NYVIDEN SYDDANSK UNIVERSITET
DECEMBER 2016 / JANUAR 2017 · NR. 10
Af med hørebøfferne: Tinnitus rammer også børn og unge Side 8
Læs også : Soldaterhelten er i høj kurs | Galskaben fylder mere | Gammelkendt medicin kan virke på nye måder | Træning er vejen frem | Julen er forbrugets fest
Byg videre på din karriere Efter- og videreuddannelse
Læs mere på sdu.dk/efteruddannelse
N R . 10
·
D EC EM B ER 2016/J A N U A R 2017
N YV I DEN
Indhold Soldaterhelten er i høj kurs Når det ringer for ørerne
side 4
side 8
Gammelkendt medicin kan virke på nye måder
side 12
Galskaben fylder mere
side 14
Træning er vejen frem Julen er forbrugets fest
side 17 side 20
Gaver, gaver, gaver Hvad afgør, hvad vi lægger under træet? side 20
Fortid møder nutid
Træning som behandling
Tendens er i litteraturen
Heltene er efterspurgte
Patienter med slidgigt kan undgå
Det unormale fylder mere
side 4
operation ved at træne
side 14
side 17
NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Katrine Findsen (journalist), tlf. 6550 1865, kafi@sdu.dk, Jacob Stenz (journalist), tlf. 6550 7289, jaes@sdu.dk, Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, stich@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk Forside: Polfoto. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 1, 2017: 17. januar kl. 12. Udkommer: 3. februar 2017. ISSN 1399-0772.
N Y V IDE N
D EC EM BER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
Soldaterhelten er i høj kurs Den moderne krig er højteknologisk, traumatiserende og politisk kompliceret. Derfor er der brug for fortidens helte
Peter Wessel sejrede over svenskerne i søslaget ved Dynekilen og
Danmarkshistorien er fyldt med fortællinger om soldaters helte-
blev adlet til Tordenskjold i 1716.
mod på slagmarken.
Peter Willemoes blev en af nationens store søhelte, da han i halv-
Og ifølge historiker Tea Dahl Christensen har fortidens bedrifter
anden time holdt stand mod Lord Nelsons linjeskibe under Slaget
fået ny aktualitet af, at danske soldater igennem de senere år er
på Reden i 1801.
blevet udstationeret i verdens brændpunkter.
Og dragonen Niels Kjeldsen ofrede i 1864 sit liv på en landevej
– Meget tyder på, at jo mere vores soldater bliver udsendt i mis-
mellem Vejle og Kolding i stedet for at blive taget til fange af den
sioner, desto mere dyrker vi de gamle militære helte som symboler,
preussiske overmagt.
siger Tea Dahl Christensen.
4
N R . 10
·
D EC EM B ER 2016/J A N U A R 2017
N YV I DEN
Tea Dahl Christensen har forsket i, hvordan den historiske soldaterhelt optræder i en nutidig sammenhæng. Hun er i dag museumsinspektør i Assens, hjemby for søhelten Peter Willemoes (som er portrætteret i baggrunden). Foto: Michael Yde Katballe.
– Fortællingen om en soldat, der kæmper en større sag, har stadig en bred appel. Den ideelle soldat er til alle tider
– Den ideelle soldat er til alle tider en modig, pligtopfyldende
en modig, pligtopfyldende og opofrende
og opofrende kammerat.
kammerat, siger Tea Dahl Christensen.
Tea Dahl Christensen, ph.d.
Ar på sjælen Forestillingen om den historiske helt
patrulje under 2. Slesvigske Krig i 1864, og
udgør en kontrast til opfattelsen af nuti-
som efter krigen blev hyldet i digte og avi-
dens udstationeringer.
ser for sit mod og sin offervilje. Siden blev
Efter Sovjetunionens sammenbrud i begyn-
der sået tvivl om Niels Kjeldsens meritter,
delsen af 1990’erne har Danmark ført en
og på landsplan røg helten i glemmebogen.
såkaldt aktiv udenrigspolitik.
Men i de senere år har der været en ret
Det har betydet, at danske soldater blandt
tydelig opblomstring i omtalen af Niels
andet har været udstationeret i fredsbe-
Kjeldsen.
varende indsatser i Bosnien og Kosovo,
En kampvognseskadron ved Jydske Dra-
Mudrede grænser
været en del af de omfattende krige i
gonregiment i Holstebro bærer Niels
Hun har i sin ph.d.-afhandling fra SDU
Afghanistan og Irak og senere i mindre
Kjeldsens navn, og den deltager i en
forsket i, hvordan fortidens helt bliver
målestok har deltaget i operationer i
årlig kransenedlæggelse i 1864-soldatens
aktualiseret og lever videre i en nutidig
Libyen og Syrien.
hjemby, Give.
sammenhæng.
– Missionerne har skabt nye grupper af
– Eskadronen har været udsendt ad flere
– I dag består krigsførelse ikke kun af
veteraner og pårørende i det danske sam-
omgange, og historien om Niels Kjeldsen
sabler og forladegeværer. Der bliver
fund. Nogle soldater er vendt hjem med
har fået et helt anderledes nærvær for
brugt droner og store, tunge våben, og
ar på krop og sjæl, og vi har fået et nyt
dem. Han bliver fremhævet for at illu-
kampmødet mellem individer er blevet
perspektiv på, hvad soldater gennemgår,
strere nogle soldaterdyder, som også bliver
sjældnere. Samtidig er grænsen mellem
og hvordan krig foregår.
efterspurgt i dag, siger Tea Dahl Christensen.
sikkerhedspolitik og humanitære indsatser blevet mudret, siger Tea Dahl Christensen.
Illustrerer dyder
Mens soldatens rolle er blevet mere kom-
I sin afhandling har Tea Dahl Christensen
Forsøger at skabe legitimitet
pleks, er behovet for entydige forbilleder
analyseret, hvordan en helt fra fortiden
Siden 2009 har Danmark officielt hyldet
steget. Det er let at tilskrive den historiske
bliver inddraget og omtalt i nutiden.
de danskere, som har været sendt ud på
helt moralske egenskaber, som er værd at
Det drejer sig om dragonen Niels Kjeldsen,
internationale militære missioner siden
stræbe efter.
der blev dræbt af en preussisk husar
1948, med en flagdag.
