NYVIDEN SYDDANSK UNIVERSITET
JUNI 2016 · NR. 5
Forsker rådgiver i populær tv-quiz Side 4
Læs også: Små børn skal lære at programmere | Designvirksomheder sætter sig selv i scene | Hvad foregår der egentlig i hovedet på politikerne? | Har de ældre vælgere magten i velfærdsstaten? |
Den nyeste viden til dine elever
Få inspiration til din undervisning SDU tilbyder dig og dine elever en række forskellige muligheder for at blive klogere på alt det, universitetet rummer.
sdu.dk/brobygning
Via SDU’s brobygningsvælger kan du hente ny viden, faglig inspiration og få meget mere at vide om forskning og uddannelser.
N R . 5 · J U N I 2016
N YV I DEN
Indhold SDU-forsker er konsulent på Danmarks mest sete quizprogram
side 4
Små børn skal lære at programmere
side 8
Hvad foregår der egentlig i hovedet på politikerne?
side 10
Designvirksomheder sætter sig selv i scene
side 14
Har de ældre vælgere magten i velfærdsstaten?
side 18
Vælgerne bliver ældre Er vi på vej mod europæiske ældrediktaturer? side 18
Politisk psykologi
Designvirksomheder går nye veje
Programmering i børnehøjde
Nyt center på SDU skal gøre os klogere
Historiefortælling vægtes højt
Børn skal lære det tekniske
på politikeres adfærd
side 14
side 8
side 10
NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, stich@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk Forsidefoto: dr.dk. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 6, 2016: 14. juni kl. 12. Udkommer: 1. juli 2016. ISSN 1399-0772.
N Y V IDE N
JU N I 2016 · NR. 5
SDU-forsker er konsulent på Danmarks mest sete quizprogram DR1’s underholdningsprogram Alle mod 1 udfordrer Danmarks kollektive intelligens. SDU-forsker har rådgivet Nordisk Film om teorien bag – Wisdom of the crowds
Når Mads Steffensen hver fredag aften
eksempel hvor mange heliumballoner der
klokken 20 byder velkommen til DR1’s nye
skal til for at få en pige til at lette fra jor-
fredagsunderholdningsshow, Alle mod 1,
den, eller hvor mange chokoladeknapper
følger Ulrik W. Nash fra SDU med hjemme
der skal til for at fylde et badekar.
fra sofaen.
Det kan lyde lettere ligegyldigt, men det
Som adjunkt på Institut for Marketing &
er det i Ulrik W. Nashs øjne bestemt ikke,
Management har Ulrik W. Nash rådgivet
da Alle mod 1 leger med et af demokra-
Alle mod 1’s producent, Nordisk Film, om
tiets kernespørgsmål: Vil præcisionen i en
teorien bag den præmis, som programmet
stor gruppe menneskers vurdering være
udfordrer: Wisdom of the crowds.
bedre end en enkelt eksperts? Eller sat lidt
– Det har været spændende. For det første
mere på spidsen: Er den enkelte politiker
er det nogle enormt kreative mennesker,
klogere end hans eller hendes vælgere
jeg har rådgivet. Og for det andet er det
tilsammen?
også interessant for mig som forsker, at de
Forskningen antyder, at en gruppes kol-
Har rådgivet om faldgruberne
formidler information om wisdom of the
lektive viden som regel vil slå det enkelte
I en stadig mere digitaliseret verden, hvor
crowds via et underholdningsprogram på
individs estimat. Hvilket erhvervslivet da
de fleste allerede er vant til at ’like’ opslag
nationalt tv i den bedste sendetid, siger
også for længst har fået øjnene op for.
på Facebook og Twitter, rummer wisdom
Ulrik W. Nash.
Virksomheder som Google, HP og Yahoo
of the crowds et naturligt demokratisk og
arbejder aktivt med wisdom of the crowds
økonomisk potentiale. Man kan spørge
Bruges af Google
som et redskab til at forudse deres respek-
i princippet alle vælgere om et givent
Alle for 1, der var det næstmest sete TV-
tive kommende indtjening – simpelthen
spørgsmål frem for bare et repræsentativt
program i uge 18, går kort fortalt ud på,
ved at lade deres medarbejdere indgå fik-
udsnit af befolkningen – eller de 172 med-
at en deltager i studiet skal dyste mod
tive væddemål om, hvordan produkter og
lemmer af Folketinget.
seerne hjemme i stuen i en række mere
løsninger vil præstere i fremtiden.
Men der er intet magisk over fænomenet,
eller mindre obskure spørgsmål. For
4
understreger Ulrik W. Nash. Uanset hvor
N R . 5 · J U N I 2016
N YV I DEN
sofistikerede statistiske metoder man har til rådighed, kan man
Programmet kan bruges i forskning
ikke høste viden fra en uoplyst befolkning. Wisdom of the crowds
Ifølge Ulrik W. Nash kan han sagtens bruge programmet i forsker-
bunder i sidste ende i den enkeltes kognitive viden, så jo mere,
sammenhæng. Han får sandsynligvis adgang til alle programmets
man ved, hvordan individet arbejder med den tilgængelige infor-
data, og planen er blandt andet at bruge dem til at identificere
mation, jo klogere kan man blive på den kollektive intelligens’
de individer, der gennem alle programmer klarer sig bedre end de
begrænsninger.
øvrige seere. Det kan være vigtigt i forhold til at udvinde kollektiv
Det er her, Ulrik W. Nash kommer ind i billedet. Allerede sidste
intelligens ud fra algoritmer.
forår tikkede den første forespørgsel fra Nordisk Film ind i indbak-
Ulrik W. Nash har ladet sig fortælle, at Alle mod 1 – som er et
ken, og siden har Ulrik W. Nash fungeret som TV-holdets rådgiver
dansk udviklet koncept – er et af de hotteste tv-formater på klo-
og blandt andet screenet spørgsmål til de forskellige liveshows
den pt. Det undrer ham ikke, for trækker man de let fordøjelige
samt overværet såvel generalprøve som premieren.
underholdningskalorier fra, er wisdom of the crowds særdeles højaktuelt, mener han.
