NYVIDEN SYDDANSK UNIVERSITET
MAJ 2017 · NR. 4
»Rigtige Mænd«:
Online-dyst giver vægttab Side 4
Læs også : SDU‘s første kuld adfærdsdesignere | Når fortid og nutid smelter sammen | Sociale medier afgør ikke kommunalvalget | Cykelparkering: Kan man designe bedre adfærd? | Færre overbord i dansk fiskeri | Chef for afdeling P7
Byg videre på din karriere Efter- og videreuddannelse
Læs mere på sdu.dk/efteruddannelse
N R . 4 · M A J 2017
N YV I DEN
Indhold Sundhed med leg og konkurrence
side 4
Når fortid og nutid smelter sammen
side 6
Sociale medier afgør ikke kommunalvalget Færre overbord i dansk fiskeri Chef for afdeling P7
side 10
side 12
side 16
Kan man designe bedre parkeringsadfærd? SDU‘s første kuld adfærdsdesignere
side 19
side 20
Revolutionen er udsat Sociale medier kommer ikke til at afgøre efterårets kommunalvalg side 10
Chef for afdeling P7
Færre ulykker blandt fiskere
Hvad stenene fortæller
Han behandler syge kriminelle
Danmark har oppet sig
Forsker dykker ned i arternes udvikling
side 16
side 12
side 6
NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Katrine Findsen (journalist), tlf. 6550 1865, kafi@sdu.dk, Jacob Stenz (journalist), tlf. 6550 7289, jaes@sdu.dk, Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, stich@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk Forside: Colourbox. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 5, 2017: 9. majl kl. 12. Udkommer: 29. maj 2017. ISSN 1399-0772.
N Y V IDE N
MA J 2017 · NR. 4
Sundhed med leg og konkurrence Når DR-programmet Rigtige Mænd ruller over skærmen de kommende måneder, er et hold SDUforskere med på sidelinjen Rigtig mange danskere kom på fornavn med Lindy, Smeden og
er lektor på SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik og forsknings-
de andre gutter fra den første sæson af DR-programmet Rigtige
leder på Rigtige Mænd-projektet. Han suppleres af René Engel-
Mænd i 2015. Nu er anden sæson netop skudt i gang, og i denne
hardt Hansen, der er prægraduat forsker i projektet:
ombæring er en gruppe SDU-forskere involveret.
– Vi får i projektet ny viden om, hvordan den digitale platform ses
SDU-forskerne er ikke tilknyttet de fem nye håndværkere i tv-
som et medierende element i at skabe et bedre og sundere liv, og
programmet, men derimod de mange mænd, der tilmelder sig
hvordan man gennem spil og konkurrence kan få fat i den gruppe
den platform, der er oprettet parallelt med projektet. Platformen
mænd, der traditionelt er svær at nå, pointerer han.
kaldes Sjakket, og her kan man blive en del af et univers, hvor man indgår i et træningsfællesskab ved at deltage på et hold og
Konkurrenceelementet er centralt
derigennem dyste mod både sig selv og andre deltagere i forskel-
Forskerne har især fokus på den såkaldte gamification-effekt.
lige udfordringer.
Gamification dækker netop over det at tilsætte spilelementer til
– Vi er interesserede i at finde ud af, hvad det er, der bringer men-
noget, der ikke ellers er spil. Præcis hvad man gør på Sjakket. Og
nesker sammen og giver dem lyst til at bevæge sig. Vi har udviklet
forskerne ser altså på, om det gør en forskel for en målgruppe,
en livsstil, der er kunstigt berøvet for bevægelse, og nu vil vi finde
der normalt er svær at motivere til bevægelse og sundhed, at der
ud af, hvordan vi får den bevægelse tilbage, siger Lars Elbæk, der
er fokus på leg, spil og konkurrence-elementet. – Vi skal finde ud af, hvad der motiverer den her målgruppe. De vil nødig røre ved noget, der er nyt og fremmed, men gennem spil-
FAKTA
elementer kan vi måske fange dem alligevel, siger Lars Elbæk. Han
FAKTA
Rigtige Mænd
4
Blå bog
Platformen Sjakket er oprettet for at udvide Rigtige
Lars Elbæk, lelbaek@health.sdu.dk, er lektor på Insti-
Mænd-projektet fra tv-underholdning til et nyt fæl-
tut for Idræt og Biomekanik. Han er leder af enheden
lesskab for mænd. Projektet er støttet af Nordea-
Learning in Talent & Sport (LET’S), hvor der især for-
fonden med 22,7 mio. kroner, og Dansk Firmaidræts-
skes i læring, motivation, talentudvikling samt sports-
forbund er ejer af projektet, der løber over de næste
psykologi og idrætspædagogik.
to år. SDU gennemfører følgeforskningsprojektet.
N YV I DEN
Artikelfotos: Michael Yde Katballe.
N R . 4 · M A J 2017
fortæller, at det er et forskningsområde med stor bevågenhed, og
ter og få den her målgruppe til at finde glæden ved at bevæge
at SDU-forskerne gerne vil kigge nærmere på emnet.
sig.
– Gamification kan være mere end at belønne bestemt brugerad-
I første sæson af Rigtige Mænd skortede det ikke på platte jokes
færd med point og ”badges”. Teknologien
og selvironi, og humoren spiller da også
kan også være omdrejningspunktet, der
en central rolle i projektet, forklarer
bringer folk sammen i fællesskaber omkring ”spillet” og legen, og på den måde motiverer. Lidt ligesom i en fodboldklub, hvor man jo ikke nødvendigvis mødes og spiller for at
René Engelhardt.
– Målgruppen vil nødig røre ved noget, der er nyt og fremmed,
– Konceptet er bygget op omkring humor og en meget stereotyp kommunikation, også i Sjakket, og det er nok det,
tabe sig, men for at have det sjovt, pointe-
men gennem spilelementer kan vi
der skal til for at fange den her målgrup-
rer René Engelhardt Hansen.
måske fange dem alligevel.
pe. De kan godt smage, hvis det er suk-
Humor og motivation går hånd i hånd
Lars Elbæk, lektor
ker, vi drysser på medicinen. Mændene vil helt sikkert godt kunne gennemskue,
Hvad det så er, mændene synes er sjovt, og
hvad vi laver, siger Lars Elbæk, så der er
hvordan man kan motivere dem gennem leg
det vigtigt, at det, vi laver, er ærligt.
og spil, er et af omdrejningspunkterne i forskningsprojektet.
– Nej, det er jo ikke sjovt at spise icebergsalat, hvis man er vant til
– Vi tror på, at motivation skabes ved, at man gør noget. Det er
røde bøffer, siger René Engelhardt Hansen med et grin.
ikke noget, der kan trækkes ned over hovedet. Så det er interes-
Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk
sant at finde de forhåbentligt mere holdbare motivationselemen-
5
N Y V IDE N
MA J 2017 · NR. 4
Artikelfotos: Michael Yde Katballe.
