Ny Viden 6, 2017 by Ny Viden

NYVIDEN SYDDANSK UNIVERSITET

JULI/AUGUST 2017 · NR. 6

Danskerne går op i boligindretning Side 12

Byg videre på din karriere Efter- og videreuddannelse

Læs mere på sdu.dk

N R . 6 · J U L I/A U G U S T 2017

N YV I DEN

Indhold Frisindet lever blandt dansk-amerikanerne Direktør på briksen

side 4

side 6

SDU langt fremme med ny kræftbehandling

side 9

Danskerne har særligt hang til boligindretning

side 12

SDU er med til at kickstarte nyt dansk marked for droner

side 14

Forskningens Pippi Langstrømpe

side 18

Studerende vil gøre beton grønt

side 21

Fokus på Chefer er til eftersyn side 6

Frisindede dansk-amerikanere

Nyt marked for droner

Forskningens Pippi Langstrømpe

Danske udvandrere tilpassede sig hurtigt

SDU hjælper nye virksomheder på

Sdu forsker skaber frugtbare

side 4

vingerne

samarbejder på tværs af faggrænser

side 14

side 18

NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Katrine Findsen (journalist), tlf. 6550 1865, kafi@sdu.dk, Jacob Stenz (journalist), tlf. 6550 7289, jaes@sdu.dk, Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, stich@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk Forside: Michael Yde Katballe. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 7, 2017: 15. august kl. 12. Udkommer: 1. september 2017. ISSN 1399-0772.

N Y V IDE N

JU LI/AUGUST 2017 · NR. 6

Frisindet lever blandt dansk-amerikanerne Blandt de mange skandinaver, der i det 19. og 20. århundrede søgte lykken i USA, var danskerne hurtigst til at tilpasse sig det amerikanske samfund. Alligevel lever det danske frisind videre blandt efterkommerne, viser doktordisputats De tusindvis af danske bondesønner, missionærer og lykkeriddere, der fra 1850-

– Doktorafhandlingen viser, at

de midt i det ellers så konservative landlige Midtvesten – pludselig gik foran og tillod

1930 drog over det farefulde Atlanterhav

de danske immigranter var hurti-

homoseksuelle ægteskaber som en blandt

i jagten på nye muligheder, havde noget

gere end svenskere og nordmænd

de første amerikanske stater.

særligt med i bagagen. Noget, som deres efterkommere stadig bærer med sig;

til at assimilere sig.

nemlig et karakteristisk frisind i forhold

For med til historien hører, at Iowa var en af de stater, som tog imod flest danske

Fra artiklen

og andre skandinaviske immigranter fra

til værdipolitiske temaer som fri abort og

1870-1920. Og frisindet lever ifølge Torben

homoseksuelles rettigheder samt en høj

Grøngaard Jeppesen i bedste velgående i

grad af tillid til andre mennesker.

følgende citat fra en ældre Iowa-borger:

Det er blandt de primære konklusioner i adjungeret professor på

”Helt ærligt, så ville jeg da hellere have, at dette ikke foregik i

SDU og museumschef ved Odense Bys Museer Torben Grøngaard

Iowa. Men sagen er den, at det jo virkelig ikke kommer mig ved.

Jeppesens doktorafhandling. Her har han – med hjælp fra en halv

Jeg lever, som jeg gerne vil, og andre må leve, som de har lyst til.

snes historiestuderende på SDU – kortlagt de danske indvandreres

Det vil jeg ikke stille mig til dommer over eller demonstrere imod.”

demografiske, sociale og kulturgeografiske forhold i USA fra 18502000. Og sammenlignet med de svenske og norske immigranter.

Tillid overlever generationer Frisindet understøttes af en anden velbevaret skandinavisk værdi.

Hurtigt farvel til traditioner

Den høje grad af social tillid – som spiller en væsentlig rolle, når

Doktorafhandlingen viser, at de danske immigranter var hurtigere

verdens lykkeligste folk år efter år udnævnes til at være skandina-

end svenskere og nordmænd til at assimilere sig i det amerikan-

viske – lever i bedste velgående hos nutidens dansk-amerikanere.

ske samfund og give slip på modersmål, religion og leverpostej

Ifølge Torben Grøngaard Jeppesens doktorafhandling Fra skan-

med rødbede for at sikre sig de bedste muligheder økonomisk og

dinavisk immigrant til amerikaner har amerikanere med danske

socialt. Alligevel trækker de cirka 1,4 millioner amerikanere med

rødder fortsat i dag en markant højere grad af tillid til andre men-

danske rødder i en påfaldende liberal og frisindet retning, når det

nesker end både gennemsnitsamerikanerne og norske og sven-

gælder værdipolitik.

ske efterkommere. Etnisk herkomst spiller altså en central rolle i

– Når man i USA måler på værdipolitiske spørgsmål som våben, fri

udviklingen af social tillid. Eller som Torben Grøngaard Jeppesen

abort og homoseksuelles rettigheder, bliver det tydeligt, at danske

udtrykker det med henvisning til sin amerikanske forskerkollega

efterkommere er meget liberale i forhold til den gennemsnitlige hvi-

Eric M. Uslaner:

de amerikaner på holdningsspørgsmål, mens de er mere konservative

– Din grad af tillid påvirkes af, hvor du bor, men i langt højere

i økonomiske spørgsmål, forklarer Torben Grøngaard Jeppesen.

grad af, hvor dine bedsteforældre kom fra. Hvem du er, betyder

Han uddyber med et eksempel fra de seneste års ophedede værdi-

altså langt mere, end hvem dine naboer er.

kamp i USA om homoseksuelle ægteskaber, hvor Iowa – beliggen-

Af Susan Grønbech, suko@sdu.dk

saveellisisland.org

N YV I DEN

Doktordisputatsen Den primære danske udvandring til USA skete fra 1870’erne. I 1920 topper antallet af danske indvandrere i USA med 189.154. Herefter stopper indvandringen. Wisconsin, Iowa og Chicago er blandt de områder, som modtog flest danske immigranter. Herfra spreder danskerne sig bredt ud over USA. I 2000 oplyste 1,4 millioner amerikanere, at de havde etnisk danske rødder. Omkring hver 8. bor i Californien, mens staterne Utah, Minnesota og Washington

FAKTA

N R . 6 · J U L I/A U G U S T 2017

Blå bog Torben Grøngaard Jeppesen, tgj@odense.dk, er adjungeret

følger på de næste pladser.

professor på SDU og museums

De danske indvandrere begyndte som farmere eller

chef ved Odense Bys Museer.

håndværkere. I dag fordeler efterkommerne sig med

Han har siden 1997 forsket i

en tredjedel, der er beskæftiget som f.eks. advokat,

den danske udvandring til USA

læge og underviser, en tredjedel inden for virksom-

og forsvarede 16. juni på SDU sin doktorafhandling

hedsledelse og handel og en tredjedel i industrien,

bestående af to publikationer: ‚Danske i USA 1850-

service eller som farmer.

2000‘ og ‚Fra skandinavisk immigrant til amerikaner‘.

