Ny Viden 6, 2016 by Ny Viden

NYVIDEN SYDDANSK UNIVERSITET

JULI / AUGUST 2016 · NR. 6

Kan kaskelothvaler tale? Side 10

Tag efteruddannelse på Syddansk Universitet

Alt kan lade sig gøre

Har du modet og energien til at gå i gang med efteruddannelse efter sommerferien? Søg senest 1. august! HD 1. del sdu.dk/hd HD 2. del Regnskab og økonomistyring sdu.dk/hd/regnskab HD 2. del Finansiel rådgivning sdu.dk/hd/finansiel HD 2. del Marketing Management sdu.dk/hd/marketing HD 2. del Organisation og ledelse sdu.dk/hd/organisation HD 2. del Supply Chain Management sdu.dk/hd/supplychain Master i gymnasiepædagogik sdu.dk/mig Master i offentlig kvalitet og ledelse sdu.dk/mpqm Master of Public Management sdu.dk/mpm

Kontakt Syddansk Universitets Efteruddannelse Tlf. 65 50 10 54. Vi holder åbent dagligt mellem kl. 10 og 14.

sdu.dk/ efteruddannelse

N R . 6 · J U L I / A U G U S T 2016

N YV I DEN

Indhold Advarsel: Lave børn overses

side 4

Ledere tænker strategi frem for faglighed Hvad siger kaskelothvalen?

side 10

OL og spøgelset fra München

side 12

Tank med benzin, diesel eller gylle

side 16

Hvem bestemmer over din sundhed? Jagten på det ukendte stof

side 6

side 18

side 21

OL i Brasilien I frygtens navn? side 12

Nyeste på chefgangen:

Lave børn overses

Brændstof til lastbiler

Strategi frem for faglighed

Misvisende tal

Biogas versus diesel

side 6

side 4

side 16

NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, stich@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk Forsidefoto: Polfoto. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 7, 2016: 16. august kl. 12. Udkommer: 2. september 2016. ISSN 1399-0772.

N Y V IDE N

JU LI / AUGUST 2016 · NR. 6

Advarsel: Lave børn overses Nyt europæisk studie viser, at de officielle vækstkurver fra WHO er misvisende og kan føre til, at tusindvis af børn ikke modtager behandling for lav vækst

Forskere fra SDU har sammen med kolleger rundt om i Europa i et

Studiet viser, at mellem otte og tolv procent af børnene under

stort studie kigget på 6000 børn med lav vækst, det vil sige unor-

fem år, og 21-32 procent af børnene over fem år, slet ikke vil blive

mal lav højde.

betragtet som for lave, hvis man fulgte de officielle vækstkur-

N R . 6 · J U L I / a U G U S T 2016

N YV I DEN

Vækstkurver er et meget vigtigt redskab for børnelæger, og derfor er det vigtigt, at oplysningerne fra WHO er korrekte. Foto: Scanpix.

ver fra WHO. Den lave højde bliver kun

– Vækstkurver er et meget vigtigt redskab

eller var små fra fødslen med vedvarende

fundet, når man bruger nationale kurver

for børnelæger. Og vi taber en masse

lav højde.

baseret på nyere data.

børn, når vi ikke tager højde for geneti-

– Det er foruroligende, at så mange børn

– Børn i mange lande vokser mere end

ske, ernæringsmæssige og miljømæssige

efter WHO‘s kurver ikke ville blive vurde-

deres forældre og bedsteforældre, så

forskelle, som der stadig er mellem lande

ret som for lave, for de risikerer at blive

standarderne for normal højde ændrer

og regioner.

fejldiagnosticeret eller ikke blive tilbudt

sig. Derfor er det vigtigt, at vækstkurverne

– Forskellene bliver hele tiden mindre,

behandling. Simpelthen fordi kurverne

afspejler dette, mener Henrik Christesen,

men er ikke udlignet endnu. Og det tager

viser lavere højde end de opdaterede kur-

professor på SDU og overlæge på HCA

WHO‘s kurver, som i forskellig udstræk-

ver, siger Henrik Christesen.

Børnehospitalet i Odense.

ning bliver brugt i over 100 lande, slet

Studiet er publiceret i tidsskriftet PLOS

ikke højde for, siger Henrik Christesen.

ONE.

Tegn på sygdom

Af Marianne Lie Becker, mlbecker@health.sdu.dk

Han og kollegerne verden over bruger vækstkurverne, når de skal vurdere, om et barns vækst er for lav. Hvis ja, sættes undersøgelser i gang for at fastslå, om

– Hvis den lave højde for

den lave vækst skyldes sygdom, mangel på

eksempelvis skyldes mangel på

hormoner eller blot arvelig lav højde.

væksthormoner, kan vi hjælpe.

– Lav højde er en af indikatorerne på en

Henrik Christesen, professor

række forskellige sygdomme, som vi kan diagnosticere og behandle ved hjælp af kurverne. Generelt er lav vækst udtryk for enten dårligt helbred eller sygdom, og her har vi brug for de rigtige værktøjer til at identificere problemet, siger Henrik Chri-

Børn går glip af behandling

stesen og tilføjer:

6000 europæiske børn, som er blevet

– Hvis den lave højde for eksempelvis

behandlet med væksthormoner, indgår i

skyldes mangel på væksthormoner, kan vi

studiet.

hjælpe. Ved andre tilstande kan den lave

Det viser, at børn i Danmark, Sverige,

højde behandles med væksthormon. Men

Norge, Tyskland, Holland og Tjekkiet, som

hvis det blot er arvelig lav højde, kan vi

er under mistanke for lav højde, risikerer

ikke tilbyde at hjælpe.

at blive overset eller dømt normaludvik-

FAKTA

lede, fordi WHO‘s kurver er misvisende.

Landene er forskellige

Derimod var der to lande, der passede

Selvom de europæiske lande efterhånden

bedre til WHO‘s kurver. Men her var lan-

ligner hinanden mere og mere, og dermed

denes data meget gamle, helt tilbage fra

også befolkningerne, er der stadig regio-

1950´rne i værste tilfælde.

professor ved Klinisk Institut

nale forskelle. Dem bør der også tages

Børnene, der indgik i undersøgelsen, hav-

på SDU og overlæge på HCA

hensyn til i vækstkurverne.

de væksthormonmangel, Turner syndrom,

Børnehospitalet i Odense.

