægtige. Overvægt

jektet har lagt millioner på bordet.

Han står i spidsen for den forskergruppe

er en faktor, som er med til at udløse type

Investeringerne på 44,5 millioner kroner

på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci,

2-diabetes, siger Trond Ulven.

i Caldan Therapeutics er den største inve-

som gennem de seneste ti år har forsket i

– Mange af de lægemidler, som findes på

stering i første runde i et spinout startet

fedtsyre-receptorer. De er centrale i udvik-

markedet nu, medfører en risiko for, at

af SDU.

lingen af det nye banebrydende læge-

diabetikere får for lavt blodsukkerniveau,

middel, som skal virke samtidig på de to

og mange bidrager også til overvægt.

receptorer.

Det nye middel vil være meget tryggere,

For fem år siden begyndte forsknings-

da det kun vil øge insulinudskillelsen når

gruppen at samarbejde med University of

blodsukkerniveauet er forhøjet, forklarer

Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk

N Y V IDE N

D ec em ber 2015/Januar 2016 · nr. 10

iPads kræver nye læringstilgange og gamle dyder Brug af iPads i undervisningen kan skubbe positivt til elevernes måde at studere på – men stiller også høje krav til begreber som pli og god opførsel

Elever, som bruger iPads i undervisningen, bliver bedre til selv at

Ændrede roller og dynamikker

opsøge viden. Og de bliver bedre til at dele deres viden med hin-

Hun har blandt andet også observeret, at eleverne med tiden

anden.

ændrede adfærd og blev mere selvstændigt opsøgende, når de

Det viser en ph.d-afhandling, som Else Lauridsen fra Institut for

manglede viden. I stedet for at vente på, at læreren havde tid, gav

Design og Kommunikation på SDU er ved at lægge sidste hånd på.

de sig selv til at søge viden på nettet, og fik dermed ofte løst en

Hun har i to år fulgt eleverne i to 5.-klasser på Munkevængets

opgave uden hjælp.

Skole i Kolding.

Eleverne blev også bedre til at hjælpe hinanden med tekniske udfordringer på iPad‘en. Nogle elever var fagligt svage men dygti-

Kreative apps hitter

ge til at hjælpe kammeraterne med iPad-teknikken. For dem skub-

– iPads kan nogle ting, der kan give eleverne nye tilgange til

bede det til deres egen rolle i flokken og dermed til klassens grup-

læring. Brugen af apps – især de kreative – er i høj kurs. Når man

pedynamikker, så nogle oplevede at forandre deres rolle positivt.

kan bruge video, lave tegnefilm, vise præsentationer, soundbites

Else Lauridsen tilføjer, at iPad’en desuden har den praktiske fordel,

og så videre, så kan man selv i 5. klasse levere et færdigt resul-

at eleverne ikke skal huske noter og opgaver, der måske ligger

tat, der ser meget professionelt og godt ud. Det øger lysten til at

derhjemme.

arbejde i dybden med opgaverne, forklarer Else Lauridsen.

Ekspertrollen er stadig lærerens SDU-forskeren understreger dog også, at iPads som læringsredskab ikke er et vidundermiddel i sig selv. Det er stadig læreren, der er eksperten, det er stadig læreren, der stiller opgaverne. Og det er især læreren, der skal undervise børnene i for eksempel søgeteknik, kildekritik og copyright. Det er ikke altid nemt at forstå for eleverne, at fordi et billede er tilgængeligt online, er det ikke lig med, at man har ret til at bruge det. – Hvordan man bruger iPad’en i undervisningen vil til stadighed afhænge af den pædagogiske og didaktiske tilgang, læringssyn og naturligvis af de læringsmål, man som lærer sætter.

fakta

Kan ikke bruges til alt

Else Lauridsen er lektor og ph.d. stipendiat på Insti-

I danskundervisning kan man tale om fire typer danskindlæring:

tut for Design og Kommunikation. Hun beskæftiger

Basisdansk, der handler om læsning, stavning og metoder.

sig især med e-bøger og med hvordan informations-

Kreativitetsdansk, der handler om idéudvikling, og at eleverne selv

teknologi påvirker læringsprocesser og demokratiop-

udvikler produkter, for eksempel videoer, tegneserier og præsen-

fattelse hos børn og unge.

tationer.

n r . 10

D ec em b er 2015/J a n u a r 2016

N YV I DEN

iPads som fast bestanddel af danskundervisningen gjorde blandt andet eleverne på Munkevængets Skole bedre til selv at opsøge viden, når opgaver skulle løses. Artikelfotos: Michael Yde Katballe.

Kommunikationsdansk, der handler om

Snapchat og Facebook. Det gav især to

er der også forbehold. Motivationsfakto-

samtale, debat og at interagere.

udfordringer – dels var adgangen til spil

ren daler over tid, og de elever, der brugte

Identitetsdansk, der handler om at opleve

svær at administrere for nogle elever, dels

iPad’en mest, glædede sig også mest til at

og fortolke tekster.

viste det sig at være en større opgave at

slippe for den igen – i hvert fald i skolen.

– Her ser vi måske nogle af iPad’ens

regulere elevernes adfærd på de sociale

Som nogle elever sagde: ”Vi glæder os til

begrænsninger, for projektet viste ret

medier. Der var flere eksempler på, at

at slippe af med den – vi sidder jo altid

tydeligt, at det især er kreativitetsdansk,

Snapchat og Facebook blev brugt til mob-

foran en skærm”. Så afveksling i redskaber

der kommer til udfoldelse, når eleverne

ning, og det gav anledning til en hel del

og metoder er i høj kurs.

bruger dem. Det er ganske enkelt ikke lige

snak i klasserne om, hvordan man opfører

nemt at bruge alle fire dansk-begreber.

sig og kommunikerer på nettet.