N Y V IDE N

JU LI/AUGUST 2017 Â· NR. 6

N R . 6 · J U L I/A U G U S T 2017

N YV I DEN

Direktør på briksen Hvordan skaber en virksomhed vækst? Det undersøger forskere sammen med to private virksomheder i et usædvanligt projekt. Her sendes direktøren til eftersyn sammen med virksomhedens forretningsmodel og pengestrøms-generering

En blæksprutte med stor kompetence og loyalitet for sin arbejds-

Det førte til udviklingen af en actuator, der kan skubbe eller løfte

plads.

og sænke tunge ting.

Men også en type, der ikke er særlig afklaret i forhold til sin egen

Linak har siden udviklet sig til en stor global virksomhed, men

rolle. Og som risikerer at blive sin egen fjende, når der skal skabes

sådan går det langt fra altid i dansk erhvervsliv.

innovation i virksomheden.

Ifølge Tove Brink er en af forklaringerne, at rigtig mange virk-

Sådan lyder den overordnede karakteristik af den typiske direktør

somhedsejere har vanskeligt ved at omstille sig fra iværksætter til

i en af landets små eller mellemstore virksomheder.

overordnet direktør.

Vurderingen kommer fra lektor Tove Brink, der forsker i innova-

– De elsker driften, som jo grundlæggende bygger på den idé, de

tion og vækst ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi

selv på et tidspunkt har fået. Derfor er de inde over rigtig mange

på SDU.

beslutninger, og de har en hverdag, hvor telefonen hele tiden

De seneste fire år har hun været tilknyttet et forskningsprojekt,

ringer, og hvor de både går til store og små møder. Konsekvensen

hvor hun og andre eksperter har fulgt 30 af landets små og mel-

er, at de aldrig får ro til at tænke strategisk i forhold til, hvordan

lemstore virksomheder, hvis ledere alle har et ønske om at skabe

deres virksomhed skal udvikle sig, forklarer forskeren.

mere vækst. – Vi kan konstatere, at direktøren er helt afgørende for, om virksomheden når i mål. Det er direktøren, der skaber virksomheden, kan det være vigtigt at få direktøren til at ændre fokus, fortæller Tove Brink.

Svært at omstille sig

FAKTA

men vedkommende risikerer at spænde ben for sig selv, og derfor

Vidensforum 30 danske virksomheder med 10-100 ansatte har deltaget i et forløb, hvor forskere følger dem i fire år og hjælper med at skabe udvikling og vækst i den

Små og mellemstore virksomheder udgør rygraden i dansk

enkelte virksomhed.

erhvervsliv, og de er typisk opstået ved, at en eller to personer har

Desuden fungerer 15 virksomheder som kontrol-

fået en idé til et bestemt produkt. Nogle gange er det nærmest

gruppe.

sket ved en tilfældighed.

På baggrund af en analyse af lederen og virksomhe-

Et af de mere kendte eksempler er virksomheden Linak, som i sin

den modtager deltagerne individuel sparring samt

tid slog sig op på at forbedre kørestole, hospitalssenge og andet

en række læringsmoduler inden for ledelse, forret-

sundhedsudstyr.

ningsudvikling og økonomi.

Den idé opstod blandt andet, fordi ejeren af en lille familiedrevet

Desuden udvikles virksomhedens forretningsmodel.

maskinfabrik havde en studiekammerat, som efter en bilulykke

Forskningsprojektet, som afsluttes denne sommer,

blev lam og sad i køresol. Ejeren af maskinfabrikken blev derfor

hedder Vidensforum og er et samarbejde mellem

opmærksom på, at der var et behov for at forbedre kørestoles

Aarhus Universitet, PwC, Nykredit og SDU.

mobilitet.

Læs mere på vidensforum.dk

N Y V IDE N

JU LI/AUGUST 2017 · NR. 6

Profil af direktøren Derfor har Tove Brink og hendes kolleger i forskningsprojektet også stort fokus på direktørens rolle. Rent praktisk rykker de ud til virksomheden, og som noget af det første udfærdiger de en profil af lederen. – Det er vigtigt, at man er bevidst om sine styrker og svagheder. Er man for eksempel en chef, der er god til struktur og detaljer men svag på den kreative side? Eller er man netop den kreative type, der er impulsiv og god til at få ideer, men som af samme årsag har vanskeligt ved at holde sig til en plan, som andre måske er afhængige af, lyder det fra Tove Brink. Ud fra en særlig model kortlægges lederens egenskaber, og sammen med vedkommende diskuterer forskerne, hvordan kompetencerne passer til virksomhedens mål. – Vi ser også på, hvordan profilen matcher de øvrige nøgleper-

– Medarbejderne skal kende forretningsmodellen og være i stand

soner i organisationen. Afhængig af virksomhedens profil er det

til at opfylde den. Ellers opnår virksomheden ikke maksimal effekt,

vigtigt, at der både er nogle, som mestrer detaljer, andre, der er

påpeger Tove Brink og tilføjer, at nogle ledere eksempelvis er

udadvendte, og nogle, som er gode til at træffe beslutninger. Og

mere optagede af nye teknologiske muligheder end af at udvikle

de skal naturligvis være ansat på de rig-

organisationen.

tige positioner i virksomheden, påpeger

Et andet væsentligt punkt på det indle-

Tove Brink. Ud over direktørens rolle er forretningsmodellen et andet afgørende parameter. Hvordan skaber virksomheden værdi for kunden? Hvordan fremstilles ydelserne?

– Medarbejderne skal kende forretningsmodellen og være i stand til at opfylde den.

Og hvem er kunderne?

Tove Brink, lektor

dende møde er en diskussion af virksomhedens pengestrøm, og hvordan den matcher ønsket om en styrket vækst.

Direktører bliver glade Tove Brink understreger, at mange ledere

Det er ikke alle direktører, som har lige

godt selv er klar over, at virksomheden ikke

nemt ved at besvare spørgsmålene, men

drives optimalt, men at de ikke nødvendig-

så får de mulighed for at sætte stregerne

vis ved hvorfor.

til en ny forretningsmodel sammen med SDU-forskeren og det

– Men selv om det er rigtig svært for mange direktører at afgive

øvrige team i Vidensforum.

indflydelse og overlade beslutninger til andre, så bliver de glade, når de bagefter kan se, at det gavner virksomheden, siger Tove Brink.

FAKTA

Det understreger hun med dette eksempel:

Blå Bog

– En direktør spurgte sig selv, om han var den rigtige leder for sit

Tove Brink,

firma. Han er sindssygt god til at få idéer, men han er også meget

tbr@sam.sdu.dk,

utålmodig og ustruktureret, og han sled sit personale op. Det var

har været ansat på SDU

flot at erkende, at han skulle lade en anden stå for driften, og nu

siden 2008 og forsvarede

kan han i stedet bruge tiden på det, som han er bedst til.

i 2011 en ph.d. om inno-

Hen over sommeren skal Tove Brink sammen med professor Mette

vation og vækst. Hun har

Neville fra Aarhus Universitet gennemføre en række afsluttende

en MBA i strategiudvik-

interviews med deltagerne fra projektet. De skal blandt andet vurde-

ling fra Henley og har

re, om virksomhedernes strategiske fokus og vækstpotentiale er øget.

tidligere været Global

Herefter vil forskningsresultaterne blive offentliggjort i en række

Business Development

videnskabelige artikler.