Når fortid og nutid smelter sammen Han har netop modtaget ikke mindre end 38 millioner til sin forskning fra Villum-fonden. Donald Canfield er på en mission for at afdække det allertidligste liv på jorden, og forskningen fører ham hele vejen fra Skagerrak til Antarktis
Hvad handler dit forskningsområde om?
stemer, der er bevaret i dem. For eksempel
Jeg arbejder med emner hele vejen fra
kan man se, hvordan iltmætningen i atmo-
mikroorganismer til miljø og økosyste-
sfæren har været, og hvordan havkemien
mer. Det er skide sjovt. Jeg interesserer
var dengang.
mig både for de økosystemer, der opstod
Når vi har kigget på nok af de her gamle
for mange millioner år siden, og for den
sten, kan vi begynde at bygge en model
måde, kredsløbet påvirkes, for eksempel i
over, hvordan jordens kemi har udviklet
forhold til næring i havmiljøet i moderne
sig, og hvordan det har påvirket udviklin-
tid. Vi har mikroorganismer, vi har økosy-
gen af liv på jorden. Det kobler vi sam-
stemer, og så har vi det geologiske aspekt.
men, og det bliver også indgangen til den
Jeg kigger på sten fra for lang tid siden og
nye forskning, jeg skal i gang med.
prøver at finde ud af, hvilken slags økosy-
6
>
forsker i fo ku s
N R . 4 · M A J 2017
N YV I DEN
7
N Y V IDE N
MA J 2017 · NR. 4
Hvad skal du i gang med at forske i?
menneskets udvikling. Jorden er et meget specielt sted. Det er det
Vi har så mange sjove ting i gang allerede. Vi kigger meget på
eneste sted, hvor der er liv, som vi kender det, og vi har evolutio-
havsvampe som model for de tidligste dyr på jorden. Vi vil gerne
nens forklaring på, hvordan det hele er opstået. Det er jo ikke kun
finde ud af, hvordan havsvampe har udviklet sig og sætte det
evolutionen fra aberne til os mennesker – man skal også tænke
i forbindelse med jordens havkemi. Dyr udviklede sig lidt sent i
på, hvordan dyr er opstået, hvordan udviklingen har været, og så
jordens historie, og det gjorde de muligvis, fordi der kom en stig-
stille alle de relevante spørgsmål. Så det er en lang historie for at
ning i atmosfærens iltkoncentration. Vi er meget interesserede i
forstå, hvordan vi er nået hertil.
at finde ud af, hvor meget ilt havsvampe har brug for. Det samme gælder andre dyr eller organismer, som har udviklet sig tidligt i
Hvor skal I hen og forske?
dyrenes historie her på jorden.
Vi skal til Kina, hvor der er nogle velbevarede gamle sten og gode
Vi ser også på, om vi kan blive bedre til at læse de her gamle sten
arbejdsmuligheder, og til Oman, hvor der også er sten, vi skal se
og blive klogere på, hvad de kan fortælle om havkemi og atmo-
på. USA og Canada kunne også være steder, vi skulle hen.
sfærens kemi dengang. Altså, en sten ser jo ud som en sten, men
Men vi skal også se på moderne økosystemer i Danmark, for vi har
der er en masse kemiske stoffer i stenen. Det kan være tungmetal-
faktisk nogle rigtig gode muligheder herhjemme. Måske skal vi
ler, organiske stoffer, og hvis man er klog nok, kan man måle kon-
også til Peru og Chiles kyster. Vi har budget til rejser, og vi er på
centrationen af de her forskellige stoffer.
den måde meget heldige, at vi både kan lave noget sjov forskning
Vi synes også, at det er spændende at sætte dyrs evolution i fokus.
og samtidig gøre det nogle sjove steder. Det er meget privilegeret.
Vi er jo alle sammen dyr, så det handler i virkeligheden meget om Hvordan arbejder du? Jeg er ansvarlig for mange ting her på stedet, så jeg er nødt til at sidde meget ved skrivebordet. Men mindst en og helst to gange om året kommer jeg ud og arbejder i felten. Det har jeg altid gjort, og det vil jeg altid gøre. I forbindelse med den nye forskning håber jeg på tre gange om året, for jeg elsker at komme ud. Det skal dog passe ind i det daglige liv her på stedet, hvor jeg er leder for en efterhånden stor gruppe. Men jeg er nødt til også at komme ud i marken. Ellers løber man sur i det. Jeg arbejder ikke ret meget i laboratoriet længere, og folk bliver altid vildt overras kede, hvis de ser mig der. Hvad drømmer du om, at din forskning fører til? At vi forstår de tidlige stadier af dyrenes evolution og ser om der er en sammenhæng med ændringerne i det kemiske miljø. Vi har nogle idéer, men der findes ikke meget fast viden om det. Det er
FAKTA
jo forskning, så vi kan ikke sige, hvor det lander. Måske finder vi noget helt andet og sjovere, og så følger vi den retning. Den fri-
Blå bog
hed får vi med de penge, vi har fået her. Vi skal helst forandre os
Donald Canfield er professor og tidligere leder af
over tid og ikke bare følge planen slavisk. Det er det, der gør det
Nordisk Center for Jordens Udvikling (NordCEE) på
spændende.
SDU. Uddannet kemiker og geolog, ansat i mikrobiologi hos Max Planck-instituttet i Bremen. Kalder sig selv geobiolog eller biogeokemiker.
8
Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk
SAGT & SKREVET
N R . 4 · M A J 2017
N YV I DEN
| Salg af sommerhus |
– Dansk økonomi har det rigtigt godt. Det er faktisk også sådan, at sommerhusmarkedet er kommet i gang nu. Det vil gå fremad, der vil blive solgt flere sommerhuse. Priserne er på vej op. Men med ekspansive tiltag (der sætter mere gang i økonomien, red.) nu, så risikerer vi at komme for meget damp på kedlerne. Og det kan på et eller andet tidspunkt få tingene til at vende. Morten Skak, lektor på Institut for
– Boligøkonom Morten Skak fra SDU mener ikke, at der er behov for særlige initiativer for at få gang i
Virksomhedsledelse & Økonomi,
sommerhussalget. Foto: Scanpix.
til dr.dk
| Trivsel i skolen |
– Vi hører fra lærerne, at det kan være svært at få trivslen ind i undervisningen. De vil gerne, men de skal også selv have overskud til det. Vi kan se en rød tråd i, at hvis læreren ikke selv trives, så er det svært at give trivsel videre til eleverne. Ligesom at de siger, det er svært at skabe en god relation med eleverne, hvis man ikke har det godt.