5
N Y V IDE N
JU N I 2016 · NR. 5
– Jeg tror, at udvinding af kollektiv intelligens kan blive afgørende
En af Ulrik W. Nashs primære opgaver har været at regulere styr-
for vores samfund fremover. Vi har en teknologisk udvikling, der
keforholdet mellem deltageren i studiet og de hundredetusindvis
gør det åbenlyst muligt at spørge en skare
af seere derhjemme. For som de første to
af borgere om deres vurdering af sager,
programmer af Alle mod 1 understregede,
hvor de har en speciel indsigt, men det politiske system har været ret modvilligt
– Forskningen antyder, at en
vil ’crowdet’ som regel vinde over individet.
indtil nu. Det er en interessant tanke, at
gruppes kollektive viden som
Eksempelvis er det på opfordring fra Ulrik
den lave tillid, som befolkningen har til
regel vil slå det enkelte individs
W. Nash, at den ene af programmets
politikerne måske skyldes en generel afvigelse mellem det, borgerne ville vurdere,
værter, Joachim Ingversen, under hvert
estimat.
spørgsmål giver såvel ekspert som seer en Fra artiklen
såfremt de blev spurgt, og de vurderinger,
eller anden information at forholde sig til.
politikerne foretager. Alle mod 1 og wis-
Som at pigen med heliumballonerne vejer
dom of the crowds giver anledning til at
omkring 30 kilo. Og at der skal ti helium-
tro, at en sådan afvigelse oven i købet er forbundet med uudnyttet potentiale.
balloner til at få en dukke til at lette. – Vi har en antagelse om, at eksperten i studiet vil være bedre til at bruge de her informationer end seeren, forklarer Ulrik W. Nash.
Stor tilfredshed med SDU-forsker
Afsnit tre af Alle mod 1 understregede, at SDU-forskerens inputs
Det er første gang, at Nordisk Film TV har trukket på hjælp fra
var afgørende for underholdningsværdien, lyder det fra Nicolai
videnskaben i forbindelse med et TV-program, men det bliver
Würtz.
bestemt ikke sidste gang, fastslår producer Nicolai Würtz.
– Ulrik har fra starten hjulpet os med at styre sværhedsgraden på
– Det har helt klart hjulpet Alle mod 1 med at blive vellykket, fast-
quizzen, og han er en af grundene til, at finalen i programmet
slår han.
kom til at se helt anderledes ud, end vi havde planlagt. Vi havde simpelthen lavet finalen for svær for deltageren i studiet, men med videnskabelige input fra Ulrik lavede vi afslutningen på programmet om, så deltageren nu rent faktisk kan vinde. At missionen lykkedes, fik vi bevis for i afsnit tre, da en ungdomsskolelærer fra Nyborg havde held til at slå resten af Danmark.
FAKTA
Af Morten Lund, presse@sdu.dk
Om Ulrik William Nash Ph.d. og adjunkt ved Strategic Organizational Design på Institut for Marketing & Mangagement på SDU. Han har tidligere haft artikler i Weekendavisen og tidsskriftet Plos One om netop wisdom of the crowds. Strategic Organizational Design udvikler teorier og matematiske modeller for, hvordan organisationer designes bedst muligt til at fremme beslutningstagningen og nå de strategiske mål. Her er wisdom of the crowds ét af forskningsområderne.
6
HVORFOR BETALE FOR MEGET FOR DIN REJSEFORSIKRING? safeAway er den nye spiller på det danske rejseforsikringsmarked Vi gør en dyd ud af at sælge direkte til dig – uden fordyrende mellemled. Det giver dig en bedre pris, uden at du skal gå på kompromis med trygheden.
Rejsefo rsikring en til ferie , studie og arbe jde
safeAway dækker dig når skaden er sket – hvad enten du skal arbejde, studere eller holde ferie i udlandet. Vi står naturligvis klar 24/7 hvis uheldet er ude, så du ikke skal stå alene med det. Alt det og meget mere til en lavere pris. For hvorfor betale mere end højst nødvendigt for en rejseforsikring? Køb din safeAway rejseforsikring på www.safeaway.dk
- eller ring på hverdage mellem 09.00 og 15.00 på telefon 44 45 17 00
N Y V IDE N
JU N I 2016 · NR. 5
Små børn skal lære at programmere Børn er storforbrugere af teknologi, men samtidig er de tekniske analfabeter. Det skal en lille hvid robot på hjul ændre på
Børn bruger mange timer med en IPad i
mellem kode og robot, viser Daniel Friis
skødet. Ser sjove videoklip på YouTube
Lindegaard.
eller tager et spil Subway Surfers. Men nu
Sammen med sin studiekammerat Tommy
skal børnene ikke kun være passive forbru-
Schou Lund Otzen har Daniel udviklet
gere. To ingeniørstuderende fra SDU har
Kubo Robot. Under deres uddannelse til
udviklet en lille robot, som skal lære små
civilingeniør i Lærings- og Oplevelsestek-
børn at programmere.
nologi faldt de over behovet for et simplet
En lille hvid robot på hjul med store
værktøj, hvor indskolingsbørn kan lege sig
lysende øjne kører over røde, grønne, blå
ind i computernes sprog.
og gule brikker på bordet. Brikkerne indeholder hver en kode. Det kan være koden:
Programmering i folkeskolen
Kør lige ud! Eller: Drej til højre!
IT-branchen har længe råbt op om, at det
– Børn er storforbrugere af teknologi, men
er vigtigt, at børn tidligt lærer det 21.
de kan ikke skabe teknologi. De er tekni-
århundredes sprog. Og ifølge Undervis-
ske analfabeter, som blot lader sig under-
ningsministeriets Forenklede Fælles Mål,
holde. Programmering svarer i dag til at
som specificerer hvad skoleelever skal
kunne læse og skrive. Vi er i den digitale
lære, blev programmering en del af under-
tidsalder, hvor det er nøglekompetencer,
visningen i matematik fra 2015.
siger studerende Daniel Friis Lindegaard.
