NYVIDEN SYDDANSK UNIVERSITET
MAJ 2016 · NR. 4
Lokale festivaler overser turismeindtægter Læs også: Forbrugeransvar på frikort | Når sproget bliver en negativ kode | Nu kommer forskerne efter metangas | Vi skal hylde velfærddssamfundets ildsjæle | Hverdagssproget under lup: Forskere vil have dine ord | Børn lærer mere på museer
Tag efteruddannelse på Syddansk Universitet Søg nu Har du modet og energien til at gå i gang med efteruddannelse efter sommerferien? Så hold øje med ansøgningsfristerne: 15. maj MBA sdu.dk/mba 1. juni
Diplom i bioteknologi, procesteknologi og kemi sdu.dk/diplom/bioteknologi Manuskriptudvikling sdu.dk/deltid/manuskriptudvikling Master i it sdu.dk/masterit
Alt kan lade sig gøre
aster i offentlig kvalitet og ledelse M sdu.dk/mpqm Master i rehabilitering sdu.dk/masterrehabilitering Master of Public Management sdu.dk/mpm Skrivekunst sdu.dk/deltid/skrivekunst 10. juni Master i gymnasiepædagogik sdu.dk/mig 15. juni Master i naturfagsundervisning sdu.dk/naturfagsundervisning 1. juli
Latin sdu.dk/deltid/latin Master i international virksomhedskommunikation sdu.dk/masterivk Tompladsordning sdu.dk/tompladsordning
1. aug. HD 1. del sdu.dk/hd HD 2. del Regnskab og økonomistyring sdu.dk/hd/regnskab HD 2. del Finansiel rådgivning sdu.dk/hd/finansiel HD 2. del Marketing Management sdu.dk/hd/marketing HD 2. del Organisation og ledelse sdu.dk/hd/organisation HD 2. Del Supply Chain Management sdu.dk/hd/supplychain
Læs mere på sdu.dk/efteruddannelse eller kontakt Syddansk Universitets Efteruddannelse på tlf. 65 50 10 54. Vi holder åbent dagligt mellem kl. 10 og 14.
N R . 4 · M AJ 2 0 1 6
N YV I DEN
Indhold Forbrugeransvar på frikort
side 4
Når sproget bliver en negativ kode
side 6
Nu kommer forskerne efter metangas
side 10
Vi skal hylde velfærdssamfundets ildsjæle Børn lærer mere på museer
side 12
side 16
Store turismepotentialer i lokale events
side 18
Hverdagssproget under lup: Forskerne vil have dine ord
side 20
Forbrugeransvar på frikort Forbrugerne er vilde med at tage socialt ansvar med fx madspild – så længe det ikke koster afsavn side 4
Forskerne jagter metangas
Ildsjæle under lup
Museer pirrer kreativ læring
Større viden om, hvordan bakterier
Fokus på den sociale kapital
Det har konsekvenser, hvis folkesko-
nedbryder og omsætter metangas, kan
side 12
ler skærer på supplerende aktiviteter
hjælpe i klimakampen
side 16
side 10
NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, stich@sdu.dk, Helle Dioni (journalist), held@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk Forsidefoto: Colourbox. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 5, 2016: 17. maj kl. 12. Udkommer: 3. juni 2016. ISSN 1399-0772.
N Y V IDE N
M AJ 2016 · NR. 4
Forbrugeransvar på frikort Stop madspild-kampagner og social ansvarlighed hitter i stigende grad hos forbrugerne. Men der skal store erhvervsspillere på banen, før nye værdier bliver til gamle vaner
– Man har hidtil ment, at viden om over-
forbrugerne. Når systemerne byder ind –
livsstilsmarkør. Det handler ikke mere kun
flod, overforbrug og bæredygtighed kun-
restauranter, butikker, kæder, cateringvirk-
om personlig ansvarlighed, men også om
ne få folk til at handle. Men selv om vi er
somheder og distributører – og har nogle
social ansvarlighed.
i gang med at ændre værdisæt hen mod
aktivister, der er med til at facilitere den
– Social ansvarlighed begynder ofte hos
mindre spild og mere genbrug, så rykker
nye adfærd, så kommer forbrugerne stille
private. Vi rydder op, kører på genbrugs-
det først for alvor, når de institutionelle
og roligt med, forklarer Søren Askegaard.
pladsen, vi bliver bevidste om vores eget
systemer spiller med – altså de tilknyttede
overforbrug, også i køleskabet. Og lang-
erhverv, siger professor Søren Askegaard,
En ny livsstilsmarkør
somt får nye holdninger fat. Først gennem
der forsker i forbrugeradfærd.
Den stigende tendens til forbrugeransvar
”first-movers”, trendsættere og ”aktivi-
Erfaringen viser, at forbrugerne ikke adop-
er ellers reel nok, og i øjeblikket vokser
ster”, men pludselig en dag er det mere
terer et nyt værdisæt, blot fordi vi bliver
ansvarsfølelsen særligt inden for fødeva-
udbredt, mere almindeligt.
oplyst om det. Det er helt nødvendigt, at
reforbrug.
de institutionelle systemer er med, hvis
– Madspild indskriver sig jo nærmest i en
Nul afsavn, tak
nye værdier skal udvikle sig til vaner – til,
moderne ”mad-itis”. En hel del af os går
Alligevel påpeger Søren Askegaard, at når
at ”det er sådan, vi gør”, påpeger han.
meget op i sundhed, andre er amatør-
vi forbrugere med stor iver kaster os ind i
Derfor handler succes med for eksempel
gourmeter – og nogle er karakteriseret
projekter som for eksempel at begrænse
at begrænse madspild om mere end blot
ved begge dele. Mad er blevet en central
madspild, så er vi ganske vist et billede på
4
N R . 4 · M AJ 2 0 1 6
N YV I DEN
– Vi er stadig ikke gode til at ændre adfærd, hvis det koster os noget personligt, siger Søren Askegaard, der er professor i forbrugeradfærd. Artikelfotos: Michael Yde Katballe.
den bevidste, ansvarlige forbruger – men samtidig ikke en forbru-
forlanger at se, at det nytter. Det er særligt her, de institutionelle
ger, der vil gøre hvad som helst for sagen.
systemer bliver vigtige, forklarer Søren Askegaard.
– Billedet er jo, at det er nemmere at mobilisere folk, når det ikke
– Det betyder – i forhold til madspild – netop supermarkeder,
er forbundet med afsavn. Når vi køber billig mad, der har over-
restauranter, distributører og producenter. Men såkaldte ”konkur-
skredet datoen, når vi donerer overskudsmad til hjemløse eller
rerende ekspertsystemer” spiller også ind. For eksempel læger,
køber mere ansvarligt ind, så ”gør vi noget”. Men ikke noget, der
diætister, kokke, hospitaler. Og så handler madspild pludselig ikke
betyder, at vi lider afsavn.
kun om social ansvarlighed, men også om sundhed og fødevare-
– Vi betaler så at sige kun med vores tid og ved at være smartere
kvalitet, bæredygtighed og tilgængelighed.
med de penge, vi allerede har brugt. Der er også en øget tendens
Og dermed er man tilbage ved, forklarer Søren Askegaard, at det,
til, at når vi gør en indsats, så gør vi det der, hvor vi kan kontrol-
der starter som en bevægelse med aktivister, godt kan flytte sig
lere den og se resultater.
gradvist til at blive nye værdier for en bredere forbrugerskare. Men skal det for alvor forankres som vaner, kræver det, at store
Noget for noget
samfundsaktører, politikker og systemer spiller med.