Henrik Christesen Henrik Christesen, henrik.christesen@rsyd.dk, er

N Y V IDE N

JU LI / AUGUST 2016 Â· NR. 6

N R . 6 · J U L I / A U G U S T 2016

N YV I DEN

Ledere tænker strategi frem for faglighed Faglig ledelse er sivet ud af de offentlige lederes jobbeskrivelser til fordel for strategiplaner og forandringsledelse. Men er det nu en god idé, spørger SDU-forsker

Hvor er den faglige ledelse blevet af i det offentlige Danmark?

til en statistik fra LO fra 2011, der viste, at næsten 70 procent af

Det spørger SDU-lektor Søren Voxted om.

dem, der kalder sig førstelinjeledere i det offentlige, ikke havde

I forbindelse med tilblivelsen af en ny bog, ’Faglig ledelse i offent-

personaleansvar.

lige organisationer, ‘ har han undersøgt, hvordan det står til med den fag-

Skat er det bedste eksempel

lige ledelse i det offentlige. Altså faglig

Det er netop det offentliges første geled af

ledelse forstået som den ledelsesgren, der søger at højne kvaliteten af det offentliges ydelser – hvad enten der er

– Søren Voxteds egen forsk ning – og en bunke litteratur på

ledere, de såkaldte førstelinjeledere, som Søren Voxted sætter fokus på i sin bog. Børnehaveledere, ældreplejeledere, halinspektø-

tale om ældrepleje, borgerservice eller

området i øvrigt – viser, at faglig

rer, afdelingssygeplejersker, borgercenterche-

inklusion i folkeskolen.

ledelse over en bred kam stort set

fer. Den slags. Ledere med folk under sig og

Søren Voxteds egen forskning – og en bunke litteratur på området i øvrigt

er forsvundet fra ledernes job

– viser, at faglig ledelse over en bred

beskrivelse.

kam stort set er forsvundet fra ledernes

ledere over sig. De er afgørende for, at den offentlige sektor kan levere ydelser af en tilstrækkelig høj

Fra artiklen

kvalitet til borgerne, påpeger han. Fordi det

jobbeskrivelse. De seneste årtiers fokus

er dem, der har evnerne og overblikket til at

på optimering og effektivisering har

forankre kvaliteten af det arbejde, som med-

betydet, at andre ledelsesgrene som

arbejderne udfører. Desto mere paradoksalt,

strategisk ledelse og forandringsledelse er blevet prioriteret over

at førstelinjelederen skal tænke mere i strategi end faglighed,

den faglige ledelse.

når nu skiftende regeringers store reformer står og falder på, om

– Faglig ledelse er sivet ud af jobbeskrivelsen, også i praksis. Netop

eksempelvis folkeskoler og jobcentre kan levere den nødvendige

hele denne stræben efter professionalisme i den offentlige sek-

kvalitet.

tor har gjort, at man har uddelegeret den faglige ledelse til de

– Hvorvidt en arbejdsmarkedsreform eller en skolereform lykkes,

ansatte, lyder det fra Søren Voxted, som blandt andet henviser

afhænger jo i sidste ende udelukkende af, om medarbejderne har

Mange chefer har ikke længere faglig ledelse som en del af deres jobbeskrivelse. I stedet fokuserer de på forskellige former for strategisk ledelse. Illustration: Lars-Ole Nejstgaard

N Y V IDE N

JU LI / AUGUST 2016 · NR. 6

den nødvendige faglighed. Uanset om der tale om, at borgeren

Lederen er rykket væk fra gulvet

skal erhverve sig et kørekort nede på borgerservice eller en ung-

New Public Management, der blev introduceret som den hellige

domsuddannelse, indvender Søren Voxted, der i det daglige er lek-

gral inden for modernisering af den offentlige sektor i 1991, har

tor ved Institut for Marketing og Management på SDU i Slagelse.

de senere år måtte tage imod en del tæsk, blandt andet i hjem

Skats veldokumenterede problemer med det fælles inddrivelses-

landet England.

system og svindel med udbytteskat ser Søren Voxted netop som et

Ifølge Søren Voxted har visse NPM-tilhængere i dag da også

kerneeksempel på en offentlig organisation, der døjer med efter-

erkendt, at man glemte at inkludere faglig ledelse i dén bevæ-

veerne af mangelfuld faglig ledelse.

gelse, men det er langt fra kun New Public Managements skyld, mener han. Antistrømningerne til New Public Management og deres fokus på selvledelse og primadonna-ledelse bærer en lige så stor del af ansvaret, påpeger Søren Voxted. Disse strømninger har også været med til at rykke førstelinjelederen længere væk fra gulvet, selvom erfaringerne har vist, at der i en epoke med så radikale forandringer i den offentlige sektor nok snarere var behov for, at lederen rykkede tættere på gulvet.

Det store mantra – Men den her bog er ikke et indlæg i diskussionen om New Public Management. Det er klart, at den udfordrer mange af ideerne i NPM, men den er lige så meget et opgør med New Public Managements modstrømninger. I virkeligheden er den et forsøg på at finde et ledelsesmæssigt alternativ til at håndtere de udfordringer, den offentlige sektor står over for, siger Søren Voxted.

FAKTA

For udfordringer er der stadig masser af i horisonten, understreger

Om Søren Voxted

han.

Søren Voxted er lektor på Institut for Marketing og

– Forandring er det store mantra. Det slipper vi ikke udenom. Og

Management på SDU. Kontakt: voxted@sdu.dk

det skal vi heller ikke forsøge at gøre. Men min pointe er bare, at

Hans nye bog ’Faglig ledelse i offentlige organisationer’

faglig ledelse er en uundværlig del af det at styrke det yderste led

er udkommet i 2016 på Hans Reitzels Forlag.

i kæden.

Bogen bygger bl.a. på feltstudier af syv førstelinjeledere i det offentlige, hvoraf Søren Voxted selv har mandsopdækket de fire af dem tre-fire gange om måneden i et år.

Af Morten Vittrup Lund, teampresse@sdu.dk

Iâ&#x20AC;&#x2122;m proud of working for a company that was sustainable even before the term was invented Bringing light to life... Thatâ&#x20AC;&#x2122;s what the VELUX Group is all about. In more than one sense. Our products create healthy indoor environments. And our workplace gives people the chance to grow.

velux.com/careers

N Y V IDE N

JU LI / AUGUST 2016 · NR. 6

Hvad siger kaskelothvalen? Syv kaskelothvaler svømmer rundt ud for Azorerne. Hver især udsender de karakteristiske bankelyde, og da forskerne begynder at lytte efter, viser det sig, at der foregår en eller anden form for kommunikation. Men hvad er det, de siger til hinanden?

