NYVIDEN SYDDANSK UNIVERSITET
SEPTEMBER 2017 · NR. 7
Lægens etiske dilemma:
Genoplivning eller ej? Side 12
Læs også : Nazister stjal dyr til arisk avlsprogram | Grundforskning med fremtidsperspektiv | Voldtægtsofre trækker ofte anmeldelsen tilbage | Migration: Tyskland skriger på arbejdskraft | Energisk samarbejde satte strøm til forskers virksomhed
N Y V IDE N
SE P T EM BER 2017 · NR. 7
Bliv klogere på fremtiden Kom i studiepraktik den 25.-26. oktober
? Prøv en uddannelse på SDU
Ansøgning 7.-12. september på studiepraktik.nu Studiepraktik er for gymnasieelever, der går i 3. g på stx, htx, hhx eller 2. hf eller unge, der har afsluttet en gymnasial uddannelse 2
N R . 7 · S EPTEM B ER 2017
N YV I DEN
Indhold Voldtægtsofre trækker ofte anmeldelsen tilbage
side 4
Nazister stjal dyr til arisk avlsprogram
side 6
Migration: Tyskland skriger på arbejdskraft Når et hjerte stopper
side 10
side 12
Energisk samarbejde satte strøm til forskers virksomhed
side 16
Grundforskning med fremtidsperspektiv
side 20
Fra forskning til forretning Samarbejde bringer energiopfindelse ud på markedet side 16
Ofre bliver i traumet
Nazisternes avlsprogram
Plads til migranter?
Efterforskning af voldtægter slider på
Ville udvikle ariske dyr
Det tyske arbejdsmarked tørster efter
ofres psyke
side 6
flere hænder
side 4
side 10
NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Katrine Findsen (journalist), tlf. 6550 1865, kafi@sdu.dk, Jacob Stenz (journalist), tlf. 6550 7289, jaes@sdu.dk, Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, stich@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk Forside: Shutterstock. Tryk: Rosendahls a/s. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 8, 2017: 12. sept. kl. 12. Udkommer: 29. september 2017. ISSN 1399-0772.
SE P T EM BER 2017 · NR. 7
Colourbox
N Y V IDE N
Voldtægtsofre trækker ofte anmeldelsen tilbage Kun 17 procent af alle anmeldte voldtægter fører til en retssag. Ny forskning peger på, at en af grundene kan være den psykiske belastning, der er forbundet med at deltage i efterforskningen for ofrene
Danmark er et af de lande, hvor flest anmeldte voldtægter kom-
Nina Beck Hansen har sat sig for at undersøge, hvor mange vold-
mer for retten. Og hvor politi, hospital og andre instanser er bedst
tægtssager, der kommer for retten, og om der er en sammenhæng
til at samarbejde. Alligevel er det under en femtedel af alle sager,
mellem den psykiske belastning og det retslige udfald. Det er der
der bliver opklaret, og en gerningsmand straffes.
kommet en ph.d.-afhandling med fem forskningsartikler ud af.
– Over 60 procent af sagerne i Østjyllands Politi når ikke længere
Hun har i sin forskning set på 282 anmeldte voldtægter hos Øst
end til efterforskningen. Det vil sige, at der ikke er nogen, der
jyllands Politi. Af dem nåede 17,7 procent til domstolene, og i
bliver sigtet for forbrydelsen, fortæller Nina Beck Hansen, ph.d på
13,5 procent af sagerne faldt der dom.
SDU’s Institut for Psykologi.
I Østjylland anvender man et multidisciplinært samarbejde
– Vi kan se, at der kan være mange grunde hertil, men en af for-
omkring voldtægter. Det betyder, at Østjyllands Politi og Center
klaringerne kan skyldes, at en del ofre selv trækker sig, enten ved
for Voldtægtsofre i Aarhus arbejder sammen om at støtte ofre for
at trække anmeldelsen tilbage eller ved ikke at deltage aktivt i
voldtægt. Derved skånes ofrene mest muligt og skal igennem så få
efterforskningen.
afhøringer og undersøgelser som muligt.
4
N R . 7 · S EPTEM B ER 2017
N YV I DEN
Psykolog Nina Beck Hansen foreslår at ændre praksis i efterforskninger af voldtægt, så offeret ikke bliver fastholdt i den traumatiske oplevelse.
Kvinder fastholdes i traumet
Der viser sig at være flere sigtelser i sager, hvor offeret kender
Efter granskningen af de 282 sager har Nina Beck Hansen flere
gerningsmanden. Men om offeret har gjort modstand, ser ikke ud
kvalificerede bud på, hvorfor ofrene trækker deres anmeldelser
til at have betydning for, om en sag når helt frem til en retssag.
tilbage.
Det har derimod alkoholindtag og omfanget
– En voldtægt er en akut stressbelast-
af fysiske skader.
ning, som medfører et traume. Ofre
– Sager, hvor offeret har indtaget alkohol,
reagerer naturligvis forskelligt, men mange oplever en stor psykisk belastning efterfølgende. Og den bliver de fastholdt i, når de igen og igen skal fortælle om og forholde sig til voldtægten over for politiet. Så kan det synes let-
– Ofre reagerer naturligvis forskelligt, men mange oplever en stor psykisk belastning efterfølgende. Og den bliver de fastholdt
bliver oftere opgivet uden en sigtelse. Men det er ikke til at sige, om det skyldes stereotype opfattelser af offerets troværdighed eller bevisernes omfang, understreger Nina Beck Hansen.
tere bare at droppe sagen og forsøge at
i, når de igen og igen skal fortælle
Brug for ny praksis
komme videre i sit liv, siger hun.
om og forholde sig til voldtægten.
Den store psykiske belastning, som vold-
Hvem har skylden?
Nina Beck Hansen, ph.d. i psykologi
tægtsofrene udsættes for under efterforskningen, oveni det traume de har fået på
Voldtægt er en forbrydelse knyttet til
grund af forbrydelsen, bør ifølge Nina Beck
mange fordomme og med en broget
Hansen føre til en ændring af efterforsk-
historie.
ningspraksis.
– Historisk har voldtægt altid været en forbrydelse, men tidligere
– Man kan måske indføre en praksis, der tager mere hensyn til
blev det anset som en forbrydelse mod offerets ægtemand, som
offerets psykiske belastning efter en voldtægt. Der kigges for
ansås for den reelle forulempede. I nyere tid er dette syn blevet
eksempel på nye måder at støtte ofrene i deres deltagelse og
ændret, især fik 1970’ernes kvindebevægelse sat fokus på ulighe-
muligheder for at give vidneudsagn. For eksempel ved at video-
den mellem kønnene. Men der ses stadig fordomme i forhold til,
filme afhøringer, så offeret ikke skal gentage sin forklaring igen
om kvinden selv bærer en del af skylden for en voldtægt, siger hun.
og igen.
For eksempel om kvinden har været beruset eller udfordrende
Af Marianne Lie Becker, mlbecker@health.sdu.dk
klædt og dermed selv har ”inviteret” til overgrebet. Disse fordomme ledte Nina Beck Hansen efter ved at undersøge, om sager med bestemte karakteristika var mere tilbøjelige til at komme længere i den retslige proces.
Blå bog En rigtig voldtægt og et sandt offer
Nina Beck Hansen er psykolog og ph.d.
Fra film og kriminalromaner kender vi alle scenariet med den
tilknyttet forskningsenheden ThRive og
fremmede mand, der trænger sig ind på sit offer og tvinger hende
Videnscenter for Psykotraumatologi på
med vold, mens hun gør modstand.