– Vores forbrugerkultur er både et problem og en nødvendighed.
Af Helle Dioni, held@sdu.dk
Det er vi meget bevidste om. Men vi er stadig ikke gode til at ændre adfærd og værdier, hvis det koster os noget personligt. Til gengæld kan forbrugerbevægelser vokse ret hurtigt i dag – for eksempel via sociale medier – så der opstår også værdifællesskaber på nye måder. En forandringscyklus sætter ind, når nye værdier er i spil. Når vi
Madspild • Madspil er fødevarer, der kunne være spist, men bliver smidt ud. • Det årlige madspild i Danmark er over 700.000 tons (både private og erhverv). • Madspild koster danskerne 11,6 milliarder årligt inklusiv moms og afgifter. • Virksomheder, organisationer og myndigheder deltager i stigende grad i stop-madspild-kampagner. • Der opstår flere sociale supermarkeder som Wefood, der sælger dato-overskredne madvarer billigt, ligesom etablerede kæder også begynder at deltage i kampagner. Kilder: Miljøstyrelsen/Miljøministeriet/Landbrug og Fødevarer
FAKTA
FAKTA
ændrer adfærd, forlanger vi at få noget godt i den anden ende. Vi
Blå bog • Søren Askegaard, aske@sam.sdu.dk, er professor på Institut for Marketing og Management. • Har været tilknyttet internationale universiteter i USA, Sverige, Tyrkiet og Frankrig. • Forsker blandt andet i forbrugerkultur, globaliseringsprocesser og madkultur i forbrugsperspektiv.
5
N Y V IDE N
M AJ 2016 · NR. 4
Når sproget bliver en negativ kode Tosprogede arabiske elever i folkeskolen bruger deres modersmål til mobning og interne konflikter i og uden for klasseværelset. Ofte på bekostning af reel læring, viser forskning fra SDU
I danske skoler anerkender man, at elever-
hænge og til negative ytringer. Men det er
ne også taler arabisk med hinanden ind-
samtidig i det arabiske sprog, de kan føle
byrdes. Det gør man ud fra en formodning
sig hjemme og på sikker grund. Her er der
om, at det letter deres læring at kunne
noget, de har magt over, noget de kan.
diskutere ting på deres eget sprog. Men det er langt fra tilfældet. Når – især dren-
Betydning for læring
gene – taler arabisk sammen, er indholdet
I undervisningen kommer denne konflikt-
ofte konflikter og mobning og ikke fagligt
kultur til udtryk, særligt når der er gruppe-
stof, fortæller Jalal El Derbas, der har skre-
arbejde. Meget gruppearbejde og læring
vet en ph.d-afhandling om emnet.
er på forhånd dømt til at mislykkes, mener
– Problemet er, at sproget ikke bruges
Jalal El Derbas.
akademisk. Det bliver brugt på konflikter,
– Ofte forstår lærerne slet ikke det hierar-
mobberi, sladder og det bliver især tyde-
ki, der hersker blandt især drengene. Når
ligt under gruppearbejde – og det er der
en iraker, en syrer og en somalier kommer
meget af på de to skoler, jeg besøgte, for-
i gruppe sammen, så eskalerer konflikterne
tæller Jalal El Derbas.
lynhurtigt. De to ser ned på somalieren
– Det kommer til at betyde, at arabisk der-
og nægter at arbejde sammen med ham.
med bliver en slags ”ond kode” for bør-
Omvendt er somaliere meget stolte, så han
nene. De bruger det i negative sammen-
vil heller ikke samarbejde. Der bliver talt
Mange af folkeskolens tosprogede elever føler sig hjemme og på sikker grund i det arabiske sprog. Men de kommer ofte til at bruge arabisk i negative sammenhænge. Artikelfotos af Jalal El Derbas: Michael Yde Katballe.
6
N R . 4 · M AJ 2 0 1 6
N YV I DEN
7
N Y V IDE N
M AJ 2016 · NR. 4
en masse, og læreren tror, der bliver arbejdet. I stedet hersker der
børnene. Men de ville også beskylde læreren for ikke at vise auto-
alle mulige uenigheder.
ritet, siger Jalal El Derbas.
– Jeg observerede, at det her helt overvejende gælder for drengene. Pigerne har ligesom ikke disse konflikter i sig, men de fylder
Sproget som vedvarende barriere
overvældende meget hos drengene.
– Det helt store problem er dog de interne stridigheder blandt drengene og det, de afføder af verbal kamp og mobning. Så er
Skole-hjem samarbejdet halter
det, at arabisk bliver en ond kode, som drengene ikke selv kan
Den manglende kulturelle forståelse går igen i samarbejdet mel-
bryde ud af, og andre ikke kan bryde ind i, fordi lærerne simpelt-
lem skolen og hjemmene. Man forsøger sig med skole-hjem kon-
hen ikke forstår sproget.
takt, men det er et generelt problem at få forældrene til at sam-
Når sproget på den måde bliver en vedvarende barriere, trækker
arbejde med skolen og møde op til forældremøder, og det smitter
det spor over andre integrationsforsøg. For eksempel er begrebet
af på børnene, der ofte møder uforberedte op. Men igen rammer
socialisering ikke kendt i arabiske lande, når det handler om sko-
man en kulturforskel, der er helt grundlæggende.
letid. Lejrture, ekskursioner, fødselsdage, sleep-overs, klassefester
– For forældrene er skolen et sted, der skal undervise, og hvis det
– man kender det ikke, og det er helt overladt til børnene at skulle
indebærer, at børnene skal skældes ud eller straffes, så er det fint
forklare forældrene, hvad det er, og at det er noget, som alle i
med dem. Det er skolens ansvar.
klassen deltager i.
– Præsenterede man børnenes opførsel i skolen for forældrene,
– Men mange forældre forstår det ikke, og børnene magter ikke
ville ingen af dem acceptere den. De ville blive meget vrede på
at ”oversætte” dansk kultur til arabisk. Det medfører ofte, at de blot får besked på, at så skal de ikke med til ”den slags”. Og så bliver det til antisocialisering og medfører i stedet marginalisering. I den kontekst er forældrene desværre et stort problem. – Måske burde man overveje at indføre akademiske tekster på arabisk. Det kunne medvirke til at løfte arabisk som anvendt sprog – ud af den daglige, negative jargon og ind i en sammenhæng, hvor det bliver positivt og læringsrigt, mener Jalal El Derbas.
FAKTA
Af Helle Dioni, held@sdu.dk
Jalal El Derbas Jalal El Derbas tilbragte under sin forskning fem måneder i to sjetteklasser på hver sin folkeskole. Han har 60 timers video fra klasseværelserne og en stor mængde lydoptagelser fra frikvartererne med
FAKTA
eleverne.
