NYVIDEN SYDDANSK UNIVERSITET
SEPTEMBER 2016 · NR. 7
Analyse: Sådan går det lægerne fra SDU Læs også: Kvinder i dansk politik: Fra tilpasning til ligestilling | Farvel til checken | Hvorfor kan nogle dyrearter klare sig i måneder uden ilt? | Tyske kvinder var ikke kun ofre | Rygestop: Fast vejledning holder rygere fra ilden
Bliv klogere på fremtiden Kom i studiepraktik 26.-28. oktober.
Prøv at studere på SDU Studiepraktik er for gymnasieelever, der går i 3. g på stx, htx, hhx eller 2. hf eller unge, der har afsluttet en gymnasial uddannelse. Ansøgning 7. -13. september på
studiepraktik.nu
N R . 7 · S EPTEM B ER 2016
N YV I DEN
Indhold Kvinder i dansk politik: Fra tilpasning til ligestilling
side 4
Hvorfor kan nogle dyrearter klare sig i måneder uden ilt?
side 8
Lægekandidater fra SDU: Mere end hver anden får job i regionen
side 10
Rygestop: Fast vejledning holder rygere fra ilden
side14
Tyske kvinder var ikke kun ofre Farvel til checken
side 18
Hvorfor kan nogle dyr klare sig uden ilt? Forsker har undersøgt to dyrearter, der kan klare sig i månedsvis uden
side 20
ilt. Måske kan vi mennesker lære noget, som vi engang kan bruge i udviklingen af visse typer medicin side 8
Kvinder i politik
Farvel til tobakken
Tyskland under nazismen
Indflydelse eller familieliv
Faste samtaler fører til rygestop
Kvinderne var med
side 4
side 14
side 18
NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Katrine Findsen (journalist), tlf. 6550 1865, kafi@sdu.dk, Jacob Stenz (journalist), tlf. 6550 7289, jaes@sdu.dk, Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, stich@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk Forside-/genrefoto: Polfoto. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 8, 2016: 20. september kl. 12. Udkommer: 30. september 2016. ISSN 1399-0772.
N Y V IDE N
SE P T EM BER 2016 · NR. 7
Kvinder i dansk politik: Fra tilpasning til ligestilling Tidligere måtte kvindelige politikere enten finde sig i tyk cigarrøg og sene arbejdsdage, der besværliggjorde familielivet, eller give afkald på indflydelse. Selv om kvindeoprøret i 1970’erne ændrede mange ting, eksisterer der ifølge historiker fortsat uformelle kønsbarrierer i dansk politik
Da Christiansborg Slot, der i 1884 var brændt ned til grunden,
grundlovsændringen i 1915, fortrække til, når mandehørmen og
skulle genåbnes i 1918, var der indrettet et særligt ”dameværel-
cigarrøgen blev for tyk.
se”. Her kunne de nyvalgte kvindelige parlamentsmedlemmer, som
– Hvis man sætter det lidt på spidsen, kan man sige, at resten af
havde fået stemmeret og var blevet opstillingsberettigede med
Christiansborg var mændenes domæne, siger Mai Hostrup Brunse,
4
N R . 7 · S EPTEM B e R 2016
N YV I DEN
Ritt Bjerregaard tilhørte en ny generation af kvindelige politikere, som ikke stillede sig tilfreds med at indfinde sig ydmygt i en mandsdomineret verden på Christiansborg. Foto: Scanpix.
– Mandlige politikere havde en anden frihed til at netværke og forhandle sent om aftenen, så der var nogle strukturer, der vanskeliggjorde politik for kvinder. Mai Hostrup Brunse, ph.d. i historie
forhandle sent om aftenen, så der var nogle strukturer, der vanskeliggjorde politik for kvinder, siger forskeren, som samtidig understeger, at der generelt er stor forskel på kvinders oplevelser med det politiske arbejde, og at man ikke kan opfatte kvindelige politikere som en ensartet gruppe.
Ny generation Med de omvæltninger, som ungdomsoprøret i slutningen af 1960’erne medførte,
dansk politik.
dukkede en ny generation af kvinder som
– Det afspejlede sig eksempelvis i indret-
socialdemokraterne Ritt Bjerregaard og
ningen af Christiansborg, hvor herretoilet-
Helle Degn op i Folketinget. De stillede sig
terne var placeret centralt ved udvalgs-
ikke tilfredse med at indfinde sig ydmygt i
lokalerne og folketingssalen, mens kvin-
Christiansborg mandsdominerede verden.
derne skulle en halv etage op eller ned
De udfordrede systemet og stillede krav
for at komme på toilettet. Samtidig var
om indflydelse og lige rettigheder, og det
Folketingets forretningsorden i mange år
blev en milepæl i dansk politik, da Helle
formuleret med udgangspunkt i at omtale
Degn i 1972 blev det første medlem, der
folketingsmedlemmer som hankøn, siger
tog barselsorlov fra folketinget.
der har skrevet en ph.d.-afhandling på
Mai Hostrup Brunse.
Siden har andelen af kvindelige parlamen-
Institut for Historie ved Syddansk Universi-
Den iøjnefaldende indretningsmæssige og
tarikere været støt stigende fra et niveau
tet om kvinders vilkår i dansk politik efter
sproglige forskelsbehandling blev gradvist
omkring 15 procent til i de seneste seks
1945.
udfaset. Til gengæld har uformelle politi-
folketingsvalg at nærme sig 40 procent. >
Hun har med sin afhandling ønsket at
ske spilleregler haft en større indvirkning
komme bag de traditionelle opgørelser af,
og vist sig at være langt mere sejlivede.
hvor mange kvinder der er repræsenteret
Det har især været afspejlet i en herrekul-
i Folketinget i forhold til mænd. Det har
tur, hvor fritid, forhandlinger og netværk
hun ønsket, fordi de tal ikke afdækker de
overlappede hinanden i kortklubber og
konkrete vilkår, kvinderne måtte arbejde
fyraftensøl i Snapstinget. Det fik betyd-
under.
ning for kvinders reelle adgang til magten.
mai@sdu.dk, er
Mai Hostrup Brunse påpeger, at de kvin-
– Før 1970 var normen mange steder, at
ph.d. fra Institut
delige politikere fra begyndelsen indgik
kvinder var hjemmegående husmødre, der
for Historie ved
formelt i det politiske arbejde på lige fod
havde ansvaret for, at familien og hjemmet
Syddansk Universitet med
med deres mandlige kolleger, men i de
fremstod præsentable. Mandlige politikere
afhandlingen ”Are sisters
første år var der alligevel nogle ganske
havde en anden frihed til at netværke og
doing it for themselves”.
FAKTA
synlige forskelle i opfattelsen af kønnene i
Blå bog: Mai Hostrup Brunse,
5
N Y V IDE N
SEP T EM BER 2016 · NR. 7
Tre pionerer i dansk politik. Den første kvindelige statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), den første kvindelige gruppeformand Marianne Jelved (R) og den første kvindelige partistifter Pia Kjærsgaard (DF). Foto: Polfoto.
lutte top, hvor politikere som Marianne Jelved, Mimi Jakobsen, Pia Kjærsgaard, Lene Espersen, Margrethe Vestager og Mette Frederiksen har indtaget ledende roller i partierne.
