NYVIDEN SYDDANSK UNIVERSITET
JUNI 2017 · NR. 5
Fædre skal hjælpe for tidligt fødte Side 10
Læs også : På toppen af verden er lilleputlandet en stormagt | Vi skubber grænserne for, hvad der kan lade sig gøre | Fokus på HIV-patienters oversete sygdomme | Det hadefulde netsprog
Byg videre på din karriere Efter- og videreuddannelse
Læs mere på sdu.dk/efteruddannelse
N R . 5 · J U N I 2017
N YV I DEN
Indhold Det hadefulde netsprog
side 4
Forskere skal udvikle en robot-bille
side 8
Fædre skal hjælpe for tidligt fødte
side 10
På toppen af verden er lilleputlandet en stormagt
side 13
Vi skubber grænserne for, hvad der kan lade sig gøre
side 16
Fokus på HIV-patienters oversete sygdomme
side 19
Når tonen bliver alt for grov Nettet bugner af hadefulde ytringer, og SDU-forskere vil være endnu klogere på udviklingen. side 4
Bille skal være model
Udvikling af fedme
HIV-smittede lever længere
Forskere vil skabe ny robot
Hvordan kommunikerer celler i
Fokus på deres livsstilssygdomme
side 8
fedtvæv?
side 19
side 16
NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Katrine Findsen (journalist), tlf. 6550 1865, kafi@sdu.dk, Jacob Stenz (journalist), tlf. 6550 7289, jaes@sdu.dk, Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, stich@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk Forside: Michael Yde Katballe. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 6, 2017: 6. juni kl. 12. Udkommer: 23. juni 2017. ISSN 1399-0772.
N Y V IDE N
JU N I 2017 · NR. 5
Det hadefulde netsprog Tonen på nettet er ikke blevet mindre grov de senere år, hvor de sociale medier er i solid fremmarch. SDU-forskere planlægger at dykke endnu dybere ned i kommentarfelterne
For de fleste offentlige personer, der i en eller anden sammen-
– Der er sjældent nogen, der har fokus på de sproglige og kom-
hæng stikker næsen frem, er tilsvininger på nettet nærmeste
munikative aspekter af hadtale. Diskussionen om tonen på nettet
hverdagskost. Men også ganske almindelige mennesker oplever,
og de hadefulde ytringer handler oftest om ytringsfrihed, men
at tonen kun bliver hårdere, viser SDU-forskeres foreløbige under-
vi mener, det er nødvendigt at dykke dybere ned i de sproglige
søgelser af nyhedsmediernes online-platforme som en del af et
mekanismer.
større EU-projekt. Nu planlægger forskergruppen at rette blikket mod de sproglige
Handler om øjnene, der ser
aspekter af de hadefulde ytringer for på den vis at blive klogere
Udfordringen i opgørelsen af de grove kommentarer kan nemlig
på den retning, sproget er på vej i.
være, at en computer, der blot sættes til at søge på ord, der tra-
– Problemet med nettet er jo, at man bare kan skyde løs. Der
ditionelt forbindes med noget racistisk, homofobisk, sexistisk etc.
er enormt mange gråzoner, og der er stor forskel på, hvem der
– som er den måde, hvorpå man oftest undersøger den slags – ikke
debatterer og i hvilket forum. Det er derfor vigtigt, at vi får
tager højde for ironi eller skjulte fornærmelser, hvor man skal læse
undersøgt de her ting, understreger professor mso Sharon Millar
mellem linjerne for at finde ud af, at der rent faktisk er tale om en
og uddyber:
grov kommentar, forklarer Sharon Millar og understreger, at det er der, sprogforskernes kompetencer kommer i spil. – Der kan sagtens være tilfælde, hvor det er folks opfattelse af, hvad der er hadetale, der afgør, om der for eksempel opfordres til vold, eller om noget skal forstås som et forsøg på at være morsom. Men det kommer jo helt an på modtagernes holdninger. Som Sharon Millar beskriver det, er der tale om ekstremt raffinerede sproglige mekanismer, da kommentarerne ikke nødvendigvis er eksplicit racistiske, sexistiske etc. Det er ofte modtagerens opfat-
Foto: Michael Yde Katballe.
telse og reaktion samt den kontekst, man befinder sig i, der kommer til at afgøre, om noget opfattes som krænkende eller ej. – Noget af det, der samtidig optager os, er, om vores holdninger flytter sig løbende. Vi har brug for at undersøge, hvor grænserne går, om den demokratiske debat er under pres. Vi kan se, at samfundsnormerne for debatten ændrer sig, og det er ikke nødvendigvis godt, men det betyder noget for tonen, forklarer Sharon
FAKTA
Millar.
4
Blå bog Professor mso Sharon Millar, smillar@sdu.dk, er vice-
Sproglig kreativitet udfordrer
institutleder på Institut for Sprog og Kommunikation,
Både i Norge og Sverige er der målrettede strategier for at komme
hvor hun blandt andet leder et hold, der forsker
det hadefulde sprog på nettet til livs. Især fordi forskning tyder på
i hadetale som en del af EU-forskningsprojektet
en sammenhæng mellem sprogbrug og øgede fordomme og stig-
CONTACT – læs mere på reportinghate.eu
matisering.
>
N Y V IDE N
JU N I 2017 · NR. 5
– Det har konsekvenser for samfundets sammenhængskraft, og noget forskning viser, at hadefulde ytringer i værste fald kan hænge sammen med senere handlinger såsom vold, radikalisering og terror, understreger Sharon Millar. Men der er behov for mere viden inden
– Der er sjældent kommentarer, der skal slettes, men ofte er de alligevel tydeligt stigmatiserende, og derfor har vi behov for mere forskning.
for området for at kunne lovgive og fore-
mentarer, der skal slettes, men ofte er de alligevel tydeligt stigmatiserende, og derfor har vi behov for mere forskning, pointerer Sharon Millar. – Sproget er komplekst, og derfor er det vigtigt, at vi går ind og tager fat på sproget og den sproglige udvikling og også
Sharon Millar, professor mso
bygge, mener Sharon Millar, der derfor arbejder målrettet på at skaffe midler til
undersøger sproget i detaljer. Der er en flydende grænse mellem at være uhøflig og grov og så decideret hadtale, fortsæt-
mere tilbundsgående forskning i emnet. Mere viden om de sprog-
ter hun og fortæller samtidig, at den såkaldte counterspeech, altså
lige mekanismer er det eneste, der kan sikre, at man bliver i stand
hvor deltagerne i debattråden modererer hinanden, når tonen bli-
til at identificere problemerne derude på det uendelige www.
ver for grov, lever i bedste velgående på de fleste onlineplatforme.