>
5
N Y V IDE N
D EC EM BER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
Den moderne krig er brutal og kompleks, og derfor bliver den historiske helt fremhævet som et utvetydigt forbillede for soldater. Foto: Polfoto.
Den årlige flagdag for Danmarks udsendte, 5. september, er ifølge
– Det er ikke mit ærinde at sige, at en flagdag er forkert, eller at
Tea Dahl Christensen på den ene side en fortjent officiel anerken-
de udsendte ikke er helte. Men det er relevant at spørge, hvorfor
delse af udsendtes indsats og de omkostninger, det har medført
soldaten skal være en figur, man kun kan hædre. Og der er god
for omkomne, sårede og traumatiserede soldater og deres pårø-
grund til at problematisere, hvis staten forsøger at gøre soldater-
rende.
gerningen uangribelig.
Samtidig er det også en politisk arena, der er blevet oprettet, som
Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk
kan tolkes som et forsøg på at skabe indtryk af harmoni og entydig opbakning på hjemmefronten. – Det er den politiske og den militære ledelse, der officielt markerer nationens mening om soldaten. Og når de opfordrer til, at man skal undlade kritik af Danmarks militære engagement ude i verden på netop denne ene dag om året, så er det i virkeligheden også et forsøg at skabe legitimitet om Danmarks militære engagement generelt og lukke debatten ved at bruge soldaterne som et politisk skjold, siger Tea Dahl Christensen.
Krige er aldrig ens Hun mener, at det kan være problematisk, hvis man med eksemnutidens militære operationer. – At man eksempelvis bruger en figur som Niels Kjeldsen til at højne fællesskabsfølelsen og moralen i en kampvognseskadron, der
FAKTA
plets magt forsøger at drage paralleller mellem fortidens krige og
Blå bog Tea Dahl Christensen er ph.d. i historie fra SDU med afhandlingen ”Den danske soldaterhelt”.
skal udstationeres i den spidse ende af en konflikt, er forståeligt.
Hun har siden 2015 været museumsinspektør på
Men på et rationelt niveau skal vi huske, at krige aldrig er ens,
Museum Vestfyn i Assens.
siger Tea Dahl Christensen.
Kontakt: tdc@museumvestfyn.dk
6
SAGT & SKREVET | Virtual reality |
– Vi har nogle principper for, hvordan menneskers hjerner fungerer, og hvordan man lærer bedst, og hvis vi bruger de principper til at udvikle virtual reality-indhold, så vil folk kunne lære mere. Guido Makransky, lektor på Institut for Psykologi og leder af VR Learning Lab. Til Jyllands-Posten
| Flour i tandpasta |
– Når man skyller ud efter tandbørstning, sidder en smule fluor fast på emaljen og hjælper til at beskytte mod caries. Den smule, der er i resten af mundhulen, er så lidt, at det er mindre, end hvis man spiser en sardin eller drikker en slurk Ramlösa. Philippe Grandjean, professor på Institut for
– Virtual reality er i hastig udvikling, og SDU’s VR Learning Lab beskæftiger sig med teknologiens forskningsmæssige udviklingsmuligheder. Foto: Scanpix.
Sundhedstjenesteforskning. Til Politiken
| Lang ventetid for PTSD-ramte | – Det virker fuldkommen forrykt. Der er ikke belæg for at opretholde en seks måneders grænse for symptomer på PTSD.
Ask Elklit, professor på Institut for Psykologi og leder af Videnscenter for Psykotraumatologi. Til Ugebrevet A4
|
|
Landbrugssprog – Sprogets faste vendinger er særligt interessante, fordi de er opstået i en bestemt social kontekst og oprindeligt bygger på menneskers sanselige erfaringer. En lang række af disse vendinger går tilbage til et landbrugssamfund, hvor de opstod omkring konkrete situationer, men nu er de kun tilbage, fordi de er blevet hængende som ord. Johs. Nørregaard Frandsen, professor på Institut for Kulturvidenskaber. Til Kristeligt Dagblad
| Danskheden er ung |
– Den moderne danskhed opstod først under et vældigt tryk i 1800-tallet, hvor Danmark kunne være forsvundet og ryddet fra landkortet. Der var en undergangsangst, som stadig præger Danmark i dag. Vi lever i frygtens tidsalder, og der har vi alle sammen behov for at definere os selv. For at være en del af et fællesskab. Rasmus Glenthøj, adjunkt på Institut for Historie. Til Politiken
| Flere psykiatriske diagnoser |
– Det er en glædelig udvikling. Da jeg begyndte at arbejde med feltet i 1980‘erne, skulle forældre næsten have vredet armen om på ryggen, før de ville erkende, at der kunne være et behov for behandling. Nu er vi næsten endt i den modsatte grøft, hvor der er en jagt på at få en diagnose. Det kan være lettere at acceptere, end at barnets problemer
hænger sammen med, at det for eksempel er i klemme, eller at der er nogle problemer i familien. Niels Bilenberg, professor på Klinisk Institut. Til Kristeligt Dagblad
|
|
Den ægte verden – De ”voksne” prædiker Ole Lund Kirkegaards og Astrid Lindgrens 40-70 år gamle etnocentriske børnelitteratur som rammesættende universer for børn i en global, digital, multikulturel tidsalder. De hylder Bonderøven i hans djurslandske eksil og varmer sig ved, at alting nok skal gå, så længe man kan snitte sine egne strikkepinde med en norsk tømrerøkse. Tidens familieliv er ikke noget, man lever; det er noget, man leger. Man klæder sig ud og lader som om, man ændrer verden og er autentiske mennesker.
| Public service |
– En af de vigtigste effekter er den utilsigtede læring. Man tænder for fjernsynet for at se underholdning eller en fodboldkamp, men i den forbindelse bliver man hængende i pausen og ser måske en nyhedsudsendelse. Her har public service-medierne en særlig forpligtelse til at blande nyheds- og samfundsstoffet med populært stof og dermed sørge for, at den del af befolkningen, som ellers ikke interesserer sig så meget for politik og ikke ved så meget om det, alligevel bliver oplyst. David Nicolas Hopmann, professor på Institut for Statskundskab. Til Information
Anders Hougaard, lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation. Til Information.
