NYVIDEN SYDDANSK UNIVERSITET
OKTOBER 2017 · NR. 8
Stigende seksualisering i sporten Side 6
Læs også: Spis hvad du vil – din krop tror du faster | Ti år med regionerne – har de leveret varen? Kommende læger skal lære empati af litteraturen | Fremtidens design skal gavne alle SDU-forskere skal forhindre kødskandaler
Bliv klogere på fremtiden Kom i studiepraktik den 25.-26. oktober
? Prøv en uddannelse på SDU
Hold øje med de ledige praktikpladser og søg senest 22. oktober på studiepraktik.nu Studiepraktik er for gymnasieelever, der går i 3. g på stx, htx, hhx eller 2. hf eller unge, der har afsluttet en gymnasial uddannelse
Indhold Spis hvad du vil – din krop tror du faster Flere nøgenmodeller i sporten Ti år med regionerne – har de leveret varen?
side 4
side 6
side 10
Kommende læger skal lære empati af litteraturen side 12 Fremtidens design skal gavne alle SDU-forskere skal forhindre kødskandaler
side 14
side 18
Talenthold udvikler solceller af bakterier
side 21
Den innovative professor Finsk nytænkning skal skabe bæredygtige løsninger side 14
De forsker i faste
10 år med regionerne
Kamp mod kødbakterier
Molekyler styrer vores fedtoptag
Løser de opgaven godt nok?
Forskere bruger kamera til at finde
side 4
side10
listeria side 18
NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Katrine Findsen (journalist), tlf. 6550 1865, kafi@sdu.dk, Jacob Stenz (journalist), tlf. 6550 7289, jaes@sdu.dk, Bolette Marie Kjær Jørgensen (journalist), tlf. 6550 1826, bomk@sdu.dk Forside: Scanpix. Layout: KreativGrafisk. Tryk: Rosendahls a/s. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 9, 2017, 17. oktober kl. 12. Udkommer 3. november 2017. ISSN 1399-0772.
N Y V IDE N
OK T OBER 2017 · NR. 8
Eva Bang Harvald og Nils J. Færgeman har gjort en molekylær opdagelse, som kan blive et skridt på vejen mod regulær faste-medicin. Foto: Lars Skaaning.
Molekylært gennembrud:
Spis hvad du vil – din krop tror du faster Forskere har fundet en mekanisme, der kontrollerer hvordan fedt bliver distribueret i en organisme, når den ikke bliver tilført næring. Det er et vigtigt skridt for at kunne udvikle faste-simulerende medicin
Tvunget af nød – og nogle gange af forfængelighed – har sult og
Slukkede gener
faste til alle tider været grundvilkår for mennesket.
I forsøg med orme har forskerne undersøgt omkring 5.000 protei-
I omkring hundrede år har videnskabsfolk været bevidste om, at
ner og 20.000 gener på én gang for at måle, hvordan de hver især
der er en række gavnlige effekter forbundet med at faste. I nogle
reagerer på at faste.
sammenhænge kan faste bremse aldring
Da de under forsøgene ”slukkede” for
og forbedre både hukommelse og indlæ-
bestemte gener i ormene, kunne disse
ring.
ikke længere overleve at faste i længere
På SDU har en forskergruppe sat sig for at optrevle de molekylære mekanismer, der er på spil, når en organisme ikke optager næring i en periode. Og det er nu lykkedes forskerne at identificere en mekanisme, der regulerer krop-
- Vi er kommet tættere på at forstå udviklingen af livsstilssygdomme og finde nye behandlingsformer af lidelser som fedt-
pens evne til at distribuere fedt under
lever, type 2-diabetes og hjerte-
faste.
karsygdomme.
– Vi har opdaget en specifik mekanisme,
perioder. Det viser sig, at når disse organismer bliver udsat for færre kalorier, bliver fedtet omorganiseret på en særlig måde, der er essentiel for, at de kan overleve at blive udsat for sult.
Færre kalorier
Eva Bang Harvald, ph.d.-studerende
Det er afgørende viden for at kunne
der styrer, hvordan celler håndterer fedt
udnytte de positive effekter ved faste uden
under faste, siger en af forskerne bag
udmattende slankekure.
studierne, Eva Bang Harvald, der er ph.d.-
– Det er et skridt på vejen til at kunne
studerende på SDU’s Institut for Biokemi
snyde kroppen til at tro, at den faster, og
og Molekylær Biologi.
dermed få den til at håndtere mere fedt, siger Nils J. Færgeman, der er professor i biokemi og molekylær biologi.
4
N R . 8 · OKTOB ER 2017
N YV I DEN
Han suppleres af Eva Bang Harvald: – Det betyder først og frem-
– Vi tror ikke, at det er kilden til evig ungdom, vi har fundet her.
mest, at vi er kommet tættere på at forstå udviklingen af livsstils-
Men teoretisk kan man godt forestille sig et scenarie, hvor menne-
sygdomme og finde nye behandlingsformer af lidelser som fedtle-
sker kommer til at indtage større kaloriemængder, end vi egentlig
ver, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme, siger hun.
fysiologisk set er bygget til, siger Nils J. Færgeman. Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk
Særlige orme Resultaterne er opnået ved forsøg på ormen C. elegans, en cirka en millimeter lang rundorm, der uden for laboratoriet lever i tempererede jordmiljøer. Det særlige ved netop den orm er, at dens DNA har en række fællestræk med menneskets DNA, hvilket gør – Nu har vi fundet effekten i en simpel organisme. Det vil være nærliggende at undersøge, om det også gør sig gældende i pattedyr, siger Nils J. Færgeman.
FAKTA
den specielt velegnet til videnskabelige forsøg.
Blå bog Eva Bang Harvald afleverer i oktober sin ph.d.-afhandling på SDU’s Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.
Udvikler medicin Det er altså ikke lige om hjørnet, at den perfekte slankekur kan købes i pilleform. Men i et længere perspektiv kan forskerne
Nils J. Færgeman, pro-
alligevel godt forestille sig, at opdagelsen fører til udviklingen af
fessor på SDU’s Institut for Biokemi
medicin, der kan sikre en optimal fedtforbrænding – helt uafhæn-
og Molekylær Biologi.
gig af, hvad man spiser og drikker. Deres studie af ormes fasterespons er netop blevet publiceret i det ansete tidsskrift Cell Systems. Kontakt: nils.f@bmb.sdu.dk
5
N Y V IDE N
OK T OBER 2017 · NR. 8
Flere sportsstjerner poserer nøgne I de senere år har flere eliteidrætsudøvere poseret uden tøj på. Det kan have uønskede konsekvenser, påpeger forsker
Tennisspilleren Caroline Wozniacki har gjort det flere gange.
rede sig som en meget velbetalt model, og hendes navn var et af
Og svømmerne Pernille Blume og Jeanette Ottesen.
de mest søgte på Google.