– Når vi ser på kommentarerne på danske onlinemedier, er det
Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk
tydeligt, at folk kan være sprogligt kreative. Der er sjældent kom-
INDKALDELSE AF INDSTILLINGER TIL
LUNDBECKFONDENS FORSKERPRIS FOR YNGRE FORSKERE OG TALENTPRISER 2017 Lundbeckfonden vil igen i 2017 uddele en pris til en yngre forsker under 40 år, der har præsteret fremragende sundhedsvidenskabelig eller biomedicinsk forskning i Danmark. Prisen er en personlig hæderspris på 300.000 kr. Ligeledes vil Lundbeckfonden uddele op til fem talentpriser til forskere under 30 år, som har præsteret særligt lovende sundhedsvidenskabelig eller biomedicinsk forskning i Danmark. Priserne er personlige hæderspriser, hver på 100.000 kr.
Indstillinger foretages via fondens elektroniske ansøgningssystem, som findes på www.lundbeckfonden.com, og skal være Lundbeckfonden i hænde senest den 15. juni 2017. Tidligere indstillede kandidater kan genindstilles under forudsætning af, at de fortsat opfylder kriterierne. Eventuelle spørgsmål kan sendes til: application@lundbeckfonden.com
Priserne uddeles på basis af begrundede indstillinger fra ledende forskere ved de danske universiteter, universitetshospitaler og andre forskningsinstitutioner.
Lundbeckfonden er en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde med samlede værdier for godt 50 milliarder kroner. Fondens årlige uddelinger, primært til sundhedsvidenskabelig forskning, er på ca. 500 millioner kroner. Med hjernesundhed som særligt indsatsområde er det fondens vision at skabe bedre liv gennem ny viden. Lundbeckfonden, der blev grundlagt i 1954, ejer kontrollerende aktieposter i Lundbeck, Falck og ALK-Abelló og investerer i europæiske og amerikanske life-science virksomheder gennem Lundbeckfonden Ventures og Lundbeckfonden Emerge. Desuden forvalter fondens investeringsafdeling værdipapirer for ca. 14 milliarder kroner.
6
Lundbeckfonden Scherfigsvej 7, 2100 København Ø Tlf. 39 12 80 00 www.lundbeckfonden.com
SAGT & SKREVET
N R . 5 · J U N I 2017
N YV I DEN
| Opgør med fortiden |
– I ekspertkredse tales der i dag meget om, at tyskerne er fantastisk gode til at formidle deres historie. Det sker på en tragisk baggrund, men tyskerne formidler ikke kun nazisternes forbrydelser, men ser også langt mere kritisk end danskerne på andre kapitler af deres historie som for eksempel kolonitiden. Skulle danskerne lære noget af tyskerne, så var det nok netop her, for i 100-året for salget af De Vestindiske Øer står det klart, at Danmark aldrig har gjort op med det bloddryppende slaveregime, man praktiserede på øerne.
– Skolebørn fra St. Croix har klædt sig i kostumer fra kolonitiden. De skal fremføre en traditionel dans, som har rødder til tiden, hvor De Vestindiske Øer var danske. Lektor i historie Terkel Stræde mener ikke, at Danmark har
Therkel Stræde, lektor på Institut
gjort op med det bloddryppende slaveregime, man praktiserede på øerne. Foto: Polfoto.
for Historie, til JydskeVestkysten
| Alkohol og uddannelse |
– Det vil være bedre, hvis det slet ikke kan fås på uddannelsessted erne. Nu har vi endelig fået det væk fra arbejdspladserne. Jeg synes ikke, at uddannelser hører sammen med alkohol. Anette Søgaard Nielsen, projektdirektør for Forskningsenheden for klinisk alkoholforskning, til fyens.dk
|
Skærpede karakterkrav til gymnasiet – Uddannelsessystemet har altid været en mulighed for social opstigning for visse unge. Kommer du fra Rungsted, betyder uddannelse måske ikke så meget, fordi du har et godt netværk, men for andre grupper er det en vigtig mulighed. Hvis de bliver udelukket, så kan det vække afmægtighed hos dem. Hvorfor bidrage til et samfund, som ikke stiller dig nogle muligheder i udsigt, du kan bruge til noget? Derfor er det her en rigtig vigtig problematik.
|
Dion Rüsselbæk Hansen, lektor på Institut for Kulturvidenskaber, til Information
| Genkendelse og anerkendelse |
– Når vi læser god litteratur, får vi en større indsigt. Vi får en oplevelse af at kunne lytte til og nærme os et andet menneske. Det er en særlig dimension, som litteraturen har. Den kan skabe genkendelse og anerkendelse i os. Vi bliver bedre til at genkende følelser og forstå dem. Og vi bliver bedre til at forstå, at der er mange synsvinkler på spil i en situation, og det styrker vores empati.
| Folkemordet i Rwanda |
– Det er altså et meget lille antal, som kommer fra øverste lag af folkene bag folkedrabet, der er blevet dømt internationalt, og så har der været et retsopgør i Rwanda. Men det er oplagt, at der stadig er nogle derude. Martin Mennecke, lektor på Juridisk Institut, til Politiken
|
Kulturelle overleveringer – Der eksisterer stadig en meget stereotyp opfattelse af mænd og kvinder. Kvinder ses stadig primært som ansvarlige for omsorg og husholdning, og mænd ses som hovedforsørgere. Det er kulturelle overleveringer, som er svære at bryde med. Det spiller ind på den måde, man ser sig selv, men også på den måde, man ser den gode medarbejder.
Fortrolighed versus tilgængelighed – Tilgængeligheden gør det nemt for sundhedspersonalet at dele oplysningerne med hinanden for at sikre patienten en god behandling. Men tilgængeligheden kan også være en ulempe, da det kan ske på bekostning af personens ret til fortrolighed og kan være svært for brugeren at overskue, hvilke oplysninger der bliver delt med hvem. Det er meget vigtigt, at man finder en balance mellem tilgængeligheden og beskyttelse af patientens ret til fortrolighed. Ellers mister brugerne tilliden til systemet.
Pernille Tangaard Andersen,
Kent Kristensen, lektor på Juridisk
lektor på Institut for Sundheds
Institut, til Tænk
Anne-Marie Mai, professor på Institut for Kulturvidenskaber, til Femina
|
|
|
|
|
Færre kurser i rygestop – Rygestopkurser har kørt i rigtig mange år, og man har nået en grænse for, hvor mange man kan nå på den måde. Det samme gælder for kostvejledning, for en stor del af den har handlet om alkohol, men det problem har man stort set løst. Rygning og alkohol er ikke længere så store problemer på arbejdspladser, som det har været tidligere, da man i dag har forbud på de fleste arbejdspladser. Gisela Sjøgaard, professor på Institut for Idræt og Biomekanik, til Ugebrevet A4
| Langt fra filmen |
– Der er dog stadig lang vej, før servicerobotterne fungerer som i filmene. Folk har en ide om, at man kan få en alt-mulig robot, der kan klare diverse opgaver som for eksempel oprydning. Det er langt fra tilfældet, så robotterne er nok ikke helt så imponerende, som man først regner med. Leon Bodenhagen, adjunkt fra SDU Robotics, til dr.dk
tjenesteforskning, til Berlingske
7
N Y V IDE N
JU N I 2017 · NR. 5
Forskere skal udvikle en robot-bille I et treårigt forskningsprojekt skal robotforskere omsætte skarabæbillens underfundigheder til kunstig intelligens. Billen er berømt for at forme en stor kugle af møg og rulle den hjem til sit bo ved at navigere efter solen
Et europæisk forskerhold skal til at endevende skarabæbillen.