Der findes apps, der kan understøtte, men

Retningslinjer er meget vigtige – Den læring, man kan drage af mit forsk-

ikke overtage, basisdansk og identitets-

Mere ansvar til skolen

ningsprojekt, er, at som undervisnings-

dansk, mens kommunikationsdansk viste

– Som skole er man nødt til at være meget

redskab kan en iPad noget: Den kan fx

sig at være en af de største udfordringer

bevidst om, at her får man altså et ekstra

sikre, at eleven altid har alt ved hånden,

for både børn og lærere, og det kom især

ansvar for at være med til at regulere

inklusive lektierne. Den kan også meget,

til udtryk på de sociale medier, fortæller

og styre tonen på sociale medier. Og det

når det handler om at lære at søge efter

Else Lauridsen.

kræver faktisk meget af eleverne at lære

informationer og være kreativ. Og så kan

at ”tale” pænt i online debatter, siger Else

den være et virkelig godt redskab til for-

Lauridsen.

midling. Men den er jo ikke fantastisk i sig

”Tal pænt” er en udfordring Der var ingen begrænsninger på, hvilke

selv – det vil altid handle om at få skabt

apps eleverne måtte hente til deres iPad.

Afveksling i høj kurs

den rette kontekst og om didaktik, pæda-

Der blev hentet mange spil-apps, og ele-

Selv om både lærere og elever har været

gogik, roller, lærer og elever.

verne brugte flittigt sociale medier som

glade for at bruge iPads i undervisningen,

N Y V IDE N

D ec em ber 2015/Januar 2016 · nr. 10

– Og der er ingen tvivl om, at når man bringer iPads ind i undervisningen, så kræver det gennemtænkte retningslinjer for undervisningen og for, hvad der i øvrigt skal til for at understøtte iPad’en som læringsredskab. Hvilke apps må eleverne hente? Hvordan sikrer man et vist kodeks af pli på sociale medier? Skal iPad’en bruges til alle opgaver? Det skal man være rimelig skarp på, siger Else Lauridsen. Af Helle Dioni, held@sdu.dk

Læs også “Lærerne siger...” på sdu.dk/nyviden/laerernesinput

E-bogsprojektet Det sidste halve år af Else Lauridsens ph.d.-projekt havde hun fokus på mulighederne ved at anvende interaktive e-bøger i undervisningen I foråret udviklede Else Lauridsen i samarbejde med de to dansklæ-

tion. Der skete en hel del med gruppedynamikker i denne proces,

rere en e-bog, som blev brugt i et forløb, hvor eleverne arbejdede

fortæller Else Lauridsen.

med historisk berettende tekster. Bogen indeholdt ud over tekster og billeder blandt andet videoer, interaktive quizzer, tidslinjer og

Vokser med opgaven

mindmaps, som eleverne selv skulle lave i e-bogen.

Projektet lykkedes dog for begge klasser, og i dag har to 4.-klasser interaktive lærebøger på iPad’en, som deres kammerater har

E-bøger som undervisningsmateriale

produceret. Bøgerne handler om informerende tekster, og der er

Med udgangspunkt i erfaringerne fra dette første e-bogsprojekt

både soundbites, videoklip, quizzer, tegninger, forklarende noter

har Else Lauridsen her i efteråret lavet to nye e-bøger. Denne gang

og billeder til at understøtte teksterne i e-bogen – og alt kan klik-

med eleverne i to 7.-klasser som producenter af indholdet. Bøger-

kes frem og væk uden at forlade selve bogen.

ne bliver nu anvendt som undervisningsmateriale i skolens to 4.

– Det har bestemt gjort noget ved elevernes måde at studere på.

klasser. Formålet var at opnå viden om mulighederne i at anvende

De vokser tydeligt med opgaven, når de også selv bliver ”lærere”,

e-lærebøger på iPads. Samtidigt med efterårets projekt har hun

og de forholder sig pludselig til undervisningsmateriale på en helt

undersøgt hvilke muligheder og udfordringer det giver, når ele-

anden måde. Som en af dem sagde: ”Dårlige e-bøger er bare fulde

verne bliver producenter af undervisningsmateriale.

af tekst”.

Faste rammer virker bedst

Understøtter differentiering

– De to klasser fik ret forskellige rammer for deres projekt. Den

Noget af det bedste ved denne proces er, at selv om det var en

ene klasse fik meget frie rammer til at skabe gruppearbejde og

stor udfordring for eleverne, så understøtter brugen af iPads og

konsensus om opgaveløsningen. Den anden klasse fik ret skarpe

produktion af e-bøger i høj grad differentiering i undervisningen.

rammer for arbejdet med krav om struktur og tilbagemeldinger

Hver elev går til opgaven og formidler på sit eget niveau i del

til læreren. Og jeg observerede faktisk, at gruppen med de skarpe

opgaverne, men udvekslingen af ideer, formidlingsformer og

rammer virkede gladest og mest stolte af deres produkt – de

metoder med klassekammeraterne kan løfte den enkelte. Og på

havde haft nemmere ved at producere, end den anden gruppe. På

en iPad er det super nemt at lave noget om, hvis man får en bedre

den måde kunne jeg se, at det koster eleverne mange kræfter selv

ide.