FAKTA
Kvinders stigende indflydelse har samtidig afspejlet sig i den abso-
Kvinder i dansk politik 1915: Grundlovsændringen der ligestiller kønnene i det danske demokrati
Vigtigt fokus
1918: Karen Ankersted (K), Mathilde Malling Haus-
I 2016, hvor Danmark har haft sin første kvindelige regeringsleder,
chultz (K), Helga Larsen (S) og Elna Munch (R)
hvor Tyskland og Storbritannien ledes af kvinder, og hvor Hillary
bliver valgt til Folketinget i første valg med
Clinton har kurs mod at blive USA’s første kvindelige præsident, er
kvindelig deltagelse
kvinders adgang til toppen af politik markant forbedret. Alligevel mener Mai Hostrup Brunse, at det er vigtigt fortsat at holde fokus på ligestilling mellem kønnene i politik.
minister, da hun bliver udnævnt til undervisningsminister
– Der er ikke nødvendigvis behov for at tale om køn og ligestilling hele tiden. Men kvinder har generelt skullet leve op til andre standarder end deres mandlige kolleger og er i højere grad blevet vurderet ud fra deres påklædning og opfattelsen af deres rolle i familien og hjemmet. Og der er stadig en reel forskelsbehandling af kvinder i politik, blandt andet i måden man omtaler kvindelige politikere på, som ikke forsvinder, hvis emnet ikke bliver adresseret.
1943: Inger Gautier Schmit (V) bliver første kvinde i Folketingets præsidium 1972: Barselsorlov til kvindelige medlemmer af Folketinget indføres 1988: Marianne Jelved (R) bliver den første kvindelige formand for en folketingsgruppe 1995: Pia Kjærsgaard (DF) bliver den første kvindelige partistifter, og Ritt Bjerregaard (S) bliver
Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk
6
1924: Nina Bang (S) bliver verdens første kvindelige
første kvindelige EU-komissær
Værsgo’:
Danmarks bedste studiekonto Når du er medlem af en organisation, som samarbejder med Lån & Spar, kan du få en studiekonto hos Lån & Spar med unikke renter og vilkår. Du får mere ud af at have penge i banken – og hvis du har brug for en kassekredit på op til 50.000 kr., er den billigere i drift end andre steder. Se alle dine fordele og søg online på studiekonto.dk
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.
Du kan også sende en mail til lsb@lsb.dk eller ringe på 3378 2000 og booke et møde. Det er let at skifte bank, du skal bare tage dit NemID med.
Få en bedre studiekonto! Ring på 3378 2000 eller gå på studiekonto.dk
Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 5,09%, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af en organisation, som samarbejder med Lån & Spar. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 1. januar 2016.
Studiekonto
rt – ganske ko
00 kr. de første 50.0 på e nt re i 2,25% – derefter 0% kr. op til 50.000 Kassekredit på e Kun 5% i rent rCard kort og Maste an D a/ is V s ti Gra de – samme pinko ng – 0,5% på StudieOpspari ingen HELE opspar le a/Dankort i al Hæv med Vis gebyr n de anmark u D i er at m to au g helt gratis Valutavekslin
N Y V IDE N
SE P T EM BER 2016 · NR. 7
Hvorfor kan nogle dyrearter klare sig i måneder uden ilt? En ph.d.-afhandling fra SDU har kastet nyt lys over, hvorfor visse arter fisk og skildpadder kan klare sig i månedsvis uden ilt. Måske kan den slags grundforskning på sigt vise sig brugbar i udviklingen af blodpropsmedicin og organtransplantation
Hvordan kan karussen og sumpskildpadden overleve flere måne-
At lede efter spor af nitrit i karussers og skildpadders cellevæv kan
der uden ilt?
lyde noget langhåret, men øget viden om hypoxitilpassede hvir-
Det er det spørgsmål, som Marie Niemann Hansen fra Biologisk
veldyr – hypoxi betegner den tilstand, hvor kroppens væv får for
Institut på SDU dykkede ned under overfladen for at finde svaret
lidt ilt – og anvendelse af nitrogenoxid og nitrit kan på sigt vise sig
på i sin ph.d.-afhandling.
værdifuld, når det kommer til udviklingen af nye typer medicin til
Helt konkret har hun belyst, hvordan karussen – en art karpe, der
behandling af blodpropper.
findes i de fleste nordeuropæiske søer – og en art sumpskildpadde
Men mere om det senere.
anvender nitrogenoxid som en del af det nødberedskab, der holder dem i live i månedsvis uden ilt. Eksempelvis når de danske søer
Behandler sig selv
fryser til is i vinterhalvåret.
I første omgang bliver vi under vandet, i karussens og sumpskild-
– Disse dyr benytter sig af flere forskellige tilpasninger for at over-
paddens verden. For hvor vi mennesker er dybt afhængige af ilt,
leve periodevis iltmangel, fortæller Marie Niemann Hansen.
har videnskaben for længst dokumenteret, at begge disse arter
8
N R . 7 · S EPTEM B e R 2016
N YV I DEN
Karussen er i stand til at leve uden ilt i månedsvis, når de dansker søer fryser til is. Foto: Colourbox.
hvirveldyr kan overleve flere måneder
Den hippe rødbedejuice
behandlingsmuligheder for patienter med
uden tilstedeværelsen af ilt.
Og hvorfor er det så relevant uden for
blodpropper.
Man ved fra forsøg på pattedyr, at hvis der
biologilaboratoriets fire vægge, kunne
Ikke bare i forbindelse med blodpropper,
er iltmangel i forbindelse med eksempelvis
man spørge?
men også i forbindelse med organtrans-
en blodprop, kan behandling med små
Jo, det er det, fordi man som nævnt alle-
plantationer, hvor det handler om at und-
mængder nitrit reducere vævsskader. En af
rede har påvist, at meget, meget små
gå, at vævet tager skade i den periode,
de gavnlige effekter ved nitrit er nemlig,
koncentrationer af nitrit kan reducere
hvor organet er uden ilt. Eller for den
at nitrit omdannes til nitrogenoxid, som
vævsskader på pattedyr efter blodpropper.
sags skyld i forbindelse med optimering af
ved at binde sig til nogle af de celleprotei-
Faktisk tegner nitritbehandling så lovende,
sportspræstationer. Det er ikke tilfældigt,
ner, der står for energiproduktionen, kan
at man i USA er begyndt at teste det på
forklarer Marie Niemann Hansen, at det
hæmme iltforbruget og dermed forlænge
mennesker på forsøgsbasis.
er på mode at drikke rødbedejuice – for
iltgradienten.