7
N Y V IDE N
8
D EC EM BER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
N R . 10
·
D EC EM B ER 2016/J A N U A R 2017
N YV I DEN
Når det ringer for ørerne Både tinnitus og høretab er langt fra et ukendt fænomen blandt de helt unge. Ph.d. Susanne Nemholt Rosing har forsket i, hvor galt det står til, og hun råber vagt i gevær
Efter en god koncert kan man godt opleve, at det ringer og suser
Den vigtige lyttepause
for ørerne, når man ligger hjemme under den varme dyne. Måske
Det er nemt at udpege en af de helt store syndere i netop alders-
har man ligefrem en hyletone, der er væk næste dag, og man
gruppen 11 til 16 år, nemlig den musik, der brager ind i ørerne
glemmer derfor alt om det … Indtil næste gang det sker.
på mange unge, når de cykler, sidder i bussen eller bare lytter til
Rigtig mange ved ikke, at ringen, susen og piben er ørets måde at
musik på værelset derhjemme.
fortælle dig, at du har overbelastet det – præcis som ømme musk-
Susanne Nemholt Rosings budskab er klart, hvis de unge ikke vil
ler efter en god gang træning.
risikere høreskader senere i livet.
Og især børn og unge er i farezonen. Hele 67 procent af de unge
– Hvor højt og hvor længe har stor betydning. Efter en vis periode
mellem 11 og 16 år har oplevet tinnitus af den korterevarende
med belastning, skal du have en pause fri for lyd, en lyttepause.
slags, der altså er et tegn på overbelastning, og 35 procent af dem
Hvis der er et højt lydniveau over tid, bliver øret presset, siger hun
synes, det er et stort problem. Bekymrende mange ifølge Susanne
og fortsætter:
Nemholt Rosing, der netop har forsvaret sin ph.d. på SDU omkring
– Hvis du oplever en tinnituslyd eller et kortvarigt høretab, er det
emnet. For en del af dem vil opleve, at hyletonen ikke forsvinder,
et klart tegn på, at du skal passe lidt på. Som forældre skal vi være
forklarer hun.
med til at tage ansvar for, at vores børn ikke sidder med musik i
– Jeg er ret bekymret, for det er jo vores børn, der er tale om.
ørerne konstant.
Mange af børnene i undersøgelsen troede, det var helt normalt at have en hyletone i hovedet. De er simpelthen ikke klar over, at de
Det manglende fokus på støjmiljø
er i færd med at skade deres hørelse permanent og risikerer at få
Når vi taler om de endnu mindre børn, er det især i institutio-
kronisk tinnitus, siger Susanne Nemholt Rosing.
nerne, problemerne opstår. Børn i institutioner er ikke underlagt
Unge skal holde lyttepauser helt uden musik og andre høje lyde fra tid til anden – i hvert fald hvis de vil undgå høreskader. Foto: Polfoto.
9
N Y V IDE N
D EC EM BER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
arbejdsmiljøloven, og selvom deres pædagoger er, kræver det en
betyder mere støj, og det kan give problemer med hørelsen. Vi
ihærdig indsats at få lært de kære små, at man ikke behøver råbe
skal tage ansvar for at løse det her for vores børns skyld, fastslår
til hinanden og hele tiden overdøve larmen.
hun.
De støjfyldte miljøer, vores børn opholder sig i fra en meget tidlig alder, kan være en af de faktorer, der spiller ind, når man skal
Alt med måde – også støj
kortlægge, hvorfor så mange børn og unge lider under hylen for
Susanne Nemholt Rosing mener, at det, ligesom så meget andet i
ørerne, påpeger Susanne Nemholt Rosing.
livet, handler om at finde en balance.
– Vi skal lære vores børn at lytte, og vi skal lære dem at holde
– Vi skal have nuancer i det her. Vi skal have lov til at gå til kon-
pauser fra støjen. Og så skal vi presse på politisk for, at der ikke
cert og høre høj musik, men vi skal gøre det moderat, og vi skal
kommer flere børn i institutionerne. Flere børn til færre voksne,
ikke gøre det hver dag, ligesom vi heller ikke skal drikke en flaske vin eller spise 20 flødeboller hver dag. Alt med måde, også støj, pointerer hun. Hun mener, det er svært at tvinge de unge til at skrue ned og tage hørebøfferne af, og at der i stedet skal fokus på at oplyse. – At få de unge til at passe på deres hørelse er jo som at bede dem lave en pensionsopsparing. De tænker lige nu og her. Men jeg tror, der skal oplysning til om, hvor invaliderende det kan være, hvis man får et høretab eller kommer til at lide af tinnitus. Der skal simpelthen opmærksomhed på det her, understreger hun.
FAKTA
Foto: Michael Yde Katballe.
Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk
Susanne Nemholt Rosings gode råd • Skru ikke for højt op. • Lyt ikke for længe.
FAKTA
• Hold lyttepauser, hvor du ikke hører musik eller anden høj lyd.
Blå bog Susanne Nemholt Rosing er tilknyttet Institut for Folkesundhedsforskning på SDU. Hun har netop forsvaret sin ph.d. med titlen Tinnitus and Hyperacusis Among Children and Adolescents in Denmark. Mail: snemholt@health.sdu.dk
10
• Kvalitet betyder noget: invester i nogle gode høretelefoner, der har god bas og fylde uden at skrue op. • Reducer baggrundsstøj i stedet for automatisk at skrue op for din egen lyd. • Brug din sunde fornuft og nyd musikken.
Bliv vært for din egen konference og indtag din plads på den internationale scene
Inspiring Denmark hjælper dig gratis Som potentiel konferencevært kan du når som helst trække på vores viden, erfaring og ydelser, uden at det koster en krone. Vi stiller knowhow, erfaring og ekspertise til rådighed. Vi yder hjælp gennem rådgivning, præsentationsmateriale og markedsføring, som kan have direkte betydning for din bundlinje, når du skal afholde konferencen.
Se mere på www.indtagdinplads.dk
Inspiring Denmark Inspiring Denmark er en syddansk organisation for erhvervsturisme, der gratis hjælper erhvervsliv og forskermiljøer med at trække internationale konferencer til regionen. Inspiring Denmark har siden 2010 været involveret i mere end 100 forskellige konferencer og er en selvstændig fond, der finansieres af midler fra bl.a. Syddansk Vækstforum, kommuner, hoteller og konferencesteder.