– Et eller andet har de tydeligvis på hjerte – men hvis vi skal være

andre flokke. Her er der derimod tegn på, at enkelte individer

helt ærlige, så ved vi ikke en dyt om, hvad det er.

sender individuelle beskeder til andre individer i flokken, siger

Sådan opsummerer biologerne Magnus Wahlberg og Claudia Oli-

Magnus Wahlberg.

veira situationen efter en tur til Azorerne, hvor de drog til søs for

Beskederne lyder som banke- eller tappelyde. Der kan for eksem-

at sætte lytteudstyr på nogle kaskelothvaler og derefter forsøge at

pel komme fire bank ad gangen eller seks. Eller der kan komme

analysere deres mærkelige bankelyde.

fire lige lange og en kort, osv. Der er registreret 21 forskellige

Biologerne er dog ikke frustreret over, at de ikke kan forstå hva-

beskeder, og de kan godt lyde lidt som morse-beskeder.

lerne. Tværtimod er de særdeles tilfredse efter turen i Atlanten,

Den enkelte hval kan udsende flere forskellige beskeder, og nogle

for den har givet en overraskende ny indsigt i kaskelothvalernes

beskeder er mere populære end andre. For eksempel bliver en

verden:

besked, bestående af fem ens bankelyde, udsendt hele 288 gange

– Det er en ny opdagelse, at der foregår kommunikation mellem

af fire hvaler. To andre hvaler står for 183 udsendelser af en

enkelte individer. Hidtil har man antaget, at kaskelothvaler kom-

besked, bestående af tre ens bankelyde i træk.

muniker som en samlet flok – altså, at en flok har et udvalg af beskeder, som dens medlemmer bruger til at kommunikere med

Fem hvaler kommunikerede I alt har forskerne optaget 802 udsendelser fra fem forskellige hvaler, mens to forholdt sig tavse. Med på turen var også kolleger fra Århus Universitet og Azorernes Universitet.

FAKTA

Man kunne forestille sig, at de udsendte lydsekvenser giver infor-

mation om, hvem de enkelte individer i gruppen er; om de er på vej op eller ned, eller om de har fundet føde. Det kan være

Magnus Wahlberg

mødre, der kalder på deres unge, eller det kan være hunner, der

Magnus Wahlberg,

inviterer hanner til parring, fortæller Magnus Wahlberg.

magnus@biology.sdu.dk, er

Især en af hvalerne har vakt forskernes nysgerrighed. Denne ene

lektor ved Biologisk Insti-

hval har udsendt størstedelen af de 21 forskellige beskeder, og

tut på SDU med speciale i,

sammenlagt stod den for 294 af de i alt 802 udsendelser.

hvordan dyr kommunikerer

– Det kunne være interessant at vide mere om denne særligt

og hører under vand.

aktive hval. Vi ved kun, at den er 9,3 meter lang, og dermed kan

N R . 6 · J U L I / A U G U S T 2016

N YV I DEN

Ved Azorerne satte forskerne lytteudstyr på nogle kaskelothvaler og forsøgte derefter at analysere deres mærkelige bankelyde. Foto: Rui Prieto.

flok med de andre hvaler, vi aflyttede, så det er virkeligt svært at begynde at gætte på, hvad den har på hjerte. Måske er det en flokfører og den, der bestemmer, hvor flokken skal hen, siger

FAKTA

den både være en hun og en ung han. Vi ved ikke, om den er i

Kaskelothvaler Kaskelotter lever i hun-dominerede flokke ligesom elefanter. Når de unge hanner bliver kønsmodne, for-

Magnus Wahlberg.

lader de flokken og drager nordpå til Island og Nord-

De første kaskelothval-lyde – ikke at forveksle med hvalsang – blev

norge, hvor de vokser til dobbelt størrelse. Derefter

opdaget under Anden Verdenskrig. Ubåde spillede en ny og vig-

svømmer de tilbage til troperne for at finde en hun at

tig rolle, og der blev sat mange ressourcer ind på at kunne spore

parre sig med.

fjendens ubåde – blandt andet udviklede man lytteudstyr, så man

Kaskelotten udsender de i særklasse mest intense

kunne forsøge at lytte sig frem til dem. Nogle gange blev der regi-

lyde af alle dyr, både i havet og på land. Den bruger

streret overordentligt mange undervandslyde, som mindede om

lydene til kommunikation og ekkolokalisering.

ubådslyde – men som viste sig at stamme fra hvaler.

Kaskelotten er verdens største rovdyr, og den kan

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk

spore en blæksprutte på en kilometers afstand.

N Y V IDE N

JU LI / AUGUST 2016 · NR. 6

En af terroristerne ved OL i 1972 overvåger situationen fra den bygning, hvor en række israelere blev holdt fanget. Foto: Polfoto.

OL og spøgelset fra München De olympiske lege har ikke været det samme siden Münchenmassakren i 1972. Og OL i London i 2012 bød på det største sikkerhedsopbud i de olympiske leges historie. Med kun få måneder til OL i Rio er det atter tid til at stille spørgsmålet: Hvor langt er vi villige til at gå i frygtens navn?

De har gravet sig ned et eller andet sted i

Vi taler om OL-historiens sorte øjeblikke.

afviklingen af legene i efterhånden fem

vores kollektive erindring om de olympiske

Fra Sorte Septembers gidseltagning af en

årtier. Bedst eksemplificeret med OL i

lege.

række israelske idrætsudøvere under OL i

London i 2012, der bød på den olympiske

I samme lag som minderne om den sorte

München i 1972 over sprængningen af en

histories hidtil største og mest højteknolo-

udøver Jesse Owens fire guldmedaljer

bombe under OL i Atlanta i 1996 til senest

giske sikkerhedsopbud – til en samlet pris

ved Hitlers OL i Berlin i 1936, Guldfirerens

de to terrorbomber i Volgograd halvanden

på 553 millioner britiske pund (godt 5 mil-

første guldmedalje ved OL i Atlanta i 1996

måned før Vinter-OL i Sochi i 2014.

liarder danske kroner) ifølge den britiske

eller skihopperen Eddie the Eagles 73,5

Det er traumer, som har modelleret vores

avis The Guardian.

meter lange hop for amatørismen ved

fortællinger om de olympiske lege, og

– Sikkerhedsudgifterne eksploderede

Vinter-OL i Calgary 1988.