At blive klogere på arter som karusser og
rødbeder er rige på nitrat og nitrit, som
Marie Niemann Hansens udgangspunkt
sumpskildpadder, der er evolutionært til-
dermed kan forlænge iltgradienten og
har derfor været at undersøge, om karus-
passede et liv uden ilt, kan måske på sigt
øge præstationen.
sen og sumpskildpadden naturligt bruger
blive en vigtig brik i udviklingen af nye
Af Morten Vittrup Lund, teampresse@sdu.dk
nitrit og nitrogenoxid som en del af deres nødberedskab under iltmangel. – Og det har vist sig, at det gør de, forklarer Marie Niemann Hansen, som allerede under sit speciale undersøgte niveauet af blandt andet nitrit i vævet på guldfisk, en slægtning til karussen, der også kan klare sig uden ilt i lange perioder. – Så det tyder på, at der er en generel tilpasningsevne hos de her hypoxitolerante hvirveldyr. At de enten opretholder en uændret koncentration af nitrit i vævet, når der er iltmangel, eller at de ligefrem hæver koncentrationen, når iltmanglen bliver streng.
Marie Niemann Hansens arbejde i laboratoriet kan måske på sigt medvirke til at bibringe viden til udvikling af nye typer medicin og behandlinger. Foto: Knud Ladegaard Pedersen.
9
N Y V IDE N
10
SE P T EM BER 2016 · NR. 7
N R . 7 · S EPTEM B ER 2016
N YV I DEN
Lægekandidater fra SDU:
Mere end hver anden får job i regionen Over halvdelen af SDU’s medicinstuderende bosætter sig efter studiet i Region Syddanmark. Det viser en kortlægning af 4.500 odenseanske lægekandidaters karrierer og livsforløb gennem over 40 år. Dermed så man rigtigt, da man i 1966 etablerede universitetet, mener tidligere dekan
Det har haft en uvurderlig betydning for forsyningen af læger til Region Syddanmarks hospitaler og lægehuse, at Odense
– Vi kan se, at det har haft enorm betydning for lægeforsy-
Unik kortlægning Det var ham, som omkring årtusindeskiftet fik ideen til at undersøge, hvad der
Universitet og senere Syddansk Universitet
ningen i Region Syddanmark, at
egentlig blev af de nyudklækkede medicin
siden 1972 har leveret en lind strøm af
universitetet har færdiguddannet
dimittender, når de forlod universitetet. I
nyuddannede læger. Det viser en unik kortlægning af i alt 4.526 SDU-uddannede lægers karrierefor-
modsætning til i dag var der nemlig ikke
læger siden 1972.
mange dengang – hverken politikere eller
Mogens Hørder, tidligere dekan
universitetsledere – som interesserede sig
løb, som en OUH-professor og en davæ-
for dimittendernes videre vej i livet, når
rende dekan for Det Sundhedsvidenskabe-
først de havde bestået den sidste eksamen.
lige Fakultet på SDU har stået bag.
– Men jeg følte, at det var vigtigt at få
Over 50 procent af SDU-kandidaterne bosætter sig således i Regi-
belyst, hvor vores unge læger gik hen, når de gik ud, som Mogens
on Syddanmark og gør karriere i regionen. Eller sagt på en anden
Hørder udtrykker det.
måde: 50 procent af lægerne på Fyn og 35 procent af lægerne i
Professor Knud Siboni greb dekanens bold. Via tal fra Sundheds-
Sønderjylland har i sin tid afsagt den hippokratiske ed på SDU.
styrelsen, Lægeforeningen og Danmarks Statistik har han over
– Vi kan se, at det har haft enorm betydning for lægeforsyningen
tre omgange opbygget databaser med data på samtlige udan-
i Region Syddanmark, at universitetet har færdiguddannet læger
nede cand.med.’er i Odense mellem 1972 og 2014 – årgang 1972
siden 1972. Forklaringen er helt sikkert, at de kan få deres uddan-
var nemlig den første årgang til at dimittere fra det daværende
nelse her ved SDU, og at de bagefter også kan blive specialiseret i
Odense Universitet efter etableringen i 1966.
regionen, opsummerer Mogens Hørder, forhenværende dekan for
I alt over 4.500 lægers specialisering, karriereforløb, slutstillinger –
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
endog deres pensionering og død.
>
Hver anden læge fra Syddansk Universitet gør karriere i regionen, viser Danmarks første kortlægning. Genrefoto: Polfoto.
11
N Y V IDE N
SE P T EM BER 2016 · NR. 7
– Det er en helt unik kortlægning, og den er den eneste af sin art i Danmark. Så hatten af for Knud Siboni. Uden ham var denne undersøgelse ikke blevet lavet, siger Mogens Hørder.
Lægen der blev borgmester Undersøgelsen viser blandt andet, at 16 år efter dimissionen er 85 procent af de dimitterede SDU-medicinere blevet speciallæger med almen praksis som det mest populære speciale (37 procent,
– Det, som tallene viser, er, at læger bliver i deres uddannelses-
efterfulgt af intern medicin, anæstesiologi og psykiatri). På lands-
region. Men undersøgelsen viser desuden betydningen af at lave
plan udgjorde SDU-lægerne i 2005 en ottendedel af Danmarks
en detaljeret kortlægning af kandidaternes karriereforløb. Det er
samlede stab af speciallæger. Et tal der er vokset siden.
noget af det vigtigste at vide overhovedet for både universitets
– Også her er SDU’s lægeuddannelse fuldt ud sammenlignelig med
ledelser og politikere.
uddannelserne i Aarhus og København. Det er grundlæggende det
Mogens Hørder tilføjer, at Knud Sibonis undersøgelse således blev
samme produkt i samme høje kvalitet, der kommer ud fra uddan-
et væsentligt argument for Aalborg Universitet, da det nordjyske
nelsen, fastslår Mogens Hørder.
universitet i 2010 søgte om og fik tilladelse til at oprette en læge-
I den mere kuriøse ende noterer man sig, at lidt over hver tiende
uddannelse i Aalborg.
kandidat er vandret ud i verden – nogle af dem endda ad veje,
Af Morten Vittrup Lund, presse@sdu.dk
man ikke normalt ville tiltro en læge at betræde. Én kandidat er således endt som landmand, tre er blevet dataingeniører, og én er minsandten endt som borgmester.
På bundlinjen står, at lokale kræfter så rigtigt tilbage i 1950’erne, da de i forbindelse med etableringen af det OUH, vi kender i dag, bad om at få oprettet en lægeuddannelse i Odense, mener Mogens Hørder. Det har sikret den nødvendige forsyningskæde.
