Nyviden S y ddansk U niversitet
Juni 2010 · nr. 6
Sportsøkonomi: Vinderne får det hele side 10
Læs også : Gamle mænd i nye biler | Lektier er gammeldags | Børn skal lege mere | Spionen fra Ribe | Gymnasielærere bør udfordre elever i IT | Turismeforskere i Esbjerg skaber globalt mødested
NY VIDEN
Juni 2010 · nr. 6
REKTORS
SROTKER
HJØRNE HJØRNE
En fair ferie ”De studerende skal være færdige med deres uddannelse et halvt
Forskning er nu engang ikke noget, man kaster sig ud i mellem
år før”. Sådan lyder et af forslagene i planen ”En fair løsning”,
leverpostejsmaden og rullepølsemaden i frokostpausen. Forskning
som Socialdemokraterne og SF fremlagde for nylig. De to partier
af høj kvalitet kræver sammenhængende tid, hvor man kan for-
foreslår blandt andet, at man kan lægge et tredje semester ind i
dybe sig. Universitetslærerne bruger derfor en stor del af somme-
sommerperioden og dermed gøre ferien kortere.
ren på forskning i alle mulige afskygninger: De skriver artikler, gør
Et tredje semester i sommerferien? Det
måske en bog færdig, mødes med forsker-
kan vi da godt, men så skal vi bare have
kolleger fra ind- og udland eller tager på
nogle flere ansatte, der kan undervise de studerende. For universitetslærerne bruger nemlig slet ikke kun de cirka tre sommermåneder, hvor der ikke er skema-
konferencer for at holde deres egen forsk-
– På Syddansk Universitet er det alfa og omega, at der er
lagt undervisning, på at holde ferie. De
knyttet et forskningsmiljø til
kobler naturligvis af og nyder at være væk
vores uddannelser. Det vil sige,
fra arbejdet i nogle uger, ligesom resten af Danmarks befolkning gør. Men ellers benytter de sig af at have nogle sammen-
at vi forsker i det, vi underviser i og omvendt.
ning ajour. Derudover bruger de tiden på at vejlede studerende, der skriver speciale, og på vejledning af ph.d.‘ere, som jo selv er kommende undervisere og forskere. Selv har jeg helt siden 1978 hver sommer mødtes med en forskningskollega fra USA. Var han kommet på alle andre tider af året, ville jeg have haft travlt med
hængende uger – uden skemalagt under-
andre ting, men i sommerferien har vi lagt
visning – til hovedsageligt at udfylde den
grundlaget for vore mange fælles forsk-
rolle, de også har som forskere.
ninngspublikationer.
Forskningsbaseret uddannelse er helt unikt, og her på Syddansk
En fair løsning? Det vil i hvert fald ikke være fair over for univer-
Universitet er det alfa og omega, at der er knyttet et forsknings-
sitetslærerne at sætte dem til at undervise i sommerperioden. Og
miljø til vores uddannelser. Det vil sige, at vi forsker i det, vi
det vil frem for alt slet ikke være fair over for den forskning, som
underviser i og omvendt. Derfor har universitetslærere – i modsæt-
Danmark er kendt for i hele verden. Så skal der undervises i som-
ning til eksempelvis gymnasielærere og folkeskolelærere – denne
merferien, skal der ansættes nyt personale til det.
dobbeltrolle som forskere. Og det er helt afgørende, at de også udfylder den.
2
Af Jens Oddershede, jod@sdu.dk
nr. 6 · Juni 2010
N Y V I DE N
Indhold Gymnasielærere bør udfordre elever i IT
side 4
Turismeforskere i Esbjerg skaber globalt mødested
side 8
Vind eller forsvind
side 10
Gamle mænd i nye biler Spionen fra Ribe
side 14
side 16
Lektier er gammeldags Børn skal lege mere
side 18
side 21 Gamle mænd i nye biler Nye biler med gamle mænd bag rattet. Magthaverne er godt kørende i Udkantsdanmark side 14
Forum for innovation
Hvad har de på skærmen?
Spionen fra Ribe
Lektier gør skoletræt
Nyt mødested for alle, der
Forsker har kikket gymnasie
Netværk af tidligere
Gaaaab – der er lektier!
arbejder med turisme
elever over skulderen
agenter
side 18
side 8
side 4
side 16
Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 12 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Presse og formidling, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 2972, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 2889, bda@sdu.dk, Birgitte Hornhaver (journalist), tlf. 6550 2069, biho@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 2086, mav@sdu.dk Forsidefoto: Polfoto. Tryk: one2one A/S. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 7, 2010: 7. juni kl. 12. Udkommer: 25. juni 2010. ISSN 1399-0772.
NY VIDEN
Juni 2010 · nr. 6
Gymnasielærere bør udfordre elever i IT Forsker opfordrer gymnasieskolerne til at have en mere klar holdning til IT og til at udfordre eleverne i den måde, de bruger det på.
Der er flokken af drenge, som altid bruger IT til undervisningen.
hvordan de bruger eller ikke bruger IT i timerne. Det har de gjort
De laver kildesøgning, skriver notater og udveksler opgaver med
som et led i et forskningsprojekt om udviklingen i de nye lærer-
elever fra andre skoler via deres bærbare. Så er der gruppen af
roller i gymnasieskolerne efter gymnasiereformen i 2005. I samme
piger, der er på Facebook og Messenger med både hinanden og
forbindelse har de interviewet både eleverne og lærerne i de
verden udenfor, samtidig med at de følger med i dansklærerens
pågældende klasser.
analyse ved tavlen af Martin A. Hansens ”Løgneren”. Fest-pigerne
– Der findes et lovkrav i reformen om, at man skal bruge IT i
bruger til gengæld timerne på at følge med på SMS, Facebook og
undervisningen, men der står ikke noget i loven om, hvordan det
Messenger og på at tjekke reklame-websider for tøj og sko. En
skal bruges, siger Michael Paulsen, der er lektor på Institut for
helt fjerde gruppe piger har slet ikke tændt for den bærbare, men
Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier.
skribler i stedet alle guldkornene ned i deres notathæfter.
– Derfor bliver det, som vores undersøgelser i klasserne også viser,
Ovenstående er eksempler på brugen af IT i fire klasser på fire
brugt meget, meget forskelligt og tilfældigt. Og det kan give
tilfældige gymnasieskoler. Det er forskerne Michael Paulsen og
både problemer og udfordringer for gymnasielærerne, tilføjer
Erik Kruse Sørensen fra Syddansk Universitet, der – i bogstaveligste
han.
forstand – har kigget eleverne over skulderen for at finde ud af,
– For ældre lærere, der har været vant til at bruge en stor del af deres timer med kridt ved tavlen, kan det være en omvæltning og et problem at lægge undervisningen om. Yngre, nyuddannede
fakta
lærere uden undervisningserfaring tager det mere som en udfordring. Men vi har også talt med yngre lærere, som slet ikke har
Udviklingen af nye lærerroller
nogen holdning til, hvordan eleverne skal bruge IT, siger Michael
– Gymnasieskolernes Lærerforening har taget initiativet
Paulsen, der netop efterlyser en sådan holdning:
til forskningsprojektet om udviklingen i de nye lærer-
– Jeg mener bestemt, at skolen bør have en holdning til, hvordan
roller på de gymnasiale uddannelser efter gymnasie
eleverne skal bruge IT og i det hele taget til, hvordan IT skal bru-
reformen i 2005.
ges i undervisningen, siger Michael Paulsen, og uddyber:
– Brugen af IT i gymnasiet er en del af forskningsprojektet. – Projektet er sket i et samarbejde mellem lærerfor-
4
– Ligesom man snakker om god studieteknik, kunne man for eksempel også lære eleverne om, hvilke IT-programmer, der er bedst egnet til at tage notater i. Man kunne også gøre dem klo-
eningen, Syddansk Universitet og Undervisningsmini-
gere på kildesøgning og kildekritik på internettet, så de fx ikke
steriet. Formålet med projektet er at sætte fokus på
kun bruger den danske Wikipedia.
lærernes syn på de lærerroller, der bliver konsekven-
– Der er rigtig mange gode muligheder for, at lærerne udfordrer
sen af gymnasiereformen og at undersøge lærernes
eleverne i brugen af IT. Eleverne vil faktisk gerne have de udfor-
oplevelse af, hvilken betydning reformen får for
dringer, og lærerne skal ikke være så bange for at give dem, påpe-
læringsmiljøet på skolerne.
ger Michael Paulsen.
nr. 6 路 Juni 2010
N Y V I DE N
5
NY VIDEN
Juni 2010 · nr. 6
Regler fjerner spontanitet Selv om Michael Paulsen efterlyser fælles holdninger, er han opmærksom på, at for stramme IT-regler kan få spontaniteten i
– Jeg mener bestemt, at skolen bør have en holdning til, hvordan eleverne skal bruge IT.
undervisningen til at gå i fløjten.
