NYVIDEN SYDDANSK UNIVERSITET
APRIL 2016 · NR. 3
Talenter med perspektiv Side 12
Læs også: Donald Trump – republikanernes banemand | Innovation på arabisk | Tvillinger: Ingen påvirkning i fosterstadiet | Bedre hjælp til kvinder med PCOS |
50 forskningsoplevelser for hele familien fx Stegelmann, Star Wars & Science Hvem har ansvaret for vores sundhed? Lig på bordet Bamsehospitalet Generation YouTube Poeten og professoren Gys i flagermuskælderen og mange andre aktiviteter Lørdag den 30. april fra 10 til 16 på SDU Campusvej 55
FORSKNING FOR DIG & DIN VERDEN Følg med på sdu.dk/forsk2016 Forskningens Døgn - SDU
N R . 3 · A PR IL 2016
N YV I DEN
Indhold Donald Trump – republikanernes banemand
side 4
Tvillinger: Ingen påvirkning i fosterstadiet
side 8
De første skridt op på et bjerg af viden Bedre hjælp til kvinder med PCOS Innovation på arabisk
side 12
side 16
side 20
Donald Trump – en politisk ”Terminator”? Donald Trumps triumftog som republikansk kandidat til præsidentnomineringen er ved at rive partiet midt over side 4
Innovation Camps i Amman
Påvirker tvillinger hinanden?
Ren besked til PCOS-ramte kvinder
SDU giver udsyn til jordanske studerende
Ny afhandling kan ikke bekræfte
Overlæge Dorte Glintborg har
side 20
hypotese
udviklet en sikker metode til
side 8
at diagnosticere PCOS-ramte kvinder side 16
NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, stich@sdu.dk, Helle Dioni (journalist), tlf. 6550 7289, held@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk Forsidefoto: Michael Yde Katballe. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 4, 2016: 19. april kl. 12. Udkommer: 6. maj 2016. ISSN 1399-0772.
N R . 3 · A PR IL 2016
N YV I DEN
Donald Trump – republikanernes banemand? I begyndelsen lo vi alle højt ad Donald Trumps spektakulære, absurde og ind imellem næsten perfide valgcirkus. De færreste ler nu, hvor Trump næsten har revet det republikanske parti midt over og stormer frem mod en præsidentnominering
Det Republikanske Parti i USA er tæt på at ligge i ruiner. Interne
netop at mobilisere de fortabte demokratiske vælgere i Sydsta-
uenigheder om en samlet politisk kurs, blindhed over for kerne-
terne især. De er imod indvandring, de hader Obamacare og har
vælgernes problemer og en præsidentkandidat, der med svidende
længe følt sig overhørt i hele det politiske landskab, forklarer
nøjagtighed og saftige ”one-liners” spidder partiets deroute og
David Nye.
vælgernes følelser.
– Nu har de fundet et talerør i Trump. Fordi han ganske enkelt
Det er alt sammen ingredienser i den politiske gryderet, der er tæt
siger tingene lige ud og ikke slører budskaberne med politiker-
på at brænde på for republikanerne. Men hvordan kunne det gå
tåge. De føler sig nu hørt og taget alvorligt. Det bekymrer ikke
så galt? Hvordan er det lykkedes en Donald Trump at tiltrække så
vælgerne særligt, at Trump ikke har så meget som en stump poli-
mange vælgere – uden at have et politisk program og uden poli-
tisk program eller erfaring. For lige nu føler de sig bare hørt og
tisk erfaring?
forstået, og det er godt nok.
Det giver professor David Nye sit bud på. David Nye forsker i ame-
– Samtidig er Trump exceptionelt god til at udnytte de mange øje-
rikansk politisk, social og kulturel historie, og med sine mange års
blikke og historier, der opstår undervejs, når han er på farten eller
forskning og viden er han ikke så overrasket over udviklingen for
når den almindelige politiske debat kører. Han er blevet ”en af
det gamle parti.
os”. Det er trygt, og vælgere elsker tryghed.
– Det republikanske parti består i dag næsten kun af hvide, ældre folk. Det er i sig selv ikke noget nyt, men ideologien rykker mere
Minoriteternes stemmer
og mere til højre. Det sker blandt andet, fordi disse partifolk har
David Nye er ikke så meget i tvivl om, at Donald Trump kan gå hen
tabt føling med deres kernevælgere, som er hvide middelklasse-
og vinde nomineringen som republikanernes præsidentkandidat.
arbejdere – det vil sige dem, der i meget høj grad er bange for at
Men – i tråd med de fleste analyser – så tror han alligevel ikke
miste deres jobs, deres hjem og deres identitet.
helt på, at en nominering kan konverteres til en præsidentpost og
Toppen af partiet har, ifølge David Nye, forsømt at lytte til disse
adresse i Det Hvide Hus.
mennesker. Og selv om den økonomiske nedtur er vendt, og flere
– Kvinder, asiater, sorte, latinoerne – dem har Trump igen og
er kommet i arbejde, så tjener de mindre nu end før, og jobmar-
igen fornærmet på det groveste, så det er ikke der, han trækker
kedet for de unge nyuddannede er nærmest ikke-eksisterende. Og
mange vælgere, når slaget skal slås til november. Og det er altså et
det betyder noget for disse vælgere.
betragteligt antal vælgere, der her er tale om. – Det, der kunne gå hen og tippe muligheden for præsidentpo-
De (for)tabte vælgere
sten, er, hvis Trump vinder nomineringen og er så heldig at få en
– Det er nu ikke kun republikanerne, der har oplevet at ”bløde”
virkelig stærk vicepræsident som medkandidat. Det er før set, at
vælgere. Noget af det, Trump har så kæmpe stor succes med, er
netop det parløb kan afgøre et valg, siger David Nye.
5
N Y V IDE N
A PR IL 2016 · NR. 3
Hvad snakker de om?
Jagten på nye fjender
Traditionen tro er det ikke så meget de reelle politiske program-
Alt kan endnu ske i kampen om nomineringen som præsidentkan-
mer, der driver valgkampen om nomineringen i USA. Det handler i
didat. Og det skyldes ifølge David Nye ikke mindst, at USA på de
langt højere grad om, at kandidaterne skal ramme en tone og nogle
indre linjer er en dybt splittet nation lige nu.
punch-lines, der fanger vælgernes personlige interesser og sympatier.
Det tidligere store fjendebillede – kommunismen og den kolde
Også her er der sket et skift, som gør det svært for de traditionelle
krig – er væk. Og det betyder, at der er et stort fælles projekt, der
politisk orienterede kandidater at fange vælgernes interesse og ører.
er gået tabt. Ganske vist er der nu kampen mod Islamisk Stat og
– De etablerede politikere har meget ofte et stort fokus på at tale
terrorisme, men det er ikke en kamp, der på nær samme måde har
om ”identitet”. Hvem er vi? Hvem er jeg i det store nationale pus-
formået at samle nationen i et fællesskab.
lespil? Og det betyder, at de ofte har talt til folk ud fra, om man
– Som en republikaner sagde til mig for nylig: ”Vi har vundet
var hvid, sort, asiat, kristen – de har talt til folks værdisæt.
den kolde krig mod de der sære socialister. Nu er det som om,
– Men både Trump og Bernie Sanders har formået at fange en helt
vi udkæmper samme slags krig igen, men denne gang gør vi det
anden realitet denne gang. De taler om ”klasse” og de kæmpe-
internt i partiet.”
store klasseskel, der er opstået i kølvandet på den globale krise.