FAKTA
Den nødvendige forsyningskæde Sådan er det gået SDU’s medicinstuderende • Nutidens SDU-læger specialiserer sig hurtigere end de foregående generationer. Før 1989 var mediantiden for at uddanne sig til alment praktiserende læge 15 år. Efter 1989 er mediantiden faldet til 8 år. • 85 procent af kandidaterne er blevet speciallæger
FAKTA
16 år efter deres dimission. 37 procent af dem har specialiseret sig i almen praksis. På de efterfølgende pladser kommer intern medicin, anæstesiologi og
Blå bog Mogens Hørder er professor, dr.med. på Institut for Sundhedstjenesteforskning. Fra 1988 til 2008 var han dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
psykiatri. • 14 procent af kandidaterne er endt uden for den traditionelle lægeverden – bl.a. som akupunktører, landmænd og ingeniører. • 9-12 procent af kandidaterne er udvandret til udlandet. • I 2013 var kun 112 af kandidaterne officielt gået på
Knud Siboni er professor, dr.med.
pension. 86 var døde, hvilket er noget lavere, end
og tidligere leder af OUH’s mikro-
hvis SDU-lægerne fulgte den normale eksponentielle
biologiske afdeling. Han er i dag
dødelighedskurve – i så fald burde tallet være 142,6.
pensioneret og stadig tilknyttet
12
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Læs hele undersøgelsen på http://bit.ly/Lægeforsynin-
som gæsteforsker.
gen
I’m proud of working for a company that was sustainable even before the term was invented Bringing light to life... That’s what the VELUX Group is all about. In more than one sense. Our products create healthy indoor environments. And our workplace gives people the chance to grow.
velux.com/careers
N Y V IDE N
SE P T EM BER 2016 · NR. 7
Rygestop: Fast vejledning holder rygere fra ilden Dobbelt så mange har held med at kvitte tobakken efter faste telefonsamtaler med en rådgiver. Det er især ældre og ufaglærte rygere, der har gavn af metoden
aktiv telefonrådgivning, havde markant forbedrede chancer for at
viser en ny ph.d.-afhandling fra Statens Institut for Folkesundhed
være røgfrie efter et år.
(SIF) på Syddansk Universitet.
Gruppen af forsøgsdeltagere, der modtog opsøgende telefon-
– Opgørelser viser, at omkring 70 procent af alle rygere i virkelig-
rådgivning, blev i løbet af en periode på to måneder kontaktet
heden er interesserede i at stoppe. Der er mange, der forsøger,
fem gange af en rådgiver. Samtalerne kredsede i første omgang
men som ikke lykkes med det, og det hænger blandt andet sam-
omkring rygerens vaner, og der blev aftalt en dato for ryge-
men med, at der ofte er nogle mentale barrierer for at søge hjælp,
stoppet. Efterfølgende blev deltageren kontaktet løbende med
siger Lise Skrubbeltrang Skov-Ettrup, der står bag ph.d.-afhandlin-
opmuntring og vejledning.
gen om emnet.
– Rygestopinstruktørerne, mange af dem er psykologi- eller medi-
Hun har undersøgt forskellige tilbud, som Kræftens Bekæmpelse
cinstuderende, stiller åbne, interesserede spørgsmål. De kommer
og Sundhedsstyrelsen tilbyder danskere, der har lyst til at droppe
ikke med løftede pegefingre. Ved første samtale handler det
smøgerne. Deltagerne i forsøget var daglige rygere, som selv hav-
meget om at afdække, hvor parat personen er til at stoppe med at
de meldt sig til et rygestopseksperiment.
ryge. Har vedkommende prøvet det før, og hvornår var det svært?
14
Blå bog
FAKTA
Undersøgelsen viser, at de deltagere, der blev tilbudt såkaldt pro-
effekt på grupper, som ellers har svært ved at kvitte tobakken. Det
FAKTA
Motiverende samtaler og jævnlig opfølgning har haft en klar
Motiverende samtaler Telefonrådgivningen, der bliver tilbudt til rygere, bygger på motiverende samtaleteknik. Kernen i tek-
Lise Skrubbeltrang Skov-Ettrup,
nikken er, at rådgivningen ikke må være fjendtlig,
lse@si-folkesundhed.dk, er i som-
konfronterende eller dømmende. Rådgiverne skal
meren 2016 blevet ph.d. fra Statens
tværtimod udvise forståelse for rygerens udfor-
Institut for Folkesundhed (SIF) på Syddansk Univer-
dringer og gøre personen til en ansvarlig og aktiv
sitet, hvor hun har forsket i effekterne af forskellige
medspiller for at skabe en indre motivation til foran-
rygestopmetoder.
dringer.
N R . 7 · S EPTEM B ER 2016
N YV I DEN
Rygere, der er interesserede i at stoppe, kan blive kontaktet af vejledere, der giver opmuntring og råd. Foto: Michael Yde Katballe.
Og så er det meningen, at de i fællesskab sætter en dato for ryge-
et forsigtighedsprincip i opgørelsen, hvor de respondenter, der
stoppet og planlægger de næste samtaler, siger Lise Skrubbeltrang
ikke har svaret på spørgeskemaet, regnes som fortsatte rygere.
Skov-Ettrup.
– Det hjælper simpelthen at tale med nogen og modtage en form for social støtte under et rygestop. Det giver en afgørende følelse
Røgfri efter et år
af, at nogen følger med og interesserer sig for, hvornår vedkom-
Resultaterne fra undersøgelsen viser, at metoden var dobbelt så
mende føler rygetrang, og hvornår der bliver gjort små fremskridt,
effektiv som de andre testede metoder, der involverede traditionel
siger forskeren.
telefonrådgivning, hvor rygeren selv skal tage kontakt til telefonrådgivningen, samt et internet- og sms-baseret rygestopprogram.
Et lille skub
Godt syv procent af deltagerne, der blev tilbudt proaktiv tele-
Det var især bemærkelsesværdigt for Lise Skrubbeltrang Skov-
fonrådgivning, var røgfrie et år efter rådgivningen, mens det for
Ettrup, at den proaktive telefonrådgivning særligt gavnede ældre
andre testgrupper var halvt så mange. De relativt lave tal skyldes
rygere og rygere med kort uddannelsesbaggrund. Det er grupper,
15
N Y V IDE N
SE P T EM BER 2016 · NR. 7
som traditionelt har sværest ved at gennemføre og fastholde et rygestop. – I de grupper er der en lige så stor interesse for at holde op med at ryge som i
Ifølge Lise Skrubbeltrang Skov-Ettrup vil
– Det giver en afgørende følelse af, at nogen følger med
andre grupper. Men for socialt udsatte
og interesserer sig for, hvornår
kan der eksempelvis være en større
vedkommende føler rygetrang,
ophobning af stress, som kan gøre et rygestop mere stressfyldt. Og hvis både deres familie og venner ryger, har de måske lettere ved at give op eller falde
og hvornår der bliver gjort små fremskridt.
indsats højere fremover. – Det ser ud til at virke rigtig godt at være mere opsøgende og fjerne noget af initiativet fra rygeren selv. Måske skal man overveje at bruge mindre energi på eksempelvis at holde en telefonrådgivning åben og i stedet bruge ressourcerne på at holde
Lise Skrubbeltrang Skov-Ettrup, ph.d. i folke-
tilbage i den gamle vane. For dem kan det
det være oplagt at prioritere den proaktive
sundhedsvidenskab
en fast kontakt til dem, der for eksempel er blevet henvist af lægen.
være rart at få et lille skub, siger hun.
Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk
FONDEN TIL LÆGEVIDENSKABENS FREMME A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Fondens midler anvendes efter følgende retningslinier:
Der ydes ikke bevilling til oversættelse og publicering.