Bordtennisspilleren Mie Skov er også blandt de danske sportsud-
– Der er ingen tvivl om, at internettet har været med til at for-
øvere, som gennem de senere år har poseret nøgne eller næsten
stærke seksualiseringen i idrætten. Med alle vores digitale platfor-
nøgne i diverse magasiner.
me har vi skabt en visualisering, hvor billeder spiller en stor rolle.
Når forskellige mediehuse og forlag ser en interesse i eliteud-
Vi hylder det smukke og perfekte, og samtidig accepterer vi også i
øvernes nøgne kroppe, skyldes det, at sport og nøgenhed er et
højere grad end tidligere, at det enkelte individ forsøger at skille
godt blikfang. I første omgang kan eks-
sig ud, siger Jan Toftegaard Støckel.
poneringen være fantastisk for udøve-
Unge føler sig kiksede
ren, men den stigende seksualisering i idrætten kan også have nogle uønskede
- Der er ingen tvivl om, at inter-
konsekvenser, påpeger Jan Toftegaard
Uanset om Caroline Wozniacki blot lader sig bodypainte for at afprøve grænser, eller Per-
Støckel.
nettet har været med til at for-
nille Blume ønsker at vise sin feminine side
Han er lektor ved Institut for Idræt og
stærke seksualiseringen i idræt-
ved at være undertøjs-model, er der ifølge
Biomekanik på SDU og forsker blandt andet i seksualisering i idræt.
ten.
Ifølge ham er der flere årsager til, at
Jan Toftegaard Støckel tale om en diskutabel udvikling.
Jan Toftegaard Støckel, lektor
især kvindelige sportsstjerner vælger at
– Man kan naturligvis hævde, at det er op til den enkelte sportsudøver at afgøre, om ved-
smide tøjet.
kommende vil vise sin krop frem i bestemte
– Nogle af dem siger, at de gør det for at skabe yderligere
magasiner. Og nogle af dem formår sikkert at bruge den nøgne
opmærksomhed om deres sport og tiltrække flere sponsorer.
krop til at styrke deres eget brand. Men jeg tvivler på, at de har
Andre forklarer, at de er stolte af deres veltrænede krop, og at de
gennemskuet den fulde konsekvens af deres handlinger, påpeger
gerne vil vise den frem, fortæller Jan Toftegaard Støckel.
SDU-forskeren.
Han tilføjer, at samme tendens ses i andre lande.
Én ting er, at nogle af billederne efter et stykke tid begynder at
Nogle forskere peger på, at den begyndte omkring årtusindskiftet
optræde på diverse pornosider og dermed bliver sat ind i sammen-
med den russiske tennisspiller Kournikova, som blev mere kendt
hænge, som sportsatleten næppe havde forventet.
for sit udseende end præstationerne med ketcheren. Hun etable-
Tennisspilleren Caroline Wozniacki har ved flere lejligheder vist sin krop frem. Her ses hun præsentere en række fotos, hvor hun er bodypainted. Foto: Gettyimages.
6
N R . 8 · OKTOB ER 2017
N YV I DEN
7
N Y V IDE N
OK T OBER 2017 · NR. 8
En anden er ifølge Jan Toftegaard Støckel, at de poserende kvin-
Jan Toftegaard Støckel tilføjer, at tendensen forøges af, at børn
der er med til at rykke ved vores forestilling om, hvordan vi bør se
i en stadig tidligere alder begynder at navigere efter deres egne
ud. Og det lider især børn og unge under.
værdier.
– Nogle af de unge har i forvejen svært ved at forlige sig med
– De orienterer sig mod deres egne venner og de billeder, de ser
deres mindre perfekte kroppe. De føler, at de ikke kan leve op til
på de sociale medier. De fornemmer hurtigt, at identiteter i dag er
de almindelige kropsidealer, og den følelse kan naturligvis blive
koblet op på, hvordan vi ser ud. For mange af dem bliver kampen
forstærket, hvis de ser en Caroline Wozniacki vise sig selv frem. De
med kropsidealerne noget, som de først nedtoner langt senere i
spejler sig i deres sportshelte og ser dem som rollemodeller, påpe-
livet. For dem, som udvikler spiseforstyrrelser, er det ofte et livs-
ger han.
langt problem, siger han.
8
N R . 8 · OKTOB ER 2017
N YV I DEN
Hvem af de to kvinder er mest undertrykt? Sådan lød en af kommentarerne til dette foto, som er fra OL i 2016, hvor de egyptiske og tyske kvinder mødte hinanden i beachvolley. Foto: Scanpix.
Klare kønsroller i sporten
målgrupper, når man gør kroppen til blikfang for en sportsgren,
SDU-forskeren fortæller, at der altid har været klare kønsroller i
siger Jan Toftegaard Støckel.
sporten.
I takt med den stigende seksualisering efterspørger han et større
Isdans, pardans, rytmisk gymnastik og synkronsvømning er
nærvær hos de relevante idrætsforbund.
eksempler på sportsgrene, der fortsat
– Danmarks Idrætsforbund har eksempelvis
afspejler traditionelle kønsroller. I flere
meldt ud, at det ikke har nogen holdning, og
af dem er kvinden mandens redskab,
det synes jeg er en skam, for jeg tror ikke, at
hvor hun kastes, løftes eller holdes, og hendes primære rolle er at fremstå yndefuld. – I mere kraftfulde sportsgrene sæt-
- Vi har hele tiden fokus på den perfekte krop.
dets medlemmer kan gennemskue konsekvenserne af den udvikling, de er med i, siger Jan Toftegaard Støckel og uddyber:
Jan Toftegaard Støckel, lektor
– Vores kulturelle koder har ændret sig. Vi
tes kvindernes præstationer ofte i
har hele tiden fokus på den perfekte krop.
forhold til mænd, og de bliver derfor
Tag nu bare reality-programmerne i fjernsy-
tit opfattet som mindre imponerende.
net. Selv i Robinson Ekspeditionen, som også
Postulatet om, at livet er for kort til
giver plads til lidt ældre deltagere, løber
damefodbold, er jo et udtryk for, at kvinder ikke udfører spillet på
deltagerne rundt på tropiske øer i badetøj. Det er tydeligt, at de
samme kraftfulde og kompetente måde som mænd. De bliver ikke
er valgt efter deres udseende. Så der er mange andre steder end
bedømt på deres egne præmisser, siger Jan Toftegaard Støckel.