– Derfor ser man også i øjeblikket en voldsom dæmonisering i
De taler om jobs, der er tabt. Handel der er mistet. De italesætter,
valgkampen, når kandidaterne omtaler hinanden. Og det gælder
hvad den enkelte amerikaner har vundet og tabt de seneste otte
ikke kun, når Trump omtaler Hillary Clinton eller Bernie Sanders.
år. Og det er noget, folk kan forstå og forholde sig til.
Det gælder i lige så høj grad internt, hvor særligt Trump og Marco
Og det mener David Nye også er en yderligere grund til, at Donald
Rubio har været hårde ved hinanden.
Trump har så stort momentum. Han spidder lige nøjagtig alle de
– Kandidaterne – især Donald Trump – er også blevet dygtige til
bekymringer, den almindelige amerikaner har. Og han sætter det
at bruge de sociale medier. Desværre nuancerer sociale medier
hele op som sort/hvidt og vind-eller-forsvind.
overhovedet ikke debatten. Tværtimod. Men Trump har stor succes med netop at skabe nye, let forståelige fjendebilleder. Nemlig illegale indvandrere, muslimer og gamle, rige, hvide milliardærer i Washington.
Alt kan ske – Alt kan endnu ske frem mod den endelige nominering i juli. Det ser mere og mere ud til, at Donald Trump vinder nomineringen. Tror jeg så på, at han kan vinde præsidentvalget? Nej, det gør jeg ikke. Der tror jeg alligevel, at minoriteterne, middelklassen og kvinderne vil stemme i en anden retning. Og så skal man lige huske på, at der til alle tider i USA er omkring 30 procent af vælgerne, der er uafhængige, og som oftest repræsenterer de mere
FAKTA
midtersøgende standpunkter. Men de stemmer typisk slet ikke før
Blå bog
det ”rigtige” valg i november, fortæller David Nye.
David E. Nye, nye@sdu.dk, er professor på Center for
Han tør næsten ikke forholde sig til tanken om, at Donald Trump
Amerikanske Studier. Han forsker i social og kulturel
kan ende som præsident. Han tror heller ikke på, at det kommer
amerikansk historie og politik.
til at ske.
Uddannet på University of Minnesota, har været på
– Jeg tror simpelthen, at når det kommer til stykket, så er Hillary
SDU siden 1982 og har gæsteundervist på en lang
Clinton for stærk. Men uanset udfaldet af valget til november, så
række internationale universiteter.
vil USA stå tilbage med et republikansk parti i laser. Et parti, der i
Forfatter til en lang række bøger – nomineret til
den grad er nødt til at genopfinde sig selv, for det er gået i styk-
Pulitzerprisen tre gange og vinder af tre internatio-
ker lige nu.´
nale videnskabelige bogpriser.
6
Af Helle Dioni, held@sdu.dk
HCA Marathon Danmarks eventyrlige Marathon og ½ Marathon 2. oktober 2016 - Odense
HCA Marathon mere end et løb . . .
Odinsbroløbet 25. juni 2016
www.hc
HCA Marathon mere end et løb . . .
N Y V IDE N
A PR IL 2016 · NR. 3
Tvillinger: Ingen påvirkning i fosterstadiet I modsætning til hos dyr tyder det ikke på, at mennesketvillinger har så stor indflydelse på hinanden, at man senere i livet kan måle det
En ny ph.d.-afhandling kan ikke bekræfte
Teorien bygger blandt andet på en række
hypotesen om, at tvillinger af forskelligt
dyrestudier. Siden 1959 har studier af
køn har så stor indflydelse på hinanden,
blandt andet grise, rotter og mus nemlig
at man kan måle det – hverken biologisk
vist, at en hun, som har ligget mellem to
eller socialt.
hanner i livmoderen, har et højere niveau
Blandt forskere er der ellers en hypotese
af testosteron end hunner, der har ligget
om, at kønshormonet testosteron kan
mellem to søstre.
udveksles mellem tvillinger i fosterstadiet.
Desuden har studier af gnavere påpeget,
Derfor kan en pige, hvis medtvilling er en
at hunfostre, der udvikler sig mellem han-
dreng, forventes at blive lidt mere masku-
ner, udviser en mere maskulin adfærd end
lin, end hvis hun havde haft en søster som
andre hunner.
tvilling. Og omvendt for drengene.
– Derfor var det nærliggende at undersøge, om vi ville se samme tendens hos mennesker. På forhånd var jeg afklaret med, at eventuelle forskelle nok ville være
FAKTA
mindre hos mennesker, da et sæt tvillinger
8
Blå bog
jo ikke udgør et særlig stort kuld i forhold
cancertilfælde, mens de to sidste emner
Linda Juel Ahren-
til det antal unger, nogle dyr føder. I dyre-
relaterer til vores karakterer i skolen samt
feldt er uddannet
verdenen er der altså flere søskende til
til religion.
cand.scient.san. og arbejder
at påvirke hinanden, forklarer Linda Juel
som postdoc ved Institut for
Ahrenfeldt.
Stort studie i kønsbestemte cancer
Sundhedstjenesteforskning
Hun er postdoc ved Institut for Sundhedstje-
tilfælde
på Syddansk Universitet. Hen-
nesteforskning på Syddansk Universitet, og i
I cancerstudiet trækker SDU-forskeren på
des ph.d.-afhandling hedder
hendes afhandling indgår det største talma-
data fra både det danske og svenske tvil-
”Opposite-Sex Twins – Acade-
teriale, der hidtil er publiceret om emnet.
lingeregister, og i alt indgår mere end en
mic performance, religiousness,
Overordnet fokuserer Linda Juel Ahren-
kvart million personer.
cancer and mortality”. Kontakt:
feldt på tre emner – et helbredsmæssigt
Linda Juel Ahrenfeldt har især været inte-
lahrenfeldt@health.sdu.dk
og to sociale. Det første handler om
resseret i at se, om der er særlige udsving
N YV I DEN
Foto: Scanpix.
N R . 3 · A PR IL 2016
i kønsbestemte cancertilfælde som for
Og det gjorde vi heller ikke, når vi
Ingen udsving i matematik
eksempel brystkræft, livmoderkræft, pro-
undersøgte for cancertilfælde, der ikke
I adfærdsstudierne konstaterede hun hel-
stata- og testikelkræft.
sættes i forbindelse med kønshormoner,
ler ikke afgørende udsving.
– Vi ved, at mange typer af cancer kan
men som eksempelvis kan skyldes livsstil.