Kubo Robot taler direkte ind i et aktuelt behov for et programmerings-værktøj,
Væk fra computeren
som er designet til skolebordet. Og går
Når den lille robot ruller over brikkerne,
alting efter planen, står de snart med et
bliver den programmeret og kan køre
færdigt produkt, som med en investering
ruten igen. Børnene kan ændre brikkernes
på omkring en halv million kroner kan
placering, og dermed kode robotten til at
sættes i produktion.
køre en anden rute. – Det kan virke banalt, men det er programmering i børnehøjde. Programmeringen tages ud af computeren og ned
Børnene har nemt ved at arbejde med den
på bordet. De fysiske brikker virker ikke
lille Kubo Robot, og det giver dem digitale
fremmede, som tal på en skærm. På den
færdigheder.
simple måde lærer børnene koblingen
8
N R . 5 · J U N I 2016
– Kubo har været testet på Odense Friskole, og vi fik mange positive tilbagemeldinger. Det samme har vi fået, når
– Vi har allerede mange ideer til, hvordan
– Lærere har været vilde med
vi har besøgt forskellige messer. Lærere
vores robot, fordi de mangler et
har været vilde med vores robot, fordi de
simpelt programmeringsværktøj
mangler et simpelt programmeringsværktøj til indskolingen, som passer ind i den almindelige undervisning, forklarer Daniel Friis Lindegaard og fortsætter:
N YV I DEN
til indskolingen. Daniel Friis Lindegaard, ingeniørstuderende
vi kan videreudvikle Kubo Robot. Der er et hav af muligheder for at kombinere læring, leg og programmering. For eksempel kan vi sætte musik til brikkerne, så eleverne kan programmere en melodi. Eller man kan programmere robotten til at udregne komplicerede regnestykker. Kun fantasien sætter grænser. Af Birgitte Dalgaard, bird@tek.sdu.dk
9
N Y V IDE N
JU N I 2016 · NR. 5
Hvad foregår der egentlig i hovedet på politikerne? Er politikerne lige så farvet af deres personlighed og psykologi som alle os andre? Nyt center på SDU skal gøre os klogere på psykologien bag politisk adfærd
Hvorfor foretrækker nogle politikere at være på Facebook klokken 10 søndag aften, mens andre politikere hellere vil bruge deres tid på at besvare breve fra borgerne? Handler det om benhård prioritering af arbejdsbyrden, eller er det snarere et spørgsmål om politikerens personlighedstræk? Og deler svingvælgerne – altså dem, der ofte skifter politisk parti – nogle personlighedstræk med hinanden, som de mere trofaste vælgere ikke har? Det er psykologien bag vores politiske adfærd – hos både politikerne og vælgerne – som er omdrejningspunktet for SDU’s nye Center for Politisk Psykologi. Et center, hvis forskning gerne skal komme et spadestik dybere end traditionel statskundskab ved at inddrage politologiens blinde vinkel: Psykologien. – Jeg kan ikke forklare, hvorfor man ikke har forsket så meget i det her felt tidligere. Det giver ikke mening. Det ville da være mærkeligt, hvis ikke de psykologiske faktorer spiller ind i politik, når det nu spiller ind i alle mulige andre aspekter af vores tilværelse, siger professor på Institut for Statskundskab, Asbjørn Sonne Nørgaard. Han bliver sammen med professor Robert Klemmensen primus motor i det nye center.
Vi stemmer ikke længere som vores forældre Ifølge Asbjørn Sonne Nørgaard er der to årsager til, at det er blevet voldsomt aktuelt at forske i de psykologiske mekanismer bag,
Danske politikere er grundlæggende set hårdtarbejdende mennnesker – med et stærkt behov for at blive set og hørt, viser en tidligere undersøgelse fra SDU. Et nyt center vil skaffe mere viden om politikeres psykologi. Foto: Polfoto.
10
N R . 5 · J U N I 2016
N YV I DEN
hvorfor vi gør, som vi gør, når vi sætter vores kryds i stemmebok-
i højere grad alene eller i små grupper bag en skærm og fordø-
sen eller lader os indrulle i det lokale partiapparat.
jer den medierede politiske virkelighed – og derved bliver vores
For det første har forskerne siden 1970’erne måttet forkaste man-
opfattelse af politik i langt højere grad farvet af vores personlig-
ge af de gængse modeller for politisk adfærd. Afskaffelsen af klas-
hed, herunder vores psykologiske tilbøjeligheder.
sesamfundet, parcelhusrevolutionen, postindustrialiseringen og en række andre demografiske gearskift har betydet, at vi ikke nød-
Vi ved meget lidt om politikernes psykologi
vendigvis længere stemmer, som vores far eller nabo gjorde det.
Asbjørn Sonne Nørgaards og Robert Klemmensens forskning i poli-
Den øgede individualisering kan betyde, at de psykologiske fakto-
tisk psykologi har indtil nu mest centreret sig om vælgerne, men
rer betyder mere, forklarer Asbjørn Sonne Nørgaard.
nu har de også fået bevillinger til at optrappe undersøgelserne af
For det andet er forsamlingshusenes demokratiske funktion blevet
politikernes psykologi. For i grunden ved vi meget lidt om politi-
overtaget af tv-mediet og senest også de sociale medier. Vi sidder
kernes psykologi, pointerer Asbjørn Sonne Nørgaard.
>
11
N Y V IDE N
JU N I 2016 · NR. 5
<
forklare alt. Der er stadig få landmænd, der stemmer på Enhedslisten, og partidisciplinen er stor i de fleste partier. Det kan psykolo-
I 2013 og 2014 gennemførte man en spørgeskemaundersøgelse
gien ikke forklare.
blandt Folketingets politikere – med en imponerende svarrate på 54 procent takket være især Robert Klemmensens vedvarende
Lars Løkkes underbukser
telefonopkald til Christiansborgs kontorer – som blev brugt til at
Spørgsmålet er, hvad skatteborgerne reelt får for pengene med
kortlægge politikernes personlighedstræk. Undersøgelsen påviste
det nye center? Risikerer man ikke at dreje fokus endnu mere væk
blandt andet, at de danske politikere grundlæggende set er hårdt-
fra substansen og fokusere for meget på, hvorfor politikerne gør,
arbejdende, dominerende og følelsesmæssigt stabile mennesker –
som de gør – frem for hvad de gør? Bliver det ikke bare mere vand
med et stærkt behov for at blive set og hørt.
på politikerledens mølle?
Dén undersøgelse har lagt kimen til et igangværende projekt om
Nej, mener Asbjørn Sonne Nørgaard, som påpeger, at god forsk-
politikernes arbejdsvaner. Her vil centret blandt andet undersøge,
ning netop kan være med til at gøre os bevidste om mekanismer,
om visse personlighedstyper er mere tilbøjelige til at være på Face-
vi ikke tidligere var bevidste om.
book end andre.
I en tid, hvor der mere end nogensinde er behov for at trænge
Man vil selvfølgelig tage højde for, at politikernes embeder kan
ned i den politiske kommunikations materie, kan centret måske
spille ind på deres adfærd på sociale medier. Et partis politiske ord-
ligefrem – hvis man skal blive lidt højtragende – være med til at
fører vil i udgangspunktet nok være mere aktiv på sociale medier
forbedre den demokratiske samtale, lyder det fromme håb fra
end kirkeordføreren – bare for at tage et eksempel. Men kan ord-
Asbjørn Sonne Nørgaard.
førerens personlighed også spille ind?