Michael Paulsen, lektor
måde skal for eksempel notat-pigerne, som naturligvis læser ”Løgneren” fra første til sidste side, vide, hvad de kunne få ud af at tænde den bærbare en gang imellem. Allerbedst ville det være, hvis eleverne
– Men det handler måske også om at ind-
beherskede begge dele, forklarer Michael
drage eleverne i holdningerne, så læreren
Paulsen.
for eksempel siger ”Vi har et whiteboard, vi har bærbare computere og vi har mobiltelefoner. Nu skal vi
Skærme forstyrrer
have gruppearbejde, hvilke af de tre redskaber vil være bedst at
I forbindelse med de interviews, som de to forskere lavede under-
benytte til det?”, siger Michael Paulsen.
vejs, oplevede de, at det gjorde allermest indtryk på lærerne, når
– Hvis ikke der er en fælles holdning fra skolens side, og hvis ikke
eleverne gav udtryk for, at nogle elever blev forstyrret af andre
eleverne bliver inddraget i den, så bruger de, som vi så i de fire
elevers brug af IT:
klasser, bare IT på hver deres måde. Og så bør man i hvert fald
– Flere af de elever, vi interviewede, følte sig generet af eksem-
sige til eleverne, hvad de hver især går glip af, tilføjer han og
pelvis flimrende reklamer på fest-pigernes skærme. Det påvirkede
giver et par eksempler:
lærerne meget at få at vide, at eleverne synes, det går ud over
– Drengeflokken, der bruger IT hele tiden, skal have at vide,
undervisningen. Det problem kunne nogle fælles og klare regler
hvad de misser, når de læser analysen af ”Løgneren” på nettet
være med til at løse, siger Michael Paulsen.
og i øvrigt ser den som film i stedet for at læse bogen. På samme
Af Trine Bergman, trb@sdu.dk
Indkaldelse af forslag til kandidater til
Lundbeckfondens Forskerpris for Yngre Forskere og Lundbeckfondens Talentpriser 2010 Lundbeckfonden vil igen i 2010 uddele en pris til en yngre forsker under 40 år, der har præsteret fremragende forskning i Danmark inden for sundheds- eller naturvidenskaberne. Prisen er en personlig hæderspris på 300.000 kr. Lundbeckfonden vil ligeledes uddele tre talentpriser til forskere under 30 år, som har præsteret særligt lovende forskning i Danmark inden for sundheds- eller naturvidenskaberne. Priserne er personlige hæderspriser hver på 100.000 kr.
Indstillinger bedes indsendt via fondens elektroniske ansøgningssystem, som findes på www.lundbeckfonden.dk og skal være Lundbeckfonden i hænde senest den 15. juni 2010. Tidligere indstillede kandidater kan genindstilles under forudsætning af, at de fortsat opfylder kriterierne. Eventuelle spørgsmål kan rettes til forskningschef, cand. med., Ph.D. Anne-Marie Engel.
Priserne uddeles på basis af begrundede indstillinger fra ledende forskere ved de danske universiteter eller højere læreanstalter. Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond med væsentlige aktieposter i H. Lundbeck A/S og ALK-Abelló A/S. Fonden uddeler årligt ca. 340 mio. kr. til videnskabelige formål indenfor sundheds- og naturvidenskaberne.
6
Lundbeckfonden Vestagervej 17, 2900 Hellerup Tlf. 39 12 80 00 www.lundbeckfonden.dk
sagt & skrevet | Smartphones |
nr. 6 · Juni 2010
N Y V I DE N
– Helt ned i 5.-6. klasse snakker de om det, når der kommer en ny mobiltelefon på markedet. De kender funktionerne ned til mindste detalje, og der er ingen tvivl om, at teknologiske finurligheder har stået højest på konfirmandernes ønskeliste i år. De er first movers. Tessa Gjødesen, ph.d. og centerleder på Institut for Marketing & Management, til 24timer
| Rygestop til socialt udsatte | – Første skridt på vejen mod at ændre de dårlige vaner i de socialt udsatte grupper er at henvende sig mere direkte til dem og gå i dialog med dem. For de generelle sundhedskampagner ser ud til at prelle af på gruppen. Carsten Kronborg Bak, post.doc. på Forskningsenheden for Sundhedsfremme, til Berlingske Tidende
| Sommerhuspriser | – Jeg ville forvente, at sommerhus-
Teenagere er first movers, når det kommer til nye mobiltelefoner, siger Tessa Gjødesen, centerleder på Institut for Marketing &
markedet var længere bagud, og at
Management. Foto: Polfoto.
det varede længere tid, før priserne var stabiliseret igen. Men selv om sommerhuse er en luksusvare, ser det ud til, at de følger det generelle boligmarked. Morten Skak, lektor på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, til Viborg Stifts Folkeblad
indisk sitarmusik er negativt, kan man jo gå galt i byen, hvis man ikke har styr på gæsternes kulturelle og uddannelsesmæssige baggrund Matthias Bode, adjunkt på Institut for Marketing og Management, til
| Tro |
Foodculture
| Aldersopdelt |
| Kommaregler | – Hvis vi skal ud af kommasuppeda-
– Samfundet er blevet svært opdelt
sen, forslår jeg, at vi dropper kom-
efter begrebet kronologisk alder. Vi
maerne. Man skal dog sætte oprems-
placerer befolkningen i alderskasser
ningskommaer, som alle kan finde ud
som aldrig før, og derfor bliver det
af, og som er forstyrrende, hvis de
mere og mere utænkeligt for forskel-
ikke er der.
lige generationer at bo sammen. Ja,
– Stadig flere vesteuropæere ser Gud
Henrik Galberg Jacobsen, professor på
som en særlig åndelig kraft, der bor i
Institut for Sprog og Kommunikation, til
dem selv - de betragter Gud som flink, snarere end dømmende. Og der er i den forståelse intet til hinder for både at tro på Gud og Dalai Lama. Peter Lüchau, adjunkt på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, til Politiken
| Erotisk litteratur | – Der har altid har været interesse for klart blevet påvirket af de visuelle medier. Folk kan klikke sig til det meste på nettet, men den erotiske litteratur kan skildre mere forbudte seksuelle relationer, som kan være
– Man ved, at positiv musik får folk til at opleve maden positivt og bestille mere, men hvis man f.eks. mener, at
eksempel sex med mindreårige. Dag Heede, lektor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, til MetroExpress
venner, der har en anden alder end en selv. Jørn Henrik Petersen, professor på Institut
den slags litteratur, men den er helt
direkte ulovlige i billedform. For
| Musik i fastfoodrestauranter |
Berlingske Tidende
det er sågar blevet underligt at have
|
Alternativ behandling
|
for Statskundskab, til Information
– Over 50 procent af de kræftsyge danskere bruger alternativ behandling
| Økonomiforhandlinger |
for at få et bedre sygdomsforløb. Og
– Uanset om vi har en socialdemo-
når man spørger dem, siger 60-80
kratisk eller borgerlig regering, har
procent, at de har fået det bedre med
den brug for kommunerne til at tage
alternativ behandling.
skraldet, når der skal holdes igen i den
Helle Johannesen, professor på Institut
økonomiske politik.
for Sundhedstjenesteforskning, til
Poul Erik Mouritzen, professor på Institut
ugebladet Vestsjælland
for Statskundskab, til Arbejderen
soundtracket til Grease er positivt og
7
NY VIDEN
Juni 2010 · nr. 6
Turismeforskere i Esbjerg skaber globalt mødested www.INNOTOUR.com er en eksperimenterende platform, hvor forskere, studerende, virksomheder og andre aktører inden for turismeerhvervet kan søge inspiration og lære af hinanden
Hvide mure, rødt tegltag og kviste med sprossevinduer. Hjerting
havde sat deres præg på stedet, som heller ikke længere kaldte
Badehotel oser af klassisk dansk sommeridyl. Men for bare et par
sig badehotel.