1. Bevilling kan gives til videnskabeligt arbejdende klinikker, laboratorier og institutioner til udførelse af projekter, herunder driftsudgifter (forsøgsmaterialer), laborantaflønning, anskaffelse af mindre apparatur samt aflønning af ikke-videnskabelig arbejdskraft. Der normalt kun begrænset støtte til forskningsårsprojekter. Det er en forudsætning for enhver bevilling, at ansøgeren er fuldt lønfinansieret i perioden.
Projektstøtte Hvis bilag anvendes, må projektbeskrivelsen maksimalt fylde fem A4sider og CV og publikationsliste i alt højst tre sider. Ansøgningen må foruden nøje redegørelse for arbejdets planlæggelse indeholde budget for beløbets anvendelse, oplysning om ansøgerens stilling, uddannelse og tidligere videnskabelige produktion, samt oplysning om, hvorvidt der er søgt eller opnået tilskud fra anden side til det planlagte arbejde.
2. Projektstøtte andrager typisk kr. 50-100.000. Det må ved midlernes fordeling nøje påses, at tilskud fra det offentlige ikke beskæres. Der ydes ikke bevilling til ph.d.-studieafgifter, overhead eller andre administrations omkostninger. 3. Bevillinger kan gives til enkeltpersoner med henblik på kortere varende ophold ved udenlandske universiteter eller institutioner (der skal vedlægges accept fra værtsinstitutionen) inden for områder, der må skønnes at være af betydning for dansk lægevidenskab eller det danske samfund. Bevilling kan ikke gives med henblik på deltagelse i kongresser, eller til ledsageres deltagelse i rejseophold. Udlandsophold uden videnskabeligt indhold støttes ikke.
Ansøgningsskema kan hentes på Fondens hjemmeside www.apmollerfonde.dk eller kan rekvireres ved henvendelse til Fonden på nedenstående adresse. Der kan kun søges til ét formål på hvert skema. Ansøgning om at komme i betragtning ved fordeling af Fondens midler fremsendes på ansøgningsskema i seks hæftede eksemplarer, som skal være modtaget senest den 3. oktober 2016, kl. 12:00. Bidragsudvalget
FONDEN TIL LÆGEVIDENSKABENS FREMME Esplanaden 50 · 1098 København K · Tlf.: 3363 3402 · E-mail: mette.olufsen@maersk.com
16
SAGT & SKREVET |
N R . 7 · S EPTEM B ER 2016
N YV I DEN
|
Den femte smag – Mangel på umami i maden medvirker til, at vi spiser for store portioner og for energirige portioner, og at vi bruger usundt store mængder af sukker, fedtstof og salt. Umami er tæt knyttet til appetit, fordøjelse og fornemmelsen af mæthed og dermed også regulering af, hvor meget man spiser. Mange raske mennesker spiser for meget, fordi mad uden umami ikke mætter. Nogle syge og ældre spiser for lidt, fordi de mister lysten til den mad, de får på plejehjem eller hospitaler, og som ikke smager af nok. Så fedme og mangel på appetit er to sider af samme sag – og problemet er ofte, at maden mangler den velsmag, som vi kan skabe, hvis vi forstår at give maden smag af umami. Ole G. Mouritsen, professor og
Fravær af umami-smag – velsmagen – i maden kan ifølge professor Ole G. Mouritsen føre til et overforbrug af
centerleder af Smag for Livet, til
sukker, fedtstof og salt. Foto: Colourbox.
Politiken
| Vi glemmer punktummet |
– Da det digitale sprog blev mobilt med sms‘erne, blev der skabt en ny sprogkultur, for dengang kostede det jo mere, jo længere man skrev. Den kultur er siden blevet fastholdt og forstærket af, at det ofte skal gå hurtigt, når vi skriver, fordi vi skriver, mens vi er på farten. Og i den proces har punktummet vist sig stadig mere unødvendigt, dog ikke som tegn mellem sætninger, hvor det stadig er meget nødvendigt. Marianne Rathje, adjunkt ved Institut for Sprog og Kommunikation, til Kristeligt Dagblad
| Kemiske våben i Libyen |
– Der er en meget ustabil situation i Libyen. En del af vanskelighederne er, at IS – som allerede hærger i Irak og Syrien – også har fået et fodfæste i nogle mindre havnebyer i Libyen. Det er klart, at det vil være dybt pro-
blematisk, hvis en organisation af den beskaffenhed fik fat i kemiske våben eller andre masse ødelæggelsesvåben. Peter Seeberg, lektor ved Center for Mellemøststudier, til Dagbladet Information
|
Optimisme trods modgang i foreningslivet – Selv om virkeligheden jo er, at de ikke får vækst og går frem i medlemstal og frivillige, er der ingen pessimisme i det danske foreningsliv, hvis medlemmerne selv skal sige det. Det er hjerteblod for de mennesker, der har med det at gøre. Det er nogle folk, som engagerer sig helt vildt i det, og der skal rigtig meget til, før de siger, at det går dårligt. Der er ikke krisetegn på nogen som helst måde.
| Nazister gik under radaren i DDR |
– Der manglede et østtysk generationsopgør. Det var som et hul. De værste børster gjorde man op med, men hvad der egentlig skete i administrationslaget har man først taget fat på i de senere år. Thomas Wegener Friis, lektor ved Center for Koldkrigsstudier, til
|
Bjarne Ibsen, professor ved Center for Idræt, Sundhed og Civilsamfund, til Berlingske
Jyllands-Posten
|
Medier har medansvar for tonen på nettet – Hvis aviserne gerne vil nyde godt af de sociale medier og de klik, man får igennem provokerende indhold, bør man også tage konsekvensen og poste de ressourcer i, der skal til for aktivt at monitorere og interagere med brugerne. I et publicistisk øjemed bør man selvfølgelig korrigere, hvis nogen spreder løgne. Ellers kan brugernes løgne eller den ubehagelige tone i sidste ende
|
skade avisens troværdighed og brand. Filip Wallberg, journalistisk lektor ved Center for Journalistik, til Berlingske
|
Landsbyer skal kunne samarbejde – På landet har mange mennesker opbygget en identitet ud fra relativt små områder som for eksempel den enkelte landsby, så hvis et samarbejde skal lykkes på længere sigt, er man nødt til rykke noget i folks bevidsthed, for eksempel ved, at man gennem borgerinddragelse får ord på, hvem vi er som område. Det er særlig vigtigt i de områder, der ikke tidligere har haft noget at være fælles om.
|
Annette Aagaard Thuesen, lektor ved Center for Landdistriktsforskning, til Kristeligt Dagblad
17
N Y V IDE N
SE P T EM BER 2016 · NR. 7
Tyske kvinder var ikke kun ofre Tyske kvinder var uskyldige i nazisternes gerninger, fordi de var henvist til ‚Kirche, Kinder und Küche‘, hedder det. Men virkeligheden var mere nuanceret, påpeger historiestuderende
Det er en misforståelse, hvis man tror, at den tyske kvinde udeluk-
– Der har nok været en forestilling om, at de tyske kvinder var de
kende var et sagesløst offer, der kun skulle fungere som fødema-
første ofre under nazismen. Men virkeligheden var betydelig mere
skine under nazisterne.
nuanceret, påpeger en af de studerende, Camilla Silberbauer.