Institut for Psykologi. Arbejdet her er fokuseret på
– Vi har alle nogle forestillinger om, hvad en ”rigtig voldtægt” og
psykologisk forebyggelse, behandling og forskning
et ”sandt offer” er. Men virkeligheden er ofte meget anderledes.
inden for traumerelaterede lidelser, blandt andet
Ud fra journalerne kan vi se, at ofrene ofte kender gerningsman-
posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD).
den, og at de ikke gør fysisk modstand under overgrebet.
Kontakt: nbeck@health.sdu.dk
5
N Y V IDE N
SE P T EM BER 2017 · NR. 7
Nazister stjal dyr til arisk avlsprogram Igennem det meste af Anden Verdenskrig arbejdede zoologer på at genskabe udvalgte stærke dyr, der skulle sættes ud i særlig germansk fauna
Det er almindeligt kendt, at nazisterne dyrkede en særlig race-
Ud over at være Hitlers stedfortræder var Göring således meget
politik for mennesker. Til gengæld ved de færreste, at det tyske
interesseret i jagt og dyr.
styre også havde et avlsprogram, der skulle fremme særlige ariske dyrearter.
Fanatisk bror
Men faktisk arbejdede nazisterne helt frem til 1944 på en plan,
Den mest ambitiøse af de to brødre hed Lutz Heck og var til daglig
der gik ud på at omdanne erobrede områder i Østeuropa til tysk
direktør i Berlin Zoo. I slipstrømmen på de tyske soldaters felttog i
fauna med særligt stærke dyr. De pågældende dyr skulle fremavles
Østeuropa rejste han til Polen, som havde en række af de dyr, han
efter et bestemt mønster, så de opnåede
gerne ville bruge i sit avlsprogram.
bestemte egenskaber.
Han var rundt i zoologiske haver og natur-
Det fortæller Hans Christian Petersen,
reservater for at sikre sig de bedst egnede
der er lektor på SDU, og som blandt
– Det er næppe tilfældigt, at de
andet forsker i biologisk antropologi.
eksemplarer. Det gik især ud over Warszawas zoologiske have, som på det tidspunkt
– Det var to tyske zoologer og brødre,
især interesserede sig for store
var berømt for sine sjældne dyr.
der stod for projektet. Deres mål var at
stærke dyr.
– Dem tog Lutz Heck med sig hjem. Han for-
genskabe en række uddøde dyr, som tid-
Hans Christian Petersen, lektor
klarede blandt andet, at han ville beskytte
ligere havde eksisteret i Tyskland. Gen-
dyrene, men i virkeligheden plyndrede han
nem avl ville de kombinere arveanlæg-
haven, fortæller Hans Christian Petersen.
gene fra forskellige nulevende racer, som
Den tyske nazist og zoolog var især inte-
var nært beslægtede med de uddøde
resseret i at genoplive to arter. Det var
dyr. De satsede først og fremmest på uroksen, som jo er et stort og
henholdsvis den europæiske urokse, der uddøde i 1627, samt den
imponerende dyr, siger Hans Christian Petersen.
europæiske vildhest, tarpanen, som uddøde i 1887.
De to brødre havde allerede arbejdet på deres idéer op gennem
– Lutz Hecks projekt tjente flere formål. Dels ønskede nazisterne
1920‘erne, og ideologien passede perfekt ind i den tankegang,
altså at genskabe en række oprindelige dyrearter, og det er næp-
som fra 1933 herskede hos det tyske regime.
pe tilfældigt, at de især interesserede sig for store stærke dyr, som
Projektet blev støttet både økonomisk og politisk af den nazistiske
passede godt ind i den tyske mytologi om styrke og uovervinde-
top, hvor især Hermann Göring fulgte zoologernes bestræbelser.
lighed. Men derudover lå der også en kolonial opgave i projektet,
Rigsmarskal Hermann Göring (t.h.) og Lutz Heck (t.v.) var ofte sammen ved jagtselskaber, og Göring støttede avlsprogrammet. Foto: Polfoto.
6
N R . 7 · S EPTEM B ER 2017
N YV I DEN
7
N Y V IDE N
SE P T EM BER 2017 · NR. 7
Heck-brødrenes drøm om at genskabe den uddøde urokse lykkedes ikke. I stedet fik de fremavlet en anden lidt mindre race, som på nogle måder mindede lidt om den oprindelige vilde form. Foto: Wikipedia/Mikael Parkvall.
for tanken var, at flere østeuropæiske områder skulle omdannes til
tigere at redde nulevende dyrearter og racer fremfor at genskabe
oprindelig germansk natur, forklarer SDU-forskeren.
nogle, som uddøde for 400 år siden.
Eksempelvis fjernede nazisterne lokale indbyggere i et stort natur-
I praksis fik Heck-brødrene fremavlet en race af tamkvæg, som var
område, der hedder Białowieża og ligger på grænsen mellem
noget mindre end den oprindelige urokse.
Polen og Hviderusland. Målet var at germanisere området med
En mere positiv udløber af deres projekt har været, at den ny
tysk fauna og sætte vilde dyr ud.
kvægrace ser ud til at kunne bidrage til den form for genopretning af naturen, som kaldes for rewilding.
Arbejdede ud fra bestemt teori Det lykkedes dog aldrig for tyskerne at fremavle de uddøde arter.
Slap for yderligere tiltale
Lutz Heck arbejdede ud fra en teori om, at arveanlæggene fra et
Heck huggede ikke kun dyr til sit avlsprogram. Han bragte også
uddødt dyr forbliver i genpuljen hos artens levende efterkommere
mange stjålne dyr til Berlin, fordi han havde en ambition om at
– i uroksens tilfælde hos forskellige racer af tamkvæg.
skabe en unik zoologisk have i byen.
Derfor mente Heck, at hvis han blev ved med at krydse de dyr, som
Selv om han efter krigen mistede jobbet som direktør for Berlin
mest lignede det uddøde, ville han med tiden nå frem til de gener,
Zoo, slap han for yderligere tiltale, og i mange år var nazisternes
som fuldblods forfaderen havde.
dyreariske program ikke særlig velkendt.
– Som biolog vil jeg stille spørgsmålstegn ved, at man eksempelvis
– Det skyldes muligvis, at plyndringen først og fremmest ramte
kan rekonstruere en urokse ud fra nulevende tamkvæg. I stedet
landene i Østeuropa, og i mange år fandtes der stort set kun polsk
kan man fremavle en ny race, som på nogle måder minder om den
litteratur om emnet. Blandt de fire vindende stormagter var det
oprindelige vilde form. Og det var også det, som skete for Heck.
kun Sovjetunionen, der var optaget af at forfølge Heck. Selv om
Så i forhold til hans oprindelige målsætning nåede han ikke ret
han var en dedikeret nazist, blev han blot betragtet som en af
langt, fortæller Hans Christian Petersen og tilføjer:
mange overløbere, fortæller Hans Christian Petersen, der har holdt
– Det var et mærkeligt projekt. De manglede tydeligvis en del af
foredrag om Lutz Heck og hans avlsprogrammer.
den oprindelige arvemasse, og jeg vil i øvrigt mene, at det er vig-
Lutz Heck døde i 1983, kort tid inden han ville være fyldt 91 år. Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
Blå bog
8
Hans Christian Petersen er
Zoobestyrerens kone
uddannet biolog og ph.d.
Selv om der først og fremmest findes polsk litteratur
Han er lektor ved Institut for
om nazisternes tyveri af dyr til deres avlsprogram,
Matematik og Datalogi (IMA-
udgav Magnolia Press for nogle år siden bogen ”The
DA) på SDU.