Manager hos Danfoss.

Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk

N YV I DEN

Scanpix

N R . 6 · J U L I/A U G U S T 2017

SDU langt fremme med ny kræftbehandling Moderne MR-skanningsmetoder er blevet så gode, at man i mange tilfælde kan behandle endetarmskræftpatienter udelukkende med stråle- og kemoterapi og dermed undgå komplicerede operationer. Vejle Sygehus har været med til at efterprøve behandlingen med så gode resultater, at den nu skal testes på landsplan

Som et af de første hospitaler i verden har Vejle Sygehus benyttet

være en kompliceret og omfattende operation, der som oftest

sig af en ny type behandlingsform mod endetarmskræft, der er

medfører, at patienten efterfølgende skal leve med stomi.

baseret på en kombination af strålebehandling og kemoterapi.

– Hvis tumoren alligevel er væk, er der jo ingen grund til at ope-

I sygehusets studie er otte ud af ti patienter, behandlet med den

rere. Vi vil netop gerne undgå, at patienten udsættes for unødige

nye metode, sluppet for bortoperering af tumoren. Det kan ellers

komplikationer og en stomi, siger Søren R. Rafaelsen.

N Y V IDE N

JU LI/AUGUST 2017 · NR. 6

Han er forskningslektor ved Institut for Regional Sundhedsforsk-

danskere rammes i gennemsnit af endetarmskræft om året, viser

ning på SDU samt overlæge på Vejle Cancer Sygehus’ røntgenafde-

tal fra Kræftens Bekæmpelse.

ling og leder af sygehusets arbejde med MR-skanninger til diagno-

Tidligere har det i vid udstrækning været kutyme at bortoperere

sticering af tarmkræft.

tumoren, men erfaringerne fra blandt andet Vejle Sygehus viser, at takket være bedre og bedre skanningsmetoder som diffusions-

En af de hyppigste kræftformer

MR skanning er det i dag ofte muligt at undgå en operation, hvis

Endetarmskræft er en af de ti hyppigst forekommende kræftfor-

tumoren befinder sig højst seks centimeter fra endetarmsåbnin-

mer i Danmark. Hos mænd ligger den endda i top fem. Knap 1.700

gen. Diffusion er en metode til at måle vævs vandbevægelighed – er vævet tæt, og diffusionen derfor hæmmet, kan det være et tegn på kræft, da vævet i en tumor er meget tæt. På Vejle Sygehus er diffusions-MR skanning blevet anvendt til både at bestemme

FAKTA

tumorens udvækst og ved efterfølgende kontrolskanninger. Resul-

Endetarmskræft:

taterne viser, at hos 80-85 procent af patienterne kommer der ikke

• Kræft i endetarm og anus er mest almindeligt hos

tumorgenvækst, når de behandles effektivt med stråler og kemo-

personer over 45 år. Flere mænd end kvinder får

terapi.

diagnosen.

Søren R. Rafaelsen understreger, at på verdensplan er dødelighe-

• Knap 1.700 danskere rammes i gennemsnit af

den hos de endetarmskræftpatienter, der undergår en operation,

kræft i endetarmen og anus om året. Det er et

ikke højere end hos de patienter, der behandles med denne nye

stabilt antal, men antallet af personer, der dør af

metode.

sygdommen, har været faldende gennem mange

– Det handler først og fremmest om højere livskvalitet for patien-

år.

ten, fordi der ikke er de samme bivirkninger som i forbindelse med

• Overlevelsesraten efter ét år er 86 procent for

en stor operation, siger Søren R. Rafaelsen.

både mænd og kvinder. Efter fem år er den 63 procent for mænd og 66 procent for kvinder.

• Lidt over 500 danskere dør af sygdommen hvert år. Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Testes nu på landsplan Den nye behandlingsform kan tilskrives en brasiliansk kvindelig læge, Angelita Habr-Gama, som var den første til at gennemføre en behandling udelukkende med stråle- og kemoterapi.

Scanpix

Da hun første gang fortalte om sine resultater på en konference

– Narkosen under operationerne, antibiotikabehandlingerne og

i USA lige omkring årtusindeskiftet, var der ingen, der troede

vores billeddiagnostik er blevet kraftigt forbedret gennem tiden.

på hende, fortæller Søren R. Rafaelsen, men siden er tiltroen til

Og så hjælper det også meget, at beslutninger om behandling

behandlingen vokset markant.

af kræft i dag sker på en MDT-konference (multi discipline team,

På Vejle Sygehus, som gennem mange år har været Region Syd-

red.) med deltagelse af flere forskellige fagretninger, siger Søren

danmarks førende sygehus inden for

R. Rafaelsen og tilføjer:

tarmkræft, har man anvendt en større og

– Så der er virkelig sket meget. I 1960’erne

mere præcis stråledosis i forhold til andre

var det at få konstateret endetarmskræft

studier, hvilket blandt andet har udmøntet sig i en vidt citeret forskningsartikel i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Søren R. Rafaelsen fortæller, at man pt. er

– Endetarmskræft er en af de ti hyppigst forekommende kræftformer i Danmark.

nærmest lig en dødsdom. I dag er det langt over 60 procent af patienterne med endetarmskræft, der overlever på en femårig basis. Og ser vi på den lille gruppe af

Fra artiklen

i gang med at udbrede studiet fra Vejle

patienter i vores studie, har de en endnu

til andre kræftafdelinger i Aalborg og

bedre overlevelsesrate. Nu skal vi så se på,

København i et såkaldt multicenterstudie

hvordan det ser ud i en større population.

for at undersøge, om de gode resulta-

Af Morten Vittrup Lund, teampresse@sdu.dk

ter kan overføres til andre hospitaler. Behandlingen er nemlig endnu ikke en officielt godkendt behandlingsform, da man fortsat mangler at kunne følge op på de forelø– Det, som vi nu skal blive klogere på, er, hvilke patientgrupper vi skal koncentrere os om at følge, og hvor tæt vi skal følge dem, siger Søren R. Rafaelsen.

FAKTA

big 900 patienter, der er registreret på verdensplan.

Blå Bog Søren R. Rafaelsen er overlæge og dr.med. på Vejle Sygehus og forsk-

Meget bedre prognoser

ningslektor og klinisk lektor på SDU.

For ham er de positive resultater med stråle- og kemobehandlin-

Hans primære forskningsområde er

gen endnu en understregning af de fremskridt, der helt overord-

billeddiagnostik.

net sker på kræftbehandlingsområdet i disse år.