at skulle styre både samarbejdsformer, arbejdsindsats og produk-

Af Helle Dioni, held@sdu.dk

sagt & skrevet |

Badeland-planer  – Jeg er bange for, at vi ikke kan fylde badelandene op med glade feriegæster, så det ser gabende tomt ud store dele af året. Vi har den type af faciliteter i store mængder hele vejen ned gennem Europa. Anne-Mette Hjalager, professor til Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, til P4 Midt & Vest

| Uhyggelig prismodtager |

– Han sammenligner dét at skrive med at drømme, men nogle gange har jeg haft lyst til at holde mig for øjnene, mens jeg læste det, han skriver, for det er så uhyggeligt. Men det kan jo ikke lade sig gøre. Anne-Marie Mai, professor ved Institut for Kulturvidenskaber, om

– Regeringen har givet grønt lys til ti projekter, der må bygge helt ud til de danske kyster, og det baner blandt

Hakuri Murakami, som får H.C.

andet vej for et badeland, der skal være Nordeuropas største. Turismeforsker Anne-Mette Hjalager er skeptisk

Andersen litteraturprisen, til Fyens

over for den idé. Foto: Colourbox.

Stiftstidende

| Færre kommuner |

– Spørgsmålet om en kommunesammenlægning handler ikke kun om tal og statistikker. I lige så høj – eller endnu højere – grad handler det om tro, håb og kærlighed. Ulrik Kjær, professor på Institut for Statskundskab, til Dagbladet Holstebro-Struer

| Småstat med lille råderum |

– Når F-16-flyene er på banen igen, kan vi godt flyve flere missioner på egen hånd, men derudover kan vi som småstat kun bidrage til det, der fastsættes inden for internationale rammer. Det er en luksus, fordi det er svært at blive stillet til ansvar for, at vi ikke gør noget, når ingen af vores største alliancepartnere tager lederskabet. Men på den anden side betyder det også, at vi reelt ikke kan gøre så meget på egen hånd.

Unge indvandrere bryder med familien – Integration skal gå på to ben, så det er vigtigt, at der er et samfund, som er klar til at tage imod, når den unge med anden etnisk baggrund bryder med en voldelig og begrænsende familie. Men det starter hos den unge selv.

Mehmet Necef, lektor på Institut for Historie, til Jyllands-Posten

| Hjemmeboende studerende |

– Hovedårsagen er formentlig, at optaget på videregående uddannelser de seneste par år langt har oversteget antallet af nyopførte studieboliger. Samtidig er priserne på lejligheder steget markant i de store studiebyer. Den cocktail har presset flere studerede til at blive boende hjemme.

Jens Ringsmose, institutleder på

Morten Skak, lektor på Institut for

Institut for Statskundskab, til

Virksomhedsledelse og Økonomi, til

Information

MetroXpress

| Næste generations hjerner |

– Det er efter min mening en håbløst reaktionær holdning at sige, at ethvert giftstof er uskadeligt, indtil det modsatte er bevist. Den er så uetisk og uansvarlig, at vi er nødt til at gøre op med den. Specielt når det drejer sig om næste generations hjerner. Jeg synes, at virksomhederne også selv burde kunne se det. Nogle erhvervsledere må også tænke, at det her ikke lyder godt, for de har jo også børn eller børnebørn, som det går ud over. Philippe Grandjean, professor på Institut for Sundhedstjenesteforskning, til Fyens Stiftstidende

Zara Home, red.). Det er lidt morsomt, fordi det værste, funktionalisterne vidste, var moden. De var fortalere for en æstetik, der kunne holde i længere tid, og mente, at vi ikke skulle lytte til en trend. Anders V. Munch, professor på Institut for Design og Kommunikation, til Politiken

Bredere åndelighed – Der er hos mennesker et helt basalt behov for at tro på et eller andet. Mennesket har ifølge teologien en indbygget længsel efter Gud. Nu, hvor færre går i kirke, retter mange troen mod en bredere åndelighed, fordi vi har behov for at tro. Niels Christian Hvidt,

Mode i boligen – Feltet mellem tøjmode og bolig glider sammen. Internationalt er der flere tøjkæder, der er begyndt at lave boligstyling (f.eks. Diesel, Versace, H&M og

lektor på Institut på Sundhedstjenesteforskning, til Politiken

N Y V IDE N

D ec em ber 2015/Januar 2016 · nr. 10

Unik teknik kaster nyt lys på celler Forskere på SDU har udviklet en teknik, der gør det muligt at forstå nye aspekter af enkelte cellers udvikling. Den nye måde at undersøge celler på kan hjælpe vidt forskellige patienter

Menneskekroppen består af flere tusind milliarder celler. Cellerne

lysspredning. Teknikken, der også er kendt som Raman spektrosko-

bygger kød, blod, knogler og brusk. De giver os hår og negle.

pi, gør det muligt at bestemme molekyler ud fra deres vibrationer.

Vi kan bevæge os, spise, køre bil, grine, græde og meget mere,

Mikroskopets røde laserlys får molekylerne i cellerne til at vibrere,

fordi cellerne arbejder sammen i sirlige systemer. De færreste af os

og dermed bliver det muligt at se de levende celler.

tænker over det, men måden, de tusind milliarder celler arbejder

Med andre teknikker har forskere typisk været nødt til at ”øde-

sammen på, betyder alt. Derfor er det interessant at vide, hvordan

lægge” cellerne eller bruge sporingsstoffer for at kunne forstå,

de opfører sig.

hvordan cellerne reagerer. Derfor er Martin Hedegaards nye teknik

Martin Hedegaard fra Institut for Kemi, Bio og Miljøteknologi på

enestående.

SDU har bygget et specielt mikroskop, som er baseret på uelastisk

– Vi kan se hele indholdet af den enkelte celle, og får dermed overblik over cellens indre. Vi kan følge, hvordan celler opfører sig, når de er i normal tilstand, forklarer han. Forskeren beskriver en celle som en lille kemifabrik, fordi den kan reagere på mange måder, alt efter hvad den bliver udsat for. Med sit nye mikroskop kan Martin Hedegaard undersøge cellerne i et særligt miljø, hvor de kan overleve, fordi der er 37 grader, altså samme temperatur som i en menneskekrop.