samtidig traumer, som har formet selve

virkelig under OL i Athen i 2004, som var

N R . 6 · J U L I / A U G U S T 2016

N YV I DEN

de første lege efter 11. september 2001. NATO var endda med

– München var det skærende punkt i OL-historien. Der havde

inde over for at opretholde sikkerheden. Og så skete der igen

været uroligheder i form af demonstrationer i forbindelse med OL

et ryk ved OL i London, siger Jørn Hansen, der er professor på

i Mexico City i 1968, men det var før selve legene. Gidseltagningen

Institut for Idræt og Biomekanik, og som har forsket i OL’s histo-

i München var den første terrorhandling, som decideret greb ind i

rie.

legene. Det var OL’s 11. september. Siden har terrorfrygten bidt sig fast. Også selvom bombeeksplo-

Massakren i München

sionen under OL i Atlanta – der dræbte to og sårede cirka 100 – er

– Men reelt set mistede legene deres uskyld i München i 1972,

eneste gang siden 1972, hvor selve legene er blevet direkte ramt.

hvor 11 israelere og 1 tysk politibetjent mistede livet, forklarer

I dag kan OL i forhold til sikkerhedsopbuddet måle sig med det

Jørn Hansen.

amerikanske præsidentvalg og VM i fodbold, for selvom sidst-

N Y V IDE N

JU LI / AUGUST 2016 · NR. 6

nævnte har en større markedsværdi end

– Hvis man ønsker opmærksomhed om

Bliver hjemme

OL, er legene rent mediemæssigt større –

sin sag, får man ikke en bedre chance,

Selv har han leget med tanken om at tage

siden Montreal har der været flere journa-

konstaterer Jørn Hansen, som blandt

til Brasilien til sommer og for første gang

lister end udøvere med til legene.

andet henviser til, at alle med ét kendte

opleve OL fra nærmeste hold, men det

til Palæstina-konflikten efter München-

massive sikkerhedsopbud har taget lysten

massakren.

ud af den idé. Han gider ikke tage til Brasilien bare for at befinde sig midt i en eskadrille uden kontakt til virkeligheden. Til gengæld ville han gerne, hvis ellers

– I dag kan OL i forhold til sik kerhedsopbuddet måle sig med det amerikanske præsidentvalg. Jørn Hansen, professor

tiden tillod det, forske i, hvordan eksempelvis de danske idrætsudøvere reagerer på at befinde sig i en sådan osteklokke under legene. Forstyrrer det dem? Påvirker det præstationerne? – Det kunne være spændende at dykke ned i, siger Jørn Hansen, der ligesom anslået fire milliarder andre tv-seere på

Har rykket sig langt væk fra folket

kloden vil følge legene hjemme fra stuen

Hvordan sikkerhedsopbuddet bliver til

i stedet.

sommerens OL i Brasilien, ved Jørn Hansen

Af Morten Vittrup Lund, teampresse@sdu.dk

ikke med sikkerhed. Det ligger i legenes

Om Jørn Hansen

til gang.

Professor og forskningsleder

Men han konstaterer, at De Olympiske

på Institut for Idræt og Bio-

Lege er med til at sætte streg under et

mekanik. Kontakt: jhansen@

højaktuelt spørgsmål: Hvor langt er vi som

health.sdu.dk

samfund villig til at gå i frygtens navn?

Han har bl.a. forsket i OL’s

I dag skal selv atleterne konstant gå rundt

ske luftvåbens base i det

historie og skrevet bogen

med id-kort om halsen. Og turister og

vestlige London.

’De olympiske lege – en

andet godtfolk kommer ikke i nærheden

Seks stationer med jord-

kort verdenshistorie’ (2012)

af den olympiske by, som er under skarp

til-luft-missiler var placeret

samt bogen ’Verdensspillet:

bevogtning. OL har med andre ord efter-

rundt om det olympiske

fodboldhistorie fra de første

hånden rykket sig langt væk fra folket.

stadion.

spark til Verdensmesterska-

– Man taler meget om, at OL skal stimu-

Observatører befandt sig

berne’ (2014).

lere den mellemfolkelige forståelse, og

på 28 forskellige lokationer

Senest har han bidraget med

ideen om den olympiske landsby er meget

rundt i London.

en artikel om OL i München

sød, men i praksis har den vist sig svær at

Mellem 30.000 og 40.000

til antologien ’Surveilling

realisere, siger Jørn Hansen med henvis-

sikkerhedsfolk var i alt på

and securing the Olympics’,

ning til, at de helt store stjerner ofte væl-

arbejde under legene.

der udkom i januar 2016.

ger at bosætte sig andre steder.

Kilder: Wikipedia, BBC m.fl.

FAKTA

natur, at terrortruslen varierer fra gang

Sikkerheden i 2012 Eurofighter Typhoon-jagerfly stod stand-by på det engel-

SAGT & SKREVET |

N R . 6 · J U L I / A U G U S T 2016

N YV I DEN

Danmark som et førende droneland  – Myndigheder, iværksættere, universiteter, jurister – vi har alle sammen en fælles vilje og vision. Danmark har lige nu en særlig mulighed for at blive et førende droneland, men hvis det skal lykkes, er vi nødt til at stå sammen.

Kjeld Jensen, lektor ved dronecenteret på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, til Ud & Se

Gymnasiereformens løft – I forhold til snævre kompetencer kommer der et fagligt løft med reformen. Men i forhold til at skabe nysgerrige, initiativrige, ud af boksen-tænkende mennesker, så tror jeg ikke, at den her reform yder noget særlig vigtigt. Steen Beck, lektor ved Institut for Kulturvidenskaber, til Ritzaus Bureau

Lektor Kjeld Jensen fortalte tidligere i juni om droner i bladet Ud & Se. – Mange kalder det et potentielt nyt vindmølleeventyr, sagde han. Foto: SDU.

| Adgang til internettet |

– Det største, der er sket for nutidens og fremtidens kundeadfærd er, at vi har fået adgang til internettet. De har adgang til et hav af informationer og er også indstillet på at bruge de informationer til at træffe deres beslutninger ud fra. Jan Møller Jensen, lektor ved Institut for Marketing & Management, til ASE Nyt

| Vigtig hjælp fra uventet kant |

– Man ser en vis dynamik og udvikling i iværksætteres netværk. I opstartsfasen er der oftest størst behov for at få hjælp fra solide relationer i netværket som venner, men senere, når virksomheder skal skabe deres forretningsmæssige grundlag, bliver det andre – mere svage og ofte forretningsrelationer – der bliver de afgørende. Ofte har man set den vigtigste hjælp komme fra en helt uventet kant. Derfor er det selvfølgelig vigtigt aldrig at brænde broer. Kim Klyver, professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, til Jyllands-Posten

Unge eksponeres for anderledes værdier – Vi skal ikke acceptere, at muslimske studerende ikke vil undervises i Grundloven eller digte, noveller og billeder med seksuelt indhold. Uddannelsesinstitutioner er steder, hvor unge med forskellig baggrund møder hinanden og bliver eksponeret for kulturværdier og normer, som de ellers ikke ser derhjemme.