Zookeeper‘s Wife”. Den handler blandt andet om
Han forsker i biologisk antropologi og anvendt statistik.
det ægtepar, der bestyrede Warszawas zoologiske
Han er medlem af netværk for Nazisme- og Holo-
have og deres forhold til Lutz Heck. Derudover for-
cauststudier (NNHS).
tæller den, hvordan det lykkedes parret at skjule pol-
Kontakt: hcpetersen@sdu.dk
ske jøder for tyskerne. Bogen er netop filmatiseret.
Vil du stå i spidsen for en international konference?
Større synlighed inden for dit fagområde? Udvidelse af dit internationale netværk? Øget opmærksomhed om din forskning? Der er mange gode grunde til at blive vært for en international konference. Et værtskab kræver dog tid og ressourcer.
Gratis hjælp lige ved hånden Inspiring Denmark er en non-profit organisation, der har til formål at styrke erhvervsturismen og vidensvæksten i Region Syddanmark. Vi kan bl.a. hjælpe med: • Research på internationale konferencer
Med Inspiring Denmark i ryggen bliver din opgave som vært meget lettere. Vi giver gratis rådgivning og praktisk support til at tiltrække konferencer, og er med hele vejen i planlægningsprocessen.
• Sparring om planlægning og budget
Går du med tanker om at blive vært for en international konference?
• Udarbejdelse af tilbuds- og præsentationsmateriale
Ring eller skriv til os – vi ser frem til at hjælpe dig videre!
• Afholdelse af besøg for internationale beslutningstagere • Opbakning fra værtsbyen og regionen
www.inspiringdenmark.dk
Kontakt os og hør nærmere Project Manager Morten Olstrup mol@inspiringdenmark.dk M 21 15 99 68
Project Manager Christian Adelhardt cad@inspiringdenmark.dk M 40 68 68 13
• Rådgivning om faciliteter, hoteller og logistik
Senior Project Manager Lene Lysholt ll@inspiringdenmark.dk M 21 15 99 79
SE P T EM BER 2017 · NR. 7
Scanpix
N Y V IDE N
Migration:
Tyskland skriger på arbejdskraft Det tyske system er nødt til at komme op i gear for at håndtere cocktailen af et stigende migrationspres og en hastigt voksende efterspørgsel på medarbejdere Ingen har tilsyneladende lyst til at sige
Fremskrivninger viser, at arbejdsstyrken
– Automatisering og robotter vil sikkert
det højt i valgkampen om pladserne i For-
vil falde med op til 40 procent frem mod
kunne overtage mange funktioner i frem-
bundsdagen.
2050, siger Moritz Schramm.
tiden. Men går Europas førende økonomi
Men ifølge lektor Moritz Schramm fra
Han peger på, at der årligt er behov for
i stå, kan det medføre kaos. Især hvis det
SDU’s Institut for Kulturvidenskaber er
en nettoindvandring på omkring 400.000
betyder, at der bliver en intensiveret kamp
politikerne udmærket klar over, at den
personer – både ufaglærte og specialister
om arbejdskraften, siger Moritz Schramm
tyske økonomi kommer til at opleve en
– for at arbejdsstyrken ikke svinder ind.
og peger på, at Tyskland i forvejen har
alvorlig mangel på arbejdskraft de kom-
været dygtig til at tiltrække europæiske
mende 30 år. Derfor har Tyskland hårdt
Kan føre til kaos
arbejdstagere, især fra Polen, Rumænien
brug for at kunne sluse migranter hurtigt
Den tyske økonomi klarer sig godt i øje-
og Spanien.
ud på arbejdsmarkedet.
blikket, men der er sektorer, som allerede
Lektoren fremhæver, at der hen over
– I Danmark taler man om, at små genera-
nu mangler medarbejdere. Det gælder
midten af tysk politik er en erkendelse af,
tioner er ved at afløse større generationer
blandt andet lærere i skolerne og betjente
at Tyskland er nødt til at kigge mod ikke-
på arbejdsmarkedet, og samtidig får flere
i politi- og grænsestyrken. En tredjedel af
vestlig indvandring for at kunne løse en
og flere et langt og aktivt liv efter deres
alle landets lærlingepladser er ikke besat,
række opgaver i fremtiden.
pension. I Tyskland er den demografiske
og der meldes om store huller i restaura
Immigration er dog et følsomt emne, der
udvikling langt værre end i Danmark.
tionsbranchens bemanding.
splitter den tyske opinion. Efter åbningen
10
N R . 7 · S EPTEM B ER 2017
N YV I DEN
For kansler Angela Merkel kan migranter være en mulig løsning på den tyske efterspørgsel på arbejdskraft i de kommende 30 år. Foto: Scanpix.
af de tyske grænser for flygtninge i 2015 er der bekymring for en
Tyskland frem for at forsøge at rejse ind illegalt og søge asyl, siger
ukontrolleret indvandring til landet, og det indvandringskritiske
han.
parti Alternative für Deutschland er blevet en aktør, de andre par-
– Det er ikke noget, der bliver omtalt særlig meget af de tyske
tier tager alvorligt.
politikere, fordi de er bange for vælgernes dom. Men jeg vil tro,
– Den tidligere økonomiminister Sigmar Gabriel (SPD), som i dag
at vi i de kommende år vil se tyske statsorganer gå ud og forsøge
er udenrigsminister, har flere gange i løbet af 2015 udtalt, at det
at hverve folk gennem den slags centre eller ambassader i Afrika
ikke vil være noget problem for Tyskland at modtage 500.000
og Mellemøsten.
flygtninge om året. Det siger han ikke længere, for han er bange for, at vælgerne straffer ham, siger Moritz Schramm.
Afgørende skub Samtidig er der i Tyskland en erkendelse af de udfordringer, man
Hvervekampagner
tidligere har haft med at integrere udlændinge på arbejdsmarke-
Derfor forfølger Angela Merkels (CDU) regering i øjeblikket en
det.
tostrenget politik. Kansleren har offentligt tilkendegivet, at de tyske
– Politikerne ved godt, at der skal gøres en større indsats for at
grænser er lukkede for økonomiske migranter, men samtidig er man
give folk en god start og integrere dem i samfundslivet og på
klar over, at migranter kan bidrage til at løse arbejdskraftsproblemet.
arbejdsmarkedet. Regeringen har allerede sat mange penge af til
Ifølge Moritz Schramm viser beregninger, at selv med forbehold
sproguddannelse og sørget for, at det er blevet lettere at opnå en
for lavere uddannelsesniveau og nedsat arbejdsevne på grund af
arbejdstilladelse, siger Moritz Schramm.
traumer, kan det være en god investering at indsluse migranter på
Alligevel er der en risiko for, at usmidig administration og uflek-
arbejdsmarkedet.
sible udredningsforløb er med til at afbøje de nyankomnes opti-
En rapport fra den borgerlig-liberale tænketank IW viser, at immi-
misme.
gration kan øge den tyske vækst med omkring én procent frem
– Det tyske bureaukrati er på mange punkter overvurderet.
til 2020. Det er under forudsætning af, at der, ud over de 1,1 mil-
Administrativt er landet slet ikke gearet til at håndtere så mange
lioner flygtninge, der kom til Tyskland i 2015 og 2016, ankommer
migranter og flygtninge. Der er et enormt potentiale for at digi-
yderligere 300.000-400.000 flygtninge og familiesammenførte per-
talisere og modernisere, og behovet for at kunne sagsbehandle,
soner om året. Det vil betyde en nettogevinst på 90 milliarder euro
registrere og sikkerhedstjekke effektivt kan give det tyske system
for det tyske samfund.
et afgørende skub ind i det 21. århundrede.