år siden var situationen helt anderledes på det vestjyske hotel, der
Men i 2007 tog hotelledelsen en radikal beslutning om at søge
ligger ned til stranden i Ho Bugt.
tilbage til rødderne fra begyndelsen af forrige århundrede, hvor
Det var siden 1980’erne blevet bygget ud og bygget om adskillige
badehotellet blev bygget. Hotellet gennemgik derfor en stor
gange for at fungere som møde- og konferencehotel for erhvervs-
renovering og blev relanceret som Hjerting Badehotel med et
livet, især offshore-branchen i Esbjerg, og mange nyere stilarter
strømlinet koncept og en konsekvent stilart, der signalerer danske
8
nr. 6 · Juni 2010
N Y V I DE N
Andre kan lære af Hjerting Badehotels forvandling, mener turismeforskerne på Syddansk Universitet. Hotellet er derfor et af flere innovationsprojekter på en international platform for alle med interesse i turisme. Foto: Hjerting Badehotel.
sommertraditioner. Resultatet har ikke ladet vente på sig. I disse
gøre med en web 2.0 platform, hvor brugerne samarbejder og
år oplever de danske badehoteller en sand renæssance, så belæg-
deler information online, siger Janne J. Liburd.
ningsprocenten i Hjerting er højere end nogensinde. Hele forvandlingsprojektet er beskrevet på platformen INNOTOUR,
Fællestime for fem universiteter
som Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Uni-
Vidensdelingen på tværs af landegrænser gælder også studerende
versitet i Esbjerg lancerede sidste år. På www.INNOTOUR.com er
på turismeuddannelser, hvad enten de befinder sig i Esbjerg, Wel-
Hjerting Badehotel kommet i selskab med mange andre innovative
lington eller Lugano.
turismeprojekter fra ind- og udland.
Janne J. Liburd er i fuld gang med at planlægge første undervis-
– INNOTOUR er et eksperimenterende mødested, hvor forskere,
ningsforløb, der involverer undervisere og studerende fra Schweiz,
studerende, virksomheder og andre aktører inden for turisme kan
Østrig, Brasilien, New Zealand og USA. Timerne starter til sep-
lade sig inspirere af innovative projekter, der kan være med til at
tember, og de studerende skal klikke sig ind på INNOTOUR for at
udvikle turismen og oplevelsesøkonomien, siger lektor Janne J.
følge dem.
Liburd, der leder centret i Esbjerg.
– Universiteterne ligger i flere tidszoner, så vi kan ikke finde et
Hun har især fokus på undervisningsmulighederne på den inter-
tidspunkt, hvor alle kan deltage. Derfor bliver der tale om en
nationale brugerdrevne platform, mens videnskabelig assistent
blanding af e-læring og optagelser på video, siger Janne J. Liburd,
Bettina Møller Pedersen har lagt et stort arbejde i at få gode inno-
som har store forventninger til den fremtidige undervisning i
vative erhvervsprojekter beskrevet, så andre kan lære af dem.
international turisme. – De miljøer, der underviser og forsker i turisme, er ofte små og
Brug for innovation
perifert beliggende. Gennem vores samarbejde på INNOTOUR
Bettina Møller Pedersen har blandt andet besøgt og interviewet
får de studerende adgang til gode og specialiserede undervisere
en række små virksomheder og enkeltpersoner i Vadehavsregio-
inden for flere felter end det enkelte universitet kan spænde over.
nen, som alle er gået nye veje for at tiltrække turister.
Samtidig kan vi sikre en større aktualitet i uddannelsen, fordi de
– Gennem platformen eksponerer vi dem nationalt og internatio-
studerende også kan lære af de innovative erhvervsprojekter, som
nalt og får på den måde skabt synlighed omkring den innovation,
løbende bliver udviklet, siger hun.
som er nødvendig, hvis et turistområde skal bevare sin konkurren-
Også turismeforskere – fra Danmark og andre lande – lægger
ceevne og sin beskæftigelse, siger hun.
artikler, data og links ind på den digitale platform, så det bliver
Platformen indeholder også en række innovationsværktøjer, som
lettere for alle med interesse i turisme at følge med i den nyeste
er til fri afbenyttelse for dem, der gerne vil arbejde målrettet med
forskning. Eksempelvis er Hjerting Badehotel via INNOTOUR netop
innovation. Her er lektor Anne-Mette Hjalager en af de drivende
blevet fremhævet på en liste med verdens bedste badehoteller.
kræfter.
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
– Turismeerhvervet har i mange år lidt under, at der ikke tænktes entreprenører, der stod for udviklingen, f. eks. af et turistområde. Men i dag er verden anderledes og globaliseret – og turisternes krav har forandret sig, så der er overalt stort behov for innovative
fakta
strategisk og innovativt. Tidligere var det ofte nogle få dygtige
INNOTOUR INNOTOUR er en del af Vadehavsprojektet, som får
ideer, som kan udvikle turismeerhvervet på en bæredygtig måde.
støtte fra EU’s Regionalfond og Region Syddanmark til
Derfor er det oplagt at lære af hinanden, og det kan vi netop
at udvikle områdets oplevelsesøkonomi og turisme.
9
NY VIDEN
Juni 2010 · nr. 6
Vind eller forsvind De økonomiske love gælder ikke i sporten. Her styres markedet i stedet af følelser og identifikation
Det er næsten umuligt at drive en profes-
de for store til at fejle, for noget i vores
sionel fodboldklub efter almindelige for-
samfund bryder sammen, hvis de krakker,
retningsprincipper. Tværtimod er vilkårene
siger Rasmus K. Storm og uddyber:
så specielle, at det er urealistisk at forven-
– Vi opfatter fodboldklubberne som
te økonomisk overskud. Det skyldes blandt
nogle, der skal symbolisere fremskridtet i
andet, at der er mange følelser forbundet
vores samfund. De sætter vores byer på
med kommerciel sport, og at tallene i liga-
landkortet. Og efter strukturreformen er
en tæller mere end dem i årsregnskabet.
de nye storkommuner begyndt at tænke i
Sådan lyder den foreløbige teori hos
oplevelsesøkonomi og nye måder at profi-
senioranalytiker Rasmus K. Storm fra Insti-
lere sig på.
tut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.
Mange aktiekøbere
Han er i gang med ph.d.-afhandlingen
Ifølge Rasmus K. Storm ville mange klub-
”Kommercielle sportsklubber – følelser
ber på lang sigt være ude af stand til at
eller forretning”, hvor han blandt andet
drive deres forretning, hvis det havde
vil undersøge, om den almindelige tanke
været på normale markedsvilkår.
om at skabe overskud også gælder i
Brøndby var således tæt på knock out
sportsverdenen.
i 1992, efter at deres fejlslagne køb af
– De fleste økonomer vurderer sports-
Interbank efterlod dem med en gæld på
økonomi ud fra almindelige rationelle
næsten 400 millioner kroner. Men lukra-
principper. Men jeg mener, at man dermed
tive aftaler med en række kreditorer gav
overser en række følelsesmæssige aspek-
klubben luft til at klare sig igennem kri-
ter, som gør, at markedet for kommercielle
sen.
sportsklubber er anderledes, fortæller Rasmus K. Storm. Han peger på, at eksempelvis danske fodboldklubber har en enorm overlevelses-
AGF er netop rykket ud af landets bedste
kraft i forhold til erhvervslivet. Bortset fra
fodboldrække. Økonomisk er det en voldsom
Lyngby Boldklub, som i 2001 gik bankerot,
nedtur, og samtidig rører det ved selvfor-
har der ikke været en eneste konkurs i
ståelsen i Århus. I dag er de bedste klubber
den bedste division, siden DBU i 1978 ind-
nemlig med til at profilere deres by. Foto:
førte professionel fodbold.