Tværtimod oplevede hun på flere områder en frigørelse under de
Hun har netop afleveret sit speciale og peger på, at det er ret nyt
12 år, Hitler var ved magten.
at betragte den tyske kvinde også som gerningsmand.
Det konkluderer en gruppe historiestuderende på SDU, der har
– Men faktisk viser undersøgelser, at den tyske kvinde støttede
arbejdet med en større opgave under emnet ”Kvinder, nazisme og
nazismen præcis lige så meget som mændene. Det var en tid, hvor
Holocaust.”
de overordnede idealer var under forandring, og ved at gå ind
18
N R . 7 · S EPTEM B ER 2016
N YV I DEN
De tyske kvinder spillede også en rolle under det nazistiske styre – blandt andet som fangevogtere. Men det er først i de seneste årtier, at forskere er begyndt at erkende dette. Foto: Polfoto.
– Der har nok været en forestil-
for de nye værdier opnåede mange af kvinderne bedre vilkår, tilføjer Camilla Silberbauer.
ling om, at de tyske kvinder var
Sagen om Johanna Altvater Et af eksemplerne var den 22-årige Johanna Altvater, der var udstationeret som sekretær
Hun bakkes op af sin medstuderende,
de første ofre under nazismen.
i byen Volodymyr-Volynsky på grænsen mel-
Pernille Hede Moody, der peger på, at
Men virkeligheden var betydelig
lem Ukraine og Polen.
mange kvinder eksempelvis oplevede en seksuel frigørelse under Det Tredje Rige.
mere nuanceret.
– Det var naturligvis forudsat, at de fik
Hun deltog aktivt i nazisternes tilintetgørelse af jøderne i området. Blandt andet dræbte
Camilla Silberbauer, historiestuderende
børn, og at det var med ariske mænd.
hun en lille dreng ved at knuse hans hoved mod en mur, mens faderen så det. Efter kri-
Desuden var de velsete på dele af
gen vidnede han imod hende, men på trods
arbejdsmarkedet. Det gjaldt især i job som kontorassistenter, sko-
af adskillige retssager og øjenvidner blev kvinden aldrig dømt,
lelærere og sygeplejersker, påpeger Pernille Hede Moody.
fordi retten ikke fandt sagen tilstrækkelig bevist. Johanna Altvater døde i 2003 – 84 år gammel.
Kvinder arbejdede i KZ-lejre
– Dengang havde man en grundlæggende holdning om, at kvin-
Begge studerende understreger desuden, at mange af kvinderne
den var omsorgsfuld, og derfor slap nogle af dem billigere igen-
involverede sig i politiske organisationer, der bifaldt nazismen.
nem retssystemet, end de ville have gjort i dag, siger Camilla Sil-
Nogle fik arbejde som assistenter på politistationer og i Gestapos
berbauer og Pernille Hede Moody.
hovedkvarterer. Eller som sekretærer i de nye distriktskontorer, der
Som led i deres studier har de også analyseret kvindens rolle i årtierne
skød op ved Østfronten.
efter, og en at de ting, de faldt over, var, at STASI – det daværende
Flere af kvinderne gik også ind i SS. Faktisk var ti procent af vag-
østtyske ministerium for statssikkerhed – i særlig grad hyrede kvinder.
terne i koncentrationslejrene kvinder.
– STASI har siden forklaret det med, at eksempelvis mange sekre-
Formelt kunne de kvindelige fangevogtere ikke være medlemmer
tærer sad tæt på magthavere og kunne levere en meget stor viden.
af SS men udgjorde i stedet et såkaldt SS-gefolge. De havde ikke
Og det vidner i hvert fald om, at opfattelsen af kvinden er blevet
samme beføjelser som deres mandlige kolleger, og de henrettede
mere kompleks, og at man betragter hende som en, der også kan
ikke fanger eller arbejdede i gaskamrene.
være i stand til at gennemskue ting, siger de to studerende.
Men nogle af dem udvalgte kvinder og børn, som skulle dø. De
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
styrede den indre lejr og overvågede tvangsarbejdet. Og i lighed med de mandlige fangevogtere kunne de finde på at indsatte som fælles afstrafning. – Alligevel er det vigtigt at understrege, at kvinderne som udgangspunkt ikke var mere onde eller fanatiske end andre. Det
FAKTA
bruge våben og hunde til at disciplinere fangerne. Eller de piskede
Kvinder, nazisme og Holocaust Kandidatstuderende fra historiestudiet på SDU har
var typisk fattige og dårligt uddannede mennesker, hvoraf mange
fulgt et kursus om kvinder, nazisme og Holocaust. De er
kom fra landbruget. De anså SS-arbejdet som en mulighed for at
blevet undervist af lektor Therkel Stræde, der forsker i
forbedre deres egne livsvilkår, påpeger Camilla Silberbauer og Per-
forskellige aspekter af Anden Verdenskrig.
nille Hede Moody.
Undervejs har de studerende blandt andet analyseret
De to tilføjer, at der på trods af kvindernes rolle i koncentrations-
den lidt modsætningsfyldte nazistiske kvindepolitik,
lejrene i mange år har været en tendens til at se mildere på deres
som altså både indeholdt det konservative ideal om
skyld. Det gjaldt især i de første år efter krigen.
Kinder-Kirche-Küche og en vis seksuel frigørelse.
19
N Y V IDE N
SE P T EM BER 2016 · NR. 7
Ved udgangen af året er det slut med at betale med almindelige checks. Foto: Michael Katballe.
Farvel til checken Tiden er løbet fra en af de betalingsformer, der har betydet allermest for danskerne
Igennem årene har danskerne udskrevet milliarder af checks, men
rende ordninger, og erhvervslivet tog checken til sig. Og op igen-
ved årets udgang er det slut.
nem det seneste århundrede, hvor velfærdsstaten tog form, fik
Fra 2017 er bankerne ikke forpligtet til at indløse checks fra andre
også flere privatpersoner checks.
banker, og dermed er checken ikke længere et reelt betalingsmid-
Som Nis Jul Clausen, der er professor i erhvervsret på SDU, udtryk-
del.
ker det:
Bankernes beslutning skyldes, at digita-
– Checken var et mileskridt for de almindelige
le løsninger som dankort og MobilePay
danske forbrugere, fordi de fik en betalings-
både er billigere og hurtigere. Desuden er vores brug af checks faldet markant over de seneste årtier. Med udfasningen af den aflange papir-
form, der ikke krævede kontanter. Den fun-
– Checken var et mileskridt for de almindelige danske forbruge-
lap forsvinder en betalingsform, som i
re, fordi de fik en betalingsform,
den grad gjorde det nemmere for dan-
der ikke krævede kontanter.
skerne at handle med hinanden.
Nis Jul Clausen, professor
gerede ganske vist ikke som et kreditmiddel, så man skulle altså have penge i sin bank, når man udstedte checken. Men det var et meget smidigt system, når man tænker på, at alternativet var, at du skulle ned i din bank for at hæve penge, inden du kunne købe en bestemt ting, fortæller Nis Jul Clausen.