sporten, at vi kun ser de veltrimmede. Samtidig findes der et til-
Ifølge ham er det nye, at kvinderne iscenesætter sig selv, og at de
svarende hav af sundhedsprogrammer, som underholder os med
ikke alene spiller på deres ynde, men på deres seksuelle udstråling.
familier, der er for tykke. Samlet set betyder alt dette, at folk som
– Det sker også på selve banen. Det mest kendte eksempel er nok
ikke har styr på deres ydre, oplever en stigende stigmatisering.
beachvolley, som aldrig har haft ret mange tilskuere, indtil det
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
internationale volleyforbund FIVB besluttede at indføre kortere afstand mellem skridtsømmen og yderkanten af stoffet på kvindernes bikinitrusser så de blev betydeligt mindre. Efterfølgende opnåede sporten de højeste tv-seertal under OL, fortæller forske– Selv på lavere idræts-niveauer ser vi nu en minimal beklædning, og det indebærer et pres på dem, som føler, at de har en mindre perfekt krop.
FAKTA
ren og tilføjer:
Blå bog Lektor, ph.d. Jan Toftegaard Støckel er ansat ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, hvor han blandt
Konsekvenser bør diskuteres
andet forsker i seksuelle krænkelser
Det er også sket, at diverse landshold har ladet sig fotografere
i idrætsverdenen, seksualisering i idrætten samt reso-
som pinup-modeller – heriblandt de danske håndbold- og curling-
cialisering af udsatte målgrupper gennem idræt, leg
landshold.
og bevægelse.
– Curlinglandsholdet gjorde det for at skabe opmærksomhed om
Kontakt: jtoftegaard@health
deres sport. Man kan så diskutere, om man får fat i de relevante
9
OK T OBER 2017 · NR. 8
Scanpix
N Y V IDE N
Ti år med regionerne – har de leveret varen? De fem regioner har nu i ti år haft ansvaret for sundhedsvæsnet. Til november sammensættes regionsrådene på ny, når der er regionsrådsvalg. Spørger man Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, giver det fortsat god mening at lade regionspolitikerne stå i spidsen for sygehusene
1. januar 2007 blev 14 amter reduceret til
er de landspolitiske udmeldinger, noget
De overholder budgetterne, de forøger
fem regioner, som fik hovedopgaven med
andet er virkeligheden. Måske har regio-
produktionen, de skaber kortere vente-
at stå for driften af sundhedsvæsnet.
nerne udviklet sig fra en grim ælling til
tider og har en høj grad af tilfredshed
2017 er, foruden at være tiårs jubilæumsår,
en næsten smuk svane? Det mener i hvert
blandt patienterne, siger Kjeld Møller
også valgår, når der i forbindelse med
fald en sundhedsøkonom, som har fulgt
Pedersen, der er professor i sundhedsøko-
kommunalvalget skal vælges repræsentan-
sundhedsvæsnets udvikling gennem en
nomi på Institut for Virksomhedsledelse og
ter til regionsrådene den 21. november.
menneskealder.
Økonomi ved SDU.
Over årene har regionerne stået model til
– Regionerne har gjort det rigtig godt,
Han fremhæver desuden, at det er posi-
kritik og ønsker om nedlæggelse fra flere
siden de overtog amternes opgaver. De
tivt, at det er folkevalgte, som har ansva-
sider af det politiske spektrum. Men ét
har løst opgaverne stort set upåklageligt.
ret for at drive sygehusene.
10
N R . 8 · OKTOB ER 2017
N YV I DEN
Statsminister Lars Løkke Rasmussen og regionsformand Bent Hansen indviede i februar 2017 Region Midtjyllands nye supersygehus i Skejby. Foto: Casper Dalhoff/POLFOTO.
– Det spiller en stor rolle, at regionerne
– Alle modeller har fordele og ulemper,
Ti år mere
er funderet på folkevalgte, der er lokalt
men fordelene ved regionsmodellen opve-
Ifølge Kjeld Møller Pedersen afhænger
orienteret. Borgernes behov for sundheds-
jer til fulde ulemperne. Et forslag kunne
regionernes fortsatte overlevelse af, at
ydelser er forskellige, afhængig af hvor de
for eksempel være, at man reducerede
de lever op til dét, der er aftalt, om de er
bor i landet. Regionerne sikrer, at de her
regionerne til nogle sygehusfællesskaber
gode driftsherrer og om der findes bedre
forskelligheder bliver varetaget på sygehu-
med hver deres professionelle bestyrelse.
alternativer. Umiddelbart lever regionerne
sene – det vil et statsligt styret sundheds-
Men det der mantra om, at det automa-
fuldt ud op til de krav, der stilles.
væsen aldrig kunne. Mange vil spørge,
tisk er bedre med en professionel besty-
– Regionspolitikerne har vist sig at være
hvorfor have fem forskellige måder at
relse i stedet for en politisk ledelse, det
pragmatiske og løsningsorienterede. De
gøre det på? Her vil mit svar være, fordi
skal man passe på med at konkludere.
har formået at høvle ventetiderne til ope-
det giver mening.
Man har lavet noget tilsvarende i Norge
rationer på sygehusene markant ned. De
og England, hvor man slet ikke har opnået
har nedbragt antallet af personer, der lig-
Forskellige styringsmodeller
de ventede fordele, og i Norge ser man i
ger på sygehusgangene. De har behandlet
Ifølge Kjeld Møller Pedersen er der for-
øjeblikket kritisk på modellen, siger Kjeld
langt flere kræftpatienter til tiden. Og de
skellige modeller, når man taler drift af
Møller Pedersen.
har reduceret en del af den store forskel
sundhedsvæsenet i Danmark. Foruden
En anden mulighed er at lade staten styre
på ventetider mellem de enkelte regioner.
den nuværende regionsmodel, som blev
sygehusene direkte og oprette et stort
Det er helt ubestrideligt, at regionerne har
knæsat med Folketingets vedtagelse af
sygehusministerium.
gjort det godt. Det er svært at finde en
Strukturreformen i 2005, kan man også
Men det indebærer en betydelig centrali-
ekspert, der anbefaler, at regionerne skal
vælge en model, hvor det enten er staten
sering og er ikke nødvendigvis den mest
nedlægges, og altså heller ikke mig. Så
eller nogle kommunale fællesskaber, der
effektive måde at bruge pengene på, da
regionerne er der også om ti år – hvis altså
driver sygehusene. En mulighed er også at
der er en risiko for, at de ansvarlige poli-
folketingets politikere vil det.
udpege en professionel bestyrelse.
tikere tilfører flere penge på baggrund af
Af Bolette Marie Kjær Jørgensen, bomk@sdu.dk
Blå bog Kjeld Møller Pedersen har siden 1999 været professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved
FAKTA
FAKTA
enkeltsager.