Scanpix.
– Der er hele tiden investorer, der er parate til at redde klubberne. På nogle områder kan man sammenligne de større klubber med bankerne. Populært sagt er
10
nr. 6 · Juni 2010
N Y V I DE N
AaB leverede sidste år et underskud på knap 90 millioner kroner –
– Med mindre man spekulerer i hurtige køb og salg, giver det
blandt andet efter at have tabt penge på ejendomsspekulation.
som investor ikke mening at købe aktier i sportsklubber. Det er
FCK kæmper aktuelt med et minus i omegnen af en kvart milliard,
kun sket én gang i Danmark, at en klub har udbetalt udbytte, og
efter at ledelsen har investeret massivt i en række ejendoms- og
det var FCK, men da var tiderne anderledes. Når der alligevel er
ferieprojekter i ind- og udland.
forholdsvis mange aktiekøbere, er der sandsynligvis tale om følel-
Klubberne har efterfølgende været i stand til at lave aktieudvi-
sesmæssige grunde. Det kan være en måde at støtte sin klub på,
delser, og selv om det ikke på nogen måde fjerner gældsposterne,
vurderer Rasmus K. Storm.
resulterer udvidelserne dog i en akut økonomisk førstehjælp.
>
11
NY VIDEN
Juni 2010 · nr. 6
< Trods de nuværende røde regnskaber drives de danske klubber mere forsvarligt
– Der findes vel ingen andre
sammenlignet med mange udenlandske
brancher, hvor taberne så radi-
ligaer, pointerer han.
kalt afskæres fra at tjene penge.
– Et af de mere tankevækkende eksempler
Rasmus K. Storm, sportsøkonom
men den får også adgang til de lukrative europæiske turneringer. Taberne, derimod, rykker ned og holdes dermed helt uden for mulighederne for at få gevinst. Der findes vel ingen andre brancher, hvor taberne så
er det gamle engelske storhold Leeds,
radikalt afskæres fra at tjene penge, siger
som på et tidspunkt blev styret af profes-
SDU-forskeren og tilføjer:
sionelle erhvervsfolk. Alligevel fik klubben
– Der er altså en ekstremt stor gevinst
både et stort underskud og rykkede ned. Så der er ikke garanti for
ved at ligge i toppen. Men for at slå de andre skal klubben have
succes, selv om organisationen drives af virksomhedsledere.
bedre spillere end modstanderne, og det kan hurtigt føre til et oprustnings-kapløb, fordi de bedste klubber hele tiden er nødt til
Oprustnings-kapløb
at handle for at bevare deres forspring. Og de øvrige hold i ræk-
Omsætningen i SAS-ligaen er i dag 20 gange højere end i 1994.
ken vil også købe spillere i håb om at hale ind på de bedste. Der
Sidste år nærmede den sig næsten tre milliarder. Og ifølge Ras-
er altså skabt nogle mekanismer, hvor det er meget svært for en
mus K. Storm er det med til at vise den spiral-effekt, som de åbne
direktion at vælge et par år, hvor man lukker pengekassen for at
europæiske ligaer fungerer efter. Her straffes taberne økonomisk
spare op. Nogle forskere taler endda om, at branchen fungerer
hårdt. Det skaber et særligt pres på klubberne for hele tiden at
under ruinerende konkurrenceforhold.
investere i nye spillere.
Rasmus K. Storm påpeger desuden, at det følelsesmæssige aspekt
– Problemet er, at vinderne får langt de største indtægter. Klub-
også spiller ind her:
ben får ikke alene præmier, tv-penge og de bedste sponsoraftaler,
– Alle klubbens tilhængere forventer, at den sportslige ledelse jævnligt køber spillere. Og hverken de eller medierne ville sandsynligvis acceptere, at holdet rykkede ned, hvis klubben samtidig
fakta
havde et overskud på ti millioner.
Sportsøkonomi
Skal analysere forretningsmodeller
Rasmus K. Storm er cand.
Som led i sin ph.d.-afhandling vil Rasmus K. Storm også undersøge
scient. adm. og forsker i kom-
de forskellige forretningsmodeller, som klubberne har valgt.
merciel idræt på Syddansk
Fem klubber er på fondsbørsen, og indtil finanskrisen havde langt
Universitet. Han er desuden
de fleste fra den bedste række udvidet aktiviteterne fra fodbold
senioranalytiker ved Idrættens
til også at omfatte andre sportsgrene som håndbold, ishockey og
Analyseinstitut. I ph.d.-afhandlingen ”Kommercielle
badminton. Nogle klubber har også forsøgt sig på ejendomsmar-
sportsklubber – følelser eller forretning” er han i færd
kedet og ved at gå ind i andre dele af underholdningsbranchen.
med at analysere, om den professionelle sport styres
– Generelt er FCK den klub herhjemme, som er tættest på at
efter specielle logikker, og i hvor høj grad følelser spil-
være drevet efter almindelige forretningsprincipper. Her skulle et
ler ind på klubbernes beslutninger. Undervejs skal han
imperium af andre aktiviteter som eksempelvis forlystelsesparker,
undersøge de forskellige forretningsmodeller hos en
feriecentre og fitnesskæder sikre indtjeningen. Men klubben blev
række danske fodboldklubber. Han skal også analysere,
hårdt ramt af finanskrisen, og det kan betyde, at den ikke vil være
hvordan klubbernes evne til at tjene penge har udviklet
så dominerende i de kommende år, siger Rasmus K. Storm.
sig, siden DBU indførte professionel fodbold i 1978.
12
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
Masteruddannelsen
Deutschland heute
e F t e r U d d a n n e l s e . . . I pariserhjulet sidder passagerne højt og ser tingene fra oven. Pariserhjulet symboliserer efteruddannelse.
Når du tager en tur i karrusellen – væk fra det daglige arbejde, får du et frirum og mulighed for at se tingene i et nyt perspektiv. ny Uddannelse i 2010
Deutschland heute er en ny masteruddan-
Uddannelsens indhold
nelse med fokus på moderne tyske forhold.
■
Det tyske demokrati ■ Kulturdebat og erindringssteder ■ Tysk identitet
Uddannelsen zoomer ind på tysk selvforstå-
og selvforståelse ■ Fokusmodul Berlin – Erindringens topografi ■ Sprogtrends
else, kulturdebat, demokratiske institutioner,
i tysk ■ Medielandskabet ■ De bedste film siden 1989 ■ Tysk virksomhedskultur
film, litteratur og erhverv siden murens fald.
■
Uddannelsen er målrettet dig, der har behov
ekskUrsion til Berlin
for at opdatere din viden om aktuelle tyske
En femdages ekskursion til Berlin, hvor vi blandt andet besøger Reichstag,
forhold, hvad enten du er ansat i private eller
afholdes som en del af uddannelsen. Her får du mulighed for at omsætte
offentlige virksomheder fx ministerier, medie-
uddannelsens indhold til et praktisk studie i den tyske hovedstad.