C.F. Tietgen indførte checken
Checken blev for alvor folkeeje i 1960’erne,
Ifølge Per Boje, professor emeritus i
da bankerne indførte check-kontoen. Her
virksomhedshistorie ved Syddansk Universitet og tidligere leder
blev arbejdernes løn sat ind, så for dem betød udviklingen, at det
af Center for Industri og Erhvervshistorie, blev checken indført i
var slut med at bære lønnen hjem i en pose hver 14. dag.
Danmark i 1857.
I 1970’erne blev det elektroniske betalingssystem PBS (Pengeinsti-
Erhvervsmanden C.F. Tietgen var blevet direktør for den nystartede
tutternes Betalingsservice) indfaset, og checken blev fortsat mere
Privatbanken, og med ham som primus motor fik banken tilladelse
populær.
af ministeriet til at udstede checks efter engelsk forbillede.
Succesen toppede i 1980érne, hvor danskerne udstedte op mod
Målet var at fremme omsætningen i samfundet, og set i det lange
200 millioner checks om året – eller mere end en halv million om
perspektiv blev ideen en stor succes. Andre banker indførte tilsva-
dagen.
20
Checken er for upraktisk Selv om dankortet blev indført i 1983, blev der fortsat fyldt mange checks i landets kasseapparater frem mod årtusindskiftet, men herefter blev det også sjældent at finde nogen, der gik rundt med et
FAKTA
N R . 7 · S EPTEM B ER 2016
N YV I DEN
Om checks Checken blev indført i Danmark i 1857. En privatcheck udskrives af checkejeren. Pengene bliver ikke hævet, før
checkhæfte i inderlommen.
modtageren indløser den i sin egen bank. Er en check
Således blev der ifølge Finansrådet kun udstedt 2,3 millioner
crosset (udstederen har sat to parallelle streger hen
checks i alt forrige år.
over checken), kan den kun indløses i det pengeinstitut,
– En transaktion med check tager tre dage, og det er blevet for
hvor modtageren er kunde.
upraktisk og dyrt, konstaterer Nis Jul Clausen. Så efter nytår bliver den eneste check, de fleste af os kommer til at
Om veksler
stifte bekendtskab med, sandsynligvis den store præmiecheck, der
Før checken blev udbredt, var vekslen meget anvendt.
hænger i kiosken for at lokke os til at spille Lotto.
En veksel var et dokument, der kunne købes og sæl-
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
ges mellem private. Den udstedtes af en person, der enten forpligtede sig selv eller en anden til at udbetale en bestemt sum penge til en bestemt person. Vekslen kunne enten bruges som betaling eller som middel til at opnå kredit. Vekselretten blev indført i 1681.
21
STORT & SMÅT 43 ambassadører gæstede SDU for at diskutere deres arbejde med forskere og andre interesserede. Foto: Michael Yde Katballe.
Ambassadører på SDU s De arbejder normalt på ambassader i hele verden, men tirsdag den 23. august besøgte 42 ambassadører SDU i Odense som en del af en rundtur i Danmark. Formålet var at vise, hvad udenrigstjenesten arbejder med. Det er første gang, ambassadørerne i samlet flok drager ud fra ministeriet i København. – Vi vil give et signal om, at vi er hele Danmarks udenrigstjeneste. Vi sidder i København, Delhi Moskva og alle andre steder, men vi arbejder altså for hele landet, siger Peter Taksøe-Jensen, Danmarks ambassadør i Indien. På SDU deltog ambassadørerne i fire dialogmøder sammen med en række af universitetets forskere. Emnerne for møderne var migration, Europas fremtid, teknologisk udvikling og europæisk sikkerhed. Danmarks ambassadør i Moskva, Thomas Winkler, siger om dagens temaer: – Vi diskuterer nogle af de emner, som er dilemmaer på vores skriveborde. Vi lever i en kompliceret verden, og der er ingen formel, som giver en løsning. Men det er det, vi arbejder med. D-IAS åbner Den 23. september åbner et nyt center på SDU. Det er Danish
22
Institute for Advanced Studies – i daglig tale kaldet D-IAS, og her samler universitetet nogle af sine bedste forskere i et excellent forskningsmiljø, hvor de kan inspirere hinanden på tværs af fagområder, institutter og fakulteter. På SDU har man en lang tradition for tværdisciplinære samarbejder, og med D-IAS er målsætningen at skabe et unikt miljø, der er dedikeret til den elitære og tværfaglige videnskab. De daglige ledere på centret bliver professor Thorbjørn Knudsen, der kommer fra Institut for Marketing & Mangement samt professor Francesco Sannino, som er fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. D-IAS skal medvirke til at positionere SDU, så universitetet i endnu højere grad bliver i stand til at tiltrække de bedste internationale forskere inden for områder, hvor SDU har potentialet til at skabe enestående forskningsresultater. Læs mere på dias.sdu.dk Ny professor forsker i medicin og gener Overlæge, ph.d. Per Damkier er udnævnt til professor i anvendt farmakogenomik ved Odense Universitetshospital og SDU. Farmakogenomik beskæftiger sig med geners betydning for omsætning, effekt og bivirknin-
ger af de lægemidler, som patienten indtager. Per Damkier skal i sit professorat fortsætte sin forskning inden for dette område, så patienterne kan få tilpasset deres medicin bedst muligt. Per Damkier har siden 2003 været specialeansvarlig overlæge i klinisk farmakologi på OUH og har bidraget væsentligt til specialets udbredelse og udvikling. Ny leder på Institut for Historie Professor Martin Rheinheimer er 15. august udnævnt til institutleder på Institut for Historie på SDU. Martin Rheinheimer, som er født i 1960, kom til SDU i 1999, hvor han underviste på historiestudiet i Esbjerg. Siden rykkede han med uddannelsen til Campus Kolding og har siden 2013 haft sin daglige gang på Campus Odense. Han er uddannet i historie og klassisk filologi ved Universität Kiel, hvorfra han har en ph.d.- og doktorgrad. Institut for Historie rummer faglighederne historie, oldtidskundskab, religionsstudier, amerikanske studier samt mellem øststudier. – Områderne handler meget om identitet – både hvad angår historie og geografi. Vi forstår os selv gennem vores historie og vores geografi. For at forstå nutiden skal vi forstå historien – så jeg mener, at vores forskning
er brændende aktuel, om det så handler om historie, Mellemøsten, religion eller USA, siger Martin Rheinheimer. Ny leder på Juridisk Institut Lektor Camilla Hørby Jensen er ansat som institutleder på Juridisk Institut ved SDU. Camilla Hørby Jensen (36 år) er uddannet cand.merc.jur. fra SDU, hvorfra hun også fik sin ph.d.grad i jura i 2007. Siden har hun varetaget forskellige poster, heriblandt været studieleder og faggruppeleder. Hendes forskningsområder er formueret, kreditret og bank- og kapitalmarkedsret. Hun kommer til at stå i spidsen for et institut, der har over 50 medarbejdere, og som dækker alle de juridiske hovedområder. Instituttet udbyder den traditionelle jurauddannelse som fuldtids- og deltidsuddannelse samt kombinationsuddannelsen HA(jur.) og cand.merc.jur. Derudover er Juridisk Institut ansvarlig for undervisningen i størstedelen af de juridiske fag, der i øvrigt udbydes på SDU. En af Lektor Camilla Hørby Jensens første opgaver bliver at få implementeret instituttets nye strategi, der blandt andet indebærer en ny organisering af instituttet i fire nye forskningsgrupper.