len er færdig sætter billen sine bagben op på bolden. Med forbe-
Forskerholdet fra SDU, Lund Universitet og Kiel Universitet har
nene skubber den bolden afsted mod sit bo, så den altså kommer
modtaget en bevilling fra The Human Fron-
til at gå baglæns.
tier Science Program Organization, HFSPO
– Det er utroligt, at skarabæbiller kan ori-
på godt 7 millioner kroner.
entere sig, mens de bevæger sig baglæns
– Skarabæbillen får maksimalt ud af dens lille hjerne. Den basale viden vil vi bruge til
– Tænk, hvis vi kan skabe en
at skabe ny robotteknologi, forklarer lektor
lige så effektiv robot, som kan
Poramate Manoonpong fra SDU Embodied
bære ti gange sin egen vægt.
Systems for Robotics and Learning, som skal
Poramate Manoonpong, lektor
og ruller en bold, der er meget større end dem selv. Vi har udført eksperimenter, der tyder på, at skarabæbiller navigerer ved kun at bruge informationer fra himlen. For eksempel: solen, månen eller endda
have prototypen af en lille robot-bille klar,
stjernerne, forklarer Emily Baird, biolog
når forskningsprojektet slutter om tre år.
fra Lund Vision Group at Lund University: – Når vi lagde hatte på billerne, var de
Bruger himlen som kompas
ikke længere i stand til at navigere. De
Skarabæbiller er berømte for at rydde op og spise dyrs efterladen-
for vild. Vi ved også, at de har svært ved at finde vej, når det er
skaber. De bruger deres ben til at rulle en kugle af møg. Når kug-
overskyet.
8
N R . 5 · J U N I 2017
N YV I DEN
Billen bruger sine ben til at rulle en stor kugle af møg, og nu vil forskere udnytte dens styrke og navigationsegenskaber.
Ultra stærk robot
Poramate Manoonpong og adjunkt Jørgen Christian Larsen fra
Skarabæbillen har seks ben og bruger benene til flere forskellige
SDU omsætte naturens underfundigheder til kunstig intelligens.
formål. Den bruger dem til at rulle kuglen, og når billen er kom-
– Tænk, hvis vi kan skabe en lige så effektiv robot, som kan bære
met hjem til sit bo med maden, bruger den igen sine ben til at
ti gange sin egen vægt. Det vil da være fantastisk, siger Poramate
grave byttet ned. Som når hunde gemmer kødben.
Manoonpong.
Når forskerne har undersøgt og udforsket hemmeligheden bag det
Af Birgitte Dalgaard, bird@sdu.dk
lille dyrs enorme kraft og unikke egenskaber, skal forskerne lektor
9
N Y V IDE N
JU N I 2017 · NR. 5
Der bør være større fokus på at inddrage fædrene, når mor og barn er indlagt på neonatalklinik, siger ph.d. Betty Nørgaard. Foto: Kolding Sygehus.
Fædre skal hjælpe for tidligt fødte Når et barn bliver født for tidligt, er det mødrene, der får information, pleje og omsorg, mens fædre bliver parkeret på sidelinjen. Men i Kolding har man lært, at tidlig og konkret inddragelse gør far til en uvurderlig støtte
Et for tidligt født barn bliver ofte indlagt sammen med sine foræl-
– Der har været den holdning blandt sundhedspersonalet, at fæd-
dre.
rene måske ikke havde specielt meget lyst til at opholde sig på
På sygehusets neonatal-afdeling kommer børnenes og deres mød-
neonatal-afdelingen, og at de havde ti tommelfingre i forhold til
res fysiske helbred i første række, men det er nødvendigt, at fæd-
de nyfødte, siger Betty Nørgaard.
rene bliver inddraget langt mere i den nyfødtes første kritiske tid. Det mener Betty Nørgaard, der er kvalitetskoordinator på Kolding
Far er en ressource
Sygehus. Hun har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling fra SDU, der
– Fædrene vil rigtig gerne være her, og det betyder meget for
afdækker, hvordan neonatal-afdelinger kan blive bedre til at for-
familien, at den kan være samlet. På mange måder er en neonatal-
stå og anerkende fædrene.
afdeling et kvindeunivers, hvor mænd har svært ved at finde en
10
N R . 5 · J U N I 2017
N YV I DEN
rolle, de kan udfylde og føle sig nyttige i. Men far er en enorm
Fædre har andre bekymringer
ressource, som vi skal udnytte langt bedre, siger Betty Nørgaard.
Præmature børn er ofte indlagt frem til terminsdatoen, hvor de
På baggrund af samtaler med forældrepar og personale har Betty
skulle have været født. Nogle familier er derfor på afdelingen i op
Nørgaard over de seneste seks år udviklet otte principper for at
til tre måneder.
involvere fædrene mere på Kolding Sygehus’ neonatal-afdeling.
– Tidligere var far her måske kun de første 14 dage, hvis det over-
Blandt andet anbefales det nu, at far og barn hurtigst muligt får
hovedet var muligt i forhold til arbejde og ældre børn. Det betød,
kontakt hud-mod-hud efter fødslen for tidligt at udvikle en rela-
at han kom til at mangle viden om sit barns situation, fordi oplys-
tion, mens mor er under behandling.
ningerne næsten altid blev videreformidlet gennem moren, siger Betty Nørgaard.
>
11
N Y V IDE N
JU N I 2017 · NR. 5
Foto: Kolding Sygehus.
Derfor planlægger Kolding Sygehus nu, at vigtige samtaler og begivenheder som overflytning fra kuvøse eller det første bad bliver skemalagt, så fædrene kan deltage. – Fædre har nogle andre spørgsmål og andre bekymringer end mødre. Mødre er interesserede i at høre om relationen til barnet, og de accepterer, at prøverne ”ser fine ud”. Fædre har brug for mere konkret viden, så de kan få et overblik over den videre proces. Det gør dem bedre i stand til at støtte deres kone.
Deler frustrationer Et andet vellykket initiativ er, at fædrene bliver bragt sammen i små grupper, hvor de kan dele deres bekymringer
– Far kom til at mangle viden
Mere, men bedre stress Betty Nørgaard håber, at andre neonatal-afde-
om sit barns situation, fordi
linger vil tage ved lære af den kulturændring,
oplysninger altid blev videre
der er sket på Kolding Sygehus. – Vi har oplevet, at fædrene føler sig bedre
formidlet gennem mor.
inddraget og er meget mere engagerede.
Betty Nørgaard, kvalitetskoordinator og ph.d.
Samtidig har vores målinger vist et højere
og frustrationer med andre i samme
stressniveau blandt fædrene. Men som for-
situation.