Linda Juel Arenfeldt har set på børnenes
relateres tilbage til livmoderstadiet, og at
Med andre ord var der ikke flere tvillin-
skolekarakterer, og her var hun især inte-
kønshormoner er en af de faktorer, som
gesøstre end andre kvinder, som udvikle-
resseret i, om piger med tvillingebrødre
kan påvirke risikoen. Derfor har vi set på
de cancer på grund af mere testosteron
var lidt bedre til matematik end normalt.
alle de typer cancer, som man kan udvikle
i fosterstadiet, eller fordi de havde over-
– Generelt klarer drenge sig lidt bedre end
på grund af sit køn, fortæller forskeren og
taget tvillingebroderens livsstil.
piger i matematik, mens pigerne til gen-
konkluderer:
– Der var heller ingen forskel hos mæn-
gæld er bedst til engelsk og dansk. Derfor
– Vi fandt ingen forskelle – heller ikke, når
dene, påpeger Linda Juel Ahrenfeldt.
er det interessant, om det forholder sig
vi sammenlignede med en kontrolgruppe.
anderledes for denne gruppe, men deres
9
N Y V IDE N
A PR IL 2016 · NR. 3
resultater svarer stort set til, hvad vi ser
er det jo også relevant at vide, når der
hos andre, fortæller hun. Heller ikke i spørgsmålet om forhold til religion skiller hendes målgruppe sig afgørende ud. Generelt er flere kvinder
ikke er afvigelser. Der fødes flere tvillinger
– Der fødes flere tvillinger i dag
for forældrene at vide, om der er noget,
end tidligere, så det er også vig
de skal være særligt opmærksomme på,
end mænd medlemmer af folkekirken, og
tigt for forældrene at vide, om
der er også flere kvinder, som går i kirke,
der er noget, de skal være særligt
og som oplyser, at de bruger deres religion i en krisesituation.
siger Linda Juel Ahrenfeldt og tilføjer: – Det er gode nyheder for tvillinger, at de ikke adskiller sig fra andre på de
opmærksomme på.
– Selvfølgelig kunne det have været
i dag end tidligere, så det er også vigtigt
undersøgte områder. Forskningen er lige
Linda Juel Ahrenfeldt, postdoc
så betydningsfuld, når den afkræfter en
spændende, hvis jeg i mit studie havde
hypotese, som når den bekræfter den.
fundet en række forskelle. Men omvendt
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
Skal du have støtte til naturvidenskabelig forskning i særklasse? VILLUM YOUNG INVESTIGATOR
VILLUM INVESTIGATOR
Vi støtter de særligt talentfulde, yngre forskere typisk under
Vi støtter de erfarne, internationalt anerkendte forskere, der
40 år (postdoc, adjunkt eller yngre lektor) inden for teknisk og
har demonstreret banebrydende teknisk og naturvidenskabelig
naturvidenskabelig forskning, der har ambition om at skabe
forskning af højeste videnskabelige kvalitet. Som VILLUM
sin egen selvstændige forskningsgruppe.
Investigator får man frie midler til at fordybe sig yderligere i sit forskningsområde.
Bevillingerne er mellem 7-10 mio. kr. og løber over fem år. Vi forventer at bevilge midler til 15-20 VILLUM Young Investigators
Bevillingerne vil være op til 40 mio. kr. og løber over seks år. Vi
i starten af 2017.
forventer at bevilge cirka 10 VILLUM Investigators i foråret 2017.
Ansøgningsfrist 20. juni 2016. Læs mere på veluxfoundations.dk
10
Ansøgningsfrist 28. september 2016. Læs mere på veluxfoundations.dk
SAGT & SKREVET
N YV I DEN
N R . 3 · A PR IL 2016
|
Flere motorveje løser ikke udkantsproblemer – Motorveje virker begge veje – så det også er lettere at komme fra yderområderne. Man skulle tro, at Kraka-analysens påvisning af vildfarelser bag iveren efter motorveje ville vække til eftertanke hos ansvarlige politikere.
|
Professor og centerleder Anne-Mette Hjalager, Center for Landdistriktsforskning, til Morgenavisen Jyllands-Posten
|
For mange nye studerende dropper ud – Vi er blevet klar over, at det ikke er nok med supplerende optagelseskrav. Derfor vil vi nu indføre prøver i løbet af den første tid på uddannelserne for at standse de studerende, som kommer til at falde fra. Samtidig vil vi sørge for, at studerende, der kommer i tvivl, får talt med en vejleder. Det kan jo godt være, at en ny studerende ikke har overblik over, at de spændende fag kommer lidt længere fremme på uddannelsen, og at det gælder om at stå den første tid igennem.
|
Prorektor Bjarne Graabech Sørensen til Morgenavisen JyllandsPosten
| Påske og forår sælger huse |
– Om vinteren ser haverne sørgelige ud, og husene er mørke. Nu har vi taget hul på et nyt økonomisk år, haverne begynder at springe ud og husene tager sig godt ud, og det får gang i markedet. Der er ikke så tydelige prisudsving i løbet af året, men der er store bevægelser i salg og fremvisninger. Lektor Morten Skak, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, til Lokalavisen Aarhus Nord
Flere motorveje redder ikke udkantsdanmark. Foto: Colourbox.
| Big data virker kun med de rigtige algoritmer |
– Det er vigtigt at forstå, at supercomputere ikke kan gøre arbejdet for os, uanset hvor kraftige de bliver i fremtiden. Der er mange vigtige problemer, der kun kan løses, hvis man har de rigtige algoritmer. På en række beregninger må selv de stærkeste computere melde pas uden de rigtige algoritmer. Jørgen Bang-Jensen, professor ved Institut for Matematik og Datalogi, til Morgenavisen Jyllands-Posten
| Forskning skal afgøre om knæ skal operereres eller trænes |
– Der er rigtig mange, der skader deres menisk – mere end 150.000 blev opereret i årene 2000-2011. Vi ved, at for ældre er det mest fornuftigt at starte med
at træne, men vi ved ikke, hvad der gælder for 18-35 årige. Vi glæder os meget til at få nogle resultater, så vi fremover kan sikre den rigtige og mest effektfulde behandling af den enkelte patient. Ph.d.-stud. Søren Thorgaard Skou til Næstved-Bladet
|
Museer ændrer fokus til »den gode fortælling« – Den narrative dimension bliver i stigende grad benyttet på museerne. Det handler ikke bare om at vise ting frem, men om at bruge dem til at fortælle en gribende historie og til at komme i dialog med brugerne og det omgivende samfund.
|
|
Dyre åremålskontrakter er kommet for at blive – Det er ikke nogen hemmelighed, at vores lønniveau på universiteterne ikke er sammenligneligt med det, der er i kommuner og regioner, for slet ikke at tale om det private erhvervsliv, som vi jo også ligger i konkurrence med på nogle områder. Så hvis vi skal kunne rekruttere og fastholde dygtige ledere, er vi nødt til at bruge åremålskontrakter, fordi vi dér kan give noget mere i løn.