Regionerne Regionernes hovedopgave er at styre det danske sundhedsvæsen, og de varetager også opgaver inden for socialområdet og regional udvikling. Sygehusene
SDU. I 1987-91 var han amts-
står for langt den største udgift med cirka 90 mil-
sundhedsdirektør i Vejle Amt
liarder kroner.
og i perioden 1991-99 direktør i LEGO Gruppen. Mellem 2001
Regionernes styrende organer er regionsrådene med
og 2003 var han formand for
41 folkevalgte medlemmer, som vælges for fire år ad
Sundhedsministerens Rådgivende Udvalg for Sund-
gangen. I spidsen for regionsrådet står regionsråds-
hedsvæsenet.
formanden, der vælges af regionsrådet.
Kontakt: kmp@sam.sdu.dk
11
N Y V IDE N
OK T OBER 2017 · NR. 8
Kommende læger skal lære empati af litteraturen SDU har som det første universitet i landet indført obligatorisk undervisning i litteratur og kreativ skrivning for medicinstuderende. Det skal sikre, at man uddanner mere empatiske læger
Fremover bliver kreative skriveøvelser, nærlæsning af skønlittera-
– Ved at lytte godt efter patientens historie får man nøglen til
tur og refleksioner over sygdom, tab og patienternes fortællinger
mere empati, bedre diagnoser og den rette behandling. Hvis man
obligatorisk for de ellers så naturvidenskabelige medicinstuderen-
mister patientens historie i ligningen, går man glip af muligheden
de, når SDU som det første universitet i Danmark indfører faget
for at skræddersy behandlingen, siger Kim Brixen, der er direktør
Narrativ Medicin på lægestudiet.
for Odense Universitetshospital (OUH).
Flere internationale undersøgelser har tidligere påvist, at lægestuderende bliver mindre empatiske i løbet af deres studietid. Under-
Skepsis og begejstring
visningen skal give de studerende en bredere og mere mangfoldig
De første spæde skridt til en revolution af lægefaget blev taget
forståelse af andre mennesker, der vil gøre dem til bedre og mere
29. august på SDU. Det var i hvert fald forhåbningen hos Kim Brix-
empatiske læger.
en, da han bød 150 medicinstuderende på 2. semester velkommen til faget Narrativ Medicin.
12
N R . 8 · OKTOB ER 2017
N YV I DEN
Blandt de medicinstuderende vekslede
Helt anderledes positiv var oplevelsen hos
kan skabe. Det mener i hvert fald Julie
de umiddelbare reaktioner på den første
to kvindelige medicinstuderende:
Krumborg, der er lægestuderende på 5.
undervisningsgang fra skepsis til begej-
– Det er helt vildt godt, at vi får noget
år, tidligere har fulgt valgfaget Narrativ
string.
mere undervisning i kommunikation. For
Medicin og er i gang med at undersøge
En del af de medicinstuderende havde
mig er det tydeligt, at evnerne til at sætte
empati blandt lægestuderende i Danmark.
lykkeligt lagt danskfaget på hylden efter
sig ind i patienterne ofte mangler og er
– Når man er på kliniske ophold i sund-
gymnasiet og ikke regnet med, at noveller
det, som læger altid får kritik for, siger
hedsvæsenet, er man meget overladt til
skulle være en del af pensum på lægestu-
Clara Bode, og Maria Pham supplerer:
sine egne refleksionsevner og evne til at
diet.
– Det er godt med en humanistisk vinkel
bevare sin menneskelighed. Det er virkelig
– Jeg sidder her med blandede følelser,
på medicin-studiet, litteratur gør det hele
godt med nogle redskaber til at vide, hvad
mere empati er selvfølgelig et godt ideal,
meget mere personligt, så man bliver
man laver rent menneskeligt. Patienter får
men jeg spørger mig selv, om det er rea-
bedre til at se patientens perspektiv og
det bedre og fortæller flere ting, når man
listisk at omforme sundhedsvæsenet, vi
også kunne høre efter det, som ikke bliver
møder dem som mennesker, så man kan
kommer jo ikke til at have tid til at høre
fortalt af patienterne.
stille nogle mere præcise diagnoser, siger
på hver patient, de er jo et nummer, siger
hun.
Nødvendig refleksion
Af Susan Grønbech Kongpetsak, suko@sdu.dk
De seneste to semestre har Narrativ Medicin været udbudt som valgfag på medicinstudiets kandidatuddannelse med så stor succes, at man nu gør faget obligatorisk på 2. semester på medicinstudiet. Læger har i dén grad brug for det rum for menneskelig forståelse, som fortællinger
FAKTA
Casper Pristed.
• Narrativ Medicin er resultatet af flere års samarbejde på SDU mellem Litteraturvidenskab og Sundhedsvidenskab. • Narrativ Medicin er en del af forløbet Mennesket Først, hvor de
Medicinstuderende bliver undervist i det
medicinstuderende også
nye obligatoriske fag Narrativ Medicin.
undervises i sundhedspsy-
Foto: Michael Yde Katballe.
kologi, professionsetik og i mindre grupper besøger en kronisk syg patient i eget hjem flere gange i løbet af semesteret.
13
forsker i fo ku s
OK T OBER 2017 · NR. 8
Foto: Lars Skaaning
N Y V IDE N
14
N R . 8 · OKTOB ER 2017
N YV I DEN
Fremtidens design skal gavne alle Innovation og produktudvikling skal ikke kun være målrettet den hvide middelklasse. Det mener professor Alf Rehn, der for nylig er blevet ansat som leder af SDU Innovation and Design Engineering (IDE)
Hvordan er du endt med at beskæftige dig med det, du
vi massive katastrofer rundt omkring i verden. 750.000 børn vil dø
gør nu?
af diarré, mens vi produktudvikler til den hvide middelklasse. Der
Jeg har en bred baggrund inden for industrielt design og ledelse.
er mange uløste problemer, og der burde klart bruges flere penge
Som 31-årig blev jeg professor og var lidt lost. Det er jo ikke
på at udvikle løsninger, der gør en forskel.
meningen, at man skal være professor så tidligt. Så jeg startede
I SDU Innovation and Design Engineering (IDE) samler vi en række
med at rådgive virksomheder i strategiske
forskningsprojekter og forsøger at tænke
processer og arbejdede kreativt med innovation og produktudvikling i tæt samarbejde med virksomhederne, samtidig med at jeg var på universitetet i Åbo. Jeg
dem ind i et større billede. Vi skal være
- Meget af det, vi gør, når vi skaber nye produkter og inno-
havde holdt en del oplæg rundt omkring
verer, er baseret på hvide, midald-
i verden, og jeg blev en dag kontaktet af
rende mænd fra middelklassen.