ælder til et præmaturt eller sygt barn er det
– Vi har oplevet fædre, der gennem
umuligt ikke at blive stresset. Og det er i hvert
meget lange indlæggelsesforløb ikke
fald bedre, at far er stresset over at være
delte deres bekymringer med nogen. De følte ikke, at de kunne
involveret, end at han er stresset over at være afmægtig og fru-
tale med deres kone, fordi de ikke ville belaste hende yderligere,
streret.
siger Betty Nørgaard.
Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk
Tilsvarende har nogle svært ved at håndtere ensformigheden, når barnet er blevet stabiliseret og langsomt skal vokse sig stærkt. – Så kan fædrene godt miste tålmodigheden over, at der sker det samme dag ud og dag ind. I fædregrupperne har vi set, at mæn-
FAKTA
dene virkelig har åbnet op over for hinanden. Det skaber en helt speciel samhørighed, og bagefter kender og støtter de hinanden, når de mødes på gangene.
Otte principper for den far-venlige neonatal-afdeling 1. Tidlig hudkontakt mellem far og barn umiddelbart efter fødslen, mens mor er under behandling. 2. Planlægning af betydningsfulde begivenheder, så kuvøse eller det første bad.
Blå bog Betty Nørgaard er oprindeligt uddannet sygeplejerske og siden cand.scient.san. Hun har siden 2004 været kvalitetskoordinator på Kolding Sygehus’ børneaf-
3. Fædre skal selv kunne få information direkte fra sundhedspersonalet. 4. Planlægning så fædre kan deltage i samtaler om barnets udvikling. 5. Rådgivning om økonomi og mulighed for orlov. 6. Dannelse af fædregrupper. 7. Mulighed for at et familiemedlem eller en ven i
deling. I maj 2017 forsvarede hun sin ph.d.-afhand-
perioder kan hjælpe forældrene på afdelingen.
ling ”Den fadervenlige neonatal-afdeling – hvilken
8. Mulighed for at ældre søskende kan overnatte på
betydning har den?”. Mail: Betty.Noergaard@rsyd.dk
12
Foto: Michael Yde Katballe.
FAKTA
fædre for eksempel kan deltage i overflytning fra
afdelingen.
N R . 5 · J U N I 2017
N YV I DEN
Inspektionsfartøjet HDMS Ejnar Mikkelsen patruljerer i farvandene omkring Grønland. Foto: Troels Sundwall, Søværnet.
På toppen af verden er lilleputlandet en stormagt Mens Rusland har bevæget sig ud i den diplomatiske kulde over Syrien og Ukraine-krisen, arbejder Danmark for et varmt samarbejde om Arktis. Den smeltende havis giver nye muligheder og forpligtelser
Sibiriske temperaturer har ramt forholdet mellem Rusland og Vesten.
Men når emnet er Arktis, forbliver tonen relativt fordragelig og
Den russiske annektering af halvøen Krim, Kremls opbakning til
respektfuld.
den syriske leder Bashar al-Assad og gentagne beskyldninger om
Foruden Danmark, der gennem Rigsfællesskabet repræsenterer
hackerangreb og indblanding i demokratiske processer i Europa
Grønland, består de arktiske lande af Rusland, USA, Norge, Island,
og USA har forbitret de relationer, der blev opbygget efter den
Sverige, Finland og Canada.
kolde krigs afslutning.
>
13
N Y V IDE N
JU N I 2017 · NR. 5
En af søværnets Lynx-helikoptere på dækket af inspektionsskibet Vædderen. Foto: Søværnet.
Ifølge adjunkt i statskundskab ved SDU Jon Rahbek-Clemmensen
Jon Rahbek-Clemmensen påpeger, at den diplomatiske linje mel-
skyldes det især en stor dansk indsats, at regionen fortsat er præ-
lem vestlige lande og Kreml trods enkelte økonomiske sanktioner
get af samarbejde mellem parterne.
mod russiske interesser i Arktis fungerer relativt gnidningsfrit.
– Danmark fører en tosporet politik, hvor vi støtter fuldt op om
– Parterne har forskellige interesser. Det er et meget væsentligt
afskrækkelse og afstraffelse af Rusland, når det gælder kontro-
område for Rusland, fordi de har store økonomiske interesser i
verser om Østersøen, Baltikum, Syrien og ikke mindst Ukraine.
olie, gas og søfart langs deres nordlige kyst og Nordøstpassagen.
Samtidig arbejder vi for at opretholde et tillidsfuldt samarbejde
Derfor vil Rusland meget gerne holde Arktis ude af det øvrige
med Rusland om Arktis ved at indtage en mæglerrolle, hvor vi
geopolitiske spil, siger forskeren.
gyder olie på vandene, hvis der opstår konflikter. Danmark er en
– Til gengæld er Arktis langt nede på amerikanernes dagsorden –
slags lillebror, der sørger for, at de andre søskende enes, siger Jon
især efter Donald Trump har afløst Barack Obama som præsident.
Rahbek-Clemmensen.
USA er primært interesseret i, at deres strategiske ubåde kan operere i Nordatlanten syd for Grønland.
Gnidningsfri zone
Danmark er det mest fleksible land og kunne derfor spille en vig-
Han forsker i, hvad konflikten mellem Rusland og Ukraine betyder
tig rolle i at få vedtaget Ilulissat-erklæringen i 2008, hvor de fem
for spillet om Polarhavet.
kyststater Canada, Danmark, Norge, Rusland og USA blev enige
Den smeltende havis i Arktis vækker bekymring for stigende vand-
om at forhandle civiliseret og følge internationale spilleregler for
stande, men for landene med arktisk territorium rummer udvik-
den fremtidige udvikling i Polarhavet.
lingen også endnu ukendte perspektiver for sektorer som fiskeri,
– Danmark har ikke samme geografiske nærhed til Rusland som
forskning, råstofudvinding, søtransport og turisme.
Norge, og den grønlandske nord- og østkyst er ikke umiddelbart strategisk interessant for russerne. Norge er lidt mere konfronta-
14
N R . 5 · J U N I 2017
N YV I DEN
torisk og vil gerne have NATO-tilstedeværelse i Arktis. Rusland har
vil satse på det område, er der behov for at investere nogle helt
motoriserede brigader på Kolahalvøen, som potentielt kan ind-
andre beløb, siger Jon Rahbek-Clemmensen.
tage det nordlige Norge i løbet af kort tid.