| Rusland og klimaet |
– Klimaforandringerne er en fordel for russerne i Arktis – det åbner en masse muligheder, særligt i Nordøstpassagen. Men det er en ulempe for den ikkearktiske del af Rusland, og disse ulemper er formentlig større end gevinsterne i Arktis. på Institut for Statskundskab, til Jyllands-Posten
videnskabelig assistent på Statens Folkeskolen
| Opgør med fortiden |
– Mange danskere tror, at tyskerne har haft et løbende skyldsbetynget opgør med fortiden, men realiteten er, at der nærmere har været en løbende konflikt mellem en konservativ fløj, som har holdt fast i fortrængningen, og så en venstreorienteret fløj, der med kunst, kultur og litteratur bliver ved med at fastholde, at det er vigtigt at tale om det, der skete. Det er først i 2000‘erne, at der er kommet ro i de debatter, at man er blevet enige om, at fortrængning ikke hjælper nogen eller noget. Moritz Schramm, lektor på Institut for Kulturvidenskaber, til Kristeligt Dagblad
Anders Hougaard, lektor på Institut for Sprog og Kommunikation, til Berlingske
Jon Rahbek-Clemmensen, adjunkt
Mette Marie Kristensen, Institut for Folkesundhed, til
noget at tale om, især på de sociale medier, hvor vi deler billeder, flag og fredstegn. Det er et fyldigt foderstof til meningsfyldt, digitalt socialt samvær, identitetsskabelse og selvfremstilling.
|
|
Afviste asylansøgere – Hvis det handler om at få booket en flybillet til de afviste asylansøgere, er der intet problem i at frihedsberøve dem. Hvis altså det vurderes, at de kan finde på at smutte i mellemtiden. Men en frihedsberøvelse kan kun opretholdes, når der er fremdrift i sagen, og man er i dialog med de lokale myndigheder. Henning Bang Fuglsang Madsen
|
|
Køn og hjerne – Undersøgelser, der viser, at der er forskelle mellem kønnenes hjerner er blevet blæst ud af proportioner. De forskelle, der kan dokumenteres, er små, og de er ikke nødvendigvis medfødte. Hjernen er temmelig formbar, så hvis vi systematisk møder drenge og piger forskelligt, kan det blive en selvopfyldende profeti, at der skulle være forskel på de to køns hjerner. Christian Gerlach, professor på Institut for Psykologi, til Politiken
Sørensen, lektor på Juridisk Institut, til Berlingske
| Terror i medierne |
– Terrordækningen har for længst fået sin egen genkendelige skabelon, som vi hjemmevant kan fordybe os i, føle oprørte følelser over og lade os underholde af på en måde, så den flyder sammen med alle andre sensationer. Det giver os
| Bandepakker |
– Det virker som om, at det handler mere om at udvise politisk handlekraft og sige, at skyderier på gadeplan finder vi os ikke i, og så kan man se resultatet allerede næste gang, der er en, der laver ballade. Men der er brug for et langt, sejt træk. Det, der er forskningsmæssig evidens for virker, er for eksempel uddan-
nelse, behandling, inklusion på arbejdsmarkedet og i andre sociale netværk. Linda Kjær Minke, lektor på Juridisk Institut, til Politiken
|
|
Norske nutidsgloser – I forbindelse med ‚Skam‘ har der været en sproglig fest over, at det nordiske tilbage, men når man ser, hvad det er for nogle ord, danske ‚Skam‘-fans bruger, og hvordan de bruger dem, så ser det altså ikke ud til, at det er noget, der bliver hængende. Det er sjovt lige nu, men om et par år går vi nok ikke alle sammen rundt og siger ‚homse‘ i stedet for ‚homo‘. Marianne Rathje, postdoc på Institut for Sprog og Kommunikation, til Politiken
| Hate speech |
– Vi vil gøre folk bedre til at forstå, hvad det er, de gør, når de taler grimt. Alle kan ryge i fælden. Men man kan håbe på, at folk er ordentlige mennesker, og hvis de ved, hvilken skade, de gør, og hvordan de rammer andre mennesker, så kan de måske tage sig selv i ørerne og prøve at holde igen. Esben Nedenskov Petersen, lektor på Institut for Kulturvidenskaber, til TV2Fyn
9
N Y V IDE N
MA J 2017 · NR. 4
Sociale medier afgør ikke kommunalvalget Revolutionen udeblev. De sociale medier kommer ikke til at afløse gammeldags nyhedsmedier lige foreløbig, konkluderer forskere fra SDU efter en stor undersøgelse af det seneste kommunalvalg
I efterårets kommunalvalg kan partiernes
forfatterne bag en større undersøgelse af
enormt stor rolle for folks informations
kandidater mene nok så meget på deres
kommunalvalget i 2013.
niveau, siger Morten Skovsgaard.
Facebook, kvidre nok så lystigt fra Twit-
Han har et budskab til de traditionelle
ter og poste nok så relevante billeder på
nyhedsmedier: I er stadig vigtige for
Forstørrer det nye
deres Instagram.
demokratiet.
Undersøgelsen viser, at 70 procent af
Det er fortsat langt overvejende de gam-
– Man kan sige, at det er paradoksalt i
vælgerne efter seneste kommunalvalg vur-
meldags lokale og regionale medier, som
en tid, hvor lokale medier er nødlidende
derede, at regionale og lokale medier var
vælgerne får deres politiske information fra.
i forhold til oplagstal og økonomi, og de
vigtige for deres viden.
Lektor og studieleder på SDU’s Center for
sociale medier har fået mange brugere.
62 procent angav, at samtaler med venner,
Journalistik Morten Skovsgaard er en af
Men de gamle medier spiller fortsat en
familie eller kolleger var vigtige for deres
10
N R . 4 · M A J 2017
N YV I DEN
Trods den digitale revolution er det fortsat langt overvejende de gammeldags lokale og regionale medier, som vælgerne orienterer sig mod i kommunalvalget. Foto: Scanpix.
indsigt i valget, mens kun 17 procent vurderede, at sociale medier
men der vil også være en bevægelse hen mod de mere traditio-
spillede en vigtig rolle.
nelle medier, siger Morten Skovsgaard.
– Nogle gange er der en tendens til, at vi forstørrer betydningen
– Unge mennesker har generelt haft mindre berøring med forskel-
af det nye. De sociale medier er kommet til at fylde meget, men
lige kommunalpolitiske områder. Når de stifter familie og etable-
de har også mange andre funktioner end at levere politisk infor-
rer sig i et lokalsamfund, begynder de også at tage stilling til kva-
mation, siger Morten Skovsgaard.
liteten af institutionerne, eller om der skal opføres en sportshal.