Henrik Bindslev, der er dekan på Det Tekniske Fakultet. Han havde hørt mig tale
Vi designer simpelthen til en hel
med til at designe til fremtiden og hele tiden få bæredygtighed tænkt ind. Vi ønsker at bidrage til at skabe morgendagens produkter og skabe samfundsmæssig nytte. Det er noget af det bedste ved at være her på SDU. At få lov til at arbejde med de problemstillinger og forsøge at fin-
og spurgte, om jeg kunne have interesse
verden bestående af den type
de løsninger, der gavner. Her kan vi være
i at komme til SDU. Det takkede jeg ja til,
mennesker.
med til at skabe et bedre i morgen.
fordi jeg kan se nogle spændende muligheder her.
Alf Rehn, professor
Hvad vil du gerne give de nye ingeniører fra SDU med på vejen?
Hvad er din tilgang til innovation?
Vi skal i langt højere grad end i dag tænke bæredygtighed ind og
Jeg mener, at vi bliver nødt til at se med kritiske øjne på, hvordan
hele vejen rundt om produktet. Industrien ved, at det er nødven-
vi tænker og bruger innovation. Der bliver brugt milliarder af dol-
digt at udvikle i en grønnere retning. Der bliver ikke ved med at
lars på at innovere, men er det det rigtige, vi bruger tid og kræf-
kunne produceres plastik i de mængder, vi gør.
ter på at udvikle? Bruger vi ressourcerne rigtigt? Vi tilsætter inge-
Men bæredygtighed skal ikke klistres på slutproduktet, men være
fær til vores Pepsi Max og kalder det innovation. Samtidig oplever
omdrejningspunkt fra start, uanset hvad vi gør. Vi skal se på, hvor-
15
OK T OBER 2017 · NR. 8
Foto: Lars Skaaning
N Y V IDE N
dan vi skaber samfundsmæssig nytte, når vi innoverer. Vores mål
den befolkningsgruppe både er sundere og mere velhavende end
er ikke at redde verden fra vores laboratorier, men vi er nødt til
nogensinde før, og de har altså ikke bare brug for hjælpemidler
at lære vores studerende at tænke over de ting. Vi skal designe
til at skrue stramme låg af. Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi
produkter, der ændrer verden. De skal designe morgendagens
designer til de ældre, og hvordan vi designer vores byer, så de pas-
produkter. Det er store ambitioner, men der er også nogle store
ser til den gruppe mennesker.
udfordringer, der skal løses. Vi skal i fællesskab forsøge at finde
Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk
en vej at gå, og det skal være en naturlig del af deres mindset. Vi håber, de vil gå ud i verden vel vidende, at de kan gøre en forskel.
Hvor ser du de største udfordringer inden for produktMeget af det, vi gør, når vi skaber nye produkter og innoverer, er baseret på hvide, midaldrende mænd fra middelklassen. Vi designer simpelthen til en hel verden bestående af den type mennesker. Der er masser af potentiale i at se langt mere på etnicitet
FAKTA
udvikling og industrielt design fremadrettet? Blå bog Alf Mikael Rehn er professor og sektionsleder af SDU Innovation and Design Engineering (IDE).
og kultur, når vi designer. Der er et stigende behov for at skabe
Her arbejder han i spændingsfel-
produkter til nye grupper. Hvem designer for eksempel til den fat-
tet mellem teknologi, produkt-
tige single-mor?
udvikling og innovation. Han har
Der er også nogle megatrends, der er svære at ignorere. Dels sker
en ph.d. i industrial management
der en urbanisering, hvor flere og flere mennesker ønsker at bo i
fra Royal Institute of Technology
de større byer, og dels har vi en aldrende befolkning, man i lang
i Stockholm og har også været tilknyttet Åbo Aka-
tid har betragtet som et problem, der skal løses. Men faktum er, at
demi University, inden han for nylig kom til SDU. Kontakt: aamr@iti.sdu.dk
16
SAGT & SKREVET
N R . 8 · OKTOB ER 2017
N YV I DEN
| Plakater virker stadig | – Valgplakatenerne har været her i omkring 100 år, og gennem teknologiske revolutioner, forandringer og krige har de været resistente. Man har måske som politiker også hørt historierne fra de sidste to-tre kommunalvalg om, at valgplakaterne virker, og tænker, at det er en tradition, man gerne vil vedligeholde. Valgkampen bliver ikke afgjort på plakaterne, men de betyder noget for, hvem inden for eksempelvis Venstre eller Socialdemokratiet, der bliver valgt. Christian Elmelund-Præstekær, lektor på Institut for Statskundskab, til Kristeligt Dagblad
Valgkampen bliver ikke afgjort på plakaterne, men de kan være med til at afgøre, hvilke kandidater inden for partierne der bliver valgt, siger valgforsker Christian Elmelund-Præstekær til Kristeligt Dagblad. Foto: Scanpix
| Sjældent behov for Gud | – Intet får tilsyneladende danskerne til at tænke mere på deres tro end krise og sygdom, og intet sted bliver de konfronteret mere med sygdom end på hospitalet. Også egne eksistentielle behov diskuterer danskerne sjældent med andre, end ikke den nærmeste familie. En mulig forklaring på danskernes religiøse inaktivitet lyder, at danskerne, mere end noget andet folkefærd, oplever en høj grad af livskontrol, og at de derfor sjældent føler behov for en Gud eller en tro til at støtte dem i deres hverdag. Niels Christian Hvidt, professor i Forskningsenheden for Almen Praksis, til Helse
| Kurdisk selvstændighed |
– Alle kurdere ønsker frihed, men nogle drømmer om fuld selvstændighed, andre går ind for selvstyre og nogle drømmer blot om politisk og kulturel ligestilling inden for en demokratisk stat. Mehmet Ümit Necef, lektor på Center for Mellemøststudier, til Information
| Sport og nationalfølelse |
| Sårbare patienter |
– Det er i sporten, at nationalisme stadig er tilladt. Her må man gerne holde med et bestemt land, uden at man bliver beskyldt for en masse negativt. FodboldVM i Tyskland i 2006 var for eksempel første gang siden krigen, at tyskerne igen brugte det tyske flag i stor stil.