Uddannelsesdebat ■ Den ny litteratur ■ Tyskfagets videnskabsteori
og kulturinstitutioner med tætte kontakter til tyske partnere. Masteruddannelsen er også
P r a k t i s k e o P ly s n i n g e r
relevant som efter- og videreuddannelse for
Undervisningen er tilrettelagt på deltid og foregår som blokseminarer tre-fire
tysklærere på alle niveauer.
gange pr. halvår. Undervisningen foregår på tysk og finder sted på Syddansk Universitet i Odense med studiestart den 1. september.
kontakt uddannelsesansvarlig Christian Benne, tlf. 65 50 32 24, c.benne@litcul.sdu.dk, efteruddannelseskonsulent lise Bille Byriel, tlf. 65 50 22 60, lbb@sdu.dk eller læs mere på www.sdu.dk/deutschlandheute
NY VIDEN
Juni 2010 · nr. 6
Gamle mænd i nye biler Syv ud af ti i de lokale aktionsgrupper i Udkantsdanmark er ældre mænd. Og det er et problem for demokratiet, mener SDU-forsker
Hver gang der er årsmøde for alle bestyrelsesmedlemmer i Dan-
Den ph.d.-afhandling, hun netop har forsvaret ved Center for
marks 56 lokale aktionsgrupper, kan man bare ved at kigge ud på
Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, viser, at grup-
parkeringspladsen konstatere, hvem der sidder på magten.
pernes bestyrelser består af 71 procent mænd. Og det er mænd,
– Medlemmerne kommer kørende til mødet, så det er tydeligt at
der på mange måder minder om hinanden med hensyn til alder,
se, at langt størstedelen er gamle mænd i nye biler, siger forsker
uddannelse og baggrund: Det gennemsnitlige bestyrelsesmedlem
Annette Aagaard Thuesen med et glimt i øjet.
er 53 år, har en lang videregående uddannelse og sidder typisk
Hun behøver nu ikke kigge på biler for at konkludere, at beslut-
allerede i andre bestyrelser og organisationer. Kvinderne er også
ningstagerne i aktionsgrupperne er ældre, gråsprængte herrer,
godt uddannet – faktisk bedre end mændene. Men de fylder ikke
der er godt kørende.
så meget. Kun 29 procent af taburetterne er besat af en kvinde,
14
nr. 6 · Juni 2010
N Y V I DE N
Ældre mænd bestemmer farten i Udkantsdanmark. Ny forskning viser, at det er ældre mænd, der sidder på magten i de lokale aktionsgrupper på landet. Foto: Scanpix.
og tager man til fiskeri- og kystområderne, dykker antallet ned til
udviklingen skal gå: Om det for eksempel er børn og bosætning
13 procent.
eller virksomheder og erhvervsudvikling, der skal satses på lokalt.
– Det betyder, at det er de ældre mænd, der bestemmer udvik-
Alligevel holder kvinderne sig væk. Hvorfor har Annette Aagaard
lingen i landdistrikterne og kystområderne. Det kan selvfølgelig
Thuesen ikke et bud på, men forklaringen er nok ikke så anderle-
være godt nok. Men betragter man demokrati som noget, der
des end i resten af samfundet: Ofte er kvinderne optaget af hjem
skal inkludere alle samfundslag – også de svageste grupper – er
og børn, eller også ligger bestyrelsesmøderne på tidspunkter, der
det problematisk, siger Annette Aagaard Thuesen og peger på, at
ikke passer dem.
også unge og lavt-uddannede er underrepræsenterede i de lokale aktionsgrupper.
Kvinder skal headhuntes
Til gengæld er de mandlige medlemmer en homogen gruppe.
Der er ingen undersøgelser i Danmark, der viser konsekvensen af
– De er lige i rang og indflydelse og har ofte de samme interes-
den skæve kønsfordeling i aktionsgrupperne. Og selvom der er
ser, og de vant til at engagere sig og træffe beslutninger. Det kan
eksempler på mandlige bestyrelsesmedlemmer, der støtter projek-
sagtens være effektivt, da de jo har mange erfaringer at bygge
ter med bløde værdier som legepladser eller andre aktiviteter til
på, men for at styrke demokratiet og afspejle befolkningen burde
småbørn, ærgrer det SDU-forskeren, at der ikke er flere kvinder
aktionsgrupperne have nogle flere kvindelige stemmer, mener
omkring beslutningsbordet:
landdistriktsforskeren.
– Det ville være godt med mere forskellighed. Kvinder udgør et stort potentiale og har mange værdier og holdninger, som ikke
Kvinderne holder sig væk
udnyttes. Så der er behov for at inddrage både dem og andre
De lokale aktionsgrupper, også kaldet LAG, er ellers demokratiske
befolkningsgrupper, siger Annette Aagaard Thuesen og peger på,
i opbygningen. Ønsket fra EU og den danske stat er at involvere
at bestyrelserne burde overveje at headhunte kvindelige kandida-
lokalbefolkningen og trække på lokal viden og erfaring. Alle over
ter eller gøre mere opmærksom på sig selv i medierne eller lokalt
18 år kan stille op til det årlige bestyrelsesvalg og være med til at
– for eksempel op til et valg.
bestemme over de millioner af kroner, der skal fordeles til lokale
– Der er ikke megen bevågenhed i medierne omkring aktionsgrup-
projekter. Hver gruppe har omkring to millioner kroner om året
perne, men med tiden, når de bliver mere kendt, bliver det forhå-
at gøre godt med, og det giver ifølge Annette Aagaard Thuesen
bentlig nemmere at engagere bredere til bestyrelserne.
LAG-grupper De lokale aktionsgrupper, også kaldet LAG, består af
Af Birgitte Hornhaver, biho@sdu.dk
fakta
fakta
grupperne stor magt. De er med til at bestemme, hvilken vej
Forsker i Udkantsdanmark Annette Aagaard Thuesen har netop afsluttet sin ph.d.-
lokale borgere, foreninger, virksomheder og myndig-
afhandling ved Center for Landdistriktsforskning på
heder i landdistrikterne. De har i gennemsnit omkring
Syddansk Universitet. Hun har forsket i, hvordan offent-
to millioner kroner til rådighed til at skabe liv og job i
lige, private og frivillige parter går sammen i horison-
deres område. Pengene kommer fra EU og staten, der
tale partnerskaber – også kaldet lokale aktionsgrupper
støtter med 50 procent. Aktionsgrupperne godkender
– inden for EU’s LEADER-program.
de lokale projekter.
15
NY VIDEN
Juni 2010 · nr. 6
Spionen fra Ribe En tidligere Stasi-agent, der frem til sin død boede i Ribe, giver nu de tyske myndigheder røde ører
Set med danske øjne sluttede sagen egentlig den 6. april 2008,
– Det er interessant, fordi det viser et mønster, der er opstået efter
da Eckardt Nickol blev fundet død på køkkengulvet i et feriehus i
murens fald, og som man også oplevede efter Anden Verdenskrig.
Ribe.
Nemlig at der er opblomstret et netværk af forhenværende agen-
Her havde den tidligere østtyske Stasi-agent levet i en række år,
ter, som både sælger sande og falske informationer til alle interes-
efter at han fået en dansk veninde. Han optrådte flere gange i
serede efterretningstjenester, tilføjer han.
danske medier, hvor han fortalte om arbejdet under Den kolde krig, og hvor han samtidig benyttede
Udpegede danske agenter
lejligheden til at tage afstand fra sit tid-
Sammen med kollegaen, Helmut Müller-
ligere virke.
Enbergs, der er adjungeret professor på Syd-
Imidlertid er der netop dukket nye
– Der er opblomstret et net-
oplysninger op, som har vakt SDU-histo-
dansk Universitet, og som regnes for en af verdens mest indsigtsfulde forskere i efterret-
rikeren Thomas Wegener Friis‘ interesse.
værk af forhenværende agenter,
nings-spørgsmål, har Thomas Wegener Friis
Frem til sin død var Eckardt Nickol
som både sælger sande og falske
tidligere kulegravet Eckardt Nickols fortid.
således i tæt kontakt med den tyske sikkerhedstjeneste. Han leverede dem
informationer til alle interesse-
oplysninger om, at chefen for deres
rede efterretningstjenester.
antiterror-netværk, Heiner Wegesin,
Thomas Wegener Friis, historiker
Det skete, efter at tyskeren i november 2007 i en dokumentarudsendelse i Danmarks Radio blandt andet hævdede, at to navngivne skibsredere fra Aabenraa skulle have
skulle være polsk dobbeltagent.
virket i Stasis tjeneste under Den kolde krig.