Indgroede vaner
Falske nyheder
Han påpeger, at man skal betragte
Efter det amerikanske præsidentvalg i efteråret
de sociale medier som et ekstra lag,
er brugen af begrebet ”fake news” eksploderet.
der ikke nødvendigvis afløser andre medier, men som tilføjer nye kampagnekanaler. – Der er nogle andre spilleregler, som
– De gamle medier spiller fortsat en enormt stor rolle for folks informationsniveau.
de mindre kendte kandidater kan
Mange har erkendt, at misinformation og overlagte fordrejninger er blevet en alvorlig udfordring for medier med brugergenereret indhold som Facebook og Twitter.
Morten Skovsgaard, lektor
Det skaber ifølge Morten Skovsgaard en grund-
udnytte til at gøre opmærksom på
læggende usikkerhed om, hvilke informationer
sig selv. Især i kommunalvalget, hvor
der er til at stole på.
der ikke skal flyttes ret mange stem-
Hvis tendensen breder sig til danske forhold, er det ifølge Morten Skovsgaard afgørende, at
mer mellem partierne eller mellem kandidaterne for at gøre en forskel, siger Morten Skovsgaard.
pressen bevarer en troværdig nyhedsdækning:
– Men overordnet er folks medievaner ret indgroede. De fleste
– De lokale og regionale medier er dygtige til at forsyne borgerne
sammensætter deres information af både traditionelle nyhedsme-
med information, som de kan bruge i valget. Deres troværdighed
dier, underholdning og sociale medier. Det er meget få, der lader
er høj, og deres emner bliver opfattet som relevante, og dermed
sig opsluge helt af de feeds og netværk, som de har fået etableret.
kan de spille en vigtig rolle i lang tid fremover. Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk
Vigtigt for unge Undersøgelsen viser også – ikke overraskende – at de sociale mediDe 18 til 30-årige angiver, at sociale medier er lige så vigtige kilder til information om kommunalvalget som lokale og regionale medier. Forskerne vil over de kommende valg undersøge, om det er en
FAKTA
er er vigtigere for de yngre vælgere end for ældre.
Blå bog Morten Skovsgaard er lektor og studieleder for journalistuddan-
generationseffekt, hvor de nuværende unge bærer deres medie-
nelserne på SDU.
vaner med sig gennem hele livet – eller det er en alderseffekt,
Han har bidraget til bogen
hvor de unge med tiden vil bevæge deres medieforbrug i en mere
”KV13”, der analyserer tenden-
traditionel retning.
serne i det seneste kommunalvalg.
– Mit bud er, at vi vil se begge effekter: de unge vil senere i livet
Bogen er udkommet på Syddansk Universitetsforlag.
både have et større forbrug af sociale medier end ældre har i dag,
Mail: skh@sam.sdu.dk
11
N Y V IDE N
Colourbox.
12
MA J 2017 · NR. 4
N R . 4 · M A J 2017
N YV I DEN
Færre overbord i dansk fiskeri I løbet af de seneste årtier er især danske fiskere blevet langt bedre til at passe på sig selv. Ny nordisk rapport belyser for første gang hvorfor
Der er efterhånden ikke mange fiskere
Særligt Danmark har i den grad oppet
i branchen siden.
tilbage i Danmark. Men de godt 3.000,
sig og fremstår i dag som klassens duks –
– Jeg var klar over, at sikkerheden var
der er tilbage, er til gengæld bedre end
om end det er svært at sammenligne de
højnet betragteligt, men at fiskerne i den
nogensinde til at tage vare på sig selv, når
nordiske lande på tværs, da de klimatiske
grad har taget sikkerheden så meget til
de op til 200 dage om året er ude på det
forhold, fisketraditionerne og måden at
sig, det var overraskende. I dag er kultu-
åbne hav.
indrapportere og registrere ulykker på er
ren, at én ulykke er for meget – det er
Det er en af hovedkonklusionerne i et fæl-
forskellige fra land til land, understreger
virkelig indarbejdet nu, og de lovpligtige
les nordisk forskningsprojekt, som cand.
Jørgen Møller Christiansen.
indberetninger synes at blive overholdt,
psych. Jørgen Møller Christiansen fra Center
I 2000 lå antallet af anmeldte arbejdsulyk-
siger Jørgen Møller Christiansen, som for-
for Maritim Sundhed og Samfund på SDU
ker i dansk fiskeri tre gange over lands-
uden branchestatistikker og diverse myn-
har stået bag. Sammen med en række kol-
gennemsnittet for alle brancher, men i
dighedsredegørelser har baseret rapporten
leger i Norge, Finland, Færøerne og Island
2015 var antallet på niveau med eller lige
på interviewundersøgelser med en række
har han undersøgt udviklingen i arbejds-
under landsgennemsnittet. Og lå betyde-
danske fiskere.
ulykker i fiskeriet i de respektive lande.
ligt under gennemsnittet i eksempelvis
Det faktum, at fiskernes historisk høje
Helt overordnet tegner der sig et billede
industrien.
erhvervsforsikringspræmie i 2014-2015
af, at der i dag sker betydeligt færre ulyk-
blev nedsat med knap 50 procent, er
ker i nordisk fiskeri, især hvad angår døds-
Forsikringspræmie halveret
ifølge Jørgen Møller Christiansen et andet
ulykker og alvorlige arbejdsulykker. Også
Tilbage i 1988 stod Jørgen Møller Christi-
synligt bevis på, at sikkerheden i erhvervet
når man tager højde for, at der er langt
ansen bag en rapport om sikkerheden i
er blevet løftet betydeligt.
færre fiskere end tidligere.
dansk fiskeri, og han har fulgt udviklingen
>
>
13
N Y V IDE N
MA J 2017 · NR. 4
Flest ulykker i stille vejr
– Det er klart de mellemstore og større trawlere, man skal være
Selvom Jørgen Møller Christiansen ikke er overrasket over det
mest opmærksom på.
generelle fald i antallet af arbejdsulykker, er der alligevel nogle ting, der har overrasket ham.
Vigtig lærdom for andre brancher
Blandt andet det paradoks, at flertallet af ulykker herhjemme
Og hvad er så årsagerne til, at det er lykkedes at reducere antallet
tilsyneladende sker i godt vejr og ikke – som man måske kunne
af arbejdsulykker så markant?
forvente – under storme eller øvrigt uvejr.