N R . 7 · S EPTEM B ER 2016
Bakterie spiller hovedrolle i havets balance Kæmpestore områder af verdenshavene er såkaldt døde zoner, hvor der ikke findes noget ilt i vandet. I takt med klimaforandringerne vokser disse døde zoner, og det påvirker havets næringsstofbalance. Nu afslører ny forskning, at en nyopdaget bakterie spiller en hovedrolle, og det giver håb om at kunne forstå væksten. Forskere har længe vidst, at bakterier er ansvarlige for fjernelsen af kvælstof i de døde zoner, men de har ikke vidst hvilke bakterier. Nu udpeges en bestemt bakterie som hovedansvarlig. Den har endnu ikke fået et navn; men den tilhører bakteriegruppen SAR11. – SAR11 er en af verdens mest almindelige organismer, som findes stort set overalt i verdenshavene. Vores forskning viser nu, at den ikke kun findes i de
iltholdige dele af havet, som man hidtil har troet – men at en særlig, hidtil ukendt variant er vidt udbredt i de døde zoner, hvor den klarer sig uden ilt ved i stedet at bruge nitrat, som er en kvælstofforbindelse. Med dens udbredte tilstedeværelse spiller den en nøglerolle i havets næringssaltbalance, siger professor Bo Thamdrup, der sammen med adjunkt Morten Larsen og postdoc Laura Bristow fra Biologisk Institut, SDU, har deltaget i studiet. Studiet er ledet af forskere fra Georgia Institute of Technology, USA, og arbejdet er støttet af bl.a. National Science Foundation og NASA Exobiology Program. Resultatet er offentliggjort i tidsskriftet Nature.
Michaelsen Fonden Michaelsen AnitaFonden og Tage Therkelsens Fond
UDDELER uddeler stipendier Bestyrelsen for Anita og Tage Therkelsens Fond uddeler STIPENDIER
N YV I DEN
PRÆ S E N T E R E R
KONCERTER PÅ MAGASINET
ANDREW STRONG 6. OKTOBER - MAGASINET
Outlandish - Helt tæt på
18. NOVEMBER - MAGASINET
i 2016 to forskningslegater á kr. 25.000-50.000,-.
efteråret2015 2016uddeles uddeles1 2forskningsstipendium skolarstipendier fortrinsvis til læge, II efteråret til en yngre
Fonden uddeler legater til lægevidenskabelige projekter lægestuderende. der er beskæftiget med lægevidenskabelig forskning. Stipendiet tiltildeles støtteforfor forskning af kredsløbssygdomme og/eller 1 år og kan fornyes for 1 år ad gangen i op til 3 år. kræftsygdomme. Skolarstipendiet er på kr. 120.000,-, der udbetales i 4 rater. Endvidere uddeles 2 skolarstipendier fortrinsvis Der tillægges desuden det institut, hvor stipendiatens
til lægestuderende. arbejde udføres,ikke et beløb på kr. 15.000,til materialeudgifter Fonden støtter forskning, der involverer forsøg på levende dyr.
Skolarstipendiet er på kr. 120.000,-, der udbetales i 4 rater. I 2016 forventes der ikke uddelt nye forskningsstipendier. Der tillægges desuden det institut, hvor stipendiatens arbejde Ansøgningsfristen er15.000,1. oktober 2016, og udføres, et beløb på kr. til materialeudgifter Ansøgningsskema rekvireres på hjemmesiden www.kahlke. ansøgninger må højst andrage 4 sider fordelt med CV dk. Detaljeret projektbeskrivelse må ikke overstige 4 A4rekvireres på hjemmesiden påAnsøgningsskema max 1 side, projektbeskrivelse på maxwww.kahlke.dk. 2 sider og et sider. Ansøgningen samt eventuelle bilag skal fremsendes i Detaljeret projektbeskrivelse må ikke overstige 4 A4-sider. budget på max 1 side. Ansøgninger indsendes i 3 6 eksemplarer til advokat Niels Kahlke, Købmagergade 3, Ansøgningen samt eventuelle bilag skal fremsendes i 6 eksemplarer til advokat Niels Kahlke, Købmagergade 3, 1150 København K ellerNiels mail til maria@kahlke.dk en eksemplarer til advokat Kahlke, Købmagergade 3, i1150 1150 København K. Derpr. findes ikke ansøgningsskema. samlet fil. Bilag kankan ikke forventes København K. Bilag ikke forventesreturneret. returneret.
Bestyrelsen består af: Advokat Niels Kahlke (formand), Ansøgningsfristen fredag den 25. september Ansøgningsfristenudløber udløber fredag den 30. september2015. 2016. overlæge, dr.med. Henrik Steen Hansen og professor, ph.d., direktør Kristian Helin.
SKO/TORP 30. NOVEMBER - MAGASINET
LÆS MERE PÅ JVB.DK
23
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198 Magasinpost UMM ID-Nr. 42198 Foto: Mixe.
Den 15. september er det 50 år siden, at det daværende Odense Universitet blev indviet. På billedet hilser uni-
Kong Frederik IX og undervisningsminister K.B. Andersen ses i baggrunden. Foto: Fyns Pressefoto.
Universitetet fylder rundt Den 15. september er det 50 år siden, at SDU
holdsvis Esbjerg, Sønderborg, Kolding, Slagelse,
officielt blev indviet. Det skete med en stor fest i
København og Odense.
Odense og besøg af den kongelige familie.
Det er også den 15. september, at SDU i Odense
Selv om SDU formelt først fejrer sit 50-års jubilæ-
indvier en lille æblelund. Stedet skal fungere som
um ved årsfesten i oktober, er der også planlagt
et slags uderum med bænke, hvor man kan holde
en række arrangementer på selve dagen den 15.
møder eller blot sidde og slappe af. Senere på året
september.
bliver der plantet fem store æbletræer med fynske
Eksempelvis er personalet og de studerende, som
æblesorter, og hvert træ symboliserer et årti.
begyndte på universitetet i 1966, inviteret til fro-
Allerede den 12. september præsenteres en jubi-
kost på Campus Odense.
læumsbog, der er redigeret af historikeren Jeppe
Samme dag kan SDU sammenlagt præsentere et
Nevers. Den og de øvrige arrangementer kan
af de største kageborde i landet, idet alle ansatte
man læse mere om på SDU‘s hjemmeside sdu.dk
og studerende bliver inviteret på kage. Det sker
under SDU 50 år.
samtidigt på alle universitetets campusser i hen-
24
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
versitetsadministrator Bengt Bengtson på Hendes Majestæt Dronning Ingrid, mens blandt andet Hans Majestæt