– Vi har haft en debat, som er ekstremt præget af, at vi blandt
Det er netop vekselvirkningen mellem psykologien og politologien,
andet kalder politikerne tabere. Der kan sådan en undersøgelse
som Asbjørn Sonne Nørgaard glæder sig til at afdække.
som vores påvise, at ja – politikerne hungrer i ekstrem grad efter
– Det er ikke sådan, at vi er sat i verden for at erstatte statskund-
at komme i medierne, men de er også ekstremt samvittighedsfulde
skabens eksisterende modeller med vores. Vi mener, at statskund-
og arbejder hårdt. Det synes jeg da er et enormt vigtigt input i en
skaben har brug for psykologien, men vi smider selvfølgelig ikke
tid, hvor vi diskuterer Lars Løkkes underbukser og hvad ved jeg. At
alt ud med badevandet, for vi tror heller ikke, at psykologien kan
politikerne også bidrager til, at vi lever i et godt politisk demokrati.
Om tvillingestudierne Handler politisk adfærd også om genetik? Og ikke kun om social arv?
FAKTA
FAKTA
Af Morten Lund, presse@sdu.dk
Om Center for Politisk Psykologi SDU’s Center for Politisk Psykologi åbnede officielt den 17. maj 2016.
SDU’s Center for Politisk Psykologi undersøger
Centret er et tværfagligt samarbejde mellem forskere
betydningen af arv og miljø for politisk adfærd i et
fra Institut for Psykologi og Institut for Statskundskab.
banebrydende projekt, der har løbet siden 2010 i
Det vil trække på viden fra adfærdsgenetikken og
samarbejde med Tvillingeregisteret.
psykologien for at forklare, hvorfor politikere og væl-
Som den første forskergruppe i verden følger SDU
gere agerer, som de gør.
en række tvillingepar – både én- og tveæggede –
Centret er især optaget af samspillet mellem psy-
over adskillige år for at blive klogere på deres politi-
kologien, sociale forhold og politiske institutioner.
ske adfærd.
Hvornår er krav og forventninger fra omgivelserne vigtigere end psykologien?
12
Verden er nysgerrig på din viden!
Dig her?
Valget faldt på Odense Dietrich Jung er professor på SDU, Odense, Det Humanistiske Fakultet - Center for Mellemøststudier og kommende vært for konferencen ”Nordic Society of Middle Eastern Studies”, som afholdes den 22. – 24. september 2016. ”I forbindelse med mit medlemskab i bestyrelsen for den nordiske forening af Middle Eastern Studies, blev jeg spurgt om jeg ønskede at være vært for konferencen, der afholdes hvert 3. år. Jeg præsenterede bestyrelsen for Odense som kommende værtsby. Det endelige valg faldt på Odense – en by der blandt andet byder på historie, kultur og grønne områder og alt indenfor gåafstand. Inspiring Denmark har hjulpet med alt fra trykte materialer, sparring omkring planlægning og kontakt til offentlige instanser. Jeg havde håbet på mellem 150-200 deltagere, men vi er allerede nu på 200 tilmeldte, som vi glæder os til at byde velkommen til H.C. Andersens hjemby”.
Inspiring Denmark:
Du kan også stå i spidsen for en international kongres
Vores service er gratis
At være vært for en stor international kongres rummer både faglige, sociale og prestigemæssige gevinster, men også en lang række opgaver. Med os i ryggen får du gratis sparring og praktisk hjælp.
Vi kan bl.a. hjælpe med: • Research af relevante kongresser og konferencer • Rådgivning om faciliteter, hoteller, logistik m.m. • Afholdelse af besøg for internationale beslutningstagere • Udarbejdelse af tilbuds- og præsentationsmateriale
Inspiring Denmark er en non-profit organisation, der har til formål at styrke erhvervsturismen og vidensvæksten i regionen
Kontakt os og hør nærmere Senior Project Manager Frank B. Lundsberg fbl@inspiringdenmark.dk M 21 15 09 87
Senior Project Manager Lene Lysholt ll@inspiringdenmark.dk M 21 15 99 79
Convention Manager Ulla Vahl-Møller uvm@inspiringdenmark.dk M 30 16 31 30
N Y V IDE N
14
JU N I 2016 · NR. 5
N R . 5 · J U N I 2016
N YV I DEN
Designvirksomheder sætter sig selv i scene Den ene trækker på det nynordiske køkken, den anden på Arne Jacobsen. Både Kähler og Georg Jensen Damask har genopfundet sig selv som hæderkronede varemærker. Forskere fra Institut for Design og Kommunikation har undersøgt, hvordan virksomhederne har haft held til det
Det vakte opsigt, da tv-vært Ane Cortzen i starten af året med-
Lige dele keramikværksted og oplevelsesunivers
delte, at hun forlod værtsrollen på DR til fordel for en nyoprettet
Bare tag Kähler. Kähler blev grundlagt i Næstved i 1800-tallet som
stilling som kulturchef hos Kählers restauranter.
et værksted, der producerede keramiske kakkelovne. Omkring år
I hvert fald hos Anders V. Munch. For ham var det endnu et bevis
1900 var virksomheden et internationalt anerkendt keramikværk-
på, at designvirksomheder som Kähler
sted, men fra 1974 og frem, hvor Kähler-
og Georg Jensen Damask er trådt ud af
familien afhændede fabrikken til Næstved
keramikværkstedet og væveriet og ind på en meget bredere scene. – Særligt fra 1990’erne og frem har vi oplevet et skift til en ny designkultur. I dag hænger betydningen af
Kommune, levede virksomheden en noget
– -Særligt fra 1990’erne og frem har vi oplevet et skift til en ny
i 2008. Det Kähler, der blev reintroduceret som brand
designkultur.
designprodukter så meget sammen
tumultarisk tilværelse og gik faktisk konkurs
i 2009, er i dag i lige så høj grad et oplevelsesAnders V. Munch, professor
univers som et keramikværksted. Alle kender
med branding og livsstil, at design og
nok Kähler-vasen, men der er også Kähler-
materialer skal kunne sig gøre sig godt
restauranter i både Aarhus og Tivoli, som
på PR-fotos og i medierne. Billeder og
forsøger at koble Kähler-brandet op på den
designernavne styrer vores oplevelse af kvalitet og værdi, siger
nynordiske madbølge – samtidig med at Kähler i Tivoli er proppet
Anders V. Munch, der er professor på Institut for Design og Kom-
med danske designikoner som Arne Jacobsens Syveren, Y-stolen af
munikation på SDU.