Spørger man Jørgen Møller Christiansen, handler det om en indsats på to fronter: For det første har i hvert fald de danske fiskere
– Forklaringen er nok, at i storm
ganske enkelt opbygget en langt sundere sikker-
og andet uvejr passer fiskerne
hedskultur, hvor man ikke accepterer ulykker.
meget på. Hvorimod man i stille vejr måske er lidt mindre agtpågivende. Forebyggelsespotentialet er dermed større, siger Jørgen Møller Christiansen. Desuden viser undersøgelsen, at
For det andet har man siden 1990’erne gjort
– Det er klart de mellemstore
meget fra myndighedernes side for at adressere
og større trawlere, man skal være
problemet – blandt andet er det blevet obligatorisk for nye fiskere på et fiskerifartøj at gen-
mest opmærksom på.
nemgå sikkerhedskurser, ligesom man har justeret
Jørgen Møller Christiansen, seniorforsker
den måde, man tilgår dialogen med fiskerne på.
forholdsvis mange af ulykkerne
Netop strukturen med lokale havnesikkerhedsud-
involverer fiskere, der har været
valg og et Fiskeriets Arbejdsmiljøråd – der aktivt
på et fartøj i under ét år. Uanset
promoverer sikkerhedstiltag via eksempelvis
om der er tale om lærlinge eller
online videoer og lokal rådgivning ude hos fisker-
erfarne fiskere. Samtidig sker der klart flest ulykker på de større
ne – er ifølge Jørgen Møller Christiansen en tilgang, som andre
trawlere, hvor udstyret er større – og dermed potentielt farligere –
brancher sagtens kan tage ved lære af.
end på de mindre både.
– Den nye struktur og en service, som er mere ansigt-til-ansigt end bare skriftlige vejledninger, har virkelig været gavnligt. Vi kan se, at de skriftlige vejledninger tilsyneladende har meget begrænset effekt, hvorimod det har stor effekt, når rådgivere og fiskere taler sammen ansigt til ansigt, konkluderer Jørgen Møller Christiansen.
FAKTA
Foto: Michael Yde Katballe.
Af Morten Vittrup Lund, presse@sdu.dk
Samarbejdsprojektet Det nordiske samarbejdsprojekt Virkemidler i Forebyggelse af Arbejdsulykker i Fiskeriet i de Nordiske lande (ViFaFiN) har undersøgt udviklingen i arbejds-
FAKTA
ulykker i fiskeriet i Danmark, Norge, Finland, Færø-
14
Blå bog
erne og Island.
Jørgen Møller Christiansen var indtil 1. januar 2017
Forskere fra Danmark, Norge, Finland, Færøerne og
seniorforsker ved Center for Maritim Sundhed og
Island har bidraget til projektet.
Samfund på SDU. Esbjerg. Nu professor emeritus. Har
Projektet er støttet af Nordisk Ministerråd.
primært forsket i arbejdsliv.
Rapporten kan hentes gratis på kortlink.dk/qbnz
Verden er nysgerrig på din viden! næste s U D S u d r E ? kongresvært
400 førende forskere samles i Odense Professor ved Syddansk Universitet Dannie Kjeldgaard er leder af forskningsgruppen Consumption, Culture and Commerce, et af verdens førende forskningsmiljøer i forbrugerkultur. CCC gruppen er værter ved den internationale konference Consumer Culture Theory Conference 2018, hvor omkring 400 forskere fra hele verden forventes at deltage. ”Da vi ønskede at tydeliggøre vores position som et af de stærkeste miljøer indenfor Consumer Culture Theory, var det vigtigt for os at kunne være værter for den årlige konference. Den afholdes hvert andet år i Europa, så vi var oppe imod et kompetitivt felt af potentielle værtsbyer. Inspiring Denmark har været en utrolig professionel samarbejdspartner, grafisk, planlægningsmæssigt og i rådgivning. Jeg er ikke i tvivl om, at det spillede en stor rolle, da konsortiet bag konferencen valgte Syddansk Universitet og Odense som værter i 2018.”
Du kan også stå i spidsen for en international kongres
Vores service er gratis
At være vært for en stor international kongres rummer både faglige, sociale og prestigemæssige gevinster, men også en lang række opgaver. Med os i ryggen får du gratis sparring og praktisk hjælp. Inspiring Denmark er en non-profit organisation, der har til formål at styrke erhvervsturismen og vidensvæksten i Region Syddanmark.
Vi kan bl.a. hjælpe med: • Research af relevante kongresser og konferencer • Sparring om planlægning og budget • Rådgivning om faciliteter, hoteller og logistik • Afholdelse af besøg for internationale beslutningstagere • Udarbejdelse af tilbuds- og præsentationsmateriale • Opbakning fra værtsbyen og regionen
Læs mere på www.inspiringdenmark.dk
Kontakt os og hør nærmere Project Manager Morten Olstrup mol@inspiringdenmark.dk M 21 15 99 68
Project Manager Christian Adelhardt cad@inspiringdenmark.dk M 21 15 09 87
Senior Project Manager Lene Lysholt ll@inspiringdenmark.dk M 21 15 99 79
N Y V IDE N
MA J 2017 · NR. 4
Chef for afdeling P7 De er alle dømt for kriminalitet. Derudover er de psykisk syge. For Kim Balsløv og hans stab gælder det om at få dem tilbage til livet
– Man kan sagtens have slået begge sine naboer ihjel og alligevel
drab, sædelighedsforbrydelser eller brandstiftelse. Men faktisk er
være en fin fyr. Vel at mærke, hvis man var syg i gerningsøjeblik-
de fleste patienter dømt for vold eller trusler mod socialrådgivere,
ket.
politi, plejepersonale eller andre personer i offentlig tjeneste.
Sådan lyder det fra Kim Balsløv, der er speciallæge i psykiatri.
– Der er flere end tidligere, som dømmes for vold mod offentligt
Siden 1997 har han været overlæge på psykiatrisk afdeling på
ansatte. Måske skyldes det, at vores tærskel for, hvad vi som sam-
Odense Universitetshospital og har været tilknyttet SDU som kli-
fund vil tolerere, er faldet, vurderer Kim Balsløv.
nisk lektor.
Samtidig peger han på det paradoksale i, at kriminaliteten gene-
Han har kontor i Middelfart, hvor hans afdeling varetager rets-
relt daler, mens antallet af behandlingsdomme stiger.
psykiatrien i Region Syddanmark. De skal tage sig af nogle af de
– En af forklaringerne kan være, at antallet af sengepladser i psy-
personer, som har været i retten og er blevet dømt til behandling i
kiatrien falder. I stedet har man styrket den ambulante behand-
stedet for at afsone en straf i et almindeligt fængsel.
ling, men det gavner ikke dem i vores målgruppe. De er for syge,
I alt er der 14 sengepladser på afsnittet, og blandt patienterne er
forklarer retspsykiateren.
der en, som har slået sin mor ihjel, og en anden, der har dræbt sin far. Og en, som har taget livet af sit barn.