Kroppen afstøder ikke sine egne celler Martin Hedegaards forskning kan få stor betydning for patienter, som står på venteliste til et nyt organ. Den nye teknik kan bruges til at forstå, hvordan kroppen kan regenerere sig selv. Et af de ultimative fremtidige mål vil være at kunne tage celler fra

fakta

en patient og re-programmere dem til at gendanne en anden del

af kroppen. Det vil sige, at forskerne på sigt vil være i stand til at

Blå bog:

skabe et nyt organ. I denne proces er det vigtigt at forstå cellernes

Martin Hedegaard er adjunkt på Institut for Kemi, Bio

udvikling, og her er den nye metode særlig værdifuld, fordi den

og Miljøteknologi. Han færdiggjorde en ph.d. ved Insti-

ikke er afhængig af at ødelægge eller spore cellerne.

tut for Teknologi og Innovation I 2011. Han fik i 2012

– Hvis vi tager udgangspunkt i patientens egne celler, vil du have

2,5 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd til at

en celletype, der er af samme genmateriale, som patienten selv. Og

bygge mikroskopet, som er omtalt i artiklen. Derudover

når det er lavet af kroppens egne celler, vil patienten jo ikke afstø-

har han forsket i to år på Imperial College i London.

de organet, for man afstøder ikke sine egne celler, forklarer han.

n r . 10

D ec em b er 2015/J a n u a r 2016

N YV I DEN

– Vi kigger på cellens sammensætning og prøver at forstå, hvordan den opfører sig, forklarer Martin Hedegaard om sin nye teknik, som indbefatter et Raman-mikroskop, han selv har bygget. Artikelfotos: Michael Yde Katballe.

Det endelige mål for forskerne er, at de kan rekonstruere alle

Rigtig kemo til kræftpatienter

typer væv i kroppen. Det kan de ikke endnu, men de arbejder på

Der er også forventninger om, at den nye teknik kan være med til

det. Lige nu beskæftiger Martin Hedegaard sig mest med brusk og

at opklare, hvilken indflydelse en kemokur vil have på en kræft-

knoglevæv.

patient. Netop fordi det er muligt at se, hvordan de enkelte celler

– Mange får problemer med bruskvævet i deres knæ, så brusk har

bliver påvirket af behandlingen.

været et af de populære emner at genskabe. Når vi begynder at

– En traditionel kemo-cocktail er noget frygteligt stads. Den er

tale om at erstatte en hel nyre, er det et meget mere komplekst

giftig for alle celler i kroppen, men man satser på, at den er mere

system, forklarer forskeren.

giftig for kræftcellerne end de raske. Hvis jeg skal sætte det på

Celler skal igennem en række stadier, før de er færdige til at blive

spidsen, er den strategi lidt vanvittig. Det vil være godt at finde

sat ind i et menneske igen. Med den nye teknik vil Martin Hede-

ud af, hvordan kuren vil virke på patienten, før man sætter gang i

gaard være i stand til at følge, om de enkelte celler udvikler sig

behandlingen, siger Martin Hedegaard.

rigtigt i de forskellige stadier, og deres interaktion med forskellige

Han forklarer, at man vil kunne kigge på patientens celler og

materialer. Typisk vil cellerne gro på et ”stillads”, som efterligner

udsætte dem for kemokuren, før patienten skal i behandling. Hvis

det materiale, vi har i kroppen.

de raske celler bliver meget dårlige, har lægerne mulighed for at

– Når vi kombinerer nye laserlys-baserede teknikker med kendte

ændre på indholdet i kuren, så cellerne – og dermed patienten –

teknikker, får vi en større forståelse af, hvad vi skal gøre ved celler,

bliver mindre medtaget.

før vi sætter dem tilbage i patienten, siger Martin Hedegaard.

Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk

N Y V IDE N

D ec em ber 2015/Januar 2016 · nr. 10

Julefred under krig hører fortiden til Den spontane julefred der opstod blandt soldaterne i Vestfrontens skyttegrave under 1. Verdenskrig i 1914 ville være en umulighed i dag Isnende kulde, mudder til knæene, dyng-

Men juleaftensdag i 1914 skete der noget

vene, siden Ingenmandsland af julesalmen

våde uniformer, konstant beskydning og

uventet. Vejret slog om til frostklart sol-

”Glade Jul” på mange sprog. Det fortæl-

angst, rædsler, blod og død var hverdag

skin – og skønt dagen begyndte som så

les, at officerer enedes om ikke at skyde

for soldaterne i skyttegravene langs Vest-

mange andre med beskydning, blev der

i tre dage. Og den 25. december vovede

fronten under 1. Verdenskrig. December-

længere og længere mellem kuglereg-

soldater og officerer sig ubevæbnede op

vejret i 1914 var bitterligt vådt og koldt,

nen. Til sidst tav geværerne, og tyskerne

af skyttegravene og ud i Ingenmandsland.

og blandt de fleste unge mænd i uniform

tændte små juletræer i deres skyttegrave,

Først forsigtigt – siden mere afslappede

begrænsede juleønskerne sig til at over-

man hentede sine døde og sårede, og

– mødtes soldaterne midt på slagmarken,

leve krigens rædsler.

hen under aften genlød først skyttegra-

hvor de hilste, udvekslede smågaver og

n r . 10

D ec em b er 2015/J a n u a r 2016

N YV I DEN

Arkivfoto fra Illustrated London News, 9. januar 1915. Tegningen hedder ”The Christmas Truce 1914”, og blev udført af A. C. Michael, The Guardian.

fungerende stater, der med en klar natio-

fred var bedre end krig, og nægtede at

nalfølelse førte krig mod andre stater. Det

slås. Eller endnu værre: vendte geværerne

betød også, at det var en temmelig stabil

mod egne befalingsmænd og deserterede

krig, og de våben og det udstyr, der blev

i flokke. Men de kraftige reaktioner fik

brugt førte til, at det blev en skyttegravs-

også bugt med julefreden, og man havde

krig og altså dermed en ret stilleliggende krig, og det er nødvendige forudsætninger for, at disse spontane våbenhviler kan opstå, forklarer Nils Arne Sørensen.