Kontakt: soeren.rafael.rafaelsen@rsyd.dk

N Y V IDE N

JU LI/AUGUST 2017 · NR. 6

Danskerne har særligt hang til boligindretning Vores interesse for hjemmet er langt fra et nyt fænomen. Den bygger på en længere udviklingshistorie op gennem det 20. århundrede, især formet af arkitekturpersonligheders brede formidling og lanceringen af Bo Bedre midt i parcelhus-boomet. Det viser ny forskning på SDU Vi investerer i samtalekøkkener, wellness-badeværelser, designer-

– Kulturpersonligheder som Poul Henningsen og Arne Jacobsen

møbler, og mange sidder klinet til skærmen, når boligprogram-

m.fl. har enorm betydning for den sejlivede tradition, vi har i Dan-

merne inspirerer til ny indretning. Danskerne bruger – i forhold til

mark, for at tillægge hjemmet stor værdi som noget helt funda-

de fleste andre nationaliteter – mange ressourcer både økonomisk,

mentalt i det at være menneske. Deres design og arkitektur til den

følelsesmæssigt og tidsmæssigt på indretningen af hjemmet.

brede middelklasse værner om den hjemlige hygge i modsætning

Og de senere års massive mediedækning af boligarkitektur og

til eksempelvis den tyske Bauhaus-bevægelses strenge industrielle

-indretning efterlader indtryk af, at interessen aldrig har været

stil, forklarer lektor Malene Breunig og uddyber:

større. Men i virkeligheden er danskernes særlige begejstring for

– Og så bæres det moderne danske design frem af en kolossal

hjemmet dybt forankret i historien.

formidlingsindsats. Igennem boligvejledningslitteratur, artikler i forbrugerbladet Tænk og samarbejde med brugsforeningerne når

Værner om hyggen

arkitekternes møbler og grundholdninger vældig bredt ud til den

Især stjernearkitekter som Arne Jacobsen, P.H. og de øvrige frem-

danske befolkning. De er på mange niveauer med til at formgive

trædende funktionalister samt lanceringen af Bo Bedre i 1961

velfærdsstaten, fastslår hun.

har sat væsentlige aftryk på indretningen af de danske hjem. Det udfolder lektor Malene Breunig fra Institut for Kulturvidenskaber i

Bo bedre i parcelhuset

sin nye bog ‚Den iscenesatte bolig‘. Fem studier om hjemliggørelse

Arkitekternes brede formidling og tilgængelige design betød, at

i det 20. århundrede.

boligindretning i dansk kontekst fik bred interesse i befolkningen. Dette område var altså ikke længere kun forbeholdt den økono-

FAKTA

miske overklasse, som det var tilfældet i Danmark indtil funktio-

nalisternes indtog – og som stadig gælder i mange andre lande. Ny bog om boligen som hjem

Og den tendens udbygges yderligere, da boligmagasinet Bo Bedre

Malene Breunig har netop udgivet ‚Den iscenesatte

lanceres i 1961 – midt i det danske parcelhus-boom.

bolig‘. Fem studier om hjemliggørelse i det 20.

– Bo Bedre blev en øjeblikkelig succes med enormt mange læsere,

århundrede på Syddansk Universitetsforlag. Bogen

fordi en ny generation af danskere havde brug for inspiration og

beskriver hjemmets udviklingshistorie gennem

forbilleder, nu de skulle realisere drømmen om eget hus i landets

analyser af Carl Larsson og Ellen Keys kunst, sanse-

nye parcelhuskvarterer og satellitbyer, fortæller lektor Malene

ligheden og funktionalismen hos Poul Henningsen,

Breunig.

Mogens Lassen og Arne Jacobsen, Poul Kjærholms

Med Bo Bedres indtræden på den danske boligscene kommer der

møbeldesign, Bo Bedres mediering af livsstilshjem-

også nye inspirationskilder til, idet magasinet nødigt vil eksklu-

met og Klaus Rifbjerg og Kaspar Bonnéns beskrivelse

dere gennemsnitsdanskeren ved kun at bringe boligreportager fra

af barndomshjemmet.

uopnåelige boliger hos den kulturelle overklasse, der dyrker den

N R . 6 · J U L I/A U G U S T 2017

N YV I DEN

Danskerne går meget op i boligindretning i forhold til andre nationaliteter, fortæller lektor Malene Breunig. Her er hun fanget i egne omgivelser. Foto: Michael Yde Katballe.

moderne funktionalistiske stil. Derfor lader man sig bl.a. inspirere af svenske magasiner, der repræsenterer en mere traditionsbunden, hyggelig og nationalromantisk indretning af hjemmet. Dermed får de nye danske boligejere mindst to ben at gå på indretningsmæssigt.

Husker du barndomshjemmet? I forhold til boligindretningens udviklingshistorie i Danmark er det dog værd at bemærke, understreger Malene Breunig, at hjemmet for alle mennesker til alle tider har en særlig betydning. Det skyldes vores forhold til barndomshjemmet. – Oplevelsen af et hjem er blandt vores allerførste erfaringer, oplevelsen af møblerne og rumfordelingen lagrer sig som et mentalt skema, vi tager med videre i voksenlivet, hvor man så kan vælge enten at imitere eller lægge afstand. På den måde spiller hjemmet en særlig rolle for os, fordi det på samme tid er et praktisk projekt og et eksistentielt projekt, der er en integreret del af personligheden, fastslår Malene Af Susan Grønbech, suko@sdu.dk

FAKTA

Breunig.

Blå bog Malene Breunig, m.breunig@sdu.dk, er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU, hvor hun forsker og underviser inden for dansk litteratur og kulturhistorie, design og arkitektur og billedkunst.

N Y V IDE N

JU LI/AUGUST 2017 · NR. 6

SDU er med til at kickstarte nyt dansk marked for droner Dronerne får stadig mere luft under vingerne. Odense Kommune, HCA Airport og Syddansk Universitet er gået sammen om at skabe Danmarks nye dronecentrum 15.000 arbejdspladser. Ny teknologi. Nye

stri inden for fem år. Det betyder, at alle

ked fra dets fødsel. Lige nu har vi jo kun

løsninger. Der er lovende muligheder i at

involverede skal sætte ind for at skabe og

en forestilling om et marked, og vi er inte-

skabe et dansk marked for droner.

styrke et nyt marked.

resserede i at finde ud af, hvordan sådan

På Fyn er visionen, at droneindustrien skal

– Vi har her på SDU en enestående forsk-

nogle markeder dannes, fortæller profes-

være Danmarks hurtigst voksende indu-

ningsmæssig chance for at følge et mar-

sor Mette Præst Knudsen, som driver dro-

N R . 6 · J U L I/A U G U S T 2017

N YV I DEN

Virksomhederne, som er en del af projekterne, kommer fra hele Danmark. Dronerne fascinerer og begejstrer, men nu skal de vise, at de også kan løse praktiske opgaver på et nyt marked. Foto: Polfoto.

Giv de nye ideer vinger Projektet ‚Innovation on Wings‘ hjælper iværksættere med at etablere sig som dronevirksomheder, der på sigt vil løse udfordringer for større virksomheder. – Da ideerne er meget nye, kan jeg ikke tale specifikt om dem, vi arbejder med. Men droner er jo ideelle til ”dull and dirty work”. Mette Præst Knudsen nævner i flæng vindmølleinspektion, transport af tekno logi, inspektion af hegn, togspor eller kedelrum på skibe. Samt at få overblik, når der er brand eller ved større ulykker. – Det er oplagt at bruge en drone til neprojekterne ‚Innovation on Wings‘ og

markedet omkring droner, men det er

nogle af de opgaver, hvor det er poten-

Nye veje til vækst.

altså de nye virksomheder, som arbejder

tielt farligt for mennesker. Det er mindre

Begge hendes projekter handler om at

innovativt med teknologien, forklarer

omkostningstungt at bruge en drone end

skabe god grobund for virksomheder, der

professoren.

at sende mennesker ud, siger hun.

vil arbejde med droner, og nye ideer til,

Det betyder, at der er knap så mange

Tanken med projektet er, at når iværksæt-

hvad de kan.

finansielle muskler, som man havde håbet.

tervirksomhederne har været igennem

For en drone er jo bare en drone, hvis man

Til gengæld giver det gode muligheder for

forløbet på SDU, har de en strategi for,

ikke finder et specifikt problem, den kan

at sætte ind med ny viden og sparring, og

hvordan de kommer på dronemarkedet,

løse.

det er det, SDU gør sammen med Industri-

og hvem der er køberne af deres nye pro-

ens Fond.

dukt.