8
Blå bog
På skole A var der ingen danskere i sjetteklasse. Der
Jalal El Derbas, jalal@sdu.dk, er ph.d. på Center for
var ni somaliere, 10 arabere (fra Syrien, Irak, Palæ-
Mellemøststudier.
stina og Libanon) og en vietnameser.
Han var selv palæstinensisk flygtning i Libanon, hvor
På skole B var der 14-15 tosprogede irakere, palæ-
han voksede op. Han læste engelsk sprog og littera-
stinensere, libanesere, tyrkere og bosniere og 6-7
tur i Libanon, kom til Danmark i 2002 gennem fami-
danskere.
liesammenføring og tog sin kandidatgrad på SDU.
Den ene skole var en såkaldt ghetto-skole, den
Han underviser i dag i arabisk og interkulturel kom-
anden var ikke men samtlige elever bor i ghetto-
munikation på SDU.
området.
Fjord&Bælt · Margrethes Plads 1 · 5300 Kerteminde
·
T. 6532 4200
Forskning - vejen til ny viden Naturama
Fjord&Bælt Marsvin og sæler på Fjord&Bælt er trænet til frivilligt at arbejde i forskellige forskningsforsøg udført i samarbejde med SDU og AU. Forskningen har til formål at forbedre dyrenes levevilkår i naturen. Hver dag kan du opleve forskningen på tæt hold og være vidne til indsamling af ny viden på internationalt plan.
Naturama ·
Dronningemaen 30
Naturamas forskning foregår i tæt samarbejde med SDU og omhandler naturens mangfoldighed, samspillet mellem arter og deres dynamik. Naturen påvirker os, og der forskes i brugen af naturen som supplement til mental sundhed.
· 5700 Svendborg · T. 6221 0650
N Y V IDE N
M AJ 2016 · NR. 4
Nu kommer forskerne efter metangas Når det bobler i sump og mose, er det metangas, der dunster ud i atmosfæren, hvor det – sammen med andre drivhusgasser – påvirker klimaet. Nu vil forskere undersøge hvad vi kan gøre ved det
Før i tiden troede man ikke, at metangas
hvad der regulerer udslippene af metan-
Sultne mikroorganismer hjælper til
blev nedbrudt under iltfrie forhold i fersk-
gas til atmosfæren.
Han er professor på Biologisk Institut, og
vand, men det har Bo Thamdrups forsk-
– Det vil på sigt give os en langt større
han står i spidsen for forskningsprojektet,
ning vist, at det gør.
viden om, hvordan udslip af metangas fra
der har fået 18 millioner kroner og fem år
– Størstedelen af den metan, der udledes
vådområder påvirkes af klimaændringer,
til at blive klogere på, hvordan metangas
til atmosfæren, kommer fra ferskvands- og
og hvordan vi kan fjerne eller kontrollere
opfører sig.
sumpområder. Derfor er det især de områ-
metanudslip i forskellige systemer, siger Bo
– Vi har opdaget, er der faktisk er mikro-
der, vi kigger på. Vi skal forsøge at forstå,
Thamdrup.
organismer, der ”spiser” og nedbryder
10
N R . 4 · M AJ 2 0 1 6
N YV I DEN
Bo Thamdrup står i spidsen for et forskningsprojekt, der har fået 18 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd, til at forske i metangas. Artikelfotos: Michael Yde Katballe.
– og dermed omsætter – metangas i ferskvandsområder. Så hvis vi
Potentialer i fremtidens metangas
vil forstå, hvor meget der slipper ud i atmosfæren, må vi vide, hvor
– Ideen er, at dette udstyr også kan bruges til anden metangas-
meget der bliver spist, forklarer Bo Thamdrup.
forskning, for eksempel i biogasanlæg. Endelig regner vi også
Det er vigtigt for bedre at forstå metangasbalancen. Det gælder
med, at disse nye teknologier vil gøre, at vi finder nye typer af
ikke mindst i forhold til at lære, hvordan mængderne af metangas
bakterier, siger Bo Thamdrup.
i atmosfæren udvikler sig ved fortsat global opvarmning, og hvor-
I et fremtidsperspektiv kan forskerne dermed komme til at forstå,
dan det i sig selv påvirker klimaet.
hvordan bakterier omsætter metangas, og den viden kan potentielt bruges til at omdanne metangas til nye nytteprodukter.
Fra waders til innovativ teknologi
– Vi håber i hvert fald på, at denne nye viden om bakterier kan
Metangas-projektet kræver meget mere end en tur i mosen med
fortælle os, om det er et scenarie, der kan lade sig gøre at udvikle
waders og prøveglas. Undervejs skal der også udvikles helt nye
i fremtiden.
teknologier og systemer, hvis projektet skal lykkes.
Af Helle Dioni, held@sdu.dk
– Vi skal blandt andet udvikle et såkaldt in situ inkubationssystem til brug på mange hundrede meters dybde i havet. Her vil vi forsøge at ”indkapsle” havvand, og ved hjælp af tilsætning af bestemte stoffer kan vi få noget at vide om metangassens omsætning, fortæller Bo Thamdrup. Men det er ikke gjort med det. Forskerne i projektet arbejder også på at udvikle helt nye instrumenter og mikrosensorer til måling af
Metangas Metangas er både et brændstof – fossilt eller som biogas – og en af de kraftigste drivhusgasser i miljøet og er for eksempel mere end tyve gange kraftigere i sit bidrag til drivhuseffekten end CO2. Gassen dannes hovedsageligt af mikroorganismer under iltfri forhold. Den udledes naturligt som “sumpgas” fra vådområder, som følge af menneskelig aktivitet som olie- og gasudvinding samt fra rismarker og kvæg, men i takt med globale temperaturstigninger vokser også frigivelsen af metangas fra undergrunden.
FAKTA
FAKTA
metangas.
Blå Bog Bo Thamdrup, bot@biology.sdu.dk, er professor i geo-
Forskningsprojektet hedder Novamox og forskningen
mikrobiologi ved Institut for Biologi, Nordisk Center for
fordeler sig med 2/3 forskning i sump-, sø- og andre
Jordens Udvikling på SDU.
ferskvandsområder og 1/3 forskning i havet i natur-
Han er er forskningsleder og har modtaget flere aner-
ligt forekommende iltfrie zoner.
kendte forskningspriser for sit arbejde.
11
N Y V IDE N
M AJ 2016 · NR. 4
Vi skal hylde velfærdssamfundets ildsjæle I en tid, hvor velfærdssamfundet er under pres, skal vi huske at hylde de mennesker, der yder en ekstra indsats for fællesskabet, mener SDU-professor. Han har skrevet en bog om social kapital i det danske velfærdssamfund
Et sted i Lemvig Kommune findes en maskinfabrik, der er funderet
økonomisk smalkost og en stigende decentralisering af arbejds-
på gensidig tillid mellem chef og medarbejdere. Direktøren ønsker
pladser og offentlig service.
at køre en maskinfabrik, ikke en papirfabrik, og i hans verden er et håndslag tusind gange bedre end en kontrakt.