Lighed blandt fjender Når den uformelle julefred kunne opstå for hundrede år siden, hænger det også Privatfoto

sammen med, at der blandt soldaterne og nationalstaterne herskede en vis lighed. – Man lignede hinanden en hel del. Kuldaterne kæmpede først og fremmest for viste billeder af koner, børn og kærester,

konge og fædreland med en nogenlunde

og spillede fodbold.

fælles forståelse af fjendebilledet. Man

fakta

turelt, økonomisk og udstyrsmæssigt. Sol-

Nils Arne Sørensen Cand.phil., lic.phil., ansat på

kan sige, at soldaterne kæmpede mod

SDU siden 1992 på Institut for

Ændret DNA

ligemænd, ikke mod ”undermennesker”

Historie.

– De spontane våbenhviler i julen 1914 –

af en fremmed ideologisk og kulturel

Nils Arne Sørensen forsker

og i meget mindre omfang i 1915 – under

opfattelse. Der var et ret ens værdisæt,

primært i første verdenskrig

1. Verdenskrig har man ikke set siden, hel-

siger Nils Arne Sørensen.

og mellemkrigstidens politisk-

ler ikke i andre krige. Og det er der adskil-

kulturelle historie samt ameri-

lige gode grunde til, fortæller professor,

Rædselsslagne generaler

kaniseringsprocesser i Danmark.

lic.phil. ved Institut for Historie, Nils Arne

Når de spontane våbenhviler ikke fik rod-

Han har haft flere internationa-

Sørensen.

fæste gennem hele krigen, skyldtes det til

le ophold, blandt andet på uni-

Krigens DNA har nemlig ændret sig mar-

dels den reaktion, de affødte blandt de

versiteter i Italien og USA. Han

kant siden de to store verdenskrige, og

militære ledelser.

har desuden siden 2010 ledet

det er en af årsagerne til, at 1. Verdens-

Der blev – allerede i 1914 – udsendt rasen-

forskeruddannelsesprogrammet

krigs uformelle våbenhviler ikke kunne

de bulletiner om, at den slags var strengt

ved Institut for Historie.

finde sted i dag.

forbudt og forbundet med dødsstraf for

Nils Arne Sørensen er også for-

både officerer og menige.

fatter til værket Den store Krig:

Stabile stater og stilleliggende krig

– Der er ikke noget at sige til, at militær-

Europæernes første verdens-

– I 1914-18 førte man statskrig. Det vil

ledelserne blev bange. For man risikerede

krig, 3. reviderede og udvidede

sige, at krigens parter var nogenlunde vel-

jo, at folkene ganske enkelt opdagede, at

udgave, Gads forlag 2014.

N Y V IDE N

D ec em ber 2015/Januar 2016 · nr. 10

dengang også en ret pragmatisk tilgang til soldaterlivet. Nok holdt man julefred, men så skulle man så at sige tilbage til arbejdet.

En nutidig umulighed I dag er det helt utænkeligt, at en sådan spontan våbenhvile kan

opstå på grund af en højtid – eller i det hele taget, mener Nils Arne Sørensen. – Vi udkæmper ikke statskrige mere. Vi udkæmper borgerkrige,

er ideologisk, religiøst og kulturelt på ”forkert” spor – et spor, vi

ofte med international indblanding og rasende højteknologisk

aldrig kan enes om. Derfor er det utænkeligt, at der kan opstå en

krigsudstyr, og det betyder implicit, at vi i vores udgangspunkt er

fælles julefred. Man kan ganske enkelt ikke forestille sig, at der

ideologisk og ofte også kulturelt meget langt fra hinanden.

bliver spontan våbenhvile, så vesterlændinge kan holde juleaften og siden en anden spontan våbenhvile så muslimer kan holde Eid

Ikke plads til jul, Hanukka eller Eid

og en tredje så jøder kan holde Hanukka. Sådan udkæmper vi

– Fjendebillederne er kort sagt blevet langt stærkere. Vi anerken-

bare ikke krige længere.

Glade Jul, Dejlige Jul Som noget ret enestående er julesalmen ”Glade Jul,

Af Helle Dioni, held@sdu.dk

fakta

der ikke længere fjenden som et menneske på lige fod. Fjenden

Skyttegraven, Messines, den 25. Decbr.: I “Vossische Zeitung” gengives følgende uddrag af et

Dejlige Jul” kendt på mange sprog og i mange lande.

brev fra en sønderjysk soldat:

Da soldaterne sang den i 1914, har den mindst lydt på

“I Dag den 25., blev der pludselig skreget “Hurrée” fra

disse tre sprog:

vore Modstanderes Side. Vi studsede, som ud af vore Musefælder, og se, Englænderne kom os imøde svin-

Glade jul, dejlige jul,

gende hvide Cigaretter og Tørklæder. Geværer havde

engle daler ned i skjul!

de ikke med sig, saa det kunde altså kun dreje sig om

Hid de flyver med paradisgrønt,

en Gratulation – og rigtig! Vi gik dem saa i Møde paa

hvor de ser, hvad for Gud er kønt,

Halvvejen – vi ligger nemlig kun 200 Meter fra hinan-

lønlig iblandt os de går,

den – og Sammenkomsten fandt Sted i Overværelse af

– lønlig iblandt os de går!