Mehmet Ümit Necef, lektor ved Center for Mellemøststudier, til Information

| Muhammed Alis stærke budskaber |

– Han blev forbundet med en ny form i tv-mediet, hvor man har stærke holdninger og snakker i korte, stærke replikker. Det vakte enorm opsigt, at en person fra en branche, hvor man plejer at gå ret stille med dørene, på den måde brugte sin status til

at provokere og promovere et racebudskab. Jørn Brøndal, lektor ved Institut for Historie, til Politiken

praktor, bliver omkostningerne opvejet af færre genindlæggelser og kontakter til hospitalsvæsenet efterfølgende. Mette Jensen Stochkendahl,

| En magtfuld sundhedsminister | – Det er en vigtig egenskab for en magtfuld sundhedsminister, at vedkommende rent faktisk ved noget om sundhedsvæsenet. Uden at pege fingre kan jeg komme i tanke om sundhedsministre i nyere tid, hvor viden om området ikke har plaget dem. Den viden har Sophie Løhde, og det er en magtbase.

Kjeld Møller Pedersen, professor ved Cohere, til Dagens Medicin

| Effektive kiropraktorer |

– Resultaterne viser, at kiropraktisk behandling er mere omkostningseffektivt end blot information. Selvom det koster mere at tilbyde et forløb hos en kiro-

postdoc ved Institut for Idræt og Biomekanik, til JydskeVestkysten

| Skattestoppets virkninger |

– Skattestoppet har medvirket til, at priserne steg mere, end de ellers ville have gjort. Men det fik også priserne til at falde kraftigere, og det har givet nogle voldsommere udsving i boligpriserne, end vi ellers ville have haft. Så på den måde har det haft nogle negative effekter. Det ville være bedre med en ejendomsbeskatning, der blev taget af aktuelle værdier. Så ville det have en stabiliserende effekt på økonomien. Morten Skak, lektor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, til Fyens Stiftstidende

JU LI / AUGUST 2016 · NR. 6

FAKTA

N Y V IDE N

Vidste du det? Lugter biogas? Biogas er en næsten lugtfri gasart. Af sikkerhedsmæssige årsager tilsættes gassen derfor et lugtstof,

FAKTA

inden den distribueres ud til forbrugerne via natur-

Om projektet

gasnettet – en såkaldt odorant, som sikrer, at selv

Projektdeltagere: DTU Energi, SDU, Stockholm Univer-

meget små gasudslip hurtigt registreres af personer i

sitet, Luleå University of Technology (SWE),

nærheden. Kilde: Energinet.dk

SINTEF (NOR), Danish Power Systems ApS, Rambøll Danmark A/S m.f.

Mere end 6500 gaslastbiler i Europa

Innovationsfondens investering: 14,8 millioner kr.

Der kører i dag mere end 6.500 gaslastbiler i Europa,

Samlet projektbudget: 20,4 millioner kr.

og der kommer flere til, i takt med at antallet af

Varighed af projektet: 4 år

gastankstationer udbygges. I Danmark er der i dag

Projektets officielle titel: HiGradeGas – Highly structu-

21 gaslastbiler, og flere er på vej. I København skal

red materials for upgraded biogas and storage.

70 skraldebiler køre på gas fra 2016.

Kontakt: Lorie Hamelin, SDU, loha@kbm.sdu.dk

Kilde: gas2move.dk

Polfoto

N R . 6 · J U L I / A U G U S T 2016

N YV I DEN

Tank med benzin, diesel eller gylle Lastbiler og busser skal køre på gylle. Prisen på biogas skal kunne konkurrere med diesel, og biogas skal være lige så udbredt på de danske tankstationer som diesel og benzin. Det vil være en kæmpe gevinst for miljøet

Når københavnerne får hentet skrald, kører skraldebilen på gassen

drivhusgas metan, som bidrager 28 gange mere til drivhuseffekten

fra gylle og fordærvet mad. Alle Scania-renovationslastbilerne i

end en tilsvarende mængde CO2. – Biogas fra svinegylle består af cirka 65 procent metangas og 35

København kører nu på rent biogas. Men gylle i tanken er stadig forbeholdt de virksomheder, som kan brande sig på deres grønne samvittighed. Det koster meget mere at tanke med biogas end

procent CO2. Hvis gassen skal bruges som brændstof, skal den først lagres i naturgasnettet, og det kræver, at den renses for CO2.

med diesel, og det er stadig en sjældenhed at møde biogas på

Det betyder, at det faktisk er biometan, der fyldes på lastbilen.

tankstationen. – Målet med vores forskningsprojekt er, at prisen på biogas skal

Efter at lastbilen har brugt metanen i motoren, er det CO2, som kommer ud af udstødningen, siger Lorie Hamelin.

kunne konkurrere med diesel. Og det skal være så billigt at opbe-

– Hvis gyllen i stedet var blevet opbevaret på gammeldags vis i

vare biogassen, at almindelige tankstationer tilbyder biogas ved

gylletanken og derefter spredt på marken, var metanen i stedet

siden af benzin og diesel.

blevet udledt direkte til atmosfæren, forklarer hun.

Det siger miljøforsker Lorie Hamelin fra SDU‘s Livscykluscenter. Hun har en klar vision for fremtidens fossilfrie samfund. Biogas

To problemer skal løses

spiller en hovedrolle for at få busser og lastbiler til at køre med på

Men transportsektoren kan ikke leve af en grøn samvittighed. Det

den grønne bølge og skifte diesel ud med biogas. Transportsek-

skal kunne betale sig at skifte diesel ud med biogas. Derfor arbej-

toren har nemlig længe været problembarnet, når vi taler miljø.

der forskerne intenst på at udvikle nye teknikker, som kan gøre

Ifølge Energistyrelsen er CO2-udledningen fra transport siden 1990 vokset cirka 15 procent, mens udledningen fra erhverv og hushold-

det billigere og nemmere at tanke biogas på lastbilen eller bussen.

ninger er faldet markant.

– Vi forsker i at gøre det billigere at adskille CO2 og metan. Derudover er det alt for dyrt at opbevare biogas, fordi gassen skal opbevares under et tryk på cirka 200 bar. Vores mål er at sænke

Kæmpe miljøgevinst

det tryk til 30-60 bar, siger Lorie Hamelin.