Velfærdssamfundets trækdyr
Den særlige ånd på den vestjyske maskinfabrik er ét eksempel
Derfor er der behov for at hylde de personer, der yder en ekstra
på danskernes berømte indbyrdes tillid – det, som videnskabsfolk
indsats for at smøre motoren, mener Gunnar Lind Haase Svendsen,
sammenfatter som social kapital. Det er en disciplin, som dan-
som har skrevet en ny bog om social kapital i den danske velfærds-
skerne er verdensmestre i og én forklaring på, hvordan den meget
stat i det 21. århundrede: Trust, Social Capital and the Scandina-
omkostningstunge humlebi – den danske velfærdsstat – stadig er i
vian Welfare State – Explaning the Flight of the Bumblebee.
stand til at holde sig på vingerne.
Hardriders kalder Gunnar Lind Haase Svendsen og hans medfor-
Med et mere billedrigt udtryk kalder SDU-professor Gunnar Lind
fatter, Gert Tinggaard Svendsen, dem i bogen – antitesen til den
Haase Svendsen social kapital for den olie, der smører velfærds-
freerider-arketype, der er vokset frem i kølvandet på debatterne
samfundets motor. Men samme velfærdsstat er her i det nye årtu-
om Dovne-Robert og Fattig-Karina.
sinde under voksende pres fra flygtningekrise, stigende ulighed,
– De her hardriders, som vi på dansk kan kalde velfærdssamfundets ildsjæle eller trækdyr, fortjener virkelig noget cadeau. De skal anerkendes for deres arbejde, for vi må for alt i verden undgå, at
FAKTA
de bliver en uddøende race. Det er vigtigt, at vi, også i forhold til
Social kapital
flygtningedebatten og andre emner, tager en diskussion om, hvad
Social kapital kan defineres som den sociale sam-
det er for nogle idealer, vi har i Danmark, og hvem der efterlever
menhængskraft i et land, et lokalsamfund eller en
dem, siger Gunnar Lind Haase Svendsen, der er professor og stu-
virksomhed. Ved at indgå i sociale netværk baseret
dieleder på Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi på SDU.
på fælles normer og tillid bliver de enkelte individer
12
en del af et større fællesskab på tværs af sociale,
Hjørrings Georg Gearløs-entusiaster
etniske og øvrige skel. Social kapital kan på den
Disse hardriders gemmer sig i alle mulige afkroge af landet, har
måde anskues som en vigtig samfundsressource på
Gunnar Lind Haase Svendsens interviews belyst. Hvad enten vi
linje med fysisk, human og økonomisk kapital.
taler foreningsliv, erhvervsliv eller offentlige institutioner.
Flere undersøgelser har vist, at Danmark rummer et
Eksempelvis i en landsby nær Hjørring, hvor virksomheden Pilebyg
højt niveau af social kapital.
A/S nyder godt af sine såkaldte Georg Gearløs-ansatte: En række
N YV I DEN
Scanpix
N R . 4 · M AJ 2 0 1 6
13
N Y V IDE N
M AJ 2016 · NR. 4
medarbejdere, som brænder så meget for deres arbejde, at de går
gerne. Noget man i udlandet nok ville opfatte som lidt af en gave-
og sysler med virksomhedens støjafskærmningsløsninger hjemme i
bod. For at en sådan butik kan køre rundt, er det uhyre vigtigt, at
garagen efter fyraften.
borgerne ikke fristes til at snyde den ven-
Men det kunne også lige så vel være
lige stat, og at erhvervslivet og forenings
de tusindvis af frivillige, som arrangerer banko, petanque eller litteraturaftener
– De her hardriders, som vi på
livet desuden kan tilvejebringe ydelser, som det offentlige dermed ikke behøver levere
rundt omkring i landets forsamlings- og
dansk kan kalde velfærdssamfun-
eller kontrollere. For at det kan ske, er det
kulturhuse. Eller spejderledere og idræts-
dets ildsjæle eller trækdyr, fortje-
helt grundlæggende nødvendigt, at vi kan
trænere, der bruger det meste af deres fritid på børnene.
ner virkelig noget cadeau.
– Vi har et meget dyrt velfærdssamfund
stole på hinanden, lyder det fra Gunnar Lind Haase Svendsen.
Gunnar Lind Haase Svendsen, professor
Pas på de lokale mødesteder
med mange forskellige ydelser til bor-
Svendsen og Svendsen udgav i 2004 deres første bog om social kapital, The Creation and Destruction of Social Capital. Heri argumenterer de for, at fremkomsten af social kapital i Danmark kan spores helt tilbage til de store folkelige bevægelser i perioden efter 1864, ikke mindst andelsbevægelsen. Den senere bølge af halbyggerier i 1960’erne og 1970’erne var desuden med til at fremme den sociale kapital, idet hallerne blev vigtige lokale mødesteder for borgerne og dermed arnestedet for opbygning af social kapital. Derfor advarer Gunnar Lind Haase Svendsen mod den atomisering af lokalsamfundene, som lukningen af skoler og biblioteker medfører. For hvad enten der er tale om skoler, idrætshaller, forsamlingshuse eller biblioteker, er den slags mødesteder i fare for at forsvinde fra landskabet i den igangværende centralisering.
FAKTA
– Det er vigtigt at have disse lokale samlingssteder, hvor folk fra
Blå bog
hele oplandet kan mødes. Om ikke i hver flække, så i det mindste
Gunnar Lind Haase Svendsen, glhs@sam.sdu.dk, er
i lokalområdet. Det højner livskvaliteten, men er også et arnested
professor og studieleder for sociologiuddannelserne
for frivillige. I kommunaldirektørens regneark er det ikke sikkert,
på Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi. Han er
at et lokalt kulturhus eller en skole er en økonomisk gevinst,
desuden leder af forskningsgruppen for sociologi og
men det kan det blive over tid, fordi man kan udnytte en lokal
tilknyttet Center for Landdistriktsforskning.
beholdning af social kapital gennem mange år. Men det kræver
Hans seneste bog, Trust, Social Capital and the Scan-
et konstruktivt og tillidsbaseret samarbejde mellem borgerne og
dinavian Welfare State – Explaining the Flight of the
kommunen.
Bumblebee, er skrevet i samarbejde med professor Gert Tinggaard Svendsen fra Aarhus Universitet og udgives på det engelske forlag Edward Elgar.