Officerer fra begge Sider. Der blev nu udvekslet Cigaretter, Cigarer og andre Sager. Der blev endog gensidig

Silent night, holy night!

taget Fotografier; det gjorde mig ondt, at jeg i Øjeblik-

All is calm, all is bright.

ket ikke havde mit Apparat hos mig. Derpaa begyndte

Round yon Virgin, Mother and Child.

Englænderne at spille Fodbold med en medbragt Bold.

Holy infant so tender and mild,

Efter Mørkets Frembrud trak begge Parter sig tilbage

Sleep in heavenly peace,

til deres Saloner med Forsikring om at de paa Grund

Sleep in heavenly peace

af Højtiden ikke ville skyde i de første tre Dage. Disse Afgørelser er truffet paa Æresord fra de to deltagende

Stille Nacht, heilige Nacht,

Artilleri- og Infanteriofficerers Side. Franskmændene,

Alles schläft; einsam wacht

der laa et Stykke længere borte og ikke deltog heri,

Nur das traute hochheilige Paar.

blev hele Dagen beskudt af vort Artilleri. Alle andre og

Holder Knabe im lockigen Haar,

ogsaa vi har hele Dagen bevæget os frit omkring uden-

Schlaf in himmlischer Ruh!

for. En Fredsdag i Krigen. Kun Skade, at det ikke er den

Schlaf in himmlischer Ruh!

endelige Fred”. Kilde: denstorekrig1914-1918.dk

n r . 10

D ec em b er 2015/J a n u a r 2016

N YV I DEN

Årsfest på SDU Latter, laksko, og lange borde fyldt med festklædte mennesker. Sådan så det meste af Campus Odense ud, da Syddansk Universitet for nylig holdt årsfest for flere tusinde. Inden der var buffet og efterfølgende dans blev den officielle del af årsfesten afviklet. Her holdt rektor Henrik Dam en tale om, hvordan hans kone under deres sommerferie havde indikeret, at han var ved at være lidt kornfed og trængte til at blive omprioriteret.

Ved årsfesten blev der uddelt priser og udnævnt æresdoktorer. På

Bestyrelsesformand Lars Nørby havde i sin tale et tema om univer-

billedet ses rektor Henrik Dam i midten sammen med dekanen for

sitetets manglende frihedsgrader, og han refererede blandt andet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ole Skøtt (t.h.) og æresdoktor

til en berømt episode i amerikansk historie. Det var i 1775, hvor

Michel Eichelbaum (t.v.).

politikeren Patrick Henry ønskede større frihed i forhold til den engelske kolonimagt og sluttede med ordene ”Giv mig friheden eller giv mig døden”. Studentertalen blev holdt af Klaus Rose fra Syddanske Studerende, og han efterlyste en større stolthed hos sine medstuderende. Taler og fotos kan ses på www.sdu.dk/aarsfest Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk

Lektor Niels Bjerre-Poulsen forsker i amerikansk politik og modtog forskningsformidlingsprisen. Umiddelbart inden årsfesten var der reception for gæsterne (t.v.). Ved den efterfølgende middag satte de mange studerende deres aftryk på festen. Fotos: Michael Yde Katballe.

N Y V IDE N

D ec em ber 2015/Januar 2016 · nr. 10

Det grønne foreningshus ved Sønderborg SDU-studerende har opfundet et klimaanlæg, som kan erstatte de konventionelle anlæg. Det nye energivenlige anlæg kører på havvand. I det næste halve år bliver klimaanlægget testet i et foreningshus på Als Ideen startede som et semesterprojekt, men nu bliver et energivenligt klimaanlæg testet med en reel mulighed for at komme i stordrift. Michael Sørensen og Henrik Andersen står bag et nyt bæredygtigt anlæg, som bruger havvand til at afkøle eller opvarme bygninger. Målet med anlægget er at gøre danske forbrugere uafhængige af fossile brændstoffer, som biogas, kul og olie. – Det er grønt, det er fossilfrit, og det har en høj virkningsgrad. Danmark er omgivet af vand, og derfor har vores klimaanlæg gode betingelser. Havet er jo en uudtømmelig energikilde i forhold til de fossile brændstoffer biogas, kul og olie, siger Michael Sørensen. Klimaanlægget er netop installeret i Hardeshøj Foreningshus, hvor de to ingeniører over det næste halve år i projektet Green Water skal teste blandt andet virkningsgrader, valg af materiale og hardware, og derudover dokumentere mulige miljøpåvirkninger.

Danfoss har inviteret Michael Sørensen og Henrik Andersen med i et netværk, som diskuterer fremtidens fjernvarme. Deres opfindelse falder godt i tråd med netværkets ideer. Fotos: Michael Yde Katballe.

n r . 10

D ec em b er 2015/J a n u a r 2016

N YV I DEN

Der findes allerede en prototype af klima-

– Huset er ikke afhængigt af et større

at nedbringe udledningen af CO2 og tjene

anlægget i kælderen under Alsion, hjem-

kraftværk langt væk, men kan selv dække

penge samtidig.

sted for SDU i Sønderborg. Prototypen

sit eget forbrug og mere end det. Det gør

– Det bliver spændende at se, hvad der

blev til under et semesterprojekt i 2013,

huse med sådan et anlæg mindre udsatte

sker det næste stykke tid. Vi taler med

hvor 16 ingeniørstuderende stod bag

for nedbrud i forsyningsnetværket, siger

nogen, men det er ikke blevet til faste

ideen. Siden er to studerende kørt videre

Michael Sørensen.

aftaler endnu, siger Michael Sørensen.

med projektet.

Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk

Ambitioner i stor skala En dansk husstand forbruger i gennemsnit

Bitten og Mads Clausens Fond har netop

cirka syv-otte kilowatt under spidsbe-

bidraget med 700.000 kroner, og dermed

lastning, og anlægget på Hardeshøj For-

har fonden støttet projektet med to milli-

eningshus producerer til otte husstande.

oner kroner i alt. Pengene er blevet brugt

Næste skridt er at folde projektet ud i en

på at udvikle prototypen fra SDU-kælde-

større skala, som skal afdække, om der er

ren til det nye og større anlæg, som nu er

økonomi i anlægget. Derudover mangler

installeret i foreningshuset i Hardeshøj.

makkerparret at få udviklet den software,

Det nyindviede Green Water Living Lab i

som kan bringe anlægget op på den helt

Hardeshøj Foreningshus skal blandt andet

store skala. Michael Sørensen og Henrik

være med til at sikre, at Sønderborg bliver

Andersen leder efter en samarbejdspart-

CO2-neutral i 2029. Et mål, som byen går

ner, der kan drive et nyt site.

benhårdt efter at opnå. Men teknologien

– Vores studieprojekt kunne skabe 7 kilo-

vil kunne installeres i alle nye byggerier,

watt. Anlægget i Hardeshøj Forenings-

så klimaanlægget har stort potentiale for

hus kan skabe 80 kilowatt. Det nye site

bejdet bliver ledet af professor

at blive brugt som en bæredygtig energi-

bør være et 5-10 megawatt-anlæg. Det

Alexander Brem fra SDU, og

kilde.

bliver potentielt 1000 gange større end

Michael Sørensen og Henrik

Klimaanlægget skal afkøle og opvarme

det første anlæg, som stadig sidder i

Andersen er ansat som viden-

foreningshuset, der huser både motorcy-

kælderen under Alsion, fortæller Michael

skabelige assistenter på projek-

kelklub, dykkerklub og fest- og mødeloka-

Sørensen.

tet, mens de læser færdigt som

ler. Anlægget bruger meget lidt elektrici-

Det store projekt skal gerne have en stor

civilingeniører i hhv. Innovation

tet og bliver drevet af solceller på taget.

bygning som aftager eller mange små, og

& Business og Powerelectronics.

Det gør foreningshuset helt CO2-neutralt.

samarbejdspartneren skal have interesse i

fakta

Bæredygtig teknologi med potentiale

Green Water-projektet Forsknings- og udviklingsar-

Tænk hvis din bank var et fællesskab, der tog ansvar og gjorde gavn for samfund og miljø Et bæredygtigt valg folkesparekassen.dk •  /folkesparekassen • 86 81 16 11

STORT & SMÅT Gymnasieelever skal røres Adjunkt Rikke Krølner, der forsker ved Center for Interventionsforskning på SDU, har netop modtaget 12 millioner kroner fra Nordea-fonden. Pengene skal bruges til at fremme gymnasieelevers trivsel og få dem til at bevæge sig mere i hverdagen. Undersøgelser viser, at mange gymnasieelever får for lidt motion. Ofte stopper de unge med at dyrke sport, når de begynder i gymnasiet, til fordel for fritidsarbejde, lektier og fester. Rikke Krølner og hendes forskerkolleger skal udvikle og afprøve en indsats, der i samarbejde med idrætsstuderende og lokale idrætsforeninger skal motivere de unge til at bevæge sig mere både før, efter og i løbet af skoledagen.

Forskning i aldersbetinget blindhed Professor Uffe Holmskov har sammen med lektor Grith Sørensen og lektor Anders Schlosser på Institut for Molekylær Medicin modtaget 2,5 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at udvikle et nyt lægemiddel mod aldersbetinget blindhed. Sygdommen opstår, fordi øjets nethinde med alderen udsættes for iltmangel, og det udløser en uhensigtsmæssig vækst af blodkar i nethinden. Patienterne mærker dette ved tiltagende læseblindhed. Hyppigheden af sygdommen stiger med alderen og cirka 12 procent af befolkningen over 60 år har symptomerne. Forskningsgruppen har sammen med forskere fra Nottingham Universitet vist, at et biologisk lægemiddel rettet mod et bestemt protein kan hæmme karvæksten.

Talentpris til SDU-forsker Farmaceut og postdoc Anton Pottegård fra Institut for Sundhedstjenesteforskning har modtaget Lundbeckfondens talentpris for 2015. Der er tale om en personlig hæderspris på 100.000 kroner. Anton Pottegård er i gang med et projekt, hvor han screener lægemidler for, om de øger risikoen for kræft, eller måske har beskyttende virkninger. Det gør han ved at sammenholde store mængder data fra det danske cancerregister med oplysninger om patienternes medicinforbrug.

Netværk skal tiltrække ingeniører Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet, som uddanner ingeniører, er med i et nyt netværk, Technology Denmark. Det skal sikre, at talenterne inden for

teknologi og IT bliver på Fyn. Virksomheder, som ellers konkurrerer om de samme talenter, skal sammen med blandt andet Odense Kommune og Syddansk Universitet skabe et fagligt miljø, som kan tiltrække og fastholde de største talenter. – Det er lykkedes at samle alle parter om én målsætning, nemlig at tiltrække og fastholde de største talenter. For os handler det om at tiltrække de bedste ingeniørstuderende. Dernæst gælder det om at fastholde dem, så de fynske virksomheder kan ansætte de bedste, siger Michael Evan Goodsite, som er institutleder på Institut for Teknologi og Innovation ved SDU.