|
Rektor Henrik Dam til Fyens Stiftstidende
Professor Kirsten Drotner til Kristeligt Dagblad
11
N Y V IDE N
A PR IL 2016 · NR. 3
De første skridt op på et bjerg af viden Jakob Ohme forsker i politisk kommunikation på de sociale medier, og Manan Pareek i hjertekarsygdomme. De er rejst ud i verden for at blive klogere på hver deres felt. De har nemlig fået et Eliteforsk-rejsestipendium, som hvert år bliver givet til unge talentfulde ph.d.-studerende
Manan Pareek hilser på kronprinsesse Mary. Tidligere sagde han
De to unge forskere fra SDU er sammen med de andre særligt
til sine forældre, at han sikkert kom til at stå sammen med hende
udvalgte. Uddannelses- og Forskningsministeriet har tildelt dem
på billedet, fordi han ikke er så høj. Han fik ret. Hun stiller sig lige
200.000 kroner hver, så de kan rejse ud og forske i dygtige forsk-
ved siden af ham. Kameraerne knipser billeder af kronprinsessen
ningsmiljøer i verden.
sammen med modtagerne af årets Eliteforsk-rejsestipendier i Glyp-
Prisuddelingen skete for en måneds tid siden. I dag sidder Manan
totekets fornemme omgivelser.
Pareek i Boston på et hospital, som har ry for at være blandt ver-
Et par skridt fra dem står Jakob Ohme. Også han har været
dens bedste inden for hans gren af hjertekarforskning.
spændt på at møde Mary. Han er tysker, og i Tyskland anses det
Den plads scorede han faktisk allerede for et halvt år siden, hvor
danske kongehus som noget særligt. Det er også specielt at hilse
han var til konference i USA. Han hørte et oplæg af professor og
på hende.
overlæge Deepak Bhatt fra Brigham and Women’s Hospital i Boston.
12
N R . 3 · A PR IL 2016
N YV I DEN
Årets prismodtagere af Eliteforsk-rejsestipendierne står samlet ved overrækkelsen i Glyptoteket. Manan Pareek står til venstre for Kronprinsesse Mary. Jakob Ohme står til højre for tidligere uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde. Foto: Ditte Valente/Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Som Manan Pareek forsker Jakob Ohme
Spirende forskere
også i kredsløb. Blot en helt anden slags,
Et sted bliver de unge prismodtagere kaldt
for det handler om kommunikationens
”fremtidens topforskere” og et andet sted
kredsløb på de sociale medier. Jakob
”særligt talentfulde”, men ordene får
Ohme undersøger, hvad de sociale medier
både Manan Pareek og Jakob Ohme til at
betyder for folks politiske deltagelse.
trække på skuldrene.
Han er rejst til Amsterdam, hvor han sid-
De synes begge, at det er store ord for
der i et af verdens førende forskermiljøer
nogen, som kun lige er trådt op på dør-
inden for politisk kommunikation.
tærsklen til forskerkarrieren.
Politisk kommunikation på de sociale
Den største udfordring er at blive ved.
medier er et felt, som ændrer sig fra
Forskningens verden er hård, for der er
Professoren er en af verdens dygtigste på
måned til måned. Det kan være angst-
mange om buddet på de vigtigste tids-
sit felt inden for forskningen i hjertekar-
provokerende for forskere, som normalt
skrifter og hos de største fonde. Det er
sygdomme.
arbejder med længere tidsperspektiver.
svært at komme til fadet, når man er
Da han var færdig med at tale, tog Manan
Men det er dagligdag for Jakob Ohme.
ung og skal skabe sig et navn først. Men
Pareek en hurtig beslutning.
– Jeg har netop læst noget, jeg skrev for
Manan Pareek er aldrig bakket ud af en
– Jeg gik ned for at spørge, om han ville
to år siden, som nu er forældet viden. Da
udfordring. Han er klar.
være min vejleder, fortæller han.
jeg startede min forskning, var snapchat
Det samme er Jakob Ohme, som forklarer,
Han måtte stille sig i kø. Der er mange,
intet, og nu er det enormt brugt blandt
at det er som at stå ved foden af et bjerg.
som gerne vil diskutere med overlægen.
unge. Det betyder, at jeg ikke har det med
Og begynde at tage de allerførste skridt.
Men den unge forsker fik lejlighed til at
i min afhandling.
– Du kommer som ny til en verden, hvor
veksle nogle få ord med overlægen, som
Det bekymrer ham ikke, for en forsker skal
der allerede er forsket en masse på dit
rakte ham et visitkort og bad ham ringe.
ikke kunne holde sig opdateret om alt. Så
felt. Du må finde ud af, hvor du kan bidra-
kan forskning ikke lade sig gøre.
ge med noget nyt, siger han.
Udlandet som springbræt
– Som forsker skal jeg kunne sige noget
Han er egentlig fra Tyskland, men har søgt
Det var det første spæde skridt, Manan
om de underliggende mekanismer, og jeg
væk fra de tyske forskningsmiljøer, som
Pareek tog mod et forskerophold i USA.
skal kunne trække paralleller. Jeg er ikke
i hans øjne kommer til at undervise for
Efter halvanden måneds intensivt bom-
bange for udviklingen, siger han.
meget og forske for lidt. Det er svært at
bardement af opringninger til den travle
Han er den sidste generation, som ikke er
finde midler til forskning i Tyskland.
professor fik Manan Pareek endelig arran-
vokset op med de sociale medier, og han
Det har været tilfældigt, at Jakob Ohme
geret, at han kunne skrive resten af sin
ser det at have viden fra før og efter som
blev forsker. Han var ikke blandt de flit-
ph.d.-afhandling i Boston med overlægen
en enestående mulighed. Han tilføjer
tigste i skolen, kun når noget virkelig fan-
som medvejleder.
dog med smil i stemmen, at han ikke må
gede ham.
Så pengene fra Eliteforskstipendiet faldt
blive doven, for så render udviklingen
Gradvist åbnede forskningens verden sig
på et tørt sted.
fra ham.
op for ham. Vennerne er for længst blevet
13
N Y V IDE N
A PR IL 2016 · NR. 3
færdige med deres uddannelser og har ”rigtige” job og familier.
Han fortæller, at hans familie har pacet ham. Opdraget ham til at
Det er stadig lidt fjernt for familie og venner, hvad han egentlig
tænke, at han skulle gøre alting bedre end alle andre. Hans foræl-
ender med at blive, selvom de forholder sig positivt til det.
dre har forventet, at han klarede sig godt. Manan Pareek har lavet
– Vi skal nok være bedre til at forklare, hvad man egentlig kan
rigtig mange lektier i sit liv, og i folkeskolen gik han til fransk ved
med en ph.d., siger han.
siden af den almindelige undervisning. Han har stadig en ide om, at han altid kan gøre tingene lidt bedre.
Barren for succes er sat højt
Ikke fordi han bevidst tænker over, hvad andre tænker om ham,
Modsat Jakob Ohme har Manan Pareek vidst hele livet, at han
men fordi han selv sætter barren højt.
skulle være læge og sikkert også forsker.