N Y V IDE N
D EC EM BER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
Gammelkendt medicin kan virke på nye måder Tusindvis af medicinske stoffer har potentiale til at være effektive mod andre sygdomme end dem, de oprindeligt blev udviklet til. Ny forskning har fundet 30.000 genanvendelige kandidater. En af dem bliver for eksempel lige nu brugt mod skizofreni, men er også interessant mod tuberkulose
Ét virksomt stof, én sygdom.
Formålet var at lede efter stoffer med stort potentiale til at kunne
Det er den traditionelle tilgang til medicin, men faktisk er mange
bruges til nye sygdomme – man kan kalde dem genanvendelige
medicinske stoffer effektive mod mere end en enkelt sygdom.
stoffer. Forskningsresultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Drug
Det gælder eksempelvis stoffet gabapentin, som oprindeligt er
Discovery Today.
udviklet mod epilepsi, men som i dag også udskrives mod smerter. Der er også sildenafil; oprindeligt udviklet mod forhøjet blodtryk,
Fra inflammationssygdomme til Parkinson
men i dag oftere brugt mod rejsningsproblemer.
Forskernes gennemgang har fundet ca. 30.000 potentielt genan-
– Med vores forskning kan vi forudsige, at mange stoffer må for-
vendelige stoffer. Af disse er cirka 11.000 allerede beskrevet i den
ventes at kunne bruges mod andre sygdomme, end de oprindeligt
videnskabelige litteratur, og ca. 1.400 er kendt som genanvende-
er udviklet til. Det er af enorm værdi, både for patienter og for
lige.
farma-industrien – især fordi man kan
Tilbage er altså ca. 19.000 stoffer, som
undgå kostbare kliniske undersøgelser af
endnu ingen har tænkt på at undersøge
et stofs potentielle skadelige bivirkninger, siger lektor Jan Baumbach fra Institut for Matematik og Datalogi, SDU. Sammen med kollegerne Peng Sun fra the Max-Planck Institute for Informatics i Tyskland, Jiong Guo fra ShanDong University i Kina og Rainer Winnenburg fra Stanford University, USA, har han brugt nye metoder
– Med vores forskning kan vi forudsige, at mange stoffer må forventes at kunne bruges mod andre sygdomme, end de oprindeligt er udviklet til.
til at analysere gigantiske mængder af farmaceutiske data.
Jan Baumbach, lektor
nærmere – en sand guldmine for fremtidig farmaceutisk forskning, mener forskerne. Et eksempel på et genanvendeligt stof er prednisone, der oprindeligt er udviklet mod inflammationssygdomme. Dette stof har også vist sig at være lovende mod Parkinson. Et andet eksempel er chlorpromazine, oprindeligt udviklet mod skizofreni; nu viser det sig, at det sandsynligvis også er effektivt mod tuberkulose.
Ifølge forskerne står farma-industrien i dag over for store udfordringer, fordi der ikke længere opdages så mange nye stoffer. Der er altså brug for at gå nye veje.
FAKTA
– Det er ekstremt dyrt, tidskrævende og kompliceret at designe
Om forskeren
nye stoffer. Vores tilgang er at bruge computerkraft til at finde
Jan Baumbach er lektor på Institut for Matematik
nye mål for eksisterende stoffer. Det vil spare tid, penge og måske
og Datalogi ved SDU. Han forsker primært inden for
allervigtigst: Man kan undgå potentielt farlige dyreforsøg og klini-
bioinformatik og store datamængder.
ske forsøg på mennesker, siger Baumbach.
Kontakt: jbaumbac@imada.sdu.dk
12
Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk
N R . 10
·
D EC EM B ER 2016/J A N U A R 2017
N YV I DEN
– Det er ekstremt dyrt, tidskrævende og kompliceret at designe nye stoffer, siger Jan Baumbach fra SDU. Foto: Ricky Molloy.
13
N Y V IDE N
D EC EM BER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
Galskaben fylder mere Vi betragter stadig flere af vores medborgere som unormale og afvigende. Det afspejler sig blandt andet i litteraturen, hvor psykiske lidelser og diagnoser er en del af fortællingerne. Især hos de kvindelige forfattere
Det begyndte med Lisbeth Salander i ’Mænd der hader kvinder’ og
– Tidligere blev galskab også opfattet som noget positivt.
fortsatte med Sarah Lund og hendes islændersweater i ’Forbrydel-
Noget der kunne lede til kreativitet, fordybelse og indsigt. I
sen’.
dag afspejler det mest en stigende sygeliggørelse af uønskede
Så kom Carrie Mathisson i ’Homeland’ og Saga Norén i ’Broen’.
tanker og adfærd, og det er vist kun forfatterne selv, der insi-
Fire kvinder, der på hver deres måde er socialt inkompetente, men
sterer på, at galskaben har en positiv virkekraft, siger Camilla
som samtidig optræder i helteroller.
Schwartz.
Og det er ikke kun i film og tv-genren, at kvinder med psykiske forstyrrelser fylder. Den nordiske litteratur får også flere eksempler
Antallet af diagnoser eksploderer
på kvinder, der på forskellige måder er afvigende.
– Det skyldes, at vi i dag har to store superværdier, der overskyg-
– Målestokken for, hvad vi betragter som normalt, er mindre end
ger alt andet, og det er lykke og sundhed. Vi skal holde vores krop
nogensinde. Flere end tidligere får stillet psykiatriske diagnoser,
sund og funktionel og rette os mod det lykkelige liv. Vi skal hele
og der skal ikke så meget til, før vi forstår både os selv og andre
tiden optimere og forbedre os, og der er ikke plads til afvigel-
som afvigere. Det afspejler sig også i litteraturen, forklarer Camilla
ser. Hvis vi ikke kan leve op til kravene, ender vi hurtigt med en
Schwartz.
diagnose. Depression og stress er de store topscorere, men en del
Hun er adjunkt ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU og for-
bliver også diagnosticeret med angst eller spiseforstyrrelser, siger
sker blandt andet i nyere nordisk litteratur.
Camilla Schwartz.