Fra kaos til struktur
– Tit er det nærtstående familiemedlemmer, som slås ihjel. I den
Ifølge ham døjer mange af patienterne ikke kun med en psykisk
sindssyges univers, hvor du både hører stemmer og ser syner, ven-
lidelse. Derimod har de også andre problemer som dårlig opvækst,
der kærlighed nemt til had. Så ja, en del af patienterne har stået
misbrug og familiære problemer med i bagagen.
bag spektakulære forbrydelser, som også har haft pressens bevå-
– Derfor er det daglige forhold til personalet vigtigt, fordi det er
genhed, siger Kim Balsløv og tilføjer:
med til at sætte patienternes dag i faste rammer, og det betyder
– Jeg kan godt forstå mediernes interesse, fordi de pågældende
meget, hvis du kommer fra kaos, forklarer Kim Balsløv og tilføjer:
sager indeholder dramatik. Men som personale har vi naturligvis
– Vores patienter er her ikke for at blive straffet. Men det er sam-
en helt anden tilgang. Vi skal hjælpe patienterne og forsøge at
fundets legitime ret at sikre, at de ikke begår ny kriminalitet. Vi
gøre dem raske.
skal hjælpe dem, og vores tilgang bygger i videst muligt omfang på respekt.
Vold mod offentligt ansatte
Patienterne bor på enestuer, og ud over en bred palette af
80 procent af landets retspsykiatriske patienter er mænd, og der
behandlingsformer får de eksempelvis tilbud om motion, madlav-
er en klar overvægt af yngre personer. Nogle af dem står bag
ning og udgange.
Det er altså ikke sådan, at patienten ligger på min sofa og taler ud , siger Kim Balsløv. Foto: Michael Yde Katballe.
16
>
N R . 4 · M A J 2017
N YV I DEN
17
N Y V IDE N
MA J 2017 · NR. 4
– Når vi har gjort folk raske, får de ofte et chok over det, som de har gjort. Kim Balsløv, retspsykiater
– Det er altså ikke sådan, at patienten ligger på min sofa og taler
Han erkender også, at arbejdet indeholder mange udfordringer,
ud. Derimod er jeg en slags manager for et stort hold, der både
som andre kan have svært ved at sætte sig ind i.
kan bestå af sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, socialrådgi-
Én ting er forløbet med at gøre den psykisk syge stabil igen. En
vere og psykologer, fortæller Kim Balslev.
anden er, at der muligvis venter en ny nedtur forude, når den
En væg i en af opholdstuerne på afdelingen i Middelfart vidner da
enkelte patient har fået det bedre og begynder at reflektere over
også om, at mange af patienterne er kommet videre i tilværelsen.
sine gerninger:
En opslagstavle er således fyldt af kort fra tidligere beboere med
– Når vi har gjort folk raske, får de ofte et chok over det, som de
hilsner til de nuværende. ”Tak for selskabet” eller ”Glæder mig til
har gjort. Og der venter et stort arbejde med at få dem til at for-
at se jer andre derude”, står der blandt andet.
lige sig med den kriminalitet, de har begået, fortæller Kim Balsløv. Antallet af retspsykiatriske patienter er steget betydeligt gennem
Chokket over sig selv
de senere år. Siden 2001 er antallet af kriminelle, der i stedet for
For Kim Balsløv er det vigtigt at understrege, at der generelt er
straf dømmes til psykiatrisk behandling, tredoblet fra 1.445 til
sket meget i psykiatrien gennem de senere år.
4.393 i 2014.
– Der er en anden tilgang til at give patienter tvangsmedicin eller
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
lægge dem i bælter end tidligere. Og vi gør meget ud af at give vores patienter en vis frihed, hvor det er muligt. Men selvfølgelig kan der aldrig blive tale om et ligeværdigt forhold, understreger
FAKTA
han.
Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart Afdelingen har 70 sengepladser. Afsnit P7 i Middelfart har 14 sengepladser. Alle patienter har enestue med bad. Patienterne er voksne, som har fået eller afventer en dom til behandling, og som lider af psykiatriske forstyrrelser. Det kan eksempelvis være skizofreni, depression, mani og kroniske psykoser.
Afsnittet tilbyder en bred behandling:
FAKTA
Medicinsk behandling.
18
Miljøterapi.
Blå bog
Terapeutiske samtaler.
Kim Balsløv er ledende overlæge i psykiatri.
Fysioterapi.
Kontakt: Kim.Balsloev@rsyd.dk
Socialrådgivning.
N R . 4 · M A J 2017
N YV I DEN
Malene Warming Thisgaard, der læser psykologi, er en del af en studiegruppe, som fokuserer på at ændre cykeladfærden. Foto: Michael Yde Katballe.
Cykelparkering: Kan man designe bedre adfærd? Der er rift om pladserne i cykelstativerne på campus i Odense. En gruppe studerende på SDU arbejder på at designe løsninger, der kan fremme bedre cykeladfærd Kan man ikke udtænke en løsning, der kan afhjælpe de ofte kao-
ved tydeligt at markere med markeringer og streger, hvor man må
tiske cykelparkeringsforhold på SDU’s campus i Odense, hvor knap
parkere sin cykel.
23.000 studerende og over 3.000 ansatte hver dag skal kæmpe om
– Vi skal gøre det på en måde, så det helt automatisk bliver let at
et begrænset antal pladser i cykelstativerne?
afkode, hvor man må parkere sin cykel. Den gode opførsel skal
Det er én af de bundne opgaver, som en gruppe studerende – med
komme helt af sig selv. Vi leger også med tanken om at lancere en
udgangspunkt i adfærdsdesign – arbejder på at løse hen over for-
kampagne, der appellerer til god opførsel, siger Malene Warming
året i pilotprojektet MAB-LAB.
Thisgaard.
– Det, vi er i gang med nu, er at finde ud af, hvordan vi kan få folk
Hun bliver efter planen cand.psych. senere på foråret og kan sag-
til at parkere pænere. Hvordan kan vi tydeligt signalere, at her må
tens forestille sig, at hun kommer til at arbejde som adfærdsdesig-
du parkere, og her må du ikke parkere? forklarer psykologistude-
ner i sit fremtidige arbejdsliv – også selvom det ikke har været en
rende Malene Warming Thisgaard, der er en del af den gruppe,
del af skemaet på psykologistudiet.
der arbejder med netop cykelparkering.