– Et menneske med sygdom kan være ressourcefattigt, fattigt på social kapital, udsat, skrøbeligt, fragilt, sart, svagt, mimoseagtigt, modtageligt, ikke stærkt nok, forvitret, hudløst, grædefærdigt, stresset, klynkende, ynkværdigt, modtageligt, såret, ikke sig selv, overfølsomt, på sammenbruddets rand, ulykkeligt, tilhøre ”den tunge ende” eller bare være sårbart. Sårbar betyder, at man er i stand til at blive såret eller gå i stykker, at man er åben for angreb eller skade. Som sårbar er man ude af stand til at modstå angreb.
Jørn Hansen, professor på Institut for Idræt og Biomekanik, til Børsen
| Svin uden antibiotika | – En del landmænd har fået øjnene op for, at der er penge i at producere svin uden brug af antibiotika. De er startet i det små og har en plan om at nå op på at slagte 1,5 millioner svin i 2021, som er opdrættet uden antibiotika. Det er et godt initiativ og et skridt i den rigtige retning – men bare ikke nok. For de 1,5 millioner udgør mindre end 10 procent af alle slagtede dyr. Det vil derfor ikke i sig selv føre til nogen større reduktion i det samlede forbrug. Hans Jørn Kolmos, professor ved Klinisk Mikrobiologi, til Altinget
Morten Sodemann, professor på Klinisk Institut, til Ugeskrift for Læger
| Følsomme lokalpolitikere | – Det er mange ildsjæle, der ikke er specielt politikeragtige, som går ind i lokalpolitik, fordi de kæmper for en enkeltsag. De er bare vildt sure over, at en 8. og 9. klasse skal nedlægges på den lokale skole, eller over at der ikke bliver anlagt en cykelsti på en farlig vej. Det kan godt være,
at det er nogle mere emotionelle typer. Folketingspolitikere er selvfølgelig også samvittighedsfulde, men man skal ikke være blind for, at nogle af dem måske er i politik for karrierens skyld. Asbjørn Sonne Nørgaard, professor på Institut for Statskundskab, til Berlingske
|
|
Arbejdsmarkedets behov – Uddannelserne antages at være i krise, fordi de ikke formår at tilfredsstille et altid utilfredsstillet og ophidset arbejdsmarked. Spørgsmålet er imidlertid, om den krise, som de antages at befinde sig i, ikke snarere handler om, at de er alt for orienterede mod arbejdsmarkedet - at de løber alt for meget efter arbejdsmarkedets behov, som ændrer sig fra dag til dag. Man ender med at uddanne til noget, man ikke ved, hvad er og handler om. Dion Rüsselbæk Hansen, lektor på Institut for Kulturvidenskaber, til Nordjyske
17
N Y V IDE N
OK T OBER 2017 · NR. 8
SDU-forskere skal forhindre kødskandaler Et samarbejde mellem Odense-virksomheden Newtec og forskere fra SDU skal sikre, at fordærvede fødevarer ikke kommer ud i butikkerne
Bakterier i kød kan være livsfarlige.
– Bakterier reflekterer lys i forskellige bølgelængder, som vi ikke
Den stort omtalte listeria-skandale, der for få år siden gik landet
kan opfange med øjet, men som kamerasystemet kan opfange.
rundt, fik virksomheden Newtec, som producerer maskiner til
Derfor kan vi gennem et hyperspektralt kamera se, om kødet
fødevareindustrien, til at kontakte SDU.
reflekterer det her lys og derfor er kontamineret med farlige bak-
Parterne har nu indledt et samarbejde om et kamera, der kan
terier, fortæller Birgitte Kallipolitis, professor på Institut for Bio-
fotografere fødevarer for at se, om de indeholder farlige bakte-
kemi og Molekylær Biologi.
rier. Bakterierne reflekterer nemlig lys på en måde, som gør det muligt
SDU placerer bakterierne
at se, om der skulle sidde bakterier på eksempelvis hakket okse-
Birgitte Kallipolitis og hendes medarbejder Eva Maria Sternkopf
kød, inden det bliver pakket.
Lillebæk hjælper virksomheden Newtec, der producerer sorte-
18
N R . 8 · OKTOB ER 2017
N YV I DEN
Birgitte Kallipolitis (tv.) har sammen med sin medarbejder Eva Maria Sternkopf Lillebæk udviklet en teknologi, der kan afsløre bakterier i kød. Foto: Lars Skaaning.
Begrænse fejl som listeriasagen Hos Newtec ser man et kæmpe potentiale i, at fødevarevirksomheder kan få en indikator for, at kødet kan indeholde farlige bakterier. – Vores håb er at kunne reducere antallet af sager som listeriaskandalen, fordi vi kan lave en screening af kødet og derfor begrænse mængden af kød, man er nødt til at tilbagekalde, siger forskningsleder hos Newtec, Bjarke Jørgensen. Derfor ser han stor værdi i, at producenterne så tidligt som muligt i processen bliver gjort opmærksom på, at der kan være et problem.
Virker på transportbåndet Newtecs maskiner kan allerede sortere knækkede gulerødder og kartofler med forskellige sygdomme fra. Derfor var virksomheden interesseret i at bruge samme metode til at frasortere farlige bakterier i kød. – Det handler simpelthen om at kunne screene for bakterier og øjeblikkeligt få et varsel, hvis den type bakterier er til stede, så man kan reagere på det, forklarer Bjarke Jørgensen. Kameraet kan tage billeder af kødet, mens det kører på transportbåndet, inden det skal pakkes. På den måde kan man altså se, om det indeholder farlige bakterier uden at forsinke produktionen. rings-, veje- og pakkemaskiner, med at udvikle et hyperspektralt
– I dag bruger man stikprøvekontrol til at detektere de her bak-
kamera.
terier. Det er selvfølgelig mere præcist, men fordi maskinen moni-
Samarbejdet består i, at forskerne på SDU placerer listeria, salmo-
torerer hele processen, så er det samtlige produkter, vi ser på, og
nella og andre bakterier forskellige steder på et stykke kød. Så
ikke kun en stikprøve. Og det giver en helt anden sikkerhed for de
tager de billeder af det og sender data tilbage til Newtec.
samlede målinger, man laver, siger Bjarke Jørgensen.
– Vi sætter nogle pletter af bakterier ned på en kødoverflade. Så fortæller vi Newtec, hvor vi har placeret bakterierne, og så skal
Skelner mellem bakterier
deres computer lære at genkende det lys, som bakterien reflekte-
Ud over at kamerasystemet skal finde frem til, om der er farlige
rer, forklarer Birgitte Kallipolitis.
bakterier på kødet, så er næste skridt for Birgitte Kallipolitis at kunne se forskel på bakterierne i kødet.