Samarbejde er nødvendigt Russerne holder lav profil
Som blandt andre den amerikanske præsident Trump har påpeget,
Ifølge Jon Rahbek-Clemmensen er der grund til at være optimistisk
lever Danmark og en række andre NATO-medlemslande ikke op til
i forhold til, at den afspændte stemning kan fortsætte i de kom-
forpligtelsen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet
mende år.
på forsvar. Ifølge Jon Rahbek-Clemmensen bør Danmark argumen-
Det skyldes især, at Rusland har behov for
tere for, at en forhøjelse af forsvarsbudget-
at samarbejde med vestlige firmaer, da
tet skal bruges i Arktis.
deres egen industri ikke er moderne nok
Der er især behov for at styrke patrulje-
til at løse de teknologisk krævende opga-
– Rusland vil meget gerne holde
ver. Rusland har blandt andet store fore-
ringen og redningsberedskabet langs den grønlandske kyst.
komster af naturgas ved Jamal-halvøen,
Arktis ude af det øvrige geopoli-
– Man skal være i stand til at håndtere
som vil kunne sejles ud gennem Nordøst-
tiske spil.
en ulykke på havet. Hvis et krydstogtskib
passagen, der på grund af klimaforandrin-
Jon Rahbek-Clemmensen, adjunkt
synker ud for Grønlands kyst, så vil alle
ger i stigende grad bliver isfri.
ombord omkomme. Der er simpelthen ikke
Den endelige grænsedragning i Arktis skal
kapacitet til at løse den type opgaver, siger
forhandles på baggrund af geologiske
han.
undersøgelser af kontinentalsoklerne i
Samtidig arbejder Danmark for fælles ark-
havdybet. Undersøgelserne er tidligst færdige i 2025, og de efter-
tiske løsninger og informationsdeling, blandt andet dataopsam-
følgende forhandlinger vil ifølge Jon Rahbek-Clemmensen næppe
ling, satellitter og droner, der kan overvåge regionen.
udløse store konfrontationer.
– De andre lande har gode økonomiske forudsætninger for at
– Estimater viser, at der formentlig ikke er ret meget gas og olie i
lægge ressourcer i Arktis. Men det er et enormt område, så deres
undergrunden. De ressourcer, der befinder sig i havbunden eller
ressourcer vil også være spredt tyndt ud. Man er nødt til at samar-
på land, er allerede fordelt mellem landene, og de kan i øvrigt
bejde, og derfor er det vigtigt, at Danmark har noget at byde ind
være meget dyre at udvinde. Det handler i virkeligheden mest om
med.
streger på et kort.
Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk
Samtidig tilgodeser internationale havretsaftaler i høj grad russernes geografi, da Rusland ejer mest areal og derfor har mest glæde af at følge reglerne.
Kræver investeringer
lands krav på området omkring Nordpolen. Det indebærer blandt andet, at Danmark er forpligtet til at for-
Blå bog Jon Rahbek Clemmensen er adjunkt
svare det grønlandske territoriums integritet.
på SDU’s Institut for
I granskningen af dansk udenrigspolitik i 2016 anbefaler Taksøe-
Statskundskab og
rapporten, at Danmark udvider de militære investeringer for at
tilknyttet Center for
leve op til sine forpligtelser som arktisk stormagt.
War Studies. Han
– De danske kapaciteter i Grønland er meget små. På et område,
forsker i udenrigs-,
der er 50 gange så stort som Danmark, har vi fire-fem skibe og
sikkerheds- og forsvarspolitik især i forbindelse med
nogle gange et fly til at patruljere. Forsvaret lægger op til at
Arktis.
bruge 120 millioner kroner mere om året, men hvis man virkelig
Mail: jrc@sam.sdu.dk
Foto: Michael Yde Katballe.
bet, hvor danske politikere og diplomater repræsenterer Grøn-
FAKTA
Danmark har fået en nøgleposition i Arktis gennem Rigsfælleska-
15
N Y V IDE N
JU N I 2017 · NR. 5
Man kommer ikke langt inden for mit forskningsområde, hvis man ikke kan arbejde sammen, og derfor lægger jeg stor vægt på holdånd og god omgangstone, siger Susanne Mandrup. Artikelfotos: Michael Yde Katballe.
Vi skubber grænserne for, hvad der kan lade sig gøre Forskere på SDU får for første gang mulighed for at kigge på celler inde i levende mus og undersøge, hvordan cellerne arbejder sammen. Professor Susanne Mandrup står i spidsen for det ambitiøse projekt, som vil skabe større viden om udvikling af fedme
Hvad forsker du i?
Celler har en hukommelse, hvor de reagerer konservativt og forsø-
– Jeg forsker i, hvordan udtrykket af vores arveanlæg er regule-
ger at blive ved med at være som de var, men de er også plastiske,
ret i forskellige celletyper og under forskellige betingelser. Vi har
så hvis man virkelig kommer med en ”hammer” – med et stort
fokus på udviklingen af fedtceller og på funktionen i fedtcellerne
stimuli – kan man godt få dem til at forandre sig og blive noget
og i de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen.
andet.
Hvad kan det bruges til?
Hvilke metoder bruger I?
Vi vil gerne være bedre til at forstå, hvad der sker, når mennesker
– Vi skal som noget helt nyt i gang med museforsøg, hvor vi kan
udvikler fedme.
kigge på cellerne inde i en levende mus, altså in vivo. Ved hjælp af
Vi vil også gerne forstå, hvad der sker med cellerne i fedtvæv, når
nogle nye teknikker kan vi få viden om, hvordan cellernes aflæs-
mennesker får foretaget en gastric bypass operation, hvor mave-
ning af arvemassen – genomet – er reguleret inde i de forskellige
sækken gøres mindre.
celletyper, som udgør et levende væv.
Der er flere og flere mennesker, som får operationen, der er den
Normalt ville man dyrke bestemte celletyper i kultur i en petriskål,
mest effektive kur mod fedme, og vi vil i samarbejde med forskere
så man kan trække genetisk materiale ud af dem og analysere,
på Odense Universitetshospital se på processerne før og efter ope-
hvordan cellerne reagerer på forskellige stimuli.
rationen.
Eller man vil tage et helt væv ud af musen, f.eks. fedtvæv eller
Spørgsmålet er, hvordan cellerne i fedtvævet forandrer sig. Går
levervæv, og kigge på alle cellerne i vævet på én gang. Men ulem-
de til deres oprindelige tilstand – altså før udviklingen af fedme –
pen er så, at man ikke rigtig kan skelne, hvad der kommer fra en
eller vil de huske, hvad de har været udsat for?
type celler, og hvad der kommer fra en anden.
16
forsker i fo ku s
N R . 5 · J U N I 2017
N YV I DEN
Den teknologi, som vi vil bruge for første gang, giver os mulighed
ved vi meget lidt om, hvordan det sker inde i de enkelte celletyper
for at aflæse, hvad der sker i de forskellige celletyper inde i vævet.
i en levende organisme.