– Jeg får relativt hurtigt dårlig samvittighed, hvis jeg ikke laver
– Jeg er fra Indien, og vi har både boet der og i Danmark. I Indien
noget, der gavner min karriere. Men jeg er blevet bedre til det
kommer skolen som regel i første række.
gennem årene, fortæller han. Der er oplevelser, som han ikke vil gå glip af, mens han bor i staterne. Blandt andet amerikansk sport. Han kan også godt lide at se film – gerne flere gange, så han kan lægge mærke til noget forskelligt hver gang. For nylig har han set den Oscarvindende film
FAKTA
The Revenant tre gange i biografen. I Amsterdam tager Jakob Ohme billeder, når han har fri. Ikke turi-
Blå bøger
stede billeder, men billeder af gadelivet omkring ham.
Manan Pareek, mananpareek@dadlnet.dk.
– Jeg ville aldrig tage et billede af et turistmål. Hvis jeg kom til
er født i 1984. Han er vokset op i Faaborg
Paris, ville jeg ikke tage billeder af Eiffeltårnet. Det er ikke det,
og i New Delhi.
som er interessant, siger han.
Han forsker i, hvordan vi bedre kan forud-
Men ingen af de to unge forskere går højt op i, hvad der er fritid
sige og dermed undgå hjertekarsygdom,
og arbejdstid lige nu. Manan Pareek arbejder på det hospital og
som er den førende dødsårsag i verden.
for den læge, der har været hans forbillede, siden han var spi-
Manan Pareek blev færdig som læge fra
rende medicinstuderende. Og Jakob Ohme sidder blandt verdens
SDU i 2010, og arbejdede nogle år på SDU,
dygtigste på sit forskningsfelt.
inden han startede sin ph.d, som han bliver færdig med
– Når man har dygtige folk omkring sig, løfter det én. Der er altid
næste år. På sigt vil han gerne være speciallæge og pro-
nogle, man kan spørge, og altid nogle, man kan sparre med, siger
fessor i hjertemedicin.
både Manan Pareek og Jakob Ohme. Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
Jakob Ohme, ohme@journalism.sdu.dk, er født i 1986. Han er vokset op i Dresden, rejste han til Danmark og startede sin ph.d. ved Institut for Statskundskab på SDU.
14
FAKTA
hvor han også har uddannet sig. I 2014
Eliteforsk-rejsestipendiet Et Eliteforsk-rejsestipendium er på 200.000 kroner. Det
Jakob Ohme forsker i politisk kommunika-
skal bidrage til, at meget talentfulde ph.d.-studerende
tion på de sociale medier.
kan få længerevarende studieophold ved de allerbedste
Han arbejder på det sidste år af sin ph.d. På sigt vil han
forskningsmiljøer i verden. Uddannelses- og Forskningsmi-
gerne forske videre i politisk kommunikation.
nisteriet uddeler op til 20 stipendier årligt. Kilde: ufm.dk
FRYGTEN VINDER, HVIS VI GIVER SLIP PÅ VORES VÆRDIER Tortur er en forbrydelse mod menneskeheden. Alligevel støtter flere danskere nu muligheden for at bruge tortur i indsatsen mod terrorisme. Det er stærkt bekymrende.
DIGNITY har bekæmpet tortur i over 30 år. Vores psykologer, læger, jurister, fysioterapeuter og socialrådgivere arbejder dagligt for at hjælpe torturofre, og forebygge tortur og organiseret vold. Tortur går oftest udover uskyldige mennesker som led i en systematisk undertrykkelse af en civilbefolkning. Alligevel viste vores seneste meningsmål i december, at danskernes modstand mod tortur er dalende. Andelen af adspurgte, der erklærer sig helt enige eller delvist enige i, at det er i orden at bruge tortur som led i bekæmpelsen af terror, er steget fra en fjerdedel til en tredjedel på blot et år. Meningsmålingen er foretaget i ugen efter terrorangrebet i Paris, hvor gerningsmænd dræbte 130 mennesker. Det er fuldt forståeligt, hvis angrebet og den medfølgende vrede og frygt har ligget i paneldeltagernes baghoved. Men vi må ikke give efter for frygten.
Tortur som effektiv metode er en myte
Tortur virker på film og i krimiserier. Tortur virker ikke i virkeligheden. Tortur er en uhyre ineffektiv forhørsmetode, der ofte leder til usand information. Det har op til flere efterretningstjenester vurderet, og det blev senest slået tydeligt fast i en tusind siders rapport om CIA’s brug af tortur. Tortur kan blandt andet skade et menneskes hjerne i en sådan grad, at eventuel brugbar information går tabt.
Hold fast i principperne, også når de er tunge at bære
For at undgå en gentagelse af de rædsler verden havde set under Anden Verdenskrig, vedtog FN’s generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettigheder i 1948. Den siger: ”Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf”. Senere kom flere juridisk bindende konventioner. Hvis vi slækker på vores menneskeretlige værdier, fodrer vi den nedvurdering af menneskeliv, terrorisme og andre forbrydelser bygger på. Nemlig ideen om, at individets medfødte værdighed som menneske er underordnet i det store perspektiv. Vi er nødt til at bekæmpe den nedvurdering - selv når vi er bange.
“DIGNITY ER DYBT AFHÆNGIG AF FASTE STØTTERE FOR AT KUNNE FORTSÆTTE DEN GLOBALE KAMP MOD TORTUR.”
SEND SMS TIL 1245 SKRIV ”DIG” SÅ STØTTER DU MED 30,- PR. MÅNED Karin Verland Director General
N Y V IDE N
A PR IL 2016 · NR. 3
Bedre hjælp til kvinder med PCOS
forsker i fo k u s
Overlæge i medicinsk endokrinologi, Dorte Glintborg har udviklet en sikker metode til at stille diagnosen PCOS – og det betyder bedre hjælp til de kvinder, der er ramt af hormonsygdommen
Hvad forsker du i? – Jeg forsker især i sygdommen PCOS. Det er en hormonsygdom, der rammer kvinder og giver store gener i form af blandt andet
FAKTA
cyster på æggestokkene og uregelmæssige menstruationer, så syg-
16
Blå bog
dommen kan også gøre det svært at blive gravid.
Dorte Glintborg, dorte.glintborg@rsyd.dk, er over-
Sammen med risikoen for øget hårvækst er det med til at gøre
læge i medicinsk endokrinologi ved OUH.
PCOS til en af de sygdomme, der i høj grad påvirker patienternes
Hun har skrevet doktordisputats og forsker i hor-
livskvalitet. Samtidig er symptomerne på PCOS ofte ret ”brede” –
monsygdommen PCOS ved SDU.
for eksempel uregelmæssige blødninger – så mange er lang tid om
Uddannet læge i 1999 med specialeuddannelse som
at få stillet diagnosen, og en del tror, at de lider af PCOS, uden at
endokrinolog.
det har hold i virkeligheden.