14
Af Morten Lund, ml@mortenlund-journalist.dk
SAGT & SKREVET
NR. 4 · MAJ 2016
|
N YV I DEN
Virksomheder henter produktionen hjem – Der er tale om et markant skifte i forhold til for bare fem år siden, hvor mange spåede, at al produktion ville forsvinde fra landet i løbet af få år. I stedet ser vi nu en tendens til, at virksomhederne, på baggrund af blandt andet stigende produktionsomkostninger, svingende kvalitet og manglende medarbejderkompetencer i udlandet, revurderer deres strategi og hjemtager produktionen.
|
Jan Stentoft, professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, til Licitationen – Byggeriets Dagblad
|
Udflytning af statens arbejdspladser – Man forventer, at alle disse københavnere, der arbejder i diverse institutioner og styrelser, pakker deres ting i en flyttebil og rykker vestpå med hele familien. Det ville selvfølgelig betyde en ekstra aktivitet, der hvor de flytter hen. Problemet er bare, at folk ikke flytter med. I hvert fald ikke i første omgang. De finder et andet job i stedet.
|
Anne-Mette Hjalager, professor og leder, Center for Landdistriktsforskning, til JyllandsPosten
| Gladiatorer på Moesgaard Museum |
– Det var her (Colosseum, red.), folket kunne give sin mening til kende over for kejseren, efter at de ikke længere kunne gøre det på folkemøder og ved folkeforsamlinger. Så det var også politisk teater. Der kunne komme 50.000 mennesker på Colosseum, og her kunne de tilkendegive deres mening om kejseren ved for eksempel at gå imod hans foretrukne gladiator og stemme på deres egen foretrukne kandidat. Jesper Carlsen, leder ved Institut for Historie, til JP Aarhus
Ny rapport belyser, at en del virksomheder trækker produktionen hjem igen. – Der er tale om et markant skifte i forhold til for bare fem år siden, hvor mange spåede, at al produktion ville forsvinde fra landet i løbet af få år, siger professor Jan Stentoft. Foto: Polfoto.
| Motorveje i landområder |
– Motorveje bevirker, at de større byer breder sig ud langs motorvejene. Det kan både give affolkning i landområder midt imellem to større byer og i områder, der ligger længere væk fra motorvejen, og samtidig give befolkningsvækst i de landområder, der ligger langs motorvejen, og mest udtalt for de landområder, der ligger tættere på byerne. Morten Skak, lektor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, til Fyens Stiftstidende
| Leg med sanserne |
– Det handler om at overbevise forbrugeren om, at ens produkt – eller butik – er det bedste, og en af måderne kan være at give kunden en god oplevelse, så de forbinder det med noget rart. Dermed kan man bruge sanse-
indtryk som salgsinstrumenter. På den måde bliver oplevelsen med købssituationen en reklame i sig selv. Søren Askegaard, professor ved Institut for Marketing & Management, til Nordjyske Stiftstidende
| Et aktivt liv |
– Det overraskende er, at forskellen på at bo i bydele, der fremmer eller hæmmer et aktivt liv, er så stor. Bor du i en bevægelsesfremmende bydel, får du i snit en times motion mere hver uge, alene ud fra dit lokalområde. Og uanset hvem du er. Dermed får nogle borgere ‚foræret‘ næsten halvdelen af al den motion, som de bør dyrke ugentligt, ud fra hjemmets placering. Jens Troelsen, lektor ved Institut for
| Alle tiders største kultursucces | – Der er en stor kærlighed til den fysiske bog. Litteraturen har haft mange medier, men den fysiske bog har vist sig holdbar gennem alle tider og gjort sig vigtig i forskellige tidsaldre.
Anne-Marie Mai, professor ved Institut for Kulturvidenskaber, til Kristeligt Dagblad
| Farligt stofskifte |
– Der har været en tendens til, at for højt og for lavt stofskifte blev betragtet som banalt og let at behandle, men vores undersøgelser viser, at det er tilstande, som trods behandling har langtidskonsekvenser for helbredet. Laszlo Hegedüs, professor ved Klinisk Institut, til Helse
Idræt og Biomekanik, til Politike
15
N Y V IDE N
M AJ 2016 · NR. 4
Børn lærer mere på museer Når folkeskoler nedtoner understøttende undervisning, går det ud over skolebørns ture ud af huset. Det er problematisk, for museer og naturskoler tilbyder kreativ læring, påpeger professor
Når en folkeskoleklasse hiver en hel eller
være. Blandt andet får skolelederne mulig-
for skolens rammer på for eksempel et
en halv dag ud af kalenderen for at tage
hed for at konvertere den understøttende
museum eller en naturskole.
på museum eller naturskole, koster det tid
undervisning om til kortere dage.
– Man bør se på læringen uden for skolens
og penge. Og særligt tiden har været et
Men den understøttende undervisning er
mure som en vigtig styrkelse af det, der
hedt emne i diskussionerne om folkesko-
ikke et godt sted at spare, mener profes-
sker i klasseværelset. Det er ikke bare en
lens lange skoledage.
sor Kirsten Drotner, som blandt andet for-
dag i skoven eller en tur med bussen ind
I februar skrev fagbladet Folkeskolen, at 37
sker i digital læring og kreative lærings-
til museet. Når børn og unge kommer på
kommuner nu har åbnet op for, at skolerne
miljøer. Den type undervisning styrker
et museum, lærer de på en anden måde,
selv må bestemme, hvor lange dagene skal
nemlig den åbne skole, som foregår uden
end de gør i skolen, forklarer forskeren.
16
N R . 4 · M AJ 2 0 1 6
N YV I DEN
Mediemuseet har installationen ”Mediemixeren”, som fokuserer på, hvordan børn og unge selv kan arbejde med lyd og billeder. Hvordan er det at blive interviewet? Hvad betyder det at lægge musik i mol på? Det styrker den digitale kreativitet at arbejde med den slags. Foto: Odense Bys Museer.
Børnene lærer ved at skabe
– Alle danskere betaler til de statsanerkendte museer gennem
Kirsten Drotner peger på museernes voksende brug af digitale
skatten, men kun omkring halvdelen bruger dem. Der har skolen
teknologier, som støtter børns og unges læring. For eksempel på
en vigtig demokratisk opgave i at sikre, at børn lærer at åbne
Statens Naturhistoriske Museum, hvor den fysiske udstilling og
øjnene, ørerne og sanserne for vores kultur- og naturarv. Særligt
det virtuelle univers spiller sammen. Eller på Mediemuseet, hvor
de børn, der ikke har det med i bagagen hjemmefra. Den åbne
børnene ud over at opleve udstillingen kan skabe deres eget tv-
skole giver dem mulighed for at erfare, hvor spændende det kan
program.
være at opleve et nyt univers, slutter professoren.
– Digital kreativitet er ikke noget med at løbe rundt og trykke på
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
knapper. Læringen handler om indholdet og om, at børnene får lov til at skabe noget sammen, siger Kirsten Drotner. – Og vi har nok en lidt forældet opfattelse i Danmark af, at undervisning er noget, der foregår inden for skolens fire vægge.
Gode rammer for læring Professoren mener, at samarbejdet mellem skoler og museer bør styrkes, fordi det giver børn flere muligheder for mere kreativ læring. – Kreativitet er jo ikke bare at lade børn fare rundt og gøre, hvad de vil. Gennem DREAMs forskning har vi dokumenteret, hvad der kendetegner børnenes digitale kreativitet, og hvilke rammer der skal til for at styrke den slags læring, siger Kirsten Drotner. Forskningen viser, at der skal være en balance mellem det frie kreative rum og de faste rammer, og professoren forklarer, at kombinationen er afgørende for kreativ læring. – Nogen siger, vi har en generation af børn, som bare viser sig selv
– I Danmark er vi meget låst fast på, at læring er noget, der finder
frem. Men vi kan se, det betyder meget for børn, at andre kan
sted inden for skolens mure, siger professor Kirsten Drotner, som i en
bruge det, de har lavet. Hvis de går i 7. klasse, kan de godt lide at
årrække har forsket i kreative læringsmiljøer.
lave noget, som kan bruges i 5. klasse, forklarer Kirsten Drotner.