Ifølge Camilla Schwartz har litteraturen ganske vist altid beskæf-
Ifølge hende afspejler diagnose-samfundet sig på flere måder i
tiget sig med det gale sind, men der er alligevel noget, der har
den nyere litteratur. Store dele af samtidslitteraturen handler om
ændret sig.
at være afvigende og om at stå på den anden side af ræset.
14
·
D EC EM B ER 2016/J A N U A R 2017
N YV I DEN
Polfoto.
N R . 10
I nogle af fortællingerne er hovedpersonen i en oprørsposition,
Selv om hun kun er 28 år, har hun allerede modtaget flere littera-
fordi vedkommende underkender tidens krav om at rette sig mod
turpriser, og i hendes digtsamling ”det nemme og det ensomme”
det lykkelige sunde liv.
skriver hun med udgangspunkt i sig selv om netop følelsen af
Andre fortællinger handler om at være pårørende til en psykisk
hverken at kunne eller ville tilpasse sig.
syg.
Asta Olivia har selv haft en turbulent
Et eksempel på det er Trisse Gejls ”Ulve-
opvækst med forældre, der sloges, drak
kvinten” eller Christel Wiinblad, der i 2008
og tog stoffer. Hun stak hjemmefra som
– Målestokken for, hvad vi
udgav det lyriske værk ”Min lillebror”. Den handler om hendes fire år yngre lillebror, om hans følsomhed, hans skizofreni og hans selvmordsforsøg, der fandt sted
betragter som normalt, er mindre end nogensinde.
en sommerdag i 2006.
14-årig og levede de næste år en omtumlet tilværelse. Begge hendes forældre er i dag døde. – Asta Olivia Nordentoft tilhører efter
Camilla Schwartz, litteraturforsker
min mening en ny generation af forfat-
Christel Wiinblads værk blev for alvor sat
tere, som er meget bevidste om, at de selv
i perspektiv, da det senere lykkedes for
er blandt dem, som resten af samfundet
broderen at tage livet af sig selv.
betragter som outsidere. Den position vil de gerne legitimere, og de tager generelt afstand til det normale
Forfatter har selv været indlagt
og det voksne, siger Camilla Schwartz og tilføjer:
En anden forfatter som Asta Olivia Nordenhof har selv flere ind-
– Mange af dem vil ikke betragtes som rigtige voksne. De skriver
læggelser på psykiatrisk afdeling med i bagagen.
ud fra det, jeg kalder en voksenfobisk position, fordi de ikke vil
15
N Y V IDE N
D EC EM BER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
leve i det ræs, som voksenlivet synes at kræve af dem. Men samti-
præstegård, da hun får kærestesorger. Hun føler sig ensom og går
digt har flere af dem behov for at blive set og hørt af den samme
konstant til læge i håb om at få en diagnose – men forgæves.
velfærdsstat, som de ikke ønsker at være en del af, og det er
– Det er fortrinsvis kvindelige forfattere, der skriver disse tekster,
måske en smule paradoksalt.
og deres dyrkelse af det evige teenageliv hænger også sammen med deres afvisning af det at blive kønnet. De vil simpelthen ikke
Mange kvindelige forfattere
være voksne kvinder med alt, hvad dette indebærer. De forsøger
I forfatteren Stine Pilgaards debutroman ”Min mor siger” er
derfor at fastholde en position, hvor de kan forblive midt imellem
hovedpersonen i 20’erne, men flytter alligevel hjem på faderens
køn, siger Camilla Schwartz. Hun tilføjer, at nogle af forfatterne inden for galskabs-litteraturen er blevet kritiseret for at være navlebeskuende. – Det synes jeg lidt er at skyde budbringeren i stedet for at forholde sig til budskabet. Disse forfattere fortæller jo med udgangspunkt i sig selv om problemer, der angår os alle, pointerer Camilla Schwartz. I det nyeste bind om Nordisk Kvindelitteraturhistorie – bind seks – leverer Camilla Schwartz netop et kapitel om tendenserne inden for fortællinger om galskab og psykiatri. Læs mere på nordicwomensliterature.net/da
Forskeren Camilla Schwartz er adjunkt på Institut for Kulturvidenskaber, hvor hun blandt andet forsker i nyere nordisk litteratur samt velfærdslitteratur. I 2013 forsvarede hun sin ph.d.-afhandling ”Sund og usund
16
FAKTA
FAKTA
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
Forfatterne Forfattere som Asta Olivia Nordenhof, Bjørn Rasmussen, Cecilie Lind, Olga Ravn, Hanne Viemose, Stine Pil-
objektivitet i velfærdsstaten”.
gaard, Sara Stridsberg og Christel Wiinblad er blandt
Kontakt: cas@sdu.dk
dem, der skriver om galskab.
·
forsker i fo ku s
N R . 10
D EC EM B ER 2016/J A N U A R 2017
N YV I DEN
GLA:D har bredt sig til Canada og Kina. – I november i år holder vi det første kursus i Australien. I 2017 gennemføres et pilotprojekt i Nigeria, og jeg har været i Schweiz. Det breder sig, siger professor Ewa M. Roos. Foto: Michael Yde Katballe.
Træning er vejen frem 17.000 danske patienter med artrose i knæ og hofte har fulgt det særlige uddannelses- og træningsprogram Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D). Med den rigtige træning kan de fleste udsætte eller undgå operation. Professor Ewa M. Roos står bag GLA:D, som breder sig over hele verden
Hvad forsker du i?
meniskskader. Vi har fundet ud af, at træ-
som anbefaler patientuddannelse og træ-
Jeg har i mange år forsket i forskellige
ning kan hjælpe patienterne så meget, at
ning som det første tiltag, i det danske
behandlinger af artrose – eller slidgigt,
mange kan undgå operation.
sundhedsvæsen. I dag er operation ofte
som det populært kaldes. Sammen med
Det er nogle barrierer i systemet, der mod-
det første tiltag. Organisatorisk er det pro-
kolleger har jeg sammenlignet træning
virker forandringer og forhindrer, at ny
blematisk at ændre, for patienterne bliver
med operation i forbindelse med behand-
forskning bliver taget i brug. Vi har faktisk
opereret på regionens sygehuse, men skal
ling af patienter med artrose i knæet
i mange år forsøgt at få implementeret
trænes i kommunen, og hvem skal åbne
og patienter med korsbåndsskader og
Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer,
pengekassen?