N R . 3 · A PR IL 2016
N YV I DEN
Dorte Glintborgs doktordisputats, som hun har afsluttet og for-
Hvad er din baggrund?
svaret i februar i år, har gennem flere undersøgelses- og forsøgs-
– I begyndelsen af min karriere var det ikke en bevidst interesse,
projekter med PCOS-patienter, blandt andet ført til, at hun nu har
at min forskning skulle handle om PCOS. Men jeg vidste, jeg gerne
udviklet en sikker diagnosticering af sygdommen til praktiserende
ville arbejde med endokrinologi – altså hormonsygdomme – og
læger.
interessen voksede på den måde ligesom op nedefra. Nok også
Det betyder, at hvis den praktiserende læge har mistanke om PCOS
fordi jeg kom ind i et team af forskere, der har fokus på området.
hos en patient, så ved man nu præcist hvilke blodprøver der skal
Dorte Glintborg er en del af en forskergruppe, som forsker i hypo-
tages for at be- eller afkræfte diagnosen.
fysen, gonader (æggestokke og testikler) og binyrer. Det er hypo-
– Samtidig har jeg gennemført to kliniske forsøg med forskellige
fysen, der styrer vores hormonproduktion, og det er her, hun har
typer medicin, der kan afhjælpe sygdommen.
fundet sin hovedinteresse.
17
N Y V IDE N
A PR IL 2016 · NR. 3
Hun er uddannet læge med en specialuddannelse som endokrino-
fede over, hvilken gruppe de havnede i og trak sig fra forsøget.
log, og Dorte Glintborg forsker ved OUH og SDU.
Og så er der altid nogle, der dropper ud uden særlig årsag.
– Det lå ikke lige i kortene, at det skulle blive PCOS, men det er
– Derfor endte de kliniske forsøg med at vare et år. Det er dog
en sygdom, vi ser hos flere og flere – over 10% kvinder kan have
længere tid end nogen andre undersøgelser, der er foretaget
PCOS, og det gør det jo i sig selv spændende at beskæftige sig
på denne patientgruppe. I den tid fulgte jeg patienterne tæt og
med. Jeg vil jo gerne finde endnu bedre behandlingsmetoder og
holdt øje med medicinens virkninger gennem blodprøver og ved
blive endnu bedre til at diagnosticere sygdommen.
samtaler med patienterne.
Hvordan arbejder du?
Hvad skal din forskning bruges til?
– Jeg forsker så at sige gennem patienterne, for jeg laver kliniske
– Det er lykkedes at udvikle en vejledning til praktiserende læger,
forsøg. Det betyder, at jeg ser patienterne på klinikken her på OUH.
som fremover kan se præcis hvilke blodprøver, de skal tage for
– I forbindelse med min disputats har jeg blandt andet kørt et
at afgøre, om en patient lider af PCOS. Samtidig tilbyder Dorte
et-årigt behandlingsforsøg med tre grupper patienter. Den ene
Glintborg og teamet bag forskningen også kurser til praktiserende
gruppe fik p-piller, den anden gruppe fik Metformin og den tredje
læger – noget, der i høj grad bliver efterspurgt.
gruppe fik en kombination af de to.
– Det er en vigtig ting, netop fordi symptomerne er så brede, så
– Man har længe vidst, at diabetesmedikamentet Metformin
mange kan tro, at de har PCOS – for eksempel hvis de oplever
kunne have en gavnlig effekt på kvinder med PCOS. Ligeledes ved
øget hårvækst. Og for den praktiserende læge har det – indtil nu –
man også, at p-piller kan mildne sygdommen. Men vores resultater
været svært at være helt sikker på diagnosen.
viste, at p-piller kunne medføre en stigning i vægt. Modsat viser
– Men vi kan jo også se, at antallet af tilfælde ændrer sig, og der
min forskning også, at får man Metformin, har man bedre chancer
er måske en tendens til, at PCOS bliver en ”mode-diagnose”. Før vi
for at tabe sig.
fik udviklet disse nye blodprøver, var der formentlig nogle, der fik
– Men det har ikke været noget nemt forsøg. Jeg brugte lodtræk-
diagnosen uden faktisk at lide påviseligt af PCOS.
ning for at bestemme, hvem der skulle have hvilke medikamenter,
Dorte Glintborg oplever dog også patienter, hvor tærsklen for
og jeg ville gerne have haft, at forsøget kørte i to år.
”ked-af-det-hed” på grund af for eksempel hårvækst er meget lav.
Men det viste sig, at det var lidt mere end almindeligt svært at
Der skal ikke meget ansigtshår til, før vi gerne vil have en diagno-
holde på folk så længe. Nogle fik kærester og ville have børn – de
se på det. Derfor gør hun også meget ud af at rådgive patienterne
sprang jo fra, hvis de var i gruppen, der fik p-piller. Andre var skuf-
om sygdommen og dens forløb. For de patienter, der lider af svær PCOS, er Dorte Glintborg dog ikke i tvivl om, at man skal sætte alt ind på at behandle så godt, man kan. – Hvis man har svær PCOS, så har man nedsat livskvalitet – kraftig
FAKTA
hårvækst, overvægt, uregelmæssige eller ingen blødninger og
PCOS
ringe muligheder for at blive gravid. Men vi ved også, at nogle af
PCOS står for PolyCystiskOvarieSyndrom.
de sværeste tilfælde – dem ser vi formentlig ikke i klinikken, vi ved
Sygdommen er en hormonsygdom, der typisk giver
bare ikke hvorfor.
øget hårvækst, uregelmæssige eller ingen menstrua-
Dorte Glintborg vil gerne fortsætte forskningen i PCOS, for som
tioner og cyster på æggestokkene.
hun siger, så ved man stadig ikke nok om sygdommen.
Sygdommen kan behandles med p-piller, diabetes-
– Vi ved, at der er en arvelig tendens for PCOS. Men generne ken-
præparatet Metformin eller en kombination af beg-
der vi ikke, og vi ved heller ikke, om alle PCOS-ramte fejler det
ge. Vægttab har ofte en god effekt på sygdommen.
samme, eller om sygdommen har varianter. Så vi er slet ikke fær-
Over 10 procent af danske kvinder rammes af syg-
dige med PCOS endnu.
dommen.