Moritz Schramm forudser, at Tyskland på et tidspunkt vil føre deci-
Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk
derede hvervekampagner over for udenlandsk arbejdskraft. – Der findes allerede nu tyske centre i det tidligere Jugoslavien og
Blå bog
FAKTA
FAKTA
i Tunesien, som råder de lokale til at søge om arbejdstilladelse i
Valg til Forbundsdagen Tyskerne skal sammensætte et nyt parlament, når de går til Bundestag-valg 24. september 2017. Angela
Moritz Schramm er lektor på
Merkel fra CDU er storfavorit til at kunne fortsætte
SDU’s Institut for Kulturviden-
som kansler, men hun får formentlig brug for enten
skaber. Her forsker han i lit-
at fortsætte den nuværende koalition med socialde-
teratur, tysk historie og migra-
mokratiske SPD eller alliere sig med liberale FDP eller
tion. Mail: mosch@sdu.dk
De Grønne for at sikre et stabilt politisk flertal.
11
N Y V IDE N
SE P T EM BER 2017 · NR. 7
Når et hjerte stopper Et usædvanligt forskningsprojekt mellem en overlæge og to filosoffer skal sætte fokus på de etiske spørgsmål, som ambulancelæger bør stille sig, når de er rykket ud til en livløs person
Der har allerede samlet sig en lille skare mennesker, som ubeslut-
Skal han forsøge at genoplive kvinden?
somt kigger på den livløse kvinde, der ligger på fortovet.
Eller vurderer han i stedet, at skaderne er så uoprettelige, at det
Et øjeblik efter flænses luften af hylende sirener. En lægeambulan-
ikke giver mening at forsøge at få gang i hendes hjerte og deref-
ce nærmer sig med høj fart, og allerede inden den er bremset helt
ter køre for fuld udrykning til hospitalet?
ned, er lægen på vej over til kvinden med en taske i hånden. I løbet af få sekunder konstaterer han, at kvindens hjerte ikke læn-
Ingen at sparre med
gere slår, og i det øjeblik er han helt alene om at skulle træffe den
– I sådan en situation er lægen helt alene om at træffe sin beslut-
mest ultimative beslutning, vi som mennesker kan komme ud for.
ning. Det er markant anderledes end på et hospital, hvor man
12
N R . 7 · S EPTEM B ER 2017
N YV I DEN
Nu er den enkelte ambulancelæge helt alene om at beslutte, om det giver mening at genoplive eller ej. Foto: Michael Katballe.
– Dybest set ved vi ikke, om landets ambulancelæger lægger vægt på det samme og beslutter sig ud fra de samme kriterier, når de står ved ulykken og skal tage stilling til genoplivning. Søren Mikkelsen, overlæge og lektor
med kollegaen Lars Grassmé Binderup forsøge at afdække de etiske spørgsmål, som ambulancelægen på ulykkesstedet bør tage stilling til. – Der er tale om en målgruppe, der helt alene skal træffe nogle svære valg under ekstremt hårdt pres og uden at have alle relevante informationer ved hånden. Det gør opgaven ekstra interessant for os filosoffer, siger hun og suppleres af Lars Grassmé Binderup: – Vi har nok været lidt overraskede over,
Derfor er han sammen med to filosoffer
hvor få data der på nuværende tidspunkt
gået i gang med et usædvanligt forsk-
findes. Men hvis man kan udvikle en ska-
ningsprojekt.
belon, der kan dokumentere de etiske
Ud fra hver deres faglige vinkel vil de tre
overvejelser, har man i fremtiden et bedre
forsøge at afdække selve beslutningspro-
fundament for at hjælpe med anbefalin-
cessen, der foregår i hovedet på ambu-
ger om, hvordan beslutningsprocessen skal
lancelægen, når vedkommende i løbet
foregå.
altid har kolleger omkring sig. Der har
af nogle sekunder afgør, om det giver
man også efterfølgende mulighed for
mening at forsøge at genoplive en person.
Kun få etiske overvejelser
at evaluere forløbet og diskutere, hvilke
Hvilke etiske overvejelser gør lægen sig?
Tidligere i år forsvarede Søren Mikkel-
overvejelser man gjorde sig undervejs, for-
sen en ph.d.-afhandling om effekten af
tæller Søren Mikkelsen.
Valg træffes under hårdt pres
lægeambulancer, og i et af afsnittene
Han er overlæge på OUH og ansvarlig for
– Det er ikke fordi, at vi tror, at lægerne
behandlede han sammen med Caroline
lægeambulancen samt klinisk lektor på
ikke er pligtopfyldende. Men som for-
Schaffalitzky og Lars Grassmé Binderup
SDU.
holdene er nu, står de reelt uden andre
netop de etiske dilemmaer.
Søren Mikkelsen peger på det paradoksale
retningslinjer end dem, de i sin tid lærte
Blandt andet gennemgik de 1275 journa-
i, at en ambulancelæge ikke efterfølgende
på studiet. Det ideelle vil være, hvis vi
ler, hvor ambulancelæger havde skullet
skal redegøre for sine overvejelser på
kan give dem nogle fælles redskaber at
tage stilling til, om en person skulle gen-
trods af, at vedkommende netop ikke kan
arbejde ud fra. En række spørgsmål, som
oplives eller ej.
sparre med fagfæller på stedet.
lægerne efter udrykningen skal besvare og
Ud af dem var der kun 62 tilfælde, hvor
– Dybest set ved vi ikke, om landets ambu-
aflevere, og som kan fungere som en slags
lægen havde beskrevet en eller anden
lancelæger lægger vægt på det samme og
dokumentation og vidensdeling, siger
form for etisk overvejelse, og i mere end
beslutter sig ud fra de samme kriterier, når
Caroline Schaffalitzky.
hver anden af dem handlede det om, at
de står ved ulykken og skal tage stilling til
Hun er filosof og lektor ved Institut for
den forulykkede på forhånd selv havde
genoplivning, siger Søren Mikkelsen.
Kulturvidenskaber på SDU og skal sammen
>
13
N Y V IDE N
SE P T EM BER 2017 · NR. 7
Travlhed på intensiv-afdelingen spiller ikke ind på ambulancelægens beslutning, viser forskningen. Foto: Michael Katballe.
tilkendegivet, at vedkommende ikke ønskede genoplivning i til-
Brug for mere viden
fælde af hjertestop.
Men der er fortsat mange andre spørgsmål, som de tre forskere
Sammen med de to filosoffer undersøgte Søren Mikkelsen også,
gerne vil have svar på. Derfor planlægger de et kvalitativt studie,
om der var nogle praktiske faktorer, der tilsyneladende influerede
som blandt andet indebærer, at de i en periode kan følge en
på beslutningen.
lægeambulance og interviewe lægen.
Eksempelvis om der var en tendens til, at ambulancelægen gav
– Vi har brug for at grave os dybere ned, for det er ikke et områ-
lidt færre genoplivningsforsøg, hvis det var meget sent på vagten,
de, der er forsket ret meget i, og det er da tankevækkende, at
eller hvis der i forvejen var meget travlt på hospitalets intensiv-
lægerne nu må træffe så alvorlige beslutninger på et så beskedent
afdeling.
dokumenteret grundlag, siger Caroline Schaffalitzky.
– Ingen af delene var imidlertid tilfældet, og der var heller ikke
På forhånd peger de tre på, at en skabelon i hvert fald bør afdæk-
forskel på, om det var dag eller nat, konstaterer Søren Mikkelsen.
ke, om patienten selv havde en holdning til genoplivning, om der var pårørende tilstede, og hvordan patientens livskvalitet skønnes at blive efter en genoplivning. Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
Blå bog Søren Stilling Mikkelsen er overlæge på Anæstesiologisk-Intensiv afdeling på Odense Universitetshospital og ansvarlig
Genoplivning
for lægeambulancen. Han er desuden
Ifølge loven kan lægen undlade at begynde på gen-
klinisk lektor på SDU og har tidligere
oplivning – også selv om pårørende beder om det
i år forsvaret en ph.d. om effekten af
– hvis han eller hun skønner, at det er formålsløst.
lægeambulancer.