Oplysninger, som de tyske myndigheder
Eckardt Nickols forklaring var, at de to fami-
i al hemmelighed efterforskede i mere
lier helt tilbage under Anden Verdenskrig
end et år, før de henlagde dem som
havde stærke nazistiske sympatier, og at den
grundløse.
østtyske efterretningstjeneste derfor havde kunnet true med at
– Det er også kommet frem, at Eckardt Nickol frem til sin død var
offentliggøre dette, hvis familien ikke samarbejdede.
i kontakt med en dansk PET-ansat, som han jævnligt mødtes med.
Som bevis havde den tidligere Stasi-officer et dokument fra 1953,
Vi ved ikke, om det lykkedes Erhardt Nickol at sælge informatio-
som Thomas Wegener Friis og Helmut Müller-Enbergs fik fingre i.
ner til de danske myndigheder. Men det ligger fast, at han under
De to historikere konkluderede hurtigt, at der var tale om et falsk-
sit ophold i Danmark forsøgte at slå plat på sin fortid og sælge ud
neri, og da de efterfølgende fik adgang til en række frigivne Stasi-
af sin viden, fortæller Thomas Wegener Friis, der forsker ved Cen-
papirer i Berlin, kunne de også fastslå, at Eckardt Nickol havde
ter for Koldkrigsstudier på Syddansk Universitet.
pyntet på sin fortid.
16
nr. 6 · Juni 2010
N Y V I DE N
Eckardt Nickol optrådte flere gange i medierne som her, hvor han giver interview til Danmarks Radio. Men i virkeligheden var han et eksempel på, at der stadig findes et netværk af tidligere agenter, der forsøger at sælge oplysninger, påpeger forsker. Foto: DR.
Under sit ophold i Danmark gav Eckardt
– Politiet fjernede hans computer med
menter, men da det kom til stykket, havde
Nickol ellers flere interviews, hvor han
det samme, og hans søn i Tyskland har
han dem ikke, fortæller SDU-forskeren.
oplyste, at han havde været førings-officer
først for nylig fået tilsendt en dødsattest.
– Man kan vælge at se på det her som
for en række agenter i Danmark og det
Så forløbet har da været usædvanligt, og
en lille historie, der nærmest minder om
øvrige NATO, men ifølge Thomas Wegener
det bliver jo ikke mindre mystisk af, at
en dårlig James Bond-film. Men man kan
Friis er det ikke korrekt.
Eckardt Nickol op til sin død selv gik rundt
også bruge den som et eksempel på, hvor
– Han udgav sig for at være tidligere
og sagde, at nogen ville ham til livs, siger
ukritisk Vestens efterretningstjenester
oberstløjtnant i Østtyskland, mens han i
Thomas Wegener Friis.
arbejder. Hvis myndighederne i Tyskland
virkeligheden kun var kaptajn. Og han
havde researchet lidt og for eksempel
hævdede at have været centralt placeret i
Useriøse agenter har for let spil
læst den artikel, Helmut Müller-Enbergs
spionagehovedkvarteret i Berlin. Men han
Nu har det tyske magasin, Focus, fået
og jeg udgav, ville de have anet uråd. Og
var blot en lille fisk på et kommunalt Sta-
fingre i historien og beskriver sagen med
så ville det blive vanskeligere for de mere
sikontor, fortæller Thomas Wegener Friis.
antiterror-chefen, som Eckardt Nickol
useriøse agenter at begå sig, siger Thomas
Thomas Wegener Friis og og Helmut Mül-
beskyldte for at være polsk spion.
Wegener Friis.
ler-Enbergs fik i 2008 deres forskningsre-
– Den tyske efterretningstjeneste tog
sultater om Eckardt Nickol og hans falske
oplysningerne så alvorligt, at de i somme-
dokumenter publiceret i et tysk tidsskrift.
ren 2007 sendte fem agenter fra forbunds-
Samme år blev den dengang 56-årige
kriminalpolitiet og spionagetjenesten samt
tidligere Stasi-officer fundet død i Ribe.
deres statsanklager til den danske grænse
Han led tilsyneladende af diabetes, men
for at mødes med Eckardt Nickol. Ifølge
alligevel var der en del mystik forbundet
aftalen skulle denne have 200.000 Euro
med dødsfaldet.
for at levere en række afgørende doku-
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
17
NY VIDEN
Juni 2010 · nr. 6
Lektier er gammeldags Lektier er forældede og gør ikke nødvendigvis eleverne klogere, mener Danmarks eneste lektieforsker
Lektier kan være spild af elevernes tid. For den måde, man læser lektier på i dag, er forældet, og eleverne ved ikke,
– Mange gymnasieelever opfatter lektier som en sur pligt og
meldags mønster, som de altid har gjort, lyder det fra lektieforskeren.
hvad de helt konkret skal bruge lektierne
noget, de laver udelukkende for
Fantasiløse lektier
til. Sådan lyder dommen over danske
at glæde læreren. De lærer lek-
Han peger blandt andet på, at lærerne i
gymnasie-elevers hjemmearbejde fra
stort omfang giver lektier for fra lærebo-
Flemming B. Olsen, forsker ved Institut for
tien udenad, men glemmer det
gen uden at skele til undervisningsformen i
Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier
hele dagen efter.
klasselokalet eller den enkelte elevs behov
ved Syddansk Universitet. Han har som
Flemming B. Olsen, lektieforsker
og måde at lære på. Og lærerne begår ofte
den første herhjemme netop forsvaret en
den fejl, at de ikke fortæller, hvordan lek-
ph.d.-afhandling om, hvordan gymnasie-
tien skal anvendes i undervisningen dagen
elever opfatter lektier. Og konklusionen er
efter.
klar: Lektier i dag foregår på en så gammeldags måde, at man kan
– Det er meget stereotypt og stik imod den måde, man tænker
sætte spørgsmålstegn ved effekten.
undervisning på i dag. Arbejdsformen i det moderne gymnasium
– Den måde, hvorpå underviserne giver lektier for i dag, er for-
er varieret og differentieret, men når det kommer til lektierne, er
ældet. Det er den samme måde, man har lavet hjemmearbejde
det kollektivt og fantasiløst. Eleverne skal som regel løse opgaver
på i årtier. Undervisningen og pædagogikken har derimod gen-
i lærebogen eller læse side 17 til 24. Det betyder, at mange elever
nemgået en stor forandring i løbet af de sidste mange år og har
oplever en dyb kløft mellem hjemmearbejdet og undervisningen,
tilpasset sig den enkelte elevs behov og måde at lære på. Men når
siger Flemming B. Olsen.
det kommer til lektierne, foregår de efter nøjagtig samme gam-
Konsekvensen er, at eleverne betragter lektier som noget unødvendigt og irrelevant. I værste fald mister de interessen for skolen og dropper ud.
fakta
– Mange gymnasieelever opfatter lektier som en sur pligt og
18
noget, de laver udelukkende for at glæde læreren. De lærer lek-
Lektieforsker
tien udenad, men glemmer det hele dagen efter, siger Flemming
Flemming B. Olsen er den eneste
B. Olsen og medgiver, at der selvfølgelig er elever, ofte piger, der
herhjemme, der forsker i lektier.
er glade for lektier og som kan lide at lave dem. Men det er stadig
Han har netop gennemført en
et mindretal, og det er ikke engang sikkert, at deres anstrengelser
ph.d.-afhandling om gymnasie-
kan ses i karakterbogen.
elevers erfaringer med lektier ved
– Der er ikke altid sammenhæng mellem elevernes karakterer og
Institut for Filosofi, Pædagogik og
den tid, de bruger på at sidde og læse derhjemme. Flittige elever
Religionsstudier ved Syddansk Universitet.
får ikke altid bedre eksamensresultater, siger Flemming B. Olsen.
nr. 6 · Juni 2010
N Y V I DE N
Måden, man læser lektier på, er den samme som i gamle dage, siger SDU-forsker Flemming B. Olsen. Foto: Scanpix.