18
Af Helle Dioni, held@sdu.dk
I’m proud of working for a company that was sustainable even before the term was invented Bringing light to life... That’s what the VELUX Group is all about. In more than one sense. Our products create healthy indoor environments. And our workplace gives people the chance to grow.
velux.com/careers
N Y V IDE N
A PR IL 2016 · NR. 3
Innovation på arabisk Center for Mellemøststudier laver innovation camps for studerende i Jordans hovedstad Amman. Målet er at gøre deres vej ud på jobmarkedet kortere – men også at komme i dialog med morgendagens ledere
I tre år har forskere fra Center for Mellemøststudier på SDU været
Store virksomheder vil være med
med til at booste unge jordanske universitetsstuderendes chancer
Center for Mellemøststudier har i en årrække arbejdet med for-
for at komme i job efter endt uddannelse. Vejen ud på jobmarke-
skellige projekter i Mellemøsten. Siden 2009 har centeret samar-
det kan være lang for de studerende.
bejdet med jordanske undervisningsinstitutioner og det danske
– På arbejdsmarkedet er virksomhederne ikke altid gode til at se,
udenrigsministerium i projektet DJUCO. Ideen med at holde inno-
hvad humanistiske kandidater kan bruges til. Det ser vi i Danmark,
vation camps er sprunget ud af det samarbejde.
men det er faktisk et større problem i Jordan, siger lektor Peter
– På campen arbejder de jordanske studerende sammen med virk-
Seeberg fra Center for Mellemøststudier.
somhederne. Det betyder, at virksomhederne bliver klar over, hvad
I Jordan er der en mere traditionel opfattelse af universitet og
de kan bruge de studerende til. Men de studerende bliver også
erhvervsliv. Læger og jurister er i høj kurs, men dimittender fra de
klar over, hvad de selv kan. De er mere salgbare, end de troede,
blødere uddannelser har sværere ved at finde job. Den opfattelse
siger Peter Seeberg, som ud over at være lektor er direktør for
vil lektoren gerne ændre på.
samarbejdsprojektet.
– Vi vil gerne bygge bro mellem de studerende og virksomhederne.
De seneste tre år har DJUCO inviteret til Innovation Camp, hvor
Målet med vores innovation camps er at flytte opfattelsen blandt de
virksomheder som Maersk Line Jordan, Pharmacy1, BioLab og
jordanske virksomheder og styrke de studerendes jobparathed.
Kawar Group har været med til at lave cases for de studerende. Den største shippingvirksomhed i Jordan lagde materiale til dette års camp. – De studerende tænker ofte for snævert i forhold til arbejdsmarkedet. De, som har læst samfundsvidenskab, går og tror, at de skal arbejde i Udenrigsministeriet. Det skal de måske også – i hvert fald de fem dygtigste. Men hvad med de 95 andre? De kan blive bevidste om, at der er muligheder andre steder, som for eksempel i et stort shippingfirma, forklarer Peter Seeberg.
Populære camps kræver ansøgning Det har vist sig at være populært blandt jordanske studerende at
FAKTA
deltage på Innovation Camp. Der har i alt været 251 ansøgere til
20
Blå bog
74 pladser på de tre camps. De studerende skal sende en skriftlig
Peter Seeberg, seeberg@sdu.dk, er lektor ved Center
motivation og til samtale, hvorefter de bliver valgt ud.
for Mellemøststudier. Han har tidligere været center-
Peter Seeberg understreger, at han ser muligheden for at flytte
leder og studieleder samme sted. Peter Seeberg har
mere end opfattelser af uddannelse og jobparathed. DJUCO vil
i mange år sat projekter i gang i Mellemøsten. Han
gerne bidrage til, at de kvindelige studerende får skabt en karriere
er blandt andet direktør for det dansk-jordanske
og får mulighed for at blive på arbejdsmarkedet. Derudover er
projekt DJUCO.
målet at komme i tidlig dialog med morgendagens ledere.
N R . 3 · A PR IL 2016
N YV I DEN
Noor Suwwan (t.v.) og Rafat Shaban er to af deltagerne på dette års camp, som fandt sted i februar. I løbet af campen skulle de finde kreative løsninger, og det skabte gode diskussioner. Foto: SDU.
– De studerende bliver en dag landets ledere. De bliver vigtige
Og de første skridt går ud på at sikre, at de studerende opdager,
personer ad åre, og det er vigtigt at skabe en god forbindelse og
at de er fulde af ressourcer.
forståelse hos dem. Vi vil gerne bidrage til, at der er en demokra-
– På Innovation Camp vil vi gerne lære dem, at verden ændrer sig,
tisk udvikling, og at landet bliver mere reformorienteret. At noget
og at arbejdsmarkedets behov ændrer karakter. Verden er blevet
flytter sig, forklarer Peter Seeberg.
større med globaliseringen, og det skal de lære. Hvis man får job i FN, arbejder man faktisk i New York, siger Peter Seeberg.
Små skridt i en globaliseret verden
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
Han giver udtryk for, at den slags tager tid. I Jordan kan det være svært at få de studerende til at diskutere opgaverne. – I Danmark har vi en friere og mere dialogbaseret undervisningsbelige hjørner. Det er til forskel fra en mere konservativ måde at tænke uddannelse på i Jordan, hvor det i højere grad handler om at lære stoffet.
FAKTA
form. Vi diskuterer. Vi sikrer os at komme rundt i alle videnska-
Om DJUCO Danish Jordanian University Cooperation (DJUCO) er et akademisk samarbejdsprojekt, som siden 2009
Ifølge lektoren og direktøren er det dog vigtigt at vise de jordan-
har været støttet af det danske udenrigsministerium.
ske studerende, at man kan gribe tingene anderledes an. Også
Målet med projektet er blandt andet at bygge bro
selvom det sker et skridt ad gangen.
mellem uddannelseskulturer og opfordre til dialog.
21
STORT & SMÅT – Det er lykkes at udvikle et overblikssystem, der fungerer intuitivt og tidstro. I den færdige version vil det blive en væsentlig støtte i overvågning af patienterne i den travle kliniske hverdag på akutafdelingen, siger overlæge på Fælles Akutmodtagelse på OUH og professor i akutmedicin ved Klinisk Institut på SDU, Annmarie Touborg Lassen om det at bruge farver til at vise patienters tilstand. Foto: Scanpix.
Farver skal fange kritiske patienter s Hospitaler har svært ved at spotte de patienter, som under indlæggelsen pludseligt får det kritisk dårligt. I stedet for biplyde skal farver skabe et hurtigt overblik over patientens tilstand. – En professor i akut medicin spurgte mig, om vi kunne hjælpe med at løse et problem. Hun oplevede, at det var svært på forhånd at spotte de patienter, som pludselig får det kritisk dårligt under indlæggelsen, siger videnskabelig assistent Thomas Schmidt fra Mærsk McKinney Møller Instituttet, SDU. I stedet for at sygeplejersken skal navigere i forskellige tal for blodtryk, puls og iltmætning, samler et nyt it-system alle de vitale parametre. Systemet giver patientens samlede tilstand en farve. Når sygeplejerskerne ser farvernes udvikling over tid, kan de hurtigt spotte risiko-patienterne. Når patienter indlægges akut på hospitaler, inddeles de i kategorierne rød, orange, gul, grøn og blå – afhængigt af hvor kritisk
22
deres tilstand er. Ved at se på farvernes udvikling over et tidsrum kan sygeplejerskerne danne sig et mere præcist billede af, hvor patienten er på vej hen. Ud fra farvens udvikling kan personalet på forhånd afkode, om patienten bevæger sig mod en kritisk tilstand. Projektet, identifikation af højrisikopatienter, er støttet af Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt Patient@home.