Foto: Michael Yde Katballe.
– I børnenes supplerende læring skal der altså være en ramme og museerne har lang tradition med at arbejde for.
Børn uden museum i bagagen
FAKTA
et mål, og produktet skal kunne bruges af andre. Og det er det,
Blå bog Kirsten Drotner, drotner@sdu.dk, er professor og stiftende leder af forskningscenteret DREAM, som
Derudover sker der en skævvridning, hvis folkeskolerne nedpriori-
skaber forskningsbaseret viden om digital læring.
terer undervisningen uden for murene. For ikke alle børns foræl-
Derudover medvirker centeret til at udvikle nye
dre har ressourcerne til at give børnene museumsoplevelserne og
læremidler og læringsmiljøer, der kan fremme digi-
læringen.
tale kompetencer.
17
N Y V IDE N
M AJ 2016 · NR. 4
Store turismepotentialer i lokale events I Danmark foregår der et utal af begivenheder, festivaler, markeder og events i lokalsamfundene – med store potentialer for turismeindtægter
Hundredevis af årligt tilbagevendende begivenheder i landdistrik-
deres ophold med oplevelser af lokal art. De vil gerne ”gøre
ter og kystområder burde kalde på turisterne – og deres penge.
noget”, ”se på noget” og deltage i begivenheder, siger professor
Men trods velfungerende festivaler og begivenheder er der en
Anne-Mette Hjalager.
tendens til, at arrangørerne tænker for lokalt og traditionelt. Men
Hun er hovedkraften bag den nye rapport, som kortlægger over
der er store potentialer, viser en ny rapport fra SDU.
300 festivaler og begivenheder i landdistrikter og turistområder i
– Turister, der besøger Danmark, er generelt meget positive og er
Danmark – en rapport, der også viser, at der er store muligheder
særligt glade for vores natur. Men de savner ofte at kunne krydre
for turistvenlig udvikling.
18
NR. 4 · MAJ 2016
N YV I DEN
Der er store muligheder i turistvenlig udvikling, viser ny rapport om festivaler og begivenheder i landdistrikterne. Foto: Colourbox.
men med, at der mangler en mere syste-
sommerhusudlejere, færgeselskaber, kom-
matisk markedsføringsindsats i krydsfeltet
muner og så videre. Og så har vi konstate-
mellem lokale begivenheder og bosæt-
ret, at sociale medier og rejseportaler som
nings- og turismestrategier.
Facebook og Tripadvisor bruges alt, alt for lidt, konstaterer Anne-Mette Hjalager.
Grib de mulige indtægter – Middelaldermarkederne er gode til
Oplevelser er i høj kurs
både at give de besøgende oplevelser og
En lang række af begivenhederne er tilba-
samtidig skabe omsætning ved salg af
gevendende, og på den måde er de med
mjød og mad og middelaldertøj. Og vi ser
til at opbygge narrativer – fortællinger, der
eventbureauer samarbejde med lokale
skaber identitet – omkring lokalområdet.
fødevareproducenter om en madfestival,
Og det er ofte netop det, turister efter-
som man så afholder på et lokalt sted med
spørger – lokale arrangementer og begi-
særlig betydning – for eksempel et slot.
venheder, hvor de for alvor føler, at de
Samarbejde og produktsalg er noget af
oplever det nære, det særlige, det unikke.
det, der kan skabe afledte indtægter. Men
– Så mange begivenheder, så gode ople-
skal man for alvor kunne tiltrække flere
velser, så mange potentielle gæster og
turismekroner, kan man med fordel se på,
turister – det bør vi kapitalisere bedre,
hvordan man fornyer kommunikation og
siger forskeren.
markedsføring af begivenhederne. – Kommunikationsstrategier er ikke velud-
– Det kan blandt andet handle om, at
viklede her. De kompetencer vil det give
arrangørerne bliver bedre til at finde
god mening at forsøge at skaffe sig. Der
lokalområdets styrker, produkter, kom-
ligger store markedsføringspotentialer i
petencer og ”mærkeligheder”. Og her er
at samarbejde mere med turistbureauer,
det slet ikke uvæsentligt, at et samarbejde
FAKTA
Samarbejde om særkender
Af Helle Dioni, held@sdu.dk
Rapporten • Rapporten hedder ”Festivaler og begivenheder i landdistrikterne” og kan
formentlig kan være med til at skabe
downloades gratis på
større indtjening og bedre branding af lokalområder og begivenheder.
FAKTA
med virksomheder og turisterhvervene
Blå bog • Anne-Mette Hjalager,
sdu.dk/clf • 530 arrangører blev kon-
hjalager@sam.sdu.dk, er
taktet – 312 har deltaget i
venheder i hovedtræk først og fremmest
professor og centerleder ved
undersøgelsen.
er lokalt forankrede. Man kan sige, at de
Center for Landdistriktsforsk-
skabes af lokalsamfundenes økosystemer –
ning på SDU.
– Der er ingen tvivl om, at de mange begi-
relationer, interesser, frivillighed og netværk – og formålet er som regel øget sammenhængskraft, forklarer Anne-Mette Hjalager. Men rapporten viser en generel tendens
• Hun forsker i innovation i
• Cirka 2 millioner besøgende gæster de undersøgte begivenheder hvert år. Forsker-
turisme og erhverv og inno-
ne anslår dog, ud fra det
vation i landdistrikter.
samlede antal festivaler og
• Er en efterspurgt gæstefore-
begivenheder i Danmark,
til, at begivenheder og erhvervsliv får for
læser ved internationale uni-
at det reelle tal er næsten
lidt ud af hinanden. Det kan hænge sam-
versiteter.
dobbelt så stort.
19
N Y V IDE N
M AJ 2016 · NR. 4
Hverdagssproget under lup: Forskere vil have dine ord Nye medier påvirker vores sprog, men i hvilken retning? Forskere vil kigge i dine sms’er, huskesedler og kærestebreve for at se, hvordan vi staver, sætter kommaer og i det hele taget bruger sproget
Hverdagssproget forandrer sig hele tiden,
Hun appellerer derfor til danskerne om at
Der findes også milliarder af ord i diverse
men hvilken indflydelse har nye medier
donere deres indkøbssedler, breve, huske-
tekstbaser, men de er redigeret og kor-
som sms og mail på det, vi skriver til hin-
sedler, dagbøger, mails, sms-korrespondan-
rekturlæst og siger derfor ikke noget om
anden, når vi ikke bliver kigget over skul-
cer m.m. til forskning. Og det er især fyn-
vores umiddelbare kundskaber i retstav-
deren af korrekturlæsere eller en lærer?
boere og jyder, som gerne skulle bidrage
ning og kommasætning. Derfor er planen
Det skal en gruppe forskere nu i gang
med deres ord.
altså at opbygge en stor database med
med at undersøge, og til det har de brug
Der er allerede indkommet en del materi-
vores spontane sprog.
for så meget af danskernes hverdagssprog
ale fra København og Sjælland, men for at
For forskerne er målet at få et så fyldest-
som muligt.
undgå, at det bliver et udpræget hoved-
gørende undersøgelsesmateriale som
Altså sprog, der ikke har været igennem
stadsprojekt, indsamles der stadig.
muligt, og derfor er de også er meget interesserede, hvis man ligger inde med
en redigerende funktion, eksempelvis korrekturlæsning, som det har, hvis det bliver
Dårligere til stavning
bragt i aviser eller bøger.