Den grønne gas er helt central i regeringens mål om, at Danmark

Biogas flyder allerede i det vidtforgrenede naturgasnet, som snor

skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Blandt andet for-

sig under den danske muld, og enkelte steder kan lastbiler tanke

di biogassen formår at omdanne et potentielt miljøproblem, nem-

biogas. Men hvis biogas skal blive lige så almindeligt på danske

lig gylle og andet organisk affald, til kostbar energi og nærings-

tankstationer som diesel, skal det være billigere at opbevare gas-

stoffer. Men også fordi biogas kan lagres og bruges, når behovet

sen.

melder sig. Det kan energi fra vind og sol endnu ikke.

– Trykregulering af biogassen er den absolut dyreste omkostning,

Langt størstedelen af biogassen bliver i dag brugt til produktion

så det er et helt andet marked, der åbner sig, hvis vi formår at

af el og varme, men ved at opgradere gassen kan lastbilen bruge

opbevare gassen ved et tryk på 30-60 bar, understreger Lorie

den som brændstof, og det vil betyde en kæmpe gevinst for mil-

Hamelin.

jøet. Lastbilen vil fungere som et rensesystem af den højpotente

Af Birgitte Dalgaard, bird@sdu.dk

N Y V IDE N

JU LI / AUGUST 2016 Â· NR. 6

N R . 6 · J U L I / A U G U S T 2016

N YV I DEN

Hvem bestemmer over din sundhed? I dag lader mange robotstøvsugeren klare nullermændene og cyklens motor skubbe dem op ad bakken. Et aktivt liv stiller os bedre i sygdom og alderdom – men hvem har egentlig ansvaret for at sikre borgerne et sundt og aktivt liv? Ny Viden har talt med en forsker i Active Living for at sætte dilemmaet i perspektiv

I takt med at teknologien vinder stadig større indpas i vores dag-

menneske en robotstøvsuger, bliver vedkommende måske ikke

ligdag i form af smartphones, robotplæneklippere, robotstøvsu-

holdt i gang af noget.

gere og cykler med motor, kan forekomsten af fysisk inaktivitet i

– Så mister den ældre det sidste incitament til at holde sig i gang.

det danske samfund stige.

Elcyklen er en god ting, for den hjælper os, men fratager os ikke

Og hvem skal egentlig sørge for, at befolkningen har et sundt og

aktiviteten. Mange ældre kan blive på cyklen i flere år end ellers

aktivt liv? Staten eller borgerne selv?

med en elcykel. Så teknologien kan også fremme aktiviteten. Men

Der er en risiko for, at teknologien pacificerer os, mener Jens

bliver cyklen skiftet ud med en elscooter, så vi ikke længere træder

Troelsen, som er leder for forskningsenheden Active Living, der

rundt i pedalerne, bliver det igen en ting, som pacificerer.

forsker i, hvordan vi kan integrere fysisk aktivitet og bevægelse i

Et andet sted, hvor det særligt kniber med aktiviteten, er i skole

dagligdagen.

gårdene. Undersøgelser har vist, at især pigerne sætter sig i et

– Mange frygter, at teknologien gør os inaktive. Skrækscenariet

hjørne med telefonerne i frikvartererne.

er, at en passiv livsstil vinder frem, efterhånden som teknologien

Active Living-forskerne har kørt projekter på en række skoler, hvor

fylder mere i vores hverdag. En iPad har for eksempel en stor

der er opfundet og bygget flere muligheder for, at børn kan være

tiltrækningskraft på små børn. De kan sidde i timevis og lade sig

aktive og lege. For eksempel er der blevet etableret en kærlig-

indfange af den aktivitet, siger han.

hedssti på en af skolerne, som nudger teenagepigerne til at gå en

Forskningen i Active Living fokuserer på at optimere rammerne, så

runde.

det er lettere for borgerne at foretage de sunde valg. Teknologi

– Det har vist sig, at det fysiske i skolen opleves som barnligt, og

skal først og fremmest bruges med omtanke, mener forskeren.

det er utjekket at være i bevægelse. Men med en ny indretning

– Jeg har selv en robotstøvsuger derhjemme. Vi har fire børn og

af skolegården kan vi måske få pigerne til at rejse sig op og gå en

havregryn over det hele om morgenen, og der er det godt lige at

tur. For eksempel på kærlighedsstien, siger Jens Troelsen.

kunne tænde den, når man går. Teknologi kan aflaste en, så man

Rammerne for de sunde valg sættes dermed ofte af staten, blandt

kan bruge tiden på noget andet.

andet når den designer skolegårde – eller byer. – Det skal være naturligt at tilvælge fysisk aktivitet. Så er vi ikke

Godt at træde i cyklens pedaler

aktive på grund af dårlig samvittighed, eller fordi nogen siger, at

Jens Troelsen peger på, at det handler om at tænke rigtigt. Der

vi skal. Men fordi vi ikke kan lade være. Fordi det er den måde,

skal være en ide med teknologien. Tildeler kommunen et ældre

det er lettest at komme fra A til B på. Det er nudging. Vi påvirker

Supercykelstier gør det nemmere at tage cyklen på arbejde. Det har man blandt andet set i Københavnsområdet. Foto: Polfoto.

N Y V IDE N

JU LI / AUGUST 2016 · NR. 6

Man bør altid kunne tage en cykel med sig i bussen eller toget, mener forsker Jens Troelsen. Foto: Polfoto.

adfærden ved at tilrettelægge valgene på en nem måde, siger

kelig noget, der pacificerer os. Vi behøver ikke engang bevæge os

Jens Troelsen.

så langt væk. Vi kan bare kigge over på England. Her er der heller ikke gjort noget for at fremme, at folk vælger at cykle eller gå.

Byen nudger til bevægelse

Forholdene er meget ringe, siger forskeren.