Ny model for hvad mørkt stof kan være Mørkt stof findes overalt omkring os. Godt nok har ingen nogensinde set det, og ingen ved, hvad det egentlig er, men uomtvistelige fysiske beregninger fastslår, at cirka 27 procent af alt stof i universet er mørkt stof. Kun fem procent er det stof, som udgør alt det materiale, som vi kan se og registrere: lige fra den mindste myre til den største galakse. I årtier har forskere forsøgt at påvise det usynlige mørke stof.
Til trods herfor har man endnu ikke sporet mørkt stof. – Måske er det, fordi vi har kigget efter mørke partikler på en måde, som aldrig vil kunne afsløre det. Måske har mørkt stof en anden karakter, som vi skal kigge efter på en anden måde, mener Martin Sloth, lektor ved The Centre for Cosmology and Particle Physics Phenomenology på SDU. Sammen med sin postdoc McCullen Sandora fra CP3-Origins og postdoc Mathias Garny fra CERN offentliggør Martin Sloth en ny model for, hvad mørkt stof kan være i tidsskriftet Physical Review Letters.
SDU som digital frontløber I år er jubilæumsår for SDU, som har lagt 50 år bag sig. Det giver anledning til at fortælle historier fra universitetets fortid. Blandt andet historien om universitetet som digital firstmover. Siden januar 1999 har www.sdu. dk været i luften. Men faktisk var universitetet med på trenden med hjemmesider lige fra
slutningen af 1995, hvor det daværende Odense Universitet som et af de første universiteter herhjemme gik ”på nettet”. – Det var dengang, hvor ét hit i en søgning på søgemaskinen Alta-vista.com var godt (datidens Google), fortæller Steen Høyer, der var nyansat webkoordinator på ”Informationskontoret”, som kommunikationsafdelingen hed dengang. – Alle danske hjemmesider var listet på et halvt A4-ark på opslagstavlen i Informationskonteret, så det var en udvalgt klub, som universitetet kom med i omkring nytåret 1995-1996, siger Steen Høyer. Fra starten af 1996 åbnede universitetet officielt for den nyetablerede hjemmeside, hvor visionerne var store: Besøgende skulle kunne finde informationer om alt fra kollegieværelser, studieplaner, aktuel forskning, bibliotekshjælp og fjernundervisning med digital opgaveaflevering og meget mere. Find flere historier om begivenheder, som har fundet sted gennem 50 år på universitetet, på sdu.dk
N R . 3 · A PR IL 2016
Vibrationer kan afsløre skader på rygraden Seismiske vibrationer har i mange år været brugt til at finde olie og lokalisere defekter i broer og bygninger. Nu kan teknikken bruges til at finde defekter i ryggen. Et studie fra SDU og University of Alberta i Canada har fundet, at små vibrationer kan afsløre skader på rygraden og på sigt måske erstatte mange af de ressourcekrævende MR-skanninger, som i dag er standard. Og bidrage med helt ny, værdifuld viden om ryggens funktionalitet. – Vi har undersøgt tvillingepar, hvor den ene havde en skade på ryggen efter operation eller ulykke. Med vibrationer fandt vi de samme forskelle, som en skanning gør. Og vibrationerne viste endda mere om, hvordan rygraden virker, end vi kan se på skanninger, fortæller Jan Hartvigsen, professor i klinisk biomekanik på SDU.
Prestigefyldt bevilling til Huma niora-forsker På Humaniora har man gennem de seneste år haft øget fokus på at tiltrække eksterne bevillinger, både på nationalt og internationalt plan. Postdoc Irene Salvo Garcia er sammen med Centre for Medieval Literature blevet tildelt den prestigefyldte europæiske bevilling ’Marie Curie’. Forskeren opnåede en delt førsteplads og en score på 100 % i et felt med knap 1700 ansøgninger. Bevillingen giver mulighed for, at Irene Salvo Garcia kan udforske ligheder i den europæiske middelalderlitteratur og dermed bevise, at middelalderen var langt mere international, end man hidtil har regnet med. Centre for Medieval Literature er verdens eneste grundforskningscenter i middelalderlitteratur og førende inden for dette forskningsfelt.
SDU med i projekt om skoleledelse Med henblik på udvikling af professionelle ledelsesfællesskaber på folkeskolerne i Odense har A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bevilget syv millioner kroner til et projekt, der skal styrke samtlige skoleledelser på Odenses 36 folkeskoler i arbejdet med at løfte folkeskolereformens nye krav til lederrollen. Projektet er et samarbejde mellem Odense Skolelederforening, Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune og Institut for Kulturvidenskaber ved SDU. Det fokuserer på, hvordan skole lederne bedst omsætter den viden, de har om ledelse, til konkrete handlinger, der støtter lærerne i deres arbejde med elevernes læring og trivsel på skolerne.
Professor skal lede særligt realkreditudvalg Nina Dietz Legind, professor i bank- og kapitalmarkedsret ved SDU, skal lede et udvalg om realkredit, som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har nedsat. Formålet med udvalget er at sikre bedre realkredit i kølvandet på den seneste tids debat om stigende bidragssatser. – Jeg ser frem til at komme i gang med det vigtige arbejde. Som Nykredit- og Totalkredit sagen viser, er emnet meget aktuelt, og det har stor betydning for rigtig mange, siger Nina Dietz Legind. – Der skal skabes bedre overblik over udviklingen i bidragssatserne, mulighederne for at skifte realkreditinstitut og de kommende kapitalkravs betydning for realkreditinstitutternes omkostninger, lyder det fra erhvervs- og vækstministeren i en pressemeddelelse.
N YV I DEN
Sound mapping the Big Apple? Oticon challenges your engineering skills! Gather your fellow students and find the solution to a challenging R&D task. The competition starts soon! Stay up-to-date on www.facebook.com/OticonCareers
The winners get to go to
New York City
AUDIOexplorers
23
A PR IL 2016 · NR. 3
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
N Y V IDE N
Ved sidste års Forskningens Døgn var det muligt at komme en tur i laboratoriet. I år er der igen mange forskel-
Gå ikke glip af Forskningens Døgn Alt fra science show til bamsehospital og obduktion af en gris kan du opleve ved dette års Forskningens Døgn på SDU
Forskningens Døgn er en årligt tilbagevendende
Sønderborg. Nogle af aktiviteterne har gæsterne
landsdækkende begivenhed, hvor du kan få et
mulighed for at gå til og fra. Andre aktiviteter
kig ind i forskernes verden og se, hvordan forsk-
foregår i bestemte tidsrum, men det vil fremgå
ningen præger vores allesammens dagligdag.
tydeligt af programmet, hvis det er tilfældet.
På Syddansk Universitet byder Forskningens Døgn
Find datoer og programmer for aktiviteter ved
på mere end 50 forskellige aktiviteter, der taler
Forskningens Døgn 2016 på sdu.dk/forsk2016
til alle aldre. Det betyder, at Forskningens Døgn er en stor oplevelse både for børn og voksne. Vi afholder vidt forskellige aktiviteter i campusbyerne Odense, Kolding, Slagelse, Esbjerg og
24
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
lige tilbud til både børn og voksne. Foto: Kasper Andersen.