Vi er blevet dårligere til at stave, hører
noget af lidt ældre dato.
Vi dropper ’jeg’
uredigerede skriftlige tekster vil vise, om
Det er tesen, at sproget på de nye medier
– De nye medier har helt klart påvirket
det også er tilfældet. Og om det er på
minder mere om vores talesprog, og det
vores skriftsprog, men vi mangler doku-
grund af – eller på trods – af nye mediers
vil en grundigere undersøgelse kunne be-
mentation for hvordan og hvor meget,
indtog.
eller afkræfte.
fortæller adjunkt Marianne Rathje fra
Det kan også være, at vi i stedet har andre
– Ud fra andre undersøgelser har vi des-
Institut for Sprog og Kommunikation på
staveproblemer i dag, end man havde
uden en række formodninger om, at vi i
SDU.
tidligere.
dag i højere grad dropper subjektet, f.eks.
– Vi skal simpelthen kigge på, hvordan
’jeg’, når vi kommunikerer skriftligt. ’Jeg
danskerne staver uden hjælp fra korrek-
håber det går godt’ bliver i højere grad til
FAKTA
man igen og igen. Men et indblik i vores
Donér din indkøbsseddel
turlæsning. Og på sigt vil denne forskning
’håber det går godt’, fortæller Marianne
Hvis du vil deltage
kunne belyse, hvor man skal sætte ind i
Rathje.
Send din tekst til
eksempelvis undervisningssammenhænge,
tekstbase@hum.ku.dk eller
siger Marianne Rathje.
Af Maria Slej Hasselstrøm, mash@sdu.dk
skriv til rathje@sdu.dk og aftal
20
afleveringstidspunkt med
Database over spontant sprog
Marianne Rathje håber, at danskerne vil
Marianne Rathje. Teksten, du
Forskerne råder allerede over store mæng-
donere deres indkøbssedler, breve, dagbøger,
afleverer, skal være din egen
der talesprog, som blandt andet kan
mails og sms-korrespondancer til forskning.
og skal påføres: køn, alder,
bruges til at undersøge den verbale sprog-
Foto: Michael Yde Katballe.
uddannelse og hjemby.
udvikling.
N R . 4 ¡ M AJ 2 0 1 6
N YV I DEN
– De nye medier har helt klart püvirket vores skriftsprog, men vi mangler dokumentation for hvordan og hvor meget. Marianne Rathje, adjunkt
21
STORT & SMÅT – På billedet ses de studerende, som kommer fra alle fem fakulteter, sammen med formanden for legatbestyrelsen, Jens Klampe (t.h.). Foto: SDU.
Rejselegater til studerende s 12 studerende fra SDU modtog for nylig hver et bidrag på 5000 kroner til en studierejse, som finder sted i anden halvdel af 2016. Det skete i forbindelse med den årlige uddeling af rejselegater fra Direktør Peder Mortensen og Hustru Marry Mortensens Fond. De studerende har planer om studieture til henholdsvis London, Jordan, Florida, Budapest, Berlin, Sydney, Auckland, Singa pore, Sydkorea, Canada samt USA.
Piloters nakkesmerter skal forebygges I fremtiden kan piloter i Forsvaret forhåbentlig se frem til færre nakkesmerter. Britt Lange, som er ph.d. ved Klinisk Institut på SDU samt overlæge på OUH har tidligere skrevet en ph.d. om nakkesmerter hos F-16 piloter. Synderen bag nakkesmerterne er de hjelme, som piloterne har på, når de flyver. I takt med at resten af udstyret i moderne kampfly og helikoptere bliver mere avanceret, flytter større dele af elektronikken ind i hjelmen. Og dermed bliver den tungere.
22
Britt Langes forskning i piloternes nakkesmerter har været finansieret af Forsvaret sammen med SDU og OUH. Fremover skal hun bidrage med undervisning af Forsvarets pilot aspiranter i træning og forebyggelse. Alle aktive piloter får udleveret hendes træningsprogram, så de har mulighed for at træne på egen hånd.
Danmarks første professor i smitsom leverbetændelse Overlæge ph.d. Peer Brehm Christensen er ansat som klinisk professor med særlige opgaver i infektionssygdomme – primært smitsom leverbetændelse. Han skal arbejde på henholdsvis Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Odense Universitets hospital. Peer Brehm Christensen er uddannet læge fra Københavns Universitet i 1986, ph.d. fra Syddansk Universitet i 2000 og speciallæge i infektionsmedicin i 2004. Han har publiceret mere end 100 artikler i medicinske fagtidsskrifter med fokus på leverbetændelse i marginaliserede grupper.
Ingeniørstuderende kan komme i luften Ingeniørstuderende på Syddansk Universitet, som beskæftiger sig med droner, har grund til at glæde sig ekstra meget. I løbet af deres studietid får de nu mulighed for at deltage i et unikt træningsforløb hos flyproducenten Airbus Defense & Space, hvor de blandt andet skal dele cockpit med en erfaren testpilot. Det er konsekvensen af en aftale indgået mellem SDU og Airbus Defense & Space. – Allerede fra august får fire studerende mulighed for at deltage i et træningsforløb. Kurset indeholder en uges teoretisk forløb i Aalborg, hvor de studerende forbereder sig til en uges praktisk forløb hos Military Air Systems Centre i Manching i Tyskland, hvor Airbus Defense & Space holder til, forklarer leder af SDU Dronecenter, Brad Beach, som selv er uddannet pilot. – De studerende får en unik praktisk viden omkring, hvilke udfordringer der er i luften. I luften kan man ikke bare holde ind til siden, hvis der er problemer. Den praktiske viden omkring forholdene i luften er vigtig at holde
sig for øje, når de skal udvikle fremtidens droner, forklarer Brad Beach.
Energisystem skal gøre butikker grønnere Et nyt forskningsprojekt ledet af SDU skal udvikle et system, så butikkernes store energislugere, som er ventilation og lys, kan dæmpes i de perioder, hvor der ikke er grøn energi i nettet. – Når mængden af energi produceret fra vind og sol varierer, er det en god løsning at tilpasse vores forbrug tilsvarende, forklarer projektleder Mikkel Baun Kjærgaard fra SDU Center for Energy Informatics. Et af de spørgsmål, som projektet vil undersøge, er, hvad kunderne siger til, at butikkerne får et grønnere forbrug. For kunderne og medarbejderne vil jo samtidig kunne mærke, at der i løbet af dagen bliver ændret for lyset og ventilationen, siger Mikkel Baun Kjærgaard. Projektet vælger i første omgang at samarbejde med en række butikskæder, der i dag bliver rådgivet om deres energiforbrug af firmaet AURA Energi.