Efter at Danmark indførte lægeambulancer, bety-
Kontakt: Soren.Mikkelsen@rsyd.dk
der det, at lægen kan stoppe behandlingen, inden patienten er kørt på hospitalet.
Caroline Schaffalitzky er lektor og ph.d. i filosofi på SDU.
Ph.d.-afhandlingen
Kontakt: csm@sdu.dk
I sin ph.d.-afhandling analyserede Søren Mikkelsen 701 sager, hvor borgere var genoplivet af en ambulancelæge og efterfølgende kørt til hospitalet. Studiet viste, at næsten halvdelen overlevede og kom tilbage i eget hjem.
Lars Grassmé Binderup er lektor og
Omkring 50 procent af de genoplivede dør efterføl-
ph.d. i filosofi på SDU samt prodekan
gende på hospitalet. 10 procent overlever, men med
for uddannelse på Det Humanistiske
moderate eller svære følger. Og 40 procent overlever
Fakultet. Kontakt: Binderup@sdu.dk
altså med så få skader, at de kan komme tilbage i eget hjem.
14
N R . 7 · S EPTEM B ER 2017
N YV I DEN
| Den forlængede arm |
– I løbet af de seneste fem-otte år har vi fået en generation af børn ind i skolen, som er vokset op med en smartphone og ser den som deres forlængede arm. Jeg havde selv den oplevelse med min datter på 12 år, at hun havde taget et billede med sin smartphone, som jeg spurgte, om hun ville sende som en e-mail til min pc. Men jeg overså, at begge disse begreber er på vej ud. Det er et paradigmeskifte, som er sket umærkeligt. Nikolaj Elf, lektor ved Institut for Kulturvidenskaber, til Kristeligt
– Mange voksne befinder sig stadig i en anden kultur end den, som opstod med smartphone. Men de børn, der
Dagblad
|
Nikolaj Elf. Foto: Scanpix.
|
Hvad siger emojis? – Når det kommer til emojis, er vi stadig lidt på herrens mark og lidt uenige om, hvad de forskellige emojis betyder. Jeg er for eksempel selv i tvivl om, hvad den stærke arm betyder, eller den der lort med øjne på. Marianne Rathje, postdoc på Institut for Sprog og Kommunikation, til Politiken
| Frivillige på festival |
– Frivillige er ikke bare nogen, der vil stå til rådighed for at få en festival til at løbe rundt. Er der en tendens til at se dem som billig arbejdskraft? Jeg kunne godt have en fornemmelse af, at man ikke gør nok ud af at tænke på frivillige. Man vil meget gerne bruge dem, for de gør, at festivalen lettere løber rundt, men har de indflydelse på det? Bjarne Ibsen, professor på Institut for Idræt og Biomekanik, til Fyns Amtsavis
|
starter i skolen i disse år, er vokset op med smartphone og ser den som deres forlængede arm, mener lektor
|
Jagten på sundhed – Samfundet påvirker bestemt vores helbredsbekymring. Jagten på sundhed og godt helbred er blevet et statustegn i det senmoderne samfund. Pernille Tanggard Andersen, lektor
|
Pendling til udflyttede arbejdspladser – Når folk pendler til en arbejdsplads, investerer de ikke det samme, som der hvor de bor. Ligesom du heller ikke betaler skat eller køber et hus i arbejdskommunen. Du engagerer dig ikke i lokalområdet. Det er som udgangspunkt negativt, for hele pointen med udflytningen var at skabe mere liv i de byer, hvor arbejdspladserne flyttede til.
|
Hanne Bat Finke, ph.d.studerende på Center for Landdistriktsforskning, til Ritzau
| Samtale giver tillid |
– Hvis vi læger tager os af det hele menneske og er parate til at tale med den alvorligt syge patient om de eksistentielle overvejelser og store spørgsmål, som sygdom ofte rejser, tror jeg, at vi får patienter, der hviler mere i deres behandling og formentlig får mere tillid til den rådgivning, vi læger giver dem. Jens Søndergaard, leder af Forskningsenheden for Almen Praksis, til Ugeskrift for Læger
| Fattige sproggivere |
– Vi er så optagede af, hvad voksne skal lære børn, men meget forskning peger på, at vi voksne er alt for fattige sproggivere, og at børn for alvor lærer sprog af hinanden Pia Thomsen, lektor på Sprog og Kommunikation, til Ritzau
| Farlige produkter |
– Vi risikerer at bruge farlige produkter til spædbørn eller hælde giftstoffer ud i toilettet og dermed ud i naturen, hvor det risikerer at gøre skade, fordi et firma ikke har testet produktet og derfor ikke har skrevet på produktet, at det ikke må hældes ud i toilettet. Henrik Holbech, lektor på Biologisk Institut, til arbejderen
| Hotel frem for campingvogn | – Når man er på campingferie skal man ofte dele køkken og toilet med andre, og danskerne vil hellere bo på hotel. Derfor er der færre danskere, som køber en campingvogn end tidligere.
Bodil Stilling Blichfeldt, lektor
på Institut for Sundhedsfremme,
på Institut for Design og
til dr.dk
Kommunikation, til DR.dk
| Forplantning og fordom |
– Der er en klar fordom eller forståelse af, at forplantning er kædet sammen med værdier, der har kernefamilien som udgangspunkt. Der er en større forståelse for mennesker, som er i en kernefamilie og gerne vil have et barn, men mindre overbærenhed med den ældre kvinde, som er alene og ønsker sig et barn. Charlotte Kroløkke, professor på Institut for Kulturvidenskaber, til Kristeligt Dagblad
| Klar til vold |
– Antifa er en bevægelse, der har rødder i 20‘erne og 30‘ernes Tyskland og Italien. Dengang var den et svar på de nazistiske og fascistiske tendenser i disse lande. I sin nuværende form i USA er bevægelsen kun omkring 10 år gammel. Den opfatter stadig fascismen og nazismen som reelle trusler, og derfor er den klar til at bruge vold for at forhindre disse ideologiers udbredelse. Jørn Brøndal, lektor ved Center for Amerikanske Studier, til TV2
15
SE P T EM BER 2017 ¡ NR. 7
fra forskning til forretning 16
Foto: Michael Yde Katballe/montage: Mikkel Larris.
N Y V IDE N
N R . 7 · S EPTEM B ER 2017
N YV I DEN
Energisk samarbejde satte strøm til forskers virksomhed Steffen Thrane Vindt har lavet en opfindelse, der kan være med til at sikre en jævn grøn energiforsyning og forbedre el- og brændselscellebilers levetid. Tidlig rådgivning og sparring overbeviste kemiingeniøren om, at forskertilværelsen kunne kombineres med drømmen om egen virksomhed
Der gik ikke længe fra Steffen Thrane Vindt gik i gang med sit
som kan produceres langt billigere end til eksisterende teknolo-
ph.d.-projekt på SDU, til han indså, at det rummede en forret-
gier, siger Steffen Thrane Vindt.
ningsmulighed.