Virksomhedernes syn på droner

– Med viden fra vores dronecenter har vi

De fleste, som indtil videre har set den

allerede overblik over, hvilke muligheder

Potentielle kunder er med

gode forretningsmulighed i droner, er

der er på markedet. Vi har overblik over

Forskerne har interviewet alle de nye virk-

iværksættervirksomhederne.

begrænsningerne. Vi kender det store bil-

somheder. Her har der været lejlighed til

– Vi havde nok en forestilling om, at flere

lede.

at sætte tanker i gang, som iværksætterne

etablerede virksomheder ville gå ind i

ikke har overvejet.

N Y V IDE N

JU LI/AUGUST 2017 · NR. 6

– Vi spørger dem om, hvad deres kunder har behov for. Hvor iværksætterne måske tænker mest på at udvikle en software, får vi sporet dem ind på, hvilket produkt de skal sælge, forklarer professoren, og fortsætter med et skævt smil: – Det lyder som en ren samtaleklub, men det er det altså ikke. Jeg prøver at spotte, hvor deres svage punkter er, så de kan arbejde med dem. For at kunne skabe det kundegrundlag, de nye virksomheder er afhængige af, har forskerne trukket potentielle kunder med i projektet. Store virksomheder, som er interesseret i droner og de services, man kan forestille sig, at man kan bruge droner til. De nye virksomheder vil stå bedre, når de kan tale med kunderne om deres ønsker og behov. Odense Kommune, HCA Airport og SDU har slået sig sammen om at

Barrierer for dronevirksomheder

skabe et testcenter, hvor dronevirksomheder kan få lov til at teste

En af de største udfordringer ved at være ny spiller på et ikke så

deres produkter. To ministre har været forbi for at klippe snoren til

udviklet marked er barriererne ved det nye stykke flyvende teknik.

867 km2 luftrum over Nordfyn, hvor dronerne har førsteret på at

Derfor er de spirende virksomheder også med i professorens forsk-

flyve. Foto: Michael Yde Katballe.

ningsprojekt ‚Nye veje til vækst‘. – Barriererne kan være alt fra den offentlige mening om droner, som måske kan være præget af frygt for terror eller for, at dronerne bliver brugt til noget ulovligt, forklarer professoren. – Der er også udfordringen med at vinde den almindelige brugers accept. Hvis man for eksempel modtager en pakke, hvordan afmonterer man den? Og hvad gør man, hvis dronen ikke letter igen. Og det er ikke bare enkelte kunder, som kan tvivle på effektiviteten. Store virksomheder kan måske overveje, om droner virkelig kan være en hjælp. For eksempel er inspicering af offshore vindmøller svært, dyrt og tidskrævende. Kan man være sikker på, at dronen tager de billeder, man gerne vil have?

Foto: Michael Yde Katballe.

Eller måske køber virksomheden ideen og vil have 50 mand ud med droner i morgen – men iværksættervirksomheden har ikke operatører nok. – Disse barrierer er svære at overkomme for en iværksættervirksomhed, som i virkeligheden helst skal tjene penge med det samme og egentlig helst allerede i går, siger Mette Præst Knudsen. Ved at blive klogere på barriererne kan forskerne skabe bedre

FAKTA

muligheder for de nye virksomheder på det nye marked.

Blå Bog

Professoren vurderer, at dronevirksomhederne har succes i det øje-

Professor Mette Præst Knudsen står i spidsen for Cen-

blik, de har solgt deres første eksemplar.

ter for Integrerende Innovationsledelse under Institut

– Vi ved, at vi har konkurrerende løsninger i projekterne. Når de

for Marketing og Management. Hun driver projek-

bliver potentielle konkurrenter, må vi tale om det. Men vi ser helt

terne ‚Innovation on Wings‘ og ‚Nye veje til vækst‘ i

klart et marked for os, der er stort nok til flere virksomheder.

tæt samarbejde med SDU’s Dronecenter.

Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk

SAGT & SKREVET |

N YV I DEN

N R . 6 · J U L I/A U G U S T 2017

Tag trappen  – Hvis ens ønske udelukkende er en øget fedtforbrænding, skal man ikke kun lave højintensive aktiviteter. Du vil forbrænde mere fedt ved hverdagsting, end hvis du for eksempel kun sprinter i 20 minutter en gang om ugen. Først efter et stykke tid, alt efter hvem du er, begynder forbrændingen af fedt. Jens Troelsen, professor på Institut for Idræt og Biomekanik, til Politiken

| Qatar i Golfkonflikt |

– I løbet af processen for en mere uafhængig politik har Qatar været mere venligsindet over for Iran end over for de andre Golfstater – specielt Saudi-Arabien og emiraterne. Overordnet set er det en magtkamp om, hvem der skal være regionens leder, og jo mere Golfstaterne kan få isoleret Iran, jo bedre har de det. Martin Hvidt, lektor på Center for Mellemøststudier, til Kristeligt Dagblad

Sprog er lægens vigtigste værktøj – For flygtninge og indvandrere er det altafgørende, at de forstås korrekt, fordi de kulturelle værdier omkring krop, sjæl og sygdom er fæstet i modersmålet, og der kan være store forskelle i sygdomsopfattelser. Som læge skal man være enig med patienten om centrale værdier og meninger om sygdom, lidelse, smerte, sorg, angst, bekymring, lindring og helbredelse. Det er vigtigt, at lægen forstår patientens billeder og oplevelser korrekt, så meningen ikke går tabt. Men mening bearbejdes og forstås på modersmålet, og ikke nødvendigvis på andetsproget.

Morten Sodemann, professor og leder af Indvandrermedicinsk klinik, til Helse

– Energiforbrændingen øges tre til fire gange så meget, hvis man holder sig aktiv i sin hverdag, fortæller professor Jens Troelsen. Eksempelvis kan man tage trapperne hver dag i stedet for elevatoren eller vaske bilen selv i stedet for at køre i vaskeautomaten. Foto: Colourbox.

| Glamourøs camping |

– Egentlig er udgangspunktet for glamping den afrikanske safari, hvor man ankommer til et fedt telt i outbacken, som er luksuriøst og lækkert i stedet for støvet og primitivt. Den del af det er særligt attraktiv for unge. Det ene spor er, at man tilfører den traditionelle campingform mere luksus, for eksempel egne bade i stedet for fælles badefaciliteter, som er nedslidte. Det andet er, når glamping giver mulighed for en naturoplevelse, fordi glampingteltet er placeret i outbacken. Begge dele er med til at give camping et mindre primitivt design. Bodil Stilling Blichfeldt, lektor på Institut for Design og Kommunikation, til Berlingske

| Købmand vigtig for landsbyen | – Købmanden er et socialt samlingspunkt. Det skaber dynamik i samfundet og er vigtigt for huspriser og tiltrækningskraft til byen.