Hans J. Wegner og Koglen af Poul Henningsen.
Han er medforfatter på bogen Designkulturanalyser fra 2015. Via
>
en række cases belyser bogen, hvordan danske designvirksomheder i stigende grad kobler sig på en bredere historiefortælling om som Instagram og Pinterest end i værkstedet.
FAKTA
dansk kultur, der snarere skrives i medierne og på sociale medier
Om Designkulturanalyser Designkulturanalyser er redigeret af Anders V. Munch, Niels Peter Skou og Toke Riis Ebbesen med bidrag fra både forskere og studerende.
Kähler-restauranten i Tivoli er proppet med produkter fra danske
Den indeholder cases baseret på forskning i blandt
designikoner som Arne Jacobsen, Hans J. Wegner og Poul Henningsen.
andre Kähler, Georg Jensen Damask, Katvig og fritz-
PR-foto.
kola. Bogen udkom i 2015 på Syddansk Universitetsforlag.
15
N Y V IDE N
JU N I 2016 · NR. 5
At Kählers efterhånden lige så ikoniske striber på Omaggio-vasen
ved at benytte kendte designere og lade sine duge optræde i sam-
så kun er løst inspireret af de tidligere Kähler-vaser, taler man ikke
menhænge med kendte designikoner, fortæller Anders V. Munch.
så højt om. Ej heller at vaserne i dag produceres i Portugal og ikke
Virksomheden har formået at trække noget så hverdagsagtigt
i Næstved.
som en dug frem i forgrunden som designikon. Da man i 2002 fej-
Som det fremgår af bogen, er det således iscenesættelsen af for-
rede Arne Jacobsens 100 års fødselsdag, benyttede Georg Jensen
tællingen om Kählers historie, der skaber vasernes identitet hos
Damask lejligheden til at lancere en dug med mønstre baseret
forbrugeren.
på gamle skitser fra arkitektens hånd. På PR-fotos og udstillinger optræder den dug nu hyppigt i sammenhænge med mere iøjnefal-
Har skrevet sig ind i historien
dende dansk design som møbler og lamper.
Georg Jensen Damask er en anden af de virksomheder, som
Pludselig er virksomheden nu knyttet til en af Danmarks mest
Anders V. Munch og hans kolleger har undersøgt.
kendte designere. Det selvom Jacobsens mønster slet ikke var teg-
Helt op til 1990’erne havde Georg Jensen Damask damer ansat til
net til Georg Jensen Damask – eller tiltænkt damaskvævning for
at tage ud i borgerskabets fine hjem og tage mål til virksomhe-
den sags skyld.
dens duge. Virksomheden havde høj status, men i en snæver kreds. – Tyve år senere har Georg Jensen Damask – ligeledes med nye eje-
Kvalitetsoplevelsen har ændret sig
re – genopfundet sig selv i en langt mere mainstream designkultur
Fælles for Kählers og Georg Jensen Damasks succes er altså, mener Anders V. Munch, at de i stedet for at leve op til designkulturens normale dogme om modernitet og nybrud i højere grad kigger tilbage i tiden, til dansk designs guldalder i 1950’erne og 1960’erne – også selvom ingen af virksomhederne som sådan har rødder i den epokes eksportsucces. Det er snapsnot på snapshot på sociale medier og i livsstilsmagasiner, som tilsammen fortæller en større historie. Og samtidig arbejder danskernes nyfundne interesse for loppemarkeder og ’second hand’ også kun til designvirksomhedernes fordel. Men betyder kvaliteten så slet ikke noget, kunne man spørge? – Jo, produkterne skal selvfølgelig have en kvalitet. Men kvalitet er en sjov størrelse efterhånden, for dels har industriproduktion sikret et vist kvalitetsniveau, dels har forbrugerne ikke længere det samme forhold til kvalitet, fordi så meget er billedbåret. Folk
FAKTA
står sjældnere med stoffet i hænderne; produktets værdi skabes oftere via koblingen af ord og billeder, siger Anders V. Munch og
Om Anders V. Munch
tilføjer:
Dr.phil. Anders V. Munch (mail:avm@sdu.dk) er pro-
– Men dér, hvor design og branding er tænkt allerbedst sam-
fessor i Designkultur på Institut for Design og Kom-
men, kan de to begreber samtidig fremkalde og understøtte nye
munikation ved SDU.
oplevelser af form og materialekvalitet. Der er uden tvivl en kva-
Han er leder af forskningsprogrammet Designkultur
litetssans, der går tabt ved, at dansk design stort set ikke længere
og forsker især i designhistorie og -teori. Han er
produceres i Danmark, men vi har søgt at fokusere på, hvilke nye
den danske repræsentant i Nordisk Forum for Desig-
betydninger og erfaringer, der opstår i en mere mediebåret desig-
nhistorie og medforfatter til bogen Designkultur
nkultur, siger Anders V. Munch.
analyser fra 2015.
16
Af Morten Lund, presse@sdu.dk
Iâ&#x20AC;&#x2122;m proud of working for a company that was sustainable even before the term was invented Bringing light to life... Thatâ&#x20AC;&#x2122;s what the VELUX Group is all about. In more than one sense. Our products create healthy indoor environments. And our workplace gives people the chance to grow.
velux.com/careers
N Y V IDE N
JU N I 2016 · NR. 5
Har de ældre vælgere magten i velfærdsstaten? Professor Pieter Vanhuysse forsker i samspillet mellem den voksende ældre vælgerskare og de politiske beslutninger, der bliver taget i velfærdsstaten. Han peger på, at nogle lande er bedre end andre til at balancere hensyn til den unge og ældre generations forskellige interesser
Hvad forsker du i?
At de bestemmer mest. Nogle politiske partier orienterer deres
Jeg interesserer mig for den voksende ældre befolkning og de
politik mod de ældre vælgere for at få flere stemmer.