Intelligent byplanlægning er det, som kan betyde, at vi for eksem-

I Danmark er det dog i de største byer, at befolkningen er mest i

pel går gennem parken for at nå ned til stoppestedet. Eller at vi

bevægelse. I en mindre by er det ofte nødvendigt for den enkelte

stiller bilen uden for centrum og cykler resten af vejen.

borger at tage bilen på job. Der er få trends, som modviser det, og

Jens Troelsen forklarer, at Danmark har haft fremsynede politikere,

det er supercykelstierne et eksempel på.

som allerede for 40-50 år siden begyndte at tænke over, hvordan

– Der er noget, som tyder på, at hvis folk har pendlercykler med

danskerne skulle bevæge sig, og der blev etableret cykelstier.

elmotor og højhastighedsruter, så kan de godt cykle tyve kilometer

– Vi kan bryste os af den cykelkultur, vi har i Danmark. For eksem-

på arbejde. Supercykelstierne kommer til at betyde meget.

pel i USA kan du ikke leve uden at eje en bil eller to. Du skal køre til alt. Byerne er besværlige at komme rundt i. Og bilen er jo vir-

Dig og mig og staten I sidste ende kan stat, kommuner og regioner bygge nok så mange cykelstier og designe nok så mange skolegårde, men det er op til befolkningen at bruge dem, mener Jens Troelsen. Det hænger sammen. – Man kan ikke bebrejde staten for alle ulyksaligheder. Samtidig har staten en rolle i forhold til den lovgivning og de rammer, der er givet. Vi har et fælles ansvar, både du og jeg og samfundet, siger forskeren. – Vi skal stemme med fødderne, så vi som borgere sikrer, at vi får de bedste rammer. Det er, som dengang politikerne fik etableret cykelstier – der skal være et politisk miljø, som gør, at vi kan få skabt det fysiske miljø, som betyder, at vi kan vælge det sunde og rigtige valg.

Jens Troelsen er forskningsleder for forskningsenheden Active Living, der består af 20 forskere. Som del af et internationalt forskningsprojekt fik forskergruppen i april publiceret en artikel i The Lancet, der dokumenterer bystrukturers betydning for fysisk aktivitet. Jens

FAKTA

Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk

Blå bog

Hvem har ansvaret for borgernes sundhed? Spørgsmålet om, hvem der egentlig har ansvaret for borgernes sundhed, blev diskuteret ved en event i

Troelsen er nytiltrådt professor på Institut for Idræt og

det nyligt overståede folkemøde på Bornholm. Jens

Biomekanik med tiltrædelsesforelæsning fredag d. 2.

Troelsen var en af de to SDU-forskere, som deltog i

september kl. 14 på Campus Odense.

debatten.

N R . 6 · J U L I / A U G U S T 2016

N YV I DEN

Blandt de tre bevillinger til SDU er støtte til et forskningsprojekt om det mørke stof. Foto: Colourbox.

Jagten på det ukendte stof Tre forskere fra SDU var blandt de 18, som for nylig modtog bevillinger fra Det Frie Forskningsråd Cirka 80 procent af det stof, som verden omkring os består af, ved

– Men om der er tale om en undtagelse, eller om fænomenet også

vi intet om. Fysikerne kalder det mørkt stof.

findes hos andre planter – det ved vi ikke ret meget om, siger

Det er lektor og fysiker Mads Toudal Frandsen, Centre for Cosmo-

Johan Petter Dahlgren.

logy and Particle Physics Phenomenology på SDU optaget af.

Ifølge ham vil kendskabet til planters aldring blandt andet bidrage

Han har nu modtaget 6.847.200 kr. fra Det Frie Forskningsråd til

til en bedre forståelse af, hvordan aldring hos andre organismer –

at undersøge, hvad mørkt stof er på elementarpartikelniveau, og

inklusive mennesket – har udviklet sig i løbet af evolutionen.

hvordan elementarpartiklernes masse opstod. – Uden elementarpartiklernes masse ville atomer ikke være dan-

Nytænkning af den økonomiske historie

net, og dermed ville grundlaget for kemi og liv ikke være til stede.

SDU-professor Paul Sharp fra Institut for Virksomhedsledelse og

Samtidig har mørkt stof spillet en central rolle i dannelsen af

Økonomi på SDU modtager 5,9 millioner kroner.

galakser som vores egen Mælkevej. Det er derfor centralt for vores

I sit forskningsprojekt vil han vise, at dansk økonomisk historie går

forståelse af Universet, at vi finder svarene. På sigt kan løsningen

meget længere tilbage end 1880’ernes omdannelse af det danske

også bringe store teknologiske ændringer med sig, siger Mads

landbrug.

Toudal Frandsen.

– Jeg vil vise, at historien har sin oprindelse i videnoverførsel fra udlandet og i omlægningen af det danske jordbrug i det 18. og

Forskning i planters alder

19. århundrede. Selve historien om andelsmejerierne er blevet

Johan Petter Dahlgren, der er lektor og ph.d. ved Max-Planck

misforstået. Jeg forventer at kunne påvise, at de var afhængige af

Odense Center på SDU, har modtaget en bevilling på 7.036.704

import af kul, og jeg vil undersøge, om de virkelig var overlegne

kroner til at forske i planters alder.

i forhold til deres mindre succesfulde irske modstykker, siger Paul

Normalt forbinder vi aldring med svækkelse, nedsat fertilitet og

Sharp.

større risiko for at dø. Men der findes organismer, som ikke bliver

De tre forskere har modtaget de såkaldte Sapere Aude: DFF-

svagere med alderen. Og Johan Petter Dahlgren skal undersøge,

Forskningsleder-bevillinger. Bevillingerne skal give fremragende

om det også gælder planter.

forskere i Danmark de bedste betingelser for at skabe afgørende

Nogle planter kan således leve i flere hundrede år, og det ser

nye forskningsresultater.

ud som om, at de bare bliver stærkere og stærkere. Det gælder

Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk

eksempelvis for den pyrenæiske bjergplante ”Borderea pyrenaica”.

STORT & SMÅT Forskere forsøger at udvikle en test, der tidligt kan forudsige, om gravide vil udvikle svangerskabsdiabetes. Foto: Colourbox.