>
17
forsker i foku s N Y V IDE N
D EC EM BER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
Danske fysioterapeuter kommer til SDU for at blive undervist, så de kan behandle patienter med artrose (slidgigt, red.). Foto: Michael Yde Katballe.
Som forsker er det frustrerende at se, at den evidens, som efter-
i starten, fordi det opleves ulogisk og er udfordrende at gå i gang
hånden har været fremme i mange år, ikke bliver sat i spil og kom-
med at træne, når man har smerter.
mer patienterne til gode.
Der findes ingen lignende initiativer, hvor et universitet uddanner sundhedspersonale i at bruge kliniske retningslinjer. Men det er
Hvad bliver din forskning brugt til?
jo gået rigtig godt, og i dag har vi uddannet tæt på 800 fysiotera-
Med baggrund i vores forskning startede min forskerkollega Søren
peuter. De har haft mere end 17.000 patienter gennem et GLA:D-
Skou og jeg GLA:D ved SDU for nogle år siden. Det betyder, at
træningsforløb i Danmark.
SDU uddanner danske fysioterapeuter i, hvordan man kan bruge
Søren Skou og jeg har fået mange henvendelser fra andre lande,
patientuddannelse og træning som behandling.
som er interesserede i GLA:D. Vi har været i Canada flere gange,
Det er vigtigt, at patienterne får at vide, at fysisk aktivitet ikke
og derovre er de kommet langt. Vi har nu uddannet 30 personer i
er farlig. Hvis man som patient hører ordet slidgigt, tror man, at
Ontario og Alberta, som kan oplære nye fysioterapeuter, der kan
det slider mere at røre sig, og at man bør tage den med ro. Det
træne patienter. I februar tager vi til British Columbia.
er helt forkert, for jo mere du rører dig, jo færre smerter har du.
I Kina er de også interesserede. Kina er specielt, fordi de ikke har
Patienter bør træne sammen med en fysioterapeut, som kender de
praktiserende læger, og de har ikke fysioterapeuter inden for
rigtige øvelser og kan holde øje med, om patienten laver dem kor-
bevægeapparat-området. Derfor har vi lært ortopædkirurgerne
rekt. Desuden har mange af os brug for at holde nogen i hånden
at træne patienterne. Det vil sige dem, som normalt opererer. Det
18
N R . 10
·
D EC EM B ER 2016/J A N U A R 2017
N YV I DEN
ser sjovt ud for en skandinav, at kirurger i grønne klæder træner
er intet incitament for os. Vi løfter og løser en samfundsopgave,
patienter i stedet for at operere på dem – det kunne vi nok lære
og det er også det, universitetet er en garant for.
lidt af. Vi har haft 50 patienter gennem et træningsforløb derude,
Det er ikke helt almindeligt, at en professor lægger så meget tid og
og det går dem godt. Til næste år bliver der oprettet et særligt
energi i at implementere noget i sundhedsvæsenet, men det føltes
træningslokale ved People’s Hospital i Beijing, og jeg tager derud i
bare ikke tilfredsstillende nok, at vores resultater blev publiceret i
januar for at følge op.
de højest rangerede medicinske tidskrifter. Resultaterne skal ud i virkeligheden. Jeg er nok lidt af en aktivist. En græsrodsaktivist.
Hvad er din baggrund?
Det er ikke den slags arbejde, som normalt bliver belønnet i en
I starten af min karriere arbejdede jeg som fysioterapeut i mere
akademisk karriere. Nu har jeg et godt cv, og jeg har publiceret i
end 15 år. Da jeg senere blev forsker, kom jeg inden for ortopæd-
de bedste tidsskrifter. Men hvis universitetet mener seriøst, at flere
kirurgien. Samarbejdet på tværs af professioner var helt afgø-
forskere skal sætte deres forskning i spil i samfundet, skal incita-
rende for vores efterhånden mange studier, hvor vi sammenligner
mentet for at gå i gang med sådan en opgave vægtes højere.
træning med kirurgi. Resultaterne peger på, at træning er meget
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
mere effektivt, end man kunne tro. Vi har haft mange artikler i anerkendte tidsskrifter. For eksempel blev en artikel om træning af menisken optaget i British Medical Journal i sommer. Det er meget fint i min verden. Og New York Times skrev: hvorfor bliver man ved med at operere 400.000 amerikanere hvert år med et indgreb, som ikke forbedrer mere end træning? Det er nye toner. Jeg er blevet inviteret til at holde oplæg på Sundhedsstyrelsens konference om kliniske retningslinjer, fordi GLA:D bliver betragtet som en succeshistorie. Det er altid et spørgsmål om, hvordan gabet mellem forskning og virkelighed kan overbygges. Her viser vi, at vi som universitet kan lykkes med en opgave, man ikke kan løfte i sundhedsvæsenet. Det er vildt. På grund af min baggrund i fysioterapien er det meget tilfredsstillende at føre forskningen tilbage ud i praksis. Jeg kan se, at vores forskning kommer hr. og fru Jensen til gode.
Jeg synes, det er vigtigt at samarbejde om tingene, for jeg er ingen lonely rider. Derfor er det essentielt for mig at inddrage min forskergruppe, og det er vigtigt for at mig at skabe dygtige
FAKTA
Hvordan arbejder du?
Blå bog Ewa M. Roos er uddannet i Sverige, har arbejdet som fysioterapeut og er forskningsmæssigt opdraget i en
selvstændige forskere. Nu lyder det lidt dramatisk, men skulle jeg
ortopædkirurgisk afdeling. Hun er medforfatter og
blive kørt over af en bus i morgen, går vores forskning ikke tabt.
initiativtager til flere artikler, som sammenligner træ-
Min gruppe ville føre arbejdet videre.
ning med kirurgi, og som er blevet publiceret i blandt
GLA:D tager meget tid fra min forskning. Det er faktisk ikke en
andet The New England Journal of Medicine og i Bri-
del af min jobbeskrivelse at drive sådan et projekt. Derfor har vi
tish Medical Journal. Professoren kom til Institut for
nu ansat to medarbejdere. En, som skal overtage meget af under-
Idræt og Biomekanik på SDU i 2007 og skabte i 2013
visningen, og en anden, som skal overtage meget af administra-
programmet GLA:D, som fokuserer på, at patienter
tionen. Vi har ingen penge til det her projekt, og der er ingen
med artrose får den rigtige behandling. Hun har
bevillinger. Der findes nogen, som tror, at vi skovler penge ind på
nemmere ved at sige vi end jeg, fordi forskerkolle-
det, men vi er jo forskere på et universitet, og vi vil ikke stå i en
gaen Søren Skou har været en tæt samarbejdspartner
situation, hvor vores forskning kan blive draget i tvivl. Økonomien
gennem årene med GLA:D.