ældres indflydelse på politiske beslutninger i velfærdsstaten. I hele
Jeg prøver at finde ud af, hvilke konsekvenser denne udvikling har
den vestlige verden er der en tydelig tendens til, at ældre vælgere
for forskellige generationer i en række europæiske lande, og om
stemmer oftere end unge. Nogle mener, at de ældre dermed har
der sker en fair fordeling af midlerne i velfærdsstaten, eller om vi
mere indflydelse på landets love, og hvad pengene skal bruges på.
er på vej mod et gammelmandsvælde. I nogle lande er der helt klart en tendens mod, at velfærdsstaten i stigende grad orienterer sig mod de ældre. Men det skyldes mere
forsker i fo k u s
politik – altså landets traditioner og måden det har organiseret sig på – end blot de demografiske forandringer. Der er for eksempel ikke nogen systematisk sammenhæng mellem befolkningens aldersmæssige sammensætning og hvor meget et lands politikere har fokus på de ældre vælgere. Både de ”unge” velfærdsstater i Østeuropa samt ”ældre” velfærdsstater som Italien og Grækenland bruger flere penge på den ældre befolkning end de skandinaviske lande. For eksempel bruger Polen mere end otte gange mere på hver ældre polak end på hver unge polak – og Grækenland bruger syv gange mere på de ældre end de yngre. Det er selvfølgeligt helt naturligt, at ældre medborgere kræver større udgifter – fx til pension og sundhed – men det er usandsynligt, at nudagens polske og græske børn får den samme hjælp fra staten, når de bliver gamle.
FAKTA
Dermed bliver det et eksempel på uretfærdig fordeling af midler
Blå bog Pieter Vanhuysse er professor ved Center for Velfærdsstatsforskning på SDU. Han har været ansat på
Der er en voksende skare af ældre vælgere i Europa. I lande som for
universitetet siden marts 2015. Hans hovedfokus er
eksempel Polen bruger staten mere end otte gange så meget på ældre
politisk sociologi i velfærdsstaten og demografiens
borgere, end den gør på yngre borgere. Foto: Polfoto.
indflydelse på beslutningstagning og politik.
18
N R . 5 · J U N I 2016
N YV I DEN
19
N Y V IDE N
JU N I 2016 · NR. 5
Kvinder mellem 30 og 50 år bruger meget tid på at sørge for familiens yngste og ældste. Foto: Polfoto.
< mellem generationer. Hertil kommer, at vi ser mange unge i dele af Øst- og Sydeuropa forlade deres hjemlande, og dette vil påvirke også den økonomiske udvikling og give generationsproblematikken en international dimension. Men i Skandinavien ser det ud til, at vi kan det hele. Vi bruger penge på både ældre og børn. Det skyldes blandt andet, at både mænd og kvinder, inklusive mødre, er længere på arbejdsmarkedet end i andre dele af Europa. Derfor er der ressourcer til at se på for eksempel børn og unges uddannelse som en investering i fremtiden og ikke kun som en udgift. midaldrende i Europa bliver presset. De betaler skat til velfærd, de Hvad er din baggrund?
støtter deres børn økonomisk og de bruger meget tid på at passe
Før jeg kom til SDU, var jeg forskningsleder og vicedirektør ved
børnene og sommetider også deres forældre. Især kvinder mellem
European Centre for Social Welfare Policy and Research i Wien; et
30 og 50 år passer både job, børn og familiens ældre. Den enorme
FN-tilknyttet forskningscenter, som laver undersøgelser for forskel-
mængde tid, de bruger på det, bliver ikke belønnet økonomisk.
lige ministerier. Min tid her gjorde det klart for mig, hvor vigtigt det er, at forskerne med gode argumenter – og med åbne øjne –
Hvad skal din forskning bruges til?
bidrager til at styrke politikernes beslutningsgrundlag.
Den skal bruges som en advarselslampe eller en påmindelse. Den
Den aldrende befolkning og dens konsekvenser er noget, som
forventede levealder vokser med to til tre måneder om året. Sådan
optager beslutningstagere ikke bare i hele Europa. Det optager
har det været i et årti i store dele af det vestlige Europa. Folk taler
også politikerne i USA, og derfor var jeg senest inviteret til møde
om at blive længere på arbejdsmarkedet, men i virkeligheden har
i Det Hvide Hus i februar for at diskutere udfordringen med Ben-
arbejdslivet ikke ændret sig synderligt. Du går stadig på pension i
jamin H. Harris, som er cheføkonom og økonomisk rådgiver for
midt-tresserne og kan således se frem til mange flere og gode år
vicepræsident Joe Biden.
som pensionist end før i tiden. Min forskning peger på løsninger, som tænker ”ud af boksen”. En
Hvordan arbejder du?
radikal ting, vi kan gøre i samfund, hvor færre unge skal tage sig
Jeg er en politisk sociolog, som interesserer mig for både økonomi
af flere ældre, er fx, at staten laver en børneopsparing til hvert
og etik. Det er ikke så almindeligt at blande de to discipliner, men
barn, der bliver født – her sparer staten op til barnets uddannelse.
for mig åbner det nogle nye og interessante perspektiver.
Vi bliver nødt til at sikre, at alle børn bliver uddannede, også bør-
For eksempel har jeg for nylig arbejdet sammen med to demogra-
nene fra udsatte hjem.
fer for at finde ud af, hvad befolkningen i forskellige generationer
Man kunne også værdsætte forældre for at blive hjemme og passe
gør for hinanden. Det viste sig, at når vi inddrager både den tid
deres børn – mere end i dag. Måske kunne man i forbindelse med
og de penge, som familiemedlemmer bruger på hinanden, bruger
valg overveje at give forældrene en ekstra stemme for hvert barn.
alle europæiske lande samlet set flere ressourcer på børn end på
Det kunne give noget af magten tilbage til de yngre generationer
ældre.
i aldrende demokratier.