For eksempel er det lykkedes den 27-årige kemiingeniør at udvikle
Kemiingeniøren har udviklet en superkondensator med en hybrid
en metode til at fremstille højtydende elektrodematerialer af et
elektrolyt, som lynhurtigt kan lagre energi på en bæredygtig og
restprodukt som pistacienøddeskaller.
billig måde. Han fremhæver, at en superkondensator kan gøre biler mere ener-
Energi som vinden blæser
gieffektive og sikre en jævn lagring af strøm fra vindmøller og
Steffen Thrane Vindt ser en række perspektiver i sin opfindelse og
solceller.
giver to eksempler på, hvordan en superkondensator kan bidrage
– Superkondensatoren har eksisteret i mange år, så fokus i mit
til mere effektiv energilagring i fremtidens teknologi.
ph.d.-projekt var i stedet at få prisen ned ved at bruge materialer,
Det gælder især for biler.
>
17
N Y V IDE N
SE P T EM BER 2017 · NR. 7
– Målet er ikke at erstatte alle batterier i en elbil med en superkondensator. Men alle biler, uanset om de kører på brændstof, brændselsceller eller batteri, har gavn af, at teknologien bliver kombineret med en superkondensator, siger Steffen Thrane Vindt og uddyber: – Batterier og brændselsceller har en højere energitæthed, men er følsomme over for impulsbelastninger, som tærer på deres effektivitet og levetid. For langt de fleste biler vil det være en fordel at have en veldimensioneret kondensatorbank, som kan arbejde i hybrid med en anden energiteknologi og dermed muliggøre regenerativ bremsning og hurtigladning. Samtidig kan superkondensatoren udnytte overskudsstrøm fra vindmøller og solceller. – Vedvarende energiteknologier har det problem, at de er meget sporadiske i deres produktion. De laver strøm, når vinden blæser eller solen skinner, mens vi på andre tidspunkter er nødt til at tænde for et kulkraftværk. En superkondensator kan lagre den grønne energiproduktion til en jævn forsyning, siger Steffen Thrane Vindt.
Vigtigt samarbejde Da Steffen Thrane Vindt endnu var i begyndelsen af sit ph.d.-projekt, og superkondensatoren kun var teoretiske skitser, forestillede kemiingeniøren sig, at han skulle forfølge en klassisk akademisk karriere med forskning, publicering og undervisning. Undervejs i forløbet fik han etableret kontakt til ophavsmændene
Det blev et intenst forløb med en hektisk afslutning, hvor de i
til den fynske virksomhed ERD. Her blev den erfarne iværksætter
sommeren 2016 endte med at sende en hasteansøgning til det
Steen Yde-Andersen en vigtig sparringspartner, og tankerne om at
danske patentagentur, dagen før afhandlingen blev afleveret på
introducere en ny type superkondensator på markedet begyndte
SDU.
at tage form.
I december 2016 blev virksomheden
På et tidspunkt blev de sat i forbindelse med
InnoCell etableret med en ejerkreds
en erhvervsudvikler i det daværende SDU Erhverv (som i dag hedder SDU RIO). Her gjorde rådgiveren dem opmærksom på, at det ville være en fordel snart at få patent på idéen.
bestående af Steffen Thrane Vindt,
– Jeg spekulerer tit over, hvor
investorer fra ERD samt SDU-selskabet
jeg hører til. Er jeg videnskabs-
Science Ventures, der understøtter og
mand eller iværksætter?
– Han havde meget tiltro til os og hjalp især med nogle af de praktiske formalia til at
Steffen Thrane Vindt, kemiingeniør og iværksætter
investerer i teknologiske iværksætterprojekter. Virksomheden er fortsat i en udviklingsfase, hvor der stadig bliver arbejdet
opnå beskyttelse af idéen. Samtidig udfor-
med en prototype.
drede han os hele tiden til at vise hvor langt,
– Vi prøver på at komme så hurtigt som
vi var nået, og forklare hvori det skelsættende i opfindelsen bestod, siger Steffen Thrane Vindt.
muligt hen i en fase, hvor vi sætter en produktion i gang. Men det er en spøjs balancegang. Jo hurtigere man prøver at få processen i gang, jo dyrere bliver det, og desto
Spøjs balancegang
mere risikerer man at miste ejerandele til nye investorer. Lige nu
Sideløbende med opfindelsen arbejdede Steffen Thrane Vindt
er det kravlehastighed, hvor jeg kan bruge et par timer om ugen
videre med sin afhandling.
på at udvikle teknologien.
18
N R . 7 · S EPTEM B ER 2017
N YV I DEN
Kemiingeniøren Steffen Thrane Vindt satser på, at superkondensatorer kan spille en central rolle i fremtidens energiteknologi. Foto: Michael Yde Katballe.
Ting med funktion I øjeblikket lever Steffen Thrane Vindt den traditionelle universitetstilværelse som forsker og underviser i en post.doc.-stilling på SDU’s Tekniske Fakultet. Det har givet anledning til jævnlige overvejelser hos Steffen Thrane Vindt om hans faglige identitet. – Jeg spekulerer tit over, hvor jeg hører til. Er jeg videnskabsmand eller iværksætter? I den akademiske verden er der meget fokus Næste skridt er at få produktet med i nogle projekter med ener-
på publikationer. Jeg kunne have lavet tre publikationer i stedet
gilagring i stor skala. Det kunne være hos bilfabrikanter eller i
for en patentansøgning, som umiddelbart kunne have gavnet min
vindmølleindustrien.
forskerkarriere mere. Men en af grundene til, at jeg blev kemiin-
– For mange er det en fremmed tanke at bruge en superkondensa-
geniør, er, at jeg godt kan lide, når ting har en funktion. Og netop
tor på den måde, vi foreslår. Den eneste vej til at overbevise skep-
derfor er det en stor tilfredsstillelse, at de tanker og forestillinger,
tikerne er at komme med i pilotprojekter, hvor vi får lov til at lave
jeg har gået med i hovedet, viser sig at have nogle kommercielle
et demonstrationsanlæg. Det vil være en fantastisk mulighed for
perspektiver, som vi nu skal i gang med at forfølge.
at vise, hvad vores produkt kan.
Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk
SDU RIO
Blå bog
SDU RIO (Research & Innovation Organisation) er en
Steffen Thrane Vindt er kemiingeniør og ph.d fra
enhed på universitetet, der understøtter samspillet
SDU, hvor han i øjeblikket underviser og forsker i en
mellem forskning, uddannelse, erhvervslivet og den
post.doc.-stilling på SDU’s Tekniske Fakultet.
offentlige sektor. Blandt målsætningerne er at under-
Han er medstifter af virksomheden InnoCell ApS, som
støtte SDU’s forskere i deres arbejde med at vinde
han driver sammen med medejere fra energiteknolo-
forsknings- og innovationsmidler samt at øge antallet
givirksomheden ERD og SDU-datterselskabet Science
af levedygtige virksomheder, som har udspring fra SDU.
Ventures Denmark.