N YV I DEN
N R . 4 · M AJ 2 0 1 6
International rising talent Adjunkt Dorthe Ravnsbæk fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU modtog tidligere på foråret prisen som ”International Rising Talent” ved en ceremoni på Sorbonne Universitetet i Paris. Det skete i forbindelse med L’Oréal-UNESCOs program ”For Women in Science”, hvor kosmetikgiganten hyldede 15 unge kvindelige forskere fra hele verden. Sammen med hæderen fulgte 15.000 Euro. Dorthe Ravnsbæk forsker i batteriteknologi. De litium-ion batterier, vi bruger i for eksempel mobiltelefoner, PC’er og andre apparater, har begrænset kapacitet, kort levetid, og de er dyre. Dorthe Ravnsbæks forskning sigter mod udvikling af nye typer af batterier, der er mere effektive og billigere end dem, vi kender i dag. Det skal blandt andet ske gennem anvendelse af materialer som magnesium og aluminium, fordi de i modsætning til litium
er billige, lettilgængelige og desuden kan øge batterikapaciteten. Ny batteriteknologi vil ikke kun betyde, at vore mobiltelefoner kan holde strøm længere, men vil også kunne bidrage til effektiv opbevaring og udnyttelse af solenergi og vindkraft.
Professor i traumatologi Professor ph.d. Hagen Schmal er ansat som den første kliniske professor i traumatologi i Danmark på OUH og Klinisk Institut, SDU. Traumatologi vil blandt andet sige skader på knogler, brusk og ledbånd opstået som følge af uheld og ulykker. Hagen Schmal stammer fra Tyskland, og hans uddannelse blev taget på University Medical Centre i Freiburg, Tyskland. Hans kliniske arbejde har ligget inden for kirurgien, med fokus på behandling af brud, kirurgi i knæ og fod samt regenerering af brusk.
Grosserer M. Brogaard og Hustrus Mindefond, Odense Der kan søges om støtte til: 1. Grundvidenskabelig og klinisk udforskning af leukæmi, fortrinsvis leukæmiformer hos børn. 2. Til kræftforskning i øvrigt. 1. Der anvendes ikke specielt søgeskema. 2. Ansøgningen skal indeholde følgende: Navn, adresse, arbejdssted for hovedansøger samt navne på medansøgere. Detaljeret budget. Titlen på projektet og kort resumé af projektet på max. 200 ord. CV for hovedansøger på 1 side, incl. dennes vigtigste publikationer. Detaljeret projektbeskrivelse på højst 3 sider. Beskrivelse af projektet på max. 15 linier til brug for pressemeddelelse. 1. Ansøgningen skal indsendes i 3 eksemplarer. Ansøgning sendes til advokat Kjeld Danielsen, AjourAdvokater Vindegade 74, 3. sal, 5000 Odense C Ansøgningsfrist 16. juni 2016. Skriftligt afslag meddeles ikke. Med venlig hilsen · Kjeld
Danielsen Advokat
INDKALDELSE AF INDSTILLINGER TIL
LUNDBECKFONDENS FORSKERPRIS FOR YNGRE FORSKERE OG TALENTPRISER 2016 Lundbeckfonden vil igen i 2016 uddele en pris til en yngre forsker under 40 år, der har præsteret fremragende sundhedsvidenskabelig eller biomedicinsk forskning i Danmark. Prisen er en personlig hæderspris på 300.000 kr. Ligeledes vil Lundbeckfonden uddele op til fem talentpriser til forskere under 30 år, som har præsteret særligt lovende sundhedsvidenskabelig eller biomedicinsk forskning i Danmark. Priserne er personlige hæderspriser, hver på 100.000 kr.
Indstillinger bedes indsendt via fondens elektroniske ansøgningssystem, som findes på www.lundbeckfonden.com, og skal være Lundbeckfonden i hænde senest den 15. juni 2016. Tidligere indstillede kandidater kan genindstilles under forudsætning af, at de fortsat opfylder kriterierne. Eventuelle spørgsmål kan sendes til: application@lundbeckfonden.com
Priserne uddeles på basis af begrundede indstillinger fra ledende forskere ved de danske universiteter, universitetshospitaler og andre forskningsinstitutioner.
Lundbeckfonden er en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde med samlede værdier for godt 50 milliarder kroner. Fondens årlige uddelinger, primært til sundhedsvidenskabelig forskning, er på 400-500 millioner kroner. Med hjernesundhed som særligt indsatsområde er det fondens vision at skabe bedre liv gennem ny viden. Lundbeckfonden, der blev grundlagt i 1954, ejer kontrollerende aktieposter i Lundbeck, Falck og ALK-Abelló og investerer i europæiske og amerikanske life-science virksomheder gennem Lundbeckfonden Ventures og Lundbeckfonden Emerge. Desuden forvalter fondens investeringsafdeling værdipapirer for ca. 14 milliarder kroner.
Lundbeckfonden Scherfigsvej 7, 2100 København Ø Tlf. 39 12 80 00 www.lundbeckfonden.com
23
M AJ 2016 · NR. 4
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
N Y V IDE N
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
Den utrættelige kartoffeljæger Kartofler, tomater og auberginer er alle medlem-
ger ud på ekskursioner for at finde og registrere
mer af natskyggefamilien. De tilhører undergrup-
vilde slægtninge af Solanum gruppen. Og det var
pen Solanum, som i Peru er repræsenteret med
på en felttur til højlandet i Peru, at hun fandt
hele 276 forskellige arter.
en hidtil ukendt vild kartoffelplante, som nu er
Ca. 100 af dem er vilde slægtninge af de kartof-
blevet opkaldt efter hende og derfor hedder
ler, vi kender fra grønthandleren.
Solanum mariae.
Biolog Maria Baden fra Max Planck Center
– Set i lyset af de klimaændringer, vi oplever, er
Odense på SDU er en af de taksonomer, der dra-
det vigtigt at forske i de vilde slægtninge, som den dyrkede kartoffel har. De egenskaber, som vores nuværende afgrøder besidder til f.eks. at tåle tørke eller modstå sygdomme, kommer fra vilde slægtninge, siger Maria Baden.
Styrker fødevaresikkerheden Hun peger på, at kartoflen er vigtige afgrøder, der er med til at brødføde Jordens befolkning – Af hensyn til fødevaresikkerheden er det altså vigtigt at studere de vilde slægtninge. At vide hvor de vilde slægtninge kan findes, og hvor mange der er, er første skridt i denne forskning, siger hun og tilføjer: – Solanum rummer mange meget forskellige arter, så der er også tale om en slægt, der kan lære os en masse om evolution i almindelighed. På verdensplan findes der mere end 1.500 Solanum-arter. Planterne foretrækker at vokse højt oppe, og derfor er Solanum blandt de mest artsFoto: Michael Yde Katballe.
rige slægter i Peru og i de tropiske Andesbjerge. Forskningsarbejdet, som ledes fra England og Skotland, er en del af projektet “Planetary Biodiversity Inventory (PBI) Solanum: A worldwide treatment”. Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk
24
Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
På en felttur i det peruvianske højland fandt biolog Maria Baden en hidtil ukendt vild kartoffelplante, som nu er opkaldt efter hende: Solanum mariae