AN SØ 1. GNI ap NG ril S 20 FR 16 IS T

GRIB MULIGHEDEN!

Tag din kandidatuddannelse i

KINA

Vælg blandt syv spændende kandidatuddannelser ved det dansk-kinesiske universitetscenter Sino-Danish Center i Beijing: • • • • • • •

Water and Environment Neuroscience and Neuroimaging Innovation Management Public Management and Social Development Omics Nanoscience and Technology Chemical and Biochemical Engineering

www.sinodanishcenter.com

KONTAKT OS FOR NÆRMERE INFORMATION: contact@sinodanishcenter.dk Hjemmeside: www.sinodanishcenter.com

FØLG OS PÅ: www.facebook.com/sinodanishcenter www.instagram.com/sinodanishcenter

Alle uddannelserne er udarbejdet af et af de danske universiteter og University of Chinese Academy of Sciences i Beijing.

AARHUS UNIVERSITY

n r . 10

D ec em b er 2015/J a n u a r 2016

N Y VIDEN

Droner skal selv kunne styre Forskere fra Center for BioRobotics på SDU har udviklet et anti-kollisionssystem til droner. Dronen ændrer selv kurs, hvis den er i fare for at flyve ind i for eksempel et træ eller en anden drone. – Vi udnytter en teknik, man ser hos flagermus, nemlig ekkolokalisering, siger forskningsassistent Mathias Flindt. Flagermus benytter ekkolokalisering som en unik måde at orientere sig i luften. Flagermusen udsender nogle ultralydsskrig. Når lydbølgen rammer for eksempel et træ eller en anden flagermus og kastes tilbage, ved flagermusen, hvor tæt den er på genstanden. – En fordel ved et ekkolokaliseringssystem er, at det også fungerer om natten, og når sigtbarheden er dårlig. Dette skaber nogle helt nye muligheder for anvendelsen af droner, siger Mathias Flindt.

Foto: Mads Hansen

Topatlet trænede på verdens bedste anlæg Den danske sprinter og mellemdistanceløber Andreas Bube træner for at blive klar til OL i Rio næste år. Forleden udførte han en løbetest på SDU‘s idrætsanlæg, og sportsfysiolog Lars Johansen fra Team Danmarks test lab på Institut for Idræt og Biomekanik var med til at teste Andreas Bube. Han forklarer, at 800 meter løb er meget krævende, fordi kroppens forskellige energisystemer skal bidrage maksimalt for at opnå en tid i verdensklasse. Resultaterne fra løbetesten får betydning for, hvordan Andreas Bube skal træne til OL i Rio. Den internationale olympiske komité og den internationale Association for Sports and Leisure Facilities har netop kåret idrætsanlægget på Syddansk Universitet som verdens bedste.

Odense vil tilbyde flere studiejob Odense Kommune og SDU Erhverv indgår et samarbejde for at skabe yderligere 400 studiejobs til byens studerende frem imod 2020. Målet er at kunne tilbyde samtlige interesserede studerende et relevant akademisk studiejob og derved øge Odenses attraktion som studieby. For at opfylde den ambitiøse plan skal Odense Kommune og SDU Erhverv gennemføre en række aktiviteter, der skal sikre det øgede antal studiejob, kvalificere jobindholdet og sikre kontakt imellem studerende og virksomheder. De to parter har aftalt årlige evalueringer for at sikre effekten i samarbejdet.

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Århus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

D ec em ber 2015/Januar 2016 · nr. 10

Julemad i gastrofysikkens tegn Hvis der er noget, der kan sætte sindene i kog,

i en gammel kartoffelchip, der er blevet blød,

er det, hvis der bliver pillet ved julemaden jule-

tænker du automatisk: ”Føj, den smager ikke

aften. Den skal være, som den plejer. Den skal

godt”. Men den smager faktisk præcis som en

smage, som den plejer. Kort sagt: Rør blot ikke

frisk – mundfølelsen er bare helt forkert, for

ved min gamle jul!

sådan en chip skal være sprød og knasende, for-

Alligevel vover professor, dr.scient. og centerleder

klarer Ole G. Mouritsen.

ved Memphys Center på SDU, Ole G. Mouritsen

Du kan selv springe ud i at skifte den traditionel-

at tage livtag med julemaden i bogen ”Smagen

le risalamande ud med Oles og Klavs’ risalabøn-

af jul”, som han har skrevet sammen med kokken

ner, hvor bønnerne er tilberedt, så de ikke bliver

Klavs Styrbæk.

melede, men sprøde som mandler. Du skal bruge

– Når vi taler om mad, så handler vores smags-

hvide flageoletbønner, risottoris, calciumklorid

oplevelse om alle fem sanser, også mundfølelsen.

(non-oxal) og benzaldehyd. Resultatet er forun-

Tekstur trigger vores smagsoplevelse, som igen er

derligt velkendt i både mundfølelse og smag.

rundet af erindring og hukommelse. Og mund-

Prøv opskriften af: risalabønner smager helt, som

følelsen er faktisk så vigtig, at selv om smagen

den traditionelle juledessert skal.

er den samme, føler vi, at mad med forskellig

Se hele opskriften på sdu.dk/nyviden/juledessert

mundfølelse smager helt forskellig. Hvis du bider

Af Helle Dioni, held@sdu.dk

Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Foto: Jonas Drotner Mouritsen

Magasinpost UMM ID-Nr. 42198

N YVIDEN