Hellig ko
dagbog om deres lektier og interviewet
Skal de have noget ud af terperiet, skal de
Siden 2003 har han fulgt og indsamlet
dem igen to år senere, når de gik i 3. g.
derimod bearbejde lektierne kreativt og
data fra over hundrede danske gymna-
– Eleverne siger, at lektierne skal være
gøre dem til deres egne, siger Flemming B.
sieelever og kigget dem over skulderen,
nødvendige, anvendelige og relevante.
Olsen, der undrer sig over, at det danske
når de fik hjemmearbejde for. Han har
Det er en meget lavpraktisk tilgang, men
skolesystem aldrig har målt effekten af
analyseret en række lærebøger og har
hvis ikke det står krystalklart, hvad de skal
hjemme-opgaverne.
derudover fået 20 elever i 1. g til at skrive
bruge lektierne til, hænger det ikke fast.
>
19
NY VIDEN
Juni 2010 · nr. 6
Lektier, der opfattes som ligegyldige, kan gøre elever skoletrætte. Foto: Scanpix.
< – Opgør man antallet af mandetimer, der går med at læse lektier, og lægger det sammen med forældrenes lektiehjælp, er vi oppe på millioner af timer ugentligt. Alligevel er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, om det gavner, siger han. En forklaring er, at lektier er en hellig ko. Det er noget, man SKAL lave, for det har man altid gjort. – Underviserne giver lektier for, fordi det er trygt, og fordi det er en arbejdsform, de kender, og som de selv er vokset op i. Og forældrene bakker jo også op om lektier. De synes for eksempel, at en lærer er useriøs, hvis ikke han giver lektier for, siger Flemming B. Olsen. Han har selv tilbragt mange år bag et kateder. Han er til daglig gymnasielærer og underviser i samfundsfag og psykologi på Torn-
Grosserer M. Brogaard og Hustrus Mindefond, Odense
bjerg Gymnasium i Odense.
Der kan ansøges om støtte til:
Ud med lærebogen Selvom man skulle tro det, er Flemming B. Olsen ikke tilhænger af at afskaffe lektier. De skal bare i højere grad tænkes ind i undervisningen, og læreren skal gøre dem mere relevante for eleverne og bruge lærebogen noget mindre. – Der venter et stort udviklingsarbejde inden for de forskellige fag. Men en løsning kunne være at inddrage nye medier, Facebook eller mobiltelefonen. I tysk kan man for eksempel få eleverne til at finde sig en tysk Facebook-ven og skrive med vedkommende. Så bliver den tyske grammatik lige pludselig mere vedkommende, end hvis man bare skal læse fem sider i lærebogen, siger Flemming B. Olsen, der har hørt om en idrætslærer, der bad eleverne filme et spring-over-buk via deres mobiltelefoner.
1. Grundvidenskabelig og klinisk udforskning af leukæmi, fortrinsvis leukæmiformer hos børn. 2. Til kræftforskning i øvrigt. 3. Grundforskning og klinisk forskning indenfor medicinsk cellebiologi, fortrinsvis transmembransal mekanismer og celtransmembransal signaltransduktion og cellulære sekretions mekanismer især i mastceller og leukocytter og den deraf afledte forskning. 1. Der anvendes ikke specielt ansøgningsskema. 2. Ansøgningen skal indeholde følgende: Navn, adresse og arbejdssted for hovedansøger, samt navne på medansøger. Detaljeret budget. Titlen på projektet og kort resumé af projektet på max 200 ord. 1-sides CV for hovedansøger, incl. dennes vigtigste puplikationer. Detaljeret projektbeskrivelse, højst 3 sider. Beskrivelse af projektet til brug for pressemeddelelse max. 15 linier. 3. Ansøgningen indsendes i 3 eksemplarer.
Eleverne skulle så studere klippene derhjemme på deres computer sammen med et analyseskema for at se, hvad de gjorde galt, og hvordan de kunne forbedre deres spring. – Her var direkte overensstemmelse mellem undervisning og lektier, og det gav mening for eleverne. Den slags skal der mere af i
Ansøgning sendes til advokat Kjeld Danielsen, Kongensgade 27. 2. 5000 Odense C Ansøgningsfrist 15. juni 2010. Der udloddes i alt ca. 200.000,00 kr. Skriftligt afslag meddeles ikke. Med venlig hilsen · Kjeld Danielsen Med venlig hilsen · Advokat
Kjeld Danielsen
fremtiden, mener Flemming B. Olsen. Af Birgitte Hornhaver, biho@sdu.dk
K.Danielsen-4.09.indd 1
20
28/04/09 8.38
nr. 6 · Juni 2010
N Y V I DE N
Børn skal lege mere Leg er på tilbagetog blandt børn. Forskere skal undersøge hvorfor
Syddansk Universitet har fået 8.3 millioner
motionstilbud har sammen med øgede for-
årti har stat og kommuner i stigende grad
kroner fra Nordea-fonden til et forsk-
ventninger fra det offentlige og en større
ført idrætspolitik ved hjælp af projekt-
ningsprogram ’Bevægelse, leg og idræt’.
vægt på fagligt kundskab ændret vilkårene
støtte.
Programmet, der varer fire år, vil bl.a.
for idrætsforeninger.
Mange af de puljer og øremærkede pro-
omfatte seks ph.d.- projekter.
Tredje del af forskningsprogrammet drejer
grammer, som finansierer projekterne, er
Projektet placeres ved Center for forsk-
sig om det offentliges nye rolle. Det seneste
blevet evalueret, men har som regel kun
ning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund.
set på den kortsigtede effekt af projektet.
Professor Bjarne Ibsen, som leder forsk-
Ingen har undersøgt, om projekterne
ningscenteret, vil også stå i spidsen for forskningsprogrammet, der skal skabe øget viden om, hvordan legen og breddeidrætten kan udvikles i Danmark. Forskerne vil blandt andet beskrive, hvad leg er, hvilken værdi den har, og hvad der kan fremme leg. Det er en udbredt opfat-
– Det seneste årti har stat og kommuner i stigende grad ført idrætspolitik ved hjælp af projektstøtte.
har længerevarende effekt, og hvordan den form for støtte generelt påvirker kommuner, idrætsforeninger, eller idrætspolitikken. Nordea-fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv inden for områderne
Fra artiklen
sundhed og motion, natur og kultur.
telse, at legen har betydning for børns – og voksnes – udvikling, og der arbejdes med leg i skoler, kommuner og på virksomheder. Men samtidig er der en stigende erkendelse af, at – især fysisk – leg er på tilbagetog.
Kommerciel konkurrence Forskerne vil også undersøge, hvordan idrætsforeningerne har forandret sig de seneste år. I dag går mange i et privat fitnesscenter, og konkurrencen fra disse kommercielle
Forskerne skal øge vores viden om, hvordan legen og breddeidrætten kan udvikles i Danmark. Foto: Scanpix.
21
STORT & SMÅT Forskere punkterer myter
ubalancer i nyhedsdækningen – for
Er journalisterne i DR 2 “røde leje-
eksempel får regeringen mere omtale
svende”, og er de “blå” på TV2?
i en valgkamp end oppositionen. Men
Det spørgsmål besvarer en ny bog,
det gælder uanset, om regeringens
der er skrevet af professor Erik Albæk
farve er rød eller blå. Og det gælder
og adjunkt David Nicolas Hopmann,
både DR1 og TV2.
begge Center for Journalistik, samt Claes de Vreese fra Amsterdam Universitet. Den hedder “Kunsten at
Verdenskonference
holde balancen. Dækningen af folke-
Institut for Entreprenørskab og Relati-
tingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1
onsledelse var fra 19. til 21. maj vært
og TV2 1994-2007”.
for en verdenskonference for forskere
I mere end 50 år har den offentlige
i små og mellemstore virksomheder.
debat om balance i den politiske jour-
Der deltog 80 forskere fra 17 lande
nalistik været mere baseret på anta-
– herunder Per Davidsson fra Queens
gelser, formodninger og fordomme
land University of Technology, som
end på systematiske studier. Men nu
regnes for en af verdens førende for-
har de tre forskere udarbejdet den
skere inden for området, præsidenten
første systematiske videnskabelige
fra ECSB, Thomas Cooney, Dublin Insti-
undersøgelse, der kaster lys over, om
tute of Technology, og Luca Iandoli,
dansk journalistik er balanceret og
University of Naples.
upartisk eller ej. Og undersøgelsen viser, at valgdækningen i de to public service-kanaler – DR1 og TV2 – er politisk afbalanceret.