Foreninger råber ikke på samskabelse – De lokale foreninger står ikke og råber på samskabelsen og de har ingen forventning om, at samarbejder med kommunen skal bære foreningslivet. Set i lyset af hvor stort fokus der er på samskabelse mellem kommuner og frivillige, er det overraskende, at det ikke ser ud til at have forplantet sig i foreningslivet.

Bjarne Ibsen, professor på Institut for Idræt og Biomekanik, til Altinget

| Bandeord i Matador |

– Grisehandleren er den af personerne i Matador, der bander mest. Hyppigst med de ældste bandeord i dansk, nemlig de religiøse bandeord som ”sgu” (”så Gud hjælpe mig”), ”satans” og ”for fanden”. Når derimod det bedre borgerskab i serien bander, sker det med de mildeste bandeord, vi har. Det er udtryk, som af mange slet ikke regnes for bandeord længere, men som traditionelt var bandeord, eftersom man nævnte Guds navn. Marianne Rathje, postdoc. på Institut for Sprog og

| Gode idéer bliver ikke omsat |

– Mange har problemer med kommercialiseringen. Det hjælper bare ikke at få gode ideer og lave innovation, hvis ingen køber det. Innovation er for mig alene det, der kommer ud på markedet og skaber omsætning. Alt andet er uinteressant. Mette Præst Knudsen, professor på Institut for Marketing og Management, til Mandag Morgen

Kommunikation, i Politiken

| Forudså Reals finalesejr |

– Som udgangspunkt bruger Zidane omkring 60% af sine indskiftninger i de to første kvarter af anden halvleg, mens Allegri kun bruger omkring 30%. Det kan godt være én af de ting, der tipper tingene over til Real Madrids fordel. Peter Krustrup, professor på

Pia Heike Johansen, lektor på

Institut for Idræt og Biomekanik, til

Center for Landdistriktsforskning,

videnskab.dk

til Nordjyske

forsker i fo ku s

JU LI/AUGUST 2017 Âˇ NR. 6

Artikelfotos: Michael Yde Katballe.

Foto: Michael Yde Katballe.

N Y V IDE N

N R . 6 · J U L I/A U G U S T 2017

N YV I DEN

Forskningens Pippi Langstrømpe For forskningsleder Jane Clemensen er det, der i andres øjne ser umuligt ud, bare en udfordring, der skal løses. Hun mener, at alt kan lykkes, hvis man samarbejder på tværs af faggrænser og sætter patienten i centrum

Hvad handler dit forskningsområde om?

ledelsen. Alle, der er vigtige for det konkrete patientforløb, ind-

Jeg er klinisk forskningsleder i CIMT, der er en forskningsenhed,

drager vi. I stedet for at tænke, at vi godt ved, hvad løsningen skal

som SDU og OUH samarbejder om. I min forskergruppe har jeg

være, og hvad der er godt for patienten, så starter vi fra starten

seks ph.d.-studerende og tre adjunkter, der alle sammen arbej-

og spørger, hvad problemet egentlig er. Det er en meget anderle-

der med forskellige konkrete kliniske problemstillinger på tværs

des måde at arbejde på forskningsmæssigt, selvom vi naturligvis

af faggrænser. Det handler om at gøre patienternes liv lettere

tager udgangspunkt i almindelig forskningsmæssig praksis.

og skabe nye løsninger for dem gennem nye arbejdsgange, nye

Jeg færdiggjorde min ph.d. på Datalogisk Institut på Aarhus Uni-

måder at kommunikere på og nye måder at tænke sundhedsser-

versitet og arbejdede efterfølgende der som innovationschef,

vice på med patientens behov i centrum.

så i min dna ligger datalogien også. Der lærte jeg at arbejde på tværs og vigtigheden af at samarbejde med virksomheder. Hvis din

Hvad kendetegner din forskning?

forskning ikke bare skal blive til grader og titler og fine cv’er, men

Mit speciale er participatory design, som er et design, jeg har taget

faktisk også skal blive til noget, som forandrer praksis, så er det

med mig fra datalogien. Kendetegnet ved participatory design er,

vigtigt, at vi har nogen, der rent faktisk kan skabe nogle løsninger.

at det kræver en dyb involvering af alle parter i forhold til den

Jeg kan skabe viden og indhold, men jeg kan jo ikke trylle en tek-

konkrete problemstilling, man forsøger at ændre på. Det er selv-

nologi frem. Og det har jeg taget med mig, så vi inviterer altid de

følgelig først og fremmest patienterne og deres pårørende, men

virksomheder, der skal skabe den nye teknologi, med ind i projek-

det er også deres terapeuter, deres læger, deres sygeplejersker,

terne.

N Y V IDE N

JU LI/AUGUST 2017 · NR. 6

Hvordan arbejder du så? Jeg arbejder meget på tværs af både sektorer og faggrænser og udfordrer systemerne lidt. Jeg kan godt lide at udvikle og sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi gør tingene på, og det er nok også derfor, jeg har forskellige tilnavne som Pippi Langstrømpe og Kærlighedsprofessoren. Fordi jeg arbejder lidt anderledes end mange andre forskere. Vi skal ikke have for mange fordomme og hænge fast i, at vi altid har gjort tingene på én måde. Det er hele mit specialeområde at kunne sætte forskellige fagligheder i spil, der sammen løser kliniske problemstillinger i patienternes og sundhedspersonalets dagligdag. Der er altid en forventning om, at de problemstillinger, vi arbejder med, i sidste ende kan løses af noget teknologi. Hvad kunne et projekt for eksempel handle om? Et godt eksempel er en ph.d.-studerende fra neonatalafdelingen, der arbejder for at finde gode løsninger for de familier, der får et for tidligt født barn, så de kan blive udskrevet tidligere. I stedet for at tage udgangspunkt i den eksisterende teknologi afdækker vi, hvilke ønsker, udfordringer og behov familierne har, og inviterer alle de stakeholders, der er omkring dem, ind sammen med dem, altså både sundhedspersonale og de virksomheder, der leverer teknologien. Vi gennemfører en række workshops og kommer på den måde dybere ind i problemstillingerne, så vi kan få skabt den teknologi, der passer til den familie, når de kommer hjem, og vi kan tilpasse løbende undervejs. Det er sjældent, vi ender der, hvor vi troede, vi ville. Der er altid noget, vi slet ikke har regnet ud, men vi går frem og tilbage, til vi har en løsning, der virker, og er færdige med at teste. Hvor er du på vej hen med din forskning lige nu?

FAKTA

så tester vi. Og ofte er teknologien allerede implementeret, når vi

Blå bog Jane Clemensen, jclemensen@health.sdu.dk, er

Jeg har brugt de seneste tre år på at starte den her forskergruppe

forskningsleder i CIMT – Centre for Innovative Medi-

op, og der har været en masse såarbejde, og nu er vi kommet ind i

cal Technology, et samarbejde mellem SDU og Odense

høstsæsonen, og den er kommet lidt hurtigt og lidt overraskende.