19
N Y V IDE N
20
D EC EM BER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
N R . 10
·
D EC EM B ER 2016/J A N U A R 2017
N YV I DEN
forbrugets Julen er hjerternes fest Jul. Det smager af hygge, højtid og en lang juleferie i familiens skød. Men også af juleindkøb, merforbrug og gaver ikke mindst. Men hvad er det for gaver, vi pakker op i år? Og hvad bestemmer, hvilke gaver, der ligger under træet?
”Jeg glæder mig i denne tid,
væk, siger professor Søren Askegaard fra Institut for Marketing og
nu falder julesneen hvid,
Management på SDU og fortsætter:
så ved jeg, julen kommer …”
– Så er der de større bølger, der bestemmer, hvad der hører sig til, og hvad man kan tillade sig at give. For eksempel begyndte mad
Åh, findes der noget bedre end den barnlige forventning og jule-
og køkkenet omkring årtusindskiftet at blive en del af vores stil-
glæde, der beskrives så fint i Peters Jul? Snart nærmer julen sig, og
univers, og det betød, at der pludselig optrådte fødevarer og køk-
med jul kommer både gran og guirlander og en øget omsætning i
kenting på folks ønskesedler, som ikke tidligere figurerede der.
detailhandlen.
– Køkkenet var jo i den sidste del af det 20. århundrede et sted,
Ikke mindre end 8,3 milliarder forventes danskerne at bruge på
hvor hvis man manglede noget, gik man ud og købte det. Køk-
årets juleindkøb. Det viser Dansk Erhvervs juleprognose, der hvert
kenet gik fra at være et nødvendighedens værksted til at blive et
år tager temperaturen på danskernes forventede merforbrug
fritids- og hobbyrum, og når der går fritid og hobby i noget, så
i december måned, og gaverne udgør en ikke væsentlig del af
går der også forbrugerkultur i det. Så bliver køkkenet et stilistisk
udgifterne.
udtryksunivers, hvori man udfolder sig. Køkkenet får en ekstra
De mange milliarder, der havner på butikkernes bundlinje svarer
dimension, fordi der går madkunst og hobby i det. Det er sådan
til, at hver eneste husstand i julemåneden bruger 3.100 kroner
en lidt længere tendens, der afspejler sig i måden, vi giver gaver
mere end normalt. Og i det regnestykke er der endda ikke taget
på, forklarer han.
højde for, at en del danskere faktisk køber størstedelen af deres gaver i november, for eksempel i forbindelse med det relativt nye
Oplevelser som gaver
fænomen Black Friday, som er dagen efter amerikanernes Thanks
Det kan se ud som, der kun er en eneste vej for juleforbruget – op.
giving.
Men med vækst og øget velstand kommer der naturligvis en modreaktion. Og de senere år har vist, hvordan danskerne især har
Da køkkenet blev et hobbyrum
taget oplevelsesgaverne til sig, forklarer Søren Askegaard.
Vi ved jo alle, hvad de hver især fik hjemme hos Peter Faber, når
Udviklingen fra materialier til immaterialier, som Søren Askega-
vi hvert år synger om, hvordan Anna får fire alen merino og bed-
ard beskriver det, er en af de tendenser, der gennemsyrer vores
stefar en hue, Hanne har strikket. Men hvad er det egentlig, der
gavekultur anno 2016. For fra at betragte gaver som noget fysisk,
ligger og glitrer under træet i 2016, når julelysene er brændt ned i
noget, der kan overrækkes, er der de senere år kommet en bølge
stagerne, og konfekten er sat på bordet?
af oplevelsesgaver, hånd i hånd med hele ”less is more” og ”ryd
– Der er jo altid årets bog, årets gadget, årets legetøj og så videre.
op i dit liv”-tendensen , som vi stadig rider på.
Det er jo bare årets tendenser, der popper op, og næste år er de
>
21
N Y V IDE N
D EC EM BER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
– Hvor vi op gennem forbrugersamfundet i hele det 19. århundrede og frem har været vant til at betragte bevægelsen mod flere ting som den gode vej, så kommer pludselig bevidstheden om, at vi ikke har brug for mere skrammel. Vi ved ikke, hvor vi skal gøre af alt det skrammel. Derfor kommer der så en bølge, hvor fokus er på at samle flere oplevelser sammen. Hvad skal man give, når alle har så meget?, spørger Søren Askegaard retorisk.
Genbrugsguld under træet Samtidig er genbrug gået fra at være den fattige mands mulighed for at få hverdagen til at hænge sammen til at signalere overskud og evne til at spotte det unikke. Søren Askegaard mener, at genbrugsgaverne signalerer både miljøbevidsthed og viser, at du evner at ramme ned i det stilunivers, modtageren befinder sig i. – De mange tendenser både på modefronten og i forskellige i gamle dage var en fælles samfundsmæssig idé om, hvad mode var, er stiluniverserne eksploderet. Der er så mange tendenser og strømninger, og det kan være vanskeligt for andre at finde lige præcis det objekt, der passer ind i lige netop modtagerens stil-
FAKTA
subkulturer har ikke gjort det nemmere at købe gaver. Hvor der
Gavegivning i historisk perspektiv Skikken med at give hinanden gaver på den mørkeste
univers. Lige der viser genbrugsgaverne omtanke og overskud, og
tid af året er ældre end selve julen og stammer helt
det er ikke bare noget, enhver kan købe nede i Imerco. Du sender
tilbage fra Romerriget. Da kristendommen kom til,
et signal til modtageren om, at han eller hun er helt unik, og det
var det oplagt at slå de gamle traditioner sammen
rammer tidens tendenser.