Kontakt: sdu-rio@sdu.dk
Kontakt: stv@kbm.sdu.dk
19
N Y V IDE N
SE P T EM BER 2017 · NR. 7
Grundforskning med fremtidsperspektiv I spændingsfeltet mellem den klassiske fysik og kvantefysikken arbejder professor og VILLUM Investigator N. Asger Mortensen med lys helt ned i bittesmå skalaer. Forskningen åbner op for nye landvindinger inden for områder som telekommunikation og optiske sensorer, der kan spore helt lave forekomster af kemikalier i eksempelvis drikkevand
Hvordan kom du til at arbejde inden for det felt, du gør?
for, hvornår der kan være nogle perspektiver i forskningen, der
Jeg er uddannet civilingeniør fra DTU i anvendt fysik, og i mit
kan føre til nye anvendelser. Det er en arbejdsform, der er blevet
virke har jeg sidenhen arbejdet inden for en række forskellige
min karrierevej. Nogen gange kan jeg måske se muligheder for en
områder inden for fysik og nanoteknologi og især med en teore-
anvendelse, men det er ikke nødvendigvis mig, der skal følge den
tisk tilgang. Så det handler egentlig meget om en interesse i nye
til dørs. Man skal kunne fornemme, hvornår man skal give slip,
fænomener og ikke direkte så meget om den konkrete anven-
hvornår skal man engagere sig med andre kollegaer og virksom-
delse. Alligevel valgte jeg lidt utraditionelt at forfølge et attraktivt
heder, der skal tage det skridtet videre. Min forskning har i et lidt
tilbud fra industrien og blev ansat i et NKT-datterselskab efter min
bredere perspektiv bidraget til innovation, men jeg har ikke en
ph.d. Det var i tiden før afmatningen i telecom, der fulgte 9-11,
lang række etablerede firmaer på mit cv. Der lader jeg gerne stu-
hvor man rask væk startede nye firmaer op baseret på ideer, der
derende og kollegaer tage over.
indimellem kunne være lidt vidtløftige, men som hellere skulle føres ud i livet i dag end i morgen. Det betød en unik mulighed
Hvad beskæftiger du dig med lige nu?
for at arbejde i en startup-virksomhed, der i dag måske ville fore-
Lige nu er jeg meget optaget af, hvordan lys vekselvirker med de
komme præmatur. På den måde kunne jeg holde et ben i det
mindste metalliske partikler, du kan forestille dig. På SDU Center
akademiske og samtidig bidrage til højteknologiske anvendelser af
for Nano Optics leder professor Sergey I. Bozhevolnyi nogle inter-
min forskning. På et tidspunkt modnedes virksomheden i en sådan
nationalt helt førende eksperimentelle studier af netop sådanne
grad, at mine kompetencer ikke længere var kritiske. Der var
optiske nanosystemer. Efter at min forskningsgruppe i en årrække
pludselig mulighed for at returnere til DTU, hvor jeg startede min
har samarbejdet og vekselvirket meget tæt med disse aktiviteter
universitetskarriere som forsker. Siden da har jeg arbejdet på den
på SDU, har jeg nu taget skridtet og sagt ja tak til selv at komme
ene eller den anden måde med fysik og nanoteknologi i relation
til SDU, hvor vi nu i al beskedenhed har verdensførende aktiviter
til lys helt ned på nano- og atomar skala. Altså, hvad sker der, når
inden for nanooptik med en helt unik kombination af både teore-
det ikke er et stort stykke metal eller glas, man sender lys ind på,
tisk og eksperimentel ekspertise. Vi prøver at forstå og beherske
men derimod en lille nanostruktur, der er lavet af de samme mate-
lys-stof vekselvirkninger i strukturer helt ned til nogle få nanome-
rialer? Hvordan kan vi beskrive det? Og hvordan kan vi udnytte ny
ters størrelse. Det er meget småt og ekstremt udfordrende.
indsigt til teknologier inden for eksempelvis telekommunikation?
Vi udfordrer den store verden, vi kommer fra, ved at gå ned i endnu mindre systemer. Der er et grænselag mellem den klassi-
Hvordan arbejder du?
ske fysik og det kvantefysiske, hvor vi forsøger at udfordre vores
Jeg prøver at placere mig i den meget udfordrende position, hvor
egen grundlæggende forståelse. Med vores plasmoniske systemer
man både skal mestre grundforskning og samtidig have for øje
begynder vi at udfordre denne grænse.
20
forsker i fo ku s
N YV I DEN
Foto: Michael Yde Katballe.
N R . 7 · S EPTEM B ER 2017
Det har vi en stor nysgerrighed på at forstå, men vi har også en
Blå bog
klar forventning om, at der i det nye erkendelsesrum vil være en
N. Asger Mortensen er professor på SDU Center for
række muligheder for nye kvanteteknologier. Så vi håber både
Nano Optics på Det Tekniske Fakultet, og han er
at flytte hegnspælene for, hvad der er muligt inden for den klas-
endvidere DIAS Chair of Technical Science på Danish
siske teori, det vil sige fysisk mindre devices, men vi håber også
Institute for Advanced Study. Tidligere ansat som pro-
på ny erkendelse og nye fænomener, der rækker ud over vores
fessor på DTU, hvorfra han er uddannet civilingeniør
klassisk funderede intuition. Det åbner op for spændende frem-
i anvendt fysik og senere fik sin doktorgrad i 2006.
tidsperspektiver med en synergi mellem nye kvanteteknologier
Nanooptik er den gren af nanovidenskaben, som
og allerede kendte teknologier inden for sensorer, computere og
beskæftiger sig med at designe og styre optiske felter
internetkommunikation.
på en skala, der er mindre end lysets bølgelængde. Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk
Kontakt: namo@mci.sdu.dk
21
STORT & SMÅT Det danske kvindelandshold, som har taget de fleste med storm under EM, blev fulgt tæt af idrætsforskere fra SDU. Foto: Polfoto.
Fodboldlandshold trækker spor til SDU s Det danske kvindelandshold i fodbold har taget de fleste med storm, efter at de i august måned sikrede sig en sølvmedalje ved EM, og på SDU fulgte flere af idrætsforskerne kvinderne ekstra tæt. For SDU havde nemlig en lille aktie i kvindelandsholdes succes. Det gælder først og fremmest Christina Ørntoft, der fungerer som holdets fysiske træner, og som selv tidligere spillede på landsholdet. Hun er nu i gang med en ph.d.afhandling på SDU, hvor hun med udgangspunkt i et sundhedsprogram, der hedder ”FIFA
22
11”, fokuserer på den fysiske form hos 10-12-årige danske skolebørn. Den nærmeste vejleder til Christina Ørntoft er fodboldprofessor Peter Krustrup. Han var i øvrigt assistenttræner for kvindelandsholdet, da det for fire år siden vandt bronze ved EM – og havde Christina Ørntoft på holdet. Dengang var Peter Krustoft blandt andet ansvarlig for den fysiske træning og testning af holdet. På det tidspunkt var målet, at holdet skulle nå en fysisk form, der gjorde det i stand til at dominere kampene og presse modstanderne mere end ved tidligere slutrunder.
Den linje er bibeholdt for det nuværende kvindelandshold, som forud for slutrunden i Holland besøgte SDU for at få den fysiske form testet.
Spis en sprød vandmand I årtusinder har vandmænd været en eftertragtet spise i Asien, men de har aldrig rigtigt slået an i Vesten. Nu har Mie Thorborg Pedersen, gastrofysiker fra SDU, udviklet en ny metode til at tørre vandmænd til et stadie, hvor de bliver papirstynde og sprøde: lidt som en kartoffelchip. Arbejdet er udført sammen med Jonathan Brewer, Lars Duelund
og Per Lyngs Hansen og publiceret i International Journal of Gastronomy and Food Science. Metoden kan ikke alene gøre vandmænd mere attraktive for vesterlændinge – den kan også gøre de asiatiske bearbejdningsprocesser markant hurtigere og dermed øge effektiviteten. Der kan være så mange vandmænd i et farvand, at de ligefrem bliver til gene for fiskerne. Det sker, når der er så mange vandmænd i et fiskenet, at nettet bliver for tungt at hale indenbords, så fiskerne bliver nødt til at tømme det ud i havet og dermed miste de fisk, der måtte være i det og starte forfra.