På sporet af tidlig test for svangerskabsdiabetes s Kan man forudsige, om en kvinde vil få svangerskabsdiabetes? Og hvis ja, hvordan? Det spørgsmål har lektor Martin Overgaard og postdoc Tina Ravnsborg, begge fra Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi ved SDU, sat sig for at besvare. I samarbejde med kolleger på OUH gik de to forskere i gang med at analysere cirka 200 blodprøver fra raske gravide kvinder og sammenlignede dem med samme antal blodprøver fra kvinder, som senere i graviditeten blev diagnosticeret med svangerskabsdiabetes. – Alle gravide får, hvis de tager imod tilbuddet om screening for

Down’s syndrom, taget blodprøver tidligt i graviditeten inden for 8.-13. uge. Vores idé var at bruge de blodprøver, der alligevel bliver taget, som udgangspunkt i jagten på markører for svangerskabsdiabetes, forklarer Martin Overgaard. – Ved at lave en proteinprofil af i alt 29 proteiner fra de 400 blodprøver fandt vi frem til forskellige kombinationer af fem biomarkører, der tilsammen kan forudsige udvikling af svangerskabsdiabetes. Samtidig kan vi se på et bestemt hormon, der bliver udskilt hos gravide kvinder, og som øger følsomheden for insulin. Når vi kombinerer både de nye markører og hormonet, får vi en ret god forudsigelse af risikoen for at udvikle svangerskabs-

diabetes, tilføjer Tina Ravnsborg. Selvom projektet er en succes, er der et stykke vej endnu, før praksis ændres. For det første vil Tina Ravnsborg lede videre efter nye markører. For det er slet ikke sikkert, at hun har fundet den bedste endnu. For det andet skal en fremtidig test ved hjælp af blodprøve sammenholdes med de risikofaktorer, der i dag fører til test af gravide kvinder, nemlig overvægt, diabetes i familien og andre børn med høj fødselsvægt.

Forsker udgiver kriminalroman Philip Hallenborg er ansat som forsker på SDU. Han arbejder i det daglige med gener; hvordan de virker, hvordan de reguleres

og hvordan man modificerer dem – og det har han nu udnyttet til at skrive en kriminalroman. Romanen hedder ”Og jeg Saa En Ny Himmel”. Den handler om genteknologen Martin Lindvad, der bliver kaldt til Norge, hvor hans gamle mentor, Håkon, vil indvie sin tidligere elev i en frygtelig opdagelse. Inden Håkon når at videregive sin information, bliver han dog dræbt for øjnene af Martin. Sammen med enken begynder Martin at grave i, hvorfor Håkon skulle myrdes. Det går op for de to, at Håkon besad en uhyggelig viden om SARS – virusset, der hærgede i Asien i starten af det nye årtusinde.

N R . 6 · J U L I / A U G U S T 2016

SDU-studerende til tops i international konkurrence At brænde for sit studie er et klichéfyldt udtryk. Ikke desto mindre kan man vel godt bruge udtrykket om en studerende, der elsker sit fagområde så højt, at han har deltaget i en international konkurrence om at råbe op om humaniora (Shout out for Humanities). Og opnået en tredjeplads. Litteraturvidenskabsstuderende Jesper Skytte Sodemann fra SDU argumenterede i sit essay for, at humaniora skal bevæge sig væk fra kun at diskutere mellem de herskende diskurser om ”humanioras elfenbenstårn” og ”samfundets profit” og i stedet omstrukturere uddannelserne, så de i højere grad skal beskæftige sig med enten teori eller praksis.

Han foreslår, at de studerende på de humanistiske kandidatuddannelser skal vælge mellem en teoretisk eller en praktisk orienteret retning, hvor de arbejder med forskellige projekter sammen med de studerende på den anden retning. – Jeg sammenligner det med fysikkens opdeling i teoretiske fysikere og eksperimentelle fysikere. De teoretiske fysikere er stumme og lamme uden de eksperimenterendes eksperimenter, og omvendt er eksperimenterne tomme eller en griben i luften uden det teoretiske fundament, siger Jesper Skytte Sodemann. Organisationen bag konkurrencen er interesseorganisationen 4humanities.org, som sætter fokus på humaniora verden over.

Iværksættere på eventyr Hvis nogle af gæsterne ved den netop overståede Tinderbox Festival i Odense har siddet ekstra godt, kan de muligvis takke seks ingeniørstuderende fra SDU. De seks har konstrueret et særligt vippemøbel, som de kalder TimberNest. De læser Product Development og Innovation på 4. semester. Uddannelsen fokuserer meget på iværksætteri og produktudvikling. De studerendes mål er at skabe møbler, som kan skille sig ud fra mængden. Og på festivalen i Odense havde de ni styk stående. Men allerede ugen forinden havde to af de studerende, Kristian Grove Poulsen og Nickolai Isaksen, gjort fin reklame for det nye møbel.

N YV I DEN

De to, som også er tilknyttet universitetets innovations- og iværksættermiljø, SDU Cortex Lab, tog nemlig et eksemplar med til folkemødet på Bornholm. Efter præsentationen satte de bænken til salg på folkemødets største plads. De kunne nemlig ikke fragte møblet hjem igen. Og de to iværksættere fandt en køber, og vippemøblet TimberNest kan fremover opleves centralt placeret på torvet ved Allinge Turistinformation på Bornholm. Planen er nu at få solgt TimberNest til virksomheder og institutioner, som kan have gavn af det anderledes og uformelle møbel.

Vippemøblet, som de studerende har opfundet, skal ifølge planerne sælges til virksomheder og institutioner. Foto: Privatfoto.

JU LI / AUGUST 2016 · NR. 6

– Husk lige Edison – I har opbygget en stor og unik viden som

Forelæsningen hed ”En USA-eksperts/smags-

forskere, og undervejs har I arbejdet hårdt og

dommers bekendelser”, og Niels Bjerre-Poulsen

måske også været frustrerede ind imellem. I har

reflekterede blandt andet over første gang, han

sikkert prøvet, at noget af jeres arbejde ikke

sad i et tv-studie i 1991 og skulle interviewes som

er lykkedes, og at I derfor har været nødt til at

ekspert.

gøre det om igen. Men omvejene er også vigtige

Han tænkte, at det som akademiker i hvert fald

for jeres afhandling.

var vigtigst at komme med alle forbeholdene og

Sådan lød det fra Bjarne Graabech Sørensen

alle præmisser først.

(foto), da han som prorektor for SDU bød vel-

Efterfølgende mødte han en respekteret forsker-

kommen ved årets ph.d.-afslutning den 16. juni.

kollega, som bemærkede: ”Ja, jeg så godt nok

Bjarne Graabech Sørensen henviste til opfinderen

ikke selv indslaget, men det gjorde min kone. Og

Thomas A. Edison, der sagde: ”I have not failed.

hun sagde, at det var lykkedes dig at sige absolut

I‘ve just found 10.000 ways that won‘t work”.

ingenting på seks minutter.”

Et godt stykke over 200 afsluttede deres ph.d.,

Siden har Niels Bjerre-Poulsen taget revanche, og

og de kunne nyde festforelæsningen, som blev

er i dag en meget benyttet ekspert i medierne.

holdt af lektor Niels Bjerre-Poulsen fra Institut

Sidste år modtog han formidlingsprisen på SDU.

for Historie.

Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk

Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Foto: Micahel Yde Katballe.

Magasinpost UMM ID-Nr. 42198

N Y V IDE N