På den måde kan vi også begynde at forudsige noget om, hvordan
Den største landvinding er derfor, at vi skubber grænsen for, hvad
cellerne i vævet kommunikerer.
vi kan gøre med vores genomiske teknikker. Det får stor betyd-
Vi skal kigge på, hvordan forskellige celletyper i vævene er plasti-
ning, at vi nu teknologisk bliver i stand til at undersøge cellulær
ske, altså hvordan de ændrer deres udtryk, når de møder nogle
respons på stimuli in vivo.
ydre påvirkninger, og vi vil især fokusere på, hvordan celler i
Den viden og de modeller, vi opbygger, kan vi bruge til at over-
fedtvæv og i leveren ændrer sig under fedme.
sætte den information vi får, når vi tager biopsier fra mennesker. Andre vil bære vores grundforskning ud, hvor den kan bruges
Hvem har din forskning betydning for?
til at stille mere præcise diagnoser og give patienter en bedre
Det er jo grundforskning. Vi ved ikke alt, men vi ved meget om,
medicinsk behandling. For den viden, vi får fra musen, kan skabe
hvordan gener er reguleret, når de er i en petriskål. Til gengæld
>
17
N Y V IDE N
JU N I 2017 · NR. 5
forståelse af fedtleverudviklingen og de dysfunktioner, der sker i
holdånd og god omgangstone. Ambitioner er vigtige, men vi skal
menneskeligt fedtvæv under fedme.
også have det sjovt og føle, at det er rart at komme på arbejde. Jeg er ikke tvivl om, at en væsentlig årsag til, at functional
Hvad er dine ambitioner?
genomics er blevet så stærkt på SDU, og at vi nu har fået en grund-
– At få et grundforskningscenter er virkelig en drøm, der går i
forskningsbevilling, er, at SDU har en tradition for samarbejde på
opfyldelse. SDU er førende inden for området i øjeblikket, og jeg
tværs af fakulteter. Universitetets vision om et tæt samarbejde
har en ambition om, at vi skal være endnu stærkere og uddanne
mellem naturvidenskab og sundhedsvidenskab har været frugtbart
mange gode unge forskere, sådan at når man tænker functional
for mit forskningsområde, der står med et ben i hver lejr. Vi har
genomics og metabolisme, så tænker man også SDU.
en nørdet naturvidenskabelig vinkel, hvor vi finder ud af, hvordan
Jeg leder en forskningsenhed på omkring 40 mennesker, og min
gener bliver tændt og slukket, men vi har også sygdomsvinklen på.
ambition er, at vi skal lave spændende forskning, som giver genlyd. Man kommer ikke langt inden for mit forskningsområde, hvis
Hvorfor valgte du at blive molekylær biolog?
man ikke kan arbejde sammen, og derfor lægger jeg stor vægt på
Jeg har lige fra gymnasiet været dybt fascineret af genomer; af den kode til livet, som ligger i vores arveanlæg. Dengang jeg startede, havde vi meget ringere redskaber. Vi klippede et enkelt gen ud af genomet, og ud fra de opdagelser, vi gjorde, forsøgte vi at opstille generelle regler. Så der er sket et kvantespring i min tid som forsker. Det tog 13 år og kostede mere end tre milliarder dollars at sekventere det første menneskelige genom, og arbejdet involverede institutioner i mange lande. Det var en kæmpesatsning, som virkelig skubbede på og forandrede teknologien inden for hele forskningsfeltet. I dag kan man identificere 40 genomer på 40 timer på én maskine, og prisen pr. genom er mindre end 1000 dollars. Hvordan er din kontakt med de studerende? Jeg forsker faktisk også, når jeg underviser. Det er studerende og postdocs, der udfører arbejdet i laboratoriet, så jeg underviser gennem vejledning, og det er den fedeste måde at undervise på. Man får et tæt forhold, og det er dejligt at se de studerende
FAKTA
udvikle deres evne til at tænke selv og at opleve deres kreativitet
Blå bog
og drive. Det synes jeg er virkeligt stimulerende.
Susanne Mandrup er 54 år og professor på Institut
Der er ikke mange kvindelige forskningsledere inden for mit
for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU. Hun har
område, så jeg tænker også på at være rollemodel og på at være
siden 1999 haft sin egen forskningsgruppe – Mandrup
med til at opdrage næste generation af kvinder til at være lidt
Group – og er samtidig leder af forskningsenheden
mere fightere og lidt mere sig selv. Jeg forstår godt de meget
Functional Genomics and Metabolism.
omhyggelige og pæne piger, for sådan en har jeg selv i mig. Men
Hun har i år fået en bevilling på 65 millioner kroner
det er hæmmende for kreativiteten, hvis man ikke tør være lidt
fra Grundforskningsfonden til at opbygge Center for
fandenivoldsk og tør dumme sig. Så jeg vil sige, at man skal turde
Functional Genomics and Tissue Plasticity.
være sig selv og turde tænke lidt vildt, og så ellers se at komme ud
Susanne Mandrup er uddannet molekylærbiolog og
over stepperne.
har en ph.d. i biokemi.
18
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
N YV I DEN
Scanpix.
N R . 5 · J U N I 2017
Fokus på HIV-patienters oversete sygdomme I løbet af de seneste 25 år er behandlingen af HIV blevet så god, at patienter med HIV i højere grad får sygdomme, som er forbundet med alder og livsstil end med HIV i sig selv, viser doktordisputats. Det åbner op for behovet for en debat om, hvordan sundhedsvæsenet bedst muligt håndterer denne gruppe patienter
Vi skal ikke mere end 25 år tilbage, før
taget så gevaldigt et kvantespring, at
– især hvis de ikke har andre sygdomme,
det at få konstateret HIV var lig med en
kommer man i behandling i tide, er HIV
risikoadfærd eller misbrug.
dødsdom.
at betragte som en kronisk sygdom, man
Ifølge en doktordisputats, som læge og
Sådan er det imidlertid ikke længere.
lever med og ikke dør af. Tværtimod lever
dr.med. Line Dahlerup Rasmussen netop
Behandlingen og medicineringen af HIV-
patienter smittet med HIV i dag næsten
har forsvaret ved SDU, tyder det således
patienter har siden midten af 90’erne
lige så længe som baggrundsbefolkningen
på, at selv om et nedsat immunforsvar
19
N Y V IDE N
JU N I 2017 · NR. 5
som følge af HIV – herunder nogle af de primært tidlige HIV-læge-
stofmisbrug og rygning – øger deres risiko for at blive ramt af den
midler – spiller en mulig rolle i udviklingen af aldersrelaterede
slags sygdomme.
sygdomme som hjertekarsygdomme, har HIV-smittede patienter
Blandt andet har et studie påvist, at de HIV-smittede patienter, der
snarere en øget risiko for at udvikle den slags sygdomme på grund
ryger, har en næsten tre gange så høj risiko for at udvikle hjerte-
af risikoadfærd, hvor især stofmisbrug og rygning er en markant
karsygdomme sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Til gen-
faktor.
gæld har ikke-rygerne blandt de HIV-smittede patienter den sam-
– Tidligere blev HIV-smittede patienter primært syge på grund af
me risiko som den ikke-rygende del af baggrundsbefolkningen.
et HIV-associeret dårligt immunforsvar. Men i dag er behandlingen
Ydermere viste undersøgelsen, at den estimerede fordel af et
blevet så god, at de snarere dør på grund af deres livsstil end på
rygestop potentielt set er dobbelt så stort hos HIV-patienter som
grund af HIV, siger Line Dahlerup Rasmus-
hos baggrundsbefolkningen, hvilket vak-
sen, der i en årrække har været ansat på
te en del opmærksomhed i blandt andet
Infektionsmedicinsk Afdeling på OUH.