19
N Y V IDE N
OK T OBER 2017 · NR. 8
– Det, vi så tester nu, er, om man kan finde forskellige typer bak-
handler det i første omgang om at identificere lyset som reflekte-
terier, fordi bakterier reflekterer lys på forskellige måder, siger
res fra de bakterier, man gerne vil undgå.
Birgitte Kallipolitis.
Der mangler fortsat at blive udviklet yderligere på teknologien,
Hvis det lykkes, vil kamerasystemet også kunne se, om det er en
før Newtec kan begynde at sælge sorteringsmaskiner og monito-
farlig bakterie, som gør, at fødevaren skal kasseres, eller om det er
reringsanlæg, der kan opfange de farlige bakterier i kødet. Men
en uskadelig bakterie, som ikke er farlig at indtage.
virksomheden er optimistisk og regner med, at kameraet vil blive sat i produktion inden for en overskuelig fremtid.
Kamerasystemet skal selv finde bakterierne
Af Jakob Schjoldager, jakobs@sdu.dk
Projektet er dog ikke forløbet helt uden problemer. – I det første forsøg havde vi bare placeret bakterierne tilfældigt på overfladen af kødet, men der kunne kamerasystemet ikke selv finde dem. Så måtte vi bruge et net, så Newtec vidste præcis, hvor at finde dem, når det ved, hvor der skal være bakterier, forklarer Birgitte Kallipolitis. Derudover gik de første tests også med at finde ud af, hvordan det lys, bakterierne reflekterer, helt nøjagtigt ser ud, så det hyper-
FAKTA
bakterierne var placeret. Så skal programmerne gerne kunne lære
Blå bog Birgitte Kallipolitis er ph.d. i molekylær biologi fra Syddansk
spektrale kamerasystem kan finde ud af, hvad det skal lede efter.
Universitet, hvor hun i
– I starten når man sidder med sådan et spektrum, så ved man i
dag er ansat som pro-
princippet ikke, hvad det er for noget lys, der kommer fra bakteri-
fessor i molekylær mikrobiologi. Birgitte Kallipolitis‘
erne, og hvad der kommer fra kødet, fortæller Birgitte Kallipolitis
forskningsgruppe har hovedkompetencer inden for
og fortsætter:
molekylære studier af RNA og protein-baserede gen-
– Så når man ikke har prøvet at lave det før, og det har man jo
regulatoriske systemer i gram-positive bakterier.
ikke, så ved man heller ikke, hvad man skal lede efter. Derfor
Kontakt: bhk@bmb.sdu.dk
20
N R . 8 · OKTOB ER 2017
N YV I DEN
Foto: Anders Boe
Talenthold udvikler solceller af bakterier
Et hold bestående af 12 SDU-studerende fra otte forskellige uddannelser forbereder sig på højtryk til verdensmesterskaberne i syntetisk biologi En flok studerende fra otte forskellige uddannelser har hen over
– Det er fedt at opleve, hvordan andre arbejder og har forskellige
sommerferien været samlet om at udvikle en grøn energikilde af
tilgange til at løse et problem. Vi har hver især meget at byde ind
et alternativt materiale:
med, siger Emil Søndergaard, der læser historie på SDU.
– Vi har sat os for at skabe en CO2-neutral energikilde, der består udelukkende af bakterier, siger medicinstuderende Frederik Mark
Konkrete lokale problemer
Højsager.
Han har sammen med filosofistuderende Lene Vest Munk Thomsen
Energisystemet bliver udviklet med udgangspunkt i E. coli-bakteri-
været med til at etablere et samarbejde med Odense Byudvikling,
er, som normalt findes i afføring. Det skal munde ud i en solcelle,
som kan munde ud i, at solcellen kan bruges som energiløsning i
der kan lagre strøm og derfor kommer til at indeholde både gene-
byens skolegårde. Derfor har Emil Søndergaard undersøgt, hvor-
rator og batteri.
dan Odense Kommune gennem tiden har markedsført sig som en grøn og miljøvenlig by.
Tænker forskelligt
– Det har været vigtigt for os i vores projektbeskrivelse, at vi gerne
Holdet er sammensat af studerende fra en række forskellige SDU-
vil bidrage til at løse konkrete, lokale problemer for at få en grøn-
uddannelser som biokemi og molekylærbiologi (BMB), farmaci,
nere by, siger han.
biomedicin, historie, filosofi, fysik og biologi.
Konkurrencen iGem afholdes fra 9. til 13. november i Boston, USA.
Hvor laboratoriearbejde i hvide kitler er en selvfølgelighed for
Her skal SDU-holdet dyste mod projekter fra hele verden.
biokemikere, molekylærbiologer og farmaceuter, så er det uvant
Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk
territorium for historikere og filosoffer.
21
STORT & SMÅT s Mød Kvante Karina – SDU’s egen youtuber SDU har fået sin egen youtuber, nemlig Kvante Karina, der skal lære unge mellem otte og 13 år om kvantefysik. I forlængelse af videoerne med den animerede teenager, Kvante Karina, kommer der en undervisningsportal, som faglærerne ude i folkeskolerne kan bruge i deres undervisning. Målet er at gøre kvantefysikken mere spiselig for den helt unge målgruppe og forhåbentlig få flere unge til at fatte interesse for naturvidenskaben. Kvante Karina er udviklet i sam-
22
arbejde med folkene bag den populære tegnefilm ”Terkel i knibe”. SDU’s CP3 Origins har fået 4 millioner kroner til projektet fra A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal. Forskere finder modsvar til resistens Forskere på Syddansk Universitet har fundet et modsvar til den resistens, som mange lungekræftpatienter udvikler over for et nyere lægemiddel, der kan bremse væksten i tumorer. Tyrosinkinasehæmmer er et målrettet lægemiddel, der bruges
til at blokere en særlig signalvej, EFGR, i kræftcellerne og dermed stoppe tumorvæksten. Men ofte holder den gode effekt ikke. Efter cirka et år har lungekræftcellerne fundet andre måder at formere sig på, så mange patienter bliver resistente over for behandlingen. – Vi har undersøgt, hvordan kræftcellerne undviger behandlingen. Det gør de på mindst 10 forskellige måder, og det komplicerer unægteligt udfordringen med at finde en behandling, der også på længere sigt kan stoppe tumorvækst og styrke lungekræftpatienters overlevelse,
siger professor, overlæge Henrik Ditzel fra Institut for Molekylær Medicin på SDU og Onkologisk Afdeling, OUH. Han mener, at resultatet kan få stor betydning for behandling af lungekræft i fremtiden. – På længere sigt er det håbet, at lungekræftpatienter får forlænget deres levetid, hvis man kan lægge flere forskellige behandlinger oveni hinanden – altså slå dem sammen til én behandling – i stedet for at give forskellige behandlinger i rap.