Velfærdsstaterne støtter altså de ældre mere, mens landene samlet set fokuserer mere på børnene. Det har dog den konsekvens, at de
20
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
SAGT & SKREVET
N R . 5 · J U N I 2016
N YV I DEN
| Anerkendelse af livserfaring |
– Det kan være mange typer af livserfaring, vi forstår ved at læse litteratur. Tag bare hele historien om digteren Yahya Hassan. Pludselig kunne vi se og anerkende, at her er en problematik, som måske har været glemt og overset, og som ingen rigtig har forstået. Der skulle et stykke litteratur til, før vi virkelig kunne forstå, hvor svært det kan være at vokse op i en dansk-palæstinensisk familie i et boligområde som det, Yahya Hassan kommer fra. Anne-Marie Mai, professor på Institut for Kulturvidenskaber, til Århus Stiftstidende
| A.P. Møller-støtte til socialt udsatte |
– Der er en enormt vigtig signalværdi i, at en ikke ubetydelig fond understreger, at der er opgaver, som det offentlige ikke i tilstrækkelig grad får løst. Jørn Henrik Petersen, professor på Institut for Statskundskab, til Altinget
Det kan være mange typer af livserfaring, vi forstår ved at læse litteratur. Tag bare hele historien om digteren Yahya Hassan, siger professor i litteratur Anne-Marie Mai, som står i spidsen for et projekt, der modtager 28 mio. kr. fra Grudforskningsfonden til forskning i litteraturens sociale dimensioner. Foto: Polfoto.
| Boom for nordisk fantasy |
– Det nye er, at vi i fantasygenren ser mere direkte genbrug eller en genskrivning af kendt mytologi. Fantasy med nordisk mytologi har været en niche førhen, men der er altså et boom lige nu. Laura Feldt, lektor på Institut for Historie, til Kristeligt Dagblad
|
|
Folkedans på retur – 1800-tallet mente man, at bondesamfundets danske kultur var ved at forsvinde, og at man måtte gøre alt for at bevare den. Derfor standardiserede man folkedragter og folkedans og tillagde dem en værdi, som man ikke tidligere havde gjort. Men ligesom danskerne ikke har gået i det samme tøj i 1000 år, danser vi heller ikke de samme danse længere.
| Ikke så sundt på landet |
– Man hører tit om folk, der har drømmen om det frie liv på landet, og det er også rigtigt, når man ér der. Men i hverdagen vil man være bundet op af at have to biler, og børnene skal køres til aktiviteter. Og forestillingen om det romantiske liv på landet er ikke godt for folkesundheden. Jens Troelsen, lektor på Institut for Idræt og Biomekanik, dr.dk
| Forslag om fælles ansvar |
Rasmus Glenthøj, adjunkt på
– Hvis man bliver ansvarlig for, at der bliver smadret vinduer, fordi man har arrangeret en demonstration, kan det betyde, at man i fremtiden ikke vil demonstrere. Det er en grundlovssikret ret, så der kan være et problem her.
Institut for Historie, til Kristeligt
Sten Schaumburg-Müller, professor
Dagblad
på Juridisk Institut, til Ritzau
| Mange timer på bagdelen |
– Eksperterne kalder vores mangel på bevægelse i dagligdagen for ‚det stillesiddende dødssyndrom‘. Det er relativt ny viden, at vi forkorter vores liv og øger risikoen for sygdomme markant, hvis vi – selv om man løber en tur efter arbejdstid og dermed følger sundhedsanbefalingen om en halv times daglig motion – hver dag tilbringer mange timer på bagdelen. Mikael Schneider, projektkoordinator på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, til Politiken
| Kønsopdelt svømning |
– Vi må skelne mellem, hvad der er vigtige principper, og hvad der er mindre vigtigt. Vi skal selvfølgelig ikke acceptere omskæring af kvinder i Danmark, da det
strider mod danske værdier og menneskerettigheder. Men at svømmeklubber har pigehold og slører vinduerne, synes jeg er af anden karakter. Det støder ikke direkte mod vores værdier. Mehmet Ümit Necef, lektor på Institut for Historie, til Ritzau
|
|
Ny revisorlov – Men det kan ikke nytte, at vi fokuserer på at gøre det så billigt for erhvervslivet som muligt. Vi er nødt til også at lytte til tredjemand, det vil sige det samfund, der skal bruge regnskaberne og stole på revisor. Det skal bevare tilliden. Bent Warming-Rasmussen, professor på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, til Jyllands-Posten
21
STORT & SMÅT Campus Kolding er fra 2014 og har allerede vundet flere priser.
s
Fornem pris til Campus Kolding SDU’s trekantede byggeri i Kolding har igen fået international hæder. Bygningen, der stod færdig i 2014, har netop modtaget Green Good Design Award 2016. Prisen uddeles af den prestigefyldte organisation, The Chicago Athenaeum: Museum of Architecture and Design og gives til projekter, hvor arkitekterne har vist exceptionel nytænkning i arbejdet med bæredygtighed. Henning Larsen Architects, der har tegnet bygningen, har således skabt et design, der i sig selv er energibesparende. Geometrien sikrer den bedste udnyttelse af hver eneste kvadratmeter, og ovenlysvinduerne i det store centrale atrium giver en ligelig fordeling af dagslyset i hele bygningen. Bygningen er udført i Energiklasse 1 og er Danmarks første lavenergiuniversitet. Campus Kolding har vundet en lang række priser, bl.a. den europæiske LEAF Award i kategorien
22
`Best Sustainable Development of the Year 2015´. Byggeriet var også nomineret til EU-prisen for moderne arkitektur 2015, Mies van der Rohe-prisen.
Forskerpris til biolog og humanist Det er ikke nyt, at vi mennesker har lært at udnytte mikroorganismernes kemiske reaktioner. Bakterier kan for eksempel lave mælk til yoghurt og ost. De kan få brødet til at hæve. De kan give alkoholprocenter i pilsneren. De spiller en rolle i produktionen af antibiotika. Adjunkt Amelia-Elena Rotaru fra Biologisk Institut på SDU interesserer sig især for, om vi kan anvende bakterier til at skabe miljøvenlig energi. Hun og hendes forskerteam undersøger blandt andet, om bakterierne kan producere kemikalier, der kan bruges til energikilder som eksempelvis biogas. Amelia-Elena Rotaru ser også på,
om bakterierne kan skabe andre former for grøn energi, og om de på andre områder kan være til gavn for miljøet. Det gør hun så godt, at hun fo nylig modtog Fyens Stiftstidendes Forskerpris 2016. Samme ære tilfaldt professor Anne Scott fra Institut for Kulturvidenskaber på SDU. Hun modtog prisen for sin aktuelle forskning i kulturpolitik med vægt på brugerinddragelse.
Anne Scott er leder af et forskningsprojekt, der blandt andet ser på, hvad vi skal forstå ved kulturelt medborgerskab, og hvordan man kan gøre det levende og inddragende. Hun forsker i kulturfællesskaber som fænomen, og hun ser blandt andet på, hvad de betyder for vores måde at forstå og praktisere dannelse og demokrati på. s
Adjunkt Amelia-Elena Rotaru (tv) og professor Anne Scott Sørensen fik for nylig overrakt Fyens Stiftstidendes Forskerpris 2016. Foto: Fyns pressefoto.