med den nye tro, hvor man fejrede Jesu fødselsdag Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk
den 25. december. I Norden regnede man ofte dagens begyndelse, når mørket faldt på, og derfor blev den 24. december der, man gav gaverne. I mange lande, blandt andet i Holland, deler man gaver ud på helgenen Sankt Nicolaus’ navnedag den 6. december. I begyndelsen var det især hjemmelavede og ofte spiselige gaver, der var populære, og mange gange blev gaverne brugt som en del af pynten på træet. Gaveindpakning gjorde man det ikke i. Med industrialiseringen fra slutningen af 1800-tallet kom et øget fokus på forbrugsgoder, og dermed
FAKTA
blev julegaverne større og dyrere. På det tidspunkt
22
begyndte man også så småt at pakke gaver ind. Det
Blå bog
var også først i slutningen af 1800-tallet, at man
Søren Askegaard, aske@sdu.dk, er professor og stu-
begyndte at pakke gaverne ind.
dieleder på Institut for Marketing og Management på SDU. Her beskæftiger han sig især med branding,
Kilder: videnskab.dk, kristendom.dk og Illustreret
forbrugerkultur og tendenser.
Videnskab
STORT & SMÅT
·
D EC EM B ER 2016/J A N U A R 2017
N YV I DEN
Scanpix
N R . 10
SDU samarbejder med fodboldklub s SDU har indgået et samarbejde med Esbjerg forenede Boldklubber (EfB). Oliver Schnittka, der er associeret professor inden for marketing under Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi på SDU, forventer, at samarbejdet vil blive til stor gavn for begge parter. EfB vil få gode råd om, hvordan klubben kan forbedre sine relationer til samarbejdspartnere og løfte deres udbytte af at være sponsorer i EfB. SDU vil få adgang til EfB’s samarbejdspartnere, primært sponsorer, og vil få data om tilskuertal, tv-seere, marketingaktiviteter og indblik i den årlige, landsdækkende tilskuerundersøgelse, Superliga Survey, til brug for forskning. – Vi kobler universitet og en professionel fodboldklub, og jeg er overbevist om, at begge parter vil få udbytte af samarbejdet. Vi vil for eksempel kunne hjælpe EfB med at rebrande klubben, så den bliver mindre afhængig af præstationerne på banen. Mod-
sat vil vi have gavn af at komme tæt på klubben i vores forskning, siger Oliver Schnittka. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi råder samlet over 40-45 forskere, der arbejder inden for tre områder. Oliver Schnittka og hans medarbejdere underviser og forsker inden for sportsmanagement, og EfB er den første sportsklub, der inddrages i den form for forskning.
Fokus på maritime løsninger Et tværfagligt netværk, som forener hhv. maritime og marineforskere på SDU, deltog i efteråret på Danish Maritime Fair i København. Netværket, som hedder Blue SDU, består af forskere fra ni forskellige afdelinger på tværs af SDU’s fem fakulteter. På standen havde de blandt andet selskab af et tilsvarende netværk af studerende, som kalder sig Blue SDU Student Think Tank. Under arrangementet skulle de studerede præsentere resultatet af en opgave, som Tuco Marine
Group og Fyns Maritime Klynge havde været med til at udforme.
Jubilæum fejret på Humaniora SDU har netop haft 50 års jubilæum, og i den forbindelse valgte Humaniora at arrangere en jubilæumskonference for at vise fakultetets udvikling gennem årene. Den fandt sted den 25. november på Campus i Odense, og ud over frokost i den gamle fredagsbar var der faglige input fra nuværende og tidligere SDUhumanister. Ud over indlæg fra fakultetets egne forskere var der også oplæg fra flere af fakultetets alumner. Det var blandt andet cand.phil. i filosofi og i dag teaterchef ved Det Kongelige Teater Morten Hesseldahl, cand.phil. i engelsk og i dag politisk kommentator Søs Marie Serup Laybourn, cand.phil. i samtidshistorie og nu stadsdirektør i Odense Kommune Stefan Birkebjerg Andersen samt cand.mag. i medievidenskab og
nu CEO og Founding Partner i online marketing virksomheden Kvantum Copenhagen Martin Graeser. Det var dekan Simon Møberg Torp, der havde udvalgt alumnerne. Hans ønske er at vise den spændvidde, Det Humanistiske Fakultet i dag repræsenterer. – Vores fakultet består af så mange fagligheder og ekspertiser, og vores alumner arbejder i vidt forskellige brancher. Det er i sig selv værd at fejre, siger han.
Innovationspris til SDU-folk Årets Innovations- og Entreprenørskabspris på 100.000 kroner går til Torben Bager, professor ved SDU, og Ivan Tyrsted, direktør for interAct på SDU. De to får prisen for deres mange årige indsats med at fremme innovations- og entreprenørskabsaktiviteter, så flere studenteriværksættere får omsat deres forretningsideer til konkret virkelighed. Prisen uddeles af DSEB, Danish Soceity for Education and Business.
23
D EC EM BER 2016/JANUAR 2017 · NR. 10
Alle skal lære at programmere Programmering er det 21. århundredes sprog, og SDU giver en lektion under den internationale begivenhed ”Hour of Code”
Den 5. til 11. december bliver der banket ekstra
være nyttigt – og for mange fags vedkommende
meget i computer-tastaturet over hele verden.
vil de færdigheder være afgørende i fremtiden.
I de dage afvikles den internationale begivenhed
Institut for Matematik og Datalogi inviterer
”Hour of Code”, hvor børn og unge i mere end
til fire forskellige workshops i Hour of Code-
180 lande sætter en time af til at lære at pro-
dagene, hvor skolebørn, gymnasieelever og
grammere en computer.
universitetsstuderende får mulighed for at prøve
SDU står bag flere interessante workshops i
programmering.
Odense.
De yngste (9 til 14-årige) kan lære om program-
– Programmering er det 21. århundredes sprog,
mering i spillet Minecraft, og universitetsstude-
siger Martin Zachariasen, der er professor i data-
rende kan få eksempler på, hvordan man gen-
logi og dekan på SDU’s Naturvidenskabelige
nem programmering kan analysere aktiekurser
Fakultet. Han uddyber:
eller Donald Trumps Twitter-feed.
– Uanset hvilket fag, man kommer til at beskæftige sig med, vil kendskab til programmering
24
Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk
Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
Foto: Polfoto.
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
N Y V IDE N