N R . 8 · OKTOB ER 2017
N YV I DEN
Youtuberen Kvante Karina er hyret til at gøre fysik spændende for de 8-13-årige. Foto: CP3 Origins.
SDU eScience Center indviet SDU lancerede 13. september eScience Center, som skal udvikle universitetets infrastrukturer og yde support til forskere på tværs af fakulteterne. Det er meningen, at centeret skal øge kompetencer og viden inden for håndteringen af store datamængder. eScience er en forskningsmetode, der involverer brugen af e-infrastrukturer, indsamling og lagring af digitale data, samt behandling af data gennem computerberegninger, modeller og visualisering. Tidligere har eScience primært været anvendt inden for det naturvidenskabelige område, blandt andet i partikelfysik og bioinformatik, men det er ved at sprede sig til flere fagområder, da eScience har et stort potentiale for at opnå banebrydende forskningsresultater. Centret bliver ledet af professor MSO Claudio Pica. Edderkoppens stærke spind Forskere har hentet to helt specielle edderkopper til SDU. De bor nu på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, hvor de skal producere silke til forskerne. Hjulspindere producerer noget af det stærkeste edderkoppesilke, man kan finde. Dens styrke kan sammenlignes med ståls styrke, og den har en lang række andre egenskaber, som kan give en materialedesigner hjertebanken: Den er superlet og superstærk - og så bliver den spundet ved stuetemperatur. — Det siger sig selv, at det er yderst interessant at finde ud af,
hvad hemmeligheden bag silkens styrke er. Hvis man kan finde ud af det, kan man måske en dag fremstille syntetiske materialer med samme styrke. Det kan åbne en helt ny verden af muligheder, mener Jonathan Brewer, forskningsleder på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU. Hans speciale er studier af biologiske materialer med avanceret mikroskopi, og en af hans specialestuderende er Irina Iachina. Hun synes det er interessant, at hjulspinderen starter spindeprocessen med proteiner og ender med at have lavet en silketråd. – Men vi forstår ikke, hvordan proteinerne er med til at give tråden dens styrke, og vi håber, at vores mikroskopi kan være med til at afdække det, siger hun. Entreprenante iværksættere har tidligere forsøgt sig med storproduktion af silke fra hjulspindere, ligesom man i dag har deciderede farme af silkeorme. Det er dog aldrig blevet til en egentlig industri at høste silketråde fra edderkopper, fordi de er territoriale dyr, der i modsætning til silkeorme ikke kan leve tæt sammen med andre artsfæller. SDU scorer højt på studiemiljø De studerende trives på SDU. Faktisk så godt, at SDU i år scorer hele 7,1 på en skala fra 1 til 10, når de studerende bliver spurgt, hvordan de går og har det. Det er den højeste score nogensinde, og tallet glæder prodekan på Det Humanistiske Fakultet Lars Grassmé Binderup, der står i spid-
sen for styregruppen bag undersøgelsen af studiemiljøet. – Vi har arbejdet målrettet med at forbedre studiemiljøet på en lang række områder og i alle dele af organisationen, og det er yderst positivt at se, at vi rent faktisk er lykkedes et langt stykke hen ad vejen, og at så mange studerende trives, siger han. Samtidig med, at studiemiljøet generelt bliver bedre, er der desværre også lidt malurt i bægeret. For en del studerende oplever stadig at være stressede i deres dagligdag. – Der er blandt andet nogle udefrakommende faktorer, der presser de studerende, som for eksempel fremdriftsreformen. Vi kan tydeligt se, at de studerende, der er mest pressede på tid og er kommet bagud i deres forløb, ofte er mere utilfredse med studiemiljøet, siger Lars Grassmé Binderup. Der bliver i den kommende tid udvalgt nogle overordnede indsatsområder, som skal øge de studerendes trivsel på SDU. – Vi arbejder flere steder på at skabe nogle bedre fysiske rammer for de studerende. Der tegner sig et klart billede af, at de studerende, der har deres gang på de nybyggede campusser i Kolding og Sønderborg, er mere tilfredse end dem i Esbjerg og Slagelse. Derfor må vi også forvente, at de planlagte nybyggerier begge steder vil have en positiv effekt på studiemiljøet, siger Lars Grassmé Binderup og fortsætter: – Vi er meget optagede af at
sikre vores studerendes trivsel. Det er en fælles opgave, der skal løses, og jeg er ret sikker på, at vi i 2019, hvor vi igen tager temperaturen på studiemiljøet, vil opleve, at der er sket forbedringer inden for en lang række områder. Forsvarer disputats om lunge-molekyler Grith Lykke Sørensen har forsvaret sin doktordisputats fra Institut for Molekylær Medicin. Doktordisputatsen samler ny viden og identificerer ubesvarede spørgsmål om surfaktant protein D (SP-D) som er et molekyle, der spiller vigtige roller i immunforsvaret. SP-D kendes bedst fra lungerne, men findes også i nogle tilfælde uden for lungerne. SP-D spiller en vigtig rolle i udviklingen af flere respiratoriske sygdomme, og SP-D målt i blodet er en vigtig markør for disse sygdomme. Dyrestudier har endvidere vist, at behandling med SP-D i lungen er gunstigt for flere lungesygdomme. SP-D viser sig også at have effekter i andre organer end lungen, blandt andet ved at påvirke stofskiftet og tendens til hjertekarsygdom. Hvor SP-D tilsyneladende dæmper fedme, så fremmer det overraskende tendensen til åreforkalkning.
23
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198 Magasinpost UMM ID-Nr. 42198 Foto: Lars Skaaning
Fredag den 27. oktober holder SDU årsfest Det foregår på SDU Odense, og det officielle pro-
Herefter spreder årsfesten sig til store dele af
gram går i gang klokken 17.
universitetet, hvor der er buffet klokken 18.30.
Her er der prisoverrækkelser og promotion af
Her ventes et par tusinde gæster at deltage, og
æresdoktorer og doktorer. Som noget nyt skal
næsten lige så mange strømmer til i løbet af
der også uddeles en innovationspris.
aftenen, når diverse orkestre spiller op til dans.
Derudover indeholder det officielle program
Kun inviterede gæster samt studerende og ansat-
også en festforelæsning fra en af universitetets
te ved SDU har adgang til festen.
forskere, ligesom der blandt andet er tale af rek-
Oplysninger om billetter og program kan læses
tor Henrik Dam samt formanden for Syddanske
på www.sdu.dk
Studerende, André Shamoun Dabroudi.
24
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
Så er der årsfest