– Psykologi som felt er en essentiel del af arbejdet med adfærdsdesign. Derfor mener jeg, at jeg som kommende psykolog har
Den gode opførsel skal komme af sig selv
meget at bidrage med. Samtidig er det faktum, at MAB-LAB er så
Sammen med resten af gruppen – bestående af studerende fra
praktisk funderet, med til at udvikle min forståelse for, hvordan
lærings- og oplevelsesteknologi, medievidenskab samt idræt og
jeg kan bruge mine kompetencer i arbejdet med adfærdsdesign.
sundhed – har hun blandt andet interviewet en række cyklister,
Af Morten Vittrup Lund, presse@sdu.dk
observeret deres adfærd og optalt cykler. Det har mundet ud i, at de studerende nu er i gang med at desig-
Læs mere på de næste sider.
ne løsninger, der forhåbentlig kan mindske kaosset. Eksempelvis
19
N Y V IDE N
MA J 2017 · NR. 4
SDU’s første kuld adfærdsdesignere Pilotprojekt på SDU udforsker hen over foråret, hvordan man kan designe løsninger, der fremmer bedre adfærd. Uanset om det handler om cykelparkering på campus eller en bedre organisationskultur i virksomheder
Vi mennesker er en sjov størrelse. Vi kan sende mænd til månen
– Fidusen ved godt adfærdsdesign er, at man kort og godt vender
og kortlægge genomer helt ned i detaljen, men vi kan ikke finde
det, der ellers fungerer som indskrænkninger og fordomme i vores
ud af at overholde fartgrænser, stoppe med at ryge eller komme
hjerner, til god og konstruktiv adfærd ved at konstruere mere eller
til tiden – uanset hvor mange gange vi siger, vi nok skal gøre det.
mindre teknologiske adfærdsløsninger i vores hverdag, så vi puf-
Dén erkendelse er omdrejningspunktet for et pilotprojekt kaldet
fes til at træffe de rigtige beslutninger. Derfor er MAB-LAB også
MAB-LAB, der kører på SDU hele foråret i et samarbejde med
et forsøg på at udvide rammerne for, hvad de studerende kan
adfærdsbureauet WElearn.
komme ud og arbejde med bagefter.
Her arbejder en gruppe studerende med såkaldt adfærdsdesign.
Helt konkret arbejder de studerende med tre udfordringer, som
Altså kunsten at designe løsninger eller kampagner, der kan
WElearn i samarbejde med universitetet har stillet dem. Herunder
anspore til bedre opførsel og give os det kærlige, ofte usynlige puf
behovet for at forbedre parkeringsforholdene omkring campus i
ned ad alleen for bedre opførsel. Vel at mærke uden at ty til løf-
Odense og minimere antallet af eksamensvagter under eksame-
tede pegefingre eller informationssamfundets overflod af pamflet-
ner.
ter, e-mails og andre tryksager. – I adfærdsdesign kigger man ikke på, hvad folk siger, men hvad
Meget bredere end nudging
de gør. Altså folks handlinger og ikke deres holdninger, forklarer
Men hov, tænker den opmærksomme læser måske her: Lugter det
Bo Kampmann Walther, lektor på medievidenskab og tovholder på
ikke temmelig meget af nudging, der netop også handler om at
MAB-LAB.
anspore til god adfærd? De fleste har måske hørt om fluemærkaten i pissoiret, som får mænd til at tisse mindre ved siden af og i
Gode adfærdsdesignere
stedet sigte efter fluen.
Via en blanding af undervisning og gruppearbejde skal de stude-
Jo, til en vis grad, medgiver Bo Kampmann Walther. Men han
rende med Bo Kampmann Walthers egne ord klædes på til at blive
understreger, at det, som de studerende arbejder med, ikke er
gode adfærdsdesignere:
nudging, men derimod adfærdsdesign på et mere overordnet
20
N R . 4 · M A J 2017
N YV I DEN
Der vil være et stigende behov for at placere mennesker, der kan påvirke adfærd, i en organisation, siger lektor Bo Kampmann Walther. Foto: Michael Yde Katballe.
plan. For ham er adfærdsdesign skuffemøblet, mens nudging bare
Vi hvirvler datastøv op
er ét af flere værktøjer i skuffen.
Og ja, godt nok er vi mennesker forudsigeligt irrationelle. Men
I Bo Kampmann Walthers optik har adfærdsdesign således poten-
adfærdsforskerne har sjældent haft bedre kår i forhold til at for-
tialet til at blive den lim, der kan kitte organisationer, virksomhe-
udsige irrationaliteten end i disse år, hvor vi alle som én efterlader
der og samfund sammen. Det kan lyde højtravende, men i bund
digitale sneglespor på nettet om vores reelle adfærd.
og grund handler det bare om at erkende, at informationssamfun-
– Vi er forudsigeligt irrationelle, men nu har vi lige pludselig
dets endeløse informationsstrøm kun til en vis grad kan få rygeren
adgang til terrabytes af data, fordi vi hele tiden hvirvler så meget
til at holde op med at ryge eller få medarbejderne i en virksomhed
datastøv op, siger Bo Kampmann Walther og tilføjer:
til ikke at bagtale hinanden, mener han.
– Og det er der, vi virkelig kan begynde at bruge adfærdsdesign
– Der vil være et stigende behov for at placere mennesker, der kan
på et helt overordnet plan i forhold til bæredygtighed, sundhed
påvirke adfærd, i en organisation. Det kan være noget så simpelt
og ressourceøkonomi.
som at bede rygerne om at gå uden for matriklen og ryge, men
Af Morten Vittrup Lund, presse@sdu.dk
det kan også være noget omkring kulturen, hvor alle skal trække i samme retning, siger Bo Kampmann Walther.
21
Foto: Michael Yde Katballe.
STORT & SMÅT s Forældet lovgivning gør varmen dyrere Fjernvarmen kunne blive væsentlig billigere, hvis affaldsforbrændingsværker slap for et gammelt lovkrav om, at de også skal producere el. Det viser en analyse, som Alexander Boye Petersen, der studerer til civilingeniør i energiteknologi på SDU, har lavet i samarbejde med Dansk Fjernvarmes tænketank Grøn Energi. – Vores beregninger viser, at værkerne kan producere væsentlig billigere varme, hvis de ikke samtidig skal producere el. Han fremhæver, at danske forbrændingsværker kunne spare 50 kroner i gennemsnit for hver MWh, hvis de koncentrerede sig om at producere varme.
Vi tænker bedst med hænderne Hjernen løser problemer markant bedre, når kroppen får konkrete værktøjer at arbejde med og går i samspil med vores omgivelser. Det viser ny forskning, som lektor Sune Vork Steffensen fra Institut for Sprog og Kommunikation på SDU står bag i samarbejde med kollegaer fra Kingston University i London.