Universitetshospital, OUH, der arbejder tværfagligt

Det har været en tung og bumpet vej hen til, hvor vi står nu.

og -videnskabeligt. CIMTs rolle er at styrke arbejdet

Men jeg er glad for den anderkendelse, jeg har fået gennem for-

med og forskningen i nye medicinske teknologier

skellige priser og bevillinger. Det er en kæmpe blåstempling af mit

gennem et stærkt fagligt miljø for forskere, klinikere,

arbejde, jeg er pavestolt af, og som er vigtig for mig, måske netop

udviklere og projektledere, som arbejder inden for

fordi jeg er en lidt anden slags forsker end de fleste andre.

feltet klinisk innovation.

Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk

Jane Clemensen er specialist i participatory design, og hendes forskningsområde ligger især inden for telemedicin og sundhedsteknologi. Oprindeligt uddannet sygeplejerske med en ph.d. i telemedicin.

N R . 6 · J U L I/A U G U S T 2017

N YV I DEN

Studerende vil gøre beton grønt Beton er det mest anvendte byggemateriale, men det udleder store mængder CO2 i fremstillingen. Tre studerende fra SDU har udviklet opskriften på mere miljøvenlig beton, og deres idé er så god, at de netop har vundet en international konkurrence

Beton er det foretrukne valg, når der skal

bruge el. Ved at indbygge elektroder kan

bygges huse og broer. Samtidig er det et

vi få ovnene til automatisk at skifte til

af de byggematerialer, der tynger mest i

grøn energi, når der overproduceres strøm

CO2-regnskabet.

fra blandt andet vindmøller, og skifte

Tre ingeniørstuderende i Konstruktionstek-

tilbage, når det er vindstille, forklarer Ras-

nik fra SDU har derfor brugt deres fritid

mus Møller Thomsen.

på at udvikle idéen til en hybridovn, som

– Ideen er på længere sigt at udfase for-

skal gøre beton til et mere miljøvenligt

bruget af naturgas under produktionen,

produkt.

tilføjer han.

– Beton består primært af cement, vand og grus. Cementen fremstilles ved, at sand

Vandt finalen

og kridt opvarmes – helt op til 1500 grader

Hybridovnen er så god en idé, at de tre

celsius i store ovne. Omkring 40 procent

ingeniørstuderende netop har vundet

af CO2-udledningen ved produktionen af cement stammer fra varmeprocessen, hvor

finalen i den internationale konkurrence;

ovnene opvarmes af naturgas, fortæller

som Delft University of Technology i Hol-

Frederik Autrup, som har udtænkt hybrid

land står bag.

ovnen sammen med sine medstuderende

– Det betyder meget for os, at teknologien

Rasmus Overgaard Stæhr og Rasmus Møl-

er nem og billig at integrere i produktio-

ler Thomsen.

nen. Den bruges allerede med succes i stål-

Den grønne tænketank CONCITO anslår,

branchen, og den er forholdsvis nem og

at produktionen af beton står for 8-10

billig at integrere i den daglige produk-

procent af det samlede globale drivhus-

tion, uden at der ændres i slutproduktet,

gasudslip. Produktion og brug af beton

indskyder Frederik Autrup.

til byggeri og anlæg udleder næsten lige

Konkurrencen foregik i Maastricht i Hol-

så meget som forbruget af el og varme i

land, hvor tre finalister skulle præsentere

samtlige private boliger i verden.

deres forslag ved den internationale kon-

– Producenterne af cement bruger typisk

ference fib symposium 2017, hvor verdens

gasovne, men ved at tilføre ovnene et

førende betonforskere var til stede.

Colourbox.

elektrisk varmelegeme kan ovnene også

Sustainable COncrete COnstruction DEsign,

Af Birgitte Dalgaard, bird@tek.sdu.dk

STORT & SMÅT Antallet af pendlere kan spille ind på antallet af ulykker. Foto Colourbox.

s Fynboer og jyder er oftere indblandet i bilulykker Bilister, der bor på Fyn og i Midtog Nordjylland, kører oftere galt end bilister andre steder i landet. Det viser en ny rapport, som Statens Institut for Folkesundhed ved SDU netop har offentliggjort. Rapporten omfatter de færdselsuheld og bilulykker, som skadestuerne registrerer. Disse skader er opdelt efter den kommune, som den tilskadekomne bor i. Det vil sige, at kortlægningen ikke viser, hvor bilulykken har fundet sted, men i hvilken kommune de tilskadekomne i bilen har bopæl. Det er første gang, at man kortlægger ulykker fordelt på kommuneplan. I 2015 var der i alt 9.448 registrerede tilfælde af bilulykker, hvor de tilskadekomne efterfølgende kom på skadestuen. Det svarer til lidt over to procent af samtlige ulykker, der blev behandlet på sygehuse, hvilket inkluderer alt lige fra børns ulykker, ulykker i skole og dagsinstitutioner, faldskader, arbejdsulykker og ulykker ved sport og fritid.

De fem kommuner, der havde forholdsmæssigt flest borgere på skadestuen som følge af ulykker i bil, er Norddjurs, Mariagerfjord, Vesthimmerland, Nordfyn og Ikast-Brande. Til gengæld var borgerne i Lyngby-Tårbæk, Hjørring, Gentofte samt ø-kommunerne forholdsmæssigt ikke så ofte på skadestuen som følge af et biluheld. – En forklaring på forskellene kan være, at der i nogle kommuner bor mange pendlere, der bruger deres bil meget, mens der i andre kommuner er mindre trafik og dermed mindre risiko for trafikulykker, siger seniorforsker Bjarne Laursen.

Hvad tænker danskerne om droner? Droner kan tage upassende billeder eller opfange personlige oplysninger. Og de kan flyve meget tæt på menneskers private ejendom og privatliv. Det er nogle af de betænkeligheder, folk har over, at der i fremtiden vil flyve flere droner omkring.

– Droner, der er udstyret med et kamera, skaber størst bekymring, selvfølgelig alt efter om dronen flyver højt oppe i luften eller stopper op og svæver over en person. Det er også tydeligt, at grundejere er usikre på, hvor meget af luftrummet de ejer, siger Domen Bajde, lektor ved SDU’s Institut for Marketing & Management. Han har stået i spidsen for en fokusgruppeundersøgelse, som skal give indsigt i befolkningens viden om og holdninger til droner. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde mellem forskere fra Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Studiet viser, at det også har betydning, hvem der styrer en drone. Deltagerne i undersøgelsen har stor tiltro til offentlige institutioner og private virksomheder, der benytter droner i professionelt øjemed. Men når det kommer til privatpersoner, er deltagerne skeptiske i forhold til, om amatørbrugere overholder reglerne for privat droneflyvning.