USA, hvor en række patientgrupper tog
Stadig blinde vinkler
– I dag er behandlingen blevet
problematikken op.
Hun har siden 2006 forsket i HIV-patienters
så god, at HIV-smittede snarere
Ingen tegn på accelereret aldring
aldersrelaterede sygdomme, årsagerne
dør på grund af deres livsstil end
Line Dahlerup Rasmussen og andres
hertil og hvorvidt HIV-medicinen eller følgevirkningerne af sygdommen kan medføre tidlig eller accelereret aldring.
på grund af HIV.
forskning indikerer, at hvis HIV-patienter holder sig fra at ryge, tage stoffer, ind-
Line Dahlerup Rasmussen, dr.med.
tage store mængder alkohol og i øvrigt
For mens det er en kendsgerning, at HIV-
ikke lider af andre sygdomme, kan de
patienter i dag lever betragteligt længere
regne med at blive stort set lige så gamle
end tidligere, har man stadig nogle blinde
som alle andre. Til gengæld har Line
vinkler, når det kommer til at forklare, hvorfor de – som de sene-
Dahlerup Rasmussens studier påvist, at netop disse faktorer i dag
ste 10-15 års forskning tyder på – har en øget risiko for aldersre-
betyder mere i forhold til HIV-smittede patienters sygelighed og
laterede sygdomme i form af blandt andet sygdomme i kar, vener
dødelighed end HIV-sygdommen i sig selv.
og hjerte.
– Der har generelt været en udbredt angst både hos klinikere,
Derfor har Line Dahlerup Rasmussen og hendes kolleger gen-
forskere og patienter for, at de HIV-smittede patienter ville aldres
nem en række studier undersøgt HIV-smittede patienters såkaldte
hurtigere. Men selv om de har en øget risiko for aldersrelaterede
risikoadfærd for at afdække, om livsstil og adfærd – eksempelvis
sygdomme, fandt vi ingen tegn på, at de udviklede disse sygdom-
20
N YV I DEN
Scanpix.
N R . 5 · J U N I 2017
me hurtigere end baggrundsbefolkningen, hvilket er et ekstremt
for disse sygdomme af læger, der varetager HIV-behandlingen.
vigtigt budskab at få ud til patienterne, siger Line Dahlerup Ras-
Men en sådan behandling skal selvfølgelig ske i tæt samråd med
mussen.
os. Og så har hun på det personlige plan et håb om, at HIV-smittede
Det går faktisk godt
i endnu højere grad end i dag kan få lov til at føre et stille og
Hun håber, at hendes forskning kan være med til at fastholde
roligt liv – uden at skulle føle sig stigmatiserede som i 80’erne og
interessen for de konsekvenser, det har, at patienter med HIV lever
90’erne.
længere – herunder at sundhedsvæsenet kan blive endnu bedre til
– Hovedbudskabet er, at det faktisk går godt for denne patient-
at håndtere den voksende gruppe af ældre HIV-patienter, der nu
gruppe. Mange af dem lever i dag et godt liv. Der er bare behov
tropper op på sygehuset med samme aldersrelaterede sygdomme
for at fokusere på nogle af de ting, vi kan gøre noget ved. Eksem-
som alle andre.
pelvis rygning og stofmisbrug, siger Line Dahlerup Rasmussen.
– Jeg håber, man kan finde en god løsning på, hvordan vi håndte-
Af Morten Vittrup Lund, teampresse@sdu.dk
rer alders- og livsstilssygdomme hos HIV-smittede patienter, så den her gruppe patienter behandles kompetent af de faggrupper, der
Doktordisputatsen
FAKTA
FAKTA
vanligvis behandler disse sygdomme, frem for at blive behandlet
Blå bog Line Dahlerup Rasmussen er ph.d. fra SDU og
Line Dahlerups doktordisputats er primært bygget
nu også dr.med.
op omkring såkaldt registerforskning. Hun har især
Som led i sin hoved-
trukket på data fra Danske HIV Kohorte (DHK) Stu-
uddannelse arbejder
die – et register, der siden 1995 har samlet data alle
hun til daglig med
danske HIV-patienter.
infektionsmedicin på
Line Dahlerup Rasmussen og hendes kolleger har
henholdsvis Kolding
fulgt danske HIV-patienter over en periode på tyve
Sygehus og Odense
år og sammenlignet deres sundhedsdata med en
Universitetshospital.
såkaldt kontrolpopulation.
Kontakt: line.dahlerup.rasmussen@rsyd.dk
21
STORT & SMÅT Et nyt studie på SDU har nu kigget på kønsforskelle og dødelighed blandt spurvehøge. Foto: Colourbox.
s Spurvehøge: Hunnerne bliver ældst Hunner lever oftere længere end mænd – det gælder både for mange dyrearter og mennesker. Et nyt studie har nu kigget på kønsforskelle og dødelighed blandt spurvehøge, og det viser sig, at uensartethed har betydning for, at spurvehøge-hunner lever længere end hannerne. Uensartethed betyder i denne sammenhæng, at hunnerne har større variation i deres fysik. Der findes flere svagelige hunner, men der findes også flere robuste hunner. – Hunnernes fysik har en større spændvidde, og når det kommer til dødelighed, er det en fordel. Når der er flere svage hunner, vil der selvfølgelig være flere hunner end hanner, der dør tidligt, men dette bliver mere end opvejet af det større antal robuste hunner, der lever længere end hanner. Det viser vores modeller, siger Fernando Colchero fra Institut for Matematik og Datalogi på SDU, der står bag studiet. Øvrige deltagere i studiet er
22
biologerne Owen Jones og Dalia Conde fra Biologisk Institut, SDU. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Animal Ecology.
Søren Pind debatterede med studerende Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind var i maj på SDU’s campus i Kolding for at få studerende i tale om undervisningskvalitet og fremtidsudsigter. Her understregede ministeren, at der vil blive stillet store krav til de studerendes omstillingsevne i deres arbejdsliv. – Min opgave som minister er at sørge for, at jeres uddannelse forbereder jer til den nye virkelighed. I kommer aldrig til at lære alt det, som I skal kunne. Men I skal lære selvstændigt at kunne tilegne jer viden, og det kan ikke lade sig gøre uden en klassisk forståelse af, hvad kultur er. Søren Pind mener derfor, at svaret på udfordringerne er mere klassisk dannelse gennem histo-
rie, filosofi og kultur og dyder som kreativitet, forståelse for rumlighed, empati og evne til fordybelse. Under arrangementet udtrykte han desuden ønsker om bedre muligheder for at præmiere gode undervisere på de videregående uddannelser. – Der er nærmest en mistænksomhed i universitetsverdenen over for en god underviser – for så må vedkommende jo være en dårlig forsker. Jeg vil gerne have ændret den opfattelse, så man ikke ser undervisning som noget sekundært.