22
Deres forsøg viste, at testpersoner blev markant bedre til at løse et problem, hvis de benyttede plasticzebraer og piberensere frem for pen og papir. I forsøget blev 50 universitetsstuderende bedt om at løse en opgave: Hvordan placerer man 17 dyr i fire indhegninger, så der er et ulige antal dyr i hver indhegning? Ikke en eneste af de testpersoner, som brugte pen og papir, var i stand til at løse gåden, derimod blev opgaven løst af 26 procent af de testpersoner, som havde piberensere til at bygge indhegninger med, og plasticzebraer at fordele i foldene. – Det var meget tydeligt i vores casestudier, at løsningen på problemet ikke opstod som en tanke i hjernen, men var langt mere tilfældig. Eksempelvis opdagede en testperson – som egentlig var gået helt i stå – løsningen på problemet, mens hun som overspringshandling rettede på sine piberensere, så de så pænere ud. Tilfældigvis gled piberenserne ind over hinanden og skabte det overlap mellem indhegningerne, som var nødvendigt for at løse opgaven. Det var altså inter-
aktiviteten mellem hende og piberenserne, som hjalp med at løse problemet, siger Sune Vork Steffensen.
Hajskind får robotter til at stå bedre fast Gående robotter har problemer med at stå fast på ujævne overflader. Men nu har forskere fra SDU løst problemet ved at lede i dyreriget efter et materiale, som kan hjælpe robotterne med at stå fast. Og de er endt ved sildehajen. – Vi undersøgte forskellige typer af materiale, men det mest effektive er hajskind. Under mikroskop kan man se, at haj skind er dækket af skrå rækker af små kroge eller tænder kaldet dermale denticles. Fordelen ved skindet er, at det er glat, når man stryger hånden med tænderne, men føles som sandpapir, når man stryger mod, forklarer lektor Poramate Manoonpong fra SDU Embodied Systems for Robotics and Learning. Hajskind blev tidligere brugt af fiskere for at stå bedre fast på et glat dæk og som beklædning på et sværds skæfte for at sikre et fast greb om sværdet.
Millioner til dansk i folkeskolen Dansklærerne skal pakke tekstanalyserne væk og lade folkeskoleeleverne gå på opdagelse i computerspil og noveller for at blive dygtigere. Forskere fra Institut for Kulturvidenskab på SDU har været med til at vinde en forskningsbevilling på 20 millioner kroner i et konsortium med blandt andet University College Lillebælt og Aalborg Universitet. Et af målene med SDU-forskernes udviklingsprogram er at gøre danskfaget mere nærværende og inddragende for den enkelte elev. – Lærere kommer nemt til at positionere sig, så de afgør, om elevernes svar er korrekte eller forkerte. Med en undersøgende tilgang skal lærerne trække sig lidt tilbage og lade undersøgende spørgsmål gå klassen rundt, så eleverne bliver mere aktive og man undgår, at nogen sidder og gemmer sig, forklarer lektor Nikolaj Elf. Projektet er søsat af Undervisningsministeriet, Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening.
N R . 4 · M A J 2017
N YV I DEN
Colourbox.
s
Smeltende havis giver liv Hvert år smelter mere og mere havis i Arktis. Det kan starte en kædereaktion, der fører til en øget produktion af alger og dermed mere føde til dyrene i havet. Smeltesøerne giver mere lys og varme til isen og det underliggende vand. Nu viser det sig, at de også kan have en mere direkte og potentielt stor indflydelse på livet i de arktiske have. Der kan nemlig opstå måtter af alger og bakterier i smeltesøerne, som kan blive til føde for havets dyr. – I betragtning af at der dannes større og større områder med smeltesøer i Arktis, kan man forvente, at der også kan frigives mere og mere føde til polarhavets dyreliv, siger Heidi Louise Sørensen, der er en af biologerne bag forskningsprojektet fra SDU.
Skal du have støtte til teknisk og naturvidenskabelig forskning i særklasse? VILLUM YOUNG INVESTIGATOR
VILLUM FONDEN
Vi støtter de talentfulde, yngre forskere typisk under 40 år
VILLUM FONDEN er en almennyttig fond, der støtter teknisk
(postdoc, adjunkt eller yngre lektor) inden for teknisk og natur-
og naturvidenskabelig forskning samt miljømæssige, sociale og
videnskabelig forskning, der har ambition om at skabe sin egen
kulturelle formål i ind- og udland. I 2016 uddelte VILLUM
selvstændige forskningsgruppe.
FONDEN 902 millioner kr.
Bevillingerne er mellem 7-10 mio. kr. og løber over fem år. Vi
På det tekniske og naturvidenskabelige område er støtten mål-
forventer at bevilge midler til 15-20 VILLUM Young Investigators
rettet de yngre (VILLUM Young Investigator), de erfarne (VILLUM
i starten af 2018.
Investigator) og den dristige idé (VILLUM Experiment).
Ansøgningsfrist 21. juni 2017. Læs mere på veluxfoundations.dk
23
MA J 2017 · NR. 4
Foto: Kasper Andersen.
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
N Y V IDE N
Professor Susanne Mandrup modtager 65 millioner kroner til at opbygge et nyt grundforskningscenter, der skal beskæftige sig med fedme på celleniveau
SDU får et nyt grundforskningscenter, som skal
opfører sig i deres organismekontekst, noget
skabe viden om, hvordan celletyper i lever og
som man ved meget lidt om i dag, siger hun.
fedtvæv ændrer sig under fedme. Der er tale om forskning, som kan skabe større
Stor prestige
forståelse for de grundlæggende mekanismer for
Det nye grundforskningscenter – også kaldet
fedmerelaterede sygdomme og således være med
Center of Excellence – er et af i alt 10 centre,
til at forbedre både diagnoser og behandling af
som Danmarks Grundforskningsfond vil støtte i
sygdomme, der knytter sig til fedme.
de kommende år. Foreløbig gives der bevillinger
Professor Susanne Mandrup fra Institut for Bioke-
til seks år.
mi og Molekylær Biologi skal stå i spidsen for det
Der er i forskningsverdenen stor prestige forbun-
nye forskningscenter, der modtager 65 millioner
det med Center of Excellence-bevillingerne, som
kroner fra Danmarks Grundforskningsfond. Og
gives til fremragende frontforskning med inter-
hun er både glad og forventningsfuld.
national betydning. Danmarks Grundforskning
– Jeg ser bevillingen som en enorm anerkendelse.
har udvalgt de 10 centre blandt 173 interesse
Samtidig giver den os en kæmpemulighed for at
tilkendegivelser.
løse store grundvidenskabelige spørgsmål i feltet.
Det nye center involverer både naturvidenskabe-
Det bliver vanvittigt spændende. Vi vil blandt
lige og sundhedsvidenskabelige forskere fra SDU
andet undersøge, hvordan specifikke celletyper
og Odense Universitetshospital. Af Trine Søndergaard Hansen, trinesh@sdu.dk
24
Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
Frontforskning i fedme