N R . 7 · S EPTEM B ER 2017
Studerende skal have internationalt semester Fra dette semester indfører SDU som det første universitet herhjemme en obligatorisk ordning, hvor alle studerende skal tilbringe et semester i udlandet. Ordningen gælder for alle studerende, som gennemfører en femårig uddannelse – altså både en bachelor- og kandidatuddannelse. – Vi vil gerne klæde vores studerende bedst muligt på til det samfund, de skal ud i. Til det hører, at de kan agere i en global verden, og at de kan se deres fag i mere end et dansk perspektiv, forklarer Bjarne Graabech Sørensen, som er prorektor på SDU. Han understreger imidlertid, at der ikke bliver tale om at presse studerende til udlandet mod deres vilje: – Naturligvis vil der være studerende, som af forskellige årsager ikke ønsker eller har mulighed for at læse i udlandet. Det respekterer vi fuldt ud, men disse studerende skal til gengæld gennemgå et internationalt semester på SDU. På det pågældende semester, som kaldes ”Internationalization at home”, foregår undervisningen på engelsk, tilgangen til fagene vil være international, og der vil også være internationale studerende på holdet.
Hvordan tænker vi? Vi tænker ikke kun med hjernen, men løser faktisk problemer markant bedre, når kroppen får konkrete værktøjer at arbejde med og går i samspil med vores omgivelser. Det viser ny forskning, som lektor Sune Vork Steffensen fra Institut for Sprog og Kommunikation på SDU står bag sammen med to kollegaer fra Kingston University i London. De tre forskere udfordrer den gængse opfattelse, at hjernen klarer alt tænkearbejdet selv.
Deres forsøg viste, at testpersonerne blev markant bedre til at løse problemet, hvis de benyttede plasticzebraer og piberensere i problemløsningen frem for pen og papir. – Det var meget tydeligt i vores casestudier, at løsningen på problemet ikke opstod som en tanke i hjernen, men var langt mere tilfældig. Eksempelvis opdagede en testperson – som egentlig var gået helt i stå – løsningen på problemet, mens hun som overspringshandling rettede på sine piberensere, så de så pænere ud, fortæller Sune Vork Steffensen.
Skildpadder reddet fra illegal handel Ana Rita da Silva er ph.d.-studerende på SDU og forsker i, hvordan man kan afhjælpe illegal handel af truede dyr. Hun betænkte sig derfor ikke et øjeblik, da hun fik at vide, at Terrariet i Vissenbjerg var blevet bedt om at tage imod nogle beslaglagte skildpadder. – Rent praktisk hjælper jeg lige her og nu med at registrere dyrene. Mere overordnet kan jeg lære noget om, hvordan de ulovlige handler foregår. I dette tilfælde er der stærk mistanke om ulovligt indsamlede skildpadder og forfalskede papirer, siger hun. De 50 skildpadder, der er kommet til Danmark, er en del af i alt 800 dyr, som blev konfiskeret på grænsen mellem Kroatien og Bosnien. Transporten var deklareret som salt og foregik i en lastbil.
SDU har justeret antallet af studiepladser SDU kunne i år tilbyde 5400 unge en studieplads til september. Der er tale om et mindre fald i forhold til sidste år, hvor 5628 fik buddet. I år ses fremgang på folkesundsvidenskab, hvor universitetet kan byde 20 procent flere stude-
rende velkommen. Der har også været øget søgning til økonomi og erhvervsøkonomi – begge områder, hvor jobmulighederne er gode. SDU udbyder i år en ny diplomuddannelse i robotteknologi, som er kommet godt fra start. Den 3½ årige uddannelse har været så eftertragtet, at alle studiepladser er besat. – Vi har beskåret antallet af studiepladser på en række uddannelser, hvor jobudsigterne er mindre gode, og derfor optager vi færre end sidste år. Det er helt bevidst, at vi knækker den årelange kurve med stadig stigende optag. Vores hovedfokus ligger ikke på at uddanne så mange som muligt, men på at sikre kvaliteten og samfundsrelevansen i vores uddannelser, siger prorektor Bjarne Graabech Sørensen.
N YV I DEN
Forskning i kreativitet Kreativitet er en eftertragtet egenskab på arbejdsmarkedet og i samfundet. Ifølge OECD og FN er det kreativiteten, der i vidt omfang driver økonomien og er med til at fremme vækst, jobskabelse og innovation. Men hvilke mekanismer er centrale for kreativ udfoldelse set i et historisk perspektiv? Hvordan har kreativitet udviklet sig over tid? Og hvordan opstår kreativitet i en proces mellem individer? Det har Karol Jan Borowiecki, professor mso ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på SDU, modtaget 2,6 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd til at udforske nærmere. Midlerne tildeles en eller flere forskere, der vil undersøge vigtige videnskabelige spørgsmål, der udspringer af forskernes egne idéer.
Michaelsen Fonden
UDDELER STIPENDIER I efteråret 2017 uddeles et forskningsstipendium til en yngre læge, der er beskæftiget med lægevidenskabelig forskning. Stipendiet tildeles for 1 år ad gangen i op til 3 år. Endvidere uddeles to skolarstipendier fortrinsvis til lægestuderende. Skolarstipendiet er på kr. 120.000,-, der uddeles i 4 rater. Der tillægges desuden det institut, hvor stipendiatens arbejde udføres, et beløb på kr. 15.000,- til materialeudgifter. Ansøgningsskema rekvireres på hjemmesiden www.kahlke. dk. Detaljeret projektbeskrivelse må ikke overstige fire A4-sider. Ansøgningen samt bilag bedes fremsendt i seks eksemplarer til advokat Niels Kahlke, Købmagergade 3, 2., 1150 København K eller pr. mail til maria@kahlke.dk i en samlet fil. Bilag kan ikke forventes returneret. Ansøgningsfristen udløber fredag den 29. september 2017.
23
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198 Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
Peter Grønbæk Andersen og Halldor Thor Logason får her i efteråret chancen for at bruge supercomputeren Abacus 2.0
Studerende vinder tid på supercomputer I SDU Supercomputer Challenge arbejder studerende med komplekse problemer, som virksomheder ikke selv har kunnet løse Abacus 2.0 er en af Danmarks hurtigste compu-
Halldor Thor Logason efter semifinalen den 24.
tere, og det er langt fra alle, der kan få køretid
august, hvor holdet fik 8.000 note-hours på Aba-
på SDU’s supercomputer.
cus og adgang til finalen den 15. november.
Men syv hold SDU-studerende har vundet timer til en samlet værdi af ca. 1 million kroner, og
Værdi for erhvervslivet
dem skal de udnytte her i efteråret, hvor konkur-
Peter Bækgaard Madsen, projektleder for SDU
rencen SDU Supercomputer Challenge 2017 går
Supercomputer Challenge, fortæller, at konkur-
ind i sidste og afgørende fase.
rencen har to formål.
Holdene har siden marts arbejdet sammen med
– Det ene er at styrke samarbejdet med erhvervs-
virksomheder om at løse komplekse problemer,
livet og skabe værdi. Det andet er at få unge
som virksomhederne ikke selv har kunnet løse.
til at interessere sig for noget, der er sindssygt
Studiekammeraterne Peter Grønbæk Andersen,
svært. De store fremskridt kommer, fordi nogle
Halldor Thor Logason og Jens Hjorth Schwee har
tør give sig i kast med komplekse problemstil-
f.eks. brugt det meste af deres sommerferie på
linger, så vi skal være med til at løfte niveauet,
en opgave for IntelligentBanker.dk, som gerne vil
siger han.
have optimeret firmaets digitale markedsføring.
Det er anden gang, at Institut for Matematik
– Vi læser softwareteknologi, og for os er det
og Datalogi og SDU eScience Center arrangerer
bare en fed ting at få lov at programmere til
supercomputerkonkurrence blandt studerende.
en supercomputer, så derfor er vi med, sagde
24
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
til at løse en kompliceret opgave for deres samarbejdspartner IntelligentBanker.dk. Foto: Michael Yde Katballe.