Folkesygdom koster 17 milliarder Statens Institut for Folkesundhed på SDU har lavet en opgørelse af, hvad muskel- og skeletlidelser samlet set koster samfundet om året. Beregningerne bygger på data fra 2010 og viser, at danskernes dårlige rygge, slidgigt, leddegigt, knogleskørhed, diskusprolapser og andre rygsygdomme samlet
set koster 17,2 milliarder kroner om året. Undersøgelsen viser også, at mere end hver fjerde dansker i 2010 havde en af disse lidelser eller følgevirkninger heraf. – Det er første gang, at man har lavet en beregning af de samlede omkostninger ved muskel- og skeletlidelser, og vi kan konstatere, at de samfundsmæssige omkostninger er meget høje. Data er indsamlet i 2010, og alt tyder på, at omkostningerne i 2017 kun er blevet endnu højere, da forekomsten af muskel- og skeletlidelser er steget, siger forsker Maja Bæksgaard Jørgensen, Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Undersøgelsen er udarbejdet for Gigtforeningen. Den viser også, at muskel- og skeletlidelserne i 2010 genererede knap 770.000 sygedage, mens 2.410 personer fik tilkendt førtidspension. Det svarer til 14 procent af alle førtidspensioner. I alt har 25.000 voksne danskere bidraget med data til undersøgelsen.
Hver fjerde blender i affaldet virker stadig 22 procent af de kaffemaskiner, strygejern og blendere, vi smider ud, fungerer upåklageligt. Det viser en ny undersøgelse fra SDU, hvor forskere har undersøgt vores kasserede husholdningsapparater. – For mig er det et stort mysterium, hvorfor folk smider så meget ud, som virker, siger Keshav Parajuly fra SDU Livscykluscenter. Han understreger, at mængden af apparater, som virker, faktisk er større, men flere apparater er gået i stykker, da de blev kastet i buret på genbrugsstationen. I to uger har Keshav Parajuly påtaget sig det beskidte arbejde at stå på hovedet i genbrugsstationens bure i Odense med kasserede små husholdningsapparater og billedskærme. Det er ikke kun penge, der er at tjene, hvis vores elektronikaffald systematisk blev sorteret og genanvendt. Miljøet ville være den helt store vinder. – Populært siger man, at der skal fire planeter til, hvis hele jordens befolkning skal have den levestandard, vi har i Vesten. Derfor bliver vi nødt til at tænke i cirkulær økonomi, hvor vi blandt andet reparerer vores ting i stedet for at smide dem ud, understreger Keshav Parajuly.
skabelige område, som han allerede har udviklet meget, fortæller rektor Henrik Dam og tilføjer: – Ole er desuden god til at forene forskellige fagmiljøer, og han er meget optaget af, at vores uddannelser og forskning spiller sammen med det omgivende samfund. Et eksempel på det er hans engagement i byggeriet af det kommende universitetshospital ved Campus Odense. Ole Skøtt har været dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU siden 2008. I alt var der 16 ansøgere til stillingen.
23 forskere støttes af Det Frie Forskningsråd 23 forskere fra SDU har fået penge fra Det Frie Forskningsråd til at sætte nye projekter i gang inden for deres forskningsområder. I alt modtager SDU 66 millioner kroner, som rådet har øremærket til nye forskningsprojekter. Bevillingerne til SDU falder inden for alle universitets fem fagområder: Sundhedsvidenskab, naturvidenskab, samfundsvidenskab, teknik og humaniora.
Projekterne spænder vidt, men på tværs af fagområderne ses en hovedvægt af projekter, der har fokus på sundhed og sygdom. Det gælder blandt projekter om offentlige sundhedspolitikker, etiske og juridiske dilemmaer ved nedfrysning af æg, sæd og væv, 3D-printede implantater til kroppen, udvikling af fedtceller og aldringsprocesser, der fører til karstivhed, åreforkalkning og forhøjet blodtryk. Projekterne vurderes til at være af særlig høj international kvalitet med afsæt i en ny og banebrydende idé. Flere af projekterne er omtalt på universitetets hjemmesider under sdu.dk.
Ny måde at afsløre ecstasy på Forskere på SDU har sammen med spanske kolleger opdaget en ny metode til at registrere ecstasy, som er ekstremt pålidelig og simpel at bruge. Ifølge forskerne kræver mange af de test-metoder, der anvendes i dag, ofte brug af avancerede instrumenter, som er dyre at anskaffe sig.
N YV I DEN
Der kan også være ventetid på svaret. Mange metoder giver også besked om, at den testede person har taget ecstasy, selvom senere prøver viser, at det ikke er tilfældet. – Det er vores indtryk, at der er brug for mere pålidelige, mere brugervenlige og mindre omkostningstunge tests. Den særlige styrke ved vores metode, at den kan detektere selv meget små mængder, siger professor i kemi Jan O. Jeppesen, Syddansk Universitet. Forskerne har opdaget, at en bestemt molekylær aktivitet med næsten 100 procents sikkerhed kan detektere selv meget små mængder af ecstasys aktive stof, MDMA. De har nu publiceret deres opdagelse og metode i tidsskriftet Chemical Communications, Royal Society of Chemistry. De spanske kolleger er fra Polytechnic University of Valencia and the Biomedical Research Networking Center in Bioengineering, Biomaterials & Nanomedicine.
Ole Skøtt har fået en ny åremålsansættelse som dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU.
s
Sundhedsvidenskabelig dekan ansat Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU hedder fortsat Ole Skøtt. Det har et enigt ansættelsesudvalg besluttet, efter at stillingen planmæssigt har været slået op, fordi Ole Skøtts nuværende åremålsansættelse udløber til sommer. – Der var tale om et meget kompetent ansøgerfelt. Men vi har vurderet, at Ole Skøtt er den mest kvalificerede. Han har stor erfaring, og han har spændende visioner på det sundhedsviden-
23
Colourbox.
N R . 5 · J U N I 2017
JU N I 2017 · NR. 5
Danmarks første internationale testcenter Danmarks nye dronecenter med navnet UAS Den-
Med en vision om, at droneindustrien skal være
mark er nu officielt indviet.
Danmarks hurtigst voksende industri inden for
Det skete, da transportminister Ole Birk Olesen
fem år, er Odense Kommune, HCA Airport og
og uddannelses- og forskningsminister Søren
SDU gået sammen om at skabe et førende dro-
Pind sammen med Odenses borgmester, Peter
necenter.
Rahbæk, klippede den røde snor over til det
Regeringen har afsat et luftrum på 867 km² over
unikke droneluftrum, som regeringen har givet
Nordfyn, hvor det er droner, som har førsteret
dronecenteret i gave.
på at flyve. Luftrummet bliver dedikeret til kom-
Over 200 gæster var med til at fejre indvielsen af
merciel udvikling af droner, og fly må kun flyve i
Danmarks første internationale testcenter.
luftrummet, hvis der ikke er droneaktivitet.
Et center, som for første gang tilbyder et dedikeret luftrum til droner.
24
Af Birgitte Dalgaard, bird@tek.sdu.dk
Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
Foto: Michael Yde Katballe.
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
N Y V IDE N