Halvdelen overlever Næsten halvdelen af de 701 patienter, som fra 2006 til 2012 blev genoplivet af lægeambulancens læge og derefter transporteret til hospitalet, overlevede og kom tilbage i eget hjem efter hændelsen. Det viser en ph.d.-afhandling, som Søren Stilling Mikkelsen har forsvaret ved SDU. Han er overlæge på Anæstesiologisk-Intensiv afdeling på OUH og ansvarlig for lægeambulancen. – Fra vores registre ved vi, at 50 procent af dem, som vi genopliver, efterfølgende dør på hospitalet. 10 procent overlever, men med moderate eller svære følger. Og 40 procent overlever med så få følger, at de kommer tilbage i eget hjem. Det synes jeg er en succes, siger Søren Stilling Mikkelsen. Gennemgangen af metoder til genoplivning og af kompetencerne viser også, at under en halv procent af genoplivningerne blev eller kunne være blevet udført af lægmænd, altså borgere uden faglige kompetencer.

N R . 6 · J U L I/A U G U S T 2017

ved centrale militære forskningsinstitutioner i USA skal lektor Olivier Schmitt fra Center for War Studies belyse, hvordan militære organisationer lærer af deres feltmæssige erfaringer. Projektet tager udgangspunkt i Afghanistan og har særligt fokus på organisationers strategiske viden. Olivier Schmitt får del i de bevillinger til internationale forskningsophold, som Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv netop har uddelt for at fremme internationaliseringen af dansk forskning.

Kritisk fokus på sociale medier De sociale medier er godt i gang med at forandre vores måde at være sammen med andre på. Både når Facebook giver os mulighed for at unfriende de venner, man i virkelighedens verden bare ville lade glide ud. Og når Instagrams madører kokkererer mad i bestemte farver, der gør sig godt i mediets fotofiltre. Derfor er en gruppe forskere på Centre for Multimodal Communication på SDU i gang med at opbygge et forskningsmiljø,

som undersøger, hvordan vores sociale sammenhænge påvirkes af mulighederne og begrænsningerne i de sociale mediers teknologi. – Sociale medier er ikke bare dumpet ned fra himlen, de transformerer vores måde at arbejde på og omgås venner på. Når Facebook eller Instagram introducerer en ny algoritme, som prioriterer de mest populære opslag frem for de seneste, så skaber det en ny social forestilling, som vægter popularitet over de seneste nyheder. Det har store konsekvenser. Vi vil gerne være med til at øge samfundets viden om, hvad det egentlig er, teknologien gør, forklarer adjunkt Søren Vigild Poulsen, fra Institut for Sprog og Kommunikation.

Når iværksættere springer ud Professor Kim Klyver fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse har fået del i midlerne fra Det Frie Forskningsråd. Han skal forske i, hvorfor nogle danskere lader iværksætterdrømmene blive ved overvejelserne, mens andre realiserer dem.

Han skal i særlig grad se på betydningen af iværksætteres sociale netværk samt deres beslutningsproces. Kim Klyvers forskningsophold går til det australske universitet University of Adelaide. I Danmark bliver der årligt startet cirka 30.000 virksomheder, og iværksættere forventes at få stor betydning for den samfundsøkonomiske udvikling.

Priser til forskere i journalistik Tre forskere fra Center for Journalistik på SDU modtog priser ved den årlige konference i The International Communication Association, der blev holdt i San Diego i USA. Ph.d.-studerende Jakob Ohme og lektor Morten Skovsgaard modtog hver især en pris for det bedste bidrag inden for politisk kommunikation, mens lektor Arjen van Dalen fik prisen for det bedste bidrag inden for journalistikstudier. Endvidere blev professor Claes de Vreese, der er tilknyttet centret, udnævnt til æresmedlem af The International Communication Association.

Virkelighedens krigsmæssige erfaringer er ofte forskellige fra det, organisationerne på forhånd havde forberedt sig på. Foto Colourbox.

Hvordan lærer militæret? Militære organisationer søger altid at blive bedre til at realisere deres primære formål, nemlig udøvelsen af krig. Virkelighedens krigsmæssige erfaringer er dog ofte forskellige fra det, organisationerne på forhånd havde forberedt sig på, således at styrkerne konstant må ændre praksis i felten. Under et fem måneders ophold

Colourbox.

Opfindelse vil spare forsøgsdyr Alene i Danmark bliver der hvert år brugt mere end 200.000 forsøgsdyr. Tallet på verdensplan er selvsagt meget højere – og i takt med, at der hele tiden udvikles nye og mere avancerede typer medicin, bliver behovet for forsøgsdyr kun større. På SDU har professor Annette Bauer-Brandl sammen med kollegaen Massimiliano di Cagno og forskningsgruppen Drug Transport & Delivery fået patenteret en opfindelse, der skal reducere brugen af forsøgsdyr. Det har resulteret i en licensaftale indgået mellem SDU og den tyske virksomhed innnoME. Det meste medicin bliver indtaget oralt – dvs. at det skal gennem fordøjelsessystemet og fra tarmen ud i blodet. Netop tarmen har været forbillede for Annette Bauer-Brandls opfindelse. Den udgøres af et gennemsigtigt materiale, som agerer ligesom tarmvævet, når det udsættes for forskernes formuleringer. Opfindelsen har fået navnet Permeapad® og ligner umiddelbart et A4 ark af plastfolie. – Der er mange laboratoriemæssige fordele, der gør den egnet til at erstatte forsøgsdyr i mange tilfælde, og desuden vil opfindelsen gøre tests i en tidlig udviklingsfase nemmere, billigere og hurtigere og ikke mindst mere pålidelige, siger Annette BauerBrandl, som desuden fremhæver de etiske aspekter.

N YV I DEN

JU LI/AUGUST 2017 · NR. 6

– Foran dem ligger liget af en ung kvinde – Vi begynder i det indre København en tidlig

lovovertrædere til døden og til, at anatomerne

forårsdag i marts i 1645. I en lille bygning ved

efterfølgende måtte overtage kroppen.

Frue kirke venter Kongen sammen med adels-

– I dag foretrækker vi, at folk frivilligt skænker

mænd, professorer, studerende og et betalende

deres afdøde legemer til forskningen frem for,

publikum.

at vi henretter dem. Eller stjæler dem fra kirke-

Hos de fremmødte er det ikke kun trængslen,

gårde, som der også var læger, der gjorde, sagde

som er tæt. Det er spændingen også, for de skal

Henrik Dam.

alle overvære en makaber forestilling. Landets

Forinden havde han og de øvrige deltagere

første officielle og delvist offentlige obduktion.

været vidner til en spændende festforelæsning

På bordet foran dem ligger liget af en ung

fra Esben Hallundbæk Østergaard.

kvinde, som netop er blevet henrettet, dømt for

Han er tidligere ph.d. fra SDU, hvor han under

utroskab.

studiet fandt sammen med to kolleger og grund-

Sådan indledte Henrik Dam sin tale ved ph.d.-

lagde robotvirksomheden Universal Robots, som

afslutningen på SDU for nylig.

siden er blevet en verdensomspændende succes.

Han causerede blandt andet over, hvordan læge-

I sin festtale fortalte Esben Hallundbæk Østerga-

videnskaben længe havde efterspurgt mulighe-

ard om Universal Robots.

den for at dissekere døde og studere deres anatomi. Derfor kunne myndighederne både dømme

Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk

Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Foto: Michael Yde Katballe.

Magasinpost UMM ID-Nr. 42198

N Y V IDE N