Ill.: Jens Hage.
Den dokumenterer samtidig nogle
HUSK
14-DAGES FRISTEN
Meld dig ind i AAK og få inspiration til at se mulighederne, når jobbet skal i hus. Til det laveste kontingent for alle akademikere giver vi dig mulighed for kurser, jobmatch og personlig rådgivning på karrieresporet. Dimittender får 13.300 kr. om måneden i dagpenge og undgår ferie for egen regning med feriedagpenge fra AAK. Sms AAK til 1919, eller meld dig ind på aak.dk – allerede i dag og senest 14 dage efter studieexit.
aak.dk 22
nr. 6 · Juni 2010
Robotters værdi t
analyseret Løkkes svar på 14 tirsdags-
Hvilken gavn har danske virksomheder
pressemøder – og analysen bekræfter
egentlig af robotter? Og hvad kan
journalisternes kritik.
virksomhederne gøre for at få det
Fælles for statsministerens indirekte
optimale udbytte af robotteknologi?
retoriske undvigelser er, at han holder
En gruppe forskere fra Syddansk
sig til emnet, men ændrer præmissen
Universitet er netop gået i gang med
for spørgsmålet. De tre forskere har
et fire år langt projekt om robot-
identificeret tre af hans mest brugte
teknologi. Målet er at undersøge, om
undvigelsesmekanismer: Nemlig tids-
robotter og anden automatisering kan
forskydning, subjektforskydning og
være med til at forbedre danske virk-
niveauforskydning.
somheders produktivitet og konkur-
Tidsforskydningen sker ved, at Lars
renceevne. I spidsen for projektet står
Løkke Rasmussen besvarer kritiske
blandt andet professor og institutle-
spørgsmål vedrørende sager i fortiden
der, Nikolaj Malchow-Møller, Institut
med henvisninger til, hvad man gør
for Virksomhedsledelse og Økonomi.
her og nu eller ved, at han besvarer
Projektet støttes af Industriens Fond
spørgsmål om et aktuelt problem ved
med 12 mio. kroner, og ud over Syd-
at opregne, hvad man tidligere har
dansk Universitet deltager forskere
gjort ved problemet, eller hvad man
fra Copenhagen Business School,
fremover vil gøre.
RoboCluster, Aalborg Universitet og
Subjektforskydningen er en strategi,
Statsministeren undgår kritiske spørgsmål ved at tale udenom på sine
Teknologisk Institut.
hvor Lars Løkke Rasmussen besvarer
tirsdagspressemøder, viser undersøgelse. Foto: Polfoto.
N Y V I DE N
et spørgsmål, der er henvendt til en bestemt person eller gruppe, ved at Statsministeren snakker udenom
tage afsæt i en anden rolle, person
Kritikken fra Christiansborgs politiske
eller gruppe. Han vælger f.eks. at
Niveauforskydningen indebærer, at
tioner og angiveligt autentiske film,
journalister er klar: Statsminister Lars
svare i sin egenskab af forælder –
Lars Løkke Rasmussen redefinerer, hvad
siger de to historievagter Maria Groth-
Løkke Rasmussen undgår deres kri-
og ikke regeringsmedlem – på et
sagen handler om, for eksempel ved at
Rasmussen og René Ask Rasmussen,
tiske spørgsmål ved at tale udenom.
spørgsmål om, hvorvidt han handler
inddrage abstrakte ideologiske motiver.
som har udviklet hjemmesiden.
Men passer det?
i overensstemmelse med regeringens
Heidi Jønch-Clausen har udarbejdet
Sammen med to andre forskere har
politik på skoleområdet, når han tager
analysen sammen med Cristina Pon
Heidi Jønch-Clausen, der er ph.d.-
på ferie med sine børn uden for sko-
toppidan, ekstern lektor på KU, og
SDU-forskere vandt i Alaska
studerende på Center for Journalistik
lernes ferie.
Jonas Gabrielsen, adjunkt på CBS.
Det gjaldt om at være opfindsom, hurtig og bedst. Og det var de danske robot-forskere fra Laboratoriet for
Hvilken gavn har danske virksomheder af robotter? Det skal nyt forskningsbprojekt klarlægge. Foto: Steen Høyer.
Spørg historievagten
Modulære Robotter ved Syddansk
Et søgeord, et enkelt klik, og så har
Universitet, da de i maj dystede mod
man svar fra Google. Men kan man
forskerhold fra Harvard, MIT og
nu også stole på de informationer, der
Washington Universitet i robotkonkur-
popper frem på skærmen?
rencen ”2010 ICRA Contigency Chal-
Langtfra altid – og det har fået to
lenge” i Anchorage i Alaska.
historiestuderende på Syddansk Uni-
Danskerne fik førstepladsen for deres
versitet til at oprette hjemmesiden
evne til at opfinde kreative robot-løs-
historievagten.dk, hvor de hver aften
ninger under tidspres. Konkurrencen
sidder klar til svare på alle historiske
gik ud på at løse pludseligt opståede
spørgsmål, der kommer ind via chat
problemer på en Mars-station, simu-
eller mail.
leret på jorden. Alle forskerhold var
Spørgetjenesten hjælper med faktu-
lukket inde på en rumstation og skulle
elle oplysninger, intellektuel og faglig
ved hjælp af modulære robotter løse
sparring samt henvisninger til relevant
forskellige problemer ude på planeten.
litteratur.
Modulære robotter er en form for
– Google-generationen, vore dages
robot-byggesæt – en slags højtekno-
gymnasieelever, henter en stor del af
logisk LEGO.
deres historiske viden fra tilfældige
Fordi de danske forskere vandt, er der
opslag på Google og Wikipedia. Men
planer om, at den internationale kon-
mange gange er de overladt til sider
kurrence næste gang skal afholdes af
med letsindige tolkninger, konspira-
Syddansk Universitet.
23
SDU satser på Kina 300 særligt udvalgte kinesiske professorer og stu-
SDU’s samarbejde med de kinesiske universiteter
derende var for nylig inviteret til SDU’s forsknings-
er bygget op i løbet af de seneste syv år.
seminar, der blev afholdt ved Expo i Shanghai.
På den relativt korte periode har Kina foretaget
Blandt de inviterede var Zhi Yi Cheng, som stu-
enorme investeringer i at blive et førende videns-
derer Innovation & Business ved Dianzi University
samfund og er i dag kun overgået af USA, når
i byen Hangzhou, der ligger tæt på Shanghai. Til
det gælder investering i forskning og udvikling.
sommer tager han på sit livs rejse. Han har fået
SDU er et af otte danske universiteter, som er
et scholarship på SDU, hvor han over de næste to
med, når Danmark om to år åbner sit eget uni-
år skal tage sin mastergrad.
versitetscenter i Beijing, Sino-Danish Centre for
– Det er noget, jeg altid har drømt om. Jeg ved,
Education and Research.
at der på SDU er en tæt relation mellem de stu-
Til den tid vil Zhi Yi bo i Danmark og studere ved
derende og professorerne, og at man i Danmark
SDU. En ting ved han allerede om det land, han
arbejder i mindre grupper end i Kina. Det bliver
flytter til.
spændende at prøve, siger Zhi Yi Cheng.
– Jeg har hørt, at det er meget koldt, så jeg får
Ved seminaret præsenterede fem forskere fra
brug for en tyk jakke.
SDU en bred forskningscocktail, der begyndte
På fotoet er SDU‘s delegation og en række
med litteraturstudier af H.C. Andersen og slut-
kinesiske tilhørere fra konferencen fotograferet
tede med proteiners betydning for den levende
sammen.
organisme.
24
Af Toke Christensen, Shanghai
Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
Foto: Toke Christensen. Foto: Hung Tien Vu.
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
NY VIDEN