N R . 5 · J U N I 2016
Odd Fellow Ordenens forskerpris til to SDU-professorer De to sundhedsforskere fra SDU, Boye L. Jensen og Jes Lindholt har modtaget Odd Fellow Ordenens forskerpris for 2016 på 250.000 kroner, som de deler. De får prisen for deres internationalt anerkendte forskning i hjertekredsløbssygdomme. Boye L. Jensen og Jes Lindholt har i deres forskning begge fokus på sygdomme, der rammer store dele af befolkningen. Boye L. Jensens forskning har flyttet forståelsen for, hvordan folkesygdommen forhøjet blodtryk opstår og særligt nyrernes betydning. Hans seneste forskning er meget lovende i forhold til at etablere nye mere målrettede behandlinger og har givet indsigt i årsager til forhøjet blodtryk hos gravide
kvinder. Jes Lindholts forskning har fokus på abnorme udposninger på legemspulsåren, aneurismer, og han har gennem store screeningsundersøgelser kunnet kortlægge og være med til at forebygge og behandle denne risikable tilstand. Hans seneste forskning med at kombinere screeningsundersøgelser for udposninger og åreforkalkning synes meget lovende for folkesundheden generelt. Karakteristisk for begge professorer er, at de er fokuserede på, at forskningen hurtigt skal kunne omsættes i behandlingen af patienter.
Nyt anlæg til sæler Gråsælerne Oscar og Nino er formentlig ganske uvidende om, at de er nogle af verdens mest bidragende forskningsdyr, når det kommer til forskning i marine pattedyrs adfærd, kognitive funktion og evne til at navigere. Men eftersom der kun ganske få steder i verden kan forskes i marine pattedyr i fangenskab, er det ikke desto mindre tilfældet, og derfor skal de to gråsæler og forskerne omkring dem have de bedst mulige forhold. På den baggrund har SDU netop indviet et nyt forskningsanlæg, der har fået til huse i universitetets Marinbiologiske Forskningscenter i Kerteminde. – Det nye anlæg vil bringe SDU‘s marinbiologiske forskning i front. Oscar og Nino er særdeles erfarne og veltrænede sæler, og de nye faciliteter giver os bedre muligheder for at forske i bioakustik, adfærd og kognitive funktioner hos marine pattedyr, siger Kirstin Anderson Hansen, ph.d.-studerende, Biologisk Institut, SDU. Verdenshavene befolkes af mange forskellige arter af marine pattedyr – det kan være sæler, søløver, marsvin, hvaler og delfiner – og de påvirkes i stigende s
Byt din viden og få selv hjælp – Det er meget oppe i tiden, at vi deler boliger, tøj og biler, og det fik mig til at tænke, hvorfor deler vi ikke det mest værdifulde, vi har – vores viden? Rigtig mange bytter allerede, men der har manglet en systematik og platform for at gøre det. Sådan lyder det fra Heidi JønchClausen, adjunkt ved Center for Journalistik. Hun har derfor skabt en ny videndelingstjeneste, BrainShare, hvor praktikere og eksperter kan bytte viden indbyrdes. Videndeling foregår ofte inden for afgrænsede faggrupper, men på Brain-Share er der hjælp at hente på tværs af fagområder som statistik, pædagogik, visuel kommunikation, projektledelse og meget mere. Der er ingen penge involveret – valutaen er den tid og viden, brugerne stiller til rådighed. På Brain-Share kan alle professionelle således stille deres tid og hjerner til rådighed. Privatpersoner såvel som firmaer og organisationer. Universitetsansatte såvel som selvstændige. Praktikere såvel som teoretikere.
N YV I DEN
Ph.d.-studerende Kirstin Anderson Hansen forsker i sælernes adfærd.
grad af menneskets aktiviteter på havet. Støjende skibe, boreplatforme, vindmøller, fiskeri eller lægning af kabler er eksempler på aktiviteter, som kan forstyrre de marine pattedyrs evne til at høre, navigere og kommunikere med hinanden under vandet. Anlægget er bygget med støtte fra Carlsbergfondet og Det Frie Forskningsråd.
Gennemsnitsalderen for frivillige stiger En voksende del af de frivillige i idrætsforeningerne er 60 år eller ældre. Det viser en ny undersøgelse, som Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på SDU har gennemført. På de fleste andre parametre tegner undersøgelsen et billede af et stabilt foreningsliv præget af stor optimisme. Undersøgelsen viser, at forenings idrættens frivillige bliver ældre.
Således er andelen af frivillige trænere på 60 år eller mere fordoblet fra fire procent i 2004 til ni procent i 2015. På ledersiden er udviklingen endnu mere markant. Her er andelen af 60+’ere tredoblet fra ni procent i 2004 til 26 procent i 2015. Udviklingen er sket på bekostning af en tilsvarende tilbagegang i andelen af frivillige i aldersgruppen 20 til 39 år, mens andelen af unge frivillige under 20 år i samme periode har været stabil. Undersøgelsen er en del af den til dato største europæiske undersøgelse af idrætsforeninger, der omfatter ti lande og svar fra omkring 30.000 foreninger. I Danmark har hver tredje idrætsforening – godt 3.500 foreninger – besvaret spørgeskemaet. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på SDU er leder af forskningsprojektet.
23
JU N I 2016 · NR. 5
Over søen i en øldåse Den første Odense Studie Regatta blev en stor succes
Det var et tilløbsstykke, da Skovsøen ved Fruens
De studerende dystede to og to, og det foregik
Bøge i Odense sidst i maj lagde vand til Odense
naturligvis i en kæmpe Albani-øldåse. Vinderne
Studie Regatta.
blev et hold psykologistuderende fra SDU.
Studerende fra hele byen dystede i en ganske
Det var første gang at regattaen, som er arran-
særlig form for sejlads. Deltagerne skulle først
geret af studerende fra de forskellige uddannel-
drikke en øl og bagefter løbe ti omgange rundt
sesinstitutioner i byen, fandt sted i Odense.
om en ølflaske.
En lignende regatta finder allerede sted i Aarhus,
Herefter gjaldt det om i fuld fart at løbe ned til
ligesom der eksempelvis også findes kapsejlads
sin båd og ro over til den anden side af Skovsøen
for studerende i Sønderborg.
og hente en oppustet krokodille. Med den nye
Arrangørerne i Odense har planer om at gøre
passager ombord skulle deltagerne derefter ro
regattaen til et årligt tilbagevendende.
tilbage til start.
24
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
Foto: Micahel Yde Katballe.
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
N Y V IDE N